Det bliver vildt, funky og varmt, når først pladespillerne kommer i omdrejninger. Vært og dj Jonas Visti børster støvet af vinylerne, som han har rejst rundt i verden for at finde. Alt fra afrikansk highlife til den brasilianske samba og populærmusik. Hver uge fortæller en gæste-dj om sit forhold til plader og sine yndlingsmix.

Vi er ankommet til Kap Verdes kulturhovedstad, São Vicente - hjembyen for genre som coladeira, mazurka og ikke mindst mornaen, som vi skal dykke ned i sammen med den gode Serge Silveira, der endnu en gang agerer sproglig og kulturel oversætter, så vi kan blive klogere på den her helt vildt mangfoldige musikkultur. Derudover er det jo Cesária Évoras hjemby - den kapverdiske barfodsdiva, der har sat Kap Verde på det musikalske verdenskort i en ret vild grad. Hende får du også et lille portræt af, blandt andet gennem den legendariske pianist Chico Serra, som vi også har sat i stævne til en snak om Kap Verdes musikalske elektrificering op gennem 60'erne og 70'erne.

Okay, okay, okay - hold lige min øl! Hvor bliver det bare hedt og fedt i løbet af de næste uger, hvor den kæmpestore redaktion bag Vistis Vinyler har rykket teltpælene fysisk op og er rykket til Kap Verde, hvorfra der sendes brandvarm radio i en lille måneds tid. I den første uge er vi taget til den mest befolkningsrige ø på Kap Verde, nemlig Santiago, hvor Jonas har allieret sig med den dansk/kapverdiske DJ og musikconnaisseur Serge Silveira, der skal hjælpe os med at forstå, hvad det er for en spraglet og mangfoldig musikkultur, vi befinder os i. Han har tilmed sparket døren ind til nogle af Kap Verdes vigtigste navne, når det gælder forståelsen af musikken her i landet: Gil Moreira og ikke mindst Lucio Mario, som bliver sat i stævne både til en lang snak om musikken, men også til en spontan jam session, som Jonas ikke slipper helt godt fra. Det bliver superafrikansk, når vi skal dykke helt ned i de to genrer funaná og batuque, som du helt sikkert aldrig har beskæftiget dig med før!

Uanset hvem du er: høj, lav, smal, bred, gammel, ung eller noget helt niende, så skal vi i denne uges udsendelse være sammen om en frygtelig masse fed funk, soul og disco. Primært fra USA og rigtig meget musik der faktisk trækker vigtige røde tråde til en af de største mestre overhovedet: James Brown, som jo ikke har været præsenteret sååå ofter i VV. Men det skal være en gammel løgn! Det sker NU!!

Det må være første gang i Vistis Vinylers historie at der udelukkende er blevet spillet 100% amerikansk US Funk og disco, lige udover da Vistis Vinyler rejste rundt i USA i halvanden måned. Det er ikke de vildeste hemmeligheder du får i denne uges udsendelse, der er faktisk flere klassikere som du (muligvis) kender.

Du skal med på en pladetur til Oslo, hvor Jonas har besøgt butikken Dukk Ned. En lille bitte butik med et relativt lille udvalg. Men hvilken udvalg(!) særlig deres afro-sektion er skarpt kurateret som kommer fra ejerens private samling. Fair priser, gode vibes og sindssygt skarp selektion som du kan høre mere om i denne udgave af Vistis Vinyler. Udover det: US Disco og lidt underlig anatolsk tyrkisk moderne elektronisk klingende musik.

Ja, kendere vil kende. Vi skal til det nordøstlige Algeriet og grave nogle rytmer frem fra Tamurt n Iqbayliyen-regionen der er blevet skåret til af gruppen Les Abranis der har blandet det med både rock, prog, jazz, disco og elektronisk musik. Med andre ord: en smeltedigel du aldrig har hørt magen til før. Udover det: fed ghanesisk funk, den vildeste 7'er fra Trinidad & Tobago samt nogle ret stramme og kantede electric boogie-klingende ting fra Guds helt eget land. Som sædvanligt bliver det bare møgvarmt og utrolig diverst!

Og når der står brandvarm menes der brandvarm! Vi taler rigtig lækker brazil fra slutfirserne der har fået en kæmpe boogie på. Udover det hører vi virkelig insisterende japansk proto-techno, new wave og poleret pop. Udover det skal vi et af vores absolut yndlings afrikanske lande nemlig Ghana, som du får nogle rigtig skarptskårede ting fra. Altså kæmpe start på hvad der bliver et kæmpe år

Vi begynder programteksten med en disclaimer. For årets sidste udsendelse kunne godt tendere til at være en anelse selvsmagende. Du skal nemlig kunne abstrahere fra det faktum at Jonas Visti ser tilbage på Jonas Vistis program Vistis Vinyler og udvælger highlights, som Jonas Visti synes er et genlyt værd. Hvis du kan abstrahere fra dét, så skal du både med tilbage til Guyana, hvor programmet blev sendt fra i 3 uger i efteråret. Vi skal også have en utrolig bred pallette af genre som blev præsenteret i årets programmer og ikke mindst en indføring i hvordan man laver den fede programintro. Udover det bliver det afsløret om hvorvidt programmet overhovedet fortsætter i 2026. SKÅL OG GODT NYTÅR.

Vi skal dyrke noget af den fantastiske musik som ghanesiske musikere og sangere har kreeret udenfor Ghanas landegrænser igennem tiden. Det bliver pludselig meget pænt, poleret, hifi og sonisk på den rimelig kliniske måde. Men stadig med den vestafrikanske sjæl som man jo ikke kan finde i noget som helt andet musik. Udover det får du også lidt japanske lækkerier blandt andet fra en japansk sangerinde og komiker Kuniku Yamada der synger om at forføre mænd. Det bliver med andre ord også en ret japansk på den lumre måde!

Endnu en gang er titlen her i Vistis Vinyler retvisende. Programmet er nemlig støvsuget for julemusik, men derimod spækket med brasiliansk hovedsageligt instrumental funk musik. Ej, okay nu når der blive regnet på det, så er det jo ikke 100% brazil hele vejen igennem da vi også skal høre noget San Fransisco-baseret moderne psych'ed soul fra Monophonics, som balancerer på en knivsæg i forhold til at være kedeligt og ret fedt. Men Jonas Visti har valgt to af deres federe numre ud, som du med al sandsynlighed kan tage noget med videre fra.

Når der bliver skrevet 'lækker latin' i programtitlen, så betyder det primært cumbia fra Columbia, som vi blandt andet har sakset fra den fransk DJ Gut's compilation 'Straight From The Decs vol. 4'. Du har også noget syyygt fed brasiliansk musik i vente. Både samba, rock, boogie og funk. Det folkefærd er jo flydende i musikalske udtryk og stilarter. Udover det skal du også have en stribe sammenhængende numre fra produceren The Alchemist og hans fede beat tape "Mixed Fruit Vol. 1: Pineapple Ginger". Glæd dig - det er lækssss...

Vi skal høre en masse latin fra en fed compilation, som Jonas Visti har fået opstøvet. Og så er der altså iransk for næsten alle pengene, når vi dykker ned i den iranske diaspora i Los Angeles som blev skabt som konsekvens af den iranske revolution i 1979. Det affødte at en stor iransk befolkningsgruppe på den amerikanske vestkyst dyrkede persiske musiktraditioner og blandede dem med vestens disco, pop, reggae og funk-musik. Meget, meget interessant musik som du med al sandsynlighed aldrig har hørt magen til før!

Vi dykker ned i en vild, vild compilation fra Habibi-funk serien der har samlet en lang række kassettebånd fra Libyen som er et relativt underæprensenteret musikalsk kapitel i VV's historie. Men det er jo et vildt spændende musikland der både byder på kitchede synthesizere, fede tromme maskiner, orientalske tonesprog og musikalske opbygninger som man ikke rigtig ellers oplever i vores del af verden. Udover det skal vi høre lidt nigeriansk boogie, sydafrikansk house og så en hulens masse Jorge Ben Jor, som Jonas Visti føler er blevet negligeret i 2025. Og sidst men ikke mindst skal vi genbesøge et ofte efterspurgt lommemix der har lagt navn til udsendelsen: HASHUBIBI DUA-FUNK!

Du får som en stor nyhed en helt ny genre serveret i Vistis Vinyler. Nemlig en omgang græsk startfirser low-fi new wav'ed synth pop med funkede undertoner, som du får lyst til at bevæge numsen til. Udover det skal vi til Ghana og lytte til en af de absolut vildeste 70'er udgivelser som er blevet spillet her i programmet. Hvilket jo siger en hel del, når der er blevet spillet så meget ghanesisk musik gennem tiden. Så får du også noget fed breakdance-venlig elektro fra Sao Paulos 80'ere og ja.. Altså... 1000 andre fede ting. LOVER!!

Vi er kommet hjem fra Sydamerika. Hjem til Afrika, Caribien, Brasilien og andre lande og verdensdele som vi jo her i programmet har en stor, stor hjemmefølelse omkring. Vi skal høre skarp skåret zouk, du får støvet boogie fra Nigeria, top-sej afrobeat fra UK for slet ikke at tale om fransk-sproget slow disco fra Cameroun. Med andre ord skal vi bare have det sådan helt vildt lækkert!

Allerede i sommer begyndte eftersøgningen på Nelta Wyatt, der i løbet af sin korte karriere i 70¿erne udgav to LP¿er og en lille håndfuld singler, før hun langsomt men sikkert røg ud i glemslen. Eftersøgningen ledte Jonas Visti langt nede af Essequibo River, hvor Nelta eftersigende skulle holde til på sit lille landsted. Via den ædle gamle metode ved at stemme dørklokker og spørge tilfældige mennesker på gaden, finder Jonas frem til Nelta på hendes smukke, frodige og velholdte compound, hvor han bliver mødt af et mindre skeptisk menneske. Nelta er hverken begejstret eller smigret over besøg fra dansk radio fra den anden side af jordkloden og afviser interview i første omgang, men inviterer til gengæld med til karaoke-fest samme aften. Uden den helt store karaokesanger i maven tog Jonas afsted i håbet om at hun ville bløde op, når hun så den hjælpeløse gringo der forgæves prøvede at give den som øl-troubadour. Ingen ved hvad der præcist fik hende overbevist i løbet af aftenen, men de endte i hvert fald med at synge `The Girl Is Mine¿ som duet og et gennemført interviewet dagen derpå. Det kan du høre i sin fulde længde i denne sidste udgave af Vistis Vinyler fra Guyana! PS. Nårh ja, for søren. Jonas Visti hjalp faktisk også med at få digitaliseret nogle Uudgivede Nelta Wyatt-numre som der også er verdenspremiere på i denne uges udsendelse!

Ja, bevares.. Titlen på denne uges program er lidt kedelig, men ikke desto mindre retvisende i forhold til hvad vi skal beskæftige os med i denne uges udsendelse fra Guyana. Vi dykker nemlig ned i nogle af de fede plader som Jonas Visti har brugt enormt meget tid på at grave op fra den Guyanesiske muld. Der bliver spillet og fortalt og forklaret i én lang køre. Kun lige afbrudt af et interview med Nyjel Fraser, søn til den musikalske pioner Terry Nelson, som var den første og eneste der etablerede et pladetrykkeri i Guyana. Udover det finder vi ud af Guyana faktisk har været toneangivende i forhold til én af de meget populære musikformer i Anglo-Carribien. Så at Guyana, som påstået i første udsendelse - skulle være en nation af kopister er i hvert fald modbevist.

Du læste rigtigt. Helt fysisk har den kæmpestore redaktion bag VV rykket teltpælene til Sydamerika, nærmere betegnet Guyana, hvorfra der bliver sendt brandvarm radio de næste 2-3 uger. I første udsendelse får du en historisk og musikalsk overflyvning på nogle af de vigtigste genrer, begreber og historiske nedslag der er udslagsgivende for hvor musikken lyder lige præcis som den gør her i den tidligere britiske koloni. Jonas Visti har allieret sig med et par gode lokale kilder, der gør os en hel del klogere på om der findes en 'Guyana-sound' eller om han er rejst forgæves om på den anden side af jordkloden for ingen verdens nytte. Det sidste spørgsmål besvarer dog næsten sig selv, da der bliver fyret op for en hel del fed lokal musik allerede her i første afsnit.

Ja, der er tale om den sygt hypede 70'er trommemaskine Roland CR-78, som lyder sindssygt godt i selskab med den franske musiker Wally Badarou, som du skal kende. Udover det får du en kort anekdote om tilblivelsen af et af de største zouk-numre gennem tiden: Jean-Claude Naimro - Avèou doudou. Vi skal også høre fed nigeriansk rock og dyr brasilianskj 7". Ja ved du hvad? Det bliver skide godt!!

Ja, det kommer vi ikke udenom i denne uges udsendelse. Og Jonas Visti er pinligt bevidst om at det muligvis kommer til at dele vandene, når det her meget kitchede og kvantiserede midthalvfemser-fænomen bliver hældt ind i dine ret så beskidte øre. Udover det sætter vi spotlight på en grum plagiatsag fra 1973, hvor James Brown tyvstjæler nummeret Hot Koki fra den camerounske musiker Tala A.M. der (heldigvis) vinder en retssag om ophavsret 5 år senere. Så bliver du selvfølgelig også udsat for de vanlige brasilianske og nigerianske tosserier samt meget mere i denne uges udsendelse.

Du får faktisk en hurtig overflyvning på hvorfor Sydafrikanske plader fra 70'erne og 80'erne lyder så absurd godt. Nærmest ligeså godt som de gjorde på samme tid i USA, Europa og dele af Asien. Udover det skal vi høre musik fra en umanerligt funky camerounsk høvdingesøn, lidt nigeriansk psykedelisk gymnasie-rockfunk. For slet ikke den kontemporære og samtidigt old school brasilianske musikere/sanger der hedder Roge, som Jonas Visti var til koncert med i København for ganske få uger siden.

Som denne uges titel på VV antyder, så spænder det altså endnu engang den genremæssige flitsbue helt utroligt langt ud. Vi skal rundt i 13 forskellige - på hver deres måde - geniale lande: Guadeloupe, Frankrig, Sydafrika, Nigeria, Italien, Tyrkiet, Elfenbenskysten, Cameroun, Tyskland, Benin, Holland, Surinam og Brasilien. F.eks. dykker vi ned i en gammel single der blev udgivet i forbindelse med en italiensk softporno-film fra starten af 80'erne. Udover det får du også forklaret Beninsk Tchink System, som vi selvfølgelig også skal have forklaret hvad går ud på. Udover det: fri leg og rystelse af hele korpus!

Kæmpe, kæmpe diversitet i denne uges program. Lad os være ærlige, vi rejser ret meget rundt i hvert program, men denne udsendelse tager alligevel prisen for mangfoldighed når vi både skal besøge Japan, Cameroun, Brasilien, Nigeria, Japan, Frankrig, Italien, Elfenbenskysten, Congo, Sydafrika, Martinique, Guadeloupe, Holland, Den Centralafrikanske Republik og Guds helt eget land USA. Det ka' faktisk ikk' blive meget vildere.

Yes, yes, yes! To måneders ventetid er endelig overstået. Jonas Visti er tilbage med en stribe dugfriske udsendelser der strækker sig over de næste måneder, som bliver proppet med alle vores yndlingsting her i livet: Elektric boogie fra USA, kitch zouk fra Sydafrika, highlife fra Ghana, sindssygt prodcueret disco fra Australien. Det er faktisk - hvis man nu endelig skal bruge en kliché - et overflødighedshorn af lækre ting, som vi skal smøre os selv ind i.

Normalt når det er sidste skoledag i Vistis Vinyler og sommerferien står for døren, så bliver der kun spillet 100% hits. Men i denne fejrings anledning bliver det altså krydret med nogle lidt mere rare ting fra både Surinam, Nigeria, Sydafrika og naturligvis... Brasilien. Det bliver faktisk 100% godt hele vejen igennem og du ønskes samtidig en virkelig god sommerferie fra hele den gigantiske redaktion. Vi høres ved igen d. 6. september!

Der er så umanerligt mange bangers i denne uges udsendelse fra blandt andet Cuba, Mali, Nigeria, Sydafrika og Guadeloupe. For slet ikke at nævne de brasilianske lumre numre vi skal have præsenteret dig for, der heldigvis alle er placeret på denne hylde, hvor børn ikke kan nå. Ikke for at sige alle jo før eller siden skal og bør stifte bekendtskab med langsom brasiliansk boogie, men man skal jo som bekendt have sig selv med i alt hvad man gør

Ja, vi skal sgu høre musik fra Martinique, Surinam, Brasilien, Nigeria, og Sydafrika i denne uges udsendelse. Men jaja, den store redaktion er pinligt bevidste om at det ikke er alle af landene der ligger syd for ækvator, men titlen lød bare lidt sej. Det bliver ret 80'er præget for slet ikke at nævne nogle af de sygt hippe 90'er ting som du præsenteres for fra blandt andet Martinique og Brasilien.

Posen bliver i sandhed rystet når du bliver udsat for nogle rimelig tonseren beatmixes i den housede kategori. Men vi kommer lynhurtigt tilbage på sporet igen med en masse forskellig musik fra Nigeria. Nogle kæmpe hidden gems, som du ikke vidste du ville elske. Generelt: et ok højt energi nivaeu, så hvis du er lidt træt og er lidt sløj, så hør det alligevel. Du skal nok få det federe. Lover!

Ja, der er helt sikkert en gruppe lyttere for hvem den brasilianske r'n'b og rap som bliver præsenteret i denne uges udsendelse, bliver for meget. Det driver faktisk ned ad væggene, så chessy bliver det. Men den kæmpe store redaktion bag programmet er vilde med det, så det bliver du forhåbentligt også en eller anden dag. Udover det: sydafrikansk tyggegummi synth pop med afrobeatede elektro vibes. For slet ikke at nævne den noget så bedårende og charmerende duo fra Haiti ved navn Claudette og Ti Pierre.

Du har allerede luret den. Vi taler gamle støvede vinyler fra Nigeria, Elfenbenskysten, Ghana, Sierra Leone, DR Congo og jeg skal komme efter dig. Alle de her landes musikkulturer fortjener jo et særskilt radiokanal på DR hvor man udelukkende spiller musik fra de respektive lande. Men her er de merged og rørt sammen med en hulens masse disko, soul, funk og hippe rytmebokse, som givet vis vil resulterer i lidt klumset men samtidig ret fin dans fra din side.

Der skal den helt tunge procentangivelse i brug for at kunne fortælle om det store omfang af brasiliansk repræsentation i denne uges Vistis Vinyler. Alt fra følsom pop til bangeren boogie, super festlig funk til turbo jazzet disco som kun brasilianerne kan lave det. Allerbedst og allermest charmerende. Tryk selv play og bliv bekræftet i dén påstand!

Du bliver sgu godt og grundet gennemrusket i løbet af denne uges udsendelse, når du både får nutidig, old school, klinisk OG organisk house. For slet ikke at nævne et genialt sydamerikansk take på brasiliansk musikkultur. Legenden Tom Zé leverer ugens allermest knastørre trommer. Vi snuser til lidt avantgarde, vi hygger os, vi bander, vi tager t-shirten af, danser og spilder ned af os selv som vi plejer her i Vistis Vinyler.

Du får faktisk både soul på 7'ere og japansk funk, men du får sgu mere end det. Kvadratisk, kvantiseret disco fra LTX X-Perience der nææsten er for kvadratiske og kvantiserede til VV, men slipper lige akkurat igennem nåleøjet fordi der er nogle ret seje jazzede musikere der topliner numrene med fede soli og grooves. Udover det får du også en særdeles fed percussion-sektion midt det hele, der både sender os til Italien, Brasilien og ikke mindst Nigeria, hvor vi finder en af programmets største percussion-legender so far.

Og vi taler altså om lidt efterladenskaber fra sidste uges soul og funk-fest. For slet ikke at tale om fed brasiliansk boogie, som der stort ikke går et program uden bliver spillet. Udover det skal vi høre rigtig meget nigeriansk highlife og afrobeat når den er tæt på allerbedst. Og det bliver uden så frygtelig meget sniksnak i denne uges udsendelse, men stadig med afsindig meget god musik, som du kan smøre dig ind i her i forårssolen.

Det bliver vildt, varmt, dansabelt og horisontudvidende, når du tager med DJ og pladesamler Jonas Visti på musikalsk rundtur i hele verden. På tværs af genrer, kontinenter, kulturer og sprog bliver du kyndigt guidet igennem de vigtigste historier og perspektiver af musikken. Spækket med musikalsk vellyd uanset om programmet bliver sendt fra et studie i Danmark eller er rejst til Afrika og sender fra en tagterrasse i Accra.

Vi skal sgu endnu engang i programmets historie beskæftige os med vores yndlings musikform fra Thailand: Luk Thung. Smertelig musik om det barske arbejderliv på de thailandske marker som har lånt vestens elektriske instrumenter og cranket dem op på en super intens måde. Blandet med nationalt tonesprog, instrumentering og religiøse og politiske inspirationer får man den her helt afsindigt unikke genre som man ikke kan sammenligne med særlig meget andet. Udover det: noget af den sejeste brasilianske musik fra Gilberto Gil, Wando, Taxi, Djavan, Bedeu og Quinteto Ternura. Med andre ord: hør det nu bare!!

Du får den fede salsa fra på Puerto Rico, Cuba og New York. Du får den mest alsidige form for afrobeat, pachanga, tchink system og funk fra Benin som du ikke var klar over du havde så hårdt brug for. Udover det får du en sporadisk omgang city pop drysset ud over hele udsendelsen. Blandt andet vores yndlingsjapaner Hiroshi Sato bliver luftet med et på følsomme skæringer. Nårh ja.. Og så en totalt undertippet og underspillet ballade fra selveste Anne Linnet. Hva' siger du så hva?

Jojo, lidt ukonkret overskrift. Men det er ikke desto mindre rigtig nok hvad der står: der er indkaldt til generalforsamling for en masse eksotiske bangers og de er sgu mødt talstærkt op, når vi både skal høre musik fra Angola, Burkina Faso, Ghana, Nigeria, Japan, Reunion, Guadeloupe, Gabon og så i øvrigt en omgang super sej latin fra New York der jo var tæt på verdensmestre i lige præcis latin i løbet af 60'erne og 70'erne. (Også kun tæt på).

Det er faktisk det eneste vi shuffler mellem i denne uges udsendelse: Hemmelig psykedelisk rock fra Brasilien og alle mulige forskellige funkyheder fra Ghanas land. Du får selvfølgelig krydret det hele med en masse afrobeat, highlife, jazz og den måske lidt mindre kendte Asíkò-genre, som gør dig spirituelt til mode. Det er med andre ord en af de der udsendelser som du faktisk bliver såen lidt nødt til at høre fra start til slut.

Vi skal have en god bunke musik fra et af vores yndlingsområder i Sydafrika: Soweto. Der bliver blandt andet dykket ned i 'mbaqanga' musikstilen som oversat direkte til dansk betyder majsgrød. Og selvom det kan lyde ganske harmløst er der en lidt barsk historie bag. Udover det er der masser af musik fra Zimbabwe og Kenya for slet ikke at nævnte noget rendyrket funk og soulmusik fra USA, som vi sjældent hører i SÅ ren en form. Men forandring fryder jo som bekendt fra tid til anden.

Det bliver næsten 100% afrikansk i denne uges udsendelse, når vi skal høre den mest rødglødende og dansable form for afrobeat fra Sierra Leone, Nigeria, Kenya og Cameroun. Virkelig mange seje ting som du med al sandsynlighed aldrig har lyttet til før, men som du kommer til at elske at have kendskab til. Så bliver der også ud af det blå smidt en NPR-session ind med Mac Miller, som Jonas Visti har gemt på i flere år. Det passer ikke 100% musikalsk ind, men du må altså bare kende den.

Vi skal endnu en gang besøge Sydamerikas mindste land: Surinam. Et land - der på trods af kun at have en befolkning på cirka en halv million indbyggere - er utroligt rigt på kultur og historie. Og det er heldigvis også kommet til udtryk i deres musikhistorie der nu bare sender den ene perle afsted efter den anden her i Vistis Vinyler. Udover det: nogle tonsersjældne US Funk & soul 7"ere som du desværre ikke kan købe for menneskepenge.

Det skorter ikke på selvtilliden i denne uges udsendelse, hvor den kæmpe store redaktion bag programmet både synes der er fede informationer, sej musik og skide sjove og gakkede indslag som kun sådan en skørlingebasse som Jonas Visti kan finde på. Musik fra blandt andet Brasilien, Mali og UK. Udover det sker der jo faktisk ikke så meget igen. Men det burde jo også være nok i sig selv. Forstår du hvad jeg mener?

Ikk så meget fis, vi skal til Cuba og høre en masse helt fantastisk musik. Så hvis du aldrig rigtig har mærket det her rom-drikkende, cigar-rygende, groovy-musicerende land så er det sgu bare med at trykke play! Både rumba, son, afro-cubanske musiktraditioner og meget andet lækkert fra det her land der jo i en musikalsk forstand er super velhavende.

Lad os være ærlige og kalde en spade for en spade: Vejret i Danmark er virkelig pølset på den stinkende måde! Specielt her i februar hvor der ikke er meget at trække på smilebåndet af. Selvfølgelig lige udover al den fuldstændig geniale musik vi skal høre i denne uges udgave af VV: Banda Black Rio! Den brasilianske pendant til Kool & The Gang. Vi skal høre et par numre fra mesterværket Clube Da Esquina og for slet ikke at nævne den kæmpe indiske bytur vi skal på sammen, når vi eksempelvis skal høre Ashla Bhosle, som er en af vores absolut yndlingssangerinder her i programmet! Ja, livet er jo faktisk ok, bare musikken spiller!

Der er sgu ekstra stort smil i stemmen i denne uges udsendelse. "Hehehehehe din skørling" bliver der næsten sagt alene via stemmeføringen, når der bliver leveret programoversigt i denne uges program. Det kan muligvis lyde både påtaget og falsk. Den programoversigt indeholder til gengæld noget oprigtig fed musik fra Mali, brasilianske hits der blandt andet indbefatter et cover af Michael Jackson nummeret Don't Stop 'til You Get Enough og mange andre ting som du har lyst til at smøre dig ind i fra top til tå.

Ja, det rimer ikke. Men der er tale om top fed cumbia direkte til din mest danseglade del af kroppen. Vi laver en hurtig overflyvning og fortæller lidt om den her lidt - i VV-sammenhæng - underrepræsenterede genre. Udover det skal vi til Georgien og høre øm jazzfunk, høre kridhvid private press-bossa nova fra USA. Og så får du også en omgang elektro synthpop fra midtfirsernes UK. Det bliver hammer godt do!

Selvom man sikkert kunne have formuleret det lidt pænere, så er det faktisk ret rammende for hvad vi skal igennem i denne uge. Der er nemlig flere afro-edits i denne uges udsendelse som 100% får dig på dansegulvet. Uanset på hvilket tidspunkt af døgnet du hører den her udsendelse. Udover det så slår vi rekorder i programmet for hvor corny vokalerne kan blive i denne uges udsendelse når vi skal høre nogle ellers ret fede 80'erne funk, soul & pop tracks der kun lige akkurat holder sig indenfor de musikalske streger vi har optegnet her i programmet.

Der kan næsten ikke lægges hårdere ud, når der til sæsonåbneren er gravet nogle af de fedeste afrobeat, boogie og funk-edits frem fra nogle af vores yndlings afrikanske lande: Ghana og Nigeria. Det bliver ikke mere uncool af at vi skal høre nogel ret seje midtfirser pop/funk/disco-plader fra UK, som du aldrig har hørt magen til før. Til tider ret kitch men for det meste bare sejt og groovy!

Det er simpelthen blevet tid til at se tilbage på de fede, spændende, sjove og triste ting der er sket i løbet af 2024. Udover at få alle mulige fede interviews og tilbageblik, så skal du selvfølgelig også bare høre en masse god musik. Det bliver sgu meget hyggeligt. Promise! I øvrigt møs fra den store redaktion bag VV der - hvem ved - måske fortsætter i 2025? Du får også svaret på netop dét spørgsmålet til slut i udsendelsen.

Den er god nok. Vi udvider nu for alvor repertoiret med en solid omgang dub og reggae som jo eller normalt er ret underrepræsenteret her i programmet. Det er jo med reggae og dub som det er med mad. Man kan lide det hele, hvis bare det er lavet ordentligt. Så du får udvalgt nogle seje gamle støvede ting, som du helt sikkert har lyst til at stikke i inderlommen og tage med dig videre ud i livet. Udover det: tyrkisk rock, norsk afro, sjælden brazil og alt det der jazz.