Job Eksperten

I denne episode taler jeg om netværk og hvor vigtigt det kan være for din jobsøgning, samt hvordan du kan gå til det. Du kan finde den skrevne artikel på jobeksperten.dk Jeg nævner i episoden en artikel om twitter som jeg har valgt ikke at linke til alligevel - Der i mod har du posten omhandlende motivation her. Hvis du har lyst til at connecte på LinkedIn finder du mig her: https://www.linkedin.com/in/dianalund/ Du er selvfølgelig altid velkommen til at ligge en anmeldelse af episoden eller podcasten generelt, da det hjælper med at nå ud til endnu flere skønne mennesker.

Jeg taler i denne episode med Poul Elmegaard om det at være jobsøgende som 50+ årig. Vi har en spændende snak og Poul har mange gode råd og ideer som han deler. Find os: Senior erhverv Poul Elmegaard Diana Lund

Der findes ikke et jobopslag som fortæller dig konkret hvad du skal lave! Find shoppen og muligheden for at få feedback på dit CV her Ricki er ikke glad for den minimale information man får fra et jobopslag som jobsøger, derfor er det vigtigt at man som jobsøger ringer på stillingerne. Hans bedste råd til at få skrevet den bedste ansøgning er at finde ud af mere om selve stillingen ved at ringe til virksomheden. Når man ringer skal man stille nogle gode relevante spørgsmål om stillingen og opgaverne. Her er det både en fordel for dig som jobsøger og for virksomheden, for du bliver meget mere klar på om jobbet i virkeligheden er noget for dig, eller om det faktisk ikke er det. Hvis det ikke er, så undlad at sende ansøgningen. Du kan også lytte til episoden Den bedste start til den perfekte ansøgning. Her fortæller jeg om en strategi for hvordan du kan skrive endnu bedre ansøgninger med forkus på virksomheden. Øv dig! Ricki foreslår at øv dig på at ringe ved at ringe til 3 virksomheder hvor du ikke rigtig gider have jobbet. På den måde kan du blive mere tryg i at skulle ringe på de jobs hvor du virkelig gerne vil have stillingerne. Lige som der er stillinger som alligevel ikke er noget når du ringer til dem, så kan det også være at nogle af de her jobs som du ringer på uden at ville dem, viser sig at være virkelig spændende. Kun få ringer Kun omkring 10% af dem som sender en ansøgninge ringer til virksomheden. Af dem er det kun omkring halvdelen som har relevante spørgsmål ifølge Ricki. Resten ringer oftest fordi deres jobkonsulent siger de skal, men uden at have forberedt sig godt nok på opkaldet. Hvis du er den sidste type, så overvej om bedre forberedelse er vejen frem - At ringe er nemlig virkelig godt, men du kan altså også ende i nej-bunken, hvis du ikke har forberedt dig på forhånd. Ud af de ca 5% som har forberedt sig er det kun 1-2% der rent faktisk bruger den information de har fået til at gøre deres materiale mere målrettet og bedre. Det er dermed en fordel for dig hvis du begynder at bruge denne mulighed i din jobsøgning. For mange flere gode ideer og råd til din jobsøgning, så lyt med til episoden. Find os Du kan finde Ricki Nielsen på hans website Rickinielsen.dk og på LinkedIn, hvor du er velkommen til at connecte med ham. Du kan finde mig på min LinkedIn hvor du selvfølgelig også er meget velkommen til at connecte med mig.

I denne episode taler vi om det med at starte på det nye job når vi endelig har landet det. Vi taler om hvordan vi skaber de bedste muligheder for os selv, både i forhodl til forberedelse, men også hvad vi gør når vi er igang med jobbet. Jeg har tidligere talt med Charlotte Køster Mikkelsen om kompetnceafklaring, og du kan lytte til den episode på siden her, eller finde den i din podcast app. Det var en af de allerførste episoder jeg optog og udgav. Charlotte har 15+ års erfaring som karrierevejleder og har bl.a. arbejdet som selvstændig, og arbejder bl.a. i skattestryrelsen i dag med fokus på karrierevejledning i styrelsen. Du kan finde de fulde shownotes på min website her. Vi nævner også i begyndelsen af podcasten at det faktisk er anden gang jeg taler med Charlotte i denne podcast. Første gang talte vi om kompetencer - Det afsnit vil jeg anbefale du også lytter til. Find Charlotte online Hjemmeside: Charlotte Køster – Coach & Mediator (charlottekoester.com) Linkedin: Charlotte Køster Mikkelsen | LinkedIn Find Diana online LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/dianalund/ Facebook gruppen: https://www.facebook.com/groups/jobeksperten Website: https://jobeksperten.dk/

I dagens episode taler jeg med Simone Hyldahl. Simone er selvstændig og hjælper mennesker så de trives i deres arbejdsliv, og netop ikke går ned med, eller endnu værre, dør af stress. I episoden kredser vi bl.a. omkring det med hvordan man opdager stressen, og hvad der er vigtigt i forhold til at forhindre at ende i et arbejdsforhold som ender med stress eller det som er værre. Et af de bedste råd Simone giver i episoden er at du skal være chef for dig selv. Med det mener hun ikke at du skal være selvstændig nødvendigvis, men at du selv har ansvaret. Hør mere om det i episoden. Vi kommer også ind på bogen The big leap af Gay Hendricks - Da vi taler om at findes vores geni zone, det sted hvor vi arbejder allerbedst. (Køber du bogen via dette link, støtter du Jobeksperten podcasten med et lille beløb, uden det har ekstra omkostninger for dig). Den sidste ting jeg vil nævne her er Simones råd om at bruge en succeslog - Altså en slags dagbog hvor du skriver alle dine succeser ned. Det kan hjælpe dig, både til at se de ting du opnår, men også når du skal søge nyt job, samt når der skal forhandles løn. Du kan finde Simone Hyldahl på LinkedIn eller på hendes website. Du kan nu også finde Jobeksperten på TikTok Du kan også connecte med mig på LinkedIn, og selvfølgelig finde meget mere på jobeksperten.dk Lyt med til denne episode lige her, eller i din yndlings podcast app. Go' Jobjagt Diana Diana er job- og karrierementor og kan hjælpe dig videre til dit næste job. Skriv en mail til job@jobeskperten.dk hvis du vil høre mere, eller har spørgsmål og ideer til podcasten.

I denne mini-episode fortæller jeg lidt om hvordan jeg ser på virksomhedspraktik. Du kan finde min nye Facebook-gruppe her: https://www.facebook.com/groups/jobeksperten Har du brug for sparring, så kontakt mig for at høre mere om min 1:1 vejledningsmulighed. Du kan nu også finde Jobeksperten på TikTok Du kan også connecte med mig på LinkedIn, og selvfølgelig finde meget mere på jobeksperten.dk Lyt med til denne episode lige her, eller i din yndlings podcast app. Go' Jobjagt Diana

Giovanni går meget over i at teste og begå fejl som han kan lære af på Linkedin, og det opfordre han også dig til at gøre. Grunden er at du skal bruge LinkedIn som personlig branding. Det vil sige at det som virker for ham virker ikke nødvendigvis for dig. Der bliver ansat meget mere på personlighed end på kunnen, da langt de fleste der søger en stilling kan det de skal kunne. Brug LinkedIn til at vise din personlighed. Fejlen du skal undgå på LInkedIn: At tro at LinkedIn bare er et statisk CV, og at du med en optimeret profil bare kan læne dig tilbage og vente på at jobbene vælter ind. Hvad skal du så gøre, tænker du måske - Jo Giovanni fortæller at du skal komme ud over rampen, også selv om det skræmmer dig. Det er den måde du kan gøre dig synlig på, og dermed tiltrække dem som potentielt kan ansætte dig. Find relevante indlæg - Brug det taktisk mod hvad der kan skabe trafik til din side. Giovanni har lavet denne video om hvordan du gør. Når du kommenterer, kan du bruge EFU modellen som udgangspunkt: Egenskaber - Hvad er egenskaben? Viden, inspiration, erfaringsdeling Fordele - Hvilke fordele kan det give læseren, f.eks. ny viden, mere tid mm Udbytte - Når vedkommende har læst det du har skrevet, hvad er deres udbytte så - Du sparer mere tid, du får mere salg... Her kan du vinde Elvin, som vi taler om i episoden. Giovanni Niese er meget aktiv på LinkedIn, som du måske allerede har gættet ;) Du kan nu også finde Jobeksperten på TikTok Du kan også connecte med mig på LinkedIn, og selvfølgelig finde meget mere på jobeksperten.dk Lyt med til denne episode lige her, eller i din yndlings podcast app. Go' Jobjagt Diana

I denne episode dykker Helle og jeg ned i Ledighedsstress, hvad det er, og hvordan vi undgår det. Heller har speciale indenfor stress, og er dykket ned i netop stress når man er ledig. Helle har skrevet 3 bøger: Ledig uden stress. Sådan skaber du trivsel som ledig (kan lånes på biblioteket). Bliv mentalt stræk som ledig Sov dig til et bedre liv Ca. hver anden ledig udviser stress symptomer. Vi mister troen på os selv, vi begynder at bekymrer os som ledige - hvilket bl.a. kan være medvirkende til at udvikle stress symptomer. Systemet stesser også mange ledige da reglerne kan virke meget ligegyldige. Hvad kan vi gøre for os selv, som konsulenter og familier: Jobkonsulenter og andre i systemet skal have fokus på et møde det enkelte menneske, og finde ud af hvordan man hjælper den person. Altså ser den enkelte og ikke bare behandler dem som et nummer i rækken. Som jobsøgende er det vigtigt at du skaber struktur, så du har mulighed for at holde fri ind i mellem også. Der ud over er din søvn også utrolig vigtig, forklarer Helle. Helle nævner også platformen Libello, som du kan finde her. Helle kan du finde på Linkedin og via hendes hjemmeside. Du kan nu også finde Jobeksperten på TikTok Du kan også connecte med mig på LinkedIn, og selvfølgelig finde meget mere på jobeksperten.dk Lyt med til denne episode lige her, eller i din yndlings podcast app. Go' Jobjagt Diana

I denne episode taler jeg med Morten Eppler fra Eppler HR. Vi taler om forskellen på headhunting og search rekruttering. Jeg plejer jo at sige at jeg blev headhuntet til Jobindex da jeg startede der, det blev jeg så ikke. Hvad er forskellen på search rekruttering og headhunting? Search rekruttering er hvor man går ud og bruger f.eks. LinkedIn til at finde kandidaternes spidskompetencer, hvorefter man kontakter kandidaten. Her er der en helt almindelig rekrutteringsproces efterfølgende. Headhunting er i den helt tunge ende af skalaen - Det er når man leder efter C-level kandidater eller meget højt specialiserede kandidater. Profiler hvor der er ganske få i landet. Man har typisk 1-3 kandidater i alt. Her følger man kandidaten hele vejen til ansættelsen. Fælles for de to former for rekruterring er dog at det er vigtigt at kandidaten har en virkelig god profil, og er god til at kommunikere om sine evner på de sociale medier. Morten fortæller også at det medie der er brugt absolute mest i denne sammenhæng er LinkedIn. Vi taler også om stærke og svage sider, og hvordan du kan gøre det bedst muligt i en samtale situation. Du kan finde Morten på hans site epplerhr.dk Du kan nu også finde Jobeksperten på TikTok Du kan også connecte med mig på LinkedIn, og selvfølgelig finde meget mere på jobeksperten.dk Lyt med til denne episode lige her, eller i din yndlings podcast app. Go' Jobjagt Diana

Når man ofte skifter job, så kalder folk det at være jobhopper fortæller Sonja, hun har selv været rundt om virkelig mange forskellige jobs og brancher. Netop dette gav hende udfordringer i forhold til at blive fastansat i en stilling. For Sonja var en en søgen efter den rette stilling, som hun havde rigtig svært ved at finde. En af de ting som har hjulpet Sonja i de hårde perioder har været at skære ned for input og virkelig mærke ind i sig selv. Hun foreslår også at du laver en lille øvelse for at finde ud af hvad du virkelig gerne vil, den får du her: Øvelse Skriv alle de stillinger ned du har haft, og tænkt så virkelig godt efter. Hvad kunne du virkelig godt lide i de enkelte jobs, og hvad kan du ikke lide. Gå dybere ind i hver ting, og finde ud af hvad det er for nogle ting som gør at det er positivt eller negativt. Du kan finde Sonja her: På LinkedIn Og i hendes facebook gruppe. Du kan nu også finde Jobeksperten på TikTok Du kan også connecte med mig på LinkedIn, og selvfølgelig finde meget mere på jobeksperten.dk Go Jobjagt /Diana

I dagens episode taler jeg endnu engang med Kristina og Louise fra Akademikerkampagnen. Vi taler om kontakt til små og mellemstore virksomheder, og hvordan man kan skabe sin egen stilling. Vi arbejder med udtrykket jobmager, hvor man kigger efter de arbejdsopgaver i de små og mellemstore virksomheder, som måske ikke lige er så synlige på overfladen. Hvor en alm jobtager er en som søger på almindelige opslåede stillinger. Kristina fortæller at grunden til at man vælger i kampagnen at tage udgangspunkt i sig selv som jobsøgende, og hvor man er i flow. På den måde kan man bedre skrue sin egen stilling sammen i forhold til de opgaver man gerne vil lave. Virksomhederne er meget optaget af at drifte, derfor har de ikke så meget opmærksomheden for at skulle ansætte, selv om de har behov for det. Bryder modellen De arbejder ud fra Bryder modellen, hvor der tages udgangspunkt i de opgaver og brancher, evt. geografi hvor man gerne vil arbejde. Når man har styr på den del, så går man ind på f.eks. CVR registret og finder en liste over potentielle virksomheder. Kontakt til SMV'erne Det går alt sammen ind forbi en ejerleders bord, da det er denne person som ved hvad der sker i virksomheden. Inden du kontakter virksomheden, skal du også have godt styr på dit materiale. Så skriver du en email til virksomheden, hvor du præsenterer dig med hvad du kan hjælpe med. Dertil også tilbyde at komme forbi og høre hvad virksomheden har af udfordringer eller hvad deres brændende platform er. Vi starter med passionen, fortæller Louise, fordi det er der man som jobsøgende bedst kan brænde igennem i forhold til kontakten til virksomheden. Research delen Start med at finde nogle af de lidt skjulte virksomheder Undersøg hvad der sker i den branche - Følg med i medierne, i brancheforeningerne, megatrends - Stil de rigtige spørgsmål Tilret dit CV Kontakt virksomheden En anden mulighed er at starte i dit eget netværk, nogen som allerede er i branchen. Spørg hvad den største udfordring i branchen lige nu den er. Du finder bogen Guide til job i SMV'er her Du finder akademikerkampagnen her Du kan nu også finde Jobeksperten på TikTok Du kan også connecte med mig på LinkedIn, og selvfølgelig finde meget mere på jobeksperten.dk Go Jobjagt /Diana

I denne episode taler jeg med Kristina Falkvist og Louise Bruun Rosenbaum fra Akademikerkampagnen om megatrends på arbejdsmarkedet, og hvordan man som jobsøgende kan gøre brug af dem. Kampagnen bruges til at bygge bro i mellem de jobsøgende og de små og mellemstore virksomheder. De besøger virksomhederne så de altid har fingeren på pulsen i forhold til hvad de små og mellemstore virksomheder efterspørger af deres kommende medarbejdere. Megatrends Efterspørgselen har de sidste 3-4 år været rimelig stabil i forhold til de trends der er oppe i tiden. --> Bæredygtidhed --> Kommunikationsopgaver --> Digitalisering I de små og mellemstore virksomheder skal du huske på at du ofte har en bredere berøringsflade med forskellige opgaver. Du finder bogen Guide til job i SMV'er her Du finder akademikerkampagnen her Du kan nu også finde Jobeksperten på TikTok Du kan også connecte med mig på LinkedIn, og selvfølgelig finde meget mere på jobeksperten.dk Go Jobjagt /Diana

Min gæst i dag er Kim Holzmann, han er selv flexjobber også hjælper han andre flexjobbere med at finde finde sig til rette i det at være endt i den situation de nu engang er i, samt med at finde nyt job til dem. For flere shownotes besøg: https://jobeksperten.dk/flexjob---er-du-dum-eller-hvad-med-kim-holzmann/ Kim har oprettett Flex-cafeen - Det er en time hvor man kan komme ind og stille spørgsmål - Om man er flexjobber, virksomhed, behandler eller noget helt andet, så er du velkommen. Stemningen er positiv på møderne - Og de er ca. hver 3. uge - Du kan følge med på hvornår ved at connecte med eller følge Kim på LinkedIn. Tilmeldingssiden finder du her. Kim hjemmeside og hans nye firma finder du her: Coachment.dk Og du kan også finde Kim på LinkedIn. Du kan nu også finde Jobeksperten på TikTok Du kan også connecte med mig på LinkedIn, og selvfølgelig finde meget mere på jobeksperten.dk Go Jobjagt /Diana

Dagens gæst er Tilde Kornum, og vi taler om Jobclubbing, og det her med at få nogle måske lidt anderledes ideer i forhold til jobsøgningen. Tilde arbejder til dagligt som underviser og lektor på erhvervsakademi Aarhus, og er uddannet økonom. Vi taler om mediet Clubhouse, og hvordan Tilde og andre har brugt mediet til at skabe noget nyt og samtaler om det at være jobsøgende. Det startede en en meget blandet flok, som ikke havde mødt hinanden før, andet en på Clubhouse appen. De fik talt om hvordan et et koncept for at bringe jobsøgende og virksomheder sammen på clubhouse kunne fungere. De ville gerne lave nogle Ice-breaker events, som kunne skabe kontakten i mellem jobsøgende og virksomhederne. Klubben hvor du får adgang til de andres netværk - Det var hvad de kaldte det først. Og netop det med netværket er det vigtige. Du kan finde Tilde på LinkedIn Du kan nu også finde Jobeksperten på TikTok Go Jobjagt /Diana

I denne episode, hører du mit bud, baseret på transitionsteori, på hvorfor det er så hårdt at være jobsøgende. En hel del jobsøgende ender i situationer hvor de føler sig meget pressede, mister motivationen eller går ned med stress. Ved at kende til de mekanismer der ligger til grund er det nemmere at undgå at ende der. Derfor er denne episode interessant, specielt for dig som har det med at føle dig presset af din jobsøgningssituation. For at følge med, med en grafisk repræsentation kan du finde den artikel jeg henviser til her: https://jobfisk.dk/jobsogning/blogs-om-jobsogning/diana-lund-andersen/1484-why-it-s-tough-looking-for-a-new-job Hjælp mig med at hjælpe endnu flere jobsøgende i deres proces - Giv podcasten en god anmeldelse i Apple podcast eller i din podcast app. Eller del den direkte med en du kender som er jobsøgende. Har du spørgsmål eller input til podcasten, mig eller forløbet, så er du meget velkommen til at skrive til mig på podcast@jobeksperten.dk Giv dig selv de bedste odds /Diana

I dagens episode taler jeg med Camilla Lærke Lærkesen om det at være introvert og jobsøger. Det giver mig en ny måde at møde mennesker på, jeg lærer virkelig meget. Så om du er jobsøgende, jobkonsulent eller noget helt andet, så giv denne episode et lyt - Camilla er fantastisk. Hvis du har lyst til at høre mere fra Camilla, kan du selvfølgelig finde og lytte til hendes podcasts: Bevidst introvert , Netværkshistorier og Netværksnørderne, Du kan også finde Camilla på LinkedIn samt følge med på hendes side bevidstintrovert.dk. Du kan finde shownotes til episoden her: https://jobeksperten.dk/introvert-jobsogning-med-camilla-laerke-laerkesen Har du spørgsmål eller input, så fang mig på LinkedIn, eller TikTok

I denne episode taler jeg med Julia Hunt om frivillighed, og hvordan det kan bruges i forhold til at opbygge kompetencer som jobsøgende. Hvis du har lyttet med til podcasten tidligere, så har du måske allerede hørt det første afsnit jeg lavede med Julia - Ellers kan du lytte til det her. I denne omgang er vi bl.a. inde over hvordan Corona situationen har påvirket det frivillige arbejde, med de udfordringer det har givet i mange aspekter. Julia opfordrer i denne sammenhæng til at man finder en organisation i ens eget nærområde, og finde nogen som ikke er lukket ned grundet omstændighederne, eller hvor deres opgaver kan løses online. Du kan finde Julia på LinkedIn her: linkedin.com/in/julia-hunt-12b1b322 Hjælp mig med at hjælpe endnu flere jobsøgende i deres proces - Giv podcasten en god anmeldelse i Apple podcast eller i din podcast app. Eller del den direkte med en du kender som er jobsøgende. Har du spørgsmål eller input til podcasten, mig eller forløbet, så er du meget velkommen til at skrive til mig på podcast@jobeksperten.dk Giv dig selv de bedste odds /Diana

Den bedste måde til at starte den perfekte ansøgning. I denne episode kan du høre hvordan du får lavet det bedste forarbejde til at skrive den perfekte ansøgning. Jeg taler i episoden om hvordan du søger på Jobindex - Du kan se vejledningen inkl. screenshots her: https://jobeksperten.dk/den-bedste-start-til-den-perfekte-ansogning Hjælp mig med at hjælpe endnu flere jobsøgende i deres proces - Giv podcasten en god anmeldelse i Apple podcast eller i din podcast app. Eller del den direkte med en du kender som er jobsøgende. Har du spørgsmål eller input til podcasten, mig eller forløbet, så er du meget velkommen til at skrive til mig på podcast@jobeksperten.dk Giv dig selv de bedste odds /Diana

Q&A med Steen Kræmer Rasmussen Dette er episode 2 fra mit interview med Steen. Vi har lavet en spændende Q&A session med spørgsmål fra dem som fulgte med live da vi lavede optagelsen. Så har du ikke lyttet til den første episode, så vil jeg anbefale at du gør det først. Du kan også lytte til episoden om Steens første bog Hit med jobbet, som vi har lavet tidligere.  Steen er forfatter til bøgerne ’Hit med jobbet’ og 'Scor jobbet til samtalen'. Steen er uddannet journalist og har tidligere arbejdet afdelingsleder på et uddannelsescenter og i den sammenhæng ansat mange mennesker og læst endnu flere ansøgninger. Du kan købe Steens bøger her: https://hitmedjobbet.dk/butik/ Hvor finder du Steen   Bogen hjemmeside https://scorjobbet.dk/ LinkedIn  Facebook Kraemer.dk   Go’ Jobjagt Diana  

Scor jobbet til samtalen med Steen Kræmer Rasmussen Steen er forfatter til bøgerne ’Hit med jobbet’ og 'Scor jobbet til samtalen'. I denne episode dykker vi ned i sidstnævnte, som er hans seneste bog. Vil du høre mere om hvordan du skriver ansøgningen som får dig inviteret til samtale - Så kan du finde en tidligere podcast episode om den også. Steen er uddannet journalist og har tidligere arbejdet afdelingsleder på et uddannelsescenter og i den sammenhæng ansat mange mennesker og læst endnu flere ansøgninger. Du kan købe Steens bøger her: https://hitmedjobbet.dk/butik/ Hvor finder du Steen   Bogen hjemmeside https://scorjobbet.dk/ LinkedIn  Facebook Kraemer.dk   Go’ Jobjagt Diana  

Hit med jobbet – Skriv dig til jobbet med Steen Kræmer Rasmussen Steen er forfatter til bogen ’Hit med jobbet’. Han er uddannet journalist og har tidligere arbejdet afdelingsleder på et uddannelsescenter og i den sammenhæng ansat mange mennesker og læst endnu flere ansøgninger. Med udgangspunkt i de ansøgninger har han kigget på hvad der fangede ved dem. Overraskende nok var det IKKE dem der beskrev sig selv og fortalte om hvad de har lavet før. Det var derimod dem, som turde at have nogle holdninger og brænde igennem med deres faglighed.      Kan man skrive den rigtige ansøgning? Man kan ikke sætte en formel op for den rigtige ansøgning. Der er forskel på virksomheder og personer, så den enkelte ansøgning skal målrettes måde virksomheden og modtageren så meget, som det er muligt.  Netop derfor er research vigtigt i ansøgningsprocessen; du kan bruge alle informationer, du finder, til at målrette din ansøgning. Den rigtige ansøgning er den, der får dig til samtale.   Genbrug gerne dele af din ansøgning Mange af de afsnit, en ansøgning består af, kan genbruges alt efter hvilken type virksomhed, du søger hos. Det er ikke alle afsnit, som nødvendigvis behøves at målrettes virksomheden. Det, som er vigtigst, er, at motivationen rammer plet hos den virksomhed, du søger hos.   De 4 overordnede steps til at skrive en god ansøgning Research – du skal lave god research på virksomheden og samtidig kende dig selv, så du kan bringe dig selv i spil i forhold til det, du finder ud af. Skriv godt – sproget skal være i skabet, fordi hvert eneste ord, du skriver, sender signaler om dig. Hvad får virksomheden ud af mig – formuler det i forhold til den konkrete virksomhed Redigering og visuel præsentation   Det er et stort stykke arbejde at skrive sådan en ansøgning, men som Steen siger: ´Den er det værd´. Research er vigtig, fordi du skal skrive en ansøgning, som gør, at virksomheden har lyst til at møde os. Når du gør det, skal du altid tage udgangspunkt i virksomheden. Det er den, der beslutter, om du skal til samtale. Derfor skal du kende dem så godt at du kan skrive målrettet den konkrete virksomhed. Hvad kan researchen bestå af: Opsøge og ringe til folk             Søg på nettet             Brug biblioteket og deres ressourcer   Med god research bliver ansøgningen også meget nemmere at skrive. Researchdelen kan også gøre at du finder ud af at du ikke har lyst til at arbejde for virksomheden, f.eks. fordi den har nogle værdier, som ikke passer til dig.   Den professionelle personlighed Det er der, hvor du viser hvad du leverer til virksomheden, og hvordan du løser dens opgaver. Det skal bygges op som en faglig påstand efterfulgt af en uddybning, som handler om dig selv. Påstanden handler ALDRIG om dig. Der skal gerne være 2-3 afsnit i en ansøgning som omhandler din professionelle personlighed og ingen afsnit må være over 5 linjer. Hvis du starter ansøgningen med et af disse afsnit har du sat dig selv i scene med det samme, hvilket Steen anbefaler at man gør.   Motivationen Motivationsafsnittet er vigtigt i ansøgningen. Det er noget af det, som virksomhederne efterspørger allermest. Det skal IKKE være ’Jeg synes, I er en spændende virksomhed, som jeg gerne vil arbejde for’. Det fortæller ikke virksomheden noget. Brug i stedet motivationsafsnittet på at rose virksomheden. Det skal være for noget som er relevant for det job du søger. Noget, du ved, de selv er stolte af. Bring så dig selv i spil i forhold til, hvad du kan byde ind med i den sammenhæng.   Læs ansøgningen højt for dig selv og andre Start altid med at læse din ansøgning højt for dig selv. Få derefter en anden til at læse den højt, hvis du har muligheden for det. Du kommer til af fange mange flere fejl på denne måde. Det kan være, du bruger det samme ord mange gange i et afsnit, eller nogle ord som minder meget om hinanden.   Ansøgningens opbygning Evt. en indledning, her kan du også bruge et af dine professionel personlighedsafsnit, og så skal der være en motivation for jobbet. Meget gerne 1-2 jeg afsnit, det skal være en god kombination, også afslutter man med en god afslutning. Der skal være en overskrift, som skal vække opmærksomheden, den skal give lyst til at læse ansøgningen  - også skal den være dækkende for indholdet. Sørg for at afveksle mellem de forskellige afsnit gennem ansøgningen.   Sammenhæng mellem ansøgning og CV Ansøgningen skal være fremadrettet, mens CV´et er bagudrettet. Sender du en ansøgning, som er en omskrivning af dit CV, fortæller du virksomheden hvad du har lavet før, men ikke hvordan du kan hjælpe den. CV´et er bare et faktatjek, hvor ansøgningen nemlig viser, hvad virksomheden får ud af at ansætte dig. Husk også at målrette dit CV til den enkelte virksomhed. Prioriter opgaverne i dine enkelte ansættelser, som passer til den type af job du søger.   Steens allerbedste jobsøgningsråd Gå all-in på researchdelen Kend dig selv, vid hvad du kan levere til virksomheden Tør have holdninger  Få det til at se godt ud – Det visuelle indtryk er vigtigt.   Hvor finder du Steen   Bogen hjemmeside hitmedjobbet.dk LinkedIn  Facebook Kraemer.dk   Go’ Jobjagt Diana  

Hvordan tackler du nervøsitet i forbindelse med jobsamtalen med Anne Mette Weng   Anne Mette er oprindelig uddannet natur og miljøteknolog, hvorefter hun har uddannet sig til bygningskonstruktør. Efterfølgende valgte hun at tage en uddannelse som hypnotisør og erhvervspsykolog. Oven i det har hun også haft meget med ledelsestræning at gøre. Hendes baggrund for at arbejde med mental træning er den store interesse i hvordan vi bruger os selv.   Denne baggrund, gør at Anne Mette har en mere teoretisk tilgang til den mentale tilstand og træning.   Hvad er nervøsitet   Ofte opleves nervøsitet som en let hjertebanken, man ryster og adrenalinen begynder at suse i kroppen. I det fleste sammenhænge er dette en god ting, det betyder man er parat og opmærksom. Problemet opstår først når man bliver overnervøs i en situation.   Er du spændt eller nervøs? Mærk din krops signaler, den vil altid forsøge at hjælpe dig ud fra den givne situation du er i.    Til jobsamtalen   Vi skal levere vores bedste, og være skarpe. Det betyder at hjertet begynder at pumpe for at transportere mere ilt til hjernen, samt hænder og fødder. Vi bliver bedre til at tænke hurtigere, hvilket er det kroppen forsøger at hjælpe dig til i jobsamtale situationen.   Hvad er forskellen på den gode og den dårlige nervøsitet?   Først er det en god ide at finde ud af hvor nervøs er du egentlig, når du er helt vildt nervøs. På en skala fra 1 til 10, hvor ligger din nervøsitet lige inden samtalen?   Når du har fundet ud af hvor du er, så overvej igen om du er nervøs eller i virkeligheden spændt. Om det er fordi du er spændt på hvad der skal ske, hvem der er til samtalen og hvad de spørger om.   Hvor spændt er du så på en skala fra 1 til 10?   På den måde kan du vende din måde at tænke på omkring situationen.   Din hjerne bliver påvirket af dit ordvalg, så hvis du fortæller dig selv at du er spændt frem for nervøs, så vil din krop reagere anderledes positivt.   Det vi træner bliver vi gode til   De tanker vi træner bliver vi gode til. De spor vi laver i hjernen bliver dybere jo oftere de bliver anvendt. Så hvis du siger til dig selv hele tiden at du er nervøs, så bliver du det.   Træner du derimod at sige til dig selv at du er spændt, så er det det din krop vil reagere på.   Anne Mette fortæller hvordan du kan ændre din tankegang og din reaktion. Hvis du tænker over hvordan du gerne vil have samtalen bliver, hvordan det skal være når du kommer ind i rummet, så overbeviser du dig selv.   Din hjerne kender ikke forskel på hvad der er virkelighed og hvad der er mental træning (tanke). Det du tænker er det din hjerne træner og hjælper dig med at frembringe i den givne situation.   Træn dit oplæg, tag tøjet du skal have på til samtalen på.   Overdriv gerne din visualisering, så du får stillet alle de rigtige spørgsmål, og får svaret dybdegående på alle deres spørgsmål.   Jeg vil være chef   Det er ikke nok bare gerne at ville have et arbejde. Du skal have et mål. F.eks. at du gerne vil have en bestemt type chefstilling inden for det næste år. På den måde kan du arbejde målrettet i mod det mål.   Din hjerne danner de spor der skal til for at du kan nå dertil hvor du gerne vil.   Hvad hvis jeg ikke er nervøs?   Hvis du ikke mærker nogen forandring i din krop inden en samtale, så har du ikke noget på spil. Når du er nervøs eller spændt inden en samtale, så er det fordi det er noget du gerne vil. Der er noget på spil for dig, og din krop prøver på at hjælpe dig til at opnå det.   Hvad er mentaltræning?   Når du lærer at bruge dine tanker anderledes, og hvordan du kommer til at tænke i den retning du gerne vil. Ofte bruges det i sportens verden, men du kan også bruge det.   Træningen er godt over længere forløb, hvor man stille og roligt bevæger tankemønstrene i retning af det man gerne vil.   Brug dine tanker aktivt, og lær af de situationer du kommer i. Hvis du får et afslag, så i stedet fordi at tænke en masse negative tanker om dig selv, så stop dine negative tanker. Tænk i stedet på hvad kan du gøre anderledes næste gang. Lær af det.   Slå din indre kritiker fra.   Hvad er forskellen på mentaltræning og hypnose?   Det er to sider af samme sag.   ’Hypnose er mentaltræning på speed’ Anne Mette Weng   I hypnosen udnytter du at hjernen ikke kender forskel på tanker og virkelighed. Ved hypnosen får du hjælp til at slå de kritiske tanker fra. Når de er slået fra, så kan sporerne som dannes af tanker, bedre dannes hurtigt.   Alle kan koncentrere sig og alle kan blive hypnotiseret.   Hypnosen er hvor du får hjælp til at opbygge sporerne i hjernen, hvor mentaltræning er hvor du selv træner det over en længere periode.   Kan man ødelægge noget med hypnose?   Nej, det kan man ikke. Det handler om at danne billeder som kan hjælpe dig. Der kan være noget man er blevet bedre til.   Anne Mettes bedste råd   Visualiser alt hvad du overhovedet kan at det bare går SÅ godt, og at du opnår præcis det du gerne vil opnå.   Anne Mettes Øvelse     Du kan finde Anne Mette på:   www.husetweng.dk   og på Facebook – Huset Weng   Har du nogle spørgsmål er du også meget velkommen til at ringe til Anne Mette på 2811 2026   Kilder   Foredraget med roer Mette Block kan du se her: https://tv.jobindex.dk/video/11526900/motivation-og-nytaenkning-v-mette-bloch     Go’ Jobjagt

Jette Blok guider dig, som Job eksperten lytter igennem en 10 mins mindfulness session. 

Mindfulness og jobsøgning med Jette Blok Jette har de sidste 4 år arbejdet selvstændigt med mennesker, det kan være ledige, ledere eller noget helt tredje. Hovedfokus ligger på Mennesker. Mindfulness er vigtig i Jettes liv og virksomhed fordi det skabet en bedre proces for de fleste mennesker. Det handler i høj grad om at få skabt en forbindelse i mellem hovedet og resten af kroppen.  Hvad er mindfulness? Det, det handler om (for Jette) er et mind-set, det er en tilgang til at være og en tilgang til at leve. Det giver dig et godt redskab til at være opmærksom på hvordan du lever og hvordan du begår dig i hverdagen. Når du dyrker mindfulness træner du din evne til at være vågen og opmærksom på, hvad der foregår rundt om dig lige nu. Hvad kan du gøre noget ved og hvad kan du ikke gøre noget ved. En fordel ved at leve mere mind-fuldt er at blive bedre til at lytte.   Alle kan være mind-fulde og lytte til sig selv!   Det er vigtigt at huske at alle kan have dårlige dage. Selv Jette som har arbejdet mig sig selv i over 15 år, kan have dårlige dage. Det kan være svært At skabe en god rutine omkring at dyrke mindfulness, bare 15 min om dagen, kan være svært. Jette anbefaler, at man gør det f.eks. når man kommer hjem fra arbejde, har parkeret bilen, men inden man går ind i hjemmet. Har du ikke denne mulighed, kan det også være at sætte sig 15 min for sig selv efter frokosten, eller inden du går i seng. Det vigtige er at det kan gøres de fleste steder. Husk det er noget du gør for dig selv! Det skaber velvære, det er noget rart gøre for sig selv. Det behøver ikke tage mere end 14-28 dage før man kan mærke en ændring. Skab fokus En anden stor fordel med at dyrke sig selv og mindfulness er at det kan hjælpe med at skabe fokus på de enkelte opgaver man sidder med. Man oplever måske mere ro, at ansøgningen tager kortere tid at skrive, og at man sover bedre.  Hvordan hænger det så sammen med jobsøgning? Når vi taler om mindfulness som bevidst nærvær, så kan det bruges som udgangspunkt for at skabe en bedre jobsøgning. Her er et par konkrete råd til at gøre jobsøgningen mere nærværende: Brug tid på at overveje, hvad er det du gerne vil, har lyst til og hvad er vigtig for dig i dit næste job (mærk efter) Vær opmærksom på at din sindsstemning trænger igennem i dine ansøgninger Luk alle de browser vinduer som ikke har noget med din jobsøgning at gøre Luk din mail, og andre notifikationer og lyde ned. Sluk telefonen Skab en bevidsthed om dine arbejdsmønstre Når du ved hvordan du bedst arbejder, og hvad der er de forstyrrende elementer for netop dig, så har du også noget du kan bruge i jobsamtalen. Hvordan kommer du i gang  Et effektivt værktøj for at være sikker på at komme i gang er at booke sig selv i sin kalender. Det skal være når det passer dig bedst, om det er morgen, middag eller aften er helt op til dig. Hæng det op på noget du allerede gør, på den måde et det nemmere at starte en ny vane. Start med noget blid musik, rislende vand, eller en guidet mindfulness session. Når du er i dårligt humør Du har 3 områder i dit daglige virke: De ting du har kontrol over De ting du har indflydelse på De vilkår og rammer du lever under Læs mere om hvordan du kan udnytte denne viden i din jobsøgning i min artikel Video med far der hjælper datter med at tro på sig selv finder du her  De 3 bedste steder at bruge det at være mindful som jobsøgende Find ud af hvad du gerne vil søge inden du starter – hvorfor vil du gerne Skab rummet når du skriver ansøgninger – hav et rart sted omkring dig Inden og til jobsamtalen – hav fokus på dig selv Ledighedsstress Husk at holde pauser og hold fri – Brug den tid på ting som giver dig energi. Planlæg dine dage, find ud af hvornår på dagen du har mest energi til de tunge opgaver, og hvornår du har mindre og kan tage de lidt lettere opgaver. Og hvilke opgaver er henholdsvis lette og tunge for dig. Se på det som at det er et job at være ledig. Det kan evt. være en hjælp at få andre til at hjælpe dig med at planlægge din tid, hvis du bedre kan arbejde på den måde. Jettes bedste råd   Vær dig selv!   Find Jette Blok Jettes egen app StilleStund til både IOS & Android   Jettes hjemmeside Jette på LinkedIn Jette Anbefaler  Birgitte Baadegaard – Når mænd og kvinde kommunikerer: http://www.baadegaard.dk/baadegaard/naar-maend-og-kvinder-kommunikerer   Go’ Jobjagt Diana

Opstart af netværk   Anita har selv startet to netværksgrupper og er i gang med at hjælpe med at starte en tredje, den sidste skal hun dog ikke selv være en del af, men hjælpe med at sætte den i gang. Derfor har jeg i dagens episode valgt at tage en snak med Anita om netværksgrupper og hvordan man finder og starter dem.   Opbygning og medlemmer i en netværksgruppe   Anita startede selv med at finde en gruppe personer i hendes eget netværk som var interesseret i at starte et netværk med hende. Herefter lagde de ud på Twitter og spørge om der var andre i målgruppen som havde lyst til at være med. Med baggrund i det har hun bl.a. startet et netværk om sociale medier hvor der er 30 medlemmer og folk på venteliste for at blive en del af netværket. Alternativt til Twitter kan man også bruge sit netværks netværk, til at starte en gruppe. Altså man spørger i sit netværk, og dem der gerne vil være med spørger i deres netværk om de kender nogen osv. Til man har det antal personer man gerne vil have i sit netværk. På den måde kommer man også ud og har en gruppe hvor man ikke kender alle medlemmerne til at starte med. Det kan være en god baggrund for ny viden. Anita anbefaler også at man laver det som et krav at medlemmerne i netværket skal være aktive. På den måde holder man ikke pladsen for andre der gerne vil være med i netværket, hvis man ikke selv rigtig er interesseret. Det giver også en god løbende udskiftning, hvilket betyder at der kommer ny viden ind i gruppen.   Hvad gør man rent praktisk når man starter en netværksgruppe? Du skal finde en platform, det kan f.eks. være en Facebook gruppe eller en LinkedIn gruppe. Et sted at samles, rent fysisk (hvis der skal være et fysisk element i netværket) Hvor mange medlemmer skal det være i gruppen? Medlemmerne skal findes Hvad skal ’hus’-reglerne være? (hvad skal gruppen hedde, hvor ofte skal vi mødes, hvor længe skal vi mødes, hvor skal vi mødes osv.)   Det kan være en god ide at inddrage gruppen når ’hus’-reglerne skal sættes. På den måde er der flere end ’bare’ viceværten som føler at de har et (med)ejerskab overgruppen, og derfor måske også bidrager mere. Vær forberedt på at netværket måske udvikler sig anderledes end du havde tiltænkt det til at starte med. Overvej hvordan gruppen geografisk skal sammensættes, da der kan være udfordringer i at mødes hvis medlemmerne kommer fra mange forskellige steder i landet.   Brug den viden som er i gruppen Det kan være spændende at invitere folk udefra til at komme og holde oplæg for netværket. Men der er sikkert også meget spændende viden indenfor netværket. Brug hinanden og hold oplæg for hinanden, for på den måde at videns dele og få mest muligt ud af hinanden. En fordel ved det er også at det ikke bliver en ekstra udgift for netværket. Der kan også være stor værdi i at bruge jeres online platform til at videns dele imellem de fysiske møder. På den måde kan man i netværkets (lukkede) gruppe stille spørgsmål og problemstillinger fra ens dagligdag og få hurtigt svar.   Netværk som jobsøgning Fordelen ved et forholdsvist lille netværk, hvor man kender hinanden godt, er at man nemmere kan hjælpe hinanden når nogen i netværket er jobsøgende. Anita fortæller at hvis hun skal anbefale nogen til et job indenfor branchen, så er det hendes netværksgruppe hun tænker på først. En anden fordel som hun også nævner er at man kan hjælpe hinanden med at dele Tweets og andre sociale medie post omkring at man er jobsøgende i hinandens netværk.   Find Anita Twitter LinkedIn Podcasten Digitale Tanker   Mangler du erfaring? Hvis du har lyst til at få mere skriveerfaring eller erfaring med lydredigering, samtidig med at du får Job Eksperten podcasten før alle andre. Så send mig en mail på podcast@jobeksperten.dk    Go’ Jobjagt! Diana  

Blog og jobsøgning med Anita Lykke Klausen   I denne episode taler jeg med Anita Lykke Klausen om at blogge, hvordan det har hjulpet hende i job, også giver Anita dig en kort guide til at komme i gang med at blogge.   Anita arbejder som social media manager i Bolius. Hun har selv fået job via hendes blog, og har i forlængelse af det startet sin egen virksomhed omkring neuromarketing.   I forbindelse med sit speciale, og hendes deltagelse på Twitter, blev Anita af flere opfordret til at starte en blog. Hun skrev jobansøgninger imens hun skrev sit speciale, men dette gav ikke nogen respons.   En af de ting man skal Anita startede med at overveje, var hvilken type af blog hun skulle starte. Der findes, groft sagt, 2 typer af blogs:   Mig og min hverdag (personlig) Mig og det jeg ved (faglig)   I denne sammenhæng, vil det mest oplagte være at starte den faglige blog.   Anita endte med at stå med 3 forskellige jobtilbud på hånden inden hun afleverede sit speciale. De kom fra folk i hendes netværk, eller netværks, netværk.   Når du blogger   Husk at du har specifik viden inden for det område du har specialiseret dig indenfor.   Anita fortæller at hendes tilgang til hvorvidt man kan bruge bloggen som jobsøgning, har ændret sig over det sidste år. Hun mener denne type tilgang til jobsøgning vil virke i de fleste brancher. Det er en måde at positionere dig på.   ’Hvis du deler en masse viden, vil folk gerne følge dig’ Anita Lykke Klausen   Det kan være en god ide at opsøge viden ved siden af jobsøgning, og finde inspiration i hvordan du kan overføre den nye viden til din egen branche.   Det er ok at være åben om at være jobsøgende. Giv læseren et godt indtryk af at du er jobsøgende. Det er en god ide at tænke over at det ikke kun er LinkedIn du skal bruge til at dele din blog på. Brug hele det sociale netværk, Facebook, Twitter, eller hvor det giver mening i forhold til dig og ’din målgruppe’.   Når du starter med at blogge   Hvis du ikke har mod på at starte med din helt egen blog, så kan det være en ide at bruge LinkedIn’s blog, samt at gæsteblogge hos andre. 1          Brainstorm – hvad er det jeg synes er rigtig interessant, hvad er det jeg gerne vil skrive om. Hvilken niche har du god faglig viden indenfor.   2          Hvordan sættes bloggen op – kan du selv, super, ellers er det ganske sikkert en i dit netværk som kan hjælpe dig. Du kan evt. bruge Wordpress (de fleste blogs laves her i dag)   3          På bloggen: En blog siden, en side om dig selv som minimum   4          Fortæl folk undervej at du er ved at lave din blog. På den måde forpligtiger du dig selv, der er nogen som venter på at der kommer noget. Så er det nemmere at komme i gang.   5          Husk at ting du allerede ved kan virke banalt, men der er helt sikkert nogen som kan lære af det.   6          Søg for at der til at starte med ligger 2-3 indlæg til at starte med. På den måde er det nemmere at tiltrække folk.   Gæste blogge Anita anbefaler at gæste blogge. Start med at opbygge et netværk, og skab en viden hos dem om at du ved noget om det område du gerne vil skrive om. Brug netværket, LinkedIn, Facebook, Twitter til at finde steder at blogge.   Du behøver ikke nødvendigvis passe 100% ind i den blog du gerne vil skrive i, men vær opfindsom og find det faglige fællespunkt.   Anitas bedste råd   Del en masse viden og skab netværk. Bliv kendt som den person i dit netværk som deler en masse viden.   Find Anita   Twitter LinkedIn Podcasten Digitale Tanker     Mangler du erfaring? Hvis du har lyst til at få mere skriveerfaring eller erfaring med lydredigering, samtidig med at du får Job Eksperten podcasten før alle andre. Så send mig en mail på podcast@jobeksperten.dk     Go’ Jobjagt! Diana

Jobsøgning og usikkerhed med Kristoffer Sjølander   Jeg taler i denne episode med Kristoffer Sjølander fra IKU (Institut for karriereudvikling), om usikkerheden i at være jobsøgende. Kristoffer arbejder som udviklingschef, og har bl.a. ansvaret for kommunikation og rådgivning i IKU. Han har arbejdet inden for jobrådgivning og relaterede emner siden 2004.     Noget af det Kristoffer og IKU ligger vægt på er at jobsøgning og karriere ikke bare er vejledningsforløb og CV rådgivning, men at det også i høj grad hænger sammen med ’Det gode liv’.   Derfor har de nu fokus på at hjælpe folk til at få et bedre liv, både med og uden job. Igennem det arbejde har IKU og Kristoffer fået øjne op for en række ting, der giver nye muligheder, både i rådgivningen af jobsøgende og selve jobsøgningen   To af de ting sætter vi fokus på i dagens podcast (og en masse andet).   UMULIGE SPØRGSMÅL OG USIKKERHEDEN, VI MÅ LEVE MED Den bedste måde at sætte andre skakmat på, er ved at bede dem forudsige fremtiden: Hvad skal du være, når du bliver stor? Hvad vil du bruge din uddannelse til? Hvor ser du dig selv om fem år? Alle er de umulige spørgsmål at svare på. Og de er et dårligt sted st begynde en jobsøgning, fordi de lægger op til at vi BØR kunne svare på spørgsmålene.   Podcastens første tema eller spørgsmål er, hvordan vi giver slip på den slags umulige spørgsmål til og selv og i stedet begynder at stille andre mennesker spørgsmål, som er lettere at svare på.   Vi er gode til at lade som om at verden er et lineært og forudsigeligt sted. Det kræves der, for at det giver mening at lave planer. Og planer er en vigtig del af klassisk rådgivning til jobsøgende. Problemet er bare at verden hverken udvikler sig lineært eller forudsigeligt. Hverken på de helt små stræk, eller på de helt store linjer.   Det gode spørgsmål er så, hvad man gør som jobsøgende, hvis man ikke har en plan at arbejde ud fra? Det er det andet fokus, vi har i dagens podcast: Hvordan kan vi 'rumme' usikkerheden og stadig handle med mening og engagement?   Hvad svarer du når folk spørger hvordan det går med jobsøgningen? De fleste vil gerne svare at det ved de ikke, for det gør man jo reelt ikke. Når man så har fået jobbet, så ved man oftest heller ikke hvorfor det var man fik det. Kristoffer siger bl.a. at det er fordi at rigtig mange ting i både jobsøgningen og det der fører til at man får job, er tilfældigheder, og ting som er svære at forudsige.   Hvad er det folk er usikre på når de er jobsøgende? Langt de fleste er usikre fordi de ikke har en plan for fremtiden, og hvis de har, så ryger den i vasken når virkeligheden melder sig. Usikkerheden kommer derfor i at lige meget hvilket valg vi tager, så kan vi ikke være sikre på udfaldet, da vi ikke er de eneste influenser.   Lukkede døre Nogen gange er det en god ide at lukke nogle døre, og indse at tingene er umulige, for på den måde at komme videre.   Kristoffer anbefaler at du i stedet for at tænke alt eller intet begynder at tænke i grader, og prøver at lave en plan for hvordan du kan nå hen til drømmejobbet.   Det er nemmere at få et job når du har et job Det er bedre at have job som receptionist i et arkitektfirma hvis du drømmer om at arbejde som arkitekt, end ikke at have noget job. Husk at alle karriereoversigterne som virker logiske bagefter, de kommer trinvist og er en udvikling fra job til job   ’JEG TAGER FRA DET JEG OPLEVER ER TOPPEN – ikke nødvendigvis det der ER toppen, men det JEG oplever er toppen’ udtalt af virksomhedsejer.   Virksomhederne måler på det de selv finder vigtigt, det kan være titler, antal års erfaring, eller noget helt andet, som kan være rigtig svært for den jobsøgende at vide. Og det er heller ikke det samme fra virksomhed til virksomhed.   Hårdt arbejde, tillid og netværk Jobsøgning handler, ligesom et forhold, om hårdt arbejde, tillid og netværk. Når du først har erkendt at det er sådan, så har du noget at arbejde videre fra.   Usikkerhed kan håndteres ’Usikkerhed kan være belastende for andre, hvis vi afkræver dem at give os sikkerhed’   I stedet for at afkræve et svar, så henvend dig til folk og sig at du har nogle ting du skal have afklaret, og spørg om de spændende mennesker i dit netværk kan hjælpe dig med viden.   For langt de fleste mennesker er vejen til drømmejobbet ikke særlig lineær.   Kun 13% begyndte i deres drømmejob.   Find begejstringen Når du finder begejstringen i det du gerne til arbejde med er det også nemmere at rose folk som arbejder med det i dag. Når du har rost, kan du stille spørgsmål. Husk dog aldrig at spørge efter et job.     Her kan du så f.eks. spørge hvad personen ville gøre, hvis de var dig, for at komme i gang. Hvor skal man starte henne.   Du kan også bruge LinkedIn til at finde folk med den samme uddannelse som dig, eller som sidder i dit drømmejob, og se hvad deres karrierevej har været.   Del begejstringen Det Kristoffer mener er en god ide og en god basis for jobsøgningen er at finde ud af hvad er det der tænder en lampe hos arbejdsgiveren.   Kristoffers gode råd Spørg for at lære!     Kontakt Kristoffer her: LinkedIn - https://www.linkedin.com/in/sjoelander?authType=name&authToken=zL2q&trk=wonton-desktop IKU - https://institutforkarriereudvikling.dk Web: kristoffersjolander.dk Mail - kristoffer@sjolander.dk Tlf. -  23 44 77 33      

Hvad skal jeg bruge mit jobcenter til? med Kenneth Hammerby I denne episode er jeg på besøg på Frederiksbergs akademikercenter, hvor jeg taler med Kenneth Hammerby. Kenneth er team leder, og leder 12 jobkonsulenter som hjælper de ledige akademikere på Frederiksberg. OBS Interviewet er fra slutningen af 2015, derfor taler vi om nye tiltag, som ikke helt nye mere, dog stadig aktuelle ;)   Ret og pligt Det grundlæggende i at være ledig og modtage en ydelse er ret og pligt elementet. Det betyder at når man er på dagpenge, og er ledig, har man en ret til at få nogle penge, men bundet op på det der er nogle pligter. Bl.a. det at man skal stå til rådighed. Disse pligter er f.eks. at man skal søge x antal ansøgninger om ugen, at tjekke job på sin jobnet side og at møde op til de indkaldte møder i jobcenter og a-kasse.   Hvad kan man bruge sit jobcenter til Kenneth fortæller at man kan bruge sit jobcenter til at få god hjælp og sparring til jobsøgningen. Jobcentrene prøver at have jobkonsulenter med brev viden i forskellige baggrunde. De kan hjælpe med alt fra CV gennemgang til hjælp til samtalen. Det er forskelligt fra jobcenter til jobcenter hvordan de er opsat.  Føler du ikke at der er kemi med din rådgiver, så er du meget velkommen til at prøve at få en ny.   Møderne – hvorfor og hvordan kan du bruge dem Nyt fokus fra politik hold, hvor der nu er flere samtaler over kortere tid, for at få et bedre flov. Den bedste måde at få noget ud af mødet på, vil være at forberede sig på de enkelte møder og finde ud af hvad du har behov for at få ud af mødet.  Du kan også bruge dine møder til at tale om kompetenceafklaring og til at få inspiration. Husk at det er dig der skal gøre arbejdet, ikke jobkonsulenten. Vær ærlig! Hvis du er usikker på hvad du vil, eller hvis du helt nøjagtigt ved hvad du vil, så kan din konsulent bedre hjælpe dig.   Kompetenceudvikling   Som akademiker er det svært at få tilkendt nogen kurser, da der er taget en politisk beslutning om at uddannelsesmidlerne skal gå til dem med mindst uddannelse. Derfor vil kursusansøgninger til 6 ugers kurser ofte blive afvist, da det ikke vil hjælpe dig tættere på arbejdsmarkedet. Så har du nogle kompetencer som gør at du kan søge et job, og med sandsynlighed få det, så bliver der som oftest ikke bevilliget uddannelse. Der tages udgangspunkt i din uddannelse frem for dine ønsker. Hvis du derimod har en stilling på hånden, hvor arbejdsgiver siger at du mangler dette kursus for at få jobbet, så er der en bedre mulighed for at få tilkendt et kursus.   Hvis man vil noget andet Hvis man finder ud af at man gerne vil noget andet end lige det man er uddannet til, så skal man gøre sig klart at det godt kan tage lidt længere tid. Få foden indenfor, og arbejd dig videre op mod drømmejobbet siger Kenneth. Sørg for at komme ud i virksomhederne og arbejd dig op derfra, i stedet for at lære det via et kursus.   Husk at de dygtige mennesker beholder man i virksomhederne, og udvikler dem.   Hvordan får man mest ud af sit jobcenter? En af jobcenterets opgaver er netop at hjælpe de nyuddannede med at se hvilke kompetencer man rent faktisk har med fra studiet, og hvordan det kan bruges på arbejdsmarkedet.  Du får mest ud af dit jobcenter ved at være forberedt og vide hvad det er du har behov for at få af information. Vær opmærksom på at reglerne er forskellige for personer over og under 30 år. Nogle jobcentre vælger at udlicitere deres opgaver til ’Anden aktører’, så hvis du ikke taler med dit jobcenter, så er det måske fordi du er i kontakt med en ’Anden aktør’ i stedet for. Kenneth nævner her at det er vigtigt at du altid kan tage fat i dit jobcenter hvis du skulle være utilfreds med den hjælp og vejledning du modtager. Når Du skriver dine jobs ind i din joblog, så bruger jobcentret disse informationer til jeres møder.   Virksomhedspraktik og løntilskud  Hvis du overvejer en af disse muligheder, så start med at finde ud af hvad du har lov til. Har du ret til at tage 4 eller 8 ugers praktik, og har du været ledig længe nok til at komme i løntilskud? Disse muligheder giver dig muligheden for at få dine kompetencer bragt i spil på en arbejdsplads. Kenneth anbefaler at huske på hvad man som jobsøgende kan få ud af de her praktikker og løntilskud. Husk at få så meget ud af tiden så muligt. Find ud af hvem arbejder virksomheden sammen med, skab netværk og få viden om branchen. Måske din næste arbejdsplads er hos en af konkurrenterne eller samarbejdsparterne. Disse tiltag er IKKE kun gratis / billig arbejdskraft for virksomhederne. Både virksomhedspraktik og løntilskud er en effektiv måde at komme i job på. Når du laver en samarbejdsaftale med en virksomhed, så sørg for at ansættelsen har et formål, og kan hjælpe dig, og lære dig noget. Hvis virksomheden ikke lever op til forventningerne, og det som er aftalt, så kontakt dit jobcenter. Jobcentret kan hjælpe med virksomhedspraktikker, men anbefalingen er at man selv som jobsøgende finder dem. Du er også den der kan finde de virksomheder som er mest relevante for dig. Husk altid at det værste der kan ske er at få et nej, også kan man komme videre. Virksomheder må ikke ansætte dig i løntilskud på et opslået job. Det er ulovligt for virksomheden. Det vil sige at virksomhedspraktik og løntilskud kan kun bruges når du søger uopfordret. Fortæl virksomhederne om mulighederne når du søger uopfordret, det er ikke sikkert de kender til mulighederne, og det er måske det som hjælper dig i job. Der er ikke nogen begrænsninger for hvor mange praktikperioder du må tage. Så du kan evt. planlægge et forløb som kan hjælpe dig ind i en branche.   Hav en plan Kenneth anbefaler også at man sørger for både at have en plan B og en plan C, så du har nogle andre veje at gå, hvis noget falder igennem.   Kenneths bedste råd Se jobcentret som noget positivt, og vid at der sidder folk som gerne vil hjælpe. Tænk over, når du er ledig, at du hele tiden skal netværke. Det er alle steder, også fredag aften i byen. Frem for alt, lad være med at skjule at du er ledig.   Go' Jobjagt! Diana

I denne episode taler jeg med Bente Juel Danyar, som er Chefkonsulent i Center for HR. Bente arbejder med undervisning, HR-sparring og rekruttering. Hun har altid arbejdet med mennesker og været leder siden hun var 23.   Som den første i Danmark blev Bente ansat i det skotske koncept ”Insights Learning & Development”. Her arbejder man med personprofiler i forhold til at forstå egen og andre personers adfærd samt med kommunikations- og adfærds strategier. Det er netop hendes viden på dette område som er baggrunden for samtalen i dagens podcast.   Insights Discovery Konceptet - Kort Konceptet består af en model hvor der er 4 farver, som hver repræsenterer forskellige personlig præferencer – Blå, Grøn, Gul og Rød.   Introvert præference Ekstravert præference Blå - tænkende - opgaveorienteret Rød - tænkende - opgaveorienteret ·      Formel ·      Systematisk ·      Analyserende ·      Metodisk   ·      Beslutsom ·      Effektiv ·      Målrettet ·      Struktureret Grøn - følende - relationsorienteret Gul - følende - relationsorienteret ·      Loyal ·      Hensynsfuld ·      Pålidelig ·      Betænksom ·      Overbevisende ·      Entusiastisk ·      Optimistisk ·      Idérig                                   Man bruger værktøjet til personlig udvikling – til at forstå egne og andres præferencer. Noget af det som profilen kan bruges til er bl.a. at finde ens styrker, forstå ens præferencemæssige adfærd samt at finde ud af om man forstår verden ud fra de samme principper som ens kolleger, chef, familie og venner.   Det er vigtigt at huske at alle præferencetyper og alle profiler er lige gode, men de er forskellige i deres udtryk. Alle har alle fire farver i sig, men man vil altid have en farve der er mere dominerende end de andre. Derudover har det enkelte individ farverne i forskellige mængder og i forskellig rækkefølge.   Jobsøgningen og samtale Bente anbefaler altid at man bruger tid på at læse om og ringe til virksomhederne, og finde ud af hvordan de beskriver sig selv. Hvis man er opmærksom på måden de udtrykker sig på, kan man lettere få en ide om hvorvidt man vil passe ind i den pågældende virksomhed.   Når man møder andre mennesker, om det er til et kaffemøde eller en jobsamtale, er de første 7 sekunder meget vigtige. Det kan være en fordel hvis man som jobsøger kan tilpasse sit eget udtryk i forhold til den person man sidder overfor. Det er dog rigtig vigtigt, pointerer Bente, at man ikke gør det på en måde så man går på kompromis med sig selv. Dette vil også hurtigt blive opfattet som værende falskt. Så man skal bevare sin integritet.   Man kan ofte gennemskue hvilken farve der er dominerende hos andre personer på den måde de hilser på en på. Dette kan netop være et godt hint når man skal til en samtale.   Hvordan afkoder du farver i det første møde med et andet menneske Blå Rød ·      Formelt håndtryk ·      Kort øjenkontakt ·      Kun lidt udtryk i ansigtet ·      Formel i sin kommunikation   ·      Fast håndtryk ·      Meget direkte øjenkontakt ·      Et stærkt udtryk i ansigtet ·      Kortfattet i sin kommunikation Grøn Gul ·      Blødt håndtryk ·      Smil i øjnene og på læben ·      Behageligt udtryk i ansigtet ·      Imødekommende i sin kommunikation ·      Et varmt håndtryk og/eller en hånd på skulderen ·      Smil i øjnene og stort smil på læben ·      Positivt udtryk i ansigtet ·      Talende og personlig i sin kommunikation   Når du sidder over for den enkelte kan du tænke over hvilke behov den enkelte farve har. Det kan du også inddrage når du skriver din ansøgning og dit CV, hvis du ved hvem den skal målrettes til.     Hvad er fokus på hos de forskellige farver (når de læser en ansøgning + CV, og til samtalen) Blå Rød ·      Vægt på detaljer ·      Vægt på nøjagtig fakta ·      Hvad dokumenter dine færdigheder? ·      Hvad kan du? ·      Vis mig hvad du har udrettet ·      Hvad kan du udrette hos os?   Grøn Gul ·      Hvem er du som person? ·      Hvad kan du menneskeligt understøttet af din faglighed bidrage med? ·      Hvad er dine værdier?   ·      Vis du har drive ·      Fortæl hvorfor du vil have det her job? ·      Hvad er din passion for firmaet /produktet?   For alle fire farvepræferencer betyder det meget at CV´et og ansøgningen er overskuelig og letlæselig.   Hvilken typer er du selv? Når du ringer til en virksomhed, så spørg hvad de ligger mest vægt på i stillingen. De ord som bruges kan give dig en ide om hvilken persontype de leder efter.   For at finde ud af om du passer ind, kan du kigge på ordsamlingerne her under, prioriter de fire forskellige ordsamlinger. Den der passer bedst vil være din dominerende farve. Det er igen vigtigt at sige at man ikke kun er en farve, og derfor vil du kunne se dig selv i flere af farverne.   Blå Rød ·      Præcis ·      Systematisk ·      Analytisk ·      Formel   ·      Effektiv ·      Beslutsom ·      Krævende ·      Målrettet   Grøn Gul ·      Lydhør ·      Hjælpsom ·      Loyal ·      Forstående ·      Udadvendt ·      Positiv ·      Idérig ·      Spontan                                   Når du har fået en ide om din egen farve, så er det en god ide at tænke over at folk omkring dig muligvis har andre farver. Det vil sige at din chef måske er rød og du måske er grøn. Det betyder at prioriteringen af hvilke ting som er vigtigst og hvordan man kommunikerer et budskab kan være meget forskellig for jer.   Lyt med og hør mere Vi kommer bl.a. også ind på hvilken påklædning der er smart i forhold til jobtype, arbejdsplads og profil. Samtidig kan du høre hvordan Bente selv har arbejdet med at tilpasse sin egen profil og farver i forhold til det job hun har.   Bentes bedste råd Find ud af hvad det er for en virksomhed du søger job i. Hvad er deres værdier? Hvordan er virksomhedskulturen? Hvad står virksomheden for og er det og deres brand noget du kan identificere dig med? Spørg dig selv om du ville gå med en jakke med virksomhedens logo på.   Go' Jobjagt! Diana  

Frivilligt arbejde og jobsøgning med Julia B Hunt Jeg har flere gange tidligere talt om hvordan frivilligt arbejde og jobsøgning kan være en god kombination. I dette afsnit af Job Eksperten taler jeg med Julia Hunt, som er konsulent hos Ingerfair, om netop dette. En af de fordele der er ved at arbejde med frivilligt arbejder er, ifølge Julia, at frivillige generelt er gode til at sætte ord på hinandens kompetencer. Det kan derfor være en god ide at få dem du er frivillig sammen med til at skrive en anbefaling til dig på LinkedIn.   Det skal give mening Det vigtigste ved et frivilligt job er dog at det giver mening for dig. Det skal være noget du kan lide at lave og gerne noget som kan hjælpe dig med at skabe en rød tråd i det du gerne vil. Husk at du kan tage brugbare kompetencer med fra et frivilligt job, som ikke nødvendigvis er lige det du gerne vil arbejde med professionelt. Det kan f.eks. være: Overblik i pressede situationer Samarbejde Konflikthåndtering Som Julia siger, så husk at mange kompetencer er skalerbare. Har du f.eks. arbejdet med mindre budgetter i dit frivillige arbejde, så gør mange af de samme ting sig gældende i et alm. job. Som minimum har du fået en forståelse for regnskab og budgetter i dette eksempel.   Lav en plan Uanset om du allerede har et frivilligt arbejde eller ej, så kan det være en god ide at skabe et overblik over hvilke kompetencer du gerne vil udvikle, også lave en plan. Det kan være en god ide at overveje om det frivillige arbejde er noget du vil fortsætte med efter du finder et arbejde, her kan der være nogle begrænsninger tidsmæssigt. Hvis du er i tvivl om hvor du kan få de kompetencer du søger, så ring til de forskellige organisationer og tag en snak med dem om mulighederne. Hvis de ikke har noget som matcher dine ønsker, så ved du måske hvem du kan tage fat i.   Frivillig shopper Noget af det som Julia i høj grad fraråder er at være frivillig shopper, eller CV-rytter, som hun også kalder det. Det er hvor du hopper fra det ene frivillige job til det andet bare for at få kurser der tilbydes eller for at opnå et hurtigt resultat til dit CV. Det giver et meget bedre indtryk at være kontinuerlig og holde sig til den/de samme organisation/organisationer over en årrække. Er du en person som gerne hopper fra projekt til projekt, anbefaler Julia at du finder en stor organisation hvor mulighederne for dette er større. Det ser langt bedre ud på dit CV.   Lyt med Du kan i podcasten også høre Julia komme ind på følgende emner: Hvad betyder loyalitet i frivilligt arbejde Hvordan bruger du frivilligt arbejde i din jobsøgning Hvad er den bedste lederuddannelse du kan få Frivilligt arbejde og almindelige virksomheder Julia anbefaler også at hvis du er nysgerrig på et nyt jobområde, så er frivilligt arbejde en god måde at stifte bekendtskab med området på. Hvis du har fået noget ud af podcasten vil det betyde meget for mig hvis du vil dele den med dit netværk, måske en anden du kender er jobsøgende. 5 stjerne i Itunes og en anbefaling vil også varme mit hjerte.   Go’ Jobjagt! Diana

Karrieredagene med Annette Meding Annette er ansvarlig for at arrangere Danmarks største jobmesse, Karrieredagene. Den er henvendt for studerende og nyuddannede. Messen finder sted i uge 10, hvor de besøger, Aarhus, Aalborg, Odense og København. Der kommer typisk 150 virksomheder i forbindelse med messen. Der kommer både store virksomheder, samt lokale virksomheder i hver by. Messen er gratis for studerende og nyuddannede (færdig i op til 5-7 år), ellers koster det 100 kr. at komme ind. Dog er målgruppen for messen netop studerende som leder efter studiejobs, eller som gerne vil finde en speciale virksomhed, samt de nyuddannede. Det er denne målgruppe virksomhederne forventer at tale med på messen, og dem de har stillingsopslag med til. Der findes ikke umiddelbart en jobmesse for jobsøgende med flere års erfaring, da det stiller nogle problemer i forhold til at møde en evt. nuværende arbejdsgiver eller ansat på en sådan messe, hvilket dermed kan skabe nogle uheldige situationer. Sidder du med ideen til hvordan sådan en masse kan arrangeres, hvor der tages højde for denne problematik, så skriv meget gerne Annette.   Formålet med jobmesser 1: få udvidet din horisont – Det at komme ud og møde nogle virksomheder som du måske godt kender i forvejen, men ikke har tænkt over de ansættelsesmuligheder der kunne være for dig. Eller komme ud og møde nye virksomheder, som du ikke kendte i forvejen. Bliv inspireret! 2: Skabe relationer – Du får muligheden for at komme ud og skabe relationer samt at få en ide om hvordan en virksomhed er, og hvilken type af mennesker som arbejder i de forskellige virksomheder. Når du har møder virksomhederne ansatte får du mulighed for at stille spørgsmål og efterlade et godt indtryk.   Hvad kan du bruge det til De gode relationer og indtryk kan du bruge i dine ansøgninger fremadrettet. Brug den information du får i dine ansøgninger. Du kan motivere din ansøgning endnu bedre, da du har mulighed for at få insiderviden i forhold til andre ansøgere. Det kan lidt sammenlignes med at ringe og stille spørgsmål til virksomhederne, her er virksomhederne der bare specifikt for at svare på de spørgsmål du burde have. Virksomhederne bruger også talentpipelines, så gør du et godt indtryk kan dette bringe dig foran i jobkøen. Ved at blive skrevet op i deres database kan du være blandt de første som modtager jobopslag, og få et forspring på den måde.   Andre aktiviteter Ud over mødet i mellem jobsøgende og virksomheder, er der på messen også forskellige spændende og relevante foredrag. Der er mulighed for at få taget billede til dit CV (tag pænt tøj på), og mulighed for at få gennemgået dit CV.   Tiden på messen  Brug den tid du har til rådighed, også selv om det kun er 1,5 time. Du bruger bedst din tid ved at forberede dig ud fra programmet. De fleste bruger i gennemsnit 3-4 timer på messen.   Forberedelsen Gør dig klar inden du tager afsted, hvorfor du kommer på messen, brug messekataloget på at forberede dig på hvilke virksomheder du skal møde, og hvilket type af stillinger det vil være oplagt at søge. Forbered dine key sellingpoints – Hvad er det der adskiller dig fra de andre ansøgere! Hvem er du, hvad har du læst, hvad er du god til. Det skal være ganske kort (elevatortalen), da virksomhederne taler med rigtig mange mennesker i løbet af messen. Virksomhederne kan mærke forskellen på om du har forberedt dig eller ej, derfor kan du igen stille dig selv bedre, og give et bedre indtryk ved at have forberedt dig godt inden. Forbered spørgsmål, som er rettet mod de enkelte virksomheder! Husk samtidig at du også skal være åben over for andre virksomheder, så du kan blive inspireret af andre virksomheder.   På messen Start med at bruge jobgalleriet, hvor du kan se hvilken type af virksomheder der passer til dig i forhold til din profil. Brug herefter tiden til at skabe relationer og få visitkort som du kan bruge senere. Sidste år var der mere end 500 konkrete jobs med til messen, brug tiden på at finde dem som passer til dig. Husk at virksomheden er der for at finde medarbejdere til stillinger nu, eller til stillinger senere på året. Tænk over din påklædning, kommer du løbende ind og er gennemblødt af sved, så er du ikke super tiltrækkende at tale med. Det er ikke en jobsamtale, men sørg stadig for at være pænt påklædt, i en sammenhæng hvor du skal gøre et godt indtryk. Sørg for at have god tid, og vær tilstede der hvor du er. Det sender et dårlig signal at stå og kigge på uret. Samtidig skal du også ha respekt for messedeltagernes tid, da de skal nå at tale med mange mennesker på messen. Det kan være en god ide at tage af sted sammen med nogle andre, men når i begynder at tale med virksomhederne er det en god ide at gøre det hver for sig, da det sender det bedste signal. Er du ikke god til at tale med nye mennesker, eller potentielle arbejdsgivere, så brug dagen på at øve dig på at tale med virksomhederne. Det er en virkelig god ide for din egen skyld at notere stikord når du taler med folk, eller bagefter. Brug folks visitkort, så du ved hvor tingene hører til. Det kan være en stor hjælp når du skal til at handle på alle de informationer du har fået på messen. Spørg gerne virksomhederne om de tager i mod uopfordrede ansøgninger, om de gerne vil have at man skal skrives op i deres CV database, eller hvordan de genre vil have tingene. På den måde kan du også efterfølgende bruge din tid mest optimalt i forhold til den enkelte virksomhed.   Hvad skal du forvente at have med hjem og hvad gør du bagefter? Det afhænger meget af hvor forberedt du er. Du skal ud og søge information til de ansøgninger som du skal hjem og skriver. Få visitkort på de mennesker som du gerne vil sende dem til. Muligheden for kontaktpersoner som du kan ringe til efterfølgende. Du får ikke et job på selve messen, men du vil godt kunne få en aftale om en samtale eller et kaffemøde med hjem.   Når du skal gennemgå dine ting efterfølgende så gør det efter dine præferencer i din jobsøgning. Har du haft en god dialog med nogen fra messen, så skriv til dem efterfølgende. Sørg for at være top-of-mind hos de kontakter du har fået med dig hjem (uden at være pågående i det lange løb). Tilføj evt. virksomheder og medarbejdere på LinkedIn, hvis du har haft en god dialog med en fra messen. Husk at skrive hvorfor du gerne vil tilføje dem, henvis til den samtale i har haft.   Information om karrieredagene Du skal tilmelde dig på forhånd, det kan du gøre på karriererdagene.dk, her kan du også finde meget andet god information som deres messekatalog og inspirerende artikler om at gå på messe mm.   Annettes bedste råd Være opsøgende og lad være med at være begrænset af dine egene og andres fordomme! Hvis du ikke gør noget selv får du ikke et job.    

Jeg taler i dag med Eric Ziengs fra bl.a Bolius og podcasten Help Marketing. Hos Bolius (Boligejernes videncenter) arbejder han som digital strateg – her arbejder han blandet ned PR og sociale medier. Help Markting podcasten handler om hvordan man hjælper andre, og dermed skaber en relation som gør at de vil hjælpe / købe af en, en anden gang.   Perspektivet for Eric er altid langsigtet, hvilket netop er noget af det som kan bruges i jobsøgningsprocessen.   Når du lytter til episoden her, så husk at tænke det over på jobsøgning. En ting kan være at man ikke bare skal gøre opmærksom på sig selv, men huske at det skal være med et positivt fokus.   Man skal være kendt for det område man sidder indenfor, på den måde kommer folk til en når de søger hjælp med noget.   Spørg hinanden om hjælp Det er ok at spørge andre om hjælp – Hvis du som jobsøger har nogle kompetencer som du mangler, så spørg en anden jobsøgende. Det vil både give dig noget i form af læring, men også den anden jobsøgende som får brugt sine kompetencer.   Gør det interessant for ’kunden’ Når du kommunikere med andre skal du gøre dig selv interessant for dem, og de virksomheder som du gerne vil arbejde hos. På den måde skaber du positivt kontakt til dem. Og hjælp også gerne virksomhederne hvis du kan igennem din ansøgning.   Langsigtet jobsøgning Godt netværk og det at hjælpe hinanden er en måde at skabe social kapital på, og giver noget som man på længere sigt kan bruge. Hvilket betyder man også gerne må være kontaktskabende og opsøgende, når man er i job. Langt de fleste bliver på et tidspunkt jobsøgende, derfor er det også vigtigt at netværke med nye mennesker og hjælpe andre når man er i job (Husk det når du kommer i job).   Skab digitale relationer de steder hvor din potentielle nye arbejdsgiver er, ikke nødvendigvis altid det er LinkedIn som er det mest oplagte i forhold til branchen.   Del din erfaring, lige meget hvad din faglige interesse er… Lav en blog, eller en video blog og del dine opslag. På den måde skaber du noget godt indhold som kan hjælpe andre der arbejder inden for din branche, måske din kommende chef. På den måde skabe du også et slags usynligt netværk. Det er også muligt at en i dit netværk deler din blog til en som mangler en medarbejder. Husk altid at have kontakt informationer tilgængelige i forbindelse med dit job.   Det er også en god ide at dele andre indhold med dit netværk. Del ting som du mener folk i dit netværk kan have interesse i og få noget ud af at læse. Du kan evt. bruge https://contentgems.com til at få artikler som er interessante i din inbox hver dag. Dit netværk er vigtigt I fremtiden vil netværk være mere og mere vigtigt når du går til jobsamtaler. Hvis en arbejdsgiver står i mellem 2 kandidater som ligner hinanden helt, bortset fra at den ene har et stærkt online netværk, og den anden et svagere. Så er sandsynligheden at den med det store netværk vil blive ansat. Husk at det tager tid at skabe netværk, for det skal være et relevant netværk i forhold til de områder du søger job inden for. Igen er det en god ide at huske på netværket når man er i job, og pleje det med indhold og interesse.   Der findes forskellige muligheder for at autoposte ting, så du ikke nødvendigvis behøver sidde ved computeren for at være top-of-mind hos dit netværk. Husk dog på altid at have fokus på om der sker noget i verden som gør dine planlagte posts meget upassende. Der ud over skal man aldrig være for stor til at sige undskyld. Du kan finde et dele værktøj her: https://buffer.com Når man siger undskyld og lærer af sine fejl, og hvordan man tackler det, viser også at man er et helt mennesker og med substans, og ikke er alt for blankpoleret.   Hvordan hjælper vi hinanden? Meld dig ind i grupperne på Facebook, LinkedIn og hvor det ellers kan være og bland dig i samtalerne. Del dine egne og andres artikler. Også spørg om folk har lyst til at mødes, om det er 10 mennesker eller om det er 2, det er lige meget, det skaber netværk.   Tal om hinandens udfordringer og hjælp hinanden.   Undgå at skulle ud og lave kold kanvas (at kontakte folk du ikke kender), gør den varmere, find ud af hvor du gerne vil ansættes, og dem som er vigtige. Begynd at følg dem på de sociale medier og skab en relation. Hvem påvirker din måske kommende chefer, og hvem påvirker dem. Når du ved hvem der påvirker dem, så prøv at tag fat i dem.   Du kan evt. prøve at skrive på Twitter eller LinkedIn og spørge ’Hvem skal jeg tale med hvis jeg gerne vil vide mere omkring HR (eller hvad du har af interesse og arbejdsønsker)’. Spørg dem, folk vil oftest gerne hjælpe, også kan du senere spørge om de vil mødes over en kop kaffe.   Gode råd Husk at skrive hvor du kender folk fra når du gerne vil forbinde med dem på LinkedIn. Det kan også være en god måde at skabe en dialog med personen på, og dermed allerede styrke forbindelsen med den nye person i dit netværk.   Lav en autosignatur i din mail som indeholder, navn, telefon nummer, e-mail adresse, sociale medie profiler og din blog. Du skal gøre det så nemt så muligt for dem som sidder med din ansøgning.   Lad dit hovedfokus være at hjælpe andre, så skal du også nok få hjælp tilbage!   Links fra interviewet: Find indhold du kan dele med dit netværk: https://contentgems.com Direktøren hos Skat – Twitter: https://twitter.com/roennowsimonsen Planlæg dit sociale medie indhold: https://buffer.com   Eric på sociale medier: Podcast LinkedIn Twitter   Go' Jobjagt!  

Ledighedsstress   Birgitte Kjær Grønbech har en baggrund som økonom, men har nu uddannet sig indenfor psyckoterapi og stress. Hun har sin egen virksomhed Coping Capacity, og arbejder bl.a. sammen med Stress Nordic om at forebygge og behandle stress.   Hvad er stress Vores mønstre omkring udvikling af stress stammer bl.a. fra vores opvækst, og hvor meget vores nervesystem bliver påvirket som barn. Hvilket også betyder at man kan være mere udsat for stress, hvis man kommer fra et belastet hjem. Ens nervesystem vil være mindre stærkt, fordi det ikke er blevet påvirket nok i en positiv retning som barn.   Det at være ledig er for mange en eksistentiel krise, for nogen rammer det helt personligt, for andre handler det om økonomi og familie.   Vores stress beredskab, som vi er født med, gør os i stand til at reagere når der opstår en fare. I stress situationer bliver vores energi omfordelt til vores store muskelgrupper, så vi dermed hurtigt kan reagere.   Den Grønne stress zone Vi har 3 forskellige stresstyper, Grøn, Gul og Rød. Den grønne stress type er den som opstår hvis der sker noget uventet og vi hurtigt skal reagere. Denne type går hurtigt over igen i løbet af kort tid. Denne stress type kan komme til udtryk ved midlertidig hjertebanken, tics, at man sveder, bliver tør i munde, får sommerfugle i maven, knugene i brystet, eller anspændthed.   Den Gule stress zone Den gule type af stress kan komme hvis man udsættes for gentagene gange af f.eks. fyringsrunder, hvor man mangler en trykhed og muligheden for at skabe ro om en hverdag. Signalerne her kan være, træthed, sover dårligt om natten, tankespind, uro i kroppen, en indre modstand, irritabel, kvinder får typisk lettere til tåre, hvor mænd bliver mere indesluttede. Vi er ikke skabt til at leve i længere perioder uden ro, derfor vil denne type af stress opstå. Det er også den type af stress som mange oplever når man er ledig, da man hele tiden lever i denne usikkerhed om hvornår der sker noget, og at det ikke er i ens egne hænder.   Der er forskelligt fra person til person, hvilke behov vi har, alt efter hvor vi er i vores liv, og dermed også hvilke ting som påvirker os i forhold til hvilke ting som kan føre til stress.   Der ligger for nogen rigtig meget identitet i det at have et arbejde, og hvis man mister det kan det godt virke meget voldsomt, og være svært at samle sig selv op, hvis man ikke har et stimuleret nervesystem fra barnsben.   Det er en meget individuel rejse man har som jobsøgende, det gælder også i forhold til at blive stresset. Derfor kan det være svært at sige om der er en bestemt vej ud i stressen. Ofte handler det dog om når det hele virker lidt håbløst, og man ikke kan se nogen ende på jobsøgningen.   Den Røde stress zone I den røde stress zone, vil ens krop reagere ved at man glemmer ting, er fraværende, man oplever eksem og sygdommer man har bliver forværret, uforklarlige smerter, trækker sig tilbage socialt, får større forbrug af stimulanser, bliver mere aggressiv, mavetarm problemer, og for kvinder kan der også være blødningsforstyrrelser. Dette sker hvis man ignorere signalerne fra den gule stress over en periode, det er kroppens måde at prøve og sætte nødbremsen i. Når man når her ud, så er det vigtigt at man søger hjælp, i første omgang hos egen læge, men også andre professionelle.   Man kan sagtens virke til at være i godt humør og selv føle man er det, og stadig være stresset, dermed er det vigtigt virkelig at mærke efter symptomerne. Det kan blive sværere at mærke sin egen krop, og både miste kontakten til sig selv og andre i processen.   Kriser er en del af livet Stress er en forandringstilstand, men også en mulighedernes tilstand, men stadig en tilstand der kan dræne os, og derfor skal man være opmærksom.    Social kontakt, er vigtigt når man føler man er på vej ud i en presset tid. Kys og kram virker rigtig godt i mod stress. Så der kan være en god ide måske at gøre det modsatte af hvad man har lyst til, at isolere sig. Hvad gør jeg så? Arbejd med dine tanker, lær at berolige dig selv via dine egne tanker. En god måde kan være at stille sig foran spejlet og fortælle dig selv at du er godt nok som du er, dejlig og elsket hver dag. Smid de kritiske overbevisninger væk. Se de ting som gør dig taknemmelig og gør dig glad. Hold fast i de ting som gør dig glad og gør godt for dig selv.   Vær social, også selv om du måske ikke altid har lyst til det. Find ud af hvad det er du har brug for – i forhold til hvor er du i den stress du oplever. Meld ud til de mennesker du er sammen med, at du har en begrænset mængde energi, og måske har brug for at tale om tingene. Forsøg også at undgå de ting som du ved gør dig ked af det. Sig til din omgangskreds at du ikke har lyst til at blive spurgt om hvorfor du stadig er ledig, og den type af spørgsmål.   Lav en plan for hvordan du holder dig oppe. Hvis du ikke kan finde energien til det, så få hjælp til det, gå til din a-kasse, lægen eller en privat rådgiver.   Sørg for at give dig selv plads til ro og søvn, det at sove er rigtig vigtigt når man er stresset. Giv plads til en pause. Det kan være der skal en sygemelding til, så du har mulighed for at få denne ro.   Forbyg af ledighedsstress Se din ledighed som en rejse, brug tiden til at lære dig selv at kende. Se det som mulighedernes land. Gør noget for sig selv som er opbyggeligt, sæt dine rammer for hvornår du arbejde, og find nogle fællesskaber hvor du kan være sammen med andre om at være jobsøgende. Sørg for disciplin og overblik i hverdagen og få noget konkret sparring. Find nogen hvor du får opfyldt det behov for kontakt og faglig sparring som du har. Det kan være en mentor, en i dit netværk eller måske en anden ledig.   Brug tid med venner og veninder, familie, brug tiden på noget som du synes er sjovt og spændende. Giv dig selv tiden og pladsen til at være dig selv og slappe af.   Søvn, motion og god mad!   Fra ledighedsstress til det nye job Det kan være en fordel for dig at sygemelde dig mens du er jobsøgende, så du kan få styr på stressen, inden du starter på et nyt job. Starter du op med stress symptomer, er der stor risiko for at brænde ud i det nye job.   Når vi er i en stress tilstand mister man ofte overblikket over hvor meget man reelt kan klare, derfor er det en god ide at søge hjælp, når man får det nye job, eller allerede inden.   Det bedste råd fra Birgitte Forhold dig åbent, både til dig selv og til lives udfordringer. Se tingene som en mulighed, også selv om tingene ikke altid er lige nemme.   Find Birgitte Coping Capacity   LinkedIn  

I denne in between episode taler jeg om det at skabe et usynligt netværk, og hvad det er.  Rigtig god fornøjelse.   Go' Jobjagt

Kender du det der med at man dummer sig som jobsøgende?  Enten fordi man får stillet de forkerte spørgsmål, kommer for sent eller noget helt 3.    Sådan en dag havde jer, og den vil jeg gerne dele med jer her, og hvad jeg fik ud af oplevelsen.    Jeg taler bl.a. om power poses i denne in between episode, tjek den her video hvis du vil høre mere om det.    Jeg håber denne lille episode, kan give dig lidt inspiration, om ikke andet så måske et lille grin over min dumhed ;)    Så er der bare tilbage at sige Go' Jobjagt herfra.   

Lønforhandling med Helene Rafn   Der er desværre lidt bøvl med lyden halv inde i episoden, jeg har valgt at udgive episoden alligevel, da jeg synes der er så meget godt i de ting Helene fortæller, at det ville være synd at gå glip af det.   Helene er lønforhandlingschef i Djøf, hun vejleder medlemmer som ringer ind med lønspørgsmål. Hun er uddannet jurist, og har arbejdet de sidste ca. 15 år hos Djøf.   Lønniveau Muligheden for at forhandle lønnen er stor når man skifter job, i modsætning til løbende i en ansættelse. Når du skal i gang med at forhandle løn, kan du kontakte din fagforening og få en lønsparring, hvor i taler om hvilket niveau der passer lige i forhold til din situation (uddannelse, erfaring, geografi).   Startlønnen ligger i høj grad niveauet for resten af ansættelsen, det er kun i sjældne tilfælde at man kan forhandle sig markant op i forbindelse med en senere forhandling.   Lønnen kan også være afhængig af hvilken position man er i, dvs. Det kan være svært at forhandle en høj løn hvis man kommer fra dagpenge vs. hvis man kommer fra en stilling.   I det offentlige bliver man placeret på bestemte løntrin alt efter uddannelse og erfaring, hvilket gør at det kan være svært at forhandle sig højere op. Dog er der mulighed for at forhandle et kvalifikationstillæg. Faren ved at forhandle dette for højt er dog at der er en automatisk lønstigning, og hvis du har for høj løn til at starte med, bliver du hurtigt for dyr. I 95% af tilfældene vil man som nyuddannet ikke kunne forhandle sig til yderligere tillæg.   For høj eller for lav løn Du skal passe på ikke at sælge dig selv for billigt, du skal helst ligge på niveau med dine kommende kolleger på samme niveau. Hvis du ikke gør det, så er der stor sandsynlighed for at du bliver negativ omkring din løn hurtigt.   Ens udspil skal være så højt at det er højere end hvad de er parate til at give, da der så er plads til forhandling. Dog heller ikke urimeligt højt, da det kan give indtryk af at du ikke har sat dig ind i tingene. På den måde kan du spille dig selv af banen, fordi de heller ikke har mulighed for at møde dit lønkrav.   Hvis du kan forklare hvorfor dit lønkrav er så højt, vil der som regel blive set ’mildere’ på det, også selv om du ikke får den løn du spillede ud med.   Parametre som afgør markedsværdien Det som påvirker allermest er anciennitet og erfaring. Der ud over er uddannelsesbaggrunden også væsentlig i forhold til lønnen. Hvis du er blandt dem som er eftertragtede, kan du også forvente en højere løn.   Branchen har også rigtig stor indflydelse på din løn, så en stilling i en lille virksomhed, kontra samme stilling i en stor virksomhed, kan være markant forskellig i løn. Geografien har også stor betydning for lønniveauet, hvilket betyder at du skal tage dette med i dine overvejelser. Herudover hvilken virksomhed du søger i, er den i vækst, er det en lille eller stor virksomhed, er der mange akademikere.   Hvem kan man ringe til Man kan ofte ringe til tillidsrepræsentanten i virksomheden og spørge til hvordan lønniveauet ligger i virksomheden for en med samme baggrund. Spørge til arbejdsforhold, og om det er normalt at der gives tillæg mv.   Lønstatistikkerne repræsenterer ofte et gennemsnit af hvad dem som allerede er i jobbet, derfor skal man være opmærksom på at man nok (specielt som nyuddannet) skal starte i bunden af lønniveauet. I forhandlingen skal der dog være plads til forhandlinger, derfor kan det være en ide at spille ud med et tal som er midt i, da virksomheden sandsynligvis vil forhandle en ned.   Virksomhedsstørrelse vs. løn De helt store virksomheder er ikke nødvendigvis lig med at man får en stor løn, men at det at kunne skrive navnet på ens CV også giver en stor værdi for den enkelte, som kan hjælpe med at give en højere løn senere i karrieren.   Konsulent, advokat samt medicin industrien har ofte højere lønpakker, dog er der også en forventning om en længere arbejdsuge og højere pres.   Fokus på den fulde lønpakke Der kan være andre ting af værdi end selv lønnen, f.eks. pensionen, mulighed for resultatløn, ferie fra start. Du kan lave aftale om trinvisestigninger, når prøvetiden er ovre f.eks.   Der ud over kan man kigge på frynsegoder, mobil, internet, avis, transport til og fra arbejde – flere af tingene er skattefrie.   Der er også sundhedsordninger som evt. kan forhandles.    Når man er nyuddannet kan man også vælge at forsøge at forhandle ret til fri med løn (ferie), det kan være en fordel for både arbejdstager og arbejdsgiver. Mange arbejdsgivere tror at man stadig kan få feriedagpenge under ferie det første år, men det kan man ikke mere. Derfor bliver mange arbejdsgivere også mere villigere til at give noget fri med løn når de hører dette.   Der er også mulighed for at forhandle på arbejdstiden, så det f.eks. kan blive til en 30 timers uge i stedet for en 37 timers uge.   Virksomheden spørger ofte om lønforventning for at finde ud af om det er realistisk at matche den løn som du forventer at få.   Aldrig lyv Hvis du bliver spurgt om din aktueller løn, eller lønnen i dit tidligere job, så lad være med at lyv. Det kan give anledning til fyring senere, da det er et tillidsbrud.   Du kan derimod vælge at sige at det ikke er relevant, hvis du f.eks. skifter branche og stillingstype.   Det gør sig også gældende selv om du har været ledig i noget tid, hvor der måske er en tendens til at din løn godt kan blive lavere, da din forhandlingsposition er ringere end hvis du er i job når du søger nyt job.   Vær forberedt Lønnen vil som regel først komme på banen til anden samtale, men vær forberedt allerede til første samtale. Du ved aldrig hvordan den samlede lønpakke ser ud, så du kan melde ud at du forventer et niveau, men at det afhænger af den samlede lønpakke.   Hvis din kontrakt indeholder klausuler som stiller dig ringere i tilfælde af at samarbejdet ophører, så kan dette bruges til et argument i lønforhandlingen. Her kan man evt. Også forhandle de vilkår som gør sig gældende ved en evt. opsigelse eller fyring.   Få altid din kontrakt læst igennem af din faglige organisation, så du er sikker på at den er juridisk korrekt og om der er steder hvor du bliver stillet dårligere end forventet i forhold til branchen og typen af stilling.   Helenes bedste råd Vær åben overfor tidsbegrænsede ansættelser, det er en god vej ind i virksomhederne.   Find Helene på LinkedIn eller direkte på Djøf’s hjemmeside.   Go' Jobjagt  

Jobsøgsningsnetværk med Malene Gregaard Wilsly     Malene Gregaard Wilsly har startet Power Jobsøgerne, da hun selv manglede en alternativ og mere brugbar måde at søge job på. Power jobsøgerne er et non-profit jobsøgningsnetværk hvor jobsøgende hjælper hinanden i job. Netværket tilbyder virksomheder gratis hjælpe med at finde deres næste medarbejder.   Malene synes selv hun manglede noget, da hun ikke kom til nogen samtaler i sin jobsøgning, derfor tænkte hun at hun måtte gøre noget andet for at opnå andre resultater. Nogen af de tanker hun gjorde sig var, hvad det var hun savnede som jobsøgende, og også hvordan hun kunne markedsføre sig selv på en anderledes måde end alle andre. Noget af det hun savnede var kolleger og nogen at sparre med, og fejre succes oplevelserne med, når der var noget. Der ud over ville det være et plus at kunne vedligeholde og udvikle hendes kompetencer og holde sig opdateret.   Tanken var at hun faktisk savnede det som man normalt har når man har et job i en virksomhed. Derfra kom tanken om at gå sammen med en gruppe jobsøgere og lege virksomhed, for derfor at kontakte virksomhederne. Konceptet er at der er åbent 2 dage om ugen for de jobsøgende, og at de her kan komme og arbejde, og blive inspireret. Et af de første projekter var at sørge for at lave arrangementer form kunne hjælpe med at sprede budskabet om netværket og dermed få flere deltagere og skabe mere omtale. Malene brugte mere tid på at bygge Power jobsøgerne op, end på de almindelige ansøgninger, da hun var sikker på det at var det der ville give hende det næste job. Kun 6 måneder efter opstart stod Malene med 4 jobtilbud på hånden. Hun havde brugt netværket, og de kompetencer hun havde fået ved at opbygge Power jobsøgerne til at lande tilbuddene. Ud over at hun fik tilbudt jobbet som hun tog, blev stillingen også tilrettet til de nye kompetencer som hun havde opnået igennem projektet og igennem at vide lige nøjagtigt hvad det var hun gerne ville arbejde med.   Deltag hos Power Jobsøgerne Power Jobsøgerne er for alle som har lyst til at være med til at markedsføre sig over for andre 2 dage om ugen. I modsætning til mange andre netværk af denne type er der ikke nogen restriktioner for at være med   Der ligges stor vægt på at man hjælper hinanden og bruger hinandens netværk. Så får man viden om en jobmulighed som ikke er noget for en selv, så er der nok en eller to i netværket som det kan gives videre til.   Der er fire forskellige afdelinger: salg og marketing, HR og event, Drift og Administration. Du vælger selv om du gerne vil være med det ene eller det andet sted. Den ene dag er en inspirations dag og den anden er en arbejdsdag.   ’Vi taler meget om jobsøgningsglæde… du bliver mere aktiv og mere motiveret hvis du har en glæde indeni.’   Uge program Malene anbefaler at man laver et ugeprogram eller månedsprogram som man som jobsøgende kan bruge til at vise til dem man bor sammen med. På den måde kan man bedre vise sine omgivelser at man rent faktisk bruger tiden på andet end at drikke kaffe på cafe.   Der giver også muligheden for at vise at man ikke bare er doven, som ellers er noget medierne gerne vælder at udstille jobsøgende som.   Sparring Ud over de her muligheder for at kontakte virksomhederne igennem netværket, kan det også bruges til at sparre med, og hjælpe med at gennemlæse både CV og ansøgninger. På den måde hjælper man også hindanden i processen.   Du har også muligheden for at hjælpe andre i netværket, hvilket kan give et godt personligt boost.   Forrest i køen Hos Power Jobsøgerne har de aftaler med forskellige virksomheder om at jobs bliver slået op hos dem, inden de kommer ud til den brede målgruppe af jobsøgende. På den måde har man som aktiv medlem i netværket en god mulighed for at komme foran i køen som jobsøgende.   Hvis man f.eks. har svært ved at komme til samtale, eller er på vej ud af dagpenge systemet eller kontanthjælpen, så gør netværket en ekstra indsats for disse mennekser. Et af de nyeste initiativer er projekt X i job. Hvor der er dag kun er fokus på en person. Forskellige grupper arbejder så med løsninger til denne person.   Malene´s bedste råd: Kom ud af busken – mød nogle mennesker og lad dig inspirere.   Mere information Find Malene og Power Jobsøgerne, for at få inspiration til og information om hvordan jobsøgningsnetværk kan hjælpe dig.   http://powerjobsøgerne.dk    Go' Jobjagt

I denne In Between har jeg været til DK recruitment day.   Heidi Wassini kommer med nogle gode råd: Sæt dig ind i virksomheden, hvilke værdier og strategi har de. Virksomhederne vil også gerne føle sig specielle og at det virkelig er dem som er drømme virksomheden og jobbet.      Andre gode råd: Vær forberedt når du ringer til virksomhederne Lad nu vær' med at komme med kage Tænk over hvilket indtryk du efterlader Lad være med at aflevere ansøgningen personligt    

Ta’ styringen med Lisbeth Olesen   Lisbeth arbejder som selvstændig konsulent og erhvervscoach i sit eget firma, med at vejlede kvinder om at blive beviste ledere i deres eget liv. Det er netop hvad dagens podcast omhandler, hvordan du bliver mere opmærksom på de valg du tager og hvordan det påvirker din jobsøgning.   Det handler om at have fokus på at have mere indflydelse på alt det man selv kan gøre noget ved.   Lisbeth har defineret 5 kendetegn for om man er leder i sit eget liv:   Du er nærværende og formår at handle kompetent i nuet på baggrund af dine erfaringer. Du tager 100% ansvar for alt, der vedrører din egen situation, herunder alt, hvad du gør eller undlader at gøre. Alt, hvad du siger eller undlader at sige. Du gør dig selv til ekspert på dit eget liv og har tillid til din indre stemme. Du tilrettelægger selv din tilværelse og fremtiden på alle livsområder og på alle forhold, som du har mulighed for at påvirke. Du navigerer i forhold til din aktuelle livssituation og alle både planlagte og uforudsete begivenheder.   Et godt fundament Det handler I høj grad om at være nærværende og tilstede I sit liv. Nogen gang er vores opmærksomhed meget i fortiden, eller at man planlægger fremtiden, i stedet for at være i nuet.   Til jobsamtalen kan dette komme til udtryk ved hvis noget ved intervieweren eller omstændighederne minder en om ens tidligere arbejdsplads eller chef. På den måde læser man måske nogle uheldige ting ind i situationen, hvis man ikke er tilstede i nuet.   Man skal være virkelig skarp i situationen, for ikke at lade alle de gamle minder og erfaringer påvirke vores svar og reaktioner. Hvis du gerne vil hjælpe dig selv med at huske at være til stede i nuet, så kan du sætte uret på den anden hånd eller evt. sætte en lille grøn prik på hånden, er et af Lisbeths gode råd.   Hvis der kommer en følelsesmæssig reaktion i situationen, så vær opmærksom på den, accepter at den er der, også læg den følelse til side igen. På den måde kan man bedre være i nuet og give nogle gode og målrettede svar. Husk at tage dig tid til at svare, brug tænkepauser.   Brug foredrag og arrangementer Når du skal øve dig på at være tilstede, så tag til foredrag og arrangementer hvor du ikke kender folk, bring dig selv i situationer som kan ligne ansættelsen en smule. Ment på den måde at du møder nye mennesker og skal præsentere dig, og være der her og nu. På den måde kan du opleve hvordan dine følelser bliver påvirket, og hvordan du tackler dem i bestemte situationer.   Måden folk reagere på dig, er din direkte feedback på dig.   4 spørgsmål til når du bliver følelsesmæssigt berørt Hvad er det der sker, helt konkret i situationen? Hvad er det, det trikker inden i mig? Hvad fortæller det mig? Hvordan kan jeg forberede svar på den type spørgsmål, så jeg ikke bliver berørt?   Tag bevidst stilling ting hvad du gør og ikke gør Det er vigtigt at være opmærksom på at tage ansvar for dine beslutninger. Huske på, og være bevidst om, at valg og fravalg alt sammen har konsekvenser.   Hvis du ikke selv tager ansvar, så er der nogle andre som gør det, og tager beslutningerne for dig.   Giv dig selv muligheden for ikke at blive offer for omverdenen, ved at tage 100% ansvar for dit eget liv.   ”Vi bliver som mennesker glade i låget af at bruge vores kompetencer”   Lisbeths historie Efter at begynde at mærke efter i sig selv, og prøve at finde ud af hvorfor hun ikke var glad. Valgte hun at sige sit velbetalte job op, for at blive dagpenge modtager og arbejde med at finde ud af hvad hun gerne ville arbejde med, og hvad som ville gøre hende glad.   Det har ført hende til det hun laver i dag, hvor hun netop hjælper andre igennem samme proces.   Lisbeth tog faktisk valget at melde sig ud af dagpenge systemet også, netop for at give sig selv tid og ro til at gøre sig selv til ekspert på hendes eget liv.   ”Dit liv er dit ansvar – og du har altid et valg”   Forskellen på selvværd og selvtillid Mange mister der selvværd og selvtillid når de bliver ledige, da de ikke på samme måde som når man er i job eller studerende har en titel at spejle sig i.   Selvværd – Det at føle sig god nok fordi at man er selv sig, uden at skulle søge anderkendelse. Men er værdi, kender sig selv og står ved sine egne behov.   Selvtillid – Det man kan i kraft af det livet har lært en, det man bringer i spil. Har du tillid til at du er kompetent og kan bringe din viden og kompetencer i spil på en god og kompetent måde. At vide hvad du kan, og tro på at du kan lære nye ting.   Det er vigtigt at holde fast i begge dele når du er jobsøgende, specielt hvis man er søgende over en længere periode. Bliv ved med at tro på dig selv! Brug tiden til at gør noget som giver dig glæde, og mærk efter hvad du har behov for selv om du ikke har et job.   Skriv et livs CV Hvad er det for nogle forskellige oplevelser du har haft igennem dit liv, og hvad har det haft af betydning for at du er dig. Hvilke situationer har du været i, hvad er dine roller, alle de ting som er med til at gøre dig til den du er. Også sæt dig ned bevidst og kig på dit CV, få genopfrisket dine kompetencer over for dig selv.   Brug dit netværk, vær en god udgave af dig selv, og ta’ ansvar for at være glad. Fyld din dag ud med noget som gør dig glad. Man ved aldrig hvem der kender nogen, som kender nogen, der kan hjælpe med at skaffe dig dit næste job.   Hvordan finder du ud af hvad du skal fokusere på Lisbeth kommer med følgende spørgsmål du kan stille dig selv for at blive mere afklaret i din proces:   Hvad har du altid interesseret dig for, og hvad kan du blive ved med at tale om og læse om? Hvad kan du bare ikke lade være med at bruge tid på? Hvad falder dig let? Hvor oplever du flow?   Med de her spørgsmål kan du få en ide om hvilken vej du kan gå.   Lisbeths bedste råd Sørg for at have dit bagland i orden, og ha en mentor. En mere erfaren samtale partner. Brug dine venner og veninder til at snakke med.   Du skal kun arbejde med din fortid hvis den står i vejen for nutiden. Det er nu du skal foretage gode bevidste valg som er med til at forme fremtiden.   Vær dig selv!   ”Vær stolt af alt hvad du er og alt hvad du kan”   Find Lisbeth Talentfulde kvinder Facebook LinkedIn    Go' fornøjelse og Go' Jobjagt!   Lyden til er redigeret af Kennet Olesen

Den uopfordrede ansøgning med Kristoffer Sjølander Kristoffer har arbejdet i branchen siden 2005, bl.a. med vejledning og kurser. Han sidder i dag som kommunikations og udviklings konsulent, og sørger for at vejledningen hos IKU virker.  IKU har fokus på at skabe jobs for alle der har en puls – så du er velkommen til at kontakte dem.   Hvor starter man med de uopfordrede ansøgninger? Man starter med at anderkende at det er arbejdsgiveren som har bukserne på, og tager beslutningen om ansættelserne. Arbejdsgiverne har fokus på de opgaver som de gerne vil have løst, det er også her din fokus skal være.   Stil HV- spørgsmål i stedet for ja/nej spørgsmål. Hvad synes du om min profil? Hvad er jeres udfordring? Hvad kan jeg hjælpe jer med?   Husk at du kan komme til at lyde kritisk, hvis virksomheden ikke selv mener de har et problem. Altså er det vigtigt at finde ud af hvad virksomheden ser som udfordringer, og ikke hvad DU ser som udfordringer.   Hvordan skaber man kontakten? Ring og smiger virksomheden, og spørg om du ikke må høre lidt mere, og gerne vil have hjælp fra de skarpeste, i din jobsøgnings proces.   Spørger du en tilfældig person i Netto om de vil giftes? Nej vel, det gør sig også gældende når du søger uopfordret. Du skal ikke spørge efter et job, men efter information. Læg fokus på at du gerne vil lære noget, som kan hjælpe dig i din proces frem mod et job.   Vær motiveret, hold fast i det du synes er spændende – begejstrede mennesker er nemmere at tale med. Motivation smitter – og gør det nemmere at komme i kontakt med folk. Man kan godt mærke når den er ærlig.   Hvad interessere mig? Hvad vil jeg allerhelst have svar på? Hvor passer jeg ind i din optik? Hvad ville du gøre hvis du var mig? Hvad lækker du mærke til, ringer der nogle klokker når du ser mit CV?     Forberedelse er vigtigt Synlighed og relevans er de 2 yderpoler af den uopfordrede ansøgning.   ’Du kan være synlig, uden at være relevant – ingen ansætter dig. Du kan være relevant, men usynlig – ingen ansætter dig’.   Du skal finde en god kombination af de 2, for at nå det bedst mulige resultat.   Netværk og uopfordret jobsøgning Tilfældigheder har det med at opstå når vi blander os – husk at bland dig med de rigtige.   ”Netværk er noget man gør, ikke noget man har”   Når du bruger dit netværk kommer du måske i spil til nogle stillinger som slet ikke er slået op endnu. Eller du er med til at skabe din egen stilling, fordi du kommer med det helt rigtige forslag til noget virksomheden kan arbejde med og tjene penge på.   Pas på med ikke at udnytte dit netværk, brug det til at få de informationer som kan bruges i forbindelse med at skulle skrive din ansøgning. Jobsøgende anderkender, afklarer og motivere arbejdsgivere og dem de taler med – Det er arbejdsgiver der har jobbet, så de skal motiveres til at give jobbet til dig.   Fokus på hvad du skal Du skal huske at lære af det du laver, også som jobsøgende. Det er ikke sikkert at du altid kan få job lige nøjagtigt inden for drømmejobbet, så erkend hvad der skal være dit fokus. Skab en synlighed og nogle naturlige relationer for dig selv.     Den gode strategi   Start med IKKE at skrive uopfordrede ansøgninger.   Forstå hvad der sker på jobmarkedet   Gør dig synlig   Spørg, spørg, spørg – søg viden   Brug den viden til at lave dine ansøgninger, når du hører om en jobmulighed (gerne før den er slået op)   Find den skabelon/måde som virksomheden/chefen gerne vil have information på   Plant frø (og følg op)     Skub behovet for jobbet og ja/nej spørgsmålet, så langt du kan – Så du har mulighed for at samle så meget information så muligt.   Det vigtigste er anderkendelsen af arbejdsgiver! Spørg ind til hvor mange som er foran dig i køen til jobbet, så du kan reagere til tilrette i forhold til den feedback du får.   ”Når jeg søger uopfordret er det mig der har ansvaret”   Vær opmærksom på hvordan man gør i din branche i forhold til at søge jobs, nogen steder er det ok at dukke op, andre steder er det bestemt ikke ok, og stiller dig dårligere i jobsøgningen.   ”Hvis du skal gøre din jobsøgning så sjov og spændende så mulig, hvad ville du så gøre?”   Husk ikke at spørge direkte om job, vær åben og søg viden.   Kristoffers bedste råd Anerkend arbejdsgiver!   Find mere information på IKU:  http://iku.dk og på LonkedIn: https://www.linkedin.com/company/115766?trk=prof-exp-company-name   ”Lad os opsøge tilfældene”   God fornøjelse og Go' Jobjagt! Lyden til episoden er redigeret af Kennet Olesen - Podcastninja.dk Du kan også finde episoden følgende steder: Itunes, Stitcher og RSS feed  

Alexandra Rahbek Gertov   Alexandra arbejder som konsulent i Djøf hvor hun bl.a. underviser i mundtlig kommunikation. Det der har Alexandras fokus mest er, hvordan vi kommunikerer på en god måde, og påvirker andre med den.   Ordet kommunikation stammer fra det gamle latinske ord, communicare, der betyder ’at gøre noget fælles’. Og netop jobsamtalen handler om at kunne indgå i en dialog hvor man gør noget fælles. En jobsamtale skal ikke være en monolog, men du skal kunne være nærværende og lyttende.    Det handler om at kunne sammenhænge:   ORD, HANDLINGER, STEMMEFØRINGER og KROPSSPROG!   7% af det vi opfatter i kommunikation er kun ordene 38% er stemmeføringen 55% er kropssproget   En god sammenhæng imellem disse ting er hvad der skaber den gode dialog.   I den professionelle dialog er forberedelse en vigtig del - at du er dig selv bevidst om hvorfor du er i situationen. Gør dig eksempelvis klart hvorfor du søger jobbet samt hvad du kan bidrage med - tænk i historier og sammenhænge så du kan fortælle om dig selv uden det bliver en automatisk opremsning - det vil du blive husket på. Fortæl en historie med de ord du ved er vigtige omkring dig og din person.   Det attraktive for en arbejdsplads er at man kan passe ind i relationen, og ikke at man kan stå alene. Hvilket betyder at den fælles kommunikation i situationen er vigtigt. Det er også derfor matchning af kropssprog og emne brug er vigtigt.   Netværk Ærlighed er grundstenen når du netværker. Derudover handler det om at turde at vise oprigtig interesse. Glem elevatortalen/30 sek. talen men, start dialogen med at vise interesse og spørg ind til den anden. Folk elsker at tale om sig selv og hvis kemien er der skal du nok få tid til at fyre din "salgstale" af. Sørg stadig for at forberede dig hjemmefra.   Vær lyttende i dialogen Selv om du har fået et råd 300 gange før, så vær åben og spørg ind til om de har andre gode råd, da du måske allerede er klar over det de siger. Du skal turde stille spørgsmål, og få information ud af samtalen som du kan bruge fremadrettet. Lyt til hvad folk har af input til dig, og lad være med kun at tænke hvad du nu lige skal spørge om næste gang.   Grounding Det handler om at finde balancen. Både når du står og når du sidder. Når du har en god balance påvirker det både din stemmeføring, dit kropssprog og din udstråling m.m. i en positiv retning. Placer dig med begge ben på jorden, ret ryggen og vis at du er klar. Det giver folk et indtryk af dig som en der har ro på, at du har koncentration, at du er klar og tilstede og nærværende.       ‪Siddende: ‪Sid opret, ryk helt frem på stolen, så du kan nå jorden. Plant fødderne solidt i jorden, så det skaber balance og ro i din krop.   ‪Stående: ‪Stå med benene i hoftebreddes afstand, hvil ligeligt på begge fødder - ret ryggen.   Husk også altid at trække vejret, det lyder måske dumt, men man holder tit vejret ubevist. Det er ikke forstyrrende for andre at du trækker vejret (jeg lover at det giver meget mere mening når du lytte til episoden)   Hav fokus på sprogets levering Når du skal skrive, så kan du igen, og igen omformulere det inden du sender det du skriver. Gør det samme med din mundtlige levering af sproget, øv dig! Du kan sætte dig sammen med en ven, veninde, søster eller en helt anden og øve dit sprog og dit brug af din stemme.   Alexandras råd   Hvis du vil blive bedre til at kommunikere så er 1. stadie, at du turde kigge på dig selv - optag evt. dig selv, stil dig foran spejlet og observer dig selv når du taler. Det skaber selvbevidsthed om din kropsholdning og stemmeføring og du kan coache og rette på dig selv så du bliver bedre til kommunikationen. Brug evt. en ærlig ven eller veninde som sparringspartner.   HUSK at du er attraktiv når du er til jobsamtalen. At du er forberedt og har gjort dig umage indtil da.    VIND 1 TIME MED ALEXANDRA   Du lære om øvelser og teknikker til hvordan du kan forbedre din stemmeføring, få kontrol over din gestik og hvordan du kan få kontrol over din hukommelse så du er klædt på til at gå ind til din næste jobsamtale.   God fornøjelse og Go’ jobjagt! Lyden til episoden er redigeret af Kennet Olesen – Podcastninja.dk

I denne In Between får du mine input omkring hvorfor det er vigtigt at have en strategi når man er jobsøgende.    Det er vigtigt at du har gjort dig nogle tanker omkring de rammer du stiller op for din egen jobsøgning, det gør dig mere fokuseret.  Du er altid velkommen til at kantakte mig hvis der er noget du gerne vil have uddybet i forhold til episodens indhold.  Go' Jobjagt

  Netværksmøder / Kaffemøder   Henrik Enegaard Skaanderup arbejder som selvstændig konsulent og holder foredrag omkring jobsøgning, ledighed og jobsøgning. Han har også skrevet 2 bøger: ’Slået hjem’ og ‘Tag stikket hjem’   Hvorfor er det vigtigt at holde Kaffemøder?   Man har brug for nogle lytteposter som hjælper en med at lytte efter i markedet om der skulle være et potentielt job for dig.    Kaffemøder skal ses som en hvervningsmøde hvor du finder folk, der måske kan hjælpe dig i din søgen efter job. Jo flere i dit netværk som lytter efter muligheder for dig, jo bedre er det for dig, og jo flere mulighed hører du om.   Husk også at give igen en anden gang, når du har muligheden for at give igen.   Start med succeserne   Dem som er tæt på dig er også dem som er nemmest at få til at sige ja til et kaffemøde. Start med at lave en liste over alle dem du kender. Både de nære, studiekammeraterne, folk du har haft en arbejdsmæssig relation til osv.  Inden du går i gang skal du sørge for at være ret skarp på hvad det er der er vigtigt for dig i forhold til et job. Både hvad du vil, hvor du vil og hvem du vil.   1. skridt er at tage fat i dem du kender rigtig godt i forvejen - arranger et kaffemøde med dem og forklar dem din situation og hvad du søger. Formålet er selvfølgelig at de skal blive dine lytteposter så de kan vende tilbage til dig hvis de hører om et job, som kunne være interessant for dig.   Det er vigtigt at klæde folk på til at lytte for dig, også selv om du kender dem rigtig godt. Det er jo ikke sikkert de lytter efter det som du reelt søger, fordi de måske tror det er noget andet du leder efter.   2. skridt er at tage fat i dem på listen som ikke er helt så nære men, som du tror kunne være interesseret i at blive dine lytteposter. Igen, forklar dem din situation, hvad du søger og om de vil hjælpe dig.   - Når du har folk til kaffemøde/netværksmøde kan du spørge om de evt. kender nogen (som du ikke kender) som de tror ville være interesseret i at mødes med dig til et kaffemøde.   3. skridt er den svære del. Her gælder det om at tage fat i folk du slet ikke kender for at høre om de vil hjælpe dig. Succes raten ved denne kontaktform er meget lille i forhold til de to ovenstående men, er altid et forsøg værd hvis du tror en person kunne være interesseret i at blive din lyttepost.   En god kombination   Du skal både bruge mødet til at tale og til at lytte. Ud over at få folk til at blive lytteposter for dig, får du også muligheden for at stille en masse spørgsmål til personen, jobbet og virksomheden hos dit netværk.   Ring og spørg om personen vil fortælle om virksomheden og sig selv, og samtidig være lyttepost for dig.   Det er et fuldtidsjob at være jobsøgende   Jobsøgning er ’både og’ – søg på det som er af opslået jobs, og undersøg hvilket netværksmøder der er mulighed for at lave.   Efter noget tid med netværket, begynder der at komme tips ind fra dir netværk, som du kan følge op på. Spørg den som kommet med tippet, om de har flere informationer omkring det. De har ofte flere informationer. Lad være med at vente på at jobbet bliver opslået!   30 – 50 % af alle jobs slås aldrig op. Man hører om en masse jobs som aldrig bliver slået op når man bruger sit netværk. Det giver mindre konkurrence når man søger stillingerne.   CV´et   Det kan give mening at sende ens CV før et møde. Det giver dem en mulighed for lige at tjekke det igennem inden mødet. Det giver også mere plads til at tale om andre ting end ens CV i samtalen. Tag det ikke med!   Bekræft mødet i en mail og medsend CV eller link til LinkedIn profil i mailen.   Et dokumentations- og motivations værktøj.   Tag stikket hjem - netværksliste - bonderøvsliste af et CRM system :)   Hjælper dig til at holde styr på dine kontakter. Hvem du har aftaler med, hvem har sagt nej, hvem har henvist dig videre osv.     Eksempel på netværksliste fra ’Tag stikket hjem – Få dit næste job via netværk’ af Henrik Enegaard Skaanderup.   Når du er kommet i job Husk at takke dit netværk og fortælle dem at du er kommet i job. Det er vigtigt at vise dem at du har sat pris på deres hjælp i din jobsøgning, og er til rådighed hvis de har brug for noget en anden gang.   Henrik´s bedste råd Jobsøgning er ’både og’ – husk både at søge de opslåede stillinger og dem som kommer via netværk.   Forfatter til bøgerne:  Tag stikket hjem: http://xn--jobvianetvrk-gdb.dk/velkommen Slået hjem: http://www.slaaethjem.dk/velkommen  

Du kan også finde episoden følgende steder:   Itunes, Stitcher og RSS feed   Personlighedstests med Lykke Fehmerling   Lykke har arbejdet med rekruttering i snart 10 år, og har stor erfaring med personlighedstests, og at hjæple jobsøgende med at forberede sig til dem.   Personlighedstests er et redskab der er udviklet til at matche kandidater til stillinger. Den er lavet til fordel for både dig som jobsøgende og for dem som ansætter.  Du vil typisk få den tilsendt på mail forud for din anden samtale, og den vil tage omkring 20 min at udfylde. Det er oftest en multiple choice test.    Forberedelse Vær nærværende, luk alt det ude som støjer i dit hoved. Forbered dig ved at gøre det som bringer dig derhen hvor du er frisk og i et positivt humør, inden du tager testen. Det kan være at gå en tur eller lytte til noget musik. Dit humør kan have stor indflydelse på dine svar. Bring dig selv i den sindstilstand som giver dig den bedste sindstilstand i forhold til hvor du kan svare mest ærligt. Målet med testen er at være den ærlige udgave af dig selv, for at kunne give det bedste match med virksomheden og jobbet, så du passer bedst muligt.  Der er ikke nogen fordele i at forsøge at snyde, da det vil give et forkert match i forhold til virksomhed eller stilling.    Omtanketests/færdighedstests I disse er der rigtige og forkerte svar, i modsætning til i personlighedstesten. Her kan det handle om at regne og skrive, og det kan være en god ide at forberede dig på at blive mentalt udfordret.  I langt de fleste tilfælde hvor der er en HR afdeling med inde over ansættelsen, vil du få en personlighedstest. Jo højere en stilling, jo større sandsynelighed er der for at du bliver testet på flere måder. Det gør man fordi det er ekstremt dyrt at fejlansætte medarbejdere, og jo højere en stilling jo dyere er det.  "Tænk at testen både er for dig selv og for arbejdsgiveren" Det er en god ide at kende præmissen for testen inden man starter, forbered dig evt. ved at tage en mensa test inden du går igang, for at gøre dig skarp inden du starter testen, gerne dagen inde. På den måde bruger du ikke din mentale energi lige inden du skal tage testen.  Generelt så er det en god ide at sørge for at have fået sovet godt og være frisk i hovedet inden du tager en test.    Feedback Man vil typisk få feedback på en test, hvis du ikke gør, så tag gerne kontakt til ansætelsesudvalget og bed og uddybende feedback. Det vil være noget sm du kan bruge i din videre jobsøgning, eller hvis du får jobbet, i forhold til den stilling du skal varetage.  Der er generelt rigtig meget afklaring at hente i en samtale. Så selv om man får afslag, så tag alt det læring med ud af det som du kan.    Vær ærlig Der er ikke nogen fordel i det for nogen at snyde med dine tests. På den måde vil du ikke blive matchet rigtigt med stillingen og virksomheden, og i tilfælde af at du bliver ansat, vil det højst sandsyneligt blive et dårligt match.    Tests til forberedelse Alle disse tests er gratis. Brug gerne en test på et sprog som du er fortrolig med. Typisk er testen på det sprog som er koncern sprog, da det er vigtigt at have en god forståelse for sproget i testen.    Personligheds- og personlighedstype: http://discpersonalitytesting.com/free-disc-test/ http://www.shldirect.com/dk/practice-tests www.jobindex.dk/cgi/typeindikator.cgi   Test med rigtigt eller forkert svar: (Intelligens- og færdighedstest): http://www.shldirect.com/dk/practice-tests www.mensa.dk www.test-iq.dk   Du kan også bruge nogle af disse tests som en hjælp i din kompetenceafklaring - specialt den fra Jobindex.    Hvad bliver man målt på? Personlighedstesten bliver vurderet ud fra en række kriterier som skal være tilstede ud fra det job som man søger. Man kan sige at du strengt taget bliver målt på dine svar, men du vil oftest blive spurgt ind til testens svar i din samtale, hvor du har mulighed for at komme med et reflekteret svar til dine tests. Forklar dine svagheder i testen med et gennemtænkt svar, brug gerne tiden til lige at tænke over dit svar.    "Det hander om at søge nogle jobs hvor pulsen den stiger!"   Dem som ser denne test er dem som sidde og giver en tilbagemelding og dem som sidder i ansættelsesudvalget. Normalt vil du ikke få en tilbagemelding her og nu, men af en fra virksomheden inden selve samtalen.    Råd til samtalen Lad være med at svare før spørgsmålet er stillet færdigt! Sig at du synes det er et virkelig godt spørgsmål, det vil du gerne lige tænke over i 30 sek.  Når du kommer til samtalen, så er du godkendt på dine faglige kompetencer. Det handler om at finde ud af hvordan du passer ind i stillingen, virksomheden og teamet.   Hvordan kan man kende virksomheden Brug de sociale medier til at kigge på hvordan virksomheden virker. Kig på deres side.  Gå på LinkedIn og find nogen som allerede arbejder i virksomheden og måske endda i afdelingen, og kontakt dem for at stille nogle spørgsmål omkring arbejdspladsen. Brug introduktions værktøjet på LInkedin, så har du allerede en relation til personen.  Sørg for at have nogle konkrete spørgsmål omkring den stilling du har været til samtale på og om virksomheden. Stil gode spørgsmål til jobsamtalen. Find ind til hvad der er vigtigt for dig på en arbejdsplads, og stil dine spørgsmål med baggrund i det.    Lykke´s bedste råd Kast dig over noget du synes er interessant!    Du kan finde Lykke på LinkedIn her og på twitter her   Link til Linkedin profil: https://dk.linkedin.com/in/lykkefehmerling Link til twitterprofil: https://twitter.com/lykkefehmerling     God fornøjelse og Go’ jobjagt!   Lyden til episoden er redigeret af Kennet Olesen – Podcastninja.dk

Du kan høre den i Itunes her Via Stitcher her og RSS feed.   Den sidste del af 'In Between' rækken omkring bekymringer i jobsøgningen - emnet er Jobsamtalen og specielt det her med at blive spurgt om at fortælle om dig selv.    Har du ikke hørt de 5 tidligere episoder, så anbefaler jeg at du lytter til dem også, og du kan som altid læse artiklen her.     God fornøjelse og Go’ jobjagt! Episodens lyd er redigeret af Kennet Olesen – Podcastninja.dk

Du kan finde episoden følgende steder: Itunes, Stitcher og RSS feed   Jobsamtalen med Maria Steno, Partner i Geelmuyden Kiese Maria har stor erfaring med at sidde på den anden side af bordet til en jobsamtale. Hun har ansat rigtig mange mennesker i mange forskellige typer af stillinger. CV og ansøgning bliver brugt til at screene kandidaterne, så bliver du inviteret til samtale, så er du faktisk allerede godkendt på de faglige kompetencer, i forhold til jobbet.   Samtalen er mere til for at se om personen passer ind i virksomhedens kultur og om kandidaten har den indstilling til opgaverne som ønskes i virksomheden. ”Du er allerede godkendt på din faglighed når du når ind til samtalen” Jobsamtalen bruges til at undgå fejlansættelser, da det er rigtig dyrt for virksomheden at fejlansætte. Det er også vigtigt ikke at sige nej til den rigtige kandidat for en virksomhed. Derfor er det vigtigt at man som kandidat har forberedt sig godt og sat sig ind i virksomheden før samtalen. Det er vigtigt at forberede dig på hvordan kulturen i virksomheden er, og hvordan du kan sætte din faglighed i spil i denne. Maria siger som noget af det første, at mange kvinder har tendens til at fokusere på de ting de ikke kan i forhold til stillingen frem for de ting de kan. Det kan altså være en god idé når du, som kvinde, forbereder dig til samtalen, fokuserer på de ting, der gør at DU er den helt rigtige til jobbet. Mænd er mere løsningsorienteret i forhold til de opgaver som jobbet består af.   Førstehåndsindtrykket Det kan være forskelligt hvem der invitere dig til samtalen, men allerede over telefonen når du bliver inviteret, bliver du vurderet. ”Jeg tror aldrig jeg har ansat nogen uden at have snakket med receptionisten” Husk du er på fra du træder ind af døren til samtalen – Undersøg hvilke ting der er væsentlige i forhold til stillingen – høflig, arrogant, stille, talende. Husk du er også til samtale for at vurdere om du vil ansættes hor virksomheden – hvordan er stemningen og hvordan virker kollegerne. Er det et sted du har lyst til at arbejde. Maria siger, du viser din interesse overfor arbejdspladsen ved at være kritisk overfor virksomheden til samtalen. Stil spørgsmål, men husk at du skal ikke stille spørgsmål til ting du kan læse på virksomhedens website. Når du indkaldes til samtale så spørg gerne ind til hvem der deltager. Om det er den øverste ledelse, kollegaer, afdelingschefer m.m. Det giver dig mulighed for at researche på dem som deltager, plus det kan give dig en ro i at vide hvad der skal ske. Husk at stille gode og relevante spørgsmål, det viser at du har interesse for virksomheden – brug din nysgerrighed for at få mere af vide.   Nervøsitet Det er som regel ret tydeligt om man er nervøs som ansøger, det kan ses på kropssproget. De fleste taler sig varme i løbet af samtalen og bliver mere tryg. Det er man opmærksom på som den der ansætter. Når du bliver spurgt om at fortælle lidt om dig selv er det også en hjælp til at skubbe kandidaten lidt i gang, da det er et dejligt nemt spørgsmål. Det varmer både kandidater og dem som ansætter op, det sætter rammen og skaber en god stemning. Det er en storytelling øvelse, det siger noget om dig hvad du vælger at fremhæve. Det skal være en god blanding af personlighed og jobmæssige relevante ting. Hvad er det i dit liv som gør dig relevant i jobbet og virksomheden. Fortæl noget som gør at du skiller dig ud og noget du kan blive husket for – Det er de små anderledes anekdoter som gør at du skiller dig ud – når du gir noget af dig selv, og bliver lidt personlig.   Brug den information du får Hvis du ringer til et firma for at spørge ind til jobbet så husk at brug den viden du får når du skriver din ansøgning. Derved viser du at du kan omsætte din viden på skrift og at du forstår de svar du har forstået på dine spørgsmål. Et af Marias råd til de spørgsmål du kan stille til en samtale er at spørge ind ledelses- og ejerforholdene i firmaet. Meget kan du måske læse på hjemmesiden men, spørg gerne yderligere ind til det og vis at du interesserer dig for hvordan firmaet er skruet sammen. Og stil evt. udfordrende spørgsmål. Eks. hvis din kommende leder er med til samtalen, kan du spørge ind til vedkommendes ledelsesstil osv.  Vend det på hovedet, de gode spørgsmål fra virksomheden kan du også stille dem i virksomheden. Husk også at det skal være situationsbestemt. ”Brug din LinkedIn til at have referencer på, på den måde kan en evt. kommende arbejdsgiver se hvad andres synes” Får du et afslag efter en samtale, så connect med dem på LinkedIn, det kan give dig gode muligheder senere. Måske er du heldig at springe køen over næste gang der er et jobåbning.   Efter samtalen Selv om det kan være smertefuldt og svært at få en begrundelse for et afslag, så brug tiden på at få den – Det er en udviklings mulighed for dig, du kan bruge det fremadrettet, og måske starte en relation. Når du får jobbet, så sørg for stadig at spørge hvorfor – det kan hjælpe dig i fremtiden, men det kan også give dig en god ide omkring hvad der forventes af dig i jobbet. Jo ældre man er, jo mere kritisk er man i forhandlings fasen, jo yngre man er og jo mere man gerne vil have jobbet, jo mindre kritisk er du. Du må gerne være kritisk selv om at du er nyuddannet!   Ærlighed Vær lige så ærlig som hvis du blev ansat. Fortæl gerne at du har haft et dårligt forhold i samarbejdet med din gamle chef, derfor blev du fyret. Bagtal aldrig din gamle chef eller arbejdsgiver – brug det konstruktivt, nu har du fundet ud af hvad du leder efter i en kommende leder.   Maria's bedste råd Find de virksomheder hvor du selv er overbevist om at du er den rigtige – tag udgangspunkt i dig selv. De steder hvor du selv mener du kan gøre en forskel – Det er oftest her du også kommer til at kunne gøre en positiv forskel.   Find Maria på LinkedIn her og på deres website   God fornøjelse og Go’ jobjagt! Lyden til episoden er redigeret af Kennet Olesen – Podcastninja.dk  

Vi er nået til den næstsidste del af mine In Betweens om bekymringer som jobsøgende, du kan som altid læse artiklen her. Denne gang handler det om at miste gejsten pga afslag, og hvordan du kan vende de oplevelser til noget mere positivt.  God fornøjelse og Go’ jobjagt! Episodens lyd er redigeret af Kennet Olesen – Podcastninja.dk

”Netværk er vigtigt hvis man netværker til det man har behov for” I denne episode taler jeg med Fabiola Christensen omkring frygtløs branding når man er jobsøgende.   ” Der er altid noget bedre lige rundt om hjørnet.” Fabiola er ekspert i personlig branding for foredragsholdere, og meget passioneret for at gøre andre folk glade og succesfulde. Hun har sin egen podcast Fabiola Share hvor hun interviewer eksperter i hvordan man kan blive endnu bedre og gøre en forskel med det man har at tilbyde.   Da finanskrisen kom blev Fabiola fyret fra sit drømmejob, og hendes drøm om at arbejde i den branche brast. Det hun har lært er at der altid er en grund til at vi kommer videre – Der er altid noget bedre lige rundt om hjørnet. Vi skal bruge de ting vi har lært til nogen. Efter at have arbejdet hos Novo Nordisk i et år indså hun at hun gerne ville noget andet, som mange af hendes kolleger, på trods af virkelig god løn og goder. ”Hvad hjælper det at have en masse penge og goder, hvis man ikke er lykkelig?” Brug lidt tid på at tænke over hvad du ville gøre hvis penge ikke er et issue – hvor ville du gerne være og hvad ville du lave? Fabiola brugte sociale medier til at finde sin mor og så noget i de sociale medier som gjorde at hun valgte at sige sit job op for at hjælpe virksomheder med at komme ud til dem de gerne vil i kontakt med.     Mærk efter, hvad brænder du får, sæt dig ned og find ud af hvad du gerne vil og hvordan du kommer videre. Hvad er det du brænder mest for, hvilket job gør at du hopper op af sengen om morgenen og 'siger YES jeg skal på job'. Også søg den type jobs. Findes disse jobs ikke så send uopfordrede ansøgninger - skab jobbet. Virksomhederne bliver glade for at der er nogen som viser interesse for deres virksomheder – de kan også godt lide komplimenter. ”Hvad er det du kan tilføje af værdi, som de mangler i lige netop deres virksomhed?” - Fortæl dem det! Vær aktivt søgende – lad være med at sætte dig ned og vente på at muligheden dukker op – inviter dig selv på kaffe. Tag på virksomhedsbesøg og mærk stemningen og find ud af om det er noget du har lyst til. Brug informationerne i din ansøgninger – altså hvis det er positivt. Man bør gøre det samme som jobsøgende som selvstændig – Gør opmærksom på dig selv, på præcis hvad du kan – skriv blog oplæg om hvad du kan, lave slideshare præsentationer, video´er. Jo flere der får gavn af din viden, jo flere finder også ud af at du ved noget om det og på at du er jobsøgende.   Husk at holde fokus på hvem din målgruppe er – hvem er det der skal blive opmærksom på dig? Brug netværk arrangementer klogt – man skal ikke bare gå til alle netværksmøder, aldrig netværke for netværkets skyld, det er tidsspilde. Netværk med dem i din branche som kan få dig inden for. Tænk kreativt – hvor kommer de mennesker som er i din branche? Find de mennesker som du kan lære noget af og som inspirerer dig – netværk med dem.   Husk på Hvor vigtigt er det at du kommer i job hvorfor er det vigtigt at du komme i job? Det skal være din drivkraft! Find ind til det som gør virkelig ondt! Husk altid på: Hvad er det værste der kan ske? For hvert nej jeg får er jeg tættere på et ja! Selv om man får et nej, så har du stadig gjort opmærksom på dig selv – og er måske allerede foran på point når man sender en ansøgning.   Du er produktet – du skal markedsføre dig selv som et produkt. Dine sociale medier er med fokus på dig Din ansøgning har fokus på virksomheden   Følg virksomhederne på de sociale medier – like, del, gør opmærksom på dig selv, så de allerede kender dig inden de læser din jobansøgning. Find ud af hvem der skal læse din ansøgning, hook up med dem på LinkedIn og Twitter – Det gør at de ser dig. Specielt Twitter er en meget nem og uformel måde at komme i kontakt med folk på – Husk at skrive i din bio at du er jobsøgende! Overvej om din branche har et hashtag hvor du kan blande dig i debatten – hvor kan du hjælpe eller hvor kan dit netværk hjælpe.   Bedste råd: Tør at være dig selv! Man skal kunne mærke dig!   Du kan finde Fabiola på hendes website: http://www.fabiola-christensen.com Og hendes podcast finder du her   Go' jobjagt! Lyden til episoden er redigeret af Kennet Olesen - Podcastninja.dk

Så er 4 In Between episode klar til dig. Vi taler stadig om bekymringer i forhold til det at være jobsøgende, og du finder artiklen i sin skrevne form her. Emnet i dag er bekymringen om ikke at få nok besøgende på sin Linkedin profil. www.jobeksperten.dk God fornøjelse og Go’ jobjagt! Lyden til episoden er redigeret af Kennet Olesen – Podcastninja.dk

”Alle sociale medier skal ses i sammenhæng – Det er en snak om online identitet og personligt branding”   Jeg taler om sociale medier og jobsøgning med Thomas Bigum i denne episoden, der kommer mange gode input til hvordan du kan optimere din tilstedeværelse på de sociale medier i forhold til din jobsøgning. Jobsøgning på sociale medier handler om hvordan du fremstår i det samlede billede overfor en potentiel arbejdsgiver, du skal positionerer dig på tværs af medier. Et eksempel – Skal du arbejde med kommunikation, (online) markedsføring, PR, reklame, kan du bringe dig selv i en bedre position ved at være aktiv på relevante fora, så som kommunikations forum. Her kan du følge med, være aktiv – svare på spørgsmål, og skrive indlæg. På den måde opbygger du dit brand – husk det skal sætte dig i det bedste lys.   Du skal tiltrække opmærksomhed fra folk som kan være relevante for din jobsøgning. Når du poster noget, og en kommende arbejdsgiver googler dig, vil de finde disse indlæg på nettet. Du kan selv lægge alle brikkerne som danner billedet af dig på de sociale medier. Det du laver i dag, kan have stor effekt længere henne af vejen.   Du kan også bruge LinkedIn og de grupper der er tilgængelige indenfor dit område. Brug Facebook, Intsagram osv. til at vise at du er en aktiv og glad person, at du laver noget spændende i din fritid. Det er med til at give en kommende arbejdsgiver et positivt helhedsindtryk af dig. Sæt evt. noget fagligt i dit coverbillede som giver et godt indtryk. Og husk at de negative ting og billeder på dine profiler (billede med en fadøl og et romerlys i hånden til en fodboldkamp) giver minus point. Det handler om at plante følelser hos modtageren.   "Få nu dine sociale medier til at se ud som om du er en fed person"    Ta’ det bedste og vis det, og undlad negative kommentarer mv. Instagram – Giver en arbejdsgiver et godt indblik i hvad man som jobsøgende går op i.   Man skal ikke bruge sociale medier til at nå ud til folk – man skal opdatere dem så de er klar når en kommende arbejdsgiver tjekker en på dem. Spillet spilles bedst når du tænker på hvordan du fremstår når du bliver Googlet. Du kan ikke starte med at stikke hånden ud og sige ’Hjælp mig’ – du skal skabe en relation og bringe værdi først. I fremtiden vil freelance tankegangen nok vinde frem – De unge mennesker under 22 har et andet fokus, mere egoistisk, det kommer også til at komme til udtryk på jobmarkedet. Fremadrettet på en 10-20-30 års skala – Jobs bliver en mere flydende størrelse.   Go' jobjagt! Lyden til episoden er redigeret af Kennet Olesen - Podcastninja.dk