Podcasts about Folkeskole

Hør Line Arnmark udfolde de resterende seks kategorier i Kompetencehjulet for skoleledere. Kategorierne handler om disciplinerne: Personaledelse, Kommunikation, Samarbejde og relationer, Det personlige lederskab, Økonomisk ledelse og Administrativ ledelse.

Line Arnmark er ledelseskonsulent på skoleområdet. Her udfolder hun de to første kategorier i vores model “Kompetencehjulet for skoleledere”. Kategori 1 handler om strategisk ledelse. Kategori handler om faglig og pædagogisk ledelse. Podcasten er lydsporet fra videomaterialet fra Nordicschools.app, hvor du kan finde meget mere.

Jakob Kjærby Lentz er ekspert i Low Arousal. Det er en tilgang, som rummer både en tænkning og en værktøjskasse, som kan inspirere til at styrke det inkluderende læringsmiljø i klassen. Lyt med, når han deler ud af sine guldkorn.Hvis du er er interesseret i at få tilsendt de modeller, som Jakob omtaler, så skriv en mail til: kasper@vbds.dk.

Co-teaching med en vejleder - det er en gave!På Nivå Skole har man fået vejlederne ind i klasserne. Lyt med, når lærer Stine og vejleder Marianne forklarer, hvordan de har gjort i praksis.

I tidligere udsendelser fra Velfærdsprofeten har vi undersøgt, hvordan fænomenet moralsk stress er gennemgående som en afgørende forklaring på, at lærere forlader eller overvejer at forlade folkeskolen. På Brønshøj Skole er – eller rettere var – man også bekendt med moralsk stress, og som en række andre skoler har man også her oplevet mange sygemeldinger, samt mistrivsel blandt medarbejdere og elever.  Og det er her vi nok bør indskyde, at hvis du allerede har stiftet bekendtskab med fænomenet (moralsk stress), vil du vide, at en af de store udfordringer ift. løsninger er, at moralsk stress mærkes individuelt, og ofte strander hos den enkelte medarbejder - der så må justere egne forventninger eller udvikle et tykkere lag 'teflon' i en presset hverdag, hvor den nære omsorg sjældent er tilstrækkelig.  Der er altså mere end god grund til at spidse ører, når vi i denne udsendelse kigger nærmere på, hvordan Brønshøj Skole er lykkedes med at finde organisatoriske løsninger til gavn for både medarbejdere og elevers trivsel.  Da dørene åbnede til et nyt skoleår i 2023, åbnedes også dørene til en ny måde at gøre skole. Kom med indenfor! I denne udsendelse af Velfærdsprofeten spørger vi, hvordan Brønshøj skoles omorganisering og frisættelse fra traditionelle strukturer kan hjælpe med at forebygge moralsk stress? Vores gæst i dag er lektor ph.d. Kristian Gylling fra Københavns Professionshøjskole.  Kristian har, sammen med Anja Svejgaard Pors og Nana Vaaben, besøgt en række folkeskoler, heriblandt Brønshøj Skole, for at blive klogere på, hvilke overvejelser lærere gør sig ift. at blive eller forlade lærergerningen. I dag taler vi med Kristian om omorganiseringer og frisættelse som fastholdelsesstrategi, herunder professionel og kollegial autonomi.I undersøgelsen 'Should I Stay or Should I go' – der er støttet af LB Fonden – har forskerne identificeret tre typer af overvejelser, der beskriver forhold, som har betydning for lærernes lyst til at blive i faget:1.     Den akutte og kortsigtede, som handler om magtesløshed og flugt.2.     Det mellemlange sigte, der handler om effektivisering og udmattelse.3.     Det lange sigte, som handler om livsovervejelser, karriere og faglige fristelser. Du kan høre om de tre faktorer i udsendelse nr. 111, hvor vi også kigger nærmere på betydningen af ledelse som et værtsskab.  Du kommer også til at høre fra skolelederen på Brønshøj Skole samt hvordan lærerne og forældrene oplever den nye skolehverdag.  Dine værter er Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen 

Fodboldbaner i skolegården, der flænser elevernes bukser og giver hudafskrabninger, slidte skolebøger og kolde brusere. Det er virkeligheden i flere af landets folkeskoler, der lige nu har svært ved at få budgetterne til at hænge sammen. På nogle skoler vil skolebestyrelsen ikke godkende budgettet, fordi de ikke kan stå inde for flere besparelser. Andre steder i landet ringer medlemmer af skolebestyrelserne rundt til den lokale murer og bedemand for at få sponseret nye bøger. Hvorfor er det så svært for flere folkeskoler at få budgettet til at passe? Og hvad er løsningen? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Niels Bjørn Hansen, formand for skolebestyrelsen på Provstegårdskolen i Odense, Gordon Ørskov Madsen, Danmarks Lærerforening, Pelle Dragsted, politisk ordfører (Ø), Anni Matthiesen, undervisningsordfører (V), Karsten Bo Larsen, forskningschef Cepos, Jesper Ingemann Petersen, skolebestyrelsesformand på Krogårdskolen i Greve, Astrid Krag, børne-og undervisningsordfører (S). Vært: Mathias Pedersen.

Fodboldbaner i skolegården, der flænser elevernes bukser og giver hudafskrabninger, slidte skolebøger og kolde brusere. Det er virkeligheden i flere af landets folkeskoler, der lige nu har svært ved at få budgetterne til at hænge sammen. På nogle skoler vil skolebestyrelsen ikke godkende budgettet, fordi de ikke kan stå inde for flere besparelser. Andre steder i landet ringer medlemmer af skolebestyrelserne rundt til den lokale murer og bedemand for at få sponseret nye bøger. Hvorfor er det så svært for flere folkeskoler at få budgettet til at passe? Og hvad er løsningen? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Niels Bjørn Hansen, formand for skolebestyrelsen på Provstegårdskolen i Odense, Gordon Ørskov Madsen, Danmarks Lærerforening, Pelle Dragsted, politisk ordfører (Ø), Anni Matthiesen, undervisningsordfører (V), Karsten Bo Larsen, forskningschef Cepos, Jesper Ingemann Petersen, skolebestyrelsesformand på Krogårdskolen i Greve, Astrid Krag, børne-og undervisningsordfører (S). Vært: Mathias Pedersen.

Fodboldbaner i skolegården, der flænser elevernes bukser og giver hudafskrabninger, slidte skolebøger og kolde brusere. Det er virkeligheden i flere af landets folkeskoler, der lige nu har svært ved at få budgetterne til at hænge sammen. På nogle skoler vil skolebestyrelsen ikke godkende budgettet, fordi de ikke kan stå inde for flere besparelser. Andre steder i landet ringer medlemmer af skolebestyrelserne rundt til den lokale murer og bedemand for at få sponseret nye bøger. Hvorfor er det så svært for flere folkeskoler at få budgettet til at passe? Og hvad er løsningen? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Niels Bjørn Hansen, formand for skolebestyrelsen på Provstegårdskolen i Odense, Gordon Ørskov Madsen, Danmarks Lærerforening, Pelle Dragsted, politisk ordfører (Ø), Anni Matthiesen, undervisningsordfører (V), Karsten Bo Larsen, forskningschef Cepos, Jesper Ingemann Petersen, skolebestyrelsesformand på Krogårdskolen i Greve, Astrid Krag, børne-og undervisningsordfører (S). Vært: Mathias Pedersen.

I dette afsnit Gutte-snak fortsættes snakken mellem Nathaniel, Zakarias & Theis med spørgsmål omkring trospunkter, dåb og tvivl, med skræmmehistorier om ateistiske folkeskolelærere som lidt ekstra spænding. Kender du kirkens trospunkter? Hvis nej, hvad er de der så for, og hvis ja, er du så enig med dem? Er de overhovedet vigtige for, om du kommer i kirken eller ej? Faktisk er ingen af de tre gutter døbt, selvom de alle er opvokset i kirken, så hvordan kan det være? Det får du svar på i denne podcast, så tag og lyt med. Da det er anden del af deres snak, er det måske en god ide at høre første del først, men det styrer du bare;)Medvirkende: Zakarias Jeppe Bindesbøll Andersen ("Et-år-for-Herren" for SABUS), Nathaniel Nikolaj Eghave Jakobsen ("Et-år-for-Herren" for SABUS) & Theis Erhardsen (god ven med gode perspektiver og måske endnu bedre spørgsmål)

En envejsbillet til Mellemøsten med datoen “Hurtigst muligt”.Det er hvad Dansk Folkeparti Ungdom under skolevalget har delt ud til landets folkeskoleelever.På bagsiden af den fiktive billet uddybes det, at partiet ønsker at udvise kriminelle udlændinge - og den her kampagne har mødt skarp kritik og beskyldes af blandt andre Radikale Venstres Zenia Stampe for at være racistisk.I dag mærkede formanden for DFU så den konsekvens, at en folkeskole nægtede at lade ham uddele de opfundne flybilletter.Gæster:Laila Colding Lagermann, cand. pæd. I pædagogisk psykologiJoachim Mortensen, formand for Dansk Folkeparti UngdomVært:Niels Frederik RickersTilrettelægger og producer:Alexander BrøndumRedaktør:Mille Ørsted

DEl 1:Mange går for tiden på gaderne og kræver “våbenhvile nu” i forbindelse med Israel/Hamas-konflikten. Men hvad betyder det egentlig for begge parter, hvis der kom en våbenhvile? Vi dykker ned i slogans og udforsker den antisemitiske propaganda, der på flere måder har infiltreret debatten i Danmark.Gæst:Mikkel Andersson, historiker og tidl. chefredaktør på det borgerlige medie Kontrast.DEL 2 (fra 33:55):Lav faglighed, etnisk opdeling, højt fravær, kaos i timerne og kvindelige kolleger, der bryder sammen på lærerværelset. Det er beretningerne fra tidligere gymnasielærer, Søren Lehmann. Han er i studiet for at fortælle om et problem, han tidligere har fortalt om i Alis Fædreland. Nu er der nemlig kommet fakta, der bekræfter hans konklusioner.Gæst:Søren Lehmann, tidligere gymnasielærer.Vært: Ali Aminali.Redaktør: Pola Rojan Bagger.

Elever på folkeskolen truer lærere, kalder dem ludere og er aggressive. Sådan lød den første artikel, jeg faldt over i Jyske Vestkysten, der handlede om social kontrol og religiøse dogmer, som hærger Munkevængetsskole i Kolding.Midt i alle de historier, der efterfølgende er kommet frem, står den tidligere skolebestyrelsesformand, Mustafa Musse Sayegh. Han har ifølge ham selv længe forsøgt at adressere disse problemer, både overfor bestyrelsen, men også ledelsen i skolen.I dag i Fædrelandet vil Mustafa fortælle om sine oplevelser og den reaktion, der har været, når han har forsøgt at fortælle om et råddent miljø, der nu bekræftes af både tidligere lærere og forældre.Vi vender også de sidste par dages terroranslag. Hvad er det der sker og burde vi være bekymret?Gæster: Christian Marcussen, berlingske skribent Mustafa Musse Sayegh, tidligere skolebestyrelsesformand og debattør. Vært: Ali Aminali

Kortere skoledage, flere valgfag og mere frihed til lærerne. Sådan lyder det fra regeringen, der har præsenteret et nyt folkeskoleudspil. Men er folkeskolen klar til endnu en gennemgribende forandring? Og risikerer regeringen, at folkeskolen bliver mere fragmenteret, når skolerne får mere frihed? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Claus Hjortdal skolelederforeningen, Astrid Krag Børne- og Undervisningsordfører (S), Andreas Rasch-Christensen forsknings- og udviklingschef, VIA University College, Laura Drachmann Poulsen Danske Skoleelever, Alex Ahrendtsen Folkeskoleordfører (DF), Rasmus Edelberg Skole og forældre, Anni Matthiesen Undervisnings- og børneordfører (V), Lars Søgaard BUPL og Stina Vrang Elias adm. dir. i Tænketanken DEA. Vært: Mathias Pedersen.

Kortere skoledage, flere valgfag og mere frihed til lærerne. Sådan lyder det fra regeringen, der har præsenteret et nyt folkeskoleudspil. Men er folkeskolen klar til endnu en gennemgribende forandring? Og risikerer regeringen, at folkeskolen bliver mere fragmenteret, når skolerne får mere frihed? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Claus Hjortdal skolelederforeningen, Astrid Krag Børne- og Undervisningsordfører (S), Andreas Rasch-Christensen forsknings- og udviklingschef, VIA University College, Laura Drachmann Poulsen Danske Skoleelever, Alex Ahrendtsen Folkeskoleordfører (DF), Rasmus Edelberg Skole og forældre, Anni Matthiesen Undervisnings- og børneordfører (V), Lars Søgaard BUPL og Stina Vrang Elias adm. dir. i Tænketanken DEA. Vært: Mathias Pedersen.

Kortere skoledage, flere valgfag og mere frihed til lærerne. Sådan lyder det fra regeringen, der har præsenteret et nyt folkeskoleudspil. Men er folkeskolen klar til endnu en gennemgribende forandring? Og risikerer regeringen, at folkeskolen bliver mere fragmenteret, når skolerne får mere frihed? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Claus Hjortdal skolelederforeningen, Astrid Krag Børne- og Undervisningsordfører (S), Andreas Rasch-Christensen forsknings- og udviklingschef, VIA University College, Laura Drachmann Poulsen Danske Skoleelever, Alex Ahrendtsen Folkeskoleordfører (DF), Rasmus Edelberg Skole og forældre, Anni Matthiesen Undervisnings- og børneordfører (V), Lars Søgaard BUPL og Stina Vrang Elias adm. dir. i Tænketanken DEA. Vært: Mathias Pedersen.

Hvordan står det til med danske børns læsning? Simon Skov Fougt taler med Anders Peter om PIRLS. De kommer vidt omkring og får talt om udviklingen af danske børns læsning, sammenlignet med andre lande. Og så kan du også høre, hvorfor Simon mener, at mange forældre svigter deres børn.

I nogle landdistrikter overvejer man at lukke eller sammenlægge skoler. Mens man i andre kommuner ikke har råd til at hyre lærervikarer ind, så elever i stedet kan ende med at blive sendt hjem. Og andre skoler er nødt til at fyre lærere. Er folkeskolen på vej ud over afgrunden på grund af for presset økonomi i kommunerne, eller har kommunerne været for dårlige til at håndtere sine egne budgetter? Og skal man i stedet indrette folkeskolen anderledes? Medvirkende: Claus Hjortdal, formand for skolelederforeningen, Birgitte Vind, kommunalordfører, S, Morten Thiessen, børne- og ungerådmand i Aalborg, K, Peder Hvelplund, MF, EL, Laura Drachman Poulsen, Formand, Danske skoleelever, Alexander Krasnik, far, og Lars Boje, medlem af Folketinget. Vært: Mathias Pedersen.

I nogle landdistrikter overvejer man at lukke eller sammenlægge skoler. Mens man i andre kommuner ikke har råd til at hyre lærervikarer ind, så elever i stedet kan ende med at blive sendt hjem. Og andre skoler er nødt til at fyre lærere. Er folkeskolen på vej ud over afgrunden på grund af for presset økonomi i kommunerne, eller har kommunerne været for dårlige til at håndtere sine egne budgetter? Og skal man i stedet indrette folkeskolen anderledes? Medvirkende: Claus Hjortdal, formand for skolelederforeningen, Birgitte Vind, kommunalordfører, S, Morten Thiessen, børne- og ungerådmand i Aalborg, K, Peder Hvelplund, MF, EL, Laura Drachman Poulsen, Formand, Danske skoleelever, Alexander Krasnik, far, og Lars Boje, medlem af Folketinget. Vært: Mathias Pedersen.

I nogle landdistrikter overvejer man at lukke eller sammenlægge skoler. Mens man i andre kommuner ikke har råd til at hyre lærervikarer ind, så elever i stedet kan ende med at blive sendt hjem. Og andre skoler er nødt til at fyre lærere. Er folkeskolen på vej ud over afgrunden på grund af for presset økonomi i kommunerne, eller har kommunerne været for dårlige til at håndtere sine egne budgetter? Og skal man i stedet indrette folkeskolen anderledes? Medvirkende: Claus Hjortdal, formand for skolelederforeningen, Birgitte Vind, kommunalordfører, S, Morten Thiessen, børne- og ungerådmand i Aalborg, K, Peder Hvelplund, MF, EL, Laura Drachman Poulsen, Formand, Danske skoleelever, Alexander Krasnik, far, og Lars Boje, medlem af Folketinget. Vært: Mathias Pedersen.

Marie Holt Hermansen er netop afgået som formand for Danske Skoleelever, og nu er hun "pinlig" over at skulle begynde på gymnasiet. Hør hvorfor i dagens Ajour, hvor hun også fortæller, hvordan folkeskolen bedst klæder skoleeleverne på til at træffe beslutning om fremtiden. Og så opfordrer hun politikerne til at lytte mere til eleverne, når de laver uddannelsespolitik.Gæst: Marie Holt Hermansen, fhv. formand for Danske SkoleeleverVært: Caroline Tranberg Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Store dele af den offentlige sektor oplever udfordringer med at rekruttere velfærdsmedarbejdere. Faktisk står det så slemt til, at hvis udviklingen fortsætter kommer vi til at mangle 35.000 velfærdsprofessionelle i 2030, viser en analyse fra Damvad Analytics.Det betyder, at færre skal passe flere. Det øger presset på dem, der skal løfte opgaven, for hvis vi som samfund ikke kan løfte de opgaver, de velfærdsprofessionelle står med, så svigter vi både børn, syge, ældre og udsatte borgere.Og selvom vi kunne ønske os endnu flere ansøgere, så er heldigvis tusindvis af unge, der hvert år søger ind på pædagog, lærer og sygeplejerskeuddannelserne landet over. Men hvem er disse fremtidens velfærdshelte, der skal sikre, at vi kan få passet og uddannet vores børn, og som står klar til at passe og helbrede os, når vi bliver syge, ældre eller af andre årsager har brug for pleje?Det undersøger vi dagens udsendelse, hvor vi har inviteret tre studerende i studiet til en samtale om faglig stolthed og uddannelsessnobberi. Lyt med og bliv klogere på, hvorfor der stadig findes unge med mod og hjerte til at uddanne sig til lærer, pædagog og sygeplejerske.

Ole Rømer Skolen i Høje Taastrup Kommune har siden 2021 været under et tilsyn med fokus på parallelsamfundsproblematikker. Men skolens ledelse mener ikke, de problemer findes på skolen. Det finder myndighederne både “problematisk” og “bekymrende”.Vi har gennemtrawlet hundredvis af dokumenter om skolens dårlige arbejdsmiljø, og talt med tidligere lærere om deres konkrete oplevelser. Ledelsen på skolen har ikke ønsket at stille op til interview.Gæster:Toke Gripping, reporter 24syvAnonym tidligere lærer på Ole Rømer Skolen, ‘Jens'Katrine Fabricius Honoré, tidligere lærer og arbejdsmiljørepræsentant på Ole Rømer SkolenAnonym tidligere lærer på Ole Rømer Skolen, ‘Sara'Marius Sørensen, tidligere lærer på Ole Rømer SkolenHenrik Kokborg, indehaver, underviser og konsulent hos integrationsinfo.dkVært: August StenbroenTilrettelæggere:Toke Gripping Peter MarstalProducer: Camilla Michelle MikkelsenRedaktør: Mille Ørsted

De fleste velfærdsprofessionelle vil gerne gøre det så godt som muligt for de mennesker, de tager vare på. Og så længe intentionen er god og de faglige argumenter er på plads, så kan det ikke være helt galt. Eller kan det? Og kan de gode intentioner ligefrem være skadelige? Denne undersøger vi i denne uges podcast, hvor Velfærdsprofeten har fået besøg af adjunkt og ph.d. Anne Suhr, som fortæller os om begrebet godhedsmagt.Dine værter er Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen

ChatGPT og andre lignende nye sprogmodeller får radikal betydning for fremtidens undervisning, som både åbner for helt nye muligheder og udfordringer.Det er vigtigt, at du som underviser og forældre er vidende om, hvad det er for en teknologi, vi har med at gøre og hvad sprogmodeller betyder for fremtidens undervisning og elevernes fremtidige lærings- og kompetencebehov.Det kaster vi lys på i denne udsendelse af Velfærdsprofeten, hvor It-konsulenterne Kristian Nøhr Jensen og Troels Peter Mourits Jensen også kommer med ideer til, hvordan sprogmodeller kan fungere som din nye undervisningsmakker, der bidrager til at kvalificere din undervisning.

I denne udsendelse undersøger vi sammenhængen mellem leg og læring i folkeskolen. Er det muligt at stilladsere leg på en måde, som fremmer bestemte læringsmål, eller ødelægger overdreven voksenstyring hele formålet med at lege?Dagens gæster er af lektor Stine Rahr Bruzelius. Stine er involveret i Playful Learning-programmet, som er et samarbejde mellem de seks professionshøjskoler i Danmark støttet af LEGO Fonden. Formålet med samarbejdet er at udvikle og fremme en legende tilgang til børns udvikling og læring.Vi har også besøg af lærer Karina Purlund og eleverne Vigga Holten Olsson og Ingrid Sofie Andreasen fra Usserød skole, som har arbejdet med legende læring på forskellig vis.

I denne episode taler vi om moralsk stress i folkeskolen. Du er lærer i en folkeskole. Du har fire børn i klassen, som ikke trives. Hvis du giver bare ét af de børn, hvad de har brug for, svigter du resten af klassen. Du har flere gange forsøgt at få hjælp, men er hver gang blevet sendt tilbage med opfordring til at prøve andre indsatser først. Samtidig har du fået flere undervisningstimer hen over årene, flere dokumentationsopgaver og andre ekstra funktioner. Selvom du tænker, at det egentlig er en umulig opgave, hjælper det ikke meget, når du skal se børnene i øjnene. Det giver dig en følelse af at mislykkes som lærer – og svigte børnene som menneske. Måske har du endda overvejet at finde et andet arbejde, fordi det forgifter din arbejdsglæde. Det er moralsk stress. I denne episode har vi fået besøg af docent Nana Vaaben og lektor og ph.d. Kristian Gylling her fra Københavns Professionshøjskole. De har over flere forskningsprojekter beskæftiget sig med moralsk stress i forskellige professioner – og særligt blandt lærere. Vi hører også fra lærerne - dem der står midt i det hele.

Hvad er professionelle læringsfællesskaber på en skole? Hvordan gør man det? Hvad får man ud af det? Og hvad er egentlig Maturas domæneteori? Hvad kan stilhed betyde i teamsamarbejde? Hvad er en spiralsamtale?Alt det kan du blive klogere på i denne episode om professionelle læringsfællesskaber, hvor du hører om det fra lektorer Nanna Koefod-Melson og Pernille Kierckebye Baes Henriksen, fra teamkoordinator Charlotte Hansen og skoleleder Henrik Bunde. 

nyankomne.dk – Kurser i undervisning til børn med dansk som andetsprogNyankomne elever fra Ukraine | VIA CFUUkrainske modtageklasser - Børns Vilkår (bornsvilkar.dk)Fagpersoner | Tag godt imod | Red BarnetGiv nyankomne flygtningebørn en god modtagelse på din skole - Københavns Professionshøjskole (kp.dk)Materialer:Fart på dansk | Alineaokay.gyldendal.dk (gyldendal-uddannelse.dk)Skal vi tale dansk?, lærervejledning | 9788723559203 | AlineaUkraine | dsa.gyldendal.dkDSA-blokken – -en håndsrækning til undervisning i dansk som andetsprog (dsablokken.dk)(2) DSA undervisning i folkeskolen | Facebook(2) For os der underviser i dansk som andetsprog | FacebookDansk for Sprogører (elysion.dk)FilmkompagnietLær dansk med kortfilm | FilmcentralenDansk2-oversigt - SproggrenDeadline Athen - et forløb til elever i udskolingen (redbarnet.dk) (Interaktivt spil om flygtningekrise i Grækenland)  

Danske Skoleelever ønsker at flere skoler tager aktivt stilling: Folkeskole i Odense gør alle sine toiletter kønsneutrale efter sommerferien. King of Rock n' Roll på det store lærred. Rådmand i Odense Kommune vil have genhuset støjplagede naboer til letbanen. Sommerens store begivenheder mangler frivillige. Værter: Astrid Date & Dagmar Eben Østergaard See omnystudio.com/listener for privacy information.

Der var engang en drøm om en skole for folket. De kaldte den folkeskolen, og her sad direktørens datter ved siden af arbejderens søn og lærte det samme. Og at de begge var en del af velfærdsstatens ubrydelige fællesskab. Det er ved at være meget lang tid siden. I dag går hver femte barn i de frie og private skoler, og hvert år vælger flere og flere familier folkeskolen fra. Folkeskole er truet på livet, lyder det fra Politikens uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang. Hvordan endte vi der? Er det overhovedet et problem? Og kan politikerne gøre noget ved det?

Digitale redskaber er blevet til en fast og uundgåelig del af folkeskolen – måske endda uundværlig. Vi har fået digitale devices, software og arbejdsgange, og organisationerne udvikler sig fra fysiske rum, til også at være virtuelle rum for opgaveløsning. Før corona kom udviklingen krybende – men så kom der pres på, og siden har udviklingen tordnet frem. Hele Danmark blev ramt, da de danske folkeskoleelever blev hjemsendt i marts 2020. Omstillingen stillede krav om en hidtil uset hastig digital kompetenceudvikling af både ledelse, medarbejdere, elever og deres forældre. Dagens udsendelse handler om folkeskolens erfaringer med at omstille sig fra fælles fysiske læringsfællesskaber til onlineundervisning fra den ene dag til den anden. Til at gøre os klogere på, hvad vi kan lære af den digitale forandringsproces, som har fundet sted i folkeskolen de seneste to år, taler vi med to gæster. Søren Hornskov, uddannelsesleder i KPs forskningsafdeling for ledelse og forvaltning, som sammen med Sarah Grams Davy har skrevet bogen Ledelse af digital forandring. Vi taler også med Mette Juel, distrikts- og skoleleder i Vallensbæk, som har mange erfaringer med udfordringer og løsninger på ledelse af digital forandring.

Velkommen til endnu en episode af Simple Danish Podcast. I den her episode lærer du: Hvad er forskellen på vuggestue, dagpleje og børnehave? Hvordan er folkeskolen opbygget? Hvad betyder det "at brænde krudt af"? Hvad er en "venskabsklasse"? Hvornår får de danske børn karakterer i folkeskolen? Hvilke fag har man i skolen i Danmark? Vi håber i kan lide det nye format i den her episode. Det kan vi i hvert fald godt - og vi regner med at der kommer mange flere i fremtiden. Tak fordi i lyttede med. Som altid kan i finde en transkriberet udgave af podcasten på vores hjemmeside: Denmarkandme.com/podcast

Velkommen til endnu en episode af Simple Danish Podcast. I den her episode lærer du: Hvad er forskellen på vuggestue, dagpleje og børnehave? Hvordan er folkeskolen opbygget? Hvad betyder det "at brænde krudt af"? Hvad er en "venskabsklasse"? Hvornår får de danske børn karakterer i folkeskolen? Hvilke fag har man i skolen i Danmark? Vi håber i kan lide det nye format i den her episode. Det kan vi i hvert fald godt - og vi regner med at der kommer mange flere i fremtiden. Tak fordi i lyttede med. Som altid kan i finde en transkriberet udgave af podcasten på vores hjemmeside: Denmarkandme.com/podcast

Vi har talt med Københavns Professionshøjskoles rektor Stefan Hermann om indhold, baggrund og politiske perspektiver på den nye aftale på folkeskoleområdet. Som vanligt, når det handler om aftaler om folkeskolen, indeholder aftalen en både faglige og politiske aspekter/dimensioner. Derfor har vi i en episode lige efter denne, men som udgives samtidigt, har vi talt med vores kloge kollega lektor Dorte Østergren-Olsen fra Københavns Professionshøjskole, som har givet os et indblik i aftalens faglige elementer og didaktiske konsekvenser.

Vi har talt med vores kloge kollega lektor Dorte Østergren-Olsen fra Københavns Professionshøjskole, om den nye folkeskoleaftale. Som vanligt, når det handler om aftaler om folkeskolen, indeholder aftalen en både faglige og politiske aspekter/dimensioner, og Dorte har givet os et indblik i aftalens faglige elementer og didaktiske konsekvenser. I episode lige før denne, som udgives samtidigt, kan du høre om baggrund, indhold og politiske perspektiver på aftalen, som vi drøfter med Københavns Professionshøjskoles rektor Stefan Hermann.

Vi lever i en tid, hvor udviklingen går med rivende hast. Når nye teknologier eller services kombineres med hinanden, accelererer hastigheden, og før vi ved af det, er fremtiden over os. Denne podcast handler om, hvilke fremtidstendenser vi ser for lærerne, og hvordan du kan ruste dig fagligt til fremtiden. Vi taler med fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, som er en af Skandinaviens førende futurister. Hun er partner i Universal Futurist og så har hun for øvrigt selv en podcast: Futcast - væk din fremtidssans. Vi taler også med Tove Hvid Persson, som er direktør for Københavns Professionshøjskoles Videreuddannelse. Hun har i mange år arbejdet med uddannelse af pædagoger og lærere, og er i øvrigt selv uddannet lærer. Podcasten er en del af serie, hvor vi undersøger hvad fremtiden bringer for lærere, pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere og ledere i den offentlige sektor.

Kom med Anders Peter på besøg hos Stine, der er nyuddannet lærer og ansat på Skolen ved Búlowsvej på Frederiksberg. Ud over at tale om, hvordan man som nyuddannet lærer bedst kommer fra start, så gennemgår de også Kompetencehjulet og taler om, hvad Stine er god til. Og så taler de om, hvad Stine vil bruge ekstra energi på at blive endnu bedre til i løbet af sit første år som lærer.

Skal folkeskolen have mere frihed? Det spørger vi Radikales Lotte Rod om. Vi skal også snakke med en EB-journalist og en politisk kommentator om Messerschmidt-sagen, og i sidste del af programmet har vi en vaskeægte øjenvidneberetning om et lille drama mellem DF-ledelsen i gågaden i Lyngby. Vi snakker også med lederen af forskningsprojektet HOPE om, hvorvidt myndighedernes kommunikation om restriktionerne er for dårlig. Og så afliver en pelsekspert den danske minkindustri for good. Vært: Asger Juhl

Afslag på Udråb! I dag med Atlanta Asa Kvaale fra Ungeråd KBH, der lige har fået et klimaforslag sendt ind til Københavns Borgerrepræsentation. Forslaget ønsker mere klimafokus i de danske folkeskoler, og mere undervisning ude i naturen. Vært: Mathias Røn Frisenborg PoulsenProd: Jonas Rønn BohnsenVitus Robak

Et brev i marts vælter verden for en iransk familie og deres tvillingesønner, Erfan og Arshia. Men også for drengenes klassekammerater på 9. årgang Vallensbæk Skole. De skal rejse hjem til Iran om kort tid, og imens kæmper deres klassekammerater for at drengene i det mindste får lov at færdiggøre deres folkeskole gemmen hashtagget #IDanmarkSkalIBliveTilrettelæggere: Razan El-Nakieb, Laura Bruun og Tobias HeegaardVært: Theis EriksenRedaktør: Charlotte Bjerrekær

Vi gør de minoritetsgjorte og de etnisk danske børn en bjørnetjeneste ved ikke at lade folkeskolen afspejle de etniske kompleksiteter der er i samfundet. Vi snakker om formålsparagraffer, undervisningsmateriale og fokusområder, Mette fortæller hvad vi kan og burde gøre anderledes.Dagens vært: Vitus Robak.@CzubataRobak.

I denne episode af Kandidaten & Lærlingen taler Gunver Jensen og Jonas Henriksen med tidligere borgmester i Kalundborg Kommune, Kaj Buch Jensen. Kaj overtog borgmesterposten i 2008 efter den siddende borgmester måtte gå af på grund af helbredsmæssige problemer. Kaj havde derfor blot 2 år til at få realiseret sine ønsker for kommunen inden næste valg. Det var en svær tid lige efter kommunesammenlægningen. Kaj er meget glad for Kalundborg Kommune, specielt at det har været muligt at tiltrække så mange videregående uddannelser synes han er rigtig positivt. Han mener til gengæld også, at de vigtigste våben i bosætningsstrategien er fokus folkeskoler og god infrastruktur. --- Send in a voice message: https://anchor.fm/kogl/message

Det står rigtig skidt til for LGBTQ+-elever på landets folkeskoler. For er du først sprunget ud, så er du også i større risiko for at blive ensom, begå selvskade eller få en spiseforstyrrelse.Det viser en ny rapport, som LGBT+ Ungdom står bag. Tallene kommer på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, hvor 910 nuværende og tidligere LGBTQ+-elever mellem 13 og 25 år har svaret på spørgsmål om deres oplevelser og trivsel i den danske grundskole. Halvdelen svarer blandt andet, at de har oplevet decideret mobning på baggrund af deres kønsidentitet eller seksualitet - og ni ud af ti har oplevet at få råbt skældsord efter sig som "bøsse", "lebbe" eller "tranny".I dag prøver vi at blive klogere på den problemstilling og finde ud af, hvad vi kan gøre ved det.Vært: Johannes Kaas FallesenTilrettelægger: Agnes VesthRedaktør: Amanda HolmenMedvirkende:Nicolaj Laue Juhl, politisk talsperson for LGBT+ UngdomPablo, skoleelevHelle Rabøl Hansen, mobbeforsker og postdoc på Aarhus UniversitetRegitze Flannow, formand for undervisningsudvalget i Danmark Lærerforening

...fordi skabe er lavet af normer - normer der ekskluderer bla. LGBTQIA+personer fra fælleskabet. Dagens gæst er Anna Wandel-Petersen fra den normkritiske organisation Normstormerne. En organisation der tilbyder workshops i folkeskolen om normer og kønsidentitet. Anna giver en brugsanvisning til hvordan vi piller skabet ned, og skaber et bedre samfund for alle. Dagens vært: Tanja Kjeldgaard

Kvinder bliver favoriseret i Forsvaret. Det er regionernes ansvar, at vaccinerne ikke kommer til småøerne. Seneste nyt fra USA. Folkeskole- og gymnasieelevers faglige niveau er truet under hjemsendelser. Værter: Stine Kromann Dragsted og Kristian Magnus Damsgaard.

Danske elevers faglige niveau er faldet markant siden folkeskolereformen blev indført i 2014 samtidig med at de oplever en stigende mistrivsel. Det er et stort problem, at eleverne ikke føler glæde ved at gå i skole. Vi ved, at der eksisterer en tæt sammenhæng mellem evnen til at lære nyt og eleverne generelle trivsel i skolen. En trygt klassemiljø kan således udgøre en beskyttelsesfaktor for børnene, så de får mere lyst til at lære nyt. Samtidig er faglig sikkerhed med til at styrke børnenes trivsel i skolen. Vi er således inde i en uheldig cirkel, som gerne skal vendes. Det handler dagens udsendelse om. Vi interviewer projektleder og lektor fra Københavns Professionshøjskole Maria Christina Secher Schmidt om det projekt, der hedder SYKL. SYKL er en forkortelse af Systematiseret Klassekammerathjælp. Det handler om at systematisere og kvalificere den hjælp, som elever kan give hinanden i undervisning, og har både faglige og sociale formål. Vi hører også fra en række børn, som har SYKLet, som deler deres erfaringer og gode råd for SYKL.

Læs mere her:https://sykl.kp.dk/https://www.folkeskolen.dk/1811731/eleverne-sykler-i-matematik--om-kammeratskab-og-faglighed

I denne podcast snakker de to Ørehænger-værter om emnet 'folkeskole'. Jonas fortæller blandt andet om sine musikminder fra billedkunsttimerne og hvordan han i frikvartererne, delte sange med sine venner over bluetooth. Derudover læser Teis højt af en sine egne stile fra 8. klasse, som han har fundet frem fra gemmerne.

Folkeskole i Aabenraa har store karakterforskelle mellem drenge og piger. Læger: Epidemilovsforslag er for vidtgående. Sammen med en ekspert samler vi op på de konspirationer, vi har talt om gennem ugen. Landsretten stadfæster Loyal to Familias forbud. Værter: Kasper Harboe og Jacob Grosen.

Selma går i 9. klasse og føler, at der er rigtig meget forventningspres. Det giver hende rystende hænder og en angstfølelse. Derfor har hun taget en snak med to af sine klassekammerater om, hvordan de oplever forventningspres, og hvor det kommer fra. Og så kommer der gode råd til, hvordan vi kan slippe fri fra forventningspres og perfekthedskulturen.Medvirkende:Vært: Selma Benozi,15 år og 9. klasses elev.Lea Drachmann, 15 år og 9. klasses elev.Marius Sylvester, 15 år og 9. klasses elev.Sanne Østergaard Nissen, lektor og master i positiv psykologi, som har forsket i perfekthedskulturen.Tilrettelægger: Agnes Vesth.

For mennesker på autismespektret kan tilværelsen være en overrumplende oplevelse. Verden er altid allerede foran dig og hober sig op som en kompleks bunke tegn, der nægter at lade sig afkode. Samtidig kan en plads på spektret åbne for en særlig sensibilitet, der gør det muligt at skabe, kommunikere og erfare på nye måder. Med afsæt i sin egen diagnose har litteraturhistoriker Jacob Meyer Hald skrevet et essay om at turde læse livet litterært og derigennem tage kontrollen over sin tilværelse tilbage og få øje på den magtposition, der også ligger i den autistiske erfaring. I redaktionen: Nana Kofoed Nielsen og Astrid Rifbjerg.

Hvor meget skal du blande dig i dit barns skolegang?Hvad er på spil i dette efterår, når grundskolen igen kommer i politisk centrum?Med i studiet er formændene fra landets forældreorganisationer Skole & Forældre og FRISKOLERNE. De to herrer spiller op ad indspark leveret af tidligere undervisningsminister Merete Riisager, nuværende undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, børneforsker Per Schultz Jørgensen og professor i pædagogisk psykologi Lene Tanggaard.Kan du lide, hvad du hører? - smid en stjerne og en anmeldelse i din podcast-app - og tryk på abonnér. Så er du med, næste gang vi udgiver en podcast fra FUNDAMENTET - levende samtaler om folkets skole.Kommentarer og ideer til indhold modtages gerne på per@friskolerne.dk 

Det har været et helt særligt forår. Siden statsministerens tale den 11. marts, hvor hun meddelte, at alle offentligt ansatte i ”ikke-kritiske-funktioner” blev sendt hjem for at arbejde har Danmark været i en slags undtagelsestilstand, hvor velfærdsprofessionelle har skulle finde helt nye måder til at løse deres arbejdsopgaver. Nu er Danmark så småt ved at lukke op igen, og vi er ved at tilbage til en ny hverdag. Men hvad er det for en hverdag, vi vender tilbage til? Hvad har vi lært, og hvilke udfordringer står foran som vi stadig mangler løsning på? For at besvare det spørgsmål har vi inviteret formændene for de fem største fagforeninger, som Københavns Professionshøjskole uddanner til. Det er blevet til fem spændende samtaler om velfærd, sundhed og faglighed. Idag taler vi med formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo.

Det har været et helt særligt forår. Siden statsministerens tale den 11. marts, hvor hun meddelte, at alle offentligt ansatte i ”ikke-kritiske-funktioner” blev sendt hjem for at arbejde har Danmark været i en slags undtagelsestilstand, hvor velfærdsprofessionelle har skulle finde helt nye måder til at løse deres arbejdsopgaver. Nu er Danmark så småt ved at lukke op igen, og vi er ved at tilbage til en ny hverdag. Men hvad er det for en hverdag, vi vender tilbage til? Hvad har vi lært, og hvilke udfordringer står foran som vi stadig mangler løsning på? For at besvare det spørgsmål har vi inviteret formændene for de fem største fagforeninger, som Københavns Professionshøjskole uddanner til. Det er blevet til fem spændende samtaler om velfærd, sundhed og faglighed. Idag taler vi med formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo.

Du kender ham som Icekiid, der festede med FCK-holdet til hittet 'Gulddans'. Du kender ham for sine good vibes afrobeat-musik og sange som 'Blondiner og brunetter', 'Coco Chanel' og 'ErruDumEllaHvad'. Bag facaden er den unge mand Jermyn, der skyer famen, og helst vil chille med familien hjemme i Østervang i Hillerød, hvor han er vokset op.Her er han gæst i 'Rejsen', hvor han taler med vært Danijel 'Drux' Deletic om at vokse op som afrikaner i Danmark på et tidspunkt, hvor det, som han selv siger, ikke var sejt at fortælle, hvor man har sine rødder. Der bliver også talt om at hitte stort i Sverige og Norge, og om Brøndby fans, som har det lidt svært med 'Gulddans'

Camille er blevet en social sommerfugl af at gå i folkeskolen, og Martin ville ikke vide, hvordan man er en god ven, hvis han ikke havde gået i skole og på gymnasiet. Begge har mest savnet den sociale del af skoletiden under nedlukningen, men ikke alt er så skidt... for Camille har klaret sig bedre i matematik. Martin går i 2. G på Aalborghus Gymnasium, og er formand for Ungebyrådet og Camille, som også sidder i Ungebyrådet, går til daglig i 8. klasse på Vejgård Østre Skole. Bag mikrofonen er denne gang vores egen direktør, Jakob Ryttersgaard.

Denne uge byder på et nyt soloafsnit. Jeg har arbejdet med undervisning i en række år og giver mit bud på hvorfor det går rigtig godt for det danske skolesystem, hvorfor den sociale balance skal være i fokus og hvad der kan løfte niveauet endnu højere.

Nu er skoler og daginstitutioner blevet åbnet for de yngre børn. Udeskoling og udeaktiviteter er udpeget som et væsentligt tiltag til at sikre, at smitten ikke spreder sig for meget blandt børnene, når de starter op i skolen. Men hvordan omlægger man undervisningen til gode udeaktiviteter som både indeholder sociale, læringsfyldte og pædagogiske elementer? Og kan læremål kombineres med de udendørs og ofte mere uforudsigelige omgivelser?

Nu er skoler og daginstitutioner blevet åbnet for de yngre børn. Udeskoling og udeaktiviteter er udpeget som et væsentligt tiltag til at sikre, at smitten ikke spreder sig for meget blandt børnene, når de starter op i skolen. Men hvordan omlægger man undervisningen til gode udeaktiviteter som både indeholder sociale, læringsfyldte og pædagogiske elementer? Og kan læremål kombineres med de udendørs og ofte mere uforudsigelige omgivelser?

Søren Christian Krog er Erhvervs PHD-studerende og forsker blandt andet i unges brug af Sociale Medier, og hvad de får ud af at bruge dem. Det har vi taget en kort snak om, for der er nok mange, der kan genkende, at i disse nedlukningstider, bruger børn og unge mere tid end sædvanligt med skærmen i hænderne. Men bare rolig - der kan være meget godt at hente for venskaberne i de små tidsslugende maskiner.

Det er ikke kun skoleeleverne, der bliver klogere på online-løsninger, for denne gang er afsnittet optaget med Google Meet. Det er det program, dagens 2 gæster, Lena og Heidi bruger til at tale med deres elever, imens skolerne er lukket - og derfor er det naturligvis også godt nok til os, mens vi venter på at blive lukket ud i verden igen. En samtale om blandt andet balance, forventningsafstemning og afsavn.

Mange er i disse dage sendt hjem for at arbejde. De nye arbejdsforhold udfordrer vante arbejds- og beslutningsgange. Det fordrer, at både ledere og medarbejdere lynhurtigt tilegner sig nye kompetencer. I dag skal vi tale om, hvordan man som leder bedst understøtter sine medarbejder i at løse organisations mål og opgaver i denne særlige tid. Og hvad betyder det, at hjemsendelsesperioden er blevet forlænget, og vi kommer ind i en tid, hvor det nye bliver mere hverdag. Dagens gæster er Ole Thestrup Schmidt og Kari Jørgensen. Ole har flere års erfaring som skoleleder og som informationschef. Han er i dag ansat som chefkonsulent ved ledelsesuddannelserne på Københavns Professionshøjskole. Kari Jørgensen er skoleleder på Helsingør skole.

Mange er i disse dage sendt hjem for at arbejde. De nye arbejdsforhold udfordrer vante arbejds- og beslutningsgange. Det fordrer, at både ledere og medarbejdere lynhurtigt tilegner sig nye kompetencer. I dag skal vi tale om, hvordan man som leder bedst understøtter sine medarbejder i at løse organisations mål og opgaver i denne særlige tid. Og hvad betyder det, at hjemsendelsesperioden er blevet forlænget, og vi kommer ind i en tid, hvor det nye bliver mere hverdag. Dagens gæster er Ole Thestrup Schmidt og Kari Jørgensen. Ole har flere års erfaring som skoleleder og som informationschef. Han er i dag ansat som chefkonsulent ved ledelsesuddannelserne på Københavns Professionshøjskole. Kari Jørgensen er skoleleder på Helsingør skole.

Vi må ikke være sammen, så via Skype taler vi med Skolechef Mads Jørgensen og formand for Lærerforeningen i Aalborg, Karsten Simonsen. For hvordan finder man den rette balance i privat-, arbejds- og hjemmeskoleliv, når skolen er lukket og flyttet hjem i stuen?

Onsdag d. 11. marts 2020 sendte statsministeren alle danske skolebørn og studerende hjem fra skole. Det betød en hel ny opgave for landets undervisere, der med meget kort varsel skulle omlægge deres undervisning til fjernundervisning. Det kræver nye digitale og didaktiske kompetencer i supplement til lærernes eksisterende didaktiske og faglige kundskaber. For nogle lærere er det ikke den store omstilling, mens det for andre vil være mere udfordrende . Heldigvis findes der rigtig mange gode e-learningredskaber, som underviserne kan trække på. Men hvordan anvender man generative e-learningredskaber i sin egen undervisning, så man engagerer eleverne og møder dem i deres nærmeste udviklingszone? Det skal vi tale om i dag, hvor vi har besøg af Kristian Nøhr. Kristian er uddannet folkeskolelærer, han er kandidat i IT didaktisk design, og er i dag ansat som specialkonsulent i Institut for Didaktik og Digitalisering på Københavns Professionshøjskole. Podcasten handler primært om fjernundervisning af elever i folkeskole og grundskoleniveau.

Onsdag d. 11. marts 2020 sendte statsministeren alle danske skolebørn og studerende hjem fra skole. Det betød en hel ny opgave for landets undervisere, der med meget kort varsel skulle omlægge deres undervisning til fjernundervisning. Det kræver nye digitale og didaktiske kompetencer i supplement til lærernes eksisterende didaktiske og faglige kundskaber. For nogle lærere er det ikke den store omstilling, mens det for andre vil være mere udfordrende . Heldigvis findes der rigtig mange gode e-learningredskaber, som underviserne kan trække på. Men hvordan anvender man generative e-learningredskaber i sin egen undervisning, så man engagerer eleverne og møder dem i deres nærmeste udviklingszone? Det skal vi tale om i dag, hvor vi har besøg af Kristian Nøhr. Kristian er uddannet folkeskolelærer, han er kandidat i IT didaktisk design, og er i dag ansat som specialkonsulent i Institut for Didaktik og Digitalisering på Københavns Professionshøjskole. Podcasten handler primært om fjernundervisning af elever i folkeskole og grundskoleniveau.

Endelig er vi tilbage i sæson 2! Vi lægger ud med at tale om stærke fællesskaber, for det var netop emnet til årets KL Børn- og Unge Topmøde i Aalborg. Hør næstformand i KL's Børn og Undervisningsudvalg og vores egen Susanne Nielsen, som er chef for afdelingen Forebyggelse & Fællesskaber. De taler om, hvorfor det giver mening at samle 1500 politikere og embedsmænd, og om vi bruger tid og penge rigtigt for at hjælpe børn bedst. Vi når også lige at tale med Alexandra fra KL, som er en af dem, der har været med til at få topmødet stablet på benene.

I frikvartererne blev de mobbet, og i timerne kunne de ikke følge med. Flere af de unge, der endte helt udenfor systemet efter folkeskolen, fortalte i sidste uges udgave af Den Næste Generation, at de aldrig havde passet ind i – hverken socialt eller fagligt. Men kan det passe, at folket skole ikke er for alle? Har den mistet fokus på mobning, og er den blevet for boglig? I studiet sammen med Jens Philip Yazdani er Mai Mercado, undervisningsordfører (K), Niels Lynnerup, lærer og medl. af DLFs undervisningsudvalg, Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår, og Katrine Diduch, underviser i håndværk & design på Skælskør Skole.

I dette første afsnit af Eventyrmand møder jeg forfatter, underviser, skolekonsulent og TEDx Talker, Casper Rongsted. Vi taler bl.a. om hans bog 'Verdens Bedste Lærer', om hvorfor Danske skoler klarer sig super godt, hvad andre lande ønsker at lære fra os og hvad der kan blive bedre. Casper har en enorm indsigt i undervisningsbranchen og deler generøst ud af fakta, såvel som tanker om og fra skolerne.

Man ved, hvad man har... Heldigvis ved vi også, hvad vi får, for når vi lige om lidt skifter SkoleIntra ud med Aula, er vi klar. Vi har haft Vester Hassing Skole med til at gå forrest som pilotskole, og det betyder, at de andre skoler i kommunen får lettere ved at tage Aula i brug. Hør skoledirektør Jakob Ryttersgaars, skoleleder Søren Madsen og superbruger Morten Vangsted fra Vester Hassing Skole tale om, hvordan overgangen har været for dem, hvad de skulle have gjort anderledes, og hvad man kan forvente fra eksempelvis forældrene, når man trykker ’go’ på Aula-knappen. Links  https://www.sites.google.com/pogu.dk/aulaguide/ https://www.nogetathavedeti.dk/aula

Hvis vi skal nå i mål med at lave en bedre verden inden 2030 (FNs Verdensmåls tidsplan), så skal vi til at i gang. Det lyder dystert, men snakken er god, og lærer Casper Dybro Frandsen fortæller om, hvordan man engagerer elever i bæredygtighed. Spoiler: Man kan godt få unge mennesker til at slukke lys og engagere sig i hjemmet. Vi har også besøg i studiet af Zacharias Brix Madsen, som er kommunens grønne agent. Han fortæller om, hvorfor al den grønne tankegang er så vigtig. Spoiler: Han er desværre ikke sådan en James Bond agent. Baggrund På Klarup Skole er de i gang med at certificere sig som FN Verdensmålsskole. Det handler om bæredygtighed - ikke bare fysisk, men også socialt.  Vi taler derfor om, hvorfor er det så vigtigt, at vi sætter fokus på bæredygtighed, og hvordan skolen og eleverne kan arbejde med bæredygtighed i børnehøjde. Links https://www.verdensmaalene.dk/fakta/verdensmaalene https://heleverdeniskole.dk/verdensmaalene/ https://verdenstimen.dk/ http://www.xn--centerforgrnomstilling-gjc.dk/baeredygtighedsfestivalen  

5 skoler i kommunen er med i et forsøg, hvor der er skruet op for idræt og bevægelse. De er gået fra 2 til 6 lektioner om ugen og har generelt til opgave at få bevægelse til at fylde mere på skoleskemaet. Det er bevist, at bevægelse og trivsel går hånd i hånd, og mere og mere forskning peger på, at også bevægelse og læring hænger sammen. Så gennem det næste skoleår sætter Ulsted Skole, Sulsted Skole, Tornhøjskolen, Sønderbroskolen og Nøvling Skole i fuld firspring ude og inde. I studiet er Charlotte Søgaard, Viceskoleleder og Søren Dahl Hansen, begge fra Ulsted Skole, og Anders Sindberg, projektleder på idrætsskoleforsøget.

Denne udsendelse handler om, hvordan man kan anvende Flipped learning i undervisning. Flipped learning er en metode, som vender op og ned på forberedelse og oplæg i skolen, og dermed også ændrer relationen og didaktikken for lærerne. Vi hører om projektet fra lektor Kristian Kildemoss Foss og Henrik Levinsen fra Københavns Professionshøjskole, og om erfaringerne fra praksis fra lærer på Katrinedals Skole Kelly Fjelstrup. Vi drøfter hvad metoden kan, forudsætninger herfor, og hvilken betydning det har for relationen mellem lærer og elev.

Denne udsendelse handler om, hvordan man kan anvende Flipped learning i undervisning. Flipped learning er en metode, som vender op og ned på forberedelse og oplæg i skolen, og dermed også ændrer relationen og didaktikken for lærerne. Vi hører om projektet fra lektor Kristian Kildemoss Foss og Henrik Levinsen fra Københavns Professionshøjskole, og om erfaringerne fra praksis fra lærer på Katrinedals Skole Kelly Fjelstrup. Vi drøfter hvad metoden kan, forudsætninger herfor, og hvilken betydning det har for relationen mellem lærer og elev.

Eksamen. For mange er det i mange år en tilbagevendende begivenhed og anledning til svedige hænder. For nogle er det en decideret angstprovokerende oplevelse. Vi har talt med Anja Kamp Otte, som blandt andet har en Master i præstationsangst i skoletasken. Hun giver gode råd til at håndtere press i forbindelse med eksamen. Vi møder også Sif, som er eksamenshund på Vester Mariendal Skole i Aalborg. Hun giver ro i sindet til elever, som ellers ville lade nerverne overskygge det, de har lært.

Med inspiration fra BBC i england gik DR i gang med at uddele micro computere til danske skoleelever og udvikle undervisningsmateriale. Aalborg Kommune har haft en finger med i spillet og er stadig med til at gøre projektet bedre og større. Faktisk er der 100.000 computere på vej til mellemtrin i hele landet. Relevant omkring undervisning i ultra:bit:  9 ud af 10 børn, der deltager i ultra:bit, synes, det er lettere at kode, end de troede. 8 ud af 10 lærere oplever, at ultra:bit har klædt dem på til at undervise i at bruge teknologi til kreative løsninger. Lyt med og mød: - Birgitta Præstholm, teamleder på DR Skole og DR Undervisning som er ansvarlig for, at der bliver udviklet undervisningsforløb til mellemtrinnet i ultra:bit. - Rasmus Rønberg, tilrettelægger på DR Skole og DR Undervisning, og i Projekt ultra:bit ansvarlig for faget natur/teknik. Har udviklet materialer til faget. - Vores helt egen Mikael “ultra:bit” Jensen, lærer og pæd. it-vejleder på Bislev Skole, en del af kommunens programmeringskorps og medudvikler på undervisningsforløb til DR Skole. Links: Her kan du finde Åben Aalborgs programmeringstilbud, som bliver nævnt i afsnittet.  

De næste 3 år skal 46 udvalgte skoler over hele landet deltage i Undervisningsministeriets forsøg om teknologiforståelse i folkeskolen. Erfaringerne fra forsøgte får betydning for, hvordan teknologiforståelse fremover skal være en del af den obligatoriske undervisning i folkeskolen. Vil du vide mere? Du kan læse om teknologiforståelse på EMU.dk eller på Tekforsøget.dk

Vi har rådmand Tina French Nielsen og formand for foreningen for forældre til børn med særlige behov - BHOV - Marlene Qvist Simoni i studiet. De er nemlig 2 af de stemmer, der taler højest om emnet her i kommunen. Som regel taler de ikke sammen, når vi støder på dem i aviserne - men det gør de i dag. Vi vil nemlig gerne tage fat om nældens rod og nuancere snakken om inklusion. Undervejs vil du også møde forsker i inklusion Thomas Engsig fra UCN og Inklusionsvejleder på Gandrup Skole Heidi Jansson.

I et kontor på 1. sal på Gl. Lindholm Skole sidder Christian Damborg. Han er skolens trivselsperson og en del af et team af 3 personer, som har alle elevernes trivsel som deres vigtigste opgave. Christian sidder i virkeligheden ikke ret meget på kontoret, for han synes, det er vigtigere at være synlig på skolen, så alle børn ved, hvem han er, og at de altid kan komme til ham. Hør med, og find ud af, hvad Christian og de andre trivselspersoner i kommunen laver, og hvorfor det der trivsel er så vigtigt.

Lidt om børn og seksualitet, en del snak om, hvad grænser er for børn og for unge, og hvordan man finder og respekterer dem. Vi har inviteret en sundhedsplejerske, en skolepædagog og en sexualist ind foran mikrofonen for at tale om, hvordan man hjælper børn og unge til at navigere i det seksuelle grænseland.   

Hvordan skal børn, unge og voksne forholde sig til de ting, dagens ungdom møder på nettet, som kan skubbe til deres forståelse for og accept af seksuelle grænser? Vi taler med SSP-Betjent Preben Bang Klitgaard og Jonas Ravn fra Center for Digital Pædagogik.

P1's satirehold med Mette Lisby i spidsen tager ugens nyheder under kærlig og ærlig behandling. I denne uge ser Faking News! nærmere på justeringen af Folkeskole reformen, Klaus Riskjær Pedersens kamp for at komme i folketinget og så er der Faking News' Lytter Panel om demokratiets udfordringer. Medvirkende: Mette Lisby, Caspar Phillipson, Jakob Svendsen, Pelle Lundberg, Jesper Bæhrenz og Rune Westberg. Produceret for DR af Upper Cut Media.

P1's satirehold med Mette Lisby i spidsen tager ugens nyheder under kærlig og ærlig behandling. I denne uge ser Faking News! nærmere på justeringen af Folkeskole reformen, Klaus Riskjær Pedersens kamp for at komme i folketinget og så er der Faking News' Lytter Panel om demokratiets udfordringer. Medvirkende: Mette Lisby, Caspar Phillipson, Jakob Svendsen, Pelle Lundberg, Jesper Bæhrenz og Rune Westberg. Produceret for DR af Upper Cut Media.

Januar har summet af demokrati i børn- og ungehøjde. Derfor er det oplagt at tage mikrofonen med ud til valgfest på dagen, hvor skolevalget bliver afsluttet. Så mellem jakker og skummadrasser og med enkelte besøg fra grinende elever tager vi en snak om, hvordan ungedemokrati lever på skolen. Rundt om mikrofonen:  Elevrådsformand og 9. klasses-elev på Vester Hassing Skole, Maja Nielsen Skolebestyrelsesformand på Nørholm Skole, Susanne Mejsner Byråds- og Skoleudvalgspolitiker og skolelærer på Nr. Uttrup Skole, Søren Kusk

Det her er noget helt nyt, vi aldrig har prøvet før, men vi er sikre på, at det bliver mægtig spændende – både at lave og forhåbentlig, forhåbentlig også at lytte til! Podcasten Noget At Have Det i kommer til at berøre emner som teknologi, bæredygtighed, krop og bevægelse, forældresamarbejde, skolen i lokalsamfundet og meget andet, når vi tager mikrofonen under armen og bevæger os ud i alle kroge af folkeskoleområdet i Aalborg Kommune. Men før vi når så langt, vil vi bruge det her pilotafsnit på at tale om, hvad det egentlig er, vi vil opnå med det her format. For hvorfor skal du bruge din tid på at lytte til en podcast om folkeskolen? I studiet er konstitueret direktør i Skoleforvaltningen Jakob Ryttersgaard, podcast-aficionado og pædagogisk IT-konsulent Anja Emilie Madsen og kommunikationskonsulent Cornelius Corneliussen.

Velkommen til første rigtige afsnit i vores nye podcast Noget at have det i. Nu går vi for alvor i gang med projektet og begynder i anledning af årets skolevalg med emnet unge og demokrati. For at holde os nede på jorden har vi inviteret en af kommunens unge stemmer med ind til mikrofonen.I studiet er: konst. direktør Jakob Ryttersgaard for at sørge for helikopterperspektivet leder af UngAalborg Rasmus Flemming Jensen, som blandt andet arbejder for og med skolernes elevråd og Ungebyrådet  formand for Ungebyrådet og 9. klasses-elev Amalie Sofia Pajkes Jensen kommunikationsfidus i Skoleforvaltningen og mikrofonholder Cornelius Corneliussen  

Hvordan skaber man inkluderende og motiverende læringsmiljøer?Oplægsholder Helle Kloppenborg, der er lektor ved Københavns Professionshøjskole, fortæller, hvorfor og hvordan undervisningsdifferentiering er et bærende princip i arbejdet med inkluderende og motiverende læringsmiljøer.Denne podcast er optaget til Roskilde Kommunes PLC-seminar den 18. september 2018.PLC-seminarerne skal styrke samarbejdet mellem PLC-team og ledelsesteam, og fokus på dette seminar er undervisningsdifferentiering.

Hvordan kan du som lærer kombinere undervisning i historisk kogekunst med digitale læremidler, så du får alle elever med? I denne episode af Roskilde Kommunes podcastserie Mød din kollega taler vi med lærer Maria Grube- om hendes undervisning i madkundskab på det øverste mellemtrin- om vigtigheden af, at eleverne lærer om historisk mad og madkultur – og formår at sætte det i en nutidig kontekst- og om hvordan Maria sikrer, at alle – også dem, som har svært ved at koncentrere sig – lærer at gebærde sig i et køkken – på den ene eller den anden måde – som individ og som en del af en gruppe.---------------------------------------------------------------Om podcasten Mød din kollegaI denne podcast kan du møde folkeskolelærere i kernen af deres faglighed.Vi følger i hver episode en lærer i en undervisningstime samtidig med, at vi hører lærerens refleksioner over fag, metoder, praksis og ikke mindst udbytte for eleverne.Mød din kollega er produceret og udgivet af Skole & Børn i Roskilde Kommune.

Hvordan kan du som lærer overføre leg og spil på en boldbane til at lære dine elever om gode gamle dyder som høflighed og anerkendelse af deres medmennesker? I denne episode af Roskilde Kommunes podcastserie Mød din kollega taler vi med lærer David Hemmet om hans undervisning i cricket.Link til EMU Læringsportal om cricket i undervisningen: https://www.emu.dk/modul/cricket-0Link til cricketforbundets skolecricket-side: https://cricket.dk/spil-cricket/skolecricket/ ---------------------------------------------------------------Om podcasten Mød din kollegaI denne podcast kan du møde folkeskolelærere i kernen af deres faglighed.Vi følger i hver episode en lærer i en undervisningstime samtidig med, at vi hører lærerens refleksioner over fag, metoder, praksis og ikke mindst udbytte for eleverne.Mød din kollega er produceret og udgivet af Skole & Børn i Roskilde Kommune.

I denne podcast kan du møde folkeskolelærere i kernen af deres faglighed.Vi følger i hver episode en lærer i en undervisningstime samtidig med, at vi hører lærerens refleksioner over fag, metoder, praksis og ikke mindst udbytte for eleverne.Mød din kollega er produceret og udgivet af Skole & Børn i Roskilde Kommune.

Denne episode handler om ’Ledelse af læringsmiljøer’. Og henvender til ledere og andre som er interesserede i, hvordan folkeskolen omstiller sig til at være et inkluderende læringsmiljø.Oplægsholder er konsulent og forfatter Heidi Honig Spring, som inspirerer med oplægget ”Inkluderende og motiverende læringsmiljøer – nogle nedslag i relation til 2020-perspektiver”. Hun kommer bl.a. omkring: -Hvad er den gode inkluderende undervisning?-Hvordan agerer man som skoleleder ved implementeringen af 2020-tiltagene?-Hvordan får man alle på skolen involveret?-Motivation af eleverOplægget er optaget på Roskilde Kommunes lederseminar i januar 2017.Heidi trækker i sit oplæg på en bred vifte af litteratur. Herunder sine egne udgivelser. Du kan se listen over Heidis forslag til litteratur her:http://lup.roskilde.dk/sites/default/files/Forslag_til_litteratur_Heidi_Honig_Spring.doc

Velkommen til podcasten ’LUP – faglig inspiration’, som er udviklet for at dele erfaringer og give dig ny viden, som du kan bruge i dit daglige arbejde som lærer eller pædagog. Denne episode handler om ’Sprogbaseret undervisning i børnehaveklassen’ – og er en liveoptagelse fra et kursus afholdt i september 2017 for fagfolk. Henover to kursusgange fik børnehaveklasseledere og andre interesserede et dybere indblik i den australske genrepædagogik – også kendt som sprogbaseret undervisning.Kurset var dels et teoretisk oplæg ud fra de vigtigste pointer i sprogbaseret undervisning – og dels praktiske øvelser undervejs. Oplægsholder er Mette Bech, pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen ved Professionshøjskolen Absalon.Mette refererer bl.a. til følgende litteratur i sit oplæg: -’I landet med den store ordfabrik’, Agnes de Lestrade-’Se den..’-’6 bricks booklet’, LEGO-’Klar til at knække læsekoden’, Jens Molzen – se også hans hjemmeside med skrivegreb: http://www.jensmolzen.dk/-www.bogstavmusikanterne.dk

Velkommen til podcasten 'LUP - faglig inspiration' fra Roskilde Kommune.Her har du som lærer eller pædagog mulighed for at blive inspireret af faglige oplæg omhandlende skole og klub.Søg mere inspiration på: lup.roskilde.dk

Den danske folkeskole er i dyb krise. Flere og flere sender deres børn i privatskoler, og nye undersøgelser […]

www.chapman.edu/ces Lotte Hedegaard-Sørensen, Associate Professor focuses on the concepts of inclusion and diversity in a Danish context and the implications for teaching in schools and teacher education. Both inclusion and diversity encompass ethical, social/cultural diversity and ability diversity (or children/youth who have special educational needs). Teaching to diversity implies that all teachers acquire special educational skills and competence in dealing with complicated learning situations in the practice of teaching. She also discusses how teachers will be prepared to teach all students and to cope with unforeseen and complex situations. The Danish Folkeskole is a comprehensive school which includes both primary (grades 1 – 6) and lower secondary education (grades 7 -9/10). In other words, Students range from 7 years old to 16/17. The Folkeskole is the responsibility of the 98 Danish municipalities. In order to meet the learning and overall development, the Folkeskole builds on the principle of differentiated teaching. Teaching such that that it both strengthens and develops the individual student’s interests, abilities and needs and while offering common experiences and situations to all students and helping them cooperate in the performance of tasks. Inclusive education is on the top of the political agenda since 2010. Inspection of the public school system resulted in recommendations for how schools can increase the academic standard for all students and drastically reduce the number of pupils assigned to special education. Schools must now provide education that ensures good learning outcomes for all students while fostering social and educational inclusion. Today inclusion is no longer just a matter of international declarations (value and ideology), but also a matter of expectation and policy - and so primarily a matter of implementation at scale. This change forces municipalities and schools to build systematically the necessary capacity to implement this national strategy.

www.chapman.edu/ces Susan Tetler, Professor and Research Director, describes the national supportive interventions (legislation, implementation, knowledge-base of what works, nationwide research projects, support (task forces), and advocacy campaigns) that will support municipalities’ transformation processes to increase inclusion of all students regardless of their abilities, racial or cultural background. This is accomplished by nationwide development of competencies and capacity building. The Danish Folkeskole is a comprehensive school which includes both primary (grades 1 – 6) and lower secondary education (grades 7 -9/10). In other words, Students range from 7 years old to 16/17. The Folkeskole is the responsibility of the 98 Danish municipalities. In order to meet the learning and overall development, the Folkeskole builds on the principle of differentiated teaching. Teaching such that that it both strengthens and develops the individual student’s interests, abilities and needs and while offering common experiences and situations to all students and helping them cooperate in the performance of tasks. Inclusive education is on the top of the political agenda since 2010. Inspection of the public school system resulted in recommendations for how schools can increase the academic standard for all students and drastically reduce the number of pupils assigned to special education. Schools must now provide education that ensures good learning outcomes for all students while fostering social and educational inclusion. Today inclusion is no longer just a matter of international declarations (value and ideology), but also a matter of expectation and policy - and so primarily a matter of implementation at scale. This change forces municipalities and schools to build systematically the necessary capacity to implement this national strategy.

Skoleudvalget har givet 5 skoler i kommunen mulighed for at skrue op for idrætsundervisningen - ja, generelt op for bevægelse i skoletiden. En af de 5 skoler er Ulsted Skole, som lige er gået i gang med forsøget efter sommerferien, og her er de glade for muligheden. I studiet sidder Anders Sindberg, bevægelsesguide og tovholder på idrætsskoleforsøget, Søren Dahl Hansen, idrætslærer og Charlotte Søgaard, Viceskoleleder - begge på Ulsted Skole.