Podcasts about kongens have

Fluent Fiction - Danish: Unearthing Secrets: The Unexpected Adventure in Kongens Have Find the full episode transcript, vocabulary words, and more:fluentfiction.com/da/episode/2025-02-21-23-34-01-da Story Transcript:Da: Sneen lå tungt i Kongens Have, stille og uforstyrret.En: The snow lay heavy in Kongens Have, quiet and undisturbed.Da: Det eneste lyd var knasende skridt fra et par, der bevægede sig mellem de høje træer.En: The only sound was the crunching steps of a couple moving between the tall trees.Da: Lars og Freja var på eventyr.En: Lars and Freja were on an adventure.Da: Lars, en ivrig arkæologistuderende, kunne ikke lade være med at scanne jorden, mens Freja, hans bedste ven, søgte efter spænding i hver en krog.En: Lars, an eager archaeology student, couldn't help but scan the ground while Freja, his best friend, searched for excitement in every nook.Da: "Se derovre," sagde Freja og pegede mod en lille forhøjning i sneen.En: "Look over there," said Freja and pointed towards a small mound in the snow.Da: Lars stoppede op og så nervøst rundt.En: Lars stopped and looked around nervously.Da: "Tror du, det er noget spændende?"En: "Do you think it's something exciting?"Da: Lars bukkede sig ned og skrabede forsigtigt sneen væk med hænderne.En: Lars bent down and carefully brushed away the snow with his hands.Da: "Det er svære at sige," mumlede han.En: "It's hard to say," he mumbled.Da: Men noget glimtede derinde under det hvide tæppe.En: But something glinted there under the white blanket.Da: "Vi må grave videre."En: "We need to keep digging."Da: Freja stemte i med sit sprudlende humør.En: Freja joined in with her exuberant spirit.Da: "Måske er det en skat fra gamle dage!"En: "Maybe it's a treasure from the old days!"Da: Hun gik straks i gang med at hjælpe Lars.En: She immediately started helping Lars.Da: De to venner arbejdede tålmodigt, men sneen var tyk, og kulden bed i deres fingre.En: The two friends worked patiently, but the snow was thick, and the cold bit at their fingers.Da: Langsomt kom et formet objekt til syne; en stensøjle med indgraverede symboler.En: Slowly, a shaped object emerged; a stone column with engraved symbols.Da: "Dette kan være vigtigt," sagde Lars ivrigt.En: "This could be important," said Lars eagerly.Da: "Tænk hvis det er fra vikingetiden eller endnu ældre!"En: "Imagine if it's from the Viking age or even older!"Da: Freja drømte sig væk.En: Freja drifted into a daydream.Da: "Vi kunne blive berømte.En: "We could become famous.Da: Tænk bare, vi, de uventede opdagelsesrejser!"En: Just think, we, the unexpected explorers!"Da: Men en trussel lurede i horisonten.En: But a threat loomed on the horizon.Da: Vinden tog til, og en snefyldt storm nærmede sig hurtigt.En: The wind picked up, and a snow-filled storm was approaching quickly.Da: Lars og Freja indså, at naturens kræfter snart ville dække deres fund igen.En: Lars and Freja realized that nature's forces would soon cover their discovery again.Da: "Vi har ikke meget tid," sagde Freja, mens snefnuggene begyndte at falde tæt omkring dem.En: "We don't have much time," said Freja as snowflakes began to fall thickly around them.Da: Lars tænkte hurtigt.En: Lars thought quickly.Da: "Vi må få dette dokumenteret nu."En: "We must document this now."Da: Han greb sin telefon og tog en række billeder, mens Freja fandt pinde til at markere stedet.En: He grabbed his phone and took a series of photos, while Freja found sticks to mark the spot.Da: I det øjeblik, de satte den sidste pind, brød stormen løs.En: The moment they placed the last stick, the storm broke.Da: Sneen faldt tungt og hurtigt, og de to måtte styrte til skjul.En: The snow fell heavy and fast, and the two had to dash for shelter.Da: Med hjertet dunkende stormede de mod parkenes udgang, men med et tilfreds smil om læberne.En: With hearts pounding, they raced towards the park's exit, but with a satisfied smile on their faces.Da: Da de endelig nåede tryghed i nærheden af en café, klappede Freja Lars på skulderen.En: When they finally reached safety near a café, Freja patted Lars on the shoulder.Da: "Vi gjorde det!En: "We did it!Da: Vi fandt noget særligt!"En: We found something special!"Da: Lars, nu gennemblødt men tilfreds, så på sine billeder.En: Lars, now drenched but satisfied, looked at his photos.Da: Han indså, at det ikke altid handler om at bevise noget for andre.En: He realized that it wasn't always about proving something to others.Da: Han havde opdaget en ny side af sig selv og Freja.En: He had discovered a new side of himself and Freja.Da: "Det betyder ikke noget, hvad min professor siger," sagde Lars med nyfunden selvtillid.En: "It doesn't matter what my professor says," said Lars with newfound confidence.Da: "Vi gjorde noget særligt i dag.En: "We did something special today.Da: Sammen."En: Together."Da: De to venner nikkede til hinanden, enighed opbygget i snefyldte minder.En: The two friends nodded to each other, their agreement built on snow-filled memories.Da: Selv om de ikke havde svarene endnu, vidste de, at de var på rette spor.En: Even though they didn't have the answers yet, they knew they were on the right path.Da: Solnedgangens skygger skabte magiske mønstre i snetæppet, mens Lars og Freja planlagde deres næste træk.En: The shadows of the sunset created magical patterns in the snow blanket, while Lars and Freja planned their next move.Da: Kongens Have havde gemt sin hemmelighed for en stund, men vennernes rejse var kun lige begyndt.En: Kongens Have had kept its secret for a while, but the friends' journey had only just begun. Vocabulary Words:undisturbed: uforstyrretcrunching: knasendeadventure: eventyrarchaeology: arkæologiscan: scannenook: krogmound: forhøjningglinted: glimtedeblanket: tæppeexuberant: sprudlendetreasure: skatpatiently: tålmodigtcolumn: søjleengraved: indgraveredeeagerly: ivrigtViking age: vikingetidendaydream: drømte sig vækthreat: trusselloomed: luredewind picked up: vinden tog tilapproaching: nærmede sigdocument: dokumenteretshelter: skjulsatisfied: tilfredspounding: dunkendeconfidence: selvtillidagreed: enighedmemories: minderright path: rette sporshadows: skygger

Fluent Fiction - Danish: A Garden Melody: Love, Loss, and New Beginnings Find the full episode transcript, vocabulary words, and more:fluentfiction.org/a-garden-melody-love-loss-and-new-beginnings Story Transcript:Da: Mikkel sad på en bænk i Kongens Have i København.En: Mikkel sat on a bench in the King's Garden in Copenhagen.Da: Det var efterår, og bladene var røde og gyldne.En: It was autumn, and the leaves were red and golden.Da: De faldt stille ned og dannede et blødt tæppe omkring hans fødder.En: They quietly fell and formed a soft carpet around his feet.Da: Luften var skarp og kølig, og lyden af byen summede svagt i baggrunden.En: The air was sharp and cool, and the sound of the city hummed faintly in the background.Da: Mikkel kunne ikke lade være med at bekymre sig.En: Mikkel couldn't help but worry.Da: Efter lægens besked om hans høretab, havde han ikke kunnet tænke på andet.En: After the doctor's news about his hearing loss, he couldn't think of anything else.Da: Astrid vidste det ikke endnu.En: Astrid didn't know yet.Da: Hun spillede violin i haven, som hun elskede.En: She was playing the violin in the garden, which she loved.Da: Lydene fra hendes spillede var som musik for hans sjæl, men han frygtede, at den snart kun ville være en svag hvisken.En: The sounds from her playing were like music for his soul, but he feared that soon it would be just a faint whisper.Da: Mikkel tænkte ofte, om han burde fortælle hende det.En: Mikkel often wondered if he should tell her.Da: Astrid var så passioneret og levende, specielt når hun mistede sig selv i musikken.En: Astrid was so passionate and lively, especially when she lost herself in the music.Da: Han ville ikke tage noget fra hende.En: He didn't want to take anything away from her.Da: Men han vidste også, at en relation bygget på hemmeligheder ikke var sund.En: But he also knew that a relationship built on secrets wasn't healthy.Da: Han følte sig fanget mellem sin frygt og sit ønske om at være ærlig.En: He felt trapped between his fear and his desire to be honest.Da: Astrid kom hen til ham med violinen i hånden.En: Astrid came over to him with the violin in hand.Da: Hun satte sig ned og spurgte, "Hvordan har du det, Mikkel?"En: She sat down and asked, "How are you, Mikkel?"Da: Hendes øjne glimtede af varme og forståelse.En: Her eyes gleamed with warmth and understanding.Da: Mikkel vidste, at det var nu eller aldrig.En: Mikkel knew it was now or never.Da: Han tog en dyb indånding.En: He took a deep breath.Da: "Astrid, der er noget, jeg må fortælle dig."En: "Astrid, there's something I have to tell you."Da: Astrid så nysgerrigt på ham, men uden spor af panik.En: Astrid looked at him curiously, but without a trace of panic.Da: Mikkel fortsatte, "Jeg har for nylig fundet ud af, at jeg har høretab."En: Mikkel continued, "I've recently found out that I have hearing loss."Da: Ordene kom stammende ud, men lettelsen var øjeblikkelig, som om en tung byrde var faldet af hans skuldre.En: The words came out stammering, but the relief was immediate, as if a heavy burden had fallen from his shoulders.Da: Astrids ansigt blev alvorligt, men hun holdt hans hånd.En: Astrid's face grew serious, but she held his hand.Da: "Det ændrer intet mellem os," sagde hun beslutsomt.En: "This changes nothing between us," she said resolutely.Da: "Vi kan finde måder at dele musikken på alligevel.En: "We can find ways to share the music anyway.Da: Musik er mere end at høre; det er at føle."En: Music is more than hearing; it's feeling."Da: En gademusikant begyndte at spille et stykke fra afstand, og Astrid og Mikkel lyttede sammen, mens bladene fortsatte med at dale ned omkring dem.En: A street musician began to play a piece from a distance, and Astrid and Mikkel listened together as the leaves continued to fall around them.Da: Mikkel følte en ny tryghed.En: Mikkel felt a new sense of comfort.Da: Han forstod nu, at han ikke var alene.En: He understood now that he wasn't alone.Da: Ærligheden havde bragt dem tættere sammen, og deres forbindelse var stærkere end nogensinde.En: Honesty had brought them closer, and their bond was stronger than ever.Da: I takt med at de gik gennem haven, indhyllet i efterårets ro, vidste Mikkel, at de ville klare det sammen.En: As they walked through the garden, enveloped in the tranquility of autumn, Mikkel knew they would make it together.Da: Strålende og fyldt med nye muligheder — deres rejse var kun lige begyndt.En: Bright and filled with new possibilities — their journey had only just begun. Vocabulary Words:bench: bænkautumn: efterårleaves: bladecarpet: tæppesharp: skarphummed: summedeworry: bekymrehearing loss: høretabwhisper: hviskenpassionate: passioneretlively: levendetrapped: fangetcuriously: nysgerrigtstammering: stammendeburden: byrderesolutely: beslutsomtfeeling: følelsestreet musician: gademusikantcomfort: tryghedhonesty: ærlighedenveloped: indhyllettranquility: ropossibilities: mulighederjourney: rejsewarmth: varmeunderstanding: forståelsepanic: panikimmediate: øjeblikkeligshoulders: skuldrebond: forbindelse

Fluent Fiction - Danish: Business in the King's Garden: Conquering Seagull Chaos Find the full episode transcript, vocabulary words, and more:fluentfiction.org/business-in-the-kings-garden-conquering-seagull-chaos Story Transcript:Da: Sofie, Magnus og Freja bor i København.En: Sofie, Magnus, and Freja live in Copenhagen.Da: De er forretningsfolk.En: They are businesspeople.Da: En dag sider de i Kongens Have.En: One day they are sitting in the King's Garden.Da: Her er de midt i et møde.En: Here, they are in the middle of a meeting.Da: Det er meget seriøst.En: It is very serious.Da: Men så kommer mågerne.En: But then the seagulls arrive.Da: "Mødet er nu startet," siger Sofie.En: "The meeting has now begun," says Sofie.Da: Hun er leder.En: She is the leader.Da: Men så hører de en lyd.En: But then they hear a sound.Da: Det er måger.En: It is the seagulls.Da: De skriger og det er meget højt.En: They are screeching and it is very loud.Da: "Åh nej, ikke igen," siger Magnus.En: "Oh no, not again," says Magnus.Da: Han holder ørerne.En: He covers his ears.Da: Han kan ikke lide lyd.En: He does not like the noise.Da: Han kigger på sin mad.En: He looks at his food.Da: En sandwich med ost.En: A cheese sandwich.Da: Men så kommer en måge.En: But then a seagull arrives.Da: Den tager hans sandwich.En: It takes his sandwich.Da: Den flyver væk.En: It flies away.Da: "Det er ikke fair," siger Magnus.En: "That's not fair," says Magnus.Da: Han er sur.En: He is angry.Da: Alle er chokerede.En: Everyone is shocked.Da: "Vi prøver igen," siger Sofie.En: "Let's try again," says Sofie.Da: Hun tager dyb indånding.En: She takes a deep breath.Da: De prøver at tale om forretning.En: They try to discuss business.Da: Men så kommer en måge.En: But then another seagull arrives.Da: Den tager Frejas salat.En: It takes Freja's salad.Da: "Stop det," råber Freja.En: "Stop it," shouts Freja.Da: Hun prøver at jage mågen.En: She tries to chase the seagull.Da: Men den flyver væk.En: But it flies away.Da: "Måske skal vi finde et andet sted," siger Freja.En: "Maybe we should find another place," says Freja.Da: Men Sofie ryster på hovedet.En: But Sofie shakes her head.Da: "Vi skal ikke flygte fra måger," siger hun.En: "We should not flee from seagulls," she says.Da: Hun er meget stærk.En: She is very strong.Da: Hun vil ikke give op.En: She does not want to give up.Da: De prøver igen at tale om forretning.En: They try again to discuss business.Da: Men så kommer en anden måge.En: But then another seagull arrives.Da: Den tager Sofies kage.En: It takes Sofie's cake.Da: Sofie ser på mågen.En: Sofie looks at the seagull.Da: Hun ser meget alvorligt på den.En: She looks very seriously at it.Da: "Dette er for meget," siger hun.En: "This is too much," she says.Da: Hun tager sin taske.En: She takes her bag.Da: Hun hiver en stor plastik ugle frem.En: She pulls out a large plastic owl.Da: Hun stiller den på bordet.En: She places it on the table.Da: "Dette vil skræmme dem væk," siger hun.En: "This will scare them away," she says.Da: Alle ser på ugle.En: Everyone looks at the owl.Da: De smiler.En: They smile.Da: De prøver igen at tale om forretning.En: They try again to discuss business.Da: Men nu er der ingen måger.En: But now there are no seagulls.Da: De kan tale i fred.En: They can talk in peace.Da: "Mågerne er væk," siger Freja.En: "The seagulls are gone," says Freja.Da: Hun er glad.En: She is happy.Da: Alle er glade.En: Everyone is happy.Da: "Forretningen blomstrer," siger Sofie.En: "The business is thriving," says Sofie.Da: Hun smiler til Magnus og Freja.En: She smiles at Magnus and Freja.Da: De smiler tilbage.En: They smile back.Da: Mødet afsluttes.En: The meeting concludes.Da: De har haft et succesfuldt møde.En: They have had a successful meeting.Da: Selv med mågerne.En: Even with the seagulls.Da: De pakker deres ting.En: They pack up their things.Da: De tjekker for mad.En: They check for food.Da: Alle har stadig noget mad.En: Everyone still has some food.Da: Ingen måger.En: No seagulls.Da: De ser på Sofies ugle.En: They look at Sofie's owl.Da: Det var en god idé.En: It was a good idea.Da: "Vi vinder over mågerne," siger Magnus.En: "We have defeated the seagulls," says Magnus.Da: Han griner.En: He laughs.Da: Alle griner.En: Everyone laughs.Da: Så går de hjem.En: Then they go home.Da: En god dag på arbejde.En: A good day at work.Da: Og mågerne kommer ikke tilbage.En: And the seagulls do not come back.Da: De har vundet.En: They have won.Da: De glemmer aldrig denne dag.En: They will never forget this day.Da: En dag med arbejde, måger og en plastik ugle.En: A day with work, seagulls, and a plastic owl.Da: Men til sidst, en god dag.En: But in the end, a good day.Da: Slutningen.En: The end. Vocabulary Words:Sofie: MagnusFreja: Copenhagenbusinesspeople: forretningsfolkKing's Garden: Kongens Havemeeting: mødeseagulls: mågerserious: seriøstsound: lydlunch: madsandwich: sandwichcheese: ostarrival: ankomsttake: tagerfly away: flyver vækunfair: uretfærdigangry: surshocked: chokeredechase: jagestop: stopplastic owl: plastik uglescare away: skræmme vækdiscuss: tale ompeace: fredthriving: blomstrersmile: smilesuccessful: succesfuldtdefeat: vinde overlaugh: grinerday: dag

Fluent Fiction - Danish: The Colorful Misadventures of Lars in Copenhagen Find the full episode transcript, vocabulary words, and more:fluentfiction.org/the-colorful-misadventures-of-lars-in-copenhagen Story Transcript:Da: Lars i København er vores hovedperson.En: Lars in Copenhagen is our main character.Da: Han er en glad mand, altid med et smil.En: He is a happy man, always with a smile.Da: Gaderne i byen er hans hjem.En: The streets in the city are his home.Da: Han bor ikke på gaden, men han elsker at gå rundt.En: He does not live on the street, but he loves to walk around.Da: En dag i maj, sker der noget sjovt.En: One day in May, something funny happens.Da: Lars går i Kongens Have.En: Lars walks in King's Garden.Da: Solen skinner og alt er smukt.En: The sun is shining and everything is beautiful.Da: Men Lars er uheldig.En: But Lars is unlucky.Da: Han sætter sig på en bænk.En: He sits on a bench.Da: Bænken er nymalet.En: The bench is freshly painted.Da: Lars tænker ikke over det.En: Lars does not think about it.Da: Han sidder og ser på folk, på træerne, på solen.En: He sits and watches people, the trees, the sun.Da: Da Lars rejser sig, er hans bukser farverige.En: When Lars stands up, his pants are colorful.Da: De er ikke længere blå.En: They are no longer blue.Da: Der er grøn, rød, gul, lilla og mange flere farver på dem.En: There are green, red, yellow, purple, and many more colors on them.Da: Han griner.En: He laughs.Da: "Se mig," siger han.En: "Look at me," he says.Da: "Jeg er en regnbue.En: "I am a rainbow."Da: " Og så går han videre.En: And then he continues walking.Da: Nu er Lars farverig uanset hvor han går.En: Now Lars is colorful wherever he goes.Da: Han efterlader farverige mærker.En: He leaves colorful marks.Da: På caféer, i butikker, på busser.En: In cafes, in shops, on buses.Da: Alle kender Lars nu.En: Everyone knows Lars now.Da: De griner, når de ser ham.En: They laugh when they see him.Da: De kan lide hans farverige bukser og hans glade smil.En: They like his colorful pants and his happy smile.Da: Men der er et problem.En: But there is a problem.Da: Lars kan ikke sidde ned hjemme.En: Lars cannot sit at home.Da: Hans møbler bliver også farverige.En: His furniture also becomes colorful.Da: Han vil jo ikke male sin sofa med hans bukser.En: He does not want to paint his sofa with his pants.Da: Hvad skal han gøre?En: What should he do?Da: Lars tænker og tænker.En: Lars thinks and thinks.Da: Så får han en idé.En: Then he gets an idea.Da: Han beslutter sig for at bruge sine gamle bukser.En: He decides to use his old pants.Da: Han tager de farverige bukser af og lægger dem i en pose.En: He takes off the colorful pants and puts them in a bag.Da: Han tager sine gamle bukser på.En: He puts on his old pants.Da: Nu kan han sidde ned igen.En: Now he can sit down again.Da: Hans sofa er ikke farverig længere.En: His sofa is no longer colorful.Da: Lars går tilbage til bænken i Kongens Have.En: Lars goes back to the bench in King's Garden.Da: Den er stadig farverig.En: It is still colorful.Da: Han smiler og sætter sig ned.En: He smiles and sits down.Da: Han har sine gamle bukser på.En: He has his old pants on.Da: De bliver ikke farverige.En: They do not become colorful.Da: Lars er glad.En: Lars is happy.Da: Nu kan Lars gå rundt i København igen.En: Now Lars can walk around Copenhagen again.Da: Han er ikke længere farverig.En: He is no longer colorful.Da: Men alle husker ham stadig.En: But everyone still remembers him.Da: Når folk ser den farverige bænk, tænker de på Lars.En: When people see the colorful bench, they think of Lars.Da: De smiler, lige som Lars.En: They smile, just like Lars.Da: Lars sætter sig ved et uheld på en nymalet bænk, men han gør også folk glad.En: Lars accidentally sits on a freshly painted bench, but he also makes people happy.Da: Og Lars, han er også glad.En: And Lars, he is happy too.Da: Han har fået en sjov historie at fortælle.En: He has a funny story to tell.Da: Og han har lært, at han skal se på en bænk, før han sætter sig.En: And he has learned that he should look at a bench before sitting.Da: Det er en god dag for Lars i København.En: It is a good day for Lars in Copenhagen. Vocabulary Words:Lars: LarsCopenhagen: Københavnmain: hovedpersonhappy: gladman: mandsmile: smilstreets: Gadernehome: hjemwalk: gåMay: majfunny: sjovtbench: bænkpainted: nymaletcolors: farverrainbow: regnbuemarks: mærkercafe: caféershops: butikkerbuses: busserfurniture: møblerpaint: malesofa: sofaidea: idéold: gamlebag: poseaccidentally: ved et uheldpeople: folkstory: historielearned: lærtlook: se

Fluent Fiction - Danish: Riding High: Lars' Unconventional Cycle Challenge Find the full episode transcript, vocabulary words, and more:fluentfiction.org/riding-high-lars-unconventional-cycle-challenge Story Transcript:Da: En blæsende torsdag morgen vågnede Lars i sin lille lejlighed i København.En: On a windy Thursday morning, Lars woke up in his small apartment in Copenhagen.Da: Morgensolen skinnede på hans ansigt gennem det skæve vindue.En: The morning sun shone on his face through the crooked window.Da: Straks satte han sig op og strakte sine trætte muskler.En: Immediately, he sat up and stretched his tired muscles.Da: Det første, der ramte ham, var ånden af en kold Tuborg-grøn, der stadig hang i luften fra aftenen før.En: The first thing that hit him was the smell of a cold Tuborg beer, still lingering in the air from the night before.Da: Lars kiggede rundt i rummet, og blikket faldt på hans gamle cykel.En: Lars looked around the room, and his gaze landed on his old bike.Da: En ide begyndte at spirer i hans hoved.En: An idea started to form in his mind.Da: "Hvad nu hvis.En: "What if...?"Da: " tænkte han.En: he thought.Da: Lars havde altid været kendt som en drillepind.En: Lars had always been known as a prankster.Da: Siden gymnasiet havde han elsket at lave sjov og lave skøre udfordringer.En: Since high school, he had loved making jokes and doing crazy challenges.Da: Så selvom han var blevet ældre, brændte hans indre stuntman stadig stærkt.En: So even though he had grown older, his inner stuntman still burned brightly.Da: Og i dag skulle han prøve noget nyt.En: And today, he was going to try something new.Da: Noget han aldrig havde prøvet før.En: Something he had never tried before.Da: Lars besluttede sig for at cykle rundt i byen uden at holde en øl i hver hånd.En: Lars decided to bike around the city without holding a beer in each hand.Da: En kompleks opgave, givet at han normalt altid havde en øl i hånden under hans ture.En: A challenging task, given that he normally always had a beer in hand during his rides.Da: Lars tog to flasker øl, satte dem i køleskabet, tog sine nøgler og gik ned til sin cykel.En: Lars took two bottles of beer, put them in the fridge, grabbed his keys, and went down to his bike.Da: Han trak dybt vejret og sprang op på sadlen.En: He took a deep breath and hopped on the saddle.Da: Hans fødder begyndt at træde på pedalerne, og han satte i bevægelse.En: His feet started pedaling, and he set off.Da: De indre gader i København opslugte Lars.En: The inner streets of Copenhagen engulfed Lars.Da: Den gamle arkitektur, små caféer og butikker, alle kendte ham.En: The old architecture, small cafes, and shops, all familiar to him.Da: Folk vinkede, råbte og grinede, da de så ham cykle forbi uden en øl i hånden.En: People waved, shouted, and laughed as they saw him bike by without a beer in hand.Da: Men Lars var fast besluttet.En: But Lars was determined.Da: Udfordringen var begyndt, og han var ikke en til at give op.En: The challenge had begun, and he was not one to give up.Da: Han cyklede mod Nyhavn, gennem Kongens Have, langs Peblinge Søen, og hver gang han følte trangen til at tage en øl, tænkte han på det løfte, han havde givet sig selv.En: He cycled towards Nyhavn, through Kongens Have, along Peblinge Søen, and every time he felt the urge to grab a beer, he remembered the promise he had made to himself.Da: Da Lars endelig vendte hjem, var himlen begyndt at blive mørk, og gadelamperne lyste op byen.En: When Lars finally returned home, the sky had started to darken, and the streetlights illuminated the city.Da: Han gik ind i sin lejlighed, træt men tilfreds, og åbnede køleskabet.En: He entered his apartment, tired but satisfied, and opened the fridge.Da: De to kolde øl flaske stirrede på ham.En: The two cold beer bottles stared back at him.Da: Han tog en dyb indånding, tog fat i flaskerne, og lukkede køleskabsdøren.En: He took a deep breath, grabbed the bottles, and closed the fridge door.Da: Han kiggede på ølflaskerne, løftede dem op i luften, og med et glimt i øjet sagde han, "Tillykke til mig!En: He looked at the beer bottles, raised them into the air, and with a twinkle in his eye, said, "Congratulations to me!"Da: "Den aften, mens Lars sad i sin stue og nød øllene i ro og mag, kunne han mærke glæden ved at have overvundet en udfordring, han aldrig troede, han kunne klare.En: That evening, as Lars sat in his living room and enjoyed the beers in peace, he could feel the joy of having overcome a challenge he never thought he could handle.Da: Han smilte for sig selv og vidste, at lige meget hvad, ville han være klar til en ny udfordring i morgen.En: He smiled to himself and knew that no matter what, he would be ready for a new challenge tomorrow.Da: Det var sejren over konflikten, tilfredsstillelsen ved at have nået målet, og bekræftelsen af, at han kunne overvinde det, han troede var umuligt.En: It was the victory over the conflict, the satisfaction of reaching the goal, and the confirmation that he could overcome what he thought was impossible.Da: Den dag lærte Lars, at små udfordringer kan gøre livet meget mere spændende og givende.En: That day, Lars learned that small challenges can make life much more exciting and rewarding.Da: Han længtes efter sin næste store eventyr, klar til at kaste sig ud i det ukendte.En: He longed for his next big adventure, ready to dive into the unknown. Vocabulary Words:saddle: sadlenunknown: ukendt.

Fluent Fiction - Danish: The Bike Path Mishap: A Humorous Lesson Learned Find the full episode transcript, vocabulary words, and more:fluentfiction.org/the-bike-path-mishap-a-humorous-lesson-learned Story Transcript:Da: Én solrig eftermiddag sidder Lars ved sit yndlingssted i Kongens Have. Han nyder sin frokost: loyal over for sin daglige ostemad og en blød mandarin sæsonen taget i betragtning. Han sidder der dagligt, betragter mennesker, duer og det skiftende lys over de velkendte bygninger. Men denne dag er anderledes. Lars har nemlig glemt sin cykelhjelm. "Ej, nu igen", mumler Lars. Han har en tendens til det: at glemme ting. Særligt sin hjelm. Lars ved, det er vigtigt at beskytte sit hoved, men han kan bare ikke huske den hver gang. Han ryster på hovedet og beslutter at køre hjemmefra uden hjelm, blot denne éne gang. Lars svinger op på cyklen, en trofast grøn en af slagsen, og begynder sin tur hjem. Gennem Kongens Have mellem løbere, mødre med klapvogne og gamle damer med deres strikketøj, træder han hårdt på pedalerne. Frokosten ligger tungt i maven. Lars svinger ud på gaden og nærmer sig nu det store springvand på Amagertorv. I det øjeblik, hvor han nærmer sig springvandet, ser han dem: En flok turister, der tager billeder og snakker højlydt. De står midt på cykelstien. Skulle han råbe, skulle han ringe med klokken? Lars overvejer hurtigt men beslutter i stedet at swinge til siden for at undgå dem. Men.. oh nej! Det var slet ikke, hvad Lars havde forventet. Han cykler direkte gennem springvandet! Alt går i stå. Vandet sprøjter op, Lars spjætter, hans cykel skrider under ham, og hans ostemad flyver gennem luften. Han kan ikke gøre andet end at klynge sig fast til cyklen. Nå, hvor er det pinligt. Lars fjerner sine våde briller og tørrer dem af på sin skjorte. Han ser rundt, håber på, at ingen har bemærket hans uheld. Men jo, de mange turister står og griner, tager billeder, griner endnu mere. De troede sikkert, det var en del af en forestilling, et stykke ægte dansk humor. Lars smiler svagt, rejser sig op og strammer bremserne på sin cykel. Han ønsker ikke at lave samme fejl to gange. Han løfter cyklen, børster snavs af bukserne og fortsætter sin tur hjem. Resten af turen måtte han høre turisterne grine og klappe. Den dag lærte Lars en værdifuld lektie: Uanset hvor travlt du har, glemme aldrig din cykelhjelm, og tager altid en dyb indånding, når du ser turister på cykelstien. Det blev en historie, han kunne fortælle igen og igen med et grin, hver gang han så et springvand. Og måske blev han også lidt kendt blandt turister i København: Det billede, taget det øjeblik, hvor Lars cykler gennem springvandet, blev delt igen og igen på sociale medier som et eksempel på den danske humor og blev en del af turisternes oplevelse af København.En: On a sunny afternoon, Lars sits at his favorite spot in Kongens Have. He enjoys his lunch: faithful to his daily cheese sandwich and a soft mandarin, considering the season. He sits there daily, observing people, pigeons, and the changing light over the familiar buildings. But this day is different. Lars has forgotten his bike helmet. "Oh, not again," Lars mutters. He has a habit of forgetting things. Especially his helmet. Lars knows it's important to protect his head, but he just can't remember it every time. He shakes his head and decides to ride home without a helmet, just this one time. Lars swings onto his bike, a loyal green one at that, and begins his journey home. Through Kongens Have, amidst joggers, mothers with strollers, and elderly ladies with their knitting, he pedals hard. The lunch weighs heavily in his stomach. Lars swerves onto the street and now approaches the large fountain at Amagertorv. In that moment, as he approaches the fountain, he sees them: a group of tourists taking pictures and chatting loudly. They are blocking the bike path. Should he shout, should he ring the bell? Lars considers quickly but decides instead to veer to the side to avoid them. But... oh no! That was not at all what Lars expected. He rides straight through the fountain! Everything comes to a halt. Water sprays up, Lars flails, his bike skids beneath him, and his cheese sandwich flies through the air. He can do nothing but cling onto the bike. Well, how embarrassing. Lars removes his wet glasses and wipes them on his shirt. He looks around, hoping that no one has noticed his mishap. But yes, the many tourists are standing and laughing, taking pictures, laughing even more. They probably thought it was part of a show, a piece of authentic Danish humor. Lars smiles faintly, gets up, and tightens the brakes on his bike. He doesn't want to make the same mistake twice. He lifts the bike, brushes dirt off his pants, and continues his journey home. For the rest of the trip, he had to listen to the tourists laughing and applauding. That day, Lars learned a valuable lesson: no matter how busy you are, never forget your bike helmet, and always take a deep breath when you see tourists on the bike path. It became a story he could tell over and over again with a laugh, every time he saw a fountain. And perhaps he also became somewhat famous among tourists in Copenhagen: the picture taken in the moment when Lars rides through the fountain was shared over and over again on social media as an example of Danish humor and became part of tourists' experience of Copenhagen. Vocabulary Words:On: Éna: solrigsunny: eftermiddagafternoon: siddersits: vedat: sithis: yndlingsstedfavorite spot: iin: Kongens HaveHe: Hanenjoys: nyderhis: sinlunch: frokostfaithful: loyalto: over fordaily: sin dagligecheese sandwich: ostemadand: ogsoft: blødmandarin: mandarinconsidering: sæsonen taget i betragtningthe: Hanseason: sidderHe: derthere: dagligtdaily: betragterobserving: menneskerpeople: duerpigeons: ogand: det skiftende lys

Fluent Fiction - Danish: The Fearless Journey: Overcoming Obstacles, One Pedal at a Time Find the full episode transcript, vocabulary words, and more:fluentfiction.org/the-fearless-journey-overcoming-obstacles-one-pedal-at-a-time Story Transcript:Da: På en fin forårsdag i København, ramte solen ned på de gamle brostensbelagte gader, og de skinnende kanaler spejlede den klare himmel. Mennesker var ude, havde picnic i Kongens Have, sejlede i kanalerne og nød de blomstrende træer. Midt i al denne fest, var Lars.En: On a beautiful spring day in Copenhagen, the sun shone down on the old cobblestone streets, and the sparkling canals mirrored the clear sky. People were out, having picnics in Kongens Have, sailing in the canals, and enjoying the blossoming trees. Amidst all this excitement was Lars.Da: Lars var en tapper fyr, stor og bredskuldret med jakkesæt og slips. Men, han havde en skjult frygt. Lars havde aldrig prøvet at cykle før. Overalt i hans elskede by brugte folk deres cykler som en naturlig del af hverdagen. For Lars var denne manglende evne, en kilde til skam. Han besluttede, at det var på tide at ændre det.En: Lars was a brave guy, tall and broad-shouldered in a suit and tie. But he had a hidden fear. Lars had never tried riding a bike before. Everywhere in his beloved city, people used their bikes as a natural part of everyday life. For Lars, this lack of ability was a source of shame. He decided it was time to change that.Da: Lars fandt frem sin nye, glinsende røde cykel midt i Nyhavn. Han var nervøs, rystede lidt. Folk omkring ham stoppede og begyndte at se, hvad der skete. Med et dybt åndedrag, satte Lars foden på pedalen, og skubbede hårdt ned. Og så, gled han fremad.En: Lars found his new, shiny red bike in the heart of Nyhavn. He was nervous, trembling a bit. People around him stopped and started to see what was happening. With a deep breath, Lars put his foot on the pedal and pushed hard. And then, he started moving forward.Da: Og han faldt.En: And he fell.Da: Lars vaklede, vred og vendte og slog ud med arme og ben. Så, med et tungt bump, landede han på den hårde brosten. Folk lo. En lille pige pegede og grinede. En ældre mand nikkede medfølende.En: Lars wobbled, twisted and turned, flailing his arms and legs. Then, with a heavy thud, he landed on the hard cobblestones. People laughed. A little girl pointed and giggled. An older man nodded sympathetically.Da: Lars rejste sig, rystede støvet af sig og forsøgte igen. Og igen. Og igen. Hver gang, faldt han. Folk begyndte at samle sig. Nogle snorkede. Nogen opmuntrede ham. En flok studerende stoppede forbi og begyndte at heppe på ham.En: Lars got up, dusted himself off, and tried again. And again. And again. Each time, he fell. People started to gather. Some snickered. Some encouraged him. A group of students stopped by and began cheering him on.Da: Og Lars forsøgte igen. Med et fast greb på styret, skubbede han hårdt på pedalen. Han vaklede, men holdt balancen, og så... cyklede han. Et par skridt. Så et par til. Og så, endelig, cyklede Lars ned ad gaden, lo.En: And Lars tried again. With a firm grasp on the handlebars, he pushed down on the pedal. He wobbled but maintained his balance, and then... he rode. A few steps. Then a few more. And finally, Lars rode down the street, laughing.Da: Folk klappede. Den lille pige hoppede og jublede. Den ældre mand tørrede en tåre væk.En: People clapped. The little girl jumped and cheered. The older man wiped away a tear.Da: Lars standsede ved kanalen og så ud over vandet. Han var kommet i gang. Han var cyklet. Han åndede lette ud, følte lettelse og glæde. Han vidste, at han skulle falde igen. Men for nu, for dette øjeblik, var han fri.En: Lars stopped by the canal and looked out over the water. He had gotten started. He had ridden. He breathed a sigh of relief, feeling a sense of relief and joy. He knew he would fall again. But for now, for this moment, he was free.Da: Og med det, hoppede Lars tilbage på cyklen, og cyklede hjem. Han var ikke længere bekymret for at falde. Han vidste nu, at de mange fald var en del af læringen, en del af rejsen. Han kunne nu endelig være en del af sin elskede by, hans København, på en helt ny måde.En: And with that, Lars hopped back on the bike and rode home. He was no longer afraid of falling. He now knew that the many falls were a part of learning, a part of the journey. He could finally be a part of his beloved city, his Copenhagen, in a whole new way. Vocabulary Words:On: Påbeautiful: finspring: forårday: dagCopenhagen: Københavnsun: solenshone: ramtedown: nedold: gamlecobblestone: brostensbelagtestreets: gadersparkling: skinnendecanals: kanalermirrored: spejledeclear: klaresky: himmelpeople: menneskerpicnics: picnicsailing: sejledeenjoying: nødblossoming: blomstrendetrees: træerexcitement: festbrave: tapperguy: fyrtall: storbroad-shouldered: bredskuldretsuit: jakkesættie: slipshidden: skjult

Fluent Fiction - Danish: Sweet Surprises: A Taste of Life's Delicious Uncertainty Find the full episode transcript, vocabulary words, and more:fluentfiction.org/sweet-surprises-a-taste-of-lifes-delicious-uncertainty Story Transcript:Da: Nede i smørhullet af Indre København skinnes solen på en travl by fuld af cykler, biler og mennesker, der alle har travlt med at få deres dag til at fungere.En: Down in the heart of Inner Copenhagen, the sun shines on a busy city full of bicycles, cars, and people, all busy trying to make their day work.Da: Det er her, vi møder Lars, en genert og enkel mand med bløde brune øjne og et altid forvirret udtryk på hans ansigt.En: It is here that we meet Lars, a shy and simple man with soft brown eyes and a perpetually bewildered expression on his face.Da: Lars havde en kærlighed for mad, og ingen steder sansede han smagsoplevelser som på Strøget.En: Lars had a love for food, and nowhere did he experience flavors like on Strøget.Da: Han tog ofte turen igennem gågaden, hvor han snoede sig forbi de mange turister og lokale Københavnere, og ind i sin yndlingsbager, "Maries Konditori".En: He often took a stroll through the pedestrian street, weaving his way past the many tourists and local Copenhageners, and into his favorite bakery, "Maries Konditori".Da: Han elskede især duften af de friskbagte boller og den søde duft af wienerbrød.En: He especially loved the smell of the freshly baked rolls and the sweet scent of the pastries.Da: En skæbnens dag tog Lars en tur til Maries Konditori som sædvanligt.En: One fateful day, Lars went to Maries Konditori as usual.Da: Bag disken stod Marie med sit søde smil, der rakte ham et wienerbrød med glasur.En: Behind the counter stood Marie with her sweet smile, handing him a glazed pastry.Da: Lars takkede og gik ud for at sætte sig på en bænk i Kongens Have.En: Lars thanked her and went outside to sit on a bench in Kongens Have.Da: Han var sulten og blev begejstret over det velsmagende wienerbrød.En: He was hungry and became excited by the delicious pastry.Da: Med sin gamle læsebriller på, læste Lars sin yndlingsavis, Politiken, og i et uopmærksomt øjeblik tog han en stor bid af sit wienerbrød forventende den samme smag af en sandwich, han plejede at købe.En: With his old reading glasses on, Lars read his favorite newspaper, Politiken, and in a moment of distraction, he took a big bite of his pastry expecting the familiar taste of a sandwich he used to buy.Da: Men i stedet for den velkendte smag af skinke og ost fyldte en sød og klistret smag hans mund.En: But instead of the familiar taste of ham and cheese, a sweet and sticky taste filled his mouth.Da: I det øjeblik kom en frygtelig grimasse over hans ansigt.En: In that moment, a terrible grimace came over his face.Da: På mange måder elskede han wienerbrødet, men idéen om at spise det i det han troede var en sandwich ramte ham totalt uforberedt.En: In many ways, he loved the pastry, but the idea of eating it thinking it was a sandwich caught him completely off guard.Da: Han fik det næsten til at gå i baglås.En: He almost choked.Da: Der sad han på bænken, med en klistret smag i munden og wienerbrødet fast på hans kinakrave.En: There he sat on the bench, with a sticky taste in his mouth and the pastry stuck to his chin.Da: Selvom kontrasten mellem forventningerne og virkeligheden var stor, begyndte Lars dog langsomt at smile over sin egen forvirring.En: Although the contrast between expectations and reality was great, Lars slowly started smiling at his own confusion.Da: Han begyndte også at se det komiske i situationen.En: He also began to see the comedy in the situation.Da: Mens han sad der, grinede af sin egen joke, løftede han endelig sit hoved og opdagede, at han ikke var alene.En: While sitting there, laughing at his own joke, he finally lifted his head and realized he was not alone.Da: Hans latter og grimasser havde fået opmærksomhed fra en sød ung kvinde, der sad i en bænk tæt ved.En: His laughter and grimaces had caught the attention of a kind young woman sitting on a nearby bench.Da: Kvinden smilte venligt til ham og sagde: "Hvis det er en sandwich du leder efter, så kan de lave nogle gode ved slagteren rundt om hjørnet".En: The woman smiled kindly at him and said, "If it's a sandwich you're looking for, they make some good ones at the butcher's around the corner."Da: Lars rødmede, takkede hende, og de to begyndte at tale.En: Lars blushed, thanked her, and the two began to talk.Da: Resten af dagen var mere end bare wienerbrød.En: The rest of the day was more than just about the pastry.Da: Det blev en dag af gode samtaler, nye venskaber og en historie, Lars altid ville huske.En: It became a day of good conversations, new friendships, and a story Lars would always remember.Da: Så i slutningen af dagen, da solens sidste stråler forsvandt over Københavns hustage, sad Lars på sin bænk i Kongens Have, men denne gang med en sandwich i hånden og en ny ven ved sin side.En: So at the end of the day, as the sun's last rays disappeared over the rooftops of Copenhagen, Lars sat on his bench in Kongens Have, but this time with a sandwich in his hand and a new friend by his side.Da: Selvom dagen sikkert ikke startede, som han havde forventet, blev det en udforskning i Københavns smag og en turind i forvirringens virkelige glæde.En: Although the day certainly didn't start as he had expected, it became an exploration of Copenhagen's flavors and a journey into the true joy of confusion.Da: Lars lærte en vigtig lektion den dag: Livet er som et wienerbrød, sødt og uforudsigeligt.En: Lars learned an important lesson that day: Life is like a pastry, sweet and unpredictable.Da: Og det kan nogle gange overraske dig på den allerbedste måde.En: And sometimes, it can surprise you in the best possible way. Vocabulary Words:shy: genertsimple: enkelman: mandsoft: blødebrown: bruneeyes: øjneperpetually: altidbewildered: forvirretexpression: udtrykface: ansigtlove: kærlighedfood: madnowhere: ingen stederexperience: sansedeflavors: smagsoplevelserStrøget: Strøgetpedestrian: gågadenstreet: gadeweaving: snoedeway: vejpast: forbitourists: turisterlocal: Copenhagenersbakery: bagerMaries Konditori: Maries Konditoriespecially: isærsmell: duftfreshly: friskbagtebaked: bollerrolls: boller

Fluent Fiction - Danish: The Heroic Dive: A Memorable Day in Kongens Have Find the full episode transcript, vocabulary words, and more:fluentfiction.org/the-heroic-dive-a-memorable-day-in-kongens-have Story Transcript:Da: En mærkværdig dag i Kongens Have startede for Lars.En: An extraordinary day in Kongens Have began for Lars.Da: Det var et perfekt sted, lige midt i København.En: It was a perfect place, right in the middle of Copenhagen.Da: Her var smukt grønt og fyldt med glade mennesker.En: It was beautifully green and filled with happy people.Da: Mennesker spillede spil.En: People were playing games.Da: Små børn legede.En: Little children were playing.Da: Nogen lavede picnic.En: Some were having a picnic.Da: Lars var også på en picnic.En: Lars was also on a picnic.Da: Han var med sine venner.En: He was with his friends.Da: De spillede frisbee.En: They were playing frisbee.Da: Det var sjovt.En: It was fun.Da: Pludselig gik det galt.En: Suddenly, things went wrong.Da: Frisbeen fløj den forkerte vej.En: The frisbee flew in the wrong direction.Da: Den fløj hen imod kanalen.En: It flew towards the canal.Da: Lars var hurtig.En: Lars was fast.Da: Han løb efter den.En: He ran after it.Da: Han glemte kanalen.En: He forgot about the canal.Da: Der var et stort plask.En: There was a big splash.Da: Lars faldt i kanalen.En: Lars fell into the canal.Da: Folk rundt omkring kiggede.En: People around looked.Da: De grinte.En: They laughed.Da: Lars var våd.En: Lars was wet.Da: Men han grinte også.En: But he also laughed.Da: Han fangede frisbeen.En: He caught the frisbee.Da: Han svømmede tilbage.En: He swam back.Da: Hans venner hjalp ham op.En: His friends helped him up.Da: De grinte alle.En: They all laughed.Da: Det var sjovt.En: It was fun.Da: Men også koldt.En: But also cold.Da: Lars skulle skifte tøj.En: Lars had to change clothes.Da: Heldigvis, havde han ekstra tøj med.En: Luckily, he had extra clothes with him.Da: Hurtigt skiftede han.En: He quickly changed.Da: Han blev tør og varm igen.En: He became dry and warm again.Da: Folk klappede af ham.En: People clapped for him.Da: Han lavede et show.En: He put on a show.Da: Han fangede frisbeen.En: He caught the frisbee.Da: Han gjorde picnic sjovere.En: He made the picnic more fun.Da: Nu var Lars en helt.En: Now Lars was a hero.Da: Resten af dagen spillede de.En: They played for the rest of the day.Da: De grinte af Lars.En: They laughed at Lars.Da: De havde det sjovt.En: They had fun.Da: Dagen sluttede godt.En: The day ended well.Da: Til sidst, gik de alle hjem.En: Finally, they all went home.Da: De ville huske dagen.En: They would remember the day.Da: De ville huske Lars.En: They would remember Lars.Da: Hans sjove dyk i kanalen.En: His funny dive into the canal.Da: Lars kunne også smile.En: Lars could also smile.Da: Selv om han var faldet i kanalen.En: Even though he had fallen into the canal.Da: Han havde haft en sjov dag.En: He had a fun day.Da: Og han ville aldrig glemme det.En: And he would never forget it.Da: Dagen sluttede.En: The day ended.Da: Alle var glade.En: Everyone was happy.Da: Særlig Lars.En: Especially Lars.Da: For selvom han var våd og kold, havde han fanget frisbeen.En: Because even though he was wet and cold, he had caught the frisbee.Da: Og det havde gjort dagen endnu sjovere.En: And that made the day even more fun. Vocabulary Words:An: Enextraordinary: mærkværdigday: dagin: iKongens: KongensHave: Havebegan: startedefor: forLars: LarsIt: Detwas: vara: etperfect: perfektplace: stedright: ligein: midtthe: imiddle: midtenof: afCopenhagen: Københavnbeautifully: smuktgreen: grøntand: ogfilled: fyldtwith: medhappy: gladepeople: mennesker

Afsnit 438. TopGunn! TopGunn er rapper og du kender ham som en af stifterne af CHEFF Records og numre som Tilbud, Kongens Have, 6 Liter og mange, mange flere. I dagens afsnit bøjer vi formatet en smule, lige indtil vi ikke gør længere - men én ting er sikkert; dagens gå-makker havde ingen planer om at lave et kedeligt Hva så?!-afsnit. En plan TopGunn fulgte til dørs! Rigtrig gå fornøjelse, Christian.

Vi kan snart ikke vente mere! EM er lige rundt om hjørnet og Gantimir har lavet sin egen voldelige EM-sang kaldet "RØDT BLOD". Han tog ned i Kongens Have for at afspille den på en SOUNDBOKS, hvilket udviklede sig til håndgemæng. Derudover skal vi se nærmere på Danmarks kommende modstander Finland og så skriver vi på 5. afsnit af 2. sæson af vores primetime krimiserie STRISSER PÅ ANHOLT, som i dagens anledning oser af sex og drengerøvsstemning.

En af dagens værter har været oppe at slås med en flok unge i Kongens Have efter en diskussion om, hvorvidt det er okay at spille højt musik offentligt på deres forbandede SOUNDBOKSE. Derudover skal vi se nærmere på Danmarks kommende modstander ved EM i form af Rusland og så skal vi nok engang skrive videre på vores primetime krimiserie til TV2 kaldet "STRISSER PÅ ANHOLT".

Vi er i Kongens Have med Thomas Rode og Kristian Justesten, to af dem der står bag internet-foretagendet, Rigtigmad.dk. Vi snakker marketing, pivotering af forretningsmodeller og gode tips og tricks til mad og restauranter. Bedste app: Google Analytics Bedst køb: Indeksfonde/træningselastikker og livret: Fiskedeller.   Connect med os på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/larshorsbol/ https://www.linkedin.com/in/eskegerup/ https://fremtidsfabrikken.io TAK til en af Danmarks fedeste virksomheder, Trifork for at agere sponsor på Fremtidsfabrikken!

2500 billetter. Så mange er der blevet solgt til Skyland Beach Camp, som afholdes i Øster Hurup i Nordjylland. En masse fulde, unge mennesker fester ved stranden hen over to uger. Men er det for tidligt at afholde en så stor festival, selvom vi er ved at genåbne samfundet?Vi er rigtig mange, der vil i byen. Og politiet flere stedet melder ud, at de modtager “rigtig mange opkald” om soundboxes på gaderne. Kongens Have i København må lukke tidligere på aftenen, fordi alt for mange bruger haven som festplads. Coronavirus og nedlukningen af samfundet kan altså ikke holde os fra feste, men burde vi lade være? For kan man drikke, feste og samtidig overholde myndighedernes retningslinjer? Eller bør vi åbne for, at vi som ungdomsgeneration kan feste og måske gøres til forsøgskaniner i genåbningen af kulturlivet?Det diskuterer vi i dag.Gæster: Kristian Lausten, landsformand for Venstres UngdomKatrine Evelyn Jensen, næstformand Danmarks Socialdemokratiske UngdomBjørn Nikolaj Lund Pedersen, arrangør af Skyland Beach CampSøren Riis Paludan, professor i virologi, Aarhus Universitet Niels Mellergaard, slotshavechef i Kongens Have i KøbenhavnVært: Kevin ShakirReporter: Oliver BærentsenRedaktør: Andrea Bøtker

Selv om vi nærmer os normaltilstande, er spørgsmålene stadig mange, når det drejer sig om de to ting, vi alle sammen tænker på: kærlighed og corona. Karantæne har for eksempel drevet en lytter til at være sammen med venindes eks-kæreste efter hed Instagram-flirting. Skal hun sige det til veninden? Eller hedder det what happens during lockdown, stays lockdowned?Andre lyttere har brug for date-inspiration, for det er svært at være både lækker, sjov og charmerende på en travetur i Kongens Have. Vi har efterhånden fået for mange kilometer i benene.Lyt med når Maya Tekeli, Frederik Kulager og Dr. love rådgiver de hungrende hjerter.

På ett bibliotek i Lissabon får Henrik Nilsson syn på Peter Handkes långdikt "Dikt till varaktigheten". Det blir ett avgörande möte i denna essä om det beständiga. ESSÄ: Detta är en text där skribenten reflekterar över ett ämne eller ett verk. Åsikter som uttrycks är skribentens egna. Essän är från 2014. På konstmuseet Davids Samling i Köpenhamn finns en indisk miniatyrmålning från mitten av 1700-talet. Den tillskrivs Faiz Allah, en av de många talangfulla konstnärer som arbetade vid provinshoven på den tiden. Målningen, som föreställer haremsträdgårdar omgivna av palatsbyggnader, myllrar av detaljer fontäner och terrasser, sirligt utformade pelare och fåglar av olika slag. Konkubinerna fördriver tiden med att röka vattenpipa och plocka blommor medan de väntar på den furste som färdas på en elefant längre bort. Mörka vinterdagar då alla färger tycks ha sköljts bort från gatorna tycker jag om att gå upp på den översta våningen på museet vid Kongens Have och låta ögonen fyllas av den här bildens färger de karminröda mattorna, den saffransgula klädesdräkten på kvinnan som ligger utsträckt på en divan, och de smaragdgröna kullarna på andra sidan den brusande floden. Varje gång jag betraktar målningen upptäcker jag något nytt. Allting är gjort med en sådan omsorg att den skulle kunna vara ett helt livsverk. Pärlorna på konkubinernas smycken, påfåglarnas fjädrar ja i förgrunden kan man till och med urskilja de fina linjerna i kvinnornas hårfästen. Det är som om konstnärens noggrannhet återspeglade en livshållning, en millimetrarnas revolt mot döden och glömskan. Det finns en scen som mer än något annat brukar fånga min uppmärksamhet. Till vänster på bilden står två kvinnor ute på en terrass. Den främsta av dem sträcker ut sin arm och är just på väg att släppa iväg en duva. Fågeln har redan sträckt ut vingarna; när som helst tar den till flykt. Därför är den här bilden inte bara en bild för mig den är också ett ögonblick. Ögonblicket då en kvinna släpper en duva från sin hand. Ögonblicket alldeles före det första vingslaget i den fria luften. Genom åren har jag återvänt till Faiz Allahs miniatyrmålning trots att den saknar uppenbara kopplingar till mitt eget liv och till min egen tid. Ändå är jag övertygad om att bilden kan lära mig något viktigt. Vad? Det kommer jag bara få veta om jag fortsätter att återvända till den, om jag fortsätter att hålla fast vid den. Det finns något bland dessa färger, bland dessa människor och trädgårdar, som jag bara kan upptäcka i det långa loppet. Något som har med uthållighet och varaktighet att göra. Kanske en sorts kärlek, men inte vid första ögonkastet utan efter många ögonkast; en långsamt stigande förståelse. För att förklara vad jag menar måste jag färdas bakåt i tiden, tvärs över Europa till en annan av kontinentens huvudstäder Lissabon. Där brukade jag för ungefär tio år sedan gå till det lilla biblioteket i stadsdelen Penha da França för att läsa och skriva. En dag fick jag syn på en tunn bok. Det var en tvåspråkig utgåva på portugisiska och tyska av den österrikiske författaren Peter Handkes långdikt Gedicht an die Dauer  Dikt till varaktigheten. Denna första läsning av Handkes dikt på biblioteket i Lissabon blev en stark upplevelse, men av någon anledning stannade bara en enda fras kvar i mitt minne; den Schauder der Dauer  varaktighetens rysning. Under många år var jag avskuren från Handkes dikt. Men under ett nytt besök i Lissabon får jag syn på boken i en monter på bokmässan. Jag promenerar nerför stadens sluttande gator och när jag nästan kommit ända ner till floden går jag in på British Bar, ett av de ställen jag allra helst återvänder till i den portugisiska huvudstaden. Allting är sig likt: bilden av oceanångaren i fönstret, den magre, vessleliknande mannen bakom disken, de dammiga portvinsflaskorna på översta hyllan som ser ut att ha bärgats från ett skeppsvrak för flera hundra år sedan. Jag slår mig ner vid ett bord nedanför klockan som går baklänges och börjar läsa. Dikt till varaktigheten publicerades på tyska 1986 och är en av de mindre kända böckerna i Handkes produktion. Det är en resonerande dikt med såväl berättande som filosofiska inslag. Redan de första raderna ger en ledtråd om vad det är poeten vill åt: Under lång tid har jag tänkt skriva om varaktigheten, / inte en essä, ett teaterstycke eller en berättelse / varaktigheten kräver poesi. Det handlar om att försöka ringa in vad känslan av varaktighet i tillvaron kan bestå av och under vilka omständigheter den kan uppstå. Det är inget lätt företag. För enligt Handke är varaktigheten paradoxalt nog den mest flyktiga av alla känslor, som ofta försvinner på ett ögonblick. Den är också oförutsägbar, omöjlig att styra över, ogripbar och omätbar. Det räcker enligt poeten inte med att ha en fast adress eller regelbundna vanor för att uppnå den. Det är inte så enkelt som att återvända till sina favoritplatser eller att lyssna på den musik som man tycker allra bäst om. Varaktighetens platser är inte utsatta på några kartor och ändå finns de där punkterna och ögonblicken då vi känner en sorts djup kontinuitet i våra liv. För resten av omgivningen behöver de inte ens vara särskilt spektakulära eller iögonfallande. Snarare menar Handke att varaktigheten kan uppstå i mötet med de mest oansenliga detaljer. Han nämner till exempel den där skeden / som följt mig genom alla flyttar, / den där handduken som hängs upp i de mest skilda badrum. På samma sätt är det oftast inte heller i närheten av de mest berömda landmärkena eller sevärdheterna han själv känner den. Utan vid en liten sjö i hans österrikiska födelsetrakter, så okänd att inte ens alla lokalbor känner till den. Och i närheten av den ganska oansenliga Sainte-Marie-fontänen i skogarna utanför Paris, som författaren brukade stanna och vila sig vid när han var på väg att hämta sin dotter från skolan. Jag tänker mig att vi alla har en sådan egen geografi, som består av platser där vi känner oss levande inte bara för stunden utan på ett mer ihållande sätt. För min egen del: under kastanjeträden på Södra Promenaden i Malmö. Vid de rostiga jordbruksredskapen på ängarna utanför Södra Rörum. På British Bar i Lissabon. Och framför miniatyrmålningen i Köpenhamn av kvinnan som släpper en duva ur sin hand. Men även om upplevelsen av varaktighet kan vara svår att förutse och kontrollera, kan man enligt Peter Handke ändå försätta sig i ett tillstånd som gör en mer mottaglig för den. Det handlar, som han uttrycker det, om att inte avlägsna sig från sitt ärende. Men det räcker inte att passivt stanna hemma; det gäller att trots allt gå varaktigheten försiktigt till mötes. Den är inte förstening, utan rörelse. Till slut blir varaktigheten Handkes lösen  den som låter mig gå och vara. Även om den i grunden inte är en kollektiv erfarenhet, kan den då också växa till en hemlighetsfull gemenskap. I varaktighetens ögonblick blir han också de andra som varit vid den österrikiska sjön före honom och de som i framtiden kommer att befinna sig vid Sainte-Marie-fontänen. Så kan det sår sluta sig, skriver han som jag först blir medveten om när det börjar läkas. För varaktighetens dikt, säger den österrikiske poeten, är en kärleksdikt. Jag slår igen Peter Handkes bok på British Bar den som jag börjat läsa för tio år sedan och tänker att det nog inte var någon tillfällighet att han valt just långdiktens form för att närma sig ämnet. Den ger poeten möjlighet att vara både ögonblicklig och utförlig. Dessutom inser jag att mitt eget förhållande till boken nu också ger uttryck för en sorts varaktighet. För när mina fingrar vänder sida under läsningens gång känner jag själv den varaktighetens rysning som Handke talar om. Jag lyfter blicken och tittar upp på klockan som går baklänges på väggen. Under ett ögonblick blir jag alla de andra människor som suttit vid samma bord och tittat upp på samma klocka, och de som ska komma efter mig de som ska ta min plats efter att jag rest mig från den. Jag tänker att jag alltid kommer att återvända till British Bar i Lissabon, att jag ska komma tillbaka till och med när jag inte längre är i livet som en vålnad ska jag glida in genom dörrarna utan att gångjärnen rör sig, beställa ett glas vid disken utan att ett ord kommer över mina läppar. Jag ska sätta mig ner, slå upp Peter Handkes bok där alla sidorna är vita, långsamt läsa alla orden som inte finns och sedan titta ut över det lilla torget vid floden där en flock duvor precis lyfter, och just då ska spårvagnen komma runt hörnet, den ska vara full av människor som är på väg till andra människor och andra platser och bland alla dessa människor ska det finnas en som på just den här spårvagnen, i just det här ljuset och på just det här torget vid floden känner rysningen, den som jag själv känt för längesedan och då ska såret sluta sig för henne och det ska vara som om hon lämnar en hand, en hand som hållit henne under lång tid, och hon ska känna den fria luften strömma till från alla håll och kanter: utan mig. Henrik Nilsson, författare Litteratur Peter Handke Poema à duração (Assírio & Alvim, 2002).

Ligesom resten af P3 sender Curlingklubben også fra Københavns Hovedbanegård de næste par dage. Derfor kommer vi også til at snakke om dengang, Maria var emo og hvor man mødtes 'under uret' for at tage hen i Kongens Have og drikke alkohol med pæresmag. Christian kommer også til at kigge lidt på donuts - måske fordi vi har lavet indslaget 'Mandagsmad', hvor danskerne kan melde ind med deres lidt alternative opskrifter, så vi kan blive inspireret. I dag ringer Rosa ind og deler opskriften på.... "Bearnaisepasta med medisterbåde". Vi skal også kigge på Google-anmeldelser af en McDonalds - og så ringer Tilde ind med en lyd, vi skal gætte i 'Det vi hører laver I selv'. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

To cyklende reportere tager dig med rundt til Copenhagen Jazzfestival 2019. I onsdagens udsendelse startede vi i Kongens Have med en stemningsrapport fra en koncert, der hyldede Master Fatman. Vi er på Fringe Jazz Festival, hvor vi taler med Johan Bylling Lang. Det handler om New Orleans Jazz og Streetparade. Vi taler i den forbindelse også med basunisten Michael Watson, der giver en kort smagsprøve på sit spil. Vi er på Vestre Kirkegaard og taler med Jakob Drong fra Jazzklub Loco. Drong fortæller om de koncerter der afholdes i Østre Kapel - koncerter af den eksperimenterende slags. Jazzpianisten Kenny Werner er gæst i studiet, hvor han fortæller om sin inspiration fra Bill Evans. I Litteraturhaus på Nørrebro taler vi med pianisten Jacob Christoffersen og sangerinden Cathrine Legardh. De skal lave en hyldest til Monica Zetterlund. I Kulturtårnet på Knippels Bro taler vi med Caroline Leth, der står arrangementerne i det lille tårn, hvor de kun kan være 12 publikummer. Vi taler også med de optrædende, sangerinden Marie Munck og bassisten Lasse Munck. Endelig er vi på Alice og taler med Joshua Abrams og hans projekt Natural Information Society. Vært: Frederik Korfix. Reportere: Niels Christian Cederberg og Jens Rasmussen. www.dr.dk/p8jazz

Afsnit 78Reimer Bo og jeg, gik en tur sammen ved Kongens Have i København, mens vi sludrede for de tændte mikrofoner. Vi endte på en af Reimers stamcaféer, hvor vi snakkede videre med hver sin kop kaffe. Reimer Bo er en virkelig god fortæller og jeg kunne sagtens have brugt mange flere timer med ham.Gå fornøjelse.Christian.

Tag med på gåtur i Kongens have, hvor ‘Strømninger' holder i hånd med Lucy Vittrup stifter af The Professional Cuddling Institute. Vi snakker pornoficering, seksualisering af berøring og hvad der skal til for genfinde vejen til nærvær, ærlighed og intimitet gennem sansende nysgerrighed.