POPULARITY
Ugens Radio Information handler om dilemmaer: Både dem, der omgiver Danmarks forsvarsaftale med USA. Dem, som fulgte med nedlukningen af Danmark for fem år siden. Og alle dem, som lige nu rejser sig i kølvandet på det grønlandske protestvalg --- Det blev et blåt protestvalg i Grønland. Vælgerne i Grønland har forkastet de to røde, traditionelle regeringspartier, mens det liberale Demokraatit er blevet tredoblet og nu er det største parti. Signalet til både København og Mar-a-Lago er klart, mener Lars Trier Mogensen: Grønlænderne har stemt for historisk forandring, men først og fremmest i form af kontante reformer af den hjemlige, økonomiske politik. Et klart flertal ønsker, at løsrivelse må vente, indtil Grønland står væsentligt stærkere rent økonomisk. Og at Trump skal stikke piben ind. Lars Trier Mogensen er igennem fra Nuuk, hvor han har fulgt valget. Det er i denne uge fem år siden, at Danmark blev lukket ned for at dæmme op for coronasmitten. Og tilsyneladende har de fleste af os lagt den vilde og samfundsomvæltende begivenhed bag os. Men mens 70-80 procent af den danske befolkning kom ud på den anden side af nedlukningerne med en større tiltro til både egen og samfundets robusthed, viser den seneste valgundersøgelse fra Aarhus Universitet, at 15 procent i dag nærer »meget lille tillid« til de danske politikere. Glemte vi dem, der følte sig udskammet og overhørt? I en ny serie undersøger Information coronanedlukningernes samfundsmæssige senfølger. Sundhedsmedarbejder Louise Drivsholm har mødt en af dem, der mistede tilliden til samfundet under coronakrisen – førtidspensionisten Mette Bækgaard – og kommer i studiet og fortæller. Vi skal selvfølgelig også forbi den helt store dagsorden, nemlig den europæiske sikkerhedssituation, som ikke er, hvad den har været, efter at vores største og vigtigste allierede ikke længere kan betegnes som en venligtstillet stat. Så hvad gør Danmark ved, at vi i 2023 indgik en aftale med USA, der åbner for amerikanske militærbaser på dansk jord? Og hvad stiller vi op med den gigantiske ordre, vi har ingået om amerikanske F35-kampfly? Chefredaktør Anton Geist undersøger mulighederne – også de knap så heroiske.
As you will have heard in previous episodes for example with Ray Ison, Mette Böll and others, there is a lot of interest currently in systems thinking approaches in education as a key competency for our young people. But what systems thinking means once you scratch the surface is a question that we need to ask. And if we're supporting our young people (as well as teachers and leaders) to navigate complexity, Dave - from his background in Anthro-Complexity (https://cynefin.io/wiki/Anthro-complexity) - will definitely have something to say about that! Dave is the creator of the Cynefin Framework (https://thecynefin.co/about-us/about-cynefin-framework/) and originated the design of SenseMaker®, the world's first distributed ethnography tool. He is the lead author of Managing complexity (and chaos) in times of crisis: A field guide for decision-makers, a shared effort between the Joint Research Centre (JRC), the European Commission's science and knowledge service, and the Cynefin Centre. He divides his time between two roles: founder and Chief Scientific Officer of The Cynefin Company and the founder and Director of the Cynefin Centre. His work is international in nature and covers government and industry looking at complex issues relating to strategy and organisational decision-making. He has pioneered a science-based approach to organisations drawing on anthropology, neuroscience, and complex adaptive systems theory. Using natural science as a constraint on the understanding of social systems avoids many of the issues associated with inductive or case-based approaches to research. Dave holds positions as an extraordinary Professor at the Universities of Pretoria and Stellenbosch as well as visiting Professor at the University of Hull. He has held similar positions at Bangor University, Hong Kong Polytechnic University, Canberra University, the University of Warwick and The University of Surrey. He held the position of senior fellow at the Institute of Defence and Strategic Studies at Nanyang University and the Civil Service College in Singapore during a sabbatical period in Nanyang. Social Links Great thinking on the Cynefin blog: https://thecynefin.co/our-thinking/ LinkedIn: @dave-snowden - https://www.linkedin.com/in/dave-snowden-2a93b/ X: https://twitter.com/snowded
Et evig spørsmål i skolen er hvilke virkemidler vi har i undervisningen og hvordan vi skal legge den opp. Hvilke verktøy har vi i verktøykassen? Jeg snakket derfor med dosent Mette Bøe Lyngstad fra Høgskulen på Vestlandet om dramapedagogikk. Hun arbeider ved lærerutdanningen på høgskulen og er en del av Drama- og teater-pedagogene som på den tiden hadde en kampanje som het #MyePåSpill som handlet nettopp om mangelen på opplæring for lærerstudenter i drama som metode og mangelen på drama som fag i skolen.
Hvad siger du til at være din egen kaptajn og sejle hen lige hvor du vil? I dag er der fokus på bådferie i Det Gode Rejseselskab. Mød Mette Bülow der sammen med familien har været på bådferie 10 år i træk. Endda uden at eje en båd - den lejer de nemlig, så den ligger klar på feriestedet. Vært: René Sabro.
Hva skal vi lære bort i livsmestringstemaet i fagfornyelsen? Hvordan skal vi gjøre det? Og ikke minst, hvordan skal elevene få størst mulig utbytte av dette? Jeg har snakket med Mette Bøe Lyngstad, førsteamanuensis ved Høgskulen på Vestlandet og dramapedagog, og Yngvild Danielsen, førsteamanuensis ved Universitetet i Bergen og psykolog, om deres prosjekt hvor de har brukt drama som metode for å se på livsmestringstemaet.
”How are you?” kan få mange danskeres pis i kog. Hvorfor spørger de om det, når de ikke er interesseret i at høre svaret? Hvor overfladisk kan man være? Det kommer overhovedet ikke dem ved, hvordan jeg har det! I virkeligheden er den amerikanske og engelske hilsemåde alt andet end overfladisk, mener idéhistoriker Mette Bærbach Bas. Den giver faktisk bedre betingelser for en dybere interaktion.
Tak for hyggebrokken, siger debattør og idéhistoriker Mette Bærbach Bas, der undersøger, hvad hyggebrokken i virkeligheden handler om hos danskerne.Hvis du sidder i dit samtalekøkken og bliver indigneret over, at naboens bil igen skygger for din udsigt, så er det fordi, du ikke har andre - mere krævende - ting at gå op i. Så har du det godt. Derfor er brokkeriet et privilegium. Næste gang du tager dig i at hyggebrokke, så hyg dig med det for himlens skyld.
En kvadratisk, praktisk og god barndom – er det sådan vi ønsker, vores børn husker deres første år? Idéhistoriker Mette Bærbach Bas fortæller om sit første møde med vore dages skærmoptimerede SFO.Ved receptionen byder min nye chef mig velkommen. ”Nu skal du se”, siger han og peger på en skærm. Det er meningen, at jeg registrere mig, når jeg møder ind om morgenen. Jeg finder mit billede og klikker på det. Min chef fortsætter med at forklare symbolerne: Skrivebord, Mødelokale, Kantine, Toilet, Pause og Gået hjem. ”Hver gang du skifter placering, skal du registrere dig på skærmen” forklarer min chef mig. ”Det er meget vigtigt, at vi ved, hvor du er hele tiden. Vi skal kunne dokumentere det”. Nej vel?
De mennesker, der kommer til at klare sig bedst i fremtiden, bliver dem, der ikke lader sig distrahere. Vi er nødt til at skille tingene ad, hvis vi vil forhindre, at Google og vores telefoner skal fjerne vores fokus på hinanden, skriver cand.mag. Mette Bærbach Bas.
Kvindekamp var et fremtrædende emne i TV-serien Matador. Hvis du graver lidt dybere end dramaet mellem familien Varnæs og Skjern, ser du kvindekamp for fuld udblæsning portrætteret i karakteren Agnes. Hun gik fra at være naiv stuepige til selvstændig kvinde og forbillede. Fra første øjeblik vi hører den klingende latter fra Varnæs’ stuepige i seriens åbningsscene er vi – seerne – fulde af sympati over for hende og hendes udvikling.Agnes gennemgår en sjældent kompetent skildret opvågnen. Hun går fra at være en naiv stuepige, der kun drømmer om at få en mand og børn (det, Afgnes kalder at ”få sit eget”), til en selvstændig, no bullshit kind of woman, der lever helt på egne vilkår.Lyt til idéhistoriker Mette Bærbach Bas fortælle om stuepigernes vilkår i Matador.
Oktober 2018 vil blive husket som grådighedens måned. Den måned, hvor griske personers handlinger for alvor blev blottet i de danske medier med breaking news om hvidvask, skattesvig og svindelsager. For idéhistoriker Mette Bærbach Bas blev oktober også måneden, hvor nøjsomhedens aktie steg i vejret.
Har du tænkt over dine relationer? Er du strategisk om, hvordan du opbygger dem? Hvis svaret er nej, kan du med fordel lytte med her. Idéhistoriker Mette Bærbach Bas giver sit bud på, hvordan man skaber gode relationer til andre ved at lade være med at sige tak og i stedet skylde andre en tjeneste.
Du gør det. Jeg gør det. Vi gør det allesammen. Rigtig meget. Og vi skulle måske holde op med det. I denne episode fortæller idéhistoriker Mette Bærbach Bas om danskernes vane med at sige tak. Hun mener, at vi gør klogt i at pakke denne vane væk, når vi rejser i udlandet.
Du er sikkert ikke klar over det – og du kan måske heller ikke lide at høre det – men danskerne er et ekstremt folkefærd. Ekstremt forstået på den måde, at vi befinder os i den yderste ende af skalaen på en lang række ranglister og indekser, lige fra rigdom til økologi og lykke. Vi er nødt til at forholde os til alle disse førstepladser, for de gør det sværere for os at samarbejde og sameksistere med andre kulturer, mener idéhistoriker Mette Bærbach Bas.
Fordomme dukker op på de underligste tidspunkter. Ofte helt uden vi opdager det. Det sker for os alle sammen, og det skete især for mig, dengang min mand og jeg skulle vælge skole til vores datter. Den lokale folkeskole ligger på kanten af en ghetto, og derfor havde følgende fordom fundet vej til mine tanker: Vil min datter komme med i en bande, når hun bliver teenager, hvis vi vælger skolen med de mange ghettobørn?Det var, som om al logik forsvandt. Jeg tog slet ikke min datters miljø, opvækst og værdier med i betragtning. Jeg tænkte ikke på, at det jo er mit ansvar at opdrage min pige til at begå sig i sociale sammenhænge. Jeg glemte helt, at der jo kan ske rigtig meget, før hun kommer i den bandeparate alder.Men hvor kommer disse fordomme fra? Hør mere om dette i denne podcast.Vært: Mette Bærbach BasLæs mere her: www.kulturspejlet.dk
Min datter har ingen klassekammerater med et dansk navn. Alligevel er der ingen tvivl om, at hun går i en pæredansk folkeskole, skriver Mette Bærbach Bas. Efter to måneder i den lokale folkeskole kan Bærbach konkludere, at datteren Sif hverken er blevet kriminel eller har mistet sit niveau af danskhed. Vært: Mette Bærbach BasLæs mere her: www.kulturspejlet.dk
Et kulturmøde kan lykkes, hvis man fokuserer på at tage det bedste fra begge kulturer. Sådan har det i hvert fald været for idéhistoriker Mette Bærbach Bas, der deler sine erfaringer fra et dansk-tyrkisk ægteskab:"Vores to små piger har en dansk mor og en tyrkisk far. De færdes hjemmevant i begge kulturer og på begge sprog. Når vi holder jul hos mine forældre i Vendsyssel, synger de med på salmerne i kirken, danser om juletræet og stiller risengrød ud til nissen. Når deres tyrkiske farmor og farfar inviterer til bayram-fest (afslutningen på ramadanen) i Fredericia, kysser de på hånd og får slik og pengesedler af de voksne og spiser baklava (en kage i sukkerlage) med største nydelse. Så nemt et kulturmøde har det ikke altid været. For børnene, jo, men ikke for min mand og mig."Vært: Mette Bærbach BasLæs mere her: https://kulturspejlet.dk/
Tiden mellem jul og nytår er noget helt særligt. Her mister ugedagene deres betydning, og vi oplever et lille åndehul uden deadlines, møder og virksomhedsmål. Her er der plads og ro til refleksion. Vi mærker efter, tænker os om og gør op. Bevidst eller ubevidst skaber vi fragmenterne til et nytårsforsæt.Lyt med, når idéhistoriker Mette Bærbach Bas reflekterer over det perfekte nytårsfortsæt, og få inspiration til at nå dine egne mål - også når hverdagen sætter ind.Vært: Mette Bærbach BasLæs mere her: https://kulturspejlet.dk/
Hvis du vil være dansk statsborger, skal du bestå indfødsretsprøven. Men hvad vil det sige at være rigtig dansk? Medvirkende: Johanna Müller, tilhører det danske mindretal, Mette Bærbech Bas, Idehistoriker
Krigsdramaet Nobel, som har Norges engasjement i Afghanistan som bakteppe, og ble høstens store TV-snakkis i 2016. Wolasmal er født i Norge av afghanske foreldre. I voksen alder har hun vendt tilbake til Afghanistan, først som norsk soldat, siden som journalist og nå som skuespiller. Hun var først inne som konsulent, men regissør Sørensen castet … Les mer Nobel: Mette Bølstad (manus) og Ayesha Volasmal (skuespiller og militær-konsulent) →
Dansk kultur er ekstrem og spænder ben for kulturmødet. Sådan skriver idehistoriker og forfatter Mette Bærbach Bas i sin bog Kulturspejlet. Danskerne er nemlig ekstremt tillidsfulde, ekstremt individualistiske og ekstremt uformelle.Det forklarer faktisk alt det, der går galt, når vi skal samarbejde og sameksistere med udlændinge, hvad enten vi laver handler med russere, skal integrere flygtninge i vores lille land eller gifter os med en svensker. I denne podcastserie tager Mette Bærbach Bas pulsen på danskerne, vores overbevisninger og handlemønstre. Det starter nemlig med os selv: Så snart vi indser, at det er os, der er de underlige, bliver det langt nemmere at finde løsninger og forklaringer på de svære kulturmøder.Podcasten er til dig, der bor eller arbejder sammen med folk fra andre kulturer, og som gerne vil have viden og redskaber til at begå dig mere gnidningsfrit med udlændinge og i højere grad få de resultater, du ønsker, i kulturmødet. Forfatterens ord og tekster tilbyder dig en mulighed for at se dig selv lidt udefra og giver næring til eftertænksomhed – og forhåbentlig også nysgerrighed.Vært: Mette Bærbach BasLæs mere her: https://kulturspejlet.dk/
Der har været præsidentvalg i Rusland. Og til de færrestes overraskelse så blev valgets helt store vinder selvfølgelig Vladimir Putin. Men for mange af os kan det virke ret mærkeligt, at en så omdiskuteret mand kan blive ved med at vinde. Hvad er det han kan? Det har Aftenklubbens vært Daniel Cesar sat sig for at finde ud af, og har derfor taget kontakt til Mette Bærbach Bas, der er forfatter og idehistoriker med speciale i russisk sprog og kultur.
Jeg snakker med Mette Bøe Lyngstad fra Høgskulen på Vestlandet om drama-pedagogikk. Hun arbeider ved lærerutdanningen på høgskulen og er en del av Drama- og teater-pedagogene som i disse dager har vært aktuelle med kampanjen #MyePåSpill som handler nettopp om mangelen på opplæring for lærerstudenter i drama som metode og mangelen på drama som fag i skolen.
Manusforfatter Mette Bølstad har skrevet den premiereklare tv-serien "Nobel", "Kampen om tungtvannet" og så mange andre serier at kollegene hennes mener de bare kan slåss om restene etter at Bølstad har fått sitt. Hun avslører også hvordan de egentlig er, Forsvarets tøffeste soldater som er hovedpersonene i "Nobel" og forklarer hva hun mener med at nordmenn mista nøysomheten sin mens hun bodde i England.
I al beskedenhed er det mig, Mette Bærbach Bas, der er på programmet i denne podcast. Jeg har fået direktør Annette Dahl fra C3 Consulting til at interviewe mig om mit speciale: kulturtræning i forskellene mellem dansk og russisk forretningskultur. Under interviewet løfter jeg sløret for kulturmetoden, som er en metode, jeg har udviklet til […] The post #20 Podcast: Lær at navigere i kulturforskellene appeared first on Ruslandseksperten.