Podcasts about satellitter

Er det blitt helt Texas i verdensrommet? Det foregår mer over hodene våre enn mange av oss er klar over. I denne episoden blir du oppdatert av forvalter Audun Wickstrand Iversen på hva som skjer der oppe og hva det kan bety for både samfunn og investorer.Satellitter, oppskytingsmarkedet og Space X, samt tjenester knyttet til ulike former for kommunikasjon via bilder, data og radiofrekvenser er viktige stikkord for episoden.Programleder: Marius Brun Haugen, DNB Wealth ManagementProdusent: Kim A. Farago, DNB Wealth Management.Episoden ble spilt inn 11. juni 2024. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Redaksjonen diskuterer siste forskningsnyheter og denne gangen handler det om: - Selvlysende potteplanter som nå er å få kjøpt - Hunder som kan lukte seg fram til Parkinson - Bjørnedyrets ekstreme dvaletilstand - Skorpioners giftige sex - Satellitter lagd av tre. Hør episoden i appen NRK Radio

Guide: "Skovbad kan føre til mindre stress”. Dansk biogasimperie står bag millionimport fra Rusland. Satellitter ødelægger astronomers arbejde. Lokal kvinde fra Slettestrand reagerer på tirsdagens møde mellem strandfogederne og Mærsk. Regeringen vil føre økonomisk kontrol med unge indbrudstyve. Vært: Michael RobakSee omnystudio.com/listener for privacy information.

EP127: Internet til fjerne egne, videotransmission til kampfly og droner er over os. Bliv klogere på satellit-teknologien her. Amazon vil opsende 3.226 internet-satellitter. Elon Musks Starlink har 3.580 satellitter, men der er planlagt op til 12.000 – måske på længere sigt op til 42.000 satellitter. Formålet er at levere internetdækning til de fjerneste egne af verden, hvor mobildækning og kabel-nedgravning ikke er muligt. Systemerne kan også bruges til militære formål, såsom at kommunikere med kampfly og droner. Selvom det lyder ”helt vanvittigt”, at man via Amazons netværk kan trække op til 1.000 Mbit/s med lave svartider, så er det ikke fremtidssnak. Eller det er ikke langt ude i fremtiden. Der tales om en åbning allerede i 2024. Det siger eksperten om internet via satellit I denne episode kan du møde civilingeniør Torben Rune, der via virksomheden Teleanalyse blandt andet arbejder med rådgivning inden for tech- og teleindustrien. Jeg har blandt andet spurgt, hvad vi skal med disse satellitnetværk og hvad perspektiverne er. Vi taler også om holdbarheden på satellitterne og de miljømæssige forhold. I indslaget fortæller Torben Rune blandt andet, at man også kan overføre videotransmission i høj kvalitet. Her kan du læse mere om Amazons konkurrent til Starlink. HUSK: Du kan vinde et MereMobil.dk-krus, hvis du kan gætte den mystiske lyd, som afspilles i podcasten. Lyt med og mail mig dit bud INDEN den 9. april 2023. Mere til historien Satellitter i low orbit kredsløb flyver i omkring 550 kilometers højde. Traditionelle tv-satellitter ligger i 35.800 kilometers højde over havets overflade. Satellitterne ligger over ækvator og roterer med samme hastighed som Jorden.

Den sidste regulære episode af RumSnak var helt tilbage den 31. oktober sidste år – og det er længe siden! Men det er jo ikke fordi vi bare har holdt fri: Vi sendte en live-episode fra Rundetårn den 14. november, og så udgav vi jo også en hel ekstra serie på 5 episoder om Tycho Brahe og hans liv og arbejde. Men uanset at vi altså har lavet en masse RumSnak, så er det længe siden vi har haft en klassisk nyhedsblok, og der er virkelig sket en hel del siden starten af november sidste år. Så derfor har vi valgt at tyvstarte lidt på sæson 8 med den her bonus-episode, hvor vi “bare” ser tilbage på et par håndfulde af de vigtigste, særeste, mest interessante eller mest overraskende rumnyheder fra de sidste 2-3 måneders tid. Derfor tyvstarter vi sæson 8 med en bonus-episode, hvor vi ser tilbage på et par håndfulde af de vigtigste, særeste, mest interessante eller mest overraskende rumnyheder fra de sidste 2-3 måneders tid. Og det skal handle om alt fra rum-mannequiner over Galileo-satellitter til asteroide-nedslag. Velkommen tilbage og god fornøjelse!

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Thomas Djursing og Laurids Hovgaard Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator sætter vi kurs mod stjernerne – ikke bare dem, du kan se med det blotte øje en mørk vinternat, men galakser 13 millioner lysår borte, som de bliver observeret af James Webb-teleskopet fra sin position i et såkaldt lagrangepunkt 1,5 millioner kilometer fra Jorden. Og det vil samtidig sige, at det skuer 13 millioner år tilbage i tiden til et ungt univers, for teleskopets opgave er netop at indfange verdens ældste lys og gøre astronomerne klogere på tiden lige efter Big Bang. I lav jordbane – dvs. ca. 500 kilometer over hovederne på os – vil der inden 2030 cirkulere op mod 30.000 satellitter. Nogle af dem skal fungere som en slags mobilmaster på himlen, der vil gøre det muligt at anvende fremtidens mobiltelefoner også på havet og i klodens mest øde egne. Kritikere peger på den lysforurening, de mange cirkulerende prikker vil skabe på nattehimlen. Links Fra Galileo til i dag: Sådan omskriver Webb-teleskopet Universets skabelsesberetning Første billede fra James Webb-teleskopet: Motivet er 13 milliarder år gammelt Videnskabspodcast: Universets oprindelse og Jordens historie Internet fra rummet er på vej ud i verdens afkroge: Satellitter bliver de nye mobilmaster Afsendt satellit styrker varsling af farligt vejr over Europa Vingefang på 236 meter: Verdens kraftigste vindmølle er for første gang i drift i Østerild Kommuner byder ind med rigelig plads til statslige energiparker: Svarer til to gange Læsø Nervepirrende fire timer: Nordjyder kæmpede med forbindelse til den nye danske satellit

Elon Musk og tusenvis av små satellitter er kanskje løsningen for deg med dårlig dekning. Men kan det sikre internett under krig og naturkatastrofer også? Av: Hanna Randgaard. Hør episoden i appen NRK Radio

Tirsdag smadrer rumsonden DART ind i asteroiden Dimorphos med 21.960 kilometer i timen, hvis alt går som planlagt. Dermed vil NASA vise, hvordan Jorden kan reddes fra mulige dræber-asteroider. Vi undersøger, hvorfor missionen er historisk, hvordan man kan følge den live, og hvor stor truslen for asteroider er. Vi ser også på satellitten Bluewalker 3, som kan skinne klarere på nattehimlen end planeten Venus. Satellitter som den og SpaceX' Starlink vækker bekymring hos astronomer. Senere handler det om dansk software, som skal spille en afgørende rolle, når NASA og ESA skal hente prøver fra Mars hjem til Jorden. Vi runder af med at se på, om tredje gang bliver lykkens gang for NASA, når rumfartagenturet i næste uge igen forsøger at sende Artemis 1 til Månen. Medvirkende: Line Drube, ph.D. på DTU Space. Louise Dyregaard Nielsen, astrofysiker ved ESO. David Arge Klevang Pedersen, lektor på DTU Space. Troels Oliver Vilms Pedersen, programchef på Teknologisk Institut. Thomas Djursing, journalist på Teknologiens Mediehus, Ingeniøren.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Direktøren for DTU Space opfordrer politikerne til at afsætte flere midler til satellitteknologi i forsvarsforliget. Det gør han, fordi krigen i Ukraine har vist, hvor afgørende det er at holde øje med det, der sker på Jorden fra rummet. Han mener, der er et kæmpe uudnyttet potentiale, som politikerne bør støtte. Senere ser vi på, hvorfor stjerner og skiveskåret chorizo-pølse kan ligne hinanden. Medvirkende: Henning Skriver, direktør på DTU Space. Jakob Lysgaaard Rørsted, post-doc på institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet. Mogens Jensen, forsvarsordfører for Socialdemokratiet. Eva Flyvholm, forsvarsordfører for Enhedslisten.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Forrige uke var det Rocket Lab som sto for den mest interessante rom-nyhetene, da de fanget inn et rakett-trinn på vei ned med helikopter. Selskapet ble startet på New Zealand av Peter Beck i 2006, har de siste åra dominert småsatellitt-markedet, bygger for tida minisonder til Månen og Venus og skal snart utfordre selveste Falcon 9 fra SpaceX med en stor rakett.

Vi snakker med finansdirektøren i sveitsiske Astrocast, norske Kjell Karlsen.

Vi snakker med finansdirektøren i sveitsiske Astrocast, norske Kjell Karlsen.

Russerne angriber satellitkommunikationen i Ukraine og sidst gik det ud Elon Musks Starlink-satellitter, der leverer internet til Ukrainerne. Medvirkende: Michael Linden Vørnle, astrofysiker ved DTU Space og Karsten Maarup, major og chef for Center for luftoperationer ved Forsvarsakademiet.Værter: Cecilie Lange og Alexander Wils Lorenzen.Redaktør: Christine Randa.

Vulkanudbruddet på Hunga Tonga-Hunga Ha'apai var så voldsomt, at satellitter i 35.000 kilometers højde over Jorden kunne se chokbølgen og askeskyen brede sig ud over Stillehavet. Satellitter spiller i dag en afgørende rolle i forbindelse med naturkatastrofer, og de er vigtige for folk, som forsker i vulkaner. Hør hvordan en forsker på Island bruger satellitter til at forstå vulkaner, og hør også hvorfor ESA vil undersøge, om man kan sende folk med handicap i rummet. Medvirkende: Gro Birkefeldt Møller Pedersen, geolog og forsker i vulkaner på universitetet i Island, Christoffer Karoff, lektor på institut for Geoscience på Aarhus Universitet, Christina Toldbo, PhD-Studerende ved DTU Space, Jonas Grau, aspirant til ESAs Parastronaut projekt. See omnystudio.com/listener for privacy information.

I dette afsnit snakker Hasse og Lasse om James Webb Space Telescope som nu er foldet helt ud og er godt på vej mod L2, Transporter 3 missionen som sendte 105 satellitter i rummmet på en gang, en ny kandidat til en exomåne (en måne om en exoplanet) og en exoplanet som er blevet deformeret af sin stjerne! Der er selvfølgelig også brev i brevkassen!   Her kan du følge JWST: https://webb.nasa.gov/content/webbLaunch/whereIsWebb.html   Kosmiske afstandsstige (lidt nørdet, men kan måske hjælpe med forståelsen) https://da.wikipedia.org/wiki/Kosmisk_afstandsstige  

Vi kommer lidt rundt idag, men tager udgangspunkt i russernes nedskydning af en gammel satellit, som måske / måske ikke indeholdt statshemmeligheder. Hvor stort et problem er egentlig rumskrald?

Roger Birkeland ved NTNU, som vi snakker med i denne podkasten, forsker på bruk av småsatellitter til jordobservasjon og kommunikasjon.

Roger Birkeland ved NTNU, som vi snakker med i denne podkasten, forsker på bruk av småsatellitter til jordobservasjon og kommunikasjon.

Data er omdrejningspunktet for moderne virksomheder, men ikke alle data er lige nemme at samle ind. Selvom 5G er tidens store buzzword indenfor internet of things (IoT), så er der stadig store dele af kloden, som ikke er dækket af nogen form for trådløst netværk, der kan opsamle og distribuere data. Hvis man vil vide noget om forhold i Amazonas eller følge en truet dyreart på træk, så skal der mindre og mere energieffektive sensorer i brug. Og de skal kunne kommunikere via satellit for at kunne dele de opsamlede data.  Den teknologi udvikles i øjeblikket af den danske start-up SpaceTech denMACH. Medvirkende: Alexandru Csete, CTO & Co-Founder at SpaceTech denMACH Sheila Christiansen, CEO & Co-Founder hos SpaceTech denMACH Link: https://www.denmach.space/

Pernille Enggaard åbner ugen sammen med Lau Svenssen og Per Hansen, Nordnet. Hvad er status på Norwegian - skal kursen op eller ned? Hvad foregår der i Bioporto, der ifølge Per Hansen har scoret fem selvmål, og hvad er forventningerne til Genmab, der snart fremlægger nye data...og er Per Hansen varm på Trifork og nanosatellitter? Millionærklubben er sponseret af Saxo Bank See omnystudio.com/listener for privacy information. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvad bringer fremtiden og hvornår? Lytter man til Elon Musk, så er der ikke længe til, at vi lever i en Sci-Fi verden, som mange har svært ved at forholde sig til, og som kommer til at have en enorm påvirkning af hele vores samfund. Dagens podcast er første del af 2 omkring Elons forudsigelser om, hvad der kommer til at ske i 2021, og hvilken effekt det potentielt kommer til at have for os alle sammen.

Det er på tide at vi snakker satellitter, den usexy delen av rombransjen som tjener nesten alle pengene og er uunnværlig i hverdagen. Rune Sandbakken er Norsk Romsenters fagsjef på satellittkommunikasjon og forteller om områdene der satellitter er bra for Norge - og Norge er bra for satellittbransjen. Ingen kapsel uten Elon, som vil levere bredbånd fra rommet med 12 000 satellitter.

Iran hevder at sjefen for deres atomprogram ble drept av et satellittstyrt maskingevær - og at israelsk etterretning står bak. Hvor avansert er dagens etterretning?

Satellitter plejede at være på størrelse med en bus, men på det seneste er de skrumpet ned til ikke at fylde meget mere end en skotøjsæske. Det giver mange flere mulighed for at få fingrene i rumfarten og få data fra rummet, og samtidig kan det åbne vejen til stjernerne. Medvirkende: Niels Buus, direktør for GomSpace i Aalborg, Andreas Kjær Dideriksen, tidligere fysik og astronomi studerende på Aarhus Universitet, Jens Lei, landmand på Ballegaard.

Vi er i gang! Kristian får valget mellom 8 forskjellige telefoner, vi tester 5G i Spikersuppa og Ole undrer seg over hvordan 60 000 satellitter vil forandre stjernehimmelen.

Satellitter er en del av nabolaget til romkapselen, og er ikke minst livsnødvendige for alle nede på Jorda. De sørger blant annet for at du får TV og internett, presise værmeldinger og at du finner fram med GPS i bilen. Men utbrudd på Sola kan skape solstormer som kan slå ut satellittene våre, og i verste fall også ramme strømnettverket på bakken. Hvor stor er faren, hvordan kan vi beskytte oss og er det mulig at vi en dag rammes av en mega-solstorm som sender oss tilbake til steinalderen?

Akkurat nå svever det 1100 satellitter i bane rundt deg. Men hva ville skjedd om de sluttet å fungere? I Ekko får du høre om hvordan en dag uten satellitter ville ha påvirket deg.

Vært: Anders Høeg Nissen Medvirkende: Ulrik Andersen og Magnus Bredsdorff I denne uges udgave af Transformator ser vi nærmere på road pricing, for det ser ud tll at teknologien nu er klar. Satellitter og såkaldte ‘on-board units’ kan med høj præcision følge med i bilisternes færden og sende dem en regning for kørslen bagefter. Så vi kan faktisk rulle løsningen ud i Danmark, hvis bare politikerne vil. Lyt med i Ugens Tema. Vi skal selvfølgelig også uddele både Ugens Transformer og Ugens Kortslutning, og det handler i denne uge om brændeovne, asbest, rejseplaner og kloakker! Links Test fra Sund & Bælt dokumenterer: Teknikken til roadpricing er klar Overborgmester vil afskaffe brændeovne i København Rejseplanen vil inkludere delebiler, bycykler og taxa Leder: Ingen må skulke fra PCB- og asbestscreeninger Ekspert om kloak-oversvømmelser: »Jeg vil anse det som en lærestreg«

Denne sommersærudgave af Digitalt handler om de satellitter der i tusindtal svæver rundt i luften oven over os. Fra at være specialiseret udstyr som kun USA og Rusland kunne lave, kan enhver virksomhed nu købe sig til sin egen lille rum-computer, der kan lave målinger og observationer fra sit kredsløb omkring jorden. Digitalt vender øjnene mod rummet, og ser på hvordan satellit-teknologi gør vores hverdag bedre og smartere. Vi skal også høre om den danske virksomhed Gomspace, hvis nanosatellitter i april krydsede en vigtig milepæl. Værter: Chris Lehmann og Esben Hardenberg. (Redigeret genudsendelse).

Over vores hoveder svæver der i tusindevis af satellitter rundt - og antallet stiger eksplosivt. Fra at være specialiseret udstyr som kun USA og Rusland kunne lave, kan enhver virksomhed nu købe sig til sin egen lille rum-computer, der kan svæve rundt om jordkloden og lave målinger og observationer. Digitalt vender øjnene mod rummet, og ser på hvordan satellit-teknologi gør vores hverdag bedre og smartere. Værter: Chris Lehmann og Esben Hardenberg.

Satellitter kan brukes til så mangt. Ved Norut i Tromsø har de brukt ESAs nye Sentinel 1A og 1B radarsatellitter til å finne snøskred. Dette er radarbaserte satellitter som kan se hvordan terrenget endrer seg mellom hver gang de flyr over områdene. Norge, og spesielt Nord-Norge dekkes spesielt godt av overflyvningene på grunn av de polare banene. Det er ikke så lett å se de snødekte områdene i nord med kamerasatellitter på grunn av skydekket, men med radar er det ikke noe problem. Norut har utviklet algoritmer som analyserer terrenget på basis av den energien som stråles tilbake. På den måten kan de identifisere hvor det er gått snøras. I fjor kjørte de slike analyser på et område på størrelse med Tromsø kommune. Manuelt var det innrapportert 800 snøskred. Analysen av radarbildene fant hele 12 000 skred. På kort sikt gir slike data en mye bedre oversikt over skredsituasjonen. På lengre sikt kan dette danne grunnlaget for en mye bedre skredvarsling enn den vi har i dag. Ukens gjest er seniorforsker Eirik Malnes ved Norut.

Satellitter kan brukes til så mangt. Ved Norut i Tromsø har de brukt ESAs nye Sentinel 1A og 1B radarsatellitter til å finne snøskred. Dette er radarbaserte satellitter som kan se hvordan terrenget endrer seg mellom hver gang de flyr over områdene. Norge, og spesielt Nord-Norge dekkes spesielt godt av overflyvningene på grunn av de polare banene. Det er ikke så lett å se de snødekte områdene i nord med kamerasatellitter på grunn av skydekket, men med radar er det ikke noe problem. Norut har utviklet algoritmer som analyserer terrenget på basis av den energien som stråles tilbake. På den måten kan de identifisere hvor det er gått snøras. I fjor kjørte de slike analyser på et område på størrelse med Tromsø kommune. Manuelt var det innrapportert 800 snøskred. Analysen av radarbildene fant hele 12 000 skred. På kort sikt gir slike data en mye bedre oversikt over skredsituasjonen. På lengre sikt kan dette danne grunnlaget for en mye bedre skredvarsling enn den vi har i dag. Ukens gjest er seniorforsker Eirik Malnes ved Norut.

Det er ikke bare her på jorda det er trafikk-kaos! Høyt over hodene våre går tusenvis av levende og døde satellitter i kø. Men fra å være nokså kaotisk, er det nå blitt litt mer orden på sakene. Bli med til Svalbard og satellittstasjonen der. Reporter: Guro Tarjem

Celine Westli, Thorbjørn Skammelsrud & Kristoffer Sørensen bringer deg sine synspunkter om slitsom musikk, satellitter, skal du ha juling? Wrestling, trening, spøkelsesbiler og punger.

Både Grønland og dele af Antarktis smelter hurtigt i takt med klimaændringerne. Satellitter kan måle isens ændringer præcist, men tolkningen af data kan være kompliceret. I foredraget giver afdelingsleder Rene Forsberg fra DTU-Space resultater fra de sidste 10 års satellitmålinger, bl.a. fra et netop afsluttet større NASA-ESA forskningsprojekt, hvor der for første gang er fundet god overensstemmelse mellem de forskellige målinger af isen, og den tilsvarende stigning i det globale havniveau.