Podcast om kærlighed, parforhold, singleliv og sexologi. Hvad siger forskningen, hvad virker, og hvorfor er det nogen gange bare SÅ svært alligevel? Her er det moderne parforholdspleje, der er i centrum. Din vært er parterapeut og sexolog Maj Wismann.
Episode nr. 233 – Selvværd og selvudvikling. Episode med gæst: Rikke Stokland – Selvværdscoach, forfatter, foredragsholder mm.Velkommen til denne sær-episode, hvor jeg, Maj Wismann, har inviteret Rikke Stokland med i studiet. Vi taler bl.a. om, at vi mennesker har så pokkers meget brug for hinanden, og særligt til at bygge os selv og hinanden op. Selvom mange af os er vokset op i troen på, at ”vi skal klare os selv,” slår vi begge et slag for at ”gu´ skal vi da ej!” – For hvad vil det egentligt sige at være et stærkt menneske, når vi vokser, næres og trives i sunde og opbyggende relationer. Er det så at være alene eller at lade andre få indflydelse? Ikke noget solo-ræs her. Vi taler om at elske sig selv og den frygtelige kliche, det er blevet i vores selvudviklings-kultur – og hvad hulan, det egentligt betyder i praksis! Vi dykker også ned i den helt fantastiske færdighed, som vi alle har brug for i parforholdet, nemlig evnen til at holde kommunikations-linjen åben til vores partner, og vi vil godt løfte sløret for, at selvom sætningen ”Jeg synes, du er en idiot” starter med ”Jeg,” så er det ikke dét, der menes, når man taler om at blive dygtig til at beskrive sig selv og sine egne følelser og banehalvdel i kommunikationen med vores partner. Vi når også et enkelt lytterspørgsmål, nemlig, hvordan bliver man bedre til at glide af på andre menneskers projektioner og negative tolkninger og intentioner. https://www.rikkestokland.dk/ https://websexolog.dk/
I denne episode går vi ombord i et brevkassespørgsmål. Nemlig, hvad stiller man op, hvis man fårinformationer om, at ens nye kæreste har været begge sine tidligere kærester utro. Hvordan passer man påsig selv i det? Hvordan får man skabt tillid? Og hvad hvis man ikke får mistilliden banket ned? Lyt med på perspektiver og spørgsmål til refleksion, når vi går i dybden svarene på spørgsmålet: "Kære Maj Jeg er ivildrede, og mine følelser er flosset. - Jeg har mødt en mand, som har været sine 2 tidligere kærester utro. Han siger jeg er kvinden i hans liv, og at jeg er det bedste der er sket ham, han vil gerne have at vi flyttersammen. Jeg er så meget i tvivl om jeg kan have 100% tillid til ham. Jeg har det virkelig dårligt, for jeg erglad for ham, men på den anden side er jeg så bange for, at blive såret. Hvad skal jeg gøre. Vh en frustreret kvinde." Bog: ”Men Hvorfor – Fortællinger fra de utro og fakta om utroskab” – husk, den kan lånes (ogsåsom lydbog) på e-reolen, der er bibliotekernes svar på at gå på biblioteket online https://www.saxo.com/dk/men-hvorfor_maj-wismann_haeftet_9788771716344 Tidligere episoder om utroskab (her i Apple - men kan lyttes til på alle podcast apps: Hvor mange detaljer skal man have efter utroskab? https://podcasts.apple.com/dk/podcast/hvor-mange-detaljer-skal-man-have-efter-utroskab/id1506942353?i=1000596965075 Jeg tiltrækkes af utroskab men vil ikke være utro https://podcasts.apple.com/dk/podcast/jeg-tiltr%C3%A6kkes-af-utroskab-men-vil-ikke-v%C3%A6re-utro/id1506942353?i=1000556344096 Hvorfor rammer utroskab så hårdt? https://podcasts.apple.com/dk/podcast/parterapi-efter-utroskab-og-hvorfor-rammer-utroskab/id1506942353?i=1000539217171
Dette er en særepisode, hvor Maj Wismann er i samtale med Jon Kjær Nielsen om samtidens tendenser. Jon er en af Danmarks mest efterspurgte foredragsholdere indenfor emnerne arbejdsglæde, trivsel, forandringer og ledelse. Ved siden af foredragene leverer han ledelsesrådgivning og længerevarende projekter med fokus på et løft i trivsel og resultater. Alt hans arbejde er målrettet at udvikle virksomhedens kultur og skabe arbejdsglæde og engagement. I anledningen af den kommende konference “Arbejdslivet i forandring” mødtes Jon med Maj. Det er en samtale om tendenser. Der bliver talt om: Mindre skyld og skam – en positiv effekt ved sociale medier. Glæden ved at finde økonomisk ro, i en vanvittig tid.At forstå hinanden, i stedet for blot at forsvare egne standpunkter. Hvordan vi konstant er distraheret, af sociale medier, emails og anden teknologi. Hvordan mange er nået til et “nok er nok!” punkt…. på datingmarkedet, på jobbet, i parforholdet. Denne episode er oprindeligt blevet til på Jon Kjær Nielsens Youtubekanal og podcast. Se Jon Kjær Nielsens podcast her: https://jon.dk/revolutjon/ Eller YouTube kanal: https://www.youtube.com/watch?v=72J0xCwEAHI Vi taler om årets arbejdslivskonference. Det er på Mariott den 19. april 2023. Temaet er arbejdslivet i forandring. Mere, og billetsalg, her: https://www.arbejdslivskonference.dk
Maj Wismann har fået spørgsmål om, hvordan man finder ro i en urolig verden. Hun har selv mærket uroen og har redskaber til at klare sig igennem. Dette er en personlig episode. I denne episode dykker hun ned i sine 3 favoritter: 1. Fri-tid til restitution – tid, hvor jeg ikke SKAL noget. 2. Nok og ordentlig søvn (min kryptonit) 3. Mental ro – Distance til bekymringstankerne . Kropslig ro – Motion og bevægelse. Økonomisk ro. Åbent spørgsmål: Er der nogle ting, der er blevet mere vigtige for dig, siden marts 2020? https://websexolog.dk/podcast/
Hvor mange detaljer skal man have efter utroskab? Hvor mange detaljer skal man have efter utroskab? Et spørgsmål, der igen og igen popper op i Maj Wismanns brevkasser, på sociale medier og i hendes praksis. I jo større detalje grad man får indsigt i utroskabhedens detaljer, jo sværere kan det være at bearbejde og jo længere tid kan bearbejdningen tage. Men… SKAL man ikke vide, for at kunne forholde sig? Jo, det skal man. Spørgsmålet er ikke, om man skal vide – spørgsmålet er om det har et formål at man kender til hver enkelt lille detalje. Det er emnet i dagens episode, hvor vi taler PTSD-symptomer, hvor lang tid det tager at komme oven på utroskab og meget, meget mere. Se også: Min anonyme online workshop ”Utroskab kom videre – Sammen eller hver for sig” https://websexolog.dk/utroskab-kom-videre/ Find ”Når utroskaben rammer” e-bogen her: https://websexolog.dk/gratis/
Maj Wismann har været i brevkassen og fået spørgsmål fra Dennis, der er dybt ulykke. Alt han ønsker sig er et monogamt forhold, men... Sådan har han kæreste det ikke. Hun har brug for bekræftelse fra andre mænd, og det er sådan hun er. Hvad skal han stille op, når han elsker hende og bliver mere og mere ulykkelig, for hver episode med tillidsbrud han opdager? Se også: Nyforelsket – Starter op mandag den 12. september https://websexolog.dk/nyforelsket/ Download online foredrag om ”Kærlighedens 5 sprog” - https://websexolog.dk/kaerlighedens-5-sprog/ Kærlige råd fra en ven https://www.saxo.com/dk/kaerlige-raad-fra-en-ven_maj-wismann_haeftet_9788771715354
Der skal to til tango – eller skal der? Nej, mener Maj Wismann og går i denne episode i struben på en af de mest sejlivede myter om parforhold. Nemlig at man altid er to om at lave et dårligt parforhold. Men hvad kendetegner et dårligt parforhold, som ellers plejer at være godt – og hvad pokker stiller man så op? Læs mere: Nyforelsket – Starter op mandag den 12. september https://websexolog.dk/nyforelsket/ Download online foredrag om ”Kærlighedens 5 sprog” - https://websexolog.dk/kaerlighedens-5-sprog/
Strategien her er SÅ spændende at arbejde med! Det handler om at få fat i "det vigtige" for dig, for mig og for OS. Det handler om at arbejde hen imod en drøm. Og at støtte hinanden i det, der er vigtigt for hinanden, men dælme også vigtigt for "os." Maj Wismann deler om strategien i denne podcast episode. Læs også Klub Kærlighed https://websexolog.dk/vip/
Strategien her er yderst interessant. For vi oplever ALLE de her problematikker. Det er de her temaer, emner, kategorier (kært barn har mange navne), hvor I bare aldrig finder et fælles fodfæste som par, og det hele går i hårdknude. Maj Wismann guider til, hvad vi kan gøre med den problematik. Se også Klub Kærlighed https://websexolog.dk/vip/
Her er strategi 5 for dig, der ønsker et velfungerende parforhold. Vi har alle har færdighederne til at løse de problemer, der kan løses, vi kommer til at glemme det engang imellem. Maj Wismann råder dig til at: Beskrive hvad problematikken GØR ved dig Beskrive HVAD problemet er på en måde, som du ville beskrive det over for chefen på en konstruktiv måde: "Problemet for mig er, at..." Være nysgerrig og undersøgende omkring din partners oplevelse af problemet Huske på, at din partner ikke er din fjende... Men en du samarbejder med. Se også: Klub Kærlighed https://websexolog.dk/vip/ Parplan 2022 https://websexolog.dk/parplan/
Denne 4. strategi i Maj Wismanns sommerserie handler om, at du begynder at se på, om der mon "er nogle steder," hvor man kommer til at "overrule" din partner. Det er langt fra altid bevidst, og ofte foregår det her faktisk helt på auto-pilot og ganske ubevidst langt hen af vejen. Men det skaber konflikter - både indre og ydre konflikter, fortæller Maj Wismann. Når det her er i spil i parterapien, så arbejder man benhårdt med at undersøge og kortlægge, hvilke historier der mon "ligger neden under" disse måder at være på. Se også: Klub Kærlighed https://websexolog.dk/vip/ Parplan 22 https://websexolog.dk/parplan/
Strategien her er en af de mest oversete og absolut nemmeste strategier, hvor man kan arbejde med sit parforhold. Og få hurtige resultater. Det her er en af de strategier, som man KUN har opdaget ved netop at observere de her par i laboratorie-lejligheden og så følge op på observationerne i årevis. Det er bitte-små bevægelser i hverdagen, som frygtelig nemt kan overses. Klub Kærlighed (tilbud juli 22) https://websexolog.dk/vip/
Strategi 2 handler om på daglig basis at sørge for, at ens partner slet ikke er i tvivl om, at man er glad for at have vedkommende i sit liv. Hvis ikke vi siger tingene højt, jamen så ANER vores partner intet om, hvor meget vi betyder for ham eller hende, hvilket ofte resulterer i en helt grundlæggende usikkerhed, der ligger og lurer under overfladen og som nemt antændes og stikker i flammer - og SÅ har vi balladen! Maj Wismann fortæller, at jo bedre vi er til at anerkende, værdsætte, vise vores respekt, vores taknemmelighed og ikke mindst vores beundring over vores partner og de ting han eller hun gør - jo nemmere er det at føle os trygge og "sikre" i vores parforhold & bevare den tætte følelsesmæssige forbindelse igennem livet. Klub Kærlighed tilbud (juli 2022) https://websexolog.dk/vip/
Denne strategi, som Maj Wismann deler med dig, handler om, at kende hinanden godt og hele tiden udvide dette kendtskab. Jo mere vi ved, jo bedre kan vi stå igennem livets udfordringer. Det er dét, man kalder et kærligheds-landkort. Det betyder, at man har kognitivt rum - altså forestil dig en lille lager-enhed i dit hoved - hvor du samler informationer om din partner. F.eks. om din partners: Oplevelser, interesser, yndlingsting i hverdagen Betydningsfulde øjeblikke i livet Bekymringer og glæder fremadrettet Følelser, tanker og overbevisninger Venner & bekendtskaber Oplevelser tidligere i livet, der har sat ar og mén (Og meget, MEGET mere). Klub Kærlighed tilbud (juli 2022) https://websexolog.dk/vip/
De næste episoder vil Maj Wismann tage dig med på en rejse ind i den forskningsbaserede parterapi. Du vil få et indblik i, hvad de 7 strategier går ud på, som de stærke, velfungerende og langtidsholdbare parforhold er RET gode til at praktisere. Hun vil præsentere dem for dig på en måde, så du og I kan omsætte det til hverdagspraksis. De 7 strategier vil vise dig, hvad glade og stabile par gør mere af - end de knap så glade og knap så stabile par. Klub Kærlighed https://websexolog.dk/vip/
I denne episode dykker vi ned i endnu et ønske-tema, nemlig når lysten driller efter baby og barsel. Jeg, Maj Wismann, læser artikel op, der fortæller om tre af de store årsager til at miste lysten i den periode og pointerer vigtigheden af at kende forskellen på mistet lyst generelt og mistet lyst til partneren. Lytterne byder ind med mere end 25 oplevelser af, hvad der skete med deres og partnerens lyst i den periode. Sexlyst workshop: https://websexolog.dk/fa-sexlysten-tilbage/ https://websexolog.dk/vip/
I denne episode dykker vi endnu mere ned i plus-kontoen og minus-kontoen. Jeg læser klummen ”Du kan sætte ind og trække ud – hvad vælger du?” op – og så har jeg samlet mere end 50 forslag fra lytterne ind. Vi mennesker har det nemlig med at glemme at adfærd kan have konsekvenser, når det handler om de små dagligdagsting. Helt konkrete og lavpraktiske hverdagsagtige plus- og minus-point. Bog ”Kærlige råd fra en ven” https://dreamlitt.com/vare/kaerlige-raad-fra-en-ven-66-af-maj-wismanns-bedste-klummer/ De fem kærlighedssprog https://websexolog.dk/kaerlighedens-5-sprog/
I denne episode dykker vi ned i overbevisningen om, at vi skal lave store ændringer for at få hurtige resultater, når noget føles smertefuldt. Jeg læser den lille klumme ”Små skridt til store forandringer op” og gennemgår 19 små ændringer som lytterne har lavet, og som har betydet en stort på den lange bane. Vi mennesker har det nemlig med at undervurderer de små skridt på den lange bane og overvurderer de store skridt på den korte bane. Se også: Online kursus til 0,- ”De 4 skænderi-strategier, du for alt i verden vil undgå”: https://shop.majwismann.dk/page/248745 Praktisk Parterapi Grundforløb kører juni-december: https://majwismann.dk/praktisk-parterapi-basis/
Kritik fra A-Z. Hvad er kritik i parforholdet, og hvad er formålet? Hvorfor giver det så ofte konflikter, og hvad kan vi gøre i stedet? I denne episode får du en lyn-gennemgang af kritikkens væsen. Lyt. Se indad. Skab små ændringer. Og mærk forskellen. Ikke i dag, men på den lange bane. Mere: Online kursus til 0,- ”De 4 skænderi-strategier, du for alt i verden vil undgå”: https://shop.majwismann.dk/page/248745 Sexlyst workshoppen: https://websexolog.dk/fa-sexlysten-tilbage/
Jeg har fået et spørgsmål fra en trofast lytter, nemlig: ”Hej Maj - Kunne du ikke snakke om, hvordan det er at være den der ved mest om relationer i dit eget parforhold? Hvordan har du fx introduceret diverse koncepter ind i dit eget parforhold uden at det bliver belærende eller overvældende for ham?” Med udgangspunkt i spørgsmålene, kan du derfor hører mig dykke ned i mit eget ”mind-set” omkring parterapi, at få hjælp ”udefra” og hvad det handler om, når noget bliver svært i parforholdet. Spørgsmålet bruges også som springbræt til at se på, hvordan I kommer i gang med at arbejde med jeres unikke parforhold. Jeg ser på 5 helt konkrete ”to-do” og 3 ”not-to-do” – hvis man ønsker at skrue op for alt det dejlige, man måske går og savner. Læs også ”De tre P´er, der får lysten til at løbe skrigende væk”: https://shop.majwismann.dk/page/235834 Sexlyst workshoppen https://websexolog.dk/fa-sexlysten-tilbage/
I denne episode dykker vi ned i begrebet ”Åbne parforhold” – og lytterne har stillet spørgsmål, som besvares. Åbne parforhold er meget mere nuancerede og komplekse og er i den grad et spørgsmål om gradbøjning også. For hvad vil det i det hele taget sige at være i et åbent parforhold? Og er det egentlig en usund relation? Går det ikke altid galt? Og hvad stiller man op, hvis man er nysgerrig og gerne vil vide mere? Du finder også anbefalinger til bøger, tv-udsendelser og parterapeuter, der har specialiseret sig i at arbejde med åbne parforhold. Spørgsmålet, jeg dykker ned i er: "Hej Maj. Jeg følger din profil af og til og kan rigtig godt lide dine oplæg. Jeg tænkte dog på om du kunne dele noget ift. åbne forhold generelt? Kunne være fedt at høre nogle flere perspektiver til hvordan man håndtere dette!" Praksis Parterapi Grundforløb: https://majwismann.dk/praktisk-parterapi-basis/ Nyforelsket: https://websexolog.dk/nyforelsket/
Maj Wismann har fået et spørgsmål omkring utroskab og microcheating. Hvad hulen stiller man op, hvis man tiltrækkes af det, men ikke har lyst til at gå ned ad den vej? Skal man bare tage sig sammen? Eller skal man gå i terapi? SKAL man overhovedet noget, eller handler det mere om, hvad man gerne vil med sig selv og med sit parforhold og med sit liv? Jeg slår et slag for, at vi skal tale endnu mere om utroskab. Mere realistisk. Hvad sker der op til? Hvad sker der under? Og hvad sker der efter? Utroskab er tillidsbrud, og vi skal stoppe med at normalisere og ”ned-tale” tillidsbrud – for langt de fleste oplever, at det er traumatiserende at blive udsat for tillidsbrud. Herunder utroskab. Derfor må vi lære at forstå det – forstå loyalitet og tillid på et meget dybere niveau end vi hidtil har gjort. Link: https://majwismann.dk/praktisk-parterapi-basis/ https://dreamlitt.com/vare/men-hvorfor-fortaellinger-fra-de-utro-og-fakta-om-utroskab/ Se også Utroskabs workshop eller ”Når utroskaben rammer" https://websexolog.dk/utroskab-kom-videre/ Og Nyforelsket igen https://websexolog.dk/nyforelsket/
Hvad stiller vi op, når vi oplever at vi bliver fuldstændig paralyseret eller følelsesmæssigt lukker ned i en samtale. Hvorfor sker det overhovedet? Og hvad kan vi gøre for at håndtere situationerne bedre? At lukke ned i samtaler, er et af de 6 faresignaler, som forskerne har opdaget ofte, leder til brud på den lange bane. I hvert tilfælde, hvis det ofte er aktivt. Adfærden bliver forstyrrende for den følelsesmæssige forbindelse, og partneren oplever ikke at blive taget alvorligt og seriøst. Og en dag, stoppe han eller hun med at komme og fortælle eller sige noget. For så har man fået nok. Der vil vi ikke hen. Derfor dykker vi ned i, hvad man selv kan gøre for at vende skuden og få mere ro på i de svære situationer. Link: Optagelsen af webinar: https://shop.majwismann.dk/page/250167 Klub Kærlighed https://websexolog.dk/vip/
... også, når man har kendt hinanden længe I denne episode dykker vi ned i, hvordan man bevarer et aktivt sexliv HELE livet. Også, når man har kendt hinanden længe. Jeg har nemlig fået et spørgsmål fra en lytter, som gerne vil vide mere om dette emne, som hun synes er meget overset, hvilket jeg giver hende fuldstændig ret i. Det skal vi selvfølgelig have gjort noget ved. Vi skal se på, hvordan vi passer godt på seksualiteten og holder os i god form, når kroppens helt forventelige aldringsprocesser (40+) begynder at spille ind. Vi ser nærmere på de 5 punkter: Hvorfor har vi overhovedet sex? Seksualfunktionen – Hvad hulan er det? Hvordan sexlivet påvirker livskvalitet De forventelige fysiologiske aldersforandringer At leve et lystfremmende liv og holde os i god ”seksuel-form” Links: ”De tre P´er, der får lysten til at løbe skrigende væk”: https://shop.majwismann.dk/page/235834 Nyforelsket om hverdagskærlighed – opstart mandag den 4. april. https://websexolog.dk/nyforelsket/
Men jeg vil jo bare gerne lyttes til… Jeg føler, at du ikke forstår mig… jamen, du behøver ikke løse mine problemer… Kan du nikke genkendende til det i jeres parforhold? I denne episode dykker vi ned i den vigtige forskel på de to typer af samtaler – nemlig forståelses-samtaler versus løsnings-samtaler. Vi ser på, hvorfor hulan det er så pokkers vigtigt at kunne skelne mellem de to. Og vi ser også på, hvordan der – helt logisk – opstår konflikter, når partneren i virkeligheden har brug for en forståelses-samtale, men man kommer til at give løsninger. Online kursus til 0,- ”De 4 skænderi-strategier, du for alt i verden vil undgå”: https://shop.majwismann.dk/page/248745 Sexlyst-workshop: https://websexolog.dk/fa-sexlysten-tilbage/
I denne episode dykker vi ned i en af de store myter om sex. Nemlig, hvis vi taler om det, så ødelægger vi mystikken. Men… Den holder ikke en meter. Det ER en myte. Og endda en myte, der giver bagslag. Forskningen viser nemlig, at par, der taler om sex har bedre sex, og den bedre sex opstår fordi vi kender hinanden og hinandens erotiske landkort. Men hvordan gør man så? Vi gennemgår de 4 tommelfingerregler til at tale om sex, men også hvorfor vi skal forvente, at det er en proces – en læringsproces. Links ”De tre P´er, der får lysten til at løbe skrigende væk” Sexlyst-workshop – opstart 16 marts
Måske er du glad for at det hele er åbnet op igen - og måske er du også meget træt og føler dig udmattet og har svært ved at forstå hvorfor... Lyt med, når Maj Wismann fortæller om Accumulated Corona Fatigue og kort gennemgår en øvelse fra ParPlan 2022 om hverdagsstress. Vi ses snart igen. Links https://bit.ly/hverdagsstress2022 https://websexolog.dk/parplan/
Vi synes selv, at vi udtrykker os klart – men alligevel bliver vi misforstået, vores partner bliver irriteret eller vi ryger i konflikt. I denne episode deler Maj Wismann på de 5 filtre i kommunikationen, som forskerne ved Denver University opdagede i deres observationsstudier af par. De 5 filtre er alle med til at øge misforståelser og hindre den tætte og nære kontakt. Link https://websexolog.dk/fa-sexlysten-tilbage/
Tillidsbrud i parforhold hvad stiller man op? Godt spørgsmål. Ofte vil vi bare gerne have tilliden tilbage så hurtigt som muligt – men hvad skal der til? Og hvad ER tillidsbrud i det hele taget? Lyt med, når Maj læser listen op fra alle sine følgere, der har skrevet ind om tillidsbrud i alle størrelser og lyt til artiklen ”Tillidsbrud i parforhold – fra tillid til traume” Viden: https://majwismann.dk/tillidsbrud-i-parforhold/ https://moneypennydanmark.bigcartel.com/product/alt-du-skal-vide-om-borneopsparing-trykt-bog Se også: Utroskabs-workshop https://websexolog.dk/utroskab-kom-videre/
Når mænd bliver tavse og trækker sig – hvad gør man så? I denne episode, ser vi nærmere på ”den tilbagetrækkende mand” og på partneren, der ofte føler sig meget afvist. Men hvorfor tilbagetrækning? Hvad ligger bag? Og handler det overhovedet om partneren? Og ikke mindst – hvad stiller man op? Hvordan får vi langsomt og roligt ændret vores mønstre, så vi slipper for at være forfølger og tilbagetrækker. Parplan 2022: https://websexolog.dk/parplan/
96 procent i Maj Wismanns spørgeundersøgelse sagde ”Ja, der ER plads til forbedringer i parforholdet” i det nye år. Men hvor skal man sætte ind? Skal det være stort eller småt? Og hvad siger forskningen om de stærke parforhold. Maj læser klummen ”Nyt år – nye muligheder i parforholdet” op, og vi taler om, hvorfor pokker det er så svært at ændre vaner – og med det i baghovedet, hvordan skaber vi så ændringer bedst i vores parforhold, som også giver de resultater vi ønsker os? Derfor dykker vi også ned i de 7 strategier til stærkere parforhold fra forskningen + lytternes egne ”forbedrings-punkter” læses op. ParPlan: https://websexolog.dk/parplan/
Juleferien er travlhed for RIGTIG mange par og familier, også selvom Corona måske sætter sine begrænsninger endnu et år, så ER det bare ofte mega run på. MEN – Når det så er sagt, så skal vi skisme også huske at sætte tid af til vores partner og sætte tid af til vores parforhold. Nøjagtig som vi plejer andre relationer, så skal vi også huske at pleje parforholdsrelationen – altså dét, jeg kalder for parforholdspleje. Som Maj Wismann messer igen og igen, så er vi tre i et parforhold, vi skal tage hensyn til, nemlig Dig, Mig og OS – og det skal der selvfølgelig også være plads til i julen. Gary Chapmans 5 kærlighedssprog beskriver og handler om, hvordan vi giver og modtager kærlighed. Og i denne episode ser vi på, hvordan I kan bruge det effektivt i juleferien, så der bliver skuet op for kvaliteten i jeres parforhold og ikke mindst kærligheden imellem jer. Kærlighedens 5 sprog: https://websexolog.dk/kaerlighedens-5-sprog/ Parplan: https://websexolog.dk/parplan/ Bliv nyforelsket igen: https://websexolog.dk/nyforelsket/
30 procent af de adspurgte en undersøgelse, Maj Wismann lavede for nylig fortalte, at de oplevede julen mere problematisk end dejlig i deres parforhold. Derfor er denne og næste episode dedikeret til at dykke ned i og tune ind på, hvilke elementer, der kan være med til at skabe en bedre jul. Ikke en perfekt jul. Ikke en lykkelig jul. Nix. Men en bedre jul, som måske ”bare” er 25 procent bedre i år end sidste år – og hvis vi så gentager næste år. Det hele handler om små skridt til store forandringer – OGSÅ i vores erfaringer med at holde jul i parforholdet. Se også: ParPlan2022 Bliv nyforelsket igen
I denne episode stikker det helt af. Live-udgaven er nr. 200 og Maj Wismann fylder også år denne dag. Det betyder, at der deles gaver ud til højre og venstre af alle de dejlige ting i Majs biks. Tak til alle jer der deltog og fejrede og grinede. https://websexolog.dk/parplan/
I denne episode, ser vi nærmere på et af de mest tabuiserede emner omkring mænd og seksualitet. Nemlig når mænd mister lysten eller oplever at den er nedsat i en periode. Hvordan påvirker det manden? Hvordan påvirker det partneren? Hvordan påvirker det parforholdet? Og hvad kan man gøre ved det, hver for sig og sammen? Lytterne har budt ind med deres oplevelser, tanker og følelser og artiklen om nedsat seksuel lyst hos mænd læses op. Husk, hvis du har spørgsmål til episode eller noget, du gerne vil have uddybet fra artiklen, så hop ind på websexolog under tips/blog og find artiklen ”Nedsat seksuel lyst hos mænd” – og skriv anonymt i kommentarsporet. Med andre ord: Hjælp mig til at blive endnu bedre til at hjælpe jer. Reklame: Sexlyst workshoppen Link til Shownotes: Artiklen: https://websexolog.dk/nedsat-seksuel-lyst-hos-maend/ Freebie: ”De tre P´er, der får lysten til at løbe skrigende væk” – Mini-email-kursus: https://shop.majwismann.dk/page/235834
Man er to om at lave et parforhold. Godt som skidt. Alle byder ind med ”noget, ” der bygger op eller bryder ned. Det skal vi se nærmere på i denne episode, hvor jeg taler ind i problematikken omkring, at vi ”altid skal se på os selv og at løsningen ligger der” – Jo…. Vi SKAL selvfølgelig OGSÅ arbejde med selverkendelse, selvrefleksion og tage ansvar for egen adfærd. Men… Hvem du er sammen med, og hvordan din partners adfærd er i forholdet, betyder selvfølgelig en masse for parforholdets kvalitet. Nøjagtig som din adfærd, er din partners adfærd lige så vigtig. https://websexolog.dk/fa-sexlysten-tilbage/
I denne episode dykker Maj Wismann ned i begrebet ”følelsesmæssig tryghed” og særligt i parforholdet. Vi ser også på 2 strategier fra den forskningsbaserede parterapi. Strategier, der er rigtig gode at kende til, hvis man ønsker mere tryghed, glæde og kærlighed i parforholdet. Ikke mindst i tillids-genopbygnings-processer. Vi ser på tilknytningsteorierne, og hvordan man bygger på trygheden. https://websexolog.dk/fa-sexlysten-tilbage/
I dagens episode dykker vi ned i, om parterapi efter utroskab overhovedet virker og har en effekt. Men også hvad man skal være opmærksom på, og hvad man selv kan gøre som par, for at komme videre i processen. Maj Wismann kommer også ind på, hvorfor utroskab gør SÅ forbandet ondt. En smerte, der ofte er så voldsom, at det kommer bag på de fleste. Vi taler om at: - Hovedparten af par bliver sammen - Projekt sexus viste, at mænd er mere utro end kvinder i alle aldersgrupper - Utroskab er tabubelagt og fyldt med skam og skyld - Vi taler slet ikke nok om konsekvenserne - Det SKAL betragtes som traume-behandling af parret og BEGGE individer ”Ebog: Når utroskaben rammer” ”Online workshoppen Utroskab kom videre – sammen eller hver for sig” https://websexolog.dk/utroskab-kom-videre/ Artikel: https://websexolog.dk/parterapi-utroskab/
I dag hopper vi ned i tankernes verden og ser på begrebet ”overtænkning” – og ikke mindst, hvordan man stille og roligt begynder at slippe af med det. Eller i det mindste nedsætte graden af det. Overtænkning fører ofte følelsesmæssigt ubehag med sig og er kendetegnet ved, at man ”lever” i hovedet og at der ikke bliver sat så meget handlinger på. Man gør sig altså ikke så mange erfaringer i den virkelige verden, men fokusere sin opmærksomhed omkring at løse problemerne og ”regne den ud” mentalt – altså i tankeprocesserne. I episoden tager vi udgangspunkt i to lytterspørgsmål og Maj Wismann deler øvelser og bevidsthedspunkter. https://websexolog.dk/vip/
I denne episode dykker vi ned i begrebet ”Hudmæt” – For hvad stiller man egentligt op, når man er fuldstændig mættet af kropskontakt, men ens partner hungrer efter det? Du kan høre Maj Wismann læse beskrivelser op omkring at være hudmæt, og du får hendes bud på, hvordan man kan håndtere det i parforholdet. Sexlyst workshop: https://websexolog.dk/fa-sexlysten-tilbage/
I denne episode ser vi nærmere på, hvordan man reparerer og bearbejder svigt, tillidsbrud og følelsesmæssige skader i parforholdet. Maj Wismann gennemgår en 7 trins model, som hun bruger flere gange om ugen i min praksis. Det er en proces, der tager parret igennem den smertefulde episode på en ny og anderledes måde, hvor de samtidig oplever bearbejdning, forståelse, indblik i hinandens oplevelser af situationen, men også at tingene begynder at finde deres plads. Derudover er der også mulighed for at give veltilrettede undskyldninger.
I denne episode, som er en vaskeægte fredagsbar single edition episode, tager vi fat i et lytter ønske om fokus på de dejligste dating oplevelser. Maj Wismann har spurgt lytterne og læser listen op. Og man kan kun blive inspireret. Dernæst laver hun en lyn-gennemgang af de 6 egenskaber, du skal gå BENhårdt efter i en ny partner Se også: https://shop.majwismann.dk/page/147236-sales-page - Den store singlepakke
I denne episode, tager vi fat i et lytter ønske om fokus på trælse dating oplevelser. Maj har spurgt lytterne og læser listen op. Og man kan jo undres… Dernæst laver hun en lyn-gennemgang af de 6 største fejltagelser vi laver, når vi går ind i et nyt parforhold og hvor vi kan lægge fokus. Vi ser også på 60 sekunders-testen, når vi bevæger os fra dates til dates til muligt parforhold. 60 sekunders testen: Den er faktisk ganske simpel. Ganske, ganske simpel, men kan være meget skræmmende og knap så hyggelig at lave, hvis man allerede er godt i gang med at forelske sig i en forelskelse eller har overhørt de første advarselssignaler. For den her er et wake-up-call. Du skal stille dig selv de her 4 spørgsmål: Kunne jeg tænke mig at få et barn med denne person Kunne jeg tænke mig at få et barn, som lignede denne person Kunne jeg tænke mig at blive mere som denne person Ville jeg være villig til at tilbringe resten af mit liv sammen med dette menneske, hvis han eller hun ALDRIG bliver anderledes end han eller hun er nu. Se også: https://shop.majwismann.dk/page/147236-sales-page - Den store singlepakke
Kærlighedens 5 sprog er en af teorierne omkring, hvordan man udtrykker sin kærlighed i praksis, så de mennesker man elsker, slet ikke er i tvivl om, at man elsker dem. I denne episode dykker vi ned i, hvorfor teorien om ”Kærlighedens 5 sprog” passer så hulans godt til den forskningsbaserede parterapi. Vi ser også på, hvad der kendetegner hvert enkelt sprog. Se også: Nyforelsket på 7 uger https://websexolog.dk/nyforelsket/
Micro cheating, hvad er det? – Findes der overhovedet gradbøjninger af utroskab? Maj Wismann læser afsnittet op fra sin utroskabsbog ”Men hvorfor – Fortællinger fra de utro og fakta om utroskab” – og fra artiklen på hjemmesiden. Derudover så deler 50 kvinder og mænd, deres oplevelser med micro cheating, som hun læser op af. Både dem, der har brugt det selv, men også dem, hvor tilliden er blevet brudt. Du kan læse mere op: https://websexolog.dk/micro-cheating/
I denne episode dykker vi ned i tankerne om "at være til besvær" i parforholdet. Episoden er lidt længere end normalt, da Maj Wismann har valgt at læse hele listen op af tilbagemeldinger, hun har fået på spørgsmålet: "Hvornår føler du, at du er til besvær i parforholdet?" Hun snakker også om, hvilke refleksioner man kan gøre sig om "at være til besvær" - det er næppe noget, man er født med. Så hvor kommer det fra? Hvem har lært dig, at du "er til besvær," fordi du beder om hjælp, stiller krav, udtrykker følelser, længsler, savn, behov eller drømme? Med hvilket formål, blev det lukket ned i dig? Hvad var det, der skete inde i det menneske, der lukkede dig ned og lærte dig, at du er/var "til besvær?" Og hvordan kan man arbejde med det i parforholdet? https://websexolog.dk/nyforelsket/
Klassiske konfliktmønstre i parforholdet – Hvilket er din favorit? Endnu et lytterønske er på banen. Maj dykker ned i 3 klassiske konfliktmønstre i parforholdet – og i dag er det udelukkende en beskrivelse af de tre mønstre. Ingen andre løsninger end, at første skridt i processen er at opdage, hvilket mønster man har som top-favorit. Bevidstheden om ens mønster, og hvornår det aktiveres kan nemlig i sig selv være rigeligt. Den gode nyhed er, at når først man VED det og er klar over det, så bliver det nemmere – ikke nemt – men nemmere – at ændre sin adfærd i situationerne. Podcast nyhedsbrev
I dag tager vi fat i et lytterspørgsmål omkring, hvad man gør når et ellers stærkt parforhold bliver påvirket af en grov og chikanerende ex-partner. Egenomsorg, parforholdspleje, rammer for samtalerne og tidspunkter for samtalerne, masser af medfølelse og ikke mindst stressreducerende samtaler er på dagsordenen. Læs også: Sexlyst workshop Podcast nyhedsbrev
Savner du din partner? I denne episode giver Maj Wismann dig et godt råd og et kærligt skub til at handle. Det som par i virkeligheden ønsker er at forbinde sig med hinanden. Er der ikke det, er der lidelse og smerte til stede i forholdet. Men der er noget, du kan vælge at gøre for at sætte dagsorden og få den følelsesmæssige forbindelse tilbage. Dette er den sidste del af sommerserien med Maj Wismanns klummer fra bogen "Kærlige råd fra en ven". https://websexolog.dk/kaerlige-raad-fra-en-ven/ https://websexolog.dk/
Et godt monogamt parforhold og fantastisk sex kan sagtens lade sig gøre. Hør Maj Wismanns klumme om, hvorfor sexlivet og lysten ikke behøver at falde i et langvarigt parforhold Hver mandag i juli måned udkommer en episode, hvor læser Maj en klumme op fra bogen "Kærlige råd fra en ven". Det er klummer, der støtter dit parforhold og forbindelsen til dig selv. God fornøjelse. https://websexolog.dk/vip/ https://websexolog.dk/kaerlige-raad-fra-en-ven/
Føler du dig også ensom sammen med din partner? Velkommen i klubben af rigtig mange danskere. Lær at gøre ensomheden til tosomhed, og få et bedre parforhold. Hver mandag i juli måned udkommer en episode, hvor læser Maj en klumme op fra bogen "Kærlige råd fra en ven". Det er klummer, der støtter dit parforhold og forbindelsen til dig selv. God fornøjelse. https://websexolog.dk/vip/ https://websexolog.dk/kaerlige-raad-fra-en-ven/