Bundlinjen - med Magnus Barsøe

Follow Bundlinjen - med Magnus Barsøe
Share on
Copy link to clipboard

Finans leverer din ugentlige podcast om dansk erhvervsliv.

Finans


    • Sep 30, 2026 LATEST EPISODE
    • daily NEW EPISODES
    • 25m AVG DURATION
    • 1,371 EPISODES


    Search for episodes from Bundlinjen - med Magnus Barsøe with a specific topic:

    Latest episodes from Bundlinjen - med Magnus Barsøe

    Lyn-analyse: De største banker dumper i ny måling, mens en bank overstråler alle

    Play Episode Listen Later Sep 30, 2026 7:37


    Det er svært at være stor bank og populær. Eller det er det i hvert fald blevet efter Finanskrisen, når man kigge på årest image-måling fra Voxmeter. Nok en gang indtager storbankerne sidstepladserne og nok engang er der en bank, som tydligvis har fundet formlen til succes - for 11. gang i træk. Hør hvilke banker, der har det svært og hvorfor, og hør, hvilken bank kunderne bare elsker. Altsammen på få minutter i denne Lyn-analyse. Gæst: Claus Iversen, finansredaktør, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Genre/arkiv. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Tænketanken med Joachim Sperling: Vi skaber virksomhederne, men mister vi dem egentlig også?

    Play Episode Listen Later Sep 30, 2026 24:20


    Udenlandske investorer køber nogle af Danmarks mest attraktive virksomheder. Men er det et problem for dansk økonomi – eller kan udenlandske ejere tværtimod tilføre kapital, nye markeder og højere produktivitet? I denne udgave af Tænketanken taler Joachim Sperling med Christina Kjær, forskningschef i Erhvervslivets Tænketank, om en ny analyse af udenlandske virksomhedsopkøb i Danmark. Hvorfor er Sverige den største udenlandske opkøber? Hvorfor kommer så meget vækstkapital udefra, når Danmark har enorme pensionsformuer? Og hvad er det egentlig, Danmark mister, når en dansk virksomhed får udenlandske ejere? Gæst: Christina Kjær, forskningschef, Erhvervslivets Tænketank Vært: Joachim Sperling Foto/illustration: Thomas Lekfeldt/Anders Thykier. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Lyn-analyse: Mærsk i opsigtsvækkende skifte - investerer massivt i nyt sats

    Play Episode Listen Later Sep 29, 2026 7:26


    Mærsk har taget en ny stor ske i den anden hånd - eller rettere sagt en lang række nye containerskibe. Det var ellers strategien ikke at opruste med nye skibe af frygt for overkapacitet og lave fragtrater. Nu har skibsfløjten fået en anden lyd, og senest er 26 nye containerskibe blevet bestilt. Hvorfor Mærsk har foretaget denne bemærkelsesværdige kovending og hvilke risici, der er forbundet med det nye sats, kan du høre mere om i denne Lyn-analyse fra Finans. Gæst: Kresten Andersen, journalist, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Michael Kooren.See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Lyn-analyse: Milliardstøtte til grønt prestigeprojekt hænger i en tynd tråd

    Play Episode Listen Later Sep 29, 2026 9:56


    DISCLAIMER - denne podcast er optaget inden en politisk aftale kom i hus, men Finans vurderer stadig, at der er stor værdi i at høre podcasten, blandt andet for at forstå hvor meget der er på spil. Stort set alle er enige om, at et kæmpe brintrør ned igennem Jylland til den tunge tyske industri vil være enormt godt for den grønne omstilling og lysten til at investere i den. MEN når det kommer til finansieringen, så er det straks en anden sag. Derfor hænger en livsvigtig støtte til brintleverandørerne på astronomiske 11 mia. kr. i en særdeles tynd tråd - og det haster ekstremt med at finde en løsning. Hvorfor den enorme støttepulje risikerer at ryge og hvad puljen betyder for gennemførelsen af projektet, kan du hører meget mere om i denne Lyn-analyse fra Finans. Kilde: Jakob Martini, klimaredaktør, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Joachim Ladefoged.See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Bundlinjen: Har Grundfos-dynastiet fundet sin kronprinsesse?

    Play Episode Listen Later Sep 29, 2026 33:58


    Er arvefølgen allerede på plads i Grundfos? Pumpegiganten har sendt den 25-årige Zia Due Jensen frem på den helt store scene, efter hun er blevet valgt til bestyrelsen i Poul Due Jensens Fond, der ejer Grundfos. Og bid mærke i efternavnet. Selv om hun til daglig er jurastuderende, er hun også oldebarn af stifteren og datter af den nuværende topchef. Hun er dermed fjerde generation i lige linje, og alle tre før hende har siddet i direktørstolen. Er hun en kommende kronprinsesse i Grundfos-dynastiet? Ugens panel: Bo Øksnebjerg, partner i EY Søren Linding, erhvervskommentator og debatredaktør på Finans Henrik Ørholst, erhvervskommentator og forfatter Vært: Rasmus Bendtsen, redaktør på FinansSee omnystudio.com/listener for privacy information.

    er hun selv ugens grundfos dynastiet bundlinjen linding
    Ledelse med Louise Orbesen: Sådan tænker du som en topchef

    Play Episode Listen Later Sep 29, 2026 50:50


    Fem udfordringer har altid været afgørende for topchefer. Fem andre er blevet stadig vigtigere i den nye virkelighed, som virksomhederne står i. I sin nye bog Tænk som en topchef sætter Finans' erhvervskommentator Niels Lunde fokus på de ti udfordringer og hvad de kræver af nutidens topledere. I denne episode undersøger vært Louise Orbesen sammen med Niels Lunde, hvad det kræver at være topchef – uanset om kalenderen siger 1996 eller 2026. Hvorfor er det netop i en tid præget af voldsomme forandringer vigtigt at forstå det, der ikke forandrer sig? Og hvilke nye krav stiller de markante skift i virksomhedernes omverden til nutidens topledere? Ugens gæst: Niels Lunde, forfatter og erhvervskommentator på Finans Vært: Louise OrbesenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

    Lyn-analyse: Dansk vækstkomet får en ordentlig mavepuster og nedjusterer

    Play Episode Listen Later Sep 28, 2026 5:58


    Online- og sportsvirksomheden Better Collective vågnede brat op fredag morgen, da Brasiliens regering fortalte, at man har vedtaget et dekret om at forbyde al online og sportsbetting. Better Collective har satset massivt på det brasilianske marked og må nu lukke ned i det sydamerikanske land midlertidigt - måske permanent. Hvad det får af betydning for Better Collectives fremtidsudsigter, og hvad det har fået af betydning for vækstkometens økonomi, kan du høre mere om i denne Lyn-analyse fra Finans. Gæst: Peter Schollert, journalist, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Better Collective.See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Det, Der Tæller: Kongetal får investorerne til at holde vejret - er AI i gang med at omvælte USA's arbejdsmarked?

    Play Episode Listen Later Sep 28, 2026 18:21


    USA’s arbejdsmarked bliver kaldt rygraden i den amerikanske økonomi – og når Bureau of Labor Statistics offentliggør sin månedlige jobrapport, har investorer, økonomer og centralbanker blikket stift rettet mod USA. Fordi den indeholder ”kongetallet”, som viser antallet af nye jobs uden for landbruget. Og selvom det måske lyder som tør beskæftigelsesstatistik, er det en af de vigtigste temperaturmålinger på verdens største økonomi. Spørgsmålet er, om USA’s arbejdsmarked er stærkere eller svagere end ventet, og kongetallet er blot ét af en stribe nøgletal, som i denne uge risikerer at rykke i både aktie- og obligationsmarkedet, bemærker Otto Friedrichsen, viceinvesteringsdirektør i Formuepleje, i ”Det, der tæller”. Her kommer vi også til at tale om, hvorvidt man er begyndt at se små tegn på, at kunstig intelligens er i gang med at omvælte det amerikanske arbejdsmarked og reelt har medført fyringer i virksomhederne. Gæst: Otto Friedrichsen, viceinvesteringsdirektør i Formuepleje Vært: Daniel Skinbjerg, journalist på Finans Redigering: Daniel SkinbjergSee omnystudio.com/listener for privacy information.

    Lyn-analyse: Verden er ved at drukne i gæld - det kan ende rigtig alvorligt

    Play Episode Listen Later Sep 26, 2026 7:55


    Gælden hober sig op rigtig mange steder i verden. Værst ser det ud i USA, fordi den amerikanske økonomi samtidig er verdens største. Men Samlet set er verdens gæld nu 95 pct. af det globale BNP. Flere eksperter advarer nu om at den enorme gæld kan udløse en global krise. Hør hvordan gælden er blevet så stor, og hvorfor en løsning på gældskrisen ikke er så ligetil. Det er Finans Lyn-analyse på få minutter. Gæst: Daniel Skinbjerg, økonomi- og investorjournalist, Finans. Vært: Mads Ring. Foto/illustration: Arkiv.See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Headhunterne er tilbage: Sådan er de uskrevne regler i branchen

    Play Episode Listen Later Sep 26, 2026 51:20


    Hvad foregår der bag de lukkede døre, når en ny topleder skal findes? Langt mere, end kandidaterne selv får at vide. For mens tre kandidater måske tror, de stadig har lige gode chancer, kan bestyrelsen for længst have forelsket sig i én. Finans' podcastserie Headhunterne er tilbage med en ny sæson, der tager dig med ind i en lukket, eksklusiv verden – dér, hvor det afgøres, hvem der skal have de mest eftertragtede og magtfulde poster i de største danske virksomheder. I første episode møder du Merete Søby fra Odgers, der tager dig med ind i det skjulte maskinrum bag en topchefrekruttering, hvor mange uskrevne regler gælder – dér, hvor kravprofiler, tests og vurderinger møder menneskelig psykologi, favoritter og bias. Gæst: Merete Søby, partner i Odgers. Vært: Søren Linding, erhvervskommentator og debatredaktør på Finans Produktion: Kasper SøegaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.

    Lyn-analyse: Glem OpenAI og Google - mindre virksomheder laver egne AI-løsninger

    Play Episode Listen Later Sep 25, 2026 9:08


    Der er Claude fra tech-giganten Anthropic, Gemini fra Google og ChatGPT fra OpenAI. Alle sammen avancerede AI-modeller, der i stigende grad koster virksomhederne mange penge at abonnere på. Men nu begynder et stigende antal små og mellemstore virksomheder herhjemme at få udviklet deres egne AI-modeller skræddersyede til deres specifikke behov - og det behøver ikke koste en formue. Hør hvordan, og hvorfor tendensen spreder sig som lynild i den danske virksomhedsskov. Alt sammen på få minutter i denne Lyn-analyse fra Finans. Gæst: Jesper Kildebogaard, tech-journalist, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Thomas Lekfeldt.See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Lunde & Linding: Novos store festdag endte som en fuser

    Play Episode Listen Later Sep 25, 2026 26:11


    Det skulle have været Novos helt store dag i London. Et festfyrværkeri på et af byens luksushoteller, hvor Novo-toppen skulle overbevise investorer og analytikere om, at selskabet er på rette kurs mange år frem. Men sådan gik det ikke. I stedet blev kapitalmarkedsdagen en lunken affære, der fik aktiekursen til at styrtdykke og analytikerne til at gå skuffede hjem. Hvad gik galt? Og tabte Novo og topchef Mike Doustdar en gylden mulighed på gulvet? Deltagere: Niels Lunde, erhvervskommentator på Finans Søren Linding, debatredaktør og erhvervskommentator på Finans Vært: Rasmus Bendtsen, redaktør på FinansSee omnystudio.com/listener for privacy information.

    Lyn-analyse: SAS var på vej mod rekordoverskud - nu er det hele brændt af

    Play Episode Listen Later Sep 24, 2026 6:43


    Flyselskabet SAS var på vej mod et rekordoverskud for 2026. Et overskud der lunede gevaldigt ovenpå nogle livstruende år, hvor det skandinaviske flyselskab gennemgik en rekonstruktion og har fået nye ejere. Men nu er rekordoverskuet pist forduftet. Bogstavelig talt brændt af. Hør hvorfor, hvor hårdt det rammer selskabet og om det kun gælder SAS. Gæst: Peter Schollert, journalist, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Jens Dresling.See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Lyn-analyse: Bydel vil køre på sol og batteri, men stoppes af regler og bureaukrati

    Play Episode Listen Later Sep 23, 2026 9:01


    Det lyder som en umiddelbar no brainer. En helt ny bydel i København, Fælledby, vil være selvforsynende med strøm ved hjælp af solceller og batterier. Dermed vil næsten 5000 indbyggere stort set undgå at belaste det pressede elnet yderligere. Men udbyderen af elnettet Cerius-Radius vil ikke lege med og siger at man ikke kan skræddersy løsninger til en enkelt kunde. Hvorfor kan du høre i denne Lyn-analyse, hvor eksperterne også giver deres dom over elnetudbydernes manglende samarbejde og hvorfor det haster så meget med at finde løsninger. Gæst: Jakob Martini, klimaredaktør, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Thomas Lekfeldt.See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Lyn-analyse: Økonomien er i topform - men er Danmark blevet et solo-Novo-land?

    Play Episode Listen Later Sep 23, 2026 6:16


    Dansk økonomi er i topform. Det bliver understreget af Nationalbankens spritnye prognose, der sender væksten for 2026 i vejret med et kæmpe hop. Men bag tallene gemmer der sig også en historie om, at ét selskab næsten egenhændigt står for at sikre økonomien så gode kår. Det er selvfølgelig Novo. Spørgsmålet er om Danmark og dansk økonomi er blevet så afhængig af selskabet i Bagsværd, at vi er blevet til et Novo-land? Få svaret og bliv klogere på få minutter i denne Lyn-analyse fra Finans. Gæst: Heidi Birgitte Nielsen, økonomiredaktør, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Novo Nordisk.See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Chefgangen: Andel under lup, kram på arbejdet og lederskab fra Nuuk

    Play Episode Listen Later Sep 23, 2026 46:48


    I denne episode af Chefgangen kommer panelet vidt omkring. Joachim Sperling ser på energikoncernen Andel, der via de regulerede netselskaber Cerius og Radius har en stabil indtjening, mens investeringer i Clever fortsat giver underskud. Spørgsmålet er, om det er langsigtet, ansvarlig forvaltning af andelshavernes penge eller ej. Christian Ørsted er vendt hjem fra Nuuk, hvor han har set, hvordan grønlandske ledere håndterer konstant usikkerhed ved at kombinere handlekraft med omsorg og håb – noget danske ledere kan lære af. Louise Orbesen spørger, om man bør give hånd eller kram på arbejdet. Hun foretrækker selv håndtrykket, mens andre ser kram som varme og inklusion. Panelet undersøger, om arbejdspladserne krammer for meget eller for lidt. I studiet: Christian Ørsted, ledelsesrådgiver, forfatter og foredragsholder Joachim Sperling, økonom og strategisk rådgiver Vært: Louise Orbesen, strategi- og ledelsesrådgiver See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Lyn-analyse: Danmark har brug for vækstvindere - Gubra vokser med 892 pct.

    Play Episode Listen Later Sep 22, 2026 4:58


    Et selskab slår dem alle, når det gælder vækst. Danske Gubra satser bl.a. på bekæmpelse af fedme, og det har været en god idé for medicinalselskabet. Sidste år eksploderede væksten med 892 pct. Dermed ligger Gubra klart nummer et på listen over danske vækstvindere, som Finans 1000 har fået udarbejdet. Hvad der har fået Gubra til at vokse så vildt, og hvad der ellers kendetegner listen med de 50 største vækstvindere, kan du høre i denne lyn-analyse fra Finans. Gæst: Matilde Krogsgaard, journalist på Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Thomas Lekfeldt.See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Bundlinjen: Bonusfest i pensionsgigant får politikerne til at rasle med sablen

    Play Episode Listen Later Sep 22, 2026 28:38


    Hele Danmarks pensionskasse, ATP, er endnu en gang havnet i hård kritik. Flere politikere på Christiansborg er nu klar til at bryde ATP's monopol, efter at Finans har afsløret en lukrativ bonusordning for en række ATP-ansatte, som potentielt kan indbringe dem flere hundrede millioner kroner. Bør vi rive ATP op med rode, bryde monopolet og gennemføre en egentlig ATP-reform? I denne episode kommer panelet også omkring Harald Nyborg-milliardæren Erling Daell, der blandede sig i debatten om formueskat under valgkampen og fik et ordentligt rap over nallerne. Ugens panel: Heidi Birgitte Nielsen, økonomisk redaktør på Finans Karina Rothoff Brix, landechef i Danmark for kryptoplatformen Firi Lars L. Nielsen, public affairs-rådgiver i Nielsen Network Vært: Rasmus Bendtsen, redaktør på Finans Podcastredaktør: Kasper SøegaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.

    Det, Der Tæller: Højeste rente i 30 år - derfor betyder Japan så meget på finansmarkederne

    Play Episode Listen Later Sep 21, 2026 10:41


    Den japanske centralbank Bank of Japan har sat renten op med 0,25 procentpoint til nu 1,25 pct. Det er markant mindre end både i Europa og USA, men alligevel er det en historisk beslutning, der kan få store konsekvenser for investorer, centralbanker og boligejere i både USA og Danmark. Ugens gæst er Bjørn Tangaa Sillemann, chefanalytiker i Danske Bank, som forklarer hvorfor hele verden ser til i spænding, når den japanske centralbank mødes. Vært: Heidi Birgitte Nielsen, økonomisk redaktør på Finans Redigering: Mads Ring, podcastvært på Finans.See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Lyn-analyse: Novo lover store ting i fremtiden - men hvorfor er investorerne skuffede?

    Play Episode Listen Later Sep 21, 2026 7:43


    Novos kapitalmarkedsdag er blevet imødeset med kæmpe spænding - ikke mindst efter sidste uge navneændring og nye brand-strategi. Nu er kapitalmarkedsdagen så oprunden, og Novo er med topchef Mike Doustdar i spidsen i fuld gang med at prøve at overbevise analytikere, investorer og medier om de store forventninger, alle kan have til Novos præstationer de næste år. Men investorerne synes indtil videre ikke at være overbeviste. Hør hvorfor og analytikernes umiddelbare dom i denne Lyn-analyse fra Finans. Gæst: Nick Sturm, journalist, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Lyn-analyse: Loyale boligkunder straffes med stor forskelsbehandling i storbanker

    Play Episode Listen Later Sep 19, 2026 6:41


    Loyale kunder bliver udsat for kæmpe forskelsbehandling i både Danske Bank og Jyske Bank. Eksisterende kunder skal nemlig ofte betale op mod 10.000 kr. mere for deres boliglån end nogle af bankernes nye kunder. I den hårde krig om nye boligkunder har begge bankers realkreditselskaber nemlig valgt at sætte prisen på de såkaldte bidragssatser kraftigt ned. Det gælder bare ikke de loyale eksisterende kunder, der altså i nogle tilfælde betaler i tusindvis mere om året, viser en ny opgørelse fra Mybanker lavet for Finans. Hvorfor de to banker vælger at forskelsbehandle deres mest loyale kunder, og hvorfor f.eks. Nordea og Totalkredit har valgt en anden løsning kan du høre i Finans Lyn-analyse på få minutter. Gæst: Claus Iversen, finans-redaktør, Finans Vært: Mads Ring. Foto: Arkiv.See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Lyn-analyse: Banebrydende teknologi skal gøre Nordsøen til nyt skatkammer

    Play Episode Listen Later Sep 18, 2026 7:48


    Der er travlt på kajen i Esbjerg Havn. Ikke med borebisser, fiskere og havnearbejdere. Nej, selve Kong Frederik, flere nuværende og tidligere ministre og en af Englands rigeste mænd er samlet for at indvie et banebrydende anlæg, der skal være med til at sikre fremtiden mod klimakatastrofer og måske gøre Danmark til hovedstad for fremtidig CO2-lagring. Hvem milliardæren er, og hvorfor teknologien, som EU´s første offshore CO2-lager på bunden af Nordsøen indeholder, er så banebrydende, kan du få overblik over på få minutter i denne Lyn-analyse fra Finans. Gæst: Jakob Martini, klimaredaktør, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Jakob MartiniSee omnystudio.com/listener for privacy information.

    Topchefernes Playliste med Jesper Essendrop: Hvornår er det nemmest at være leder?

    Play Episode Listen Later Sep 18, 2026 38:08


    Hvornår er det nemmest at være leder? Spørg Jesper Essendrop, CEO i Queue-IT, og svaret kommer prompte: I de yngre leder-år, når man er skråsikker. Sammen med vært Mette Højen folder Jesper sine refleksioner ud om skråsikkerhed, tvivl og hiphoppens plads i et lederliv, og om hvorfor Dire Straits' "The Bug" aldrig forlader hans playliste. Ugens gæst: Jesper Essendrop, adm. direktør i Queue-IT Vært: Mette Højen Podcastredaktør: Kasper SøegaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.

    Lunde & Linding: Nu skal Mike Doustdar levere sit livs brandtale

    Play Episode Listen Later Sep 18, 2026 23:48


    Næste uge bliver en af de vigtigste uger i Novos historie. Fra scenekanten i balsalen på luksushotellet Pan Pacific i London skal topchef Mike Doustdar mandag holde sit livs tale – en brandtale, der skal overbevise investorerne om, at Novo går en tryg fremtid i møde. Medicinalkoncernen fra Bagsværd har nemlig inviteret de vigtigste analytikere og investorer fra begge sider af Atlanterhavet til selskabets historiske kapitalmarkedsdag – og vi bruger hele dagens episode på at varme op til den store dag i London. Deltagere: Niels Lunde, erhvervskommentator på Finans Søren Linding, debatredaktør og erhvervskommentator på Finans Vært: Rasmus Bendtsen, redaktør på Finans Podcastredaktør: Kasper SøegaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.

    Lyn-analyse: AI buldrer frem i virksomhederne - men ansatte bruger det kun lidt

    Play Episode Listen Later Sep 17, 2026 9:28


    De fleste virksomheder er ikke i tvivl. AI skal implementeres og gøres tilgængeligt for alle medarbejderne. Problemet er bare, at medarbejderne kun bruger det i meget begrænset omfang eller slet ikke. Det viser en stor ny analyse fra Mandag Morgen, som også konkluderer, at langt de fleste ansatte ikke føler, at ledelsen bruger nok energi eller ressourcer på at give dem redskaber og viden til at bruge AI rigtigt i deres arbejde. Hvorfor er det så svært at få mere ud af AI end lidt oversættelse og avancerede google-søgninger, og hvad kræver det af ledelsen, hvis AI´s fulde potentiale skal komme virksomheden til gode. Hør svarene i denne Lyn-analyse fra Finans. Gæst: Jesper Kildebogaard, tech-journalist, Finans. Vært. Mads Ring. Foto/illustration: David Ruric.See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Lyn-analyse: FED hæver renten - vinteren kan blive skræmmende dyr

    Play Episode Listen Later Sep 17, 2026 7:52


    Én faktor kan afgøre om vinteren bliver kold og hård på mere end en måde. Irankrigen. For hvis den fortsætter og energiprisernes himmelflugt ikke aftager, så vil centralbankerne fortsætte med at hæve renten i takt med inflationen - og det kan komme til at koste virksomhederne dyrt, når frostgraderne for alvor sætter ind. Det står klart efter at den amerikanske centralbank, FED, hævede renten for første gang i tre år. Hør hvorfor FED og tidligere ECB vælger at hæve renten, hvor stor betydning det får, og hvem der har mest på spil - europæerne eller amerikanerne. Alt sammen på minutter i Finans Lyn-analyse. Gæst: Heidi Birgitte Nielsen, økonomiredaktør, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Arkiv.See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Tænketanken med Joachim Sperling: Derfor tjener topchefer 60 millioner om året

    Play Episode Listen Later Sep 17, 2026 39:21


    Det er ikke længere unormalt, at en topchef i et C25-selskab tjener 50-60 mio. kr. om året. Men får aktionærerne egentlig noget for pengene? I årtier har virksomheder forsøgt at løse et grundlæggende problem: Hvordan får man topchefen til at handle i ejernes interesse og skabe værdi på langt sigt? Svaret har været bonusser, aktier og avancerede incitamentsprogrammer. Men kan man overhovedet måle, hvor meget af en virksomheds succes der skyldes topchefen, og hvor meget der skyldes held, konjunkturer eller et marked i medvind? I Tænketanken taler Joachim Sperling med CBS-professor Ken Bechmann om eksplosionen i topcheflønninger og mekanismerne bag. Gæst: Ken Bechmann, professor på Copenhagen Business School. Vært: Joachim Sperling Podcastredaktør: Kasper SøegaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.

    Lyn-analyse: Topstillinger i Mars og Grundfos "Vi får ikke globaliseringen tilbage"

    Play Episode Listen Later Sep 15, 2026 7:14


    Han bevæger sig udelukkende på den globale scene. Til daglig er Claus Aagaard finansdirektør i chokolade - og dyrefodergiganten Mars, og så er han bestyrelsesleder i danske Grundfos. Begge globale selskaber, der lever i en diffus og uforudsigelig verden. Og hvis der er en ting han har lært af de sidste 4-5 års uro, så er det, at globaliseringen, som vi kendte den tidligere, ikke kommer tilbage i den form, vi kendte. Hør hvorfor i denne Lyn-analyse, og hvor afhængige globale selskaber ifølge Claus Aagaard er blevet af den politiske snarere end af den økonomiske udvikling. Gæst: Jesper Olesen, journalist, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Thomas Lekfeldt.See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Bundlinjen: Exit-rygterne om erhvervslivets mest magtfulde mand vil ikke dø

    Play Episode Listen Later Sep 15, 2026 32:50


    Er den mest magtfulde mand i dansk erhvervsliv på vej til at forlade posten som topchef i Dansk Industri? Nej, siger han selv. Nej, siger hans bestyrelsesformand. Alligevel vil rygterne om Lars Sandahls snarlige exit tilsyneladende ikke dø. Er han på vej ud? Ulmer der et oprør mod ham i DI? Og hvem kunne i så fald være et bud på fremtidens DI-direktør? Det diskuterer panelet i denne udgave af Bundlinjen. Vi skal også forbi Novo Nordisk, som nu skifter navn og fremover bare skal hedde Novo. Er det blot en brandingøvelse, eller er der i virkeligheden tale om et historisk nybrud i Novos historie? Ugens panel: Kasper Tidemann, investor og stifter af bryggeriet Alefarm Niels Lunde, erhvervskommentator på Finans Jens Klarskov, seniorrådgiver i Rud Pedersen Vært: Rasmus Bendtsen, redaktør på Finans Podcastredaktør: Kasper SøegaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.

    Ledelse med Louise Orbesen: Hvem er det, som altid tager rette beslutning på rette tidspunkt? Og hvordan lærer man det?

    Play Episode Listen Later Sep 15, 2026 44:35


    God timing handler ikke kun om held. Den bygger på evnen til at aflæse situationen, være forberedt og handle, når det afgørende øjeblik opstår. I denne episode undersøger Louise Orbesen sammen med erhvervskommentator, forfatter og boganmelder Henrik Ørholst, hvad der gemmer sig bag det, der ofte kaldes rettidig omhu. For selv om timing nogle gange kan ligne rent held, er spørgsmålet, om den faktisk kan trænes. Hvad kendetegner de mennesker, der tilsyneladende træffer de rigtige valg om uddannelse, karriere, investeringer og relationer? Er de bedre til at forudse fremtiden – eller blot hurtigere til at erkende og rette op på deres fejl? Med udgangspunkt i sin bog om timing fortæller Henrik Ørholst, hvad virksomheder, ledere og investorer kan lære af blandt andre økonomer, antropologer, historikere, militærstrateger, politikere og standupkomikere. Gæst: Henrik Ørholst, forfatter, kommentator og anmelder Vært: Louise Orbesen Podcastredaktør: Kasper SøegaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.

    Det, Der Tæller: Usædvanligt vigtigt rentemøde i USA kan vende op og ned på markederne

    Play Episode Listen Later Sep 14, 2026 13:39


    USA's økonomi befinder sig i et ubehageligt krydspres. Forbrugerpriserne stiger fortsat kraftigt, mens økonomien er solid - og det bør som tommelfingerregel få den amerikanske centralbank, Federal Reserve (Fed), til at hæve renten. Men fra Det Hvide Hus lyder et klart ønske om, at centralbanken sætter renten ned, og USA's finansministerium har den seneste tid taget opsigtsvækkende midler i brug for at få bugt med stigningerne i de lange amerikanske obligationsrenter. Alt sammen betyder, at ugens rentemøde i Federal Reserve bliver usædvanligt vigtigt, og ifølge Otto Friedrichsen, viceinvesteringsdirektør i Formuepleje, kan det skabe enorm markedsvolatilitet, når Fed-chef Kevin Warsh indtager talerstolen med rentebeslutningen onsdag aften dansk tid. Gæst: Otto Friedrichsen, viceinvesteringsdirektør i Formuepleje Vært: Daniel Skinbjerg, journalist på Finans Redigering: Daniel Skinbjerg Lydklip: Bloomberg TelevisionSee omnystudio.com/listener for privacy information.

    Lyn-analyse: Novo skifter navn, logo og brand en uge før vigtig dato

    Play Episode Listen Later Sep 14, 2026 7:40


    Nyt navn, nyt logo, nyt brand og nye hensigtserklæringer. Det går ikke stille for sig i Novo, som med en ny strategi bl.a.har strøget Nordisk som en del af sit navn. Derudover har man ændret sine "10 bud", som selskabets hensigtserklæringer populært har været kaldet, og skåret dem ned til fire. »Det er den store ændring, som manglede at komme,« lyder det fra Finans-journalist Nick Sturm, som til daglig skriver om Novo. Hør, hvad han mener med det, og hvorfor ændringen i virkeligheden er meget større, end den måske umiddelbart lyder - ikke mindst ugen før selskabets vigtige kapitalmarkedsdag i næste uge. Gæst: Nick Sturm, journalist, Finans. Vært: Mads Ring. Foto/grafik: Novo/MNRSee omnystudio.com/listener for privacy information.

    Lyn-analyse: Big tech tror, at AI snart kan udslette mennesket, men fortsætter kapløbet

    Play Episode Listen Later Sep 12, 2026 13:17


    Den britiske AI-udvikler Jacob Coxon skabte storm, da han med et tweet natten til onsdag den 9. september tweetede om sin opsigelse fra tech-giganten Anthropic i protest mod selskabets fortsatte kompromisløse udvikling af kunstig intelligens. Samtidig forudså han, at menneskeheden kunne udslettes af AI inden for de næste 10 år - noget en Anthropic-chef efterfølgende gav ham ret i. Men hvorfor gør selskaberne ikke mere for at stoppe udviklingen, hvis de selv erkender risikoen? Og hvor er politikerne eller befolkningerne henne i kampen for at stoppe en så voldsom og riskabel udvikling? Bliv klogere på svarene i denne lidt forlængede Lyn-analyse fra Finans. Gæst: Jesper Kildebogaard, tech-journalist, Finans. Vært Mads Ring. Foto/illustratuion David Ruvic.See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Lunde & Linding: Her er Mærsk-bossens tre opsigtsvækkende erkendelser

    Play Episode Listen Later Sep 11, 2026 29:47


    I denne uge skete der noget usædvanligt i Mærsk-hovedkvarteret på Esplanaden i København. Her havde topchef Vincent Clerc indkaldt en lille, lukket kreds af journalister til et møde. Anledningen var en status på den store og historiske strategiplan, som Mærsk havde sat i søen ti år tidligere. Men mødet kom til at handle om mere end bare en status på strategien. For undervejs kom Vincent Clerc med en række opsigtsvækkende erkendelser om Mærsks udvikling. Og nogle af dem kunne næsten tolkes som en indrømmelse af, at selskabet havde begået fejl. Det er emnet i denne episode af Lunde & Linding, hvor vi også kigger nærmere på toppen af landets 1.000 største virksomheder, som Finans sætter fokus på i Finans 1000. Deltagere: Niels Lunde, erhvervskommentator på Finans Søren Linding, debatredaktør og erhvervskommentator på Finans Vært: Rasmus Bendtsen, redaktør på Finans Podcastredaktør: Kasper SøegaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.

    Lyn-analyse: Finans 1000 viser, at få store virksomheder sidder tungt på magten i Danmark

    Play Episode Listen Later Sep 10, 2026 8:23


    Få men meget store selskaber dominerer fuldstændigt Virksomhedsdanmark. Det viser den årlige opgørelse Finans 1000, som lister de 1000 største virksomheder efter omsætning. Faktisk står virksomhederne i alene de 10 største selskaber på listen for en tredjedel af omsætningen blandt samtlige 1000 virksomheder. Hør i denne Lyn-analyse, hvilke virksomheder, der topper listen og hvorfor mange af de samme virksomheder igen og igen formår at vokse sig større trods krig og uro. Finans 1000 er i øvrigt et årligt tilbagevendende tema på Finans, der kører over de næste uger. Gæst: Sille Wulff, virksomhedsredaktør, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Finn Frandsen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Lyn-analyse: Andel sælger stor aktiepost - "Det er lidt som at tisse i bukserne"

    Play Episode Listen Later Sep 9, 2026 12:09


    Da Andel sidste år købte stort op i den kriseramte vindgigant Ørsted, var det med ordene, at det var en langsigtet strategisk investering. Men bare et år efter sælger man så en ordentlig luns af sin aktieandel i netop Andel. Få en forklaring på, hvorfor selskabet pludselig ændrer strategi og hvad det fortæller om Andels situation og evne til at tjene penge. Det er Finans Lyn-analyse, der i denne udgave er lidt længere end normalt. Gæst: Søren Linding, Erhvervskommentator, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Jonas Pryner Andersen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Lyn-analyse: Danskernes pensionsselskab sælger kontroversiel kapitalfond

    Play Episode Listen Later Sep 9, 2026 6:52


    Kritikken er haglet ned over danskernes pensionsselskab ATP. Pensionsgiganten giver for lidt i afkast, modellen er forældet, og sidst men ikke mindst har medarbejdere i selskabets kapitalfond PEP fået gigantiske millionbonusser. Måske har kritikken givet genlyd på ATP's direktionsgang, for nu vil ATP af med kapitalfonden. Og salgsopstillingen lover samtidig, at man får noget særdeles kontroversielt med i købet. Gæst: Mathias Blædel, undersøgende journalist, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Thomas Borberg.See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Chefgangen: AI har ikke taget vores jobs. Tværtimod

    Play Episode Listen Later Sep 9, 2026 45:36


    Tre spørgsmål er på dagsordenen, når vært Louise Orbesen går på chefgang med psykolog Louise Dinesen og ledelsesrådgiver Christian Ørsted: Syv ud af de ni mest AI-udsatte arbejdsfunktioner har højere beskæftigelse end før ChatGPT. Hvad sker der? Gossip og sladder: Hvornår er det social lim, og hvornår bliver det organisatorisk støj? Vild påstand i medierne – som i vildt forkert: Kvinder i generation X kæmpede ikke ligestillingskampen, men prøvede bare at navigere i landskabet. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at beskæftigelsen er steget i syv af de ni jobfunktioner, der regnes blandt de mest AI-udsatte. Inden for juridisk arbejde er den steget 14 procent siden lanceringen af ChatGPT. Er frygten for AI overdrevet? Eller har virksomhederne endnu ikke gennemført de forandringer, der skal omsætte teknologien til færre medarbejdere? Panelet diskuterer også Ane Cortzens påstand om, at kvinderne i generation X aldrig for alvor forsøgte at forandre landskabet. Men var det ikke netop en ligestillingskamp, når kvinder tilkæmpede sig positioner i politik, erhvervsliv og kulturliv – ofte som de første og eneste i magtens rum? Endelig spørger Louise Dinesen, hvor meget ledere skal blande sig i organisationens uformelle samtaler. Sladder kan skabe fællesskab og mening, men den kan også æde opmærksomhed, svække tilliden og udvikle sig til et reelt ledelsesproblem. Chefgangen undersøger de fortællinger, der former arbejdspladsen – også når ledelsen ikke selv har valgt dem og måske endnu ikke helt har forstået, hvor stor betydning de faktisk får internt. Panelet består af: Louise Dinesen, psykolog, forfatter og foredragsholder Christian Ørsted, ledelsesrådgiver, forfatter og foredragsholder Vært: Louise Orbesen, ledelsesrådgiver Podcastredaktør: Kasper SøegaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.

    Lyn-analyse: ECB hæver med sikkerhed renten på torsdag

    Play Episode Listen Later Sep 8, 2026 6:12


    På torsdag hæver Den Europæiske Centralbank renten fra 2,25 til 2,50 pct. mener analytikerne og markedet har allerede reageret. Men hvorfor er analytikerne skråsikre? Og hvad vil det betyde, hvis renten justeres op? Gæst: Heidi Birgitte Nielsen, økonomiredaktør på Finans Vært: Kasper Søegaard, podcastredaktør See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Bundlinjen: Lars Larsen-familien sidder tilbage med sorteper efter millionhandel

    Play Episode Listen Later Sep 8, 2026 30:22


    Har Jyske Bank lavet årets bedste handel? Og har Lars Larsen Group lavet årets dårligste? I denne episode af Bundlinjen dykker vi ned i Jyske Banks opsigtsvækkende køb af Formuepleje, der har sendt 14.000 velhavende danskere lige i favnen på banken, mens Lars Larsen Group har tabt et stort beløb på handlen. Vi kommer også forbi finanssektorens toplobbyister, der kæmper med næb og klør for at undgå den omstridte særskat på bankerne. Men spørgsmålet er, om slaget allerede er tabt på forhånd? Ugens panel: Heidi Birgitte Nielsen, økonomisk redaktør Søren Linding, erhvervskommentator og debatredaktør Claus Iversen, finansredaktør Vært: Rasmus Bendtsen, redaktør på Finans Podcastredaktør: Kasper SøegaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.

    Lyn-analyse: Kæmpeballon til 600 mio. kroner kan udfordre techgiganter

    Play Episode Listen Later Sep 7, 2026 9:08


    Først var han med til at redde millioner af børneliv i kampen mod malaria. Derefter gav hans opfindelse Lifestraw millioner adgang til rent vand. Nu er den danske opfinder og iværksætter Mikkel Vestergaard klar til et stort, kommercielt gennembrud på hans seneste projekt: En luftballon som skal udføre særlige opgaver i 18 til 22 km højde. Gæst: Jesper Kildebogaard, techmedarbejder, Finans Vært: Kasper Søegaard, podcastredaktør See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Det, Der Tæller: Derfor sætter ECB renten op på torsdag

    Play Episode Listen Later Sep 7, 2026 12:05


    Kerneinflationen falder, men alligevel regner alle med, at Den Europæiske Centralbank sætter renten op på det næste rentemøde torsdag den 10. september. Men hvorfor skal der trædes på vækstbremsen, når de høje oliepriser ikke for alvor er slået igennem på andre varer og tjenester? Det diskuterer vi i denne uges udgave af Det, Der Tæller.Gæst: Mikael Milhøj, partner og chefstrateg i Sterna Capital Vært: Heidi Birgitte Nielsen, økonomiredaktør på Finans Redigering: Kasper Søgaard, podcastredaktør på FinansSee omnystudio.com/listener for privacy information.

    Lyn-analyse: Cheminova gjorde alt rigtigt - nu lukker fabrikken i Danmark

    Play Episode Listen Later Sep 4, 2026 7:25


    Kemiproducenten Cheminova blev for alvor kendt for en række forureningsskandaler i hjembyen Harboøre Tange. Men bag skandalerne gemmer der sig også historien om en kæmpe virksomhedssucces. Et selskab som gjorde alt lige efter drejebogen og voksede sig til en stor global spiller. Nu lukker Cheminovas ejer FMC for al produktion i Danmark, og 400 medarbejdere står dermed til at miste jobbet i hjembyen Harboøre. Men hvad gik galt, og hvordan kan et succesrigt lokalforankret selskab ende med at lukke ned? Jo, én ting er værd at bide mærke i for eftertiden, når man spørger Finans´ erhvervskommentator Niels Lunde. Hør hvad det er i denne Lyn-analyse fra Finans. Gæst: Niels Lunde, erhvervskommentator, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Astrid Dalum.See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Lunde & Linding: Har landbrugets topbosser sovet gevaldigt i timen?

    Play Episode Listen Later Sep 4, 2026 25:23


    En ny kvælstoflov har skabt historiske billeder af traktor-demonstrationer og rasende bønder foran Christiansborg. Men landbruget er ikke bare vrede landmænd og sure svinebønder. Landbruget er også hjemmebane for nogle af de største virksomheder i dansk erhvervsliv. Har store virksomheder som Arla, Danish Crown og landbrugets øvrige milliardkoncerner sovet i timen? Og hvad betyder det for dem, hvis dansk landbrug står over for massive forandringer? Deltagere: Niels Lunde, erhvervskommentator på Finans Søren Linding, debatredaktør og erhvervskommentator på Finans Vært: Rasmus Bendtsen, redaktør på Finans Podcastredaktør: Kasper SøegaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.

    Lyn-analyse: Vinteren kan blive rigtig dyr for danske virksomheder

    Play Episode Listen Later Sep 3, 2026 5:53


    Netop som det er kommet frem at renterne stiger, så er en anden og endnu dyrere trussel dukket op i den nærehorisont for danske virksomheder. Gaspriserne er steget voldsomt på seneste, og nye beregninger viser, at en den kommende vinter kan blive overordentlig kostbar - og det gælder også de virksomheder, der kun bruger strøm. Få overblikket på få minutter i denne Lyn-analyse og hør, hvorfor priserne er så høje og hvor meget vinteren risikere at komme til at koste. Gæst: Magnus Lykke. Vært Mads Ring. Foto: Mie Brinkmann.See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Lyn-analyse: Renten stiger og det kommer til at gøre ondt

    Play Episode Listen Later Sep 3, 2026 6:44


    Det har ulmet længe, men nu går den ikke længere. Ifølge en ny prognose fra storbanken Nordea vil både EU og USA sætte renten op de kommende måneder. Spørgsmålet er med hvor meget og hvor hårdt det kommer til at ramme ladets virksomheder og boligejere. Få svarene på få minutter i denne Lyn-analyse fra Finans, hvor økonomi-redaktør Heidi Birgitte Nielsen er gæst. Gæst: Heidi Birgitte Nielsen, økonomiredaktør, Finans Vært: Mads Ring. Foto: Arkiv/genre.See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Lyn-analyse: Storbank køber 14.000 velhavende kunder og 40 mia. kr.

    Play Episode Listen Later Sep 2, 2026 5:58


    Onsdag morgen brød en stor handel lydmuren, da Jyske Bank kunne fortælle, at man har i sinde at købe landets største selvstændige kapitalforvalter Formuepleje. Dermed får 14.000 velhavende kunder pludselig et nyt ejerforhold - og milliarder forvaltede penge skifter ejer. Hør, hvorfor Jyske Bank synes, Formuepleje er interessant, og hvor stor prisen forventes at blive. Det er alt sammen i denne Lyn-analyse fra Finans. Gæst: Heidi Birgitte Nielsen, økonomiredaktør, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Arkiv/genre.See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Tænketanken med Joachim Sperling: Farvel til Mad Men?

    Play Episode Listen Later Sep 2, 2026 39:51


    Den danske bureaubranche er blevet vendt på hovedet de seneste 25 år. Klassiske reklamebureauer som Grey, Bates, DDB, Young & Rubicam og BBDO er blevet afløst af digitale bureauer, mediebureauer og specialister. Digitaliseringen har fundamentalt ændret virksomhedernes arbejde med marketing og branding. Hvor man tidligere kunne nå millioner af danskere gennem få store medier, er forbrugernes opmærksomhed i dag spredt over tech-giganter, streaming, podcasts og en lang række andre platforme. Men har udviklingen også en pris? Det diskuterer Joachim Sperling med Jesper Kunde, der grundlagde Kunde & Co i 1988 og i næsten fire årtier har arbejdet med strategi, marketing og branding. Gæst: Jesper Kunde, adm. direktør i Kunde & Co. Vært: Joachim Sperling Podcastredaktør Kasper SøegaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.

    Lyn-analyse: Pengene vælter ind i virksomhederne - men vil det fortsætte?

    Play Episode Listen Later Sep 2, 2026 7:09


    Der var ikke bare tale om en fest - men en historisk fest, da virksomhederne satte to streger under deres halvårsregnskaber de seneste uger. Og det var ikke kun i USA, men også i Europa, der var fest. Faktisk kunne amerikanerne fejre en optur, der på nogle fronter aldrig er set magen, så længe man har målt. Spørgsmålet er, hvorfor det går så godt og om opturen er langtidsholdbar. Få svaret på få minutter i denne Lyn-analyse fra Finans. Gæst: Daniel Skinbjerg, investorjournalist, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Arkiv/genre.See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Lyn-analyse: Forskere undrer sig: Hvorfor skal realkreditten skille sig ud?

    Play Episode Listen Later Sep 1, 2026 7:12


    Skal det koste det samme at låne til et hus i Vanløse som på Langeland ved kysten med risiko for oversvømmelse? Sådan er det i dag, og det undrer to forskere, fordi de fleste andre produkter i finanssektoren er individuelle. Udmeldingen kommer oven på flere måneders diskussion af udbredelsen af prioritetslån, som ifølge Nykredits topchef, Michael Rasmussen, risikerer at ødelægge enhedsprismodellen i realkreditsystemet. Hør Finans Lyn-analyse om problemstillingen. Gæst: Claus Iversen, Finansredaktør, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Thomas Lekfeldt.See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Ledelse med Louise Orbesen: AI-løftet som ikke bliver indfriet?

    Play Episode Listen Later Sep 1, 2026 46:36


    Giver AI et løfte, som teknologien ikke kan leve op til? En maskine, der er designet til at få mennesker til at tro, at den kan noget, som den slet ikke er i stand til? Det er omdrejningspunktet i dagens samtale med filosof Pia Lauritzen, der anbefaler en mere kritisk stillingtagen til teknologien. Gæst: Pia Lauritzen, filosof og forfatter Vært: Louise Orbensen Podcastredaktør: Kasper SøegaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.

    Claim Bundlinjen - med Magnus Barsøe

    In order to claim this podcast we'll send an email to with a verification link. Simply click the link and you will be able to edit tags, request a refresh, and other features to take control of your podcast page!

    Claim Cancel