Silberbauer & Blomseth

Don't panic! — især ikke, hvis du ikke hører vores stemmer helt fra starten af episoden. For nogle vil den tydelige svenske accent og emnet afsløre, hvem der taler. Men heller ikke, hvis du er vokset op med en frygt for overbefolkning af kloden. En trofast lytter sendte os en McKinsey-rapport om den globale befolkningsudvikling og kunne godt tænke sig at høre, hvad vi mon havde at sige om det. Frygten for overbefolkning har sine historiske rødder, men det kan meget vel være, at den affolkning, der formentlig sætter ind før år 2100 og konsekvenserne af den, kommer til at skabe langt større udfordringer for højkomplekse, industrialiserede samfund.****Hvem betaler for Silberbauer & Blomseth?Det gør vi selv. Vores indhold er på ingen måde egnet til sponsorer eller reklamer for proteinpulver, VPN-forbindelse eller e-bøger. Så hosting, udstyr og alt det der er på egen regning. Det eneste vi beder om til gengæld (hvis du altså kan lide det, vi laver) er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form. Husk at følge os på Bluesky (@silberblom) Linktree

Når petrostaters økonomi og politiske magt primært bygger på eksport og kontrol af olie- og naturgasressourcer, er Danmark så tilsvarende ved at blive til en “farmastat”? Med GLP-1-præparaternes succes er det ikke bare en enkelt branche, men et enkelt firma inden for medicinalbranchen, der i et par år stort set har sørget for væksten i nationens bruttonationalprodukt. Klaus var med på den, da Thomas gerne ville tale om det og ikke mindst de afledte konsekvenser — og de afledte konsekvenser af de afledte konsekvenser osv. Hvis der bliver skruet op for en ventil på en fabrik i Kalundborg, kan det så sætte gang i Weight Watchers' betalingsstandsning i USA?****Hvem betaler for Silberbauer & Blomseth?Det gør vi selv. Vores indhold er på ingen måde egnet til sponsorer eller reklamer for proteinpulver, VPN-forbindelse eller e-bøger. Så hosting, udstyr og alt det der er på egen regning. Det eneste vi beder om til gengæld (hvis du altså kan lide det, vi laver) er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form. Husk at følge os på Bluesky (@silberblom) Linktree

Thomas havde på fornemmelsen, at denne episodes emne bar i retning af AI. Mere specifikt havde Klaus havde været på YouTube og fundet omtale af et forsøg med at udsætte den store sprogmodel Claude for dilemmaer, hvor “den” blev tvunget til at skulle vælge mellem at gå mod de principper og begrænsninger, som den er blevet pålagt i sin træning, og så at svare så godt som muligt i forhold til det, som brugeren efterspørger: Et forsøg med det, der bliver kaldt alignment. Men én ting er, om det overhovedet giver mening at tale om at skulle skabe fælles fodslag mellem mennesker og maskiner på den måde? Noget andet er, om vi taler om de her nye teknologier, der blander matematiske operationer med vores sproglige og kulturelle artefakter på en hensigtsmæssig måde?****Hvem betaler for Silberbauer & Blomseth?Det gør vi selv. Vores indhold er på ingen måde egnet til sponsorer eller reklamer for proteinpulver, VPN-forbindelse eller e-bøger. Så hosting, udstyr og alt det der er på egen regning. Det eneste vi beder om til gengæld (hvis du altså kan lide det, vi laver) er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form. Husk at følge os på Bluesky (@silberblom) Linktree

Vi er tilbage. Og vi prøver noget nyt. Klaus vidste ikke på forhånd, hvad Thomas gerne ville tale om. Det viste sig, at Thomas ville vende den russisk-ukrainske krig og nogle tanker, som han har gjort sig om, at ukrainerne meget vel kan have en meget mere langsigtet strategi end nyhedsmediernes tankeløse rapportering om minimale taktiske bevægelser giver indtryk af — en strategisk hypotese, der binder Ukraines langsigtede overlevelse og selvstændighed som nation sammen med kørestrømstransformatorstationer lige ovre på den anden sidste af grænsen i Rusland.----Det er sjovt at lave podcast, men det tager også tid og koster penge. Det eneste vi beder om til gengæld – hvis du altså kan lide det, vi laver – er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form. Husk at følge os på Bluesky (@silberblom) Linktree

Der skulle gå helt fra jul til næsten Skt. Hans, før vi kom ud af vores vinterhi. Men anledningen er altså også særlig: Silberbauer & Blomseth har 4-års fødselsdag. Første episode løb af stablen 20. juni 2020. Det skal fejres. Og det bliver det med en række nedslag og genbesøg af emner, som ikke har andet tilfælles end, at vi synes, at det kunne være interessant at runde dem igen. De er alle pakket godt ind — Klaus står for at pakke ud — men det kunne meget vel tænkes, at der er noget om rumfart, AI, afantasi, krigsteknologi og pandemi, behørigt krydret med afstikkere. Den eneste måde at finde ud af det på er at tage en lytter — og i øvrigt hjælpe os nærmere på de 45.000 downloads, som totalen snart lyder på. ----Det er sjovt at lave podcast, men det tager også tid og koster penge. Det eneste vi beder om til gengæld – hvis du altså kan lide det, vi laver – er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form. Husk at følge os på Twitter (@silberblom), på Mastodon (@silberblom@mstdn.social) og på Instagram (silberblom).Linktree

Bliver vores verden mere og mere absurd? Ja, på mange måder. Men husk at det absurde ikke er en ny opfindelse. I vores gående mod uendeligt lange julespecial 2023 mindes vi monopolets antihelte fra dengang, det mørke og det absurde ikke var forbeholdt de voksne. Dengang en julekalender kunne være en sarkastisk kapitalismekritisk rammefortælling rundt om en endnu mørkere omgang finsk/svensk eksistentialisme. Men også dengang da DR i manges øjne misbrugte sit mandat og fik på puklen af vel stort set hele den danske befolkning, der pludselig længtes tilbage til 1979 og Poul Thomsens Jul i Gammelby med drillenisser på loftet.Jul og grønne skove har rumsteret i afkrogene af vores sind, siden vi som seks-årige måbende så til (halvt gemt bag kommoden) mens orme, kabelfolk og – åh nej, heksene! – udspillede en fremmedgørende, og nu mange år efter sært fascinerende, fortælling foran det automatiske og ikke mindst flyvende kuglekamera. Og nu bliver det så vores rammefortælling om pandemi, krig, rumfart og den tid, vi lever i. Som på ingen måde er mindre absurd end det univers, Poul og Nulle fremmanede.Helt urelateret besluttede vi os for at dykke ned i de mørke barndomsminder fra 1980 et par dage før Elith “Nulle” Nykjær Jørgensens død, og vi vil gerne understrege at vores brug – og misbrug – af Jul og grønne skove fra 1980 sker i den dybeste respekt for hans og Nesgaards mod og kreativitet. Bare vi dog havde den slags mennesker i vores statsradiofoni i dag. Så lyt endelig episoden helt til ende – de sidste minutter er en musikalsk julegave: Hommage til Nulle.Og ellers synes vi, at det efter 90 episoder og med kombinationen af verdens og vores tilstand må være tid at sige farvel for denne gang. Vores fjerde julespecial er dermed den foreløbigt sidste episode af Silberbauer & Blomseth. Tak fordi, du lyttede med.----Det er sjovt at lave podcast, men det tager også tid og koster penge. Det eneste vi beder om til gengæld – hvis du altså kan lide det, vi laver – er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form. Husk at følge os på Twitter (@silberblom), på Mastodon (@silberblom@mstdn.social) og på Instagram (silberblom).Linktree

Vi har læst tegnene i sol, måne og stjerner: Asteroider er in! Knap nok er der returneret materiale fra én asteroide, NASA's OSIRIS-REx sample return-mission til Bennu, før en rumsonde bliver sendt afsted for at udforske den næste: Missionen Psyche til asteroiden af samme navn. Vi har også fået læst de to første bind i Daniel Suarez' Delta-v-serie. Men inden vi tager Suarez' space tech-fiktion for pålydende, bliver vi lige til at nødt til at runde spørgsmålet om litterære kvaliteter i hard sci-fi. Gennem sin teknologisk velfunderede historiefortælling fremmaner Suarez en vision for, hvordan menneskeheden kan få både flere ressourcer og mere energi at arbejde med med minimale konsekvenser for jordens biosfære. Men det betyder ikke, at ressourceudvinding i rummet ikke kommer til at få andre konsekvenser her på jorden, især ikke økonomiske og geopolitiske. ----Det er sjovt at lave podcast, men det tager også tid og koster penge. Det eneste vi beder om til gengæld – hvis du altså kan lide det, vi laver – er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form. Husk at følge os på Twitter (@silberblom), på Mastodon (@silberblom@mstdn.social) og på Instagram (silberblom).Linktree

Hvis man har taget vores over et år lange pause i I pandemiens tåge-serien som udtryk for, at vi også er faldet for narrativet om, at COVID-19 nu bare en sygdom som alle andre, at pandemien er ovre, og at alt er ved det gamle igen, så kender man os ikke særlig godt. I episode 20 i serien prøver vi at kanalisere vores opsparede frustration over den generelle opgivenhed og fortrængning af pandemiens realiteter over i en kritik af de sociale dynamikker inden for medicin og disses vidtrækkende konsekvenser for hele verdens befolkning. SARS-CoV-2 har vist sig at være en formidabel virus til at udnytte vores sårbarheder, både de biologiske og epistemiske, og COVID-19 er en sygdom, der ikke er noget som helst godt at sige om at få én eneste gang — endsige igen og igen. Slap af drenge, tænker du måske. Lev med det. Dø af det. Who cares?Slap selv af. We care.----Det er sjovt at lave podcast, men det tager også tid og koster penge. Det eneste vi beder om til gengæld – hvis du altså kan lide det, vi laver – er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form. Husk at følge os på Twitter (@silberblom), på Mastodon (@silberblom@mstdn.social) og på Instagram (silberblom).Linktree

Halvvejs gennem 2023 og med Klaus tilbage efter rejseri — der også kommer til at spille en rolle i episoden — vender vi ét på ingen måde repræsentativt udvalg aktualiteter:Havis- og havtemperaturanomalier, global opvarmning og Klaus' nylige førstehåndoplevelse af indlandsisens afsmeltning — som har en besynderlig forbindelse til historien om…Implosionen af OceanGates undervandsbåd Titan ved vraget af Titanic. Ny modellering af Betelgeuse Betelgeuse Betelgeuse! der indikerer, at vi måske kan komme til at opleve en supernova i solsystemets nærhed i vores levetid. It's showtime!Apples annoncering af Vision Pro, og hvordan headsettet hæver det teknologiske stade og ændrer på spillereglerne for AR/AR/mixed reality  — eller som Apple gerne vil, at vi kalder det: spatial computing.  ----Det er sjovt at lave podcast, men det tager også tid og koster penge. Det eneste vi beder om til gengæld – hvis du altså kan lide det, vi laver – er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form. Husk at følge os på Twitter (@silberblom), på Mastodon (@silberblom@mstdn.social) og på Instagram (silberblom).Linktree

Det tog ikke ukrainerne lang tid efter ibrugtagningen af amerikanskudviklede Patriot-luftforsvarsystemer, før de lykkedes med at nedskyde et enkelt af et af Ruslands angivelige supervåben, det hypersoniske Kinzhal-missil. Nogle få dage senere prøvede russerne at mætte et af Patriot-systemerne ved Kyiv med en byge af angribende missiler og droner for formentligt at få ram på netop dét. Alt blev skudt ned af ukrainerne, inkl. yderligere seks Kinzhal-missiler. Hvordan kan det være, at våben, som Rusland har blæret sig med vidt og bredt, bliver uskadeliggjort af et undseeligt våbensystem som Patriot? Det er tid for et realitetscheck. Og en videre snak om de teknologihistoriske og samfundsmæssige implikationer. ----Det er sjovt at lave podcast, men det tager også tid og koster penge. Det eneste vi beder om til gengæld – hvis du altså kan lide det, vi laver – er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form. Husk at følge os på Twitter (@silberblom), på Mastodon (@silberblom@mstdn.social) og på Instagram (silberblom).Linktree

Så skete det. Nedtællingen nåede hele vejen til T-0, et – tilstrækkeligt – antal Raptor-raketmotorer leverede den største løftekraft fra et førstetrin nogensinde og en fuldt integreret Starship/Super Heavy-kombination bevægede sig op fra SpaceX's affyringsrampe i Boca Chica, Texas. Den fløj til 39 kilometers højde og opnåede en hastighed på omkring to gange lydens. Hvad der derefter skete, og hvad den første testflyvning af verdenshistoriens hidtil største løfteraket efterlader i sit kølvand og af indtryk, bliver vi nødt til at få behandlet.----Det er sjovt at lave podcast, men det tager også tid og koster penge. Det eneste vi beder om til gengæld – hvis du altså kan lide det, vi laver – er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form. Husk at følge os på Twitter (@silberblom), på Mastodon (@silberblom@mstdn.social) og på Instagram (silberblom).Linktree

Tyskland lukker de sidste atomkraftværker. Ukrainsk virksomhed er i gang med at udvikle en slags undervandsjagerfly, der er behørigt sci-fi i sin fremtræden. Kevin Kelly tror også på drømme som default for intelligens. Hu hej, hvor det går med AI — lidt for hurtigt for nogle. ESA's JUICE-sonde er taget afsted mod Jupiter og et udvalg af dens måner, men det tager noget tid at komme derud, fordi sonden for at få nok fart på skal slynges rundt i diverse planeters tyngdefelter først. SpaceX prøvede at få Starship afsted på en orbital test i dag, men det blev til en “wet dress rehearsal" i stedet og forhåbentlig et nyt forsøg inden for et par dage. ----Det er sjovt at lave podcast, men det tager også tid og koster penge. Det eneste vi beder om til gengæld – hvis du altså kan lide det, vi laver – er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form. Husk at følge os på Twitter (@silberblom), på Mastodon (@silberblom@mstdn.social) og på Instagram (silberblom).Linktree

Der sker så meget både brugbart og hypet, teknisk og forretningsmæssigt, psykologisk og kulturelt med kunstig intelligens for tiden, at vi ikke kan dy os for at tale om AI – igen. Hvor det for bare få måneder siden var visuel, generativ AI, der for alvor gjorde væsen af sig, er de store sprogmodeller, LLM'erne, kommet i vælten igen her i begyndelsen af det nye år. Det har fået absurde, måske endda skræmmende, udtryk i hvert fald for nogle brugere af udvidelsen af Microsofts søgemaskine Bing med chat. På den anden side har vi begge på forskellig vis haft glæde af OpenAI's ChatGPT, der jo også hjalp os med vores julehilsen sidste år. Teknologiens nyvundne brugbarhed rejser en lang række spørgsmål, ikke bare om teknologien i sig selv, men også om os som mennesker, hvordan vi omgås og forholder os til den, og om det kommer til at spejle sig tilbage på, hvad vi ser som menneskeligt. Hvad gør det fx ved os, når et stykke teknologi kan generere udsagn, der lyder som noget, som vi kunne finde på at sige til hinanden, og dermed vække følelser i os, som vi kan have svært ved at rumme?----Det er sjovt at lave podcast, men det tager også tid og koster penge. Det eneste vi beder om til gengæld – hvis du altså kan lide det, vi laver – er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form. Husk at følge os på Twitter (@silberblom), på Mastodon (@silberblom@mstdn.social) og på Instagram (silberblom).Linktree

Som det måske allerede fremgår, skal der kun den mindste anledning til, at vi føler os foranlediget til at tage spørgsmålene op, om der er andet liv i universet, og især om den mulige eksistens af andre teknologisk avancerede civilisationer.Fermi-paradokset og dets implikationer går os på, og det gør det øjensynligt også for Kevin Kelly, hvis nylige blogpost med 12 antagelser om liv i universet blev den konkrete anledning til at bruge dem som opvarmning til en snak om økonomen Robin Hanson og samarbejdspartneres idé om — og ikke mindst matematiske modellering af — ”Grabby Aliens”. Hvad nu, hvis menneskeheden bare er lidt tidligt på den, og der er en slags deadline for, hvornår teknologisk avancerede civilisationer, der kan brede sig ud fra deres fødeplanet, kan opstå, fordi andre pangalaktiske civilisationer allerede har sat sig på den del af universet, hvor de kunne være opstået?----Det er sjovt at lave podcast, men det tager også tid og koster penge. Det eneste vi beder om til gengæld – hvis du altså kan lide det, vi laver – er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form. Husk at følge os på Twitter (@silberblom), på Mastodon (@silberblom@mstdn.social) og på Instagram (silberblom).Linktree

At sekventere eller ej? Det er blevet spørgsmålet for Klaus affødt af en velment julegave. Med et par ugers tilløb skyder vi 2023 i gang med en snak om sekventering af sit personlige genom — eller i hvert fald dele af det. Hvad kan man overhovedet få ud af det som individ? Og hvad kan der være af risici ved at gøre det? Men det stopper ikke med spørgsmålene dér, for ens genom er beslægtet med andres, og der er datasultne aktører, som kunne tænkes at have knap så fromme ønsker om at få indsigt i det. Det kunne fx være for at kunne træffe mere rentable beslutninger om dig og endda hele populationer.----Det er sjovt at lave podcast, men det tager også tid og koster penge. Det eneste vi beder om til gengæld – hvis du altså kan lide det, vi laver – er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form. Husk at følge os på Twitter (@silberblom), på Mastodon (@silberblom@mstdn.social) og på Instagram (silberblom).Linktree

Kalenderen siger: Juletid. Hos Silberbauer & Blomseth har julestemningen imidlertid ikke indfundet sig — i hvert ikke fald ikke til at starte med. Klaus forsøger at forcere den frem iklædt smagløs nissehue og bemærkelsesværdigt nok som svoren ateist med en, omend hedensk, julekrybbeopstilling i baggrunden; den tvivlende Thomas må gå til bekendelse og indrømme, at hans næsten 37 timer lange julejazzplayliste står uafspillet hen i år. Og det er netop året, 2022, og dets tildragelser, der er problemet. Turen gennem årets episoder, og hvad der nu ellers falder ind, må tage sin begyndelse med pandemi og krig. Men det lysner undervejs med sci-fi, fusionsenergi, generativ AI og alle de gode takter inden for rumfart, inden der efter mere end to timers tilbageblik bliver kigget fremad. Til allersidst: En lettere kryptisk, men nogenlunde sammenhængende julehilsen fra uventet kant. Silberbauer & Blomseth præsenterer: Fra alle os to til alle jer. 

I en situation med dårlig sigt og øjensynligt kaos returnerer vi til sagaen om Twitter og Elons Musks overtagelse af det sociale medie. Kun få uger inde i Musks ejerskab har der været så mange mærkelige, skøre, bekymrende udviklinger, at det er svært at holde rede på, hvad der er op og ned, endsige, hvad fremtiden for det sociale medie, der har skabt en kategori for sig selv, mon kan bringe. Er det, som vi oplever, en Musk, der er kommet ud, hvor han ikke kan bunde? Eller følger han bare sin metode, som har udviklet den gennem årene med SpaceX og Tesla? Og selv, hvis han gør det, passer det så til Twitter, der mere er karakteriseret af social kompleksitet end fysikproblemer?

Om vi er kommet kunstig generel intelligens nærmere i nogen som helst substantiel henseende, er stadig uvist. Hvad der imidlertid er sket hen over sommeren, er, at der er blevet lanceret en række maskinlæringssystemer til især billedgenerering, som kan præstere overraskende og brugbare resultater.Med udgangspunktet i en “prompt”, en beskrivelse i tekst af, hvad man kunne tænke sig afbildet, og noget støj til starte processen med kværner modellerne løs og spytter nogle bud på billeder, som man så kan vælge mellem, ud. Andre systemer gør det muligt at få genereret tekst og sågar også videosekvenser eller VR-scener.Klaus har leget lidt med mulighederne, og det bliver vores springbræt for en snak om de mulige implikationer af teknologien og udviklingen af kunstig intelligens i det hele taget. Og hvad kan fx det komme til at betyde for kreativitet, vores forståelse af, hvad det vil sige at skabe, og endda kunst – med enten stort eller lille “k”?Coverart til denne episode er i øvrigt DALL-E2's bud på en kreativ kunstig intelligens... uncanny? Det tror vi nok. 

Energi er oppe i tiden. Egentlig skulle energiforsyning jo bare være noget, der summer i baggrunden og muliggør alt det andet, som vi gerne vil i vores komplekse samfund — og helst uden at vi behøver at skænke prisen en tanke. Den tid er ovre. Lavenergifælden som begreb har vi lånt fra et blogindlæg af ventureinvestoren Albert Wenger, der også satte os på sporet af antropologen og historikeren Joseph Tainters arbejde om kollaps af komplekse samfund. Med tainterske briller på prøver vi at skue situationen klarere og tager hans pointe om, at man ikke kan spare sig til kompleksitetsskabende løsninger på frembrydende problemer, til os. Det er således lavenergifælden, nemlig overbevisningen om, at en stabilisering eller sågar samlet reduktion af vores tekniske civilisations energiforbrug er både muligt og ønskværdigt som en løsning på især udfordringen fra global opvarmning. Tværtimod kan det komme til at koste mere energi at løse de problemer, vi står med nu for at kunne skaffe mere CO2-fri energi i fremtiden. Altså hvis vi ikke har lyst til at komme på Tainters liste over komplekse samfund, der er kollapset grundet indskrænkning af den tilgængelige energi og efterfølgende drastisk kompleksitetsreduktion.

“Research is stopped on a system of space propulsion which broke all the rules of the political game”. Sådan opsummerede den britisk-amerikanske teoretiske fysiker og matematiker Freeman Dyson skæbnen for Project Orion i en nekrolog udgivet i 1965 for det i dag nærmest sagnomspundne koldkrigsprojekt.Vi fejrer afslutningen af fjerde sæson og vores 2-års jubilæum med en snak om nuklear pulsfremdrift, altså at ride på atombombeeksplosioner, og de med vores godt 60 års rumfartshistorie med kemiske raketter anderledes og helt vilde idéer om, hvordan man kunne bygge rumfartøjer og rejse omkring i solsystemet—og måske endda galaksen.Vi er tilbage til efteråret – tak for at du lytter med.[Credit for the rendering of an Orion ship: bisbos.com / Adrian Mann] 

Selv om der er blevet prøvet ihærdigt med en omgang “ude af øje, ude af sind”, er det helt særlige stykke biologi, som udgøres af SARS-CoV-2-virus, langt fra færdig med os.Covidepidemien i Danmark er forsøgt fortrængt dybt ned i det kollektivt ubevidste, men er så småt begyndt at røre på sig igen. Det overrasker desværre ikke, for vi har fulgt med i tallene.Det er også i tallene, vi tager vores udgangspunkt, inden vi tager endnu en tur rundt i pandemiens tåge for at prøve at forstå, hvor vi står, og især hvorfor vi ikke kan finde ud af for alvor at sætte os i førersædet frem for at lade virus blive ved at diktere. Viral evolution og senfølger er helt centrale begreber for at forstå, hvilken risiko vi udsætter os for på længere sigt ved ikke at gøre det fornødne nu. Bonus: Og hvad sker der lige med abekopper?

Når DR i, hvad der alt efter kontekst bliver forsvaret som, en blanding af videnskabens, underholdningens, ytringsfrihedens og satirens navn laver en produktion som Ellen imellem, så melder etaten sig som endnu en erkendelsesmæssig støjsender i en tid, hvor vi i forvejen slås med misinformation og bevidst som ubevidst undergravning af og mangel på forståelse for videnskabelig praksis.Vi diskuterer det konkrete DR-program — ikke mindst den første udsendelse med Anja C. Andersen — og det mere generelle problem, at en offentlig institution ukritisk dyrker et flydende virkelighedsbegreb og underminerer forståelsen af det grundlæggende forhold, at der er en virkelighed derude. Vi kan og bør altid kunne diskutere, hvordan vi afdækker den og med hvilke metoder, men ikke alle påstande er lige gyldige endsige fortjener at få sendetid. Epistemisk forurening er der nok af for tiden. I stedet for at medvirke til at øge den berører vi også, hvordan DR kunne bidrage positivt til vores fælles forståelse af verden. Er YouTube så ringe, som DR mener?Nej, tværtimod. YouTube er både skidt og kanel, men det er ikke svært at finde kanelen, og nogle af verdens bedste videnskabelige formidlere er YouTubers, som ikke behøver pakke budskab og læring ind i ironi og koncept. Her er nogle få af vores favoritter – der er mange flere. Smid dine egne favoritter på Twitter-tråden til denne episode.PBS Spacetime — avanceret kosmologiMathologer – matematik3Blue1Brown – imponerende formidling af kompleks matematikAstrum – astronomiDr. Becky – astronomi for alleEngineering Explained – motorer, biler og fysikken omkring demWendover Productions – ingeniørkunst og økonomiEvent Horizon – astronomi, kosmologi, rumrejser og UAPs Scott Manley – nyheder fra rumfartenAnton Petrov – nyheder fra videnskaben, specielt kosmologiAlpha Phoenix – fysikforsøg i imponerende skala, astronomiBri The Math Guy – matematikArvin Ash – korte, forklaring på komplekse spørgsmål indenfor videnskabenPhysics Girl – fysik formidlet til alleVeritasium – formidling af naturvidenskab til alle Real Engineering – ekstremt god formidling af naturvidenskab og ingeniørkunstMustard – visuelt og narrativt meget gennemført formidling om bl.a. historiske fartøjerSmarter Everyday – formidling om opfindelser, rumfart, fysiske principper for alleEveryday Astronaut – fokus på privat rumfart, ikke mindst SpaceX. Har Delfs ret i, at YouTube kun giver flat earthers og konspirationsteoretikere taletid? Nej – det kan en hurtig søgning på YouTube afsløre.

Omstridt. Hadet. Men også elsket. Og slet ikke blandt de største af slagsen. Vores yndling blandt de sociale medier, Twitter, er kommet ekstra i vælten, fordi en vis Elon Musk har fremsat et købstilbud for at afnotere det fra fondsbørsen og gøre det til et privatejet selskab under hans kontrol. Det er på alle mulige måder usikkert, hvad der kan komme ud af det. Vi bruger noget navlepilleri om vores egen brug af Twitter hver især og mediets vigtige rolle i vores I pandemiens tåge-serie som opvarmning til mere overordnede overvejelser over, hvad Twitters styrker, svagheder og uforløste potentiale er—og om et ejerskab kan komme til at distrahere Musk fra de andre temmelig vigtige ting, som han har gang i.

Her i 2022 er det 40 år siden, at Blade Runner, Ridley Scotts ikoniske scifi-film, for første gang blev projiceret på biograflærrederne. Filmen er på både Klaus' og Thomas' top 3 over bedste film i genren, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at den har optaget Klaus mest, siden han så den første gang i en lille sal i Scala som en nok lidt for ung mand. Blade Runner emmer af allegori, men det forhindrer os ikke at lægge ud med at tage filmens teknologi overdrevent bogstaveligt — hvem tager ikke gerne en Voight-Kampf-test? — inden vi spinner os op og ud til forfaldet, dystopien, syntetisk liv, en hårdtslående film noir-detektiv, analog synthesizermusik og replikanternes eksistentielle kamp for at overskride udløbsdatoen i deres biologiske programmering.

Symbolanalytikeren fra den kreative klasse, der tager hjem fra kommunikationsbureauet for kanalisere sin indre håndværker i fritiden, er nærmest blevet en kliché. Industriel fremstilling af produkter i ensartet kvalitet og stort antal er derimod stærkt underkendt, vil vi tillade os at mene. Måske bliver der endda set ned på det her i videnssamfundet? Hvordan det foregår, hvordan man kan tænke fysisk produktion, og hvor meget man skal både kunne og vide for at få det til at lykkes er spørgsmål, som vi prøver at nærme os. Og hvordan det så ligefrem er at vokse op med et industrielt produktionsapparat i familien, og hvordan det kan præge én, har Thomas' sit helt personlige bud på som svar på en let drilsk provokation fra Klaus. Det skal handle om den fysiske fremstillings fordringer

Hvor vi et par episoder tilbage talte om “sted”, skal det denne gang handle om det mellemliggende: Ikke-stederne, overgangene. Det, der er på grænsen. Det liminale. Vi lader associationerne flyde ml. lufthavne, kyster, et par film med Bill Murray, liv og død, måleinstrumenter og deres dans med virkeligheden, det analoge og det digitale… og barndommens bilfærger i de indre farvande. 

Som om pandemien ikke var tragisk nok, har Ruslands illegitime og brutale invasion af Ukraine gjort udtrykket, som vi omskrev for at navngive vores serie af specials om pandemien, sørgeligt aktuelt. På dette tidspunkt, hvor det meste ved krigen er uafgjort og ligger indhyllet i den metaforiske tåge, tager vi fat i nogle af de store overraskelser. Det skal bl.a. handle om digital og memetisk krigsførelse vs. den kinetiske, såkaldt “PR-overherredømme”, kommercielle og civile aktører sværmkoordineret over internet, vedligeholdelse af kørende materiel, logistik og spørgsmålet om en formentlig personlighedsforstyrret despots rationalitet.

Hvad er det med steder? I vores gang omkring den varme grød — nemlig en episode om “tid” — er de tre andre, rumlige dimensioner og nærmere begrebet om “sted” i denne episode stedfortrædende. Vi tager udgangspunkt i et stykke stednostalgisk litteratur. En af os er nemlig forfærdelig stednostalgisk, mens den anden ikke kan — eller ikke vil — forholde sig til det begreb. Satellitbaserede navigationssystemer kan give os positioner med koordinater ud på ganske små decimaler. Der er imidlertid noget mere over steder end bare den rå position. De lader til at have betydning — hvor den så end kommer fra? I et mere eller mindre vellykket forsøg på at nærme sig det bliver det også til en snak om endog meget store kosmologiske skalaer, alpin hjemve, psykologiske behov, evolutionære omstændigheder, steder og ikke-steder i den digitale verden, et par folkeskoler, at finde vej i Tokyo, det amerikanske Midtvesten og Danmarks trafikale svar på det... Fyn?

“Hurtigere, højere” har ikke noget med vinter-OL at gøre, men derimod menneskehedens stræben efter mere og bedre teknologi – eller måske teknologiens stræben efter at blive skabt?Efter et par dystre episoder til at starte sæsonen med vil vi gerne gøre det klart, at vi i bund og grund er optimister: Teknologioptimister. Teknologi kan ikke vælges fra. Vi er som mennesker groet sammen med den for længe siden og er en del af det, som Kevin Kelly kalder Technium.Vi taler om, hvorfor det ikke er en reel mulighed ikke at blive ved med at skabe teknologi, men at vi til gengæld kan overkomme de fleste udfordringer, vi står overfor, med teknologi. Ikke at teknologi kun er af det gode, men netto har summen af teknologi i historiens løb gjort vores liv bedre, lige fra vi fandt ud at at bruge ild og kastede den første sten for at ramme et byttedyr på afstand – og kan fortsat gøre vores liv bedre og være en del af løsningen på de planetære udfordringer, hvis vi satser på at udvikle og bruge det, som ikke forekommer naturligt.

Januarmørke, regn og storm er den perfekte kulisse for at diskutere den seneste udvikling i epidemien i Danmark og det skifte, der er sket i strategien. Det er ingen hemmelighed, at vi – i det store hele – er fortalere for kontrol med smitten, da vi mener, at omkostningerne både menneskeligt og økonomisk ved ikke at have kontrol kan blive endog meget store. Men vi anerkender, at der er andre vinkler, og i episoden forsøger vi at kommentere så sagligt som muligt på de håbefulde, men i vores øjne ikke helt færdigbagte idéer, der især for tiden florerer om COVID-19: Den milde omikron, flokimmunitet, pandemien er snart overstået mv. Vi argumenterer for, at utålmodighed, misforståelser og mangel på data ikke må være styrende for en strategi, hvis udfald har langsigtede konsekvenser. Og fremfor alt, at vi må erkende, at vi ikke har alle data, og at uvisheden stadig er stor, hvorfor probabilistisk tænkning er mere nyttig end ideologisk baseret skråsikkerhed.Vi bliver kaldt alarmister og får at vide, at vi jo bare kan blive hjemme, hvis vi er bange. Det er en del af den “gaslighting”, der pt. finder sted over for dem, der ikke er ureflekterede optimister. Også mod veletablerede forskere, der påpeger, at alt ikke er entydigt positivt, eller som ikke har en baggrund i biomedicin, men i andre felter som kompleksitetsforskning, kemi eller fluiddynamik.Vi er ikke alarmister eller tilhængere af et nedlukket samfund. Tværtimod. Derfor skal vi have styr på smitten: For at undgå den slags indgribende tiltag i fremtiden. Vi kan ikke lade os forblænde af håb, og vi kan ikke lade os styre af en mikroorganisme, der ikke har anden agenda end at bruge vores celler til sin tøjlesløse reproduktion.For vi håber også — men på aktiv handling, ikke mirakler.

I en mørk, coronaramt tid, skal det være lidt hyggeligt. Så vi snakker om klodens mulige undergang med udgangspunkt i den mesterlige satire Don't Look Up. En film, der nok mest er en meteormetafor på klimakatastrofen og vores evne til denial, men som vi vælger at tolke mere bogstaveligt, da det giver os en chance for at tale om store sten fra rummet, katastrofer i gigaton-klassen og hvad vi evt. kan gøre for at undgå dem.

Vi har skrællet pebernødder, kogt brunkager, trukket henholdsvis NASA-kasket og nissehue ned over ørerne og rigget et ormehul i tid til, så vi kan sende live på selve juleaftensdag.  Mens vi venter på juleaften og lysere tider skal vi tale pandemi, rumfart og erkendelse fra kl. 9.30 til 12.00. Vi vil se tilbage på ikke mindre end 33 episoder (det er ligeså mange episoder, som der er Raptor-motorer på Starship – coincidence? We think not!) fra 2021 og causere over hvad, der er sket siden da. Det bliver u-scriptet og på slap line, men så har du noget at lytte til, mens du venter. Eller laver mad, passer børn, får en i sidste-øjeblik-PCR-test eller hvad din dag skal gå med.Fra begge os til alle jer: Glædelig jul og tusind tak for at lægge ører til vores samtaler, tanker og rants igennem 2021. Vi vender tilbage i 2022 med mere af samme skuffe.

Vi tager snakken om udviklingen fra det tidlige World Wide Web, Web 2.0 til det, som nu bliver kaldt web3. Hvad startede det med på det tidlige web, hvor er vi nu, og hvad vil fremtiden bringe i form af yderligere distribuering og decentralisering, ikke bare af indholdsproduktionen, men også pengestrømme og ejerskab.Web3 er allerede et omstridt begreb, der har polariseret debatten og afsløret brudlinier i den digitale teknologiverden. Kryptovalutaer og web3 har nemlig et fælles teknologisk stamtræ, og så har web3 nogle decentraliserende kvaliteter, der på sigt kan gøre det svært at være en stor Web 2.0-spiller. Dermed truer web3-paradigmet potentielt giganterne typisk forkortet som FAANG – Facebook, Apple, Amazon, Netflix og Google på et eksistentielt plan.Vi mener ikke, at man nødvendigvis skal vælge kategorisk side i en teknologisk debat og vælger at gå til fænomenet mere pragmatisk: Som en buket af spændende teknologi med enormt forandringspotentiale.

Constructor theory er et ambitiøs projekt fra Oxford-fysikerne David Deutsch og Chiara Marletto om at formulere et fundament af principper, der kan forklare ikke bare generel relativitetsteori og kvantefysik, men også være basis for alle fremtidige teorier om vores univers. Intet mindre end et fundament for forståelsen af alt, vores virkelighed består af, inklusive de fænomener, der ikke pt. kan beskrives fyldestgørende af de to hovedteorier, generel relativitetsteori og kvantefysik: F.eks. information, liv og det faktum, at virkeligheden tilsyneladende ikke er deterministisk, men faktisk levner rum til fri vilje og til counter factuals – altså, at tingene kunne have været anderledes, end de er. Hvis Constructor theory holder vand kan den føre til et gennembrud. Hvis ikke er den i det mindste et forfriskende, charmerende og provokerende skub til en teoretisk fysik, der synes underligt stagneret.Vi har læst Chiara Marlettos nye bog om constructor theory: The Science of Can and Can't, og kaster os ud i en samtale ikke nødvendigvis med formålet om at formidle, men blot prøve at forstå constructor theory ved at sammenholde den med mere klassisk fysik. 

Så gik kongeriget i coronafælden – igen. Desværre ikke overraskende udnyttede virus sine muligheder i de par måneder, hvor COVID-19 ikke var klassificeret som samfundskritisk sygdom. Har landspolitikerne og deres sundhedsfaglige og akademiske rådgivere slet ikke lært noget af sidste efterår, og især også fra udlandet, spørger vi blandt andet i en episode, der handler om undren, kritik og krabasksvingeri, og hvor vi kun glimtvis er løsningsorienterede. Det har vi nemlig været i så mange andre af I pandemiens tåge-episoderne. Særligt forstemmende er det, der lader til at være ligegyldigheden over for den fare, som næste generation bliver udsat for i form af især senfølger: Ved man ikke, at virus også går efter børnene? Eller er det, som vi ser, uklædelig kynisme, politisk opportunisme og sundhedsfaglig dogmatik i en uskøn blanding? Vi taler også om udviklingen i epidemiens nøgletal, én særlig dynamisk model, gør os nogle principielle overvejelser og får sneget en sarkastisk reference til 90'ernes golfkrig ind.The rant is on…

Verdensøkonomien lider under, at varer ikke bliver flyttet lige så effektivt rundt som før pandemien. Og hvad så, vil nogen måske sige – men selv en mindre blokering af de globale værdistrømme kan betyde mere end blot tomme hylder i supermarkedet eller ventetid på at få en Playstation 5. For virksomheder går konkurs og arbejdspladser bliver nedlagt, når likviditeten bliver presset af, at virksomhederne ikke kan sælge deres produkter.Sådan ser det ud på makroniveau. Hvordan er det imidlertid helt lokalt – og ofte banalt – at kaskaderne af negative effekter bliver udløst i forsyningskæder? Denne gang skal vi først gennem et par twittertråde på en tur til havnene i Los Angeles og Long Beach for at se på, hvad der egentlig foregår, “genchi genbutsu” på japansk, inden vi taler om flaskehalse, variabilitet, gennemløbstid, og hvordan man kan analysere og forstå producerende systemer generelt.

Som om alt godt fra rummet ikke var nok, kommer her mere godt fra rummet, ikke mindst pba. gode indspark fra lyttere. Amazon-stifteren Jeff Bezos returnerede fra sit himmelhop som nærmest genfødt – og med en pludselig vakt interesse for miljøet – og talte om at sende al forurenende industri ud i rummet. Der blev grinet, men er idéen så dum endda? Giver det ikke mening at skide uden for reden i rummet – et stort, koldt og goldt sted, der ikke ligesom Jorden har et delikat økosystem at ødelægge?Hvordan kan vi sætte gang i en økonomi i rummet. Hvad kan rumalderens pendant til trekantshandlen være, og hvad er nemmere at transportere op og ned af tyngdebrønden, end masse?

Isoleret set har Jorden en såkaldt bærekapacitet, der af nogle bliver brugt som et argument for, at menneskehedens ressourceforbrug samlet set bør begrænses for ikke at ødelægge biosfæren. Men Jorden er jo netop ikke isoleret, og i rummet ikke så langt herfra flyder det med asteroider og andre objekter fyldt med alt fra vand og kulbrinter til sjældne jordartsmetaller. I stedet for at lade menneskehedens fremtid styre af selvpålagte begrænsninger taler vi om, hvilke muligheder minedrift i rummet vil kunne give for miljøvenlig vækst — og hvor lang vej der nok alligevel er til, at det kan blive en realitet.

I science fiction-romanen Snow Crash fra 1992 lod forfatteren Neal Stephenson sit påhit, ‘the metaverse', en altomfattende og livagtig virtuel verden i 3D, være det bærende element. Idéen har inspireret teknologer lige siden og har så særligt været i vælten i løbet af sommeren, efter at Facebook-stifter Mark Zuckerberg afslørede, at Facebook ser sin fremtid som et ‘metaverse company'. Hvad adskiller Metaverse fra Cyberspace? Bliver det bare endnu en omgang VR-skuffelse a la Second Life eller er teknologien dér, hvor den såkaldte virkelighed endelig kan smelte sammen med den virtuelle? Måske har metaverset allerede sneget sig ind på os? Og hvad kunne det betyde socialt og politisk, når Metaverse møder krypto, flydende kønsidentiteter og en ny generation, der ikke bekymrer sig om, om virkeligheden er er analog eller digital?

I en foranderlig verden, hvor situationer hurtigt kan udvikle sig til det værre, er det afgørende med hvilken hastighed, man er i stand til at forstå, hvad der er på færde, og beslutte sig for, hvordan man vil handle. Det kunne synes åbenlyst, men viser sig gang på gang ikke at være helt ligetil. Ud fra egne erfaringer med luftkamp og studier af militærhistorien blev OODA-sløjfen formuleret af den amerikanske jagerpilot og militærstrateg John Boyd for at sætte begreb på netop det forhold.Hvor Klaus sørger for at advare mod forsimplet og ikke dybdegående nok anvendelse af konceptet i forretningsverdenen, kan Thomas ikke dy sig for at smugle pandemien ind i episoden og svinge krabasken over den skæbnesvangre træghed i det biomedicinsk-administrative apparat. Heldigvis bliver det også til en science fiction-reference (spoiler alert!) og overvejelser over, hvordan OODA's herkomst i det militære domæne giver konceptet en hældning mod nulsumsspil.

Hvis det ikke var så tragisk, ville det være komisk, at vores såkaldt højtudviklede teknologiske civilisation i 20 måneder har ligget under for en virus, som i dens biologi i realiteten er ganske banal. Hvad der ikke er banalt er den menneskelige faktor. Vi er ikke en rationelt tænkende race, og selv hvis vi var, er rationelle handlinger i krisetider politisk svære i et samfund, der er gearet til at opretholde normalitet. Pandemiens tåge er desværre på mange måder endnu ikke lettet. Med en selvpålagt udfordring om ikke kun at køre i samme rille, forsøger vi at udvikle nye pointer og nuancere problemstillingen, mens vi ser både tilbage og frem — fra vores position i logen på balkonen. Det er ikke med vores gode vilje, men gæsten fra “Extremistan”, SARS-CoV-2, er ikke færdige med os endnu.

At noget forårsager noget andet, føles som så naturligt, at vi oftest ikke tænker over det. Ligeledes at noget nødvendigvis må ske før, at noget andet sker, synes også banalt. Vi borer ned i det erkendelsesmæssige grundfjeld og taler om kausalitet. Fra grænsebetingelserne i form af dens maksimale udbredelseshastighed over den nuværende AI og maskinlærings udfordringer med kausal inferens og datalogen Judea Pearls bidrag med både kritik af det 20. århundredes statistiske videnskab og udviklingen af nye formelle værktøjer til kausal analyse og hele vejen op gennem virkelighedens niveauer til samfundsliv og politik, og hvad det gør ved vores evne til at handle i fællesskab, hvis vi ikke kan blive enige om, hvordan vi forstår netop årsager og virkninger.

Til Amazon-stifteren Jeff Bezos' store fortrydelse blev han slået af Sir Richard Branson, manden bag Virgin-konglomeratet, i kapløbet om at blive den første til at flyve en tur ud i rummet i eget rumfartøj. Og det endda kun med en uges tid.I baggrunden lurer så den tredje rummilliardær, altså Elon Musk, der allerede har skabt en imponerende forretning med SpaceX, men som øjensynligt ikke har samme ambitioner om at skulle på rumtur selv – i hvert fald ikke lige med det første.Temmelig forudsigeligt og ikke særligt indsigtsfuldt kom så kritikken om, at de da hellere skulle tage og bruge deres penge på problemer på jorden. Noget misforstået vil vi mene, så den afmonterer vi først, inden det skal handle om de tre forskellige rumfartskoncepter, visionerne bag og hvad kappestriden allerede har medført af muligheder for andre aktører og disruption af en indspist rumindustri, der havde vænnet sig til at gøre ting langsomt og dyrt.

UFO-karrusellen kører igen, denne gang fødet af selveste Pentagon, som har fået besked af amerikanske politikere til at offentliggøre ... noget om UAP'er, som man kalder dem i dag. Og såkaldt seriøse dele af amerikansk presse, CNN og New York Times har været med til at puste liv i en kultur, som egentlig havde sin storhedstid i 1970'erne. Vi stikker hovedet ud af boblen og ser på, om UFO-loren har noget på sig, eller om den er blevet til et selvreferentielt system af myter og halve forklaringer. Og vi afslører en del af Klaus' fortid, som kun få kender kender til... 

Hvad bliver definerende for teknologiudviklingen i det 21. århundrede? Har software haft sin tur? Er det nu biologi og bioteknologi, der skal til fadet? Med et let og uforpligtende afsæt i Marc Andreessens essay "Why software is eating the world" fra 2011 trækker vi den lidt hårdt op og sætter bevidst software-paradigmet op mod det biologiske paradigme: Vil de næste 80 år mon blive husket som bio-alderen eller bit-alderen?

Dansen mellem krigsførelse og teknologiudvikling har stået på gennem hele civilisationshistorien. Som potentiel deltager i væbnet konflikt står man sig dårligt, hvis man ignorerer, hvad ny teknologi kan have skabt af muligheder for sine modstandere. Man bør heller ikke lulle sig i søvn, hvis man anser sig selv for at overgå sine modstandere i ressourcer og erfaring: På papiret vældige magter har tabt til modstandere, som af begrænsninger så sig drevet ud i innovation. Denne gang skal det handle om, hvorvidt ny teknologi endnu engang er ved at ændre på grundvilkårene for, hvordan krige udkæmpes. 

Der er mangel på chips – altså den slags, vi putter i forbrugerelektronik, computere, webcams, biler, vaskemaskiner... alt. Hvorfor, og hvad betyder det? Vi ser på de dynamiske effekter af piskesmæld i forsyningskæden og gisner om, om en leveringskrise mon medfører fornyet innovation... eller tredje verdenskrig.

For godt et års tid siden vurderede naturvidenskabelige forskere med speciale i aerosoler, altså partikler, der bæres gennem luften, at de med deres ekspertise kunne bidrage til at bekæmpe COVID-19-pandemien. De havde bemærket, at der var karakteristika ved smitteudbredelsen, som tilsagde luftbåren smitte. Lidet vidste de, hvilken hvepserede de stak hånden i ved at forsøge at få biomedicinske institutioner som især WHO og CDC til at tage den viden til sig. Selvom Klaus egentlig er pivtræt af Corona, klør Thomas ufortrødent på, og vi taler om forhistorien, paradigmeskift i realtid på Twitter, og at sundhedsmyndighederne bliver nødt til åbent og ærligt at vedkende sig, de har taget fejl, og klart kommunikere, hvad implikationerne er for COVID-19-forholdsreglerne fremover.

“Hvis du har ti appelsiner og giver tre til Beate..."Hvorfor falder det os tilsyneladende væsentligt sværere at subtrahere end addere? At tilføje elementer til løsninger i stedet for at fjerne? At samle sammen modsat at afgive? Med udgangspunkt i et nyligt studie publiceret i Nature taler vi om, hvorvidt det mon skyldes det evolution eller kultur? Og hvilken indflydelse har det på systemudvikling, kunst, design og sågar love og regler? 

Vi tager turen fra POTS, “Plain Old Telephone Service”, og den alt for lidt kendte danske matematiker Agner Krarup Erlangs over hundrede år gamle abejde med optimering af kredsløbskoblede telefonnetværk over internettets og containerfragtens pakkekoblede natur og drøfter, hvad der kan følge, efterhånden som pakkekobling bliver normen i alle mulige former for netværk.Pakkekobling er ét af de næsten usynlige principper, der ligger - og kommer til at ligge - til grund for vores teknologiske fremtid.

Efter en uge med masser af aktivitet på rumfronten ser vi på et af de absolutte højdepunkter: Premieren på The High Frontier – den længe ventede dokumentar om den visionære fysiker Gerard K. O'Neill og hans design af kæmpestore cylindriske rumkolonier placeret i Lagrange-punkterne eller i kredsløb om jorden. En vision, der som bekendt endnu ikke er indfriet – men måske kan blive det af den ellers så forhadte Jeff Bezos? Er tiden blevet mere rumoptimistisk, eller er det bare os? Og kan private selskaber gøre, hvad der ikke lykkedes nationalstaterne? Det taler vi om i S02E15.