Veloropa Podcast er for alle der elsker cykling. Vi vender aktuelle emner i cykelsporten - og ofte har vi interviews med danske og internationale cykelryttere eller gæster i studiet. Det faste panel består af vært Claus Elming, ekspert Kim Plesner og tidligere cykelrytter Stefan Djurhuus. Arnested f…
Det blev desværre heller ikke denne gang for Mads P, der fik en punktering på et svært uheldigt tidspunkt i søndagens monument Paris-Roubaix, som for tredje år i træk blev vundet af brostens-fænomenet Mathieu van der Poel foran et andet fænomen, Tadej Pogacar. Vi gør status efter brostensklassikerne, kigger på vindere, tabere og danske præstationer - og ser frem mod Ardenner-ugen, der starter med Amstel Gold Race i weekenden. Veloropa Podcast præsenteres af det danske kosttilskud Aioss (aioss.dk) og elektronikkæden Power (power.dk/x)
Mads P fik en flot andenplads i Flandern Rundt efter suveræne Tadej Pogacar, som på søndag får debut i Paris-Roubaix, som danskeren har sat kryds ved siden 2024-sæsonen - og som efter planen skal blive Mads P's første monument. Vi ser tilbage på Flandern Rundt og frem mod Paris-Roubaix og krydrer det med en opdatering på tingenes tilstand i Baskerlandet Rundt. Veloropa Podcast er præsenteret af Hello Fresh (hellofresh.dk/veloropa50) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Mads P tog en overbevisende sejr i Gent-Wevelgem, faktisk den mest overbevisende sejr i løbets lange historie. Vi taler om sejren og om Mads P's muligheder i de kommende monumenter, Flandern Rundt og Paris-Roubaix. Vi runder Katalonien Rundt af, hvor Primoz Roglic kuppede Juan Ayuso på den afsluttende etape i Barcelona. Og så ser vi frem mod Plesners årlige højdepunkt, Flandern Rundt, der køres på søndag. Veloropa Podcast præsenteres af det danske kosttilskud Aioss (brug koden veloropa på aioss.dk) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
I denne uge smed Tadej Pogacar Paris-Roubaix bomben. Den store verdensstjerne skal for første gang prøve kræfter med En forårsdag i helvede, som er et af de to monumenter, han mangler at vinde. Kasper Asgreen misser til gengæld alle forårsklassikerne, mens Magnus Cort for første gang skal prøve kræfter med Liege-Bastogne-Liege. Onsdagens Brugge-De Panne endte til gengæld i rent kaos med mange af de store sprinterkanoner i asfalten. Dermed får Mads P og Lidl-Trek det måske lidt lettere i søndagens Gent-Wevelgen, som vi kigger frem mod ligesom fredagens E3 Harelbeke, hvor Van der Poel og Van Aert blandt andet skal duellere. Veloropa Podcast præsenteres af Hello Fresh (brug koden Veloropa50 på hellofresh.dk) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Årets første monument blev en af de helt store årgange af Milano-Sanremo. Mathieu van der Poel vandt løbet foran en stærkt kæmpende Filippo Ganna og en evigt angribende Tadej Pogacar. Den stærke trio efterlod resten af feltet som statister i hvad der udviklede sig til en verdensklasse-opvisning i moderne cykling. Jonas Vingegaard har afsløret, at han døjer med eftervéerne af en hjernerystelse fra Paris-Nice, mens hans unge holdkammerat Matthew Brennan ser ud til at have fået sit helt store gennembrud, senest med en vanvittig etapesejre i Katalonien Rundt. Veloropa Podcast præsenteres af det danske kosttilskud Aioss (brug koden veloropa på aioss.dk) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Det blev noget af en begivenhedsrig og dramatisk uge for dansk cykelsport, da Mads P viste enormt gode bjergben og vandt såvel en etape som den grønne trøje i Paris-Nice, mens både Jonas Vingegaard, Mattias Skjelmose og Michael Valgren måtte en tur i asfalten på de franske og italienske veje. Valgren fortæller i denne episode om sit første kravebensbrud, ambitionerne for resten af sæsonen og resten af karrieren. Vi har optakt til Milano-Sanremo, hvor de fleste af favoritterne er i topform, men sidste års Jasper Philipsen måtte også en tur i ambulancen efter et styrt i Nokere Koers i dag. Veloropa Podcast præsenteres af Hello Fresh (hellofresh.dk/veloropa50) og Power (avis.power.dk)
Tadej Pogacar skrev sig påny ind i historiebøgerne med en dramatisk sejr i Strade Bianche, hvor verdensmesteren måtte en tur i grøften inden han kunne sætte en godt kørende Tom Pidcock på plads på de hvide veje i Toscana. Mads P, Jonas Vingegaard og Mattias Skjelmose er blandt danskerne i Paris-Nice, der startede i dag, mens en af de danske grushelte, Magnus Cort, fortsætter sit italienske eventyr i Tirreno Adriatico efter en flot sjetteplads i Strade Bianche. Veloropa Podcast præsenteres af det danske kosttilskud Aioss (brug koden Veloropa på aioss.dk) og elektronikkæden Power (avis.power.dk). Følg os på Instagram og deltag i lodtrækningen om et 55" Cepter TV.
I denne episode kan du høre fra to af weekendens danske helte, Magnus Cort, der vandt tre etaper i Gran Camino og den danske mester Rasmus Søjberg Pedersen, som fik en fornem debut i den belgiske åbingsweekend med en 13. plads og flot kørsel i Omloop. Vi har også optakt til Strade Bianche, hvor sidste års vinder, Tadej Pogacar, stiller til start som kæmpefavorit. Vi ser på rute, favoritter og danskere og så samler vi op på en række af den seneste uges nyheder, blandt andet flotte resultater til Mattias Skjelmose i Frankrig og rygter om at Touren i 2027 starter i Storbritannien. Veloropa Podcast præsenteres af Hello Fresh (hellofresh.dk/veloropa50) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
For første gang nogensinde vandt Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar et etapeløb på samme dag, da Vingegaard strøg til tops i Algarve og Pogacar vandt "hjemme" i UAE Tour. Bornholm er for første gang nogensinde med i Danmark Rundt, hvor etaperne netop er blevet offentliggjort. Og så begynder sæsonen for alvor i weekenden med Omloop Nieuwsblad og Kuurne-Bruxelles-Kuurne. Vi varmer op til de to kolde brostensløb. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med Hello Fresh (hellofresh.dk/veloropa50) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
1. etape af Algarve Rundt fik en kaotisk afslutning da de fleste af rytterne kørte forkert i den sidste rundkørsel. Tadej Pogacar fik sin første sejr i sæsonen på den første bjergetape i UAE Tour, mens Mads P i sidste uge åbnede sin konto i Provence og nu blot er tre sejre fra Rolf Sørensens rekord på 51. Og så er Claus Elmgreen tilbage i topform i quizzen... Veloropa Podcast er præsenteret af det danske kosttilskud Aioss (brug koden Veloropa på aioss.dk) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Johan Price-Pejtersen måtte vente mere end et halvt år på at få tildelt sejren i 2024-udgaven af DM i enkeltstart. Hør JPP sætte ord på den lange proces og hvad det har betydet for ham og hans karriere i denne episode af Veloropa Podcast, hvor vi også har interviews med Julie Leth og Tobias Aagaard Hansen, der tirsdag blev kåret til Årets Cykelrytter for henholdsvis kvinder og mænd. En anden Tobias med efternavnet Lund Andresen fik en sejr i Australien, da han vandt Surf Coast Classic, mens Mads P må vente lidt endnu med at åbne sejrskontoen, da han var plaget af sygdom på 1. etape af Etoile de Besseges, som han ellers vandt samlet sidste år. Hvem der vinder quizzen i 2025 er for tidligt at sige, men vi kan godt afsløre, at der opstår tumultagtige scener i denne episodes quiz. Veloropa Podcast præsenteres af Hello Fresh (hellofresh.dk/veloropa25) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Det er igen ballade i DCU, der nu står uden arbejdsdygtig bestyrelse, en formand med mistillidsvotum og derfor ikke er i stand til at ansætte en ny direktør for cykelforbundet. Vi kigger lidt på baggrunden for balladen og udfordringerne for dansk cyklings bagland midt i en gylden tid hos eliten. Et af de nye store navne på eliteplan er Albert P, bedre kendt som Albert Withen Philipsen, som fik en rigtig fornuftig prof-debut i årets første World Tour-løb, Tour Down Under. Og så forsøger INEOS at puste liv i Caleb Ewans falmende karriere ved at hente den australske pocket-rocket tilbage til Europa efter et mislykket ophold hos Jayco-Al Ula. Veloropa Podcast er præsenteret af Hello Fresh (brug koden veloropa25 på hellofresh.dk) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Der har været mange nyhedsbomber i løbet af off-season. I denne episode kigger vi på nogle af de største af dem, heriblandt Remcos skade, Julius Johansens skifte til UAE, Tom Pidcocks exit fra INEOS og Patrick Lefeveres tilbagetræden. Vi tager også et kig på den nyligt lancerede Giro-rute, der alligevel starter i Albanien efter nogle drøje forhandlinger og så er der selvfølgelig quiz. Veloropa Podcast præsenteres af Aioss (brug koden Veloropa på aioss.dk) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Årets første World Tour-løb er skudt i gang i Australien, der er kun lidt mere end en måned til den belgiske åbningsweekend. Med andre ord, sæson 2025 står for døren. Men hvad glæder vi os mest til i et på papiret helt fantastisk cykelår med udsigt til store dueller, store profiler, dansk succes, VM på et nyt kontinent og et nyt, stort cykelløb i Danmark? Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med Hello Fresh (brug koden Veloropa25 på hellofresh.dk) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Optaget live i cykelhuset Service Course i Kokkedal foran mere end 100 gæster, præsenterer vi Veloropa Podcasts store Awardshow 2024. Vi kårer de bedste danske og internationale ryttere i en sæson, der blev præget af helt ekstraordinære præstationer af nogle helt ekstraordinære stjerner. Hvem fik sit gennembrud i året der gik, hvem var årets danske rytter, hvem floppede i løbet af 2024 og hvem vinder Veloropa d'Or - og ikke mindst quizzen? Denne episode af Veloropa Podcast præsenteres af måltidskasser fra Hello Fresh (brug koden cykelsport på hellofresh.dk), kosttilskuddet Aioss (brug rabatkoden veloropa på aioss.dk) samt elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Vi kigger på hvordan de 18 World Tour-hold har klaret sig på transfermarkedet forud for 2025-sæsonen. Og så giver vi de danske World Tour og ProTeam-ryttere karakter for deres 2024-sæson. Og sidst men ikke mindst, så inviterer vi alle vores dejlige støtter på 10er.dk til live-podcast med awardshow og julehygge med rabat hos Service Course i Kokkedal den 12. december. Veloropa Podcast er præsenteret af Hello Fresh (brug koden cykelsport på hellofresh.dk) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Tour de France-ruten 2025 er offentliggjort og vi har talt med vores senior-rutekorrespondent Kasper Ankjærgaard, som deler sine første tanker om ruten og muligheden for, at Jonas Vingegaard kan lave en Giro-Tour-double. Vi har også interviews med to af de danske guldvindere fra bane-VM i Ballerup, vi kigger på de danske World Tour-transfers og så får du en liste over historiens bedste Tour-ryttere. Veloropa Podcast præsenteres af Hello Fresh (brug koden cykelsport på hellofresh.dk) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Det blev noget af en medaljehøst til de danske bane-ryttere ved VM i Ballerup Super Arena. Syv medaljer i alt, heraf fire af guld og to dobbelte guldvindere i skikkelse af Tobias Aagaard og Julie Leth, der ligesom Michael Mørkøv kørte sit sidste VM. Magnus Cort snuppede det sidste europæiske løb, da han vandt Veneto Classic og dermed kom bornholmeren op på 31 sejre i karrieren. Fem mindre end Jonas Vingegaard, der nu rygtes til Giroen i 2025. Veloropa Podcast præsenteres af Hello Fresh (brug koden cykelsport på hellofresh.dk) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Tadej Pogacar viste sig helt så suveræn som ventet og tog sin fjerde sejr i træk i Lombardiet Rundt. Ineos-mandskabet er til gengæld ved at være en skygge af sig selv og droppede stjernen Tom Pidcock kort før start. Er det begyndelsen på enden for Ineos/Sky-regimet? VM i banecykling begynder onsdag i Ballerup Super Arena. Michael Mørkøv tager afsked på højeste niveau og vi gennemgår de mange danske medaljechancer - og har et dugfriskt interview med Frederik Rodenberg, der får comeback på 4.000 meter-holdet. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med AIOSS (brug koden veloropa på aioss.dk) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Årets sidste monument står for døren. Tadej Pogacar er kæmpefavorit efter en vild sæson, hvor mange mener, han er i færd med at ødelægge cykelsporten - eller i hvert fald trække spændingen ud af de cykelløb, han stiller op i. Kasper Asgreen starter et nyt eventyr hos EF efter vinterpausen, mens Tobias Lund tog sin sjette sejr i år i Kroatien og Mathieu van der Poel sin ottende VM-titel. Denne gang i gravel. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med Hello Fresh (brug koden cykelsport på hellofresh.dk) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Årets sidste monument står for døren. Tadej Pogacar er kæmpefavorit efter en vild sæson, hvor mange mener, han er i færd med at ødelægge cykelsporten - eller i hvert fald trække spændingen ud af de cykelløb, han stiller op i. Kasper Asgreen starter et nyt eventyr hos EF efter vinterpausen, mens Tobias Lund tog sin sjette sejr i år i Kroatien og Mathieu van der Poel sin ottende VM-titel. Denne gang i gravel. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med Hello Fresh (brug koden cykelsport på hellofresh.dk) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Tadej Pogacar kører for første gang i VM-trøjen i weekenden, hvor han stiller til start i Giro dell'Emilia. Vi har optakt til både Emilia og Paris-Tours. Hør også om verdensmesterens specielle fueling-kommunikations-strategi og så følger vi op på sidste uges Breaking News om den nye danske landstræner. Veloropa Podcast præsenteres af det danske kosttilskud Aioss (brug koden veloropa på aioss.dk) og elekttronikkæden Power (avis.power.dk)
Tadej Pogacar satte søndag nye standarder for udbrud langt udefra og tangerede Eddy Merckx' bedste sæsoner, som den første rytter siden kannibalen. Med mere end 100 km igen af VM-linjeløbet i Zürich, sagde Pogacar bye-bye til de øvrige store navne. Så store resultater skaber i cykelsporten også spekulationer om vidunderbarn kontra for-godt-til-at-være sandt. Den diskussion tager vi også, ligesom vi vurderer den samlede danske VM-indsats og Elming har breaking news om en potentiel ny landstræner. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med kosttilskuddet Aioss (brug koden veloropa på aioss.dk) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
I weekenden køres der VM linjeløb for herrer og damer i Zürich. Vi varmer op med et kig på danskerne, favoritterne, ruten og selvfølgelig en dugfrisk Power Ranking. VM har indtil videre ikke været nogen succes for Danmark, hvor specielt Albert Philipsens styrt i juniorernes finale, var en sikker medalje, der bogstavelig talt røg i svinget. Veloropa Podcast præsenteres af Hello Fresh (benyt koden hellovelo på hellofresh.dk og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Remco Evenepoel er nu forsvarende olympisk mester og verdensmester i enkeltstart efter en kneben sejr over Filippo Ganna på en guldcykel med visse startproblemer. Mads P vandt sin sejr nummer 46 i Luxembourg Rundt, hvor Mattias Skjelmose styrtede, men meldes klar til VM. Og så blev Simon Andreassen verdensmester på maraton-distancen i MTB. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med kosttilskuddet Aioss (brug koden veloropa på aioss.dk) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Danmark kørte egentlig et flot, offensivt EM, men måtte se belgierne løbe med sejren, da Tim Merlier lidt overraskende vandt foran Olav Kooij. Tadej Pogacar fik comeback efter Tour de France og sejrede for anden gang i Montreal, mens Michael Matthews fik sin tredje sejr i Quebec. Onsdag starter Luxembourg Rundt, hvor danskerne traditionelt gør det godt, men kan nogen fravriste formstærke Marc Hirschi sejren? Veloropa Podcast præsenteres af Aioss (brug koden veloropa på aioss.dk) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
EM står for døren, ja faktisk er enkeltstarterne allerede kørt med sejre til Affini og Kopecky, og i weekenden gælder det så linjeløbene, hvor Mads P nok er det bedste bud på en medalje. Tadej Pogacar får comeback i de benhårde World Tour-løb i Canada og så siger rygtet, at Jonas Vingegaard lurer på at køre Giro d'Italia næste år. Veloropa Podcast præsenteres af Aioss (brug koden veloropa på aioss.dk) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Vuelta Espana er slut. Primoz Roglic vandt samlet, Ben O'Connor bevarede sin podieplads og Mattias Skjelmose sikrede sig både ungdomstrøjen og en plads i top-5. Vi kigger tilbage på en afvekslende Grand Tour med flere gennembrud, dobbeltsejre til Mr. Dunbar og omsider en enkeltstartssejr til Stefan Küng. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med Hello Fresh (brug koden hellovelo på hellofresh.dk) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Mattias Skjelmose nærmer sig den hvide ungdomstrøje i Vueltaen, hvor Ben O'Connor efterhånden har sat hele sit store forspring overstyr til Primoz Roglic. Pablo Castrillo har fået sit helt store gennembrud for det lille Kern-Pharma mandskab og har nu to Vuelta-bjergetaper på sin palmares i en alder af blot 23 år. Tim Wellens vandt Renewi Tour for fjerde gang i karrieren, mens Søren Kragh skifter til Lidl-Trek. Veloropa Podcast præsenteres af Factormeals (Gå ind på factormeals.dk/veloropa40 og brug koden veloropa40) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Vuelta a Espana er gået hen og blevet et rent cowboyder-løb, hvor først Ben O'Connor og derefter Adam Yates og Richard Carapaz har forsøgt at kuppe sig ind i klassementet, der nu er helt åbent inden de sidste to uger af løbet. Mads P vandt to etaper og den samlede sejr i Tyskland Rundt og nærmer sig dermed Rolf Sørensens danske rekord på 51 sejre. Vi kigger frem mod de kommende etaper i Vueltaen og det stærkt besatte Renewi Tour, der starter onsdag med blandt andet Mathieu van der Poel på startlisten. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med Aioss (brug koden veloropa på aioss.dk) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Fire danske sejre er det blevet til siden sidst, de to af dem af Tobias Lund Andresen, som endda gøglerfejrede en tredje sejr. Jonas Vingegaard strøg til tops i Polen, mens U/23-europamester Henrik Pedersen er i spidsen for ungdommens Tour de France, Tour de l'Avenir efter sejr på mandagens etape. I Vuelta a Espana har Primoz Roglic taget kontrollen med en sejr på den første bjergetape, efter overraskelsen Lennert van Eetvelt gøglerfejrede for tidligt... Veloropa Podcast præsenteres af Hello Fresh (brug koden Hellovelo på hellofresh.dk) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Magnus Cort vandt på Kiddesvej, men måtte lige nøjagtigt se Arnaud De Lie snuppe førertrøjen i PostNord Danmark Rundt, som nu ser ud til at blive afgjort på bonussekunder på de tre resterende etaper. Lørdag starter Vuelta a Espana i et supermarked i Portugal. Vi kigger på favoritterne, ruten, danskerne, sprinterne og ryttere du måske skal holde et ekstra vågent øje med i årets sidste Grand Tour. Der var også dramatik i kvindernes Tour de France og så forsvarede Jonas Vingegaard sin gule førertrøje i Polen Rundt. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Traditionen tro kigger vi på favoritter, danskere, sprintere, enkeltstartsspecialister og luringer til Vueltaspillet på holdet.dk. Få inspiration til hvem du skal have med på netop dit hold og hvordan du taktisk kommer bedst fra start, når årets Vuelta starter i Portugal på lørdag. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med Holdet.dk
Magnus Cort kom i den grad tilbage på sejrskurs, da han snuppede både sidste etape og den samlede sejr i Arctic Race of Norway. Til gengæld blev det kun til en enkelt medalje ved OL, nemlig en bronze til Michael Mørkøv og Niklas Larsen i parløb. Vi samler op på hele den danske OL-indsats. Og så kigger vi frem mod denne uges PostNord Danmark Rundt, hvor Cort er blandt favoritterne til den samlede sejr. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med Hello Fresh (benyt koden Hellovelo på hellofresh.dk) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Landevejsløbene ved OL blev en stor dansk skuffelse. Mikkel Bjergs 10. plads på herrernes enkeltstart viste sig at blive den bedste danske placering for både damer og herrer på de parisiske landeveje. Uheldige punkteringer, tvivlsom taktik og et stærkt belgisk mandskab kom i vejen for Mads P's gulddrømme i linjeløbet, hvor Remco Evenepoel tog sin anden guldmedalje efter også at have vundet enkeltstarten. I næste uge gælder det så medaljejagt på banen og her har Danmark gode chancer for at tage lidt metal med hjem fra den franske hovedstad - både når det gælder herrer og damer. Vi har talt med to af de danske medaljehåb, Rasmus Lund og Niklas Larsen. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med elektronikkæden Power (avis.power.dk) og sommerhusudlejning fra Novasol (novasol.dk/husejere)
Touren er slut. Tadej Pogacar generobrede tronen fra Jonas Vingegaard og Remco Evenepoel ramte podiet i sin første Tour de France. Vi samler op på weekendens afgørende etaper, der er interviews med fem af de danske Tour-ryttere, vi kigger på overraskelser, skuffelser, giver danskerne karakterer og sætter både Pogacar og duellen mellem Pogacar og Vingegaard i historisk perspektiv. Og så kigger vi også frem mod OL-linjeløbet den 3. august, som Tadej Pogacar netop har meldt afbud til. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med Continental dæk (continental-tires.com/dk), Hello Fresh (brug koden HF Veloropa på hellofresh.dk) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Der søges mange steder efter en forklaring på, hvordan Tadej Pogacar har kunnet forbedre sine præstationer med 10% i bjergene i dette års Tour de France. Blandt de mere kuriøse indslag på de sociale medier finder vi "Mou", der påstår at have adgang til Pogacars træningsfiler og indgående kendskab til hans metoder. En anden historie, der kom op til overfladen efter Pyrenæerne, er om inhalering af kulilte kan have magiske indvirkninger på en cykelrytters præstationer? På landevejen fik udbryderne lov at lege lidt med i denne uge, hvilket resulterede i sejre til så forskellige ryttere som Richard Carapaz og Victor Campenaerts. Og så har Elming og Djurhuus været en tur i det franske for at følge 17. etape - vi kigger desuden frem mod de afsluttende bjergslag og enkeltstarten i Nice. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med Continental dæk (continental-tires.com/dk/da/), Novasol sommerhusudlejning (novasol.dk/husejere) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Det ikke som vi danskere havde håbet, da Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar udkæmpede endnu et slag i Pyrenærne i weekenden. Sloveneren tog begge stik hjem med to etapesejre og har nu mere end tre minutter ned til sin danske rival inden den tredje og sidste uge af Tour de France. Men hvad skal Vingegaard så gøre for at stoppe Pogacar i Alperne? Vel at mærke en Pogacar, der på Plateau de Beille slog Marco Pantanis rekord fra 1998 med mere end tre minutter og satte en helt ny standard for præstationer i de høje bjerge. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med Continental dæk (continental-tires.com/dk), Novasol (novasol.dk/husejere) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Jonas Vingegaard præsterede en af de vildeste danske afslutninger nogensinde på en Tour de France-etape, da han onsdag vandt 11. etape af årets Tour en halv hjulbredde foran ærkerivalen Tadej Pogacar, som ellers havde efterladt danskeren distanceret på den værste af finalestigningerne. Vi taler om sejren og om hvilke perspektiver den giver for resten af årets Tour de France, hvor rytterne i weekenden bevæger sig ind i Pyrenæerne. Desværre måtte vi også sige farvel til endnu to danskere; Michael Mørkøv og - efter udsendelsen var optaget - Søren Kragh Andersen. Dermed er blot fire af de otte startende danskere stadig med i Touren. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med Continental dæk (continental-tires.com/dk), måltidskasser fra Hello Fresh (brug koden HF Veloropa på hellofresh.dk) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Søndagens grusetape blev nok højdepunktet for mange fans og TV-seere i en i øvrigt dramatisk og afvekslende første uge af Tour de France. Men der var delte meninger om både etapens berettigelse og om taktikken undervejs. Mads P måtte desværre udgå af Touren efter sit styrt - og så endda i lørdags på Mads P-dag, der i stedet blev præget af et langt soloudbrud af Jonas Abrahamsen og en ny etapesejr til Biniam Girmay. Vi kommer også ind på Michael Mørkøvs netop annoncerede karrierestop og en ung nordmands tragiske dødsfald i Østrig Rundt. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med Continental dæk (continental-tires.com/dk), sommerhusudlejning fra Novasol (novasol.dk/husejere) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
En historisk Tour er i disse dage ved at udspille sig for øjnene af os. Onsdag blev en af de helt store rekorder slået, da Sir Mark Cavendish minsandten vandt sin 35. etapesejr i Tour de France og dermed overgik selveste Eddy Merckx. Mens Cavendish jublede over sin rekord, lå Mads P ude i banden efter at være styrtet på 5. etape. Danskeren forsøger dog at kæmpe sig tilbage, efter han - undskyld udtrykket - var snublende nær en erobring af den grønne pointtrøje. På bjergetapen over Galibier satte Tadej Pogacar med et angreb tæt på toppen Jonas Vingegaard under pres på nedkørslen og lagde til slut 50 sekunders afstand til danskeren i klassementet inden fredagens spændende enkeltstart i Bourgogne. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med Continental (continental-tires.com/dk), Hello Fresh (hellofresh.dk - brug koden HF Veloropa) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Det har været en Tour-åbning ud over det sædvanlige. Første gang det store franske etapeløb starter i Italien, vinder to forskellige franskmænd de to første etaper, hvilket ikke er sket siden 1961. Jonas Vingegaard besvarede alle Pogacars italienske angreb og er indtil videre i kontrol, trods en bøvlet optakt. Bøvlet blev det for alvor for Casper P, der på dagens sprinteretape styrtede og brækkede kravebenet. Til gengæld er der jubel i Ecuador, da Richard Carapaz sikrede sydamerikanerne den første gule trøje i nationens historie. Første Tour-etapesejr i Eritreas historie blev det også til, da Biniam Girmay overraskende vandt den første sprinteretape efter et styrt i finalen. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med Continental dæk (continental-tires.com/dk), Novasol sommerhusudlejning (novasol.dk/husejere) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Vi har sendt Stefan til fodbold i Tyskland og inviteret Kasper Ankjærgaard i studiet til årets Tour de France-optakt. Vi gennemgår samtlige 21 hold, danskerne, favoritterne og sammenligner Pogacar, Vingegaard og deres hjælperyttere. Desuden får du interviews med Magnus Cort, Casper P og Michael Mørkøv. Veloropa Podcast præsenteres af Continental dæk (continental-tires.com/dk), Novasol (novasol.dk/husejere) og Power (avis.power.dk)
Traditionen tro kigger vi på favoritter, klatrere, puncheurs, sprintere, enkeltstartsspecialister og luringer til Tourspillet på holdet.dk. Få inspiration til hvem du skal have med på netop dit hold og hvordan du taktisk kommer bedst fra start, set i lyset af årets lidt specielle åbning på Tour de France. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med holdet.dk
Det blev en særdeles dramatisk DM-enkeltstart, hvor Johan Price-Pejtersen troede han havde vundet med 1,9 sek til Matttias Skjelmose. Men juryen diskvalificerede ham, fordi han havde kørt på en cykelsti undervejs. Knap så dramatisk blev linjeløbet, men overraskelsen kom i form af unge Rasmus Søjberg, der snød flere store navne på den flade rute i Herning. Vi ser også på hvilke danskere der er udtaget til Tour de France og på de øvrige nationale mesterskaber. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med Continental dæk (continental-tires.com/dk/da/), Novasol (novasol.dk/husejere) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Du skal naturligvis ikke snydes for den efterhånden traditionelle Tour-rute special med Veloropas helt egen senior rutekorrespondent og holdlæge, Kasper Ankjærgaard, der som altid gennemgår samtlige 21 etaper i årets Tour de France i detaljer - ud fra ren hukommelse, uden noter eller andre hjælpemidler. Du kan også høre interview med Michael Mørkøv, der sætter ord på sin kaptajn Mark Cavendish' og egne ambitioner om at køre Sir Mark frem til den historiske sejr nummer 35. Og så får du også Plesners bud på, hvilke danskere vi kan forvente at se i dette års Tour. Veloropa Podcast er præsenteret af Continental dæk (continental-tires.com/dk/da/), Hello Fresh (hellofresh.dk) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)
Søndag køres DM på landevej, vi varmer op til løbet og kigger på ruten i Herning, favoritterne og outsiderne. Schweiz Rundt bød på både op- og nedtur for Mattias Skjelmose, som dog kunne rejse hjem med såvel ungdomstrøje som podieplads i et benhårdt etapeløb. Danmark har til gengæld fået sit helt eget endags World Tour-løb kaldet Copenhagen Sprint, der får premiere næste år. Vi var med til pressemødet, hvor ruten blev offentliggjort. Veloropa Podcast er præsenteret i samarbejde med Power (avis.power.dk) og Novasol (novasol.dk/husejere)
Primoz Roglic vandt Dauphiné, men gik ned på den sidste etape. Hans form er bedre end Remcos her kort før Touren, men har de to overhovedet en chance mod Tadej Pogacar - og hvad med Jonas Vingegaard og hans vingeskudte Visma-hold? Vi analyserer Dauphiné og de første par etaper af Schweiz Rundt og følger naturligvis også op på de seneste danske sejre. Veloropa Podcast er præsenteret af Hello Fresh (hellofresh.dk) og Power (avis.power.dk)
Mads P og Magnus Cort åbnede Dauphiné med sejre og både gule og grønne trøjer. Men så kom en glad canadier på tværs og på onsdagens enkeltstart satte Remco Evenepoel sine klassementskonkurrenter på plads. Men kan belgieren også følge med, når feltet rammer de store bjerge i weekenden? Og hvordan ser fremtiden ud for Primoz Roglic, der var mere end et halvt minut efter Remco på enkeltstarten? Vi har også optakt til Schweiz Rundt, hvor Mattias Skjelmose skal forsøge at gentage sin sejr fra sidste år - men hvor mange stjerner får han af Plesner? Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med Novasol (novasol.dk/husejere) og Power (avis.power.dk)
Søndag starter opvarmningen til Tour de France for alvor. Jonas Vingegaard forsvarer ikke sin sejr fra sidste år i Dauphiné, fordi han stadig genoptræner efter det voldsomme styrt i Baskerlandet. Men den dobbelte danske Tour-vinder er nu taget på højdetræningslejr i Tignes. Vi kigger på hvem der så er favoritter i Dauphiné og også på en fantastisk dansk start i Fredsløbet, hvor Morten Nørtoft i dag vandt 1. etape og Simon Dalby er blandet favoritterne til den samlede sejr. Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med Power (avis.power.dk) og Novasol (novasol.dk/husejere)
Tadej Pogacar fik sin ventede og suveræne Giro-sejr. Men hvordan placerer det ham i historien over Grand Tour-ryttere og ryttere i det hele taget? Og hvordan klarede de fem danskere sig? Kom Mikkel Bjerg eller Michael Valgren tættere på en OL-plads? Veloropa Podcast præsenteres af Continental dæk (vind en rejse til Tour de France continental-tourdefrance.com/dk), Novasol (få vin, dyner og puder til dit sommerhus novasol.dk/husejere) og Power (spar masser af penge på en espressomaskine avis.power.dk)