Danish former politician
POPULARITY
Monopolet: Margrethe Vestager, Johanne Schmidt-Nielsen, Helle Thorning-Schmidt, Karsten Lauritzen, Jakob Ellemann-Jensen, Bjarne Corydon og Poul Madsen. Vært: Sara Bro. Hør det hele i DR Lyd.
Monopolet: Filminstruktør og forfatter Hella Joof, chefredaktør Bjarne Corydon og komiker Simon Talbot. Vært: Sara Bro. Hør det hele i DR Lyd.
Vi har udvalgt nogle oplæste artikler til dig fra Politiken: Først kan du høre designredaktør Lars Hedebo Olsen læse den reportage skråstreg anmeldelse af en række københavnske butiksgader, som han har skrevet sammen med arkitekturredaktør Karsten Ifversen, op. Dernæst læser Torben Benner det store portræt han og kulturjournalistkollegaen Lars Eriksen skrev af Bjarne Corydon kort efter, det var blevet offentliggjort, at den tidligere finansminister og nuværende chef på Dagbladet Børsen skal overtage generaldirektørposten i DR. ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Bjarne Corydon forlader efter syv år posten som administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør på Dagbladet Børsen den 1. august 2025 for at tiltræde jobbet som generaldirektør i DR – et job, som mange vil betegne som landets mest magtfulde mediepost.Men hvem er han egentlig?Berlingske har talt med en lang række kilder, der er tæt på manden, for at afdække netop det spørgsmål.Artiklen er skrevet af Mia Gleerup Fallentin og Signe Westermann Kühn. Oplæser: Signe Westermann KühnProducer: Frederik Riis-JacobsenRedaktør: Ida Hasgaard RøntorpFind alle højtlæste artikler fra Berlingske herSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Esben og Jakob har set et rødt flag smælde og diskuterer venstrefløjens tilstand og fremtid. De ser også på DRs nye generaldirektør, Bjarne Corydon, og så taler de om Anders Fogh Rasmussens politiske arv og gæld. Ugens emner i #dkpol:Ny generaldirektør i DR (09:37): DR har valgt en ny generaldirektør, og det bliver ingen ringere end Bjarne Corydon, der skal overtage posten fra Maria Rørby Røn. Esben og Jakob diskuterer, hvorfor det netop blev Corydon, og hvad hans største udfordringer bliver, når han sætter sig i den store DR-stol.Anders Fogh Rasmussen (23:20): Esben har interviewet Anders Fogh i forbindelse med udgivelsen af hans nye erindringsbog - som så alligevel handler mest om i dag. På baggrund af det ser Esben og Jakob nærmere på hans "politiske regnskab" og om der er mere gæld end arv.Venstrefløjen i dansk politik (38:54): Jakob har lyttet til venstrefløjens 1. maj-taler, og i modsætning til Socialdemokratiet lykkes det her bedre at få ørenlyd. Men hvad taler de om? Det kigger Esben og Jakob på og diskuterer, om de har vendt sig væk fra den klassiske forståelse af revolutionen, fordi det er den eneste vej til magt.Fredag den 6. juni er #dkpol-løbeklubben tilbage. Turen starter som altid klokken 08.00 foran Altinget i Ny Kongensgade 10 i København. Og fredagen efter, den 13. juni, får løbeklubben Folkemøde-debut. Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget, og Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør på AltingetProducer: Emma Klitnæs, podcastassistent Shownotes:Jakobs anbefaling: Jakob Elkjærs 'Magt' Esbens anbefaling: Anders Fogh Rasmussens 'Fra socialstat til minimalstat'Erik Holsteins analyse af arbejderklassens partivalg Andreas Arps historie om regeringens kommende havvindsudspil Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Er Fyens Stiftstidende klimaredaktion købt og betalt af Odenses socialdemokratiske klimarådmand? Det mener en konservativ rådmand i Odense. Tabloid spørger klimaredaktør Jon Bøge Gehlert, hvad de fynske politikere - og Fyens Stiftstidendes læsere - får for 750.000 kroner. På Podimo fortæller journalist Kristoffer Eriksen og en far gennem 5 timers podcast historien om en grum skilsmisse og forældremyndighedsstrid. Men skal journalister overhovedet afdække en sag mellem to forældre? Og hvad med barnet? Kristoffer Eriksen er på besøg i Tabloid for at tale om sin podcastserie Barn med den Forkerte. Og så taler vi med Bjarne Corydon om DRs fremtid med ham som generaldirektør. Ugens medvært er Sofie Frøkjær, journalist og vært på Radio IIII. Vært: Marie Louise Toksvig.
DRs nye generaldirektør Bjarne Corydon vil have mere faktabaseret journalistik, når han begynder i sit nye job 1. august. Men hvad betyder det konkret, at DR skal være mere faktabaseret, og hvad mener han om den udskældte dokumentar Grønlands hvide guld? »Jeg synes, at skidt i nælderne er et markant udtryk, det ligger jo tæt på lort,« siger DRs kommende generaldirektør Bjarne Corydon i dagens Avistid. Udsendelsen er produceret og tilrettelagt af Karen Sigrid Jacobsen og Marie Louise Vesthardt. Vært er Leny Malacinski. Læs mere i Weekendavisen: Hvis generaldirektøren var en bil DR er Danmarks hvide elefant Den omvendte kryolitdokumentarSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Hvad får danskerne fra Danmarks Radio med Bjarne Corydon på toppen? Hvad betyder det, at Bjarne er tidligere finansminister og socialdemokrat? Kommer der en spareplan? Bliver det blå eller røde Bjarne, der kommer til at lede hele Danmarks Radio? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Lotte Folke Kaarsholm, opinionsredaktør Politiken, Anders Lund Madsen, TV-vært, Mogens Jensen, kulturordfører (S), Katrine Daugaard, kulturordfører (LA), Niels Peder Ravn (K) FT-kandidat / medlem af borgerrepræsentationen København og Pia Kjærsgaard, værdiordfører (DF). Tilrettelægger: Oliver Breum, Nina Lorenz Grimstrup. Vært: Gitte Hansen.
Hvad får danskerne fra Danmarks Radio med Bjarne Corydon på toppen? Hvad betyder det, at Bjarne er tidligere finansminister og socialdemokrat? Kommer der en spareplan? Bliver det blå eller røde Bjarne, der kommer til at lede hele Danmarks Radio? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Lotte Folke Kaarsholm, opinionsredaktør Politiken, Anders Lund Madsen, TV-vært, Mogens Jensen, kulturordfører (S), Katrine Daugaard, kulturordfører (LA), Niels Peder Ravn (K) FT-kandidat / medlem af borgerrepræsentationen København og Pia Kjærsgaard, værdiordfører (DF). Tilrettelægger: Oliver Breum, Nina Lorenz Grimstrup. Vært: Gitte Hansen.
Hvad får danskerne fra Danmarks Radio med Bjarne Corydon på toppen? Hvad betyder det, at Bjarne er tidligere finansminister og socialdemokrat? Kommer der en spareplan? Bliver det blå eller røde Bjarne, der kommer til at lede hele Danmarks Radio? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Lotte Folke Kaarsholm, opinionsredaktør Politiken, Anders Lund Madsen, TV-vært, Mogens Jensen, kulturordfører (S), Katrine Daugaard, kulturordfører (LA), Niels Peder Ravn (K) FT-kandidat / medlem af borgerrepræsentationen København og Pia Kjærsgaard, værdiordfører (DF). Tilrettelægger: Oliver Breum, Nina Lorenz Grimstrup. Vært: Gitte Hansen.
Børsen skal have ny øverste chef da Bjarne Corydon skal være generaldirektør i DR. Trump har siddet i 100 dage og har lanceret omfattende tiltag. Dansk erhvervsleder mener man godt kan ændre sin ordlyd om diversitet. Anders Fogh advarer om det nye boligskattesystem og varsler "oprør". Digitaliseringsministeren varsler opgør med GDPR-regler. Analytikere advarer om nedjusteringer i dansk regnskabssæson. Vært: Lasse Ladefoged (lala@borsen.dk)
På et fyldt Bremen Teater gør Bjarne Corydon og Rune Lykkeberg status over de første 100 dage med Donald Trump bag roret for verdens mægtigste nation. Det er det primære emne, men t-shirts fra Bangladesh og Bjarne Corydons jobskifte som generaldirektør for DR stjæler også noget af rampelyset. “Kan man være generaldirektør for DR og samtidig og lave et show sammen med mig?” spørger Rune Lykkeberg. Svaret fra Bjarne Corydon er, at showet lakker mod enden i og med at jobbet som DR's øverste betyder, at man skal veje sine ord noget mere, hvilket er i modstrid med podcastens ånd. Efter en lille omvej til Ukraine og nogle bekendelser dykker de ned i det store emne: Trumps første 100 dage.
Bjarne Corydon har fået de danske medier til at gå i gul bjælke. I dag er det nemlig blevet annonceret, at han tiltræder som generaldirektør for Danmarks Radio. Vi taler med manden i centrum, når Bjarne Corydon gæster dagens K-Live. Medvirkende: Uffe Juul Jensen Professor emeritus fra Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet. Søren K. Villemoes, journalist på Weekendavisen. Bjarne Corydon, kommende Generaldirektør for Danmarks Radio. Carsten Stage, lektor ved Institut for kommunikation og kultur på Aarhus Universitet. Vært: Morten Runge. Producer: Casper Dyrholm. Redaktør: Lasse Lauridsen.
Der er blevet sat navn på DR's kommende generaldirektør. Navnet er Corydon, Bjarne Corydon. Han kommer fra en stilling som ansvarshavende chefredaktør på Dagbladet Børsen, men de fleste kender ham nok mest fra hans tid som dansk finansminister. I dagens K-Live ser vi nærmere på ansættelsen med en af Danmarks mest erfarne mediejournalister, Lasse Jensen. I Virkelig går Maya Tekeli i terapi, når hun taler med psykolog Frej Prahl. Han er aktuel en med en bog om, at alle mennesker er gode nok, som de er - men er det egentlig en fagbog eller en selvhjælpsbog? Medvirkende: Lasse Jensen, journalist og mediekommentator. Laura Ringo, forfatter. Frej Pram, psykolog og forfatter. Vært: Morten Runge. Producer: Casper Dyrholm. Redaktør: Lasse Lauridsen.
NB: Allerførst kommer lige et link til den eksklusive T-shirt fra Lykkeberg & Corydons spontant opståede, men dybfølte bevægelse 'Folkebevægelsen Mod Monokausale Forklaringsmodeller'. Indtil videre fås den i begrænset periode, i begrænset oplag, men med ubegrænsede muligheder og i alle størrelser. Denne uges udgave af Lykkeberg og Corydon begynder med en række boganbefalinger fra de to chefredaktørers påskeferie. Rune Lykkeberg har læst Tim Jacksons nye bog The Care Economy, der blandt andet handler om de industrier, der tjener penge på usunde afhængigheder. Bjarne Corydon anbefaler The Plot Against America af Phillip Roth, en bog der forestiller sig et isolationistisk USA, der ikke deltager i Anden Verdenskrig – et fiktivt Amerika, som virkelighedens USA bevæger sig skræmmende tæt på. Derefter taler de to chefredaktører om den nyligt afdøde Pave Frans. For hvorfor bliver han nu fejret som et moralsk forbillede og progressivt ikon, på trods af han stod i spidsen for en dybt konservativ og skandaliseret institution? Lykkeberg og Corydon diskuterer hvorhvidt Pave Frans' eftermæle er udtryk for et hykleri eller et håb om en mere progressiv katolsk kirke. Til sidst vendes Trumps konflikt med den amerikanske centralbankchef Jerome Powell, der dog hurtigt udvikler sig til en mere principel samtale om centralbankernes rolle i vores samfund. Ifølge Rune Lykkeberg er centralbankerne blevet til samfundsskadelige institutioner, der forvalter massive pengesummer uden for demokratisk kontrol. Et synspunkt, Bjarne Corydon dog ikke helt kan forene sig med. Lyt med, og hør de to chefredaktører folde deres argumenter ud.
Chefredaktørerne taler om den tyske regeringsaftale, der landede onsdag eftermiddag. Rune Lykkeberg frygter for den tyske grønne omstilling, og han kalder aftalen for en “grøn katastrofe”. Bjarne Corydon lægger vægt på at det er en aftale, som skal tilgodese en masse interesser, og han frygter at det er så “velbalanceret, at den ikke kommer til at virke”. Udviklingen i handelskrigen og den amerikanske told har bevæget sig med lynets hast, og selvom Trump har erklæret 90 dages pause, så kalder Bjarne Corydon det stadig “vanvittig alvorligt” det der sker i øjeblikket. Rune Lykkeberg kalder økonomien for et “magtinstrument” for Trump, og derfor er det svært at regne ud, hvad han vil bruge det til, når magt er vigtigere end træffe de rigtige økonomiske beslutninger. Chefredaktørerne går nu på påskeferie og podcasten kommer derfor ikke på tirsdag.
NB: Allerførst kommer lige et link til den eksklusive T-shirt fra Lykkeberg & Corydons spontant opståede, men dybfølte bevægelse 'Folkebevægelsen Mod Monokausale Forklaringsmodeller'. Indtil videre fås den i begrænset periode, i begrænset oplag, men med ubegrænsede muligheder og i alle størrelser. Og så til podcasten, hvor Bjarne Corydon har været til møde i Washington D.C. i Den Trilaterale Kommision – et møde, der endte med at stå i skyggen af Trumps såkaldte 'Liberation Day'. Og det er netop Trumps nye toldregime og konsekvenserne af det, som Lykkeberg og Corydon forsøger at udarbejde en »analytisk stemningsrapport« af i denne uges program. Og der er rigeligt at tage fat i. Med sin annoncerede straftold har Trump ført kampen over på en bane, hvor EU faktisk har strategisk autonomi og kan slå tilbage, mener Rune Lykkeberg. Det kan skabe et Canada-moment for Europa, som altid længes nostalgisk efter at demonstrere den politiske betydning og handlekraft, det engang havde. Bjarne Corydon er enig, men mener dog, at der er grund til at være forsigtig med at eskalere konflikten ud i ukendt territorium, da EU's reaktion kan blive afgørende for, hvordan situationen udvikler sig verdenspolitisk og -økonomisk. Som det ser ud nu, er Tyskland og Frankrig enige om at svare igen med told på amerikansk serviceeksport – herunder den digitale eksport. Men man skal nødig havne i en eskalationslogik, der kan ende med at forværre den europæiske sikkerhedssituation og rive den digitale rygrad ud af den Europæiske Union. Hvis du vil høre mere til de to chefredaktører, rykker Lykkeberg & Corydon i øvrigt uden for podcaststudiet og ind på Bremen Teater den 28. april, hvor de vil tale om Trumps første 100 dage i Det Hvide Hus. Du kan købe billetter her.
Den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance har besøgt Grønland, og selvom han buldrede mod Danmark, så var hans argumenter forholdsvis rationelle, og derfor bragte han en form for forudsigelighed til spillepladen. Omvendt er det med Donald Trump, mener de to chefredaktører. Rune Lykkeberg tror, at Trump går efter “greatness” - det handler for ham om at udvide det amerikanske territorium, så han kan komme op på Mount Rushmore. Herefter går samtalen over i, hvordan Grønlandskrisen håndteres herhjemme, og hvilken politisk betydning det har. Bjarne Corydon mener, at det er en balancegang, hvor den danske regering på den ene side skal reagere, men på den anden side skal passe på med at provokere Trump så meget, at han gør det til en slags demonstrationssag. Chefredaktørerne vender også det, som Donald Trump kalder “Liberation Day”, der kommer på onsdag, og som har sendt chokbølger gennem de finansielle markeder. Trump offentliggør sine nye toldsatser, som mere populært bliver omtalt som gengældelsestold. Og USA-sporet fortsætter med en tur omkring de amerikanske eliteuniversiteter, der er blevet sat i en eksistentiel krise. Hvis du vil høre mere til de to chefredaktører, rykker Lykkeberg & Corydon uden for podcaststudiet og ind i Bremen Teater den 28. april, hvor de vil tale om Trumps første 100 dage i Det Hvide Hus. Du kan købe billetter her. Vi beklager at der cirka halvvejs kommer lidt baggrundsstøj, der stammer fra vejarbejde.
Med udgangspunkt i Usha Vance og Mike Walz' kommende besøg i Grønland taler de to chefredaktører i podcasten om effektiviteten af de forskellige positioner, der bliver indtaget af statsledere over for Trump. De har især fokus på det, de kalder "den samarbejdende position" eksemplificeret ved NATO's generalsekretær, Mark Ruttes, pinlige besøg i Det Ovale Værelse for nylig. Rune Lykkeberg mener, at Rutte gjorde sig til medløber i Trumps aktive underminering af den regelbaserede verdensorden – endda som chefen for en af de institutioner, der har til opgave at opretholde den. Underminering af de globale institutioner medfører det, Bjarne Corydon kalder "en bilateralisering af verdensordenen", og med den følger helt nye muligheder for verdens despoter. Til sidst diskuterer de to chefredaktører Israels rolle og muligheder i den bilaterale verdensorden, og hvorvidt mulighederne har ændret sig, nu hvor Trump er ved magten. Rune Lykkeberg mener, at Israel havde de samme muligheder under Biden, men at de blot blev pakket ind i pænere ord, mens Bjarne Corydon mener, at der nu er sket en acceleration af Israels handlerum. Hvis du vil høre mere til de to chefredaktører, rykker Lykkeberg & Corydon uden for podcaststudiet og ind i Bremen Teater den 28. april, hvor de vil tale om Trumps første 100 dage i Det Hvide Hus. Du kan købe billetter her.
Børsen og McKinsey & Co. holdt deres årlige topmøde forleden. På mødet talte blandt andre Jake Sullivan, USA's tidligere sikkerhedsrådgiver, Daron Acemoglu, nobelpristager og professor på M.I.T og Keyu Jin, professor på Harvard University. Samt 700 danske topchefer og ledere. Hvad var de mest interessante iagttagelser? Niels Lunde og Bjarne Corydon udveksler noter fra topmødet. Gæst: Bjarne Corydon, ansv. chefredaktør og adm. direktør, Børsen. 02.00: Geopolitik: Alt andet er underordnet. Giv din forretningsmodel et realitets-tjek før det er for sent. 11.41: USA og Donald Trump: ”Du kan virkelig mærke the chill i USA lige nu.” 18.29: USA og Europa: Forholdet er forandret for altid. Men glem alt om, at Europas våbenindustri kan løsrive sig fra USA. 26.24: Handelskrig: Ja, en ukontrolleret handelskrig er mulig. Told: Forstå Donald Trumps fire motiver. 29.30: Kunstig intelligens: Her er fejlen som mange virksomheder begår. 35.55: Kunstig intelligens: DeepSeek er et symbol på kinesisk innovation. 41.42: Niels' opsamling. Producer: Mie Hee Christensen. De tre interviews, der omtales i optagelsen: Jake Sullivan: https://borsen.dk/nyheder/perspektiv/han-har-lige-vaeret-en-af-verdens-mest-magtfulde-nu-star-han-frem-med-alvorlig-advarsel-om-trump?b_source=borsen&b_medium=row_0&b_campaign=andrelaeser_news_list_1 Daron Acemoglu: https://borsen.dk/nyheder/perspektiv/nobelprisokonom-frygter-kollaps-i-usa-jeg-har-mange-sovnlose-naetter?b_source=borsen&b_medium=row_0&b_campaign=andrelaeser_news_list_5 Keyu Jin: https://borsen.dk/nyheder/perspektiv/topokonom-usa-vil-miste-pladsen-som-verdens-storste-okonomi?b_source=borsen&b_medium=row_4&b_campaign=perspektiv_news_3 Få Niels Lundes nyhedsbrev: Tilmelding på borsen.dk/nyhedsbreve
Chefredaktørerne vender sidste uges interview med statsminister Mette Frederiksen i podcasten. Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon taler, om de fik det ud af interviewet, som de ønskede. Derefter går turen til Washington og fredagens seance i Det Hvide Hus, der blev en voldsom konfrontation mellem Zelenskyj, Trump og Vance. Turen går videre over Atlanten til London, hvor en stribe stats- og regeringschefer fra Europa og Canada samt topfolk fra FN, Nato og EU mødtes med Zelenskyj. Corydon og Lykkeberg dykker ned i mekanismerne mellem USA, Europa og Rusland. De slutter af med et begreb, som de selv har skabt: sindelagsoprustning. Hvad det præcist dækker over, kan du høre i podcasten.
Gennem en 20 minutter lang tale sendte den amerikanske vicepræsident J.D. Vance chokbølger gennem Europa. På sikkerhedskonferencen i weekenden i München sagde J.D. Vance bl.a., at truslen mod Europa hverken kommer fra Rusland eller Kina, men indefra. Han anklagede EU-landene for at udelukke fløjpartier, som AfD, fra politisk indflydelse. Bjarne Corydon mener, at J.D. Vance dermed har stillet sig bag de europæiske koranafbrændere og abortmodstandere og erklæret kamp mod mainstream Europa. Børsens chefredaktør peger også på, at J.D. Vance er kommet med direkte trussel mod den europæiske sikkerhed ved at sige, ved at sige at USA kun hjælper, hvis Europa gør som USA siger. Rune Lykkeberg kalder det også en chokerende tale og tager det som udtryk for, at Trump-administrationen ønsker at tage MAGA-bevægelsen til Europa og dermed demonstrere, at MAGA er en global bevægelse. Vance og Trump siger til den yderste europæiske højrefløj: “I er normalen. I er friheden.” Chefredaktørerne kommer også rundt om en ukrainsk fredsaftale på amerikanske og russiske præmisser og den meget omtalte DR-dokumentar om Grønland og kryolitudvinding.
Bjarne Corydon er flov over at have løbet fra løftet om øremærket barsel, Karen Ellemann krummer tæer over, at Godhavnsdrengene ikke fik en undskyldning på hendes vagt, og Poul Nyrup Rasmussen fortæller historien bag et af de mest ikoniske – og flove – fotos fra sin ministertid. Alt dette og mere kan du høre i denne særudgave af Ministertid, hvor Simon Emil Ammitzbøll-Bille spørger tidligere ministre, hvad de er mest flove over fra deres tid i embedet.I podcasten 'Ministertid' inviterer tidligere økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille tidligere ministre i studiet for at dele deres oplevelser fra ministerstolen.Vært: Simon Emil Ammitzbøll-Bille, tidligere økonomi- og indenrigsministerProducere: Albert Andsager KlingenbergDenne udgave af Ministertid indeholder optagelser fra 2022, 2023 og 2024. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Vinterferie-special: Bjarne Corydon er flov over at have løbet fra løftet om øremærket barsel, Karen Ellemann krummer tæer over, at Godhavnsdrengene ikke fik en undskyldning på hendes vagt, og Poul Nyrup Rasmussen fortæller historien bag et af de mest ikoniske – og flove – fotos fra sin ministertid. Alt dette og mere kan du høre i denne særudgave af Ministertid, hvor Simon Emil Ammitzbøll-Bille spørger tidligere ministre, hvad de er mest flove over fra deres tid i embedet.Vært: Simon Emil Ammitzbøll-Bille, tidligere økonomi- og indenrigsministerProducer: Albert Andsager KlingenbergI podcasten 'Ministertid' inviterer tidligere økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille tidligere ministre i studiet for at dele deres oplevelser fra ministerstolen. Ministertid udkom oprindeligt hos 24syv, men fra sommeren 2024 bliver den udgivet af Altinget.Denne udgave af Ministertid indeholder optagelser fra 2022, 2023 og 2024. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Ugens særlige vinterferieudgave af Lykkeberg og Corydon begynder med en overflyvning over verdenssituationen med fem iagttagelser, som de to chefredaktører har gjort sig i den forgangne uge. Nedslagene spænder vidt, fra tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) usædvanlige indrømmelse af en fejl, til klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaards (M) stille aflysning af stort set alle mål for udbygning af vedvarende energi. Og endelig får vi en mulig forklaring på, hvorfor techgiganterne først allierede sig med de liberale og siden rykkede til højre med Elon Musk som forbillede. Chefredaktørerne når også forbi det kommende tyske valg. Kanslerkandidaten fra CDU, Friedrich Merz, står til at blive Tysklands næste regeringsoverhoved, men det er ikke nødvendigvis, fordi han er enestående. Faktisk, mener Rune Lykkeberg, er Merz blevet kasseret af historien flere gange, men han står tilbage som det eneste gangbare alternativ til AfD og partierne i den nedbrudte lyskrydsregering. Merz repræsenterer en højredrejning af blandt andet den tyske udlændingepolitik – en højredrejning, som ifølge Lykkeberg kun er mulig, fordi han står på den anden side af den famøse tyske brandmur og kan pege på AfD som det rabiate alternativ til hans pæne, men hårde udlændingepolitik. Alligevel, mener Bjarne Corydon, ender Merz med at blive tvunget til at regere på midten, og det er håbet for en vej ud af Tysklands mange kriser.
I sidste uges udgave af Lykkeberg og Corydon blev den historiske alarmskala grundlagt – og indsættelsen af Donald Trump i hans anden præsidentperiode vurderet til otte ud af ti. Selve indsættelsen af Trump og reaktionerne på hans præsidentskab er omdrejningspunktet for denne uges samtale mellem Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon. For selv om indsættelsen af Trump udgør kulminationen på hans magt, er det også, ifølge de to chefredaktører, det første indblik i grænserne for den. Tættest på Trump ved indsættelsen – der hvor den kommende regering normalt sidder – sad til de nye amerikanske oligarker: techgiganterne og mangemilliardærene. Det er oligarkerne, der har bragt Trump til magten, men det er også dem, der er med til at sætte rammerne for, hvordan han kan udøve den. Valgløfterne om massedeportationer og massive toldsatser har indtil videre ladet vente på sig – netop fordi de er skadelige for den amerikanske økonomi og oligarkernes pengepunge, mener de to chefredaktører. Efter rundturen i grænserne for Trumps magt, taler Lykkeberg og Corydon om reaktionerne på Trumps indsættelse rundt om i verden, og om hvordan de forskellige regeringer og internationale institutioner "coper". De når forbi reaktionerne fra World Economic Forum i Davos, EU, de amerikanske anti-trumpister – og Danmark. For hvordan skal Danmark reagere på Trumps trusler, ikke bare nu, men også de næste fire år, han er ved magten? Lyt med, og hør de to chefredaktørers svar.
Foran fuldt hus på Bremen Teater i København gik Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon på scenen mandag eftermiddag. Det var lige inden, at Donald Trump blev genindsat som amerikansk præsident. På dramaskalaen vurderer chefredaktørerne genvalget af Donald Trump over murens fald. Rune Lykkeberg hæfter sig ved, at Trump står for det modsatte af det, som den frie verden er bygget på og frygter især hvad han vil gøre på klimafronten. Bjarne Corydon sætter klimaet på andenpladsen, mens usikkerheden om hvad der sker sikkerhedspolitisk er nr. 1. De slutter af med hvad man kan håbe på ved Trump - Corydon er den mest optimistiske, mens Lykkeberg har svært ved at kæde håb sammen med USA's præsident. Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
Spillet om Grønland har sat Danmark i en situation, hvor vores forhold til USA – det fundament, vi har bygget hele vores sikkerhedspolitiske strategi på – pludselig vakler. Med Hegels dialektik som forbillede diskuterer Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon i dagens afsnit Grønlandsballaden og dens konsekvenser – både 'an sich' og 'für sich' – for til sidst at ende i en dialektisk kulmination. I 'an sich'-delen gælder det den aktuelle krise og håndteringen af den. De to chefredaktører er enige om, at kritikken af Mette Frederiksen har været lige dele populistisk og latterlig. Da først hun stod i situationen, kunne hun ikke gøre andet end at indkassere ansigtstabet. Det heroiske er at tage tæskene, det er småstatens realitet. Til gengæld, mener Bjarne Corydon, kan man kritisere regeringen for ikke at have været bedre forberedt. At Trump primært kerer sig om sikkerhed og handel – og dermed også om Grønland – har længe været kendt stof. Grønlænderne må imidlertid selv skelne mellem selvbestemmelse og uafhængighed, mener Rune Lykkeberg. Rigsfællesskabet har historisk været en vej til stadig større selvbestemmelse – og det er ikke sikkert, at grønlænderne opnår mere selvbestemmelse ved at blive mere uafhængige. I 'für sich'-delen ser de to chefredaktører nærmere på, hvilken verdensorden vi kan se frem til med Trump i Det Hvide Hus – og hvor det stiller Europa. Spillet om Grønland er ifølge de to chefredaktører blot seneste eksempel på en farlig sammenkobling af techplutokrati, en ide om ubegrænset ytringsfrihed, et opgør med den liberale elite og et udenrigspolitisk pres mod Europa. Og indtil videre har europæerne ikke fundet en samlet plan for et modsvar. Til gengæld står det efter den seneste uge klart for de fleste danskere, at vores billet til international indflydelse er Grønland. Og at grønlænderne, som ellers ikke altid har været regnet for meget i Danmark, nu kigger tilbage på os og tænker: Er danskerne vejen til vores lykke? Dét er dialektikkens klimaks. Næste uges program finder sted foran et live-publikum i Bremen i anledning af Trumps indsættelse.
Lykkeberg og Corydon har kæmpe forventninger til 2025 – ikke nødvendigvis på verdens vegne, men det indhold som året byder på. Inden de tager fat på det, så runder de juleferien, hvor Rune Lykkeberg har læst en meget spændende klima-sci-fi-bog, mens Bjarne Corydon har fulgt nøje med i Elon Musk's gøren og laden. Tech-milliardæren kan blive en af årets helt store hovedpersoner – ikke mindst fordi han i den grad er begyndt at blande sig i europæisk politik. Derfra går turen til Danmark og årets nytårstaler, hvor statsministerens tale får nogle harske ord med på vejen. Mette Frederiksen begik flere undladelsessynder i forhold til det udenrigspolitiske billede. Til gengæld får statsministeren ros af Bjarne Corydon for at være meget klar omkring, hvad hun vil indenrigspolitisk. Turen slutter i Tyskland, hvor der er valg den 23. februar. Kristendemokraten Friedrich Merz er storfavorit til at overtage kanslerposten fra Olaf Scholz. Men hvordan bliver det politiske puslespil, når det højreradikale parti Afd ser ud til at få en masse stemmer? Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
I denne uges udgave af Lykkeberg og Corydon taler de to chefredaktører blandt andet om reaktionerne på Trumps økonomiske trusler. Anledningen er et interview, præsidenten for den Europæiske Centralbank Christine Lagarde har givet til Financial Times, hvori hun taler om sine ønsker for EU's position i forhold til Trumps Amerika. På trods af, at Trump ikke er indsat som præsident endnu, er verdenslederne allerede begyndt at reagere på hans trusler. Reaktionerne kan, ifølge de to chefredaktører, groft deles op i to lejre: Dem, der tør at stå op imod Trump, og dem, der fedter for den kommende præsident. Hvilken lejr Lagarde tilhører, diskuterer de to chefredaktører i første del af programmet. Bagefter taler Lykkeberg og Corydon om Grønlands forhold til Danmark og omverdenen. Mange vil nok huske det tilbud, Trump gav Mette Frederiksen om at købe Grønland, men Trump talte til den forkerte »ejendomsmægler«, mener Bjarne Corydon. Det er i stigende grad grønlænderne selv, der afgør deres forhold til omverdenen og med den nyåbnede lufthavn i Nuuk, står grønlænderne endnu stærkere. Chefredaktørerne når også at runde den franske regeringskrise. Regeringen ledet af premierminister Michel Barnier står over for et mistillidsvotum, der kan udløses af Marie Le Pen og hendes parti Rassemblement National. Lykkeberg og Corydon taler om de mulige konsekvenser, den franske regerings kollaps kan have – for selv om det stiller Frankrig i en svær position, kan det ende med at gavne de tre splittede fløje i fransk politik. (Podcasten er optaget mandag formiddag, før Le Pen tilsluttede sig et mistillidsvotum.) Til sidst giver Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon deres julegaveanbefalinger til lytterne. Den kraftigste anbefaling er selvfølgelig en billet til Lykkeberg og Corydon Live på Bremen Teater den 20. januar.
Monopolet: Journalist Stéphanie Surrugue, chefredaktør Bjarne Corydon og psykologisk manipulator Jan Hellesøe. Vært: Sara Bro. Hør det hele i DR Lyd.
Bjarne Corydon er tidligere finansminister og nuværende administrerende direktør og chefredaktør på dagbladet Børsen. I denne episode taler vi om kunsten at smalltalke, hans foretrukne sang af John Mayer, at være selvudnævnt "Swiftie", ikke at kigge på prisen og om Amager reelt er en del af København. Derudover kommer vi omkring hans forbrug af fastfood, hans rodede kontor og parallel leg i politik.
I denne uges udgave af Lykkeberg og Corydon vender de to chefredaktører det ministerkabinet, som Trump er ved at færdiggøre. Og det er et hold der stikker i mange og modsætningsfyldte retninger, som skal rummes i en regering, der bliver interessant at følge de næste fire år. Herefter taler de to chefredaktører om den grønne trepart, som de begge har det ambivalent med. På den ene side, siger Rune Lykkeberg, er det en sejr i sig selv, at der overhovedet sker noget på klimaområdet, selv om meget ved selve aftalen på den anden side er kritisabelt. Bjarne Corydon er enig og påpeger, at den grønne trepart måske er udtryk for den sidste epoke i dansk politik, hvor alle problemer kunne løses ved at hente penge fra råderummet. For ifølge Bjarne Corydon er den tale, som Troels Lund Poulsen holdt til Venstres landsmøde, nemlig et udtryk for et opgør med det økonomiske råderum som en løsning på alle landets problemer. Venstre har fundet en ny ansvarlighed, mener han, og – som Rune Lykkeberg påpeger – var Troels Lund Poulsens tale fuld af 'corydonismer'. Men selv om Venstres formand vil gøre sig til fortaler for en ny ansvarlighed, finder Rune Lykkeberg det dybt hyklerisk, at han netop med den grønne trepart har været med til at indgå en aftale, som tilgodeser landmændene på bekostning af alle andre.
Fra skyggen af sin store røde MAGA-kasket har Trump på rally efter rally sendt kontante trusler afsted mod resten af verden. Han vil tvinge EU og Kina til lommerne, og så vil han ellers sænke skatten og - ifølge sig selv - få USAs kyster til at flyde med jobs og virksomheder. Og mens flertallet af amerikanere jubler, så er mange iagttagere mere ængstelige. En af dem er tidligere finansminister og nuværende chefredaktør på Børsen, Bjarne Corydon. I dagens udsendelse spørger vi ham, hvordan han ser konsekvenserne af Trumps økonomiske planer, hvis de får lov til at udspille sig, som han har sagt i valgkampen. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 14/11.
Donald Trumps' overbevisende sejr maner til eftertanke hos de to chefredaktører. Bjarne Corydon kalder det verdenshistorie, politisk historie, generationshistorie, kulturel historie og sociologisk historie. Rune Lykkeberg går skridtet videre, og han kalder det den største politiske begivenhed i vores levetid. De er enige i om, at det adskiller sig fra valget i 2016, som var et protestvalg. Det her valg er et tilvalg af Trump og grænseoverskridende politiske normer. De kommer rundt om Demokraternes nedsmeltning, inflationens betydning, arbejderklasse kontra akademikerne, immigration og Lykkeberg kommer også med en anekdote fra sit roadtrip i USA, som han lige er kommet hjem fra.
I denne uges udgave af Lykkeberg og Corydon begynder programmet med Rune Lykkebergs reportagetur til USA. En tur der har vist ham, at USA er en nation i smerte, og hvor håbet om en bedre fremtid er spinkel. Han fortæller om sin oplevelse til et Trump-rally i Madison Square Garden, der blev gæstet af berømtheder som Hulk Hogan, Elon Musk, og ikke mindst Melania Trump, der dog kun formastede sig til at give Trump et kys på kinden. Bjarne Corydon fortæller Rune Lykkeberg om de vigtigste begivenheder herhjemme i Danmark. Aarhus får nemlig ny borgmester, og alt tyder på, at det kommende kommunalvalg bliver en kamp om de store byer – for kan Socialdemokratiet blive ved med at styre de byer, hvor deres borgmestre én efter en træder af? Det taler de to chefredaktører om samt forhandlingerne om Den Grønne Trepart og NVIDA-direktøren Jensen Huangs danmarksbesøg. Til sidst taler de om, hvad der vil ske, hvis rædselsscenariet bliver virkeligt, altså hvis Trump vinder det amerikanske præsidentvalg. De runder, hvilken betydning det vil få for den amerikanske handelspolitik, udenrigspolitik og ikke mindst den amerikanske økonomi.
I ugens udgave af Lykkeberg og Corydon starter de to chefredaktører med at tale om Rune Lykkebergs kommende rejse til USA. USA står som bekendt på kanten af et afgørende præsidentvalg – et valg der ifølge dem begge kan have skæbnesvangre konsekvenser for amerikanerne og deres demokratiske institutioner. Netop institutionerne er drejepunktet for årets vindere af Nobelprisen i økonomi. De to chefredaktører fokuserer særligt på den ene vinder, Daron Acemoglus. Acemoglus bidrag til den økonomisk videnskab består primært af to hovedværker, Why Nations Fail og Power and Progress. De to bøger repræsenterer for chefredaktørerne en udvikling i opfattelsen af økonomi. Fra halvfemsernes naive tro på teknologiens uovervindelige kræft til den mere forsigtige regulative tilgang der hersker i nutidens samfund. Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon bliver herefter i økonomernes verden. De diskuterer Julia Cagé og Thomas Pikettys nye bog "Den politiske konflikts historie", der beskæftiger sig med vælgerdata fra Den Franske revolution til i dag. Dog dvæler de to chefredaktører ikke længe ved vælgeradfærd, men bølger ud i en bredere diskussion om samfundsøkonomi, omfordeling og beskatning. Det bliver en diskussion, hvor bølgerne går højt mellem de to chefredaktører – og hvor deres grundlæggende uenigheder for alvor mødes.
Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon begynder ugens program med, at give anbefalinger til hvad du skal læse i efterårsferien - fra Hans Scherfigs bidende satiriske roman "Idealisterne", til det fjerde kapitel i Det Økonomiske Råds efterårsrapport. Herefter gør chefredaktørerne status på den grønne omstilling og udfordrer ideen om, at den grønne industrialisering skulle have været en »win-win-win« situtation. For det er ikke blot længere naturens såkaldte "tipping points", der arbejder imod. Rune Lykkeberg mener nemlig, at vi også er nået en række politiske "tipping points", der gør den grønne omstilling sværere at opnå, og at den grønne industrialisering også har skabt nye tabere. Til sidst taler de to chefredaktører om regeringens nye uddannelsesreform - en reform de ikke er just begejstrede for. Dog anerkender de begge, at det er et forsøg fra regeringens side på at løse reelle samfundsproblemer. Bjarne Corydon, som selv har været med til at gennemføre en kontroversiel uddannelsesreform, mener, at den nye uddannelsesreform grundlæggende stiller den danske økonomi et værre sted. Den vil, i følge ham, skabe mere ulighed og værre forudsætninger for dansk konkurrenceevne i fremtiden.
Bjarne Corydon er gæst i Ministertid og den tidligere socialdemokratiske finansminister deler verbale håndmadder ud til Enhedslisten, SF og tidligere DF-formand Thulesen Dahl. Om viljen til magt, mangel på fortrydelse og en mand, der intet har til overs for politikere, der er bange for magten.Afsnittet blev udgivet første gang i 2022.Vært: Simon Emil Ammitzbøll-Bille, tidligere økonomi- og indenrigsministerGæst: Bjarne Corydon, tidligere finansminister Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Vi starter denne uges udgave af Lykkeberg og Corydon med en samtale om folketingets åbningsdebat og midterregeringens fremtid, der når at udvikle sig til en lang tur i den »politiske abstraktionselevator«. For om midterregerings fremtid er der ikke meget håb i de to chefredaktørers øjne, men selv om midterregeringen er død, er midterretorikken ikke nødvendigvis død, mener Bjarne Corydon. Elevatorturen fører samtalen videre til en dybdegående diskussion om fremtiden for politik. Ifølge Bjarne Corydon er vi på vej ind i et tripolært politisk system, men for Rune Lykkeberg er det tripolære blot en fase, der snart erstattes af den 'ægte' bipolaritet – kampen mellem venstre og højre. Næste emne er en sjælden krydsning af to interview i henholdvis Børsen og Information. Børsen har nemlig interviewet Martin Rossen, som mener, at man kun uden for magten kan få gode ideer – ikke imens man forvalter den. Dette sættes sammenkobles med Anton Jägers begreb om hyperpolitik – et begreb, han for nylig er blevet interviewet i Information om. For er Martin Rossens udlægning af magten som opslugende og ukonstruktiv et eksempel på hyperpolitik? Til sidst når Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon at tale om Mexicos afgående præsident, Andrés Manuel López Obrador, som de begge kan blive enige om var en venstrepopulist, der trods store løfter ikke for alvor nåede at reformere det mexicanske samfund. Spørgsmålet bliver altså til sidst, om hans afløser, den tidligere klimaforsker Claudia Sheinbaum, kan formå skabe den forandring, som hun har lovet at skabe.
I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast debatterer og analyserer Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, og Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, tidens største dagsordener – og nogle af de mindre. Israels likvidering af Libanons Hizbollah-leder, Hassan Nasrallah, er også et billede på, at magtbalancen i Mellemøsten er ved at ændre sig. Iran er ikke længere i stand til at afskrække Israel på samme måde som tidligere. Det er Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon enige om, men de er stadig uenige om, hvor det stiller Israel i forhold til f.eks. Saudi-Arabien. Cirka 17 minutter inde i podcasten bliver der dannet bro fra Mellemøsten til Næstved, hvor Dansk Folkeparti holdt årsmøde i weekenden. De to chefredaktører kigger blandt andet på, hvordan partiet har ændret sig under de skiftende ledere; Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl og Morten Messerschmidt. DF's nuværende leder kan kigge misundeligt mod Østrig, hvor Frihedspartiet er blevet landets største parti – ledet af højrepopulisten Herbert Kickl. Det fører til en større diskussion om den europæiske højredrejning med Geert Wilders, Marine Le Pen og Meloni i Italien. Det kan du høre om cirka 35 minutter inde i podcasten.
Denne uges Lykkeberg og Corydon starter med en gennemgang af eskaleringen af krigen mellem Israel og Libanon. Hvad betyder det for regionen, og er det efterhånden muligt at opnå fred? Israel, argumenterer Rune Lykkeberg, bliver mere og mere illiberal og autoritær – og legitimerer herved de andre autoritære regimer i Mellemøsten. Bagefter taler de om et af tidens hotteste indenrigspolitiske emner, familiepolitikken. Vi skal få flere børn for at bevare velfærdsstaten siger regeringen – Rune Lykkeberg siger, at vi skal få færre for at bevare klimaet. Samtalen bliver en odyssé gennem familiepolitik, indvandring, kulturkrig, kernefamilien, et-barns-politik og havearbejde. Til sidst runder chefredaktørerne af med at tale om den nye EU-kommission, en kommission hvis magtfordeling ifølge Bjarne Corydon gemmer på nogle overraskelser. For måske er sydeuropæerne ikke lige så magtfulde som deres nye komissærtitler antyder.
I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast debatterer og analyserer Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, og Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, tidens største dagsordener – og nogle af de mindre. I denne uges udgave vender de tilbage til en gammel kending. Nemlig Taylor Swift. Chefredaktørerne taler om, hvad det betyder at stjernen, der underskrev sig som barnløs kattedame, gav sin opbakning til Kamala Harris umiddelbart efter præsidentdebatten/boksekampen mellem Trump og Harris. Det fører til en diskussion om kvaliteten af nutidens politikere, og der trækkes tråde tilbage til Roosevelt og Jimmy Carter. Corydon og Lykkeberg bliver i det politiske spor og kaster et kritisk blik på weekendens socialdemokratiske kongres, som Lykkeberg fulgte lidt sporadisk i fjernsynet, mens Corydon “ikke kunne holde ud” at se det. Chefredaktøren for Information bed mærke i Mette Frederiksens transformation, og hvordan hun har flyttet sig politisk efter et mistillidsvotum fra vælgerne. Corydon ser det som et “herresving til venstre” og vurderer, at der kommer mere af det. Chefredaktørerne forlader Danmark og kaster blikket på en EU-rapport fra den tidligere centralbankchef Mario Draghi. Den viser at EU's konkurrenceevne er hårdt presset og kommer med løsningsforslag - spørgsmålet er om EU-lederne vil følge Draghi.
I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast debatterer og analyserer Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, og Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, tidens største dagsordener – og nogle af de mindre. Der tegnes store frontlinjer op mellem Lykkeberg og Corydon i denne uges udgave, som dog lægger blødt ud med at finde ind til substansen i den store ballade i Lars Løkke Rasmussens Moderaterne. Derefter træder de et skridt op ad stigen og tager fat om et af tidens allerstørste og mest definerende stridsflader mellem big tech og statsmagten. Anledningen er en spektakulær højesteretsdom i Brasilien, der helt har suspenderet det sociale medie X i landet. Til sidst i programmet lander de to chefredaktører på kontinentet igen, hvor de diskuterer den politiske situation i Frankrig efter udnævnelsen af den gamle Brexit-forhandler og republikaner Michel Barnier som landets ny premierminister.
Mens blå blok forsøger at finde fælles fodslag, og LA-leder Alex Vanopslagh i et åbent brev appellerer til, at Troels Lund Poulsen og Lars Løkke Rasmussen vender hjem til blå blok, afviser DF-formand Morten Messerschmidt, at han kommer til at gøre Lars Løkke Rasmussen til minister. Nogensinde! Så hvor efterlader det blå blok? Vi får også besøg af en tidligere socialdemokratisk finansminister. Bjarne Corydon stod for en stram økonomisk politik, da Thorning var statsminister - og han er rystet over Socialdemokratiets seneste melding om pensionsalderen. Værter: Jens Ringberg og Pia Glud Munksgaard. Medvirkende: Niels Th. Dahl, politisk analytiker, Jyllands-Posten, Bjarne Corydon, tidligere socialdemokratisk finansminister, Morten Messerschmidt, formand, DF. Tilrettelægger: Theodora Renard.
I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast debatterer og analyserer Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, og Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, tidens største dagsordener – og nogle af de mindre Lykkeberg & Corydon er tilbage fra sommerferie og diskuterer i dette sæsonåbnende afsnit både demokraternes partikonvent i USA, Socialdemokratiets nye pensionsudspil herhjemme og de mange dilemmaer, som vokser ud af masseturisme. Allerførst gennemgår Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon dog lytternes feedback på podcastens første sæson: Bander Rune for meget? Og er Bjarne en mansplainer? Bjarne fortæller om sin tid i regeringen med Danmarks første kvindelige statsminister og den ofte 'kønnede' kritik, hun blev mødt af – og perspektiverer derefter til præsidentvalget i USA: Er amerikanerne klar til en sort kvinde i det Hvide Hus? Og er medierne i øvrigt holdt op med at tage Donald Trump seriøst? »Uanset hvem der bliver præsident, så er der intet der ændrer ved de fundamentale magtforhold«, slår Lykkeberg fast. Hvilke ligheder har Mette Frederiksens nye pensionsudspil med Shakespeare og Karl Marx? Var Arne-pensionen et bluffnummer? Og har vi råd til at stoppe den såkaldte 'indeksering' ved de 70 år? »Det frustrerer mig, at vi ikke kan have en ren samtale om prioritering i det her samfund«, siger Corydon. Til sidst bliver der også tid til en kort snak om masseturismen, der på den ene side er en demokratisering af ønsket om at rejse, men samtidig er de systemiske konsekvenser af den øgede rejseaktivitet en stor belastning for lokalbefolkningerne rundt omkring i verden og gør byer som Barcelona næsten ubeboelige for almindelige mennesker.
Monopolet: Forfatter Katrine Engberg, entertainer Jacob Haugaard og chefredaktør Bjarne Corydon. Vært: Sara Bro. Hør det hele i DR Lyd.
Direkte fra Folkemødet 2024. Monopolet: Margrethe Vestager, Johanne Schmidt-Nielsen, Cecilie Beck, Anna Ingrisch, Helle Thorning-Schmidt, Karsten Lauritzen, Jakob Ellemann-Jensen, Bjarne Corydon, Poul Madsen, Peter Mygind og Anders Breinholt. Vært: Sara Bro. Hør det hele i DR Lyd.
Hun var usårlig, da hun for bare fire år siden indtog Statsministeriet. Badet i sit livs popularitet styrede hun Danmark gennem Coronakrisen. Men siden da er det kun gået en vej for Mette Frederiksens popularitet. Under en tredjedel vil i dag stemme på hendes regering. Socialdemokratiet står til sit dårligste valg i 120 år. Og nu er hun personligt blevet kåret som regeringens mindst populære minister. I dagens Genstart fortæller Mette Frederiksens tidligere partifælle og nuværende chefredaktør på Børsen, Bjarne Corydon om, hvordan det er at ligge i bunden af de politiske meningsmålinger, og hvad der skal til for at blive så upopulær. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 31/5.
Monopolet: Podcastvært Signe Lindkvist, dirigent Phillip Faber og chefredaktør Bjarne Corydon. Vært: Sara Bro. Hør det hele i DR Lyd.