Podcast appearances and mentions of billy cross

En af de store sangskrivere på den danske musikscene, Anne Dorte Michelsen, har udsendt albummet ”Thumbs Up” – og så har hun i øvrigt modtaget Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse. I anledning af det nye album har Jan Eriksen inviteret Anne Dorte Michelsen i POV Mediano Musics studie. Det handler selvfølgelig om det nye album, hvor der bl.a. er et par sange, der hver på sin måde tager udgangspunkt i MeToo – nemlig ”Det var de år vi var mest vrede” og ”Fucking feminister”. Desuden er der nærmest en lille podcast i podcasten - en samtale om Carole Kings album "Tapestry". Ja, det er feministiske sange, men så alligevel måske ikke sådan 100 pct. Som ofte med Anne Dorte Michelsen er de sunget både med tongue in cheek og med dyb alvor. Hvilket er Michelsens særkende. ”Vreden er destruktiv og kan gøre dig ensom, men ikke desto mindre er det befriende, berettiget og nødvendigt at udtryk for sin vrede. Som menneske skal man finde ud af, hvor man skal finde nødudgangen, ellers bliver man spist af sin vrede," siger Anne Dorte Michelsen, og fortsætter. ”Det er sådan noget, man som kvinde har fået tudet ørerne fulde af: hvis du viser denne her vrede, hvis du viser de her følelser, så er du bare ikke sexet. Rødstrømperne var bare IKKE sexede. Det er jo sådan, man har plaffet kvindebevægelsen ned. De går med lilla ble, de har hængepatter. Det er en form for mobning, men det er også en magtkamp,” I årene mellem 1979 og udsendte Tøsedrengene seks album og et hav af singler. Man kan sige, at Anne Dorte Michelsen og fx kollegaen Elisabeth tog den videre fra det fundament, som bl.a. Shit & Chanel, Trille og Hos Anna skabte i 70erne. Sangtekster med et kvindeligt perspektiv. Som Michelsen også har videreført i cabaretgruppen Venter på far. Det gav en del knubs i det meget testoteronfyldte mandlige anmelderkorps. ”Det var hårdt,” siger Anne Dorte i podcasten, der dog både som solist og medlem af Tøsedrengene kunne varme sig ved et enormt pladesalg og den ene succes efter den anden. Podcasten handler også om, som i et par af de bedste sange på "Thumbs Up" - om at omfavne, at livet blev det, som det blev og er. Det er okay, det er godt nok "Efter en lang periode med mange bryderier og mange mørke stunder og fortvivlelse og utilfredshed med min egen manglende evne til at håndtere ting i tilværelsen, som er kommet imod mig, og som jeg ville ønske, at jeg havde kunnet gribe anderledes an. Men det kunne jeg ikke. Så bliver det sang om det utroligt smertefulde med, at man hele tidens synes, at man burde kunne gøre det bedre. Det her optimeringsvanvid." Og det handler om som plus 60-årig at lytte til yngre generationer og samtidig sige fra, når man ikke synes, at man personligt kan tage det kollektive ansvar for klimakrisen. Som hun - igen med et glimt i øjet - synger: "Jeg har hørt, I kalder mig for boomer, jeg aner ikke, hvad det er. Jeg fatter ikke jeres humor. Og lytter ikke så meget mere. Jeg kører bilen i garage og skænker mig et glas bordeaux. Jeg hører I kalder mig for boomer. Jeg lærte kun at riste runer, og det er der ingen fremtid i." I podcasten taler Anne Dorte Michelsen og Jan Eriksen desuden om … - Anne Dortes og Maria Bramsens comeback i duoen Michelsen og Bramsen, hvor de synger de gamle sange. - inspirationen fra Anne Linnet og Holger Laumann, dengang Michelsen som 13-årig drømte om selv at komme til at stå på scenen. - samarbejdet med Poul Bruun og Billy Cross. - noget så eksotisk som lykkelige sange. - den bizarre begejstring for Barry Manilows "Mandy".

En af de store sangskrivere på den danske musikscene, Anne Dorte Michelsen, har udsendt albummet ”Thumbs Up” – og så har hun i øvrigt modtaget Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse. I anledning af det nye album har Jan Eriksen inviteret Anne Dorte Michelsen i POV Mediano Musics studie. Det handler selvfølgelig om det nye album, hvor der bl.a. er et par sange, der hver på sin måde tager udgangspunkt i MeToo – nemlig ”Det var de år vi var mest vrede” og ”Fucking feminister”. Desuden er der nærmest en lille podcast i podcasten - en samtale om Carole Kings album "Tapestry". Ja, det er feministiske sange, men så alligevel måske ikke sådan 100 pct. Som ofte med Anne Dorte Michelsen er de sunget både med tongue in cheek og med dyb alvor. Hvilket er Michelsens særkende. ”Vreden er destruktiv og kan gøre dig ensom, men ikke desto mindre er det befriende, berettiget og nødvendigt at udtryk for sin vrede. Som menneske skal man finde ud af, hvor man skal finde nødudgangen, ellers bliver man spist af sin vrede," siger Anne Dorte Michelsen, og fortsætter. ”Det er sådan noget, man som kvinde har fået tudet ørerne fulde af: hvis du viser denne her vrede, hvis du viser de her følelser, så er du bare ikke sexet. Rødstrømperne var bare IKKE sexede. Det er jo sådan, man har plaffet kvindebevægelsen ned. De går med lilla ble, de har hængepatter. Det er en form for mobning, men det er også en magtkamp,” I årene mellem 1979 og udsendte Tøsedrengene seks album og et hav af singler. Man kan sige, at Anne Dorte Michelsen og fx kollegaen Elisabeth tog den videre fra det fundament, som bl.a. Shit & Chanel, Trille og Hos Anna skabte i 70erne. Sangtekster med et kvindeligt perspektiv. Som Michelsen også har videreført i cabaretgruppen Venter på far. Det gav en del knubs i det meget testoteronfyldte mandlige anmelderkorps. ”Det var hårdt,” siger Anne Dorte i podcasten, der dog både som solist og medlem af Tøsedrengene kunne varme sig ved et enormt pladesalg og den ene succes efter den anden. Podcasten handler også om, som i et par af de bedste sange på "Thumbs Up" - om at omfavne, at livet blev det, som det blev og er. Det er okay, det er godt nok "Efter en lang periode med mange bryderier og mange mørke stunder og fortvivlelse og utilfredshed med min egen manglende evne til at håndtere ting i tilværelsen, som er kommet imod mig, og som jeg ville ønske, at jeg havde kunnet gribe anderledes an. Men det kunne jeg ikke. Så bliver det sang om det utroligt smertefulde med, at man hele tidens synes, at man burde kunne gøre det bedre. Det her optimeringsvanvid." Og det handler om som plus 60-årig at lytte til yngre generationer og samtidig sige fra, når man ikke synes, at man personligt kan tage det kollektive ansvar for klimakrisen. Som hun - igen med et glimt i øjet - synger: "Jeg har hørt, I kalder mig for boomer, jeg aner ikke, hvad det er. Jeg fatter ikke jeres humor. Og lytter ikke så meget mere. Jeg kører bilen i garage og skænker mig et glas bordeaux. Jeg hører I kalder mig for boomer. Jeg lærte kun at riste runer, og det er der ingen fremtid i." I podcasten taler Anne Dorte Michelsen og Jan Eriksen desuden om … - Anne Dortes og Maria Bramsens comeback i duoen Michelsen og Bramsen, hvor de synger de gamle sange. - inspirationen fra Anne Linnet og Holger Laumann, dengang Michelsen som 13-årig drømte om selv at komme til at stå på scenen. - samarbejdet med Poul Bruun og Billy Cross. - noget så eksotisk som lykkelige sange. - den bizarre begejstring for Barry Manilows "Mandy".

Det har resulteret i albummet ”Copenhagen Skyline” med sange af Billy Cross. Dog er to af dem skrevet af Bob Dylan (den ene sammen med Helena Springs), som Cross arbejdede sammen med på albummet ”Street Legal” og den efterfølgende turne – foreviget på ”At Budukan”. Den ene sang, ”Legionaires Disease”, har Cross før indspillet med Delta Blues Band – den anden, ”More That Flesh and Blood Can Bare”, er aldrig indspillet før. ”Der gik kun et kvarter efter, jeg bad om Bobs tilladelse til at indspillede den, før jeg fik svar,” siger Cross i podcasten. I podcasten slås en del cirkler frem og tilbage i Cross og Dissings samarbejde. F.eks. fortæller Rasmus, at hans salig far Povl, der i sin tid blev inspireret af Dylans første plader, lige akkurat nåede at se sine sønner optræde sammen med Dylans gamle guitarist. I denne podcast taler Jan Eriksen med Cross og Rasmus Dissing om samarbejdet, som de kalder lykkeligt. Det opstod efter Cross havde set Dissing, Dissing og Las optræde i en kirke. De taler om at skrive og indspille musik, der er trofast over den organiske rocktradition. ”Gud holdt fridag, den dag han gav mig sangstemme. Rasmus er den perfekte mand til at synge mine sange,” siger Billy Cross. Nogle af sangene har ligget i årevis og ventet på den rette sanger. En af dem handler f.eks. om den eksistentielle ensomhed, der bebor de fleste kreative mennesker, og altså også Billy. Og selvfølgelig handler det også om Cross og Dylan. Vidste du, at: – B-stykket i en vis dansk rocksang, der handler om livet på den spanske sydkyst (den er ikke skrevet af Thomas Helming…) er planket fra sangen, der har lagt navn til Billy Cross' trio, Everybody's Talking. – Billy Cross var en af de første overhovedet, der hørte Dylans album ”Highway 61 Revisited”. Hvordan kan du høre i podcasten. – Billy Cross sad ved siden af Dylan i en turbus, da han skrev ”Slow Train”. Dette og meget mere i denne podcast. Rasmus Dissing Rasmus Dissing udstod sin første musikalske læretid hod faderen Povl. Sammen med broderen Jonas medvirker han på flere af faderens album og på tre album under navnet Dissing, Dissing, Las og Dissing. Sideløbende dannede de sammen med Las Nissen trioen Dissing og Las. De har udgivet en håndfuld album. De seneste år har de blandt meget andet optrådt med fortolkninger af Bob Dylan-sange, på det seneste suppleret af Billy Cross. I 2022 udgav de sammen albummet ”Copenhagen Skyline” bestående af Cross-sange af Cross-sanger med Rasmus som sanger. Billy Cross Billy Cross begyndte som studiemusiker i USA i 1960'erne og medvirkede bl.a. på album med Sha Na Na og Topaz. Han besøgte Danmark i 1974, hvor han spillede to koncerter i København. Herefter vendte han ofte tilbage til København samtidig med, at han arbejdede sammen med Bob Dylan og Meat Loaf i USA. I 1979 indspillede han ”No Overdubs” sammen med Delta Blues Band. Kort efter blev han fast medlem af dette band, som efter navneskifte til Delta Cross Band udgav fire albummer mere. Han har produceret plader med C.V. Jørgensen, Johnny Madsen, Anne Dorte Michelsen, Søs Fenger, Pretty Maids, Dr. Hook, Mikael Wiehe, Björn Afzelius, Allan Olsen, Henning Stærk, Lars Lilholt, Dalton og flere endnu. Han har udgivet tre soloalbum. Optrådt med flere bands og udgivet en kogebog og erindringsbogen, ”Så langt så godt – et liv med rock”.

I denne POV Mediano Music podcast har Jan Eriksen besøg af Billy Cross og Rasmus Dissing. Den dansk-amerikanske guitarist har slået sig sammen med trioen Dissing, Dissing, Las – til lejligheden udvidet med Dan Hemmer på keyboard og Jesper Elnegaard på trommer. Det har resulteret i albummet ”Copenhagen Skyline” med sange af Billy Cross. Dog er to af dem skrevet af Bob Dylan (den ene sammen med Helena Springs), som Cross arbejdede sammen med på albummet ”Street Legal” og den efterfølgende turne – foreviget på ”At Budukan”. Den ene sang, ”Legionaires Disease”, har Cross før indspillet med Delta Blues Band – den anden, ”More That Flesh and Blood Can Bare”, er aldrig indspillet før. ”Der gik kun et kvarter efter, jeg bad om Bobs tilladelse til at indspillede den, før jeg fik svar,” siger Cross i podcasten. I podcasten slås en del cirkler frem og tilbage i Cross og Dissings samarbejde. F.eks. fortæller Rasmus, at hans salig far Povl, der i sin tid blev inspireret af Dylans første plader, lige akkurat nåede at se sine sønner optræde sammen med Dylans gamle guitarist. I denne podcast taler Jan Eriksen med Cross og Rasmus Dissing om samarbejdet, som de kalder lykkeligt. Det opstod efter Cross havde set Dissing, Dissing og Las optræde i en kirke. De taler om at skrive og indspille musik, der er trofast over den organiske rocktradition. ”Gud holdt fridag, den dag han gav mig sangstemme. Rasmus er den perfekte mand til at synge mine sange,” siger Billy Cross. Nogle af sangene har ligget i årevis og ventet på den rette sanger. En af dem handler f.eks. om den eksistentielle ensomhed, der bebor de fleste kreative mennesker, og altså også Billy. Og selvfølgelig handler det også om Cross og Dylan. Vidste du, at: - B-stykket i en vis dansk rocksang, der handler om livet på den spanske sydkyst (den er ikke skrevet af Thomas Helming...) er planket fra sangen, der har lagt navn til Billy Cross' trio, Everybody's Talking. - Billy Cross var en af de første overhovedet, der hørte Dylans album ”Highway 61 Revisited”. Hvordan kan du høre i podcasten. - Billy Cross sad ved siden af Dylan i en turbus, da han skrev ”Slow Train”. Dette og meget mere i denne podcast. Rasmus Dissing udstod sin første musikalske læretid hod faderen Povl. Sammen med broderen Jonas medvirker han på flere af faderens album og på tre album under navnet Dissing, Dissing, Las og Dissing. Sideløbende dannede de sammen med Las Nissen trioen Dissing og Las. De har udgivet en håndfuld album. De seneste år har de blandt meget andet optrådt med fortolkninger af Bob Dylan-sange, på det seneste suppleret af Billy Cross. I 2022 udgav de sammen albummet ”Copenhagen Skyline” bestående af Cross-sange af Cross-sanger med Rasmus som sanger. Billy Cross begyndte som studiemusiker i USA i 1960'erne og medvirkede bl.a. på album med Sha Na Na og Topaz. Han besøgte Danmark i 1974, hvor han spillede to koncerter i København. Herefter vendte han ofte tilbage til København samtidig med, at han arbejdede sammen med Bob Dylan og Meat Loaf i USA. I 1979 indspillede han ”No Overdubs” sammen med Delta Blues Band. Kort efter blev han fast medlem af dette band, som efter navneskifte til Delta Cross Band udgav fire albummer mere. Han har produceret plader med C.V. Jørgensen, Johnny Madsen, Anne Dorte Michelsen, Søs Fenger, Pretty Maids, Dr. Hook, Mikael Wiehe, Björn Afzelius, Allan Olsen, Henning Stærk, Lars Lilholt, Dalton og flere endnu. Han har udgivet tre soloalbum. Optrådt med flere bands og udgivet en kogebog og erindringsbogen, ”Så langt så godt – et liv med rock”.

Ray Padgett is writing a new book that compiles 50+ interviews with musicians and others who've been involved with Bob Dylan's live shows. It's called Pledging My Time, and there is a pre-release Indiegogo campaign running that allows you to pre-order the book and take advantage of special bonus offers. The campaign runs through December 16, 2022 so we talked with Ray to learn more about the book, about the campaign, and to find out what he's learned talking to all these Dylan insiders. Who's in the book?: Jim Keltner, Winton Watson, Benmont Tench, Larry Cambell, Stan Lynch, Early Sound Crew (David Robb, Keith Dircks, Fuzzy Frazer), Billy Cross, Richard Fernandez (Tour Manager), Christopher Parker, John Wurster, Ray Benson, Dickey Betts, Jeff Bridges, Harvey Brooks, Gary Burke, Marshall Crenshaw, Karl Denson, Leslie Dowdall, Ramblin' Jack, Kinky Friedman, Freddy Koella, Barry Goldberg, Spooner Oldham, Michael 'Soy Bomb' Portnoy, Duke Robillard, Fred Tackett, Richard Thompson, Happy Traum, and more. Ray talked with us in Episode 03 about the cover songs made from Time Out Of Mind. He runs the Cover.Me website which reviews and discusses all kinds of cover song performances, and he's published two earlier books, one Cover Me that take a deep dive into twenty of the most iconic cover songs in history (including All Along The Watchtower and Make You Feel My Love), and a 33 1/3 book on Leonard Cohen's tribute album called I'm Your Fan. Ray also runs a must-have Dylan email newsletter called Flagging Down The Double E’s. The newsletter does deep dives into legendary Dylan live shows, and has published some of the musician interviews that will be included in Pledging My Time. LINKS: Pledging My Time Book IndieGoGo Campaign Follow Ray Padgett on Twitter, Instagram Flagging Down The Double E's newsletter (Substack) Check out CoverMe Website Ray's Cover Me book (Amazon) Ray's 33 1/3rd Book: I'm Your Fan The Songs of Leonard Cohen

When Football Is Football is part of the https://sportshistorynetwork.com/ (Sports History Network - The Headquarters For Sports Yesteryear). NETWORK SPONSORS https://sportshistorynetwork.com/row1/ (Row One) - the vintage shop for sports history fans! EPISODE SUMMARY Billy Cross had heard it all before—that he was too short, too light, and not tough enough for football. Yet he persisted in continually proving his doubters wrong all the way through high school, college, and into the National Football League. Billy Cross stood just 5-6 and weighed a mere 145 pounds when he joined the Chicago Cardinals in 1951—then made an immediate impact on head coach Curly Lambeau..... Read the entire episode blog post and check out some other cool info regarding this https://sportshistorynetwork.com/football/nfl/billy-cross (episode here). WHEN FOOTBALL WAS FOOTBALL BACKGROUND Each episode takes the listener back to the very early days of the National Football League. Author Joe Ziemba will share a forgotten or lost story from one of the NFL's two oldest teams: The Bears and the Cardinals. Team championships, individual exploits, or long-buried items of interest from the earliest years of the NFL will be dusted off and resurrected for the listener. Not for the football faint-of-heart since these programs will document when the struggling Bears nearly went out of business or when Cardinals' players earned $15 a game and were proud of it! It's NFL history—with a twist!. See Joe's books below. https://amzn.to/32oYi2n (Cadets, Canons, and Legends: The Football History of Morgan Park Military Academy) https://amzn.to/3eGr8jK (When Football Was Football: The Chicago Cardinals and the Birth of the NFL) Music for the episode - https://www.purple-planet.com/

Guitarist Mika Vandborg er næsten uafbrudt på turne i 2022. Først med Sanne Salomonsen sammen med makkeren fra Electric Guitars, Søren Andersen, derefter alene med Electric Guitars – og senere alene som solist. Vandborg var medlem af Gnags i ti år og er nu fast med på guitar, når Love Shop, Claus Hempler og Princes tidligere bassist Ida Nielsen spiller live. Men selvom hans datter en gang mente, at han sang som ”en doven, død fisk”, har Mika Vandborg også haft tid til at udsende albummet ”Den danske”. Om det nye album og karrieren, der begyndte, da niårige Mika hørte Jimi Hendrix i radioen og fik en åbenbaring, taler den uhyre veloplagte guitarist og Jan Eriksen i denne podcast. Det handler om årene som lærling hos ”den gamle rystefanden”, Peter A.G. Nielsen – "han har lært mig alt" – parallelt med guitarlir i Electric Guitars frem mod det nye album, der bl.a. blev anmeldt i Gaffa med fem stjerner og overskriften "Vandborgs voksenunivers er (ve)modigt og umanerligt godt skruet sammen". Sammen med Electric Guitars har Vandborg bl.a. udgivet det nu ikoniske helte-hyldestnummer ”Hero of Mine” med medvirken af guitarister som Franz Beckerlee, Jacob Binzer, Billy Cross, Aske Jacoby, Jens Runge, Poul Halberg og Tim Christensen. Hør i podcasten, hvilken af de ti soli, Mika Vandborg synes, er den fedeste – og fortæl det i øvrigt ikke til de andre ni. Han afslører også sin værste og bedste udenlandske koncertoplevelse. Den ene foregik i en tåge af gin og vin, den anden i Jim Morrisons fodspor. På sit nye album høres Mika Vandborg i et lidt mere afdæmpet udtryk end man kender ham fra Electric Guitars, bl.a. med en uforbeholden hyldestsang til Danmark, inspireret af en løbetur ved Århus Å. "Solen skinnede og jeg blev simpelthen bare så glad for at bo i Danmark. Jeg fik sådan en, "hold kæft, hvor jeg elsker Danmark"... Der er en naiv kærlighed: Hvor er der fedt her. Nogle gange glemmer vi, at vi bor i verdens fedeste land. Om nogen har jeg som musiker og som så mange andre lidt under Corona. Men prøv at tænke på mine kolleger i USA og Australien, der intet har i dag." Men det er ikke bare lun luft og lysegrøn himmel på albummet: Det indeholder også en protestsang, "Booker Blues", der som noget usædvanligt er rettet mod Vandborgs egen branche. ”Vi er en flok hippier, der løber rundt i det mest ultra liberalistiske erhverv i verden.Sangen er opstået ud af mange år i en branche, hvor jeg f.eks. har stået i WigWam (koncertturné, der krakkede og trak et hav af musikere med i faldet) med en mand, som kostede Gnags flere millioner, og som i retssagen sagde, "jeg er færdig jeg kommer aldrig tilbage". Og flere år senere står han med Lukas Graham og er tilbage, og vi andre har tabt årslønningerne." "På den anden side elsker jeg jo mit job og kunne ikke tænke mig at lave andet." Hør meget mere i denne podcast.

I ottende afsnit af Vi Taler Kun Om TV-2 handler alting (næsten) om albummet Nærmest Lykkelig fra 1988. Undervejs finder vi ud af, hvad en kulturkanon egentlig er for noget, og om den er farlig, ligesom vi også hører Steffen Brandt forsøge at forklare, hvad det betyder, at drømmene løber i vand. Morten gør sit helt eget forsøg på at læne sig ud, mens Mikael får ideer til sin næste roman. Vi skal desuden lytte til Mads Bjørn og Billy Cross, og endelig lægger Per Leth-Nissen vejen forbi og fortæller om, hvordan sangene i sin tid blev til. Glæd dig til vores hidtil længste afsnit – og husk: Vi taler kun om TV-2.

In this episode, I am joined by Billy Cross who is the founder of Anxiety United.  Anxiety United is a free-to-use platform for sharing resources, sharing advice, and for people to share their own experiences of Anxiety & Mental Health. Billy has his own podcast called The Breakdown Podcast which has been nominated for Podcaster and Vlogger of the year at the 2021 Mental Health Blog Awards.  Creator and founder of The Endless Spiral is Keith Russell and he will be hosting all episodes.  All episodes are hosted by Keith Russell. Podcasts will also be available on The Endless Spiral website www.TheEndlessSpiral.com and on YouTube channel. And please don't forget to subscribe to the podcast and give us a review. You can find Keith on Twitter at @Keith_Russell , Instagram at @iamkeithrussell , Facebook at @iamkeithrussell The Endless Spiral is on Twitter, Facebook, and Instagram. Just search for @TheEndSpiral.

Continuing our multi-episode series featuring Dylan's bands over the decades; tonight, we feature Dylan's tours abroad in 1978 and 1984. On "Who Did It Better?" the song is "License to Kill," and we ask you who did it better live, Bob Dylan in 1984 or Tom Petty and the Heartbreakers in 1992 at the Bob Dylan 30th Anniversary Celebration? Go to our Twitter page @RainTrains and vote between the versions from Dylan & Tom Petty.

Radio Jazz studievært Kay Seitzmayer og Seitz Music Talk præsenterer et portræt af den herboende amerikanske musiker, guitarist, sanger, producer etc. Billy Cross, som er født og opvokset i New York. Han fortæller her om sit musikliv fra A til Z, og det har han selvfølgelig garneret med musikken fra sit liv, en spændene historie må man sige, og den varer hele 2 timer. Altså 2 gange 1 time. God fornøjelse. Sendt i Radio Jazz i 2007 Der er mere jazz på www.radioajazz.dk

Radio Jazz studievært Kay Seitzmayer og Seitz Music Talk præsenterer et portræt af den herboende amerikanske musiker, guitarist, sanger, producer etc. Billy Cross, som er født og opvokset i New York. Han fortæller her om sit musikliv fra A til Z, og det har han selvfølgelig garneret med musikken fra sit liv, en spændene historie må man sige, og den varer hele 2 timer. Altså 2 gange 1 time. God fornøjelse. Sendt i Radio Jazz i 2007 Der er mere jazz på www.radiojazz.dk

1968 og Vietnamkrigen. Billy Cross gik på universitetet i New York, da ungdomsoprøret for alvor brød ud. Han fortæller om, hvordan musikken kunne aktivere, og om at være vidne til demonstrationer og et splittet Amerika. Vi spiller sange, der forholdt sig til Vietmankrigen med bl.a. The Doors og Creedence Clearwater Revival og taler om arven fra '68. Vært: Niels Fez Pedersen.

Ulf Lund er administrerende direktør for Boxer TV, men han er også bruger af Nabolandskanalerne og en stor fan af Sverige. Hvorfor er han nu det? Hvad tilbyder Nabolandskanalerne, og hvad mener Ulf Lund om[...]

Mogens Jensen er kultur- og medieordfører for Socialdemokraterne, men han er også formand for Foreningen Norden – og en stor tilhænger af Nabolandskanalerne. Hvorfor er han nu det? Hvad er Nabolandskanalerne? Hvorfor mener Mogens Jensen,[...]

This week on the InSession Film Podcast, friend of the show Billy Cross joins us to discuss the live-action adaptation of GHOST IN THE SHELL, starring the great Scarlett Johansson. We also talk about our favorite characters from movies about artificial intelligence and we continue our Italian Neorealism Movie Series with the 1953 film, I VITELLONI!    - Review: Ghost in the Shell (6:00)   - Top 3 Characters from AI Movies (40:55)   - Italian Neorealism: I Vitelloni (1:22:18)   Thanks for listening and be sure to subscribe on iTunes, Google Play, Stitcher, Soundcloud or TuneIn Radio!   iTunes: https://itunes.apple.com/us/podcast/insession-film-podcast/id605634337   Google Play: https://play.google.com/music/listen?authuser&u=0#/ps/It5foal422yoktioaclalk3ykyi   Stitcher: http://www.stitcher.com/podcast/insession-film   Soundcloud: https://soundcloud.com/insession-film   TuneIn Radio: http://tunein.com/radio/The-InSession-Film-Podcast-p522717/   Listen Now: http://insessionfilm.com/insession-film-podcasts-listen-now/

I fjerde afsnit af ‘Poprefleksioner' har vores vært musiker og forfatter Billy Cross, samt madforsker John Burdick igennem på skype, til en snak om kogebøger, madlavning, samt gode råvarer.