Podcasts about borgerne

Borgerne har altid haft meninger om deres by, og forskning viser, at allerede i 1700-tallet brokkede og klagede københavnerne over store og små ting. I dag klager vi mere end nogensinde, og borgernes opråb, indsigelser og protester kan være et vigtigt redskab til at skabe et bedre samfund. Men når debatten bliver skarp og følelsesladet, kan den også være ukonstruktiv og ubehagelig for omgivelserne. Så hvordan sikrer vi, at borgernes klager bidrager positivt til byernes udvikling? I dette afsnit af Byen forfra undersøger vært Lars Fjendbo Møller klagekulturens udvikling fra 1700-tallet til i dag. Hvad har klager ændret før og nu? Hvad kan vi lære af dem? Og hvordan gør vi nutidens konflikter mere konstruktive? Til at belyse dette er professor i historie ved Saxo-Instituttet, Københavns Universitet, Ulrik Langen, samt forfatter til bogen ”Markante borgere” og kommunikationschef i Silkeborg Kommune, Hans Mogensen. Byen forfra er optaget til Dansk Arkitektur Centers live-event, MorgenDAC, som er for dig, der vil have et nuanceret indblik i byens udvikling og arkitektur. Podcasten er produceret af Dansk Arkitektur Center og redigeret af Munck Studios.

I dag starter Danmarks måske mest omdiskuterede festival: "Borgerne bliver slet ikke hørt". EU-Parlamentet stemmer om von der Leyen. EU-kommissionen har været for lukket om Corona kontrakter: Nu får offentligheden adgang. Borgere kritiserer populær festival: Nu svarer borgmesteren. Værter: Michael Robak og Peter MarstalSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Borgerne i Danmark køber flere og flere biler, og vi har lige nu det højeste antal biler nogensinde. Hvilke problemer giver det, når vi får flere biler i DK? Og hvorfor er vi så dårlige til at køre sammen? Selvom USA's præsident Joe Biden holder fast i, at han er klar til valgkamp - så bliver der snakket i krogene om en plan b. Hvem skal overtage, hvis han vælger at trække sig fra valgkampen? Efter flere måneders optakt er sønnen af Asiens rigeste mand blevet gift. Er det normalt med så gigantiske bryllupsfejringer i Indien? Dagens vært: Pernille Rudbæk.

En hård tone, nedladende attitude eller ligegyldighed overfor borgeren. Vi har alle hørt om de sager, hvor beboere på plejehjem, elever på skoler eller patienter på hospitaler ikke behandles med den respekt, man kan forvente af de ansatte. Det er heldigvis enkeltstående tilfælde, men kan forekomme alle steder i mødet mellem professionelle og borgere. Lyt med her og få eksperternes råd om, hvordan man undgår uønsket adfærd, og hvorfor man skal bruge 95 pct. af tiden på at forstå problemet og kun 5 pct. på at løse det. Medvirkende: Peter Hagedorn-Rasmussen, arbejdslivsforsker, konsulent og ekstern lektor på SDU  Rikke Høgsted, cand.psych, leder og stifter af Institut for Belastningspsykologi, krise- og organisationspsykolog og forfatter. Vært, tilrettelæggelse og produktion: Tue Sørensen, Aloud Media

Borgerne i Farum kan se frem til at betale et 12.4 millioner dyrt gyldent håndtryk til den netop afgåede direktør for Farum fjernvarme. Er der generelt et problem med forsyningsselskabernes prioritering af fjernvarmekundernes penge? Enhedslisten holder i denne weekend sit første årsmøde med Pelle Dragsted som politisk ordfører. Hvorfor siger Pelle Dragsted, at Enhedslisten vil i regering? Ny FN-rapport viser, at det kan tage op til 80 år at genopbygge Gaza. Hvad skal der til for at genopbygge Gaza? Dagens værter: Bjarne Steensbeck og Cecilie Lange.

Regeringen er kommet med et ældreudspil, som skal sikre, at de ældre fremover modtager ”en mere værdig, nærværende og fleksibel pleje, der imødekommer netop deres behov og ønsker”. Men vil ældreudspillet sikre det? Det er emnet for dette afsnit af Regelstaten, hvor Karsten Bo Larsen og Jonas Herby gennemgår ældrereformen.

Radikale Venstre har i ramme alvor foreslået, at folkeskoleelevernes madpakker fremover skal finansieres af skatteborgerne. Det indebærer naturligvis en økonomisk omkostning, men hvilke andre konsekvenser kan det ikke tænke sig at have, hvis forældre ikke længere kan tilpasse madpakken til deres børns ønsker – men må tage sig til takke med en ensrettet statsløsning, også på dette område?Derudover har EU-kommissionen præsenteret nye klimamål for 2040, som drastisk overvurderer de økonomiske konsekvenser af klimaforandringerne. Samtidig gør man et hæderligt forsøg på at dække over de alvorlige omkostninger, som man bl.a. stiller landbruget i udsigt. Fortsætter kommissionen ned af et skråplan, og hvordan kunne man have tænkt det bedre?De spørgsmål, og meget andet, dykker direktør Jes Brinchmann, analysechef Otto Brøns-Petersen og forskningschef Karsten Bo Larsen ned i, i denne uges Bag Om Nyhederne.Som altid kåres ugens Lyspunkt & Skævert til sidst i udsendelsen.Tilrettelagt af Raurel Adams.Linkshttps://www.berlingske.dk/politik/radikale-vil-give-gratis-skolemad-for-at-styrke-ressourcesvage-boernhttps://www.radikale.dk/politik/udspil/born-og-skole/gratis-skolemad-til-born-i-folkeskolen/https://academic.oup.com/restud/article/89/2/876/6273674https://www.cesifo.org/DocDL/CESifo-Forum-2022-1-rooth-lundborg-lunch-reform-january.pdfhttps://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-02-08-jammerbugt-kommune-taber-sag-om-vegansk-mad-i-kommunal-boernehavehttps://cepos.dk/artikler/husstandene-kan-i-gennemsnit-spare-900-kr-paa-affaldsgebyrer

Borgerne er ikke mere syge i Grindsted end i andre byer. Sådan slår en ny undersøgelse fast. Men nervesygdommen ALS spøger stadig. Kong Charles har fået konstateret kræft, og det har fået det halve kongerige til at spekulere på, hvorfor den royale familie kun fortæller dele af historien. EU-landene skal reducere deres drivhusgasudledninger med 90 procent i 2040, mener Europakommissionen. Vært: Adrian Busk. Medvirkende: Ketty Hjøllund, Grindsted-borger. Tinne Hjersing Knudsen, DR's korrespondent i Storbritannien. Filip Knaack Kirkegaard, DR's klimaanalytiker.

Justitsministeren er bekymret »for det billede, der på baggrund af en række konkrete sager den seneste tid er blevet tegnet af kulturen og adfærden i dansk politi.« Hvad med direktøren for den myndighed, der behandler klager over politibetjentes adfærd: Er hun bekymret?  Hvorfor er det kun cirka fem procent af de indbragte klager, der ender med kritik af politiet? Bidrager det til at skabe tillid til politiet og politiklagemyndigheden?  Gæst: Charlotte Storgaard, direktør i Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP).  Vært: Kaare Svejstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er vinter i Vaihain. Sneen vælter ned over byen og det har den gjort i ugevis. Det er d. 10 nysne og den republikanske magtovertagelse af staten har resulteret i en varme- og brændselskrise, der gr det svært og dyrt at varme og køre bil. Borgerne fryser i Vaihain og det gør de også på det lille kontor, på hjørnet af Bredgade og Snerregade, hvor Lafitt og Dupont sidder denne kolde morgen.Her finder du mere information om LEF: Website: www.lefnet.dk Facebook: www.facebook.com/lefpodcast YouTube: www.youtube.com/channel/UCE86Gfh0jeGfWXwPDF-fI7A Patreon: www.patreon.com/bePatron?u=64413595

Danmarks statistik har 394 offentlige registre om danskerne. Registrene indeholder ufattelige mængder af oplysninger, og som udgangspunkt kan man regne med, at alt hvor en borger modtager noget fra det offentlige bliver registreret – og hertil en del mere. Det betyder, at myndighederne – og forskere i anonymiseret form – har adgang til hvilken medicin du bruger, dine lægebesøg, skolegang, karakterer, diagnoser, boligforhold, hvad vi låner på bibliotekerne, familieforhold, coronatests, hvad du evt. er straffet for, om du har været offer for en forbrydelse – og for hvad. Alt det her har myndighederne tilbage i tid. Nogle ting hel tilbage til 1959. Så myndigheder ved, at jeg blev opereret for blindtarmsbetændelse i starten af 90'erne, og hvad jeg fik i gennemsnit i 9. klasse for ca. 30 år siden. Men det er slet ikke alt. Myndighederne ved meget mere end det. Spørgsmålet er, om de ved for meget. Det er emnet for dette afsnit af Regelstaten, hvor Jonas Herby taler med Anders Kjærulff, der er journalist og debattør. Optagelsen blev lavet 23. august 2023. LINKS: Anders' rant mod luskebukseriet: https://mingarage.net/2018/04/20/stop-luskebukseriet-tilfaeldige-noter-med-mange-udraabstegn-til-rant-om-dataetik-opfoert-klub-19-4-2018/ Kronik i Berlingske fra Martin Sibast Laugesen (LA): https://www.berlingske.dk/kronikker/la-profil-vi-har-helt-forladt-principperne-om-proportionalitet-og DST's registre: https://www.dst.dk/extranet/forskningvariabellister/Oversigt%20over%20registre.html Anders i Blåt Bælte: Myndigheder vil udvide udskældt overvågningsregister og CEPOS og AE-rådet krydser klinger om privat velfærd

10 kommunalpolitikere fra forskellige partier og kommuner skrev i tirsdags et debatindlæg til kommunen.dk, hvor de kritiserer Kommunernes Landsforening (KL) for at bidrage til “stigmatisering, fordrejning og politisk forråelse på handicapområdet med kynisk spin”.Reporterne har tidligere afsløret og afdækket, at 70 ud af 98 kommuner i ét eller flere år har brudt loven om behandling af danmarkskortet. Lovens formål er at nedbringe kommunernes omgørelsesprocenter på social- og handicapområdet, ved at udstille kommunernes omgørelsesprocenter, der viser deres fejl i afgørelser på området.I forbindelse med det afdækkede vi, hvordan KL i årevis har lavet lobbyarbejde for at ændre måden man opgør omgørelsesprocenten, så den kan se mindre ud - en måde, som professor i socialret, John Klausen, har kaldt “meningsløs”.Dette er et af eksemplerne på den “kyniske spin”, som kommunalpolitikerne anklager KL for at bedrive.Gæster:Ditte Rust, byrådsmedlem for venstre i Guldborgsund KommuneSimon Toftgaard Jensen, bestyrelsesformand for Muskelsvindfonden og lider selv af muskelsvindKurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse på SDUVært:Niels Frederik RickersTilrettelæggere:Peter MarstalAugust StenbroenRedaktør:Mille Ørsted

Vejle kommune tager andre midler i brug end Ballerup Kommune for at sikre, at borgere ikke bor i deres kolonihavehus hele året. Borgerne bør sikre sig på samme måde som politikerne, hvad angår TikTok. Jon Stephensens sag om underskrift belaster Moderaterne. SD står til stor tilbagegang i ny meningsmåling. Værter: Kasper Harboe & Jacob GrosenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Borgerne kan ikke få lov at betale smågæld til det offentlige, fordi inddrivelsessystemerne ikke virker. Selv småbeløb på få ører. Alligevel hæfter 138.000 fortsat for gæld med renter. Nu er ombudsmanden gået ind i sagen, men måske borgeren burde tage sagen i egen hånd og sætte de skyldige penge ind på en konto i egen bank, og så må Gældsstyrelsen hente dem, når foretagendet engang i en sikkert fjern fremtid har fået et inddrivelsessystem op at køre? Eller må politikerne i stedet se i øjnene, at de af hensyn til borgernes retssikkerhed bør lade kravene forælde og afskrive gælden? Det taler vi om med Berlingskes erhvervsredaktør Thomas Bernt Henriksen.EU-landene blev i denne uge næsten enige om at sende økonomisk støtte på 18 milliarder€ til Ukraine, men Ungarn er imod, og på grund af reglen om enstemmighed, må EU nu finde en anden vej for at yde støtten til Ukraine. Årsagen til Ungarns blokering er, at landet stiller modkrav om, at få EU-midler udbetalt. De er nødvendige for at lukke hullet i landets slunkne statskasse. Vi får en analyse af chefanalytiker Ditte Maria Brasso Sørensen fra Tænketanken EUROPA.Onsdag vågnede Tyskland op til en opsigtsvækkende nyhed. Politifolk, soldater, en AfD-politiker og en dommer samt den adelige Heinrich XII Prins Reuss er blandt den farverige gruppe af sammensvorne højreorienterede fra den såkaldte Reichsbürger-bevægelse, der tilsyneladende har haft kup-planer mod forbundsregeringen. De blev dog forpurret med tysk politis indgriben, hvor 25 mennesker er blevet arresteret. Berlingskes Peter Suppli Benson har fulgt sagen og har dykket ned i hvem nogle af de mulige kupmagere er, hvad der motiverede dem og hvad deres mål er.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Manden bag frikorpsdanmark.dk: Mindesten til ære for de faldne danskere, der kæmpede på tysk side, skal IKKE fjernes. Borgerne i Helsingør er splittede på spørgsmålet, om 'Simon Spies Plads' bør skifte navn. Socialdemokratiet vil undersøge omfanget af fejl i varmecheck, men ved ikke hvordan. Folketingskandidat bakker Søren Gade op - og går mod Venstres partilinje: Spilreklamer skal forbydes. Værter: Dagmar Eben Østergaard og Jakob GrosenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Da Erik blev overfaldet af sin ekskæreste og mor til deres fælles barn, havde han ikke de samme juridiske rettigheder, som kvindelige ofre for partnervold har. Med et borgerforslag vil Allan og Simone råbe politikerne op og sikre at mænd og kvinder bliver ligestillet. Mød nogle af dem borgerforslaget handler om og kom med på et krisecenter for mænd, hvor Mads har vendt sit liv om. Til sidst møder Allan tre af de politikere, der har magten til at gøre hans borgerforslag til lov. Redaktion: Mathias Bjerrum og Andrea Dragsdahl. Lyddesign: Frederik Ludwigs. www.dr.dk/p1debat

Da Erik blev overfaldet af sin ekskæreste og mor til deres fælles barn, havde han ikke de samme juridiske rettigheder, som kvindelige ofre for partnervold har. Med et borgerforslag vil Allan og Simone råbe politikerne op og sikre at mænd og kvinder bliver ligestillet. Mød nogle af dem borgerforslaget handler om og kom med på et krisecenter for mænd, hvor Mads har vendt sit liv om. Til sidst møder Allan tre af de politikere, der har magten til at gøre hans borgerforslag til lov. Redaktion: Mathias Bjerrum og Andrea Dragsdahl. Lyddesign: Frederik Ludwigs. www.dr.dk/p1debat

Da Erik blev overfaldet af sin ekskæreste og mor til deres fælles barn, havde han ikke de samme juridiske rettigheder, som kvindelige ofre for partnervold har. Med et borgerforslag vil Allan og Simone råbe politikerne op og sikre at mænd og kvinder bliver ligestillet. Mød nogle af dem borgerforslaget handler om og kom med på et krisecenter for mænd, hvor Mads har vendt sit liv om. Til sidst møder Allan tre af de politikere, der har magten til at gøre hans borgerforslag til lov. Redaktion: Mathias Bjerrum og Andrea Dragsdahl. Lyddesign: Frederik Ludwigs. www.dr.dk/p1debat

Hvert år dør danskere på ventelisten til et nyt organ. Andre må opgive håbet, fordi de bliver for syge i ventetiden. Med et borgerforslag og 50.000 underskrifter vil Mads Sebbelov vende modellen for organdonation om: Alle voksne skal som udgangspunkt være organdonorer. Mød nogle af dem, borgerforslaget handler om, og kom med bag maskineriet på Rigshospitalet. Til sidst møder Mads Sebbelov tre af de politikere, der har magten til at gøre hans borgerforslag til lov. Redaktion: Mathias Bjerrum og Andrea Dragsdahl. Lyddesign: Frederik Ludwigs. www.dr.dk/p1debat

Hvert år dør danskere på ventelisten til et nyt organ. Andre må opgive håbet, fordi de bliver for syge i ventetiden. Med et borgerforslag og 50.000 underskrifter vil Mads Sebbelov vende modellen for organdonation om: Alle voksne skal som udgangspunkt være organdonorer. Mød nogle af dem, borgerforslaget handler om, og kom med bag maskineriet på Rigshospitalet. Til sidst møder Mads Sebbelov tre af de politikere, der har magten til at gøre hans borgerforslag til lov. Redaktion: Mathias Bjerrum og Andrea Dragsdahl. Lyddesign: Frederik Ludwigs. www.dr.dk/p1debat

Hvert år dør danskere på ventelisten til et nyt organ. Andre må opgive håbet, fordi de bliver for syge i ventetiden. Med et borgerforslag og 50.000 underskrifter vil Mads Sebbelov vende modellen for organdonation om: Alle voksne skal som udgangspunkt være organdonorer. Mød nogle af dem, borgerforslaget handler om, og kom med bag maskineriet på Rigshospitalet. Til sidst møder Mads Sebbelov tre af de politikere, der har magten til at gøre hans borgerforslag til lov. Redaktion: Mathias Bjerrum og Andrea Dragsdahl. Lyddesign: Frederik Ludwigs. www.dr.dk/p1debat

Tre gange har Dunja Fogelberg stillet et borgerforslag, samlet 50.000 underskrifter og forsøgt at råbe politikerne op og sikre skattebetalt tandlæge til alle danskere. To gange er hun blevet stemt ned. Nu venter den tredje. Hør, hvad der driver Dunja og mød blandt andet Anne-Marie, der savner tiden med mundbind, hvor hun kunne smile uden at skamme sig. Til sidst møder Dunja Fogelberg tre af de politikere, der har magten til at gøre hendes borgerforslag til lov. Redaktion: Mathias Bjerrum og Andrea Dragsdahl. Lyddesign: Frederik Ludwigs. www.dr.dk/p1debat

Tre gange har Dunja Fogelberg stillet et borgerforslag, samlet 50.000 underskrifter og forsøgt at råbe politikerne op og sikre skattebetalt tandlæge til alle danskere. To gange er hun blevet stemt ned. Nu venter den tredje. Hør, hvad der driver Dunja og mød blandt andet Anne-Marie, der savner tiden med mundbind, hvor hun kunne smile uden at skamme sig. Til sidst møder Dunja Fogelberg tre af de politikere, der har magten til at gøre hendes borgerforslag til lov. Redaktion: Mathias Bjerrum og Andrea Dragsdahl. Lyddesign: Frederik Ludwigs. www.dr.dk/p1debat

Tre gange har Dunja Fogelberg stillet et borgerforslag, samlet 50.000 underskrifter og forsøgt at råbe politikerne op og sikre skattebetalt tandlæge til alle danskere. To gange er hun blevet stemt ned. Nu venter den tredje. Hør, hvad der driver Dunja og mød blandt andet Anne-Marie, der savner tiden med mundbind, hvor hun kunne smile uden at skamme sig. Til sidst møder Dunja Fogelberg tre af de politikere, der har magten til at gøre hendes borgerforslag til lov. Redaktion: Mathias Bjerrum og Andrea Dragsdahl. Lyddesign: Frederik Ludwigs. www.dr.dk/p1debat

På en enkelt weekend samlede Søren Juliussen nok underskrifter til at rykke sit borgerforslag om at anerkende medfaderskab ind i Folketingssalen. Men for politikerne kom det hurtigt til at handle mere om rugemødre end medfædre. For kan man sige far og far uden også at sige rugemor? I denne særudgave kan du blandt andet møde Ninna, der var rugemor for sin kusine, Martin og Nicolai der valgte en colombiansk rugemor og Søren Juliussen, der vil have loven ændret, så også medfar får ansvar og rettigheder over sit barn. Til sidst møder Søren tre af de politikere, der har magten til at gøre hans borgerforslag til lov. Redaktion: Mathias Bjerrum og Andrea Dragsdahl. Lyddesign: Frederik Ludwigs. www.dr.dk/p1debat

På en enkelt weekend samlede Søren Juliussen nok underskrifter til at rykke sit borgerforslag om at anerkende medfaderskab ind i Folketingssalen. Men for politikerne kom det hurtigt til at handle mere om rugemødre end medfædre. For kan man sige far og far uden også at sige rugemor? I denne særudgave kan du blandt andet møde Ninna, der var rugemor for sin kusine, Martin og Nicolai der valgte en colombiansk rugemor og Søren Juliussen, der vil have loven ændret, så også medfar får ansvar og rettigheder over sit barn. Til sidst møder Søren tre af de politikere, der har magten til at gøre hans borgerforslag til lov. Redaktion: Mathias Bjerrum og Andrea Dragsdahl. Lyddesign: Frederik Ludwigs. www.dr.dk/p1debat

På en enkelt weekend samlede Søren Juliussen nok underskrifter til at rykke sit borgerforslag om at anerkende medfaderskab ind i Folketingssalen. Men for politikerne kom det hurtigt til at handle mere om rugemødre end medfædre. For kan man sige far og far uden også at sige rugemor? I denne særudgave kan du blandt andet møde Ninna, der var rugemor for sin kusine, Martin og Nicolai der valgte en colombiansk rugemor og Søren Juliussen, der vil have loven ændret, så også medfar får ansvar og rettigheder over sit barn. Til sidst møder Søren tre af de politikere, der har magten til at gøre hans borgerforslag til lov. Redaktion: Mathias Bjerrum og Andrea Dragsdahl. Lyddesign: Frederik Ludwigs. www.dr.dk/p1debat

Demokratenes frekkhet kjenner ingen grenser. Hvis man har vunnet seg et navn for godhet, kan man seile lenge på det hvis man bestemmer seg for å bli kriminell. Demokratene har hatt ryggdekning fra mediene, politi og rettsvesen. Når de har gjort det samme som de beskylder motstanderne for, er det en bløff som krever oppbakking. Den har de fått. Borgerne ser løgnaktigheten, men kan lite gjøre. Biden-regimet har imidlertid vist en hensynsløshet som utfordrer alle vante begreper for hva som er mulig. FBI har historisk gjort en del merkelige ting. Javel, men å bruke FBI for å legge feller for Trumps tilhengere og holde dem i varetekt i årevis, er noe helt annet. 6. januar-fangene er en skampæl. Document er de eneste som skriver om denne mishandlingen og justismordene. Det er en skam. Videoen er klar til å sees via Odysee, der vi nå har en egen Podcast kanal! Lag en konto på Odysee her! – Odysee vil da gi oss poeng som hjelper oss å klatre i algoritmene! Følg oss på Rumble. Følg oss også på PodBean, iTunes og alle steder der podcasts finnes. Husk å rate oss med 5 stjerner, så flere likesinnede sannhetssøkere finner oss der! Bestill gode bøker fra Document forlag: Kjøp Kents bok her! Kjøp Alf R. Jacobsens politiske bombe «Stalins svøpe: KGB, AP og kommunismens medløpere» her! Kjøp «Et vaklende Europa» av Carl Schiøtz Wibye her! Vi setter stor pris på et bidrag til vårt arbeid, bruk Vipps eller konto:

Dette er tredje afsnit i en podcastserie, der handler om de kommende sundhedsklynger mellem alle dele af sundhedsvæsenet, kommuner, hospitaler, regioner og almen praksis.I dette sidste afsnit tager vi de kommunale briller på, når vi taler om fremtiden for de kommende sundhedsklynger. For hvordan skal sundhedsklyngerne organiseres ud fra kommunernes perspektiv? Det forsøger vi at få svar på i selskab med kommunaldirektør i Roskilde Kommune Henrik Kolind og partner i Mobilize Claus Bjørn Billehøj. ”Hvis vi lykkes, kan det give borgeren et mere sammenhængende og helhedsorienteret tilbud. Det kan forhåbentlig også styrke vores evne til at lave en forebyggende indsats”, siger Henrik.Lyt med når vi taler om samspillet mellem kommuner, sundhedsvæsenet og borgeren - og forsøger at skue ud i fremtiden for at se, hvad der venter af store muligheder.Månedens gæster: Henrik Kolind, kommunaldirektør i Roskilde Kommune & Claus Bjørn Billehøj, partner i Mobilize Strategy ConsultingVært: Anne-Mette Steinmeier, seniorkonsulent i Mobilize Strategy ConsultingTitelmusik: “Idéer ad omveje” af Asbjørn Busk Jørgensen

Aflysninger af firmajulefrokost begynder at vælte ind. Borgerne i Gribskov Kommune demonstrerer mod 'Venstre-kup'. Forældre ingen adgang til børnehavens juleklippedag. Minkkommission havde ingen indflydelse på at udsætte nyt om mink-sms'er til efter valget. Værter: Jacob Grosen og Kasper Harboe See omnystudio.com/listener for privacy information.

Efter skænderi i radioen er to borgmesterkandidater i Solrød nu blevet enige om at gøre de ene til borgmester. Minister: Pædagoguddannelsen skal forbedres. Abdullah Ibhais sultestrejker i fængslet i Qatar fordi han har forsvaret migrantarbejderne. Borgerne i Gribskov Kommune demonstrerer mod 'Venstre-kup'. Værter: Jacob Grosen og Kasper Harboe See omnystudio.com/listener for privacy information.

Aflysninger af firmajulefrokost begynder at vælte ind. Borgerne i Gribskov Kommune demonstrerer mod 'Venstre-kup'. Forældre ingen adgang til børnehavens juleklippedag. Minkkommission havde ingen indflydelse på at udsætte nyt om mink-sms'er til efter valget. Værter: Jacob Grosen og Kasper Harboe

Efter skænderi i radioen er to borgmesterkandidater i Solrød nu blevet enige om at gøre de ene til borgmester. Minister: Pædagoguddannelsen skal forbedres. Abdullah Ibhais sultestrejker i fængslet i Qatar fordi han har forsvaret migrantarbejderne. Borgerne i Gribskov Kommune demonstrerer mod 'Venstre-kup'. Værter: Jacob Grosen og Kasper Harboe

Fjerde del af historien om Valhel handler om den moderne tid i perioden 1168 til 1212. Borgerne begynder at stille spørgsmåltegn ved de klassiske kønsroller, anarkisme, republikanisme og liberalisme vinder indpas, kongedømmerne bliver presset og en helt ny statstype ser dagens lys. Dødsguden Droan lokker en sagesløs afhoppet monopatisk præst til at overtage hans plads på 'Hævn', dødens trone og vender tilbage til Forgwaidh. Her finder du mere information om LEF: Website: www.lefnet.dk Facebook: www.facebook.com/groups/lefrollespil YouTube: www.youtube.com/channel/UCE86Gfh0jeGfWXwPDF-fI7A Patreon: www.patreon.com/bePatron?u=64413595

I Afghanistan er 20 års vestlig indsats brudt sammen. Taliban har generobret magten. Titusinder af afghanere forsøger at slippe ud af landet. De fleste forgæves. I Verden ifølge Gram fortæller afghanere om deres frygt og rædsel, om at være på flugt fra Taliban - mens alle forsøger at finde ud af, hvordan Taliban vil bruge deres magt. Taliban har generobret magten i Afghanistan i et tempo, der har chokeret resten af verden. Borgerne er grebet af rædsel, mens udlændinge forlader landet under kaotiske forhold. Hvorfor mødte Taliban ikke mere modstand, og har bevægelsen ændret sig siden deres rædselsregime i 1990'erne? Gæster: Puk Damsgård, Nanna Muus Steffensen, David Vestenskov. Vært: Steffen Gram.

Borgerne i EU's lande skal have mere indflydelse på hvad der sker i EU. Derfor træder EU på den store klinge og kører en et år lang demokrati-debat ud på landevejene. Men allerede før starten er "Konferencen om EU's fremtid" præget af splid og magtkampe. Også på det sociale område står EU's lande et stykke fra hinanden. Danmark er blandt de lande der spænder ben for en mere fælles social dagsorden. Så kom der egentlig noget ud af ugens sociale topmøde? I Thyborøn er fiskerne hårdt ramt af Brexit. Det vidste EU's chefforhandler Michel Barnier godt, de ville blive. For han var på besøg i 2018. Nu spiller fiskerne fra Thyborøn en rolle i Barniers nye bog om de årelange forhandlinger. Så er der nyt fra Italien, der er klar til at åbne for turister. Og vi taler også om den nye brigade på 5000 soldater som 14 EU lande vil stable på benene. Vært: Karin Axelsson. www.dr.dk/orientering/orientering-europa

Borgerne i EU's lande skal have mere indflydelse på hvad der sker i EU. Derfor træder EU på den store klinge og kører en et år lang demokrati-debat ud på landevejene. Men allerede før starten er "Konferencen om EU's fremtid" præget af splid og magtkampe. Også på det sociale område står EU's lande et stykke fra hinanden. Danmark er blandt de lande der spænder ben for en mere fælles social dagsorden. Så kom der egentlig noget ud af ugens sociale topmøde? I Thyborøn er fiskerne hårdt ramt af Brexit. Det vidste EU's chefforhandler Michel Barnier godt, de ville blive. For han var på besøg i 2018. Nu spiller fiskerne fra Thyborøn en rolle i Barniers nye bog om de årelange forhandlinger. Så er der nyt fra Italien, der er klar til at åbne for turister. Og vi taler også om den nye brigade på 5000 soldater som 14 EU lande vil stable på benene. Vært: Karin Axelsson. www.dr.dk/orientering/orientering-europa

“Vi holder borgerne væk” siger Sundhedschef i Aarhus kommune Otto Ohrt. I podcasten kan du høre hvorfor netop dette citat er Sundhedschefens ynglings ledetråd. “Borgerne tænker ikke i kasser” ,  “Sundhed på tværs”  og “Samspil med civil samfund” er også citater af podcastens gæst, Otto Ohrt. Med disse citater   udtrykker han  vigtigheden af  at løsninger og indsatser i rehabilitering skabes og samskabes på tværs af systemer og magistratsafdelinger og ikke kun tager udgangspunkt i kommunale kasser og enkelte magistratsafdelinger men også at civilsamfundet og borgerens netværk spiller en fuldstændig afgørende rolle i fremtidens rehabilitering.Men vi skal øve os endnu mere i at brobygge mellem kommunale myndigheder og foreninger og vi skal turde  se ind i hvad der fungerer og hvad der ikke fungerer for den enkelte borger. I podcasten giver Otto Ohrt også et bud på hvordan  Aarhus kommune understøtter den enkelte medarbejder i at skabe de løsninger der i mange tilfælde går på tværs og hvordan dette får konkret betydning for den enkelte borger i Aarhus at de kommunale indsatser skabes på tværs af kommune og civilsamfund.Hør også om det dilemmaer der set fra en sundhedschefs stol kan være mellem hensynet til  drift og forskning. Kan  fællessang og fællesspisning være starten på et rehabiliteringsforløb? Og hvad kan borgerne bidrage med af nye ideer om nye muligheder i SPARK?  Hør Otto Ohrts  mange tanker om det og om hvorfor han mener det er vigtigt at få borgerne med i dialogen om at udvikle den nye park. Jeg tror SPARK  kan give nogle helt nye forløb og jeg ser gerne at vi laver nogle mini spark andre steder i byen og dermed skabe en rehabiliterende by med engagerede borgere.Du får også svaret på hvad der er Otto Ohrts baggrund  og hvad der giver ham  gejst og energi i det daglige arbejde som sundhedschef og hvad han drømmer om vil præge fremtidens rehabiliteringsindsatser  samt hvor han kobler af slapper af og lader op.

Selvom Vattenfall har sat planerne om megavindmøller ved Tjæreborg på standby, så er planerne ikke lagt i graven. Borgerne i Tjæreborg er derfor stadig bekymrede for fremtidsudsigterne - men de kan sove med ro i maven, siger Borgmester Jesper Frost Rasmussen. Hør indslaget med Martin Olsen fra Tjæreborg og Borgmester Jesper Frost Rasmussen.

Lukket land. Nordjylland er kendt for åbne vidder, men nu er der lukket land i syv nordjyske kommuner. Borgerne skal holde sig indenfor kommunegrænsen, cafeer og restauranter lukkes og forsvaret sættes ind for hurtigst muligt at få aflivet alle mink. Alt sammen for at få styr på den muterede Coronavirus, der har potentiale til at gøre Danmark til et nyt Wuhan. Borgmester Birgit S. Hansen får stribevis af henvendelser fra bekymrede borgere. I Frederikshavn Kommune mister 49 minkavlere deres livsværk og samtidig forsvinder masser af arbejdspladser i en kommune, der i forvejen kæmper med en Coronaramt turistbranche. For både borgere og borgmester har det været en uge præget af alvor og tunge beslutninger. Birgit S. Hansen er selv vokset op med forældre, der var minkavlere. Fredag er hun Ugens Gæst på P1, og hun holder sig indenfor kommunegrænsen. Send dit spørgsmål til Birgit S. Hansen på sms til 1212 eller ring 7021 1919. Vært Pia Røn.

Nynne Juul er aktivist i Extinction Rebellion, og hun mener at vi skal udøve civil ulydighed. Hvordan netop civilulydighed, det gode liv og feminisme hænger sammen med klimaet, kan du hører i programmet.Dagens Vært Pauline Kloster

Siden det sjællandske affaldsselskab ARGO sagde ”Farvel til brændbart” på genbrugspladserne, er mængderne af ikke-genavndeligt affald faldet med 70%. Borgerne vil gerne sortere mere og bedre, siger ARGOs direktør Trine Holmberg i denne udgave af Tankepodden, hvor vi sætter fokus på den nye klimaaftale om affald – og også taler lidt om importeret affald.

Under coronakrisen er seer- og lyttertalene hos public service-medierne DR og BBC steget. Borgerne har søgt troværdige nyheder og programmer, der kunne samle befolkningen i en krisetid, og populariteten er landet på et tørt sted. For public service er presset, politikere truer med nedskæringer og journalistikken er for tandløs, lyder kritikken. Men har coronakrisen reddet public service-medierne?

Velkommen tilbage til Radiovagabond og Cape Town. I denne episode skal vi ud at køre – og sludre med Uber chauffører. Og så skal vi besøge District Six Museum. UBER CHAUFFØRERNE I CAPE TOWN En ting, jeg har fundet ud af, er, at nogle af de bedste mennesker til at tale om, hvordan det er i en by, er Uber-chauffører. Og i denne episode vil vi gøre netop det. Mange af Uber-chaufførerne her i Cape Town er fra andre lande. Tre af de fire, jeg taler med her, er fra andre lande: Congo, Malawi og først Philip fra Rwanda. Han har boet her i byen i otte år. Mange tror at Cape Town er en meget kriminel by, men Philip nævner faktisk som det første, at noget af det bedste ved at bo her er at der ikke er så meget kriminalitet. ”Så længe man er i byen og ikke ude i en township midt om natten, er det ret sikkert”, siger han. Han nævner også at politiet er meget venlige og meget villige til at hjælpe dig, hvis du har brug for det. ”Og så er det en meget smuk by med bjerge og havet”, nævner han. Min næste chauffør kalder sig selv Han er enig med Philip i at det er en meget fredelig by, men hentyder mest til at den er fredelig i sammenlinet til det borgerkrigshærgede Congo, han kommer fra. Han flygtede hertil, ikke kun på grund af sin og sin families sikkerhed, men også fordi krigen gjorde det svært at tjene til dagen og vejen. Her i Cape Town er det nemmere, og han har siden fået to børn. Den ene fylder tre år i dag og den anden er bare en uge gammel. Så mens hans kone holder børnefødselsdag derhjemme, ligger han og kører mig og andre rundt for at tjene penge. HØJ HUSLEJE Jeg spurgte også Philip fra Rwanda, om der er noget dårligt ved at bo her. Han svarer, at det værste er husleje-priserne som er steget meget. En lille ét-værelses koster 5000 R om måneden (godt 2.000 kr.). For os virker det nok meget billigt, men set i lyset af, hvor lidt lavtlønnede mennesker tjener, er det meget, sige han. FATTIGDOM OG KRIMINALITET I TOWNSHIPS Min næste chauffør hedder Facel og er født og opvokset i Cape Town. For ham er det bedste ved at bo her i The Mother City menneskene. ”Borgerne i Cape Town er meget rolige og venlige”, siger han. ”De er ikke så voldelige som f.eks. i Johannesburg. Folk er generelt meget venlige her – selvom der dog er en del kriminalitet i de lokale townships”. Han begynder så at tale om det område, jeg skal besøge lidt senere. ”Vi havde engang et område, der hed District Six, hvor alle boede sammen side om side. Men fordi regeringen ville have skilt folk ad, begyndte de at flytte folk ud af byen. De blev placeret i forskellige steder i udkanten af Cape Town. Det gjorde, at der var meget fattigdom og arbejdsløshed – og det har medført at mange af de unge har tyet til kriminalitet”, fortæller Facel. AUDI I EN POLO Den sidste Uber, jeg kører med i denne episode, er en Volkswagen Polo, men det er en Audi bag rattet. Ja, det er hans rigtige navn, og Audi er fra Malawi. Han kom hertil for ti år siden, og selvom han nu kører Uber og tjener sine penge her, var det ikke derfor han kom hertil. Det kunne han også have gjort i Malawi, siger han, og tilføjer, at det var mere for at lære noget. For at udvikle sig. Lige nu er han glad for at bo her, men hans hjerte er stadig i Malawi, og forventer at tage hjem igen på et tidspunkt. DEN MØRKE HISTORIE OM DISTRICT SIX District Six var et livligt kvarter i Cape Town, Sydafrika. Allerede ved århundredeskiftet var det et livligt samfund. Næsten en tiendedel af byen Cape Towns befolkning boede i dette område. Efter 2. verdenskrig, i den tidligere del af apartheid-tiden, var District Six et pulserende område med hvide, sorte, farvede bo sammen. Der var jøder, hinduer, muslimer. Portugisere, indere, kinesere ... kort sagt alle farver, religioner og folkeslag. Ifølge en af de tidligere beboere talte jeg med, at det var en stor lykkelig familie. De var det levende bevis på, at det kan lade sig gøre at leve i fred side om side. Og det var ikke noget apartheids-styret var specielt begejstret for. I dag er der et museum, der fortæller områdets historie. Og her på District Six Museum fik jeg en rundvisning og vi stoppede ved et billede af denne livlige del af Cape Town. Eller rettere to billeder af den samme gade – før og efter. På det ene billede ser vi en livlig gade med masser af smilende ansigter og på det andet en trist ødemark. Den 11. februar 1966 erklærede regimet District Six for et område kun for hvide, og de begyndte at fjerne borgerne og jævne området med jorden. De blev flyttet ud til Cape Flatlands som ligger mindst 20-30 kilometer uden for byen. På det tidspunkt var det midt i midten af ingen og et totalt uudviklet område. Ikke nok med at de fik meget længere transporttid til og fra arbejde, så betød udflytningen også en ekstra omkostning for dem – uden at de fik mere i løn. Dem, der ejede deres huse i District Six , fik et tilbud på deres hus. Et tilbud, der lå markant under markedsværdien. Og hvis de nægtede at sælge, ville styret bare tage ejendommen og give dem, hvad de synes, det var værd – hvilket var endnu mindre. Næsten 70.000 indbyggere i District Six blev fjernet med magt i løbet af de næste 10 år. Ikke nok med at folk blev flyttet. De rev også samfundene fra hinanden og placerede mennesker individuelt forskellige steder. Så alt, hvad der var baseret på sammenhold, blev også ødelagt. Skoler, sportsklubber, kirker. Alt, der var en del af District Six, blev ødelagt. SPLITTEDE OGSÅ FAMILIER Jeg hørte om en familie, hvor faren var farvet – altså en blanding, og moren var sort. De havde tre små børn, der også var sorte. Så moren og børnene blev flyttet til den bydel, der hedder Langa og faren til et helt andet område. Og de fik ikke lov til at se hinanden. Hvis han ville se sin kone og små børn, måtte han gå til politiet og få en tilladelse, som kun gav ham lov til et par timer hver tredje måned. En af mændene, der arbejder på District Six Museum, er en tidligere borger i området. Nu er han omkring 65 år og var bare en dreng, da han og hans familie blev fjernet. Han husker den dag i februar ’66 rigtig godt. Hans far læste normalt hvert et bogstav i avisen, men den dag, da han så forsiden, smed han den væk med det samme. ”Den ryger ud”, sagde han. ”Jeg tager ingen steder. Over my dead body”. Han fortæller mig, at en af hans venner havde en far, der hverken kunne forstå eller acceptere, hvad skete. En af de følgende dage gik han uden at sige noget, og få dage senere fandt de ham hængende fra et træ. Og det var bare et af de mange selvmord i kølvandet på District Six. I DAG ER DET STADIG EN ØDEMARK I dag var det meste af det, der dengang var en livlig del af Cape Town med kunst, hjørnebutikker, markeder og mennesker i alle farver, en ødemark. Nu, efterhånden som byen er vokset, er området en temmelig central i byen, men endnu er der ingen, der bygger på den. At sige, at området er blevet lidt af en varm kartoffel, er en underdrivelse. BESØG DISTRICT SIX MUSEUM I District Six-museet er der et stort kort på gulvet over området, som det så ud dengang. Du kan også se en masse af de gamle gadeskilte. De blev givet til museet af nogle af dem, der var med til at køre de bulldozere, der jævnede området med jorden. District Six Museum er et must at besøge, når du skal til Cape Town. I den næste episode hører vi også nogle hjerteskærende historier. Denne gang er det fra Florian, en tysker, der har startet og driver et børnehjem i et township-område.   LINKS: Radiovagabond er produceret af Radioguru. District Six Museum. Sponsor Hotels25.dk  Se billeder på Radiovagabond.dk   Følg også RadioVagabond på Facebook, Twitter, Instagram og YouTube.  

Borgerne i Hamborg går d. 23/2 til valg. De skal vælge en ny borgmester, og meget er på spil. Skal byen omdannes til en skandinavisk metropol med brede cykelstier og stærkt reduceret trafik? Eller skal der investeres i industriarbejdspladser og bygges billige almene boliger? Mens SPD går tilbage, står De Grønne til markant fremgang, og valget i Hamborg bliver dermed set som endnu et kapitel i historien om SPDs nedsmeltning. I programmet taler vært Thomas Schumann med en danske førstegangsvælger, borgmesterkandidaten for De Grønne, SPDs formand i Hamborg og NDRs politiske korrespondent. Valget står dog ikke alene, og programmet runder også en nylig bogudgivelse og et lokalderby i den tyske 2. Bundesliga.

Over halvdelen af jordens befolkning bor i byer, som bærer et tungt ansvar for menneskeskabte klimaforandringer. På storbyernes klimakonference i København lovede de at gøre en indsats for at råde bod på det. Men vil metropolerne bare klimatilpasse sig selv og redde deres egne millioner af borgere - eller gør de gavn globalt? Det er emnet for en særudgave af P1's videnskabsmagasin "Så vidt vi ved" fra Videnskabsmødet i Aalborg. Medvirkende: Anne Jensen, seniorforsker ved Aarhus Universitets tværfaglige center for klimaforskning (iCLIMATE). Sebastian Mernild, klimaprofessor i FN's klimapanel (IPCC), direktør for Nansencentret i Norge. Tomas Breddam (S), borgmester i Roskilde Kommune. Zacharias Brix Madsen, Grøn Agent i Aalborg Kommune. Værter: Maja Hald og Søren Bjørn-Hansen.

Der skal spilles på flere tangenter, hvis det offentlige vil have borgere til at ændre adfærd, lyder det både fra teoretikere og praktikere. Kampagnen ’Ren kærlighed til København’, der startede i 2012 og stadig løber, er et eksempel på, at det kan lade sig gøre at skubbe til borgernes adfærd. Og selvom budskabet i kampagnen er semantisk godt skruet sammen med ordenes dobbelte betydning – at holde København ren er også at vise kærlighed til byen – er det konkrete tiltag i driften, der har betydet mest for at få københavnerskrald til at lande i skraldespandene. “Det er sjældent, du kan skabe adfærdsændringer udelukkende via kommunikation. Hvis det var så nemt, og du bare skulle fortælle, hvad der var det rigtige, så var der ingen diskrepans mellem borgernes adfærd og borgernes intentioner. Information er sjældent nok,” siger Thomas Christensen, der er konsulent hos BRO Behaviour og har speciale i adfærdsteori. Personer citeret i afsnittet Thomas Christensen, konsulent hos BRO Behaviour Peller Guldborg Hansen, adfærdsforsker ved Roskilde Universitet Jacob Hjuler Tamsmark, enhedschef i Københavns Kommunes teknik- og miljøforvaltning Artiklen er læst af Ask Lehrmann Ren kærlighed til København på Facebook

I Danmark fører man sager mod det offentlige på en måde, der er speciel i forhold til andre lande. Hvad det betyder for borgerne, og hvorfor man har den særlige ordning, det fortæller lektor Frederik Waage, der har skrevet disputatsen "Det offentlige som procespart". 

Et enigt folketing indgik sidste år en politisk aftale om at gøre ny lovgivning digitaliseringsklar. Målet er blandt andet, at vi skal have enkle og klare regler, og at lovgivningen skal understøtte digital kommunikation. I denne podcast kan du blive klogere på, hvad digitaliseringsklar lovgivning helt konkret indebærer, og du kan også høre om nogle af de erfaringer, man har gjort sig, siden aftalen trådte i kraft 1. juli 2018. Medvirkende: Hanne Marie Motzfeldt, lektor i digital forvaltning ved Center for informations- og innovationsret på Københavns Universitet. Sara Gøtske, sekretariatsleder for digitaliseringsklar lovgivning i Digitaliseringsstyrelsen. Vært: Kim Stensdal

Borgerne i Nr. Vium Sogn var temmelig bekymrede, da den lokale folkeskole lukkede. Den gule murstensbygning var dér, hvor man afleverede børnene om morgenen og mødtes til forældremøder og skolefester. Så hvad nu? Og hvordan forvandler man en gammel skole til et nyt samlingspunkt for lokalområdet – endda på et sted, hvor der ikke rigtig er en by, men hvor folk bor spredt i sognet. Hør historien om, hvordan en gruppe ildsjæle køber den tomme bygning af Ringkøbing-Skjern Kommune og renoverer den. Og om hvordan arkitekterne med klare farver og svævende døre har skabt rammerne om et levende lokalt fællesskab.

Klimaminister Lars Kristian Lilleholt er to meter høj. Men i regeringens hierarki er han en dværg. I hvert fald bliver han direkte fortalt hvad han må og ikke må sige af finansministeren. I sagen om Radius fik Lilleholt mundkurv på. Claus Hjort siger som regel også hvad han vil, men når det handler om forsvarets budgetter, så er det Donald Trump, der dikterer retningen - det har Hjort selv indrømmet. Borgerne udenfor Borgen har samlet 50.000 underskrifter, fordi de gerne vil have en samlet klimalov, men regeringen og DF har ikke tænkt sig at bruge et sekund på den sag. For som førnævnte Lilleholt siger: Lovgivning bliver nemt blot en symbolsk handling, der ikke ændrer så meget i virkeligheden. Og så er diskussionen om differentieret pension stadig rødglødende. Preben Wilhjelm (VS), Niels Ahlmann-Ohlsen (K) og Eyvind Vesselbo (V) er på tinge hos formand Huxi Bach. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Klimaminister Lars Kristian Lilleholt er to meter høj. Men i regeringens hierarki er han en dværg. I hvert fald bliver han direkte fortalt hvad han må og ikke må sige af finansministeren. I sagen om Radius fik Lilleholt mundkurv på. Claus Hjort siger som regel også hvad han vil, men når det handler om forsvarets budgetter, så er det Donald Trump, der dikterer retningen det har Hjort selv indrømmet. Borgerne udenfor Borgen har samlet 50.000 underskrifter, fordi de gerne vil have en samlet klimalov, men regeringen og DF har ikke tænkt sig at bruge et sekund på den sag. For som førnævnte Lilleholt siger: Lovgivning bliver nemt blot en symbolsk handling, der ikke ændrer så meget i virkeligheden. Og så er diskussionen om differentieret pension stadig rødglødende. Preben Wilhjelm (VS), Niels Ahlmann-Ohlsen (K) og Eyvind Vesselbo (V) er på tinge hos formand Huxi Bach. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Borgerne i den midtjyske stationsby Bording er splittet i to. De der er for og de der er imod udrejsecenteret Kærshovedgaard, som ligger et par kilometer fra byen. For hvad gør det ved en by, når bybilledet ændrer sig markant fra den ene dag til den anden? Reporter: Mads Petter Kühnel. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret af Filt CPH.

Kina er i gang med å gi sosiale poeng til sine borgere. Gjennom en app på mobilen blir folks moralske og personlige egenskaper samlet inn, for å gi poeng som skal styre tilbud om jobb, lån, utdanning - og potensielle partnere. Orwellsk? Langt unna? Vel, er du klar over at DU driver med noe av det samme her også? Programleder: Ellen Wesche Guttormsen. mv: Kinakjenner og sosialantropolog Henning Kristoffersen, kommunikasjonsansvarlig i Stiftelsen Tinius, Hansine Korslien, og filosof ved UiA Einar Duenger Bøhn.

Borgerne har lettere ved at forstå breve fra det offentlige, når der er gjort en indsats for at forbedre sproget. Det viser en ny undersøgelse, som slår fast, at især de dårlige læsere har gavn af indsatsen. Det bør føre til en større offentlig satsning på forståeligt og imødekommende sprog og til mere forskning i, hvordan det bedst kan betale sig at sætte ind. ##Lydhistorier Lydhistorier er oplæst af Ask Lehrmann, produceret af Mikkel Winther og udgivet af Kommunikation og Sprog. Du kan læse vores artikler på https://komsprog.dk. ##Musik Dee Yan Key - Good Bye Dee Yan Kay - Cosmopolitan Anamorphic Orchestra - Taking Dark Matters Lightly

At få flest muligt engageret i vores fælles samfund har længe været et tema, både for såvel politikerne som borgerne selv. Men hvordan gør vi? Til at diskutere det spørgsmål har vi inviteret Uffe Elbæk, stifter og politisk leder af Alternativet, et parti som vil gøre op med den klassiske måde at lave politik på, folketingsmedlem og tidligere minister Christine Antorini fra Socialdemokratiet, der er forfatter til flere bøger om emmet, samt Rune Baastrup, der er direktør i konsulentbureauet DeltagerDanmark, der arbejder med borgerorganisering og inddragelse. Jens Jonatan Steen er som altid vært på denne podcast. Husk at dele, abonnere og anmelde podcasten.

 Liv i landdistrikterne.Klimabyen Middelfart. Håndtering af regnvand går hånd i hånd med byfornyelse. Borgerne blir taget med på råd, og det gir diskussioner.

* Telefonsamtale mellom Putin og Obama. * Lokalvalg i Frankrike i morgen med internasjonale poenger. * Israel diskuterer verneplikt, mens Den Arabiske Liga bare diskuterer og får lite gjort. * Det er valgkamp i India og blodig uro i Colombia. og * Borgerne i Berlin lurer på om de ikke snart har mange nok selvransakende monumenter. * Mot slutten av sendingen kommer korrespondentbrevet - denne gang fra Egypt.

Den 25. maj i år – går danskerne for syvende gang til Europaparlamentsvalg. Borgerne i EU's 28 lande vælger 751 medlemmer til europaparlamentet og til maj skal danskerne altså stemme vores beskedne 13 repræsentanter ind i det store parlament. ”Gør noget, gør det bedre, gør en forskel”, lyder Europaparlamentets kampagne i alle EUlande og oversat til samtlige 24 EUsprog. Opfordringen er relevant, for vælgerdeltagelsen...