Prompt

Follow Prompt
Share on
Copy link to clipboard

Hver uge går Prompt bag om tech-giganternes 'Ultra Pro Max'-løfter, bullshit-tester de nyeste tech-trends og spørger, om kunstig intelligens og AI er vores ven eller fjende. Sammen med tech-korrespondent Henrik Moltke nærlæser tech-analytiker Marcel Mirzaei-Fard de største historier om den teknologiske udvikling, der forandrer vores verden og muligheder. *Prompt er en kort kommando eller et spørgsmål, som angiver det, du vil have chatbotten til at svare på. Det staves hverken Promt eller Pomt.

DR


    • May 29, 2025 LATEST EPISODE
    • weekly NEW EPISODES
    • 54m AVG DURATION
    • 87 EPISODES


    Search for episodes from Prompt with a specific topic:

    Latest episodes from Prompt

    Jony & Altman, Jordens undergang og vild videogenerator

    Play Episode Listen Later May 29, 2025 56:28


    Ida Ebbensgaard er Marcels medvært i denne uge. Hun har været chefredaktør på Zetland og er aktuel med bogen Ægte - en bog om kunstig intelligens og tidligere fellow ved SDU. Vi vender det nye samarbejde mellem Jony Ive, designeren bag iPhonen og MacBooken, og Sam Altman, chef hos OpenAI. Sammen drømmer de om at skabe fremtidens AI-dims, der skal frigøre os fra telefonen - og som skal fungere som en slags ekstra hjerne for os. Vi vender også Jordens undergang... eller mere præcist manifestet AI 2027, skrevet bl.a. af en tidligere medarbejder hos OpenAI. AI 2027 tegner en dystopisk fremtid allerede om to år, hvor AI'erne har taget kontrollen over menneskene og våbnene. Men er det science fiction eller virkelighed? Vi får besøg af Thore Husfeldt, professor i datalogi på IT-Universitetet. Endelig kommer vi forbi VEO 3 - Googles nye videogenerator - der har taget AI-verdenen med storm med hyperrealistiske videoer, lydeffekter og fuld mundsynkronisering. Vært: Marcel Mirzaei-Fard, tech-analytiker. Gæst: Ida Ebbensgaard, journalist, forfatter og foredragsholder.

    Don't Outlook Back in Anger, Stairway to AGI & Chips Don't Lie

    Play Episode Listen Later May 22, 2025 55:54


    Vi får besøg af Casper Klynge - Danmarks første techambassadør og tidligere europæisk Microsoft-topchef. I dag sidder han i toppen af cybersikkerhedsfirmaet Zscaler. Vi taler om Microsoft, der nu - på ordre fra Washington - angiveligt har lukket chefanklagerens mailkonto ved Den Internationale Straffedomstol, ICC, i Haag. Er det her den smoking gun, der viser, at Trump kan lamme Europa teknologisk, hvis han vil? Dernæst ser vi på jagten efter generel kunstig intelligens - AI, der kan alt, hvad mennesker kan. Musk, Altman og co. mener, det sker lige om lidt. Måske allerede i år. Men en ny artikel i New York Times stiller spørgsmål ved hele idéen. Til at hjælpe os med at skille drøm fra virkelighed har vi Serge Belongie i studiet - professor i datalogi på KU og leder af Pioneer Centre for AI. Til sidst vender vi Trumps charmeoffensiv i Mellemøsten. Med sig havde han en stribe techbosser såsom Nvidias Jensen Huang og Sam Altman. Turen handler om milliarder, mikrochips og AI-datacentre midt i den varme ørken - men også om at isolere Kina. Værter: Marcel Mirzaei-Fard, techanalytiker, og Casper Klynge, vicepræsident i Zscaler.

    Opsang fra hjemvendt techrebel, søgekongerne i krise og Trumps paveshow

    Play Episode Listen Later May 15, 2025 55:41


    Dagens afsnit er en special, da Henrik er syg. Til gengæld får vi selskab af en af Danmarks mest markante tech-profiler: David Heinemeier Hansson, der er vendt hjem efter 20 år i USA. Han er en af de få danskere, der har sat et globalt aftryk i techverdenen med Ruby on Rails, som udgør rygraden i blandt andet Shopify og GitHub. Nu er han tilbage for at give en opsang til Danmark og Europa, som ifølge ham har tæt på intet at byde på, når det gælder tech - og som har gjort sig pinligt afhængige af USA. Vi diskuterer også, om Googles tid som vores allesammens port til internettet er ved at rinde ud. For første gang i 22 år faldt brugen af Google i Safari-browseren sidste måned. I stedet søger flere mod AI-chatbots. Men hvad betyder det for internettet, som vi kender det? Til sidst vender vi Trumps ustoppelige kærlighed til deepfakes og AI-videoer. Verden forarges gang på gang, når han deler billeder af sig selv i pavens klæder - eller Gaza forvandlet til en Trump-riviera med sandslotte og palmer. Men hvorfor forarges, når ingen kan være i tvivl om, at det er satire? Og hvorfor hopper folk i fælden hver gang med forargelse? Værter: Marcel Mirzaei-Fard, techanalytiker, og gæst, David Heinemeier Hansson, techiværksætter og stifter af 37Signals.

    Zuckerberg redder os ud af ensomheden, rygklappende bots og Silicon Rights stormtropper

    Play Episode Listen Later May 8, 2025 55:33


    Zuckerberg har været på podcastturné med sine RayBan-briller og et løfte om at løse ensomhedskrisen. Vi har for få venner - og dem vil han give os med virtuelle AI-pendanter. Men er det ikke ham selv, der opfandt de sociale medier, der gjorde os ensomme i første omgang? ChatGPT er blevet for flink. OpenAI indrømmer, at chatbotten blev for smigrende - eller sykofantisk, som det hedder - fordi vi brugere elskede det. Nu har de rullet opdateringen tilbage igen. Men hvad sker der, når vi begynder at stole blindt på AI'er, der siger det, vi helst vil høre? Og så går vi bag om Trumps 2.0s kærlighed for tech og krypto - og vice versa. Den er nemlig ikke opstået ud af det blå, men i lukkede Signal-gruppechats blandt Silicon Valleys mest ideologiske milliardærer. Hvordan blev libertære tech-investorer til højrefløjens ideologiske bagmænd? Og hvem er de? Vi taler med chefredaktør på mediet Semafor, Ben Smith. Værter: Marcel Mirzaei-Fard, techanalytiker, og Henrik Moltke, DRs techkorrespondent.

    Palantir Paranoia, Microsofts Europa-kys, hallucinations-quiz & chatbot-rettigheder

    Play Episode Listen Later May 1, 2025 56:08


    Bør kunstig intelligens have rettigheder? Skal vi bekymre os om deres velbefindende? Hos AI-selskabet Anthropic har de allerede ansat en velfærdsmedarbejder til at forske i chatbotternes mentale tilstand. Er det på sin plads eller komplet gak? Microsoft kæmper desperat for at overbevise Europa om, at vi stadig kan stole på dem - trods voksende spændinger mellem EU og USA. Derfor har de sendt deres vicepræsident Brad Smith til Bruxelles på charmeoffensiv. Henrik lyttede med. Vi dykker også ned i en historie om PET og Rigspolitiets brug af et it-system fra Palantir - grundlagt af den kontroversielle milliardær Peter Thiel, der har tætte bånd til Trump-regeringen. Det gør vi i selskab med Sebastian Gjerding, journalist på Information. Og til sidst har Marcel lavet en lille hallucinationsquiz om Henrik Moltke i ChatGPT, der næppe vil gå over i historien. Værter: Marcel Mirzaei-Fard, vært, og Henrik Moltke, DR's techkorrespondent.

    Donald Slet, Google og Meta på skafottet, og Jacob, der for en time siden fyrede sin grafiske designer

    Play Episode Listen Later Apr 24, 2025 56:32


    Trump-administrationen har slettet hjemmesider og databaser, der dokumenterer alt fra kvinders rettigheder til sorte amerikaneres bidrag i militæret. Er det en digital omskrivning af historien alá Orwells '1984'? Og er det nu også så kontroversielt, som det lyder? Vi har Nanna Bonde Thylstrup, ekspert i digital hukommelse, med til at forklare, hvad det betyder, når staten sletter i internetarkivet. Vi kommer også forbi Google og Meta, der begge er i afgørende retssager mod de amerikanske konkurrencemyndigheder. En føderal dommer har allerede kendt Google skyldig i at misbruge sin monopolmagt - og nu kan det ende med, at firmaet skal splittes op. Sker det, vil det være første gang i 40 år. Og så skal vi til Dubai, hvor Jacob Thyssen ejer et marketingbureau. Et på overfladen uskyldigt opslag om, at han havde fyret sin grafiker, fik ham i en mindre shitstorm. Men var den nu også fortjent? Værter: Marcel Mirzaei-Fard, techanalytiker, og Henrik Moltke, DRs techkorrespondent.

    There Will Be Tariffs, Catch Me If EU Can & Alice i Acceleratoren

    Play Episode Listen Later Apr 10, 2025 56:22


    Var Trumps toldregnestykke virkelig lavet med ChatGPT? Og hvorfor styrtbløder techaktierne efter hans seneste udmeldinger? Vi folder dramaet ud og diskuterer, hvordan EU kan - og bør - svare igen. Nu er den her: EU vil bygge sit eget styresystem kaldet EU OS. Fri os fra Microsofts kløer, lyder det. Planen er en offentlig it-infrastruktur baseret på Fedora Linux. Men skal Bente fra HR virkelig logge ind på open source - og kan Europa overhovedet hamle op med Microsofts 40 års forspring? Og så er der dansk stjernestøv: Alice.tech er netop vendt hjem fra det ikoniske Y Combinator-forløb i Silicon Valley. Et forløb, der tidligere har skabt succes'er som Dropbox og AirBNB. CEO i startup'en, Kim Rants, fortæller om forløbet, og vi diskuterer, hvad der egentlig skal til for, at de næste store techsucceser spirer i fx Sydhavnen frem for San Francisco. Plus: En sober meningsudveksling mellem Henrik og Marcel om Airtags på børn. Kan man det? Værter: Marcel Mirzaei-Fard, vært og tech-analytiker, og Henrik Moltke, DRs techkorrespondent.

    OpenAIs deepfake-maskine, digital udrensning og tech-oligarkernes ønskesky

    Play Episode Listen Later Apr 3, 2025 56:08


    OpenAIs nye billedgenerator vender op og ned på nettet - den forstår både tekst og billeder, og kan manipulere dine egne fotos med forbløffende realisme. Det virker, som om det meste censur er skåret væk. Vi taler med AI-kunstner Andreas Refsgaard om hype, visuel manipulation og grænserne for teknologien. Samtidig spørger Trump AI-selskaberne, hvad de drømmer om - og svaret er fri adgang til alt indhold, uden hensyn til ophavsret. Vi diskuterer, hvad konsekvensen af det vil blive. Og så starter vi Henriks forårsrengøring: Et eksperiment i at blive digitalt usynlig. Han skal nemlig til USA og vil ikke stoppes i tolden for at have satiriseret over Trump og Musk. Værter: Marcel Mirzaei-Fard, vært, og Henrik Moltke, DRs techkorrespondent.

    Svipser i gruppechatten, tech-giganternes hadmaskine og et nyt internet

    Play Episode Listen Later Mar 27, 2025 56:13


    Marcel er syg, så Henrik har inviteret to gæster, der har fulgt internettet fra dets spæde start. Først den svenske instruktør Simon Klose, som er aktuel med dokumentaren Hacking Hate. Han får en journalist til at infiltrere højreradikale miljøer på YouTube og Telegram for at afsløre, hvordan had spredes online i dag. Kapitaliserer tech-giganterne på hadets udbredelse? Henrik dykker også ned i den spektakulære Signal-fadæse, hvor en journalist ved et uheld blev tilføjet til en hemmelig gruppechat, hvor Trump-administrationens topfolk diskuterede militæraktioner i Yemen. Og så viser nye tal en eksplosion i brugen af chatbots til at søge på nettet. Vi bruger dem til alt fra shoppinganbefalinger, gaveidéer til research. Men hvis chatbots begynder at søge på nettet for os mennesker, hvem gider så lave hjemmesider, ingen mennesker besøger? Prompt får besøg af internetpioneren Thomas Madsen-Mygdal til en samtale om, hvad der er blevet af internettets oprindelige idealer i en tid, hvor AI og tech-giganter dominerer. Vært: Henrik Moltke, DRs techkorrespondent.

    Apple-flop, nørder uden briller og bogen, Meta ikke vil have, du læser

    Play Episode Listen Later Mar 20, 2025 56:09


    Den tidligere Facebook-medarbejder Sarah Wynn-Williams skaber overskrifter med sin nye bog, hvor hun afslører et brutalt arbejdsklima, intern chikane og en kynisk jagt på profit, som ifølge hende korrumperer Facebooks oprindelige idealer. Selskabet selv kalder anklagerne forældede og beskylder hende for at være en betalt aktivist. Vi ser nærmere på bogens påstande. Apple Intelligence er kommet særdeles dårligt fra start, og mange af de lovede funktioner er blevet udskudt langt ud i fremtiden. Hvordan kan verdens mest værdifulde virksomhed lancere en AI-assistent, som brugerne i dén grad har modtaget med skuffelse? Vi tester Apple Intelligence og diskuterer sagen med Nikolaj Sonne, tidligere vært på So ein Ding. Marcel har hørt rygte om, at AI-billedgeneratorer ikke er i stand til at generere en nørd uden briller. Uanset hvor hårdt du prøver. Det er vi nødt til at afprøve. Værter: Marcel Mirzaei-Fard, techanalytiker, og Henrik Moltke, DRs techkorrespondent.

    Superintelligens, Tesla-krise og cyberstop

    Play Episode Listen Later Mar 13, 2025 56:16


    Superintelligens, der kan overgå mennesket på langt de fleste områder, kommer ikke om 5-10 år, men måske allerede mens Trump stadig er præsident. Om få år står vi over for en teknologi, der kan transformere alt - med konsekvenser, vi endnu ikke forstår. Og vi er langt fra klar, lyder det i en podcast-snak mellem Ezra Klein og Ben Buchanan, tidligere AI-rådgiver for Joe Biden. Vi diskuterer, om det virkelig kan passe. Tesla-aktien er styrtdykket, siden Trump blev præsident. Er det markedet, der straffer Musks drejning mod MAGA, eller er det troen på Teslas selvkørende fremtid, der vakler? Vi diskuterer også, hvorfor USA har sat en pause på offensive cyberoperationer mod Rusland, der ellers betragtes som en af de største cybertrusler mod Vesten. Det gør vi i selskab med Jens Monrad, chefanalytiker hos Google Mandiant. Værter: Marcel Mirzaei-Fard, vært og Henrik Moltke, DRs techkorrespondent.

    AI-kodesprog, Novo og føle-føle-bot

    Play Episode Listen Later Mar 6, 2025 56:03


    ChatGPT skulle vise, at de stadig er kongerne efter DeepSeek, men har udgivet ChatGPT 4.5, som får en lunken modtagelse. Den skulle være bedre til at forstå og afkode menneskelige følelser, men virker som en kedelig mellemregning. Vi tester ChatGPT 4.5 og Claude 3.7. Derudover får vi besøg af Novo Nordisk, der har stor succes med at bruge Claude. Til sidst vender vi en viral video, hvor en AI-chatbot finder ud af, at den taler med en anden AI-bot - og derefter skifter til et hemmeligt kodesprog, vi mennesker ikke forstår. Værter: Marcel Mirzaei-Fard, tech-analytiker og Henrik Moltke, DRs techkorrespondent.

    Spies with benefits, kvante-hype og afvist borgerforslag

    Play Episode Listen Later Feb 27, 2025 55:25


    Danske virksomheder bør antage, at USA spionerer via tech fra f.eks. Google og Microsoft. Det siger Jacob Kaarsbo, tidl. analysechef hos Forsvarets Efterretningstjeneste, til Version 2. Danmark har haft et meget tæt efterretningssamarbejde med USA og NSA, men Trump har nu valgt en pro-russisk chef for efterretningstjenesterne. Vi taler med Jacob Kaarsbo. Et borgerforslag om at forbyde sociale medier for børn er blevet behandlet i Folketinget, men blev prompte afvist. Årsag? EU-regler. Og det er vist ikke første gang, det sker. Har Danmark vitterligt intet at skulle have sagt, når det kommer til egen techpolitik? Og så vender vi en stor kvantenyhed fra Microsoft, der ramte de fleste store amerikanske dagblade. Eller var den nu også så stor? Værter: Marcel Mirzaei-Fard, tech-analytiker og Henrik Moltke, DRs techkorrespondent.

    Woke-test, ChatGPT 5 og AI, der gør os dummere og dummere

    Play Episode Listen Later Feb 20, 2025 56:27


    Vi tester GROK 3, som ifølge Musk slår alle de andre chatbots - og skulle være fri for politisk korrekthed og wokeness. Prompt har designet en woke-test og afprøver, hvordan de forskellige chatbots forholder sig til fx kødfrie dage i kantinerne og kønskvoter. Vi ser også på et nyt studie, der antyder, at AI gør os dummere; vi overlader det svære tænkearbejde til maskinen og mister evnen til at tænke kritisk. Men sagde vi ikke også det, da vi fik lommeregneren og GPS'en? Det gik jo alt sammen meget godt alligevel. Vi får besøg af filosof og foredragsholder Thomas Telving til den snak. Til sidst diskuterer vi OpenAIs planer for at rydde op i deres uoverskueligt mange modeller og vejen mod ChatGPT 5. Og hvorfor Elon Musks bud på OpenAIs non-profit-del måske alligevel har sat Sam Altman under pres. Værter: Marcel Mirzaei-Fard, vært og techanalytiker og Henrik Moltke, DRs techkorrespondent.

    Kunstig Paris-aftale, Musks unge hackere og Don't Be Evil

    Play Episode Listen Later Feb 13, 2025 55:57


    Musk og hans hær af unge programmører er gået i gang med at "rydde op" i den amerikanske stat og identificere 'spild af skattekroner'. Hvem er de unge programmører, der nu har fået administratorrettigheder til de mest essentielle it-systemer i USA? Googles motto var engang 'Don't Be Evil'. Nu fuldender de deres rejse væk fra branchens kæledægger og fjerner en linje fra deres retningslinjer om, at de ikke vil bruge AI til ting, der kan gøre stor skade. Vejen er banet for, at Googles AI'er kan bruges i krig. Og så har techbosser og toppoltikere været samlet i Paris. Det har vi set før - men alt er lavet om, efter Trump og Musk er kommet til magten i USA. Nu handler det ikke længere om alt det, der kan gå galt ved AI - men om at komme i gang. Hurtigt. Værter: Marcel Mirzaei-Fard, vært og techanalytiker og Henrik Moltke, DRs techkorrespondent.

    Agenter, euro-apps og falske Spotify-artister

    Play Episode Listen Later Feb 6, 2025 56:03


    Er du træt af at være afhængig af amerikansk tech? Vi afprøver et par af Europas bedste pendanter til sociale medier, browsere, chatbots osv. - og diskuterer, hvorfor Europa er så bagud på brugerrettet tech. Vi møder også forfatteren Liz Pelly, der i en ny bog mener at afsløre, hvordan Spotify fylder sine playlister med billige, falske artister for at spare penge på royalties. Og så tester vi OpenAIs urimeligt dyre Pro-abonnement til næsten 2.000 kr./md. med de nye AI-agenter - Deep Research og Operator. Værter: Marcel Mirzaei-Fard, techanalytiker og Henrik Moltke, DRs techkorrespondent.

    Kina-chok og Wiki i en MAGA-tid

    Play Episode Listen Later Jan 30, 2025 56:15


    Den kinesiske AI DeepSeek har sendt chokbølger gennem USA og sendt AI-aktierne i en ordentlig nedtur. Var det AI-boblen, der sprang - eller blev der bare lukket lidt fornuftig luft ud af den? Vi får besøg af Therese Moreau fra Ingeniøren til den snak. Vi kommer også forbi Elon Musk, der har bedt sine følgere om at stoppe donationer til Wikipedia. Sitet nævnte nemlig det løft med armen, som nogle opfattede som en nazihilsen. Han er begyndt at kalde Wiki for "Woke-pedia". Vi diskuterer, om Wikipedia kan stå imod presset fra MAGA, med den tyske undersøgende journalist Daniel Laufer. Værter: Marcel Mirzaei-Fard; tech-analytiker og Henrik Moltke, DRs techkorrespondent.

    Tech Gangsters Paradise, TikTok vækket fra de døde og Joe and The AI

    Play Episode Listen Later Jan 23, 2025 56:32


    I broligarkernes tidsalder er det afgørende at holde øje med, hvem der dukker op og bakker op om MAGA - og hvem der bliver væk. Vi gennemgår techbossernes dilemmaer én for én - både dem, der kom til Trumps indsættelse, og dem, der blev væk. Vi skal også forbi TikTok, der alligevel ikke blev forbudt i USA. Og så vender vi Joe & The Juice, der er så trætte af jobansøgninger skrevet med ChatGPT, at de har fået en AI-chatbot til at tage sig af den første del af rekrutteringen. Værter: Marcel Mirzaei-Fard, DR's techanalytiker og Henrik Moltke, DRs techkorrespondent.

    Maskuline Zuck, Temu GPT og grønlandsk cyberchok

    Play Episode Listen Later Jan 16, 2025 56:27


    Mark Zuckerberg har været i verdens største podcast og talt om sit MAGA-skifte og behovet for mere maskulinitet i USA. Hvad handler det egentlig om? Vi får besøg af Rasmus Kleis Nielsen, professor på KU, for at forstå den nye verdensorden, hvor viden, fakta og sandhed risikerer at vige pladsen for en orden, hvor det gælder om at råbe højest. Vi tester også DeepSeek, en kinesisk AI-model, og spørger, om Taiwan er en del af Kina. Vi tager desuden temperaturen på AI-kapløbet mellem USA og Kina. Til sidst har Henrik fundet ud af, at der er en massiv spionagetrussel mod Grønland. Det vender vi også. Værter: Henrik Moltke, techkorrespondent, og Marcel Mirzaei-Fard, DR's techanalytiker.

    En drabelig AI-flirt, Tik Tok-forbudt & Zuck kysser ringen

    Play Episode Listen Later Jan 9, 2025 56:04


    Mark Zuckerberg har besluttet at skrue dramatisk ned for faktatjek på Facebook og Instagram. Får vi et Facebook med lige så meget ildebrand som på X? Marcel tester datingappen Nomi og får en AI-kæreste ved navn Summer. Hun er klar på lidt af hvert - både at "mødes" og "have sex," men også at hjælpe med at slå Marcels bekendte ihjel. Og så varmer vi op til den 19. januar, hvor TikTok kan blive de facto forbudt i USA. Kommer det til at ske? Værter: Marcel Mirzaei-Fard, tech-analytiker i DR, og Henrik Moltke, DR's techkorrespondent.

    Video-video-video, kvante-bonanza og Musks håndvask

    Play Episode Listen Later Dec 19, 2024 54:20


    Vi tester OpenAI Sora, som er en slags ChatGPT for video. Det viser sig dog, at Sora har svært ved at forstå fysikkens love og ikke har den store respekt for tyngdekraften. Vi vender også nyheden om Googles nye kvantechip, der kan løse et problem på fem minutter, som normalt ville tage 10.000.000.000.000.000.000.000.000 år for en supercomputer at løse. Betyder det, at al kryptering, vi kender i dag, snart er brudt? Endelig har vi Ryan Mac med. Han er medforfatter til bogen Character Limit, der går tæt på Elon Musk i perioden, hvor han købte Twitter. Bogen er sprængfyldt med anekdoter - fx om da han mødte op med en håndvask i hånden og gik i gang med at fyre folk til højre og venstre. Nu har han fået til opgave at tage den model og overføre den til den amerikanske stat. Kan han det? Værter: Marcel Mirzaei-Fard, tech-analytiker og Henrik Moltke, DRs techkorrespondent.

    Santa Altman, rumænsk TikTok-stjerne og tastaturer, der hader kvinder

    Play Episode Listen Later Dec 12, 2024 54:14


    Apple har opdateret det danske tastatur på iPhones med en ny funktion, der skal gøre det hurtigere at skrive. Men bag de smarte ordforslag gemmer sig tydelige bias og stereotyper. Vi afslører, hvad der sker, når man skriver "Kvinder" og følger tastaturets første forslag. Derudover dykker vi ned i det rumænske valg (hvor ellers?), hvor en politiker gik fra anonymitet til TikTok-stjerne og slugte næsten en fjerdedel af stemmerne. Men mistanken om russisk indblanding gør, at valget nu skal tages om. Og så lancerer OpenAI sin længe ventede video-AI, Sora, der skaber hele videoer fra tekstprompter, mens direktør Sam Altman nu sænker barren for, hvornår OpenAI når sit mål. Vi spørger, om OpenAI leverer julegaver eller bare mere hype. Værter: Marcel Mirzaei-Fard, techanalytiker og Henrik Moltke, DRs techkorrespondent.

    Cyber på budget, SoMe-forbud og AI-fyringsroulette

    Play Episode Listen Later Dec 5, 2024 54:32


    Som det første land i verden forbyder Australien nu snart sociale medier for unge under 16 år. Men nu hober spørgsmålene sig op - for hvordan skal man finde ud af, hvor gamle brugerne er? Og hvorfor er TikTok et socialt medie, når YouTube ikke er? Det skorter ikke på milliarderne til det danske forsvar. Men Center for Cybersikkerhed skal spare over 100 millioner kroner, og det undrer, for aldrig har cybertruslen været større. Danmark rammes faktisk af forsøg på angreb hver eneste dag. Vi får besøg af Mads Korsager, DR's forsvarskorrespondent. Endelig ser vi nærmere på en ekspertgruppe, der skal beslutte, hvor mange offentlige arbejdspladser kunstig intelligens skal frigøre. Målet er mellem 10.000 og 100.000 stillinger. Men hvorfor starter man med at fastsætte et tal for fyringer, før man ved, om løsningerne overhovedet virker? Værter: Marcel Mirzaei-Fard, vært og Henrik Moltke, DRs techkorrespondent.

    Daisy snakker svindlernes ører af, ChatGPT slår lægerne og AI-skabte overgrebsbilleder

    Play Episode Listen Later Nov 28, 2024 54:29


    Vi står over for en epidemi af svindelopkald, hvor svindlere forsøger at lokke os til at overføre penge. Nu har et britisk teleselskab udviklet AI Daisy - en kunstig intelligens, der tager imod opkaldene og spilder svindlernes tid med snak om alt fra strikning til Medova-te. Et amerikansk studie viser, at ChatGPT overgår læger i at diagnosticere komplicerede sygdomme - endda også læger, der har ChatGPT som hjælpemiddel. Betyder det, at vi mennesker bare skal holde fingrene væk? Vi spørger Adam Rodman, en af forskerne bag studiet. Vi vender også en sag om overgrebsbilleder af børn skabt med kunstig intelligens. Billederne er genereret med Stable Diffusion, men hvis ingen børn er kommet fysisk til skade, kan manden bag så stadig dømmes? Og kan vi være sikre på, at der aldrig har indgået overgrebsbilleder i billedgeneratoren? De spørgsmål diskuterer vi sammen med Trine Maria Illsøe, DR's retskorrespondent. Værter: Marcel Mirzaei-Fard, techanalytiker i DR og Henrik Moltke, DRs techkorrespondent.

    Røvkedelig AI, Bluesky-party og unge it-amøber

    Play Episode Listen Later Nov 21, 2024 54:34


    Det sociale medie Bluesky stormer frem og har passeret 20 millioner brugere i november. Brugerne flygter fra Musks kaos på Twitter i kølvandet på det amerikanske valg. Vi ser på, hvordan du kommer i gang med Twitter-alternativerne Bluesky og Threads og diskuterer, om vi nu har set slutningen på sociale medier som "det digitale forsamlingshus". Vi får også besøg af digitaliseringsminister Caroline Stage (M). Hun vil sætte fut i flere "røvkedelige" AI-projekter i det offentlige, så Danmark ikke sakker bagud i forhold til Kina og USA. Til sidst diskuterer vi en undersøgelse, der viser, at unge er blevet dårligere til basale it-færdigheder - og om det overhovedet er vigtigt, når tech i dag er så nemt og intuitivt. Værter: Marcel Mirzaei-Fard, DRs techanalytiker og Henrik Moltke, DRs techkorrespondent.

    Ny stemme i en ny verden

    Play Episode Listen Later Nov 14, 2024 54:11


    Jesper Dein har i mere end 20 år levet af sin stemme. Han er speakeren bag Løvens Hule, Sara og Monopolet og P4. Men tidligere på året blev han ramt af en hjerneblødning, som har forandret hans stemme markant. Vi hjælper ham med at få AI til at genskabe hans stemme - og diskuterer, om det overhovedet er det rigtige for ham. Og så ser vi nærmere på, hvordan tech banede vejen for Trump 2.0 - og hvordan Trump vil påvirke tech de næste fire år. Vi zoomer ind på krypto-festen, tonen på sociale medier og bromancen mellem Musk og Trump: Hvad skal Musk have til gengæld for sin støtte? Værter: Marcel Mirzaei-Fard, vært og Henrik Moltke, tech-korrespondent.

    Japanske numseskyl, tech-Trump og AI-slangeolie

    Play Episode Listen Later Nov 7, 2024 54:55


    Vi ringer til Marcel i Japan og tager en status på verdens engang mest højteknologiske nation, er de efterhånden mest kendt for toiletter med elektrisk bidet? Vi diskuterer om Trumps sejr i virkeligheden tilhører Elon Musk og tech-milliardærerne, der alle sammen køber deres eget medie, når de bliver rige nok. Den nye bog, AI Snake Oil, spotter humbug i AI-trends, forfatteren, Sayash Kapoor, hjælper os med at finde ud af, hvilke typer AI Danmark kan bruge, og hvilke vi bør holde os langt fra. Til sidst vælger Kasper sin yndlingsfilm om kunstig intelligens, overraskende blød og kælen scifi med ukulele og akavet AI-sex. Værter: Kasper Lundberg, journalist og Henrik Moltke, DRs tech-korrespondent.

    Chatbot-tragedie, spøgelset i maskinen og kødcomputere

    Play Episode Listen Later Oct 31, 2024 54:41


    Det bliver dark i dagens prompt. En amerikansk teenager har taget sit eget liv, tilsyneladende på opfordring fra en chatbot fra Character.ai, men kan kunstig intelligens kan have liv på samvittigheden? Vi kigger på den første for alvor funktionelle AI-agent, Anthropics computerspøgelse Claude og diskuterer techmogulernes skadevirkninger på demokratiet med Marietje Schaake, forfatteren bag den nye bog, The Tech Coup. Til sidst vælger Henrik sin favoritfilm om kunstig intelligens. Spoiler alert: den er også dark og indeholder kødcomputere. Værter: Kasper Lundberg, journalist og Henrik Moltke, DRs techkorrespondent.

    Login-tvang, kyniske Musk-reklamer og knap så hellig hipster-chatbot

    Play Episode Listen Later Oct 24, 2024 53:59


    Hvorfor vil DR gøre det obligatorisk at oprette en bruger for at se DR TV? Er det for DRs skyld eller brugernes? Vi diskuterer det med Agnethe Pontoppidan, chef for DR Publicering DRTV. Vi ser også nærmere på en noget alternativ kampagne på Snapchat, som Elon Musk har været med til at finansiere. Man har identificeret jøder og muslimer i swingstater og sender helt modsatrettede budskaber ud til dem: Jøder får reklamer om, at Kamala Harris støtter Israel, mens muslimer får præcis det modsatte budskab. Og så vil Anthropic - OpenAIs store konkurrent - nu skifte væk fra AI-dommedagsretorikken og fokusere på alt det fantastiske, AI kan. Pudsigt nok kommer sceneskiftet lige op til en stor investeringsrunde. Værter: Marcel Mirzaei-Fard, tech-analytiker i DR, og Henrik Moltke, DRs techkorrespondent.

    Tesla-hurlumhej, nobelpriser og jobsøgningsbot

    Play Episode Listen Later Oct 17, 2024 54:29


    Henrik er på efterårsferie, så ugens vikarvært er Nikolaj Sonne. Vi tager et kig på Teslas store hurlumhej-show, hvor Musk præsenterede planer for en selvkørende taxa uden rat, en 20-personers bus og humanoide robotter, der både tog selfies og skænkede cocktails. Vi dykker også ned i Nobelpriserne, som i år - om man så må sige - gik til kunstig intelligens i både fysik og kemi. Vi får besøg af Johan G. Olsen, biokemiker på Københavns Universitet, som bruger AlphaFold hver dag og mener, at det er en revolution for hans arbejde. Til sidst ser vi på AI's indtog på jobmarkedet. Med værktøjer som Hawk's Auto Jobs Applier kan robotter nu søge hundredevis af jobs på LinkedIn på få timer. Men er vi på vej mod en fremtid, hvor robotter sender jobansøgninger til andre robotter? Vært: Marcel Mirzaei-Fard, tech-analytiker. Gæstemedvært: Nikolaj Sonne, foredragsholder.

    Like fra en robot, MAGA-Musk og Vestager retur

    Play Episode Listen Later Oct 10, 2024 54:12


    Sociale medier er alligevel så fyldt med bots, at vi snart ikke ved, hvem vi taler med. Så hvorfor ikke gå planken ud? Vi tester Social AI, hvor alle, undtagen dig selv, er skabt med AI. Vi får også besøg af Margrethe Vestager, der vender hjem til Danmark efter et årti som tech-giganternes største modstander i EU. Hvad er hendes største fortrydelse? Og endelig tager vi et kig på Elon Musks seneste stunt, da han optrådte som hypeman for Donald Trump ved et rally i Pennsylvania. Vi diskuterer, om det markerer en ny æra for teknologiens indflydelse på politik. Værter: Marcel Mirzaei-Fard, vært og techanalytiker og Henrik Moltke, DRs techkorrespondent.

    Den store smalltalk-test, Sam alene i verden og Genstart Japan

    Play Episode Listen Later Oct 3, 2024 54:29


    Vi tester, hvor god ChatGPT's nye Advanced Voice Mode er til smalltalk, og lader ChatGPT tale med sig selv. Og på sønderjysk. Vi tager også et kig på Japan, der har lanceret en ambitiøs plan for at genvinde den styrke, landet havde i 80'erne, hvor ethvert hjem ejede produkter fra japanske mærker som JVC, Casio, Sony og Hitachi. Til sidst undersøger vi den dramatiske situation hos OpenAI, hvor Sam Altman står alene tilbage, efter at stort set hele den oprindelige ledelse har forladt firmaet. Er det begyndelsen på enden for OpenAI, som vi kender det? Værter: Marcel Mirzaei-Fard, vært og Henrik Moltke, tech-korrespondent.

    Bot-ævle-podcasts, tikkende bomber og streaming-fup

    Play Episode Listen Later Sep 26, 2024 54:04


    Vi dykker ned i Googles nye AI-værktøj, Notebook LM, der kan forvandle enhver tekst til en podcast. Kan det skabe en snakkesalig podcast ud af den kedeligste mail, Henrik nogensinde har modtaget? Vi tager dig også med bag kulisserne i sidste uges angreb mod Hizbollahs walkie-talkier og personsøgere. Hvordan lykkedes det at omdanne 5.000 nye personsøgere til skjulte bomber? Og til sidst fortæller vi historien om Michael Smith, en musiker, der tog genvejen til berømmelse og millioner ved at lade AI skabe sange, som blev afspillet millioner af gange - af bots. Værter: Marcel Mirzaei-Fard, tech-analytiker, og Henrik Moltke, DR's techkorrespondent.

    TænkGPT, en farlig farlig mand og atompsykose

    Play Episode Listen Later Sep 19, 2024 54:30


    OpenAI har lanceret en ny chatbot, der kan ræsonnere og tænke, før den taler. Er det virkelig et kvantespring, som OpenAI påstår - eller blot endnu en omgang salgsgas fra tech-giganten? Samtidig advarer den amerikanske professor emeritus Gary Marcus om, at Sam Altman, CEO i OpenAI, er på vej til at blive verdens farligste mand. Ifølge Marcus manipulerer Altman bag kulisserne, selvom han udadtil fremstår rolig og troværdig. Endelig dykker vi ned i et stort læk fra Kreml, som afslører, at Rusland har hyret et PR-bureau til at skabe frygt og tvivl i Vesten. Henrik graver i bureauets mål om at få halvdelen af den vestlige befolkning til at frygte fremtiden. Værter: Marcel Mirzaei-Fard, tech-analytiker og Henrik Moltke, tech-korrespondent.

    Ansigtsjagt, Harris' ADHD-videoer og lokalnyt fra Varde

    Play Episode Listen Later Sep 12, 2024 54:06


    Politiet har endelig fået lov til at bruge ansigtsgenkendelse, som de har ønsket sig i årevis. I første omgang til bandekriminalitet og terror. Men Kashmir Hill, journalist på New York Times, frygter, at det er et spørgsmål om tid, før politiet banker på hos politikerne for at få lov til mere. Henrik har fået et opkald fra P4 Syd. Det viste sig at handle om et kommende AI-datacenter, der vil forbruge mere strøm end Aalborg Portland. Men hvem kan stå bag? Og har vi overhovedet nok grøn strøm til at være tech-giganternes foretrukne datacenter-destination? Kamala Harris' SoMe-kampagne har lanceret annoncer målrettet den såkaldte 'brain rot'-generation - dem, hvis koncentrationsevne er blevet udhulet af endeløse strømme af hurtige, algoritmestyrede videoer på TikTok. Eksempelvis 10 sekunders-videoer, hvor to fuldstændig urelaterede videoer spiller oveni hinanden. Vi diskuterer tendensen og forsøger ikke at lyde for boomer-agtige imens. Værter: Marcel Mirzaei-Fard, tech-analytiker og Henrik Moltke, tech-korrespondent.

    Telegram Trouble, minister for hvide tennissokker og Scharffs privatdetektiver

    Play Episode Listen Later Sep 5, 2024 54:12


    Telegram-grundlægger Pavel Durov er blevet arresteret i Paris, anklaget for at facilitere ulovligheder på sin platform og nægte samarbejde med myndighederne. Telegram er et centrum for kriminalitet som rekruttering af børnesoldater, distribution af børneporno, ekstremisme og våbenhandel. Vi diskuterer, om tech-chefer skal holdes personligt ansvarlige for kriminelles handlinger på deres platforme - og om Mark Zuckerberg kan blive den næste. Vi taler også om Danmarks nye digitaliseringsminister, Caroline Stage, der skal forsøge at få succes i en post, som ofte betragtes som noget, kun it-nørder går op i - en gruppe, som Trine Bramsen for et årti siden revsede for deres hvide tennissokker. Til sidst ser vi på Jakob Scharffs nye forretning, der tilbyder baggrundstjek af jobkandidater. Hvor går grænsen mellem nødvendige undersøgelser og invasiv overvågning? Værter: Marcel Mirzaei-Fard, tech-analytiker, og Henrik Moltke, tech-korrespondent.

    Musks mareridtsgenerator, Googles sludrebot og Trumps vilde weekend

    Play Episode Listen Later Aug 22, 2024 54:19


    Internettet er gået amok over de billeder, som Elon Musks nye billedgenerator, Grok 2, er i stand til at skabe. Faktisk virker den fuldstændig blottet for restriktioner modsat konkurrenterne fra DALL-E og Midjourney. Vi tester, om fejlene er blevet rettet, sammen med Leon Derczynski, sikkerhedsekspert hos Nvidia. Vi vender også Donald Trumps nyfundne kærlighed til deepfakes - fx et falsk billede af Kamala Harris foran en kommunistisk forsamling. Og så har Henrik fået fingrene i Googles nye 'Her-mode' - altså muligheden for at snakke med en chatbot i realtid, som var det et rigtigt menneske. Hvor langt er vi fra, at sci-fi-drømmen bliver til virkelighed? Værter: Marcel Mirzaei-Fard, tech-analytiker, og Henrik Moltke, DRs techkorrespondent.

    Taylor-terror og søgemaskinekrig

    Play Episode Listen Later Aug 15, 2024 54:08


    Skal politiet have lov til at bryde krypterede beskedtjenester? Og kan de overhovedet gøre det? Mediet ABC antyder, at det var amerikanernes evner til at bryde kryptering, der førte til afværgelsen af terrorangrebet mod Taylor Swift-koncerten i Wien i sidste uge. Nu ønsker både dansk og østrigsk politi bedre muligheder for at læse med på krypterede tjenester. Vi taler med Sebastian Gjerding, journalist på Information. Og så skal vi snart vænne os til nye måder at finde ting på internettet, efter Google har domineret i 25 år. AI-søgemaskiner, som selv kigger hjemmesiderne igennem og giver dig svarene på dine spørgsmål, er på vej til at blive den nye standard. Vi taler med en repræsentant fra den førende AI-søgemaskine lige nu, Dmitry Shevelenko, CFO hos Perplexity. Værter: Marcel Mirzaei-Fard, tech-analytiker, og Henrik Moltke, tech-korrespondent.

    MandGPT, Harris og antivirus fra helvede

    Play Episode Listen Later Aug 8, 2024 54:09


    Prompt er tilbage fra ferie med historien om, at tyve procent færre kvinder end mænd bruger ChatGPT. Vi får besøg af Nana Bule, tidligere direktør i Microsoft Danmark, som vil have kvinderne til at komme i gang. Vi diskuterer også, hvad det betyder for tech og AI, at det nu er Kamala Harris, der er demokraternes kandidat, og hvem Apple, Microsoft og Google egentlig ville stemme på, hvis de havde stemmeret. Og så samler vi op på et af de største it-nedbrud nogensinde, Crowdstrike-hændelsen i juli, hvor 8,5 mio. computere gik i blå skærm og forsinkede fly verden over. Værter: Marcel Mirzaei-Fard, tech-analytiker, og Henrik Moltke, DRs techkorrespondent.

    Sommerspecial: Programmet om muzak

    Play Episode Listen Later Jul 18, 2024 54:26


    Prompt er inviteret til Spot Festival i Aarhus for at tale om den revolution, vi står overfor inden for musik med AI. AI-tjenester tilbyder at skabe en hel sang med vokal og musik - alene ud fra en prompt. Marcel og Henrik tester de nye AI-værktøjer og diskuterer, om der overhovedet er en fremtid for original musik. Tidligere var det radiokanalerne, der introducerede os for ny musik. I dag er verden styret af playlister, playlister, playlister, som ofte er AI-skabte. Vi får besøg af den legendariske musikjournalist Chris Cooke, der har dækket teknologiens indvirkning på musikbranchen i årtier. Med ham skal vi vende den rolle, algoritmerne hos fx. Spotify spiller i opdagelsen af ny musik. Er det pengene eller kvaliteten, der styrer, hvad der rammer vores personaliserede playlister? Optaget d. 3. maj 2024. Værter: Marcel Mirzaei-Fard, vært og Henrik Moltke, tech-korrespondent. Gæster: Chris Cooke, musikjournalist, Jakob Plesner, direktør for IFPI, DJ Noize, DJ og producer, og Nicolai Franck, Tech Scout hos Koda.

    Sommerspecial: Den grønne slagside og AI-terapi

    Play Episode Listen Later Jul 11, 2024 54:13


    Prompt er taget til Folkemødet i Allinge. Vi får besøg af Tommy Ahlers, formand i Concito, og Rasmus Bisgaard fra chipproducenten Nvidia, som i dag er en af verdens største virksomheder. Om to år vil AI bruge lige så meget strøm som hele Tyskland. Så bør vi overhovedet glæde os over AI-bølgen? Og skal vi have dårlig samvittighed over at bruge ChatGPT? Henrik og Marcel bevæger sig ud af tech-boblen for at teste konceptet 'AI-terapi'. Tilskuerne deler deres største bekymringer og får beroligende ord med på vejen fra Henrik Moltke. Optaget d. 13. juni 2024. Værter: Marcel Mirzaei-Fard, vært og Henrik Moltke, tech-korrespondent.

    Et lidt for godt tilbud, Europa misser AI-toget og Efterklang

    Play Episode Listen Later Jul 4, 2024 54:30


    Vi ser nærmere på de mange falske webshops, der florerer i betalte annoncer på Facebook. Marcel har set en annonce for en bluetoothhøjttaler med en besparelse på 99 procent. Hvorfor gør Meta ikke mere? Vi diskuterer også et blogindlæg fra Meta-chef Nick Clegg, som revser EU's strenge tech-lovgivning. Ifølge ham har den betydet, at Europa har misset AI-toget, som nu kun stopper i Kina og USA. Og så får vi besøg af gruppen Efterklang, der diskuterer, om der overhovedet bliver brug for ægte menneske-musik, hvis AI-genereret musik snart både kan røre os og lyde godt. Efterklang spiller også et helt menneskeskabt og akustisk nummer eksklusivt for Prompts lyttere. Værter: Marcel Mirzaei-Fard, vært og Henrik Moltke, tech-korrespondent.

    Bacon-is, bold-intelligens og cigaret-advarsler på TikTok

    Play Episode Listen Later Jun 27, 2024 54:09


    Prompt er på havnen i Århus på dagen, hvor Danmark spiller mod Serbien ved EM. Vi diskuterer risikoen ved at bruge AI til kundeservice efter McDonald's forsøg med AI, som endte med at give en kunde is toppet med bacon. Vi taler også med den danske startup VEO om, hvordan AI kan anvendes i moderne topfodbold - og om for meget data risikerer at fjerne charmen fra sporten. Endelig diskuterer vi, om det er en god idé at påføre advarsler, som dem vi kender fra cigaretpakker, på sociale medier.

    Jakabov, Facebook-banemand og Amazon aflæser dine følelser

    Play Episode Listen Later Jun 20, 2024 54:32


    Henrik er utilfreds med, at borgerne bliver bedt om at preppe Jakabov og FM-radioer, når staten har overhørt adskillige advarsler om at forbedre sin it-sikkerhed til et acceptabelt niveau. I Storbritannien bliver togpassagerer overvåget af kameraer med Amazon-software, der kan lave følelsesgenkendelse, dvs. aflæse hvilket humør man er i. Og så har vi et interview med Max Schrems, der er blevet kaldt Metas banemand. Han fører retssager mod Meta, ejer af Facebook og Instagram, på vegne af borgerne, og han har nu været med til at få Meta til at trykke pause på træningen af deres AI-chatbot med europæernes data.

    IPhone smøres ind i AI, Altman i stormvejr og Meta napper dine gamle festbilleder

    Play Episode Listen Later Jun 13, 2024 54:11


    Apple melder sig omsider ind i AI-kampen med en AI-pakke, de kalder Apple Intelligence. Det betyder, at din telefon snart vil få massevis af AI-funktioner - hvis du da har en af de nye, dyre telefoner. Vi diskuterer, om Apple Intelligence kan give AI det folkelige gennembrud. Nuværende og tidligere ansatte hos OpenAI revser virksomheden og Sam Altman, som beskyldes for at skabe en usund kultur med løgne og psykisk vold. Samtidig frygter de tidligere ansatte, at OpenAI ikke gør nok for at sikre os mod den kunstig intelligens' udvikling, der ifølge dem risikerer at ødelægge vores liv og samfund. Vi ringer til vores husven Fred Benenson, der har arbejdet med Sam Altman, for at forstå, hvad der er på spil. Og så går Meta snart i gang med at træne deres AI på dine billeder, kommentarer og posts - medmindre du gør indsigelse. Vi fortæller dig hvordan. Værter: Marcel Mirzaei-Fard, tech-analytiker og Henrik Moltke, tech-korrespondent.

    ChatGPT tager kandidattesten, pizza-computer og russer-propaganda forklædt som Netflix-dokumentar

    Play Episode Listen Later Jun 6, 2024 55:00


    Hvis ChatGPT skulle stemme til EP-valget, ville den enten stemme på... Få svaret i denne uges Prompt, hvor vi også har sat Claude, Meta AI og Elon Musks chatbot på samme opgave. Vi vender også den største politiaktion mod et botnet til dato. En aktion, som dansk politi deltog i sammen med FBI og Europol - og hvor en uskyldig computer fra et pizzaria i Randers spiller en nøglerolle. Og så har Rusland udgivet en fake Netflix-lignende dokumentar med Tom Cruise i hovedrollen. Den skal være med til at skabe frygt og misinformation om OL i Paris til sommer. Værter: Marcel Mirzaei-Fard, tech-analytiker og Henrik Moltke, DRs techkorrespondent.

    Hør flere afsnit af denne podcast i DR Lyd

    Play Episode Listen Later Jun 1, 2024 0:24


    Kære lytter. Tak fordi du lytter med. Husk at der er flere afsnit af denne podcast i DR Lyd. Download DR Lyd-appen, og hør mange flere afsnit.

    Valgflæsk-quiz, Helle Thorning og 'tomat, ost, lim'

    Play Episode Listen Later May 30, 2024 54:32


    Metas tilsynsråd har eksisteret i fire år og har blandt andet taget stilling til, om Donald Trump må være på Facebook. Nu har Meta besluttet at skære udgifterne til Tilsynsrådet, som har fået kritik for at arbejde alt for langsomt og være en syltekrukke, som Zuckerberg kan bruge til at fraskrive sig ansvaret for at have styr på sin platform. Vi får besøg af Helle Thorning Schmidt, der er forperson i Tilsynsrådet. Googles nye AI-søgemaskine har foreslået en bruger at putte lim på sin pizza for at give den en bedre konsistens. Den har også foreslået at spise én sten om dagen på grund af de gode mineraler og vitaminer. Vi diskuterer, hvorfor Google bliver ved med at lancere produkter, der virker helt ufærdige. Marcel har taget en quiz med om fem tech-forslag, som Socialdemokratiet har sat på dagsordenen i EP-valgkampen. Men er forslagene nye, og kan de lade sig gøre at få gennemført? Værter: Marcel Mirzaei-Fard, vært og Henrik Moltke, tech-korrespondent.

    Scarlett Johansson vs. OpenAI, slut med hjemmesider og en superfake verden

    Play Episode Listen Later May 23, 2024 54:29


    En byge af møgsager har ramt OpenAI. Nu beskylder Scarlett Johansson selskabet for at have kopieret hendes stemme, og samtidig har en chef fra et sikkerhedsteam sagt op. Vi vender tre møgsager på stribe hos AI-kæledæggerne. Google vil gøre 'internettet' til en undermenu, mens AI'ens svar bliver default. Er det snart slut med at besøge hjemmesider i det hele taget? Vi får også besøg af Victor Riparbelli, stifter af virksomheden Synthezia med 400 ansatte i London. De laver 3D-kloner og avatarer til virksomheder. Men har vi overhovedet brug for mere syntetisk indhold, der gør os i tvivl om, hvad der er ægte og hvad der er falsk? Værter: Marcel Mirzaei-Fard, DRs techanalytiker, og Henrik Moltke, DRs techkorrespondent.

    Flirtende ChatGPT, deepfake-lov og hipsterbot

    Play Episode Listen Later May 16, 2024 54:06


    Spike Jonze' film 'Her' har været inspiration for OpenAIs opdatering af ChatGPT. En film, hvor hovedpersonen bliver forelsket i sin taleassistent. OpenAI vil have os til at snakke - ikke kun skrive - med ChatGPT, som snart bliver i stand til både at aflæse og udtrykke følelser. Vi gennemgår de store nyheder fra både OpenAI og Google i ugens løb. Henrik Moltkes favoritchatbot er endelig kommet til Danmark. Sprogmodellen Claude lover at være mere etisk og mindre hallucinerende. Men hvem er den for? Og så vil kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) forbyde politiske deepfakes som den, DFs Morten Messerschmidt var i vælten med for nyligt. Noget overraskende er det ophavsretten, ministeren vil tage i brug. Værter: Marcel Mirzaei-Fard, DRs techanalytiker, og Henrik Moltke, DRs techkorrespondent.

    I krig med Google-søgninger, ChatGPT får arme og ben og DanskGPT 2.0

    Play Episode Listen Later May 9, 2024 54:08


    Danmark vil lave sine egne chatbots, som forstår dansk kultur og sprog - og hvor der er styr på datasikkerheden. Modsat sidst, det var på tale, er målet denne gang ikke at konkurrere med ChatGPT. Men hvad er det så? OpenAI arbejder efter sigende på en vild AI-søgemaskine, der skal feje benene væk under Googles tyve års dominans på internetsøgninger. Og så får vi besøg af techjournalist Nikolaj Sonne til at tale om, hvad der sker, hvis man giver ChatGPT arme og ben i form af en humanoid robot. Gæster: Casper Klynge, vicedirektør i Dansk Erhverv og Nikolaj Sonne, techjournalist. Værter: Marcel Mirzaei-Fard, DRs techanalytiker og Henrik Moltke, DRs teknologikorrespondent.

    Claim Prompt

    In order to claim this podcast we'll send an email to with a verification link. Simply click the link and you will be able to edit tags, request a refresh, and other features to take control of your podcast page!

    Claim Cancel