POPULARITY
Vi hører mere om efterretningstjenesterne, end vi plejer. FE-sagen har fyldt i medierne, og jævnligt kan man læse historier om mystiske likvideringer, påvirkningsagenter eller afslørede spioner - som de to russere, der vendte hjem til Rusland med deres to børn, der ikke anede, at de var russere. Senest har den nationale sikkerhedschef i USA bedt CIA om at intensivere deres aktiviteter i Grønland. Hver gang vi læser disse historier, får vi et lille indblik i en verden, hvor lande samarbejder og bekriger hinanden efter helt andre regler end dem, der gælder på samfundets overflade. Men hvordan driver man egentlig en efterretningstjeneste i en verden, der forandrer sig med lynets hast? Hvor vores venner og tætteste allierede pludselig viser sig at være vores fjender, og hvor selv de mest intime informationer er blevet til data? Hvordan udkæmpes den hemmelige kamp om informationer egentlig i dag? I dagens Udsyn vil vi - sammen med Kira Vrist Rønn, lektor på Institut for Statskundskab ved SDU - forsøge at undersøge, hvordan vores efterretningstjenester navigerer i en verden i hastig og grundlæggende forandring. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
At situationen i Gaza er en tragedie af historiske dimensioner, er der ingen uenighed om. Ifølge de Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder er mere end 50.000 palæstinensere blevet dræbt siden krigens start for halvandet år siden - heraf 15.000 børn. Huse og infrastruktur er systematisk blevet smadret og FN anklager Israel for at bruge kontrollen og tilbageholdelsen af grundlæggende fornødenheder som våben i kampen mod Gazas beboere. Om Israel i løbet af det seneste halvandet år har begået krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden eller ligefrem folkemord, bliver for tiden undersøgt af uvildige eksperter, men sikkert er det at lidelserne i Gaza er enorme. Men hvad er det ved denne konflikt, der gør det så svært for danske og vestlige ledere generelt at forholde sig til situationen i Gaza som det, det helt åbenlyst er: En menneskelig tragedie af enorme dimensioner. Det spørger Udsyn i dag Lars Erslev Andersen, sektorleder og seniorforsker på DIIS, om. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
Ulven er tilbage i den danske natur, og det er både godt og skidt. Godt, fordi de fleste af os er fascinerede af ulve, og skidt, fordi det ikke virker sikkert at have den slags store rovdyr gående tæt på børn på vej hjem fra skole. Naturstyrelsen har netop betalt en bøde på 800.000 for at have mishandlet kvæg, udsat i Mols Bjerge, hvor de skulle passe sig selv, men hvor flere af dem endte med at dø. Debatten om vild natur skriver sig ofte ind i en land/by-problematik, men under den ligger en anden og mere grundlæggende diskussion om vores forhold til dyr og til naturen som sådan. Udsyn ser, sammen med Peter Sandøe, professor i bioetik på Københavns Universitet, på, hvad den vilde natur, som vi skal have mere af i Danmark, egentlig betyder i et så lille og gennemkultiveret land som Danmark, hvor alle vilde dyr bliver en form for duer, der lever - om ikke af menneskelig aktivitet, så i det mindste tæt på vores byer, landbrug og infrastruktur. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
Afskaffelsen af slaveriet i 17- og 1800-tallet hører til et af de stolte øjeblikke i den moderne civilisations historie. Men med stoltheden følger - med en form for logisk nødvendighed - skammen over, at slavehandlen indtil da havde stået på i århundreder. Under alle omstændigheder vækker diskussionen heftige følelser og splitter os som befolkning. Nu har en kommission under den engelske regering netop udgivet en rapport, der viser, i hvilket omfang slaveri slet ikke hører fortiden til. Faktisk anslår både de og FN, at der lige nu er omkring 50 millioner slavegjorte mennesker i verden. Til sammenligning anslår FN, at fortidens transatlantiske slavehandel omhandlede 15 millioner mennesker over en periode på 400 år. Udsyn ser - sammen med Marlene Spanger, lektor på Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet - på, hvordan det moderne slaveri, også herhjemme i Danmark, ser ud, og hvorfor diskussionerne af vores slavefortid bliver så voldsomme, samtidig med at vi stort set ikke taler om nutidens slaveri. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
Netflix-serien Adolescence er nok den mest omtalte tv-serie for tiden. Den handler om den tilsyneladende helt almindelige 13-årige dreng Jamie, som har dræbt en jævnaldrende pige. Spørgsmålet, serien rejser, er, hvorfor Jamie gjorde, som han gjorde, og hvert afsnit er en undersøgelse af, hvad der fik en helt almindelig dreng fra en helt almindelig familie til at dræbe et andet menneske. Serien handler om maskulinitet i krise - og om, hvordan denne krise kultiveres, formes og forstærkes på nettet. For hvor den analoge verden ikke har tid til drengenes frustrationer og identitetskrise, findes der fora på nettet, der har. Fora fyldt med ligesindede, der både tilbyder omsorg og radikale forklaringer. Udsyn vil - sammen med Kenneth Reinicke, lektor og mandeforsker på RUC - forsøge at udfolde, hvad det er for en identitetskrise, mange drenge og unge mænd tilsyneladende befinder sig i. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
Alle ved, at vi skal til at opruste militært for at kunne forsvare os selv i en stadig mere truende og usikker fremtid. Men hvad med resten af samfundet og os? Hvad skal vi gøre? Jo, vi skal preppe og forberede os på hybridkrig, men hvordan reagerer vi mennesker egentlig i krisetider, både på et personligt plan og som samfund? Krisetider ændrer vores forhold til fremtiden. Ikke blot forbereder vi os på en ny slags fremtid, konkret ved at fylde kælderen op med vand, dåser og batterier, men også mentalt og analytisk forsøger vi at forstå de forskellige mulige fremtider. Trump og Xi er gode til at udfolde glorværdige fremtider for deres nationer, men hvem kan og skal udfolde Europas vidunderlige fremtid? Sammen med Tine Damsholt, professor i europæisk etnologi ved Saxo-instituttet på Københavns Universitet, ser Udsyn på, hvordan kriserne er ved at forandre vores samfund, vores hverdag og vores forestillinger om fremtiden og måske endda fortiden. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
"Uanset hvad der sker med de store partier, kan de ikke sige, at de har folket bag sig. Men det har Naleraq", lød det fra Pele Broberg, lederen af det grønlandske selvstændighedsparti Naleraq. I årevis har vi set populismen på fremmarch i USA, Sydamerika, gennem det meste af Europa og nu altså også i Grønland. 'Folket', som politikere så ofte henviser til, mødes ikke længere en gang om året til en demonstration og i debatspalterne i papiraviser, men er konstant forsamlet på de sociale medier, hvor vi mobiliserer os, opildner og radikaliserer hinanden. Sammen med Christian Rostbøll, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, ser Udsyn på, hvordan vi skal forstå denne nye digitale folkelighed, og hvad det vil sige at appellere til fænomen gennem politisk populisme. Er populismen ved at styrke eller omstyrte demokratiet? Vært: Kaspar Colling Nielsen.
Donald Trump og Elon Musk har midlertidigt lukket USAID fra den ene dag til den anden. Samtidig har Keir Starmer sagt, at han vil finansiere det øgede britiske forsvarsbudget ved at skære i udviklingsbistanden. I forvejen går en stor del af Vestens samlede bistand til Ukraine, og en del går også til os selv for at hjælpe med at betale omkostningerne ved at modtage flygtninge. Samlet må man sige, at de seneste dages begivenheder er dårligt nyt for de fattigste lande i verden. På den anden side ved ingen, hvad konsekvenserne vil blive, for noget lignende er slet ikke set før. Sammen med Lars Engberg-Pedersen, enhedsleder og seniorforsker ved DIIS, vil Udsyn i dag forsøge at blive klogere på, hvad der mere fundamentalt ligger til grund for, at ikke blot USA, men også andre vestlige lande, trækker eller reducerer deres udviklingsbistand, og hvad implikationerne af dette eksperiment vil blive. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
Trump har foran den samlede verdenspresse kaldt Zelenskyj for en diktator og placeret skylden for krigen hos Ukraine. Han ønsker at udvide sit territorium og ser stort på de diplomatiske normer, som verden har levet efter i årtier. Det er svært at følge med i strømmen af kommunikation fra Det Hvide Hus. Ingen i Europa har dog kunnet overse, at USA ikke længere vil garantere Europas sikkerhed. Det er et nybrud i sikkerhedspolitikken siden Anden Verdenskrig, som først udløste panik i Europa, siden en hel del mødeaktivitet og en række tvetydige udtalelser fra kontinentets statsledere. Noget nyt og eksistentielt er sket. Men hvad er det helt præcist, Europa skal gøre? Sammen med Ole Wæver, professor i international politik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, ser Udsyn i dag på, hvorfra og på hvilke måder vi er truede - og om vi kan løse den formodentlig enorme opgave uden at revidere det europæiske samarbejde. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
Tyske Käthe Kollwitz (1867–1945), en af det tyvende århundredes største kunstnere, udtrykte sig ofte i grafiske serier, nogle decideret fortællende. Tegneserier, med andre ord. Sammen med Rikke Villadsen kigger vi nærmere på hendes arbejde. Villadsen, der for nylig udsendte tegneserien En samtale med Käthe Kollwitz har i en årrække fordybet sig i kunstnerens værker og kan således levere et indlevet, udøvende perspektiv. Det drejer sig her primært om gennembrudsværket “Væveropstanden” (1894–97) og opfølgeren “Bondekrigen” (1902/3–8). Vi nærlæser dem og udleder en bredere analyse af Kollwitz' kunst. Episoden er indspillet i anledning at udstillingen Käthe Kollwitz: Mensch på SMK i København (7. november 2024–23. februar 2025).
USA står i en forfatningskrise - måske endda et kup - ifølge visse iagttagere. Trumps dramatiske udmeldinger fra præsidentkontoret gør det da også fristende at pege på ham for at forstå, hvordan demokratiet i dag ikke blot er truet udefra af fremmede diktaturer, men også indefra. Men måske er bevægelsen endnu større, og tendenserne tydelige - ikke kun på højrefløjen, men på hele det politiske spektrum? I hvert fald virker det, som om flere og flere beslutter, at de ikke længere gider at følge demokratiets langsommelige og lovbaserede processer til fordel for en ny aktivisme, hvor målet helliger midlerne. Sammen med Jacob Gerner Hariri, professor i komparativ politik ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, undersøger Udsyn i dag, om demokratiet i den vestlige verden er truet - og hvorfor stadig færre tror på, at demokratiet og de demokratiske institutioner kan løse vores problemer. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
AI-kapløbet er begyndt, og det er ustoppeligt. For det handler ikke kun om arbejdsmarkedet og hvilket samfund vi ønsker os - det handler også om sikkerhedspolitik. Spørgsmålet er selvfølgelig, om Europa allerede er så håbløst langt efter Kina og især USA, at vi ikke kan nå at indhente dem. Udsyn taler i dag med Anders Søgaard, professor på Datalogisk Institut på Københavns Universitet, om, hvad der egentlig skal til for, at Europa kan tage kampen op. Vært: Kaspar Colling Nielsen. (Sendes også 3.03).
Da Trump i 2021 erklærede, at USA ikke nødvendigvis ville komme et NATO-land til undsætning, hvis det ikke havde betalt nok til alliancen, markerede det slutningen på en æra. Uanset hvem der efterfølger ham som præsident, kan Europa aldrig igen tage amerikansk støtte for givet. Vesten var engang mere end et formelt samarbejde - vi var en familie. Men med America First, trusler om straftold og endda spekulationer om at købe Grønland, viste Trump, at han mente det alvorligt. Europas svar har været kontrolleret panik: øgede militærbudgetter og nye overvejelser om vores rolle i en verden præget af magtpolitik. Men er det virkelig så slemt? Måske rummer denne situation også nye muligheder for Europa. Udsyn taler i dag med Marlene Wind, professor i statskundskab og leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet, om, hvad Europas fremtid kan bringe. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
Igen og igen er det blevet gentaget, at grønlænderne hverken vil være amerikanere eller danskere, men grønlændere. Hvad det mere specifikt betyder, eller hvad selvstændighed egentlig vil kræve, er det straks sværere at komme nærmere. I lyset af både amerikanske ekspansionsønsker og grønlandske traumer kan det også lige nu være svært at forestille sig en vej frem for rigsfællesskabet. Alligevel vil vi i Udsyn i dag, sammen med professor i geologi og både dansker og grønlænder, Minik Rosing, forsøge at forestille os, hvordan en fremtidig relation mellem Grønland og Danmark kunne se ud. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
Når Trump lige straks bliver indsat som USA's præsident, sker det med flere milliarder bag sig, end vi nogensinde har set før. Mediet US News har talt sig frem til, at der i hans regering er samlet formuer for mindst 380 milliarder dollars. Med på sit hold har han bl.a. en lang række af verdens rigeste, nemlig techmilliardærerne, hvis rigdom er vokset så voldsomt de seneste år, at der nu er tale om en helt ny klasse af superrige med formuer, der overstiger de fleste landes statsbudgetter. Udsyn ser i dag, sammen med Adam Moe Fejerskov, der er seniorforsker på DIIS, på, hvad denne nye klasse betyder for vores samfund, når de ejer de platforme, vores demokratier udfolder sig på, og endda får tildelt formel politisk magt. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
Alle diskuterer det for tiden. Regeringen taler jævnligt om det med bekymring, og selv kongen nævnte det i sin første nytårstale: De unge mistrives. Spørgsmålet er, om vi, på trods af al snakken, er blevet klogere på, hvad det egentlig er, der gør, at de unge har det svært. Det hele er da også meget mystisk. Rent materielt har børn og unge aldrig haft det bedre. I hvert fald er der færre, der lever under fattigdomsgrænsen i Danmark, færre, der begår kriminalitet, og flere, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Et andet mystisk forhold er, at den dårlige udvikling begynder ret præcist i 2010, hvor de unges mistrivsel pludseligt og uforklarligt begynder at stige markant. Siden da er antallet af børn og unge med ADHD, depression og angst tredoblet, mens antallet af unge med spiseforstyrrelser er fordoblet. Måske fordi udviklingen begynder så pludseligt, er det besnærende at komme med simple forklaringer, som for eksempel at det hele er skærmenes skyld. Men så enkle er tingene jo desværre sjældent. Udsyn snakker i dagens episode med Noemi Katznelson, professor i ungdoms- og uddannelsesforskning på Aalborg Universitet i København og leder af Center for Ungdomsforskning, som er en af de forskere i Danmark, der har beskæftiget sig mest og i længst tid med ungdommen herhjemme, og sammen med hende vil vi forsøge at blive klogere på, hvad det egentlig er for kræfter, der påvirker de unge så voldsomt. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
Nogle hader julen, mens andre elsker den, men ignorere den, det kan ingen. Julen er fuld af kontraster. Det er, som om, at julen synes mest virkelig og anmassende for dem, der ingen har at fejre den med. For dem, der ikke har julen, træder den tydeligst frem med sine lys, pakker, forventningsfulde børn, overdådige mad og bimlende kirkeklokker. Julen er på den ene side en kristen fest. Måske går vi i kirke, og måske donerer vi endda lidt penge til de fattige, men samtidig er julen den mest profane religiøse højtid af alle. Julen er et gaveorgie, hvor kærligheden til vores børn, forældre, onkler og tanter afvejes i gavernes pris og overdådighed. Vi ved godt, at julen burde handle om noget helt andet, noget med taknemmelighed, noget med det lille jesusbarn, noget med - ja, hvad egentlig? Sammen med Caroline Nyvang, historiker og traditionsforsker ved Det Kongelige Bibliotek, undersøger Udsyn i dag, hvorfra den underlige tradition, vi kalder jul her til lands, egentlig kommer fra, og hvordan højtiden har forandret sig gennem århundrederne. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
Den grønne trepart er netop fremkommet med en aftale, som parterne ikke tøver med at kalde historisk. Omkring ti procent af produktionsjordene - eller 250.000 hektar, svarende til Lolland, Falster og Bornholm - skal omdannes til skov med en milliard nye træer. Nye naturnationalparker og mere beskyttet natur skal etableres, og for første gang nogensinde i verden indføres der en CO2-afgift på udledninger fra husdyr, som kan reguleres op med tiden. En del af finansieringen skal komme fra en arealfond på omkring 40 milliarder. Med regeringens egne ord vil aftalen "vise(r) vejen til at gøre Danmark til et moderne landbrugsland og leverer konkrete svar på landbrugets klima- og naturudfordringer". Alligevel har der været kritik af aftalen for at være for dyr, uambitiøs og svær at realisere i virkeligheden. For CO2-reduktionerne baserer sig på frivillige ordninger, på endnu ikke gennemførte aftaler med Tyskland og Sverige og vil ikke engang have nogen reel effekt på udledningerne før 2030, lyder det. Samtidig vil aftalen føre til jordprisstigninger, som kan gøre det hele væsentligt dyrere. I denne udgave af Udsyn ser vi med lektor og magteliteforsker på CBS, Christoph Ellersgaard, nærmere på, hvordan den grønne trepartsaftale er skruet sammen, om det overhovedet er en trepartsaftale, og hvordan den skal fungere ude i den virkelige virkelighed. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
Der er netop blevet afholdt COP29 i Baku, Aserbajdsjan. Mødet blev dømt som en skuffelse, allerede inden det begyndte. Hvert år danner COP'en rammen om politiske forhandlinger og aftaler, der skal reducere verdens udledninger af drivhusgasser. Men på trods af, at verden nu har mødtes 29 gange, ser 2024 ud til at blive det år i verdenshistorien med de højeste CO¶-udledninger. Vi taler og taler, men der sker hverken nok eller hurtigt nok. Faktisk kan man få den tanke, at klimakrisen ikke kun forandrer landskaber, smelter is og udrydder arter, men også udhuler vores sprog. For hvordan kalder man til handling anden, tredje og fjerde gang, når ordene og løfterne ikke omsættes til konkrete handlinger? I dagens Udsyn har vi besøg af tidligere klimaminister og EU's klimakommissær, Connie Hedegaard, som for nylig var medunderskriver på en kritik af COP-systemet. Vi spørger hende, hvad der egentlig er galt med systemet, og hvad et alternativ kunne være. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
Eliteskolerne er i modvind. Senest er Nikolaj Hübbe stoppet som balletmester på Det Kongelige Teaters Balletskole efter hård kritik af skolens håndtering af eleverne. Men det virker, som om kritikken af eliteskolerne rammer ekstra hårdt i disse år. Vi har vel alle vidst, at balletskolen var et elitemiljø med nådesløse krav. Vi har alle kendt til smerterne og skaderne og bekræftet hinanden i, at det var nødvendige lidelser for at opnå det sublime. Måske har vi endda idealiseret denne opofrelse? Udsyn taler med professor i pædagogisk antropologi Eva Gulløv om, hvordan vi er begyndt at prioritere trivsel over resultater - selv i jagten på det sublime. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
Det er ikke, fordi vi ikke har talt om det før: Medierne er spækket med lidelse og død. De film, vi ser, er fyldt med vold, og de bedst sælgende bøger handler om mord og tortur, ofte beskrevet i minutiøse detaljer. Vores sociale medier viser optagelser af hverdagsvold og dødsulykker, som man ærligt talt kan undre sig over, at det er lovligt at offentliggøre. Vores samlede mediebillede har aldrig været mere brutalt og blodigt, og selvom tendensen ikke er ny - for "If it bleeds, it leads," som man siger - er det alligevel bemærkelsesværdigt. Spørgsmålene, som trænger sig på, er: Hvad er det egentlig for et sært behov, vi har for at se andre lide? Hvad gør det ved os, når vi ser billeder af blødende børn i udbombede murbrokker, mens vi laver mad til vores egne børn i vores trygge tilværelser? Får det os til at handle, eller bliver vi kyniske? Hver gang der er krig et sted i verden, ser vi utænkelige handlinger udspille sig: brutale nedslagtninger af civile, bestialske voldtægter, mord på børn. Krig synes at åbne op til et mørke, vi ikke kan benægte er en del af os - en del af det at være menneske. Udsyn ser ind i det menneskelige mørke sammen med Johannes Lang, der er seniorforsker ved DIIS, hvor han studerer psykologien bag politisk vold. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
Putin var for nylig vært for det årlige Valdai-møde, hvor forskere, politikere og diplomater fra hele verden mødes for at diskutere verdens tilstand. Putin holdt i den forbindelse en timelang tale for de delegerede, hvor han beskrev den nye verdensorden, som ifølge ham i stigende grad er kendetegnet ved, at flere og flere lande ikke længere vil lade sig diktere og holdes nede af Washington og Bruxelles, der på imperialistisk og endda, ifølge Putin, racistisk vis i århundreder har forsøgt at påtvinge andre sine værdier. Kritikken af Vesten er måske til dels berettiget, men det var alligevel bizart at høre Putin påstå, at han arbejder for alle landes ukrænkelige suverænitet, mens hans hær fører en brutal angrebskrig i Ukraine. Mødet i Valdai kommer få uger efter, at Rusland var vært for BRICS-landenes seneste møde. Udsyn ser i dag, sammen med seniorforsker på DIIS, Flemming Splidsboel, på, hvilken rolle Putin håber, at Rusland vil komme til at spille i den nye multipolære verdensorden, som måske kommer til at se lidt anderledes ud end mange forestiller sig. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
Trump vandt, og Harris tabte, og det var ikke engang tæt, som alle havde forventet. Nu diskuterer alle, hvis skyld det var. Var Demokraternes kampagne for ekskluderende i forhold til folk uden for de store byer? Skulle man have fastholdt primærvalgene, selvom Biden trak sig sent? Sidder der for mange gamle, magtfulde folk i ledelsen af Det Demokratiske Parti, som blokerer for nye talenter? Var det naivt at vælge en sort, kvindelig kandidat i et historisk kulturelt splittet USA? Snakkede Demokraterne for lidt om økonomi og immigration? osv. osv. I denne udgave af Udsyn vil vi ikke diskutere valgstrategi, men i stedet undersøge, om nederlaget skyldes mere grundlæggende problemer hos Demokraterne. For det første er Demokraterne blevet et elitært parti for højtuddannede i de store byer, mens Det Republikanske Parti er blevet det store arbejderparti. Hvornår og hvordan gik Demokraterne fra at være et parti, der værnede om de svageste i det amerikanske samfund, til at blive et globalistisk og elitært projekt styret af special interests og Big Corporate America? For det andet: I en tid, hvor globaliseringen tilbagerulles på grund af sikkerhedspolitiske overvejelser og de sociale slagsider, den skaber i de industrialiserede lande, synes nationalisme og protektionisme at være det logiske svar. I Udsyn diskuterer vi i dag med professor og leder af Center for Amerikanske Studier på SDU, Jørn Brøndal, om Demokraternes virkelige og dybe problem: At de forbindes med globaliseringen, som har øget uligheden og splittet landet, og at de derfor hverken har eller er i en position, hvor de kan formulere et troværdigt politisk modsvar. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
Selvom man ikke er fan af Trump, kan man i det mindste glæde sig over, at der nok ikke opstår folkelig opstand, nu hvor han har vundet, for helt ufatteligt befinder godt halvdelen af alle verdens private skydevåben sig i USA. Amerikanerne ejer faktisk i gennemsnit over 120 skydevåben pr. hundrede indbyggere, hvilket er langt over dobbelt så mange som i Yemen, der er nummer to på listen. Mere end 100.000 amerikanere bliver skudt hvert år, og der er 25 gange større risiko for at blive skudt i USA end i andre industrialiserede lande. USA er objektivt set et land, hvor vold spiller en stor rolle. De mest sete amerikanske film og tv-serier er spækket med vold i alle mulige afskygninger: i krige, på landet, i byerne. Spektakulært koreograferet vold, eksplicit vold, hvor folk bliver skudt i hovedet i udpenslede nærbilleder. I dag ser Udsyn - sammen med Thomas Ærvold Bjerre, lektor ved Center for Amerikanske Studier på SDU - på, hvad det er med USA og vold. Hvorfor fylder vold så meget, både i landets fortællinger og virkeligheden? Vært: Kaspar Colling Nielsen.
Sikkerhedspolitik fylder mere og mere. Den tidligere amerikanske viceforsvarsminister under Biden, Mara E. Karlin, har netop skrevet en længere artikel i mediet Foreign Affairs, hvor hun argumenterer for, at verden har bevæget sig ind i en tilstand af total krig. Hendes vigtigste pointer er, for det første, at beredskab nu ikke blot handler om nationalstaters militære forsvar, men også borgeres ansvar for deres egen sikkerhed. For det andet, at sikkerhedspolitik og oprustning på rekordtid er blevet en hovedprioritet for regeringer verden over, og at de militære konflikter i verden er mere direkte relateret til hinanden end længe. For det tredje, at selv erhvervspolitik er blevet et spørgsmål om sikkerhed. Kort sagt er Karlins diagnose, at sikkerhedspolitiske overvejelser, oprustning og beredskab ikke blot er blevet helt centrale for regeringer verden over, men nu omfatter stort set alle dele og niveauer af vores moderne samfund. Udsyn spørger i dag Peter Viggo Jakobsen, lektor på Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet, hvordan vi undgår, at denne eskalerende situation ender i det totale ragnarok. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
EU befinder sig i en ubehagelig klemme - midt i handelskrigen mellem Kina og USA forsøger man at gyde olie på vandene ved at plædere for "fair konkurrence". Men den samhandel, som vi under globaliseringen har troet kunne lede til fred og fordragelighed i hele verden, er udfordret og har udviklet sig til en global magtkamp på helt andre præmisser. For mens det globale økonomiske system i princippet kunne udvide sig til glæde for stadig flere, er magt et andet slags spil - et nulsumsspil. Hvis nogle får magt, betyder det, at andre mister den. Som Nietzsche sagde, består magt i at have retten til at definere, hvad der er godt og ondt, og hvad der er rigtigt og forkert. Det samfundssystem, der formår at producere mest vækst, er andre tvunget til at imitere for ikke at afgå ved døden. Senest har vi set, hvordan den massive kinesiske statsstøtte til deres EV-sektor har medført, at man nu i EU ikke blot diskuterer toldsatser, men også hvordan EU selv kan støtte visse industrier for at kunne klare sig i den internationale konkurrence. Kina laver reglerne, som vi andre i hvert fald delvist følger. Sammen med Ole Kværnø, tidl. dekan på Forsvarsakademiet og tidligere forsvarsattaché til Kina, ser Udsyn i dag på, hvordan den globale magtkamp ser ud fra et kinesisk perspektiv. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
Faktatjek er efterhånden overalt i den politiske debat. Den mest opsigtsvækkende løgn indtil videre i den amerikanske valgkamp var, da Trump sagde, at migranter spiste hunde og katte i byen Springfield. Efter at det blev afsløret som usandt, forsvarede vicepræsidentkandidat J.D. Vance alligevel løgnen ved at argumentere for, at pressen tvang dem til at finde på den slags løgne for at få opmærksomhed omkring den ulovlige migration. Men hvis løgnen ikke længere er en anomali i en verden af sandhed, fordi verden allerede er fordrejet af politisk spin og journalistisk skarpvinkling, kommer faktatjek så ikke til kort? Udsyn undersøger sammen med lektor i retorik på Københavns Universitet, Mette Bengtsson, hvordan vi kan kritisere faktatjek uden at synke ned i en tilstand af total relativisme, hvor det ene udsagn kan være lige så godt som det andet. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
I avisspalter, tv-programmer og podcasts træder flere og flere prominente kvinder frem og taler om deres oplevelser med overgangsalderen, men hvad med mænd? Sker der noget tilsvarende med mænd, når de bliver ældre? Den sure, gamle mand er nærmest en kliché, men måske skyldes det dårlige humør hormonelle forandringer? Mænds hormonniveauer ændrer sig nemlig også dramatisk over tid - så meget, at nogle mener, vi skal vænne os til at tale om en overgangsalder for mænd. I dag ser Udsyn på mænds overgangsalder sammen med Svend Lindenberg, leder af Copenhagen Fertility Center og tidligere professor i human reproduktion. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
Det er ingen hemmelighed, at regeringen ønsker at gennemføre store og gennemgribende reformer, som ifølge dem skal sikre vores velstand og velfærd i fremtiden. Måske er det ligefrem dette reformønske, der er den egentlige grund til, at vi har en bred regering henover midten af dansk politik. Nu er tiden kommet til uddannelsesområdet, og som forventet er det ikke småændringer, der lægges op til. Christina Egelund, vores Uddannelses- og Forskningsminister, udtaler ligefrem, at det er: "...sjældent og ikke uden en vis ærefrygt, at man som politiker er med til at lave reformer af den her størrelse, der rækker så langt ud i fremtiden og dybt ind i samfundets fundament." Men hvordan vil regeringen konkret forandre vores uddannelsessystem, og hvad håber de på at opnå? Er det overhovedet muligt at gennemføre gennemgribende forandringer af noget så komplekst som vores uddannelsessystem uden at risikere, at det hele ender med at blive meget værre? Alt dette vil vi forsøge at blive klogere på i Udsyn i dag. Vores gæst er Lise Degn, som er Ph.D. og lektor på Dansk Center for Forskningsanalyse på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
Den politiske aktivisme er tilbage. Hver dag kan man læse om happenings, civil ulydighed og det, der er voldsommere, fra hele verden. Unge sultestrejker for klimaet foran Christiansborg. I England lukker klimaaktivister den mest befærdede indfaldsvej til London, mens andre smider suppe på Van Goghs solsikker. Dertil kommer de store politiske mobiliseringer på de sociale medier som #MeToo, BLM osv., der ønsker omfattende kulturelle og strukturelle forandringer. Som i 1970'erne er alt igen politisk. Udsyn taler i dag med lektor i samfundsvidenskab på RUC, Silas Harrebye, om, hvad der ligger til grund for den aktivistiske opblomstring, og om de problemer, aktivisterne adresserer, overhovedet kan løses inden for rammerne af vores liberale demokratier. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
De seneste uger har været de vildeste i mange år i Mellemøsten. Først sprænger IDF stort set hele ledelsen af Hizbollah i luften med sprængstoffer i pagere og walkie-talkies, derefter bomber de det sydlige Libanon, hvorefter de dræber Hassan Nasrallah, lederen af Hizbollah, få øjeblikke efter, at Netanyahu har stået på talerstolen i FN i New York. Så går Israel i gang med en reel invasion af Libanon, stort set uden at nogen reagerer. Iran sender ganske vist missiler af sted mod Israel som modsvar, men slet ikke med den styrke, mange havde forventet. I det hele taget er fraværet af modstand måske det mest spektakulære ved den seneste israelske offensiv. I dag taler vi i Udsyn med professor i Mellemøststudier på Roskilde Universitet, Sune Haugbølle, om hvordan de voldsomme, aktuelle begivenheder er ved at forskyde magtbalancerne i regionen så meget, at et helt anderledes Mellemøsten er ved at forme sig. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
Verdens ledere har netop været samlet til FN's generalforsamling i New York. Men det er ikke kun præsidenter og premierministre, der mødes for at diskutere verdens tilstand og mulige løsninger - flere og flere rigmænd og filantropiske fonde har også plads ved bordet. I det hele taget spiller private filantropiske fonde en stadig større rolle i hele verden, selv når det kommer til finansiering af politiske organisationer og institutioner. Bill og Melinda Gates Foundation donerer f.eks. 546 millioner dollars til WHO hvert år. Til sammenligning giver Europa-Kommissionen 330 millioner dollars. Faktisk kommer 80 % af WHO's finansiering fra private donorer, mens kun 20 % kommer fra medlemslandene. Verdens største fond er Novo Nordisk Fonden, der sidste år udbetalte 12,5 mia. kroner til velgørende formål, herunder forskning. Faktisk finansierer Novo Nordisk Fonden 14 % af alle forskningsprojekter på danske universiteter. Udsyn spørger i dag seniorforsker i bæredygtig udvikling på DIIS, Adam Moe Fejerskov, hvad det egentlig betyder, at private fonde fylder stadig mere i vores samfund. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
Efter tv-debatten mellem Donald Trump og Kamala Harris blev deres udsagn faktatjekket. Det viste sig, at Trump kom med 33 "false claims" eller usande påstande, mens Harris kun lavede en enkelt. At Trump bruger usande påstande, er ikke nyt, ligesom det heller ikke er usædvanligt, at han nedgør ikke blot sine politiske modstandere, men også hele vælgergrupper. Ingen andre præsidentkandidater i USAs historie ville have overlevet bare halvdelen af de skandaler, som Trump har overlevet. I denne udgave af Udsyn vil vi forsøge at forstå Donald J. Trump som et politisk fænomen. Vi taler med Niels Bjerre-Poulsen, der er lektor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet, om hvordan det kan være, at Trump kan gøre alt det, man normalt ikke må som politiker, og stadig bevare sin popularitet. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
En ny DR-dokumentarserie, "Velkommen til frontlinjen", ser nærmere på de missioner, Danmark har været involveret i gennem de sidste 30 år, og det er ikke et glansbillede, der tegnes. Der findes mere end 40.000 veteraner i Danmark, og omkring hver tiende udvikler efter udsendelsen psykiske lidelser. Men det er kun 60 %, der kan drage nytte af den behandling, de bliver tilbudt. Udsyn taler i dag med Lars Williams, postdoc i forskningsprojektet Wars, Pandemics and The Human Mind på DIIS, om krigens eftervirkninger, om PTSD og om et nyt begreb, man inden for veteranforskningen kalder "Moral Injuries". Vært: Kaspar Colling Nielsen.
For bare få år siden, havde ingen troet det muligt, men Alternative für Deutschland er nu Tysklands næststørste parti. Ifølge de seneste meningsmålinger ville hver femte tysker stemme på AfD, hvis der var valg i dag, og ved de netop afholdte valg i delstaterne Sachsen og Thüringen fik partiet over 1/3 af stemmerne. I Brandenburg, som afholder valg på søndag, står AfD også til at vinde stort. AfD's fremgang er en reaktion på Tysklands liberale flygtninge- og indvandrerpolitik, som er og altid har været funderet i landets nationale skyldkompleks over holocaust. Et skyldkompleks, der har forhindret Tyskland i at træffe de svære, men nødvendige beslutninger på området. Sådan nogenlunde lyder mange af de danske analytikeres forklaringer på AfD's fremgang. Udsyn taler i dag med Moritz Schramm, lektor ved tyske studier på Syddansk Universitet, om det nu også er så simpelt, eller om der er helt andre ting, vi bliver nødt til at forstå, for at forstå fænomenet AfD? Vært: Kaspar Colling Nielsen.
Alle statsledere taler om det. Lars Løkke har talt om det. Mette Frederiksen nævnte det i sin nytårstale, og igen, da ministerrokaden blev præsenteret forleden: Vi får for få børn. Det betyder at en stadig mindre arbejdsstyrke, skal skabe vækst og finansiere velfærden, herunder en voksende ældre del af befolkningen, fordi vi lever længere. Danmark står langtfra alene med dette problem, faktisk kæmper hele den industrialiserede verden med lave fødselsrater. Værst står det til i Sydkorea, som får 0,7 børn i gennemsnit, mens fødselsraterne i Danmark og resten af Europa ligger på omkring 1,5 barn. Fødselsraterne har været stødt faldende siden 1960'erne. Det kan umiddelbart se ud som om, at jo rigere vi er, jo færre børn får vi. Udsyn spørger i dag Cecilia Ramlau-Hansen, professor i epidemiologi på Aarhus Universitet, hvad det er ved vores moderne, rige og bekvemmelige samfund, der gør at flere og flere af os vælger børnene fra? Vært: Kaspar Colling Nielsen.
Medierne er fyldt med historier om Moderaternes folketingsgruppe, hvor der angiveligt har været et arbejdsmiljø, hvor folk blev mobbede, nedgjorte og ofte måtte gå grædende hjem. At nystartede partier tiltrækker sig uheldig opmærksomhed er ikke usædvanligt, men det er nyt, at kritikken handler om ledelseskultur. Historier om krænkelser og magtmisbrug, som før blev tysset ned, rammer nu forsiderne med store konsekvenser for de implicerede. Hvad er det egentlig, der sker? Udsyn spørger professor i statskundskab, Lotte Bøgh Andersen om det alene er det den unge generation, der ikke længere vil finde sig i fortidens undertrykkelse? Eller om ledelse som sådan er under reel forandring? Vært: Kaspar Colling Nielsen.
500 millioner europæere har valgt deres repræsentanter til EU-parlamentet. Ursula von der Leyen er netop blevet genvalgt som formand for kommissionen og de enkelte medlemslande har indstillet deres kommissions kandidater. Alt er som det plejer i EU, men alligevel er alt forandret. Europa bliver mere og mere involveret i krigen mod Rusland og kan risikere at skulle kæmpe kampen uden USA. Højrefløjen vinder frem i Europa, spændingerne mellem de østlige og vestlige medlemslande øges og den sociale ulighed på kontinentet vokser. I sin nylige tale i EU-parlamentet lagde Ursula von der Leyen da heller ikke skjul på, at det er dramatiske tider for EU, der både trues af ydre kræfter og indre spændinger. Udsyn spørger i dag professor i statskundskab på Københavns Universitet, Dorte Sindbjerg Martinsen, om EU i krisens stund vil vokse sig stærkere, eller om de nationale interesser vil overtage? Vært: Kaspar Colling Nielsen.
Det kom som noget af en overraskelse, da den amerikanske lægemiddelstyrelse (FDA) for nylig besluttede ikke at anerkende kombinationen af samtaleterapi og MDMA til behandling af PTSD. Afslaget kan betragtes som et tilbageslag for psykedelisk terapi, som ellers befandt sig i en renæssance, der kunne trække LSD, psilocybin, MDMA og andre psykedeliske stoffer ud af deres problematiske fortid. Der forskes dog stadig intenst på området i hele verden, også her i Danmark. Udsyn har besøg af Dea Siggaard Steenbæk, leder af Københavns Universitetsklinik for Psykedelisk Forskning for at få svar på, hvordan forskningen foregår og om psykedeliske stoffer nogensinde kan blive til medicin? Vært: Kaspar Colling Nielsen.
Hele sommeren er unge kenyanere gået på gaden i frustration over, hvad de selv kalder "de gamle regimer". Optøjerne har efterfølgende bredt sig til Uganda og Nigeria, der også rummer store frustrerede ungdomsgenerationer, som på trods af et relativt højt uddannelsesniveau, kan se frem til arbejdsløshed. Og der bliver stadig flere unge på kontinentet: I dag er 400 mio. afrikanere mellem 18 og 35 år, og i 2050 vil tallet være over det dobbelte. Det er bl.a. på den baggrund, at regeringen herhjemme netop har præsenteret sin nye Afrika strategi, "Afrikas Århundrede", der plæderer for mere samarbejde og flere investeringer på kontinentet, frem for den moraliserende og humanitære tilgang, Danmark traditionelt har haft. Sammen med Jacob Rasmussen, ph.d. og lektor på Institut for Samfundsvidenskab på RUC, undersøger Udsyn hvilke konsekvenser denne voldsomme demografiske udvikling vil have for Afrika og vores forhold til kontinentet? Vært: Kaspar Colling Nielsen.
I Rusland har litteraturen traditionelt spillet en kæmpe rolle. Dostojevskij, Tolstoj, Tjekhov, Gogol o.a. - var med til at forme den russiske nationale identitet og tegne billedet af Rusland i udlandet. I dag kan de færreste nok nævne bare tre nulevende russiske forfattere. Udsyn undersøger sammen med tidligere Moskvakorrespondent og Ruslandskender Flemming Rose, hvad der egentlig skete med den russiske litteratur. Hvordan kunne en så stor og rig tradition skrumpe ind til næsten ingenting, og hvorfor spiller litteraturen en så lille rolle for den russiske selvforståelse i dag? Vært: Kaspar Colling Nielsen.
Halvdelen af verdens befolkning går til valg i år, men mange steder er valgene skæmmet af den ene historie efter den anden om fusk, svindel og tvivlsomme metoder. Organisationen International Institute for Democracy and Electoral Assistance, der er støttet af bl.a. FN og EU, viser i deres seneste årsrapport, at halvdelen af verdens lande lider under demokratisk tilbagegang - og for sjette år i træk, er der tilbagegang i flere lande end der er fremgang. Men hvad er det der gør, at demokratiet som styreform tilsyneladende er i krise og hvad skal der til for at gøre det stærkt igen? Udsyn har i dag besøg af professor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, Christian Rostbøll. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
Vi skal have meget mere skov i Danmark. 250.000 hektar, svarende til et areal på størrelse med Fyn. En del af skovene skal være vilde. Altså ikke plantageskove, sået i rækker og efter sorter, som dem vi har i dag, men rigtig vild skov, hvor træerne får lov til at formulde og give liv til mos, svampe og et væld af insekter, og hvor langt flere fugle og pattedyr vil kunne trives. Det lyder smukt og besnærende, men hvad hvis vi ikke kan lide det, der kommer frem? Og hvis det er os, der skaber skoven, er den så overhovedet rigtig vild? Det undersøger Udsyn sammen med Carsten Rahbek, der er professor i biodiversitet og leder af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
Verden har aldrig været mere lige, når man måler på BNP. Især udviklingen i Kina og Asien har været med til at skabe en mere lige verden. Men samtidig med at den globale ulighed falder, stiger uligheden internt i de enkelte lande, hvor en lille elite stadig ejer større dele af de samlede midler. Det er ikke længere kun NGO'er og aktivister, der mener, at uligheden er et problem - selv G20 landene har netop besluttet, at der, principielt set i hvert fald, bør indføres en global skat for de allerrigeste i verden. Udsyn spørger i dag adjunkt i politisk økonomi ved CBS, Rune Møller Stahl, hvordan uligheden i det 21. århundrede er opstået og hvilke konsekvenser den kan få? Vært: Kaspar Colling Nielsen.
Xi Jinping vil have at Kina skal blive en ny stormagt inden for teknologi og videnskab i de kommende år. Ifølge kinesisk selvforståelse, er det kun naturligt, at Kina med sin fascinerende årtusinder lange historie, kommer til at spille en endnu mere fremtrædende rolle i verden end de gør i dag. Men de kinesiske drømme om en storslået fremtid, bunder også i erindringen om en mørk og ydmygende fortid, som man for alt verden ikke vil opleve igen. Vi er vant til at betragte verden fra et vestligt perspektiv, men hvordan ser det hele egentlig ud set fra Kina? Det vil Udsyn i dag - sammen med Andreas Bøje Forsby, seniorforsker på DIIS - forsøge at komme nærmere. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
Kun få kender til de dybereliggende og virkelige årsager til den franske revolution. Til gengæld kender alle Marie Antoinette-citatet om de sultende bønder: "lad dem spise kage". Selvom hun faktisk aldrig sagde det. Det kan minde om nogle af de historier, som florerer på de sociale medier i dag. Historier, som vækker en enorm vrede, men som ikke nødvendigvis er sande. Senest har vi i England set voldsomme optøjer efter et frygteligt knivoverfald til et dansearrangement for børn, som kostede tre piger livet. Angiveligt mobiliserede folk sig, fordi der florerede en historie om, at gerningsmanden var syrisk flygtning, hvilket dog hurtigt viste sig ikke at være rigtigt. Men som med Marie Antoinette-citatet er det ikke så vigtigt om historierne er sande, men mere hvordan de virker. Sammen med Line Nybro Petersen, lektor ved institut for Nordiske Studier og sprogvidenskab på Københavns Universitet, ser Udsyn i dag på hvad det er, der gør visse falske historier så virksomme, og hvad det siger, om den virkelighed vi lever i. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
Amerikansk politik har altid været underholdende, men de seneste uger har alligevel været de vildeste i lang tid. Først var vi vidner til en historisk underlig debat mellem Trump, der formåede helt at undgå at tale om politik og Biden, der fremstod mere gammel og svækket end nogensinde før. Så blev Trump forsøgt snigmyrdet, og knap havde vi indoptaget de historiske billeder af Trump med blod i ansigtet og knyttet næve foran det amerikanske flag, før historien måtte vige for en ny - nemlig at Biden trak sig som kandidat. Inden diskussionen om, hvem der skulle overtage var begyndt, havde Kamala Harris indtaget rollen som afløser, og det underlige var, at hvor ingen før troede på hende, så synes alle demokrater nu at elske hende. Det er alt sammen temmelig overvældende, men bag de kulørte overskrifter lurer spørgsmålet: hvorfor er amerikansk politik egentlig så ekstrem? Det forsøger Udsyn i dag at finde ud af, sammen med seniorforsker på DIIS med speciale i USA, Rasmus Sinding Søndergaard. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
I gamle dage gik vi måske i biografen én gang om måneden - nu indtager vi hele sæsoner af serier, liggende i vores senge, mens vi som en form for børneherskere vurderer, om vi bliver underholdt hurtigt og effektivt nok. Vi har for længst vænnet os til, at musik stort set intet koster, og de seneste år er lydbogen slået igennem og er nu ved at udkonkurrere den fysiske bog. Problemet er bare, at som med alle de andre streamingprodukter er lydbøgerne så billige, at forfatterne stort set ingen betaling får. I dagens Udsyn diskuterer vi med lektor på RUC og ekspert i streaming, Rasmus Rex Pedersen, om vi er ved at nå en grænse for, hvor billige kulturprodukter kan blive, uden at hele det kulturelle økosystem kollapser. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
Udsyn er gået på sommerferie, men vil anbefale alle at bruge sommeren på at lytte med på "Brev til 2050". Her skriver seks kendte danskere et personligt brev til folk i 2050 om, hvad vi gjorde for klimaet i 2024. Det er aktivist Selma Montgomery, skuespiller Nicolas Bro, forsker Eske Willerslev, klimaminister Lars Aagaard, forfatter Hanne-Vibeke Holst og fremtidsforsker Sara Skare. Udsyn er tilbage 29. juli.
Hvis der er en ting, som de europæiske politikere har slået fast igen og igen, siden Ruslands invasion af Ukraine, så er det, at sammenholdet og samhørigheden i Europa aldrig har været stærkere og mere ubøjelig. Og på et vist niveau er det måske også sandt nok. Vi blev i hvert fald hurtigt enige om at indføre de mest vidtrækkende sanktioner nogensinde mod et land. Men hvor dybt stikker enigheden, solidariteten og idealismen egentlig? I hvert fald fyger det med historier om skyggeflåder og sanktionsbrud, mens eksporten til lande som Kirgisistan er steget voldsomt og uforklarligt. Kort sagt, når vi ikke må eksportere til Rusland, så eksporterer vi i stedet til nogle andre lande, som så kan sende varerne videre til Rusland. Sammen med Jens Ladefoged, lektor i international politik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, ser Udsyn i dag på, om sanktioner overhoved kan fungere i en globaliseret verden, der er forbundet på kryds og tværs? Vært: Kaspar Colling Nielsen.