Ambassadørerne

I denne udgave af ”Ambassadørerne” skal vi tale med ambassadør Jarl Frijs-Madsen i Haag. Det skal vi, fordi der den 20.-21. juni er et erhvervsfremstød til Nederlandene med Kronprinsparret i spidsen for en erhvervsdelegation på godt 30 virksomheder. Nederlandene, som vi normalt kalder Holland, kender vi nok mest for snurrende møller, cyklisme, renskurede køer og kanalidyl, men ikke for deres overraskende afhængighed af sort energi. Statslederne fra Nederlandene, Tyskland, Belgien og Danmark skrev den 18. maj under på den såkaldte Esbjerg-erklæring, der skruer markant op for de fælles EU-ambitioner om at udbygge den grønne energi på havet. Grøn energi som vind-energi, Power-to-X, fjernvarme og energieffektivitet er derfor i fokus under erhvervsfremstødet. Digital sundhed (som f.eks. medicinsk teknologi og internetbaserede løsninger) udgør den anden store del af erhvervsfremstødet. Mange af verdens største Med Tech firmaer findes på det nederlandske marked, og de mest spændende områder for dansk Health Tech og Med Tech er e-sundhed inklusiv fjernovervågning, hjælperedskaber og online-løsninger. Fremstødet kommer til at foregå i byerne Haag, Leiden, Delft og Rotterdam.

Danmarks nye Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi er emnet i denne særlige udgave af Udenrigsministeriets podcastserie ”Ambassadørerne”. Ambassadør og konstitueret departementschef Jesper Møller Sørensen giver dig her i podcasten en bred indflyvning til strategien. Vi skal høre, hvorfor det er vigtigt at have en strategi og om, hvad der konkret kommer til at ske på de 5 fokusområder: værdidiplomati, tryghedsdiplomati, klimadiplomati migrationsdiplomati, og økonomisk diplomati. Endelig kommer vi ind på, hvad der skal til rent ressourcemæssigt for, at Danmark kan løfte opgaverne i strategien i en stadig mere uforudsigelig verden. 

I denne udgave af ”Ambassadørerne” skal vi tale med ambassadør Lone Dencker Wisborg i Washington, her et år efter Joe Bidens indsættelse som USA's 46. præsident. Samling og forsoning var hovedbudskaber i Joe Bidens indsættelsestale som præsident den 20. januar 2021 – kun små 14 dage efter angrebet på Kongressen. Det har vist sig at være op ad bakke – både i forhold til Republikanerne og også internt i Det Demokratiske Parti. Det startede ellers positivt. Joe Biden fik stor folkelig opbakning til sin massive coronahjælpepakke samt en succesfuld vaccineudrulning. Optimismen i USA blev i løbet af nogle måneder afløst af bl.a. delta og omikron, et kaotisk exit fra Afghanistan og store interne uenigheder i Det Demokratiske Parti. Og så skal vi selvfølgelig også høre nyt om Trump og Det Republikanske Parti her i podcasten.

I årets første podcast skal vi høre nyt fra Sydafrika; til en forandring hverken om sydafrikanske corona-varianter eller Omikron, men derimod om alt mulig andet. Vi taler med Danmarks ambassadør i Sydafrika, Tobias Elling Rehfeld. Vi starter med at tale om den tidligere ærkebiskop og menneskerettighedsforkæmper Desmond Tutu, som døde anden juledag i 2021. Han fik Nobels Fredspris i 1984 og var i en menneskealder Sydafrikas samvittighed. Tutu kritiserede både apartheid-systemet og det nuværende ANC-styre. Hvad betyder det for sydafrikanerne at miste Tutu? Og specielt nu, da Sydafrika heller ikke længere har sit andet moralske fyrtårn, Nelson Mandela, som døde i 2013. Vi skal også høre om Sydafrikas såkaldte state capture – en slags økonomisk statskup, der fandt sted under den forrige præsident Jacob Zuma. Den første officielle efterforskningsrapport om den ekstremt omfattende korruption er netop blevet offentliggjort. Endelig skal Præsident Cyril Ramaphosa holde sin årlige tale til nationen i starten af februar, og vi får nogle bud på talens forventede hovedpunkter på de politiske og økonomiske områder her i podcasten. Normalt holder den sydafrikanske præsident sin tale i parlamentet men næppe i år, da bygningen er svært brandskadet efter en påsat brand i årets første uge. Det skal vi også høre mere om.

I løbet af december kan du høre i alt tre podcasts i Udenrigsministeriets podcast-serie ”Ambassadørerne” fra nogle af tidens fokusområder, nemlig Ukraine, Storbritannien og Etiopien. Vi koncentrerer os om de vigtigste begivenheder i 2021 i de tre lande, som bl.a. har inkluderet borgerkrig, krig, trusler om handelskrig, Covid-19, hungersnød og varemangel. Og så beder vi ambassadørerne komme med deres bud på, hvad der kommer til at ske i 2022. Vi springer flere tusind år af etiopisk historie over i denne tredje podcast og koncentrerer os om Etiopiens udvikling de sidste små hundrede år. Etiopien var besat af Italien fra 1936 til 1941 og var så et kejserdømme frem til 1974. Kejserdømmet blev derefter erstattet af et kommunistisk diktatur, som varede frem til 1991. Under det kommunistiske styre døde der i 1984-1985 ca. 600.000 etiopiere i en af de mest omtalte hungernødskatastrofer i verden. Samme år som det kommunistiske styre faldt, rev Eritrea sig løs fra Etiopien efter 30 års guerillakrig, og i de følgende år udkæmpede Etiopien og Eritrea flere regulære grænsekrige senest i 2008. I 2018 blev den nuværende premierminister Abiy Ahmed valgt, og han fik Nobels Fredpris i 2019 bl.a. for at indgå fred med Eritrea. I november 2020 udbrød der kampe mellem den etiopiske hær og provinsen Tigrays regionale sikkerhedsstyrker, og her godt et år efter er der stadig krig. Det og meget andet skal vi tale om med Kira Smith Sindbjerg, som er Danmarks ambassadør i Etiopien. Vær opmærksom på at udviklingen i Etiopien går stærkt, og at der kan være sket ændringer, siden denne podcast blev optaget den 15. december. 

I løbet af december kan du høre i alt tre podcasts i Udenrigsministeriets podcast-serie ”Ambassadørerne” fra nogle af tidens fokusområder, nemlig Ukraine, Storbritannien og Etiopien. Vi koncentrerer os om de vigtigste begivenheder i 2021 i de tre lande, herunder borgerkrig, krig, trusler om handelskrig, Covid-19, hungersnød og varemangel. Og så beder vi ambassadørerne komme med deres bud på, hvad der kommer til at ske i 2022. Den 23. juni 2016 stemte den britiske befolkning om Storbritanniens medlemskab af EU. Resultatet var det meget omtalte Brexit; et flertal på ca. 52 pct. stemte nemlig for at forlade EU. Men det betød ikke, at Storbritannien forlod EU dagen efter. Først i marts 2017 meddelte Storbritannien officielt, at landet ønskede at forlade EU ved at bruge artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union. Den artikel giver som udgangspunkt to år til at gennemføre en udtrædelse af EU, men den britiske regering bad om udsættelse tre gange i 2019, og først den 1. januar 2021 ophørte overgangsordningen for tilknytning til EU, og handels- og samarbejdsaftalen trådte i kraft. Det er næsten et år siden, og her skal vi høre den danske ambassadør i Storbritannien, Lars Thuesen, berette om det første år med Brexit – og det andet år med Corona.

I løbet af december kan du høre i alt tre podcasts i Udenrigsministeriets podcast-serie ”Ambassadørerne”. Vi taler med ambassadører i nogle af tidens fokusområder, nemlig Ukraine, og Etiopien og Storbritannien. Vi koncentrerer os om de vigtigste begivenheder i 2021 i de tre lande heriblandt borgerkrig, krig, trusler om handelskrig, Covid-19, hungersnød og varemangel. Og så beder vi ambassadørerne komme med deres bud på, hvad der kommer til at ske i 2022. Vi starter i Ukraine hos den danske ambassadør Ole Egberg Mikkelsen. I 1954 fik Sovjetrepublikken Ukraine tildelt Krim-halvøen fra Sovjetrepublikken Rusland. Halvøen fortsatte som del af det selvstændige Ukraine efter Sovjetunionens opløsning i 1991. I vinteren 2013 udbrød der uroligheder i Ukraine, og i 2014 blev den russisk-venlige præsident Janukovitj afsat efter den såkaldte Majdan-revolution i Ukraine og erstattet med en midlertidig pro-europæisk præsident. I marts samme år reagerede Rusland på revolutionen ved at annektere Krim-halvøen. Samtidig tog russisk-støttede oprørere magten i to områder i Øst-Ukraine, Luhansk og Donetsk og udråbte såkaldte folkerepublikker, som ikke er anerkendte internationalt. Siden da har de to lande ligget i åben krig og konflikt. For nyligt kom det frem, at Rusland nu har den største koncentration af soldater ved grænsen til Ukraine siden starten af konflikten i 2014. Krigen og konflikterne som sådan er bredt dækket i danske medier, så her fokuserer vi på, hvordan ukrainerne takler at leve med den. Holder alle vejret eller fortsætter politik- og samfundsudviklingen, der blev sat i gang i 2014? 

COP26 in Glasgow is here and the Danish MFA would like to welcome both Danish and international listeners to the second of two podcasts focusing on some of the Danish preparations taking place on the so-called Climate Front Posts in South Africa, Mexico and South Korea.In this episode, we continue the journey and talk to Ambassador Tobias Elling Rehfeld in South Africa, Ambassador Lars Steen Nielsen in Mexico and Ambassador Einar Jensen in South Korea. We will focus on how they work with Climate Initiatives and the Climate Agenda. And also on what they do to support the Danish goals for COP26.

COP26 in Glasgow is right around the corner and the Danish MFA would like to welcome both Danish and international listeners to the first episode of two podcasts focusing on the Danish goals for COP26 and on some of the Danish preparations taking place on the so-called Climate Front Posts in South Africa, Mexico and South Korea. In this episode, we begin the journey in Copenhagen by speaking to the Danish Climate Ambassador Tomas Anker Christensen about the Danish goals for COP26.

Hvorfor skal du bruge tid på et stop i Oslo? Det og meget mere kan du høre den danske ambassadør i Norge, Jarl Frijs-Madsen, fortælle her i podcasten. Her i sommer har vi været på rundtur hos vores nordiske naboer og hørt de danske ambassadører om både vaccineudrulning, politik og økonomi samt hvad der optager befolkningen her og nu. Og sidste stop på turen er Norge.

Hvordan ser et turistvenligt vulkanudbrud ud? Det og meget mere kan du høre den danske ambassadør i Island, Eva Egesborg, fortælle her i podcasten. Her i sommer tager vi på rundtur hos vores nordiske naboer og hører de danske ambassadører om både vaccineudrulning, politik og økonomi samt hvad der optager befolkningen her og nu. Og denne gang er vi kommet til Island.

Hvad sker der på Sveriges politiske scene? Det og meget mere kan du høre den danske ambassadør i Sverige, Vibeke Rovsing Lauritzen, fortælle her i podcasten. Her i sommer tager vi på rundtur hos vores nordiske naboer og hører de danske ambassadører om både vaccineudrulning, politik og økonomi samt hvad der optager befolkningen her og nu. Og vi fortsætter til Sverige i denne podcast.

Kan man igen komme i offentlige saunaer i Finland? Det og meget mere kan du høre den danske ambassadør i Finland, Charlotte Laursen, fortælle her i podcasten. Her i sommer tager vi på rundtur hos vores nordiske naboer og hører de danske ambassadører om både vaccineudrulning, politi og økonomi samt hvad der optager befolkningen her og nu. Og vi starter i Finland.   

Hvorfor har et land som Kenya med godt 52 mio. indbyggere så hårdt brug for 358.700 AstraZeneca vaccinedoser fra Danmark? Det kan du høre her i podcasten, hvor den danske ambassadør i Kenya, Ole Thonke, bl.a. fortæller, at de danske doser betyder, at ca. 1/3 af alle vaccinerede kenyanere nu kan få deres 2. og sidste stik. Covid-19 er dog langt fra det største sundhedsproblem i Kenya, hvor sygdomme som lungebetændelse, malaria og kræft koster langt flere mennesker livet hvert år. Men Covid-19-epidemien har betydet forringede levevilkår for specielt kenyanske kvinder. Kønsbaseret vold og børne-graviditeter er steget kraftigt samtidigt med, at mange kvinder tjener endnu mindre, end de plejer: De arbejder nemlig i den såkaldte uformelle sektor, der har været specielt hårdt ramt både pga. frygt for smitte og udgangsforbuddene. I podcasten skal vi både høre om de danske vacciner, og om hvordan de hidtidige danske hjælpepakker er blevet brugt i Kenya. Men vi taler også om den økonomiske situation i Kenya og endelig om, hvordan den kenyanske befolkning har klaret sig gennem epidemien, og hvad kenyanerne tænker om fremtiden.

200.000 døde i alt og 400.000 smittede på en enkelt dag – Indien står midt i en af verdens værste Corona-kriser. Sygehusvæsenet er flere steder brudt sammen, og der er desperat mangel på sengepladser, ilt og respiratorer. Kun ca. 10 pct. af landets befolkning er vaccineret, og smitten spreder sig nu fra de store byer ud i landdistrikterne, hvor sundhedsvæsenet mange steder i forvejen er meget svagt. Indien modtager i disse dage akut nødhjælp fra en række lande, heriblandt Danmark, der bidrager med 53 respiratorer samt godt 7 mio. kr. til Røde Kors’ arbejde i Indien. I denne podcast taler vi med den danske ambassadør i Indien, Freddy Svane, der giver et øjebliksbillede fra hovedstaden, New Delhi.   

1 år efter Coronaens indtog i Europa taler vi med danske ambassadører om året, der gik i Coronaens tegn. Men i denne bonusepisode vender vi til en forandring blikket indad og taler med direktør for organisation og borgerservice i Udenrigsministeriet, Erik Brøgger Rasmussen, om det forgangne år i Udenrigsministeriet. Som øverste chef for Borgerservice var han med til at male verden orange i marts 2020, og fraråde alle ikke-nødvendige rejser til hele verden. I januar 2021 skiftede verden igen farve – denne gang til rød. Det betyder, at alle rejser frarådes. Erik Brøgger Rasmussen stod også i spidsen for den største krisehåndtering i Udenrigsministeriets historie, da alle danske turister i marts 2020 fik besked på at vende hjem til Danmark. Og måske bliver det også ham, der i en forhåbentlig ikke alt for fjern fremtid kommer til at farve verden grøn og tilgængelig igen. Kan du kende stemmen, skyldes det måske, at Erik Brøgger Rasmussen under Corona-krisen har været Udenrigsministeriets faste deltager i regeringens corona-pressemøder det forgangne år.

1 år efter Coronaens indtog i Europa taler vi med danske ambassadører om året der gik i Coronaens tegn. Hvad er status fra deres europæiske udkigsposter? Vi får svar på, om der åbnes eller lukkes ned og hvordan befolkningen – og ambassadøren – har oplevet det sidste år med Corona-pandemien. Vi kommer også rundt om økonomien og den politiske situation i landet og får et bud på, hvordan resten af 2021 kommer til at forløbe. Østrigs første corona-patient blev fundet i skisportsbyen Ischgl i Tyrol allerede den 8. februar 2020. Det blev hurtigt et hotspot for corona-smitte, og mange smittede danske skiturister vendte hjem fra Ischgl i februar og marts 2020. Her godt et år efter fundet af den første patient i Østrig er næsten 9.000 døde af Covid-19. Landet er officielt i lock-down, og der er udgangsrestriktioner mellem 20 om aftenen og kl. 6 om morgenen. Vi taler med den danske ambassadør i Østrig, René Dinesen, som er med på telefon fra Wien.

1 år efter Coronaens indtog i Europa taler vi med danske ambassadører om året der gik i Coronaens tegn. Hvad er status fra deres europæiske udkigsposter? Vi får svar på, om der åbnes eller lukkes ned og hvordan befolkningen – og ambassadøren – har oplevet det sidste år med Corona-pandemien. Vi kommer også rundt om økonomien og den politiske situation i landet og får et bud på, hvordan resten af 2021 kommer til at forløbe. I Sverige, som vi tager til denne gang, er flere end 13.000 svenskere døde med Covid-19 i løbet af det seneste år. Nu er Sverige truet af en tredje bølge – smittetallene er stigende, den britiske variant er udbredt, og man er ved at afvikle årets vinterferie på skisportsstederne. Desuden er påskeferien lige om hjørnet. Den gode nyhed fra Sverige er, at man i disse dage runder den første million vaccinerede – primært de sårbare ældre befolkningsgrupper. Vi taler med den danske ambassadør i Sverige, Vibeke Rovsing Lauritzen, som er med på telefon fra Stockholm.

1 år efter Coronaens indtog i Europa taler vi med danske ambassadører om året der gik i Coronaens tegn. Hvad er status fra deres europæiske udkigsposter? Vi får svar på, om der åbnes eller lukkes ned og hvordan befolkningen – og ambassadøren – har oplevet det sidste år med Corona-pandemien. Vi kommer også rundt om økonomien og den politiske situation i landet og får et bud på, hvordan resten af 2021 kommer til at forløbe. Vi begynder i Italien, hvor Europas første tilfælde af sygdommen blev registreret allerede den 20. februar 2020. Siden da har omkring tre millioner italienere været smittet, og omkring 100.000 er døde af eller med COVID-19 indtil nu. Vi taler med den danske ambassadør i Italien, Carsten Damsgaard, som er med på telefon fra hovedstaden Rom.

I denne nyeste podcastserie tager vi temperaturen på Corona-pandemien sammen med en række danske ambassadører rundt om i verden. Vi taler om mutationer, restriktioner og vaccinationer og om, hvad COVID-19 har betydet for de forskellige landes befolkninger. Endelig kommer vi også omkring, at pandemien har haft stor – men forskellig – politisk og økonomisk betydning i de enkelte lande. Denne gang er vi nået til Sydamerika. Brasilien er et af verdens allerhårdest ramte lande – og mere end hver tiende COVID-19 dødsoffer på verdensplan er brasilianer. Hele 240.000 døde brasilianere er et skræmmende højt antal, selv i et land med 210 mio. indbyggere. Oveni er Brasilien ramt af en særlig variant af corona-virusset, der i starten af februar efter alt at dømme var skyld i den eksplosive udvikling i COVID-19 dødsfald i byen Manaus, som er hovedbyen i delstaten Amazonas. Brasilien består af 27 delstater, der alle har forskellige restriktioner. Vi ser også på brasilianernes reaktioner på pandemien og de høje dødstal og hører om de politiske og økonomiske konsekvenser af corona i Brasilien. Vi taler med den danske ambassadør i Brasilien, Nicolai Prytz, som er med på telefon fra hovedstaden Brasilia.

I denne podcastserie tager vi temperaturen på Corona-pandemien sammen med en række danske ambassadører rundt om i verden. Vi taler om mutationer, restriktioner og vaccinationer og om, hvad COVID-19 har betydet for de forskellige landes befolkninger. Endelig kommer vi også omkring, at pandemien har haft stor – men forskellig – politisk og økonomisk betydning i de enkelte lande. Vi fortsætter til Sydkorea, hvor man nu er ved at være færdig med tredje bølge af Covid-pandemien, der toppede omkring jul med 1000 smittede pr. dag ud af en befolkning på ca. 50 millioner mennesker. Regeringen har indført en række restriktioner herunder et forbud mod forsamlinger på mere end fire personer. Vi ser på sydkoreanernes reaktioner på pandemien og restriktionerne og hører om de politiske og økonomiske konsekvenser af corona i Sydkorea. Og vi ser også på, hvor langt man er nået med vaccinationsprogrammet. Vi taler med den danske ambassadør i Sydkorea, Einar Jensen, som er med på telefon fra hovedstaden Seoul.

I denne nye podcastserie tager vi temperaturen på Corona-pandemien sammen med en række danske ambassadører rundt om i verden. Vi taler om mutationer, restriktioner og vaccinationer og om, hvad COVID-19 har betydet for de forskellige landes befolkninger. Endelig kommer vi også omkring, at pandemien har haft stor – men forskellig – politisk og økonomisk betydning i de enkelte lande. Denne gang er vi i Sydafrika, som er slutningen af den anden smittebølge. Der er en særlig variant af corona-viruset den såkaldte B1351, som først blev identificeret i Sydafrika. Denne variant skulle ikke være mere farlig, men derimod langt mere smitsom. De officielle tal har registreret ca. 45.000 døde, mens man uofficielt sætter tallet til over 100.000. Vi skal også tale om, at den akutte coronakrise måske ikke engang er den største krise. For i skjul vokser en katastrofal økonomisk krise med stadig større ødelæggende styrke. I 2020 skrumpede den sydafrikanske økonomi med 8-9%, og flere end 2 millioner sydafrikanere mistede deres job i et land, der i forvejen kæmper med en arbejdsløshed på omkring 30%. Vi taler med Tobias Elling Rehfeld, den danske ambassadør i Sydafrika, som er med på telefon fra hovedstaden Pretoria.

I denne podcastserie tager vi temperaturen på Corona-pandemien sammen med en række danske ambassadører rundt om i verden. Vi taler om mutationer, restriktioner og vaccinationer og om, hvad COVID-19 har betydet for de forskellige landes befolkninger. Endelig kommer vi også omkring, at pandemien har haft stor – men forskellig – politisk og økonomisk betydning i de enkelte lande. Vi fortsætter til Tyskland, hvor Angela Merkels regering den 19. januar forlængede nedlukningen af landet indtil videre til 14. februar. Vi taler om nedlukningen og samarbejdet mellem forbundsregeringen og delstaterne. I Tyskland er der også opdaget nye mutationer af Corona-virusset, og vi skal høre, hvordan de tyske myndigheder reagerer. Vi taler med Susanne Hyldelund, den danske ambassadør i Tyskland, som er med på telefon fra Berlin.

I denne nye podcastserie tager vi temperaturen på Corona-pandemien sammen med en række danske ambassadører rundt om i verden. Vi taler om mutationer, restriktioner og vaccinationer og om, hvad COVID-19 har betydet for de forskellige landes befolkninger. Endelig kommer vi også omkring, at pandemien har haft stor – men forskellig – politisk og økonomisk betydning i de enkelte lande. Vi begynder i Storbritannien, der startede 2021 med en omfattende nedlukning af landet, som foreløbig ventes at vare til slut-februar. Storbritannien står over for tre kæmpe udfordringer: Corona-pandemien, den særlige variant af Corona-virusset, B117 og Brexit. Men hvad siger den britiske befolkning, og hvad betyder Coronaen i parløb med Brexit for Storbritannien politisk og økonomisk? Vi taler med Lars Thuesen, den danske ambassadør i Storbritannien, som er med på telefon fra London.

Smittetallene i Europa er igen steget kraftigt, og mange lande har indført nye COVID-19 restriktioner. I denne serie om Coronaens genopblussen taler vi med danske ambassadører rundt om i Europa og får et førstehåndsindtryk af situationen i udvalgte lande. Vi skal høre, hvor hårdt den seneste corona-bølge har ramt landet, om de forskellige restriktioner og tiltag, som f.eks. brug af mundbind, forsamlingsforbud og udgangsforbud i aften- og/eller nattetimerne. Og vi kommer også ind på Coronaens økonomiske og politiske betydning i de enkelte lande. I Ungarn blev der indført nødretstilstand den 4. november, og det betyder bl.a., at der er udgangsforbud mellem kl. 20 om aftenen og kl. 5 om morgenen, og at der er forsamlingsforbud i det offentlige rum. Vi skal bl.a. høre, hvordan det påvirker fejringen af jul og nytår i Ungarn og taler her med den danske ambassadør i Ungarn, Erik Vilstrup Lorenzen, som er med på telefon fra hovedstaden Budapest.

Smittetallene i Europa er igen steget kraftigt, og mange lande har indført nye COVID-19 restriktioner. I denne serie om Coronaens genopblussen taler vi med danske ambassadører rundt om i Europa og får et førstehåndsindtryk af situationen i udvalgte lande. Vi skal høre, hvor hårdt den seneste corona-bølge har ramt landet, om de forskellige restriktioner og tiltag, som f.eks. brug af mundbind, forsamlingsforbud og udgangsforbud i aften- og/eller nattetimerne. Og vi kommer også ind på Coronaens økonomiske og politiske betydning i de enkelte lande. I Tyrkiet er der indført udgangsforbud fra kl. 21-05 i alle hverdage og der er udgangsforbud i weekenderne. Vi taler om forholdene med den danske ambassadør i Tyrkiet, Danny Annan, som er med på telefon fra hovedstaden Ankara.

Smittetallene i Europa er igen steget kraftigt, og mange lande har indført nye COVID-19 restriktioner. I denne serie om Coronaens genopblussen taler vi med danske ambassadører rundt om i Europa og får et førstehåndsindtryk af situationen i udvalgte lande. Vi skal høre, hvor hårdt den seneste corona-bølge har ramt landet, om de forskellige restriktioner og tiltag, som f.eks. brug af mundbind, forsamlingsforbud og udgangsforbud i aften- og/eller nattetimerne. Og vi kommer også ind på Coronaens økonomiske og politiske betydning i de enkelte lande. I Østrig er der udgangsrestriktioner om aftenen og om natten, og de traditionelle julemarkeder er aflyst. Vi taler om forholdene med den danske ambassadør i Østrig, René Dinsen, som er med på telefon fra hovedstaden Wien.

Smittetallene i Europa er igen steget kraftigt, og mange lande har indført nye COVID-19 restriktioner. I denne serie om Coronaens genopblussen taler vi med danske ambassadører rundt om i Europa og får et førstehåndsindtryk af situationen i udvalgte lande. Vi skal høre, hvor hårdt den seneste corona-bølge har ramt landet, om de forskellige restriktioner og tiltag, som f.eks. brug af mundbind, forsamlingsforbud og udgangsforbud i aften- og/eller nattetimerne. Og vi kommer også ind på Coronaens økonomiske og politiske betydning i de enkelte lande. I Spanien er der bl.a. indført natligt udgangsforbud, og det er heller ikke muligt for spanierne at rejse frit mellem de forskellige regioner i landet. Vi taler om forholdene med den danske ambassadør i Spanien, Jens Kisling, som er med på telefon fra hovedstaden Madrid.

Smittetallene i Europa er igen steget kraftigt, og mange lande har indført nye COVID-19 restriktioner. I denne serie om Coronaens genopblussen taler vi med danske ambassadører rundt om i Europa og får et førstehåndsindtryk af situationen i udvalgte lande. Vi skal høre, hvor hårdt den seneste corona-bølge har ramt landet, om de forskellige restriktioner og tiltag, som f.eks. brug af mundbind, forsamlingsforbud og udgangsforbud i aften- og/eller nattetimerne. Og vi kommer også ind på Coronaens økonomiske og politiske betydning i de enkelte lande. Frankrig har været lukket ned, og der har været udgangsforbud. Men i slutningen af november har præsidenten bekendtgjort, at der vil komme en langsom opblødning af udgangsforbuddet frem mod jul. Vi taler her med den danske ambassadør i Frankrig, Michael Starbæk Christensen, som er med på telefon fra Paris.

Smittetallene i Europa er igen steget kraftigt, og mange lande har indført nye COVID-19 restriktioner. I denne serie om Coronaens genopblussen taler vi med danske ambassadører rundt om i Europa og får et førstehåndsindtryk af situationen i udvalgte lande. Vi skal høre, hvor hårdt den seneste corona-bølge har ramt og Coronaens økonomiske betydning for landet. Vi vender os også mod dansk erhvervsliv og mulighederne for at gennemføre erhvervsrejser til det enkelte land. Vi taler om, hvad ambassaderne kan gøre for at hjælpe danske virksomheder, og hvad den danske eksport- og investeringspakke har betydet. Sverige har ikke indført indrejseforbud for danske statsborgere og udlændinge med fast bopæl i Danmark, og det er derfor muligt at tage på erhvervsrejser til Sverige. Vi taler her med den danske ambassadør i Sverige, Vibeke Rovsing Lauritzen, som er med på telefon fra Stockholm.

Smittetallene i Europa er igen steget kraftigt, man taler nu om den 2. bølge og mange lande har indført nye COVID-19 restriktioner. I denne serie om Coronaens genopblussen taler vi med danske ambassadører rundt om i Europa og får et førstehåndsindtryk af situationen i udvalgte lande. Vi skal høre, hvor hårdt den seneste corona-bølge har ramt landet, om de forskellige restriktioner og tiltag, som f.eks. brug af mundbind, forsamlingsforbud og udgangsforbud i aften- og/eller nattetimerne. Og vi kommer også ind på Coronaens økonomiske og politiske betydning i de enkelte lande. Italien var det land i Europa, der blev hårdest ramt i starten af Corona-epidemien, og nu i oktober har Italien over 220.000 smittede – et af de højeste antal smittede i verden. Vi starter derfor serien i Italien hos den danske ambassadør Carsten Damsgaard, som er med på en telefon fra Rom.

Smittetallene i Europa er igen steget kraftigt, og mange lande har indført nye COVID-19 restriktioner. I denne serie om Coronaens 2. bølge taler vi med danske ambassadører rundt om i Europa og får et førstehåndsindtryk af situationen i udvalgte lande. Vi skal høre, hvor hårdt den seneste Corona-bølge har ramt landet, om de forskellige restriktioner og tiltag, som f.eks. brug af mundbind, forsamlingsforbud og udgangsforbud i aften- og/eller nattetimerne. Og vi kommer også ind på Coronaens økonomiske og politiske betydning i de enkelte lande. Tyskland var længe et af de lande i Europa, der klarede sig forholdsvist godt, men også der er man blevet hårdt ramt af Coronaens 2. bølge. Smittetallene stiger voldsomt, og Tyskland har netop indført en række restriktioner og tiltag. Vi vender os derfor mod syd og taler med den danske ambassadør, Susanne Hyldelund, som er med på en telefon fra Berlin.

Smittetallene i Europa er igen steget kraftigt, og mange lande har indført nye COVID-19 restriktioner. I denne serie om Coronaens genopblussen taler vi med danske ambassadører rundt om i Europa og får et førstehåndsindtryk af situationen i udvalgte lande. Vi skal høre, hvor hårdt den seneste corona-bølge har ramt landet, om de forskellige restriktioner og tiltag, som f.eks. brug af mundbind, forsamlingsforbud og udgangsforbud i aften- og/eller nattetimerne. Og vi kommer også ind på Coronaens økonomiske og politiske betydning i de enkelte lande. Nederlandene er et af meget hårdt ramte lande i Europa. Vi taler derfor med den danske ambassadør Jens-Otto Horslund, som er med på en telefon fra Haag.

Smittetallene i Europa er igen steget kraftigt, og mange lande har indført nye COVID-19 restriktioner. I denne serie om Coronaens genopblussen taler vi med danske ambassadører rundt om i Europa og får et førstehåndsindtryk af situationen i udvalgte lande. Vi skal høre, hvor hårdt den seneste corona-bølge har ramt landet, om de forskellige restriktioner og tiltag, som f.eks. brug af mundbind, forsamlingsforbud og udgangsforbud i aften- og/eller nattetimerne. Og vi kommer også ind på Coronaens økonomiske og politiske betydning i de enkelte lande. Polen hører også til blandt Europas hårdest ramte lande. Der bygges bl.a. nødhospitaler i hele landet, og vi taler her med den danske ambassadør i Polen, Ole Toft, som er med på telefon fra hovedstaden Warszawa.

Smittetallene i Europa er igen steget kraftigt, og mange lande har indført nye COVID-19 restriktioner. I denne serie om Coronaens genopblussen taler vi med danske ambassadører rundt om i Europa og får et førstehåndsindtryk af situationen i udvalgte lande. Vi skal høre, hvor hårdt den seneste corona-bølge har ramt landet, om de forskellige restriktioner og tiltag, som f.eks. brug af mundbind, forsamlingsforbud og udgangsforbud i aften- og/eller nattetimerne. Og vi kommer også ind på Coronaens økonomiske og politiske betydning i de enkelte lande. Tjekkiet er et af de meget hårdt ramte europæiske lande, som fornyligt forlængede den nødretstilstand, der blev indført i starten af oktober til den 20. november 2020. Vi taler derfor med den danske ambassadør i Tjekkiet, Ole Frijs-Madsen, som er med på telefon fra hovedstaden Prag.

Smittetallene i Europa er igen steget kraftigt, og mange lande har indført nye COVID-19 restriktioner. I denne serie om Coronaens genopblussen taler vi med danske ambassadører rundt om i Europa og får et førstehåndsindtryk af situationen i udvalgte lande. Vi skal høre, hvor hårdt den seneste corona-bølge har ramt landet, om de forskellige restriktioner og tiltag, som f.eks. brug af mundbind, forsamlingsforbud og udgangsforbud i aften- og/eller nattetimerne. Og vi kommer også ind på Coronaens økonomiske og politiske betydning i de enkelte lande. Belgien er et af de hårdest ramte lande i Europa nu, og myndighederne har opfordret corona-smittede læger til at fortsætte deres arbejde, fordi hospitalsvæsenet er overbelastet. Vi taler derfor med den danske ambassadør Odd Sinding, som er med på en telefon fra Bruxelles.

Smittetallene i Europa er igen steget kraftigt, og mange lande har indført nye COVID-19 restriktioner. I denne serie om Coronaens 2. bølge taler vi med danske ambassadører rundt om i Europa og får et førstehåndsindtryk af situationen i udvalgte lande. Vi skal høre, hvor hårdt den seneste Corona-bølge har ramt landet, om de forskellige restriktioner og tiltag, som f.eks. brug af mundbind, forsamlingsforbud og udgangsforbud i aften- og/eller nattetimerne. Og vi kommer også ind på Coronaens økonomiske og politiske betydning i de enkelte lande. Tyskland var længe et af de lande i Europa, der klarede sig forholdsvist godt, men også der er man blevet hårdt ramt af Coronaens 2. bølge. Smittetallene stiger voldsomt, og Tyskland har netop indført en række restriktioner og tiltag. Vi vender os derfor mod syd og taler med den danske ambassadør, Susanne Hyldelund, som er med på en telefon fra Berlin.

Smittesituationen i Europa er igen steget kraftigt, man taler nu om den 2. bølge og mange lande har indført nye COVID-19 restriktioner. I denne serie i Udenrigsministeriets om Coronaens genopblussen taler vi med danske ambassadører rundt om i Europa og får et førstehåndsindtryk af situationen i udvalgte lande. Vi skal høre, hvor hårdt den seneste Corona-bølge har ramt landet, om de forskellige restriktioner og tiltag, som f.eks. brug af mundbind, forsamlingsforbud og udgangsforbud i aften- og/eller nattetimerne. Og vi kommer også ind på Coronaens økonomiske og politiske betydning i de enkelte lande. Italien var det land i Europa, der blev hårdest ramt i starten af Corona-epidemien, og nu i oktober 2020 har Italien over 220.000 smittede – et af de højeste antal smittede i verden. Vi starter derfor serien i Italien hos den danske ambassadør Carsten Damsgaard.

I 2020 fylder FN 75 år. Derfor kan du nu høre tre særlige FN-podcasts i Udenrigsministeriets podcast-serie ”Ambassadørerne”, hvor vi stiller skarpt på verdens største mellemstatslige organisation. Hvad er FNs største sejre? Hvordan håndterer FN de umiddelbare udfordringer med bl.a. Corona-krisen og stormagtsrivaliseringer? Og hvad skal der til for at sikre, at FN også er relevant fremover? Vi taler med nuværende og tidligere danske FN-ambassadører om FN’s fortid og fremtid og om Danmarks stærke engagement i FNs menneskerettigheder. Som en af grundlæggerne af FN efter 2. verdenskrig har Danmark fra begyndelsen været stærkt engageret i organisationen og arbejdet for at fremme menneskerettigheder, bæredygtig udvikling og fred og sikkerhed. Danmark har deltaget i FN’s fredsbevarende missioner siden den første mission i Mellemøsten i 1948, og vi har også flere gange været medlem af FNs Sikkerhedsråd, senest i perioden 2005-2006. Overskriften på denne podcast, som er den sidste i serien, er FN 75 år – hvordan forbliver FN relevant som 100-årig? Deltagerne er Martin Bille Hermann og Marie-Louise Koch Wegter begge FN-ambassadører i New York.

I 2020 fylder FN 75 år. Derfor kan du det næste stykke tid høre tre særlige FN-podcasts i Udenrigsministeriets podcast-serie ”Ambassadørerne”, hvor vi stiller skarpt på verdens største mellemstatslige organisation. Hvad er FNs største sejre? Hvordan håndterer FN de umiddelbare udfordringer med bl.a. Corona-krisen og stormagtsrivaliseringer? Og hvad skal der til for at sikre, at FN også er relevant fremover? Vi taler med nuværende og tidligere danske FN-ambassadører om FN’s fortid og fremtid og om Danmarks stærke engagement i FNs menneskerettigheder. Som en af grundlæggerne af FN efter 2. verdenskrig har Danmark fra begyndelsen været stærkt engageret i organisationen og arbejdet for at fremme menneskerettigheder, bæredygtig udvikling og fred og sikkerhed. Danmark har deltaget i FN’s fredsbevarende missioner siden den første mission i Mellemøsten i 1948, og vi har også flere gange været medlem af FNs Sikkerhedsråd, senest i perioden 2005-2006. Overskriften på denne podcast, som er nummer 2 i serien, er FN 75 år – hvordan klarer menneskerettighederne sig? Deltagerne er Morten Jespersen, FN-ambassadør i Genève og ambassadør i Australien Pernille Kardel, der begge i lange perioder har arbejdet med FN.

I 2020 fylder FN 75 år. Derfor kan du det næste stykke tid høre tre særlige FN-podcasts i Udenrigsministeriets podcast-serie ”Ambassadørerne”, hvor vi stiller skarpt på verdens største mellemstatslige organisation. Hvad er FNs største sejre? Hvordan håndterer FN de umiddelbare udfordringer med bl.a. Corona-krisen og stormagtsrivaliseringer? Og hvad skal der til for at sikre, at FN også er relevant fremover? Vi taler med nuværende og tidligere danske FN-ambassadører om FN’s fortid og fremtid og om Danmarks stærke engagement i FNs menneskerettigheder. Som en af grundlæggerne af FN efter 2. verdenskrig har Danmark fra begyndelsen været stærkt engageret i organisationen og arbejdet for at fremme menneskerettigheder, bæredygtig udvikling og fred og sikkerhed. Danmark har deltaget i FN’s fredsbevarende missioner siden den første mission i Mellemøsten i 1948, og vi har også flere gange været medlem af FNs Sikkerhedsråd, senest i perioden 2005-2006. Overskriften på den første podcast er FN 75 år – Dialog, diskussion og handling siden 1945. Deltagerne er Carsten Staur, fhv. FN-ambassadør i både New York og Genève og nuværende ambassadør for OECD og Ellen Margrethe Løj, fhv. FN-ambassadør i New York, leder af FN's samlede indsats i Liberia samt fhv. særlig repræsentant og leder for FN's mission i Sydsudan.

Her kommer den tiende og sidste særlige Corona-udgave af Udenrigsministeriets podcast-serie ”Ambassadørerne”. I en række podcasts har vi sat fokus på, hvad Corona har betydet - og betyder - politisk og økonomisk. Vi er også kommet konkret ind på markedsmuligheder på nogle af de markeder, der er ved at lukke op, og på den danske Corona-hjælp til nogle af verdens mest sårbare. Vi har set på lande i både Asien, Nordamerika, Afrika, Sydamerika og Europa. Vi slutter i Sydamerika, hvor vi taler med den danske ambassadør i Chile, Jens Godtfredsen. Baggrund: Eksport- og investeringspakken Udenrigsminister Jeppe Kofod lancerede i maj en række nye initiativer, der skal sikre danske virksomheder hjælp til at genoprette eksporten i takt med, at verden åbner op. Samtidig øges indsatsen for at tiltrække og fastholde udenlandske investeringer til Danmark. Initiativerne er en udmøntning af den politiske aftale af 18. april 2020, hvor der blev afsat 225 mio. kr. til en øget indsats for eksport- og investeringsfremme i 2020 og 2021. Eksport- og investeringspakken indeholder bl.a.: ◾væsentligt reduceret pris for markeds- og eksportrådgivning for alle virksomheder ◾øget støtte til eksportfremstød ◾styrket indsats for at tiltrække og fastholde investeringer ◾oprettelse af en ny tasforce med ekstra hjælp til danske virksomheder Dansk Corona-hjælp til verdens mest sårbare Udviklingsminister Rasmus Prehn har reserveret 1 milliard kroner på udviklingsbistanden til at hjælpe dem, der har mindst at stå imod med. Det supplerer penge, som Danmark giver i humanitær bistand. På nuværende tidspunkt har Danmark leveret over 1.1 mia. kr. til FNs organisationer, internationale organisationer, danske NGOer samt direkte støtte til arbejdet med Covid-19 i Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Somalia og Uganda. Overordnet skal hjælpen: ◾Forhindre udbrud af Covid-19, ikke mindst blandt flygtninge og internt fordrevne ◾Nå de svageste lokalsamfund gennem danske NGOer ◾Støtte FN’s nye Multi-Partner Trust Fond, der skal hjælpe regeringer til at modvirke fattigdom og arbejdsløshed i tråd med verdensmålene. ◾Målrettet støtte Danmarks afrikanske prioritetslandes egne indsatser her og nu med fokus på de sprængfarlige kriser i Sahel og sårbarheden på Afrikas Horn, herunder indlede nye og styrkede indsatser i Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Somalia og Uganda med fokus på at forebygge smittespredning og styrke sundhedsresponsen i landene og afbøde de alvorlige afledte sociale og økonomiske konsekvenser af Covid-19.

Her kommer den niende særlige Corona-udgave af Udenrigsministeriets podcast-serie ”Ambassadørerne”. I en række podcasts sætter vi fokus på, hvad Corona har betydet - og betyder - politisk og økonomisk. Vi kommer også konkret ind på markedsmuligheder på nogle af de markeder, der er ved at lukke op, og vi kommer ind på den danske Corona-hjælp til nogle af verdens mest sårbare. I denne serie ser vi på lande i både Asien, Nordamerika, Afrika, Sydamerika og Europa. Denne gang er vi i Irland, hvor vi taler med den danske ambassadør, Uffe Balslev. Baggrund: Eksport- og investeringspakken Udenrigsminister Jeppe Kofod lancerede i maj en række nye initiativer, der skal sikre danske virksomheder hjælp til at genoprette eksporten i takt med, at verden åbner op. Samtidig øges indsatsen for at tiltrække og fastholde udenlandske investeringer til Danmark. Initiativerne er en udmøntning af den politiske aftale af 18. april 2020, hvor der blev afsat 225 mio. kr. til en øget indsats for eksport- og investeringsfremme i 2020 og 2021. Eksport- og investeringspakken indeholder bl.a.: ◾væsentligt reduceret pris for markeds- og eksportrådgivning for alle virksomheder ◾øget støtte til eksportfremstød ◾styrket indsats for at tiltrække og fastholde investeringer ◾oprettelse af en ny tasforce med ekstra hjælp til danske virksomheder Dansk Corona-hjælp til verdens mest sårbare Udviklingsminister Rasmus Prehn har reserveret 1 milliard kroner på udviklingsbistanden til at hjælpe dem, der har mindst at stå imod med. Det supplerer penge, som Danmark giver i humanitær bistand. På nuværende tidspunkt har Danmark leveret over 1.1 mia. kr. til FNs organisationer, internationale organisationer, danske NGOer samt direkte støtte til arbejdet med Covid-19 i Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Somalia og Uganda. Overordnet skal hjælpen: ◾Forhindre udbrud af Covid-19, ikke mindst blandt flygtninge og internt fordrevne ◾Nå de svageste lokalsamfund gennem danske NGOer ◾Støtte FN’s nye Multi-Partner Trust Fond, der skal hjælpe regeringer til at modvirke fattigdom og arbejdsløshed i tråd med verdensmålene. ◾Målrettet støtte Danmarks afrikanske prioritetslandes egne indsatser her og nu med fokus på de sprængfarlige kriser i Sahel og sårbarheden på Afrikas Horn, herunder indlede nye og styrkede indsatser i Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Somalia og Uganda med fokus på at forebygge smittespredning og styrke sundhedsresponsen i landene og afbøde de alvorlige afledte sociale og økonomiske konsekvenser af Covid-19.

Her kommer den ottende særlige Corona-udgave af Udenrigsministeriets podcast-serie ”Ambassadørerne”. I en række podcasts sætter vi fokus på, hvad Corona har betydet - og betyder - politisk og økonomisk. Vi kommer også konkret ind på markedsmuligheder på nogle af de markeder, der er ved at lukke op, og vi kommer ind på den danske Corona-hjælp til nogle af verdens mest sårbare. I denne serie ser vi på lande i både Asien, Nordamerika, Afrika, Sydamerika og Europa. Denne gang er vi i Burkina Faso, hvor vi taler med den danske ambassadør, Steen Sonne Andersen. Baggrund: Eksport- og investeringspakken Udenrigsminister Jeppe Kofod lancerede i maj en række nye initiativer, der skal sikre danske virksomheder hjælp til at genoprette eksporten i takt med, at verden åbner op. Samtidig øges indsatsen for at tiltrække og fastholde udenlandske investeringer til Danmark. Initiativerne er en udmøntning af den politiske aftale af 18. april 2020, hvor der blev afsat 225 mio. kr. til en øget indsats for eksport- og investeringsfremme i 2020 og 2021. Eksport- og investeringspakken indeholder bl.a.: ◾væsentligt reduceret pris for markeds- og eksportrådgivning for alle virksomheder ◾øget støtte til eksportfremstød ◾styrket indsats for at tiltrække og fastholde investeringer ◾oprettelse af en ny tasforce med ekstra hjælp til danske virksomheder Dansk Corona-hjælp til verdens mest sårbare Udviklingsminister Rasmus Prehn har reserveret 1 milliard kroner på udviklingsbistanden til at hjælpe dem, der har mindst at stå imod med. Det supplerer penge, som Danmark giver i humanitær bistand. På nuværende tidspunkt har Danmark leveret over 1.1 mia. kr. til FNs organisationer, internationale organisationer, danske NGOer samt direkte støtte til arbejdet med Covid-19 i Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Somalia og Uganda. Overordnet skal hjælpen: ◾Forhindre udbrud af Covid-19, ikke mindst blandt flygtninge og internt fordrevne ◾Nå de svageste lokalsamfund gennem danske NGOer ◾Støtte FN’s nye Multi-Partner Trust Fond, der skal hjælpe regeringer til at modvirke fattigdom og arbejdsløshed i tråd med verdensmålene. ◾Målrettet støtte Danmarks afrikanske prioritetslandes egne indsatser her og nu med fokus på de sprængfarlige kriser i Sahel og sårbarheden på Afrikas Horn, herunder indlede nye og styrkede indsatser i Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Somalia og Uganda med fokus på at forebygge smittespredning og styrke sundhedsresponsen i landene og afbøde de alvorlige afledte sociale og økonomiske konsekvenser af Covid-19.

Her kommer den syvende særlige Corona-udgave af Udenrigsministeriets podcast-serie ”Ambassadørerne”. I en række podcasts sætter vi fokus på, hvad Corona har betydet - og betyder - politisk og økonomisk. Vi kommer også konkret ind på markedsmuligheder på nogle af de markeder, der er ved at lukke op, og vi kommer ind på den danske Corona-hjælp til nogle af verdens mest sårbare. I denne serie ser vi på lande i både Asien, Nordamerika, Afrika, Sydamerika og Europa. Denne gang er vi i Asien, hvor vi taler med den danske ambassadør i Japan, Peter Taksøe-Jensen Baggrund: Eksport- og investeringspakken Udenrigsminister Jeppe Kofod lancerede i maj en række nye initiativer, der skal sikre danske virksomheder hjælp til at genoprette eksporten i takt med, at verden åbner op. Samtidig øges indsatsen for at tiltrække og fastholde udenlandske investeringer til Danmark. Initiativerne er en udmøntning af den politiske aftale af 18. april 2020, hvor der blev afsat 225 mio. kr. til en øget indsats for eksport- og investeringsfremme i 2020 og 2021. Eksport- og investeringspakken indeholder bl.a.: ◾væsentligt reduceret pris for markeds- og eksportrådgivning for alle virksomheder ◾øget støtte til eksportfremstød ◾styrket indsats for at tiltrække og fastholde investeringer ◾oprettelse af en ny tasforce med ekstra hjælp til danske virksomheder Dansk Corona-hjælp til verdens mest sårbare Udviklingsminister Rasmus Prehn har reserveret 1 milliard kroner på udviklingsbistanden til at hjælpe dem, der har mindst at stå imod med. Det supplerer penge, som Danmark giver i humanitær bistand. På nuværende tidspunkt har Danmark leveret over 1.1 mia. kr. til FNs organisationer, internationale organisationer, danske NGOer samt direkte støtte til arbejdet med Covid-19 i Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Somalia og Uganda. Overordnet skal hjælpen: ◾Forhindre udbrud af Covid-19, ikke mindst blandt flygtninge og internt fordrevne ◾Nå de svageste lokalsamfund gennem danske NGOer ◾Støtte FN’s nye Multi-Partner Trust Fond, der skal hjælpe regeringer til at modvirke fattigdom og arbejdsløshed i tråd med verdensmålene. ◾Målrettet støtte Danmarks afrikanske prioritetslandes egne indsatser her og nu med fokus på de sprængfarlige kriser i Sahel og sårbarheden på Afrikas Horn, herunder indlede nye og styrkede indsatser i Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Somalia og Uganda med fokus på at forebygge smittespredning og styrke sundhedsresponsen i landene og afbøde de alvorlige afledte sociale og økonomiske konsekvenser af Covid-19.

Her kommer den sjette særlige Corona-udgave af Udenrigsministeriets podcast-serie ”Ambassadørerne”. I en række podcasts sætter vi fokus på, hvad Corona har betydet - og betyder - politisk og økonomisk. Vi kommer også konkret ind på markedsmuligheder på nogle af de markeder, der er ved at lukke op, og vi kommer ind på den danske Corona-hjælp til nogle af verdens mest sårbare. I denne serie ser vi på lande i både Asien, Nordamerika, Afrika, Sydamerika og Europa. Denne gang er vi i USA, hvor vi taler med den danske ambassadør, Lone Wisborg. Baggrund: Eksport- og investeringspakken Udenrigsminister Jeppe Kofod lancerede i maj en række nye initiativer, der skal sikre danske virksomheder hjælp til at genoprette eksporten i takt med, at verden åbner op. Samtidig øges indsatsen for at tiltrække og fastholde udenlandske investeringer til Danmark. Initiativerne er en udmøntning af den politiske aftale af 18. april 2020, hvor der blev afsat 225 mio. kr. til en øget indsats for eksport- og investeringsfremme i 2020 og 2021. Eksport- og investeringspakken indeholder bl.a.: ◾væsentligt reduceret pris for markeds- og eksportrådgivning for alle virksomheder ◾øget støtte til eksportfremstød ◾styrket indsats for at tiltrække og fastholde investeringer ◾oprettelse af en ny tasforce med ekstra hjælp til danske virksomheder Dansk Corona-hjælp til verdens mest sårbare Udviklingsminister Rasmus Prehn har reserveret 1 milliard kroner på udviklingsbistanden til at hjælpe dem, der har mindst at stå imod med. Det supplerer penge, som Danmark giver i humanitær bistand. På nuværende tidspunkt har Danmark leveret over 1.1 mia. kr. til FNs organisationer, internationale organisationer, danske NGOer samt direkte støtte til arbejdet med Covid-19 i Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Somalia og Uganda. Overordnet skal hjælpen: ◾Forhindre udbrud af Covid-19, ikke mindst blandt flygtninge og internt fordrevne ◾Nå de svageste lokalsamfund gennem danske NGOer ◾Støtte FN’s nye Multi-Partner Trust Fond, der skal hjælpe regeringer til at modvirke fattigdom og arbejdsløshed i tråd med verdensmålene. ◾Målrettet støtte Danmarks afrikanske prioritetslandes egne indsatser her og nu med fokus på de sprængfarlige kriser i Sahel og sårbarheden på Afrikas Horn, herunder indlede nye og styrkede indsatser i Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Somalia og Uganda med fokus på at forebygge smittespredning og styrke sundhedsresponsen i landene og afbøde de alvorlige afledte sociale og økonomiske konsekvenser af Covid-19.

Her kommer den femte særlige Corona-udgave af Udenrigsministeriets podcast-serie ”Ambassadørerne”. I en række podcasts sætter vi fokus på, hvad Corona har betydet - og betyder - politisk og økonomisk. Vi kommer også konkret ind på markedsmuligheder på nogle af de markeder, der er ved at lukke op, og vi kommer ind på den danske Corona-hjælp til nogle af verdens mest sårbare. I denne serie ser vi på lande i både Asien, Nordamerika, Afrika, Sydamerika og Europa. Denne gang er vi i Sydamerika, hvor vi taler med den danske ambassadør i Mexico, Lars Steen Nielsen. Baggrund: Eksport- og investeringspakken Udenrigsminister Jeppe Kofod lancerede i maj en række nye initiativer, der skal sikre danske virksomheder hjælp til at genoprette eksporten i takt med, at verden åbner op. Samtidig øges indsatsen for at tiltrække og fastholde udenlandske investeringer til Danmark. Initiativerne er en udmøntning af den politiske aftale af 18. april 2020, hvor der blev afsat 225 mio. kr. til en øget indsats for eksport- og investeringsfremme i 2020 og 2021. Eksport- og investeringspakken indeholder bl.a.: ◾væsentligt reduceret pris for markeds- og eksportrådgivning for alle virksomheder ◾øget støtte til eksportfremstød ◾styrket indsats for at tiltrække og fastholde investeringer ◾oprettelse af en ny tasforce med ekstra hjælp til danske virksomheder Dansk Corona-hjælp til verdens mest sårbare Udviklingsminister Rasmus Prehn har reserveret 1 milliard kroner på udviklingsbistanden til at hjælpe dem, der har mindst at stå imod med. Det supplerer penge, som Danmark giver i humanitær bistand. På nuværende tidspunkt har Danmark leveret over 1.1 mia. kr. til FNs organisationer, internationale organisationer, danske NGOer samt direkte støtte til arbejdet med Covid-19 i Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Somalia og Uganda. Overordnet skal hjælpen: ◾Forhindre udbrud af Covid-19, ikke mindst blandt flygtninge og internt fordrevne ◾Nå de svageste lokalsamfund gennem danske NGOer ◾Støtte FN’s nye Multi-Partner Trust Fond, der skal hjælpe regeringer til at modvirke fattigdom og arbejdsløshed i tråd med verdensmålene. ◾Målrettet støtte Danmarks afrikanske prioritetslandes egne indsatser her og nu med fokus på de sprængfarlige kriser i Sahel og sårbarheden på Afrikas Horn, herunder indlede nye og styrkede indsatser i Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Somalia og Uganda med fokus på at forebygge smittespredning og styrke sundhedsresponsen i landene og afbøde de alvorlige afledte sociale og økonomiske konsekvenser af Covid-19.

Her kommer den fjerde særlige Corona-udgave af Udenrigsministeriets podcast-serie ”Ambassadørerne”. I en række podcasts sætter vi fokus på, hvad Corona har betydet - og betyder - politisk og økonomisk. Vi kommer også konkret ind på markedsmuligheder på nogle af de markeder, der er ved at lukke op, og vi kommer ind på den danske Corona-hjælp til nogle af verdens mest sårbare. I denne serie ser vi på lande i både Asien, Nordamerika, Afrika, Sydamerika og Europa. Denne gang er vi på det afrikanske kontinent, hvor vi taler med den danske ambassadør i Kenya, Mette Knudsen.. Baggrund: Eksport- og investeringspakken Udenrigsminister Jeppe Kofod lancerede i maj en række nye initiativer, der skal sikre danske virksomheder hjælp til at genoprette eksporten i takt med, at verden åbner op. Samtidig øges indsatsen for at tiltrække og fastholde udenlandske investeringer til Danmark. Initiativerne er en udmøntning af den politiske aftale af 18. april 2020, hvor der blev afsat 225 mio. kr. til en øget indsats for eksport- og investeringsfremme i 2020 og 2021. Eksport- og investeringspakken indeholder bl.a.: ◾væsentligt reduceret pris for markeds- og eksportrådgivning for alle virksomheder ◾øget støtte til eksportfremstød ◾styrket indsats for at tiltrække og fastholde investeringer ◾oprettelse af en ny tasforce med ekstra hjælp til danske virksomheder Dansk Corona-hjælp til verdens mest sårbare Udviklingsminister Rasmus Prehn har reserveret 1 milliard kroner på udviklingsbistanden til at hjælpe dem, der har mindst at stå imod med. Det supplerer penge, som Danmark giver i humanitær bistand. På nuværende tidspunkt har Danmark leveret over 1.1 mia. kr. til FNs organisationer, internationale organisationer, danske NGOer samt direkte støtte til arbejdet med Covid-19 i Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Somalia og Uganda. Overordnet skal hjælpen: ◾Forhindre udbrud af Covid-19, ikke mindst blandt flygtninge og internt fordrevne ◾Nå de svageste lokalsamfund gennem danske NGOer ◾Støtte FN’s nye Multi-Partner Trust Fond, der skal hjælpe regeringer til at modvirke fattigdom og arbejdsløshed i tråd med verdensmålene. ◾Målrettet støtte Danmarks afrikanske prioritetslandes egne indsatser her og nu med fokus på de sprængfarlige kriser i Sahel og sårbarheden på Afrikas Horn, herunder indlede nye og styrkede indsatser i Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Somalia og Uganda med fokus på at forebygge smittespredning og styrke sundhedsresponsen i landene og afbøde de alvorlige afledte sociale og økonomiske konsekvenser af Covid-19.

Her kommer den tredje episode af en række tematiske podcast med forskellige ambassadører, som giver en situationsberetning og en analyse af de økonomiske og politiske følger af Coronaen i deres respektive lande i Asien, Nordamerika, Afrika, Sydamerika og Europa. Vi kommer også konkret ind på markedsmuligheder på nogle af de markeder, der er ved at lukke op, og vi kommer ind på den danske Corona-hjælp til nogle af verdens mest sårbare. Denne gang er det Italien, der er i fokus, og vi taler med den danske ambassadør Erik Vilstrup Lorenzen. Baggrund: Eksport- og investeringspakken Udenrigsminister Jeppe Kofod lancerede i maj en række nye initiativer, der skal sikre danske virksomheder hjælp til at genoprette eksporten i takt med, at verden åbner op. Samtidig øges indsatsen for at tiltrække og fastholde udenlandske investeringer til Danmark. Initiativerne er en udmøntning af den politiske aftale af 18. april 2020, hvor der blev afsat 225 mio. kr. til en øget indsats for eksport- og investeringsfremme i 2020 og 2021. Eksport- og investeringspakken indeholder bl.a.: ◾væsentligt reduceret pris for markeds- og eksportrådgivning for alle virksomheder ◾øget støtte til eksportfremstød ◾styrket indsats for at tiltrække og fastholde investeringer ◾oprettelse af en ny tasforce med ekstra hjælp til danske virksomheder Dansk Corona-hjælp til verdens mest sårbare Udviklingsminister Rasmus Prehn har reserveret 1 milliard kroner på udviklingsbistanden til at hjælpe dem, der har mindst at stå imod med. Det supplerer penge, som Danmark giver i humanitær bistand. På nuværende tidspunkt har Danmark leveret over 1.1 mia. kr. til FNs organisationer, internationale organisationer, danske NGOer samt direkte støtte til arbejdet med Covid-19 i Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Somalia og Uganda. Overordnet skal hjælpen: ◾Forhindre udbrud af Covid-19, ikke mindst blandt flygtninge og internt fordrevne ◾Nå de svageste lokalsamfund gennem danske NGOer ◾Støtte FN’s nye Multi-Partner Trust Fond, der skal hjælpe regeringer til at modvirke fattigdom og arbejdsløshed i tråd med verdensmålene. ◾Målrettet støtte Danmarks afrikanske prioritetslandes egne indsatser her og nu med fokus på de sprængfarlige kriser i Sahel og sårbarheden på Afrikas Horn, herunder indlede nye og styrkede indsatser i Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Somalia og Uganda med fokus på at forebygge smittespredning og styrke sundhedsresponsen i landene og afbøde de alvorlige afledte sociale og økonomiske konsekvenser af Covid-19.

Her kommer den anden episode af en række tematiske podcast med forskellige ambassadører, som giver en situationsberetning og en analyse af de økonomiske og politiske følger af Coronaen i deres respektive lande i Asien, Nordamerika, Afrika, Sydamerika og Europa. Vi kommer også konkret ind på markedsmuligheder på nogle af de markeder, der er ved at lukke op, og vi kommer ind på den danske Corona-hjælp til nogle af verdens mest sårbare. Denne gang er vi hos den danske ambassadør i Canada, Hanne Fugl Eskjær. Baggrund: Eksport- og investeringspakken Udenrigsminister Jeppe Kofod lancerede i maj en række nye initiativer, der skal sikre danske virksomheder hjælp til at genoprette eksporten i takt med, at verden åbner op. Samtidig øges indsatsen for at tiltrække og fastholde udenlandske investeringer til Danmark. Initiativerne er en udmøntning af den politiske aftale af 18. april 2020, hvor der blev afsat 225 mio. kr. til en øget indsats for eksport- og investeringsfremme i 2020 og 2021. Eksport- og investeringspakken indeholder bl.a.: ◾væsentligt reduceret pris for markeds- og eksportrådgivning for alle virksomheder ◾øget støtte til eksportfremstød ◾styrket indsats for at tiltrække og fastholde investeringer ◾oprettelse af en ny tasforce med ekstra hjælp til danske virksomheder Dansk Corona-hjælp til verdens mest sårbare Udviklingsminister Rasmus Prehn har reserveret 1 milliard kroner på udviklingsbistanden til at hjælpe dem, der har mindst at stå imod med. Det supplerer penge, som Danmark giver i humanitær bistand. På nuværende tidspunkt har Danmark leveret over 1.1 mia. kr. til FNs organisationer, internationale organisationer, danske NGOer samt direkte støtte til arbejdet med Covid-19 i Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Somalia og Uganda. Overordnet skal hjælpen: ◾Forhindre udbrud af Covid-19, ikke mindst blandt flygtninge og internt fordrevne ◾Nå de svageste lokalsamfund gennem danske NGOer ◾Støtte FN’s nye Multi-Partner Trust Fond, der skal hjælpe regeringer til at modvirke fattigdom og arbejdsløshed i tråd med verdensmålene. ◾Målrettet støtte Danmarks afrikanske prioritetslandes egne indsatser her og nu med fokus på de sprængfarlige kriser i Sahel og sårbarheden på Afrikas Horn, herunder indlede nye og styrkede indsatser i Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Somalia og Uganda med fokus på at forebygge smittespredning og styrke sundhedsresponsen i landene og afbøde de alvorlige afledte sociale og økonomiske konsekvenser af Covid-19.”

Her kommer den første episode af en række tematiske podcast med forskellige ambassadører, som giver en situationsberetning og en analyse af de økonomiske og politiske følger af Coronaen i deres respektive lande i Asien, Nordamerika, Afrika, Sydamerika og Europa. Vi kommer også konkret ind på markedsmuligheder på nogle af de markeder, der er ved at lukke op, og vi kommer ind på den danske Corona-hjælp til nogle af verdens mest sårbare. Vi starter i Asien hos den danske ambassadør i Sydkorea, Einar Jensen. Baggrund: Eksport- og investeringspakken Udenrigsminister Jeppe Kofod lancerede i maj en række nye initiativer, der skal sikre danske virksomheder hjælp til at genoprette eksporten i takt med, at verden åbner op. Samtidig øges indsatsen for at tiltrække og fastholde udenlandske investeringer til Danmark. Initiativerne er en udmøntning af den politiske aftale af 18. april 2020, hvor der blev afsat 225 mio. kr. til en øget indsats for eksport- og investeringsfremme i 2020 og 2021. Eksport- og investeringspakken indeholder bl.a.: • væsentligt reduceret pris for markeds- og eksportrådgivning for alle virksomheder • øget støtte til eksportfremstød • styrket indsats for at tiltrække og fastholde investeringer • oprettelse af en ny tasforce med ekstra hjælp til danske virksomheder Dansk Corona-hjælp til verdens mest sårbare Udviklingsminister Rasmus Prehn har reserveret 1 milliard kroner på udviklingsbistanden til at hjælpe dem, der har mindst at stå imod med. Det supplerer penge, som Danmark giver i humanitær bistand. På nuværende tidspunkt har Danmark leveret over 1.1 mia. kr. til FNs organisationer, internationale organisationer, danske NGOer samt direkte støtte til arbejdet med Covid-19 i Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Somalia og Uganda. Overordnet skal hjælpen: • Forhindre udbrud af Covid-19, ikke mindst blandt flygtninge og internt fordrevne • Nå de svageste lokalsamfund gennem danske NGOer • Støtte FN’s nye Multi-Partner Trust Fond, der skal hjælpe regeringer til at modvirke fattigdom og arbejdsløshed i tråd med verdensmålene. • Målrettet støtte Danmarks afrikanske prioritetslandes egne indsatser her og nu med fokus på de sprængfarlige kriser i Sahel og sårbarheden på Afrikas Horn, herunder indlede nye og styrkede indsatser i Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Somalia og Uganda med fokus på at forebygge smittespredning og styrke sundhedsresponsen i landene og afbøde de alvorlige afledte sociale og økonomiske konsekvenser af Covid-19.”