Podcasts about vietnamkrigen

Det er nu 50 år siden, at den blodige krig mellem Nord- og Sydvietnam blev afsluttet - en konflikt, der også involverede USA. Over tre millioner vietnamesere mistede livet, og enorme landområder blev ødelagt af omfattende bombeangreb. Vi kender især den amerikanske fortælling om Vietnamkrigen. Men hvordan lyder den vietnamesiske version af den krig? Hvad fylder mest i historiefortællingen - borgerkrigen mellem Nord og Syd, eller krigen mod amerikanerne? Og hvilken plads har krigen i de yngre generationers bevidsthed? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med journalist og forfatter Thomas Bo Pedersen. I udsendelsen medvirker også den herboende vietnameser Puk Cao Thanh Ha. Redaktør: Thomas Vinter Larsen I redaktionen: Clara Faust Spies Musik: Adi Zukanovic.

Det er 50 år siden Vietnamkrigen tok slutt. Krigen satte et stort avtrykk på amerikansk utenrikspolitikk, og ikke minst på USAs sjel. Vi snakker med Asia-forsker Stein Tønnesson, forfatter av «En kort introduksjon til Vietnamkrigen», om hva som gikk galt og hva både krigføringen og fredsforhandlingene i Paris kan lære oss om krigen i Ukraina. Med Vårin Alme og Nettavisens Henrik Heldahl. Amerikansk politikk er en podkast fra AmerikanskPolitikk.no. Musikk av Ol' Burger Beats. Liker du podkasten og vil ha tilgang til eksklusivt innhold? Støtt oss via Patreon.com/ampol, der du blant annet får tilgang til reklamefrie episoder, egne spesialepisoder, nyhetsbrev og merch. Les mer her. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Erwin Rommel (1891-1944) lyftes fram i nazitysk propaganda som den främsta hjälten efter sina insatser som befälhavare över pansartrupper i Frankrike och Afrika. Rommel beundrade först Adolf Hitler, men kom senare att konspirera mot fürern. Erwin Rommel fick valet att ta sitt eget liv när han avslöjades att ha konspirerats mot Hitler. Men det var framförallt Hitlers ovilja att lyssna på sakkunskap om militära spörsmål som fick den forne gunstlingen att tappa tron på Hitler. Tredje rikets utrotning av judar eller raskriget på Östfronten är helt frånvarande hos Rommel, trots att han varken var organiserad nazist eller antisemit. Detta avsnitt av podden Historia Nu är det andra av två om den tyske militären Erwin Rommel. Programledare Urban Lindstedt samtalar med Marco Smedberg som är militärhistoriker, pansarofficer och ledamot av Kungliga krigsvetenskapsakademien. Han har skrivit flera böcker som Militär ledning, Vietnamkrigen och det moderna standardverket Första världskriget. Ökenräven Erwin Rommel var en mycket skicklig militär som väckte beundran både hos sina egna män och hos fienderna. Redan under första världskriget visade han både mod, självständighet och ärelystnad. En ärelystnad som fick hans adliga kollegor att förakta uppkomlingen Rommel. Erwin Rommel figurerade i utkanten av 20-juli kuppen 1944, men tyckte det var fel att döda Hitler. Istället planerade han att släppa fram de allierade till Berlin för att de skulle hinna före Röda armén. Bild: Rommel med Hans Speidel, som var involverade I 20-juli kuppen. CC-BY-SA 3.0; Wikipedia. Musik: Fog Of War av Melodies in Motion; Storyblocks audio Lyssna också på Operation Valkyria – Attentatet mot Hitler   Vill du stödja podden och samtidigt höra ännu mer av Historia Nu? Gå med i vårt gille genom att klicka här: https://plus.acast.com/s/historianu-med-urban-lindstedt. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Erwin Rommel (1891-1944) var Adolf Hitlers favoritgeneral tills han öppet kom att ifrågasätta Hitlers strategiska tänkande. Senare avslöjades han finnas i utkanten av ett attentatsförsöket mot Hitler i varglyan 1944. Han deltog inte aktivt i kuppförsöket, men försökte inte heller stoppa planerna. Ökenräven Erwin Rommel var en mycket skicklig militär som väckte beundran både hos sina egna män och hos fienderna. Redan under första världskriget visade han både mod, initiativförmåga och ärelystnad som gav honom den främsta utmärkelsen Pour la mérite. En ärelystnad som fick hans adliga kollegor att förakta uppkomlingen Rommel. Detta avsnitt av podden Historia Nu är det första av två om den tyske militären Erwin Rommel. Programledare Urban Lindstedt samtalar med Marco Smedberg som är militärhistoriker, pansarofficer och ledamot av Kungliga krigsvetenskapsakademien. Han har skrivit flera böcker som Militär ledning, Vietnamkrigen och det moderna standardverket Första världskriget. Erwin Rommel föddes i en borglig familj och kunde bli officer i den kejserliga armén eftersom militären ville bredda underlaget till officerskåren. Under första världskriget genomförde han flera spektakulära operationer där mod och bluffar fick italienarna att ge upp en masse. Efter Tysklands nederlag i första världskriget blev Rommel kvar i armén och skrev boken Infanterie greift an år 1937, som skildrade hans upplevelser från första världskriget, och fick Hitler att upptäcka honom. Under andra världskriget fick han befäl över pansartrupper i Frankrike och Afrika och det var här hans mod, snabbhet och självständighet kom till sin rätt, men också väckte kollegors missnöje. Erwin Rommels stora genombrott var dock som befälhavare över den tyska afrikakåren. Här ignorerade han de italienska befälhavarna som formellt stod över honom och genomförde en mycket rörlig krigsföring. Lyssna också på Frankrikes fall maj-juni 1940. Rommel i ett möte med officerare i Frankrike, juni 1940. Bundesarchiv, Bild 146-1972-045-08 / CC-BY-SA 3.0; Wikipedia. Musik: Fog Of War av Melodies in Motion; Storyblocks audio Klippning: Emanuel Lehtonen Vill du stödja podden och samtidigt höra ännu mer av Historia Nu? Gå med i vårt gille genom att klicka här: https://plus.acast.com/s/historianu-med-urban-lindstedt. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

"Jeg synes, at læren af fortiden i Vietnam er blevet draget af præsidenter, Kongressen og det amerikanske folk. Vi bør i stedet fokusere på fremtiden". Lød det fra Præsident Gerald Ford, da han på en pressekonference d. 6. maj 1975, blev spurgt af journalisten, Helen Thomas, hvilken lære USA kan drage af krigen i Vietnam. Ugen forinden havde Viet Cong, den kommunistiske hær, indtaget Saigon og dermed afsluttet den ekstremt blodige krig mellem Nord- og Sydvietnam, som amerikanerne i stigende grad var blevet en del af. Præsident Fords opfordring til at se fremad og lade besværgelige spørgsmål om individuelle og administrative fejltrin hvile er ikke blevet efterlevet. Tværtimod. USA's engagement i krigen har kastet amerikanerne ud i en årtier lang selvransagelse. Men hvordan har man fra amerikansk side bearbejdet dette historiske traume i det politiske liv, i samfundet og i populærkulturen? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker og lektor på Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet Niels Bjerre-Poulsen. I redaktionen: Nanna Sloth-Skardhamar og Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic.

”Bowie viste mig, at der var et højere niveau.” Sådan tænker forfatter og musiker Klaus Lynggaard tilbage på mødet med David Bowie og albummet ”Hunky Dory”. Sange som ”Changes”, ”Life On Mars”, ”Quicksand” og Bowies måde at være i kunsten på, var med til at vise Klaus Lyngaard helt nye muligheder for at udtrykke sig selv på. Verden åbnede sig op for teenageren fra Kokkedal, der her i begyndelsen af 70erne også var på udvekslingsrejse i USA, imens Vietnamkrigen rasede og Watergate skandalen skabte globale overskrifter. I denne første del af ugens Portrætalbum, kan du især blive klogere på hvad forskellen mellem 60ernes hippier og 70ernes flippere var – og hvordan Klaus Lyngaard forsøgte at finde sine ståsteder i den foranderlige verden, som Bowie sang om. Udsendelse nr.: 144 Vært: Anders Bøtter Klip og lyddesign: Emil Germod Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Produceret af: Bowie-JettSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Det sidste nordjyden Henning Kristensen vil, er at aftjene sin værnepligt i Danmark. Han vil ud og sejle, feste og mærke frihedens sus. Men før han ved af det, er han indrullet i en langt større krigsmaskine i USA. Det her er historien om, hvordan en nordjyde ender i Vietnamkrigen. Medvirkende: Henning Kristensen. Redaktion: Martin Grønne og Celine Klint. Redaktør: Hanne Barslund.

Grunden omkring Columbia University i New York er som forvandlet. Dækket af telte og fyldt med demonstranter. Over teltene vajer palæstinensiske flag.På det ene amerikanske universitet efter det andet raser oprøret, og store politistyrker bliver udkommanderet. Det ligner næsten en gentagelse af protesterne imod Vietnamkrigen, der endte med voldsomme sammenstød mellem demonstranter og politi. Men det er noget andet. Så hvad er det egentlig, der sker? Og hvilken betydning har det?Dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken' er Politikens USA-korrespondent Jacob Fuglsang, der selv har besøgt teltlejren på Columbia.

I afsnit 6 af denne serie skal det handle om 1970'erne og Henry Kissinger, der var national sikkerhedsrådgiver og senere udenrigsminister og tjente i både Nixon-administrationen og Ford-administrationen. Kissinger, der forinden havde en glorværdig akademisk karriere, gjorde tjeneste i en tid præget af Vietnamkrigen, åbningen af forholdet til Kina og den kolde krig - blandt meget andet. Tilbage står imidlertid også, at Kissinger af forskellige anklages for krigsforbrydelser. Til at gøre os alle klogere på Kissinger fra hans tidlige år i Tyskland til hans tid i toppen af amerikansk udenrigspolitik har vi fornøjelsen af Rasmus Sinding Søndergaard, der er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, og som også tidligere har gæstet podcasten. Rasmus, der også beskæftiger sig med amerikansk udenrigspolitik og menneskerettigheder i denne, tager lytterne igennem, hvordan man kan forstå, hvilken skikkelse Kissinger var og hvilke begivenheder, der formede hans politiske tid.

Forskellige navne er blevet nævnt, når man diskuterer, hvem der er den bedste præsident, USA aldrig fik. Et af dem er Robert F. Kennedy, JFK's lillebror og justitsminister og senere senator og præsidentaspirant. Robert F. Kennedys karriere kulminerede i 1960'erne - en tid, der både var præget af kampen for borgerrettigheder, Vietnamkrigen og Cubakrisen. Efter drabet på John F. Kennedy i 1963 blev Bobby, som han også blev kaldt, året efter senator, og i 1968 besluttede han sig for selv at gå efter præsidentposten. Men i juni 1968 blev Robert F. Kennedy dræbt - og præsidentembedet nåede han aldrig.  For at fortælle historien om Robert F. Kennedy og ikke mindst den tid, han levede i, har vi meget fornemt besøg af Anne Mørk, der er RFK-ekspert, tidligere adjunkt på Syddansk Universitet og phd. i amerikanske studier. Med Jakob Terp-Hansen som vært tager Anne Mørk lytterne igennem RFK's barndom i Kennedy-familien, hans tid som justitsminister, senator og præsidentkandidat - og ikke mindst hvordan han udviklede sig som politiker gennem tiden.

Mens de første uger af 2024 herhjemme har handlet ikke så lidt om kongehus og vejret, er verden derude fortsat ganske som vanligt. I Gaza og Israel ser krigen ingen ende ud til at have. Alle er ramt: Civile, israelsk militær, Hamas og ja … også journalister. På de få måneder krigen har varet, er der faktisk blevet dræbt flere journalister end under hele Vietnamkrigen. Hvorfor det? Og hvad betyder det for de oplysninger omverdenen får om krigen? Det har Lea Wind-Friis og Emilie Mørk skrevet om i denne uge, og i denne udgave af Politikens weekendpodcast kan du høre dem læse deres artikler op.Og husk: Artiklerne bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop

2500 chilenere er meldt savnet efter kuppet i Chile. Ingen ved, hvor de er. Det får den danske venstrefløj på barrikaderne i den største solidaritetskamp siden Vietnamkrigen. Men vil det lykkes den danske venstrefløjen at samle sig om at støtte den socialistiske revolution i Chile? Hvordan ser en revolution overhovedet ud i praksis? Og vil der nogensinde komme svar på, hvad der er sket med de mange forsvundne chilenere? Vært, lyddesign og titelmusik: Martin Grønne. I redaktionen: Emma Bjergegaard og Celine Klint. Redaktører: Hanne Barslund og Thomas Vinther Larsen. Medvirkende: Ricardo Labarca og Morten Lassen.

I 1963 hadde Nguyen van Thieu, spilt en viktig rolle i kuppet mot Sør-Vietnams president, Ngo Dinh Diem. Da Diem var ryddet av veien, fikk Thieu en plass blant offiserene som overtok styringen av landet, og etter noen få år hadde han jobbet seg opp til å bli president. Dermed måtte han hanskes med den pågående Vietnamkrigen. Men som vi skal høre, gikk ikke det helt veien for ham…

Skjønner du hvorfor jeg har bestemt meg for å fortelle deg om familien vår? Hvis historiene våre overlever, dør vi ikke, selv ikke når kroppen ikke lenger er her på jorden.Vietnam-krigen utgjorde et vannskille i den kalde krigen og i Vestens selvforståelse. Men hvordan ser historien ut fra et vietnamesisk perspektiv?I Vietnam er krigen stadig et traume. Det er dette forfatter Nguyễn Phan Quế Mai gå inn på med romanen Fjellene synger (til norsk ved Lene Stokseth). Her følger vi vekselvis jenta Huong og bestemoren Diệu Lan.Mens resten av familien er spredd for alle vinder, forsøker Huong og Diệu Lan å komme seg gjennom dagene ved hjelp av historier. Huong forsvinner inn i bøker som Pinocchio og Skatten på sjørøverøya, eller lytter til bestemoren som forteller sin livshistorie. Her tar Nguyễn oss med gjennom Vietnams historie gjennom det siste hundreåret, fra landet var kolonisert av Japan og kommunistregimets brutale reformer på 50-tallet og til de grufulle årene som er Vietnamkrigen. Er forsoning i det hele tatt mulig etter tiår med overgrep og familier som har blitt revet i stykker?Nguyễn Phan Quế Mai har en rekke poesiutgivelser bak seg på vietnamesisk, og i Fjellene synger, som er hennes første roman på engelsk, kommer bakgrunnen fra poesien tydelig fram. Hun balanserer den mørke historien med et sanselig og lyrisk språk, og med romanens flerstemmighet utfordrer hun det svart-hvite bildet vi kjenner fra historiebøker og Hollywood-filmer. For romanen vant hun blant annet International Book Awards og PEN Oakland/ Josephine Miles Literary Award.Da Nguyễn gjestet Litteraturhuset, møtte hun oversetter og kunstnerisk rådgiver ved Norsk litteraturfestival, Yukiko Duke, til samtale om minner, forsoning og Vietnams blodige historie. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

 Før han stakk av med en koffert stappet full av gull, var Nguyen Van Thieu, Sør-Vietnams autoritære president. Han ledet landet gjennom de siste årene av Vietnamkrigen. Og i den første av to episoder, ser vi på hvordan han endte opp med å delta i militærkuppet som felte forgjengeren hans, Ngo Dinh Diem.

Om starten på den amerikanske fotballsatsningen som har resultert i Messi og MLS, og å spille kamp i Vietnam under Vietnamkrigen. Hør episoden i appen NRK Radio

I mars 1968 skjedde den kanskje mest kjente grusomheten i løpet av Vietnamkrigen, nemlig massakren ved My Lai. Her begikk amerikanske soldater noen av de verst tenkelige grusomheter mot sivile, både barn og voksne. Qualia Store (Virkelig Grusomt merch og mer) https://shop.qualia.no Tone Sabro nettbutikk (Nerve merch) https://shop.tonesabro.no My Lai massacre https://en.m.wikipedia.org/wiki/My_Lai_massacre The Vietnam War (dokumentar, Ken Burns) https://tv.apple.com/us/show/the-vietnam-war/umc.cmc.1xj8t3u3n46zxqrmea3l23nn0

Stod krigshøgene og våbenindustrien bag mordet på JFK? Og var han virkelig så fredselskende, som nogle af hans taler måske kan indikere? I dette afsnit kan du både høre Brian Saugberg og Niels Bjerre-Poulsen give deres forskellige bud på hvilken rolle Vietnamkrigen kan have spillet i mordet på JFK. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Denne uken retter vi nesa øst når landet med den gode maten og den fæle krigshistorien, Vietnam, står for tur. Det blir snakk om alt ifra Vietnamkrigen og motorsykkel-taxier, til gigantiske grotter og fermenterte andefostere. Einar har som alltid med seg en bråte mer eller mindre kvalitetssikrede fakta og ukens gjest er politiker, Lan Marie Berg. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Erwin Rommel (1891-1944) lyftes fram i nazitysk propaganda som den främsta hjälten efter sina insatser som befälhavare över pansartrupper i Frankrike och Afrika. Rommel beundrade först Adolf Hitler, men kom senare att konspirera mot führern.Erwin Rommel fick valet att ta sitt eget liv när han avslöjades att ha konspirerats mot Hitler. Men det var framförallt Hitlers ovilja att lyssna på sakkunskap om militära spörsmål som fick den forne gunstlingen att tappa tron på Hitler. Tredje rikets utrotning av judar eller raskriget på Östfronten är helt frånvarande hos Rommel, trots att han varken var organiserad nazist eller antisemit.Detta avsnitt av podden Historia Nu är det andra av två om den tyske militären Erwin Rommel. Programledare Urban Lindstedt samtalar med Marco Smedberg som är militärhistoriker, pansarofficer och ledamot av Kungliga krigsvetenskapsakademien. Han har skrivit flera böcker som Militär ledning, Vietnamkrigen och det moderna standardverket Första världskriget.Ökenräven Erwin Rommel var en mycket skicklig militär som väckte beundran både hos sina egna män och hos fienderna. Redan under första världskriget visade han både mod, självständighet och ärelystnad. En ärelystnad som fick hans adliga kollegor att förakta uppkomlingen Rommel.Erwin Rommel figurerade i utkanten av 20-juli kuppen 1944, men tyckte det var fel att döda Hitler. Istället planerade han att släppa fram de allierade till Berlin för att de skulle hinna före Röda armén.Bild: Rommel med Hans Speidel, som var involverade I 20-juli kuppen. CC-BY-SA 3.0; Wikipedia.Musik: Fog Of War av Melodies in Motion; Storyblocks audioLyssna också på Operation Valkyria – Attentatet mot Hitler Vill du stödja podden och samtidigt höra ännu mer av Historia Nu? Gå med i vårt gille genom att klicka här: https://plus.acast.com/s/historianu-med-urban-lindstedt. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Erwin Rommel (1891-1944) var Adolf Hitlers favoritgeneral tills han öppet kom att ifrågasätta Hitlers strategiska tänkande.  Senare avslöjades han finnas i utkanten av ett attentatsförsöket mot Hitler i varglyan 1944. Han deltog inte aktivt i kuppförsöket, men försökte inte heller stoppa planerna.Ökenräven Erwin Rommel var en mycket skicklig militär som väckte beundran både hos sina egna män och hos fienderna. Redan under första världskriget visade han både mod, initiativförmåga och ärelystnad som gav honom den främsta utmärkelsen Pour la mérite. En ärelystnad som fick hans adliga kollegor att förakta uppkomlingen Rommel.Detta avsnitt av podden Historia Nu är det första av två om den tyske militären Erwin Rommel. Programledare Urban Lindstedt samtalar med Marco Smedberg som är militärhistoriker, pansarofficer och ledamot av Kungliga krigsvetenskapsakademien. Han har skrivit flera böcker som Militär ledning, Vietnamkrigen och det moderna standardverket Första världskriget.Erwin Rommel föddes i en borgerlig familj och kunde bli officer i den kejserliga armén eftersom militären ville bredda underlaget till officerskåren. Under första världskriget genomförde han flera spektakulära operationer där mod och bluffar fick italienarna att ge upp en masse.Efter Tysklands nederlag i första världskriget blev Rommel kvar i armén och skrev boken Infanterie greift an år 1937, som skildrade hans upplevelser från första världskriget, och fick Hitler att upptäcka honom.Under andra världskriget fick han befäl över pansartrupper i Frankrike och Afrika och det var här hans mod, snabbhet och självständighet kom till sin rätt, men också väckte kollegors missnöje.Erwin Rommels stora genombrott var dock som befälhavare över den tyska afrikakåren. Här ignorerade han de italienska befälhavarna som formellt stod över honom och genomförde en mycket rörlig krigföring.Lyssna också på Frankrikes fall maj-juni 1940.Rommel i ett möte med officerare i Frankrike, juni 1940. Bundesarchiv, Bild 146-1972-045-08 / CC-BY-SA 3.0; Wikipedia.Musik: Fog Of War av Melodies in Motion; Storyblocks audio Vill du stödja podden och samtidigt höra ännu mer av Historia Nu? Gå med i vårt gille genom att klicka här: https://plus.acast.com/s/historianu-med-urban-lindstedt. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Smerte gør avs.Hvis der er én ting vi frygter lige så meget som døden, så er det smerte. Det betyder at vi har forsøgt i årtusinder at finde på måder at undgå og reducere smerte. Men jagten på smertelindring har ikke været uden sine problemer. Faktisk har det både ført til den største afhængighedskrise i menneskets historie, men det har også været skyld i at Hong Kong var under britisk styre til 1997, at næsten alle veteraner fra Vietnamkrigen var junkies og at USA's gennemsnitlige levealder for første gang siden første verdenskrig og den spanske syge faldt tre år i træk i 2015-17.Hør med når Mark fortæller historien bag opium-baserede smertestillende og hvordan vi gang på gang på gang har fucket op i vores jagt efter smerte uden afhængighed.Hvis du vil være med til at optage live med os på Discord kan du støtte os på 10er og blive en af vores kernelyttere https://bit.ly/VU10er - hvis pengene er knappe kan du også bare tjekke vores Facebookgruppe ud, vi hygger max!Du kan også tjekke vores webshop: bit.ly/vushop. Vi har T-shirts, kaffekopper og tasker! Og meget mere! Der er også en hønsetrøje!Send os vanvittig videnskab eller stil et spørgsmål på facebook, Instagram eller vudfordret@gmail.comTak til Christian Eiming for disclaimer.Tak til Barometer-Bjarke for Gak-O-meteret.Husk at være dumme

Nå som krig igjen overkjører et folk, splitter opp familier og skaper redsel og harme… har vi noe å lære av en vietnamesisk monk som ble invitert til en fredsdemonstrasjon mot Vietnamkrigen. Jeg guider deg også dypere inn i fred her og nå, så vi kan være endringa vi vil se i verden - sammen.

Vietnamkrigen är historien om hur ett litet lands kamp för självständighet fastnade i kalla krigets tvingande mallar. Resultatet blev ett flera decenniers långt krig med miljontals döda. I Vietnam försökte kolonialmakten Frankrike återupprätta sin roll som stormakt efter förnedringen med den tyska ockupationen under andra världskriget. Efter att Frankrike hade besegrats av en gerillaarmé delades landet vid 17 breddgraden med en kommunistisk regim i Nord och en USA-stödd regim i Syd utan något egentligt folkligt stöd. Efter att ett val som skulle avgöra ett förenat Vietnams framtid 1956 ställdes in startade ett kommunistiskt gerillakrig i Sydvietnam som stödde av Nordvietnam som med tiden fick en omfattande vapenhjälp från Kina och Sovjetunionen. Sju år efter det kommunistiska maktövertagandet i Kina lanserade USA år 1956 dominoteorin. Den innebar att ett kommunistiskt maktövertagande i Vietnam ovillkorligen skulle leda till att kommunisterna tog makten i grannländerna. För att förhindra att hela regionen blev kommunistiskt stödde USA den djupt korrupta regimen i Sydvietnam. Först med ekonomiskt och militärt bistånd för att i mitten på 60-talet trappas hjälpen upp till 100 000-talas amerikanska soldater i landet. Kostnaderna för kriget blev enorma. USA förlorade över 55 000 i döda och 305 000 i sårade, den sydvietnamesiska armén mer än 250 000 i döda och 780 000 i sårade. Förlusterna för FNL och Nordvietnam är uppskattats till ca 925 000 döda och över 2 miljoner sårade. Till detta kommer flera hundra tusen civila offer i både norr och söder. Majoriteten av amerikanerna stödde president JB Lyndons upptrappning i Vietnam, men med tiden växte protesterna mot kriget till en massrörelse. När sedan USA i början av 1970-talet började vietnamisera kriget var det slutet för regimen i Sydvietnam. I april 1975 hade Nordvietnamesiska trupper och FNL taget i över hela landet. I reprisen av det nymixade avsnitt 46 av podden Historia Nu samtalar programledare Urban Lindstedt med Marco Smedberg som är militärhistoriker, pansarofficer och ledamot av Kungliga krigsvetenskapsakademien. Han har skrivit boken Vietnamkrigen. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information. Become a member at https://plus.acast.com/s/historianu-med-urban-lindstedt.

Mediene elsker å lage diskusjoner mellom Ap og FrP og hiver på Høyre. Yndlingsøvelsen er høyreekstremisme. Mediene vet at det søkker i FrP og at Høyre blir satt sjakkmatt.  De kjører Sylvi til veggs og prøver med Erna. Erna svarte smart da hun sa at høyreekstreme ikke har noe til felles med et høyre som står for EU og globalisme. Men mediene og venstresiden slipper hver gang unna. Ingen spør dem om å ta oppgjøret. Det tas for gitt at fienden befinner seg ytterst til høyre og at det går et kontinuum fra FrP og lenger ut til høyre. Siv Jensen underbygget denne forestillingen ved å insistere på at FrP ikke hadde noe til felles med Dansk Folkeparti og Sverigedemokratene. Selv om den økonomiske politikken er noe forskjellig er alle tre enig i det viktigste temaet for velgerne: innvandringen. Denne benektelsen av sin egen historisk plassering har kostet FrP dyrt. Det hindrer partiet i å sette venstresiden på plass. Hvor er deres oppgjør med islamismen? Og enda mer alvorlig i dagens situasjon: Hvor er oppgjøret med brunbeisingen av politiske motstandere? Når lederskribenten i Schibsted-eide Aftonbladet, Lina Stenhagen, kaller SDs politikk for «Breivik-politikk» setter hun et nytt lavmål. Da sier hun at alle midler er tillatt. Det gjorde også New York Times-journalisten Katia Venner som beskrev Trumps velgere som folkefiender. Det er ikke mer enn noen måneder siden norske redaktører var opptatt av at Trump kalte mediene for folkets fiender. Dette minnet om Stalin-tiden. Men kommer de samme redaktørene til å reagere å New York Times? Hvis man sier at velgerne er statsfiender sier man samtidig at de bør fjernes. Hvordan fjerner man 74 millioner velgere? Eskalering kalles dette. Hvis man er mot radikalisering må man kunne kjenne den igjen. Men mediene kjenner ikke igjen radikaliseringen av deres kolleger. Det er et ikke-tema. NRKs USA-korrespondent Lars Os er nå like primitiv og vulgær som Anders Magnus ble. Han skreddersyr sendingen slik at den tilfredsstiller dinosaurene på Marienlyst. USA-korrespondent betyr i dag å følge i Tove Bjørgaas fotspor. Hun satte standarden. 2.000 politimenn kom til skade i fjorårets uroligheter. En av dem ble nesten drept i Los Angeles. Nå skal han løpe New York marathon. Raymond Arroyo spør om han har hørt noe fra sin kongressrepresentant Adam Schiff. Ikke ett ord. Heller ikke fra lokale myndigheter. Politifolks liv og helse står ikke høyt i kurs. Da Obama tiltrådte hadde USA 100.000 kinesiske studenter. Da han gikk av var tallet steget til 300.000. Universitetene blir rike og utdanner eliten som skal gjøre Kina verdensledende. Masse knowhow og intellektuell eiendom forsvinner ut av USA. Til gjengjeld får USA fentanyl fra Kina. Det døde 90.000 av overdose i fjor, mer enn de 58.000 som døde i Vietnamkrigen. På ett år. Fentanylens grunnstoffer fremstilles i Wuhan, sendes til laboratorier i Mexico der den blir fremstilt og senere smuglet over grensa av kartellene. De enorme summene som narkotikaen generer hvitvaskes av kinesere i USA: En supermakt som lar seg selv utsuge og ofrer sine unge uten å bry seg, går en mørk fremtid i møte. Bidens mentale helse blir et bilde på dette forfallet der han faller ned flytrappa. Videoen er klar så fort den er ferdig prosessert på Rumble. Følg oss der!Følg oss også på PodBean, iTunes, og alle steder podcasts finnes. Husk å rate oss med 5 stjerner, så flere likesinnede sannhetssøkere finner oss der!  Og her er nattens lineup fra FoxNews' tre store for de som ønsker å se: Tucker Carlson (Tucker starter noen minutter inn i videoen): Sean Hannity: Laura Ingraham:      

Fire piger, der udgør sanggruppen The Sapphires, drømmer om det store gennembrud. Den mulighed præsenterer sig, da gruppen får tilbud om at rejse rundt i et helt land og optræde foran tryllebundne tilskuere. Huskede vi lige at nævnt, at landet er Vietnam og at tilskuerne bliver de amerikanske soldater, der er udsendt for at slås i Vietnamkrigen? http://www.ikassenshow.dk/2021/06/i-kassen-761-sapphires-2012.html

X-Files giver deres bud på "Den usynlige mand" i afsnittet 'Unrequited' fra sæson 4, der dykker ned i en virkelig konspirationsteori om Vietnamkrigen og de udsendte soldater. Episoden gæstes af X-Files-fan Kristian Enevoldsen. Indhold: 0:00:00 - Intro 0:08:31 - Trivia 0:19:03 - Gennemgang 1:24:20 - The Foxy Moment 1:26:30 - Bedømmelse

Anders og jeg taler om vores fremtidige plan om at kommenterer fodboldkampe. Vi gør det første gang den 23. august til CL-finalen fra kl 20.30. Udover det taler vi en masse om fodbold, The Sopranos og Vietnamkrigen. Hvis I kan hjælpe os med et navn, så må I meget gerne komme med et bud

Hjortejegeren og Apokalypse Nå! skal til pers i mye snakk om filmene som er hentet fra tiden rundt den voldsomme Vietnamkrigen. Du får også høre om hva Pål og Kenneth ville lage film om om det hadde vært aktuelt og samt Kenneth kommer med en Netflixanbefaling.

Inden for den sidste uge har to sorte, amerikanske kulturikoner begge udgivet nyt, politisk ladet materiale, der skriver sig direkte ind i det aktuelle Black Lives Matter-momentum: Komikeren Dave Chappelle har højest overraskende frigivet en halv times alternativ comedy special på Netflix’ Youtube-kanal (gratis for alle), hvori han italesætter efterdønningerne af mordet på George Floyd. Og på Netflix er Oscar-vinder Spike Lee (’Do the Right Thing’, ’BlackKklansman’) klar med den 2 timer og 35 minutter lange film ’Da 5 Bloods’, der dykker ned i sorte soldaters alt for underbelyste oplevelser og traumer under Vietnamkrigen. 'Da 5 Bloods' blander fiktion med uafrystelige arkivbilleder, og filmen har fået et hav af roser i USA – så hvorfor er Soundvenues filmreadktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich optændte af skepsis? Kan Chappelle bidrage med vigtige perspektiver på BLM-diskursen, eller handler det mere om ham selv? Og var det forkert, at HBO Max i USA for nylig fjernede filmklassikeren ’Borte med blæsten’ fra kataloget? Hør med, når Jacob og Lise diskuterer de tre titler, hele Hollywood taler om lige nu. Soundvenue Streamer udkommer ugentligt.

I ottende episode af 'POTUS' har Lars Græsborg Mathiasen og Anders Agner inviteret Jørn Brøndal i studiet. Jørn er professor i Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet og forfatter til den roste bog 'Det Sorte USA' om sortes barske historie i USA og samtidig bidragsyder til bøgerne 'JFK 100' og 'Obama. Håbets Præsident'. Her er Jørn med for at fortælle om en præsident, som i sin tid blev upopulær på en krig i Vietnam, som han ikke kunne vinde og delte vandene i borgerrettighedskampen, hvor han var præsidenten, der cementerede sortes rettigheder og sikrede en masse velfærdsydelser, som også eksisterer den dag i dag.

Vietnamkrigen er blevet vendt og drejet så mange gange, men der er stadig hovedrystende historier at finde. Vi taler om Tiger Squad og My Lai og, hvorvidt krig finder eller skaber psykopater.Derefter tager vi til Canada, hvor en unge pige møder The Weird World og slutter i Papua New Guinea, hvor befolkning er udsat for en sær lidelse....Vi lovede link om Vietnamdokumentar. Det er naturligvis Ken Burns fantastiske serie. Den er på Netflix, men læs om den herHvis du kan lide podcasten, så må du meget gerne give et Like på vores Facebook side https://www.facebook.com/paastribe/Black Shadow by Hans Atom (c) copyright 2013 Licensed under a Creative Commons Attribution (3.0) license. http://dig.ccmixter.org/files/hansatom/42282 Ft: Robert Warrington  

Andebu Ungdomsskole

Som ung flyttede Carsten Ringsmose sammen med en gruppe andre unge aktivister ind i en patriciervilla på Hunderupvej 78 i Odense. En af de andre i gruppen var Mogens Amdi Petersen, der dengang var ansat på Kroggårdsskolen. Ringsmose var i gang med at etablere sig som keramiker, og han havde sit værksted i husets garage. Fælles for alle beboerne var, at de kæmpede for fjernelse af atomvåben. Huset havde også kulturelle ambitioner, og der var galleri i kælderen og digtoplæsninger i stuerne en suite. Carsten Ringsmose giver eksempler på et par af datidens aktivistiske tiltag, dels mod Vietnamkrigen og apartheidstyret i Sydafrika. Der var masser af kollektiver på Fyn, og i Svendborg lå en afdeling af Kollektivet af 2. oktober, hvor Steen Heinsen boede. Han fortæller om tankegangen bag kollektivet, og hvordan det foregik i praksis. En af aktiviteterne i kollektivet var, at beboerne skolede hinanden i socialisme og om hvordan samfundet skulle være efter en revolution. En del af undervisningsmaterialet var skrevet af maoisten Gotfred Appel, der senere skulle vise sig at være mentor og ideologisk bagmand for Blekingegadebanden. Appel boede også på Sydfyn sidst i 1980’erne, og ham og Steen Heinsen endte med at være venner. https://www.dr.dk/nyheder/indland/hvad-er-tvind-fra-rejsende-hoejskole-til-verdensomspaendende-imperium https://socinf.dk/blekingegadebanden-og-myterne/ https://www.fyens.dk/Kronik/Udset-til-at-vaere-terrorist-leder/artikel/926726 Se mere om afsnittet og serien www.fyntastisk.dk/episode-seks Medvirkende: Carsten Ringsmose, Steen Heinsen, Karen Jensen Musik: MoonBee Post-produktion: Lærke Sødring Nielsen Fortæller: Marianne Vestergaard Nielsen Mød fortælleren og Familieskatten på Facebook https://www.facebook.com/levendehistorier/

Om Ocean Vuong med Mathias Samuelsen. I poesien kan det voldelige og sorgfulle bli vakkert. Det kan bli et sted man har lyst å fortsette å være, heller enn noe man forsøker å rømme fra. Med det samme fininnstilte språket skriver amerikanske Ocean Vuong om Vietnamkrigen og sin egen familie, og de store historiske hendelsene veves sammen med det nære og private. Til Lyrikksalong kommer hans norske oversetter Mathias Samuelsen for å snakke om hvorfor han valgte å gjendikte med Vuong og hvorfor vi burde lese ham. Lyrikksalong er støttet av Fritt Ord, Bergen kommune, Hordaland fylkeskommune og Litteraturhuset. Dette arrangementet er støttet av Samlaget.

Om Ocean Vuong med Mathias Samuelsen. I poesien kan det voldelige og sorgfulle bli vakkert. Det kan bli et sted man har lyst å fortsette å være, heller enn noe man forsøker å rømme fra. Med det samme fininnstilte språket skriver amerikanske Ocean Vuong om Vietnamkrigen og sin egen familie, og de store historiske hendelsene veves sammen med det nære og private. Til Lyrikksalong kommer hans norske oversetter Mathias Samuelsen for å snakke om hvorfor han valgte å gjendikte med Vuong og hvorfor vi burde lese ham.

PTSD (posttraumatisk belastningsreaktion) er en specifik diagnose, men samtidig er traumer et vidt begreb. Her kan du blive klogere på PTSD og traumer generelt. Lyt med i podcastepisoden eller læs indlægget herunder. Traumer er et stort og vigtigt emne, som er relevant for stort set alle mennesker. Som den amerikanske psykiater og buddhistiske lærer Mark Epstein skriver i bogen The Trauma of Everyday Life: "Trauma happens to everyone. Some traumas - loss, death, accidents, disease, and abuse - are explicit; others - like the emotional deprivation of an unloved child - are more subtle; and some...seem to come from nowhere." I dette indlæg kommer jeg vidt omkring, og det kan læse det hele (eller lytte med i podcastepisoden herunder) eller orientere dig i indholdsfortegnelsen og springe ned til det, der fanger din interesse. Guiden er delt op i 5 dele - i denne uge kommer første del, og de kommende uger kommer de næste. Traumer er almindelige - om singularitet og følelsen af at være alene Min formål med denne guide er dermed at almengøre og afmystificere traumer - voldsomme såvel som de mere almindelige. Så du derude ikke sidder med en følelse af at være en undtagelse, syg, forkert eller at du skal skamme dig over, hvordan du har det. Det er selvfølgeligt en balance, for det er også vigtigt ikke at kalde almindelige belastninger for traumer. På den anden side er det også vigtigt at anerkende, at mange af os pådrager os traumer, som er vigtige at være bevidste om og arbejde med, så de ikke ødelægger vores trivsel. Når vi er traumatiserede, mister vi kontakten til andre, til os selv og til vores livsglæde samt vores handlekraft og fornemmelse af formål med tilværelsen. Især hvis du har oplevet voldsomme traumer, kan du have en fornemmelse af det, Mark Epstein kalder "singularity". Som om du er en undtagelse, isoleret og alene i din egen private virkelighed, som ofte er fyldt med svære tanker og følelser. Den følelse af isolation og måske opgivenhed håber jeg, dette indlæg kan hjælpe dig med at bryde ud af, og jeg desuden du vil blive inspireret til at opsøge hjælp eller gå i gang med selvhjælp, som du også finder forslag til længere nede. OBS: Denne guide er udelukkende vejledende og generel og kan ikke erstatte en konkret vurdering af din specifikke situation. PTSD - et overblik over denne guide I dette indlæg (og de 4 andre indlæg, dette hænger sammen med) kan du lære om: Hvad PSTD er og hvorfor PTSD ikke er en sygdomÅrsager til PTSDUdviklingstraumerNedarvede traumerSekundær TraumatiseringArbejdsrelateret traumatiseringTypiske symptomer på PTSDAkut reaktion vs. længevarende PTSDOm de psykologiske og fysiologiske mekanismerBehandlingsmetoder - psykologiske og andre behandlingsformerSelvhjælp til traumer - 5 veje at gåNår traumer fører til trivsel - om posttraumatisk vækst   Hvad PTSD er, og hvorfor PTSD ikke er en sygdom PTSD står for Posttraumatic Stress Disorder eller posttraumatisk stressforstyrrelse, som det hedder på dansk. PTSD er en reaktion på svære belastninger, og reaktionen kommer til udtryk i en række symptomer, som beskrives senere i indlægget. PTSD er i familie med andre stressrelaterede tilstande som akut belastningsreaktion og tilpasningsreaktion og bredere set er PTSD også nært beslægtet med både angst og depression. Op gennem historien har man beskrevet reaktioner på voldsomme traumer på forskellige måder (fx. Da Costas Syndrom og granatchok) og efter Vietnamkrigen begyndte man at bruge betegnelsen PTSD. Diagnosen blev dog først optaget i den amerikanske diagnosemanual i 1980 efter mange års faglig debat. PTSD er altså en psykisk lidelse, men som med mange psykiatriske diagnoser er det misvisende at se PTSD som en sygdom. Det er almentmenneskeligt at reagere på svære belastninger, og der er en flydende overgang fra svære og invaliderende reaktioner på traumer til de mere almindelige traumer og mindre voldsomme men stadig ødelæggende reaktioner,

Aftenen inden USAs præsident Richard Nixon i 1973 tiltrådte præsidentembedet for anden gang og blev hyldet med en gallakoncert, gav dirigenten Leonard Bernstein en alternativ "fredskoncert" i Washington Cathedral. Der var gratis adgang, og 15.000 tilhørere mødte op til koncerten for at høre Haydns Messe i krigstid. Protestbudskabet gik ikke henover hovedet på nogen: Vietnamkrigen - og præsident Nixon - måtte stoppes. Haydn: Missa in tempore belli. Patricia Wells, sopran, Gwendolyn Killebrev, alt, Alan Titus, baryton og Michael Devlin, bas. Norman Scribner Koret og et lejlighedsorkester. Dirigent: Leonard Bernstein. (Optagelse fra Washington, 20. januar 1973). Hør også uddrag af Bernsteins eget protestværk Mass, der er komponeret i samme periode. Vært: Rie Koch. www.dr.dk/p2koncerten (Sendt første gang 3. marts).

Det er dejlig når man kan sige noget klogt med udgangspunkt i chokolade. Det kunne for eksempel være: "Livet er som en æske chokolade. Du ved aldrig hvad du får". Forrest Gump (1994) er instrueret af Robert Zemickis efter en roman med samme titel af Winston Gloom fra 1986. Det er film nummer 66 på Thomas og Mortens liste over de 100 bedste film.Tom Hanks spiller rollen som den elskelige Forrest Gump, der kommer tæt på snart sagt alle de vigtigste begivenheder i tre årtier i den amerikanske historie fra 1951 til 1981.Forrest Gump møder Elvis Presley, tre præsidenter, er med i Vietnamkrigen, bliver rejemillionær med sin ven løjtnant Dan (Gary Sinise) og gennem sin kærlighed til barndoms veninden Jenny (Robin Wright) introduceres han for hippiebevægelsen og periodens modkulturTag med i Det Gule Værelse, hvor dine værter Thomas og Morten tager en snak om amerikanske værdier, sydstatsaccent, vrik i hofterne - og ikke mindst intime anekdoter om præsident Lyndon B. Johnson.

Krig er det emne, der fylder mest i den politiske musiks historie. De store bevægelser mod f.eks. Vietnamkrigen og Irakkrigen fødte frodige kataloger af sange, og vi spiller os gennem protestsange fra såvel Bob Dylan og John Lennon til nyere kampråb med Anohni og Arcade Fire. Vært: Niels Fez Pedersen.

I andet afsnit om den norske forfatter Johan Harstads roman Max, Mischa og Tet-Offensiven taler vi om, hvordan man placerer en norsk pianist midt i Vietnamkrigen. Vi kigger på et amerikansk maleri og taler om, at Johan Harstad har en kæmpe respekt for sin karakter Mischa Grey. Tilrettelagt af Janus Camara Udgivet af Politikens Forlag

Vietnamkrigen är historien om hur ett litet lands kamp för självständighet fastnade i kalla krigets tvingande mallar. Resultatet blev ett flera decenniers långt krig med miljontals döda.I Vietnam försökte kolonialmakten Frankrike återupprätta sin roll som stormakt efter förnedringen med den tyska ockupationen under andra världskriget. Efter att Frankrike hade besegrats av en gerillaarmé delades landet vid 17 breddgraden med en kommunistisk regim i Nord och en USA-stödd regim i Syd utan något egentligt folkligt stöd.Efter att ett val som skulle avgöra ett förenat Vietnams framtid 1956 ställdes in startade ett kommunistiskt gerillakrig i Sydvietnam som stödde av Nordvietnam som med tiden fick en omfattande vapenhjälp från Kina och Sovjetunionen.Sju år efter det kommunistiska maktövertagandet i Kina lanserade USA år 1956 dominoteorin. Den innebar att ett kommunistiskt maktövertagande i Vietnam ovillkorligen skulle leda till att kommunisterna tog makten i grannländerna.För att förhindra att hela regionen blev kommunistiskt stödde USA den djupt korrupta regimen i Sydvietnam. Först med ekonomiskt och militärt bistånd för att i mitten på 60-talet trappas hjälpen upp till 100 000-talas amerikanska soldater i landet.Kostnaderna för kriget blev enorma. USA förlorade över 55 000 i döda och 305 000 i sårade, den sydvietnamesiska armén mer än 250 000 i döda och 780 000 i sårade. Förlusterna för FNL och Nordvietnam är uppskattats till ca 925 000 döda och över 2 miljoner sårade. Till detta kommer flera hundra tusen civila offer i både norr och söder.Majoriteten av amerikanerna stödde president JB Lyndons upptrappning i Vietnam, men med tiden växte protesterna mot kriget till en massrörelse. När sedan USA i början av 1970-talet började vietnamisera kriget var det slutet för regimen i Sydvietnam. I april 1975 hade Nordvietnamesiska trupper och FNL taget i över hela landet.I avsnitt 46 av podcasten Historia Nu samtalar programledare Urban Lindstedt med Marco Smedberg som är militärhistoriker, pansarofficer och ledamot av Kungliga krigsvetenskapsakademien. Han har skrivit boken Vietnamkrigen.See acast.com/privacy for privacy and opt-out information. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

"This is the dawning of the age of Aquarius, the age of Aquarius!"Hair (1979) instrueret af Milos Forman baseret på Gerome Ragni og James Rados broadwaymusical med samme navn. Det er den 40. film på Thomas og Mortens liste over de 100 bedste film.Den unge Claude Hooper Bukowski (John Savage) kommer fra Oklahoma til New York, hvor han skal videre som soldat til Vietnamkrigen. I Central Park møder han en gruppe hippier anført af George Berger (Treat Williams) og overklassepigen Sheila Franklin (Beverly D'Angelo), som han forelsker sig i. På trods af sine nye venner lader Claude sig alligevel indrullere i den amerikanske hær og udstationeres i en træningslejr i Nevada, hvor han afventer sin afsendelse til Vietnam. Hippierne og Sheila besøger Claude i Nevada, men da millitærbasen er i alarmberedskab kan han ikke forlade den og for en kort bemærkning tager Berger hans plads. Denne udveksling bliver skæbnesvanger for Berger, der bliver sendt til Vietnam i stedet for Claude.Thomas og Morten tager en snak om hippiebevægelsen, udforsker LSD (med tiladelse!) og hylder Milos Forman.

«Jeg følte at dette er mitt land og mitt folk. Jeg følte sorg, sinne og savn. Det ble veldig ensomt. Som et tomt rom lagt inne i sjelen » Sitatet er hentet fra boken Flyet fra Saigon, skrevet av vår gjest. Hun kom inn i denne historien via sin kusine, Line, et av de 800.000 barna som ble foreldreløse etter Vietnamkrigen. Line kom med det aller første flyet med barn som ble adoptert fra Vietnam, i 1968.

"I love the smell of napalm in the morning (...) The smell, you know that gasoline smell, the whole hill. Smelled like . . . victory".Apocalypse Now (1979) instrueret af Francis Ford Coppola baseret på Joseph Conrads roman "Heart of Darkness" (1889). Det er den 39. film på Thomas og Mortens liste over de 100 bedste film.I 1969 under Vietnamkrigen bliver Kaptajn Benjamin L. Willard (Martin Sheen) sendt ind i junglen for at likvidere oberst Walter E. Kurtz (Marlon Brando), der har brudt med det amerikanske millitær og nu fører sin egen krig på grænsen til Cambodia. På sin rejse møder Willard flere personer fx menig Tyrone (Laurence Fishburne), surferfanatikeren oberstløjtnant William "Bill" Kilgore (Robert Duvall) og den navnløse fotojournalist og Kurtz-discipel (Dennis Hopper).Thomas og Morten tager en snak om antikrigsfilm, rejser ind i mørket og krigens grusomhed.Tak, fordi du støtter podcasten på 10eren

"Well, what's it like over there? Will you tell us anything?", spørger Mike den grønne baret i baren. "Fuck it" er svaret."Deer Hunter" (1978) er instrueret af Michael Cimino. Det er den 38. film på Thomas og Mortens liste over de 100 bedste film.I slutningen af 1967 i den lille by Clairton i Pennsylvania forbereder tre unge mænd fra byens russiske mindretal, Mike Vronsky (Robert De Niro), Steven Pushkov (John Savage), and Nick Chevotarevich (Christopher Walken) sig på at blive sendt til Vietnamkrigen. Da byen holder afskedsfest for de tre, bliver festen slået sammen med Stevens bryllup. Inden afrejsen bliver der også tid til en tur på jagt i bjergene, hvor vennen Stan (John Cazale) ikke forstår jagtens æresbegreber. I Vietnam ender de tre i en fangelejer, hvor vagterne fra Viet Cong spiller russisk roulette med fangerne. Det lykkes dem at flygte, men i krigens kaos skilles deres veje. Hjemme venter Linda (Meryl Streep) hvis følelser er delt mellem Mike og Nick.Thomas og Morten tager en snak om Vietnamkrigen og russisk roulette, og skaber myten om hvordan John Cazale i virkeligheden kom af dage.

I år er det 50 år siden, at studerende og arbejdere over hele verden gik på gaden i protest mod konsumsamfundet, professorvældet, Vietnamkrigen, patriarkatet osv. osv Men kan man overhovedet tale om et samlet 1968-oprør eller revolution? Og i så fald, var den vellykket eller blot en krusning i overfladen? Og hvad kan vi lære af begivenhederne i dag? Filosofikum var d. 10 november til det første af foreningen Próblemas seminarer om 68, “Strukturerne går på gaden”. I dette afsnit skal vi høre to uddrag: Problemas Rasmus Bro Clemmensen om studenteroprør i dag, og filosof og journalist Tine Byrckel om hvorfor Lacan var så irriteret på de unge oprørere i 68. Vi var også et smut forbi det idéhistoriske tidsskrift Slagmarks udgivelsesreception for deres nye bog “1968” , hvor vi fik os en snak med redaktør Bjarke Skærlund Risager om det lange og globale 68, rødstrømperne og den modstandsdygtige kapitalisme.04:08: Interview med redaktør på Slagmark Bjarke Skærlund Risager26:54: "Studenterbevægelser, bøger og nye skoler” ved Próblemas Rasmus Bro Clemmensen41:20: “Cohn og Lacan på trappen” ved Tine Byrckel(Både interview og oplæg er optaget live foran publikum i København hhv. den 13. og 10. november 2018. Videooptagelser af Tine Byrckels og Rasmus Bro Clemmensens oplæg i fuld længde bliver snart tilgængelige.)

Vi anmelder Stanley Kubricks vietnamkrigs-mesterværk Full Metal Jacket (1987). men før vi kan gøre det kvalificeret, er vi nødt til at kende lidt mere til denne absurde krig, som ingen forstår. Til at gøre os alle klogere på emnet, har vi atter inviteret cand. mag. i historie og ejer af Historiekalenderen på Facebook, Nicolai Hansen. Tro os, Nicolai har styr på sit historie-shit - også på det her område! I den sidste halvdel diskuterer vi, hvilke vietnamkrigsfilm, der er de bedste - og der er mange om buddet! Hør også Martin blive udsat for Anders' Plotgenerator (...!)

Vietnambarna har blitt en betegnelse, og handler om gruppen barn som ble adoptert til Norge under Vietnamkrigen. 8 barn er om bord i flyet som tar av fra Saigon i august 1971. Linde-Li er et av disse barna. Hun vokste opp med søsken og foreldre i Bærum, ikke så veldig opptatt av Vietnam eller sin egen bakgrunn. Det forandret seg i voksen alder, og Linde-Li begynner å se hvordan hennes bakgrunn har preget livet hennes på godt og vondt. En samling for Vietnambarna på Gardermoen i 2013 ble på mange måter et veiskille i livet. Allerede året etter setter Linde-Li kursen mot Vietnam for første gang. Denne reisen er hun en del av gruppen NRK lagde dokumentaren "Vietnambarna" om. Linde-Li fikk komme opp på kirketrappen hun ble etterlatt på som baby. Denne trappen skal vise seg å bety enormt mye for henne fremover, og en bit av hennes historie hun faktisk kan ta og føle på.

Kunstner Per Kleiva er mest kjent for å kritisere Vietnamkrigen ved å sammenligne krigshelikoptre med sommerfugler. Han gikk bort i fjor, men nå hedres han med utstilling på Kunstnernes hus og der kommer hans fascinasjon for vann, dråper og litteratur frem.

Kjell Gjerseth (født 14. september 1946) er en norsk politisk aktivist (AKP), journalist og forfatter. Gjerseth var først aktiv i Unge Høyre, i 1965 som formann i Rogaland Unge Høyre, men gikk ut derfra i protest mot Vietnamkrigen. Han ble så aktiv i AKP(m-l) og fulgte i 1976 partiets linje om selvproletarisering som industriarbeider ved Jøtul. Som fagforeningsaktiv ble han i 1976 landskjent som leder for en seks ukers ulovlig streik på Jøtul og året etter som en av AKPerne som var delegater til LO-kongressen i 1977. Gjerseths politiske aktivisme dreide siden i retning journalistikken og han begynte som journalist i partiavisen Klassekampen. Gjerseth engasjerte seg sterkt i solidaritet med Afghanistan etter den Sovjetiske okkupasjonen av landet i 1979, et engasjement han har beholdt siden. Den politiske aktivismen på ytterste venstre fløy skaffet Gjerseth oppmerksomhet fra Politiets Overvåkningstjeneste og han ble overvåket fra 1976 av. Gjerseth ble i 2003 tilkjent 20 000 kroner i erstatning for den delen av POTs overvåkning som var ulovlig. Gjerseth studerte først journalistikk. I 1972 avla han hovedfag i sosiologi ved Universitetet i Oslo med hovedoppgaven Konflikt – kommunikasjon: en rapport om unge sosialklienter tilknyttet «stoffmiljøene» i Oslo sentrum, deres tradisjon og forhold til Ungdomskontorets Uteseksjon. Han var, i en tid før han ble industriarbeider, lektor ved det som da het Distriktshøgskolen i Volda. Gjerseth har også arbeidet som journalist i Stavanger Aftenblad. Han har lang erfaring fra forskjellige konfliktområder. Under den første Gulfkrigen var han den eneste norske journalisten som ble igjen i Bagdad. Han har vært framtredende blant norske kulturarbeideres motstand mot USAs angrep på Afghanistan og okkupasjon av Irak, bl.a. som bidragsyter i antikrigs-antologien Pax Poeta (Det Norske Samlaget 2003. I 1983 utga Gjerseth sin hittil eneste roman, Chakoo, fra Afghanistan under den sovjetiske okkupasjonen. Boka ble belønnet med Tarjei Vesaas' debutantpris.

Latest episode of En lille podcast om USA's historie

1968 og Vietnamkrigen. Billy Cross gik på universitetet i New York, da ungdomsoprøret for alvor brød ud. Han fortæller om, hvordan musikken kunne aktivere, og om at være vidne til demonstrationer og et splittet Amerika. Vi spiller sange, der forholdt sig til Vietmankrigen med bl.a. The Doors og Creedence Clearwater Revival og taler om arven fra '68. Vært: Niels Fez Pedersen.

30 minutters innføring i Vietnamkrigen. Geriljakrig, napalm og USA mot Sovjet, kapitalisme mot kommunisme, en tapt generasjon og desillusjonerte krigsveteraner.

30 minutters innføring i Vietnamkrigen. Geriljakrig, napalm og USA mot Sovjet, kapitalisme mot kommunisme, en tapt generasjon og desillusjonerte krigsveteraner.

Suddelurum «Sudde» Abrahamsson er opprinnelig fra Sverige, men er nå norsk statsborger. Han var tidligere major i det norske forsvar. Der sparket han en rekrutt i leggen for å ikke kunne holde våpenet i «ved siden gevær» – dette gjorde at han ble degradert og han jobber nå hos Norsk Faktorama AS. Han ringer vanligvis Bjarte for markedsundersøkelser. (Kilde: http://rr.eikern.net/wiki/Sudde_Abrahamsson)

Hei Kjære Skadanister! I ukas podcast er det bare Wadi og Dubs i studio, vi snakker om Vietnamkrigen, Playboy, kommunister, hippier og Good Will Hunting. Lik, lytt og del Ha en nydelig uke!

Filminstruktør Ask Hasselbalch har valgt Michael Ciminos mesterværk The Deer Hunter (1978) som episodens omdrejningspunkt, fordi Ask mener, at det er den ultimative (mest rørende) krigsfilm. Ask og Rikke taler om filmens detaljer og bearbejdelsen af det kollektive traume i Amerika efter Vietnamkrigen, hvorfor filmen rammer så hårdt, og om man som fagmand af og til bliver helt immun over for filmmediet. Musik: Anders Colstrup Hvass & Jonas Wetterslev. 

Krigshelten John McCain har rejst sig fra sygesengen og kørt direkte til senatet for at lave et parlamentarisk mic drop. Senatoren der tidligere har været gidsel under Vietnamkrigen gav en af de afgørende stemmer mod at smide Obamacare i graven - for derefter at give en opsang til hele Senatet.Imens er USA's præsident draget på spejderlejr, hvor han holdte en noget anderledes tale.Kampagnesporet kigger i da nærmere på begge taler, der på hver sin måde var noget helt unikt.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Han har været præsidentkandidat, senator, militærmand og har været krigsfange i Vietnam i 5 år under Vietnamkrigen.Senator John McCain er på mange måder et portræt af en sand amerikansk helt. Kampagnesporet kigger i dag nærmere på hans fascinerende liv og lige fra da han blev født på en amerikansk militærbase til nu.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Den store amerikanske tv-kanal, CNN, har måtte fyre en række ansatte i kølvandet på en række 'fake news' artikler om præsident Trump. Det har fået præsidenten til tasterne og omdøbt kanalen til 'FNN - Fake News Network'.Men hvad er status på præsidents kamp mod 'fake news'?Kampagnesporet tager over sommeren fat i en af de mest betydningsfulde krige i nyere tid - Vietnamkrigen. Niels Bjerre Poulsen er tilbage i studiet, for at tage os med gennem krigen, år for år.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kampagnesporet tager over sommerferien fat i en af de mest famøse krige i det 20. århundrede - Vietnamkrigen.Men hvordan startede krigen egentlig? Og hvordan var forholdet mellem USA og Vietnam inden?See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne episode kan du tage med til det sydlige Vietnam. Vi starter i den charmerende lille by Hội An. Det er en charmerende lille by, og vi ankommer nytårsaften. Altså efter den kinesiske kalender. Vores værtsfamilie er pænt klædt på og er i gang med at fejre aftenen, da vi ankommer - efter en lille omvej til et forkert hotel og en hæsblæsende tur på scootere gennem byen.  Tag også med til stranden, hvor vi igen betaler for meget, fordi vi ikke har styr på, hvor mange nuller, der skal efter prisen. Vi besøger også Marble Mountains inden vi tager ned til Ho Chi Minh City, der stadig kaldes Saigon af de lokale.  Her mærker vi, at minderne fra Vietnamkrigen stadig er i området. Dels på The War Remnant Museum, der primært fokuserer på alle de rædsler, amerikanerne stod for under krigen, og dels i de berømte Cu Chi tunneler, som de vietnamesiske kommunister byggede under krigen. Et sted, hvor man både kan se de mange kreative og grusomme fælder, der var i skoven, skyde med maskingevær og kravle i tunnelerne. 

Den amerikanske revolusjonen, borgerkrigen og Vietnamkrigen er temaer for tre av vinnerne av Pulitzerprisen sist uke. De fremstiller myteomspunne hendelser og personer med nytt blikk, og berømmes for det av juryen for den høythengende prisen, som fyller 100 år i år. De er: musikalen Hamilton, ny biografi om General Custer og en roman om Vietnamkrigen fortalt av en Viet Cong sympatisør.

Kraftig kritikk av Nepalske myndigheters håndtering av katastrofen. Tilløp til demonstrasjoner i Kathmandu der regjerningen nå innrømmer å ha sviktet. Hvordan skal Norge hjelpe til i Middelhavet? Utenriksministeren svarte unnvikende i Stortinget i dag - i kveld spør vi Justisdepartementet. De dømte fotballspillerne anker kampfiksingssaken. Dette kan være toppen av et isfjell, sier NRKs fotballekspert. Dette er onsdagsutgaven av Dagsnytt 18 der vi også skal markere at det i dag er 40 år siden Vietnamkrigen sluttet. Mitt navn er Anne Grosvold

Ukens gjester er to av NRKs største og mest dedikerte fotballidioter, Torkil Risan og Ken Wasenius-Nilsen. Vi kårer historiens 19 viktigste Premier League lag, Torkil forteller om Portsmouth sin tilværelse i League Two, mens Ken forteller den deilige historien om da Dallas Tornado turnerte Vietnam under Vietnamkrigen. Sven hyller bursdagsbarnet Jari Litmanen, mens Tete er innom og prater om Corinthians. Sjekk ut konkurranse på Instagram: @P3HeiaFotball Send svar på epost: heiafotball@nrk.no

Lærerne taper for Facebook i kampen om elevenes oppmerksomhet i klasserommet. - PCen er kommet for å bli, sier Kristin Halvorsen. "Alle bør lese 22. juli- kommisjonens rapport" oppfordret utenriksministeren samtlige norske ambassadører som møttes i Oslo idag. Obama vil styrke USAs stilling i Sørøst-Asia - starter med å rydde bort gift de spredde under Vietnamkrigen.

Temaet er de amerikanske krige. I dette program sende Bjørn Rønhof Qvoutrup direkte fra Vietnam om Vietnamkrigen, og Ulrik Stoltze tager endnu længere tilbage i den amerikanske historie for at finde ud af hvad de præsidentielle doktriner går ud på. Jakob Dreyer slutter af med en analyse af Obama's håndtering af udenrigspolitik, og ser nærmere på fremtidens trusseler. Programmet tekniker er Mads Bolander. Tak fordi I lytter med.