Podcast appearances and mentions of lotte andersen

Dilemmaer og potentialer i det ungdomspædagogiske klubarbejdeHvem er ungdomsklubberne egentlig til for? Og hvordan ser det pædagogiske arbejde med de unge ud i dag?Det ungdomspædagogiske klubarbejde i Danmark er i konstant forandring, og klubberne står i dag over for en kompleks opgave: De skal både favne en stor mangfoldighed af unge med vidt forskellige behov og ønsker – og samtidig gøre sig attraktive i en virkelighed, hvor digitale fællesskaber, sociale medier og andre fritidstilbud tiltrækker de unges opmærksomhed. Formålet med klubber og andre fritidstilbud for større børn og unge er, at de – sammen med de unge selv – skal lave aktiviteter og samvær, der hjælper dem med at udvikle sig, blive mere selvstændige og få en forståelse for, hvad det vil sige at leve i et demokrati og tage ansvar i relationer med andre. Samtidig skal klubberne gøre de unge bekendt med andre muligheder inden for kultur, sport og fritid, så de selv kan finde ud af, hvad de gerne vil lave i deres fritid – også uden for klubben. Til sidst skal klubberne også hjælpe de unge med at finde vej i forhold til uddannelse og jobmuligheder senere i livet. Da klubberne er en del af kommunernes generelle fritidstilbud, kan en kommunalbestyrelse ydermere beslutte, at de også skal kunne støtte børn og unge, som har brug for lidt ekstra hjælp.  I denne episode af Velfærdsproften dykker værterne Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen ned i det mangefacetterede ungdomspædagogiske klubarbejde og undersøger særligt to spørgsmål: Hvem er ungdomsklubberne egentlig til for? Og hvordan ser det pædagogiske arbejde med de unge ud i dag? Til navigation bruger velfærdsprofeterne et 'kompas' fra den ungdomspædagogiske forskning, der giver nye perspektiver på, hvordan klubber organiseres og opleves. Den består af tre analytiske klubkonfigurationer (udviklet af docent Helene Falkenberg samt lektorerne Lone Bæk Brønsted, Rasmus Præstmand Hansen og Katrine Scott fra pædagoguddannelsen ved Københavns Professionshøjskole): AktivismecentretKompetenceværketBeskyttelsesrummet De tre figurer er ikke billeder på konkrete klubber – men tænkeredskaber, der kan hjælpe os med at forstå, hvordan pædagogiske medarbejdere orienterer sig i hverdagen, og hvordan forskellige tilgange kan inkludere eller udelukke bestemte former for ungeliv. I episoden udfoldes klubkonfigurationerne i en samtale med Lone Bæk Brønsted og Katrine Scott – som også kommer forbi samspillet mellem politiske ambitioner, kommunale strategier og pædagogiske idealer. Sidst i udsendelsen dukker også lektor Lisbeth Madsen fra Videreuddannelsen ved Københavns Professionshøjskole op ved mikrofonen. Lisbeth, der blandt andet arbejder med udviklingsprojekter på det fritids- og klubpædagogiske område, giver et indblik i kommunernes arbejde med at udvikle attraktive og relevante klubtilbud for unge.Udover Lone Bæk Brønsted, Helene Falkenberg, Rasmus Præstmand Hansen og Katrine Scott, har Maj Borggaard Hansen og Jacob Graack-Larsen bidraget til indsamling af den empiri, der ligger til grund for de tre klubfigurer, som du kan læse mere om her: Ungdomspædagogisk klubarbejde i storbyen – at engagere, udvikle og afskærme unge • Dansk pædagogisk Tidsskrift

Hvordan kan vi som voksne støtte børn i deres navigering af komplekse valg og følelser? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for denne episode af podcasten Velfærdsprofeten, hvor værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius dykker ned i børns tøven og de affektive processer, der ligger bag.Valgbaseret pædagogik og børns beslutningsprocesserI denne episode undersøger Velfærdsprofeten, hvordan valgbaseret pædagogik påvirker børns beslutningsprocesser og sociale dynamikker. Værterne sætter fokus på børns overgange fra skoleliv til fritidsklub og diskuterer, hvordan tøven kan forstås som en måde for børn at navigere i de voksnes organisering af deres skole- og fritidsliv.Derfor har de inviteret lektor og ph.d. Sofie Sauzet fra Københavns Professionshøjskole i studiet. Sofie Sauzet forsker i børns tøven som en affektiv praksis og deler sine indsigter om, hvordan børn navigerer mellem tilknytning og løsrivelse i deres daglige uddannelsesliv.Hvordan kan vi støtte børn?Podcasten giver også konkrete råd til, hvordan voksne kan støtte børn i deres navigering af komplekse valg og følelser. Det handler om at skabe pædagogiske miljøer, der anerkender og respekterer børns affektive udtryk, og om at være opmærksom på de subtile tegn på tøven.Lyt medLyt med til denne episode af Velfærdsprofeten og få nye perspektiver på, hvordan vi kan støtte børn i deres komplekse følelsesliv og beslutningsprocesser. 

Compassion i det professionelle arbejdsliv defineres som evnen til at rumme og være der for borgere, som har svære følelser eller befinder sig i vanskelige situationer. Forskning på området har vist, at træning i compassion kan hjælpe den professionelle til at forbinde sig til et andet menneske uden at blive overvældet af den pågældendes lidelse. Men hvordan hænger træning i compassion egentlig sammen med stress, forråelse og udbrændthed? Er det en løsning, et svar eller måske et supplement? Hvad kan compassion egentlig tilbyde i en tid, hvor velfærdssektoren – og især den professionelle omsorg – er presset? I denne episode af Velfærdsprofeten zoomer værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius ind på denne særlige disciplin, der ifølge forskningen på området har potentiale til at påvirke både vores professionelle og personlige virke. Det handler kort fortalt om at udvikle evnen til at passe på sig selv og andre. Til at kaste lys over temaet har velfærdsprofeterne inviteret to eksperter i podcaststudiet: Nanja Holland Hansen, psykolog og ph.d. med speciale indenfor compassion og mental sundhed – samt Katinka Anna Fomsgaard Kjær, der er oversygeplejerske på H.C. Andersen Børne- og Ungehospital.

I denne episode af Velfærdsprofeten dykker værterne Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen ned i konceptet bag Uddannelseshospitalet på Nordsjællands Hospital i Frederikssund.  Uddannelseshospitalet er et medicinsk afsnit med 22 sengepladser. Det blev etableret i 2020 som et praksislaboratorium i samarbejde mellem Københavns Professionshøjskole, Frederikssund Kommune, Halsnæs Kommune, Center for Sundhedsfaglig Forskning (UCSF), Dansk Sygeplejeråd, Region Hovedstaden og Nordsjællands Hospital. 144 sygeplejerskestuderende har gennem de sidste fire år været i praktik på Uddannelseshospitalet.Det særlige ved Uddannelseshospitalet er, at undervisere fra Københavns Professionshøjskole er til stede på afsnittet og deltager aktivt i den kliniske del af uddannelsen. Det giver de sygeplejerskestuderende mulighed for at kombinere teori og praksis på en unik måde, som har vist sig at øge de studerendes motivation og faglige sikkerhed markant.Følgeforskningen viser, at uddannelseshospitalet ikke kun gavner de studerende, men også bidrager til en kvalitetsforøgelse i klinisk praksis.  understreger, at samarbejdet mellem uddannelsesinstitution og klinisk praksis skaber en dynamisk læringskultur, hvor både studerende og personale kontinuerligt udvikler deres kompetencer.I udsendelsen fortæller lektor og ph.d. Lotte Evron om, hendes erfaringer med at deltage som underviser på projektet, mens Lektor og ph.d. Karin Højbjerg, deler pointer fra følgeforskningen.Du kan også høre de sygeplejerskestuderende Sanne Hansen og Katrine Bundgaard fortælle om deres erfaringer om at være studerende på et uddannelseshospital.

Årets første episode af Velfærdsprofeten handler om udfordringerne med at tiltrække og tilknytte (nogle kalder det rekruttering og fastholdelse) af sygeplejersker, lærere, pædagoger, socialrådgivere og mange andre vigtige fagprofessionelle i Danmark. Til det formål har velfærdsprofeterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius inviteret Tove Hvid Persson til en samtale i podcaststudiet. Tove er direktør for Videreuddannelsen ved Københavns Professionshøjskole.  Problemstillingen er ikke ny, men det er 6. del af regeringens uddannelsesreform fra oktober 2024: Forberedt på fremtiden, der netop handler om de professions- og erhvervsrettede uddannelser til fremtiden – og hvor regeringen lægger op til investeringer i at skabe bedre mulighe­der for uddannelse gennem hele arbejdslivet. Regeringsudspillet kommer i kølvandet på, at det er blevet stadig sværere at besætte ledige stillinger inden for vitale områder af vores velfærdssystem, hvilket har store konsekvenser for børn, familier og øvrige borgere – samt ikke mindst de professionelle, som mangler kollegaer i det daglige arbejde. I episoden udfolder Tove sine perspektiver og idéer til, hvordan efter- og videreuddannelse kan være en nøgle til at løse disse udfordringer. Hun deler tillige erfaringer og giver konkrete eksempler på, hvordan Københavns Professionshøjskole medvirker til at skabe attraktive karriereveje og faglig udvikling.

Gymnasielæreres arbejdsliv under lupDenne særepisode fra Velfærdsprofeten, der handler om det psykiske arbejdsliv blandt gymnasielærere – med særligt fokus på, hvad der henholdsvis nærer og nedslider. I udsendelsen afdækker vi arbejdsglæde, frustrationer og tanker om fremtiden blandt danske gymnasielærere, og undersøger, om der mon findes en modgift til moralsk stress. Værterne Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen får besøg af Docent Nana Vaaben fra Københavns Professionshøjskole, som er en af forfatterne bag en ny rapport om gymnasielærernes arbejdsliv og Susanne Ekman: antropolog og ledelsestænker fra RUC.  Nana har sammen med sine kolleger – lektor Niels Borch Rasmussen og faglig koordinator Sofie Skovdal Mouritzen – skrevet rapporten "Gymnasielæreres arbejdsliv under lup: Arbejdsglæde, frustrationer og tanker om fremtiden". Rapporten bygger på 702 skriftlige besvarelser og tre fokusgrupper, hvor gymnasielærerne har delt deres oplevelser og udfordringer. Nana Vaaben udfolder i denne bonusepisode de udfordringer, gymnasielærerne står overfor, fx stigende arbejdspres, komplekse arbejdsopgaver og følelsen af konstant at være bagud. Med den søde juletid som anledning fortæller Nana dog også om de glæder, der driver gymnasielærerne i deres arbejde – især samspillet med eleverne.  Susanne Ekman bidrager med sin store viden om den offentlige sektors udfordringer, herunder hvordan urealistiske forventninger og giftig gæld påvirker arbejdsglæden og værdigheden i den offentlige sektor med moralsk stress som følge. Susanne giver også et bud på, hvordan vi kan skabe bedre arbejdsvilkår og forebygge stress i fremtiden. Disse temaer er selvsagt også særdeles relevante for andre faggrupper, fx sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere og politifolk. Andre undersøgelser har tillige afdækket de selvsamme udfordringer med urealistiske og komplekse krav samt oplevelsen af utilstrækkelighed og moralsk stress på tværs af velfærdsprofessionerne. Ved at forstå og finde fælles løsninger på problemstillingerne kan vi arbejde hen imod bedre arbejdsvilkår og øget trivsel for alle, der arbejder med at støtte og hjælpe andre mennesker.

Denne episode af Velfærdsprofeten er den første af i alt to udsendelser om Demokrati i børnehøjde.. I Danmark spiller grundskolen en vigtig rolle i at introducere børn til demokratiet. Ifølge folkeskoleloven skal skolens virke således ”være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati”. Det foregår ofte gennem fx debatter, elevråd, skolevalg og besøg på rådhuse eller i Folketinget.  Denne tilgang er imidlertid udtryk for en særlig måde at gøre sin stemme gældende, hvor børns synspunkter systematisk bliver underordnet voksnes. Det siger forsker Maria Louise Larsen Hedegaard, som velfærdsprofeterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius har inviteret i podcaststudiet til en samtale. Her udfolder forskeren argumenterne i sin ph.d.-afhandling, der tager afsæt i den nye forskningsretning 'childism'.  Udgangspunktet i 'childism' er, at barnet allerede lever et liv, som det oplever og deltager i, og som det tænker og taler om og har holdninger, meninger og ideer til. Barnet er med andre ord allerede et politisk subjekt, ligesom voksne, det vil sige en borger i samfundet, som kan tænke, handle, føle og udtrykke sig.

Er tidens idealer for forældreskab foreneligt med et realistisk og rimeligt skole-hjem-samarbejde? Snart åbner dørene til et nyt skoleår. For en lang række forældre og børn er det også begyndelsen på et forhåbentlig godt og frugtbart skole-hjem-samarbejde. Men forældresamarbejdet er ikke altid en let størrelse.  Undersøgelser blandt lærerne peger på, at mange ikke føler sig godt nok klædt på til samarbejdet; at de ikke har tilstrækkelig tid; og at forældrene blander sig meget i deres guldklumpers trivsel – til tider for meget.  På den anden side oplever 38 procent af forældre til børn, der mistrives, at skolen direkte eller indirekte giver dem skylden for dette. Det viser en undersøgelse fra magasinet Skolebørn fra oktober 2022 med besvarelser fra 1.031 forældre til børn i folkeskolen.  På hjemmesiden hørende til magasinet Skolebørn – som udgives af organisationen Skole og Forældre – kan man således med få klik læse sig ind i overskrifter som ”5 forældre-tiltag, der kan styrke fællesskabet i klassen” eller ”5 grunde til at du skal engagere dig i klassefællesskabet”. Men har forældrene bevæget sig for meget ind på de fagprofessionelles domæne? Og er forældresamarbejdet overhovedet nyttigt i forhold til at styrke trivsel og inklusion?  Disse spørgsmål granskes i denne episode af Velfærdsprofeten, hvor værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius har inviteret forfatter, sociolog og ph.d. Maria Ørskov Akselvoll i studiet til en samtale om, hvilken betydning tidens idealer for forældreskab har i forhold til skole-hjem-samarbejdet.  Velfærdsprofeterne får også besøg af adjunkt Mia Lund Kongsbak fra Videreuddannelsen ved Københavns Professionshøjskole. Mia har tidligere arbejdet med pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR), og hun fortæller blandt meget andet, hvordan børn i udsatte positioner ofte bliver ekstra udsatte, når forældrene skal stå for trivselsarbejdet. Værterne kommer naturligvis også omkring AULA og den til tider endeløse række af trivselsarrangementer. Og om behovet for flere grænser og rammer – sat fra de professionelles side – så samarbejdet bliver både realistisk og rimeligt.

I tidligere udsendelser fra Velfærdsprofeten har vi undersøgt, hvordan fænomenet moralsk stress er gennemgående som en afgørende forklaring på, at lærere forlader eller overvejer at forlade folkeskolen. På Brønshøj Skole er – eller rettere var – man også bekendt med moralsk stress, og som en række andre skoler har man også her oplevet mange sygemeldinger, samt mistrivsel blandt medarbejdere og elever.  Og det er her vi nok bør indskyde, at hvis du allerede har stiftet bekendtskab med fænomenet (moralsk stress), vil du vide, at en af de store udfordringer ift. løsninger er, at moralsk stress mærkes individuelt, og ofte strander hos den enkelte medarbejder - der så må justere egne forventninger eller udvikle et tykkere lag 'teflon' i en presset hverdag, hvor den nære omsorg sjældent er tilstrækkelig.  Der er altså mere end god grund til at spidse ører, når vi i denne udsendelse kigger nærmere på, hvordan Brønshøj Skole er lykkedes med at finde organisatoriske løsninger til gavn for både medarbejdere og elevers trivsel.  Da dørene åbnede til et nyt skoleår i 2023, åbnedes også dørene til en ny måde at gøre skole. Kom med indenfor! I denne udsendelse af Velfærdsprofeten spørger vi, hvordan Brønshøj skoles omorganisering og frisættelse fra traditionelle strukturer kan hjælpe med at forebygge moralsk stress? Vores gæst i dag er lektor ph.d. Kristian Gylling fra Københavns Professionshøjskole.  Kristian har, sammen med Anja Svejgaard Pors og Nana Vaaben, besøgt en række folkeskoler, heriblandt Brønshøj Skole, for at blive klogere på, hvilke overvejelser lærere gør sig ift. at blive eller forlade lærergerningen. I dag taler vi med Kristian om omorganiseringer og frisættelse som fastholdelsesstrategi, herunder professionel og kollegial autonomi.I undersøgelsen 'Should I Stay or Should I go' – der er støttet af LB Fonden – har forskerne identificeret tre typer af overvejelser, der beskriver forhold, som har betydning for lærernes lyst til at blive i faget:1.     Den akutte og kortsigtede, som handler om magtesløshed og flugt.2.     Det mellemlange sigte, der handler om effektivisering og udmattelse.3.     Det lange sigte, som handler om livsovervejelser, karriere og faglige fristelser. Du kan høre om de tre faktorer i udsendelse nr. 111, hvor vi også kigger nærmere på betydningen af ledelse som et værtsskab.  Du kommer også til at høre fra skolelederen på Brønshøj Skole samt hvordan lærerne og forældrene oplever den nye skolehverdag.  Dine værter er Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen 

Selv om det i 25 år har været et politisk mål at reducere ulighed i sundhed, så går udviklingen desværre den forkerte vej. I denne episode af Velfærdsprofeten skal du høre om 42-årige Maria, som i mange år kæmpede med en psykisk lidelse. Siden hun i 7. klasse havde sin første kontakt med sundhedsvæsenet, har hun svinget ind og ud af forskellige psykiatriske afdelinger og botilbud – og efter en årrække fik hun tilkendt førtidspension. På den måde minder Marias historie om så mange andres. Og så alligevel ikke. For efter otte år på førtidspension skete der noget, som fik Marias liv til at tage en ny og vigtig drejning. Maria fik tildelt en kontaktperson, som tog afsæt i hendes ønsker, drømme og kompetencer. Det fik Maria i gang med i uddannelse, som gør, at hun i dag har et arbejde og er blevet selvforsørgende. I dag har Maria er Marias kommet sig over sin lidelse, men vejen dertil har været lang, benhård og fuld af udfordringer.   Desværre er det ikke alle, der er så heldige som Maria. For der er ulighed i sundhed i Danmark, selv om det er 25 år siden, at det første gang blev et erklæret politisk nationalt mål at reducere ulighed i sundhed. Alligevel bliver mennesker i sårbare udsatte positioner tidligere og mere syge end resten af befolkningen. De oplever flere komplikationer, og de dør tidligere. Det gælder mennesker med handicap, og det gælder mennesker med psykiske lidelser. Hvorfor er det sådan? Og hvordan kan vi bekæmpe ulighed i sundhed? Det undersøger velfærdsprofeterne Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen i denne episode, og de har derfor inviteret to gæster i studiet: Den ene gæst er sundhedsfaglig konsulent Flemming Bøchmann Andersen fra Gentofte Kommune, som med støtte fra Social- og Boligstyrelsen har igangsat en udviklingsproces, der skal bidrage til større fokus på sundhed i de sociale tilbud.  Den anden gæst er Linn Sofie Aabling, der er specialkonsulent i sundhed og psykiatri ved Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Linn har erfaring fra den regionale behandlingspsykiatri, hvor hun har arbejdet som sygeplejerske i akutpsykiatrien samt fra Bedre Psykiatri, som er en landsforening til pårørende til mennesker med psykisk sygdom.  I udsendelsen fortæller Linn og Flemming, hvorfor det er afgørende at styrke det tværfaglige samarbejde indenfor og på tværs af de sektorer, der skal støtte og behandle mennesker i udsatte positioner – herunder at sikre, at det pædagogiske personale på de sociale tilbud i kommunerne får tilført sundhedsfaglige kompetencer, hvis vi skal reducere ulighed i sundhed. 

Ny undersøgelse af lærernes flugt fra folkeskolen sætter fokus på skoleledelse og angiver fire vigtige roller, som skal varetages bedre. Hvert år dimitterer tusindvis af nye lærere. Desværre forlader alt for mange hurtigt faget. Ifølge Fagbladet Folkeskolen siger fire ud af ti nyuddannede lærere således farvel og tak til folkeskolen inden for fem år.  Det er selvsagt et alvorligt problem for det danske samfund, at – ikke alene de nyuddannede men også mange af de mere erfarne lærere – vælger at forlade faget. Hvis udviklingen fortsætter, kommer de danske folkeskoler til at mangle 13.000 uddannede lærere i 2030, viser en analyse fra Damvad Analytics. Der er derfor god grund til at undersøge, hvilke forhold, der har betydning for, om lærerne vælger at blive i lærergerningen eller forlade den. Og det er netop temaet i denne episode af Velfærdsprofeten, hvor værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius har inviteret to eksperter fra Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole i studiet: Docent Anja Svejgaard Pors og lektor Kristian Gylling Olesen. Anja og Kristian har sammen med deres kollega docent Nana Vaaben besøgt en række folkeskoler for at blive klogere på, hvilke overvejelser lærere gør sig – samt hvilke former for ledelse, det kalder det på. I undersøgelsen har forskerne identificeret tre typer af overvejelser, der beskriver forhold, som har betydning for lærernes lyst til at blive i faget: Den akutte og kortsigtede, som handler om magtesløshed og flugt.Det mellemlange sigte, der handler om effektivisering og udmattelse. Det lange sigte, som handler om livsovervejelser, karriere og faglige fristelser.  Desuden peger undersøgelsen på særligt én væsentlig faktor, som går på tværs. Den handler om betydningen af at være del af et fællesskab og behovet for, at skoleledelse udøves som et værtskab. Projektet er finansieret af LB Fonden.

I den senere tid har vi set flere eksempler på, hvordan en række offentlige institutioner med stor betydning for vores infrastruktur har været udsat for hackerangreb.De fleste sektorer og organisationer regner i deres aktuelle beredskabsplanlægning med, at en hændelse er kortvarig og geografisk begrænset – måske fordi vi ikke har fantasi til at forestille os, at naboen eller nabobyen ikke kan hjælpe os.Men realiteterne i dag er, at et koordineret hybridangreb mod Danmark kan skabe enorme problemer for driften af samfundskritiske funktioner i meget lang tid. Vi er nemlig dybt afhængige af de digitale velfærdsinstrumenter, fx vores digitale kommunikationssystemer – men også konkrete redskaber som fx dialysemaskiner og respiratorer, hvis hospitalerne skal fungere.Hvordan kan vi i velfærdssektoren ruste os til det nye trusselsbillede?Det undersøger værterne Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen i denne episode af Velfærdsprofeten, hvor de til formålet har inviteret to eksperter i podcaststudiet: Lektor Laurits Rauer Nielsen ved Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole samt Anders Lolk Vestergaard, som er Sikkerheds- og Beredskabskoordinator i Odense Kommune.

De mange trivselsudfordringer på børne- og ungeområdet kalder på et fornyet fokus på omsorg og trivsel i pædagogikken.Omsorg er et kerneområde i alle dele af det velfærdsprofessionelle arbejde, men vi mangler et fagligt sprog for den professionelle omsorg. Hvordan kan vi forstå omsorg som en grundlæggende kompetence for pædagogisk arbejde? Med andre ord: Hvorledes kan vi skabe et bedre fagligt sprog for omsorg på rød stue?  Det er temaet i denne episode af Velfærdsprofeten, hvor værterne Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen undersøger, hvad professionel omsorg er for en størrelse.  Til formålet har velfærdsprofeterne inviteret to eksperter i studiet til en samtale om moralsk fantasi, omsorgsetik samt fælles faglige standarder for omsorg i det professionelle arbejde og meget mere: Ditte Winther-Lindqvist (ph.d. og lektor på DPU, Aarhus Universitet) samt Anne Suhr (ph.d. og adjunkt ved Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole) Hvis du vil læse mere om professionel omsorg, kan du finde inspiration i nedenstående bøger, artikler, podcast, youtube-klip:Duncan-Bendix, J. (2023. Polyadic Caring in Early Childhood Settings. (upubliceret speciale). DPU. Aarhus Universitet. Minnesota Broadcast (u.å). A Discussion of Care - Interview with Prof. Joan C Tronto. Lokaliseret d. 19. feb. 2024 på: https://youtu.be/H-utAjZ_obc?si=o6kfB_K0GkUOgWrz Nielsen, A. M., Kousholt, D., & Winther-Lindqvist, D. A. (2023). Verdensomsorg i dagtilbud: grøn omstilling og opdragelse til noget andet end de fleste voksne kender er vanskeligt. 0-14, (3), 68-71. Suhr, A. (Udøver), Andersen, L. (Udvikler), & Bruzelius, S. R. (Udvikler). (2023). Velfærdsprofeten #88: Godhedsmagt: når de gode intentioner tager over. Podcast, musik- og lydproduktion, KP Alumne. https://share.transistor.fm/s/785e7e71 Tronto, J.C. (1993). Moral Boundaries: A Political Argument for an Ethic of Care. New York: Routledge Tronto, J. C. (2013). Caring democracy: markets, equality, and justice. New York: New York University Press.Tronto, J. C. (2005), An ethic of care. In: Cudd, A E.; Andreasen, R, O. (eds.), Feminist theory: a philosophical anthology, Oxford, UK Malden, Massachusetts: Blackwell Publishing, pp. 251–263 Winther-Lindqvist, D. A. (2022). Bæredygtighedspædagogik - Omsorg er nøglen til forandring og trivsel. Abstract fra 9. årlige småbørnskonference på DPU, Copenhagen, Danmark. Winther-Lindqvist, D. A. (2022). Behovet for en reformulering af den professionelle omsorg på 0-6 års området. Oplæg på konferencen.Omsorgskrise i dagtid d. 5. april 2022.https://youtu.be/7k6-zcAzVHo?si=rc3aStecgNXt21cL Winther-Lindqvist, D. A. (2023). Kærlighed og omsorg: for børn i professionelle og private relationer. I A. B. Sköld (red.), Kærlighedens kartotek (s. 161-197). Klim. Winther-Lindqvist, D. A (2023): Omsorg i pædagogisk arbejde. Hans Reitzels Forlag Winther-Lindqvist, D. A. (Accepteret/In press). Omsorg. Aarhus Universitetsforlag. Tænkepauser Winther-Lindqvist, D. A. (2023). Omsorg i pædagogisk arbejde. (1. udg.) Hans Reitzels Forlag. Winther-Lindqvist, D. A. (2023). Professionel omsorg. I D. T. Gravesen (red.), Pædagogik : introduktion til pædagogens grundfaglighed (2 udg., s. 556-570). Hans Reitzels Forlag. Winther-Lindqvist, D. A. (2024).  Jeg tror ikke på Louise Klinges behovsbaserede pædagogik – det er Pandoras æske. Lokaliseret d. 19. feb. 2024 på: Replik: Jeg tror ikke på Louise Klinges behovsbaserede pædagogik - det er Pandoras æske - skolemonitor.dk 

Bliver ældreplejen bedre, når den udføres af små selvstyrende teams i landets kommuner? Det undersøger vi i denne episode fra Velfærdsprofeten.Regeringen har varslet grundlæggende forandringer af ældreplejen. Ændringerne betyder, at de ældre får mere selvbestemmelse og mere omsorg – samt at medarbejderne i ældreplejen skal bruge mere tid med borgerne og mindre tid på regler og kontrol. Reformudspillet indeholder også en ny ældrelov, som skal sikre, at hjemmehjælpen i kommunerne som udgangspunkt skal gives af små faste teams, så de ældre, der modtager hjælpen, ikke skal møde så mange nye ansigter. Og det er netop denne del af ældrereformen, der er temaet for denne episode af Velfærdsprofeten, hvor værterne Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen undersøger potentialet i faste teams i den kommunale ældrepleje.  Mange kommuner er allerede begyndt at organisere deres hjemmepleje i små selvstyrende teams. Formålet er at understøtte en tværfaglig indsats med afsæt i borgerens behov – samt at udnytte og optimere de begrænsede ressourcer i ældreplejen.  Kommunerne har hentet inspireret fra den hollandske Buurtzorg-model, der er bygget op omkring små teams, hvor sygeplejersker, SOSU-assistenter samt SOSU-hjælpere i fællesskab selv tilrettelægger deres arbejde. På denne måde skæres forbruget af tid på ledelse og administration ned til et minimum, så ressourcerne kan anvendes i den direkte pleje.  Selvom de danske kommuner har organiseret deres selvstyrende faste teams lidt forskelligt, så er der alligevel en række fælles gennemgående træk, som især handler om planlægning, visitering og styring. Og det er særligt disse erfaringer, som denne episode vil kaste lys på. Til formålet har velfærdsprofeterne inviteret to eksperter fra Københavns Professionshøjskole i studiet: Lektor Gry Segoli fra området SUND ved Videreuddannelsen samt og docent og ph.d. Benjamín Olivares Bøgeskov fra sygeplejerskeuddannelsen.  Gry og Benjamin forsker og underviser i ældrepleje, og i de seneste år har de sammen været særligt optaget af, hvordan faste selvstyrende og tværfaglige teams kan styrke kvalitet for både borgere og velfærdsprofessionelle i den kommunale hjemmepleje. NB. Som supplement til denne episode har velfærdsprofeterne også udgivet en 'explainer', hvor de vigtigste elementer i ældrereformen bliver gennemgået. Den kan du finde der, hvor du plejer at finde dine podcast.

D 30. januar 2024 præsenterede regeringen sit udspil til en ny ældrereform under overskriften  ”Du bliver aldrig for gammel til at have det godt”. Reformudspillet har helhedspleje som bærende princip, som er udfoldet i fem temaer, som skal udmøntes i en helt ny ældrelov.. I dagens udsendelse af velfærdsprofeten gennemgår vi hovedtrækkene i den kommende reform, så du kan blive lidt klogere på, hvordan reformudspillet kommer til at påvirke hverdagen for de ældre, deres pårørende og de professionelle, der er ansat i ældreplejen. Din vært er Lotte Andersen, som har fået besøg af  lektor Gry Segoli, som underviser og forsker i ældrepleje her på Københavns Professionshøjskole.

Velfærdsprofetens sidste adventsepisode byder på gode råd og inspiration til, hvordan vi sammen kan tage vare på omsorgen for hinanden.  Tekst:Julen er hjerternes fest. Jul handler om mad og gaver – men allermest handler den om fællesskab. Om samvær med venner og familie og om at drage omsorg for dem, der trænger. Men hvordan står det egentlig til med omsorgen i den danske velfærdssektor. Og hvad sker der, når de professionelle svigter?  Det har velfærdsprofeterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius undersøgt i de første tre episoder af årets adventskalender. I år falder fjerde advent på selve juleaften. Derfor står denne sidste adventsepisode i gavernes tegn. Værterne har bedt gæsterne i adventskalenderen om at medbringe en gave – og de skal så åbnes nu. Hver gave indeholder gode råd, ideer og inspiration til, hvordan vi sammen kan tage vare på omsorgen for hinanden.  Ida Marie Mundt var gæst i den første adventsepisode. Her beskrev hun de små men afgørende skridt, der kan føre til faglig forråelse og omsorgssvigt. I denne episode får du hendes bud på en mere fagligt refleksiv og nærværende arbejdsgang. I anden adventsepisode havde velfærdsprofeterne besøg af Nana Vaaben og Kristian Gylling Olesen. De fortalte, hvordan tid har betydning for udøvelsen af professionel omsorg – både den tid, der er til rådighed i den aktuelle omsorgssituation, men også en bredere forståelse af begrebet tid og temporalitet, fordi den mening, vi tillægger nutiden, er formet af den erfaring, vi lever med og af den fremtid, vi forventer vil komme. I denne sidste udsendelse giver de en gave, som du kan finde via dette link:https://www.kp.dk/lp/rekruttering-og-fastholdelse/  I denne episode giver Nana og Kristian deres bud på, hvordan moralsk stress kan forebygges gennem etablering af et stærkere og mere omsorgsfuldt system. Og så uddeler de nogle dialogkort, som medarbejdere og ledere på velfærdsområderne med fordel kan tage i brug. Den tredje adventsepisode handlede om omsorg i sundhedsvæsenet, hvilket blev pakket ud af Lotte Evron. Hun fortalte om vigtigheden af at tage ansvar og om en gang i mellem at finde modet til at stå imod nogle arbejdsgange, der kan lede til omsorgssvigt og forråelse. Lottes gaver handler både om ansvar men også om at standse op.  Lyt til episoden her – og hør, hvordan du kan bringe julens glade budskab om omsorg med ind i det nye år.

Forfatter Katrine Marie Guldager har indenfor det sidste år skrevet to bøger om vrede desperate retfærdighedssøgende kvinder over 50 år. - Jeg har fundet de her desperate, retfærdighedssøgende kvinder i mig selv, fortæller Katrine Marie Guldager om hovedpersonerne i hendes seneste to romaner. ”Endnu en dag i Guds Skaberværk” handler om Lotte Andersen, en temmelig kontant socialrådgiver, stedmor, nabo og veninde, der pludselig befinder sig i en situation, som hun for en gangs skyld ikke selv har kontrol over. Hun vågner op med tømmermænd, en fyreseddel og en død ekskæreste. Den anden bog som Katrine Marie Guldager fortæller om er  "Birgithe med th" Om Birgithe, mor til tre og desillusioneret folkeskolelærer, der mister sin mor og skal tømme hendes hus. Sorgen ripper op i fortiden og sårene fra ungdommen, hvor faren forlod familien. Læs mere og se litteraturliste Tilrettelagt af Claus Vittus, Københavns Biblioteker Musik: Mountain Air af Cody Francis/Silver Dollar af Roy Edwin Williams

Snart skal Stefan Hermann være chef for LIFE Fonden. Dermed stopper han som rektor for Københavns Professionshøjskole efter 15 år på posten. Velfærdsprofeterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius har inviteret Stefan Hermann til en samtale om hans tid som rektor på Københavns Professionshøjskole – en post, han har bestridt i 15 år. Hvad er hans mest stolt af – og er der noget, han fortryder? I udsendelsen beder værterne også Stefan Hermann om en status – eller måske snarere en temperaturmåling på velfærdsprofessionerne. Hvad ser han i krystalkuglen? 

Kulturmagasinet er i det kunstfilosofiske hjørne denne fredag, men bare rolig, vi taler også om både hiphoppens 50-års jubilæum og Babylon Berlin. (02:58) Til efteråret sender NASA kunstværker af 30.000 kunstnere til månen. Det er et udtryk for menneskets begær efter at sætte sit mærke i kosmos, men også en foreløbig kulmination på menneskehedens evige fascination af den gule ost. Månen befinder sig nemlig på den perfekte mellemdistance mellem det, vi kender og det uendelige univers. Gæst: Marie Laurberg, direktør Copenhagen Contemporary. (20:38) Skuespiller Lotte Andersen sidder klistret til skærmen, hver gang der kommer en ny sæson af Babylon Berlin. Serien er nemlig ikke bare velspillet, -produceret og -fortalt, den portrætterer også et tidspunkt i verdenshistorien, der i sin uforudsigelighed minder om vores egen. Gæster: Lotte Andersen, skuespiller. Kirsten Degel, museumsinspektør Louisiana. (34:34) I dag er det 50 år siden at DJ Kool Herc klaskede to albums sammen til et beat, hvilket blev en slags hiphoppens Big Bang. I hvert fald er det denne teenagefest en augustaften i New York i 1973, som de fleste sporer genren tilbage til. Vi laver en overflyvning over de vigtigste øjeblikke i hiphoppens barndom. Gæster: Per Vers, rapper. Lille Høg, producer. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Joachim Vestergaard og Søren Berggreen ToftSee omnystudio.com/listener for privacy information.

De bedste historier fra ugen der gik i Kulturmagasinet. (03:06) Flere af de ambitiøse idéer fra regeringsgrundlaget var ikke udmøntet i regeringens finanslovsudspil. Det fik dele af kulturbranchen til at klø sig i hovedbunden. Men Jakob Engel-Schmidt siger, at der er grænser for, hvad han har kunnet nå at udrette i sine 100 dage som kulturminister. Gæst: Jakob Engel-Schmidt, kulturminister. (14:56) Oldfluenterne kommer! Internettets influencer-kulturen er nemlig trukket ind på det ældre segments domæne. Det er både godt og skidt, fortæller en kulturforsker med speciale i aldring. Kunstkritiker Bente Scavenius har en voksende følgerskare og er et af vores bedste bud på en oldfluenter herhjemme. Vi spørger hende, hvad hun bruger sin Instagram-profil til. Gæster: Bente Scavenius, kunsthistoriker og kunstkritiker. Anne Leonora Blaakilde, kulturforsker på Roskilde Universitet. (23:24) Vilma Sandnes Johansson har fået tildelt Kulturministeriets forfatterpris for børne- og ungdomsbøger for sin bog "Tænk ikke på mig", der handler om en teenager, der står på tærsklen af livet, mens hendes mor får kræft. En bog, der har krævet hårdt arbejde, og som forfatteren ikke selv i dag kan anbefale som sorgbearbejdelsesproces. Bogen tager nemlig udgangspunkt i forfatterens egen historie. Gæst: Vilma Sandnes Johansson, forfatter. (29:26) Lotte Andersen har været tredje hjul på Carl og Anne Marie Carl Nielsens ægteskab siden 2013. Nu er hun gået sammen med LiveStrings og pianist Nicolai Kornerup om koncertforestillingen "Marie og Carl Nielsen - en kærlighedshistorie i ord og toner" for at fortælle, hvad de selv kalder "århundredets kærlighedshistorie”. Det har blandt andet resulteret i en rumænsk udgave af Jens Vejmand. Gæster: Lotte Andersen, skuespiller. Live Johansson, cellist og anfører af LiveStrings, som også er i studiet. Nicolai Kornerup, pianist.See omnystudio.com/listener for privacy information.

De fleste velfærdsprofessionelle vil gerne gøre det så godt som muligt for de mennesker, de tager vare på. Og så længe intentionen er god og de faglige argumenter er på plads, så kan det ikke være helt galt. Eller kan det? Og kan de gode intentioner ligefrem være skadelige? Denne undersøger vi i denne uges podcast, hvor Velfærdsprofeten har fået besøg af adjunkt og ph.d. Anne Suhr, som fortæller os om begrebet godhedsmagt.Dine værter er Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen

Lotte Andersen har været tredje hjul på Carl og Anne Marie Carl Nielsens ægteskab siden 2013. Nu er hun gået sammen med LiveStrings om koncertforestillingen "Marie og Carl Nielsen - en kærlighedshistorie i ord og toner" om at fortælle, hvad de selv kalder "århundredets kærlighedshistorie - og det har blandt andet resulteret i en rumænsk udgave af Jens Vejmand. (02:41) På Statens Museum for Kunst har du i årevis kunnet finde malerier af Ilya Repin under afdelingen for russiske kunstnere. Men efter Ruslands invasion af Ukraine er der også internationalt blevet sat fokus på Repins nationalidentitet. I virkeligheden er han nemlig født et sted, der i dag hedder Ukraine, men som dengang lå i det russiske kejserrige. Kulturmagasinet spørger Statens Museum for Kunst, om ikke det er på tide med en opdatering og en snak om nationalidentitet. Kilde: Dorthe Aagesen, overinspektør Statens Museum for Kunst. (15:18) Bogmarkedet har forandret sig, men bogmarkedets strukturer er ikke fulgt med. Blandt andet skal landets biblioteker indkøbe lydbøger for at dække danskernes biblioteksbehov. Men det betyder færre penge til indkøb af de fysiske bøger - og det rammer i sidste ende forfattere og forlag. Derfor kalder branchen nu på en decideret litteraturpolitik, der kan lægge en plan for, hvordan vi fortsat sikrer en bred litteratur i Danmark - og et af redskaberne er en mere målrettet og gennemført indsats for at få kulturministeriet til at spille sammen med landets folkebiblioteker. Kilde: Morten Visby, formand i Dansk Forfatterforening. (26:05) Vilma Sandnes Johansson blev i dag tildelt Kulturministeriets forfatterpris for børne- og ungdomsbøger for sin bog "Tænk ikke på mig", der handler om en teenager, der står på tærsklen af livet, mens hendes mor får kræft. En bog, der har krævet hårdt arbejde, og som forfatteren ikke selv i dag kan anbefale som sorgbearbejdelsesproces. Bogen tager nemlig udgangspunkt i forfatterens egen historie. Kilde: Vilma Sandnes Johansson, forfatter. (32:10) Carl og Anne Marie Carl Nielsens kærlighedshistorie er fortællingen om to af landets ypperste kunstnere, som hele tiden kæmpede for retten til at realisere hver sin kunst - Anne Marie fra Europas kunstneriske brændpunkter, Carl Nielsen primært fra hjemmet, hvor han samtidig med sine kompositioner tog sig af parrets tre børn. Lotte Andersen og LiveStrings' koncertforestilling handler om, hvordan kunst og kærlighed i familien Nielsens familiehistorie er to sider af samme sag. Og så giver LiveStrings en smagsprøve fra forestillingen - hvor vi blandt andet hører, hvordan det lyder, når Jens Vejmand krydser sit rumænske spor. Kilder: Lotte Andersen, skuespiller. Live Johansson, cellist og anfører af LiveStrings, som også er i studiet. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Louise Østerlund, Lene Grønborg og Søren Berggreen Toft.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ugens gæst er skuespiller, sangerinde, forfatter og instruktør Lotte Andersen, som har lavet film, tv og teater i ekstrem stor mængde, som kun få andre skuespillere herhjemme. I programmet fortæller hun om sit møde med feminismen som teenager, om tiden i Dr. Dante, om at bliver klippet skaldet for et teaterstykke, samt om hende fascination af Carl og Anne Marie Nielsens liv og forhold, som hun har lavet en koncertforestilling om.

(tid) Dokumentaren Game Changer følger det danske fodboldikon Nadia Nadim, da hun pludselig befinder sig et mediestormvejr, fordi hun bliver ambassadør for herrernes fodbold-VM i Qatar. Og det er en klar tendens, at sportsstjerner som Nadia Nadim i højere grad end tidligere skal tage ansvar for politiske spørgsmål uden for banen. Gæst: Nicklas Degn, sportsjournalist, Radio4. (tid) Præst og debattør: Filmen Anklagen bør få feministiske debattører til at tænke sig om en ekstra gang. Det afviser museumsdirektør på museet Køn. Anklagen undersøger, om en voldtægtsanklage er falsk eller sand og er i biografen på samme tid med at filmen She Said, der handler om New York Times-journalisternes arbejde med Harvey Weinstein-sagen. Gæster: Julie Rokkjær Birch, museumsdirektør på KØN - Gender Museum Denmark og Kristian Ditlev Jensen, forfatter, journalist, debattør og præst. (tid ) Tal med din mor om klima. Sådan lyder budskabet fra mor og søn Lotte Andersen og Louis Bodnia Andersen, der også spiller mor og søn i teaterstykket Mens solen brænder, der har premiere fredag på Teater Sort/hvis. Stykket handler om generationskløften mellem reaktionerne på klimaudfordringerne. Gæster: Lotte Andersen og Louis Bodnia Andersen, skuespillere og vox. See omnystudio.com/listener for privacy information.

(01:26) Kunstner Kimia Bahari, forfatter og journalist Nillou Zoey Johannesen og skuespiller og komiker Ellie Jokar reflekterer over de seneste måneders iranske protester. (32:02) Klassisk musik er - måske - ved at dø som genre. Ifølge en ny undersøgelse er det de færreste nye koncertgængere til klassisk musik, som for alvor drømmer om at vende tilbage til koncertsalen. De føler sig "dumme og malplacerede". Vi taler med brancheorganisationen bag undersøgelsen.(38:23) På Teater Sort Hvid kan publikum snart se skuespiller Lotte Andersen og hendes søn Louis Bodnia Andersen står overfor hinanden i stykket "Mens Solen Brænder", som udstiller klimakrisens dybe generationskløft. Gæster:Kimia Bahari, kunstnerNillou Zoey Johannesen, forfatter og journalistEllie Jokar, skuespiller og komikerAsbjørn Keiding, direktør i DEOOLotte Andersen, skuespiller Louis Bodnia Andersen, skuespillerNiels Erling, teaterinstruktørVært:Ida GaunøTilrettelæggere:Maria Asmine DamCecilie DumanskiNana Margrethe Haugaard Kirstine MossinProducer:Frederik WestergaardRedaktør:Niels Frederik Rickers

Når kvinde og mand synger sammen....

Alting er forbundet i kredsløb. Økologiske, økonomiske, kosmiske kredsløb. Vand stiger op på den ene side af kloden og falder som regn på den anden. Af jord er du kommet, til jord skal du blive. d. 18 november har den vildtvoksende musikforestilling ‘MENS SOLEN BRÆNDER' premiere på teater Sort/Hvid. Forestillingen handler om kredsløb og er blevet til i mødet mellem fire forskere og fire forfattere, der omsætter videnskabens pointer til ét samlet teatermanuskript. For hvordan forvandler vi videnskabelige erkendelser om verden til fortællestof, til dramatik, til teater? I denne udgave podcast vil forfatter og dramatiker Ida Marie Hede i samtale med teaterinstruktør Niels Erling fortælle om sit bidrag til deres kommende forestilling om verdens skrøbelige kredsløb – et bidrag, som hun har udviklet i dialog med videnskabsfilosof Rasmus Grønfeldt Winther. ‘MENS SOLEN BRÆNDER' er en musikforestilling af AKT1, som får premiere på teatret Sort/Hvid i København i efteråret 2022. Forestillingen bliver til på baggrund af forskningsinspireret kunstneriske udvikling med følgende præmis: Fire forfattere møder fire forskere og omsætter de videnskabelige pointer til bidrag til et teatermanuskript. Foruden Ida Marie Hede bidrager Ursula Andkjær Olsen, Kaspar Colling Nielsen og Peder Frederik Jensen til 'MENS SOLEN BRÆNDER' i samarbejde med en astrofysiker, en biolog og en geolog. Præsenteres i samarbejde med AKT1 – Danmarks lydteater og Sort/Hvid.

I en lille podcastserie på fem afsnit dykker vi ned i tilblivelsen af MENS SOLEN BRÆNDER: En co-produktion mellem AKT1 og Sort/Hvid. I dette afsnit kan du høre instruktør/idé-person Niels Erling og skuespiller/idé-person i samtale med Felix Thorsen Katzenelson om, hvordan tanken til denne forestilling opstod, og hvilket univers de ønsker at drage publikum ind i. MENS SOLEN BRÆNDER har premiere den 18. november og spiller indtil den 10. december 2022 på Sort/Hvid i Kødbyen i København. Find billetter på teaterbilletter.dk eller sort-hvid.dk Podcasten er produceret af Felix Thorsen Katzenelson, Laurits Jongejan og Clara Lindstrøm Gleerup. Stort tak til Novo Nordisk Fonden for at gøre forestillingen og podcasten muligt.

I den britiske udgave af Vild med dans har en døv deltager taget landet med storm og gjort tegnsprog populært. Og døve kan faktisk godt få meget ud af musik ved hjælp af teknologi og træning – det fortæller den hørehæmmede sangerinde Lotte Rømer og hjerneforsker Peter Vuust i programmet. Derudover kan du også høre om, at der er flere romantiske forhold i populærkulturen, hvor kvinden er ældst. Tidligere var det oftest kvinden, der var den yngste i et romantisk parforhold i film og tv, men det ændrer sig, og det ser vi afspejlet af i populærkulturen med serier som HBO's serie Mare of Easttown, Netflix's Unforgiveable og Kometernes Jul, hvor skuespiller Lotte Andersen har en romantisk relation til den noget yngre lærer Panda-Søren i filmen. Det fortæller hun mere om i udsendelsen. Inden den historie kan du høre om genåbningen af dele af kulturlivet: Fra på søndag kan du igen komme i biografen, i teatret eller til koncerter. Efter næsten to måneders nedlukning fortalte sundhedsministeren på et pressemøde i aftes, at dele af kulturlivet kan åbne igen fra på søndag. Og det gør en verden til forskel, at der sandsynligvis må komme 500 gæster i stedet for de 350, der først var foreslået fortæller flere aktører fra kulturlivet. Sidst i udsendelsen fortæller musikjournalist Anders Bøtter om et nyt portrætprogram, der har premiere på Radio4 i morgen og hedder Portrætalbum. Her har han blandt andet besøg af Go'morgen Danmark-vært Ida Wohlert, der fortæller om et helt særligt album, der knytter sig til en tid, hvor hun gik på en katolsk skole med nonner som undervisere samtidig med, at hendes kæreste var en lidt halvkriminel fyr og hørte en masse grunge. Vært: Maja Hald. Tilrettelagt af: Lene Grønborg Poulsen, Søren Berggreen Toft og Esben Kvist Lund. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Skuespiller Lotte Andersen mistede sin stemme. Og fik at vide at hun ikke skulle regne med at den kom igen. For de fleste af os en angstprovokerende tanke, for Lotte, også en erkendelse af at miste sit arbejde og sin identitet. Hun lagde sig ned og overgav sig. Til en heling hun håbede ville ske. Og så begyndte hun at drømme. Om livets opståen, om døden, om tilværelsens cykliske bevægelser. Processer, der var udenfor det bevidste og kontrollerede. Ny 'Tal til mig' ude nu, om Gud som en kvinde der sidder indeni jorden og skal forløses af os mennesker. En lang messende tilbedelse af krigsgudinden Inanna. Og en virkelig spændende fortælling om hvorfor skuespillere noglegange træner med masker på. Vært: Iben Maria Zeuthen.

Margrete I var den meste magtfulde kvinde i sin tid – en tid, hvor politiske positioner i øvrigt på ingen måde var kvinder forundt. Against all odds blev Margrete dronning af Danmark, Norge og Sverige, som hun formåede at samle under Kalmarunionen – fra slutningen af 1300 og frem til sin død i 1412. Det Kgl. Biblioteks Lise Bach Hansen vil i denne podcast tale med forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen bag den prisvindende roman Margrete I, skuespiller Lotte Andersen, filminstruktør bag den kommende storfilm Margrete den Første Charlotte Sieling, samt historiker, dr.phil. Anders Bøgh, om Nordens største – og alligevel ofte oversete – kvindelige politiske figur: Margrete I. De har hver især beskæftiget sig med Margrete I og vil i fællesskab sætte ord på denne visionære pioner: Hvordan tager hun sig ud i litteraturen? På film? Hvad fortæller de historiske kilder om hende? Og hvorfor mente Emma Gad allerede i 1910, at det var på tide at få rejst et monument af Margrete d. 1.? Podcasten er optaget live i Dronningesalen i Den Sorte Diamant d. 1. juni.

Sit down with Norwegian National Karate Team Member Lotte Andersen and talk about what karate culture is like in Europe.

Velfærdsteknologier er vigtige elementer i løsningen af offentlige serviceydelser indenfor en række områder. De er måske mest kendt fra ældre- og sundhedssektoren, hvor vi møder dem i forbindelse med genoptræning, rehabilitering, forebyggelse og telemedicin, som er lægelig bistand over afstand. Velfærdsteknologier kan imidlertid også hjælpe og assistere indenfor andre områder af den offentlige service som fx social-, undervisnings-, handicap- og misbrugsområdet. Men hvad er velfærdsteknologi egentlig? Ifølge Oxford Research kan velfærdsteknologi defineres som ’teknologiske ydelser og produkter rettet mod social- og sundhedsområdet, der kan frigøre arbejdskraft, lette arbejdsbyrden for personalet, og øge kvaliteten og trygheden for patienter og borgere’. Desværre udnyttes velfærdsteknologiernes potentialer slet ikke optimalt. Offentlige organisationer investerer store summer i velfærdsteknologi uden at realisere den fulde gevinst. Derved spildes vigtige muligheder og ressourcer. Denne podcast handler derfor om barrierer og mulige løsninger i forhold til bedre udnyttelse af velfærdsteknologiernes mange muligheder. Til at belyse dette får velfærdsprofeterne Lotte Andersen og Maja Haack besøg af fysioterapeut Morten Raith Louring og sygeplejerske Christina Juhl Ebert, som begge er ansat på pleje- og rehabiliteringscenter Louiselund i Hørsholm Kommune. De fortæller, hvordan de anvender velfærdsteknologi i deres daglige arbejde samt om de muligheder og barrierer, de oplever i den forbindelse. Lotte og Maja taler også med lektor Anne-Mette Krifa fra Københavns Professionshøjskole. Anne-Mette har bidraget til udvikling af et nyt undervisningsforløb om velfærdsinnovation i social- og sundhedssektoren, og så er hun projektleder på et forsknings- og udviklingsprojekt om bæredygtig implementering af velfærdsteknologi. Anne-Mette deler sin viden om, hvordan man i offentlige organisationer kan arbejde med implementering af velfærdsteknologier i et mere bæredygtigt perspektiv. Til sidst fortæller robotingeniør Thomas Andreasen, hvad man skal være opmærksom på, når man skal vælge, bestille og måske bidrage til udvikling af ny velfærdsteknologi.

Velfærdsteknologier er vigtige elementer i løsningen af offentlige serviceydelser indenfor en række områder. De er måske mest kendt fra ældre- og sundhedssektoren, hvor vi møder dem i forbindelse med genoptræning, rehabilitering, forebyggelse og telemedicin, som er lægelig bistand over afstand. Velfærdsteknologier kan imidlertid også hjælpe og assistere indenfor andre områder af den offentlige service som fx social-, undervisnings-, handicap- og misbrugsområdet. Men hvad er velfærdsteknologi egentlig? Ifølge Oxford Research kan velfærdsteknologi defineres som 'teknologiske ydelser og produkter rettet mod social- og sundhedsområdet, der kan frigøre arbejdskraft, lette arbejdsbyrden for personalet, og øge kvaliteten og trygheden for patienter og borgere'. Desværre udnyttes velfærdsteknologiernes potentialer slet ikke optimalt. Offentlige organisationer investerer store summer i velfærdsteknologi uden at realisere den fulde gevinst. Derved spildes vigtige muligheder og ressourcer. Denne podcast handler derfor om barrierer og mulige løsninger i forhold til bedre udnyttelse af velfærdsteknologiernes mange muligheder. Til at belyse dette får velfærdsprofeterne Lotte Andersen og Maja Haack besøg af fysioterapeut Morten Raith Louring og sygeplejerske Christina Juhl Ebert, som begge er ansat på pleje- og rehabiliteringscenter Louiselund i Hørsholm Kommune. De fortæller, hvordan de anvender velfærdsteknologi i deres daglige arbejde samt om de muligheder og barrierer, de oplever i den forbindelse. Lotte og Maja taler også med lektor Anne-Mette Krifa fra Københavns Professionshøjskole. Anne-Mette har bidraget til udvikling af et nyt undervisningsforløb om velfærdsinnovation i social- og sundhedssektoren, og så er hun projektleder på et forsknings- og udviklingsprojekt om bæredygtig implementering af velfærdsteknologi. Anne-Mette deler sin viden om, hvordan man i offentlige organisationer kan arbejde med implementering af velfærdsteknologier i et mere bæredygtigt perspektiv. Til sidst fortæller robotingeniør Thomas Andreasen, hvad man skal være opmærksom på, når man skal vælge, bestille og måske bidrage til udvikling af ny velfærdsteknologi.

Lotte Andersen is a British artist working in video, sound, print, performance, writing and collage; whose work oscillates between investigative, documentary and autobiographical. Working with the idea that sound memory is stored for longer periods than visual memory. We talked to Lotte about life in Lima, what the impact of lockdown is having on her work and how she approached her Secret 7” artwork for this year’s show.

We hope you can join us for the Secret 7” podcast - a brand new audio offering - which will be launching very soon. We’ll be joined by seven inspiring artists - all of whom have contributed to Secret 7" since it’s inception in 2012. These include Gavin Turk, Kate Moross, Kosmo Vinyl, Haroon Mirza, Lotte Andersen, Dan Abbott and Shona Heath - and we’ll be discussing their work, their love of music and what inspires them. Join us from 6th October for our first episode and follow us on socials for more info on the podcast and this year’s exhibition.

"Jeres forhold til mig er magisk, også i dag. I stoler på mig, selvom I ikke forstår mig. Hvorfor også betvivle min kraft, når I kan mærke, at den findes? Når jeg hver dag løfter jer til toppen af skyskrabere, som om I var superhelte." ELEKTRICITETEN TALER Manuskript: Amalie Smith Instruktør: Niels Erling Lydscenograf: Rasmus Juncker Medvirkende: Filippa Suenson, Lotte Andersen og Andreas Berg Nielsen Teknik: Morten Frank Nebelong Hørespillet er produceret i samarbejde med Busan Biennalen 2020, kurateret af Jacob Fabricius. live på DOKK1 i februar 2020

I dette afsnit har Signe Egholm Olsen inviteret Lotte Andersen ind til en tur down memory lane. Og så hører vi lidt om hvordan ensemblet Dr. Dante opstod. God fornøjelse

Anne Marie Carl Nielsen var billedhugger og den første kvinde i verden, der udførte to af billedhuggerfagets mest prestigefyldte opgaver, nemlig en rytterstatue af en konge (Christian IX) og bronzeporte til en katedral. Hun var hustru til komponisten Carl Nielsen, og i begyndelsen skulle ægteskabet indeholde begges kunstneriske virke, men utroskab og lange rejser kom i vejen. Deres passionerede, stormombruste - og moderne - ægteskab resulterede i mere end 1.000 breve, som de sendte til hinanden gennem deres 40 år lange ægteskab i medgang og modgang, og det har dagens to gæster skrevet en bog om, »Carl og Marie – I kunst og i kærlighed«, hvor journalist Amalie Kestler og skuespiller Lotte Andersen har udvalgt knap 200 breve til bogen, som de fortæller om i dette afsnit. Vi stiller skarpt på en kvinde vis succes, kunnen og engagement spillede en væsentlig rolle i forsøgene på at give kvindelige kunstnerne samme vilkår som de mandlige i en tid hvor kvinderne ikke fyldte meget. Gæster: Amalie Kestler og Lotte Andersen Vært og tilrettelægger: Gry Nielsen-Jexen. Tilrettelæggelse, klip og produktion: Cecilie Wortziger Musik: Frej Levin Grafik: Sofie Nørgaard Kampmark

I denne uges afsnit bliver emnet "Single og arbejdsløs" diskuteret i selskab med den trofaste lytter Lotte Andersen. Derudover er der også fundet belæg til at understøtte min påstand om, at kvinder i den fødedygtige alder bliver diskrimineret til jobsamtaler, og sidst men ikke mindst bliver ledighedsbarometret udført - med en tvist!

País Dinamarca Dirección Hans Petter Moland Guion Nikolaj Arcel (Novela: Jussi Adler-Olsen) Música Nicklas Schmidt Fotografía John Andreas Andersen Reparto Nikolaj Lie Kaas, Fares Fares, Johanne Louise Schmidt, Jakob Oftebro, Pål Sverre Hagen, Lotte Andersen, Søren Pilmark Sinopsis Una antiguo mensaje es encontrado en una botella en Escocia tras un largo viaje a través del océano. La nota es difícil de descifrar, pero cuando el investigador danés del departamento Q lo consigue, tratará junto a su particular equipo de resolver otro diabólico caso abandonado a pesar de que las huellas de este prácticamente han desaparecido

Skuespilleren Lotte Andersen udgiver de private breve, som komponisten Carl Nielsen og billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsen skrev til hinanden. De var begge store kunstnere, og brevene vidner om den evige kamp mellem kærlighed og karriere. Den kamp kender Lotte Andersen fra sit eget liv, og måske kan der ikke være to stjerner i et ægteskab. Vin: 2016 Saumaize-Michelin, Les Courtelongs, Pouilly-Fuissé. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Efterårsferien er en oplagt mulighed for at få taget hul på højtlæsningen, hvis det har haltet. Og der er ingen grund til at lade være. Højtlæsning er ren kvalitetstid sammen med dine børn eller din kæreste. Få gode råd til at komme i gang i dagens Kejser, hvor vi i dagens anledning også får læst højt af skuespiller Lotte Andersen. Medvirkende: Lotte Andersen, skuespiller; Marie Engberg Eiriksson, bibliotekar og Carsten Obel, professor i mental børnesundhed. Vært: Anne Kejser. (Sendt første gang 18. oktober 2017).

Så er der post! Fra Karen Blixens farm i Kenya, en julehilsen fra Herman Bang og et hjerteskærende nødråb fra en ung dansk emmigrant i New York i 1908 - og meget mere. Hør Ellen Hillingsø, Mathias Skov Rahbæk, Claus Høxbroe, Cecilie Lindqvist og Lotte Andersen give liv til en række stemmer fra fortiden i denne uges podcast. Oplæserne har hver især har fundet et brev i Det Kongelige Biblioteks samling - på mere end to millioner breve. Brevene har rejst gennem tid og rum og er nu frankeret til dine øregange i denne podcast. Den svenske skuespillerinde Cecilia Lindqvist medvirker i ugens afsnit, så glæd dig til et særligt brev sendt til Danmark fra vores nordiske naboland!   Hvis du har lyst til at opleve en brevforestilling live, så er chancen næste gang tirsdag den 30. januar 2018 i Den Sorte Diamant med bl.a. Mikael Bertelsen, Erik Clausen, Marlene Schwartz, Caspar Eric, Bodil Jørgensen og Stine Stengade. Læs mere på densortediamant.dk. LIVE fra Det Kgl. Bibliotek holder pause over jul og nytår, men vi vender tilbage med nye udsendelser i 2018, så hold dig opdateret på vores facebookside, hvis du vil lytte med i næste sæson af LIVE fra Det Kgl. Bibliotek. Det Kgl. Bibliotek ønsker alle en rigtig glædelig jul og godt nytår. Læs om bogen "Breve fra..." der er udgivet af Det Kgl. Bibliotek og Informations Forlag  

Det er en fest-podcast, for vi har fået et hold i Aarhus, hvilket betyder, at vi nu også har mulighed for at dække alle de skønne forestillinger, der spiller her. Vi har også været på Nørrebro Teater til premiere på Den Danske Borgerkrig, som du i denne podcast kan høre en anmeldelse af.  Det Kongelige Teater har lukket deres scene 'Det Røde Rum', men åbnet en ny fantastisk scene i samme rum. Vi snakker om 'Mellemgulvet' med instruktør Rune David Grue, som sætter første forestilling op på den nye scene: 'Personer, Steder og Ting'.  Vores gæst i denne podcast er den forrygende skuespiller og "tusind-kunstner" Lotte Andersen, som fortæller os om Dr. Dante, teaterkoncerter og Beethoven.  00:00: Intro 01:05: Når dine venner ændrer din holdning til en forestilling 05:01: Vi er nu også i Aarhus!  07:13: Anmeldelser i København 09:21: Anmeldelse: DEN DANSKE BORGERKRIG  13:08: MELLEMGULVET med instruktør Rune David Grue om den første opsætning på den nye scene.  22:16: LOTTE ANDERSEN  36:00: Vi lyttes ved! 

Hello and welcome to this week's episode of My Big Idea, an ASOS Podcast. This week our guest is Lotte Andersen. Lotte is the zine maker, party thrower and all-round good time gal you want to know. Before leaving her BA in fashion, Lotte interned heavily, even working on McQueen’s last collection (you know, the one that crashed SHOWstudio). You'll now mostly find her co-presenting her Know Wave radio show, Living For The Weekend, or throwing her famous Maxilla parties at her local Portuguese restaurant in Ladbroke Grove. This is Lotte's big idea. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Søndagsstemning. Spændende gæster. Gode historier. Og vært Niels Christian Cederberg bag roret. Jazz & Co leverer det hele til din formiddagskaffe/morgensmoothie/reparationsbajer. Hver søndag mellem 10.00 og 12.00 inviterer Niels Christian Cederberg en kendt gæst i P8-studiet. Lyt med når skuespillere, tv-værter, rockmusikere, politikere, forfattere m.m. tager en stak yndlingsplader med i vinylposen eller på iPoden og fortæller om deres forhold til jazz. www.dr.dk/p8jazz