Podcasts about leksikon

Piše Jela Krečič, bereta Eva Longyka Marušič in Igor Velše. Zbirka Jaz in moj svet: Skice za avtoportret dr. Jožefa Muhoviča, slovenskega slikarja, grafika, likovnega teoretika in doktorja filozofije, je konglomerat zapisov oziroma večdelni esej, kot ga je označil avtor. »Težava takih esejev je,« piše na začetku, »da si človek o sebi zlahka misli preveč. Ali pa premalo.« Avtor v njem odgovarja na osnovno vprašanje, ki si ga zastavi v uvodu, in sicer »Kakšen sem?« Vprašanje, ki o človeku, kakršen je Jožef Muhovič, seveda odpira mnoga nadaljnja vprašanja, ki pa se jih sogovornik – forma in pripoved bralcu namreč venomer dajeta občutek pogovora, dialoga s pripovedujočim teoretikom in umetnikom – nikoli ne ustraši. V šestih poglavjih prebiramo avtorjeve raznolike avtorefleksivne zapise, nastale v letih 2015 do 2023. Prvo poglavje z naslovom Mojega pol stoletja v vzvratnem ogledalu je zapis Muhovičevega zadnjega predavanja na Akademiji za likovno umetnost in oblikovanje Univerze v Ljubljani, ko je po skoraj pol stoletja ob upokojitvi zapustil institucijo. Zaradi velikega zanimanja javnosti je predavanje ponovil dvakrat, drugič v nabito polnem klubu Cankarjevega doma 16. marca 2023. V njem pretresa glavna področja svoje profesionalne poti: študij, službovanje, likovno teorijo, svoje slikarske prakse in pedagoški poklic. Drugo poglavje, Prepadi navzgor, je svež in iskriv intervju, ki ga je za revijo Zvon leta 2021 z Jožefom Muhovičem napravil slavist Jože Kurinčič. V njem se dotakneta razmerja med umetnikom praktikom in umetnikom teoretikom, predvsem pa razmišljata o povezavah sodobne likovne umetnosti s krščanstvom in Cerkvijo. O svoji umetnosti in mestu sodobne umetnosti na splošno Muhovič poglobljeno razmišlja v tretjem poglavju knjige z naslovom Slikar v postmoderni – na primer jaz, ki je (aktualiziran) zapis nastopnega predavanja ob izvolitvi za izrednega člana Slovenske akademije znanosti in umetnosti leta 2017. V četrtem poglavju – Leksikon – beremo del Muhovičevega intervjuja z umetnostno zgodovinarko Vesno Krmelj, v katerem spoznamo ozadje njegovega več kot dvajsetetnega pisanja Leksikona likovne teorije, skoraj 900-strani obsežnega monumentalnega dela, ki mu na svetovni ravni težko najdemo vzporednico. Peto poglavje z naslovom Pogovori s sodobniki je zapis Muhovičevega intervjuja s publicistko in novinarko Kristino Jurkovič, ki je nastal junija 2023 za revijo Sodobnost. Ponekod odgovori obnavljajo že artikulirane misli iz prejšnjih poglavij, a je intervju dopolnjen s premisleki, ki se tičejo najsodobnejših vprašanj slovenske kulturne politike in Muhovičevih govorov v vlogi predsednika Upravnega odbora Prešernovega sklada ob podelitvi Prešernovih nagrad in nagrad Prešernovega sklada. Zadnje, šesto poglavje z naslovom Zapisi iz skicirk so notice, ki jih je avtor zapisoval ob slikarskem ustvarjanju in so nekakšen povzetek (in občasno ponovljena ubeseditev) razmišljanj, ki nam jih avtor pripoveduje. Knjiga Jaz in moj svet je svojevrsten spomenik ne zgolj slikarju in teoretiku Jožefu Muhoviču in njegovemu dolgoletnemu in izjemno plodovitemu delu, ampak predvsem spomenik likovni umetnosti na splošno. Muhovič pravzaprav skozi celotne Skice za avtoportret, kot jih imenuje v podnaslovu, vabi sodobnega bralca k razmišljanju o resničnem pomenu likovnega dela v današnjem vizualno nasičenem svetu, za katerega se zdi, da je v njem svobodo ustvarjanja umetniških del prehitela prisila socialnega odmeva in komercialne uspešnosti. Poplava vizualnega nadomešča realnost, ki jo ustvarja z množico podatkov, pravi Muhovič, in je tudi venomer popolnoma ponovljiva. V svetu likovne umetnosti (npr. v slikarstvu, ki ga imenuje kar »arhaični medij«) pa je razlika med originalom in kopijo nepremostljiva. Umetnikova osebnost, duhovna in telesna, je v likovnem delu tista, ki lahko v človeku proizvede psihosomatske, torej resnično celostne estetske izkušnje, in hkrati s svojo komunikacijo, v kateri ne veljajo navadna pravila, ves čas vabi k pogledu prek predsodkov, navad in šablon, k pogledu onkraj. Ne nadomešča realnosti, ampak s svojo realno prisotnostjo vabi k drugačni, globlji potopitvi. Slikar je tista oseba, ki je poklicana za to, da očem pokaže tisto, kar jim je skrito. Muhovič kot gledalec, konzument umetnosti in kot umetnik sam je večni iskalec. Iskalec pretiravanja v tistem, kar svet zanemarja, iskalec nepomembne, nestabilne, bežne in zato za človeka »nevidne« stvarnosti, ki jo umetnik uspe vtisniti v slikarsko snov in na tak način počaka na našo popolno pozornost. Modrost prihodnosti avtor zato razume kot: upreti se skušnjavi prevlade pomena nad prezenco, zdržati pritisk neposrednega in arhetipskega v naših življenjih in ne izgubiti glave v plejadi nihilističnih prerokovanj prihodnosti – čeprav je skušnjav veliko, kót za pokončno držo pa je en sam. Knjiga je iskreno vabilo prav k temu.

Simon Stranger fikk Bokhandlerprisen 2018 for romanen "Leksikon om lys og mørke", og i høst er han aktuell med den frittstående oppfølgeren "Museum for mordere og redningsmenn". Den nye romanen er utformet som et museum. Hvert kapittel er en sal fylt med gjenstander, fotografier og minner. Til sammen danner de en mosaikk fra virkelighetens verden, der hver bestanddel avdekker en historie så merkverdig og makaber at den overgår fantasien. --- Innspilt på Sølvberget bibliotek og kulturhus i september 2023 Medvirkende: Simon Stranger og Sven Egil Omdal Produksjon: Åsmund Ådnøy

Simon Stranger skrev seg inn i lesernes hjerter med boka Leksikon om lys og mørke i 2018, der han nøster opp historien om det beryktede Rinnan-huset som ble hans jødiske svigerfamilies hjem i Trondheim etter krigen.   Nå er han tilbake med en frittstående oppfølger, Museum for mordere og redningsmenn, hvor vi møter familien igjen under de dramatiske krigsårene da det ble livsfarlig å være av jødisk herkomst. Det skal vise seg at grenselosene som hjalp familien over til Sverige, bare uker tidligere sto bak en fæl forbrytelse mot et annet jødisk ektepar som hadde lagt livet sitt i deres hender.   I denne episoden snakker Mie med forfatter Simon Stranger om hans forhold til 2. verdenskrig, og om gråsonene fra krigen, som rommer mye mer enn svart/hvitt-historiene om helter og skurker som vi er vant til å høre om.    ----- I denne podkasten snakker vi om bøker og lesing, i håp om å inspirere deg til å legge fra deg telefonen og plukke opp ei bok. 

Bli medlem i Bokklubben du også. Bøkene vi snakker om finner du alltid på bokklubben.no.    

Simon Stranger kom til Sandane, og vi spurte han om romanen hans, salssuksessen Leksikon om lys og mørke. Det vart ein finfin samtale om seglturar og psykologi, antisemittisme og ondskap, og om OULIPO! Og korleis var han som elev?

Sjećate se leksikona iz školskih dana? Odlučile smo uvesti ovaj format iz 90ih u audio varijanti. U prvom Leksikonu odgovaramo na neka zanimljiva, ali i škakljiva pitanja. Što radimo kad smo same, kakav nam je bio prvi poljubac, gdje smo bile na prvom dejtu, jesmo li imale nekih životnih neuspjeha, za čim žalimo i što bi napravile da dobijemo na Lottu! Hvala vam što nas slušate!

V drugem delu pogovora s profesorjem Janezom Kebrom smo se najprej osredotočili na priimka Golob in Janša. Golob je eden izmed najpogostejših priimkov in je prvotno verjetno označeval blagega, miroljubnega človeka, saj je golob po svetopisemskem izročilu simbol miru. Janša pa je priimek, ki izhaja iz imena Janez. To ime izhaja preko grškega imena Johánnes iz hebrejskega Jehohannan, skrajšano Johann, z nekdanjim pomenom Jahve/Bog se je usmilil. Izhodišče obeh oddaj je Leksikon priimkov, ki je nedavno izšel pri Celjski Mohorjevi družbi. Na skoraj tisoč straneh prinaša zapise o več kot 19.000 priimkih. Slovar slovenskih priimkov je bil med najpomembnejšimi nalogami zapisan že ob ustanovitvi SAZU-ja in Inštituta za slovenski jezik pred 70 leti, Janez Keber pa se je za to nalogo kalil skoraj 40 let.Vir fotografije: BoBo.

Zakaj bi si nekdo prislužil priimek Kralj, nekdo drug pa Cepec? Ali so imeli nosilci priimkov, kot so Drekónja, Kaker ali Kakovič, sploh možnost, da bi jih zavrnili? Z jezikoslovcem Janezom Kebrom se bomo odpravili po poti nastajanja nenavadnih priimkov. Pri Celjski Mohorjevi družbi je nedavno izšel Leksikon priimkov, ki na skoraj tisoč straneh prinaša zapise o več kot 19.000 priimkih. Slovar slovenskih priimkov je bil med najpomembnejšimi nalogami zapisan že ob ustanovitvi SAZU in Inštituta za slovenski jezik pred 70 leti, Janez Keber pa se je za to nalogo kalil skoraj 40 let. Njegovemu delu bomo zato namenili dve oddaji in odstrli še druge značilnosti priimkov.

I denne episoden har vi Simon Stranger i studio, forfatteren bak boka «Leksikon om lys og mørke», sammen med Nicholas Dreyer på telefon. Simon har skrevet boka «304 dager» som er den sterke historien om Nicholas sine opplevelser etter tjenesten i Afghanistan, og hans lovnad til sin mor om å ikke ta livet sitt før det hadde gått 304 dager. Det blir litt om hva krig gjør med oss, om stridskontaktgaranti, litt om Nicholas, litt om Simon og litt om hesten Rambo.

U našem prvom intervjuu sa košarkašem ugostili smo sjajnog Strahinju Miloševića, bivšeg košarkaša Vojvodine, Partizana, Zvezde, Budućnosti, Betisa, Solnoka, Karpoša, Debrecina i Falka. Nadamo se da ćete uživati u razgovoru i izvinjavamo se Strahinji i vama što nema Leksikona i Pogodi igrača, obrisane su nespretnom greškom autora. Sa našim gostom pričali smo o počecima u Vojvodini, karijeri u Partizanu, neverovatnoj F4 sezoni, Duletu, košarci u Mađarskoj, kraju karijere, basketu 3x3 i o još dosta tema. Poslušajte nas! NAPOMENA 2: Leksikon i Pogodi igrača su snimljeni, ali je prepametni Luka nekako uspeo da ih obriše jer su bili u sličnom folderu sa određenim Word fajlovima koji su bili za brisanje, te vam se svima izvinjavam zbog toga, a najviše Strahinji za izgubljenih sat vremena. U oba navrata snimanja nešto je pošto po zlu (Marfijev zakon) i najžalije mi je što poslednje dve rubrike nisu sačuvane mojom krivicom i što sam izgubio Strahinjino vreme. Stvarno je sjajan momak od koga se ima štošta čuti i naučiti i dosta toga je bilo i u te dve rubrike.

Nergiz, Meva og Maria i Saupstad Calling har nok en gang vært på Trøndelag Teater – og er svært engasjert og begeistret etter å ha sett Leksikon om lys og mørke. Foto: Mariann Dybdahl/Adresseavisen.

Denne gangen har Jappe tatt med seg tre tilfeldige personer av gaten som har lest boka. Dette skaper en intresang diskusjon om boka der det kommer fram både meninger og en liten oppsumering av boka.

Vi ser på den skremmende utviklingen av den snikende og drepende «mannen med ljåen, Demens og tar noen vintertips til fottøyet og ser på Netflix»

Jess Thorup fik sin første kamp mod Rødovre-klubben Avarta fra 2. division med en 2-1-sejr. Viktor Fischer blev dobbelt målscorer, og han gjorde især en god figur til kampen. Christian har tidligere kaldt Daniel for podcastens leksikon, men efter en underpræstering i quizzen i 2. episode, kan rollerne måske se ud til at være byttet på den front, når det er Daniels tur til udfordre Christian. Sidst men ikke mindst skal vi snakke om ugens fodnote. Græsk gud eller ej, han var i hvert fald ikke en succes.FORZA FC!

Den kjente utenriksreporteren Robert Fisk er død. Machu Picchu gjenåpner. Teateranmeldelse av "Leksikon om lys og mørke".

Vi har hatt intervjuer både med Simon Stranger, forfatteren av Leksikon om Lys og Mørke, og Janove i dag. Mona&Mikkel-spørsmål om familie og sex blir besvart. Vi gir deg også svaret på hvor Lars Tangen befinner seg om dagen. Ellers får du høre om hvordan meditasjonsprosjektet vårt har gått den siste uken (hint: dårlig).

Det såkalte «bandeklosteret» var åsted for utenkelig smerte i krigsåra. Og få år seinere vokste den jødiske Komissar-familien opp der. Denne utrolige fortellingen ble til boka «Leksikon om lys og mørke» da Simon Stranger skreiv romanen om sin egen svigerfamilies historie. I morgen er det premiere på Leksikon om lys og mørke på Trøndelag Teater - og Simon Stranger er gjest i Børsen og katedralen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Er der en der kan hjælpe dig med at få styr på kost og krop, og ikke mindst koblingen mellem de to, så er det Umahro! Hør podcasten hvor du ikke bare bliver klogere på din krop, men også får nogle sjove detaljer om Umahro som du helt sikkert ikke vidste i forvejen!

Hvordan formidler man slik at vi lettere kan forstå politiske prosesser? Og kan en kommentator være helt politisk nøytral? I denne episoden av #LØRN snakker Silvija Seresmed kommentator for Tv2 nyhetene, Aslak Eriksrud, om tillit til journalister under politiske valg, digitalisering av media, og hvordan man jobber med å forenkle krevende,kompliserte politiske saker, og samtidig engasjere folket. – Journalistikk dreier seg om å vise alle sider av en sak. Det er et håndverk. Den beste saken vinner alltid, uansett hvilken politisk farge som kommer best ut, sier han. Dette LØRNER du: Digital journalistikk Politisk kommentator Norges unike posisjon og muligheter De nye jobbene Regulering som driver innovasjon Livslanglæring Anbefalt litteratur: «Leksikon om lys og mørke» av Simon Stranger. Et engasjerende og viktig og medrivende dokument fra 2. verdenskrig, om jødeutryddelsen generelt og om Henry Rinnans reise fra liten gutt i Levanger til norgeshistoriens kanskje mest brutale sadist spesielt, fortalt gjennom historien til Strangers jødiske svigerfamilie. Hvis du liker avansert krim, kan jeg trygt anbefale Wiener-triologien til Ingar Johnsrud. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Denne coronatid som vi lever i, er uden fortilfælde i lokalhistorien. Eller er den nu helt det? Uden yderligere sammenligning, får du her en lille radiomontage om pestangrebet i Helsingør i 1710. Redigeret frit efter en artikel i Helsingørs Leksikon, som du finder online. Montagen er indtalt af David Mark Jensen.

Korleis har arbeidarrørsla historisk teke plass i den norske og svenske offentlegheita? I Noreg kom «Arbeidernes leksikon» ut i åra 1932–1936. Leksikonet skulle vere ei motvekt til dei borgarlege konversasjonsleksikona og hadde ein uttalt klasseståstad. Ambisjonen var å opplyse arbeidarrørsla ut frå rørsla sin «egen opfatning av samfundsutviklingen og samfundsforholdene». Førelegget var det store sovjetleksikonet, men elles er «Arbeidernes leksikon» eineståande i verdsmålestokk.Men kvifor fann denne utgjevinga stad akkurat i Noreg, og ikkje til dømes i Sverige? Fanst det liknande ambisjonar om opplysningsarbeid i Sverige? Korleis såg i så fall desse ambisjonane ut? Den svenske historikaren og forfattaren Åsa Linderborg møter fagforeiningsmannen og skribenten Jonas Bals til samtale. Tidlegare redaktør i Klassekampen, Bjørgulv Braanen, leier samtalen. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Jens Christian Brynhildsen AKA Jensa har en sentral rolle i Bitraf og er en av de med mest detaljkunnskaper om norges største maker space. I episode 8 snakker han om Bitrafs fortid, nåtid og fremtid.

Torstein Helleve var på besøk i studio for å snakke om barneboka "Livsfarlig leksikon" som han har skrevet sammen med Jørn Hurum. Boka er et fint leksikon som tar for seg 40 forhistoriske dyr som kunne drept deg.

Hva fikk den beskjedne skomakersønnen Henry Rinnan til å bli en av norgeshistoriens mest forhatte skikkelser? Og hvorfor skulle en jødisk familie velge å flytte inn i hovedkvarteret til Rinnan etter krigen, i huset som ble stående som selve symbolet på ondskap? Da forfatter Simon Stranger får vite at hans kones familie har bodd i huset der Rinnanbanden holdt til, det beryktede Bandeklosteret, begynner han å grave frem historien til Komissar-familien, både de som overlevde, og de som ble drept. Arbeidet stiller ham overfor menneskeheten på sitt mørkeste, og romanens nedslag i livet til Henry Rinnan viser hvilke konsekvenser ydmykelser, utenforskap og sinne kan få. Samtidig vokser en annen fortelling frem, om overlevelse, samhold og hvordan leve videre. Simon Stranger møter Marie Amdam til samtale om boken Leksikon om lys og mørke.

Hvem er jeg egentlig? Hvordan blir jeg sett gjennom andres øyne? Hva skjuler seg nede i det mørkeste menneskesinnet? Og hva gjemmer seg langt bak i vår familiehistorie? Vigdis Hjorth har for lengst skrevet seg inn i den norske litteraturhistorien med sine eksistensielle bøker om menneskers livsvilkår og valg, og hun har alltid et øye for aktuelle temaer som berører samtiden. Hun har mottatt en rekke priser, skrevet kritikerroste romaner siden debuten i 1983 og skapte overskrifter med boken «Arv og miljø» i 2016. I 2018 var hun aktuell med «Lærerinnens sang», en historie om å bli utfordret på egen personlighet. I romanen blir vi kjent med Lotte Bøk, lærer på Kunsthøgskolen, som gjennom kunstprosjektet til en student blir konfrontert med sin egen identitet. Veldig mange oppdaget Simon Stranger i 2018 da romanen «Leksikon om lys og mørke» tok Norge med storm og i tillegg til fantastiske kritikker, mottok han også Bokhandlerprisen for historien om sin jødiske svigerfamilie i Trondheim og den forhatte Gestapo-agenten Henry Rinnan. I «Leksikon om lys og mørke» blir disse to historiene knyttet sammen, og vi lesere blir også tatt med ned i menneskesinnet til Rinnan – hvem var han egentlig og hvordan endte han opp som tyskernes agent? Disse to møtes på scenen vår 10. april kl. 19:00 til en interessant, klok og spennende samtale om identitet! Cathrine Krøger, litteraturkritiker i Dagbladet, leder samtalen. Dette arrangementet er en del av Bokåret 2019.

Gjestene i dagens anbefalingspanel har med seg følgende: simon Strangers bok Leksikon om lys og mørke, den danske dramaserien Herrens Vejer, og radioserien Popaganda, som nå ligger ute som podkast. God vinterferie!

Simon Stranger fekk Bokhandlerprisen for «Leksikon om lys og mørke», om korleis andre verdskrigen greip inn i liva til svigerfamilien, og om landssvikaren Henry Rinnan. Frå Kapittel-festivalen i 2018.

Simon Stranger og Gaute Heivoll tar utgangspunkt i historiske begivenheter, men behandler dem som fiksjon i to av høstens viktigste romaner: Strangers "Leksikon om lys og mørke" og Heivolls "Sang for 68 forrædere". I denne samtalen med Fredrik Wandrup kommer de inn på landssvik og ondskap, men også tilgivelse og forsoning. Begge mener det er viktig å ikke glemme det som foregikk under krigen, men snarere bringe det fram i lyset, i håp om at det ikke skal gjenta seg.

Simon Stranger mottok i dag Bokhandlerprisen for romanen "Leksikon om lys og mørke". Her er han i Studio 2 hos programleder Turi Grønbech. Et lengre intervju om boken fra i sommer finner du i NRKBoks podkast-feed.

Forfatter Hilde Østby gir yogaen æren for at hun skriver. Hun har skrevet boka "Leksikon om lengsel" og tror at alle mennesker lengter etter noe åndelig, på tross at av at hun beskriver seg selv som "superateist". Hva har Charlie Chaplin, et nyfødt barn og fyrverkeri til felles? "A Day in the Life" svarer John Lennon og Paul McCartney. Vi har alle et uforløst potensial til ondskap i oss, mener Hilde. Vi må må jobbe aktivt for å motkjempe den.

Bandeklosteret i Jonsvannsveien 46 vil for alltid være heftet og beryktet som åsted for Rinnnan-bandens drap og mishandling av nordmenn under krigen. Men hva var det som fikk den jødiske familien Komissar til å flytte inn i huset like etter krigen? Det var da forfatteren Simon Stranger hørte historien om svigerfamilien Komissar at han begynte å grave fram historien som nå foreligger som romanen «Leksikon om lys og mørke». Det beryktede huset i Jonsvannsveien har blitt rammen rundt en roman som viser oss spennet i den menneskelige tilværelsen. Stranger forteller historien om den beskjedne skomakersønnen Henry Rinnan, som endte opp som norgeshistoriens kanskje verste forbryter. Men romanen forteller også historien til Komissar-familien, om overlevelse, samhold og hvordan leve videre. «Leksikon om lys og mørke» er en av høstens litterære storsatsninger, og Litteraturhuset har gleden av å invitere til trondheimslansering av boka. Vi møter forfatteren Simon Stranger til samtale med Trond Åm.

Da forfatteren Simon Stranger fikk høre at hans kones jødiske bestemor var vokst opp i Bandeklosteret, Rinnanbandens forhatte hovedkvarter i Trondheim, vakte det forskrekkelse og nysgjerrighet. Han begynte å nøste i familiehistorien og har oppsøkt arkiver, aviser, krigsminnesmerker og historiebøker for å komme til bunns i hva som skjedde. Han fant mange brokker- og dem har han puslet sammen i romanen "Leksikon om lys og mørke", som kommer i slutten av juli. Hør Simon Stranger i samtale med Kristian Bendiksen i Studio 2.

Hva gir du til mannen som har alt? Kan du gi ham et 16 binds leksikon? Hva med en Absint-kalender? I kveld leser vi også "Odyseen" på tre minutter, skraper bilen med ostehøvel og sjekker om svenskene har god cola-smak.

Hvorfor har kvalifisering blitt til kvalik? Hvorfor må sykehusputer være vonde å ligge på ? Ble Richard Nixon glad da han fikk to Pandaer i gave? Vil amerikansk slankemiddel virke på Skjæveland?

Å bruker internett som kilde for å vite mer om sykdom og helse gjør vi alle sammen - og nå lanseres et nytt tilbud.

Skumma Kultur Sending 10/06/2013 Skumma Kultur introduserer "Den litterære reisekoffert": anbefalinger fra studio om hvilke bøker du bør ta med deg som sommerlektyre i din koffert i sommer. Karoline Vassenden har anmeldt boken Leksikon om lengsel av Hilde Østby, og studio gir deg en oversikt over hva, og hvilke festivaler, du bør få med deg i sommer. I studio: Emil Perron, Magnus Romslo Lindvik og Runa Falck Langaas.