POPULARITY
Der går et spøgelse gennem Sundhedspolitik; ulighedens spøgelse. Og i år lader det til at der er sat en klapjagt ind på ulighedens spøgelse fra mange kanter. Men kan vi egentlig gøre noget for at skabe mindre ulighed i sundheden i Danmark? Gæster: Helene Bilsted Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, Annette Kjær Ersbøll, professor på Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, Connie Timmermann, forsker og lektor hos Center for forskning i patientkommunikation. Vært: Maja Thiele. Tilrettelægger: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk
Leveren er et overset organ, men som den trofaste lytter måske har fanget, så bruger jeg - Maja Thiele - faktisk mere tid på at være leverlæge og leverforsker, end jeg bruger som radiovært. Så i dagens program hiver vi dælen dyleme leveren ud af skyggerne! Gæster: Peter Holland Fischer, overlæge og lektor i leversygdomme på Ålborg Universitetshospital og Bolette Friedrichsen, Dansk Selskab for Almen Medicin. Vært: Maja Thiele. Tilrettelægger: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk
De fleste føler den, et mindretal tænker og analyserer verden omkring dem. Sådan kan man i grove træk forklare forskellen mellem autister og "normale" mennesker. Flere danskere end nogensinde før bliver diagnosticeret med autisme og har derfor særlige forudsætninger og behov i hverdagen. Men det er svært som samfund at rumme i praksis - en ny undersøgelse viser, at inklusionen af blandt andet autistiske børn ikke går godt alle steder, og Rigsrevisionen har for nylig afgjort, at sagsbehandlingen i kommunerne har fejl i mere end hver tredje sag. Medvirkende: Christian Stewart-Ferrer, privatpraktiserende psykolog og Mette Elmose, forsker i autisme på SDU. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Tilrettelæggere: Victoria Touveneau og Simon Andersen Nielsen. sygtnok@dr.dk
Hvert år kommer flere hundrede danskere til skade med raketter, batterier og andet fyrværkeri. Antallet af ulykker er dog meget lavere end i 1990'erne, så hvor farligt er fyrværkeri egentlig... Risikerer man liv og lemmer når man køber familiepakken, eller er det mest de høje promiller og det ulovligt krudt, der giver skader? Og hey, skal vi ikke bare have lov til at fyre den af? I årets sidste Sygt Nok skyder vi os ind på fyrværkeriulykkerne med to gæster, der i den grad har styr på danskernes nytårsløjer. Medvirkende: Jens Lauritsen, daglig leder af Ulykkesanalysegruppen, og Anders Damm-Hejmdal, lægefaglig chef for vagtcentralen i Region H. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Frederik Bjerre Andersen og Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk
Tager vi nissernes og julemandens helbred alvorligt nok? De må da blive svært fejlernærede af at spise risengrød dag ud og dag ind? Hvordan overlever de overhovedet i kulden, helt uden termotøj, og giver den lave statur mon nisserne en fordel? Kom med ind i jule-videnskaben, hvor vi også ser på de gaver, vi giver til hinanden, og som måske holder hele civilisationen sammen. Medvirkende: Anders Klostergaard Petersen, lektor i teologi, og Peter Holland-Fischer, overlæge på Aalborg Universitetshospital. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Frederik Bjerre Andersen og Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk
Har du fået hovedpine, muskelømhed, kulderystelser, feber, diarré og træthed efter en corona-vaccine? Så er det måske bare fordi, du vidste, at andre havde haft de bivirkninger! Selvom tro måske ikke ligefrem kan flytte bjerge, så kan troen faktisk godt flytte dit helbred. Sygt Nok undersøger nocebo, der er placebo-effektens onde tvilling. Den findes ikke bare i al slags medicin, men er i det hele taget et vilkår for os som mennesker. Medvirkende: Lene Vase, professor i neurovidenskabelig psykologi ved Aarhus Universitet. Tilrettelæggere: Frederik Bjerre Andersen og Victoria Touveneau. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. sygtnok@dr.dk
Det gør ondt, det svier - og det er som om, blæren bare ikke bliver ordentligt tømt. Men det gør ikke kun ondt i blæren - Danmark, som ellers er duks rent internationalt ift. antibiotikaforbrug, bruger uforholdsmæssigt meget antibiotika til den pinlige og virkelig irriterende sygdom. Særligt kvinder kender til de bogstavelig talt pisseirriterende blærebetændelser. Men hey, mand, bare vent til du når plejehjemsalderen. Medvirkende: Anne Holm, postdoc, og Niels Frimodt Møller, professor og klinikchef. Tilrettelæggere: Victoria Touveneau og Frederik Bjerre Andersen. Vært: Maja Thiele, læge og frosker. sygtnok@dr.dk
Julemåneden nærmer sig, og det betyder for mange mennesker en anderledes type kost med mere fedt, end vi plejer. Men hvad ved vi egentlig om, hvad fedt i mad betyder for vore sundhed? Findes der sundt fedt og usundt fedt? Ikke ifølge de seneste års forskning. Vi skal sløjfe ideen om, at mættet fedt er usundt, og umættet fedt er godt. I dag kigger forskningen i højere grad på de enkelte fødevarer - og det er godt nyt for flæskesteg med svær og ris à la mande. Medvirkende: Bente Kiens, professor og forskningsleder på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet og Christina Dahm, lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Tilrettelæggere: Victoria Touveneau og Frederik Bjerre Andersen. sygtnok@dr.dk
Vi ruster os til endnu en vinter med test, sprit og coronarestriktioner. Mens smitten breder sig blandt de uvaccinerede børn og voksne, er en udvalgt gruppe danskere i gang med at få et tredje stik mod sygdommen. Men hvor mange vacciner skal vi mon alle sammen have - og kan man på en gang være træt af sygdommen og sige nej tak til kuren? I dagens Sygt Nok tager vi temperaturen på både vaccinerne og danskernes coronahumør. Medvirkende: Camilla Foged, professor i vaccinedesign, og Michael Bang Petersen, professor og leder af HOPE-projektet. Vært: Maja Thiele. Tilrettelæggere: Victoria Touveneau og Frederik Bjerre Andersen. sygtnok@dr.dk
Sundheds- og ældreområdet ligger højt på danskernes prioriteringsliste, når de skal sætte deres kryds til kommunal- og regionalvalget. Men hvilke sundhedsopgaver er der overhovedet i kommunen? Og hvor meget indflydelse har kommunalpolitikerne egentlig på området? Sygt nok giver et overblik over udfordringerne i samarbejdet med staten og regionerne, så du er bedre klædt på til at sætte dit kryds, hvis du vil præge sundheden i din kommune. Medvirkende: Sidsel Vinge, konsulent, og Arne Ullum, chefredaktør på NB Kommune. Vært: Maja Thiele. Tilrettelæggere: Victoria Touveneau og Frederik Bjerre Andersen. sygtnok@dr.dk
Kan det virkelig passe, at man ikke kan løfte forkert? Virker det ikke at få masseret myoser væk? Og ved eksperterne egentlig, hvad det vil sige, når man har rigtig ondt i ryggen? Efter vores to programmer om ondt i ryggen, blev Sygt nok-redaktionen blæst bagover af lytterspørgsmål. Nu har vi samlet de tre eksperter fra programmerne igen, så de kan komme mere i dybden med nogle af de mange spørgsmål - og rette nogle misforståelser om ryggen ud. Medvirkende: Morten Høgh, adjunkt ved Aalborg Universitet og PhD i smertevidenskab. Andreas Holtermann, professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Jan Hartvigsen professor og forskningsleder på SDU samt seniorforsker ved Kiropraktorernes Videnscenter. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Tilrettelæggere: Frederik Bjerre Andersen og Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk
Menneskets største organ, huden, kan bedst betegnes som en multifunktions-schweizerkniv: Den beskytter os, former vores udseende, indeholder et immunforsvar af Hulk-agtig styrke og sikrer væskebalancen. Men huden har også været med til at give os en gigantisk evolutionær fordel, da vi smed pelsen og begyndte at kunne svede. Og det er måske den vigtigste begivenhed for menneskeheden, og det som virkelig adskiller os fra andre pattedyr. Sygt nok ser på hudens evolution, de sygdomme som præger den og undersøger, om hudcreme egentlig er spild af penge. Medvirkende: Jørn Madsen, evolutionsbiolog. Charlotte Menné Bonefeld, professor MSO på LEO Foundation Skin Immunology Research Center på Institut for immunologi og mikrobiologi på Københavns Universitet. Christian Vestergaard, overlæge i hud- og kønssygdomme på Aarhus Universitetshospital. Tilrettelæggere: Frederik Bjerre Andersen og Victoria Touveneau. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. sygtnok@dr.dk
Fra 20 års alderen gendanner din krop ikke den brusk, der forsvinder, når knoglerne bliver slået og skadet. Så håndbold øger klart risikoen for slidgigt. Dine gener og din vægt spiller også ind. I dagens udsendelse taler vi om artrose, som slidgigt egentlig hedder. En sygdom, som knap en million danskere lider af. Nogen har smerter, uden artrosen kan ses - og andre har lidelsen på røntgenbilleder uden selv at mærke det. Lægevidenskaben behandler med alt fra træning til operationer - men i virkeligheden er der ingen, der rigtig kan fastslå, hvad artrose er. Medvirkende: Henning Bliddal, overlæge, professor i reumatologi (og leder af Parker Instituttet) ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler. Søren Skou, professor i træning og sundhed (og forskningsleder i forskningsenheden Progrez) på SDU og Slagelse Sygehus. Tilrettelæggere: Frederik Bjerre Andersen og Victoria Touveneau. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. sygtnok@dr.dk
De seneste måneder er danske kvinders fødsler rykket fra fødestuerne og ud i det offentlige rum. Her har stressede jordemødre og traumatiserende fødselshistorier fyldt i debatten. I dagens udsendelse tager vi pulsen på fødslerne og ikke mindst den markante stigning i indgreb og igangsættelser, der er sket i de seneste 20 år. Og vi prøver at finde hoved og hale i diskussionen om, hvorvidt man skal igangsætte en fødsel eller ej. For hvor farligt er det egentlig at gå over tid? Gæster: Ulrik Schiøler Kesmodel, klinisk professor i gynækologi og obstetrik ved Aalborg Universitetshospital og Klinisk Institut, Aalborg Universitet. Mette Juhl, jordemoder og lektor på Professionshøjskolen Metropol. Tilrettelæggere: Victoria Touveneau og Frederik Bjerre Andersen. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. sygtnok@dr.dk
900.000 danskere døjer med smerter i ryggen. Og det må mange af dem nok bare lære at leve med. Smerten er nemlig ikke til at finde og fjerne. Derfor er videnskaben holdt op med at bruge al krudtet på at forklare smerten, for i stedet at finde ud af, hvad der rent faktisk virker for den enkelte. Og da hverken operationer eller piller hjælper i de fleste tilfælde, findes der desværre ikke nogen magisk kur mod rygsmerter. Det bedste, rygpatienter kan gøre, er at lære sig selv at tage kontrol over smerterne - og at finde nogle øvelser, de selv tror på virker. Programmet er del 2 af en miniserie om ondt i ryggen. Gæster: Jan Hartvigsen, professor og forskningsleder på SDU samt seniorforsker ved Kiropraktorernes Videnscenter. Morten Høgh, adjunkt ved Aalborg Universitet og PhD i smertevidenskab. Tilrettelæggere: Victoria Touveneau og Frederik Bjerre Andersen. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. sygtnok@dr.dk
Husker du at bøje i benene, når du løfter - og at hvile dig, når det gør ondt i ryggen? Ved du hvad, det er faktisk lige meget! For den viden om ryggen, som mange af os er opdraget med, holder slet ikke, viser den nyere forskning. Rygsmerter er dog stadig den lidelse, der plager allerflest mennesker i hele verden - og i Danmark har omkring 900.000 mennesker ondt i ryggen hvert år. Det koster kassen i sygemeldinger og behandlinger. Problemet er bare, at hverken korrekt holdning, smertestillende piller eller operationer hjælper. Noget af det bedste, man kan gøre, er derimod at tale om smerterne. Gæster: Jan Hartvigsen, professor og forskningsleder på SDU samt seniorforsker ved Kiropraktorernes Videnscenter. Andreas Holtermann, professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Tilrettelæggere: Victoria Touveneau og Frederik Bjerre. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. sygtnok@dr.dk
Lungekræft, leversygdomme og diabetes. Det er sygdomme, man selv har indflydelse på - og det er selvforskyldt, skamfuldt, unaturligt og ulækkert. Men hvad betyder det, at vi i dag har så meget fokus på forebyggelse og ansvar for egen sundhed? Overser vi den store grad af tilfældighed, der også hersker, når sygdomme rammer? Måske er mennesker ikke gode nok regnemaskiner til at have den del af ligningen med, så stigmatiseringen er kommet for at blive. Medvirkende: Johanne Stubbe Kristensen, lektor på teologisk fakultet på Københavns Universitet og Carsten Stage, lektor på Institut for kommunikation og kultur på Aarhus Universitet. Tilrettelæggere: Victoria Touveneau og Frederik Bjerre. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. sygtnok@dr.dk
Pruttens rejse starter i det renskurede ansigt, når man sluger en mundfuld luft; og det meget hotte emne i medicin - mikrobiomet, tarmens bakterier - er dybt integreret i flatologi, prut-videnskab. Gasser bevæger sig fra tarmen og over i blodet og retur, bakterier fordøjer maden og foretager fermentering, der laver mere gas. Kuldioxid, methan, svovlbrinte bliver produceret og optaget, alt sammen uden du egentlig lægger mærke til det... Lige indtil du er ude og handle eller sidder klemt inde på et flysæde mellem to medpassagerer, og det begynder at rumle i maven. Det kan blive rigtig pinligt i form af både lyd og lugt, hvis en prut kommer ubelejligt... Prutte er noget vi alle gør - kvinder lige så meget som mænd - det er en helt naturlig, sund biologisk proces. Hvorfor er det så så svært at slippe fisen fri? Medvirkende: Torben Bechmann, socialpsykolog på Københavns Universitet og Christian Lodberg Hvas, klinisk lektor og overlæge på Aarhus Universitet. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Tilrettelæggere: Victoria Touveneau og Frederik Bjerre. sygtnok@dr.dk
Der er noget råddent i danskernes sundhed. Få procent af befolkningen står for en kæmpe del af udgifterne - ikke mindst fordi problemerne ikke bliver forebygget nok. Samtidig er sundhedssystemet et mylder af interessenter, initiativer og gode intentioner. Nu opfordrer Danske Regioner politikerne til at lave en folkesundhedslov, og de bakkes op af næsten 70 organisationer. Men er flere paragraffer den rigtige kur? Medvirkende: Morten Grønbæk, direktør for Statens Institut for Folkesundhed og Tine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i Praksis. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Tilrettelæggere: Frederik Bjerre og Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk
Bøsser, lesbiske, biseksuelle, og transkønnede skiller sig negativt ud i sundhedsstatistikkerne: De har mere ondt i kroppen, de ryger og drikker mere, begår oftere selvmord, og er mere stressede end heteroseksuelle. Men kan seksualitet virkelig have en betydning for din sundhed? Dagens Sygt nok svarer ja - og stiller et stort og måbende hvorfor? Medvirkende: Camilla Tved, queer jordemoder og sexolog. Jan Fouchard, samfundsmediciner, forfatter og seniorforsker på Sexologisk Forskningscenter. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Tilrettelæggere: Victoria Touveneau og Frederik Bjerre. sygtnok@dr.dk
Tuberkulose, HIV og malaria er i voldsom fremgang, mens verdens øjne er rettet mod covid-19. De tre sygdomme har ellers været i defensiven på det afrikanske kontinent gennem de sidste 20 år, hvor flere blev behandlet og færre smittet. Men nu er der stor risiko for at tabe hele indsatsen i på gulvet, fordi coronavirus spænder ben. Medvirkende: Helle Samuelsen, lektor i sundhedsantropologi på KU. Poul Thim, økonom og ekstern ekspert i The Global Fund. Lasse Vestergaard, afdelingslæge på Statens Serum Institut og ekstern ekspert i The Global Fund. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Tilrettelæggelse: Victoria Touveneau og Frederik Bjerre. sygtnok@dr.dk
Over en million danskere går til alternative behandlingsformer - på trods af, at de stort set ingen dokumenteret effekt har. I denne anden del af vores miniserie om brugen af alternativ behandling, kigger Sygt nok på, om det er et problem, at så mange danskere vælger læger og hospitaler fra. Og vi ser på, hvorfor så mange vælger at gå til healere, hypnotisører og heilpraktikere, når der ikke er videnskabeligt bevis for, at det virker? Er der mystiske kræfter på spil, eller bare simpel placebo-effekt? Medvirkende: Hanne Bess Boelsbjerg, lektor ved Københavns Universitet. Andreas Rudkøbing, formand for Lægeforeningen. Lene Vase, professor ved Aarhus Universitet. Producer: Søren Bjørn-Hansen og Victoria Touveneau. Vært: Maja Thiele, læge og forsker.
Internettet og særligt YouTube er en jungle fyldt med udokumenterede mirakelkure og kvaksalvere. I dette første program af en miniserie på tre afsnit om alternativ behandling tager "Sygt nok" udgangspunkt i internetfænomenet Anthony William. Han er også kendt som Den Medicinske Seer og har fået tusinder til at slubre selleri-juice i litervis. Men sætter den slags selvbestaltede YouTube-læger folks liv på spil - eller er de en nødvendig støtte for desperate mennesker? Gæster: Anders Nedergaard, ernæringsekspert og radiovært. Hanne Bess Boelsbjerg, ekstern lektor ved Københavns Universitet. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Produceret af: Søren Bjørn-Hansen og Victoria Touveneau.
Den legendariske science fiction-film Blade Runner foregår i november 2019. Den viser en dystopisk fremtid, med biologiske robotter, der dyrkes i laboratoriet - og er kopier af mennesker. Filmen er udgangspunktet for ugens Sygt nok, fra lægevidenskabens grænseland. Kan vi snart dyrke og bygge kunstige reservedele til os mennesker, der er lige så gode som rigtige kropsdele? Og bliver næste skridt muligheden for at skabe hele menneskekroppe? Hvor meget kan science fiction inspirere forskningen? Gæster: Thomas Sinkjær, professor, Lundbeckfonden. Morten Østergaard Andersen, lektor ved SDU. Klemens Kappel, professor i filosofi, Københavns Universitet. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Produceret af: Søren Bjørn-Hansen og Victoria Touveneau.
Resistente bakterier er noget, vi alle bør være bange for. Ifølge WHO er bakterier, der er resistente overfor antibiotika, en af de allerstørste globale trusler mod vores sundhed, og problemets omfang vokser år for år. For at forstå hvordan problemet med resistens overhovedet opstår, kigger "Sygt nok" i denne uge i mikroskopet og undersøger præcist hvordan en lille bakterie bygger forsvarsværker mod menneskets antibiotika. Vært: Maja Thiele. Medvirkende: Hanne Ingmer, professor, Københavns Universitet, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab og Niels Frimodt-Møller, professor, overlæge, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Rigshospitalet. Tilrettelæggelse: Chris Lehmann og Victoria Touveneau.
Hvis uheldet er ude, og du brækker noget på din skiferie, så er din alder meget afgørende for, hvordan du kommer til skade, og hvordan du heler igen. Det allerhelligste er brusk - uden brusk er det som at køre på cykel uden luft i dækkene, og det er noget af det sværeste for kroppen at hele. Det er her meget af den nyeste forskning foregår. I Sygt nok undersøger Maja Thiele, læge og forsker, danskernes skiskader og går tæt på den nyeste viden på området. Vært: Maja Thiele. Tilrettelæggelse: Chris Lehmann og Victoria Touveneau.
I Danmark regnes naturlægemidler for at være så ufarlige, at man kan købe dem i supermarkedet uden recept. Men ligesom med al anden medicin har naturlægemidler både virkninger og bivirkninger, og de danske læger mangler viden for at kunne rådgive os tilstrækkeligt. I første udgave af P1's sundhedsmagasin "Sygt nok" dykker læge Maja Thiele ned i, hvad forskellen så er på naturmedicin og almindelig medicin, og spørger prodekan for forskning på Aalborg Universitet, Lars Porskjær Christensen, hvor vores viden om naturlægemidler er blevet af. Vært: Maja Thiele. Tilrettelæggelse: Victoria Touveneau og Chris Lehmann.
Selvom tre ud af fire af alle 70 årige mænd har prostatakræft, lever mange med sygdommen uden at vide det, og få dør af den. Screening for sygdommen kan redde liv, men behandlingen giver ofte inkontinens og impotens. Recept undersøger en ny metode, der kan gøre op med screeningsdilemmaet. Tilrettelægger: Victoria Touveneau. Vært: Maja Hald.
Din hud er påvirket af din psyke. Personer med psoriasis har langt større risiko for at få en depression, og stress og eksem følger hinanden. Recept undersøger fænomenet psykodermatologi og ser på, hvordan hypnose kan afhjælpe kløe i forbindelse med eksem. Tilrettelægger: Victoria Touveneau. Vært: Maja Hald.
Hver femte dansker tjekker mobilen om natten - og det blå mobillys ødelægger søvnen, viser forskning. Derfor har et ungdomslandshold bandlyst skærme inden sengetid. Recept undersøger, hvad telefonen gør ved dig, og giver dig forskernes hack til en himmelsk søvn. Tilrettelæggelse: Thomas Holmegaard Faarup og Victoria Touveneau. Vært: Maja Hald.
Kost og motion er tidens store kur. Og langt kommer vi også med grøntsagsjuice og høj puls, men kan en kronisk sygdom som type 2 diabetes blive helbredt med den kur? Det undersøger Recept. Vært: Maja Hald. Tilrettelæggere: Maja Hald og Victoria Touveneau.
Recept ser nærmere på konsekvensen af, at der er en fortsat stigning i multitesisrente bakterier. Lægernes seneste bekymring er mink, der smitter personale med svine-MRSA. Fremtiden kan byde på langt farligere scenarier, men også nogle overraskende løsninger i jagten på nye antibiotika, viser forskning. Vært: Maja Hald. Tilrettelægger: Victoria Touveneau.
I år er der 30 % flere danskere, som er over 100 år sammenlignet med for 10 år siden. Og de sidste mange år er vi kun blevet ældre og ældre. Men hvordan kan det være, at der er større sandsynlighed for at kunne fejre sin 100 års fødselsdag, hvis man er født i det sydfynske øhav i starten af 1900-tallet i forhold til resten af landet? Og hvor går grænsen? Kan vi blive 120 år gamle allesammen? 140? Recept undersøger alderdommen anno 2018 og kigger også på forskning, som måske kan gøre os rigtig gamle i fremtiden. Vært: Victoria Touveneau. Tilrettelæggelse: Victoria Touveneau, Allan Nisgaard og Emilie Aagaard.
Hvis man har psykiske lidelser som PTSD, depression eller angst, har man langt større risiko for at få fysiske smerter. At vores smerte og psyke hænger sammen er ikke længere noget, som hører Østens mystik til. Det er hardcore, mainstream videnskab. Recept har førende forskere i studiet og en PTSD-ramt, som mange år efter sit traume pludselig fik diffuse smerter i kroppen, som er psykisk betinget. Vært: Maja Hald. Tilrettelægger: Victoria Touveneau.
Tidligere verdensmester Jimmi Bredahl har brækket næsen omkring 25 gange. Kun én gang gjorde det ondt. At elitesportsudøvere kan tåle mere smerte end andre er et kendt fænomen, og forskere verden over prøver at overføre mekanismen til kroniske smertepatienter. Smerte er en subjektiv størrelse og derfor virkelig svær at måle. Vi har en af verdens førende smerteforskere i studiet, der prøver alligevel. Tilrettelægger Victoria Touveneau. Vært: Maja Hald.
Selvom forbruget af opioider endelig er faldende i Danmark, gør de os stadig afhængige og ulykkelige. Men kan vi forestille os en fremtid uden? Det undersøger Recept i det første ud af tre programmer om smerte. Hver femte dansker har nemlig kroniske smerter, og de seneste ti år har flere og flere oplevet, at smerter påvirker deres liv negativt. Tilrettelægger: Victoria Touveneau. Vært: Maja Hald.
Flere hundrede patienter venter på et nyt organ. Men sådan behøver det ikke at være. De danske dødskriterier bremser for organdonation, vurderer forskere. Fra klokke på tæerne til hjernedød og måske i fremtiden hjertedød: Recept undersøger, hvornår du helt præcis er død. Tilrettelægger: Victoria Touveneau. Vært: Maja Hald.
Hver tiende dansker har nedsat smagssans. Men flere endnu glemmer helt at smage efter, selvom gastronomien aldrig har fyldt mere i Danmark. Den glemte smagssans betyder, at vi bliver overvægtige og deprimerede. Få præsenteret en madvidenskabelig menu, hvor alle sanserne er i brug. Tilrettelægger: Victoria Touveneau. Vært: Maja Hald.
Ikke en eller to, men otte gange har Majbritt Nielsen aborteret ufrivilligt. Der er en kraftig stigning i gentagne, spontane aborter. Forskerne ved ikke hvorfor, men hormonforstyrrende stoffer, et hidtil ukendt mikrobiom i moderkagen og overaktive immunsystemer kan være en del af årsagen. Midt i den alarmerende dårlige fertilitet banker der dog et lille liv i Majbritts mave. Vært: Maja Hald. Tilrettelæggelse: Maja Hald og Victoria Touveneau.
Driften mod køleskabet og en nærmest magnetisk kraft mod sofaen. Det er svært at spise sundt og få rørt sig nok, selvom vi godt ved, det er det bedste for os. Men hvorfor handler vi mod bedre vidende? Sundhedsteknologien kan være en del af løsningen, viser et nyt dansk studie. Hør i anden del af programmet, hvorfor vi slet ikke burde kalde det motivation, men i stedet kigge dybt ind i os selv, når vi skal op af sofaen. Vært: Maja Hald. Tilrettelægger: Victoria Touveneau. (Redigeret genudsendelse).
Tag en lille bitte smule psykedeliske stoffer og optimer din hverdag, lyder erfaringerne. Recept har en i studiet, som oplevede større fokus og nærvær, da han mikrodoserede, og de mange beretninger om det fra hemmelige, lukkede internetfora skal nu i system - et nyt danskledet studie blev godkendt i foråret og skal kigge nærmere på fænomenet. Men der kan være store konsekvenser ved at tage stoffer, og det er ofte i teenageårene, at der bliver eksperimenteret. Hør om hvorfor teenagehjernen er særlig risikovillig. Vært: Maja Hald og Peter Hjertholm. Tilrettelægger: Victoria Touveneau. (Redigeret genudsendelse).
Han, hun eller høn? Kønnet er i disse år til debat i samfund og psykologi. Men hvor står naturvidenskaben, når Sanne føler sig som Sebastian og vil skifte køn? Recept sætter køn og kønsskifte i et naturvidenskabeligt perspektiv og undersøger, om der i naturvidenskaben er plads til at være transperson, pankønnet eller intetkøn. Værter: Peter Hjertholm og Maja Hald. Tilrettelægger: Victoria Touveneau.
Ingen ved præcist, hvorfor kroppen reagerer hysterisk med snot og røde øjne over en blomsterknop. Alligevel har forskerne taget kampen op mod høfeber, der smadrer livskvaliteten for en million danskere og koster sygedage. Recept undersøger de hotteste løsninger på sygdommen. Tilrettelæggelse: Victoria Touveneau og Maja Hald. Værter: Peter Hjertholm og Maja Hald.
Kræft ændrer dit liv for altid, fortæller komikeren Geo. For livsforringende psykiske og fysiske smerter overtager efter kemo og dødstrussel. Recept undersøger kampen efter kræft. En kamp mange kommer til at kæmpe. For antallet af kræft-overlevere stiger, selvom sygdommen er i stigning. Tilrettelæggelse: Victoria Touveneau og Maja Hald. Værter: Peter Hjertholm og Maja Hald.
Der er et babyboom på trapperne, men fødestuerne er pressede. Så hvorfor ikke føde hjemme? Det var normalt indtil 60'erne, men er i de senere år blevet kaldt uansvarligt ressourcespild. Alligevel er der på ti år sket en tredobling i hjemmefødsler. Recept undersøger, hvilken rolle hjemmefødslerne kan have i fremtiden. Tilrettelægger: Victoria Touveneau og Maja Hald. Værter: Peter Hjertholm og Maja Hald.
Når forskere verden over skal se længere ud i universet eller længere ind i atomernes inderste hemmeligheder, kræver det ofte både stort og dyrt udstyr. I disse år bliver grænserne for den teknologiske udvikling brudt konstant, og det kan særligt mærkes på forskningen. Digitalt ser nærmere på de teknologier, der ligger til grund for, at vi lærer os selv og vores univers bedre at kende. Tilrettelæggere: Victoria Touveneau og Chris Lehmann. Værter: Chris Lehmann og Esben Hardenberg.
Siden hiv-medicinen kom i 1996, er antallet af diagnosticerede med sexsygdomme steget hvert år. Recept giver dig danmarkshistorien fortalt gennem sexsygdomme: Fra kviksølvskure mod 1900-tallets syfilis, over 70-frisindets gonore, den engang dødelige hiv-virus og frem til i dag med klamydia og HPV-virus. Værter og tilrettelæggere: Victoria Touveneau og Maja Hald.
Det er mørkt halvdelen af året, vi spiser for lidt fisk, og kvinder mangler ofte jern. Derfor tager knap 60 procent af danskerne kosttilskud. Og nu tilbyder virksomheder skræddersyet kosttilskud baseret på en online test. Men er det nøglen til din sundhed? Recept tager testen og undersøger, om vi har brug for kosttilskud. Værter og tilrettelæggere: Victoria Touveneau og Maja Hald.
Mobning har altid fundet sted, men inden for de sidste år er der sket nogle store skift i, hvordan mobningen foregår. Mobning, drilleri og stort set alle andre dele af unges liv i dag er nemlig blevet digitaliseret og foregår på sociale medier. Men hvad betyder det generelt for de unges sociale liv, at de har en stor del af deres sociale liv i deres smartphones? Værter: Chris Lehmann og Esben Hardenberg. Tilrettelæggelse: Victoria Touveneau.
Hvad siger du til risdrik på havregrynene eller havredrik i kaffen? Flere siger ja tak, og sammen med laktosefri mælk er salget af plantedrikke eksploderet. Som et af de få folkefærd tåler vi ellers mælk. Men er det ved at vende? Og er mælk overhovedet særligt sundt? Det undersøger Recept med bl.a. dna-forsker Eske Willerslev og sundhedsdebattør Morten Elsøe. Tilrettelæggere: Victoria Touveneau og Maja Hald. Værter: Peter Hjertholm og Maja Hald.