Podcasts about udsyn

Måske ved du det ikke, men denne uge er national beredskabsuge. Og sådan vil det fremover være, hvert år, den første uge i maj. Det er lang tid siden, der har været krig på vores breddegrader. Vores beskyttelsesrum er i skidt forfatning - i Jylland kan kun tre procent af dem bruges som beskyttelsesrum - og en del af varslingssirenerne virker slet ikke. Beredskabsugen handler dog ikke kun om beskyttelsesrum og krig, men om os, og hvad vi kan og skal gøre i krisesituationer. Vi skal ikke bare have vand til tre dage, batterier, dåsemad og en FM-radio drevet med batterier eller håndsving i kælderen, vi skal styrke vores beredskabsmentalitet, som den tidligere ansvarlige minister på området, Torsten Shack Pedersen, udtrykte det. Hvad det betyder, og hvad det mere præcist er, vi skal beskytte os mod, taler Udsyn i dag med Kristian Lauta, professor i retsvidenskab og prorektor for uddannelse på Københavns Universitet, om. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Det amerikanske selskab Palantir har udsendt et manifest, hvor direktøren Alex Karp bl.a. opfordrer tech- og AI-firmaer til at stille deres ekspertise til rådighed for militær, politi og efterretningstjenester i Vesten. Han er ikke alene: Elon Musk, Peter Thiel, Sam Altman og andre techbosser blander sig jævnligt i debatten om verdens udvikling - ikke som klassiske erhvervsfolk eller politikere, men som nogen, der hævder at have set en fremtid, vi andre slet ikke kan begribe. Udsyn spørger Anders Søgaard, professor ved Datalogisk Institut og forfatter: Hvem er disse nye techlords - og er deres indsigter virkelig så uangribelige, som de selv giver indtryk af? Vært: Kaspar Colling Nielsen.

USA's og Israels angreb på Iran skyldtes, officielt, i hvert fald, at Iran har beriget uran med henblik på at udvikle atomvåben. Om det er sandt, vil historien vise. Sikkert er det dog, at Det Internationale Atomenergiagentur nu advarer om, at de seneste års geopolitiske usikkerhed også betyder frygt for et nyt atomvåbenkapløb. The Doomsday Clock, som Einstein og Oppenheimer var med til at udvikle og som skulle vise, hvor tæt vi er på dommedag, står nu på 85 sekunder i midnat. Det er det tætteste vi har været på den ultimative katastrofe nogensinde. Angsten for atomkrig fylder ikke ret meget længere; måske skyldtes det, at vi er længere væk fra de gange atombomber faktisk blev brugt i krig? Eller måske skyldtes det den underlige abstrakte fatalisme, som indhyller teknologien, fordi formålet ikke er brugen, men derimod selve forestillingen om brugen. Udsyn spørger Rens van Munster, seniorforsker ved DIIS, om det er rigtigt, at fred kun sikres af forestillingen om garanteret gensidig destruktion? Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Peter Magyars knusende sejr i Ungarn udlægges af mange medier og politiske kommentatorer som en sejr for de liberale demokratier og et nederlag for verdens autoritære og nationalkonservative kræfter. Den amerikanske kommentator Anne Applebaum sammenlignede endda Orbáns nederlag med murens fald i 1989. At selve det liberale demokrati skulle stå og falde med valget i Ungarn, er alligevel lidt dramatisk. Dels fordi det, der kaldes det politiske centrum i Europa, i de senere år har overtaget nogle af de nationalkonservative holdninger. Dels fordi Peter Magyar selv er nationalkonservativ - endda på nogle områder endnu mere konservativ end sin forgænger. Alligevel får man indtryk af, at der findes et politisk centrum i Europa, der konstant kæmper for sin egen og selve demokratiets overlevelse. Spørgsmålene hober sig op, og Udsyn spørger derfor Alberte Bové Rud, postdoc ved Det Danske Institut i Rom og gæsteforsker ved DIIS, hvad det politiske centrum i Europa er for noget, og hvorfor så mange har så stor tiltro til en ny nationalkonservativ leder af Ungarn? Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Så diskuterer vi igen, hvad det vil sige at være dansk. Kan man være mere eller mindre dansk eller er danskhed en absolut størrelse, som fortrænger alt andet? Er danskhed en særlig kærlighed? Til dannebrog? Til demokratiet? Til de bølgende marker, til fodboldlandsholdet eller Arne Jacobsen? Eller handler det slet ikke om bestemte nationale attributter, men om selve hengivenheden i vores hjerter? Diskussionen er langt fra ny. I 1848 skrev Grundtvig om den danske folkelighed: "Til et Folk de alle høre, Som sig regne selv dertil, Har for Modersmaalet Øre, Har for Fædrelandet Ild". Udsyn spørger Christian Albrekt Larsen, professor ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet, hvad det er, vi forsøger at afklare med disse diskussioner og hvorfor vi nu har dem igen? Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Gennem de seneste fire ugers valgkamp har vi - underligt nok - slet ikke snakket om AI, selvom så godt som alle er enige om, at teknologien vil blive afgørende for vores fremtid. Det er som om, der er opstået en sær fatalisme, når det gælder AI. Vi er grundlæggende henvist til at vælge mellem to forskellige katastrofer: I den ene får techmilliardærerne ret, og AI vil overtage omkring 30% af alle jobs inden for få år, hvilket vil skabe en social katastrofe uden sidestykke. I den anden kan AI ikke indfri forventningerne, og de enorme investeringer i sektoren vil gå tabt, hvilket vil skabe en finansiel katastrofe uden sidestykke. Men der er selvfølgelig også en tredje vej - som måske i virkeligheden er den mest sandsynlige - hvor AI i et tempo, hvor arbejdsstyrken kan nå at omstille sig, vil øge produktiviteten og på sigt forandre visse områder af vores arbejdsmarked. Så lad os for en kort stund droppe fatalismen og de mest spektakulære skrækscenarier og se på, hvad vi egentlig ved om denne nye teknologi, som så mange har så stor tiltro til. Udsyn spørger Stine Lomborg, professor i digital kommunikation på Københavns Universitet og leder af Center for Tracking and Society, hvad det er, AI egentlig kan og gør. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Politik er et teaterstykke, og partilederne er karaktererne. Der er ikke bare forskel på, hvad formanden for Enhedslisten og de Konservative mener, men også hvordan de går klædt og måden de taler og gestikulerer på. Der er visse krav til lederen af Socialdemokratiet og helt andre til lederen af Liberal Alliance. Vi bedømmer ikke alene politikerne på deres performance i debatterne, men også på, hvordan de fremstår som mennesker. At personlighed fylder noget i toppolitik, især op til valg, er ikke en nyhed, men det virker som om, der er føjet nye lag til, hvad det kræver. I hvert fald ser vi nu kuraterede bag-facaden-billeder af toppolitikere, mens de bager eller strikker derhjemme. Vi ved, hvad de spiser, og hvad de læser. Politikerne skriver endda selv bøger - og ikke bare om politik, men om deres barndom og sygdomsforløb. Toppolitik er blevet en disciplin, hvor man ubesværet skal kunne veksle mellem det formelle og det uformelle, mellem det polerede og det autentiske, uden at miste troværdighed. Udsyn spørger Lene Aarøe, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, hvad det betyder for den måde, vi vælgere orienterer os på. Stemmer vi på nogen eller noget? Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Det flyver rundt med økonomiske forslag i valgkampen - pensionsalder, boligskat, formueskat. Men forstår vi egentlig, hvad det betyder for samfundsøkonomien? Og handler politikernes forslag i virkeligheden mere om at fremstå troværdige og kompetente end om selve økonomien? Udsyn spørger professor Jesper Rangvid fra CBS, om økonomisk troværdighed er blevet den vigtigste egenskab for enhver politiker, der griber ud efter magten. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Indimellem kan man få en fornemmelse af, at forskellene i dansk politik er meget små: LA synes grundlæggende godt tilfredse med, at Danmark er en velfærdsstat, og SF er vist også godt tilfredse med, at vi har en stram udlændingepolitik. Men er det så en enighed, der er kommet med den "mærkelige" midterregering, eller er samarbejdet mellem de traditionelt ideologiske centrer i hver sin blok et produkt af netop en sådan enighed? Eller måske er fornemmelsen slet ikke rigtig? Måske er der lige så meget uenighed i dansk politik, som der altid har været. Udsyn spørger lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Karina Kosiara-Pedersen, hvordan det danske politiske landskab egentlig ser ud i dag - findes de grundlæggende ideologiske forskelle stadig, og orienterer vi os stadig efter de røde og blå blokke? Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Valgløfter har eksisteret siden antikken og synes at være et fundamentalt træk ved demokratiet selv. Når politikere lover noget i en valgkamp, skaber de en forbindelse mellem dem selv og vælgerne. De binder sig til bestemte, forudsigelige handlinger - hvis vælgerne altså vælger dem. Valgløfter formulerer ikke bare politiske værdier på en konkret og let forståelig måde; de er samtidig en håndfæstning, en underordning af - eller i det mindste en sidestilling mellem - den folkevalgte og den enkelte vælger. I valgets første partilederrunde blev afskaffelsen af store bededag diskuteret heftigt. Kritikken fra oppositionen gik ikke så meget på afskaffelsen i sig selv, men mere på, at den ikke havde været varslet - at den uden videre blev taget fra folk, "som en tyv om natten", som stort set alle partilederne i oppositionen gentog igen og igen. Valgløfter er altså ikke bare valgflæsk og overbudspolitik, men noget vi forventer af de folkevalgte. Men hvor går grænsen? Udsyn spørger Troels Bøggild, lektor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, hvad man som politiker kan og skal love - og hvornår det kammer over. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Siden 00'erne har vi talt om hybridkrig, men først for nylig er det blevet en fast del af vores sprog. Hybridkrig dækker over alt muligt, fra droneangreb til påvirkningskampagner. Spørgsmålet er, hvordan vi bør forstå begrebet, når det dækker over så meget. På den ene side peger begrebet på, hvordan nye teknologier og virtuelle arenaer skaber nye betingelser for, hvordan vi opfatter virkeligheden - og dermed for manipulation. På den anden side dækker begrebet over alle mulige fysiske aktiviteter, der skal destabilisere og på anden måde påvirke befolkninger. Måske er begrebets egentlige formål ikke så meget det, det forsøger at rumme, men mere det, det gør. Måske er begrebet en portal, en lille sprække i tiden, der tillader os at se konturerne af en mulig fremtid, hvor sandt og falsk, det virtuelle og det virkelige, er stadig mere sammenfiltret og ikke lader sig dechifrere med vores nuværende kognitive og politiske værktøjer. Udsyn spørger Flemming Splidsboel, seniorforsker ved DIIS, hvordan vi bedst forbereder os til fremtiden. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

For øjeblikket diskuterer vi, hvem der burde modtage en fødevarecheck - og nok især, hvem der ikke burde. I det hele taget går der næppe en dag, uden at vi mener noget om velfærdsstaten. Måske synes vi, at vi burde bruge flere penge på de ældre og mindre på folkeskolen, eller måske mere på psykiatrien og mindre på kontanthjælp. Til gengæld tænker vi sjældent over det modsatte - altså hvordan forvaltningen opfatter os som borgere. Vi ved selvfølgelig godt, at vi grundlæggende er retssubjekter, og vi mærker det, når vi træder ind i forvaltningens mange systemer og forvandles fra privatpersoner til patienter i sundhedssystemet, til elever i uddannelsessystemet, til jobsøgende i beskæftigelsessystemet, til anklagede i retssystemet osv. osv. De måder, forvaltningen opfatter os på, forandrer sig ikke kun afhængigt af, hvilke systemer vi befinder os i, men også over tid i takt med, at forvaltningens organisering har udviklet sig. Udsyn taler med Niels Åkerstrøm Andersen, professor i politisk ledelse ved Copenhagen Business School, om, hvorvidt vi bør reflektere mere over, hvordan forvaltningen egentlig betragter os som borgere, for noget tyder på, at relationen er ved at forandre sig grundlæggende, og det er selve vores retsstat, der er på spil. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

At følge med i international politik i dag føles mere og mere som at se et surrealistisk teaterstykke. Hvem vi er, hvor vi befinder os, hvad vores ord betyder, og hvad vi vil, er uklart - ikke som et eksistentielt billede på den menneskelige eksistens, men i realpolitiske termer. Det er ellers ikke mange år siden, at vi alle - i hvert fald i vores del af verden - kunne blive enige om, at demokratiet var den bedste af alle styreformer. Op gennem historien har demokrati nærmest været synonymt med velstand og fremgang, og ethvert land, der ønskede sig vores levestandarder, kunne vi belære om, at de først skulle den lange vej om demokratiet for en dag at lykkes. Men hvad nu, hvis det ikke er sandt længere? Hvad nu, hvis demokratiet ikke længere har monopol på at skabe rige og magtfulde samfund? Udsyn spørger professor i idéhistorie ved Aarhus Universitet, Mikkel Thorup, om demokratiet kan overleve. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Hele kongeriget åndede lettet op, fordi mødet med en af vores nærmeste allierede ikke udviklede sig til en total offentlig ydmygelse. Det hele er vildt og historisk: Danmarks og Europas alliance med USA har ikke blot været en formel aftale, men et dybt værdimæssigt fællesskab funderet i demokratiske værdier og en lang fælles historie. Ja, endda mere end det: Vi var i familie med hinanden, for alle amerikanere havde europæiske forældre eller bedsteforældre, som også var vores. Man kan betragte det som en gigantisk skilsmisse. Det handler ikke længere om at få forholdet til at fungere, men om at administrere splittelsen. Hvem skal have hvad, og hvordan kan vi med tiden udvikle et nogenlunde mindeligt forhold til hinanden? Og når bodelingen og det praktiske så er overstået, venter selvfølgelig mere fundamentale spørgsmål: Hvem er vi overhovedet, når vi ikke længere er en del af den amerikanske familie? Udsyn spørger i dag Jacob Hariri, professor i komparativ politik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, hvem Danmark og Europa er i denne helt nye verden. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Når vi taler om grænser, har vi ofte en opfattelse af, at de er resultater af historiske krige og kulturelle fællesskaber, som med en vis nødvendighed har ordnet og inddelt verden, som den nu engang er. For det meste tænker vi ikke over, at de tydelige linjer på verdenskortet ikke blot er fikserede afgrænsninger, men markeringer af glidende overgange. I en verden, hvor Trump netop har afsat Venezuelas præsident og overtaget kontrollen med landets olieproduktion, og nu igen truer med at overtage Grønland, og hvor Europa på tredje år kæmper en bitter kamp om Ukraine, er det måske værd at reflektere over, hvad grænser egentlig er. Måske er grænser i det 21. århundrede ikke helt så absolutte og ukrænkelige, som vi gerne forestiller os, men snarere noget relativt. Udsyn taler med Martin Klatt, lektor ved Syddansk Universitets Center for Grænseregionsforskning, om, hvorvidt grænser i virkeligheden altid har været til forhandling. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Thomas Boberg og Gyldendal blev som forventet frifundet for injurieanklager, og vi har nu igen rettens ord for, at kunsten er fri. Forfattere må skrive præcis, hvad de vil, hvis der blot står roman på forsiden af bogen. Og måske bliver det bare nødt til at være sådan - ikke fordi det nødvendigvis er rimeligt, men fordi det modsatte ville være helt uoverskueligt. For forestil dig et samfund, hvor det ikke længere var tilladt at skrive om virkeligheden. Forestil dig en verden, hvor store virksomheder og magtfulde personer rutinemæssigt kunne sagsøge forlag og forfattere for millioner, hver gang en roman udkom, som man blot kunne mistænke for at omhandle virkelige personer og begivenheder. Det ville ikke bare hæmme, men dræbe litteraturen. Men selvom kunsten er fri - rent juridisk - er der så ikke visse hensyn og regler, som virkelighedslitteraturen trods alt må overholde? Udsyn spørger redaktionschef for Opinion hos Politiken, Lotte Folke Kaarsholm, hvilken rolle virkelighedslitteraturen spiller. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Hvert år den 24. december kl. 12 udlyses julefreden fra byen Turku i Finland - en tradition, der kan spores tilbage til 1300-tallet. Om det var denne udlysning af en julefredsånd, der nåede skyttegravene i Normandiet i 1914, vides ikke, men et faktum er det, at de stridende parter julenat spontant nedlagde våbnene og mødtes til en fælles skål i det udbombede ingenmandsland. Året efter gentog man begivenheden og tilføjede en fodboldkamp. Hvis det var udlysningen af julefreden, der skabte de spontane våbenhviler for mere end hundrede år siden, kan man håbe, at denne fredsånd igen vil gøre sin virkning og bringe fred til Gaza, Ukraine, Sudan og alle andre steder, der er mærket af krig og ufred. I den anledning er det måske værd at reflektere over, hvad fred overhovedet vil sige. Hvordan opstår fred, og hvordan fastholdes den? Er fred blot et fravær af den vold og dramatik, som krigen består af, eller har freden sin egen logik, handlinger og begivenheder, som vi let kan overse, fordi de ikke i dramatik kan måle sig med krigens massakrer, heltedåd og historiske vendepunkter? Udsyn spørger i dag Isabel Bramsen, leder af freds- og konfliktstudier ved Lunds Universitet, hvordan vi kan nærme os freden i en verden i brand. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Verden er i krise; der er krig i Europa, og vi er bange - og alligevel forventes det at julesalget vil slå alle rekorder. For selvom vi muligvis lever i de sidste tider, er den danske økonomi stærkere end nogensinde og stærkere end næsten alle andre økonomier i verden. Det skyldes ikke mindst den stille revolution, som det private erhvervsliv i Danmark har gennemgået de sidste 20 år. En revolution, hvis implikationer vi endnu ikke helt har forstået. Hvor Danmark tidligere bestod af mange mindre og mellemstore virksomheder, domineres vi nu af nogle få store, globale selskaber. Udsyn spørger Martin Jes Iversen, lektor på Institut for Strategi og Innovation på CBS, hvordan vi skal lære at forstå vores erhvervsliv, og hvilken betydning det har for vores demokrati og samfund som helhed, når få giganter får stadig større betydning for vores økonomi. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Modsætningerne mellem land og by er i stigende grad både udgangspunkt og konklusion på mange politiske diskussioner - således også ved det netop overståede kommunal- og regionsvalg. Land-by-konflikten er en megatrend, der går igen i alle mulige sammenhænge, ikke kun i Danmark, men i hele verden, og konflikten er skarpt skåret op: Byerne vil have grøn omstilling og woke. Landet vil have infrastruktur, faste kønsroller, mere landbrug og lavere benzinpriser. Land og by er ikke bare fundamentalt forskellige, men et modsætningspar, der gensidigt definerer hinanden negativt. Men holder dette modsætningsforhold egentlig, når man undersøger det nærmere? Urbaniseringen fortsætter nemlig, og ikke kun som en tilstrømning til de største byer. Faktisk bor 60 % af danskerne i byområder med mindst 10.000 indbyggere - og hvilken status har de? Udsyn spørger professor i bysociologi ved Aalborg Universitet, Anja Jørgensen, i hvor høj grad land/by-diskussionen overhovedet afspejler virkeligheden. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Kystsikring, oversvømmelser, stormflod. Uanset hvor lidt vi har lyst, kommer vi til at tale en hel del om den slags i de kommende år. For sikkert er det, at vandet kommer. Selv hvis hele verden stoppede med at udlede drivhusgasser i morgen, ville havet fortsat stige i mange år - endda århundreder - og forandre det verdenskort, vi har kendt, siden vi var børn. Her i flade Danmark er vi selvfølgelig særligt udsatte med vores lange, smukke kyststrækninger, der indtil for nylig var de mest attraktive steder at bo, men som nu risikerer at blive ubeboelige. Men hvor meget vand kan vi forvente, og hvor hurtigt vil det komme? Og hvad kan vi redde - og hvad må vi ofre? Det undersøger Udsyn i dag sammen med professor i landskabsarkitektur og planlægning ved Københavns Universitet, Henrik Vejre. Vært: Kaspar Colling Nielsen

Trump kaldte det den største begivenhed i Mellemøsten i 2000 år, da han præsenterede sin fredsplan. Jesu fødsel var altså trods alt en større begivenhed - men kun indtil dagen efter, hvor Trump nu kaldte aftalen for den største begivenhed i verdenshistorien. Uanset hvad man måtte mene om Trump og hans sans for selviscenesættelse, må man dog give ham, at det faktisk er lykkedes ham at forhandle en fredsaftale, som nyder bred opbakning. Indtil videre har planen resulteret i udvekslinger af gidsler og fanger samt en skrøbelig våbenhvile - som dog allerede er blevet brudt et par gange. Spørgsmålet er nu, om Trumps insisteren på fred faktisk også kan udvikle sig til en egentlig, langvarig fred i virkelighedens verden. Det - og meget andet - diskuterer vi i Udsyn med seniorforsker i sikkerhedspolitik i Mellemøsten ved DIIS, Helle Malmvig. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Hooliganen og anti-islam-aktivisten Tommy Robinson trak for nylig mere end 100.000 utilfredse borgere på gaden. Vreden mod den traditionelle politiske midte er til at tage og føle på, og ser man på de britiske meningsmålinger, brager Nigel Farages parti Reform UK frem med løfter om massedeportationer. I Tyskland er det AfD, i Frankrig Le Pen - og sådan fortsætter det. Næsten uanset hvor man kigger hen, vokser den europæiske højrefløj sig større og stærkere. Den del af højrefløjen vi ofte omtaler som højreradikale eller højreekstreme. Men i dagens Udsyn spørger vi ph.d. og analytiker hos Tænketanken Europa, Alberte Bové Rud, om vi måske skal til at finde et bedre navn - nu hvor den her fløj har vokset sig så stor, at den faktisk nærmer sig majoriteten i flere lande. Hvis altså den ikke allerede er størst. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Vi forstår først de krige, vi udkæmper, når vi står midt i dem. Under Første Verdenskrig tog det måneder og hundretusinder af menneskeliv, før hærene omstillede sig til den nye slagmark, som tungt artilleri og maskingeværer skabte. Hverken Ukraine, Rusland eller NATO var klar over, at krigen i Ukraine ville blive en dronekrig. I hvert fald producerede ingen af de stridende parter droner i det omfang, de gør nu, da krigen brød ud. Så hvordan forestiller man sig den næste krig - og hvordan forbereder man sig på den? I dagens Udsyn udforsker vi fremtidens krig sammen med Andreas Graae, adjunkt ved Forsvarsakademiet, og spørger, hvordan man opruster til en krig, hvis art man endnu ikke kender. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

De hører ikke efter, råber luder efter læreren, smadrer møbler og ødelægger undervisningen for alle de andre børn. Ifølge børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye er de her børn et af de største problemer, vi har i den danske folkeskole. Børn, han har døbt PDO-børn. "PDO" er ikke en ny diagnose, men en forkortelse for: Pisse Dårligt Opdragede børn. Tesfaye foreslår samtidig, at man i højere grad skal kunne sanktionere disse "uopdragne" børn, smide dem uden for døren eller sende dem helt hjem. I dagens Udsyn spørger vi cand.psych. og lektor i pædagogik på DPU, Grethe Kragh-Müller, om sanktioner som disse vil få bugt med de svært uhåndterlige unger. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

I denne uge gav regeringen for fjerde gang på seks år en officiel undskyldning på vegne af Danmark. Den blev givet til de grønlandske piger og kvinder, der uden samtykke fik opsat spiral som led i den såkaldte spiralsag. Vi lever i en tid, hvor vores historie synes at aktualisere sig på nye måder. Heroiske og opbyggelige fortællinger om vores fælles fortid erstattes af historier om overgreb, tvang, racisme og seksisme, der er så voldsomme, at vi tvinges til at tage stilling - og i visse tilfælde altså undskylde. Men hvad betyder det egentlig, når vores statsminister undskylder på nationens vegne i spiralsagen eller i sagen om Godhavnsdrengene? Udsyn taler med Sarah Smed, historiker og leder af Danmarks Forsorgsmuseum, om, hvordan vi skal forstå disse offentlige syndsbekendelser, og hvilke konsekvenser de har. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Ørsted har akut brug for 60 milliarder kroner. Årsagen er ifølge Ørsted selv, at Trumps regering har sået tvivl om nogle planlagte havvindprojekter i USA, som ellers allerede var myndighedsgodkendte. At Trump ikke giver meget for klimaforandringer og den grønne omstilling, er ikke nogen nyhed, men lidt mystisk er det alligevel. Forleden, da han var på besøg i Skotland, harcelerede han over vindmøller og sagde, at de var grimme, dræbte vilde fugle og endda gjorde hvaler sindssyge. Han har fjernet de statslige ordninger, der understøttede opførelsen af vedvarende energiprojekter i USA, samt støtten til nogle af de institutioner, der monitorerer vejret, temperaturerne i verdenshavene og mængden af drivhusgasser i atmosfæren. Derudover har han naturligvis trukket USA ud af Paris-aftalen som det eneste land i verden. Selv ud fra det mest kyniske perspektiv kan det være svært at forstå, hvad der foregår i USA på dette område. Udsyn spørger Jakob Dreyer, postdoc ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, om hvorfor Trump ser helt anderledes på klimaforandringer og den grønne omstilling end resten af verden - og hvilke konsekvenser det har for Europas grønne engagement. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Det netop overståede NATO-topmøde var svært at blive klog på. På den ene side var mødet en succes, for Trump bekendte sig til artikel fem, og hele Europa er gået med til at bruge fem procent af deres bruttonationalprodukt i en historisk oprustning af kontinentet. På den anden side synes amerikanernes engagement i NATO ekstremt skrøbeligt. Alle frygter, hvad Trump kan finde på, hvis noget eller nogen uforvarende provokerer ham, og den fortløbende handelskrig mellem USA og Europa gør det ikke mindre uforudsigeligt og nervepirrende. Udsyn spørger Sten Rynning, professor i statskundskab på SDU, hvordan NATO-topmødet egentlig gik, og hvilke udfordringer der venter for verdens stærkeste militære alliance. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Landets førende forskere er i gang med den store magtudredning af det danske samfund, der skal være færdig i 2028, men som allerede har valgt at dele nogle foreløbige konklusioner. Den første magtudredning udkom i 2003, og når man ser tilbage til tiden for tyve år siden, er det ret vildt, hvor meget der egentlig er sket - og endnu mere svimlende, hvad der synes i vente. Hvad betyder alt dette for magtens fordeling i Danmark og vores demokratis tilstand i 2025, og hvordan i alverden kan man overhovedet undersøge effekterne af så grundlæggende forandringer, der sker overalt på samme tid, og som ofte er filtret ind i hinanden? Foreløbig kan man i hvert fald konstatere, at demokratiet er udfordret. Udsyn taler med Michael Bang Petersen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og leder af Magtudredningen 2.0, om det danske demokratis tilstand. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Mette Frederiksen har sammen med Italiens Giorgia Meloni taget initiativ til et opgør med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som de mener forhindrer medlemslandene i at kunne hjemsende udenlandske kriminelle. Kritikken af domstolene - både de nationale og internationale - synes mere massiv end nogensinde og kommer nu også fra den politiske mainstream. Udsyn spørger Jens Elo Rytter, professor i forfatningsret på Københavns Universitet, om denne kamp er et demokratisk sundhedstegn, en mindre justering af forholdet mellem den dømmende og den lovgivende magt, eller om vi begynder at se konturerne af en mere grundlæggende krise. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Mette Frederiksen sagde i sin grundlovstale, at skærmene i vores liv har været en fejl - og det har hun måske ret i. Men det er samtidig lidt som at beklage, at atombomben blev opfundet, for nu er de her jo - skærmene - og det eneste relevante spørgsmål bør være: Hvordan kan vi leve på en ordentlig måde alligevel? Vi kender historien, for alle skriver om det konstant: Vores digitale infrastruktur er ejet af private, amerikanske techselskaber. Prisen for denne deponering er ikke blot de millioner, som vores kommuner hvert år betaler til Microsoft, eller at private selskaber ejer vores data. Det er heller ikke den håbløshed og kolossale politiske forandring, de sociale medier har skabt, eller at nogle få techmilliardærer er blevet så rige, at de ejer mere end hele europæiske stater i privat formue. Nej, prisen er langt højere: Prisen er en næsten total magtesløshed, der omfatter alle områder af vores liv - både privat, socialt og politisk. Uden at vi lagde mærke til det, har vi underkastet os, som ingen før har underkastet sig i historien. Udsyn taler med Mikkel Flyverbom, professor ved CBS, om hvordan det egentlig er sket - og om der findes en vej ud af vores selvpåførte stavnsbånd. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Fredsforhandlingerne i Tyrkiet virker ikke lovende. Faktisk kan det se ud, som om Rusland og Ukraine aldrig har været længere fra hinanden. Det handler nemlig ikke kun om udviklingen på slagmarken, og hvilke landområder Ukraine eventuelt ville kunne acceptere at miste - det handler også om landenes fremtidige sikkerhed. En sikkerhed, der for Ukraines vedkommende er afhængig af vestlige alliancer og militærstøtte - hvilket er præcis dét, Rusland på ingen måde vil acceptere. Samtidig ser det ud til, at Trump er ved at miste tålmodigheden, og flere eksperter vurderer nu, at USA vil trække sig helt ud af konflikten. Imens fortsætter krigen, der i stigende grad ligner en udmattelseskrig, hvor fronterne ikke flytter sig væsentligt, men hvor økonomi, kampgejst og mobilisering får større og større betydning. Udsyn spørger Flemming Splidsboel, seniorforsker ved DIIS, hvordan man overhovedet kan forestille sig en varig fred. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Vi hører mere om efterretningstjenesterne, end vi plejer. FE-sagen har fyldt i medierne, og jævnligt kan man læse historier om mystiske likvideringer, påvirkningsagenter eller afslørede spioner - som de to russere, der vendte hjem til Rusland med deres to børn, der ikke anede, at de var russere. Senest har den nationale sikkerhedschef i USA bedt CIA om at intensivere deres aktiviteter i Grønland. Hver gang vi læser disse historier, får vi et lille indblik i en verden, hvor lande samarbejder og bekriger hinanden efter helt andre regler end dem, der gælder på samfundets overflade. Men hvordan driver man egentlig en efterretningstjeneste i en verden, der forandrer sig med lynets hast? Hvor vores venner og tætteste allierede pludselig viser sig at være vores fjender, og hvor selv de mest intime informationer er blevet til data? Hvordan udkæmpes den hemmelige kamp om informationer egentlig i dag? I dagens Udsyn vil vi - sammen med Kira Vrist Rønn, lektor på Institut for Statskundskab ved SDU - forsøge at undersøge, hvordan vores efterretningstjenester navigerer i en verden i hastig og grundlæggende forandring. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

At situationen i Gaza er en tragedie af historiske dimensioner, er der ingen uenighed om. Ifølge de Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder er mere end 50.000 palæstinensere blevet dræbt siden krigens start for halvandet år siden - heraf 15.000 børn. Huse og infrastruktur er systematisk blevet smadret og FN anklager Israel for at bruge kontrollen og tilbageholdelsen af grundlæggende fornødenheder som våben i kampen mod Gazas beboere. Om Israel i løbet af det seneste halvandet år har begået krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden eller ligefrem folkemord, bliver for tiden undersøgt af uvildige eksperter, men sikkert er det at lidelserne i Gaza er enorme. Men hvad er det ved denne konflikt, der gør det så svært for danske og vestlige ledere generelt at forholde sig til situationen i Gaza som det, det helt åbenlyst er: En menneskelig tragedie af enorme dimensioner. Det spørger Udsyn i dag Lars Erslev Andersen, sektorleder og seniorforsker på DIIS, om. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Ulven er tilbage i den danske natur, og det er både godt og skidt. Godt, fordi de fleste af os er fascinerede af ulve, og skidt, fordi det ikke virker sikkert at have den slags store rovdyr gående tæt på børn på vej hjem fra skole. Naturstyrelsen har netop betalt en bøde på 800.000 for at have mishandlet kvæg, udsat i Mols Bjerge, hvor de skulle passe sig selv, men hvor flere af dem endte med at dø. Debatten om vild natur skriver sig ofte ind i en land/by-problematik, men under den ligger en anden og mere grundlæggende diskussion om vores forhold til dyr og til naturen som sådan. Udsyn ser, sammen med Peter Sandøe, professor i bioetik på Københavns Universitet, på, hvad den vilde natur, som vi skal have mere af i Danmark, egentlig betyder i et så lille og gennemkultiveret land som Danmark, hvor alle vilde dyr bliver en form for duer, der lever - om ikke af menneskelig aktivitet, så i det mindste tæt på vores byer, landbrug og infrastruktur. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Afskaffelsen af slaveriet i 17- og 1800-tallet hører til et af de stolte øjeblikke i den moderne civilisations historie. Men med stoltheden følger - med en form for logisk nødvendighed - skammen over, at slavehandlen indtil da havde stået på i århundreder. Under alle omstændigheder vækker diskussionen heftige følelser og splitter os som befolkning. Nu har en kommission under den engelske regering netop udgivet en rapport, der viser, i hvilket omfang slaveri slet ikke hører fortiden til. Faktisk anslår både de og FN, at der lige nu er omkring 50 millioner slavegjorte mennesker i verden. Til sammenligning anslår FN, at fortidens transatlantiske slavehandel omhandlede 15 millioner mennesker over en periode på 400 år. Udsyn ser - sammen med Marlene Spanger, lektor på Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet - på, hvordan det moderne slaveri, også herhjemme i Danmark, ser ud, og hvorfor diskussionerne af vores slavefortid bliver så voldsomme, samtidig med at vi stort set ikke taler om nutidens slaveri. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Netflix-serien Adolescence er nok den mest omtalte tv-serie for tiden. Den handler om den tilsyneladende helt almindelige 13-årige dreng Jamie, som har dræbt en jævnaldrende pige. Spørgsmålet, serien rejser, er, hvorfor Jamie gjorde, som han gjorde, og hvert afsnit er en undersøgelse af, hvad der fik en helt almindelig dreng fra en helt almindelig familie til at dræbe et andet menneske. Serien handler om maskulinitet i krise - og om, hvordan denne krise kultiveres, formes og forstærkes på nettet. For hvor den analoge verden ikke har tid til drengenes frustrationer og identitetskrise, findes der fora på nettet, der har. Fora fyldt med ligesindede, der både tilbyder omsorg og radikale forklaringer. Udsyn vil - sammen med Kenneth Reinicke, lektor og mandeforsker på RUC - forsøge at udfolde, hvad det er for en identitetskrise, mange drenge og unge mænd tilsyneladende befinder sig i. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Alle ved, at vi skal til at opruste militært for at kunne forsvare os selv i en stadig mere truende og usikker fremtid. Men hvad med resten af samfundet og os? Hvad skal vi gøre? Jo, vi skal preppe og forberede os på hybridkrig, men hvordan reagerer vi mennesker egentlig i krisetider, både på et personligt plan og som samfund? Krisetider ændrer vores forhold til fremtiden. Ikke blot forbereder vi os på en ny slags fremtid, konkret ved at fylde kælderen op med vand, dåser og batterier, men også mentalt og analytisk forsøger vi at forstå de forskellige mulige fremtider. Trump og Xi er gode til at udfolde glorværdige fremtider for deres nationer, men hvem kan og skal udfolde Europas vidunderlige fremtid? Sammen med Tine Damsholt, professor i europæisk etnologi ved Saxo-instituttet på Københavns Universitet, ser Udsyn på, hvordan kriserne er ved at forandre vores samfund, vores hverdag og vores forestillinger om fremtiden og måske endda fortiden. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

"Uanset hvad der sker med de store partier, kan de ikke sige, at de har folket bag sig. Men det har Naleraq", lød det fra Pele Broberg, lederen af det grønlandske selvstændighedsparti Naleraq. I årevis har vi set populismen på fremmarch i USA, Sydamerika, gennem det meste af Europa og nu altså også i Grønland. 'Folket', som politikere så ofte henviser til, mødes ikke længere en gang om året til en demonstration og i debatspalterne i papiraviser, men er konstant forsamlet på de sociale medier, hvor vi mobiliserer os, opildner og radikaliserer hinanden. Sammen med Christian Rostbøll, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, ser Udsyn på, hvordan vi skal forstå denne nye digitale folkelighed, og hvad det vil sige at appellere til fænomen gennem politisk populisme. Er populismen ved at styrke eller omstyrte demokratiet? Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Donald Trump og Elon Musk har midlertidigt lukket USAID fra den ene dag til den anden. Samtidig har Keir Starmer sagt, at han vil finansiere det øgede britiske forsvarsbudget ved at skære i udviklingsbistanden. I forvejen går en stor del af Vestens samlede bistand til Ukraine, og en del går også til os selv for at hjælpe med at betale omkostningerne ved at modtage flygtninge. Samlet må man sige, at de seneste dages begivenheder er dårligt nyt for de fattigste lande i verden. På den anden side ved ingen, hvad konsekvenserne vil blive, for noget lignende er slet ikke set før. Sammen med Lars Engberg-Pedersen, enhedsleder og seniorforsker ved DIIS, vil Udsyn i dag forsøge at blive klogere på, hvad der mere fundamentalt ligger til grund for, at ikke blot USA, men også andre vestlige lande, trækker eller reducerer deres udviklingsbistand, og hvad implikationerne af dette eksperiment vil blive. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Trump har foran den samlede verdenspresse kaldt Zelenskyj for en diktator og placeret skylden for krigen hos Ukraine. Han ønsker at udvide sit territorium og ser stort på de diplomatiske normer, som verden har levet efter i årtier. Det er svært at følge med i strømmen af kommunikation fra Det Hvide Hus. Ingen i Europa har dog kunnet overse, at USA ikke længere vil garantere Europas sikkerhed. Det er et nybrud i sikkerhedspolitikken siden Anden Verdenskrig, som først udløste panik i Europa, siden en hel del mødeaktivitet og en række tvetydige udtalelser fra kontinentets statsledere. Noget nyt og eksistentielt er sket. Men hvad er det helt præcist, Europa skal gøre? Sammen med Ole Wæver, professor i international politik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, ser Udsyn i dag på, hvorfra og på hvilke måder vi er truede - og om vi kan løse den formodentlig enorme opgave uden at revidere det europæiske samarbejde. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

USA står i en forfatningskrise - måske endda et kup - ifølge visse iagttagere. Trumps dramatiske udmeldinger fra præsidentkontoret gør det da også fristende at pege på ham for at forstå, hvordan demokratiet i dag ikke blot er truet udefra af fremmede diktaturer, men også indefra. Men måske er bevægelsen endnu større, og tendenserne tydelige - ikke kun på højrefløjen, men på hele det politiske spektrum? I hvert fald virker det, som om flere og flere beslutter, at de ikke længere gider at følge demokratiets langsommelige og lovbaserede processer til fordel for en ny aktivisme, hvor målet helliger midlerne. Sammen med Jacob Gerner Hariri, professor i komparativ politik ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, undersøger Udsyn i dag, om demokratiet i den vestlige verden er truet - og hvorfor stadig færre tror på, at demokratiet og de demokratiske institutioner kan løse vores problemer. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

AI-kapløbet er begyndt, og det er ustoppeligt. For det handler ikke kun om arbejdsmarkedet og hvilket samfund vi ønsker os - det handler også om sikkerhedspolitik. Spørgsmålet er selvfølgelig, om Europa allerede er så håbløst langt efter Kina og især USA, at vi ikke kan nå at indhente dem. Udsyn taler i dag med Anders Søgaard, professor på Datalogisk Institut på Københavns Universitet, om, hvad der egentlig skal til for, at Europa kan tage kampen op. Vært: Kaspar Colling Nielsen. (Sendes også 3.03).

Da Trump i 2021 erklærede, at USA ikke nødvendigvis ville komme et NATO-land til undsætning, hvis det ikke havde betalt nok til alliancen, markerede det slutningen på en æra. Uanset hvem der efterfølger ham som præsident, kan Europa aldrig igen tage amerikansk støtte for givet. Vesten var engang mere end et formelt samarbejde - vi var en familie. Men med America First, trusler om straftold og endda spekulationer om at købe Grønland, viste Trump, at han mente det alvorligt. Europas svar har været kontrolleret panik: øgede militærbudgetter og nye overvejelser om vores rolle i en verden præget af magtpolitik. Men er det virkelig så slemt? Måske rummer denne situation også nye muligheder for Europa. Udsyn taler i dag med Marlene Wind, professor i statskundskab og leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet, om, hvad Europas fremtid kan bringe. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Igen og igen er det blevet gentaget, at grønlænderne hverken vil være amerikanere eller danskere, men grønlændere. Hvad det mere specifikt betyder, eller hvad selvstændighed egentlig vil kræve, er det straks sværere at komme nærmere. I lyset af både amerikanske ekspansionsønsker og grønlandske traumer kan det også lige nu være svært at forestille sig en vej frem for rigsfællesskabet. Alligevel vil vi i Udsyn i dag, sammen med professor i geologi og både dansker og grønlænder, Minik Rosing, forsøge at forestille os, hvordan en fremtidig relation mellem Grønland og Danmark kunne se ud. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Når Trump lige straks bliver indsat som USA's præsident, sker det med flere milliarder bag sig, end vi nogensinde har set før. Mediet US News har talt sig frem til, at der i hans regering er samlet formuer for mindst 380 milliarder dollars. Med på sit hold har han bl.a. en lang række af verdens rigeste, nemlig techmilliardærerne, hvis rigdom er vokset så voldsomt de seneste år, at der nu er tale om en helt ny klasse af superrige med formuer, der overstiger de fleste landes statsbudgetter. Udsyn ser i dag, sammen med Adam Moe Fejerskov, der er seniorforsker på DIIS, på, hvad denne nye klasse betyder for vores samfund, når de ejer de platforme, vores demokratier udfolder sig på, og endda får tildelt formel politisk magt. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Alle diskuterer det for tiden. Regeringen taler jævnligt om det med bekymring, og selv kongen nævnte det i sin første nytårstale: De unge mistrives. Spørgsmålet er, om vi, på trods af al snakken, er blevet klogere på, hvad det egentlig er, der gør, at de unge har det svært. Det hele er da også meget mystisk. Rent materielt har børn og unge aldrig haft det bedre. I hvert fald er der færre, der lever under fattigdomsgrænsen i Danmark, færre, der begår kriminalitet, og flere, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Et andet mystisk forhold er, at den dårlige udvikling begynder ret præcist i 2010, hvor de unges mistrivsel pludseligt og uforklarligt begynder at stige markant. Siden da er antallet af børn og unge med ADHD, depression og angst tredoblet, mens antallet af unge med spiseforstyrrelser er fordoblet. Måske fordi udviklingen begynder så pludseligt, er det besnærende at komme med simple forklaringer, som for eksempel at det hele er skærmenes skyld. Men så enkle er tingene jo desværre sjældent. Udsyn snakker i dagens episode med Noemi Katznelson, professor i ungdoms- og uddannelsesforskning på Aalborg Universitet i København og leder af Center for Ungdomsforskning, som er en af de forskere i Danmark, der har beskæftiget sig mest og i længst tid med ungdommen herhjemme, og sammen med hende vil vi forsøge at blive klogere på, hvad det egentlig er for kræfter, der påvirker de unge så voldsomt. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Nogle hader julen, mens andre elsker den, men ignorere den, det kan ingen. Julen er fuld af kontraster. Det er, som om, at julen synes mest virkelig og anmassende for dem, der ingen har at fejre den med. For dem, der ikke har julen, træder den tydeligst frem med sine lys, pakker, forventningsfulde børn, overdådige mad og bimlende kirkeklokker. Julen er på den ene side en kristen fest. Måske går vi i kirke, og måske donerer vi endda lidt penge til de fattige, men samtidig er julen den mest profane religiøse højtid af alle. Julen er et gaveorgie, hvor kærligheden til vores børn, forældre, onkler og tanter afvejes i gavernes pris og overdådighed. Vi ved godt, at julen burde handle om noget helt andet, noget med taknemmelighed, noget med det lille jesusbarn, noget med - ja, hvad egentlig? Sammen med Caroline Nyvang, historiker og traditionsforsker ved Det Kongelige Bibliotek, undersøger Udsyn i dag, hvorfra den underlige tradition, vi kalder jul her til lands, egentlig kommer fra, og hvordan højtiden har forandret sig gennem århundrederne. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Den grønne trepart er netop fremkommet med en aftale, som parterne ikke tøver med at kalde historisk. Omkring ti procent af produktionsjordene - eller 250.000 hektar, svarende til Lolland, Falster og Bornholm - skal omdannes til skov med en milliard nye træer. Nye naturnationalparker og mere beskyttet natur skal etableres, og for første gang nogensinde i verden indføres der en CO2-afgift på udledninger fra husdyr, som kan reguleres op med tiden. En del af finansieringen skal komme fra en arealfond på omkring 40 milliarder. Med regeringens egne ord vil aftalen "vise(r) vejen til at gøre Danmark til et moderne landbrugsland og leverer konkrete svar på landbrugets klima- og naturudfordringer". Alligevel har der været kritik af aftalen for at være for dyr, uambitiøs og svær at realisere i virkeligheden. For CO2-reduktionerne baserer sig på frivillige ordninger, på endnu ikke gennemførte aftaler med Tyskland og Sverige og vil ikke engang have nogen reel effekt på udledningerne før 2030, lyder det. Samtidig vil aftalen føre til jordprisstigninger, som kan gøre det hele væsentligt dyrere. I denne udgave af Udsyn ser vi med lektor og magteliteforsker på CBS, Christoph Ellersgaard, nærmere på, hvordan den grønne trepartsaftale er skruet sammen, om det overhovedet er en trepartsaftale, og hvordan den skal fungere ude i den virkelige virkelighed. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Der er netop blevet afholdt COP29 i Baku, Aserbajdsjan. Mødet blev dømt som en skuffelse, allerede inden det begyndte. Hvert år danner COP'en rammen om politiske forhandlinger og aftaler, der skal reducere verdens udledninger af drivhusgasser. Men på trods af, at verden nu har mødtes 29 gange, ser 2024 ud til at blive det år i verdenshistorien med de højeste CO¶-udledninger. Vi taler og taler, men der sker hverken nok eller hurtigt nok. Faktisk kan man få den tanke, at klimakrisen ikke kun forandrer landskaber, smelter is og udrydder arter, men også udhuler vores sprog. For hvordan kalder man til handling anden, tredje og fjerde gang, når ordene og løfterne ikke omsættes til konkrete handlinger? I dagens Udsyn har vi besøg af tidligere klimaminister og EU's klimakommissær, Connie Hedegaard, som for nylig var medunderskriver på en kritik af COP-systemet. Vi spørger hende, hvad der egentlig er galt med systemet, og hvad et alternativ kunne være. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Eliteskolerne er i modvind. Senest er Nikolaj Hübbe stoppet som balletmester på Det Kongelige Teaters Balletskole efter hård kritik af skolens håndtering af eleverne. Men det virker, som om kritikken af eliteskolerne rammer ekstra hårdt i disse år. Vi har vel alle vidst, at balletskolen var et elitemiljø med nådesløse krav. Vi har alle kendt til smerterne og skaderne og bekræftet hinanden i, at det var nødvendige lidelser for at opnå det sublime. Måske har vi endda idealiseret denne opofrelse? Udsyn taler med professor i pædagogisk antropologi Eva Gulløv om, hvordan vi er begyndt at prioritere trivsel over resultater - selv i jagten på det sublime. Vært: Kaspar Colling Nielsen.