Podcasts about tykke

Tykkere træer får Danmark nærmere klimamålene, viser nye beregninger. Kan det få regeringen til at slække på klimaambitionerne? I USA har TikTok nu fået et år til at sælge sin amerikanske afdeling. Ellers så bliver appen forbudt. I protest mod regeringen holder flere virksomheder fri på den nu hedengangne Store Bededag. Vært: Annika Wetterling. Medvirkende: Filip Knaack Kirkegaard, DR's klimaanalytiker. Mike Goltermann Lassen, adm. direktør i Sunflex Solar Systems. Peter Christian Bech-Nielsen, politisk redaktør på mediet Version2.

Tidligere statsminister og NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen synes, at prepping er lidt noget pjat.  Imens er krigsforberedelse ikke nogen joke for regeringen, der nu - igen - vil bruge store milliardbeløb på at få det haltende danske forsvar op i gear.  Og så er Mona Juul til ingens overraskelse blevet ny politisk leder for Det Konservative Folkeparti. Hun er i denne uge både blevet kaldt et omvandrende mågestel og for en dansk udgave af den tidligere norske statsminister Erna Solberg.  Værter: Joachim B. Olsen og Anne Katrine Restrup  Producer: Alex Brøndbjerg See omnystudio.com/listener for privacy information.

Tidligere statsminister og NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen synes, at prepping er lidt noget pjat.  Imens er krigsforberedelse ikke nogen joke for regeringen, der nu - igen - vil bruge store milliardbeløb på at få det haltende danske forsvar op i gear.  Og så er Mona Juul til ingens overraskelse blevet ny politisk leder for Det Konservative Folkeparti. Hun er i denne uge både blevet kaldt et omvandrende mågestel og for en dansk udgave af den tidligere norske statsminister Erna Solberg.  Værter: Joachim B. Olsen og Anne Katrine Restrup  Producer: Alex Brøndbjerg See omnystudio.com/listener for privacy information.

Tidligere statsminister og NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen synes, at prepping er lidt noget pjat.  Imens er krigsforberedelse ikke nogen joke for regeringen, der nu - igen - vil bruge store milliardbeløb på at få det haltende danske forsvar op i gear.  Og så er Mona Juul til ingens overraskelse blevet ny politisk leder for Det Konservative Folkeparti. Hun er i denne uge både blevet kaldt et omvandrende mågestel og for en dansk udgave af den tidligere norske statsminister Erna Solberg.  Værter: Joachim B. Olsen og Anne Katrine Restrup  Producer: Alex Brøndbjerg See omnystudio.com/listener for privacy information.

Er de unge blevet for sjuskede og i deres påklædning og fremtoning? Eller er det bare et udtryk for at moden skifter? Bør der være flere tykke mennesker på tv og film, man kan spejle sig i, når så mange af os er overvægtige? Eller er det forkert at fremhæve noget, som kan være usundt? Skal vi forbyde brugen af privatfly? Eller er det for skørt et sted at sætte ind, når det udgør en lille procentdel af det store klimaregnskab? Medvirkende: Marie Nordahl Sinding-Olsen (Medlem af Konservativ Ungdom) Loke Lund (mode-influencer) Anne Mette W. Nielsen (Lektor ved center for ungdomsforskning) Nicholas Bro (Skuespiller) Lina Jørgensen (Skuespiller) Jane Hagelskjær (Kommunikationsrådgiver hos Nationalt Center for Overvægt) Magnus Barsøe (Kandidat til Europaparlamentet for Socialdemokratiet)See omnystudio.com/listener for privacy information.

Betaler overvægtige mennesker en høj psykisk og social pris for at leve i en krop, der falder UDEN FOR de herskende idealer for skønhed? Er overvægtige mennesker en social og kulturel minoritet i vores samfund, som bliver set ned på og marginaliseret? Har sociale medier og perfektionskulturen gjort det endnu værre at skille sig ud på sit udseende?Alt det her sætter en ny antologi fokus på. Bogen hedder TYK og er en samling af bidrag fra 13 "tykke" kvinder (det kalder de sig selv). Der findes ligefrem et helt forskningsfelt på universitetet, der hedder Fat Studies. Altså studiet af, hvordan samfundet ser på tykke mennesker. Men er det ligefrem en identitet at være overvægtig? Alt det her dykker vi i Fædrelandet ned i sammen med en af kvinderne bag bogen TYK.Gæst:Maj Hedegaard Heiselberg, Ph.d, antropolog og kulturforsker, Roskilde Universitet.Vært: Ali Aminali.Redaktør: Pola Rojan Bagger.

Velkommen tilbage! Vi har været væk længe, men vi er her endnu. I dette afsnit – som faktisk er nr. 60 – gør vi status over, hvordan det går med at være tykke og taler om, hvor let det er at falde i gryden med lette løsninger, når hverdagen er stresset. Kender du også det? Du føler dig lidt presset, og det går ud af mængden af grøntsager på tallerkenen? I stedet står den på hvidt brød og pasta. Vi kender det! Vi oplever, at der blæser nye vinde i det offentlige rum, når det gælder tykhed Det er godt. Men er det nye slankemedicin også godt? Vi ved det ikke. Måske har du erfaringer, du vil dele med os. Vi håber i alt fald, at du vil lytte med!

Mona er tyk, og derfor må hun ikke få en livsforsikring. Alle de steder hun har spurgt. FIFA vælger i dag ny præsident, og den eneste kandidat får ingen stemme fra Danmark. I morgen finder en begivenhed sted på Frederiksberg Bibliotek, som har fået flere højrefløjsstemmer op af stolene. Vært: Simon Stefanski.

Næsten 200 skisportsstjerner fra forskellige discipliner har i et åbent brev udtrykt bekymring for klimaforandringerne. Brevet stiller krav til Det Internationale Skiforbund om blandt andet geografisk hensyntagen i programlægningen, der kan sænke rejseaktiviteterne. Vi spørger en klimaforsker, om skisporten er i fare. Hvor skal man sætte sig, hvis man er bange for, at stolen går i stykker under én? Og hvordan designer man en stol, der kan bære mere end 110 kg? En ny aftale indgået mellem Staten, Kommunernes Indkøbsservice og leverandører af møbler til det offentlige kræver en større bæreevne på en række spisestue- og hvilestole til pleje- og sundhedssektoren. Vi spørger møbeldesigner Kasper Salto, hvordan man skaber et pænt møbel, der kan bære alle. Værter: Karen Secher og Jesper Dein.

Tykke mennesker er undertrykt! Og vi mangler at organisere tykke på venstrefløjen. Og så er analyserne ofte også ret mangelfulde. Det synes MM og Andrea i hvert fald. Derfor har de i dag inviteret to tykaktivister i studiet for at snakke om, hvordan man kan organisere sig. Vi undersøger hvordan tykke kroppe, neoliberalisme og anti-kapitalisme egentlig hænger sammen, og hvorfor det er så vigtigt at forstå for at komme et skridt nærmere revolutionen. Gæster: Helene Thyrsted, tykativist og internetpersona og Mika Christoffersen bestyrelsesmedlem i Talk Town og højskoleærer. Værter: Andrea Storgaard Brok og Mette-Marie Nørlev

Hvordan vil du helt ærligt gerne fejres hvis du selv kunne vælge, og har du noget i dit hjem, som du altid kommer til skade på? Dette og meget mere snakker vi om i dagens episode - Og som prikken over i´et, kommer Clara på besøg, og snakker om hendes nye album "OFF"!! - Giv den et lyt!

Efter at have været på utallige kure igennem mange år, var det som om, at Sandra fik knækket koden for fem år siden. Hun begyndte langsomt at ændre gradvist på en masse forskellige vaner. Det resulterede i, at Sandra 3-4 år senere havde opnået et vægttab på cirka 40 kg. Det har været en lærerig, men også svær proces at skulle lave og fastholde mange ændringer i forhold til både mad og fysisk aktivitet. I denne episode kan du blandt andet høre om: * Hvordan samarbejdet mellem Sandra og Celine startede. * Hvordan Sandras træningsrejse startede - og hvordan hun holdt gejsten oppe. * Hvordan Sandra ændrede hendes madvaner - og hvor hun er i processen i dag. * Hvordan Sandra har grebet kommentarer på krop og vægttab an. * Hvorfor Sandra stadig lidt ser sig selv som den tykke pige * Hvad Sandra (måske) vil give af gode råd, hvis du kan genkende dig selv i hendes historie. Læs mere i klienthistorie 10 på Maxer.dk

Så er den daglige podcast fra Morgen på Radio100 klar til din torsdag! Hertil morgen har vi talt om Næstved kommune og deres overforbrug af dimensioner, vi har vendt hvorfor det er en god ting for parforholdet, hvis i begge er blevet lidt tykke også glæder Anne sig allerede til jul her i slutningen af august. Dine værter er: Jacob Wilson, Anne Lavendt og Oliver Routledge Podcasten er produceret af: Julie Schierling

Tykke hunder, sint punktum, ekkel onani og sex med stygge menn. Enjoy

Tykke kroppe diskrimineres i modebranchen, hvor et ensartet kropsbillede præger modebilledet, og tøjstørrelser ofte kun går op til en størrelse XL. Det er et problem både for modebranchen og for den helt almindelige tykke dansker, der har svært ved at finde tøj der passer. Jeg har inviteret fotograf, feminist og influent Malene Nelting i studiet, til en snak om hvordan hun dagligt prøver at nedbringe diskriminationen af den tykke krop i modebilledet, både gennem sin Instagram, men i den grad også i sit arbejde som fotograf.I episoden kommer vi blandt andet ind på: • Hvad diskrimination er, og hvordan vi oplever diskrimination mod tykke mennesker.• Hvordan modebranchen hænger sammen, og hvordan de ville kunne tjene flere penge på at udvide til flere tøjstørrelser.• Hvordan det opleves at være tyk og skulle finde tøj.• Hvad det gør ved os, når vi kun eksponeres for én type krop.• Hvad der influerer på vores kropsstørrelser. • Hvordan vi hver især kan skubbe til modebranchen så de fokuserer på mere kropsdiversitet.• Hvordan du kan finde fred med din krop, og frygten for at tage på. • Hvordan du kan opnå et neutralt forhold til din krop.Kilder:Undersøgelser viser, at svært overvægtige betragtes af omverdenen som dovne, dårligt uddannet og mindre intelligente (1).Stigma kan resultere i vægtøgning (2).Forskning tyder på, at 65% af variationen i fedme er genetisk (3).Udover miljømæssige ændringer, som større tilgang til hyper velsmagende og kalorietætte fødevarer, siddestillende arbejde mm., er der også tydelige tegn på genetiskøget sandsynlighed for fedme (4). 1: A J Stunkard, T A Wadden. Psychological aspects of severe obesity. The American Jounal of Clinical Nutrition, volume 55, Issue 2, February 1992, Pages 524S-532S2: WHO, 2019: http://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_file/0017/351026/WeightBias.pdf3: E M Drummond & E R Gibney: Epigenetic regulation in obesity.4: Sheridan H. et al.: Genetic Determinants of Childhood Obesity.

Ville du ansætte en tyk person? Hvor tyk skulle vedkommende være, før du ville sige nej tak? Findes der diskrimination mod tykke på arbejdsmarkedet, eller ser vi bare spøgelser? Denne gang udforsker vi, hvad det vil sige at være tyk og arbejdstager gennem forskellige undersøgelser og statistikker.

Når der vises billeder af en tyk person i medierne er det ofte med en sodavand i hånden, henslængt i en sofa, eller sågar uden hoved - den såkaldt hovedløse tyksak. Det er åbenbart så skamfuldt at være tyk, at man ofte ikke viser personens ansigt. Selv respekterede medier bekræfter med en lind strøm af billeder og budskaber de eksisterende fordomme om tykke mennesker og bidrager til stigmatiseringen - og medierne forstår det ikke selv. Kultur og samfundsforsker, lektor ved Roskilde Universitet, Lene Bull Christiansen er i studiet. 

Tykke, tynde, høje, lave, sofakartofler og fitnisser, alle har mulighed for at høre Nattevagten. Vi har alle en krop og de ser alle forskellige ud, derfor taler Keith med lytterne om de kropsidealer der hersker i samfundet.

Vi har igen psykolog PhD Lene Meyer i studiet. Inden for psykologien er det åbenbart almen viden at vægtfokus, vejning og kategorisering som overvægtig er relateret til vægtøgning og udvikling af spiseforstyrrelser. Det har vi ikke interesseret os seriøst for i lægevidenskaben hidtil, for den viden tilhører jo et andet fagformråde - psykologien...  Det er oplagt, at man er nødt til at tænke vægtfeltet og spiseforstyrrelsesfeltet sammen. På lignende vis kan man trække på flere andre fagområder som kan nuancere vores forståelse. Hvad sker der for eksempel når sundhedsplejerskerne vejer vores børn i skolerne?  Kan det være skadeligt?Referencer til videnskabelige artiklerBørn ned til 3 år tillægger tykke mennesker onde karakteristika (1). Mødres kropsutilfreds, vægtsnak i familier og forældre, der kommenterer på deres børns kroppe (2). Hvis børn får at vide de er for tykke (too fat) Project EAT 5 år senere forstyrret spisning og høj BMI (3,4).  RCT-studie af vejning i skoler i USA, større vægtutilfreds og mere vægtsnak blandt børn der blev vejet (5). Børn bliver tykkere fordi der fokuseres på vægt: At anse sig for at være for tyk er forbundet med at spise dårligere mad, mindre fysisk aktiv og højere BMI (6,7). Review, der konkluderer at vægttabsinterventioner ikke er forbundet med øget risiko for spiseforstyrrelser - men gør det på et spinkelt grundlag (8). Tykke børn har lavere livskvalitet end kræftramte børn (9). Kropsopfattelse er forbundet med depression (10), angst (11), spiseforstyrrelser (12), diabetes (13) og selvmordsforsøg (14). Piger der synes de er for tykke 1/3 af 11-årige og 50 % af 14-årige (15). 1.            Spiel EC, Paxton SJ, Yager Z. Weight attitudes in 3- to 5-year-old children: Age differences and cross-sectional predictors. Body Image. 2012;9(4):524-527. doi:10.1016/j.bodyim.2012.07.0062.            Neumark-Sztainer D, Bauer KW, Friend S, Hannan PJ, Story M, Berge JM. Family Weight Talk and Dieting: How Much Do They Matter for Body Dissatisfaction and Disordered Eating Behaviors in Adolescent Girls? J Adolesc Health. 2010;47(3):270-276. doi:10.1016/j.jadohealth.2010.02.0013.            Hunger JM, Tomiyama AJ. Weight Labeling and Disordered Eating Among Adolescent Girls: Longitudinal Evidence From the National Heart, Lung, and Blood Institute Growth and Health Study. J Adolesc Health. 2018;63(3):360-362. doi:10.1016/j.jadohealth.2017.12.0164.            Hunger JM, Tomiyama AJ. Weight Labeling and Obesity: A Longitudinal Study of Girls Aged 10 to 19 Years. JAMA Pediatr. 2014;168(6):579. doi:10.1001/jamapediatrics.2014.1225.            Madsen KA, Thompson HR, Linchey J, et al. Effect of School-Based Body Mass Index Reporting in California Public Schools: A Randomized Clinical Trial. JAMA Pediatr. Published online November 16, 2020. doi:10.1001/jamapediatrics.2020.47686.            Haynes A, Kersbergen I, Sutin A, Daly M, Robinson E. A systematic review of the relationship between weight status perceptions and weight loss attempts, strategies, behaviours and outcomes: Perceived overweight and weight management. Obes Rev. 2018;19(3):347-363. doi:10.1111/obr.126347.            Dues K, Kandiah J, Khubchandani J, Haroldson A. Adolescent Body Weight Perception: Association With Diet and Physical Activity Behaviors. J Sch Nurs. Published online January 23, 2019:1059840518824386. doi:10.1177/10598405188243868.            Jebeile H, Gow ML, Baur LA, Garnett SP, Paxton SJ, Lister NB. Treatment of obesity, with a dietary component, and eating disorder risk in children and adolescents: A systematic review with meta‐analysis.

Tykke, tynde, høje, lave, sofakartofler og fitnisser, alle har mulighed for at høre Nattevagten. Vi har alle en krop og de ser alle forskellige ud, derfor taler Keith med lytterne om de kropsidealer der hersker i samfundet.

Loyd Georg Færøvik og Moritz Michaelis har podcast (i hjertet av Stavanger.) Der snakker de om forskjellige temaer innen trening og livsstil. Vår podcast lytter du på om du vil ha en lettfordøyelig podcast om løst og fast innenfor treningsverden, vi prøver å snakke ett språk alle forstår og kose oss mens vi gjør det. Nytt emne hver uke om trening eller kosthold eller alt imellom. I Ukens fredagsepisode tar vi opp spørsmålet om det er slik at noen legger på seg lettere enn andre. Hva er i såfall som er grunnen til dette? Er det noe man kan skylde på når kiloene kryper på? Er det bare å gi opp? Lytt på episoden For å få svar på disse og mange andre spørsmål rundt temaet.  i tillegg drøfter vi også litt rundt den aktuelle debatten om det «er vits å slanke seg», serien « ett fett liv» og NRK debatten 

Pulverkure er en del af Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger om “Livsstilsintervention ved svær overvægt”. Tykke mennesker skal opspores af kommunalt ansatte sundhedsarbejdere, og tilbydes at deltage i kommunens vægttabsprogram f.eks. med en pulverkur. Men er det etisk forsvarligt at opspore folk, stemple dem som “svært overvægtige” og tilbyde dem at deltage i et vægttabsprogram som er veldokumenteret ineffektivt til at opnå vægttab? 

Med: Ida Rud, journalist, Rasmus Malver, jurist og aktivist og Nana Harring, sygeplejerskestuderende og medlem af DFVi taler grimt til tykke mennesker, det viser en undersøgelse, som YouGov og NovoNordisk har lavet.Novo har også gang i en kampagne, hvor de prøver at gøre op med de stigma, som rammer tykke. Men… spørgsmålet er, hvad Novos motiver er? Og hvad vi egentlig skal tænke om, at Novo angiveligt er på vej med et slankemiddel?Vært: Cecilie LangeTilrettelægger: Christian Hildgaard og Oliver BærentsenRedaktør: Oliver Bærentsen

Med Anahita Malakians, debattør, Simon Fendinge, landsformand i Liberal Alliances Ungdom, Bjarke Charlie, kommunikationschef i Frie Grønne.Hvis BMI'et er for højt, så kan du ikke få fertilitetsbehandling hos det offentlige. Men det kan man stadig hos det private.Er der tale om diskrimination? Og bør folk ikke selv kunne tage stilling til, om de vil løbe den risiko, der er forbundet med graviditeten?

D. 26. marts 2021 er det to år siden at vi mistede vores alle sammens Morten Lindberg, Tykke, Tykmester, Master Fatman. Et menneske som har lagt hele fundamentet, stablet murstenene, slebet gulvene og sat blomster i vundet i det hus der hedder Vistis Vinyler. Derfor lyder programmet også markant anderledes i anden time, hvor vi mindes ham igennem klip, et par anekdoter og præmiere på en lydkollage som Jonas Visti og Morten Lindberg arbejdede på helt op til hans død.

Professor Thorkild I A Sørensen er igen i studiet. Det viser sig at fedt i fedtceller er harmløst, mens fedtsyreforgiftning kan skade uanset BMI. Thorkilds forklaring leverer det teoretiske biokemiske rationale for Radio Ligevægts slogan: Tæl ikke kilo - tæl kilometer.

Vi er nået til sidste afsnit i denne programmerække, hvor vi samler op på vores viden om overvægt og taler om statens strategi og folkesundheden fremover. I studiet er gæsterne Rasmus Horn Langhoff, sundhedsordfører for Socialdemokratiet, og Susanne Tøttenborg, seniorkonsulent i Kræftens Bekæmpelse, som er projektleder på ’Ja tak, lidt mindre’-initiativet.Kodeordet er downsizing i stedet for supersizing. Vi skal simpelthen spise mindre portioner. Der er faktisk ingen grund til at sælge 2-liters sodavand, og måske skal vi tilbage til slikposer i en fornuftig størrelse igen? Samtalen kommer også ind på, hvorfor der ikke er nogen offentlig hjælp til landets overvægtige. Hvordan det mon er at blive opsøgt af en fra kommunen, der fortæller dig, at du er tyk. Og hvad det betyder, at portionerne og tilgængeligheden af alt det usunde bare vokser? Vi skal også høre om sammenhængen mellem den stigende overvægt og cancer, og om vi skal gøre noget for at stoppe udviklingen eller ej. Denne podcast er et særafsnit af ‘Ditte Giese er blevet for tyk’, som er sponsoreret af Novo Nordisk. Dette er fjerde og sidste samtale i programrækken (4:4).

I denne måneds udgave af Movieboxen – Kims filmanbefaling, har Kim valgt den danske kortfilmen fra 1971 Tykke Olsen. Filmen er baseret på novellen af samme navn som er skrevet af Benny Andersen.Filmen handler om den vellidte Købmand Olsen som mistænkes for at have begået overgreb i mod en lille hvis far er hyppig kunde i Købmand Olsens butik.Du finder filmen her https://www.dr.dk/bonanza/serie/473/tv-t---70erne/52014/tykke-olsen God fornøjelse!

I denne episode skal det handle om at være en tyk mand. Der er nemlig ingen sexy curves-markedsføring til tykke mænd eller et kropspositivistisk fællesskab på de sociale medier. En tyk mand er ofte alene med det at være tyk.Dagens gæster er komiker og radiovært Tjelle Vejrup, som er 35 år gammel og med egne ord: Alt det der ikke er positivt for en mand: Blød og lav. Han fortæller om at træne sin mave væk og få den tilbage efter han blev far. At folk forventer at en buttet mand kan tåle lidt røg, og at han bliver ked af det når folk niver ham i hans manboobs. Den anden gæst er 29-årige Kasper Grubak Jensen, som er kandidatstuderende på CBS og aktiv i en forening for konservative studerende. Han har været oppe på 160 kilo og synes ikke, der er noget som helst positivt at sige om at være overvægtig. Faktisk er han bange for at blive syg eller dø af det og tænker over det hver dag.

Genåbningen af Danmark fortsætter, og det betyder at højskole-eleverne må komme tilbage - sammen med efterskole-eleverne. Men Christian ved ikke rigtig, hvad man egentlig laver på en højskole, så det må Maria fortælle ham. Der er også blevet efterspurgt mere katteindhold fra vores lytttere, og nu har vi endelig fundet en undskyldning, så det skal handle om tykke katte. Der er også corona-jubilæum og en forfærdelig Netflix-app i dagens program - og den måske endelige nedsmeltning af Sparts-projektet. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

En 8. klasse er blevet målt og vejet før og efter nedlukningen. Og deres udvikling har "langt fra været normal". Det skriver TV 2 om børnene, der i gennemsnit har taget 7,6 kilo på. Men hvad er det for en undersøgelse, TV 2 fortæller om? Og står det virkelig så skidt til med børnene? Vært: Camilla Stampe.

God fornøjelse med dagens TelefonJoke med Palle Bo.  Abonnér på TelefonJoke podcasten:Apple Podcast, Spotify eller hvor du ellers lytter. Lyt eventuelt også til Radiovagabond. Find den i Apple Podcast, Spotify eller hvor du ellers lytter. TelefonJokes Podcast er sponsoreret af Hotels25.dk, som kan hjælpe dig med at finde den skarpeste pris på et sted at overnatte rundt omkring i hele verden. Det gør den ved at søge en række af de store hotelsøgesider i én enkelt søgning.

Tykke mennesker er grådige og dovne.  Eller hvad? Fordomme om tykke mennesker er vidt udbredt i samfundet og i sundhedsvæsenet. WHO rapporten Weight bias and obesity stigma (2017) viser at mobning og udskamning af tykke er medvirkende årsag til angst, depression, spiseforstyrrelser og selvmordsforsøg.  Bidrager sundhedsvæsenet til stigmatiseringen ved at insistere på at de tykke skal tabe sig? Er sundhedsvæsenets gode intentioner om at bedre det fysiske helbred med vægttab med til at skabe mental usundhed?https://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_file/0017/351026/WeightBias.pdf?ua=1

Rosa & Rimli Nok har endelig fundet Den Lille Tykke Pige og hun er ikke fedtet med skinken... Som man siger...

Mandag 12. oktober 2020, gjestet både Sjef Hæren, generalmajor Lars Lervik og Sjef Heimevernet, generalmajor Elisabeth Gifstad Michelsen, Oslo Militære Samfund og ga oss et felles foredrag om status og utfordringer.  Fotos:  Fredrik Ringnes, Hæren. Du kan lytte til podcast fra foredraget her. Manus fra talen finner du under: Støvlene på bakken SJ H: Forsvarssjef. Generaler, Admiraler - kjære forsamling. Jeg står her i dag sammen med sjefen for Heimevernet. Det er hyggelig å gjøre dette sammen med deg, Elisabeth. At vi gjør det på denne måten åpner for å snakke helhetlig om landmakten - og kanskje få noen nye innsikter. Jeg gleder meg også til å bli utfordret av dere i salen etterpå.   Hæren og Heimevernet er støvlene på bakken. Vi er de militære støvlene. Svarte marsjstøvler. Det finnes heldigvis også andre. Hvite sykepleiersko. Tykke brannvesen-støvler. Politistøvler. Hele det sivile samfunnet. Sammen skal vi marsjere i takt i totalforsvaret.   Forsvarssjefen sa til Anne Lindmo på NRK her om dagen: “Det er ikke bare Forsvaret som skal forsvare Norge. Hele Norge skal forsvare Norge”. Jeg kunne ikke vært mer enig. Ansvaret ligger på oss alle - ikke bare oss i grønt. Norge er god på fellesskapsløsninger. Historisk har vi tatt kloke valg både sikkerhetspolitisk og i forvaltningen av våre felles ressurser. Selv med pandemi, krakk i kronekursen, eldrebølge og klimakrise er Norge verdens beste land å bo i. Vårt største ansvar er å fortsette å forvalte dette og kunne gi denne fantastiske gaven videre til neste generasjon. Sikre fortsatt fred og frihet. Forsvarets oppgaver ligger i bunn og er forutsetningen for at alt dette andre kan eksistere.   SJ HV: Et levedyktig forsvar må ha evne til kontinuerlig tilpasning og utvikling. Det er de siste årene gjort betydelige grep for å utvikle både Landmakten og Forsvaret i takt med de endrede og mer krevende sikkerhetspolitiske omgivelsene. I inneværende langtidsplan vil jeg her trekke frem to hendelser som begge har økt vår forsvarsevne; Oppbyggingen av Finnmark Landforsvar- FLF, og gjennomføringen av NATO øvelsen Trident Juncture.   I 2015 var jeg bataljonssjef i Brigade Nord og fikk delta på den første storøvelsen i Finnmark siden 1967- øvelse Joint Viking. I 2015 var det fra landmakten kun Heimevernet og Grensevakten som hadde fast tilstedeværelse i Finnmark. Stortinget besluttet i 2017 å gjenopprette Finnmark Landforsvar lokalisert på Porsangmoen. Jeg mener FLF er et godt eksempel på Landmaktens evne til å gjennomføre politiske vedtak med de ressurser som er tildelt. Etableringen av FLF ble forsert med smarte grep og prioriteringer i Hæren og Heimevernet, og vært klar til innsats fra 1.mai i år. Fra samme dato fikk sjef FLF taktisk kommando på HV-17 i det daglige. Landmakten er dermed samlet under en ledelse i Finnmark, og torsdag førstkommende møtes Lars og jeg på Porsangmoen for å diskutere den videre utviklingen av FLF.   En solid norsk egeninnsats vil sammen med alliert forsterkning gjøre forsvaret av Norge sterkt og troverdig. Dagens trusselbilde gjør det nødvendig å fokusere på både beredskapsplanlegging og planverk. I tillegg til nasjonale planverk har både NATO og USA planer for innsats i Norge. Denne allierte forsterkningen er en sentral del av Norges forsvarsplaner og skal planene være troverdige er jevnlig tester nødvendig gjennom øvelser. For to år siden var ca 50 000 soldater fra 31 allierte og partner nasjoner i Norge for å delta i den største NATO øvelsen siden den kalde krigen, øvelse TRIDENT JUNCTURE. Både de allierte forsterkningsplanene, nasjonale planer og Norges evne som vertsnasjon ble betydelig forbedret gjennom både planleggingen og selve gjennomføringen av øvelsen. Spesielt vil jeg trekke frem den positive utviklingen av vårt totalforsvar. Videreutvikling av totalforsvaret står fortsatt sentralt. Spesielt viktig er vår nasjonale evne til situasjonsforståelse og håndtering når det gjelder sektorovergripende trusler. Våre potensielle motstandere har gått bort fra det tradisjonelle synet på krig som et enten-eller. Deres virkelighet er kontinuerlig konflikt. Dette er en kamp der store deler av aktiviteten skjer i gråsoner, ofte i skjæringspunktet mellom sektorer, etater og lovverk. Eksempler spenner fra spionasje, snikmord og desinformasjon til valgpåvirkning og droneangrep. Men - det kan også være langt mer tradisjonelle intervensjoner med divisjoner av mekaniserte styrker, strategiske bombefly og atomdrevne ubåter. I denne “ny generasjon krigføring” som det ofte kalles - er ikke overgangene mellom fred, krise og krig lengre åpenbare og både Forsvaret og de sivile sektorene vil kunne rammes.   SJ H: Vi står og vil stå overfor et bredt spekter av trusler og utfordringer. Jeg vil benytte anledningen til å løfte frem et aspekt som ikke har fått stor nok plass i den norske sikkerhetspolitiske debatten – atomvåpen og risikoen for bruken av dem i nordområdene. For ordens skyld understreker jeg at jeg kun referer til åpne kilder.    Andre juni i år signerte Putin O-kaZ nummer 355. På norsk blir tittelen på dokumentet “Den Russiske Føderasjons grunnleggende prinsipper for nukleær avskrekking”. Dette er første gang etter Sovjetunionens oppløsning at Russlands operative føringer for bruk av atomvåpen offentliggjøres.   Det nye og foruroligende ligger i hvilke type situasjoner som det i dette dokumentet sies at kan utløse bruk av atomvåpen: «Angrep mot kritisk myndighetsstruktur, eller militære anlegg, som hvis forstyrret, hindrer russisk evne til nukleær respons; og Aggresjon mot den russiske stat med konvensjonelle våpen på en måte som truer statens eksistens.» Det åpnes altså eksplisitt for å svare på konvensjonelle trusler med atomvåpen.   Når vi vet at det ligger militære anlegg som sikrer Russlands andreslagsevne kun få kilometer fra norskegrensen - og dette er en evne som de vurderer som kritisk viktig for sin stats eksistens – så angår dette oss.   Nærheten til russiske strategiske kapasiteter er ikke noe nytt og har nok vært hovedrasjonalet til den norske tilnærmingen med å kombinere avskrekking og beroligelse. Russisk persepsjon må fortsette å være en del av vår kalkyle. Norske skip, fly og soldater i nord sikrer at vi fremstår som gode allierte og er NATO i nord – dette bidrar til avskrekking. Samtidig er jeg sikker på at vi med å operere norske skip, fly og soldater i nord også fremstår som forutsigbare og bidrar til beroligelse overfor naboen i øst.    Tilstedeværelse på land er et absolutt uttrykk for et lands vilje til å forsvare seg selv. Landterritoriet er også utgangspunktet for sjø- og luft-territoriet; - og de økonomiske rettighetene på kontinentalsokkelen. Norsk militære evne på land vil aldri kunne oppfattes som en offensiv trussel utenfor norsk territorium. Men den gir en troverdig nasjonal terskel mot angrep.   Man kan få mye innsikt om militære utfordringer ved å se på kartet. Geografien er konstant. Vi har alltid hatt utfordringer med å forsvare vårt store landområde med vår lille befolkning. Selv om ting endrer seg, har også fortiden noe å lære oss.   Når vi står sammen i dag, er det naturlig å reflektere over landmaktens felles historie. Christian IV opprettet den norske Hæren i januar 1628, og allerede da finner man et skille mellom utskrevne bondesoldater og vervede. Bondesoldatene, ryggraden i Hæren skulle forsvare Norges territorium, mens de vervede, og særlig offiserene, gjorde krigstjeneste også utenlands.   Utenlandsdeployeringer var dyrt, den gang som nå. I perioden 1760 til 1779 var nesten halvparten av Hæren var deployert til hertugdømmene Slesvig og Holstein. Da brukte den norske staten 77 prosent av statsbudsjettet på Forsvaret! Under den kalde krigen krøp kanskje budsjettene opp mot en fem-seks prosent, men også det blir småpenger i forhold.   Allerede fra gammelt av hadde Hæren vært organisert i to forband, Linjen og Landvernet. Med Grunnloven ble skillet mellom de utskrevne og de stående styrkene formalisert, og da Grunnloven ble revidert etter unionsinngåelsen med Sverige, ble det inngått et kompromiss. Linjen skulle være den stående Hæren som Kongen kunne disponere fritt. Landvernet, derimot, skulle mobiliseres for forsvar av landet, og var folkets soldater. Det slås ettertrykkelig fast i grunnlovens § 25 at: «Landvernet og de øvrige tropper som ikke kan henregnes til linjetroppene, må aldri uten Stortingets samtykke brukes utenfor rikets grenser.» Etter de siste dagers debatt om saken ser det heller ikke ut til å bli noen endringer i denne paragrafen fremover.    Landmakten har ofte vært gjenstand for politisk kamp – kanskje særlig tydelig mellom Karl Johan og Stortinget under unionstiden, og mellom politiske fløyer i mellomkrigstiden. Da stod striden mellom to ytterpunkter, enten en ren profesjonell hær eller en folkemilits. Resultatet ble, som de fleste vet, en papirtiger med altfor stort gap mellom organisasjon og oppgaver på den ene siden og midlene til drift, trening og materiell på den andre. Dette er altså ingen ny utfordring.   SJ HV: Diskusjonene omkring utvikling av landmakten har i de siste tiårene hatt mange vinklinger; Verneplikt eller profesjonalisering. Tung eller lett. Territoriell eller mobil. Stort volum eller nisjekapasiteter. Debattene har ofte blitt polarisert – det ene fremfor det andre. Med historien i ryggsekken og et klart blikk mot fremtiden er det tydelig at landmakten fortsatt må innrettes for raskt å kunne operere i de mest utenkelige situasjoner. Samvirke og komplementær utvikling av Hæren og Heimevernet vil danne basisen for denne utviklingen. Det er åpenbart at Hærens slagkraft raskt må kunne settes inn der det er nødvendig. Like fullt må Heimevernet gjennomføre territorielle operasjoner for å både sikre og understøtte nasjonale og allierte operasjoner i Norge. Hæren og Heimevernet utfyller hverandre – vi er komplementære, og det eksisterer hverken et grunnlag eller dialog om sammenslåing. Gevinsten av samarbeidet ser vi på flere områder. Det går en linje fra felles taktisk ledelse i Finnmark, til pilotprosjektet vi gjennomførte i sommer der soldater fra blant annet Garden utdannet seg som HV-lagførere underveis i sin førstegangstjeneste. Videre har sjefen for Heimevernets skole og kompetansesenter nå fast plass i Sjefen for Hærens Våpenskoles fagforum. Der det gir merverdi tenker vi felles, uten at det skader vår egenart eller fokusområder.   SJ H: Vi ser heller ingen fordeler med en sammenslåing av Hæren og HV – heller tvert imot siden det er ulikhetene, som når de kombineres, gjør oss best i stand til å forsvare landet. Enhver selvstendig nasjon har et tidløst ansvar for å holde seg med et forsvar gjør det i stand til å opprettholde egen suverenitet. Hvordan fiender oppfører seg og utviklingen av sikkerhetssituasjonen påvirker oss og hvordan vi innretter Forsvaret. Det fungerer selvsagt også motsatt vei. Enhver motstander vurderer hva han står ovenfor, og hvilke kostnader som er assosiert med forskjellige handlingsalternativ. Heimevernet har en stor verdi med sin evne til umiddelbar respons, lokalkunnskap og tette kobling til sivilsamfunnet. Jeg mener at Heimevernet også har et annet fortrinn, kanskje ikke like uttalt i de overordnede målsettingene, men like fullt noe enhver som vurderer okkupasjon eller andre offensive handlinger på norsk landterritorium må ta i vurderingen. Det er umulig å komme unna at det finnes en militær organisasjon i hele landet - desentralisert og med relativt flat struktur - som vil være der over tid. Sammen med plakaten på veggen er dette en type “langsiktig kostnad” som en potensiell aggressor vil måtte regne med å “betale ned” over lang, lang tid. Derfor spiller Heimevernet en spesiell og viktig rolle i vår samlede forsvaresevne. Enhver motstander skal vite at Norge vil bli "ei hengemyr" hvor både militære og sivile ressurser vil yte innbitt motstand. SJ HV: HV er overalt-alltid, først ute og lokalt forankret i by og bygd. Hæren har slagkraft og mobilitet. De kan vinne en trefning på land, ta og holde lende - og skape forutsetninger for langsiktig sikkerhet. De tar også ansvaret internasjonalt og leverer bidrag til alliansen i utlandet - dette er en type sikkerhetsvaluta der norske soldater står høyt i kurs. Dette kan Norge veksle inn i forpliktende sikkerhet her hjemme.    Lars nevnte de gamle dagers Landvern. En ting til som det er verd å merke seg om Landvernet var at det bestod av reserver. De ferskeste årskullene av soldatene som hadde tjenestegjort i Linjen utgjorde kjernen i Landvernet, og kunne enten benyttes for å løse Landvernets oppdrag, eller føres tilbake til Linjen ved behov. Når vi ser hele verneplikten på 19 måneder under ett kan vi trekke paralleller til historien. Allmenn verneplikt er i 2020 et viktig grunnlag for landmaktens operative evne, og HV er helt avhengig av Hæren for å kunne opprettholde en styrkestruktur på 40 000 soldater. Med ett årlig behov på 4000 soldater, er det primært de som har gjennomført førstegangstjenesten i Hæren som sikrer HV det årlige påfyllet. Tradisjonelt har soldater fra Hæren vært «på vent» i mange år før de har blitt overført til HV. For Hans Majestets Kongens Garde og Grensevakta er det nå besluttet at soldatene skal direkteoverføres til HV etter endt førstegangstjeneste. Dette vil gi Heimevernet forutsigbar tilgang på soldater med fersk og riktig kompetanse, der de fortsatt har syv måneder igjen av verneplikten som kan brukes til årlig trening og øving.   Tanken om reserver for Landmakten er som dere skjønner gammel, men samtidig er reserver den mest moderne og fleksible ressursen som finnes. De legger grunnlaget for et troverdig norsk forsvar som har både kvalitet og kvantitet.   SJ H: “Reserver er en skjult juvel som undervurderes av mange”, sa den estiske presidenten Kersti Kaljulaid på en konferanse nylig. Denne sannheten begynner å gå opp for stadig flere moderne land med behov for større dybde og utholdenhet. Derfor har jeg gitt Hærstaben oppdraget med å lage en plan for hvordan vi kan tenke nytt og offensivt om reservene i Hæren. Den skal ikke bare være fyll i en styrkestruktur. Reserven er en operativ del av Hæren. For å kunne utnytte reserven fullt ut må vi sikre at soldatene er utrustet riktig, vet hvilke avdeling de inngår i og at vi har riktig kompetanse på riktig plass.   Inspirert av HVs innsatsstyrker, skal vi se på nye og fleksible bemanningsløsninger. Erfaringene med reserver, både her hjemme i tidligere tider og i Europa i dag, viser at disse systemene øker utholdenheten og at reaksjonstiden fortsatt kan være tilfredsstillende - når det kombineres med en troverdig stående struktur. Reservistene, hvis organisert effektivt og utnyttet på en fleksibel måte i tett dialog med viktige kunnskapsmiljøer, kan tilføre Hæren verdifull oppdatert sivil kompetanse, men de tar også med seg ny kompetanse tilbake til sitt daglige virke.   Reserver er og blir en viktig del av Hæren som vi - og våre potensielle motstandere - må regne med. SJ HV:Reservister fyller viktige funksjoner i Forsvaret, og utviklingen tyder på økt bruk av reservister i tiden fremover. Avdelinger bestående av reservister er kosteffektive og har stor forsvarsvilje, men vi må ikke forledes til å tro at dette er en gratis-løsning. Reservister med manglende kompetanse, uten nødvendig materiell og uten kompetent ledelse er ikke effektive militære avdelinger. Reservister må ikke bare bli ett tall, men må sees på som ett system. Heimevernet har helt siden opprettelsen i 1946 bestått av reservister. Tilførsel av troppeførerkompetane på spesielt lag og troppsnivå er et område som i dag er en utfordring og krever fokus. De siste store kullene fra Krigsskolene og befalsskolene begynner å bli godt voksne og er i ferd med å avslutte sin verneplikt. Men det er få til å ta over. Dagens produksjon av troppeførere tar ikke høyde for behovene i Heimevernets styrkestruktur. Med et årlig behov på 400 nye lagførere er resultatet at HV i dag mangler formalkompetanse på ca 1000 av våre 4000 lagførere. Systemet er ikke bærekraftig, men som dere skjønner er problematikken godt kjent og analysert. HV jobber nå på mange fronter både internt og eksternt for å løse utfordringen. I løpet av 2021 forventer jeg at prosesser og metoder som både tetter gapet og sikrer jevn tilgang av troppeførere er identifisert. Viktig i denne utviklingen er både Forsvarets Personell og Vernepliktssenter, Forsvarets Høyskole og alle styrkeprodusentene, spesielt Hæren. Arbeidsgiverne til heimevernssoldatene er også en viktig bidragsyter til forsvarsvilje, og viktig for et velfungerende reservistsystem. Det kan være krevende når deres beste kvinner og menn blir kalt inn til øvelse i Heimevernet, men i retur får de soldater og befal med unik kompetanse. For å synliggjøre Heimevernets tilstedeværelse og anerkjenne både heimevernsoldatene og arbeidsgiverne vil jeg oppfordre alle heimevernsoldater til å bære sin militære uniform på jobb 4. desember i år på #uniformpåjobbendagen.   SJ H: Jeg vil også løfte frem soldatene våre som er inne til førstegangstjeneste. Reservister og verneplikten er mekanismer som i kombinasjon kan gi oss en troverdig utholdenhet og en styrkebrønn som fungerer - til tross for at vi er et høykostland. Verneplikten gir oss noe helt unikt. Vi har en mulighet som svært få andre land har til å velge fremtidens soldater fra toppsjiktet i hvert årskull. Våre soldater, enten de tjenestegjør i Hæren eller i HV, er blant de smarteste, flinkeste og best motiverte unge kvinnene og mennene i hele verden. I løpet av førstegangstjenesten får de opplæring som gjør at de kan bemanne avanserte systemer og, hvis det kreves, ta sin plass i striden.   Førstegangstjenesteen forkuserer ikke bare på ferdigheter, minst like viktig er utviklingen av holdninger. Dette gjør at den stående delen av Hæren - og reserven – består av godt trent personell som kan ta egne, gode avgjørelser når det gjelder. Dette gjør at jeg stoler på at norske soldater tar etisk riktige valg. General Jim Mattis fremhevet også dette i sin tale på årets Army Summit. Det er førstegangstjenesten som gjør at vi kan ha en landmakt av langt høyere kvalitet enn innbyggertallet vårt skulle tilsi.   I tillegg gir verneplikten en annen også litt udefinerbar verdi. De knytter Forsvaret og folket sammen. Det gir forståelse, legitimitet og tillit. Verneplikten er nødvendig for å opprettholde en levedyktig forsvarsstruktur i et land som vårt.   Som vi var inne på tidligere, er det en stor grad av overlapp og felles utnyttelse av soldater mellom oss to, Elisabeth. Dette er et samarbeid som fungerer bra, og sånn skal det være. Som forsvarsgrensjef hviler det også et overordnet ansvar på meg for soldatene i styrkestruktur og produksjonsstruktur i både Hæren og i HV. Jeg skal sende de beste til HV, og ikke bare soldatene som har fullført førstegangstjenesten, men også befal og offiserer som skal være ansatt i HV til daglig. Etter en periode i HV, kommer disse tilbake til Hæren og resten av Forsvaret med verdifull kompetanse og ny forståelse for våre felles utfordringer.    SJ HV: Som du vet Lars ser vi i Heimevernet allerede nytten av den utvekslingen du beskriver, og du skal få dine dyktigste kvinner og menn i retur.  Dette vil sikre ansatte med økt forståelse for helheten i Landmakten, noe som vil være avgjørende for et godt samvirke.  Det er Heimevernet som i dag utgjør Norges territorielle landforsvar. Oppgaven ble overført fra Hæren i 2006, da Hærens territorielle regimenter ble lagt ned. Heimevernets egenart bygger i tillegg på de samme prinsippene som ved etableringen for snart 74 år siden; Lokale, raskt mobiliserbare styrker som kjenner hverandre, terrenget, lokalbefolkningen og normalsituasjonen i sitt operasjonsområde. Mange av våre HV-soldater har i tillegg sivil kompetanse og et formidabelt nettverk i lokalsamfunnet, som på en unik måte bidrar til å løse både små og store utfordringer Territorielle operasjoner er Heimevernets viktigste bidrag inn i en komplementær landmakt. Hva betyr så dette? Territorielle operasjoner er viktig både for vår nasjonale evne til å gjennomføre fellesoperasjoner, samt motta allierte forsterkninger. HV som landsdekkende organisasjon bidrar til situasjonsforståelse, sikrer kritisk viktig infrastruktur, samt er ansvarlig for samordning og samvirke i totalforsvaret fra militær side på både lokalt og regionalt nivå. Alt dette havner under paraplyen territorielle operasjoner. For å sikre oss en helhetlig utvikling av territorielle operasjoner i dagens forsvar vil HV innen sommeren 2021 ha et nytt konsept på plass. Det nye konseptet for territorielle operasjoner vil også ta inn over seg funnene i den pågående FFI studien «HV mot 2030» og adressere blant annet metode for ivaretakelse av territorielle operasjoner i kystsonen.   SJ H: Hæren har i løpet av de siste årene blitt tilført mer personell; Antallet soldater vokser – rett i underkant av 300 årsverk siden forrige langtidsplan. Med disse og for å møte de nye utfordringene vi står overfor, har Hæren gjort mye de siste årene. Vi forserte oppbyggingen i Finnmark med flere år og har styrket tilstedeværelsen i Finnmark med flere hundre soldater.   Hæren har også gjort betydelige grep for å styrke reaksjonsevnen og vi har derfor nå avdelinger som kan settes inn i løpet av timer og dager – ikke uker og måneder. Vi har også startet arbeidet med å bedre utholdenheten gjennom oppbygging av forsyninger i tett samarbeid med Forsvarets Logistikkorganisasjon. Samlet sett har dette vært en viktig og riktig utvikling.   Hva som skal prioriteres fremover for Hæren vil være gjenstand for diskusjoner og beslutning i Stortinget utover høsten. Men, basert på Forsvarssjefens Fagmilitære Råd og det som er uttalt offentlig, er jeg sikker på at Hærens operative evne skal styrkes og at Hæren skal vokse. Hvis oppdraget kommer kan vi i Hæren raskt iverksette en rekke tiltak for å øke operativ evne; Fullføre styrkingen av tilstedeværelsen i nord gjennom å ferdigstille etableringen av Finnmark Landforsvar og etablere den fjerde manøverbataljonen i Brigade Nord. Styrke reaksjonsevne for innsats hjemme og ute ved å etablere en komplett mekanisert brigade med høy oppsettingsgrad. Dette gjør også at vi møter det viktigste målet NATO har satt for Norge og såldes bidrar til alliansens samlede evne. Øke utholdenheten gjennom å modernisere bruken av reserver og sikre at vi har tilstrekkelig med logistikk.     SJ HV: Nytt materiell krever ny kompetanse, men det gjør gammelt materiell også. Likhet i materiell og utrustning er en viktig faktor for en effektiv utnyttelse av hele verneplikten i Landmakten. Systemet med at HV arvet fra en stor mobiliseringshær er ikke lenger relevant – materiell er brukt opp når det utfases av Hæren. I dag sitter vi med flere materiellprosjekter som ikke er fullfinansiert og dermed ikke leverer tilstrekkelig volum for å dekke Heimevernet sitt behov. Eksempler er innføringen av nye maskingevær og VW Amarok. Resultatet er krevende for en reservist organisasjon som Heimevernet både kompetansemessig og logistisk. Forsvarssjefen la for ett år siden frem sitt fagmilitære råd (FMR) som innspill til ny langtidsplan for Forsvarssektoren. For Heimevernet viste FMR først og fremst behovet for å opprettholde fokuset på å få det vi har til å virke enda bedre. For Hæren legges det opp til en betydelig styrking, en styrking som jeg som sjef Heimevernet støtter fullt ut. Selv om det begynner å bli lenge siden FMR er signalet om en brigade til viktig. FMR søker å reetablere et forsvar i god balanse mellom land-, sjø-, og luftstridskreftene med evne til fellesoperasjoner både alene og sammen med allierte. Økt volum, både på stående styrker og reserver i Hæren er en tvingende nødvendig ambisjon for løse de oppgavene Forsvaret har på en troverdig måte. Meldingen totalt er tydelig - det er behov for vekst, både personell, strukturmessig, materiell, og tilhørende eiendom, bygg og anlegg. Det er mulig å vokse raskt- og dette arbeidet burde starte allerede nå. Her venter vi spent på ny langtidsplan - det handler nå om politisk vilje.   SJ H: Jeg er i den heldige posisjonen at det er sterk konkurranse om å få jobbe i Hæren. Lenge før det var snakk om COVID-19 og krise i arbeidslivet hadde jeg opptil ti soldater som søkte per stilling i Hæren. Dette er flotte folk - kremen av norsk ungdom. Jeg er stolt når jeg møter dem, og glad for at de vil være med på laget. Forsvaret iverksetter nå målrettede tiltak for å beholde det personellet vi har og samlet sett gjør dette meg trygg på at vi, når oppdraget kommer, kan vokse raskt.   Det er også positive endringer innenfor materiell – i forrige uke fikk Hæren tilført de fire første nye artilleriskytsene K-9. Artilleri er ett av våre to hovedvåpen. Opsjonsavtalen som eksisterer på flere artilleriskyts er et godt eksempel på hvor vi kan vokse raskt hvis viljen er der. Vi er også snart i mål med anskaffelsen av en familie kjøretøy av det jeg mener er verdens beste kampvogn - CV90. Men vi har også fortsatt betydelige mangler på materiellsiden. Noe av dette skyldes behov for å erstatte gammelt materiell – stridsvogn og lastevogn er eksempler materiell som langt på vei har passert sin operative og tekniske levetid. Jeg trenger nye stridsvogner, det andre av våre to hovedvåpen, så raskt som mulig. Vi må også tilpasse oss fremtidens trusler – anskaffelser av luftvern og utstyr for elektronisk krigføring er eksempler på dette. Gjennomgående har vi en utfordring med for lavt volum – det positive med dette er at vi ikke trenger lange utviklingsprosjekt på nye materielltyper, men heller kan fokusere på å anskaffe mer av det vi har.   SJ HV: Samarbeidet i Finnmark er et godt utgangspunkt for å belyse hvilke effekter vi får når Hæren og Heimevernet kan vokse og jobbe sammen. Først og fremst vil jeg slå fast, en gang for alle, at det er landmaktens oppdrag og plikt å forsvare hele Norges territorium og alle innbyggerne våre. Det gjelder like mye Finnmark som Oslo. Det må det aldri være tvil om hvis tilliten mellom folket og Forsvaret skal være tilstede. Det er akkurat denne tilliten som muliggjør forsvaret av en landsdel som er så stor, og som har en geografi og klimatiske forhold som gjør militære operasjoner krevende.   En liten hær kan aldri ha fysisk kontroll på hele Finnmark, men det kan menneskene som bor der. Vi snakker ofte om sensorer og effektorer, men glemmer ofte det menneskelige terrenget. For sensorer er nettopp ofte mennesker som ser og hører ting, enten det er HV-personell, eller lokalbefolkningen som tar kontakt med sambygdinger de stoler på. De er veikameraer og viltkameraer, sivile peileradarer og sonarer, lokalaviser og Facebook. En effektor er ikke alltid et missil eller en artillerigranat, men kan like gjerne være en veltet lastebil eller et mobilkamera. Samtidig har HV gjort grep for å sikre rask tilgang til kortreiste soldater i det området hullene har vært størst- Finnmark. Heimevernet startet sommeren 2019 opp seks måneders førstegangstjeneste på Porsangmoen. Hensikten er å bidra til å fylle opp styrkestrukturen i HV-17 med godt trente heimevernssoldater. Utdanningen av de to første kullene har vært en suksess og prosjektet videreføres så lenge det er et behov, i første omgang ut 2022. Finnmark Heimevernsdistrikt (HV-17) er en vesentlig del av Finnmark Landforsvar. Operasjoner i Finnmark vil være svært krevende. Uten lokal- kunnskap, forsvarsvilje og tillit i befolkningen – helt umulig. SJ H: I Finnmark Landforsvar har vi integrert landmakten under en felles operativ kommando. Dette gir oss langt bedre evne til å samordne våre ressurser med Forsvarets øvrige kapasiteter, og ikke minst koordinere tett med sivile ressurser som Fylkesmann og Politimester. Dette er samvirke i praksis. I en lavere del av konfliktskalaen vil det i hovedsak være Heimevernet som støtter sivile myndigheter, men Hæren vil selvsagt bistå ved behov. I den øvre del av konfliktskalaen vil Hærens avdelinger stå for hoveddelen av stridshandlingene, mens HV sørger for å sikre kritisk infrastruktur, viktige områder og akser i samarbeid med sivile myndigheter.  Kombinasjonen av HVs volum og lokalkunnskap med Hærens mobilitet og slagkraft gjør at vi har et betydelig hjemmebanefortrinn.    På hjemmebane skal vi gjøre alt for å avskrekke en motstander, og hvis nødvendig, møte en motstander som på landjorda. Dette krever evnen til å slå knallhardt tilbake og over tid gjennomføre strid mot en motstander som har betydelige mengder med stridsvogner, panservogner, artilleri, helikopter og andre moderne kapasiteter. Operativ planlegging og en rekke simuleringer har entydig konkludert med at Hæren må ha en betydelig mekanisert kapasitet, sammen med lettere forband, for å kunne lykkes på morgendagens slagfelt. Den mekaniserte Brigade Nord er utgangspunktet for å etablere en slik moderne panseret kapasitet. Denne pansrede knyttneven vil sammen med lettere forband og jegerforband fra Hæren, samt HV og resten av Forsvaret gjøre oss godt i stand til å lykkes.     SJ HV: Finnmark har en befolkning på ca 75 000. FLF har ca 2000 heimevernssoldater og mer enn 1000 hærsoldater. Disse 3000 menneskene, med tilgang til både enklere og mer avanserte sensorer og systemer, kan bidra til et godt bilde av hva som skjer på land og blandt befolkningen. Tillit mellom sivilbefolkning og militære avdelinger bygges i fredstid og sterke bånd knyttes for krise og krig.   En positiv bieffekt av at Hæren styrkes i Finnmark og at er at også Heimevernet rekrutterer bedre. For første gang på svært mange år er distriktsstaben i HV-17 fullt bemannet. Dette viser at Porsangermoen fremstår som et spennende tjenestested, hvor man kan gjøre karriere i mange år. Vi ser allerede at personell har blitt rekruttert fra HV-17 til FLF stab og Porsanger bataljon. På lang sikt kan dette bidra til bedre rekruttering av finnmarkinger til Forsvaret og at forsvarspersonell bosetter seg i landsdelen. Dette vil ytterligere forsterke knytningen mellom folk og forsvar.   Når det kommer til forsvaret av Norge har vi som folk og nasjon en klar styrke og det er soldaten vår. Under de innledende kampene våren 1940 var det mye som som sviktet i det norske forsvaret, men ikke soldaten. Viljen til å kjempe og viljen til å ofre livet i forsvaret av landet var der hos alle dem som møtte overmakten med utrangerte våpen og svak ledelse, og den kampen fortsatte i hele samfunnet vårt gjennom okkupasjonen også. Jeg er helt sikker på at den viljen er like sterk i dag, og jeg vet at våre soldater, fra vernepliktige og stående mannskaper til reserver, fra lokale HV-avdelinger til totalforsvaret og resten av det sivile samfunnet, vil stå sammen hvis dagen kommer og vi må forsvare landet vårt igjen.   SJ H: Den dagen kan komme hvor vi igjen må forsvare Norge med våpen i hånd. Landmakten har gjennom historien forsvart landet vårt ved flere anledninger og ikke minst sørget for at motstandere har avstått fra å angripe landet.  Landmakten – Hæren og HV skal sammen sørge for at vi også er rustet til å møte en stadig mer usikker fremtid.  Dette er en billig forsikring. Jeg har en urokkelig tro på den norske forsvarsviljen, men vi må også huske på forsvarsevnen. Dette betyr at vi må opprettholde og styrke landmakten, verne om den slik at den igjen kan verne landet.    SJ HV: For å forstå denne fremtiden, må vi også tenke sammen. Derfor annonserer vi også nå et felles landmaktforum som vil gjennomføres i løpet av neste år. Følg med! Det skal stilles krav til oss, vi er tross alt gitt en enorm tillit – det er vi som vokter folket med våpen i hånd. Jeg vet at vi skal vise oss den tilliten verdig – sammen!   Takk for oppmerksomheten. Vi er klare for spørsmål.      

15. etape af Sidemakker Vi optager på Ulla T i Aalborg! Beskrivelse af afsnit: Kæmpe stikkerlinje x Tykke sugerør x Rullepølsemadder Tusind tak fordi I lytter med, anmelder os og deler os på de sociale medier - det sætter vi virkelig pris på! /Mads & Thomas Instagram: https://www.instagram.com/sidemakker/ Facebook: https://www.facebook.com/sidemakker  

Mød Casper Reiff som fortæller om at blive drillet i skolen og spise ensomheden væk, forelske sig i Line på 180 kilo og være der for hende gennem gastric bypass-operation og en meget sort periode, wakeupcalls og skammen over ikke at kunne få børn.@casperreiff

Tykhed forbinder vi med alt det, vi ikke kan lide. Tykke mennesker symboliserer i populærkulturen både grådighed og dovenskab. Sådan har det været siden Antikken. Og vi mennesker har altid snøret den naturlige krop ind i stramt shapewear. Derfor udsættes tykke mennesker stadig den dag i dag ofte for hån, spot og latterliggørelse. Det fortæller kulturforsker og tykaktivist Dina Amlund, som kæmper for, at vi alle skal blive opmærksomme på de strukturer, der undertrykker og diskriminerer tykke mennesker. Vært og tilrettelægger: Alberte Clement Meldal. Medvirkende: Cand. mag. i moderne kultur og tykaktivist Dina Amlund og manuskriptforfatter og filminstruktør Anna Emma Haudal.

Hvorfor kom overvægt i to bølger? En i årgangene født fra starten af 40'erne og en anden i årgangene født i 60'erne? Det har plaget fedmeforsker læge og professor Thorkild Sørensen i mange år, og det har afstedkommet en vild teori, som jeg snakker med ham om i dette afsnit. Det ER en vild teori og den er også lidt videnskabeligt kontroversiel, men den er altså ikke helt skør. Nu vil jeg være en cock tease og lade være med at afsløre det, for jeg synes du skal høre det fra Thorkilds egen mund, men jeg vil afsløre at det har noget med WWII at gøre ;o)

Det er blevet tid til endnu et særafsnit! Denne gang er det med Maries veninde Maya som gæst. Som barn var Maya tyk, men da hun kom på efterskole, tabte hun sig en masse. Ikke fordi hun havde planlagt det, men fordi rugbrødsskiver og salatbar var det eneste vegetarvenlige, skolen serverede. Siden har Maya været slank. Nu skal vi høre om, hvor meget hun har taget 'tykke-identiten' med sig, efter kiloene er forsvundet. Og hvorfor hun er bange for igen at blive tyk.

Skal kommunen blande sig i folks vægt? Kan man nogensinde gøre det på en positiv måde? I denne uge går vi ind i debatten om nogle endnu ikke offentliggjorte retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. Samtidig vender vi, hvordan vi definerer aktivisme og vores rolle i kropsdebatten.

Tykke mennesker skal tabe sig. Det siger Sundhedsstyrelsen, som lige nu arbejder på nogle anbefalinger til kommunerne om at få mennesker med overvægt til at komme ned på det, der hedder en “sund vægt”. Men nu har en del af arbejdsgruppen under Sundredstyrelsen forladt gruppen, fordi de mener, der er et for entydigt fokus på vægttab eksempelvis med slankeprogrammer. Selv om over halvdelen af danskerne er overvægtige. Men giver det overhovedet mening, at staten og kommunerne blander sig i folks vægt? Eller er det netop den tankegang, at myndigheder har så stort et fokus på vægttab, der er det egentlige problem? Det debatterer vi i dag.Gæster: Inger Bols, klinisk diætist og medlem af den tværfaglige sammenslutning Ligevægt.Kasper Jensen, studerende på CBS, der betegner sig selv som overvægtig Regina Fjendbo, kropsaktivist, der betegner sig selv som tyk.Vært: Kevin ShakirTilrettelægger: Oliver BærentsenRedaktør: Andrea Bøtker

Entertainer Lars Herlow fortæller historien om hvordan han kommer fra at undervise på Zahles til at være fuldtids entertainer i Klassens Tykke Dreng. Om da Aqua spontant indtager scenen under noget tumult på et spillested i Hornbæk, om højskole ophold og fascinationen af både boy bands og Elvis. Lars Herlow´s 90´er favoritter : Snap The Power Mc Hammer U can´t touch this Aqua Roses are red Extreme More than words Billy R Cyrus Achy Breaky Heart Hansson Mmbop Simply Red For your babies UB40 Can´t help falling I love Take That Back for good Cryin´ Aerosmith Crash Test Dummies Afternoons & coffespoons Whitney Houston I will always love you Backstreet Boys Everybody (Backstreet´s back)

Tykhed forbinder vi med alt det, vi ikke kan lide. Tykke mennesker symboliserer i populærkulturen både grådighed og dovenskab. Sådan har det været siden Antikken. Og vi mennesker har altid snøret den naturlige krop ind i stramt shapewear. Derfor udsættes tykke mennesker stadig den dag i dag ofte for hån, spot og latterliggørelse. Det fortæller kulturforsker og tykaktivist Dina Amlund, som kæmper for, at vi alle skal blive opmærksomme på de strukturer, der undertrykker og diskriminerer tykke mennesker. Vært og tilrettelægger: Alberte Clement Meldal. Medvirkende: Cand. mag. i moderne kultur og tykaktivist Dina Amlund og manuskriptforfatter og filminstruktør Anna Emma Haudal.

Bodyshaming er desværre et velkendt fænomen og kan have alvorlige konsekvenser for dem, der ufrivilligt må lægge krop til andres kommentarer.Er det OK at kommentere på andres kroppe og udseende? Hvis nej, bliver vores samtaler så ikke bare overfladiske og med manglende nysgerrighed på hinanden? Husk at du altid kan skrive til os på detbattermedSamiraOgEllie@gmail.com - vi glæder os til at høre fra dig.

Maries kæreste, spilmester Martin, har fundet vej ind i podcasthulen til en snak om Tinder-chats, slikbudgetter og vietnamesiske kajakker. Han er nemlig første gæst i en række af særafsnit. Her skal vi hver snakke med nogle af vores tætteste mennesker. Og denne gang handler det altså om at være tykke kærester med alt, hvad det indebærer af sårbarhed og selvironi.

Hvad er sårbarhed? Hvornår er den frivillig? Og hvad gør man, hvis tårerkanalerne forråder, når man ellers har besluttet sig for IKKE at græde? Det taler vi om, mens vi både tuder og griner os gennem ugens afsnit.  

Du kan støtte Det Spirituelle Hjørne ved at klikke her: https://detspirituellehjorne.10er.app/ Hver måned sender jeg en gave afsted til en af jer søde støttere

’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om tykke kvinders frihedskamp. I de senere år er tykke kvinder over hele verden på forskellig vis trådt frem i offentligheden. Stemmerne er mange, men budskaberne udgør et kor: Sæt kvindekroppen fri fra det ødelæggende krav om tyndhed, siger de. Men kan man være sund og samtidig tyk? 

Tykke damer er kommet i fokus, og aviserne er vågnet op. Et hurtigt blik på et udvalg af ugens aviser viser både skønne billeder af smukke, tykke damer – endda på forsiden. Vi læser med og kommenterer.

Hvordan bliver tykke mennesker præsenteret på film og teater? Vi oplever, at de ofte er fjollede og kluntede. Eller spiser hele tiden. Ude i virkeligheden er tykke heller ikke godt præsenteret i fx topstillinger eller politik.

I de senere år er tykke kvinder over hele verden på forskellig vis trådt frem i offentligheden. Stemmerne er mange, men budskaberne udgør et kor: Sæt kvindekroppen fri fra det ødelæggende krav om tyndhed, siger de. Men kan man være sund og samtidig tyk?

Vi kommer rundt omkring i denne episode. Theodor har set noget for allerførste gang i det offentlige rum og undrer sig. Det leder os over i en snak om folk der bliver krænket.  Vi taler om alle de bands, vi har oplevet i sommer på Gæstgivergården i Allinge. Vi taler om træning, træningsmål og vores træningscenter Vesterbronx. Og ikke mindst så sender vi en hilsen ud til Palle Bo og podcasten Radiovagabond. Idé & tilrettelæggelse: Theodor Damjanovska Roldkjær

Siden den første udgave af Bold & Bøger blev lavet i foråret 2016, har særligt én bog fyldt uforholdsmæssigt meget i de programmer, der først udkom som selvstændig podcast og siden begyndelsen af 2019 hos Mediano. Den fulde titel er ’Tynd Luft – Danmark ved VM i Mexico 1986’ og handler om firserlandsholdets storhed og fald dengang, hvor Danmark kunne være blevet verdensmester. Gennem hele ’Bold & Bøgers’ levetid er ’Tynd Luft’ blevet fremhævet som den ultimative bog om dansk fodbold, og det bedste stykke fodboldlitteratur, der er blevet skrevet på dansk. Bogen er udgivet i 2008, fylder 456 ordmættede sider og er skrevet af journalisten Joakim Jakobsen, der nu besøger Medianos studier på Nattergalevej i København til en samtale med Stanbury og Davidsen om bogen, om firserlandsholdet og om fodboldlitteratur i almindelighed. Undervejs runder de tre journalister flere forskellige emner: - Hvorfor prægede sommeren 1986 en hel generation af danskere? - Hvordan var Joakim Jakobsens møder med ikonerne fra firserlandsholdet? - Hvorfor blev Danmark alligevel ikke verdensmester i ’86? - Hvor meget betyder ’Jesper Olsen’-øjeblikket for historien om firserlandsholdet? - Hvem er egentlig to mest fotogene landsholdsspillere i historien? - Og hvorfor bliver Joakim Jakobsen aldrig færdig med at tale om VM i 1986? Joakim Jakobsen er født i 1963 og arbejder som journalist på Weekendavisen, hvor han blandt andet skriver om sport og fodbold – senest under VM i Rusland i 2018. Han har udgivet flere bøger om sport, og i denne udsendelse taler han også om fascinationen af fodbold og kunsten at beskrive sporten på en medrivende, fængende og anderledes måde. Udsendelsen er den femte i rækken af episoder, siden Bold og Bøger flyttede ind på Mediano i begyndelsen af 2019.

Andet kapitel af vores serie, hvori vi har fokus på, om man bør bruge tykke eller tynde modeller, når man sælger plus size-tøj. Snakken udspringer af en shitstorm, som H&M endte i, fordi mange mente, at de brugte en model, der var lidt for tynd i forhold til at reklamere for plus size-tøj. Dagens hovedperson er - som altid - Kirsa Jespersen, der er medindehaver af webshoppen Curvii.

I episode 14 er der fokus på, om man bør bruge tykke eller tynde modeller, når man sælger plus size-tøj. Snakken udspringer af en shitstorm, som H&M endte i, fordi mange mente, at de brugte en model, der var lidt for tynd i forhold til at reklamere for plus size-tøj.

Signe og Iben snakker om Amnesty og de nøgne feminister, hul på Louvre og en lyserød Puch Maxi...

Søren tabte 50 kg på 90 dage. Det var endda kamp nummer 2, eftersom han lige var kommet ud af et andet misbrug. Så der er masser af stærk inspiration til jer, der kæmper med nytårsforsættet. 

Radioaktiv præsenterer andet afsnit af Op i røven med patriarkatet. Feministerne og socialisterne Anne Overlund-Sørensen og Linda Nørgaard tager endnu engang et fast greb om patriarkatet, denne gang med fokus på tykhed, krop og andethed.

I programmet ”Tykke børn” møder vi seks børn, der på egen krop har erfaret, at det ikke kun er størrelse der er problemet. Mobning og lavt selvværd følger ofte med. Ca 4 % børn og unge i Danmark betegnes som overvægtige, det er et stigende problem og det giver lige så dårlig livskvalitet som det er tilfældet med leukemi , siger afdelingslæge Birgitte Højgaard fra Ambulatoriet for...

'Det, vi taler om' er Danmarks bedste sladdermagasin der graver i ugens store skandaler, overraskelser, forargelser og ikke mindst det kulørte stof grundigt igennem. Hvad sladrer de om på Christiansborg? I tv- og filmbranchen? Hvad taler man om blandt topchefer? I kulturlivet? Vi tager sladder alvorligt. Lyt med, når vi graver lidt dybere - og få de rigtige historier bag kulisserne.See omnystudio.com/listener for privacy information.

- Jeg vil gerne inspirere andre og vise, at man godt kan træne sig op til at løbe, selvom man er en tyk dreng, skrev 42-årige Johnny Bech Jensen til Runcast, da vi i sommers søgte en person, vi kan følge mod sit første maraton. I denne episode af Runcast hører vi mere om Johnny. Hvordan han startede med at løbe, og hvordan han barberede 40 kilo af sin vægt og næsten en hel time af sin bedste halvmaraton tid. Johnnys historie er på alle måder beundringsværdig, og det bliver spændende at følge ham hele vejen til målstregen i Johnnys første maraton.

- Jeg vil gerne inspirere andre og vise, at man godt kan træne sig op til at løbe, selvom man er en tyk dreng, skrev 42-årige Johnny Bech Jensen til Runcast, da vi i sommers søgte en person, vi kan følge mod sit første maraton. I denne episode af Runcast hører vi mere om Johnny. Hvordan han startede med at løbe, og hvordan han barberede 40 kilo af sin vægt og næsten en hel time af sin bedste halvmaraton tid. Johnnys historie er på alle måder beundringsværdig, og det bliver spændende at følge ham hele vejen til målstregen i Johnnys første maraton.

Har du sett filmer der noen kommer inn i et forlatt hus eller et gammelt loft, og det er støv over alt? Tykke lag med støv! Og spindelvev! Men stemmer det med virkeligheten? En observant lytter mener at støv, det dannes i rom der vi bor, ikke der vi sjelden er. Dette skal ekspertpanelet få bryne seg. Abels Tårn ved Torkild Jemterud, sendes hver fredag fra Realfagsbiblioteket på Blindern.