Podcast appearances and mentions of erik skyum nielsen

Efter sidste uges prolog har vi haft nogle hængepartier, der skulle følges op på.Vores huskomponist og guitarist producerede i sidste uge en jingle baseret på Gustaf Munch-Petersens Rids, men hvad synes litteraturanmelderen på Dagbladet Information, Erik Skyum-Nielsen, egentlig om det endelige resultat?Desuden er vores hovedstadskorrespondent, Anders Hassager, blevet lagt ned af sygdom. Derfor tegner vi et portræt af ham, inspireret af Gay Taleses legendariske portræt af Frank Sinatra – nu med den mundrette titel: Anders Hassager Has a Cold.Sidst, men ikke mindst, har vi fået fastlagt en programtitel.

Programmet skal søsættes, men før vi for alvor kan begynde, mangler vi fortsat en jingle, titel og et endeligt logo. Det forsøger vi at komme nærmere i løbet af denne episode, hvor vi får besøg af to musikere, der skal skabe en jingle på baggrund af kurateret poesi udvalgt af litteraturanmelder på Dagbladet Information, Erik Skyum-Nielsen.Derudover skal Tobias fjernheales fra Læsø for sin nervøsitet, og vi forsøger at få fat i Grand Old Man - Mikael Bertelsen.Det er blot dele af programmets prolog.Lyt med for den fulde oplevelse.

...at ét personligt pronomen kan være en bogtitel. Hvornår begynder stille sprog at larme? Hvordan kan en fortællervinkel fucke med forståelsen? Og hvad betyder radikal nutid? Vi mæsker os i Helle Helles pincet-præcise sprog, som en af hendes karakterer ville sætte tænderne i et stykke bagværk. Gæster: Helle Helle, forfatter. Erik Skyum-Nielsen, litteraturkritiker og prof. emeritus. Eva Skafte Jensen, seniorforsker ved Dansk Sprognævn. Vært: Klara Witt. Producer: Anna Sonja Bruhn.

Tove Meyer var en lysende stemme i den moderne danske lyrik, men er i dag stort set glemt. Det er ærgerligt, for hun mestrede en »verbal magi, der forvandlede sansninger til tegn«, og var en »sprogets finmekaniker«, mener litteraturanmelder Erik Skyum Nielsen. Men først og fremmest var hun et menneske, der levede med en ekstrem personlig udsathed, som hun evnede at omsætte til skønhed i sine digte. I vores serie om de 12 kvindelige forfattere, der fortjener en plads i en revideret litteraturkanon, er vi nået til Tove Meyer. Og hvis du ikke kendte hende, så er det så heldigt, at Erik Skyum Nielsen gør, og at vi har sat tempoet ned i Radio Information i anledningen af sommeren, så han får god tid til at introducere hende for os.  Men vi skal også tale om lidt andet. For mens der fra 1970'erne og i årtierne frem årligt blev adopteret 400-700 børn fra udlandet til Danmark, er antallet af transnationale adoptioner styrtdykket de seneste år. Sidste år blev der således kun adopteret 43 børn fra udlandet til Danmark. Imens er antallet af adoptioner af danske børn steget de seneste år. Fortsætter udviklingen, vil antallet af nationale adoptioner inden længe overstige antallet af internationale. Lise Richter forklarer tendensen. 

Der er nyt fra digter Peter Laugesen, og det er skønt i sig selv, men det allerbedste er alligevel, at det giver anledning til at invitere Erik Skyum-Nielsen i studiet til en snak om den nye digtsamling, men også om, hvordan man nærmer sig Brabrand-digteren, hvis man ikke allerede har haft fornøjelsen. Vi skal vende ugens mest omtalte telefonsamtale, nemlig den mellem Xi Jinping og Volodymyr Zelenskyj. Vores Kinakender Martin Gøttske analyserer. For samtalen var et gennembrud, men vi skal ikke tro, at den signalerer et nybrud i Beijings forhold til Moskva. Og så har Rune Lykkeberg optur over fyringen af USA's mest populære tv-vært Tucker Carlson. Siden er mere end 700.000 seere forsvundet, og netværket bag kanalen har mistet værdi. Og så skal vi da også lige vende det faktum, at en mand, der vil være 86 år ved slutningen af næste præsidentperiode, alligevel vælger at stille op.

Hans digtning står i hjemløshedens tegn, men kredser om stedet. Stemningen er ofte tungsindig, men stemmen let. Hans poesi er lettilgængelig, men unddrager sig at blive låst fast i en ramme uden for litteraturen. Digtene opleves som billedrige, men er fattige på metaforer. I denne uge døde digteren Henrik Nordbrandt, 77 år gammel. Som litteraturanmelder Erik Skyum-Nielsen skriver i sin smukke nekrolog: »Den, som ved Henrik Nordbrandts død forsøger at ytre sig om hans fænomenale forfatterskab, bliver uvægerligt tvunget ud i paradokser og frontale selvmodsigelser.« Erik Skyum-Nielsen besøger mig til en god snak om en af de allerstørste danske digtere nogensinde. Vi skal også nå lidt andet. Blandt andet kommer min kollega på Indland Martine Amalie Krogh forbi og fortæller om et skred, der lige nu er på vej: en bevægelse væk fra den forligstradition, der har præget dansk politik. Og så har chefredaktør Rune Lykkeberg en ros til oppositionen, som han håber holder sammen længe nok til at give regeringen en god gammeldags gang chokterapi. For det har den brug for.

Med flere end 430 millioner downloads er en af podcastverdenens allerstørste successer "My dad wrote a porno". Nu slutter podcasten, der var isbryder for et hav af autonome podcasts. Vi kigger på, hvorfor den er blevet så populær med radio- og TV-vært Ane Cortzen. (3:21) Prins Harry og Meghan Markle skabte skandale ved at melde sig ud af det britiske Kongehus. Siden da har de ligget i åben krig med både pressen og Buckingham Palace, som de nu retter kanonerne mod i en ny og meget hypet Netflix-dokumentar. Gæst: Lone Theils, tidl. London-korrespondent, journalist og forfatter. (10:28) Også DR og TV2 ligger i krig: julekalenderkrig. I år har begge mediehuse nemlig valgt at sende en nyproduceret julekalender, hvilket dels giver anledning til at sammenligne de to for at finde ud af hvilken en, der bedst hjælper os i julestemning, dels til at kigge på opskriften bag den perfekte julekalender. Gæster: Anette Hyllesen, kulturredaktør Avisen Danmark og Kristian Dam Nygaard, kulturjournalist B.T. (23:43) I nat faldt sæsonens første sne over dele af Danmark, og derfor laver Kulturmagasinet Kræs en topologisk læsning af ledemotivet sne gennem dansk litteraturhistorie. Sne bliver nemlig beskrevet, fortolket og anvendt på vidt forskellige måder: fra det kaotiske og vrimlende hos Jeppe Aakjær over det tyste og milde hos Helge Rode til den ildevarslende røde sne hos Johannes Lund Madsen. Gæst: Erik Skyum-Nielsen, litteraturhistoriker og litteraturkritiker hos Dagbladet Information. (38:24) God kemi og en stram ramme. Så let kan successen bag "My dad wrote a porno" beskrives. Alligevel forsøger vi at gå lidt i dybden med podcasten for at forstå, hvorfor lige præcis denne podcast, som handler om at læse højt fra forfærdeligt detaljeret erotisk litteratur, skrevet af en af podcastværternes fædre, har fået så mange lyttere på verdensplan. Gæst: Ane Cortzen, arkitekt samt selvstændig radio- og TV-vært. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Søren Berggreen Toft, Maja Hald, Joachim Vestergaard, Sarah Birch Bekker. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Verkligheten tar allt större plats i litteraturen. Katarina Bjärvall funderar över vad sanningsanspråken kan tillföra till dikten. Och tycker det är hög tid att kalla sakpoesin vid dess rätta namn. ESSÄ: Detta är en text där skribenten reflekterar över ett ämne eller ett verk. Åsikter som uttrycks är skribentens egna.Verkligheten överträffar dikten, heter det ju, men det händer också att verkligheten är dikten. Som i dokumentärdikter eller, med ett ord som tydligare placerar denna lyrik där den hör hemma, i sakpoesin.Litterära genrer är ett snårigt fält. Det har hänt att en prisjury som vill premiera en ovanligt stiligt författad fackbok kallar den för skönlitteratur. Liksom det har hänt att författare som skriver sant och samtidigt exceptionellt stilistiskt begåvat blir adlade till skönlitterära.På så vis dräneras facklitteraturen på kvalitet. Det är inte rättvist. Verkligheten måste kunna gestaltas med snits i en form som respekteras som facklitteratur. För till och med inom den finaste genren, poesin, finns det ett starkt verklighetsbaserat stråk. Det borde vi, analogt med det vedertagna begreppet sakprosa, kunna kalla sakpoesi.Som Göran Palms Vintersagan Sverige, ett verk först utgivet i fyra band under åren 19842005. Göran Palm själv menar att det är ett mellanting mellan journalistik och poesi, men enklare är att konstatera att det är sakpoesi. Det är skrivet på blankvers, ett orimmat rytmiskt versmått, och det är samtidigt ett vindlande reportage om Sverige, byggt på intervjuer och annan research och på Göran Palms egna intryck, tankar och analyser. Registret säger mycket: 17 sidor namn på verkliga platser och personer, från ABBA, Abisko och Abraham i Hornsjö till Överum, Övre Soppero och Öxabäck.Ett senare exempel på sakpoesi är dansk-palestinske Yahya Hassans lyrik, full av referenser till samhällsaktuella ämnen. Eller Ida Börjels dikter byggda på ryska soldaters autentiska meddelanden hem. Eller Osebol av Marit Kapla, poesi som fick Augustpriset i den skönlitterära klassen men som är helt byggd på citat ur intervjuer:"Jag hade ingen mamma om jag säger. Hon var borta. Så det är Karin och Lilly, fastarna mina och farmor som jag har vuxit upp med och pappa.Men jag tror inte att jag haft det... jag hade det då bra som jag hade det.Hon bodde i Malung.Hon var skinnsömmerska där."Dokumentärdikt kallas det alltså ibland. Begreppet sakpoesi finns knappt på svenska, men jag tycker om det, eftersom det samspelar så fint med sakprosa och tydligt placerar genren inom facklitteraturen. Och faktum är att beteckningen används både på norska och danska: sagpoesi.Den danske litteraturhistoriken Erik Skyum-Nielsen har till och med definierat det. För att särskilja den poetiska facklitteraturen från den opoetiska slår han fast att sakpoetiska texter ska ha ojämn högerkant och använda poetiska stilmedel, till exempel anaforer, allitteration, rytm, versbindning, bildspråk och strofkomposition. En rätt traditionell definition, men tydlig.För att sedan skilja sakpoesin från all annan lyrik slår han fast att den sakpoetiska ska ha ett sanningsanspråk och förmedla konkreta erfarenheter och/eller fakta. För att öka dess trovärdighet bör poeten enligt Erik Skyum-Nielsen vara frikostig med egennamn och siffror.Det är precis som i journalistiken: Specifik information om namn på personer och platser, antal, årtal, växt- och djurarter och tekniska detaljer gör texten mer verifierbar och trovärdig.Och det är ju för övrigt mest bara journalister som talar om sanning numera. Inom andra områden finns knappt några sanningar, åtminstone inga absoluta. Man talar hellre om bästa tillgängliga kunskap.Så vi kanske ska säga så: Sakpoesin ska förmedla bästa tillgängliga kunskap. Eller så säger vi helt enkelt: Det ska ha hänt.En dansk sakpoet som Erik Skyum-Nielsen fäster min uppmärksamhet på heter Knud Sørensen (19282022). Denne diktare har även haft ett annat och mer jordnära yrke: lantmätare vid Kungliga veterinär- och lantbrukshögskolan. Han arbetade under flera decennier på ön Mors i Limfjorden vid Danmarks västkust. Ett jobb som placerade honom mitt i jordbrukets smärtsamma strukturomvandling och som fick honom att formulera erfarenheterna i en form som var tänkt som minnesanteckningar men som växte till poesi. Som här, i inledningen till en dikt som har fått titeln "När Hans Nielsens gård blev genomskuren av landsvägen" och som handlar om när byråkratins ockupanter kommer för att expropriera mark:"/.../ Byggnaderna ligger vid landsvägen i det nordvästra hörnet (Bostads- huset moderniserat -58. Ny svinstia -64). Vid beräkningen -69 blev egendomen värderad enligt följande: Egendomsvärde 126 000, grundvärde 49 000. Familjen består av man och hustru och en hemmaboende dotter (kontorselev).Det börjar med lösa rykten. Så kommer ett meddelande om uppmätning. Så kommer utmärkningen. Så kommer det rekommenderade brevet med underrättelse om inspektion. Så kommer dagen."Dikten motsvarar många av de krav som Erik Skyum-Nielsen ställer på sakpoesin: där finns anaforer, alltså upprepningar i inledningen av satser, där finns versbindning, alltså att raderna bryts på annat ställe än där en prosaist skulle ha satt punkt eller komma, där finns rytm och strofer och egennamn och siffror.I Erik Skyum-Nielsens definition ingår också att dikten bör förmedla vissa ställningstaganden och försöka påverka läsaren i en bestämd riktning. Det ställer jag mig först frågande till. För det mesta tror jag nog att det räcker med att förmedla sanningen förlåt, den bästa tillgängliga kunskapen och det på ett effektfullt sätt, så att läsaren kan dra sina egna slutsatser. Men om man tolkar kravet brett så kan jag acceptera det. Marit Kaplas Osebol är på intet sätt en debattbok, den förmedlar tvärtom en mångbottnad och ovinklad sanning om livet på den värmländska landsbygden, men den har ändå ett ärende: Se byn.Vad är det då som griper mig så med detta? Det är både det poetiska och det sakliga. Att sakpoesi ofta är mer gripande än sakprosa beror nog på samma kvaliteter som kan göra skönlitterär poesi starkare än en rakt berättad roman: Det destillerade som lämnar så stort utrymme för mig att medskapa innehållet. Undertexten, om man så vill.Att sakpoesi ofta får starkare effekt på mig än annan lyrik beror förstås på den där sanningen, den bästa tillgängliga kunskapen, att det har hänt. Den attraktionskraften illustreras genom den dokumentära vågen i alla former av berättande böcker, film, tv, radio och alltmer poesi.Och har man väl fått syn på sakpoesin så kan man ana den på många platser i vardagen. Som här:Vitvalen som simmat vilse in i floden Seine i norra Frankrike har avlivats av dem som skulle rädda denEn nyhetsnotis, bara lätt redigerad, placerad på tidningens utrikessidor mellan ännu ett nytt virus från Kina och en brand i Norge.Katarina Bjärvall, författare

Cop26 ruller. Statslederne er trillet hjem,men nu begynder det hårde arbejde – blandt andet med at få penge på bordet. Jørgen Steen Nielsen gør statur efter første fase af FN's klimatopmøde. Og Rune Lykkeberg – der jo får sin hyre for at finde opturen selv de sorteste steder – har en optur over, hvad der alligevel sker når man tvinger en masse mennesker sammen i et konferencecenter. Og så udkom sidste del af Kim Leines grønlandstriologi, Efter Åndemaneren. Den er ikke alene en milepæl i dansk litteratur, den udgør også et kapital i dansk kolonihistorieskrivning. Erik Skyum-Nielsen har læst den grundigt og besøger mig i studiet. Og så er der jo sagen om de slettede sms'er. Statsministeren har forklaret sig, men det lukkede ikke sagen. Laura Friis Wang udlægger teksten.

Podcasten er produceret af Politikens forlag og udgivet i samarbejde med femina.Indimellem føles det at beskæftige sig med familiebrud som at bevæge sig på er nyt og tabuiseret område, som der ikke er forsket meget i. Men hvad med litteraturen? Har den ikke altid beskæftiget sig med ulykkelige familier? Katrine Marie Guldager har inviteret Erik Skyum-Nielsen i studiet til en snak.

SÆSON 3 - ude nu på Podimo Lyt til alle afsnit af Kvinde kend din historie på Podimo. Opret dig her og prøv Podimo gratis: https://applink.podimo.com/KKHD'Vi overlever kun fordi vi bruger ord' skrev Inger Christensen i sin første digtsamling 'det', som udkom i 1969. Hun var digter og forfatter, og en af Danmarks mest anerkendte lyrikere, hun var på tale til nobelprisen i litteratur og hendes poesi er blevet fast pensum i gymnasiet. Alligevel er hun langtfra ligeså kendt som andre store danske kvindelige forfattere. I denne episode stiller vi skarpt på Inger Christensens kosmologiske lyrik og eftertænksomme gemyt, hun var både åben og eksklusiv, folkelig og elitær. Inger Christensens værker er kendt og berømmet langt uden for landets grænser og oversat til de fleste europæiske sprog. Hun betegnes ofte som 'systemdigter', da hun kombinerede matematiske systemer og musiske strukturer, som hun brugte til at frembringe ord og sætninger. Inger Christensen gik bort i 2009, og for nylig ville hun være fyldt 85 år. Vi tegner et portræt af hendes sammen med forfatter og Inger Christensens ven, Søren Ulrik Thomsen og litteraturhistoriker Erik Skyum-Nielsen. Dette er sæsonens sidste udgave af 'Kvinde kend din historie'. Gæst: Søren Ulrik Thomsen og Erik Skyum-Nielsen. Vært og tilrettelægger: Gry Nielsen-Jexen. Tilrettelæggelse, klip og produktion: Cecilie Wortziger Musik: Frej Levin og Scott Holmes Grafik: Sofie Nørgaard Kampmark

Lørdag fejrer vi, at en af verdenshistoriens vigtigste aftaler fylder fem år. Men det er en bittersød en af slagsen. Det er fem år siden, at alverdens lande til stående ovationer vedtog Parisaftalenom at bremse den globale opvarmning før to grader, og helst inden 1,5 grader. Og godt nok er den grønne omstilling i gang, men chancen for at sikre 1,5-gradersmålet er formentlig forpasset. I hvert fald konkluderer FN’s meteorologiorganisation, (WMO), ien status i anledningen af årsdagen, at der er en chance på mindst én til fem for, at vi overskrider 1,5 grader allerede i 2024. Jørgen Steen Nielsen fortæller. Og så mistede dansk litteratur i denne uge en kæmpe. Torben Brostrøm, litteraturforskeren, litteraturhistorikeren, litteraturambassadøren og kritiker her på avisen i over 60 år, er død, 93 år gammel. »Brostrøm blev sin generations definerende kritiker og udviklede det, der siden blev kaldt for den danske modernisme-konstruktion. Siden opfandt han betegnelsen ’knækprosa’ om den poesi fra 1970’erne, der ikke var tilsvarende modernistisk,« skriver Rune Lykkeberg og kommer i studiet og fortæller mere. Og læs også Erik Skyum Nielsensnekrolog.  For heldigvis hev Brostrøm en ung knægt med ind på avisen i slutningen af 1970’erne. Det var selvsamme Erik Skyum Nielsen. Han har igen i år læst dansk litteratur på kryds og tværs, og hvis der er nogen, der ved, hvad der skal under juletræet, så er det ham. Til gengæld er der ingen, der har bedre smag udi julekalendre end kulturkritiker Anita Brask Rasmussen. Og i år er hun summende glad. DR’s ’Julefeber’ er nemlig intet mindre end et mirakel. Hør hvorfor. Og ved I hvad; julen bliver et hit!

Onsdag udpegede den svenske anklagemyndighed Stig Engström, kendt som Skandiamanden, som Olof Palmes morder. Til manges skuffelse var der ingen nye vidner, tekniske beviser eller mere kvalificerede bud på, hvad der skulle være hans motiv. Så man kan, som Information skrev på forsiden torsdag, kalde sagen for afsluttet, ikke afgjort. Men hvad er det for en efterforskning, der nu afsluttes efter 43 år? Journalist Sebastian Abrahamsen har stået på hovedet i den gamle sag, der forandrede Sverige: Han kommer i studiet og fortæller. I studiet har vi som altid Rune Lykkeberg. Han har fulgt grundigt med i meningsmålingerne fra USA her oven på COVID-19-krisen og mordet på George Floyd. Og de peger på, at USA – med Runes ord – er tættere på at komme af med Donald Trump som præsident end nogensinde før. At det betyder, at vi pludselig er kommet på hold med Georg W. Bush, må vi så støtte hinanden for at komme overens med ... Og så skal vi tale om alletiders bedste, danske naturdigte. Sidste uge indledte vi en serie i litteraturtillægget, hvor litteraturanmelder Erik Skyum-Nielsen har udvalgt de 20 bedste, og hver uge læser han et helt nært, men også ind i sin samtid. Fordi digte altid er en berigelse, men også fordi vi derigennem kan komme nærmere på den naturkrise, vi lever i. Vi begynder med Thomas Kingos Fjerde aftensang, der kan minde os om, at vi alle sammen skal dø. Juhu!

Vi er ved at uddø! ... eller det er vi på et tidspunkt. Måske. Og måske kun de af os, der er lyserøde. Forskere peger nemlig på, at den lave fødselsrate på verdensplan betyder, at mange lande ikke kan opretholde deres befolkninger. Men hvad er årsagerne? Hvad gør vi for at vende udviklingen? Og er det faktisk et problem? Lærke Cramon har set på begrebet ’fertilitetskrise’og kommer i studiet. Gennem på telefon har vi vores mand i Berlin Mathias Sonne. For lige nu er de tyske kristenkonservative iCDU samlet til årsmøde. Og der er nok at tage fat på: De præsterede elendigt i delstatsvalgene, er for nedadgående i de nationale meningsmålinger, og det er ikke lykkedes for Merkel at installere en solid efterfølger til tronen. Hvad nu, CDU? Und... så er vi nået til året 2012 i vores danske litteraturhistorie 20 før 20. Det var det år, hvor daværende kulturminister Uffe Elbæk lukkede og slukkede for Brian Mikkelsens kulturkanon.Klik! Og hjemmesiden var nede og ambitionen om at give os et litterært nationalt referencepunkt det samme. Men hvad er en kanon og er en kanon virkelig så fjollet som dens rygte? Erik Skyum-Nielsen øser af sin indsigt. Sidst, men ikke mindst, så har jeg givet Rune Lykkeberg lov til at udskifte sin optur med en … røvtur. For han er så splitter ragende tosset på Barack Obama, at han næsten ikke kan være i sin egen krop. Hør hvorfor.

Det synes kun at være et spørgsmål om få uger, måske endda kun dage, før Rojava og den kurdiske autonomi i Syrien er forhenværende. Det skrev Lasse Ellegaard i denne uge. Men hvad er historien om Rojava, og hvordan kan det være, at stort set alle aktører synes at have en fælles interesse i at kurdisk autonomi er fortid. Vi ringer til Lasse Ellegaard. Og så skal vi tale om isolationsfængsling i de danske fængsler. Brugen af langvarig isolation på mere end 14 dage er de seneste år steget med hele 9.528 procent. Hvor syv indsatte i 2015 fik isolationsstraf i mindst to uger, gjaldt det for 674 i 2018. Hvad er det, der sker? Journalist Louise Schou Drivsholm har undersøgt det.  Og så er vi nået til året 2007 i vores begivenhedsorienterede litteraturhistorie ’20 før 20’. Det var det år, hvor den danske koloniale fortid rykkede i litteraturen med udgivelser som Kim Leines Kalak og begydelsen på Jakob Ejersbo afrikatriologi. »Det danske« blev nu iagttaget udefra. Erik Skyum Nielsen var der og iagttog det.

Det blev en rød finanslov. Men udpræget grøn blev den til gengæld ikke. Regeringen havde ellers lovet, at den grønne omstilling skulle iværksættes fra dag ét, men det er ikke rigtig til at se på dens første finanslovsforslag. Klima- og miljøjournalist Jørgen Steen Nielsen udlægger den tekst.  Grøn har man aldrig kunne beskylde Mette Frederiksen for at være. Men når hun nu er endt i spidsen for en regering, indsat på et historisk grønt mandat, skal hun jo til at lære det. Og der er et stykke vej endnu. Ifølge Rune Lykkeberg missede statsministeren nemlig muligheden for at formulere en progressiv fælles missionmed udgangspunkt i krisen. I stedet så hun nostalgisk tilbage og tegnede et dystert billede af nutiden – faktisk ikke så ulig Donald Trumps indsætningstale. (Av!). Lykkeberg kommer i studiet og forklarer. Og så er vi nået til et ophedet år i vores begivenhedsorienterede litteraturhistorie 20 før 20. I 2005 udgav Jørgen Leth udgav sin erindringsbog Det uperfekte menneske, og den indeholdt de to små sætninger: »Jeg tager kokkens datter, når jeg vil. Det er min ret.« Og så eksploderede Debatdanmark. Vi ser tilbage på en af de hedere debatter i dansk litteraturhistorie, men også på teksten. For hvad STÅR der egentlig i teksten om kokken datter? Erik Skyum-Nielsen kan heldigvis læse.

En kiosk på Vesterbro uden varer på hylderne og en fabriksbygning med bederum i Hvidovre. Det er nogle af de adresser, der har dækket over et formodet momssvindel for over 800 millioner kroner. I samarbejde med Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans har Information foretaget en omfattende kortlægning af flere store danske sager om momssvindel. Et netværket af 14 forretningsmænd, der har forbindelser til syrienkrigere og terrordømte, står bag svindlen. Og to af bagmændene er selv jihadister. To af journalisterne bag, Sebastian Gjerding og Bo Elkjær, fortæller. Og så skal vi tale om lokaliteter i litteraturen. Knud Romer tager os til Falster, Helle Helle til Sydsjælland, og Thomas Korsgaard til et sted syd for Skive. Stedet har fyldt meget i den danske litteratur de sidste 20 år. Vores anmeldertrio har valgt udgivelsen af Erling Jepsens roman Kunsten at græde i kor som den begivenhed, der bedst beskriver begyndelsen på den nye bølge af det, der engang hed hjemstavnslitteratur. Vi er nået til året 2002 i vores litteraturhistorie. Erik Skyum-Nielsen beærer mig med sit selskab. Chefredaktør Rune Lykkeberg er også på pletten. Og i højt humør. Han har nemlig optur over Ellen Trane Nørby – eller, faktisk ikke, men han har optur over, at hun ikke er Inger Støjberg. Det tvinger nemlig Venstre til at vælge aktivt, om det vil gøre Inger Støjberg til næstformand og fastholde partiets tolerance over for hendes intolerance, eller om det vil gøre op med partiets udskejelser i udlændingepolitikken.

»Tirsdag den 12. december kl. 9.59 stiger en ca. 35-årig mand af toget Bertel Thorvaldsen, der netop er ankommet til Københavns Hovedbanegård fra Tyskland. Manden, en meget tynd, sygeligt udseende, formodentlig narkoman, medbringer ingen bagage ud over den smule tøj, han har på: Kondisko, tynde grå joggingbukser, træningsjakke og en Apple-reklamekasket trukket omvendt ned over hovedet.« Sådan starter en artikel bragt i Dagbladet Information 1. marts 2001. Og sådan begynder også Informations nye ambitiøse satsning: At skrive en begivenhedsorienteret dansk litteraturhistorie fra år 2000 til i dag. De næste 20 weekender vil anmeldertrioen Tue Andersen Nexø, Erik Skyum-Nielsen og Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen slå ned på en begivenhed i dansk litteratur fra hvert år. Vi lægger ud med manden, dengang kendt som Claus Beck-Nielsen, der gik undercover som hjemløs. Og Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen kommer i studiet og fortæller den historie. Denne uges helt store begivenhed var selvfølgelig Lars Løkke Rasmussens farvel som formand for Venstre – som også ville være en god litterær figur, mener Rune Lykkeberg, et sted mellem Olsenbanden og Bergman, siger han. Rune har en slags optur over den tidligere statsminister, der på en måde er Danmark. Men hvad så nu? Hvem skal tegne kursen i Danmarks store liberale parti?Noget tyder på, at vi skal til at lære endnu en Ellemann-Jensen godt at kende. (I kan evt. begynde med dette portræt). Og høre hvordan indlandsredaktør Anton Geist har det med udsigten til, at vi måske også skal se Inger Støjberg få endnu mere magt. Og så skal vi tale om god journalistik. Vores, selvfølgelig! Jeg hentyder naturligvis til Informations afsløring af landbruges massive fingeraftryk på Aarhus Universitets rapport om forskellige nydelsesmidlers klimabelastning, den såkaldte oksekødsrapport. To af journalisterne bag afsløringen, Louise Schou Drivsholm og Lasse Skou Andersen, fortæller om, hvad der er sket siden sidst. Og det er ikke småting …

Med Morten Strøksnes, Dina Roll-Hansen, Erik Skyum-Nielsen og Margunn Vikingstad. Kva er det med norsk natur, kultur – og litteratur – som fascinerer lesarar i andre land? Er bildet av det norske forstyrra av ein sort urnorsk eksotisme? Finst det ei reell blømingstid for norsk sakprosa ute i verda no? Til å diskutere dette kjem forfattar og journalist Morten Strøksnes som har gjort nasjonal og internasjonal suksess med Havboka (2015), seniorrådgivar Dina Roll-Hansen i NORLA, Senter for norsk litteratur i utlandet og lektor ved Københavns Universitet og litteraturkritikar i danske Information Erik Skyum-Nielsen. Ordstyrar er litteraturkritikar i Morgenbladet Margunn Vikingstad.

Med Morten Strøksnes, Dina Roll-Hansen, Erik Skyum-Nielsen og Margunn Vikingstad. Kva er det med norsk natur, kultur – og litteratur – som fascinerer lesarar i andre land? Er bildet av det norske forstyrra av ein sort urnorsk eksotisme? Finst det ei reell blømingstid for norsk sakprosa ute i verda no? Til å diskutere dette kjem forfattar og journalist Morten Strøksnes som har gjort nasjonal og internasjonal suksess med Havboka (2015), seniorrådgivar Dina Roll-Hansen i NORLA, Senter for norsk litteratur i utlandet og lektor ved Københavns Universitet og litteraturkritikar i danske Information Erik Skyum-Nielsen. Ordstyrar er litteraturkritikar i Morgenbladet Margunn Vikingstad.

Så er der radio. Med allersidste nyt om litteraturhistoriens første hovedværk: Det 4.000 år gamle epos om Gilgamesh, forfattet på lertavler i old­tid­ens Meso­po­tamien. Det er nu udkommet i en dansk gendigtning af far og søn-duoen digteren Morten Søndergaard og assyriologen Sophus Helle. Og det har begejstret anmelderne – herunder vores egen Erik Skyum Nielsen. Niels Ivar Larsen har talt med de to forfattereog præsenterer os for kongen Gilgamesh, der bare var alt, alt for meget. Ulrik Dahlin er også forbi med sidste nyt i en anden langvarig sag – nemlig den måske ulovlige instruks om adskillelse af asylpar, hvor den ene er under 18 år. Information er kommet i besiddelse af en PowerPoint-præsentation, der endnu engang sætter spørgsmålstegn ved Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjbergs forklaring. Vi er så tæt på en rygende pistol, at man kan lugte røgen, lyder Dahlins udlægning. Kulturredaktør Katrine Hornstrup Yde har set den mesterlige belgiske film Girl om den unge ballerina Lara, der kæmper med kroppen, som vi alle gør, men med det ekstra lag, at hun er transkønnet. »At vælte gennem kropslige og psykiske stadier som barn, ung, voksen er altid overvældende. For nogen er det vildere og mere voldeligt end for andre. Men der er et fælles erfaringsgrundlag,« skriver hun. Og så er Rune Lykkeberg igennem på telefon fra Paris.

Det er titlen på en kendt og smuk film om to amerikaneres tilfældige møde på et hotel i Tokyo, hvor de intet fatter af, hvad de lokale siger. Det er ikke os alle der kan læse bøger på japansk, engelsk, spansk eller islandsk. For slet ikke at tale om akkadisk - eller babylonsk ... som er det sprog, verdens ældste helteepos, Gilgamesh, er skrevet på. Heldigvis er der nogen, der kan de forskellige sprog og kan oversætte værkerne for os, der ikke kan. Men oversætterarbejde er ikke lige til. I alle værker, også "almindelige" romaner, digte, drama osv. er der noget med afsender- og modtagerkultur, afsender- og modtagersprog, sprogets beskaffenhed og indhold. Og så skal oversætteren i gang med at træffe valg - vælge til og fra. Medvirkende: Morten Søndergaard, forfatter og oversætter. Sophus Helle, phd. i litteratur, cand. mag i assyriologi, oversætter. Erik Skyum Nielsen, litteraturhistoriker, lektor i Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Vært: Carsten Ortmann. (Sendt første gang 1. april).

Alle kender navnet William Shakespeare, der nok er den mest berømte forfatter i verden.Hvordan kan en mand, der var søn af handskemageren i den lille by Stratford og gik på den lokale latinskole, opnå den status? Hvad skrev han om, og hvorfor læser vi ham stadig? Det diskuterer Shakespeare-forsker og ekstern lektor Søs Haugaard med litterat og lektor Erik Skyum Nielsen i denne udgave af Perspektiv.

I dette foredrag fortæller lektor Erik Skyum-Nielsen om det finske nationalepos "Kalevala" som er oversat til mere end 60 sprog, og som i 2017 udkom i en ny udgave på dansk. I den nye udgave har Erik Skyum-Nielsen oversat 23. sang som i tidligere oversættelser har været udeladt, da den har været regnet som en slags ammestuesnak.I foredraget fortælles der om hvordan sangen tværtimod er vigtig som et indblik i kønsroller og magtforhold, men også om hele værket som eksempel på mundtlig 'formeldigtning'. Der fortælles også om tilblivelsen frem til første udgave fra 1835 og den endelige udgave fra 1849, og der sammenlignes med Iliaden og Odysseen. Til sidst diskuteres det om der kan ses noget særligt nordisk i "Kalevala".

I denne uge var det 50 år siden, at russiske kampvogne trillede ind i Prag. Drømmen om socialisme med et menneskeligt ansigt brast og det sendte den danske venstrefløj ud i lidt af et selvopgør. Ulrik Dahlin fortæller. Og Rune Lykkeberg har optur over, hvad han mener, er en ny bred opbakning til klimaindsatsen og inviterer alle med til klimamarch den 8. september. I kalenderen med den! Jeg har en særlig faible: Når litteraturanmelder Erik Skyum-Nielsen en sjælden gang kommer forbi og strør stjernestøv og litteraturhistorie ud over mit studie. Det gør han i denne uge, og anledningen er heller ikke dårlig. Peter Adolphsen er aktuel med romanen Jeg kan ikke huske,og Erik Skyum-Nielsen er slet og ret begejstret.

Kristendommen i kulturen 

Kristendommen i kulturen 

Radio Information får for første gang besøg af avisens store litteraturanmelder Erik Skyum-Nielsen, der giver en kvik-indføring i tre af de store russiske forfattere som del af Informations serie om det skønne Rusland. David Rehling er tidligere direktør i Danmarks Naturfredningsforening og ser med rædsel på, at regeringen pønser på at fratage foreningerne deres ret til at rejse fredningssager – en ret, de har haft siden 1937. Det kommer han forbi og fortæller om. Rune Lykkeberg har set Steven Spielbergs The Post om

Tysk lyrik findes. Der er faktisk noget, som man kan kalde tysk lyrik og tale om som en helhed. Det er lige fra Friedrich Hölderlin og Rainer Maria Rilke til Durs Grünbein. Det er ikke alle og enhver, som kan se helheden og tale om de enkelte digtere. Men det kan vores litteraturkritiker Erik Skyum-Nielsen. Han har anmeldt klassikere og nye forfattere i 39 år, han har introduceret verdenslitteraturen i serien I øjenhøjde og anmeldt den vigtigste litteratur i avisen. Og han giver os i denne podcast tysk lyrik tilbage. Det er aldrig for sent at læse tysk lyrik. Rune Lykkeberg er vært. Find flere podcasts fra Dagbladet Information og tilmeld dig nyhedsbrev på information.dk/podcast. Du kan også finde vores podcasts i iTunes. Køb bogen: Deutschstunde - 34 introduktioner til tysk kulturhistorie

Knud Sørensen er bl.a. blevet kaldt ’dansk litteraturs landmåler’ og han har et livslangt forfatterskab bag sig. Her i udsendelsen er han blevet anbragt i ’Den røde sofa’ på Hovedbiblioteket i København. Og det er Erik Skyum-Nielsen der har anbragt ham – han er litteraturhistoriker og litteraturkritiker på Information og de to herrer får en meget fin samtale om Knud Sørensens forfatterskab.

Islandske sagaer giver inspiration til populære tv-serier og film. Hør her om bl.a. vold, drab og saga-helte med en tvistet kønsidentitet i de oprindelige islandske sagaer, når de to forskere Anette Lassen og Erik Skyum-Nielsen fra Københavns Universitet øser ud af deres viden.