Med udgangspunkt i en aktuel koncert introducerer vi dig til bandet eller musikeren via fans. Programmets vært, Aleksandra Milanovic, følger fans, der fortæller om det at være fan af musikken eller bandet, og vi er sammen med fanen eller fangruppen i timerne op til, under og efter koncerten.
Tiden er desværre inde til Pittens allersidste afsnit.Selvom det er sørgmodigt, så får Pittens vært, Aleksandra, besøg af Rebecca Lou.Rebecca er albumaktuel med pladen Heavy Metal Feelings og fik muligheden for at turnere en stund med den, inden vi fik ny nedlukning i Danmark.I denne episode kortlægger vi Rebecca Lous liveunivers siden 2019, vi får hende til at sætte sig i fem tidligere Pitten gæsters sko, og så er der masser af gravøl!Tusind tak for at du har lyttet med.
Singleaktuelle Josie Amadonna (Josefine Amalie Vinther Møller) indtager Pitten studiet, hvor hun giver slibrige detaljer på produktionen af Ikk Set Før tracket alt sammen i en stor Pick Me Up skålning.I denne episode gennemgår vi Josies ikoniske koncerter fra 2021, fortæller røverhistorier fra årets sidste koncert inden nedlukning med Yung Lean, og så leger vi en lille leg, som Josie ikke scorer så mange point til.
CXCX Chu Chu (Camilla Chu Xu Bjørner) er en artist, der starter sin karriere i Vancouver, Canada, hvor hun blev en del af det canadiske hip hop miljø, inden hun flyttede tilbage til Danmark i starten af 2021. På trods af den nye karriere og projektet, så har Chu Chu allerede udgivet to EP'er og været i P3s søgelys. Til Aarhus Volumes arrangement, A-House Party, kurateres det sprødeste fra Aarhus' hip-hop talentlag (Frode, Lummerfar og HUNNID22) og i dette lineup er CXCX Chu Chu også at finde. Her fulgte Pitten Camilla fra lydprøven til lige efter koncerten.Vi skal besøge Camilla og diskutere udviklingen i hendes liveunivers, og hvordan det var at blive taget imod det aarhusianske publikum for første gang.
Den prisvindende punk kvartet, Daufødt, fra Oslo er på deres første headlining turné, som tager dem forbi rundt i Norge samt til Aalborg og København. En turné som endelig lader dem optræde med debutalbummet, 1000 Island, fra sidste år.På sidstnævnte tourstop skal Pitten besøge dem og indkapsle deres første københavnske gig.Bandet består af Eskild Myrvoll på bass, Annika Linn Verdal Homme på vokal, Eirik Albrethsen Reithaug på guitar og Mads Antonsen Gerzic på trommer. Sammen skriver og producerer de projektets musik, der kommer op i en højere enhed, når de optræder med den live.I denne episode skal vi forstå bandets kemi indbyrdes og med publikum, hvorfor forsangeren Annika flækker sine tænder til deres koncerter, og hvad de tænker om at turnere i Danmark.
På sidstedagen af den norske showcasefestival, by:Larm, besøger Pittens vært, Aleksandra, den norske stjerne, Isah, som har æren af at lukke festivalen.Isah har siden 2019 med singlen HALLO været på alles læber og i alles koncerthjerter. En karismatisk og erfaren liveartist, der med sit R'n'B repetoire formår at hive alle type ind til sine koncerter. Udover at have spyttet 3 EP'er ud og vundet priser hos det norske P3 Gull og Spellemann, så har han også turneret med de norske ikoner Karpe og Le Maïtre. Derudover vandt han også by:Larms pris, Årets Stjerneskud, sidste år.I denne episode skal vi skitsere mekanismerne bag Isahs live maskinrum, finde ud af hvorfor den nye EP, Begge To, opstår i København sidste år, og hvad hans partner in crime, Dutty Dior betyder for ham. Vi hverken støtter eller opfordrer til narkotikabrug.
Norske Hôy La (Ingri Høyland Kvamstad) er en artist, som Pittens vært falder over tilbage i 2019 på Øyafestival i Oslo, hvor hendes koncert mildest talt giver publikummet en paralyserende mavepuster. Samme år optrådte hun også på Roskilde Festival, hvor blandt andet Soundvenues anmeldelse lagde vægt på Ingris nærvær og følsomhed. Dette er også en af grundene til, at hun skulle komme med i Pittens by:Larm 2021 special. Den tidligere VEGAs Udvalgte artist er også nu aktuel med debutalbummet There's a Girl Inside My Brain Who Wants To Die, der i stil med hendes tidligere værker beskæftiger sig med tunge emner i et triphop univers.I koncertportrættet af Hôy La skal vi belyse Ingris relation til sine partners in crime Anders og Ida, den emotionelle tilblivelse af debutalbummet, og hvorfor hun vægter konfrontation med publikum så højt.
På anden dagen af showcasefestivalen i Oslo, by:Larm, er Pittens vært, Aleksandra Milanovic, ude på spillestedet BLÅ for at skabe et koncertpotræt af fransk/norske L.U:N.A.Bag projektet finder man søskendeparret Mia og Leo Roussel, hvis seneste udgivelser er singler 'Fairytale', 'Ring meg opp' og 2020 EP'en 'Mon Anomi'.Vi skal finde ud af i denne episode, hvordan man bliver modig nok til at være sårbar overfor et publikum og vigtigheden af at have hele familien til stede på en koncertdag.
I stil med SPOT Festival i Aarhus er by:Larm en showcasefestival, der løfter upcoming og etablerede artister, og hvor musikbranchen og helt dødelige mennesker kan smage på fremtidens stjerneskud.I første episode ud af fire skal du præsenteres for Lokoy, som har æren af at åbne årets by:Larm på Rockefeller venuet i Oslo.Lasse Lokøy aka Lokoy er sanger, producer og artist, der normalt også er en del af det norske punkband Sløtface som bassist. Lokoy projektet har spyttet ud EP'en 'Can We All Go To Bed' med featurings fra DePresno og girl in red samt debutalbummet fra tidligere i år, BADMINTON, der indeholder samarbejder med blandt andre Safario, Nils Bech og Mikhael Paskelev i sammensmeltningen af elektropop, hiphop, r'n'b og catchy bass lines.Det er lige præcis en af de ting, som vi skal undersøge og diskutere i dette koncertportræt af Lokoy projektet - hvorfor er det så vigtigt at samarbejde både i studiet og på scenen for Lasse.
I denne episode skal vi besøge live universet til et af Danmarks mest ikoniske rocktrioer, Baby In Vain, og at skabe et koncertportræt af dem til deres Store Sal koncert. I et årti har Benedicte, Andrea og Lola udgivet anmelderroste plader og fængslet publikum til deres koncerter både i Danmark og internationalt med deres stoner rock. Seneste udgivelse, See Through, byder på et mere shoegazet og vokalharmonisk udtryk med bass og strygere.Nu skal vi mødes med bandet i Musikhuset inden deres lydprøve for at forstå ingredienserne til en Baby In Vain koncert, og hvorfor de efter så mange år stadig bliver nervøse før en koncert.
Isabella aka Dayyani er en artist, hvis soniske univers giver dig længsel tilbage til 00'erne i en kombination med skandinavisk r'n'b og arabisk krydderi. Musikken laver hun med sin partner in crime Johannes, hvor de sammen har brygget All The Things I'm Learning EP'en fra i år samt den spritnye My SHIT single. Udover at have sit soloprojekt er hun signet ved Yachtvej og er med live med Ganger som vokalist.Isabella og Aleksandra mødes til brunch hygge inden hendes Voxhall lydprøve på Landcafé i Aarhus, hvor de skal snakke om projektets kunstneriske udtryk, og hvilke kundskaber hun får med i bagagen af at turnere med Ganger.
I denne episode skal du præsenteres for Oslo artisten, DJ'en og produceren Darkowa. Phylis Boateng står bag Darkowa og har i en del år været en fast del af Oslo scenens kyndige DJs under navnet TELEFONGRL. Med kun to foreløbige singler, Uber Black og Provider viser Darkowa sin mikstur af elektronisk musik, afropop og r'n'b, der skaber fundamentet for hendes vanedannende bangers. I sit udtryk bærer hun store shades, lang læderjakke og store platform sko, der tilsammen skaber mystikken, der lader publikum blive lokket ind i hendes liveunivers.Eftersom en lydprøve gik en smule galt tog Pittens vært, Aleksandra, en redaktionel beslutning om at give Phylis plads og ro til at komme i game mode til hendes Vill Vill Vest koncert inde i spillestedshuset Kvarteret på Tivoli scenen. I stedet mødes de nu til en dagen-der-på kaffe ved Bergen kaffebaren Blom.Vi skal finde ud af, hvad Phylis lærte af sin Vill Vill Vest koncert, og hvorfor hun er så betaget af ravecations.
I denne episode skal du præsenteres for produceren, sangskriveren, labelstifteren (Type Two) og nu også NRK P3 radiovært Emily-Madelen Aarsheim Harbakk aka Gucci Caliente. Emily falder jeg over, da hun tilbage i 2019 er showstealing bassist i bandet brenn., mens de lukker Roskilde Festivals Rising scene. Siden den hæsblæsende koncert på Roskilde Festival har jeg fulgt hendes musikalske rejse gennem Instagram. I et energisk liveunivers udspiller hendes elektroniske popproduktioner og singer/songwriter kundskaber, hvor publikum ikke kan andet end at blive betaget og kommanderet af hende.Nu skal vi mødes med Emily backstage i spillestedshuset Kvarteret lige efter hendes lydprøve. Udover at du skal høre, hvordan det lyder, når Emily og jeg mødes for første gang fysisk, så skal vi dette afsnit tale med hende om at flashe Haim i 2014, og hvordan man bliver modig nok til at være sårbar på en scene.
Den bergenske musikfestival for dugfriske upcoming artister, Vill Vill Vest, fik i år lov til at blive afviklet med fysisk, stående publikum, og det har Pitten været ude og dække.I første episode portrætterer vi Oslo kvartetten Veps, der har på kort tid får gigant vind i sejlene. Bag projektet finder man vokalist og guitarist Laura, trommeslager Maja, Helena på keys og vokal, samt June på bass. De slap denne sommer EP'en, Open The Door, der i bedste DIY rocklyd er en homage til teenageårerne. Ikke nok med at de er ude og spille koncerter i Europa og om lidt skal indtage by:Larm festivalen i Oslo, så er de også i studiet og producere ny musik.Nu skal de indtage Vill Vill Vest 2021 på indierock spillestedet Victoria på festivalens allerførste dag. Først mødes vi med dem i et shabby backstage lokale.Vi skal i denne episode finde ud af, hvorfor bandet vægter genuitet så højt i projektet, og hvordan man bedst håndterer nerverne inden et show.
I gennem 10 år har musikbookingselskabet SmashBangPow arrangeret Journey Fest, hvor de hvert år kuraterer de bedste liveperformere, som du og jeg skal bide mærke i.Til dette års lineup har artister som Sulka, Selma Judith og CHINAH indtaget Journey Fest ved Copenhagen Distillery.Det band, som jeg vil sætte fokus på, og som vi skal snakke med i denne episode ,er PRISMA. Bandet består af søstrene Sirid Møl Kristensen og Frida Møl Kristensen, som sammen har lavet musik siden teenageårerne, og med PRISMA projektet har de udgivet EP'erne, Her og Inside Out. Deres lyd er tidligere beskrevet som mødet mellem artpop og alternativ rock, der trækker inspiration på blandt andre The Ravonettes og 50'er surfrock. I denne episode skal vi finde ud af, hvordan Sirid og Frida er lige før en koncert, hvorfor mystik er så vigtig på en scene, og hvor sørgmodige de er ved afslutningen på æraen.
Bag Fozza projektet finder man Emma Michael fra Aarhus, der sammen med produceren Tommy Bounx mixer lyrik om kærlighed med r'n'b og neo soul til den helt store groovy flødefest. Dette kan især høres på Fozzas seneste EP, Better Off, hvor de to virkelig viser deres geniale samarbejde. Fozza er ligesom Tommy Bounx en del af Aarhus hip-hop kollektivet, HUNNID22, som også tidligere har gæstet Pitten, og de kan tit findes på samme koncertaften.I koncertportrættet af Fozza skal vi besøge hende på Urban13 spillestedet i København, når hun og DJ Koko sammen med en håndfuld upcoming artister er en del af Juicebox Festival lineuppet.Juicebox er en platform for musikere, der ønsker hjælp til netværk og musikproduktion, og en gang årligt skaber de Juicebox Festival, hvor de sætter fokus på danske upcoming artister.I denne episode skal vi forstå hvordan DJ Koko bedst kan berolige Fozza inden et show, og hvad den aarhusianske koncertscene helt præcis kan.
I denne episode skal vi lære årets P3 Karrierekanonen finalist, Josie Amadonna, at kende, når hun sammen med sin DJ, Signe Alarcón, gæster Pitten.Josefine, der står bag Josie Amadonna, lader sine flabede bars flette sammen med energiske hip-hop og r'n'b produktioner produceret af Boris Hiort, som de sammen skaber i deres Østerbro kælderstudie. Ligeledes udfoldes det bombastiske univers live, når Josie får hjælp af DJ'en Signe Alarcón til at styre publikummet ind i fest og svedig dans.Hvis du endnu ikke har oplevet Josie Amadonna kan hun opleves sammen med Signe Alarcón til SPOT Festival og hendes første headliner på Rust d. 23. september.I UHØRTs artist backstage finde ud af, hvorfor Josie mistede stemmen inden P3 Karrierkanonen finalen, hvordan samarbejdet med Signe er genialt, og om UHØRT koncerten er hendes bedste til dato.
I denne episode får vi fint besøg af de fire medlemmer fra Yör: Marie, Lasse, Victor og Janus. Det EP-aktuelle band skal spille på Volumescenen på festivalens anden dag foran et stående publikum, hvor de skal få lov til at udfolde I Virkeligheden EP'en. Deres lydunivers består af Marie karakteristiske inderlige vokal, der komplimenteres af synth, bad og trommer og giver et smukt sammenspil mellem det organiske og det elektroniske. Yör kan opleves senere på efteråret, nemlig d. 2. oktober til stående koncert på Ideal Bar.Vi skal i denne episode diskutere, hvordan I Virkeligheden EP'en kan fremføres live, hvordan Yör-medlemmerne selv er til koncerter, og så skal jeg få lov til at blæses bagover af deres liveunivers på UHØRTs Volumescene.
JASMIN projektet rummer bandmedlemmerne Vinjar, Bergur, Harald og selvfølgelig Jasmin. Udover at hun er frontfigur, så skriver hun også teksterne og melodierne, men sammen skaber de musikken.Deres groovy lyd trækker tråde ind i soul, oldschool hiphop og den elektronisk popverden, som alt sammen limes sammen med Jasmins sjælefulde vokal. Dette kommer til udtryk på deres prisvindende EP'er, I Know It's Over (2019) og not that surprised (2020).Har du endnu ikke oplevet den færøiske kvartet live, så kan du opleve dem stående i Lille Vega d. 5. september.I denne episode skal vi diskutere vigtigheden af lækre outfits til koncerter, hvordan færinger budgetterer koncert, og hvad JASMIN fik ud af UHØRT koncerten og den efterfulgte bandcoaching.
I anden episode af Pittens minipodcastserie om talentlagsartisterne til Roskilde Festival Summer Days skal vi helt ind i liveuniverset til danske Emily Nyhuus aka Reveal Party. Den poprockede lyd sammensat med tekster der veksler mellem melankoli og håb, men også berører hendes kønsskifte kampe til at blive transkvinde danner rammerne for de nærværende Reveal Party liveshows, når Emily lader publikum komme helt tæt på hende.Med EP'en, You Stole A Year of My Life, og meget mere musik på vej er der kun lagt op til fordybelse i Reveal Party universet.Mens Jung spiller deres Summer Days koncert på Gloria scenen, skal Emily og jeg snakke om hendes bandkonstellation, hvordan man interagerer med publikum i merchboden, og hvorfor hun skulle dele med Roskilde publikummet, at hun døjer med selvmordstanker.Hvis du selv har det svært - måske med selvmordstanker - og har brug for at tale med nogen, så kan du altid komme i kontakt med hjælp hos Livslinien på deres hjemmeside ellers på deres telefon 70 20 12 01.
Endelig skete det, at vi kunne få lov til at få lidt orange feeling - dog i en coronavenlig konstellation!Pitten sætter fokus på to unikke talentlags artister fra dette års lineup, nemlig Sosa og Reveal Party.I første episode ud af to skabes et koncertportræt af Sosa.Sangeren og rapperen Sosa sparker døren ind til den danske rapscene med sine tekster, lyd og dansetrin, der med blot to singler ude, DAT og Sosas drøm, har hun landet sin første Roskilde Festival booking.I denne episode forstå Sosas vej ind i på den danske rapscene, hvorfor hendes stemme var tæt på ikke eksisterende til andet show og hvorfor hun har det team (Black Cheese Records), som hun har.
Bbybites (Martha Maj Hauptmann) er aktuel med singlen ‘Take Me Hard', og selvom hendes tilgængelige singler stikker i mange retninger sonisk, er det lyrikken og storytelling om kærligheden i dens mange afskygninger som er kernen i projektet. Med sin fyldige vokal og stærke attitude kan man ikke andet end at blive revet med, når man ser hende live.Martha var også med i Vegas Udvalgte 2020 og spillede her juni i år en udsolgt Hotel Cecil koncert. I efteråret venter der et travl koncertsæson med både en SPOT Festival gig og en mini turné.I denne episode skal vi tale om hendes band konstellation til live gigs, hvad paryk og linedanser kjole kan gøre for hende, og selvfølgelig hvordan det er endelig at kunne spille foran et stående publikum.
På en af juni 2021s varmeste dage besøger Pitten Helena Gaos propfyldte Byhaven koncert.Helena har siden sidste efterår været et velkendt opvarmningsact for blandt andre Dopha, Blaue Blume og CHINAH, og det er også til de to sidstenævnte artisters koncerter, at Pittens vært, Aleksandra, er faldet for hende.Med en kaotisk og overophedet lydprøve med hjælpende hænder fra Dopha, GENTS og sin agent Josefine Winding formår Helena at klæde sig på til koncertaftenen, hvor hun sammen med band (Carlo Janusz Becker og Astrid Emilie) skal performe spritnyt materiale, men også optræde med hendes seneste EP, Extended Adolescence. I denne episode kommer Helena til at dele hemmeligheden om, hvordan man bliver et så godt et opvarmnings act, og hvorledes nedsmeltning af hendes udstyr kan forbedre hende som liveartist.
BATHSHEBA er aktuel med den super personlige EP 'As of Right Now', som berører særligt hendes vanskelige opvækst, og hun har netop udgivet Fighting For Your Love musikvideoen, der sætter fokus på mistrivsel i hjemmet.Vi er på Voxhall i Aarhus for at skabe et koncertportræt af upcoming talentet Bathsheba og hendes koncert i forbindelse med bookingselskabet United Stage Danmarks showcase koncerter.I denne episode skal Bathsheba og jeg tale om de svære stunder i studiet med EPens tilblivelse, hvorfor hun er så åben om sin fortid, og om hun skal have et sønderjysk kagebord til sin første headliner koncert på Vega til efteråret.
Et nærvær og bandkemi som man sjældent oplever live er omdrejningspunktet for denne episode af Pitten.Det er blevet tid til at skabe et koncertportræt af Astrid Engberg i forbindelse med SV Festival koncerten i Sydhavnen på venuet Dansepavillionen.Astrid skaber, det hun selv kalder for “jazz-beat-groove-new-soul” og er derudover også DJ, producer og har et radioprogram på Balamii. Bandcamp kårede hendes 2020 album, Tulpa, som et af 2020s bedste, og når man sætter det på er det soleklart, hvorfor de er kommet med den udmelding.I denne episode skal vi snakke om hijacking af Astrids koncert, hvor stor en pladenørd hun er, og hvordan hun er nået frem til konstellationen af sit nuværende band.
En dobbeltkoncert i Store Vega er omdrejningspunktet for, hvad vi skal tale om i dag, når den norske producerduo Smerz (Henriette Sandberg Motzfeldt og Catharina Stoltenberg) hopper i Pitten.Det var meningen, at vi skulle optage program gennem hele deres koncertdag, men da en lydprøve trak ud, så besluttede vi at mødes dagen efter ved Vegas Ideal Bar for at gennemgå dagen og de mange følelser.Den norske producerduoes liveset ups har de sidste mange år været præget af nemlig hvad de er: to producere. Men nu åbner deres debutalbum, Believer, op for et liveunivers, der er meget mere legende, grandiøst og orkestralt. I denne episode skal vi finde ud af, hvad udviklingen af deres liveunivers skyldes, hvorfor outfits af Bror August får dem i den helt rigtige stemning, og hvordan man kan lade koncertrummet facilitere et sted, hvor man kan bearbejde sorg og tunge følelser.
Vi er endnu engang tilbage i haven med de kulørte lyskæder og bordbænke set, nemlig pumpehusets forhave Byhaven.Producergeniet og modular synth mesteren, Simon Littauer, er omdrejningspunktet i denne episode, når han skal betage det siddende publikum med et improviseret liveset. Normalt som producer for blandt andre De Underjordiske og som del af liv setup med School of X så udfolder Simon sig med soloprojektet og veksler mellem techno og intelligent dance moves. Det umiddelbare mistes ved studioindspilninger og af den grund har Simon blot et par singler tilgængelige på streamingtjenester, men frygt ej da der er et album på vej.Har du endnu ikke haft muligheden for at se ham live, så er fulde livesets tilgængelige på Youtube blandt andet den formidable Roskilde Festival 2018 optræden og senest hans session med Heartbeats. I koncertportrættet af Simon Littauer skal vi forstå kunsten at improvisere med modular synth, og hvorfor man vælger at opfinde nye instrumenter.
Train i Aarhus lægger lydtæppet til denne episode af Pitten, hvor programmet har fornøjelsen af at følge When Saints Go Machine på deres sidste koncertaften på deres mini turné, Emotional.Pittens vært, Aleksandra, møder 2/3 af trioen, Jonas Kenton og Nikolaj Manuel Vonsild, i Trains backstagerum, hvor de op til deres koncert taler om at være koncertgængere, og hvordan den seneste plade Emotional er blevet til.Efter koncerten og til setlistens gennemgang joiner den veludhvilede Silas Moldenhawer også Pitten.I denne episode diskuterer vi trioens skøreste publikumsinteraktioner, kunsten at være i nuet og vi finder ud af, hvor Emotional man er på sin sidste koncertaften.
Dette er anden episode af to om Vegas Udvalgte 2021 og to af artisterne fra lineuppet: Barbro og Ydegirl.Vegas Udvalgte er en årlig koncertaften, hvor de udvalgte talentlags artister får lov til at få springbrættet til at hoppe ind i danskernes koncerthjerter. Tidligere udvalgte har været blandt andre MØ, CHINAH, Jada og Emil Kruse som i den grad har fået en plads på den danske livescene.Bookeren Annika Jönsson har valgt de fire navne, som er Jeuru, Angående Mig, Ydegirl og Barbro, fordi de hver har deres egen lyd og visuelle udtryk, og som ikke mindst beviser at det danske talentlag er dynamisk og mangesidigt.På trods af at Barbro kun har to singler ude og et album på vej så står det allerede klart, hvorfor de er blevet et af de fire Vegas Udvalgte.Udover at have en klar vision for deres soniske univers, der blandt andet serverer country og og leger med kontraster så omfavner de publikum med nærvær og en intimitet man sjældent oplever på den danske livescene. Hvis du stadig ikke har set Barbro live, så kan du fange deres Vegas Udvalgte showcase fra i vinters på Youtube.I denne episode skal vi forstå Barbros tilgang til livemusik og studieindspilninger, og hvordan det var at lukke årets Vegas Udvalgte.
Dette er første episode af to om Vegas Udvalgte 2021 og to af artisterne fra lineuppet: Barbro og Ydegirl.Vegas Udvalgte er en årlig koncertaften, hvor de udvalgte talentlags artister får lov til at få springbrættet til at hoppe ind i danskernes koncerthjerter. Tidligere udvalgte har været blandt andre MØ, CHINAH, Jada og Emil Kruse, som i den grad har fået en plads på den danske livescene.Bookeren Annika Jönsson har valgt de fire navne, som er Jeuru, Angående Mig, Ydegirl og Barbro, fordi de hver har deres egen lyd og visuelle udtryk, og som ikke mindst beviser at det danske talentlag er dynamisk og mangesidigt.Ydegirl (Andrea Novél) har det sidste års tid været aktiv med digitale koncerter med South By South West (i samarbejde med Roskilde Festival), Vegas Udvalgte showcase samt Brodie Sessions med GENTS. De to sidstnævnte kan stadig ses på Youtube.Hendes univers er intenst, barokt og hypnotiserede, særligt når hun udfolder projektet med hele sit liveband.I denne episode skal vi finde ud af, hvordan det er at åbne Vega for første gang i år, og hvorfor det er så vigtigt for Ydegirl at komme ind i den helt rigtige tilstand lige inden showstart.
ENDELIG KAN VI KOMME UD TIL KONCERTER!I denne episode har Pitten æren af at overvære startskuddet på den danske koncertsæson med Kaaliyah (Kaaliyah Stephanie Lundtofte Kumapayi ) og hendes koncert i Byhaven, Pumpehuset, sammen med DJ ARY.Pittens vært, Aleksandra, har hende set live før, men det er en oplevelse, der med god grund er blevet fortrængt pga. seksuelle krænkelser.Derfor skal Aleksandra igennem en helende proces og nulstille Kaaliyah liveunivers. Dette bliver også helende for Kaaliyah, som endelig får lov til at optræde efter at have været koncertløs som resultat af seneste nedlukning.I denne episode skal vi finde ud af, hvordan Kaaliyah balancerer mellem at være genert og producere musik, om fuld band eller DJ setup er bedst, og hvordan det egentlig er at være den første person, som åbner det danske koncertland.
Fra at have været forbi svenske mimi bay og irske Tebi Rex i Pittens SXSW 2021 podcastserie, så finder vi den sidste artist, som du skal holde dig for øje: sydkoreanske Y2K92.Duoen består af SIMO og Jibin, der sammen laver genrebrydende elektronisk hip-hop på engelsk og koreansk på DIY-facon. Udover kun at have udgivet to singler, Bi-elijah og The Magician, så har de dybe forbindelse til musik undergrunden, kunstverdenen og technofesterne i Seoul. Derudover har duoens ene halvdel, SIMO, tidligere produceret for BTS.I denne episode skal vi finde ud af, hvorfor de mest hælder til DJ sets end koncerter og om de gerne vil blive plukket op af et stort label.
I vores anden episode af de bedste live artister fra årets SXSW festival, finder vi irske Tebi Rex.De irske lads, Matt Ó og Max Zanga, skaber sammen genrebrydende alternativ hip-hop med lyrik, der er både mørke og humoristiske. Duoen fik masser af hype efter deres optræden til dette års Eurosonic festival, og de har for nylig også skabt en virtuel brunch koncert på Instagram med @thelineofbestfit, som vidner om deres live performance kreativitet.Udover at være singleaktuelle med 'Oh It Hurts' og spillet en energisk showcase til årets SXSW, så joiner duoens ene halvdel, Max Zanga (Dufe Urugbo) Pitten for at tale deres liveunivers igennem.I denne episode skal vi finde ud af, hvorfor duoen går all in med at producere musik velfungerende til live, og hvordan Max vil vinde i en twerk battle over Twerkqueen Louise.
I vores første episode af de bedste live artister fra årets SXSW festival, finder vi svenske mimi bay.Mimi Bergman aka mimi bay er et projekt, som er født af internettet og lever på særligt Youtube og Instagram udover musikplatformene. Mimi producerer og skriver al sin musik på perfektionistisk facon, som sonisk er en kombination af bedroom pop tilsat hendes flødet, fyldige stemme. Udover lige at have spillet til et af verdens største musikfestivaler, så er hun også singleaktuel med 'keep it'.Hun har været aktiv siden 2017 og hendes fanskare er enorm på trods af, at hun kun har afholdt to fysiske koncerter.I denne episode skal vi finde ud af, hvordan mimi har formået at få en mere afslappet tilgang til sit liveunivers, og hvad det vil sige at være artist i den digitale tidsalder.
Artistmanager for phlake, lowly og CHINAH og ikke mindst musikvært ved Frekvens, Rasmus Damsholt, indtræder denne episode af Pitten, hvor vi starter vores South By South West (SXSW) 2021 podcastserie.Rasmus er en erfaren festivalgænger til Texas festivalen, hvor han har repræsenteret danske artister som CHINAH, når de har skulle showcases.Han fortæller os alle ned- og opturerne ved at være en del af et af verdens største festivaler, og hvorfor det måske er bedst som dansker at holde sig til SPOT Festival.
I 2001 besøgte Britney Spears Las Vegas med sin Dream Within A Dream turné - en utrolig energisk og over the top liveoptræden, som man kan tilgå på Youtube.Frekvens' Becca Reyes gæster Pitten for at tale denne hitsfyldte, men også sære, setliste, og vi får selvfølgelig også vendt The New York Times' seneste dokumentar om selvsamme person, Framing Britney Spears, og hvorfor den usunde sladderkultur skal stoppe.
Ingen mikrofoner er at finde på scenen til franske Justices liveshows. Den franske duo baserer deres live sets på mystik, leg med forventninger og at det er op til publikum selv at fortolke sanseindtrykkene.Becca Reyes, musikvært på Frekvens og kæmpe Justice fan, gæster Pitten for at diskutere Justices livealbum fra deres 2007 turné, A Cross The Universe, og vi hopper også ind i dokumentaren af samme navn, der følger franskmændenes amerikanske bootleg af turnéen.Filmen er at finde på Youtube og viser i en skandaløs monteret facon rock and roll livsstilen, som Gaspard Xavier kaster sig ud i.
I 2006 turnerede den amerikanske artist, Anderson .Paak, sammen med The Free Nationals, og et af deres stop på denne var også hos NPR og deres Tiny Desk Concert konstellation.Som gæst og Anderson .Paak superfan er Frekvens' Becca Reyes i Pitten for at give fede insights i setlisten fra optræden og ikke mindst anbefale, hvorfor man skal se den på Youtube.
Verdens bedste Isa Naja Buhl fra det Vega produceret musikprogram på Loud, Live Feed, er på besøg i studiet, når Tyler, The Creators ikoniske optræden hos Tiny Desk skal dissikeres.
Inden hele verden og koncertlivet lukkede ned i 2020 nåede spanske ROSALÍA at optræde til Austin City Limits, en optræden som Pitten dissikerer og anbefaler sammen med Isa Naja Buhl.
I en ny miniserie kaster Pittens vært, Aleksandra Milanovic, i samarbejde med koncertkyndige gæster sig over koncertportrætter af liveperformere ud fra live albums og livestreaming koncerter. Denne episode byder Live Feeds Isa Naja Buhl velkommen, når vi skal tale om Nirvanas famøse MTV Unplugged koncert, som findes som livealbum og kan endda ses på Youtube.Isa Naja har barnsben været fan af det amerikanske band, haft dem i hjertet da hun spillede i band og nu misundeligt drømmer sig til deres koncerter, som hun aldrig nogensinde kommer til at opleve fysisk.Nirvana kan siges at være et af de bands, som for alvor serverede alternativ rock til masserne, hvilket også betød at de fik en kæmpe fanskare, der også levede videre efter frontfigurens, Kurt Cobain, alt for tidlige død og dermed opløsning af bandet.Et af deres sidste koncerter er deres akustiske MTV Unplugged, som fint illustrere at rockgutterne Dave, Krist og Kurt er helt nede på jorden og samtidig har publikum i deres hule hånd.
Pitten kaster sig ud i en ny miniserie, hvor værten, Aleksandra Milanovic, inviterer koncertkyndige musikværter fra Loud ind i studiet for at skabe koncertportrætter af liveperformere.I denne episode er Live Feeds Isa Naja Buhl forbi studiet, hvor vi skal tale om den skotske artist og producer, SOPHIE (Sophie Xeon), der fornyligt er afgået tragisk og for tidligt ved døden.Tilbage i sommeren 2020 udgav hun et 19 minutter DJ-set i samarbejde med London clubben HEAV3N, som stadig kan tilgås på Youtube.Udover at berige det store internet og sine fans med livestreaming koncerter under corona, så har hun også tidligere optrådt på festivaler som Coachella og Roskilde Festival, hvor hun virkelig har sat ild til dansegulvet. På trods af sin alt for tidlige død så formår SOPHIE stadig at efterlade sig et kæmpe producer fingeraftryk på den nyere tids popscene (Charli XCX, Kim Petras, Madonna) og ikke mindst at stå som et kæmpe ikon for LGBTQ+ community.
Vi er nået slutningen på Pittens Eurosonic special, hvor vi har håndplukket tre liveartister, som du skal holde øje med.I dette afsnit skal du lære norske SKAAR (Hilde Skaar) at kende og gå på opdagelse i hendes energiske livemaskinrum. En artist, som Pittens vært Aleksandra, har holdt øje med, siden hun tog pusten på hende og resten af publikummet til 2020s Oslo musikfestival by:Larm.Vi skal snakke om, hvordan hendes 2020 EP, The Other Side of Waiting, har skubbet hende som liveartist, og hvorfor det lige var at Eurosonic formåede at snyde hende fra at spille flere sange til koncerten.
Et af Italiens største musikere og LGBTQ+ ikon, M¥SS KETA, indtager Pitten i anden episode af vores Eurosonic special.Den altid maskerede artist er aktuel med coronarave EP'en 'Il cielo non é limite', som også blev opfulgt af en Youtube livesession. De første 12 minutter af denne optræden er også (gen)brugt til hendes Eurosonic livestream koncert.M¥SS KETA er en koncertnørd ind til benet, og hun giver os unikke indblik i den milanesiske undergrund og koncertverden, og hvor meget hun savner at være til koncert og selvfølgelig optræde. Hendes seneste EP, 'Il cielo non é limite', blev skabt i samarbejdet med hendes art collective, Motel Forlanini, med henblik på at kurere alles koncert- og clubsult samt for at kunne performes live.
I år har den hollandske musikfestival, Eurosonic, forvandlet sig til en digital legeplads for musikinteresserede og branchefolk.Udover at musikprogrammet har været tætpakket og de standarden for teknologien tårnhøj, så har der været masser af guldkorn at opsnuse i årets lineup.Pitten har udvalgt tre, som du skal holde øje med og stifte bekendskab med deres live maskinrum.I første episode skal vi lære belgiske David Numwami at kende i forbindelse med hans livestreaming koncert hos Eurosonic.Belgieren er lige nu aktuel med singlen 'Thema', har været guitarist og bassist for Charlotte Gainsbourg og benyttede optrædenen hos Eurosonic til at sprede positivitet under pandemien og give en smagsprøve på det kommende debutalbum.I denne episode skal vi finde ud af, hvorfor David aldrig snakker under sine koncerter, og hvorfor han er distanceret til sociale medier.
I denne omgang skal du møde en artist, der mener, at han er Danmarks bedste liveperformer Udtaler man sig således, så skal man med i et koncertportræt program, og netop derfor er afrobeat artisten, JJ Paulo, ugens gæst hos Pitten.Vi skal tegne et portræt af EP-aktuelle JJ Paulo, der lige efter udmelding af de nye restriktioner fik sat livestreaming koncert med fuldt band op hos Blågårds Apoteket.
Danmark er under ny koncertfri lockdown, så det betyder, at Pitten må vende snuden mod virtuelle koncerter, og i denne omgang er det en norsk en af slagsen.Norske RebMoe (Rebecca Moe) er omdrejningspunktet i denne episode i forbindelse med hendes Youtube livestreaming koncert fra Oslo. En koncert som bød på musikvideo agtige sekvenser, intime interviews og vodka bundning. Netop annonceret til Trondheim Calling 2021 festivalsprogrammet så er RebMoe et ikonisk livefænomen i Norge, der siden 2014 har startet festerne på de norske musikscener og endda varmet op for Alan Walker.I denne episode kommer vi til bunds i, hvordan produceren Gucci Caliente (Emily-Madelen) i samarbejde med Rebecca har fundet RebMoes rigtige lyd i løbet af 2020, hvordan det for RebMoe har været at være Anna of The Norths personlige hypewoman, og sidst men ikke mindst hvorfor det er vigtigt at lave liveoptrædener med sine venner.
POW festival er sammen med den danske artist Kaizer omdrejningspunktet for denne episode af Pitten.Pittens vært, Aleksandra Milanovic, er taget op til smilets by Århus for at følge Kaizer og tegne et koncertportræt af projektet, som skal optræde på Kvindemuseet.Bag Kaizer projektet finder man Karen Stenz Lundqvist, som laver elektropop med masser af samples, og hendes æstetik er clashet mellem det bløde og det punket. I denne episode skal jeg komme til bunds i, hvad det fede er at skabe en koncert med samples, hvorfor kombinationen af blomsterkroner og det punket skal være en del af hendes æstetik, og hvorfor Kaizer ikke kan lide at gå til koncerter.
Det er to beskidte burger piger, som indtager den sidste episode i Pittens podcastserie om den norske musikfestival, Vill Vill Vest.Namra Beatrix Saleem og Sarah Christin Calvert er FLTY BRGR GRL duoen, der laver garaget retropop med plysset pink æstetik. Noget af det helt særlige ved den Oslo baseret duo er, at de oftest først har æstetikken klar til projektet før musikken - noget som også gjorde, at vi bare måtte invitere dem med i programmet.De joiner Pitten under 12 timer efter deres Vill Vill Vest koncert, som også var deres første med fysisk publikum, en koncert som de mildest talt havde glædet sig til.Udover at de lader os bedre at kende som koncertgængere (Namra har været hysterisk fangirl, og Sarah er en analytisk koncertgænger), så dissekerer vi Vill Vill Vest setlisten og læser en fin amerikansk fanbesked.
Oslo baseret Resa er hovedpersonen i anden episode af Pittens Vill Vill Vest special, når hun fysisk joiner Pittens vært, Aleksandra Milanovic, i Vega studiet.Det var meningen, at Resa (Theresa Eggesbø) skulle afholde et set til den bergenske musikfestival, men pga. coronakarantæne og filmoptagelser til den nye sæson af Netflix serien, Ragnarock, hvor hun spiller karakteren Saxa, blev koncerten desværre aflyst.Ikke desto mindre får hun dedikeret en episode, hvor hun i samarbejde med Aleksandra skal skabe et koncertportræt af hende og Resa projektet.Resas lyd er en sprød kombination af r'n'b'et indiepop fyldt med ærlige og personlige tekster. På scenen kan hun lide at spille shows med dæmpet lys og dele setlisten ud til bandmedlemmer på post-it sedler - noget som hun får meget hård kritik af Aleksandra.Det specielle ved Resa er også, at hun har en kæmpe fanskare: der er dem, der er fans af hendes filmiske værker, dem der er fans af musikken, og dem der er der for begge dele. Theresa taler åbent om, at hun kan blive modløs af fanbeskeder, der er skrevet til hende, som om hun er sine filmkarakterer i stedet for hende selv som person, men hun hiver en af sine favoritter frem og fortæller om, hvor betydningsfuld det er, at hun inspirere kvinder til også vil prøve musik af.
Den norske musikfestival, Vill Vill Vest, har fået lov til at blive afholdt i Bergen på trods af corona, og vi har udvalgt tre artister, som vi ser have potentiale til at blive booket til danske festivaler og venues.I første episode taler vi med Metteson (Sverre Breivik), der udover at have projektet også er uddannet og arbejder som skuespiller. Dette ses tydeligt i hans livesets, som bærer præg af dramatik, koreografi og de helt store følelser.Pittens vært, Aleksandra, fanger Sverre morgenen efter hans VVV koncert, hvor han stadig er høj på optrædenen og sammen dissekerer setlisten.
Det danske upcoming raptalent, FVN, indtager Pumpehuset, hvor Pittens vært, Aleksandra Milanovic, kommer på besøg.Backstagerummet er fyldt med god stemning og ikke mindst særlige crewmedlemmer: Ermias, JVC og Sandra Hussein. Det er her, vi får at vide, hvem FVN er som koncertgænger (hint: en meget dedikeret gænger!).Twenty Sexy Playlist er FVNs nyeste musikalske udspil, som hun udtænker at optræde med så energisk som muligt - uanset corona eller ej. Dette er også evident i aftenens setliste, der er fyldt med røvrystning, stærk kemi til DJen JVC samt et sats med en ny sang.