Så vidt vi ved

Verdens energiforbrug vokser, og vi udleder mere CO2 til atmosfæren. Selv om sol og vind producerer elektricitet, er det en udfordring at lagre den vedvarende energi. Men forskere ved Danmarks Tekniske Universitet arbejder på løsninger, der kan blive nøglen til den grønne omstilling. Vi besøger DTU's store forsøgshal og får et eksklusivt indblik i et stort europæisk forskningsprojekt, der kortlægger, hvor langt vi er fra at kunne producere bæredygtige syntetiske brændstoffer og kemikalier. Tilrettelægger: Tobias Sydradal. Vært: Carsten Nielsen.

Lagrene af radioaktivt affald vokser ved den tidligere Atomstation Risø ved Roskilde Fjord, efterhånden som nedtagningen af seks gamle nukleare anlæg skrider frem. Men hvordan går det med opgaven, her 20 år efter at den sidste store reaktor blev slukket - og 35 år efter at danske politikere droppede at gøre atomkraft til en del af dansk energiforsyning? Vi besøger Risø, hvor flere af de ansatte i afviklingsselskabet Dansk Dekommissionering også var med, dengang faciliteterne blev brugt til kernefysik og forsøg. Nu er deres opgave i stedet at opfinde strålingssikre oprydnings-løsninger og skaffe plads til det upopulære affald. Vært: Carsten Nielsen.

Flere er begyndt at vinterbade, men hvad sker der med menneskekroppen i det kolde vand - og er det overhovedet sundt? Nogle dyr kan tilpasse sig og overleve ekstrem kulde. Polarinteresseret dansk professor har brugt 30 år på at finde forklaringen i skoven og laboratoriet.

Fund af giftige gamle bøger får forskere til at efterlyse retningslinjer for håndteringen. 200-året for Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen skal fejres. Men hvem var han? Nye DNA-metoder opklarer mystisk sag om 100 år gammelt parteret lig. Fysik-legende på besøg: Vi har brug for teorier, som kan bevises med målinger. Udviklingen af kunstig intelligens skal have et stærkere europæisk aftryk. Australske forskere bombarderes med spørgsmål om skovbrande. Hvad svarer de? Vært: Carsten Nielsen.

Dansk havforskning har brug for en afløser for umoderne oceangående kæmpeskib. Videnskabelige gennembrud det seneste årti har sendt forskningen i helt nye retninger. Biologisk medicin har revolutioneret behandlingen af dødssyge patienter. Årets største meteorsværm giver garanti for masser af stjerneskud. Vært: Carsten Nielsen.

Spildevand fra over 80 lande er på vej til Danmark. Målet er bedre global overvågning af sygdom og antibiotikaresistens. Ældgammelt tyggegummi afslører stenalder-kvindes DNA. Metoden giver forskere helt nye muligheder. Flere og flere af os bliver over 100 og sågar over 110 år. Men hvor går grænsen, og hvad bliver konsekvensen? Risikoen for at overspise er overhængende i julen. Forskningen er klar med råd om mådehold. Det seneste årti har budt på masser af banebrydende rumopdagelser. Vi kårer de fire største. Vært: Carsten Nielsen.

Vi ældes i bølger, og de hårde toppe ligger ved 34, 60 og 78 år. Det afslører proteinmålinger. De fleste penicillin-allergikere er slet ikke allergiske. Danske forskere prøver at sortere. Flere danske husstande lagrer solcelle-strøm på egne batterier. Teknologisk Institut tester kvaliteten. Husstandsbatterier er slet ikke gode for den grønne omstilling, advarer energiprofessor. Grønlandsk is smelter syv gange hurtigere end i 1990'erne, viser stor undersøgelse. Supermarkeder fejrer flere højtider. Det kan både skabe kulturel forståelse - og give ballade. Vært: Carsten Nielsen.

Hvad skal der blive af arktiske isbjørne, narhvaler og hvidhvaler, når isen smelter? Den globale CO2-udledning stiger igen i 2019. Klimaforsker har opgivet at nå Parisaftalens mål. Mundbakterie fra hunde kan dræbe mennesker, men forskere nedtoner risikoen. Leukæmipatienters symptomer kan have inspireret til vampyrhistorier om Dracula. Udfordringer med julekonfekten: At smelte chokolade er en videnskab. Kosttilskud kan måske hjælpe patienter med sjældent syndrom, som ældes før tid. Vært: Carsten Nielsen.

Videnskabelige konferencer er vigtige for forskerne, men de fylder medierne med løgn. Matematikere finder mere effektiv behandling af blodkræft. Formlen tal + biologi kan også bruges andre steder. Forsker-bekymring: Udvikling på universiteter skaber a-hold af stjerner og b-hold af vandbærere. Maskiner og kunstig intelligens kan analysere røntgenbilleder. Er det lige så godt som travle læger? Grønne områder forhindrer måske tidlig død. Ny undersøgelse ignorerer dog vigtigere faktorer. Unge homo- og biseksuelle har større risiko for symptomer på depression. Vært: Carsten Nielsen.

Computereffekter gør det umulige muligt på film. Men teknologierne kan også misbruges. Klimaforskeres lækkede e-mails skabte for 10 år siden stor skandale. Hvad har det betydet? Reality-tv kan både give dårlige vaner og større empati. Hvorfor glor vi på det? Forskere venter i spænding på, om årets influenza-vaccine virker. Men hvem bør stikkes? Tidrøvende teknologier er bedre end deres rygte. Computere kan gøre os mere kreative. Vært: Carsten Nielsen.

Flere og flere får kronisk sukkersyge (type 1), men forskerne kan ikke finde ud af hvorfor. "Sladre-ordning" og andre nyskabelser skal bekæmpe interessekonflikter i forskningen. Orkaner i USA bliver større og mere ødelæggende. Ny dansk forskning ser også på de økonomiske tab. Abort på grund af kromosomfejl i æg rammer ikke kun ældre kvinder. Mønstret er det samme hos unge teenagepiger. I biologien overlever den stærkeste, men nogle bakterier hjælper hinanden i flok. Tilfældigheder er altafgørende for evolutionen. Biologiprofessor advarer mod altid at lede efter et formål. Vært: Carsten Nielsen. (Sendt første gang 14. november).

Danske forskere lærer laboratorier i hele verden, hvordan de skal håndtere biologisk terror. Nye fangstredskaber og teknologi kan gøre dansk fiskeri mere bæredygtigt og indbringende. Kviksølv var måske medskyldig, da historisk massedød fjernede tre ud af fire arter for 200 mio. år siden. Sjældne insektarter uddør i Tyskland. Ifølge dansk biolog er det ikke bedre herhjemme. Forskningen skal tage flere chancer og være mere risikovillig, konkluderer selvkritisk rapport. Vært: Carsten Nielsen.

Højhuse plejer at være af stål og beton, men i fremtiden skal de også bygges af træ. Ny forskning flytter menneskehedens vugge til Botswana. Dansk dna-forsker er skeptisk. Live-video fra skibsvrag skulle gøre unge nysgerrige på natur og videnskab. Virker det? Google og IBM skændes om kvantecomputere. Store virksomheder står på spring for at være med. Universiteter og selskaber gør FN's bæredygtige verdensmål til ny strategi. Er det reelt eller reklame? Forskere finder hormonforstyrrende stoffer i sprøjtemidler. Men vi kan selv gøre noget for at undgå dem. Værter: Maja Hald og Carsten Nielsen.

International kreds af forskere vil have forbud mod dræber-robotter, men er det realistisk? Kød som kost har udviklet menneskehjernen, så hvad sker der, hvis vi skærer ned eller helt dropper at spise det? Forskere fra KU har løst en af universets gåder med nyt bevis: Tunge grundstoffer kommer fra sammenstød mellem stjerner. Børn skal kunne "gå til videnskab" og ikke bare til spejder og sport. "Videnskabsklubben" udvider til flere byer. CBS strammer op efter kritik. Forskningsdekan erkender, at der er behov for større åbenhed om bijob og samarbejder. Værter: Maja Hald og Carsten Nielsen.

Over halvdelen af jordens befolkning bor i byer, som bærer et tungt ansvar for menneskeskabte klimaforandringer. På storbyernes klimakonference i København lovede de at gøre en indsats for at råde bod på det. Men vil metropolerne bare klimatilpasse sig selv og redde deres egne millioner af borgere - eller gør de gavn globalt? Det er emnet for en særudgave af P1's videnskabsmagasin "Så vidt vi ved" fra Videnskabsmødet i Aalborg. Medvirkende: Anne Jensen, seniorforsker ved Aarhus Universitets tværfaglige center for klimaforskning (iCLIMATE). Sebastian Mernild, klimaprofessor i FN's klimapanel (IPCC), direktør for Nansencentret i Norge. Tomas Breddam (S), borgmester i Roskilde Kommune. Zacharias Brix Madsen, Grøn Agent i Aalborg Kommune. Værter: Maja Hald og Søren Bjørn-Hansen.

Penge, politik og personlig holdning kan påvirke forskeres troværdighed. Aktuel sag om kød og kræft er seneste eksempel. Hvorfor skal vegetarmad ligne kød? Forskere vil hellere peppe køderstatning op med vitaminer. Storbyerne går forrest i klimakampen, men nytter det? Og hvordan kan forskningen hjælpe? Forsøg har hjulpet nabo-virksomheder til at udnytte hinandens affald og spild. Potentialet er enormt, vurderer forsker. Forsinket og dyrt projekt i Stillehavet er nu begyndt at indsamle plastik i store net. Men måske kunne pengene bruges bedre på land. Værter: Maja Hald og Carsten Nielsen.

Ny forskning nedtoner kræftrisikoen ved at spise kød. Men kan vi stole på det? Rig e-sportsudøver vil bruge 46 mio. kroner på klimaet. Hvad kan han få for pengene? Topmøde på DTU om videnskabens vilkår: Hvad vil den nye regering og det nye folketing? Børn skal være "mikroforskere" og lære naturvidenskabelige metoder fra 0. klasse. Det virker i Norge. En af verdens mest avancerede musikrobotter kan både improvisere og spille hurtigt. Den udvider vores musikforståelse. Vært: Maja Hald.

Polarskib med dansk forsker ombord skal fryses fast i Arktis. Flere danskere smittes med resistente bakterier, selv om eksperter har peget på løsninger. Ny FN-klimarapport advarer om endnu mindre is og højere vandstand. Vi spilder tid på at skrive videnskabelige artikler, ingen gider læse, advarer professor. Forskere får lystfisker-hjælp til at overvåge kæmpe tunfisk, som er tilbage i danske farvande. Rav-fund sladrer om fortiden. Ny udstilling viser dinosaurfjer og verdens første blomster. Værter: Maja Hald og Dan Grønbech.

Affaldsslam kan forvandles til klimavenligt flybrændstof. Stort dansk projekt skal bevise, at det virker. Lig vender sig i graven, når de bliver nedbrudt. Ny forskning undersøger, hvad der sker time for time efter døden. 57.000 børn og unge samler plastik ind til forskere, men kommer der ægte videnskab ud af det? Det vrimler med dyreliv i højderne, og bjerge betyder mere for klimaet end hidtil antaget, viser forskning fra det flade Danmark. Statshackere føjer ny dimension til moderne krigsførelse. Men vi slipper ikke for gammeldags krigs- og terrorhandlinger, vurderer militærforsker. Regeringen vil bruge en ekstra milliard til klimagavnlig forskning næste år. Nu starter kampen om at få del i de grønne gysser. Værter: Maja Hald og Dan Grønbech.

Stødapparatet skal skrues helt op på max, når der er rod i hjerterytmen, viser ny dansk forskning. Tusindvis af eksperter har leveret viden til kuldsejlede opslagsværker. Hvordan går det med at genoplive det danske nationalleksikon? Forældede apparater og uddøde tjenester kan lære os en masse. Dansk professor bidrager til kirkegårds-samling af overflødiggjorte tingester. Nyt fund af vanddamp i jordlignende exoplanets atmosfære viser, at betingelserne for liv er opfyldt - og at vi er blevet bedre til at lede efter det. Værter: Maja Hald og Dan Grønbech.

Sportsforskere vil hjælpe Danmark til flere medaljer, og idrætten er ivrig efter samarbejde. Mærkningsordning skal advare mod tyndbenet sundhedsforskning, så tvivlsomme resultater ikke bliver blæst op. Danmarks yngste universitet er færdig med at være teenager. 20 år med ITU har også smittet af på de gamle anstalter. Meteoritter fra rummet giver vigtig viden om verden. Ny udstilling henter imponerende samling til Danmark. Værter: Dan Grønbech og Carsten Nielsen.

Nogle dyr kan overleve hård kulde. Dansk forsker har afluret deres trick. Ny metode afslører, om din kartoffel er økologisk eller ej. Det kan bremse svindel. Regnskoven står i flammer, og der er ild i debatten om Amazonas betydning. Men nogle argumenter er overdrivelser og myter. Europæisk alternativ til GPS lover centimeter-nøjagtighed til glæde for robotplæneklippere og byggeprojekter. Værter: Dan Grønbech og Maja Hald.

Danske genetik-forskere hjælper aber tilbage til deres rette natur efter dyresmugling. Vores intelligens er begyndt at falde - men er det bare målemetoden, der er forældet? DTU Fysik har fået egen fusionsreaktor, som bliver lige så varm som solen under forsøg. Astronom vil forvandle jorden og dens atmosfære til en kæmpe stjernekikkert. Bliver UK slaraffenland for genredigering, når Brexit "befrier" Storbritanniens biotech-sektor for EU's strenge regler? Værter: Dan Grønbech og Maja Hald.

Med flere års forsinkelse stævner en ny langtrækkende elfærge nu ud på ruten til Ærø, samtidig med at der dukker elbusser op i flere større byer. Vi prøvesejler og prøvekører, mens vi gør status over teknologien. Ny dansk vaccine mod klamydia er testet med lovende resultat. En del eksisterende medicin virker til gengæld ikke, men Nationalt Genom Center kan øge chancen for at ramme plet, mener det nye centers nytiltrådte direktør. Sprogforskere vil have os til at tale anderledes om klimaet, fordi ord præger vores handlinger. Hør hvordan, og få også en juridisk kommentar til danske forskeres besvær med EU's persondataregler. Værter: Maja Hald og Carsten Nielsen.

Selvreparerende glas og containerskibe med sejl! Hør om forskernes fikse nye idéer i P1's ugentlige videnskabsmagasin, som også går bag konklusionerne i FN's klimapanels højaktuelle rapport om klodens tilstand. Desuden ser vi på den flove skævhed mellem kønnene i dansk forskning, og på hvordan EU's persondataregler spænder ben for forskeres brug af videooptagelser. Værter: Dan Grønbech og Carsten Nielsen.

Vi bruger dagligt mere end to timer foran tv'et og en time med mobilen. Det er genstand for stor bekymring. Men ikke hvis du spørger forskerne, og det gør Så vidt vi ved i denne temaudsendelse om skærm-skræk. Du kan også høre om insekters uddøen, blockchain til fødevarer og så besøger programmet en "dino camino". Værter: Dan Grønbech og Maja Hald. (Redigeret genudsendelse).

Vi har en tendens til at putte internet i alting. Men selvom vi ofte gør det for at øge sikkerheden, så kan vi også risikere det modsatte. En autopilot i en bil giver fx hackere direkte adgang til den. Moderne biler er programmets tema, men du kan også høre om den kønnede hjerne og alternativ behandling. Værter: Dan Grønbech og Maja Hald. (Redigeret genudsendelse).

Fup-tidsskrifter, fusk med stamcelleforskning og et forskningsinstitut uden forskere, der til gengæld rådgiver om sundhed. "Så vidt vi ved" har samlet de værste historier fra det sidste halve år i videnskabens verden. Programmet har også et par fascinerende historier om afføring på flaske, golf på månen og frosne testikler. Værter: Dan Grønbech og Maja Hald. (Redigeret genudsendelse).

Du kan blive klog, sygdomsfri og leve i en verden uden malariamyg. Det kinesiske forsøg med et tvillingepar har gjort CRISPR verdenskendt. I dette sommerprogram, med de bedste historier fra foråret, kan du høre om teknologien, der splittede forskerne. Du kan også høre om sorte huller, hav-videnskab og vaskemaskine-forskning. Værter: Dan Grønbech og Maja Hald. (Redigeret genudsendelse).

5G giver kræft og får fugle til at falde døde ned fra himlen. Det er nogle af de påstande, der bliver delt af modstandere af udrulningen af den nye mobilteknologi. I en særudgave af programmet stilles der skarpt på 5G og teknologiens sundhedskonsekvenser. Derudover kan du møde en lyd-detektiv og høre, hvordan nye øer er et kig ind i evolutionens laboratorium. Værter: Dan Grønbech og Maja Hald. (Redigeret genudsendelse).

Aflytning i soveværelset kan redde dit liv, men hvad med privatlivet? Klimasynderen CO2 kan forvandles til bæredygtigt brændstof. Løser det alt? NASA-astronaut spillede golf på Månen for snart 50 år siden. Hvorfor? Danske forskere dropper modersmålet og skriver på engelsk. Is that a problem? Flyrejser er blevet en klimasynd, så hvordan tackler globetrotter-topforskere som Eske Willerslev og Sebastian Mernild skammen? Få svarene i det ugentlige videnskabsmagasin, som også rapporterer om en kunstig supernæse, der kan afsløre fisk og køds holdbarhed. Værter: Dan Grønbech og Maja Hald.

Er økologiske fødevarer virkelig værre for klimaet? Eksperter er uenige, men har ret på hver sin måde. Kendis-effekten virker, når naturvidenskabelige museer skal formidle viden til masserne. Internet of Things-uge i Aarhus giver en forsmag på øget overvågning - men også mere effektiv hjælp ved katastrofer. Smertepatienter får nytteløse operationer, viser dansk forskning. Værter: Dan Grønbech og Maja Hald.

Danske forskere skruer op for samarbejdet med Kina om energi og klima. Går det an, når vi er på kant med kineserne? Solcreme er vigtig beskyttelse for vores hud, men vores brug kan skade koraller og havmiljø. Nationalt Genom Center er snart klar til at indsamle DNA fra danske patienter, når de møder sundhedsvæsenet. Det giver nye muligheder - og udfordringer. Chokolade, yoghurt og surkål er eksempler på "fermenteret" mad. Forskning viser, at halvrådne produkter har hjulpet menneskets udvikling på vej. Kan for meget viden gøre os dummere? Det mener nyt dansk videnskabsmedie, som vil sætte perspektiv på informations-bombardementet. Værter: Maja Hald og Carsten Nielsen.

Valgkamp eller ej - danskerne har ikke ændret holdninger de seneste 40 år, fastslår forsker. Hør ham i P1's videnskabsmagasin, som også afslører, hvad sundhedsforskere i bedste Årgang 0-stil har fået ud af at følge tusindvis af danskere fra fødslen og frem i to årtier. Frivillige står i kø for at hjælpe forskere med at fange insekter. Andre prøver at bruge hypet teknologi til fødevaresikkerhed, så vi fx trygt kan spise insekter. Redaktionen ser desuden på problemerne i at redde alt for tidligt fødte børn, og på hvordan forskere er blevet misbrugt til lobbyisme i EU og FN. Endelig faktatjekker DR Viden, om elbiler egentlig er klimavenlige. Værter: Maja Hald og Dan Grønbech.

Redaktionen undersøger i en særudsendelse fra videnskabsfestivalen Bloom, hvordan den samme videnskab kan give vidt forskellige og forvirrende svar. Misforstår medierne resultaterne og strammer konklusionerne? Bøjer forskerne reglerne for at tage sig bedre ud? Eller tvinger rammerne om moderne forskning videnskaben på uvidenskabelige afveje? Værter: Dan Grønbech & Maja Hald.

Privat DNA-test vil afsløre din risiko for arvelig sygdom, men dansk forsker er skeptisk. Hør hvorfor i P1's videnskabsmagasin, som også ser på luftforurening og astma, skadelige grønne kostråd i Grønland og manglen på solid forskning i de sygdomme, som slår flest af os ihjel. Det sære lille bjørnedyr er til gengæld nærmest umuligt at tage livet af, og nu beder biologer borgerne om hjælp til at undersøge dets udbredelse i Danmark. Valgløfte vil erstatte grænsevagter med teknologi. Det er lettere sagt end gjort, vurderer overvågningsforsker. Værter: Dan Grønbech og Maja Hald.

Ville samfundet have godt af, at der sad en forsker eller to i Folketinget? Det er der i hvert fald et par forskere, der gerne vil. Vi undersøger hvorfor, og om det egentlig er nødvendigt. UNESCO vil i løbet af det næste årti gerne undersøge, hvordan verdenshavene har det. Det betyder en stor satsning på havforskning, som vi tager forskud på i dagens program. Så skal vi også kigge på træer, der er ældre end stenalderen og snakke med en historiker, der blev så klog på sit område, at han var nødt til at skifte grundholdning til emnet. Alt det i ugens udgave af Så vidt vi ved. Værter: Dan Grønbech og Maja Hald.

En 166 år gammel flaske med kolera-inficeret afføring deler katastrofe-forskere og historikere. Skal flasken åbnes, så indholdet kan analyseres og gøre gavn - eller skal den bevares som historisk klenodie? Hør historien i det ugentlige videnskabsmagasin, som også fortæller om vejrfænomenet El Niño, kræftbehandling med personlig medicin, plasticfjernelse med vandmænd og insekttælling med robotter. Desuden er vi med, når forskere prøver at forklare virksomheder, hvordan de bør drive forretning. Værter: Dan Grønbech og Maja Hald.

Tv-serier som Game of Thrones fylder i vores samtaler og vores medieforbrug. Men selve seriefortællingen er lige så gammel som avisen, og deres evne til at fange os foran fjernsynet er ren (litteratur)videnskab. Så skal vi blive klogere på, hvad det er GMO kan, siden Etisk råd har købt ind på ideen, og derudover skal vi også tale om både bløddyr og narhvaler, for begge arter fortæller os nemlig noget nyt og afgørende om henholdsvis evolution og uddøen. Sidst men ikke mindst siger vi også tillykke til Eline Palm Meldgaard, der i sidste uge vandt årets Ph.d. Cup på at forske i orme, som hun bogstaveligt talt trækker ud af enden på grise. Velbekomme og velkommen indenfor i ugens udgave af Så vidt vi ved. Værter: Dan Grønbech og Maja Hald.

Menneskelig larm er en dominerende del af "Lyden af Danmark", som et nyt forskningsprojekt nu vil kortlægge med borgernes hjælp. Lydspor kan også hjælpe politiet og fælde forbrydere, fortæller Danmarks førende lyddetektiv. Mere hemmelighedskræmmeri: Kræftpatienter skjuler alternativ medicin for lægen, og det skader behandlingen. Hør hvorfor i det ugentlige videnskabsmagasin, som også rapporterer om et dansk bidrag til at erstatte vaccinations-nåle med piller samt præsenterer finalisterne i ugens store Ph.d. Cup. Værter: Dan Grønbech og Maja Hald.

Nu skal samtlige mikroorganismer i den danske natur kortlægges, præcis som planterne blev det i storværket Flora Danica. Men hvad skal "Microflora Danica" gøre godt for? Hør forklaringen i det ugentlige videnskabsmagasin, som også giver eksempler på super-egenskaber hos dyr, der inspirerer forskere til nye opfindelser. Desuden rapporterer vi om nyt fra klima- og rumfronten og sammenligner Aarhus med Silicon Valley. Endelig opfordrer Brexit-bekymrede Eske Willerslev til, at danske universiteter tager ved lære af briternes satsning på originaler, mens de omvendt vil have godt af lidt dansk afbureaukratisering. Værter: Dan Grønbech og Carsten Nielsen.

Musik kan dæmpe angst - men hvilke melodier og genrer virker bedst? Få svaret i ugens videnskabsmagasin, som også fortæller, hvordan Brexit påvirker danske topforskere i UK, og hvad videnskaben kan udlede af et finsk forsøg med borgerløn. Desuden forklarer vi, hvad teleselskaberne betaler for, når de køber dyre frekvenser til 5G i et stadig mere tætpakket luftrum omkring os. Værter: Dan Grønbech og Maja Hald.

Er der forskel på kvinders og mænds hjerner - og kan vi stole på videnskaben på det område? Det er et af emnerne i det ugentlige videnskabsmagasin, som også ser nærmere på frosne testikler, nye dinosaur-fund, idé-hæmmende forskermålinger og cybertruslen fra kunstig intelligens. Værter: Dan Grønbech og Maja Hald.

Grove trusler mod upopulære forskere og tidligere advarsler ved jordskælv. Det er blandt emnerne i ugens videnskabelige radio-rundtur, som også besøger verdens førende vaskemiddel-laboratorium. Desuden snakker vi om sære strømførende bakterier, og fortæller at den frie forskning på danske universiteter er truet af en usund skæv kombination af gavmilde private fonde og faldende offentlig støtte. Værter: Dan Grønbech og Maja Hald.

Forskere har i årevis overdrevet truslen fra voldelige computerspil og unges brug af teknologi - men hvorfor? Få svaret i ugens videnskabsmagasin, som også taler med en kontroversiel international genforsker med stjernestatus. Mød desuden et par af de kvindelige rollemodeller, som videnskaben gerne vil have klonet. Værter: Dan Grønbech og Maja Hald.

Hackede biler, upopulær sexforskning og bekymrende høje havtemperaturer er nogle af ugens store emner. Vi fortæller også om trækfugles klimaforandrede forårs-vaner - og om en sovjetisk Venus-sonde fra 1972, som nu har nedstyrtningskurs mod jorden. Værter: Dan Grønbech og Maja Hald.

Er stråling fra det kommende 5G-mobilnet farlig? Og kan danske forskeres fund af autisme-gener føre til ny behandling? Det er et par af emnerne i videnskabsmagasinet, som også fortæller, at kontroversiel genredigering nu både kan trylle os selv klogere og slå myg og andre smittespredende arter ihjel - men er det egentlig i orden? Værter: Dan Grønbech og Maja Hald.

Ugens videnskabsmagasin handler om snyd med stamcelleforskning, den opreklamerede autopilot i Teslas biler og danske forskeres antibiotika-våben mod resistente bakterier. Og mens alle andre taler om det kommende 5G mobilnet, sætter vi trumf på og retter blikket mod 6G. Kendt topforskers snyd med stamceller på det kendte Harvard Universitet har sendt et helt forskningsområde til tælling. De opdigtede resultater, som også har vildledt danske stamcelleforskere, har spildt kollegernes tid og udsat tusindvis af hjertepatienter for nytteløs behandling. Er autopiloten i en Tesla mere trafiksikker end en menneskelig fører bag rattet? Måske, men den er ikke så meget bedre, som den amerikanske bilproducent har reklameret med. Mennesker er nemlig ret gode til at køre bil. Danske forskere har fundet en smutvej til at slå resistente bakterier ihjel ved at give flere typer antibiotika samtidig. Ny forskning viser dog også, at der trods populariteten hos skrantende patienter er flere bivirkninger ved antibiotika-kure. Værter: Dan Grønbech og Maja Hald.

Døende insekter, nyopståede øer, satellitsværme i rummet og en influenza-vaccine, der endelig virker. Det er nogle af top-historierne i premiereudgaven af P1's nye videnskabsmagasin "Så vidt vi ved". Programmet spørger også, om det er okay at bruge henrettede kinesiske fangers organer til forskning, og om fisk er selvbevidste, hvis de reagerer på deres eget spejlbillede. Som bonus får du forskningens bedste bud på, hvordan du skræmmer dine omgivelser fra vid og sans. Værter: Dan Grønbech og Maja Hald.