Prædiken på vej

Er det i orden at sige fra? Ikke hvis vi spørger husets herre i teksten til 2. søndag efter trinitatis. Og tilgivelse er der ikke noget af, vi må bære vores egen skyld. De først inviterede, der siger fra, får ikke chancen igen og lukkes ude. Mens de, der i første omgang var udenfor, lukkes ind i varmen. Historisk er teksten en invitation til at gå i krig, som de indbudte derfor takker nej til. Inden for heavy metal-genren er det derimod en fest at blive budt op til et godt slagsmål på den tomme plads foran scenen, inden koncerten går i gang. Ina Balle Aagaard, Hospitalspræst OUH taler med sognepræst Tine Gramm Petersen, Næsby-Hoved-Broby Sogn.

Hvis prædikenen er en sogneudflugt, hvor stopper vi så for at se udsigten? Hvordan kommer vi hjem?  Og hvad er det glade budskab? Anne Kathrine Rafn Hauge, stiftsvikar i Fyens stift, og Lene Kjemtrup Christensen fra Korup sogn taler om Lazarus og den rige mand - og bliver reddet af en nådig Kingo-salme.

Trinitatis søndag hører vi om Nikodemus, der møder Jesus en sen aften - en historie, der får Allan Ivan Kristensen, sognepræst i Kastrup, og Morten Sternberg, Sydhavn, vidt omkring i deres samtale. Jesu ord om at blive født på ny skaber associationer til både den smukkeste kærlighedshistorie i Buenos Aires, mure der skal brydes ned, og problemet med at skulle beskrive for VVS'eren, hvad der er galt med toilettet.

Vi skal høre om, hvordan bregnen i haven kan bruges som et billede på 2. pinsedags budskab. Og om, at Gud ikke bare er remoulade, der skal hældes i gabet på kirkegængeren, men alligevel er en spiselig størrelse i en verden, der både udfordrer og beriger. Det handler om fortabelse og frelse, om mørke og lys, når navnesøstrene Rikke – Graff fra Sønderby og Kærum og Gotfredsen fra Jordløse, Haastrup og Avernakø - taler sammen om dagens udfordrende evangelium fra Johannes 3,16-21.

Pinsen er kirkens oversete fest. Det er bare mere konkret, billedrigt og dramatisk, når talen falder på barnet i krybben, manden på korset og opstandelsen påskemorgen. Pinsens tekster om Helligåndens gerninger og Talsmandens komme er derimod noget sværere at få hold på, og det gør det ikke nemmere, at evangeliet stammer fra den smukke – men indviklede – afskedstale, som Jesus holder til sine disciple. Så hvad stiller vi op med Ånden og Pinsen? Og hvordan har Ånden det egentlig i kirken og samfundet? Det taler sognepræst i Sct. Jørgens Kirke i Svendborg, Thomas Neergaard, og provst på Nørrebro Per Vibskov om i denne udgave af Prædiken på vej.  

Livsudfoldelse og fællesskab kan være frugter af evangeliet, men det kan også være det modsatte: evangeliet kan komme til at indskrænke din livsudfoldelse, og det kan stille dig uden for fællesskabet. Og hvad er der så at vinde? Evangeliet byder os, at vi skal være rede til at lide for det sande liv - tro om så det gælder, lyder det i samtalen om teksterne til 6. søndag efter påske mellem sognepræst Nana Hauge, Hårslev-Padesø, og Camilla Valentinussen Hou, sognepræst i Veflinge. De kommer også ind på forfatter og debattør Ayaan Hirsi Ali og Sigrid Undsets litterære karakter Olav Audunssøn. 

Kristi himmelfart er ikke bare en happy ending med himmelsk exit. Faktisk starter det med en skideballe: Jesus skælder disciplene ud for deres vantro – og i samme åndedrag sender han dem ud med en missionsbefaling. Det er begyndelsen på noget, der stadig arbejder i os. Jens Rønn Sørensen og Lasse Rødsgaard Lauesen, sognepræster i Paarup, taler i dette afsnit af Prædiken på vej om præstens rolle som én, der peger: “Se – her er han allerede.” Om fællesskabet, der holder troen sammen. Og om troens paradokser: det, vi ikke kan tro på – og det, vi ikke kan lade være med at tro på.

Det handler om bøn denne 5. søndag efter påske. Som Jesus siger til disciplene, skal der nu komme en tid, da de skal bede i hans navn. Men hvad vil det sige? Er det også en kamp for at finde mening, for at opnå Guds velsignelse, ligesom vi i den gammeltestamentlige læsning hører, at Jakob kæmper for at få? Morten Krogh Nielsen, sognepræst i kirken i Hinnerup, Favrskov taler med Katja Stritzinger, der er sognepræst i Skt. Andreas og Lem Kirker, Randers, om at bønnen er det sted, hvor vi lader Gud komme til.  

Hospitalspræst i psykiatrien ved AUH, Carsten Clemmensen, er gæst hos sin kollega Lene Wagner. Sammen taler de om Johannes 16,5-15, der er prædiketekst til 4. søndag efter påske, og om de perspektiver teksten kaster over livet som psykiatrisk patient. Overvejelserne samler sig under overskrifterne fortrøstning, forandring og frisættelse. Tankerne går også i retning af modsætningsforholdet mellem på den ene side kravet om forandringsparathed og troen på udvikling i samfundet og på den anden side tekstens mere åndelige forståelse af forandring og udvikling

Kan præsten puste ud, mens menigheden er på job? Er der noget vitalt på spil i en tekst, som rummer øgleyngel og øksehug, men ikke Jesus?  Skal vejen til ”almindelig bods- og bededag” beredes gennem tradition eller innovation? Har vi brug for at folde hænderne efter Putin, Xi og Trump? Spændende perspektiver og naturligvis et hip fra Kaj Munk i denne samtale om teksten til bededag og bøn, bod og hveder mellem Christian Grund Sørensen,  sognepræst i Romdrup-Klarup og gæsteforsker på Kaj Munk Forskningscentret, AAU og Søren Dosenrode, der er forskningsleder samme sted og sognepræst i Brønderslev-Serritslev.

Det handler om tid, om nærvær, om fødsel og om Helligånd i denne samtale om teksten til 3. søndag efter påske mellem sognepræsterne Dorte Dideriksen, Bredballe, og Tove Bjørn Jensen, Nørremarks Sogn. Samtalen handler også om, hvordan man kan bruge evangelieteksterne i sjælesorgssamtaler og tale sjælesørgerisk i sin prædiken – og om at sætte tid af i sin prædikenskrivning til at meditere over teksten.

'Kald det kærlighed' var der engang en popsang, der hed. Får har brug for at blive nusset om og kælet med. Som hjordens flok bræger vi i kor, men uanset om det er hyrden eller fårene der kalder på os, reagerer vi på kaldet, stemmen, relationen. Lyden resonerer i os. Gud viser sig som både får og hyrde i dagens tekst 2. søndag efter påske, udtryk på fornemste vis i billedet 'Det mystiske lam' som ses i Gent. Et menneske-ansigt er projiceret ind i lammet, der med et cool udtryk lader sit blod flyde ud til menigheden. Ina Balle Aagaard, Hospitalspræst OUH, taler med sognepræst Kristian Ditlev Jensen, Kværndrup.

Hvem er Thomas? Hvem er hans tvilling? Hør om Thomas' to genkendelige sider i samtalen mellem Søren-Herluf Mohr Sørensen, sognepræst i Fraugde-Allerup-Davinde,og Lene Kjemtrup Christensen, Korup Sogn. Det handler også om gudstjenestefællesskab, fred og fremtidstro, og om at der ikke kan synges Kingo hele tiden, selvom vi er i Fraugde.

Kan håbet være med på vandring? Disciplenes landskab er blevet til sorgens landskab. Deres liv er blevet til to spor. Jesus er opstanden, har nogen sagt, men er han det også for de to, der vandrer mod Emmaus? Bag dem er bristede drømme, og fremtiden ligger i ruiner, men så brydes brødet og noget så hverdagsagtigt som at spise sammen vækker ny indsigt. Det kan være livsomvæltende at møde en medvandrer på vores vej. Lyt med, når sognepræsterne Rikke Graff, Sønderby-Kærum og Rikke Gotfredsen Jordløse-Haastrup udlægger evangeliet til 2.påskedag.

Kan påskedag åbnes ved hjælp af en kurv fuld af søm og knækkede æggeskaller eller ved at betragte prædikenen, som om man skulle lave en udgave af Illustreret Videnskab? Tag med sognepræsterne Rikke Gotfredsen, Jordløse og Haastrup og Ole Buhl Nielsen, Brahetrolleborg, Krarup og Øster Skerninge ind i en samtale om både den daglige opstandelse og den fremtidige kødets opstandelse, og om den gave, det er at vågne til en ny dag, fordi der var én, der gik i mørket for os.

Langfredag vælger langt de fleste præster landet over at holde en såkaldt 'liturgisk gudstjeneste', hvor man lader passionshistorien, salmer, bønner og musikken stå alene, mens man sløjfer prædikenen. Men det er synd. For langfredag af alle dage, bør man prædike. Det mener sognepræst Line Nissen fra Sct. Jørgens Kirke i Svendborg, som i dette afsnit af Prædiken på vej taler med sin kollega Thomas Neergaard, der selv finder det svært at prædike, når det glædelige budskab umiddelbart ikke er til at få øje på. Men måske er pointen med langfredag netop, at vi for en gangs skyld skal turde blive i meningsløsheden, mørket og uretfærdigheden med visheden om, at Gud også er der, hvor vi ikke kan se ham.

Vi drages alle af at være en del af et fællesskab, og samtidig kan vi være dem, der ender med at slå skår i selvsamme fællesskab. Camilla Valentinussen Hou, der er sognepræst i Veflinge og præst på Hospice Fyn besøger sognepræst Lotte Zarlang, Søndersø og Skamby, til en samtale om skærtorsdags ikoniske tekst. Rundt om bordet brydes den gode stemning, og bestik og kæber tabes. Alle er under mistanke. Og alle er velkomne i det nådefulde fællesskab med og i Kristus – både synderen og dydsmønsteret.

Det første afsnit i den nye sæson af podcastserien Prædiken på vej vil pege på, at palmesøndag er en hyldest til det stille mod. Det stille og beslutsomme mod, der tør handle i en tid fyldt af frygt. Fra Jesus' stille mod bevæger samtalen sig til søndagens gudstjeneste, hvor menigheden bliver til et med flokken af alle dem, der palmer Jesus. Vi har ikke modet selv, men får det måske i mødet med ham, så vi kan komme op på æslet og bringe evangeliet ud i verden. Camilla Balslev Fage-Pedersen, sognepræst i Vor Frue, Odense taler med sognepræst i Paarup Lasse Rødsgaard Lauesen

Der er en særlig cirkularitet i teksten, der svinger mellem det mulige og det umulige. Den ”Højestes kraft” kan i moderne ører lyde, som om vi taler om Darth Vader. Men vi kan sætte navn på, når det umulige sker, at Guds søn bliver menneske, siger provst i Gentofte provsti Yvonne Alstrup i denne samtale med sognepræst i Virum Charlotte Dyremose. Gud baner sig vej ind i Marias liv på en meget bogstavelig måde, og prædikenens opgave må være at vise vejen til at se, hvordan Gud både kan og vil bane sig vej ind i vores liv – også når vi ikke kan hverken se eller mærke det. Samtalen kommer også omkring en opfordring fra Kierkegaard og en bøn om at Gud må give os nye begyndelser, når skidtet skrider sammen.  

Studenterpræst Nicolai Halvorsen har inviteret sognepræst i Trinitatis Kirke, København, Erik Høegh-Andersen til en samtale om prædikenen til midfaste søndag. Det handler om det underfulde i livet og i Johannesevangeliet, hvor bespisningsunderet viser sig ikke bare at være noget exceptionelt, men en erfaring vi kan gøre fx når samværet ved en fest pludselig vender fra det fastlåste til det forløsende, gode fællesskab.  I denne tid, hvor meget ser dystert ud, er der håb i, at der findes sådanne sociale ”tipping points”. Det er åndens virksomhed i det legemlige, som trækker tråde tilbage til både Grundtvig og Luther. 

Fastelavnsboller, japansk kintsugi-keramik, barndommen med papmaché i farmors lejlighed og dæmoner som noget konkret eller en social konstruktion. Trine Vestersøe, sognepræst i Helligåndskirken, og Morten Sternberg, Sydhavn Sogn, kommer vidt omkring i samtalen om teksten til 3.søndag i fasten. Kom med en tur ind på pulterkammeret over Frederiksholm kirke, hvor Trine og Morten har søgt tilflugt for at få fred til at optage denne uges udgave af Prædiken på vej.

Det handler om tro, tillid, dåb, om at være Guds barn, om de sidste tider og håb i samtalen om 2. søndag i fasten mellem Mads Davidsen, biskop i Fyens Stift og Lene Kjemtrup Christensen, sognepræst i Korup. I mødet med en kanaanæiske kvinde lærer Jesus noget om sig selv og om tro. Og så er der også Thessalonikerbrevet, hvor der kan hentes masser af muligheder for at prædike et modbillede til dystre tider.

Jesus møder fristeren med sin sårbarhed, ikke med magt. Fristelsen i ørkenen handler om at tage det svære valg, siger Theodora Nathan Harbsmeier, sognepræst i Præstevang, Hillerød (foto) i denne samtale med domprovst i Helsingør, Eva Tøjner Götke om teksten til 1. søndag i fasten. Er det den dåb, han lige har modtaget, der giver ham styrken? 

Hvordan forkynder vi dåben til fastelavn?  Er det for voksne eller børn? Og kan dåben i grunden forklares? Her tages Mathæusevangeliets fortættede tekst under kærlig behandling under fortegnet ”i dig har jeg velbehag”. Frances Benzon sognepræst ved Ansgarkirken i Hedehusene og Julie Rebel, sognepræst i Lundtofte, kommer i denne samtale omkring Mardi Gras for voksne, Disneys Frost for børn og biskop Jan Lindhards udsagn om, at man skal få folk til at grine, så kan man stikke evangeliet i halsen på dem.  

I samtalen om teksten til søndag seksagesima søger Mathias Harding, sognepræst i Rungsted, og Jan Asmussen. Farum, efter en tolkning af sædemandslignelsen, der undgår at tale om alle de situationer, hvor Guds ord er spildte på Balle-Lars. I stedet søges en generøs og positiv udlægning i tråd med ordene i den gammeltestamentlige læsning: “Guds ord vender ikke virkningsløst tilbage”. Som det første taler de om de dele, dagens tekst består af.

Jesus ville kunne komme lige ind på manuslinjen på Filmskolen med lignelsen om arbejderne i vingården til søndag septuagesima. Det mener Helle Bundgaard Poulsen, sognepræst i Sankt Thomas og Sankt Lukas kirker på Frederiksberg. For lignelsen har nemlig SOS: ”Surprise. Originality. Suspense”. Samtalen med Andreas Riis Damgaard, Mariendal Kirke, Frederiksberg, falder især på, hvordan læsningen fra oldkirkens dåbsoplæring helt op til i dag har været et kald til, at vi skal få øjnene op for hinanden – især dem, der må råbe ”Save Our Souls”.

Evangeliet til sidste søndag efter helligtrekonger er fortællingen om forklarelsen på bjerget. Hvad kan vi lære at sådan en fortælling? Måske at alle mennesker har brug for ophøjede øjeblikke til at kaste lys over vores liv, men også, at livet i sidste ende ikke leves i højderne, men i det lave. Sognepræst i Hørsholm, Andreas Thom, taler med Else Hviid, sognepræst i Kastelskirken.

Vi er midt i helligtrekongertiden. Julen ligger bag os, og nu skal vi til at finde ud af, hvem det lille barn i krybben er. Det er et forunderligt møde med Gud, der venter os, for han optræder og opfører sig anderledes, end vi måske havde forestillet os. Hvor er han, når vi rammes af ulykker og sygdom, hvordan møder han os, når vi er bange og utrygge? Både Job og disciplene bliver sat kærligt på plads af Gud, når de i deres afmagt betvivler hans magt. Det modsætningsfulde og paradoksale går hånd i hånd og åbner for en erfaring af Gud, der ændrer forståelsen og synet på de grænseerfaringer som hører til menneskelivet. At vi ikke (længere) er overladt til os selv, at Gud vil gå med os ind i de livsstorme, der venter os, er julens budskab. Hospitalspræst på Hvidovre Hospital, Trine Kern Kernel, i samtale med Jeannie Osman Sommer, sognepræst i Herstedvester. 

Der bliver talt om tro, endda en 'stor' tro, som kan ses, i dette afsnit af Prædiken på vej om teksten til 3. søndag efter helligtrekonger. Den store tro kan udlægges som det, at troen har et stort potentiale, idet troen – med henvisning til Luther - kan give så meget som vores gudsbillede tillader. Den 'store' tro er også dristig, som den spedalskes tro, da han vover sig frem til Jesus, trods restriktioner og forbud. Sognepræst i Holte, Christian Fink Tolstrup, taler med sognepræst i Farum, Dorothea Glöckner, der i samtalen bl.a. henviser til Jürgen Wiebickes bog „Emotionale Gleichgewichtsstörung. Kleine philosophie für verrüchte Zeiten“.

Er Jesus' tegnhandlinger en kur mod en for bogstavelig forståelse af kristendommen? Denne uges afsnit af Prædiken på vej kommer fra Rødovre, hvor sognepræsterne Martin Holt Jensen, Grøndalslund, og Anne Gadsbøll, Hendriksholm taler om brylluppet i Kana, om tegn og ord, og hvordan det abstrakte kan åbnes for menigheden.

Lukas placerer krybbebarnet præcis mellem himmel og jord: sand Gud og sandt menneske. Men skal man kunne se på os almindelige troende, at vi er kristne? Kan vi bestræbe os på at være lidt mere som Jesus? Ja, hvis vi tager afsæt i menigheden og gudstjenesten, for også vi lever i en dobbelthed, et allerede-endnu ikke. Men bevægelsen mellem uforstand og indsigt kræver følgeskab, samtale og gensidig anerkendelse i de troendes fællesskab – og tid, mindst tre dage!Evangelieteksten om den 12-årige Jesus i templet kædes sammen med Paulus' kropsmetafor, salmistens forgårde, vandringen til Emmaus og med en prædiken af Grundtvig fra 1837.Sognepræst i Esbønderup sogn, Else Rosenlund Korsholm, taler med Karina Juhl Kande, sognepræst i Karlebo sogn, om at være Kristi medsammensvorne, om lydighed, og om det fuldstændig fremmede budskab, som kan omvende, forvandle og forny os.  

I denne samtale taler sognepræst i Virum Kristian Tvilling med sognepræst i Birkerød, Charlotte Dyremose om hvad der står - og særligt ikke står – i teksten til helligtrekonger søndag. For lige netop i denne tekst kommer vi let til at digte med. Her er ingen stald og ingen hyrder. Til gengæld er der både et globalt og et kosmisk perspektiv i denne lille evangeliestump, hvor Matthæus formår at komprimere hele Jesu liv i ganske få beskrivelser. Og hvad er det mon for en anden vej, de vise mænd går hjem ad?

I samtalen om teksten til nytårsdag overvejer Anne Julie Ragn Jensen og Nicolai Halvorsen spørgsmål om inkarnation, navn, omskærelse, identitet og taler om de forpligtende fællesskaber. Hvordan står det til med dem i dag? For identitet får man ikke alene. Samtalen bevæger sig fra Selma Lagerlöfs roman Jerusalem til podcasten 'Sofie og de nye tider' og ender med en anekdote om dem, der træner, og dem, der går til træning.Anne Julie Ragn Jensen er præst på Amager og Hvidovre hospital og sognepræst i Filips kirke på Amager. Nicolai Halvorsen er studenterpræst på KU og sognepræst i Simeons-Sankt Johannes Sogn på Nørrebro. 

Aktivistisk håb, regimeomvæltende korsang i Dresden, juletræer i skyttegraven og gudstjenester på Enghave plads. Vi kommer vidt omkring, når Morten Sternberg, Sydhavn sogn, har inviteret Therese Møller fra uKirke på Vesterbro med en tur på Kirkeskibet i Sydhavnen til en samtale om teksten til julesøndag - den sidste søndag i kalenderåret

Sognepræst i Skt. Hans Kirke, Odense, Peter Jacobsen, og Lene Kjemtrup Christensen, sognepræst i Korup, taler om 2. juledags udfoldning af julens budskab uden stjernedrys og sukker. Med tråde til Det Gamle Testamente og lektien fra Apostlenes Gerninger tales der om sårbarhed og om et løfte. Og om at det er oplagt at skyde budbringeren, når sandheden er ilde hørt.

Hvad betød det egentligt, at Gud blev menneske? Hvor er krydsfeltet mellem det himmelske og det jordiske? Hvad er det for en tyngde, jeg kan læne mit liv op ad? En samtale lader en prædiken være på vej. Der er noget at gå efter julemorgen. Sognepræst Lisbeth Munk Madsen står overfor sin 35. jul i Risbjerg Kirke, Hvidovre. Eva Tøjner Götke, domprovst i Helsingør, spørger hende om, hvordan julebudskabet kan blive nyt igen og igen.

Hvordan går man til en tekst, som næsten sidder på rygraden, og siger noget nyt eller noget andet end sidst? Er der et særligt tema i år? Skal vi læse teksten ind i det helt nære, eller lade den gå i spil med den verden vi lever i? Ofte 'koger' julens prædiken med hele året. Sognepræst i Lundtofte, Julie Rebel taler om den særlige juleprædiken med sognepræst i Vangede, Camilla Munch, der går til teksten under overskriften 'Slip glæden løs' - og hvis det skal være en børnejuleprædiken med en opfordring om at holde sig til fortællingen. Keep it simple: glædelig jul!

I teksten til 4. søndag i advent er Jesus kun lige akkurat til stede, nemlig som den, der står "midt iblandt jer, og som I ikke kender". Forbindelsen mellem denne tekst og julen bliver gradvist tydelig i samtalen mellem Bent Flemming Nielsen, professor emeritus i dogmatik, Det Teologiske Fakultet, KU, og Jan Asmussen, sognepræst i Farum.

Hvad har Johannes Døberen i fængslet, Heinesens figur Stive Stine i Torshavn og krigsenker i Berlin efter Anden Verdenskrig til fælles? De venter. Adventstid er ventetid, og i denne uges udgave af Prædiken på vej kan du høre sognepræst i Grundtvigs Kirke, Agnete Veit, i samtale med Andreas Riis Damgaard, sognepræst i Mariendal Kirke tale om læsningerne til 3. søndag i advent, der alle handler om at vente. Talen falder især på forholdet mellem Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente, hvor overgangen går fra hævnens Gud til den, der kommer til alle os, der er fattige på forskel vis.

Andreas Thom, sognepræst i Hørsholm, har talt med Martin Ravn, Kokkedal, om teksterne til anden søndag i advent. Det blev en samtale blandt andet om nødvendigheden af at få givet billeder, som kan rive os ud af modernitetens trædemølle, og om, hvad vi kan forvente os af den messianske tid, hvis vi da overhovedet kan forvente os noget.

Tilbage til første tekstrække, kirkeåret nulstilles, og vi fejrer nytåret. Jesu indtog i Jerusalem indkapsler alle vores længsler, drømme og håb. Det kan godt være, at vi er nedslidte, trætte og godt brugte, men der er en sitrende forventning i luften – både på denne første søndag i advent, hvor vi også fejrer, at de nye menighedsråd er med til at skabe håb for de lokale sognekirker, og hver søndag, når kirkeklokken inviterer os til at begynde dagen med nytårsordet: Han er på vej, han kommer.  Sognepræst i Humlebæk Mona Høgh taler med Jeannie Osman Sommer, Herstedvester. 

Der er hvile for de trætte. Unægtelig et godt budskab. Men hvordan finder vi det, når det er skjult for os, der med visdom og forstand søger at forstå? Hvem er de umyndige? Og kan jeg være en af dem? Sognepræst i Holte, Christian Fink Tolstrup, møder Kierkegaard-forsker, René Rosfort på Søren Kierkegaard Forskningscenteret til en samtale om prædiketeksten til sidste søndag i kirkeåret. SAK-busten flyttes lige nu - både fysisk og i mere åndelig forstand - lidt rundt i den teologiske verden, og er for tiden endda beskyttet bag glas. I samtalen udlægges Jesu ord med SAK både uden for og inden for døren.

Når noget betyder meget for en, vil man gerne have det med, selvom færgen er ved at synke. Men det er aldrig kun en øvelse, når gudsriget bryder igennem, der har du ikke tid til at pakke dine ting sammen. Hvor meget skal man egentlig vende ryggen til, når næsten og Gud kalder? Dét og dommedag og konkrete anvisninger til gudsrigets gennembrud kommer sognepræst ved Avedøre Kirke, Inge Stagsted Lund, ind på i samtalen med sognepræst ved Grøndalslund Kirke, Martin Holt Jensen, om evangeliet til 25. søndag efter trinitatis.

Hvor skal man begynde sin prædiken, hvis man simpelthen ikke er fan af anden tekstrækkes betoning af fortabelse vs. frelse og synes, at teksten er skåret på en måde, som overskygger det gode budskab?Et bud er at stille sig med fødderne solidt plantet i nåden, for heldigvis går Jesus gerne store omveje for at hente os tilbage på sporet; vi finder korset og håbet om, at der også er plads til os, midt mellem to stærke billeder: det søvnløse, skyldbetyngede moderne menneske og Daniels syrede drømmesyner om menneskesønnen, der får overdraget herredømmet fra den gamle af dage.Karina Juhl Kande, sognepræst i Karlebo, og Charlotte Pedersen, sognepræst i Bagsværd, taler sammen om teksten til 24. søndag efter trinitatis i dette afsnit af Prædiken på vej.

Vores identitet er altid så meget mere, end hvad vi selv lige vælger, siger sognepræst i Bistrup Kirke, Søren Storvad, i denne udgave af Prædiken på vej, hvor han sammen med Charlotte Dyremose, sognepræst i Birkerød, dykker ned i teksten om livets salt og verdens lys. Identitet er det som livet, andre mennesker, historien, kulturen og Gud gør ved os, mener Søren. Vi kan have alle mulige meninger om kristendommen, men vi er nødt til at tage den alvorligt, for den er grundfortællingen om vores liv. Derfor bliver vi aldrig færdige med hinanden – heller ikke efter døden. Der er altid mere at sige om ethvert menneske. Hør også, hvordan Søren Storvad inddrager kunsten og litteraturen i sine overvejelser.

Det handler om fald, om at bringe til fald og hvad det vil sige i teksten til 22. søndag efter trinitatis. Evangelisk kunne det betyde, at man ikke tager håbet fra andre mennesker. Den lange og sammensatte evangelietekst har et fokus i sætningen, at menneskesønnen er kommet for at frelse det fortabte. I det lys ender samtalen om teksten mellem kollegaerne i Simeon-Sankt Johannes Sogn, Nørrebro, studenterpræst Nicolai Halvorsen og sognepræst, Louise Britze, med at menigheden bliver budt op til en dans, hvor Gud fører, men hvor vi skal danse med og lytte til musikken.

Skyld, skæbne og omvendelse i et planetarisk system. Thomas Hårbøl, studenterpræst og sognepræst i Ansgar Kirke i Odense, kommer i denne samtale med Kristian Mejrup, sognepræst i Thomas Kingos Sogn, Odense, med forslag til, hvordan prædikenen til 21. søndag efter trinitatis kan gribes an. Perikopen kan inddeles i to dele, lov og evangelium, og prædikanten må overveje, hvordan delene hænger sammen. Thomas Hårbøl foreslår også to salmer, som kan hjælpe prædikanten på vej.

De fynske nabopræster i Paarup og Korup, Lasse Rødsgaard Lauesen og Lene Kjemtrup Christensen taler om teksten til 20. søndag efter trinitatis. Det fører en række spørgsmål med sig: Hvordan begynder man at skrive en prædiken? Hvem skælder ud på hvem? Hører børn efter, hvad der bliver sagt? Hvad stiller vi op med Mellemøsten? Hvilken betydning har det, at Jesus hidser sig op? Hvad siger Luther? Og hvor er håbet blevet af?

Der kan ske meget på en gåtur. Pludselig bliver der kaldt. Og ens liv kan tage en ny vej og give os større ting at se. Jesus kalder sine disciple, og de bliver samlet. Denne søndag forærer os en ny begyndelse. Samtale mellem Gabrielle Togsverd-Nilausen, sognepræst i Gilleleje og Eva Tøjner Götke, domprovst i Helsingør:

Sognepræst i Lundtofte, Julie Rebel, taler med Kathrine Holme Johannesen, sognepræst i Sorgenfri, om teksten til 18. søndag efter trinitatis, hvor Johannes tegner det smukke billede frem af vingårdsejeren, vintræet og grenene, der ikke er helt uproblematiske, fordi de beskæres, når de ikke giver frugt. Og hvordan taler man så om det? Samtalen kommer både omkring Radiserne, Per Kirkebys alterskranke og Ulla Terkelsens erindringsbog, erfaringer med brug af søndagens tekster til bisættelser, og refleksioner over, hvilken position man indtager som prædikant. 

Når Jesus kalder på syndere, bliver de så retfærdige? Eller bliver de ved at være begge dele? Holder tolderen Levi op med at være tolder, efter at Jesus kalder på ham? Samtalen mellem sognepræst i Værløse og Hareskov, Rosa Bech, og Jan Asmussen, sognepræst i Farum, søger efter alternativer til en binær skelnen. Det har konsekvenser for synet på menigheden: hvem er indenfor, og hvem er udenfor?