MereMobil.dk

Follow MereMobil.dk
Share on
Copy link to clipboard

Teknologimagasinet MereMobil gør dig klogere på teknologiske emner om smartphones, netværk, apps, sociale medier m.m.

John G.

Danmark


    • Apr 25, 2024 LATEST EPISODE
    • every other week NEW EPISODES
    • 25m AVG DURATION
    • 144 EPISODES


    Search for episodes from MereMobil.dk with a specific topic:

    Latest episodes from MereMobil.dk

    Alt det du ikke vidste om 5G-internet til hjemmet

    Play Episode Listen Later Apr 25, 2024 53:38


    PODCAST: Er 5G lige så godt som fiber? Lyt med når jeg fortæller de fascinerede detaljer om 5G-mobilnettet. https://open.spotify.com/episode/429ewImtBUu9uaSwnyEQsA?si=49dce3370dac4437 Når firmaer som YouSee (Nuuday / TDC Net) eller Norlys har investeret i stor infrastruktur på kablede internetforbindelser med fiber og COAX, hvilken interesse har de så i at opbygge et 5G-net med fiberlignende kapacitet? Altså et produkt der skal konkurrere med dem selv. Dette spørgsmål får du svaret på i denne podcastepisode. Eller hvad med: Er der et maksimalt antal samtidige brugere på en 5G-mast? Kan de alle få den samme hastighed? I denne episode kommer vi rundt om alle de detaljer, som er rare at kende til, når det er 5G-internet, man overvejer – eller blot har en interesse i at vide, hvordan fungerer. Min gæst er Johnny K. Olesen, som siden starten af MereMobil.dk, har bidraget med artikler, viden og indsigt i mobilnetværk. Og i øvrigt tak til Michael Andersen, som via en mail med spørgsmål til min tidligere episode om 5G-internet, har givet inspiration til denne episode om 5G-internet. Du finder den foregående 5G-episode her, eller i din podcastapp ved at søge 'meremobil'. Kig efter episodenavnet ”5G vs fiber”. Mere til historien Det næste store skifte inden for 5G bliver, når de danske teleselskaber skifter fra det nuværende non-standalone 5G til standalone 5G. Den nuværende 5G-version er i princippet blot en overbygning på 4G-nettet.

    Apple Watch Ultra 2: Den svære to’er

    Play Episode Listen Later Apr 5, 2024 21:38


    PODCAST: Apple Watch Ultra 2 er et solidt ur, men det mangler wow-effekten. Hør min episode om Watch Ultra 2 her. https://open.spotify.com/episode/3AExWwLZZ6MNVTMeNzvaHP?si=639e67031ce54135 Apple Watch Ultra 2 er et stort og tungt ur, der ikke er for alle. Uret har et robust design med titaniumramme og orange knapper, som adskiller Ultra 2 fra de almindelige Apple Watch-modeller. Nogle af de fede funktioner er: Nødsirene med 86 dB lydstyrke Forbedret GPS med "brødkrumme"-funktion Dykkerfunktion med Oceanic+ app Nyt S9 SiP-chipset med bedre ydeevne "Tap"-funktion til besvarelse af opkald, pause af musik osv. 50% lysere skærm end Apple Watch Ultra. Ligesom de billigere modeller tilbyder Apple Watch Ultra 2 pulsmåling, EKG, blodets iltmætning, søvnmåling, motionsregistrering og mere. Ultra 2 har en bedre batterilevetid end almindelige Apple Watch-modeller og kan holde i to dage uden opladning. Apple Watch Ultra 2 er et godt valg for dig, der ønsker et robust ur med præcis GPS, dykkerfunktion og lang batterilevetid. Men prisen på 7.199 kroner (vejledende) er høj, og forgængeren fra 2022 kan være et bedre valg for de fleste. Aktuelle priser på Apple Watch Ultra 2 Herunder kan du se dagspriserne på Apple Watch Ultra 2. Vi henter priserne. Vent venligst ⏳Indlæses priserne ikke?Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik. let priceRunnerScript3208336700 = document.createElement("script");priceRunnerScript3208336700.src = "https://api.pricerunner.com/publisher-widgets/dk/product.js?productId=3208336700&widgetId=pr-product-widget-3208336700&offerLimit=3&onlyInStock=false&partnerId=adrunner_dk_meremobil&showRating=false";priceRunnerScript3208336700.async = true;document.body.append(priceRunnerScript3208336700); Mere til historien Her kan du se min video om Apple Watch Series 9.

    Så vigtige er softwareopdateringer til din telefon

    Play Episode Listen Later Mar 18, 2024 28:12


    PODCAST: Skal du købe en ny telefon, hvis den gamle ikke længere opdateres? Her er svaret. https://open.spotify.com/episode/2KAk8Cc9AVu59YPz95yxP0?si=047110b41e57466b Du er glad for din telefon, som fungerer godt, men nu udsendes der ikke længere Android- og sikkerhedsopdateringer til den. Hvad gør du så? Jeg har behandlet dette spørgsmål i min podcast, hvor jeg taler om teknologi på dansk. En afstemning blandt lytterne viste en overvægt af folk, der mente, at de ville beholde telefonen og ikke var bekymret for sikkerheden. Jeg tænkte, om der er grund til bekymring… Efter en samtale med Samsungs danske chef, Claus Holm, blev jeg bekræftet i, at der ikke er grund til at smide telefonen ud, selvom den ikke bliver opdateret, og i øvrigt ellers fungerer fint. Du kan høre hele samtalen med Claus Holm og Samsung i afspilleren herover, på YouTube, eller ved at finde ‘meremobil' i din podcastapp. Du lever uden den nyeste Android-version Softwareopdateringer kan deles op i følgende tre kategorier: Android-platformen Sikkerhedsdelen Apps Styresystemet, Android, er ikke det vigtigste punkt, når det handler om sikkerhed, fortæller Claus Holm fra Samsung. Du kan nok leve uden de nyeste designændringer og softwarenyheder i Android-platformen. Det er sikkerhedsopdateringerne, der er vigtigst. Det er her, at der typisk lappes huller af sikkerhedsmæssig karakter. Som det er lige nu, bliver de fleste telefoner sikkerhedsopdateret i længere tid (eller mindst lige så lang tid) som Android-delen. Apps kan i sig selv være et sikkerhedsproblem. I hvert fald hvis de ikke opdateres. Derfor bør du altid holde dine apps opdateret via Google Play-butikken, og i øvrigt kun have de apps installeret, som du rent faktisk anvender. Smid ikke telefonen ud! Hvis du vil skifte telefonen som følge af manglende opdateringer, så stop lige. Du skal ikke smide den på genbrugspladsen. I stedet bør du give telefonen nyt liv ved at sælge den f.eks. via brugtsalgsplatforme eller elektronikbutikker, som har speciale i brugt IT-udstyr, fortæller Samsung til MereMobil.dk. Sandsynligheden taler for, at telefonen sagtens kan skifte ejer mindst én gang – eller måske to. Sådan er meldingen også fra Asus. - ”Vi råder ikke til, at man smider sin velfungerende telefon ud, efter at den er stoppet med at modtage sikkerhedsopdateringer, men vi ønsker at vores brugere skal være opmærksomme på, at hvis de ønsker den højeste opnåelige sikkerhed, så findes det i telefoner der stadig modtager sikkerhedsopdateringer”, siger Regnar Jakobsen, Commercial Marketing Manager, Asus Nordic til MereMobil.dk. LÆS MERE: Fra 2025 skal din telefon opdateres i længere tid Dette bliver et problem Apps har en nedre grænse for, hvilke gamle Android-versioner der understøttes. Her er det særligt vigtigt for f.eks. bankapps og MitID, da disse har adgang til meget følsomme data. Efter den 28. maj 2024 vil MitID ikke kunne fungere på Android-telefoner med Android 9 eller ældre, og på iPhone kræves der minimum iOS 15. Dette er blot ét eksempel på, hvad der sker, når ens telefon bliver ældre. Den aktuelle Android-version er lige nu 14. MitID vil således fint fungere på telefoner, som er både 2, 3 og 4 år gamle. Mere til historien Fra sommeren 2025 skal telefoner, der sælges i EU, modtage softwareopdateringer i mindst fem år, fra de er taget af markedet. Her kan du læse mere om de nye EU-krav.

    5G vs fiber – mine oplevelser

    Play Episode Listen Later Feb 22, 2024 33:30


    PODCAST: Internet i hjemmet. Skal det være 5G eller fiber? Og virker 5G-internet ordentligt? Hør om mine erfaringer. https://open.spotify.com/episode/2YJEq88jWJsJAyZwgNKM94?si=6cad1a401bad4a06 Jeg tror, at 5G-routere bliver fremtidens internetforbindelse for mange. Simpelthen fordi dækningen bliver bedre og hastigheden meget højere. Desværre sælger teleselskaberne 5G-løsningerne med lidt for store løfter, som ikke altid holder i virkeligheden. Det er ikke helt så let at få et godt hul igennem, som de fortæller i reklamerne. Jeg har prøvet 5G-internet fra 3, Telia, Telenor og YouSee. Fælles for dem alle er, at når dækningen og signalerne er gode, så kører det ret godt. Jeg har i længere perioder anvendt mobilbaserede internetløsninger uden reelt at opleve en forskel i hverdagen. Vores sædvanlige brug af streaming film, musik, spil osv. kørte fejlfrit. LÆS MERE: Nyt Wi-Fi 7 system på vej i butikkerne Fiber på et falsk grundlag Jeg oplever, at mange køber fiberforbindelser, som de ikke har brug for. De tror, at “fiber” er løsningen på deres ustabile internet. Men det handler måske om noget helt andet f.eks. om routeren er optimalt placeret til at give god Wi-Fi dækning i hele boligen. Lyt med i episoden hvor jeg fortæller mere om 5G-internet, COAX (kabel-tv) og fiber. GUIDE: 3 ting du kan gøre for at forbedre dit internet derhjemme Mere til historien I episoden følger jeg også op på et tech-dilemma, som jeg rejste i episode 140. Desuden vender jeg tilbage til min datters første telefon.

    I dybden med OnePlus 12 og 12R

    Play Episode Listen Later Feb 9, 2024 27:42


    PODCAST: Jeg fortæller om OnePlus' nyeste modeller. Hør også når jeg overrasker Ida på 9 år med hendes første telefon. Lyt via Apple Podcasts, Spotify, Podimo samt i alle podcastapps. Søg efter 'MereMobil'. https://open.spotify.com/episode/5JyMLBX6XHswYrHWArKCTD?si=7ad426137ef942cf Min datter, Ida, på 9 år, har brændende ønsket sig en smartphone, men vi har holdt igen, da vi ikke mente, at det som sådan var nødvendigt. Nu er der sket noget temmelig trist i hendes og vores liv, som gør, at det er tiden. Hør hendes reaktion, når jeg overrasker hende med hendes første egen telefon. OnePlus 12 og OnePlus 12R er to helt nye telefoner, som netop nu kan købes i Danmark. Jeg anmelder telefonerne og fortæller, hvilken der er bedst, og hvilken du skal købe. Du kan her se min video om OnePlus 12. I episoden rejser jeg også et dilemma, som Michael sendte mig på mail. Hvis en telefon ikke længere softwareopdateres, men virker fint, skal den så udskiftes? Har du en mening om det? Skriv gerne en kommentar herunder. Send mig gerne en mail, hvis du har kommentarer eller input til podcasten. Mere til historien Et alternativ til OnePlus 12 er Samsung Galaxy S24+, som du kan læse testen af her.

    Facebook lockout og lidt om Galaxy S24+

    Play Episode Listen Later Jan 30, 2024 31:20


    Mød Henrik, der blev hacket og smidt ud af Facebook. Hør, hvordan han genvandt kontrollen og adgangen til Facebook. https://open.spotify.com/episode/3TH7rM905Ye37mAy10MKb2?si=h3WPlyPCRZSb6PWG9bpFyw Jeg kender flere, som har mistet adgangen til Facebook. Uanset årsagen til udelukkelsen, har de aldrig fået deres Facebook-konto tilbage. Det store problem, når ens adgang er spærret, er, at der ingen hjælp er at hente hos Facebook-ejeren Meta. De såkaldte hjælpesider er faktisk ikke til hjælp og det er i hvert fald umuligt, at komme i kontakt med et ægte menneske. Eller er det? Jeg har fundet Henrik Malmgreen, der blev hacket, men efter noget tid fik adgang til sin konto igen. Det lykkedes endda Henrik at få ægte support fra Meta/Facebook. Hør hans historie her i episoden. Har du lignende oplevelser med de store techgiganter som Facebook og Google så skriv gerne en kommentar Henrik har beskrevet hans oplevelser i dette indlæg på tech-test.dk⁠. I denne episode fortæller jeg også hovedkonklusionerne fra min ⁠anmeldelse af Samsung Galaxy S24+⁠ og så er der lyttermails. Mere til historien Der er ikke så mange som tidligere, der bruger Facebook. Læs mere om Facebook-udviklingen her.

    Så fed er Samsung Galaxy S24 Ultra

    Play Episode Listen Later Jan 23, 2024 32:40


    PODCAST: Lyt med når vi anmelder Samsung Galaxy S24 Ultra, sætter fokus på, at TV 2 dropper snigpremierer og ser på faldgruber ved mobilkameraer. https://open.spotify.com/episode/6MYyyl5CVEeArRO0YgnWO6?si=-rEiZonSSju3XLiimmzhDw Samsungs nye topmodel er fyldt med AI, der rent faktisk giver mening, men det er også en forrygende god telefon med masser af power. Min techkollega Kim Vidkær har været i San Jose, Californien, for at prøve telefonen. I denne episode kan du høre hans allerførste indtryk, som de var kort efter han havde prøvet telefonen og AI-funktionerne for første gang. LÆS ANMELDELSEN: S24 Ultra er den intelligente smarrtphone Du får også vores samlede konklusion og vurdering af telefonen. Vagtlæger og mobilkameraer I denne episode fortæller jeg også om, hvilke faldgruber der kan være, når mobilkameraer anvendes ved f.eks. konsultationer hos lægevagten. Det udspringer af en podcastepisode fra Radio 4, hvor der sættes kritisk fokus på hvordan videokonsultationer benyttes af lægerne. Podcasten hedder "⁠Intet at se⁠". Desuden taler jeg lidt om piratdownload af film og serier i forbindelse med en stor ændring på TV 2 Play. Se testen af Samsung Galaxy S24 Ultra https://youtu.be/TLN8ceLrum4 Se flere techvideoer på dansk - følg gratis vores YouTube kanal Mere til historien I den næste episode taler jeg med Henrik, der blev hacket og lukket ude af Facebook. Det lykkedes ham dog, at komme på igen og give hackerne et spark bagi.

    Tæt på Samsungs prisvenlige S23-telefon og lidt om vi voksne

    Play Episode Listen Later Jan 16, 2024 22:43


    PODCAST:Jeg anmelder den prisvenlige Samsung Galaxy S23 FE og taler om vi voksnes mobilopførsel. Galaxy S24 og lyttermail når jeg også. Samsung Galaxy S24-serien er rundt om hjørnet, men her er en telefon, der henvender sig til dem, som vil have høj værdi for pengene. I denne episode kan du lytte til mine oplevelser med Samsung Galaxy S23 FE. Jeg kommer også ind på en personlig oplevelse, hvor vi voksnes mobilopførsel ikke ligesom imponerede. Reaktioner på podcasten og lytter mail, er der også blevet plads til. Jeg håber, at du vil lytte med. Kort om Galaxy S23 FE Samsung Galaxy S23 FE overraskede mig positivt, trods min skeptiske holdning til spinoff-modeller. Telefonen, selv med en Exynos-processor, leverede imponerende hastighed og forbliver kølig under brug. Kameraet tager fine billeder, og er især imponerende ved videostabilisering. Telefonen har glimrende skærmkvalitet, 120 Hz opdateringshastighed og kraftig lysstyrke. Batteritiden kan vare op til to døgn. Selvom opladningen er relativt langsom, kompenseres det delvist af trådløs opladning, en funktion, der normalt spares væk på billigere telefoner Galaxy S23 FE er IP68-certificeret og har Gorilla Glass 5-skærm. Telefonens ydeevne, kamera og batterilevetid gør den til en alt-i-en-løsning til en rimelig pris. Selvom den er lidt stor at holde i hånden, er det et godt køb med opdateringer i fire år. Samlet set er Samsung Galaxy S23 FE en topkarakter-telefon. Læs ⁠testen af Samsung Galaxy S23 FE⁠ og få flere detaljer ved at lytte til episoden. Mere til historien I en kommende episode sætter jeg fokus på Samsung Galaxy S24-serien.

    Mit podcastudstyr

    Play Episode Listen Later Jan 12, 2024 31:48


    BONUSEPISODE: Kom med bagved og hør om udstyret jeg bruger til podcasten. Anderz ⁠spurgte mig⁠ på min Facebook-side, hvilket udstyr jeg bruger til podcastproduktion. Spørgsmålet er interessant og kræver lidt mere end to linjer for at fortælle om udstyret. Derfor besluttede jeg, helt improviseret, at optage en bonusepisode. Udover udstyret fortæller jeg også en del om overvejelserne bag podcasten - hvor vi har været, og hvor vi er på vej hen. Lyt med, hvis du er nysgerrig og nørdet. Hvis du har spørgsmål, så skriv gerne en kommentar. MIT UDSTYR: Mikrofon: Shure MV7 Hovedtelefoner: Beyer Dynamic DT-770 Pro (32 ohm) Optager/mixer: Rødecaster Pro II Redigering: Davinci Resolve Studio / Adobe Audition

    Min strømfadæse og SMS-svindel

    Play Episode Listen Later Jan 10, 2024 31:31


    PODCAST: Strømmen i mit hus gik. Hør historien om min egen dumhed. Jeg sætter også fokus på SMS-svindel. KLAK! Strømmen forsvandt i hele mit hus sent om aftenen. Fejlsøgningen i mørket gav intet resultat, og jeg måtte ringe til 'en voksen', også kendt som elektrikeren, næste morgen. Elektrikeren tog sig til hovedet (hvor dum kan man være, tænkte han nok). Fejlen blev fundet det mest overraskende sted, og hjælpen kom fra en uventet kant. I denne episode kan du høre mere om min tankeløse el-installation. Fokus på SMS-svindel Jeg fortæller også om teleselskabernes nyeste tiltag mod SMS-svindel. Min gæst er direktøren for Teleindustrien, Jakob Willer, der har forhandlet løsnigen på plads med branchen. Desværre er løsningen ikke bullet-proof, men det er et skridt i den rigtige retning. LÆS MERE: Ny antisvindel mod SMS-spoofing har huller Mere til historien Smid gerne en stemme på episoden. Kommentarer er også velkomne - send eventuelt en mail til johng@meremobil.dk.

    Er Årets Mobil 2023 alt det?

    Play Episode Listen Later Jan 7, 2024 21:29


    PODCAST: Bliv klogere på Årets Mobil 2023. Lyt med og hør mine første tanker om tech i 2024. Årets Mobil 2023 er uden tvivl Google Pixel 8 Pro. Det er de dedikerede og teknologi-interesserede læsere af MereMobil.dk, der har udpeget Pixel 8 Pro som den ubestridte vinder. I denne episode af podcasten fra MereMobil.dk dykker jeg dybere ned i Pixel 8 Pro's egenskaber. Du kan høre mine tanker om, hvorfor jeg tror, at denne telefon har vundet afstemningen. Jeg runder også listens top-3, som inkluderer de fede modeller Samsung Galaxy S23 Ultra og iPhone 15 Pro Max. Disse telefoner har hver især deres unikke styrker og har vist sig at være værdige konkurrenter til Pixel 8 Pro. Nu hvor 2024 er netop startet, ser jeg frem til de spændende technyheder, der er på vej. Jeg er særligt spændt på OnePlus 12 og OnePlus 12R, samt Samsung Galaxy S24-serien. LÆS MERE: Årets Mobil 2023 - vinderen er fundet Dette er episode 134 (sæson 11) af techpodcasten med John G., MereMobil.dk. Mere til historien I de næste episoder vil jeg eksperimentere med at optage video sammen ud lyden. Du kan se videoforsøget på vores YouTube-kanal.

    HomePod Mini, iMac, OnePlus og Motorola

    Play Episode Listen Later Dec 15, 2023 18:15


    EP133: To vindere og en gennemgang af iMac, HomePod Mini, OnePlus Nord 3, Motorola Edge 40 Neo - samt en julehilsen. Årets sidste techpodcast på dansk blev en freestyle, men så kunne den til gengæld når at udkomme inden jul. Jeg runder året af med nogle af de seneste produktanmeldelser, hvor du får konklusionerne. Apple iMac 2023 Apple HomePod Mini OnePlus Nord 3 vs. Motorola Edge 40 Neo I denne episode finder jeg også to vindere i konkurrencen "Den mystiske lyd". Vinderne får direkte besked i mailboksen. Som et forsøg satte jeg et kamera op, da jeg optog episoden. Du kan derfor "se podcasten" herunder - eller her samt via YouTube-kanalen. Tak til dig og de mange, som har valgt at lytte til min podcast. Du finder min danske techpodcast på alle podcastapps, hvor du blot skal søge på "MereMobil". Forsøg: Se podcastepisoden https://youtu.be/gp_x4ocy0ro Mere til historien Hvis du har idéer til podcastemner i 2024 er du velkommen til at sende mig en mail.

    Spillemaskinerne i hjemmet forsvinder

    Play Episode Listen Later Nov 8, 2023 23:21


    EP132: PlayStation, Nintendo og Xbox forsvinder som konsoller, forudser ekspert. Fremtidens gaming foregår i 'skyen'. Det har altid været sådan, at spilkonsoller eller gamingcomputere ikke kunne blive kraftige nok, hvis man ville trække de store spiltitler i optimal kvalitet. Dette er snart fortid, hvis man skal tro spilekspert og grundlægger af Pixel.tv Thomas Bense, som i årtier har fulgt gaming-markedet. -"Gaming går samme vej, som det er gået med musik og film. Det er allerede godt i gang," fortæller Thomas Bense. Vi skal vænne os til, at spil ikke længere er en fysisk vare, der købes på en skive. I stedet købes spillet online eller via en spil-streamingtjeneste. Spil på dit TV i stuen Langt fra alle spiludbydere er lige langt fremme med cloudgaming. Det vi ser lige nu er, at cloudgaming lever side om side med traditionelle spil på en konsol. Ens PlayStation bliver således ikke værdiløs, men får nye muligheder såsom cloud-gaming på konsollen, hvor du kan spille uden først at hente spillet. Det kan også lade sig gøre at spille PlayStation-spil via ens Windows-computere. Hos f.eks. Nintendo er der på Nintendo Switch adgang til et onlineunivers med en række klassiske spiltitler herunder Super Mario Bros, Donkey Kong og The Legend of Zelda. Microsoft er nok dem, som er længst fremme. Køber du et nyere Samsung-TV, kan du hente en Xbox-app og forbinde en Xbox-controller trådløst til skærmen. Direkte på TV-skærmen starter du spillet – uden en konsol, computer eller anden ekstern enhed. Xbox-cloudtjeneste findes også på Xbox-konsollen samt til f.eks. iPad via browseren. GAMING-GUIDE: Sådan undgår du at tømme kontoen Ikke én tjeneste til alt I lighed med streamingtjenester til film og serier, så findes der inden for cloudgaming ikke én tjeneste, som har alle spiltitler. Sonys eksklusive titler er ikke tilgængelig på Xbox og Nintendos klassikere kan du ikke spille på din PlayStation. Der er kun adgang til spillene så længe du betaler for tjenesterne. Til gengæld slipper du for at købe spillene enkeltvis. - "Det springende punkt er, hvem der har det bedste spilbibliotek. Kunderne skal vælge den tjeneste, som har de titler, som den enkelte ønsker. Der er ingen tvivl om, at over tid bliver konsollen overflødig", forklarer spilekspert Thomas Bense. Cloudgaming kræver ikke nogen vild internetforbindelse. Anbefalingen er, at man som minimum har 10 Mbit/s tilgængelig på mobilenheder og 20 Mbit/s på konsoller, computere og tablets, oplyser Microsoft. TEST: Er cloudgaming noget værd? Jeg har i en periode prøvet Xbox cloudgaming på et Samsung-TV fra 2022. Min skepsis var stor, da ikke kunne forestille mig, at den forholdsvis lille computer i skærmen, kunne trække andet end et tetris-lignende spil. Efter nogle uger er jeg overbevist. Det er imponerende, hvor godt spillene virker – og responsen fra controlleren er, som at sidde direkte på en konsol. Selv "skydespil" kører fejlfrit så længe netforbindelsen er stabil. Den største fordel er, at der blot vælges et spil, som efter ganske kort tid er klar på skærmen – uden at downloade. Opstarts- og downloadtiderne på en konsol synes jeg er noget af det mest irriterede, så cloudgaming er i den sammenhæng en kæmpe fordel. Mine børn på 6 og 9 år har hurtigt lært at betjene Xbox-appen på TV'et og så slipper vi for spilskiver, som bliver væk. Xbox-servicen er stadig i en testfase, men allerede nu, er den værd at prøve af. Xbox cloudgaming er stadig ret nyt, men jeg er ikke i tvivl om, at det her er fremtiden. Jeg er sikker på, at mange ikke spilnørder bliver kunder, netop fordi det er så let tilgængeligt. Så meget koster det Vil du have Xbox Game Pass Ultimate, hvor du kan bruge cloudgaming koster ned til 74,5 kroner om måneden (6 måneds abonnement). Du kan spille i skyen på udvalgte udgaver af iPhone, iPad og Macbook samt Windows-computere og Samsung smart-TV fra 2021 og fremefter.

    Hvabehar? Høreapparater er fantastiske supergadgets

    Play Episode Listen Later Oct 6, 2023 20:59


    EP131: Moderne høreapparater er spækket med digital superteknologi, der giver dig superhørelse og funktioner som normalthørende vil misunde. Lyt med her og find ud af, hvor ENESTÅENDE moderne høreapparater er (Foto: Daria Kulkova) Briller er et socialt accepteret hjælpemiddel mod et synshandicap. Med høretab er det en anden sag. Mange forsøger at skjule høreapparaterne ved at lade håret vokse ned over ørerne, og ingen ønsker tillykke med det nye hjælpemiddel. Ærgerligt! Moderne høreapparater er nemlig enestående bittesmå computere, som er meget smartere end deres image. I dag forbindes de til en app på telefonen, hvor brugeren kan skrue op og ned for lyden og tilpasse akustikken til situationen; middagsbordsamtalen eller rockkoncerten. Der er også støjreduktion indbygget, så noget af støjen fra omgivelserne, kan sorteres fra. Dermed bliver det lettere at deltage i samtaler, steder hvor det larmer. Naturligvis er høreapparatet også et trådløst headset, så telefonsamtaler kan besvares. Nogle høreapparater kan retningsbestemmes, så kun lyden fra den, at du står foran, forstærkes – mon ikke nogen normalthørende vil misunde denne cocktailparty-funktion? - "Vi skal hjælpe med høretabet, men vi mener også, at vi skal give brugerne nogle ekstra fordele, for det synes vi, at de har fortjent", fortæller Thomas Olsgaard, chefingeniør i GN Resound, en af verdens største producenter af høreapparater, i vores techpodcast. GN Resound vil gerne gøre det mere "sexet" at bruge et hjælpemiddel mod høretab, da mange høreapparater ender i en skuffe uden at blive brugt. Typer af høretab Medfødt I forbindelse med sygdom eller medicin Aldersbetinget høretab Sådan starter et høretab Den mest udbredte type af høretab er aldersbetinget. Det ses oftest ved 60-årsalderen og starter med, at der bliver "færre fugle i haven" og det er vanskeligere at følge med i en samtale ved middagsbordet. Detaljer i ord kan også forsvinde, hvilket ender med, at man misforstår tingene. Det langt fra altid en selv, der lægger mærke til høretabet. Ens samlever og vennerne er nok de første, som opdager handicappet. Derefter kommer en lang periode, hvor du skal acceptere, at et høreapparat nok er nødvendigt. Stålører eller glasører Ikke alle personer kan tåle lige meget lyd, fortæller GN Resound. - "Vi ved fra forskning, at nogen har det vi kalder stålører. De kan tåle ret meget støj tilsyneladende uden at få væsentlige skader. Andre har glasører, hvor der ikke skal ret meget til, før de får hørelsen ødelagt," forklarer ingeniøren Thomas Olsgaard. Det kan ikke fastslås, hvem der tåler meget støj. Derfor handler det om at passe på hørelsen så længe som muligt. Myte: Ødelægger høj musik i headsets din hørelse? Siden den første Walkman i 1980'erne har vi hørt, at høj musik i headsets skader hørelsen. Dette er en sejlivet myte, som ikke passer. Da mange begyndte at anvende headsets, blev der forsket i konsekvenserne for hørelsen hos brugerne, da man forudså, at den høje musik direkte ind i ørerne, kunne blive et problem på længere sigt. Forskningen viste, at man reelt ikke skal være bekymret, da 'naturen' hjælper os, inden det går galt. - "Når lyden begynder at genere, så skruer du selv ned for musikken. Det er ørets og hjernens egen forsvarsmekanisme. Derfor ser vi ikke de høreskader, som vi frygtede dengang", lyder det fra Thomas Olsgaard i GN. Generelt kan man sige, at hvis du efter musiklytning eller en koncert oplever ringen for ørerne, så har du været udsat for et problematisk lydniveau, der kan føre til høreskade. Smart-ure advarer mod skadelige støjniveauer Apple Watch har en funktion kaldet "Støj". Her måles støjen fra omgivelserne løbende. Hvis du i en periode på har opholdt dig steder, hvor støjen kan skade hørelsen, giver uret en advarsel. Med "Støj" kan du også se, hvor højt støjniveauet er lige nu, der hvor du er. Funktionen virker på Apple Watch Series 4 eller nyere modeller...

    Ulovlig streaming: Tæt på filmpiraterne

    Play Episode Listen Later Aug 8, 2023 36:35


    EP130: Streamer du film og serier ulovligt? Ja - mange gør, siger en undersøgelse. Jeg har set nærmere på filmpiraterne. Lyt med her. Hvor stort et problem er piratdownload af film og serier? Denne episode sætter fokus på film- og seriepiraterne, og dem som deler passwords til streamingtjenesterne Måske husker du 00'erne og den store deling af musik. Dengang var Spotify ikke en mulighed, og det kunne være svært at finde ens favoritmusik ét samlet sted. I dag har det fokus rykket sig. Vi har nu streamingtjenester med (næsten) alt musik, men med film og serier, er det anderledes. Deling af ens Netflix-login kan tolkes som ulovlig streaming. I hvert fald hvis man spørger Rettighedsalliancen. Det er dog ikke det eneste problem. Torrents findes stadig og bliver også brugt på en dansk hjemmeside, vi har fået adgang til. Vi har set på, hvem der henter ulovlige kopier af film - og vi har været i dialog med nogle af piraterne. Så mange gør det Ifølge tal fra Dansk Erhverv er der god grund til at tage emnet op. I en undersøgelse fra 2020 ses, at 34 procent af danskerne har streamet eller downloadet ulovligt - på et eller andet tidspunkt. Heraf ligger 85 procent af indholdet i kategorien film og serier. Dette stemmer meget godt overens med at musik, er nemmere at tilgå via lovlige tjenester end tilfældet er med film. Samtidig mener 11 procent af danskerne, at det er i orden med streaming eller download. 23 procent har ikke har en klar holdning. Et overhængende flertal på 66 procent, mener ikke det er i orden, at hente ulovlige kopier. Dykker vi ned i tallene finder vi ud af, at der faktisk kun er 45 procent i aldersgruppen 18-29 år som ikke finder det acceptabelt. Det samme gør sig gældende med streaming eller download indenfor de seneste 12 måneder. Her har 12 procent af danskerne gjort det. Hele 41 procent af disse, i aldersgruppen 18-29 år, har brudt loven, viser undersøgelsen fra Dansk Erhverv. Rettighedsalliancen har tidligere fremlagt tal som viser, at 580.000 danskere har streamet eller downloadet ulovlige film eller serier inden for den seneste måned. Du skal købe flere streamingtjenester for at følge med Ulovlige downloads kan skyldes flere faktorer f.eks. økonomi. Det er nemlig ikke som med musik, hvor alle tjenester nærmest har alt. Indenfor film og serier er der rigtig stor forskel på, hvor man kan finde filmene. Vi har samlet nogle eksempler herunder. Vil du se Friends, er det kun på HBO Max og Top Gun Maverick findes udelukkende på TV 2 Play / SkyShowTIme. Du skal således købe flere tjenester for at se de film eller serier, som du gerne vil. Et andet eksempel er filmen Bamse fra 2022 endnu ikke findes på tjenesterne. Dette skyldes at der går noget tid inden den frigives som streaming. Ønsker man at se den inden, så skal den lejes eller købes. Her ligger prisen på henholdsvis 39 og 99 kroner. LÆS OGSÅ: Så mange danskere deler logins til streamingtjenesterne FILM OG SERIER FLYTTER: Det sejler rundt! En serie eller film bliver langt fra altid på én tjeneste, men flytter rundt mellem tjenesterne. Køber du f.eks. Netflix fordi du følger noget bestemt indhold, kan du ikke regne med, at indholdet bliver liggende. Tag f.eks. Coming To America. I marts i år var den på Netflix, SkyShowTime og Prime Video. I dag er den kun på SkyShowTIme. Så Længe Jeg Lever startede på HBO Max og er nu på TV 2 Play mens den nye Top Gun Maverick havde præmiere på SkyShowTime men findes i dag også hos TV 2 Play. Den roste danske serie Kamikaze var en stor satsning for HBO Max, men forsvandt efter kort tid fra tjenesten. I en lille periode var den på TV 2 Play og nu er den helt forsvundet. FilmTjenesteDødbringende våbenViaplay, HBO MaxComing to America (1988)SkyShowTimeSå længe jeg leverTV 2 PlayTop Gun MaverickSkyShowTime, TV 2 PlayIndhentet fra Justwatch den 8. august 2023 Et udvalg af film findes kun på en enkelt tjeneste, mens andre findes på flere.

    Dette gør skærme ved dit barns hjerne

    Play Episode Listen Later May 9, 2023 24:17


    EP129: Skærmbrug kan føre til dårligere hukommelse og mindre kreativitet. En ekspert giver gode råd til familier med børn, der bruger iPad og telefon for meget. Spil og apps som Snapchat, Instagram og TikTok er designet til, at børnene skal bruge så lang tid som muligt foran skærmen. Den konstante udskillelse af belønningsstoffer i hjernen samt beskeder og lyde, der hele tiden ”kalder” på barnet, skaber afhængighed. Når forældrene beder barnet om at slukke, kan det udløse voldsomme negative reaktioner fra barnet. En tablet eller telefon er ganske simpelt fyldt med dårlig stemning, der kan påvirke hele familien. Får barnet lov til at sidde i lang tid med skærme, kan de forskellige apps til med ”kapre hjernen”, siger en ekspert. Begræns brugen af farlige apps Spil hvor man hele tiden flygter fra noget eller jagter noget, bør begrænses for børnene i lighed med, at man sætter grænser for børns indtag af usunde ting som slik og sodavand. Det fortæller familievejleder Christina Abildgaard i denne podcastepisode fra MereMobil.dk. Fordi barnet er passiv foran skærmen, ophobes der vrede og energi, som f.eks. udløses ved at slå ud efter en lillesøster, som blot får forbi. Indfør legetøjsdage For Christina Abildgaard er det vigtigt, at der sættes noget andet i stedet for skærmen. Det kan være perleplader, fodboldspil i haven eller leg med dukker og biler. Konkret foreslår hun legetøjsdage, der samtidigt er skærmfrie dage. Et ugeskema der viser, hvornår skærmen må bruges, kan også være et værktøj. Det samme kan skærmfrie rum som f.eks. at køkkenet er skærmfri zone. Alt sammen for at få skærmen til at fylde mindre. Mister kreativitet En telefon eller iPad er fantastiske underholdningsmaskiner, men også tikkende bomber der ødelægger hjernen. En undersøgelse fra forskere på National University of Singapore har vist, at børn med et skærmforbrug på to timer om dagen klarede sig dårligere i kognitive undersøgelser, når de blev ældre. Børnene havde også problemer med koncentrationen og hukommelsen. Noget tyder desuden på, at børns kreativitet nedsættes som følge af et højt skærmbrug. LÆS OGSÅ: Mindre skærmtid giver færre konflikter HUSK: Du kan vinde et MereMobil.dk-krus, hvis du kan gætte den mystiske lyd, som afspilles i podcasten. Lyt med og mail mig dit bud INDEN den 28. maj 2023. Mere til historien My AI er navnet på Snapchats nye falske ven, som skal lokke børn til at indgå i samtaler med chatbotten, der således høster en masse personlig viden om barnet. Børns Vilkår er bekymrede. Du kan læse historien her.

    Gamle vinyler og tech der holder

    Play Episode Listen Later May 2, 2023 15:22


    EP128: Jeg har været i 'retro-land' og lyttet på vinylpladespillere. I denne episode taler jeg også om langtidsholdbar teknologi. I gamle dage var teknologi en investering. I dag bruger vi tingene i relativt kort tid, hvorefter f.eks. en streaminghøjttaler eller telefon sendes på genbrugspladsen. Jeg besøgte i januar Bang & Olufsens popup-butik Listen Again. Her kunne kunder med gamle B&O-produkter tale med en tekniker, der stillede en diagnose og kom med forslag til, hvad der skulle til, hvis f.eks. transistorradioen eller pladespilleren skulle spille igen. Bang & Olufsen er en af de få producenter, som går op i langtidsholdbarhed. Jeg fik mulighed for at se og høre den renoverede pladespiller Beogram 4000c til 112.500 kroner. Pladespilleren var første gang introduceret i 70'erne, men har fået en overhaling som limited-edition for særligt udvalgte. Turen gik også forbi HIFi Klubben, hvor langtidskøb og mulighed for reparation ligeledes er i fokus. Det var en stor oplevelse at lytte til Michael Jackson på pladespillere i to meget forskellige prisklasser. Lyt med til denne episode og få et nostalgitrip med en samtale om gamle vinylpladespillere og Hi-Fi fra gamle dage, der stadig holder i dag. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du skal have små streaminghøjttalere eller større gulvhøjttalere, så lyt til denne episode af Nybyggerpodcasten. LÆS OGSÅ: Tech kan sagtens få et nyt liv HUSK: Du kan vinde et MereMobil.dk-krus, hvis du kan gætte den mystiske lyd, som afspilles i podcasten. Lyt med og mail mig dit bud INDEN den 19. maj 2023. Mere til historien Listen Again var en popup-butik på Strøget i København. Den var åben i december 2022 og januar 2023.

    Internet via satellitter – hvad skal vi med det?

    Play Episode Listen Later Mar 23, 2023 27:03


    EP127: Internet til fjerne egne, videotransmission til kampfly og droner er over os. Bliv klogere på satellit-teknologien her. Amazon vil opsende 3.226 internet-satellitter. Elon Musks Starlink har 3.580 satellitter, men der er planlagt op til 12.000 – måske på længere sigt op til 42.000 satellitter. Formålet er at levere internetdækning til de fjerneste egne af verden, hvor mobildækning og kabel-nedgravning ikke er muligt. Systemerne kan også bruges til militære formål, såsom at kommunikere med kampfly og droner. Selvom det lyder ”helt vanvittigt”, at man via Amazons netværk kan trække op til 1.000 Mbit/s med lave svartider, så er det ikke fremtidssnak. Eller det er ikke langt ude i fremtiden. Der tales om en åbning allerede i 2024. Det siger eksperten om internet via satellit I denne episode kan du møde civilingeniør Torben Rune, der via virksomheden Teleanalyse blandt andet arbejder med rådgivning inden for tech- og teleindustrien. Jeg har blandt andet spurgt, hvad vi skal med disse satellitnetværk og hvad perspektiverne er. Vi taler også om holdbarheden på satellitterne og de miljømæssige forhold. I indslaget fortæller Torben Rune blandt andet, at man også kan overføre videotransmission i høj kvalitet. Her kan du læse mere om Amazons konkurrent til Starlink. HUSK: Du kan vinde et MereMobil.dk-krus, hvis du kan gætte den mystiske lyd, som afspilles i podcasten. Lyt med og mail mig dit bud INDEN den 9. april 2023. Mere til historien Satellitter i low orbit kredsløb flyver i omkring 550 kilometers højde. Traditionelle tv-satellitter ligger i 35.800 kilometers højde over havets overflade. Satellitterne ligger over ækvator og roterer med samme hastighed som Jorden.

    Har du Kina-frygt? Forstå TikTok-sagen

    Play Episode Listen Later Mar 11, 2023 26:14


    EP126: Er TikTok de nye slemme 'drenge i klassen' og har vi i vesten misforstået appen og dens hensigter? Jeg pakker TikTok-problemet ud. De stjæler vores data og overvåger os. Appen er en Trojansk Hest. Kineserne kan sprede falske nyheder. Beskyldningerne er mange og Center for Cybersikkerhed under Forsvarsministeriet har hejst det røde flag. Det store problem er, ifølge IT-eksperten John Strand fra Strand Consult, den kinesiske sikkerhedslovgivning fra 2017. I grove træk kan de kinesiske myndigheder på forlangende få udleveret data fra enhver kinesisk virksomhed. Undersøgelsen Internet 2.0 dokumenterede fornyeligt, at TikTok er den app blandt alle SOME-apps, der høster flest data fra brugernes telefoner. LANGT flere end f.eks. Facebook der fremstår som en 'ren cykelrytter' ved siden af. TikTok er ikke 'de unges Facebook' Forældre til børn med TikTok er ALT for afslappede. Voksne er faldet i søvn og tror, at TikTok er det samme som Facebook, mener André Ken Jakobsson, forsker i hybrid krigsførelse, fra Syddansk Universitet, ifølge Jyllands-Posten. Børn skal slet ikke bruge appen, mener forskeren. TikTok er STÆRKT vanedannende. Starter du først, så æder appen hurtigt et par timer af din tid. Indholdet er nemlig ofte rigtigt underholdende – og hjernen vil have mere og mere. Danske unge i 16-17-årsalderen bruger omkring en time om dagen på appen. Det viser data fra en undersøgelse som bureauet Hearts & Science har lavet sammen med Norstat. LÆS OGSÅ: DR lukker ned for TikTok Hvad siger TikTok til kritikken? Det er ikke lykkedes at få et interview med TikTok / Bytedance, men via mail har de fremsendt nogle synspunkter. Invasiv? TikTok-appen er ikke unik med hensyn til mængden af oplysninger, den indsamler, sammenlignet med andre mobilapps, hævder firmaet. Dette er dog i modstrid med hvad undersøgelsen Internet 2.0 har dokumenteret. Kinesisk firma? Bytedance Ltd er ikke registreret i Kina, men på Cayman Islands, skriver de i mailen. Ifølge IT-eksperten John Strand er ejerskabet skruet sådan sammen, at moderselskabet bag Bytedance er registreret i Kina, hvorfra de ejer alle aktiviteterne uden for Kina gennem virksomheden på Cayman Islands. Ejerskab? TikTok-ejeren Bytedance Ltd har, ifølge dem selv, et 60 procent ejerskab fra internationale investorer. Resten er 'for det meste ejet af firmaets grundlæggere og ansatte'. John Strand bekræfter, at en række kapitalfonde uden for Kina investerede i 2021.. "Det ændrer ikke ved, at det er en kinesisk virksomhed og at myndighederne i ret mange lande betragter dem som sådan," siger eksperten. Data opbevares i EU TikTok oplyser, at de arbejder på at data skal gemmes lokalt i EU. John Strand siger her, at det er ligegyldigt hvor data er gemt – om det er i Norge, Danmark eller på Månden. Det er reelt ejerskabsforholdene, som er problematiske. TikTok-appen er ikke kinesisk TikTok gentager igen og igen, at de ikke er en kinesisk app. Det hænger sådan sammen, at TikTok-appen ikke er tilgængelig i Kina. Her anvendes en næsten identisk app kaldet Douyin, der ligeledes udspringer fra Bytedance. BAGGRUND: Dette skal du også vide om TikTok HUSK: Du kan vinde et MereMobil.dk-krus, hvis du kan gætte den mystiske lyd, som afspilles i podcasten. Lyt med og mail mig dit bud INDEN den 20. marts 2023. Mere til historien I denne episode kan du også høre om beskedplatformen ICQ – den mest populære IM-tjeneste i slutningen af ​​1990'erne og begyndelsen af ​​2000'erne. Den var kendt for sine karakteristiske "Uh-oh!"-lyd.

    Tynd, hurtig, god pris – mød OnePlus 11

    Play Episode Listen Later Feb 23, 2023 12:02


    EP125: Her kan du lytte til min test af OnePlus 11. OnePlus 11 koster 6.499 kroner. Det er 800 kroner mindre end modellen fra sidste år. Den gode pris betyder ikke, at du får en dårlig telefon. Faktisk er OnePlus 11 en af de mest vellykkede topmodeller lige nu. Telefonen yder stort set det samme som Samsung Galaxy S23 Ultra, men har dog ikke de samme muligheder. De fleste vil notere sig, at kameraet har færre funktioner. Her er Samsungs topmodel noget af det vildeste, du kan købe. Selvom DxOMark ikke var så begejstret for kameraet i Samsung Galaxy S23 Ultra. OnePlus har allieret sig med Hasselblad omkring fotodelen, så håbløst er kameraet langt fra. Den helt jævne mobilbruger, vil synes, at kameraet er ganske fint i OnePlus 11. Du kan oplade batteriet i telefonen til 90 procents kapacitet på blot 20 minutter, ved at anvende den medfølgende 100 watts oplader. Desværre har OnePlus 11 ikke trådløs opladning, men den er blandt de telefoner på markedet, der oplader hurtigst. OnePlus 11 er en vellykket telefon med god batteritid, lækkert design, fornuftigt kamera samt softwareopdateringer i fire år. Nå ja! Prisen er også rigtig fin. Jeg har givet OnePlus 11 topkarakter i min anmeldelse af telefonen. Selvom det lyder godt. Så vil jeg anbefale, at du inden du vælger at købe telefonen læser min komplette test af OnePlus 11 og ser videoanmeldelsen. Så kan du blive klogere på, hvad der er godt eller knap så godt. HUSK: Du kan vinde et MereMobil.dk-krus, hvis du kan gætte den mystiske lyd, som afspilles i podcasten. Lyt med og mail mig dit bud INDEN den 5. marts 2023. Mere til historien OnePlus 11 har alert slider på siden til styring af lyd. Denne unikke knap var fjernet på OnePlus 10T, der kom sidste år.

    Sådan er den nye Samsung-telefon

    Play Episode Listen Later Feb 13, 2023 14:50


    EP124: Hør min Samsung Galaxy S23 Ultra test og find ud af, om den nye Samsung-telefon er pengene værd. Galaxy S23 Ultra er en fantastisk Samsung—telefon, konkluderer jeg i min anmeldelse af den nye ultra-model. Kameraet er uden tvivl den største stjerne. Kvaliteten af billederne er god i næsten alle situationer – også når det er mørkt. Det er dog de mange linser, som for alvor gør en forskel i forhold andre kameratelefoner. Når du ser på skærmen og betjener telefonen, oplever du en finish som er en tand bedre, end hos konkurrenterne. Galaxy S23 Ultra har en udefinerlig ”X Factor”. Samsung Galaxy S23 Ultra er dyr. 10.999 kroner er startprisen. Der er to gode nyheder. Samsung-telefoner falder ofte relativt hurtigt i pris. Mit bud er, at inden sommer er tommen skåret af. Det næste er, at Samsung lover fire år softwareopdateringer og fem år sikkerhedsopdateringer. Derfor er det en telefon, som du kan have i lang tid. Ydelsen er den bedste på Android-platformen netop nu. Du har mit ord på, at du ikke nogensinde vil mangle overskud. I denne episode af min techpodcast fortæller jeg mere om Samsung Galaxy S23 Ultra. Du kan læse min anmeldelse i detaljer her. Husk: Du kan vinde et MereMobil.dk-krus, hvis du kan gætte den mystiske lyd. Lyt med og mail mig dit bud INDEN den 20. februar 2023. Mere til historien Hvis du kan gå på kompromis med kameraet, så er Samsung klar med to lidt billigere telefoner. Du kan læse om Galaxy S23 og Galaxy S23+ her.

    Derfor holder Pixel 7 Pro og Pixel 7

    Play Episode Listen Later Jan 13, 2023 14:52


    EP123: Jeg går tæt på Google Pixel 7 Pro og Pixel 7 i denne podcastepisode. Lyt med og hør mere om Pixel 7 og Pixel 7 Pro. Gæt også "den mystiske lyd" Google er rigtigt gode til at lave telefoner. Pixel 7 Pro er (måske) den bedste Android du kan købe lige nu. Ikke nok med, at den har verdens bedste mobilkamera, så har den også en brugervenlighed, som overstiger hvad vi ser på (mange) andre telefoner. Årsagen er, at brugerfladen er enkel og ikke indhyllet i tvivlsomme ændringer af Android, skins eller bloatware apps. Det samme gælder for Pixel 7, som kan købes til 4.208 kroner hos Google selv. Kameraet er lidt ringere end på promodellen, men mange vil værdsætte dens fysisk mindre størrelse. Pixel 7 Pro koster 6.999 kroner. I denne episode fortæller jeg om Pixel 7 Pro og Pixel 7. Som noget nyt kan du vinde et MereMobil.dk-krus, hvis du kan gætte den mystiske lyd. Du kan maile dit bud INDEN den 24. januar 2023. Her kan du læse anmeldelsen af Pixel 7 Pro og Pixel 7 samt se videotesten af Pixel 7. Mere til historien Dette er den første episode i sæson 10 af techpodcasten fra MereMobil.dk

    Bang & Olufsen: Ting du ikke vidste

    Play Episode Listen Later Nov 25, 2022 30:54


    EP122: B&O er mere end højttalere til 10-tusindevis af kroner. Det danske luksusbrand er bare rigtigt spændende. Lyt med og hør hvorfor. Bang & Olufsen har jeg ikke brugt meget tid på. Produkterne og strategien har jeg ikke kunne gennemskue. B&O har ikke selv gjort så meget ud af fortællingen og så havner vi her; at de ikke får så meget taletid. Pludselig fik jeg muligheden for at møde den administrerende direktør for Bang & Olufsen, Kristian Teär. Det blev en rigtigt spændende samtale, hvor jeg fik øjnene op for, hvad det danske musik- og techvaremærke kan. Jeg optog samtalen. Det kom der en podcastepisode ud af - en rigtigt god en - synes jeg selv. Fascinerede produkter og kundegruppe Produkterne er udviklet til at holde i mange år. Soundbaren Beosound Theatre er det seneste eksempel. B&O direktøren mener, at det er et produkt du stadig om 50 år er glad for - eller i hvert fald har du den i langt længere tid end den typiske plastikkasse soundbar til 5-10.000 kroner. Beosound Theatre koster omkring 50.000 kroner. Fra supervelhavende til hvermands-eje I podcastepisoden fortæller Kristian Teär både om deres superhigh-end købergruppe; så velhavende mennesker, at de ikke selv møder op i en butik. Dem med ekstremt dyre vine, biler og tilsvarende ure. Han slår også fast, at nok er Bang & Olufsen i udlandet et luksusbrand på linje med Hermes og Burberry, men der er også entry-levelprodukter, hvor alle kan være med. Som at købe en bil Bang & Olufsen flagship-store i Odense (Foto: MereMobil.dk) Tænk på Bang & Olufsen som at købe bil. Du triller ind i butikken og ser på de dyreste modeller, men køber dem ikke nødvendigvis. I stedet køber du en mindre model - eller også har du bare fået en spændende oplevelse. Jeg synes, det var en mega spændende dag hos B&O i Odense, hvor jeg fik et helt andet indtryk af det danske varemærke, end jeg tidligere havde. Lyt med. Jeg tror også, at du vil finde det spændende. Mere til historien Bang & Olufsen har ikke betalt for at deltage i podcasten, men de gav en cafeburger til frokost på en nærliggende café.

    Hvilken klaptelefon er bedst?

    Play Episode Listen Later Nov 18, 2022 10:15


    EP121: Klaptelefonerne Samsung Galaxy Z Flip4 og Motorola Razr 2022 er fede! Hvilken er bedst? Er de klapmobiler noget værd? Klaptelefonen fylder mindre i lommen end en traditionel smartphone. Udfoldet kan den præcis det samme, som alle andre telefoner. Det største problem ved klaptelefonerne er den foldbare skærm. Udover det skrøbelige ved at skærmen foldes ind og ud en masse gange om dagen, så er der også et visuelt kompromis. Skærmfolden kan ses – også når skærmen er foldet ud. Når du kører fingeren hen over midten, kan du mærke overgangen ved hængslerne. Motorola Razr vs. Galaxy Z Flip4 – her vinder Motorola på skærmteknologi. Skærmfolden er mindre tydelig og overgangen mærkes mindre end på Samsung Galaxy Z Flip4. SÅDAN LYTTER DU MED: Hør min podcastepisode i afspilleren øverst på siden eller subscribe til mere tech på dansk via Spotify, Apple Podcasts eller hvilken som helst anden podcastplatform. Søg efter 'MereMobil.dk'. Benytter den samme motor Begge telefoner er baseret på Qualcomm Snapdragon 8+ Gen1 chipset og begge har en AMOLED-skærm. Det skal siges, at Razr 2022 kommer med 144 Hz opdateringshastighed, hvor Samsung Galaxy Z Flip4 har en max-opdateringshastighed på 120 Hz. Det er Samsung, som har den overordnede bedste byggekvalitet, hvilket du mærker, når du har dem side-om-side, men Motorola efterlader det samlede bedste indtryk. Desværre tilbyder Motorola kun to års softwareopdateringer mod Samsungs fire år. Både Razr 2022 og Galaxy Z Flip4 er værd at købe. Begge får fire stjerner. Hvilken klaptelefon er bedst? Det handler om pris og din holdning til opdateringer. Der er ting som er for og imod begge produkter. Se min video herunder og hør podcastepisoden for at blive klogere. Læs min anmeldelse af Razr 2022 her og testen af Galaxy Z Flip4 her. Se klaptelefon-guiden https://youtu.be/nDBbTGIGldg Mere til historien Motorola Razr 2022 har en oplader med i salgspakken samt et cover. Køber du Galaxy Z Flip4 må du finde en oplader i skuffen.

    Tæt på Apple Watch Ultra – og sirenetest

    Play Episode Listen Later Nov 8, 2022 11:24


    EP120: Hør min anmeldelse af Apple Watch Ultra hvor jeg også afprøver nødsirenen på 86db. Apple Watch Ultra er udtryksfuld på ydersiden og funktionsfyldt på indersiden. I forhold til Apple Watch Series 8, og tidligere modeller, er Apple Watch Ultra markant større. Er din arm ikke for tynd, er det faktisk ret fedt. Uret har flere funktioner, som er unik for netop denne model. Vanddybden kan ses på skærmen, GPS-chippen er langt mere præcis, du kan programmere den nye fysiske knap på venstre side og så er skærmen dobbelt så lysstærk i forhold til andre modeller. Noget af det mest fantastiske er batteritiden, som gør, at du kan køre i to dage uden en oplader. Du kan endda oplade til 20 procents kapacitet på cirka 10 minutter. LYT MED: Hør min podcastepisode om Apple Watch Ultra i afspilleren øverst på siden eller subscribe til mere tech på dansk via Spotify, Apple Podcasts eller hvilken som helst anden podcastplatform. Søg efter 'MereMobil.dk'. Kan høres 180 meter væk Apple Watch Ultra har en nødfunktion, hvor en sirene hylder med 86 dB. Ifølge Apple skal sirenen kunne høres op til 180 meter væk. Naturligvis forøger det dine chancer for at blive fundet, hvis du dratter om i ødemarken, men min simple test viser, at 180 meter skal være i et åbent landskab med vinden i ryggen – medmindre eftersøgningsholdet har Superman-hørelse. Ikke for den ægte outdoor-person Jeg synes, at Apple Watch Ultra er det fedeste ur, at Apple hidtil har lavet.  De ægte outdoortyper med et Garmin-sportur på armen tror jeg dog ikke, at de rammer med Apple Watch Ultra. Det er nok mere et cafésegment over 40 år – dem som pludselig synes det er fedt med lycra, en dyr cykel og en selvrealiserende sheltertur. Det rammer selvfølgelig også dem, som vil have noget unikt på armen. Læs også min fulde anmeldelse af Apple Watch Ultra. Vis dette opslag på Instagram Mere til historien Apple Watch Ultra fungerer kun med iPhone og kommer udelukkende i en mobiludgave med eSIM. Der findes ikke en ren Wi-Fi version.

    Lyden er vild i Sonys noise-cancelling headset

    Play Episode Listen Later Nov 2, 2022 13:59


    EP119: Hør hvor gode mikrofonerne og samtalekvaliteten er på Sony WH-1000XM5. Jeg fortæller også om musik- og lydkvaliteten. I min anmeldelse af Sony WH-1000XM5 kan du læse, at lydkvaliteten ved musikafspilning er temmelig fantastisk. Dertil kommer, at WH-1000XM5 nok er verdens bedste noise-cancelling headphone – når du hører musik. Samtalekvaliteten overraskede mig helt ekstraordinært. Du hører den, som du taler med fuldstændigt tydeligt, men din stemme går også klart igennem hos modparten i samtalen. I denne podcastepisode kan du høre, hvordan mikrofonerne lyder i rolige omgivelser og i omgivelser, hvor trafikstøj virkelig udfordrer disse headphones. Jeg har sammenlignet med AirPods Pro (2nd) fra Apple, så du kan høre forskellen i samtalekvaliteten. AirPods Pro var lige ved hånden, da jeg lavede testen, men resultatet adskiller sig ikke specielt meget fra, hvad du ellers møder i de fleste musikheadset til privat brug. Sony gør det virkelig godt Vil du høre musik og podcasts uden forstyrrelser, så er WH-1000XM5 det rigtige valg. Noise-cancelling funktionen er ret fantastisk. Det vilde er, at også samtalelyden imponerer – hvor den aktive støjreduktion bare fungerer! Du kan købe Sony WH-1000XM5 til mellem 3.000 og 3.200 kroner. Det er en god pris! Topkarakter: 6 ud af 6 stjerner. VIDEO: Hør og se den vilde headset-test Mere til historien I salgspakken til WH-1000XM5 finder du et 3,5 mm. jackstik-kabel, så du kan lytte til musik uden at anvende Bluetooth.

    Smartkøkken: Kogepladerne som gør alle til mesterkok

    Play Episode Listen Later Oct 14, 2022 37:15


    EP118: Jeg har testet en dansk (smart)køkkenopfindelse. Jeg besøger Ztove, hvor vi går tæt på stegning af bacon og andre hovedretter. Hvorfor bliver den første pandekage altid dårlig? Svaret er simpelt: Temperaturen er ikke den rigtige, fordi graderne sejler på et induktionskomfur. Robotingeniøren Peter Favrholdt fra Odense har brugt de seneste syv år på at udvikle teknologi til kogegrej- og pander, så temperaturen kan styres med en nøjagtighed på én grad. Flere af de store køkkenudstyrsproducenter har forsøgt med noget tilsvarende, men det er aldrig lykkedes. En 4,8-score på Trustpilot vidner om, at ingeniøren har skuret et smartkøkken-system sammen, som fungerer ude hos madentusiaster. Ztove imponerer som oftest Ztove er navnet på et appstyret kogepladesystem. Det er et stykke teknologi, som indbygges i en eksisterende induktionskogeplade fra f.eks. AEG eller Electrolux. Kogepladen ”taler” trådløst med gryder og pander, der indeholder sensorer. 'Limen' i systemet er en app. Den optimale temperatur for tilberedning af bacon er 175 grader. Kyllingefileter er bedst på 165 grader. Ved at holde den optimale temperatur under tilberedningen, bliver resultatet ens hver gang. Præcisionen gør, at du kan stege i smør uden det branker, bruge komfuret til sous vide blot i en gryde eller friturestege uden risiko for, at olien koger over. Selv madkunstens skræk, hjemmelavet bearnaisesovs, kan trylles frem på få minutter i øvrigt uden den hysteriske pisken og ondt i armen, som denne sovsetype ellers er berygtet for. De fleste retter i Ztove-appen lykkedes rigtigt godt. Mit glansnummer er at tilberede pommes frites fra frost direkte i kold olie på 12-15 minutter. Resultatet er bedre end på grillbaren.  Sandheden er, at jeg har brugt systemet jævnligt, men langt fra til det hele. Nogle ting er stadig hurtigere at lave på den gammeldags facon Kom bagom Ztove I denne podcastepisode besøger jeg Ztove hvor Peter Favrholdt fortæller om, hvor svært det er at udvikle noget, som ingen før er lykkedes med. Du kommer også tæt på systemet, hvad det kan – og ikke kan bruges til. Jeg håber, at du synes episoden er spændende. Ztove kan monteres i en eksisterende kogeplade for cirka 6.000 kroner, men sælges også som helt færdige kogeplader med tilhørende kogegrej. Mere til historien Det vilde ved at bruge Ztove, at du kan koge f.eks. kartofler og risengrød, der når HELT op til kanten af gryden, uden det koger over. Risengrøden brænder i øvrigt ikke på i bunden.

    Der er noget du skal vide

    Play Episode Listen Later Oct 5, 2022 12:15


    EP117: Vil du undgå at blive taget ved næsen, når du køber en ny telefon, så lyt med her. Når telefonproducenterne sender nye telefoner på markedet, er ”ny” ikke nødvendigvis det samme som, at telefonen er bedre end dem der allerede er i butikkerne. I år har vi blandt andet set, at OnePlus har lanceret OnePlus 10 Pro mens Xiaomi har sendt Xiaomi 12 Pro på markedet. Nogle måneder senere har begge producenter sendt hhv. OnePlus 10T og Xiaomi 12T Pro afsted mod butikkerne og forbrugerne. De nye telefoner er spin-off udgaver af de tidligere lanceringer, men en ny telefon er ikke nødvendigvis det samme som en telefon, der er bedre end forgængeren. Sådan gør de Først kommer topmodellen. Efter cirka et halvt år kommer en ny model i den samme serie med nogle opgraderinger, som skal sælge telefonen – men der listes også et par nedgraderinger ind for at holde prisen nede. Xiaomi 12T Pro har på plussiden et nyt 200 megapixels hovedkamera og det nyeste chipset fra Qualcomm. Bagsiden er nu i plastik, kvalitetsfølelsen er dårligere end på Xiaomi 12 Pro og så er trådløs opladning og telefotolinsen fjernet. Da OnePlus gik fra OnePlus 10 Pro til OnePlus 10T opgraderede de også processoren samt tilføjede hurtigere opladning, men de fjernede trådløs opladning og nedgraderede kameraet. På denne måde holder OnePlus og Xiaomi sig selv ”friske”. ANMELDELSE: Xiaomi 12T Pro er et sikkert køb Alle gør det Metoden ses også hos konkurrenterne. Tag f.eks. Samsung Galaxy S21 som senere blev til Samsung Galaxy S21 FE. Apple har med iPhone 13 Pro opdateret udvalget med en grøn variant. Hvis du som forbruger, ikke er opmærksom på producenternes finter, så risikerer du at købe en ”forkert” telefon. I Xiaomis tilfælde møder du Xiaomi 12T Pro til 5.999 kroner, men du kan lige nu finde Xiaomi 12 Pro ned til 5.600 kroner – en telefon der i april kostede 7.500 kroner. I øvrigt er det en bedre telefon. Mere til historien Sammen med Xiaomi 12T Pro lancerede Xiaomi også en billig Android-tablet. Læs mere om Redmi Pad her.

    …er bare et godt køb

    Play Episode Listen Later Sep 22, 2022 7:52


    EP116: Du får topmodelydelse, godt kamera og megahurtig opladning. Motorola Edge 30 Ultra leverer, hvad du forventer – og overrasker. Til en pris på 6.699 kroner gør du bare et godt køb, hvis det er Motorola Edge 30 Ultra, at du vælger. Min favoritfunktion er opladningshastigheden, hvor du kan sende batteriet til fuld kapacitet på omkring 20 minutter. Det er en genial funktion, som giver virkelig stor værdi i dagligdagen. Kameraet har overrasket mig positivt. Måske fordi Motorola ikke har ”talt det op”. Selv under udfordrende lysforhold, hvor lys og skygger mødes, kan du stadig skyde et ret imponerede billede. Standardkameraet skyder i 12 megapixels opløsning, men du kan vælge at aktivere 200 megapixels tilstand. Det skal du ikke lade dig snyde af. Så mange pixels giver ikke den store mening. Telefonen er født med den nyeste og kraftigste Snapdragon processor, som sikrer fuld fart på alle de opgaver, at du udsætter den for. Skal du købe? Kampen står mellem Motorola Edge 30 Ultra, OnePlus 10 Pro, OnePlus 10T og måske Asus Zenfone 9 som en joker - Zenfone er klart at foretrække, hvis du ønsker telefon, som fylder mindre i hånden. OnePlus har fordel af, at deres telefoner kan fås med 128 GB lagerplads – og derfor er lavere prissat. Motorola Edge 30 Ultra sælges udelukkende med 256 GB lagerplads i Danmark – som gør den lidt dyrere. Jeg medgiver at valget er svært, men jeg vil nok besøge en mobilbutik og se dem alle ”live”, før jeg endeligt beslutter mig. En god idé kan være, at holde telefonen i hånden rent fysiske. For nogen vil det være en fordel, at Motorola har en mere ren Android-oplevelse end OnePlus. Min vurdering ender på 6 ud af 6 stjerner. Læs hele anmeldelsen af Motorola Edge 30 Ultra her. Mere til historien Motorola Edge 30 Ultra får tre store Android-opdateringer i produktets levetid. Sikkerhedslaget opdateres i fire år.

    Lille, hurtig og god – en kompakt succes

    Play Episode Listen Later Sep 16, 2022 6:23


    EP115: Den fylder mindre end andre telefoner, men har stadig topmodelydelse. Hør min mening om Asus Zenfone 9. På nogle få minutter kan du høre, hvad jeg mener om Asus Zenfone 9 Telefonerne bliver større og større. Er du træt af gigasmartphones, men gider du ikke gå på kompromis med ydelsen, så skal du se nærmere på Asus Zenfone 9. Zenfone 9 er en Android-telefon med den nyeste Snapdragon-processor, som leverer topmodelydelse. Samtidigt er kameraet ret fornuftigt. Telefonen kommer med en række unikke egenskaber som f.eks. muligheden for at optage telefonopkald. Sideknappen med fingeraftrykssensor gemmer også på en hemmelig funktion, der gør det muligt at trække notifikationerne frem med et swipe. Du kan desuden åbne en app ved at dobbelttappe på sensoren. Asus Zenfone fylder som nævnt ikke så meget som konkurrenterne på Android, men den dog ikke helt så lille som iPhone 13 Mini. Jeg synes 5.799 kroner (8 GB RAM / 128 GB lagerplads) er en rimelig pris på en ret unik telefon, som jeg gerne kalder for en kompakt succes. Du kan roligt købe Asus Zenfone 9, der får topkarakter. Læs min anmeldelse af Zenfone 9 her. Se også videoanmeldelsen af Asus Zenfone. Mere til historien Zenfone 9 opdateres mindst to gange på Android-platformen og får to års sikkerhedsopdateringer, oplyser Asus.

    Den nye MacBook Air (M2) på 5 minutter

    Play Episode Listen Later Sep 5, 2022 6:06


    EP114: En perfekt studiecomputer som du bliver glad for, men også en computer med begrænsninger. Lyt med og få overblikket på 5 minutter. Skal du have en computer, som er langtidsholdbar, så er MacBook Air med M2-chip et godt valg. Selvom maskinen er kompakt, så kan den stadig trække Photoshop og Final Cut Pro X, men kun hvis disse bruges lejlighedsvis. Bruger du grafik- og processorkrævende programmer på fast basis, er det en MacBook Pro, at du skal gå efter. I den sammenhæng er MacBook Air trods alt ikke det rigtige arbejdsværktøj. SÅDAN LYTTER DU MED: Du finder podcasten, hvor jeg taler om teknologi på dansk, i alle podcastapps. Søg efter 'MereMobil.dk'. MacBook Air - M2 vs. M1-udgave Er det en god hjemmecomputer til allround-brug eller en studiecomputer, at du søger? Så kan du vælge mellem MacBook Air med M1 eller M2-chip, hvis der skal stå Apple på kassen. M1-udgaven fra sidste år, vil for de fleste løse opgaven - og så er der tilmed nogle penge at spare. Begge maskiner yder godt, men det er klart, at den nye model vil have lidt ekstra power på toppen. Du skal også vide, at når du søger rundt på nettet eller skriver tekster i f.eks. Microsoft Word, Google Docs eller håndterer mails, så vil du ikke opleve en forskel. Derfor kan du lige så godt bare købe den billigste. Du kan se de vejledende priser fra Apple herunder. MacBook Air, M1: Fra 9.399 kronerMacBook Air, M2: Fra 11.499 kroner Stor anmeldelse af MacBook Air (M2) Jeg har skrevet en stor anmeldelse af MacBook Air M2, som du bør læse, inden du træffer din beslutning. Du kan også se min videotest af computeren. Mere til historien Apple har tre 13-tommer computere i sortimenet. Storesøsteren til de to MacBook Air-maskiner er proudgaven. Forskellene er ikke vildt store. Du kan læse testen af den nye MacBook Pro her.

    En god telefon jeg ikke kan anbefale

    Play Episode Listen Later Aug 22, 2022 7:39


    EP113: OnePlus 10T er en god smartphone. Lyt med og hør, hvorfor denne fine mobil ikke kan anbefales. OnePlus 10T behøver du ikke købe. Jeg synes i stedet du skal se nærmere på den billigere OnePlus Nord 2T. Kameraet er det samme. Den oplader nogenlunde hurtigt og du betaler kun for den ydelse og hastighed, som du reelt har behov for. Desuden har Nord 2T alertslider, som jo er fjernet på OnePlus 10T. Vil du have et bedre kamera og trådløs opladning, så er det OnePlus 10 Pro, at du køber. LÆS OGSÅ: OnePlus om fremtiden for alert slideren Hurtig men ikke SÅ hurtig Blandt de tre telefoner er OnePlus 10T den hurtigste – både på processorkraft og opladningshastighed. Sammenlignes med topmodellen, så er den dog ikke voldsomt meget hurtigere. Efter min opfattelse er OnePlus 10T sat i verden for at være en model, der kan bruges som argument for at anbefale enten op eller ned – altså Nord 2T eller 10 Pro. Som selvstændig telefon er den i OnePlus' lineup uinteressant. Lyt til ovenstående podcastepisode, hvor jeg uddyber, hvorfor OnePlus 10T er en god telefon, som jeg ikke kan anbefale. Du kan også læse min anmeldelse af OnePlus 10T. Min personlige anbefaling er OnePlus Nord 2T, som du kan læse testen af her. Mere til historien Lad os lige få med, at du sandsynligvis vil blive godt tilfreds, hvis du bare lukker øjnene og køber 10T.

    Min mening om MacBook Pro 13" med M2-chip

    Play Episode Listen Later Jun 27, 2022 5:31


    EP112: På nogle få minutter får du hovedkonklusionerne i min anmeldelse af MacBook Pro 13" (M2). Lyt med her. MacBook Pro 13" med M2-chip har 2 USB-C porte med Thunderbolt (Grafik: MereMobil.dk) Hvis du godt kan lide, at alle omkring dig kan se, at du har fået en ny computer, så er den nye 13-tommer MacBook Pro med M2-chip ikke noget for dig. Grundlæggende er der tale om den samme computer, som Apple sendte på markedet i 2020. I hvert fald på ydersiden. Den store ændring ligger i processorchip og chipsettet generelt, der er opgraderet fra M1 til M2. Dette betyder ændringen af chipsettet for dig Hvis ikke du bruger din computer til krævende opgaver, hvor der skal ydes en masse fra grafik- og processorchippen, så vil du ikke opleve en forskel. Word, Excel, Outlook Safari og andre almindelige programmer til computerbrug kører fuldt ud lige så fint på 2020-versionen. Det er, når systemet presses til kanten med foto- og videoredigering, 3D-grafik og f.eks. avanceret appprogrammering, at computeren shiner. Grafikydelsen har jeg målt til omkring 42 procent bedre på den nye version, selvom specifikationerne på 2020 og 2022-testmodellerne ikke er helt ens. Jeg har særligt udfordret denne bærbare med videoredigering i Final Cut Pro X, hvor det det ekstra overskud tydeligt kunne mærkes. Skal du købe? Vil du have en 13-tommer MacBook Pro, kan det være en god idé at jagte en 2020-model, hvis det bare er størrelsen og vægten, der er vigtigt for dig. Her vil du kunne spare nogle penge. Til grafiktunge opgaver ude af huset bliver MacBook Pro 13-tommer med M2-chip en god ven, men på kontoret er f.eks. videoredigering ikke så relevant med mindre du har en ekstern skærm. 13-tommer synes jeg er for småt. Jeg giver 5 ud af 6 stjerner. Inden du køber så læs også min detaljede anmeldelse af MacBook Pro. Priserne starter ved 12.499 kroner. Mere til historien Som nævnt er der ingen designændringer sammenlignet med 2020-modellen. Det betyder også, at der stadig er Touch Bar - en funktion som er på vej ud. Tastaturet er (heldigvis) stadig det virkelige gode Magic Keyboard.

    Min mening om Sony Xperia 1 IV

    Play Episode Listen Later Jun 23, 2022 16:56


    EP111: Kom tæt på topmodellen Sony Xperia 1 IV. Sony Xperia 1 IV er ikke som alle andre telefoner. Her fokuseres mod en målgruppe, som gerne vil bruge smartphonen til video, billeder og lyd. Dem, som synes det er fedt, at have en 10-spors lydoptager i lommen og hvor der nørdes igennem på videooptageren. Jeg synes, særligt det er fedt, at Sony Xperia 1 IV kan bruge en ekstern mikrofon via 3,5 mm. jackstik-porten; præcis som på et DSL-kamera. Det er nemlig en mulighed, som er rigtig svær at finde på Android-telefoner. Sætter du den eksterne mikrofon på en kameragrip, så har du et fedt kit til Instagram og YouTube-videoer on-the-go. Det er sådan et kit, der ofte bruges af indholdsskabere - blot med den forskel, at der på toppen sidder "et rigtigt kamera". Her er telefonen bare SÅ meget lettere - og den kan også bruges til andre ting. Er også en god smartphone Du kan anvende Xperia 1 IV som en smartphone, naturligvis. Og den er en rigtig god en af slagsen. Ydelsen er på niveau med andre topmodeller og batteriet holder fint en hel dag. Nørder du ikke i kameraets fin-indstillinger, så bliver du glad for den almindelige kamerafunktion, der også kan levere gode billeder og videoer. Selvom kameraet ikke har nat- og portræt-mulighed som dedikerede tilstande, så kan du stadig tage flotte aftenbilleder og portrætter. Der er også ultravidvinkel-linse, hvorfra billederne er værd at kigge på. Genial på sin egen måde Vil du have en telefon, der muligvis er den perfekte multimedietelefon, skal du se nærmere på Sony Xperia 1 IV. Tilbehørsmulighederne inden for lyd og video er store, hvilket understreger jagten på de kreative multimedie-brugere. Xperia 1 IV skal sælges med video, foto og lyd for øje - og hvor det stadig er en god smartphone. Og ja - en gamertelefon også. Prisen er høj. Vejledende uden abonnement taler vi 9.999 kroner. Jeg giver Sony Xperia 1 IV 5,5 ud af 6 stjerner. Lyt til podcastepisoden hvor du kommer tættere på Xperia 1 IV. Læs også den min fulde anmeldelse med alle detaljer her. Mere til historien Filmtjenesten Bravia Core medfølger gratis på Xperia 1 IV. Her kan du streame en række Sony-filmtitler - dog kun på telefonen.

    Min mening om OnePlus Nord 2T

    Play Episode Listen Later May 20, 2022 7:24


    EP110: Lyt med i få minutter og få de vigtigste pointer fra min test af OnePlus Nord 2T. OnePlus er rigtigt gode i den øvre mellempris-klasse. Jeg er ikke vild med de billigste telefoner, som OnePlus har i kataloget, men lige under 4.000 kroner rammer de den rent. Noget af det bedste ved OnePlus Nord 2T er hurtigopladningen. Jeg nåede 65 procents strøm på blot et kvarter. Det er simpelthen vanedannende. Der ligger en 80 watts oplader i salgspakken. Du skal forvente at oplade en gang i døgnet, da batteriets kapacitet kun er 4.500 mAh. Næsten den samme telefon Hvis du har en OnePlus Nord 2, der kom sidste år, så behøver du ikke købe Nord 2T. Hertil ligner telefonerne hinanden ALT for meget. Kameraet er det samme – og tager gode billeder. Processoren er opgraderet, men ydelsen er kun skruet marginalt op - og systemet ligner sig selv. Mit råd til, at du skal købe 128 GB udgaven, da den store 256 GB-model bliver for dyr – set i forhold til, hvad man så ellers kan begynde at overveje. Stor men ikke ”stor” Når jeg placerede OnePlus Nord 2T oven på en iPhone 13 Pro Max, der opleves som gigantisk i hånden, så blev jeg mega overrasket. Nord 2T er fysisk ikke ret meget mindre, men den føles markant mindre i hånden. Skærmen er 6,43 tommer med Full HD-opløsning. Det er en 90 Hz skærm, der giver en lidt mere flydende grafisk oplevelse end telefoner med en standard 60 Hz-skærm. Dog ikke i 120- eller 144 Hz-niveau. Køb den… Eller? Ja! Du kan roligt købe OnePlus Nord 2T, men du skal også vide, at OnePlus Nord – den første i Nord-serien – kan findes ned til cirka 2.800 kroner. Det samme gælder for Nord 2. Du skal betale 3.299 kroner for OnePlus Nord 2T. Mit budskab er, at særligt Nord 2 stadig er et rigtigt godt køb. Og da telefonerne er ret ens, er der sund fornuft i at købe modellen fra sidste år og spare 500 kroner. Læs den fulde anmeldelse af OnePlus Nord 2T her. Se testen af OnePlus Nord 2T her https://youtu.be/rxMwgh7UCtM Mere til historien OnePlus har også lanceret OnePlus Nord CE 2 Lite, men baseret på min oplevelse med Nord CE 2, så tror jeg, at CE 2 Lite er en telefon, du skal gå uden om.

    Min mening om OnePlus Nord CE 2

    Play Episode Listen Later May 5, 2022 6:58


    EP109: Lyt med og find ud af, hvorfor OnePlus Nord CE 2 ingen mening giver. OnePlus Nord CE 2 har flere gode teknologier i sig, men lader fuldkommen forkert på markedet. Skærmen er ellers ret fin med Super AMOLED-tekologi og 90 Hz opdateringshastighed, der efterhånden er minimumsforventningen i mellemklassen. Under skærmen sidder en fingeraftrykssensor, der fungerer godt og som giver en lille smag af topmodel, selvom dette bestemt ikke er tilfældet. Kameraet væltede mig ikke bagefter, men hvis ellers motivet står nogenlunde stille og lyset er i orden, bliver billederne rimelige. Hvis du er typen, der mest bare tager et billede, som du deler på Facebook og Instagram, vil du nok ikke savne det store, men dette er ikke ferietur-kameraet, som du sætter din tillid til. Mangler overskud Der er ikke et stort overskud af kræfter i OnePlus Nord CE 2, hvilket blandt andet mærkes, når du bruger kameraet, hvor opstarten kan virke sløv - og ja så er den heller ikke så hurtig til at skyde billedet. Det er årsagen til, at motivet helst ikke skal flytte sig ret meget. Når du skifter mellem programmer og bruger Nord CE 2, "som en smartphone", vil du også opdage, at hardwaren er på overarbejde. Her er problemet for OnePlus Nord 2 CE Var OnePlus Nord 2 CE billigere og så vi på den som et "enkeltstående produkt", var den såmænd okay. Desværre er virkeligheden, at når du står i mobilbutikken, er der bare så mange andre og bedre valgmuligheder i den samme prisklasse. I dag er det ikke nok bare at være "okay". Slet ikke når OnePlus i deres eget katalog, har bedre bud. OnePlus Nord 2 er det rigtige valg Priserne netop nu i markedet er, at OnePlus Nord CE 2 kan købes til omkring 2.700 kroner, mens OnePlus Nord 2 ligger omkring 2.900 kroner. OnePlus Nord 2 er en MEGET bedre telefon, hvorfor OnePlus Nord CE 2 slet ingen mening giver på markedet. Du kan læse min anmeldelse af OnePlus Nord 2 her... Vil du dybere ned i Nord CE 2 skal du læse her. Se testen af OnePlus Nord2 https://youtu.be/RuK_9cJmRd4 Mere til historien OnePlus ventes inden længe at præsentere en ny Nord-telefon. Denne hedder, sandsynligvis, OnePlus Nord 3.

    Min mening om Xiaomi Redmi Note 11 Pro

    Play Episode Listen Later Apr 25, 2022 6:51


    EP108: Jagter du en telefon til lidt under 3.000 kroner, så er Xiaomi Redmi Note 11 Pro måske et bud? Her får du min mening på nogle få minutter. Mellemklasse-telefoner er efterhånden rigtigt gode. Omkring 3.000 kroner får du ret meget telefon, generelt. Det gælder også for denne telefon Xiaomi Redmi Note 11 Pro 5G. Xiaomi Redmi Note 11 Pro 5G minder meget om Motorola Moto G71 og OnePlus Nord CE 2. Alle tre telefoner synes jeg mangler overskud, når de presses lidt. Jeg kunne godt bruge lidt mere ”luft” på toppen, hvor processoren burde udvise et større overskud. Når du ringer, skriver beskeder eller læser nyheder online, så er det ikke et problem. Slå AI-funktionen fra Kameraet i Redmi Note 11 Pro forsøger at forbedre billedkvaliteten med en såkaldt AI-funktion, men denne skal du slå fra. AI-funktionen ødelægger billedet. Når du har styr på denne del, tager telefonen rimeligt fornuftige billeder, om end der dog er langt op til billeder fra topmodellen Xiaomi 12 Pro. Brugerfladen bliver du hurtigt glad for. I begyndelsen virker det lidt rodet, men det er på grund af Xiaomis egne app- og funktionsopfindelser. Når du har slettet blotware-apps og flyttet rundt, så spiller det ret godt. Xiaomis telefoner har fuld adgang til Google Play, Googles tjenester og apps. Er den værd at købe? Xiaomi Redmi Note 11 Pro 5G går ikke over i historien. Om kort tid er den glemt, men i nuet klarer den sig mindst lige så godt som sine nærmeste konkurrenter. Skærmen er en 120 Hz-type, hvor grafikken er mere flydende end på Motorola Moto G71, der stort set er den samme telefon – dog til en lidt lavere pris. Xiaomi får dog et ekstra plus, da man på et kvarter kan oplade den til 50 procents kapacitet. Der medfølger en kompatibel oplader i salgspakken. Xiaomi Redmi Note 11 Pro 5G får 4,5 ud af 6 stjerner. Du kan læse en uddybende anmeldelse her. Se også videotesten herunder. Tæt på Xiaomi Redmi Note 11 Pro https://youtu.be/l-pYi_Bnmdw Mere til historien Xiaomi har et par gode bud i kataloget lige nu, hvis du er parat til at give lidt mere for telefonen. Tjek f.eks. min anmeldelse af Xiaomi 12 Pro.

    Min mening om iPhone SE 2022

    Play Episode Listen Later Apr 13, 2022 6:14


    EP107: iPhone SE er en god budget-iPhone, men der er kompromisser du skal være parat til at indgå. Lyt med her. Køber du iPhone SE får du en telefon med den samme processorydelse som på iPhone 13-telefonerne. Dette er således ikke en langsom telefon, selvom den er billig. 4.000 kroner Apples billigste smartphone. For mange er det positivt at iPhone SE er lille og let, men du skal vide, at den også er ”kompakt”. I dag er mange apps og websites skabt, så se sigter mod større skærme. Derfor kan nogle ting godt blive lidt ”forkrampet” at betjene på en 4,7-tommer skærm Jeg synes brugeroplevelsen med ansigtsgenkendelsen Face ID er bedre end fingeraftrykssensoren i hjemknappen, men de er altså et af de store kompromisser du må indgå, når du køber iPhone SE. Hvis Face ID er vigtigt for dig og budgettet ikke skal sprænges, kan du se efter iPhone 11. Her er skærmen samtidigt lidt større. Du kan læse anmeldelsen af iPhone 11 her. Godt her-og-nu-kamera Du får næsten altid et fornuftigt billede, når du bruger kameraet i iPhone SE (2022). Det er et godt kamera til 'point-and-shoot'. Kameraet fra iPhone SE er blandt de bedste i prisklassen, men jeg savner lidt flere funktioner som f.eks. 2x optisk zoom eller ultra vidvinkel. Det største problem for kameraet i iPhone SE er, når mørket falder på. Skal du købe iPhone SE? Jeg synes iPhone SE (2022) er et godt købt til prisen; en fin budget-iPhone. Jeg er dog ikke fan af, at Apple har forøget prisen med et par hundrede kroner i forhold til forgængeren. Designet er et fortidslævn og skærmen bliver hurtigt for lille, men det er genialt, dt du her får en kompakt smartphone med masser af ydelse. Konklusionen er 5 ud af 6 stjerner. Læs den fulde anmeldelse af iPhone SE (2020) her. Mere til historien iPhone SE (2022) fås med forskellige størrelser af lagerplads, men 64 GB-versionen er det bedste køb. Større modeller skruer prisen op og gør det sværere at få en god pris i et eventuelt senere brugtsalg.

    Min mening om Samsung Galaxy S22 Ultra

    Play Episode Listen Later Apr 5, 2022 6:55


    EP106: Om få minutter har du min mening om Samsung Galaxy S22 Ultra og de vigtigste konklusioner fra testen. I denne episode bringer jeg hovedkonklusionerne fra min test af Samsung Galaxy S22 Ultra. Lyt med her på siden. Subscribe via blandt andet Apple Podcasts og Spotify. Samsung Galaxy S22 Ultra er en af de mest interessante Android-telefoner dette forår, hvis du vil have en ægte topmodel. Samsung viser konkurrenterne, hvordan en topmodel skal skæres. Det sker blandt andet gennem den bedste skærmteknologi, et softwaredesign der spiller og et funktionsspækket kamera. Ifølge kameraeksperterne på Dxomark ligger Samsung Galaxy S22 Ultra under Apple på kameraets samlede kvalitet, men forskellen er kun seks point. Jeg tænker dog, at de fleste vil være fuldt ud tilfredse. Samsung bedst på Android-platformen, når det handler om softwareopdateringer. Samsung lover at levere fire store Android-opdateringer, så telefonen er fuldt opdateret til og med Android 16. Sikkerhedslaget opdateres i fem år. Galaxy S22 Ultra er den eneste telefon med note-funktioner. Inde i telefonen bor S Pen, der kan bruges til at skrive og tegne digitalt direkte på skærmen. Her er S22 Ultra helt unik. Du køber ikke Samsung Galaxy S22 Ultra på grund af S Pen og notatfunktioner, men for nogle købere vil det være en cool tilføjelse. Min test af Samsung Galaxy S22 Ultra ender med en topkarakter. Lyt også til episoden øverst i artiklen. Mere til historien Du kan høre podcast fra MereMobil.dk på alle podcastplatforme. Subscribe via blandt andet Apple Podcasts og Spotify.

    Sådan bliver techåret 2022

    Play Episode Listen Later Jan 13, 2022 36:03


    EP105: Rejs med ud i 2022 hvor Lars og jeg forsøger at forudse, hvilke nyheder, produkter og tendenser der vil præge det kommende år. I 2022 kommer der flere foldbare skærme, flere elbiler og så er apps noget vi lejer - ikke køber (Foto: Gerd Altmann) Du kan se frem til et 2022, hvor en bunke af nye smartphones kommer på markedet. Her i blandt flere med foldbare skærme i endnu bedre kvalitet. Vi kommer også til at se flere smartdimser i hjemmet, hvor sensorer der måler blandt andet luftkvaliteten, bliver mere almindeligt. Derudover skal vi forvente, at mange forbrugere vil have større fokus på teknologi, der kan hjælpe en sundere livsstil på vej. Dette er nogle af de forudsigelser, som gæsten i min podcast, Lars Bennetzen fra Tech-test.dk, kommer med i denne episode. Teknologien kan påvirke vores sundhed positivt I 2022 forudser vi et større fokus på en sundere livsstil. Overvågning af ens søvn, påmindelser om sengetid eller et prik på håndleddet, når man har befundet sig for længe i støjende omgivelser, der kan skade hørelsen, er andre livsstils- og helbredsfunktioner, som vil vinde frem. Withings har netop introduceret et produkt, der udover vægt, blandt andet kan måde nervesignaler, hjerterytme, fedt- og muskelmasse. EufyLife er et lignende produkt. Når du stiller dig op på vægten, udtrækkes hele 14 målepunkter om dit helbred. LÆS OGSÅ: Mere om smartvægten EufyLife Apps er noget vi lejer Tiden hvor vi købte en CD-ROM med en softwarepakke og installerede den er forbi. Nu kommer softwaren direkte via nettet og i appbutikkerne. Fremover bliver det endnu mere udbredt at købe software som en service fremfor at "eje" den. Når du har brug for Adobe Photoshop, køber du adgang til programmet. Lige nu koster det 275 kroner for en måned, hvilket er billigt, hvis du kun har behovet i en kort periode. Det samme er sket med Office-pakken fra Microsoft, hvor en hel familie kan få adgang til alle programmerne for 799 kroner om året. Andre techtendenser Mobilskærme: Bedre kvalitet på billigere telefoner og 120 Hz som standardKamera: Bedre billeder generelt, kraftigere zoom i højere kvalitet og flere fotofunktionerSmarthome: Flere sensorer i hjemmet og mere fokus på køkkentechReparation: Hjemmekits til reparation af iPhones kommer i USA. Det vil blive mere almindeligt igen at kunne lave småreparationer5G: Mange flere 5G-master og højere båndbredde via 3,5 GHz-teknologien Mange kinesiske elbiler på vej Alene inden for de kommende 12 måneder vil der komme 35 nye elbiler på markedet i Danmark, lyder det fra FDM. - ”Der er mange nye mærker, særligt kinesiske, som kommer i et endnu større antal," fortæller Torben Arent, nyhedsredaktør på FDM's blad Motor. En kinesisk elbil er ikke nødvendigvis en dårlig elbil, fortæller Torben Arent. Han fremhæver MG og Aiways som mærker, der er værd at se nærmere på. - "Der er lidt større usikkerhed ved at købe kinesiske biler, men generelt mener jeg ikke, at man skal være bekymret," siger Torben Arent. Rådet fra FDM er, at man ikke skal udskifte den gamle velfungerede benzin- eller dieselbil, før man ellers ville, for at købe en elbil. Mere til historien Hør også min episode om Årets Mobil 2021.

    Min mening om 'Årets Mobil' - og min favorit

    Play Episode Listen Later Jan 6, 2022 14:14


    EP104: Jeg ser tilbage på 2021, vurderer Årets Mobil og kommer med min favorit og svarer på kritik. Samsung Galaxy S21 Ultra blev Årets Mobil 2021 (Foto: MereMobil.dk) Samsung Galaxy S21 Ultra er kåret af læserne til 'Årets Mobil 2021'. Telefonen er rigtig god, men jeg mener, at en anden Samsung-telefon havde fortjent udmærkelsen. Min kommentar fik nogle læsere op i det røde felt. Det gjode det ikke bedre, at jeg også bragte Apple ind i billedet, der trods alt sad på fire ud af 10 pladser i afstemningen. I denne episode nuancerer jeg billedet lidt mere, giver yderligere plads til kritik og kommer med et par ord om min favorit. OBS: Husk at du også kan lytte og følge podcasten via Spotify. Hør også episode, hvor jeg ser nærmere på techtendenser i 2022. Mere til historien Dette er den første podcastepisode i sæson 9.

    Sådan får gamle mobiler nyt liv

    Play Episode Listen Later Dec 13, 2021 28:20


    #EP102: To gamle udtjente telefoner samles til én, der til gengæld virker. Mød to personer som går op i, at telefoner og elektronik skal leve i længere tid. Gamle telefoner skal genanvendes. Nogle gamle telefoner kan du tilmed få penge for, når du køber en ny. Hør også episode 1 om 'smid-væk-tech'. (Foto: Pixabay) I gamle dage, for ikke så mange år siden, var køb af højttalere, fjernsyn og selv telefoner en langtidsinvestering. Gik noget i stykker, kunne det sagtens fixes. Gennem nullerne skete der en ændring. Nu blev elektronikken oftere udskiftet og producerne lancerede nye produkter én til to gange om året. I dag kommer Apple og Samsung med 3-4 hovedmodeller på et år. Dertil kommer en LANG række andre lanceringer. Nu står vi med resultatet: Vi drukner i elektronikaffald. FAKTA: I 2019 var den globale mængde af elektronikaffald 44,4 millioner tons, ifølge The Global E-waste Monitor, 2020. Tallet forventes at ramme 77,4 millioner tons i 2030. Nyt liv til gamle telefoner Selvom en smartphone ikke kan tænde, skærmen er ødelagt eller batteriet er fladt, kan det stadig være penge værd. Foxway er et firma, som indsamler gamle telefoner, som de puster nyt liv i. Efterfølgende sælges de renoverede telefoner med to års garanti. - "Vi opkøber alle typer af enheder, både dem der fungerer og dem, som er beskadiget. Vi vil altid forsøge at tage to eller tre telefoner og gøre dem til én der virker. Restkomponenterne gemmer vi til reparation af andre telefoner. De ting, som slet ikke kan bruges, sendes til genbrug efter alle kunstens regler," fortæller Mikkel Frid, sourcingdirektør i Foxway. Når det kommer til at købe renoverede telefoner, er danskerne ikke firstmovers, men tendensen er opadgående i kraft af, at også store kæder som Telia, Power og Humac er begyndt at interessere sig for området. I f.eks. Humac kan man indlevere sin gamle udtjente telefon, uanset mærke, og få penge for den gamle, når man køber en ny. FAKTA: 70 procent af de adspurgte danskere svarer i en undersøgelse, som YouGov har foretaget på vegne af Humac, at de har mobiltelefoner liggende som ikke anvendes. Genbrug og langtidsholdbarhed er ikke en nyhed Grundlæggeren af HiFi Klubben, Peter Lyngdorf, er ikke typen, der falder på halen over nutidens snak om langtidsholdbare produkter og genanvendelighed. Peter bliver trist, hvis en 20 år gammel forstærker ikke kan reparaeres og få et nyt liv. Når der kommer nye produkter på hylderne, er det nu, som før i tiden, vigtigt for Peter Lyngdorf at de kan holde længe. - "I vores serviceafdeling har vi én mand, som ikke bestiller andet end at tjekke nye produkter og undersøge dem for forventet holdbarhed, strømforbrug. Hvordan de er opbygget osv. I forhold til snakken om miljø og genbrug, er det noget, som er ved at komme på nu. Vi holder os langt væk fra produkter, som kun kan holde i ganske få år," lyder det fra Peter Lyngdorf, HiFi Klubben. OMTANKE KOSTER IKKE EKSTRA: Umiddelbart lyder det dyrt, når en producent skal skabe produkter, der kan leve længere, men det behøver det ikke at være, lyder det fra Bang & Olufsen. Hør episode 1 om smid-væk-tech her. Mere til historien Foxway anslår, at danskerne ligger inde med omkring 12 millioner gamle mobiltelefoner.

    Slut efter 82 år: Frøken Klokken lægger på

    Play Episode Listen Later Nov 20, 2021 8:13


    #EP102: Med udgangen af november kan man ikke længere få læst klokken op i telefonen. Lyt til historien om Frøken Klokken. Maskinen der afviklede Frk. Klokken i 1970'erne. De tre hoved aflæser hhv. time, minut og sekund (Foto: Dansk Radio) I det herrens år 2021 kan man måske nok tænke, hvad det dog skulle til for med "Frøken Klokken". Til dem, som ikke ved, hvad Frøken Klokken er for en størrelse, kan jeg fortælle, at hun i 82 år loyalt og troligt forsynet danskerne med præcise klokkeslæt via telefonnettet. Og hvordan nu det? Jo, man tager bare sin telefon og taster 7010 1155 og kort efter vil man høre den agtværdige frøken maskinelt messe det præcise tidspunkt opkaldet foretages på. I “gamle dage” var nummeret 0055. Og fortrylles man af stemmen kan man blive hængende og på fascinerende vis få læst tiden op, men nu er det slut. Det skriver TDC NET i en pressemeddelelse. LYT TIL HISTORIEN: I ovenstående podcastepisode kan du høre radioentusiast Martin Rasmussen fra Dansk Radio fortælle om Frøken Klokken. Martin har også fundet manden, der har den originale maskine stående, som afviklede klokken over telefonen. Maskinen er et imponerede stykke mekanik, der nu er indleveret til Ringsted Radiomuseum. TDC trækker strømmen til danmarkshistorie Den beslutning skal nok rejse en storm i et hjørne af nogle af de ældre generationer, mens nyheden formentlig vil blive modtaget med et skuldertræk og et tomt blik af de yngre danskere. Hvorom alt er, så er det et stykke danmarkshistorie som TDC trækker strømmen til Det kan meget vel være, at der ikke er mange, som de senere år har bedt om at få læst klokken op, men alene det første år, i 1939, blev der ringet - og hold nu fast - ikke færre end 11,6 millioner gange til Frøken Klokken. Det tal er siden da faldet ganske betragteligt. I dag er antallet af opkald en fjerdedel af, hvad det var for blot fire år siden, og det afspejler den digitale udvikling, hvor brugen af telefonservices over fastnettet er blevet erstattet af andre muligheder. Derfor har TDC Net, der forbinder landet med digital infrastruktur som bredbånd og mobilnet, valgt at sende Frøken Klokken på en velfortjent pension med udgangen af november. - “Som en naturlig følge af den digitale udvikling er der i dag en række telefonservices, der ikke bliver brugt i lige så høj grad som tidligere, og som har et højt strømforbrug. Det gælder blandt andet Frøken Klokken. Antallet af brugere på tjenesten har været stødt faldende over de seneste år, da funktionaliteten er overtaget af eksempelvis mobiltelefoner”, siger Robert Dogonowski, kommerciel direktør i TDC Net i pressemeddelelsen. Frøkenen var en revolution Frøken Klokken var i sin tid faktisk en teknologisk revolution. Måske ikke på højde med skabelsen af smartphonen, men alligevel så interessant for sin tid, at danskerne huggede idéen fra Sverige. I begyndelsen var tjenesten for KTAS' abonnenter - altså forbeholdt telefonkunder i København, men i takt med telefoncentralernes automatisering stiftede hele landet bekendtskab med Frøken Klokken på 0055.  Med Frøken Klokken fik danskerne altså en fælles tid. – “Før Frøken Klokken måtte danskerne bruge de mere analoge metoder, hvis de ville have stillet armbånds- eller bornholmeruret”, forklarer Martin Johansen, udstillingschef hos Enigma - museum for post, tele og kommunikation. Han fortæller videre, at i det indre København havde man på Skt. Nikolaj Kirke, og senere på et pakhus i Frihavnen, monteret en slags kugle, som hver dag klokken 12 middag faldt ned. Senere hjalp telegrafen med at få urene til at slå i takt. Men telefonen var det første og største gennembrud for elektrisk og lynhurtig kommunikation helt ud i hjemmene. Du kan læse mere om, hvordan man i gamle dage stillede sit ur her. Hvem var Frøken Klokken? Frøken Klokkens stemme tilhørte oprindeligt Anna Edith Sommer-Jensen, men i 1970 blev systemet og stemmen skiftet.

    Techprodukter behøver ikke forældes med stormskridt

    Play Episode Listen Later Nov 12, 2021 30:21


    #EP101: Forbrugerelektronik skal holde længere og måske skal der sendes færre produkter på markedet. Danske B&O vil trække techindustrien i en ny retning og de går selv forrest. I 2019 var mængden af produceret ​​elektronikaffald globalt 44,4 millioner tons. Det tal forventes at stige til 77,4 inden 2030 ifølge The Global E-waste Monitor, 2020. (Foto: Andreahuyoff) Nutidens teknologi som højttalere, headsets, fjernsyn og mobiltelefoner, forældes med lynets hast, men sådan behøver det ikke at være, lyder det fra danske Bang & Olufsen. B&O har lanceret en højttaler, som er designet til at holde længere end konkurrerende produkter. Og netop længere holdbarhed, mener B&O, er en af nøglerne til en mere miljørigtig fremtid for vores gadgets. - ”Der er ikke fundet en løsning på, hvordan man i dag laver et bæredygtigt forbrugerelektronikprodukt. Vi skal bruge materialer og energi og vi transporterer globalt. Hvis det er præmissen, så er det bedste vi kan gøre at tænke lang holdbarhed og lang relevans,” fortæller Mads Kogsgaard Hansen, Senior Global Product Manager for Classics & Produkt Circularity, i B&O, til MereMobil.dk. TO EPISODER: Dette er den første episode af to om 'smid-væk-tech'. Du kan høre episode to her. Forbrugerelektronik 'går i stykker' uden at fejle noget Hvor vi før i tiden købte produkter, der kunne holde i årtier, er f.eks. en ny telefon kun relevant få år frem - højttalere og headsets lidt længere. Fladskærmen i stuen holder heller ikke i synderligt lang tid. Det er ikke fordi højttalere eller tv-skærme går i stykker, men fordi softwaren og manglende support fra producenten stille og roligt afliver produktet. Tingene går i stykker uden egentlig at fejle noget. Lang holdbarhed fordyrer ikke produkterne Fortsætter industrien ned ad den vej, bliver det svært for producenterne at levere produkter i fremtiden, spår Mads Kogsgaard Hansen i podcasten fra MereMobil.dk. - ”Det er enormt kortsigtet at tænke på den måde. På et tidspunkt kan vi som industri ikke få fat på de materialer, vi har brug for - f.eks. nogle af de mere begrænsede materialer, som ikke vil kunne skaffes”. En af løsningerne er, at tænke genbrug, reparation og langtidsbrug ind i produktudviklingen, mener produktchefen. Han slår samtidigt fast, at den tankegang ikke behøver fordyre udviklingsfasen, hvis blot man fra begyndelsen tager det med i overvejelserne. Beosound Level er tænkt som et langtidsholdbart produkt. Forbrugeren kan selv udskifte batteriet og kun halvdelen af hukommelsen samt processorkraften er udnyttet, hvilket giver god plads til fremtidig softwareudvikling. Dernæst er der fysisk plads i højttaleren til ændringer i elektronikken og streamingmodulet kan udskiftes, så Level ikke dør, blot fordi Wi-Fi standarden ændrer sig eller streamingen kræver nye formater. Læs min anmeldelse af Beosound Level. Industrien er selv ude om det Gennem de seneste 10-20 år har der været knald på techudviklingen og industrien har vænnet forbrugerne til, at de konstant kan få nye og mere spændende produkter i hånden. Strategien med hyppigere udgivelser af nye produkter, gør at forbrugerne hele tiden 'kræver' den næste nye dims, som de 'ikke kan undvære'. Nu står branchen med det problem, at trenden på alle områder går i en mere grøn og miljørigtig retning, hvilket teknologibranchen slet ikke er i gear til – set over den brede kam. Man kan spørge sig selv, hvem bliver den første (af de store) til at geare ned og sende nye telefoner, højttalere eller tv-skærme på markedet med længere intervaller? Og hvad vil det betyde for virksomhedens brand og økonomi? Flytter det noget i industrien? Hvis techindustrien skal sadle om, sker det ikke med et enkelt produkt. Det er en langt sejt træk, mener Bang & Olufsen. - ”Vores faste overbevisning er, at det rykker noget. Både os som virksomhed men også industrien. Det er ikke kun ét produkt fra ét brand, der flytter bjerget,

    Dette skal du vide om iPhone 13-serien

    Play Episode Listen Later Oct 21, 2021 12:47


    #EP100: Lyt med og kom tæt på iPhone 13-serien. Kom tæt på iPhone 13-serien i denne episode Årets iPhone-serie ligger i butikkerne nu, men hvordan er de? I denne episode får du et overblik, så du er bedre klædt på til at vælge, om det skal være iPhone 13 Mini, iPhone 13, iPhone 13 Pro eller iPhone 13 Pro Max. Den første ting du skal vide om serien er, at de alle er baseret på A15 Bionic-processoren. Det betyder, at uanset hvilken model du køber, så er ydelsen den samme. Du skal også vide, at serien hænger sammen to og to, hvor størrelsen på skærmen afgør dit valg. iPhone 13 Mini og iPhone 13 er således ens, men med forskellige skærmstørrelser. Det samme gælder for iPhone 13 Pro og iPhone 13 Pro Max. Læs anmeldelserne her: iPhone 13 Mini / iPhone 13iPhone 13 Pro / iPhone 13 Pro Max Episode 100 ! Dette er episode 100 af podcasten fra MereMobil.dk. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke dig, som lytter med. Siden starten i 2013 har der været forskellige justeringer og forandringer i podcasten, men idéen er stadig den samme; jeg fortæller om teknologien set fra mit perspektiv og nogle gange med gæster, som er relevante for emnet. Du må meget gerne skrive en anmeldelse, hvilket desværre kun kan ske på Apple Podcasts. Send gerne en mail hvis du har kommentarer til episoden eller forslag til emner. Mere til historien Eventen hvor Apple afslørede iPhone 13 fandt sted i september. I oktober præsenterede Apple et nyt sæt AirPods og helt nye MacBook-computere.

    PlayStation 5: Derfor skal du ikke købe den nu

    Play Episode Listen Later Oct 16, 2021 17:52


    #EP99: PS5 er ikke 'all that' endnu, siger en spilekspert. Hør hvorfor du skal vente med at købe den nye PlayStation. Lyt med og hør spilekspert Thomas Bense, Pixel.tv, fortælle hvorfor du skal vente med at købe PS5 Der er en vanvittig efterspørgsel efter PlayStation 5, der på grund af den globale chipmangel næsten er umulig at skaffe. Spilekspert Thomas Bense, indehaver og stifter af Pixel.tv, mener, at hypen er overdreven og at spilfans skal slå koldt vand i blodet. - ”De spil jeg spiller på PS5, kunne jeg lige så godt spille på PlayStation 4”, fortæller Thomas Bense. Lyt med i denne episode og få den uddybende forklaring på, hvorfor du skal vente med at købe en PlayStation 5. Hvis du alligevel køber en PS5 nu, så pas på at du ikke kommer til at betale overpris for produktet. Der er mange derude, som forsøger at score en ekstra gevinst. LÆS OGSÅ: Gran Turismo klar til PS5 i marts 2022 Det koster PlayStation 5 PS5 med optisk drev: 4.199 kronerPS5 Digital Edition, uden drev: 3.399 kroner (Vejledende priser) Mere til historien PlayStation 5 er det mest søgte produkt på prisportalen Pricerunner de seneste måneder.

    Headset-duel: Jabra mod Poly – bedst til kontoret

    Play Episode Listen Later Oct 12, 2021 8:29


    #EP98: Lyt med og hør om det er Jabra eller Poly du skal vælge til hjemmekontoret eller din plads i virksomheden. Hør i denne episode hvordan Jabra Evolve2 75 og Poly Voyager 8200 UC lyder Hvis du vil have et fedt headset til jobbet, der lyder godt for både dig og den, at du taler med, så er Jabra Evolve2 75 og Poly Voyager 8200 UC begge gode bud. Så længe det ikke støjer omkring dig, er samtalekvaliteten stort set lige god. Når dine omgivelser begynder at lave larm, trækker Poly Voyager 8200 UC fra. I sammenligning med Polys headset fjerner Jabra stort set ingen baggrundsstøj og når det støjer rigtigt meget, går det betydeligt mere ud over samtalekvaliteten hos Jabra. Også i en grad hvor det nogle gange er vanskeligt for den du taler med at forstå, hvad du siger. I denne podcastepisode fortæller jeg mere om de to headsets og du kan høre lydeksempler fra dem begge, så du har mere baggrund til at træffe din egen beslutning. Jabra Evolve2 75 koster 3.060 kroner, mens Poly Voyager 8200 UC kan købes til omkring 1.900 kroner – inklusive moms. Vinderen er Poly Voyager 8200 UC, der får topkarakter mens Jabra Evolve2 75 må nøjes med tre stjerner. Læs også anmeldelserne: Poly Voyager 8200Jabra Evolve2 75 Mere til historien Tilbage i februar 2021 udgav jeg en anden episode om headsets. Hør headset-testen her.

    Ingen fælles mobiloplader før tidligst i 2024

    Play Episode Listen Later Sep 24, 2021 7:34


    #EP97: Først om tidligst 3 års tid skal du forvente, at iPhone og Android bruger det samme stik, når telefonerne skal oplades. En fælles oplader til iPhone og Android er først en realitet om mindst tre år Selvom EU netop har fremlagt en lovtekst og der er bred enighed i Europakommissionen om en fælles standard for blandt andet mobilopladere, går der årevis inden forbrugerne får glæde af det. Én oplader til alle telefoner - EU-standard på vej - "Hvis jeg tager de allermest positive og optimistiske briller på, så vil vi, hvis vi skynder os rigtigt meget, have lovteksten færdig om et lille års tid – og så går der to år derfra," fortæller europaparlamentariker Christel Schaldemose (S) til MereMobil.dk. Christel Schaldemose, der blandt andet arbejder med forbrugerbeskyttelse, kalder det 'grotesk' at det har taget så lang tid at nå frem til en aftale. Hun henviser til 2009 hvor en række mobilproducenter, inklusiv Apple, indgik en frivillig aftale om mobilopladere. Selvom det ikke er lykkedes at få Apple til at implementere USB-C i iPhone, er der trods alt kun tre opladestik tilbage - mod bunkevis i 2009 og årene før. Samsung skiftede opladestik 18 gange på 10 år Kan Apple slippe? Bekymringen er nu, om Apple kan slippe for at overgå til USB-C i iPhone ved at finde huller i lovgivningen. - "Hvis lovgivningen er meget fokuseret på oplade-delen af det, så tror jeg, at Apple kan udskyde lovgivningen, ved at begynde at sige, at deres stik ikke kun bruges til opladning, men også til tilbehør," siger Anders Elbak, der er chefanalytiker hos it-analysehuset IDC Nordic og ekspert i mobilmarkedet. Anders Elbak siger videre, at hvis Apple kan godtgøre, at der er mange millioner af produkter, som bliver værdiløse fremover – og at alle de folk skal købe nyt, så passer det ikke særligt godt ind i argumentationen om miljø og genbrug. Det harmonerer ikke. Christiel Schaldemose slår fast, at hun vil finkæmme lovteksten, så Apple ikke snider sig uden om. Mere til historien Det kan være teknologien i mobilbranchen overhaler lovgivningsarbejdet. Trenden er trådløs, så måske fremtidens telefon – og tre år når loven er vedlaget – slet ikke længere har et fysisk stik.

    Derfor skal du smide din kinesiske telefon ud

    Play Episode Listen Later Sep 23, 2021 12:10


    #EP96: Huawei, OnePlus, Motorola, Xiaomi og andre kinesiske telefoner, bør du ikke anvende. Lyt med og hør hvorfor. Har du et kinesisk mobilmærke, bør du ikke bruge den. Faktisk skal du droppe at bruge den Du skal ikke bruge kinesiske telefoner, lyder det fra forsvarsministeren i Litauen. Faktisk opfordrer han til at smide dem ud. Det litauske forsvarsministerium har gennemført en undersøgelse af en række telefoner. I undersøgelsen fandt man en censurfunktion i Xiaomi Mi 10T 5G, der kan bortcensurere indhold som de kinesiske myndigheder betragter som kontrovercielt. I EU er funktionen ikke aktiveret, men det kan kineserne gøre når som helst, forlyder det. Den danske teleekspert John Strand, Strand Consult, der rådgiver teleselskaber over hele version, bakker op. Xiaomi har efterfølgende udtalt, at de ikke blokerer eller begrænser adfærd og at de overhodler reglerne i EU. I denne episode bliver du klogere på, hvad problemstillingen med de kinesiske telefoner er. Mere til historien Det er ikke kommet frem om det litauske forsvarsministeriu har fundet lignende software på andre kinesiske telefoner end Xiaomi.

    Det vigtigste fra iPhone 13-eventen

    Play Episode Listen Later Sep 15, 2021 12:37


    #EP95: Lyt med og få de vigtigste nyheder fra Apples store iPhone 13-event. På under 13 minutter er du fuldt opdateret. Den stort anlagte "California Streaming"-event var stedet, hvor Apple fyrede en række nye produkter ud over scenekanten. Det blev til fire iPhones, to iPads og Apple Watch i to størrelser. Mange medier har i store mængder af artikler beskrevet de nye produkter i detaljer, men det orker du måske ikke at tygge dig igennem. Derfor udgiver jeg denne korte podcastepisode, hvor du på under 13 minutter er opdateret på det, der er værd at vide om iPhone 13-serie, den nye iPad Mini, en budget-iPad og Apple Watch. Vil du lidt mere ned i detaljerne, så start i denne overbliksartikel. Når du vil beskytte din nye, eller gamle, iPhone, så tag her et kig på udvalget af covers til iPhone %%%%. Mere til historien Husk at subscribe til MereMobil.dk, der hvor du lytter til podcast.

    #EP94: Min mening om Motorola Edge 20'erne (lyd-test)

    Play Episode Listen Later Sep 10, 2021 7:01


    Lyt med og hør min mening om Motorolas nyeste telefoner på få minutter. Kom tæt på Motorola Edge 20 og Motorola Edge 20 Pro i denne episode Motorola har netop lanceret to spændende telefoner, som er interessant, hvis du ikke vil betale formuer for nye telefoner. Motorola Edge 20 Pro koster 4.999 kroner mens lillebroren koster 3.600 kroner. Begge telefoner er gode, men skulle jeg vælge, blev det Edge 20 Pro. Der er flere kræfter at gøre godt med og samlet set er telefonen en lidt bedre oplevelse. Og ja det er faktisk de 1.300 kroner ekstra værd. Begge telefoner har en fed 6,7 tommer skærm med op til 144 Hz opdateringshastighed, så du får flydende grafik. Traditionelt har smartphones 60 Hz skærme men flere topmodeller kommer nu med 120 Hz. Så 144 Hz er virkelig vildt. Jeg kunne godt have tænkt mig, at fingeraftrykslæseren var indbygget i skærmen fremfor i powerrknappen på siden, da det højner kvalitetsfølelsen. Når det er sagt, så fungerer sensoren ret godt. Billederne fra kameraet er udmærkede og Motorola er tydelig om deres planer for opdatering. Desuden er der pillet meget lidt ved Android-softwaren fra Motorolas side, hvilket er et kæmpe plus. Hør dette podcastepisode og bliv klogere men læs også min anmeldelse af Motorola Edge 20 og Edge 20 Pro. Mere til historien Både Motorola Edge 20 og Motorola Edge 20 Pro kommer med en 30 watt hurtigoplader i salgspakken.

    Claim MereMobil.dk

    In order to claim this podcast we'll send an email to with a verification link. Simply click the link and you will be able to edit tags, request a refresh, and other features to take control of your podcast page!

    Claim Cancel