Podcasts about bekymringen

Gennem den seneste måned er mystiske droner blevet observeret flere end 5.000 gange i luftrummet over den amerikanske østkyst – og særligt mange er set over staten New Jersey. De sociale medier koger over med videoer af de uforklarlige flyvende objekter. Nogle af dem er på størrelse med køretøjer og har en flyvetid, som almindelige droner slet ikke kan matche. Der er rapporter om regulære dronesværme på 50 ad gangen, der pludselig dukker op af havet, nogle af dem afgiver ikke varme, og den mystiske sag er kun vokset i omfang siden de første observationer i midten af november. Bekymringen har nået et niveau, hvor Joe Biden og Det Hvide Hus har følt sig nødsaget til at melde ud, at dronerne ikke udgør en sikkerhedsrisiko. Men den bizarre sag efterlader flere spørgsmål end svar. Hvordan kan Det Hvide Hus melde ud, at dronerne ikke er farlige, når man ikke ved, hvad det er? Er objekterne skabt af mennesker? Gæst: Frederik Dirks Gottlieb Vært: Jacob Grosen Tilrettelæggelse og produktion: Mathias Bonde Foto: Dave Sanders / The New York Times Der er lånt klip fra CNN, CBS, Daily Mail, Fox News, NewsNation og Warner Bros. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Trump står til at udnævne Marco Rubio som udenrigsminister. Vestas-topchef Henrik Andersen "forstår bekymringen" efter Trump-valg. Gazellevinder er vokset 2700 pct. Mette Frederiksens pensionsplaner rammer skævt. Store tæsk til danske aktier og Trump-rally tager en pause. Vært: Lasse Ladefoged (lala@borsen.dk)

Begrebet porno blev »opfundet« i 1700-tallet og har lige siden været kampplads for samfundets moral, fortæller sociolog Sidsel Harder. Bekymringen for de unges forbrug har altid været i fokus, og flere lande overvejer nu regulering af internettet. Men er panikken berettiget? 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Bella Christine Marcussen får igennem sin graviditet mange kommentarer om størrelsen på hendes mave, der ikke er specielt stor. Og ved sidste lægetjek før fødslen bliver Bellas uro bekræftet, da hendes lille dreng får diagnosen IUGR, som er betegnelsen for et væksthæmmet foster. Bellas bekymring vokser i takt med hyppige tilvækstscanninger, og det besluttes, at hun skal sættes i gang på terminsdagen. Her kommer Svend til verden med en flot og helt gennemsnitlig vægt på 3 kilo og gør IUGR-diagnosen og flere måneders bekymring til skamme. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.

Bella Christine Marcussen får igennem sin graviditet mange kommentarer om størrelsen på hendes mave, der ikke er specielt stor. Og ved sidste lægetjek før fødslen bliver Bellas uro bekræftet, da hendes lille dreng får diagnosen IUGR, som er betegnelsen for et væksthæmmet foster. Bellas bekymring vokser i takt med hyppige tilvækstscanninger, og det besluttes, at hun skal sættes i gang på terminsdagen. Her kommer Svend til verden med en flot og helt gennemsnitlig vægt på 3 kilo og gør IUGR-diagnosen og flere måneders bekymring til skamme. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.

Knap halvdelen af jordens overflade er lige nu mere eller mindre lovløst. I mange år har verdens lande forsøgt at blive enige om fælles regler for den del af verdenshavene, som ikke hører under et land. I Udsyn i dag spørger vi, hvad det har af konsekvenser for, at store dele af verdenshavene er lovløst område og om en FN-aftale kan løse det. Findes der en glad klimaaktivist? Tusinder marcherer over hele verden til den internationale klimamarch. Bekymringen over klimaet kan også have en positiv kraft, som vi risikerer at overse, når vi igen og igen taler om de unges klimaangst. Tilrettelæggelse: Nickolaj Sander og Elise Normann. Vært: Kirstine Dons Christensen. Lyddesign: Jeppe Brix og Jonas Johs Andersen. Redaktør: Tine Møller Sørensen.

Alle var ude at lede, da en pige ikke kom hjem efter at have leget med nogle af nabolagets børn. Bekymringen var stor, og hele weekenden gik med at kigge i alle hjørner og afkroge. Der blev også ledt i områdets forladte hjem, men først ved anden gennemsøgning af et af de faldefærdige huse, blev der gjort et fund i kælderen. Bagefter handler det om en mand, der ved en fejl kom til at tage en tår af en flaske med saltsyre. Og ikke længe efter gik det galt igen. Assisterende klip: Anders Eske Musik: Bensound.com Sag 1: 00:10:20 Sag 2: 00:39:41

Europa undgår gaskrise med genåbningen af Nord Stream 1. For nu i hvert fald. For gassen flyder igen igennem rørledningen fra Rusland til Tyskland. Bekymringen var ellers, at den årlige vedligeholdelsesperiode ville blive efterfulgt af et russisk gasstop, men i morges blev der åbnet for hanerne igen, dog kun med 30 procents kapacitet. Og den kapacitet kan hurtigt blive endnu lavere. Vi ser på bekymringen for endnu mindre gas frem mod et efterår og en kold vinter, og så ser vi på dilemmaet om, at EU faktisk ville kunne blive uafhængige af russisk gas på under et år, men at det kommer med en pris for klimaet. De fleste centralbanker i den vestlige verden er stemplet ind i kampen om at bekæmpe inflationen, og i dag tilsluttede den europæiske centralbank sig kampen ved at hæve renten med 0.50 procentpoint. Det er første gang i 11 år, at banken hæver renten. Men kan det få betydning for inflationen? Og hvad betyder det, at den italienske premierminister Mario Draghi igen i dag har indgivet sin afskedsbegæring til præsident Sergio Mattarella? I dag handler sommertemaet om nogle af de alliancer og partnerskaber, der præger verden i dag. Vi skal forbi nye og gamle alliancer, forbi Afghanistan, NATOs længste krig, forbi Rusland og deres allierede, og NATOs problembarn, Tyrkiet. Karen Hjulmand er dagens vært, Tine Linde er redaktør. www.dr.dk/lyd/p1/orientering

Dagens erhvervsoverblik: USA's central­bank laver det største rentehop i 28 år. Jyske Bank bekræfter drøftelser om køb af Handels­banken i Danmark. Aalborg Portland skruer kraftigt op for klimamål. Bekymringen for sydeuropæisk gæld stiger. Vært: Lasse Ladefoged (lala@borsen.dk)

Bekymringen stiger overalt over den russiske troppeopbygning nær grænsen til Ukraine. Hvordan oplever de almindelige ukrainere situationen og den støtte de får fra Vesten? Vi spørger freelancejournalist Johannes Wamberg Andersen, der er bosat i Ukraines hovedstad Kiev. Den borgerlig-liberale tænketank CEPOS har haft stor succes med at udtænke idéer til flere borgerlige partiers skattepolitik. Nu har CEPOS' cheføkonom Mads Lundby Hansen barslet med intet mindre end Århundredes Skattereform. Hvad indeholder den mon? ”Liberale drømme og drøftelser” er en ny debatbog udgivet af Venstre, som giver 24 bud på det 21. århundredes liberalisme. Blandt bidragsyderne finder man adskillige V-folketingsmedlemmer og andre fremtrædende Venstrefolk. Redaktøren er Henrik Bach Mortensen, der også er vicepresident i det europæiske liberale parti, ALDE, og som også selv bidrager til bogen med flere artikler. See omnystudio.com/listener for privacy information.

#EP97: Først om tidligst 3 års tid skal du forvente, at iPhone og Android bruger det samme stik, når telefonerne skal oplades. En fælles oplader til iPhone og Android er først en realitet om mindst tre år Selvom EU netop har fremlagt en lovtekst og der er bred enighed i Europakommissionen om en fælles standard for blandt andet mobilopladere, går der årevis inden forbrugerne får glæde af det. Én oplader til alle telefoner - EU-standard på vej - "Hvis jeg tager de allermest positive og optimistiske briller på, så vil vi, hvis vi skynder os rigtigt meget, have lovteksten færdig om et lille års tid – og så går der to år derfra," fortæller europaparlamentariker Christel Schaldemose (S) til MereMobil.dk. Christel Schaldemose, der blandt andet arbejder med forbrugerbeskyttelse, kalder det 'grotesk' at det har taget så lang tid at nå frem til en aftale. Hun henviser til 2009 hvor en række mobilproducenter, inklusiv Apple, indgik en frivillig aftale om mobilopladere. Selvom det ikke er lykkedes at få Apple til at implementere USB-C i iPhone, er der trods alt kun tre opladestik tilbage - mod bunkevis i 2009 og årene før. Samsung skiftede opladestik 18 gange på 10 år Kan Apple slippe? Bekymringen er nu, om Apple kan slippe for at overgå til USB-C i iPhone ved at finde huller i lovgivningen. - "Hvis lovgivningen er meget fokuseret på oplade-delen af det, så tror jeg, at Apple kan udskyde lovgivningen, ved at begynde at sige, at deres stik ikke kun bruges til opladning, men også til tilbehør," siger Anders Elbak, der er chefanalytiker hos it-analysehuset IDC Nordic og ekspert i mobilmarkedet. Anders Elbak siger videre, at hvis Apple kan godtgøre, at der er mange millioner af produkter, som bliver værdiløse fremover – og at alle de folk skal købe nyt, så passer det ikke særligt godt ind i argumentationen om miljø og genbrug. Det harmonerer ikke. Christiel Schaldemose slår fast, at hun vil finkæmme lovteksten, så Apple ikke snider sig uden om. Mere til historien Det kan være teknologien i mobilbranchen overhaler lovgivningsarbejdet. Trenden er trådløs, så måske fremtidens telefon – og tre år når loven er vedlaget – slet ikke længere har et fysisk stik.

Fuglene og liljerne lærer os troens liv. Bekymringen sniger sig ind på os, når vi sniger Gud ud af vores liv. Prædiken v. Jóannis Fonsdal til jubilæumsgudstjenesten i Emdrup Kirke 12. sept. 2021

- Omstillingen mot 2030 og 2050 vil kreve ekstremt mye av oss. Vi har ikke tid og råd til feilskjær, sier olje- og energiminister, Tina Bru. juni la olje- og energiministeren frem Stortingsmeldingen Energi til arbeid. Havvind, hydrogen og elektrifisering er sentrale ingredienser i regjeringens plan for å gjøre Norge «grønnere og bedre». Det innebærer mer nett, mer strøm og potensielt konflikter. - Lærdommen fra utbygging av vindkraft på land og monstermastene i Hardanger er at vi trenger prosesser som står seg over tid og ikke svinger fra bråstopp til tut-og-kjør. Vi trenger mer diskusjon og en opplyst debatt om behovet for kraft og nett. Vi trenger felles faktagrunnlag og vi trenger at politikere tør å stå i upopulære debatter. Og så trenger vi lokal oppslutning om tiltak uansett om det er snakk om å bygge nett, vindkraft på land eller havvind, sier Bru. I denne episoden av Energi og klima forteller olje- og energiministeren om: Hvorfor hun har lagt så mye av seg selv i arbeidet med en energi- og industrimelding som hun mener er den viktigste på flere tiår. Bekymringen for klimakrisen og at vi kanskje er mindre redde enn vi burde være. Hva vi må lære av monstermastene i Hardanger og vindkraft på land Elektrifisering av sokkelen Norges petroleumsvirksomhet og IEAs netto null rapport Hvordan stortingsmeldingen Energi til arbeid bør følges opp – uansett hvem som danner regjering etter valget.

Rødt-leder Bjørnar Moxnes tror på rekordoppslutning i høstens stortingsvalg og forklarer hvorfor NATO er en offensiv militærorganisasjon vi bør melde oss ut av. Thomas Giertsen lurer på om folk like gjerne kan stemme på SV, og om Rødt vil gå til valg på 6-timersdagen. Med Anders Giæver. Produsent Magne Antonsen.

Der er stigende bekymring omkring nye runder af problemer på grund af Covid-19 i Europa, men meget tyder nu på, at det økonomiske opsving vil fortsætte, og det er også signalet fra aktiemarkedet og virksomhederne. Og så har den amerikanske centralbank meldt en ny målsætning ud.

Som affiliate kan du til tider være i tvivl om alle de salg du skaber, bliver registreret korrekt. Er der noget om snakken eller er det fantasien der spiller dig et puds. Lyt med til dagens episode hvor Mikael og Anders deler deres erfaringer omkring registreringerne, hvordan man bør agere og hvad der oftest gør sig gældende når man tror man bliver snydt.

Da Stine Bosse fyldte 50 år, så valgte hun at trække sig fra posten som Trygs administrerende direktør for bl.a. at få mere tid til sine børnebørn. Stine Bosse var indbegrebet af Tryg, så det var en beslutning, der krævede mod, og den udfordrede også hendes helt grundlæggende behov for tryghed. For Stine er af den overbevisning, at mod og tryghed går hånd i hånd. Du kan ikke være modig, hvis du ikke også samtidig føler dig tryg. Ja hun går så langt og betegner sig selv som tryghedsnarkoman. Stine: ’Der er en komfortzone, og den skal ikke bortforklares, og hvis vi er hudløst ærlige, så har vi den alle sammen et eller andet sted’. Vi skal, som modpol til trygheden, have stærke forestillinger om, hvordan vi gerne vil leve vores liv, og Stine mobiliserede i en alder af 50 år en styrke og trang til at tage beslutningen om at ville noget andet. Det ser modigt ud udefra, men indefra føltes det som at springe fra 10 meter vippen. Det var dog en forudsætning for, at hun kunne lave nogle ting om i sit liv. Bekymringen for, at hun en dag ville kigge tilbage og sige ’hold da op, det var det’, vandt over frygten og gjorde udslaget. Hun fik banet vejen for, at det der virkelig gav mening at beskæftige sig med lige her og nu, også kunne lade sig gøre. Men heri ligger også elementet at tvivl. Det er her, at modet sætter ind. Det er, når vi bliver i tvivl. Men tvivl er en ven, vi skal holde i hånden, og så skal vi med den i hånden turde at kaste os ud i de ting, vi kan være usikre omkring. I dag har hun fået et liv med mere tid til børnebørnene, og de har sat et præg på hjemmet med tegninger og små sedler ’jeg glæder mig til, at du henter mig igen mormor’, men det er ikke en skarp kontrast til hendes stadig aktive erhvervskarriere som formand for en række internationale bestyrelser. Og i en tid med valg, er der også meget at se til som formand for Europabevægelsen. Du mærker det dog ikke, når hun først er sat foran mikrofonen. Så breder der sig et særligt nærvær, en i øjenhøjde samtale, hvor man oplever det brændende fokus på det gode lederskab. Her bliver det tydeligt, at de rigtig gode ledere, de holder virkelig af mennesker og af deres medarbejdere. De lever med tvivlen, modet og trygheden i en forening. Og det er den forening, der gør dem i stand til at skabe en sund kultur. Nul fejl er også en nødvendighed Måske man kunne foranlediges til at tro, at det udelukkende kræver mod for at sætte nulfejlskulturen fri, men Stine vil indledningsvist sikre diversiteten i begrebet og kaste lys på de områder af livet, hvor nul fejl er en nødvendighed. Hjertekirurgen arbejder eksempelvis ikke med nulfejlskultur som en præmis. Hjertekirurgen arbejder med en sikkerhed, der hedder 100+. Hvis man skulle indbygge et element af fejlkultur der, så er det for at lære af de fejl, der opstår, for fejlene sker uanset hvad. Hvorimod når vi skaber nye produkter eller arbejder med nye metoder, så inkorporerer vi, at der skal være plads til fejl. Det skal både være legitimt, muligt og nogle gange tilstræbt, at vi får lov til at lave fejl. Rigtig meget forskning er blevet til, fordi der skete fejl undervejs. Og rigtig mange oplevelser i livet er indledningsvist blevet betragtet som en fejl, og så har det senere vist sig at være den rigtige vej. Så når vi taler ledelse og organisation, så er det vigtigt at kunne italesætte differentieringen af nulfejlsbegrebet. Derfor er det også vigtigt at kunne sige til sine medarbejdere, at i denne her del af virksomheden, der tilstræber vi faktisk ikke at begå fejl. Vi kan ikke have en lønudbetalingsfunktion, der begår fejl hele tiden. Men når fejlene opstår, så skal vi turde at tale om dem og lære af dem. Hvorimod i den anden ende af virksomheden, hvor vi skal udvikle medarbejdere og organisation, og hvor nye produkter og nye processer ser dagens lys, der er det en anden attitude, vi har, og det er vigtigt at turde italesætte det. Men den grundlæggende kultur skal være den samme. Hvis vi agerer i et frygtsomt miljø, så begår vi flere fejl, end vi nødvendigvis gør, hvis vi er i en tryg organisation. Stine: Lad mig give dig et eksempel fra den virkelige verden. På et tidspunkt, mens jeg var CEO i Tryg, så kom der to medarbejdere, der sad i vores industriafdeling, ind på mit kontor. I Industriafdelingen tegner man meget store risici. Og når man gør det, så afdækker man dem med reassurance, altså genforsikring fra kontrakt til kontrakt. Og der kommer de her to medarbejdere, meget hvide i ansigterne og meget brødebetynget og siger, at de gerne vil tale med mig. Så fortæller de, at de har tegnet en kontrakt på mange 100 millioner i værdier. Men de har glemt at genforsikre den. Det havde de opdagetnu. De var ulykkelige, og hvis det gik galt og forsikringen blev aktiv, så ville det være meget alvorligt for Tryg. Her kan man reagere på mange måder. Man kan eksempelvis blive vred, men jeg roste dem. Og jeg sagde til dem, at det var godt, at de kom og fortalte det. Det var noget møg, og det vidste de bedre end nogle, men vi skulle have det repareret hurtigst muligt, og det måtte vi hjælpe hinanden med. De gik selvfølgelig ikke lystige fra mit kontor, men de var slet ikke så tynget, som da de kom. De gav også udtryk for, at de var ved at dø af skræk, men de følte, at de måtte komme til mig. Hvis jeg nu havde været den type leder, som havde skældt dem ud eller fyret dem, så havde de måske chancet den og ladet som ingenting – så går den måske, og sådan nogle kontrakter løber kun i et år eller to ad gangen, så kunne den løbe ud, og så var den risiko forbi. Men der var de kloge og ordentlige. Fra nulfejlskultur til tillidskultur Her kunne man oversætte nulfejlskulturen med en tillidskultur. Den er forudsætningen for, at nogle steder tilstræber vi nul fejl, for ellers gør vi ikke vores arbejde ordentligt. Men vi har tillid til, at når så fejlen sker, og det gør den, så hjælper vi hinanden med at lære af fejlen og løse den. I en anden del af virksomheden arbejder vi med fejl som et aktivt tilvalg for at udvikle og blive mere innovative. Den smidighed i begrebet er vigtig at have for øje kombineret med en klar italesættelse af, hvordan vi prioriterer i organisationen. Lige præcis den italesættelse mangler i mange organisationer, og det er noget af det, som medarbejderne efterspørger for at få trygheden i dagligdagen. Stine tilstræbte en tillidskultur i Tryg på alle fronter. Det er ikke noget, man kun kan have i parkerede områder. Derfor var den rådende både i forhold til medarbejderne, kunderne og aktionærerne. Tryghed og tillid er hinandens bror og søster, så det lå også tæt på Trygs vision og værdigrundlag. I relationen til medarbejderne var det noget, hun italesatte bl.a. i sin retorik. Hun ser lederen som en facilitator i midten, frem for en der sidder i toppen. Trygheden skal bevæge sig udad i stedet for nedad. Det giver en anden tillid mellem leder og medarbejder. Når man skal lave store ændringer eller effektiviseringer i en organisation, så begynder alle at spidse ører. Skal man så italesætte det som noget farligt, og nu skal i alle sammen gøre det på den her måde og gøre, hvad jeg siger? Eller skal man sige, at nu kommer nogle forandringer, der giver dig som medarbejder nogle nye muligheder. Hvis du vil være med på rejsen, så er der også et job til dig. Stine: Jeg valgte den sidste måde at fortælle det på. Jeg var selvfølgelig omhyggelig med aldrig at udstede nogle garantier. For ordene - vi kommer ikke til at fyre, det bliver meget hurtigt utroværdigt. Det krævede medarbejdere, der var interesseret i at flytte sig, at videreuddanne sig og tilegne sig nye kompetencer. Men det krævede også et lederkorps, der formåede at trække de gode idéer ud af medarbejderne frem for at hyre konsulenter ind til opgaven. Og når man så fandt ud af, at man rent faktisk på sigt over de næste 1-2 år kunne blive 5 medarbejdere færre, så kunne man lade være med at genansætte og i stedet give medarbejderne mulighed for at få jobs andre steder i organisationen. Kan man få den tillid til at virke, så får du en mental kontrakt ’jeg vil gerne fortælle dig, hvad vi kan gøre anderledes, du lover mig til gengæld, at du ikke fyrer mig, når jeg kommer med de gode idéer’. Ledere er selvfølgelig forskellige som mennesker. Men autenticitet og sårbarhed er for Stine centrale egenskaber for at være en god leder. Hun kan slet ikke lade være med at vise sin egen sårbarhed. Den hænger nærmest uden på tøjet. Det har aldrig været et valg for hende at kunne vælge det fra. Her er hele Stine med ind i ledelsesopgaven. Nogle gange har hun været lidt misundelig på dem, der ikke har det, og som så kan lukke op engang imellem og lukke i igen. Det er meget krævende at være leder med det hele menneske. Så da hun havde været i topledelse i 13 år og i top top ledelse i 8 år, så syntes hun, at hun havde brugt sig selv godt og rigeligt, så det var også en medvirkende faktor til hendes valg. Hun var Tryg og Tryg var hende. Det har også en pris. Hvis hun skulle give anbefalingen videre til andre, så handler det om at være omhyggelig og bruge dele og sider af dig selv ofte men måske ikke hele tiden. Der ligger også et element af sårbarhed, som man skal værne om og tillade en privatsfære, som man ikke nødvendigvis skal have med på arbejde hver dag. Men man kan ikke parkere sin personlighed på hattehylden, det opdager organisationen lige med det samme. Så du er dig selv og bruger dig selv. Kollektive mål er limen i organisationen Den evige achilleshæl i snakken om nulfejlskultur handler også om mål, og hvad vi måler på. Og ofte strander vi der. Så længe vi måler på kortsigtede præstationer og succesresultater, så er det svært at bevæge sig uden for stierne, opdyrke nyt land eller få nye refleksioner, hvis det ikke er det, der bliver målt på i virksomheden. Som HR direktør i 5 år har Stine altid været optaget af, hvilke mål der reelt gavnede virksomheden på lang sigt. Hun har altid været mest tilhænger af, at mål foretages i grupper, og at belønninger sker kollektivt. Netop fordi hun har set, hvilke dårlige klimaer individuelle målinger kan føre til. Derfor anbefaler hun målinger og KPI’er på gruppeniveau, hvor lederen har evnen og viljen til at se, at nogle gange er det ham eller hende, der ikke performer i traditionel forstand, som er limen i organisationen. Det er ham de andre holder af, og som faciliterer de mellemmenneskelige processer. Det kan du netop ikke sætte på formel. Men det er her, at den faciliterende ledelse viser sin styrke, for er du tæt på medarbejderne, du taler med dem, du sidder blandt dem – og så du ser de tråde, der foregår. Stine: Det kan godt være, at Jytte ikke lever op til helt de samme strenge krav, som Jette eller Hans – men jeg ved, at hun engang imellem forløser tingene i gruppe. I det øjeblik, man begynder at indføre individuelle mål, så skal man være klar på den kultur, man gerne vil skabe. Individuelle målsætninger kan give en usund konkurrencekultur, hvor kollegaer bliver set som modstandere, der ’spænder ben’. Og har du meget skarpe målsætninger, så kigger man ikke ud til siderne, for det er ikke der, at belønningen ligger, og så får man ikke de nye landvindinger. De tre typer medarbejdere Stine har i en tidligere artikel udtalt, at man skal kunne lide lugten af mennesker, varmen fra dem og fornemmelsen af dem for at kunne være leder. Lidt groft deler hun i samme artikel medarbejderne op i tre grupper – lidt karikeret og forenklet – men på en måde, så man sagtens kan genkende sig selv.  De grønne medarbejdere er den type medarbejdere som kan selv, som vil selv og som har forstået pointerne. Som i virkeligheden er længere i tænkningen end du selv er som leder. Dem skal man, så meget som muligt, bare lade være. Der er den side af dem, at de ikke så godt kan lide ledelse. De kan ikke så godt lide at blive puttet ned i noget, hvor tingene skal gøres på en bestemt måde. De trives i frihed, de performer i friheden, og de er guld værd. Det er ofte ’spitzenklasse folk’. Det allerværste man kan gøre ved dem, det er at tage energien fra dem, for så har man dem ikke ret langt tid, så flyver de videre. De skal også faciliteres, men med tilpas frie rammer, så de kan performe. De røde er de meget negative. Der er to slags. De smitsomme og de ikke smitsomme. De ikke smitsomme kan man sagtens have med at gøre, de performer og går ikke på arbejde for at gøre det dårligt. De er ikke sabotører, men de er ikke så glade og ofte kritiske, og det er okay, hvis de ikke er smitsomme. Hvis de er det, og de har lyst til at gnaske sig ind på de ’gule’, som vi kommer tilbage til, så skal man gøre noget ved det. Så skal de ikke være der, for så kommer de til at ødelægge arbejdspladsen for andre mennesker. De gule medarbejdere er selve spillebanen. Det er langt de fleste medarbejdere. De vil gerne gå på arbejde, de vil have deres løn og have nogle gode kollegaer. De vil også gerne gøre det godt og have det at vide, men det er ikke nødvendigvis dem, der er så entusiastiske, så de kommer med de næste 47 idéer eller er pionerer i jobbet. Men det vil altid være mængden. Hvis du er en dygtig leder, så kan du få nogle af de gule til at vokse og blive grønne, fordi du styrker dem og opmuntrer dem til at kunne selv, og du skaber rammerne for, at de bliver motiveret. Men du vil hele tiden have en stor gruppe, du skal tage dig af, hvor du sørger for, at de får trænet, og at de kan se meningen med tingene. Det er den store ledelsesopgave. Og så skal du sørge for, at der lukket land til ’rød stue’, for ellers bliver de gule demotiveret og triste. Men er arbejdet med at sætte nulfejlskulturen så kun for de grønne medarbejdere, pionererne, dem der i forvejen tør at gå forrest eller er det for alle? Stine: Nej det er for alle. Det kan man ikke differentiere på. Det er noget, der skal bo i væggen i en organisation. At man har tillid til hinanden, og at man har tillid til, at folk altid gør deres bedste. Hvis der sker fejl, så er det fordi, vi er mennesker. Vi er ikke programmerede og heldigvis for det. Lysten til at turde lidt mere kan dog godt fremmes. Hjertekirurgen arbejder ud fra tankegangen om at udføre sit arbejde fejlfrit, men når der sker noget uventet eller utilsigtet i forløbet, tør han godt at sige, at det skete, og han evner at reflektere over, hvad vi kan bruge den nye læring til. Der er den dynamik, der skal eksistere på en arbejdsplads. Kirurgen kan være lige så ’grøn’ i sit mindset som en anden. Derfor skal nulfejlstænkningen ikke kastes ned over de tre medarbejdertyper. Men i de fleste virksomheder i dag er man klar over, at uden en eksperimenterende facon i nogle afdelinger, så stener det til, og så sker der ikke nogen udvikling. Offentlige ledere skal være klare i spyttet Her er problemstillingen langt større i offentligt ledede virksomheder, fordi de er politisk styret. Og der er jo ikke noget skønnere rent politisk, end hvis der sker fejl i en organisation. Her kan man nævne eksemplet med en kommune, hvor et barn skulle have været tvangsfjernet for mange år siden, og der har været flere indikatorer, men det er ikke sket, og det er en fejl. Det er højpolitisk og en god pressehistorie. Derfor anbefaler Stine, at offentlige ledere er langt mere progressive i deres kommunikation, når de indfører nye måder at gøre tingene på. De skal beskytte deres medarbejdere ved åbent at sige ’nu gør vi noget andet, end vi plejer, og der vil ske fejl undervejs’. Det skal italesættes og medarbejderne skal vide, at det nærmest er meningen, at der vil blive begået nogle fejl. Der vil være områder, hvor man træder på ny jord, hvor man ikke er klar over, om det er den rigtige måde at gøre det på. Men det er svært, og vi er hinandens vogtere, når vi selv udtaler ’hvordan har de dog båret sig ad med at gøre det så forkert’. Men for at rykke det ganske langsomt, så skal vi blive langt bedre til at italesætte begrebet, og så skal tillid, tryghed og det at acceptere fejl gå fuldstændig hånd i hånd. Mere handlerum og mindre filter Som leder skal du have et handlerum. Har du ikke det, så bliver det endnu mere rigidt. Vi skal have mere rammestyring og videre mulighed for at kunne håndtere opståede fejl og lære af dem, så ville vi få bedre offentlige arbejdspladser, og vi ville få mere for vores skattekroner og til slut gladere borgere. Så mere medbestemmelse og mindre kontrol og rapportering. Men et langt større fokus på benchmarks og hvordan kommunerne internt kan lære af hinanden. Vi har været rundt om både store og små organisationer, private såvel som offentlige og til slut falder tankerne på den unge generation, for det er dem, der også er rundet af en perfekthedskultur og som også er bange for at begå fejl. Her er Stine meget afgjort i sit sprogbrug. Stine: Vores social media kultur har ikke gjort noget godt for præcis denne her problemstilling. Vi tror, at vi lever i den perfekte verden, hvor vi alt fungerer, hvor parforholdet er ideelt, hvor børnene er fantastiske og maden smager altid godt. Det hele har fået et filter. Yngre kvinder er et større offer end yngre mænd. Kvinder har altid troet, at man skulle kunne det hele i et stillingsopslag, der har mændene luret for længe siden, at man ikke skulle. Mændene har luret, at tingene ikke er perfekt, der har kvinderne ikke i samme grad. Her bliver vi nødt til at hjælpe hinanden – det findes ikke det liv, det er løgn. I balancen mellem arbejdsliv og privatliv må vi hver dag lave kompromiser. Vi kan lave kompromiser hen over livet, men vi gør det også hver dag, når vi står op. Den eneste kur for det, det er samtale. Det er, at man har veninder, søstre eller mødre, hvor man kan sige ’jeg synes det er træls, jeg har svært ved at få det til at hænge sammen’ Og så turde at indrømme det over for hinanden og at være sårbar og ærlig. Nysgerrighed fremmer læring Her handler det også om at italesætte en læringskultur frem for en præstationskultur. Hvis du tør at slippe præstationsfokus for en stund og i stedet fokusere på at lære noget og blive lidt klogere, det gør, at du i sidste ende præsterer bedre. Men Stine tror ikke på et formelt system, hvor du putter det ind i en kasse og har en time om ugen, hvor du kan være nysgerrig. Den time bliver ofte sparret væk eller forsvinder i andre opgaver. Hun tror i højere grad på, at virksomheden kan skabe processer, hvor man faciliterer hinandens nysgerrighed. Det kan være gå hjem møder, eksempelvis i forhold til politik. Der er måske valg og virksomheden inviterer de forskellige partier ind, og medarbejderne bliver inviteret på en øl. Det skal være i orden at inspirere til ny viden, det skal være okay at være nysgerrig på sin omverden, også selv om det ikke har noget med virksomheden at gøre. Det kunne også være en filmforevisning om klimaudfordringerne eller et fokus på sund mad. I Tryg kaldte de det den kollektive samtale. Et forum hvor organisationen blev klog sammen. Stine: Når du slipper et emne ud i en organisation, og hele organisationen taler om det her i en uge og har det på dagsordenen i de fora, der findes, så får du løftet bevidsthedsgraden kollektivt, og der kommer et nyt vidensniveau. Det vigtigste du som leder kan bede dine medarbejdere om er, at de spørger sig selv én gang om året, hvorvidt de har lært noget nyt. Hvis de to år i træk må svare nej, så skal de tænke sig godt om. Det behøver ikke at være på jobbet – for måske har du besluttet dig for at gå til fransk. Men de skal have viljen og lysten til at lære, og det er bydende nødvendigt i en tid, hvor vi skal være rigtig længe på arbejdsmarkedet og hvor kravene til kompetencer og færdigheder hele tiden rykker sig i takt med tiden. https://europabevaegelsen.dk/ https://www.bosse.biz/

Hvad er en spontan abort? Hvilke symptomer skal jeg være opmærksom på, og hvilke er mindre vigtige? Og giver det overhovedet mening at fortælle, at jeg er gravid, før jeg har været til nakkefoldsscanningen? - Mange er spørgsmålene, der vedrører de bekymringer, som desværre ofte ledsager den positive tests glæder.

Det er ikke uvanlig å bruke flere timer på å bekymre seg hver dag.

Når man lader sig hive afsted af sine tanker, kan man komme helt ind i et paranoia stadie! Hvad siger de om mig, hvorfor misforstår de mig, hvordan kan jeg få dem til at lide mig lidt bedre? Hvad er det egentligt vi retter os efter som mennesker- og hvordan mon definerer vi hvad der er rigtigt at sige i en given situation? Det ser ud som om vi blot prøver at leve op til det mest almindelige, og ikke stikke for meget ud, for så kan der vanke en straf, måske gennem en indre fordømmelse. Men hvem er så “de andre” vi gerne vil gøre tilfredse? Hvorfor er det så svært bare at stoppe sine bekymringer og egentlig leve i mental frihed? Patrick Agergaard er leder af Mentologi-studiet, der kombinerer positiv psykologi med hypnose og andre teknikker. Han går sammen med mig rundt om emnet, indtil vi dykker helt ned i det. Lyt med og lad mig høre din reaktion på www.facebook.com/thesoundofabetterlife hvor du kan finde mere om Patrick og mentologi.

Bekymringen og nervøsiteten for ikke at være dygtig nok eller interessant nok at lytte på, er der mange der kender til. Heldigvis er gennemslagskraft noget, vi alle kan blive bedre til. For man behøver ikke at være ’på’ for at gøre indtryk – ’stille charme’ kan også have stor effekt. Dagens gæst, Erik Juul, peger på, at man kan arbejde med sin gennemslagskraft fra to vinkler. Din indstilling, altså det, du siger om dig selv – og så din planlægning. Få tips til at komme i gang med det her.

Hydros konsernsjef Svein Richard Brandtzæg om Sam Eyde og Kristian Birkeland, om oppveksten i en butikk i Haugesund, om læreren som vekket ham, om kampen mot apartheid, om Kina og Trump, om oppkjøpet av gruver i Brasil, om sin motstand mot konsulenter og Powerpoint, om opsjoner og bonuser, om automatisering og livslang læring, om trepartssamarbeidet - og om Gud. Med VGs politiske redaktør Hanne Skartveit. Research av Grete Ruud. Produsert av Magne Antonsen. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Peter Balling fra Salling bankede otte ind mod Spanien og bragte Danmark til EM's mellemrunde med to point. Men hvor står de danske håndboldherrer inden opgørene med Slovenien, Tyskland og Makedonien? Det er der fokus på i tredje episode af TV 2 SPORT's EM-podcast, hvor vi også snakker EM-holdets ledere på banen, Niklas Landins skade og Nora Mørk-sagens betydning for de norske herrer. Og så er der EM-quiz. Gæster: Claus Møller Jakobsen, Daniel Svensson og Thomas Kristensen Vært: Lars Bruun-Mortensen Optaget: 18. januar 2018

Under nyttårstalen sin fortalte Nord-Koreas leder at han har utløserknappen til landets atomvåpen på kontoret sitt, rettet mot Amerika. Sjefen for USA kvitterte med å skryte av størrelsen på sin knapp. Bekymringen for atomkrig har kommet tilbake som et gufs fra den kalde krigen. Hvilke sikkerhetssystemer finnes rundt utløsning av disse våpnene? ( del 1 i serie på 5, om den nye atomspenningen i verden. ) Reporter: Lars Kristian Øverland.

Se noter og links på sivp.dk/16 Hvornår antibiotika kan være en god ide til en hudpatient Lene bruger systemisk antibiotika til patienter, hvor der er et stort omfang af læsioner, eller når læsionerne sidder steder, hvor det kan være svært at vaske effektivt. For eksempel kan en anbefaling af shampoovask af en langhårsrace give dårlig complience og dermed manglende effekt af behandlingen. Ved dybe pyodermier bruger Lene ofte kun topikal antibiotika eventuelt som et blandingsprodukt med steroid, for helt at undgå den systemiske behandling. Ifølge vores antibiotikavejledning bør vi vælge Clindamycin som førstevalg ved hudbetændelser. Lene gør dog opmærksom på, at hvis en patient har fået antibiotika før, vil op til 30 % have bakterier, der er resistente overfor Clindamycin. Dernæst kan vi for eksempel vælge 1. generations cefalosporiner som Cefalexin (Cefaseptin Vet, Therios og Tsefalen) og Cefadroxil (Cefa-Cure) (information fra medicintildyr.dk) Alternativt ville Sulfa-TMP også være udmærket at bruge, men det er pt ikke i handlen som veterinært produkt. Lene fortæller at efter podning med resistensbestemmelse, kan det vise sig, at selv smalspektret antibiotika som almindelige penicillin kan være effektivt. Og da dette ikke betyder at vi afviger fra kaskedereglen på en ufordelagtig måde, kan det endda forsvares juridisk. Tilstrækkelig erstatning for antibiotika Ud fra en resistensmæssig betragtning er det bedst at holde sig helt fra systemisk antibiotika – også selvom man starter smalspektret. Lene anbefaler en shampoo med klorhexidin til brug enten dagligt eller 3 gange den første uge afhængigt af omfanget af problemerne. Derfra 2 gange om ugen indtil læsionerne er væk. Som eksempel nævner Lene Hot Spot-patienter: Det er en helt overfladisk hudbetændelse og man diskuterer endda hvor mange bakterier, der er i læsionerne. Der ville klorhexidinshampoo sammen med smertestillende og eventuelt en skærm være en ideel behandling. Ønsker du at dræbe Malassezia skal klorhexidinen koncentration op på 3 – 4 %, men ønsker du kun at ramme Stafylokokker er almindelige koncentration (0,02-0,05%) tilstrækkeligt. I podcasten snakker jeg desuden med Lene om at steroidbehandling er kontroversielt til pyodermier. Bekymringen går på om vi undertrykker immunforsvaret nok til at infektionen kan få bedre fat. En tilstrækkelig antiinflammatorisk effekt kan opnås med andre stoffer. Udtagelse af prøve til dyrkning Lene argumenterer for at det vil være en god ide med podning før al systemisk antibiose, men ved også godt, at ejerne nogle gange sætter begrænsninger. Her spiller økonomien ofte en stor rolle. Som modsvar kan det måske hjælpe med argumenter om ikke at selektere for resistente kulturer og korrekt førstevalg vil give en bedre økonomi på lang sigt. Hvis hudlæsion er våd, kan prøven tages direkte fra overfladen. Ellers prikker Lene hul på en pustel og får noget materie ud. Lene bruger laboratoriet KU Sund Vet Diagnostik, der både er meget dygtige og har en god service. Samtidig bidrager prøverne til den nationale resistensovervågning. Den primær årsag bag recidiverende pyodermier Der er oftest en primær årsag til pyodermier, hvor udredningen starter med en undersøgelse for lopper og andre parasitter. Det kan eventuelt være relevant at starte med en forsøgsbehandling alene på mistanken om parasitter. Herfra snakker Lene med ejeren om foder og sætter eventuel en Foder Trail op, hvor hunden skal køre på en eliminationsdiet i 2 - 6 måneder. Hvis den indledende udredning er gjort grundigt nok og hunden ikke reagerer tilfredsstillende på eliminationsdiet vil den med stor sandsynlighed have Atopi. Herfra kan mængden af hudproblemer holdes nede, men ikke nødvendigvis holdes helt væk. Det vil dog oftest være muligt at kunne tage eventuelle problemer i opløbet inden de udvikler sig til krævende hudinfektioner.