Podcasts about lundbeckfonden

Lige nu er forskere i fuld gang med at udvikle VR-løsninger, som de håber, kan hjælpe mennesker med psykiske lidelser som angst, depression eller skizofreni. Måske vil mennesker med angst for eksempel kunne undgå at tage medicin og i stedet gå i virtual reality-terapi. Og måske kan vi en dag bruge VR som et vindue til at kigge ind i hjernen og screene for psykisk sygdom.  I denne særepisode af Brainstorm, der er optaget live på Experimentarium, ser vi nærmere på, hvordan vi i fremtiden kan bruge VR i psykiatrien - og hvor langt vi er med teknologien i dag.  I episoden kan du bl.a. høre om: Hvordan virtuelle fester, køkkener og elevatorer kan hjælpe med at behandle og opspore psykiske lidelser   Hvordan øjenbevægelser hænger sammen med social angst Hvorfor omkring halvdelen af mennesker med depression og bipolar lidelse og 80 procent af mennesker med skizofreni har kognitive vanskeligheder som problemer med at planlægge, koncentrere sig og bevare overblikket. Episoden er optaget foran 125 gymnasieelever i forbindelse med arrangementet Hjernedag 2024. Dette er den sidste af i alt fire special-afsnit, der er optaget i forbindelse med Hjernedag 2024, som en lille ekstraafslutning på podcastens femte sæson. Medvirkende: Kamilla Miskowiak, professor i kognitiv neuropsykiatri, Institut for Psykologi på Københavns Universitet og Region Hovedstadens Psykiatri Benjamin Thorup Arnfred, psykolog og postdoc, Region Hovedstadens Psykiatri Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'Souza Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. 

Kunstig intelligens er oprindeligt inspireret af menneskehjernen, men hvilken af de to er mest troværdig, når du skal træffe beslutninger? Det kan du blive klogere på i denne særepisode af Brainstorm, der er optaget live på Experimentarium. Her sætter vi nemlig hjernen og kunstig intelligens op i hver sit ringhjørne til en troværdighedsdyst, hvor vi blandt andet finder ud af, hvordan de hver især lærer. Det er nemlig her, der kan opstå fejl, der gør, at vi måske ikke altid kan stole helt på kunstig intelligens… eller på hjernen.   Lyt med og find ud af, hvem der vinder dysten - og også, hvad Harry Styles mon har med hjernens neurale netværk at gøre.  Episoden er optaget foran 125 gymnasieelever i forbindelse med arrangementet Hjernedag 2024. Der udkommer i alt fire special-afsnit fra Hjernedag 2024 i december og januar, som en lille ekstraafslutning på podcastens femte sæson.  Medvirkende: Christina Rostrup Kruuse, professor i neurorehabilitering og overlæge ved Neurocentret på Rigshospitalet  Aasa Feragen, professor i medicinsk billedanalyse på DTU Compute ved Danmarks Tekniske Universitet Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'Souza Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. 

Teknologi til at optimere soldaters hjerner og til at forbinde hjernen med computere er ifølge Nato et af de største militære investeringsområder i dag. Og ifølge Nato vil vi i 2050 have teknologi, der kan øge soldaters opmærksomhed og koncentrationsevne - og måske også gøre dem mindre følsomme over for stress og frygt. Men skal vi hoppe jublende ind i de nye teknologiske muligheder – eller skal vi træde på bremsen?  Det undersøger vi i denne særepisode af Brainstorm, hvor vi tager dig med på en rejse ud i fremtiden.    For der er allerede i dag bygget hjerneteknologi ind i jægerpiloternes hjelme, så de kan zoome og skifte til nattesyn - helt uden at trykke på nogle knapper. Men hvordan ser fremtiden ud? Og hvordan kan hjerneteknologi potentielt ændre fremtidens krige? Det kan du blive klogere på i episoden, hvor du også får svar på: Om militæret vil kunne læse fjendens tanker i fremtiden Om fremtidens krige vil blive udkæmpet af cyborgs frem for mennesker Om man en dag vil kunne hacke hjernen på folk Episoden er optaget foran en sal fuld af gymnasieelever på Experimentarium i forbindelse med arrangementet Hjernedag 2024. Der udkommer i alt fire special-afsnit fra Hjernedag 2024 i december og januar, som en lille ekstraafslutning på podcastens femte sæson. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende: Andrew Stevenson, lektor, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet Morten Dige, lektor, Afdeling for Filosofi og Idehistorie, Aarhus Universitet. Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'Souza

Psyken er podcasten, hvor vi udforsker sindets dybder og dykker ned i de diagnoser og lidelser, der ofte betegnes som psykisk sygdom. Gennem personlige fortællinger hjælper jeg dig med at forstå, hvordan det er, når psyken gør ondt. Lad os sammen blive klogere på hjernens komplekse kringelkroge.Fortællingerne i Psyken er fiktive, men er udarbejdet på baggrund af virkelige eksempler, journalistisk research - og er gennemgået af relevante fagpersoner.Du kan finde alle episoder af Psyken, der hvor du lytter til podcast.Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions med med støtte fra Lundbeckfonden.Hvis du vil vide mere, så klik herHvis du selv har brug for hjælp til at håndtere noget, der er svært, kan du kontakte psykiatrifonden.dk - Du kan både ringe, chatte og skrive til deres anonyme og gratis rådgivning, som har åbent hver dag, året rundt.

Psyken er podcasten, hvor vi udforsker sindets dybder og dykker ned i de diagnoser og lidelser, der ofte betegnes som psykisk sygdom. Gennem personlige fortællinger hjælper jeg dig med at forstå, hvordan det er, når psyken gør ondt. Lad os sammen blive klogere på hjernens komplekse kringelkroge.Fortællingerne i Psyken er fiktive, men er udarbejdet på baggrund af virkelige eksempler, journalistisk research - og er gennemgået af relevante fagpersoner.Du kan finde alle episoder af Psyken, der hvor du lytter til podcast.Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions med med støtte fra Lundbeckfonden.Hvis du vil vide mere, så klik herHvis du selv har brug for hjælp til at håndtere noget, der er svært, kan du kontakte psykiatrifonden.dk - Du kan både ringe, chatte og skrive til deres anonyme og gratis rådgivning, som har åbent hver dag, året rundt.

Tim Hinman tager dig med på en sonisk rejse ind i dit hoved sammen med professor Peter Vuust, leder for Center for Music in the Brain ved Aarhus Universitet, for at finde ud af hvordan musik påvirker hjernen. Tilrettelæggelse, research og produktion: Tim Hinman, Julie Bang, Anne Obel, Anna Thaulow. Musik i Hjernen er støttet af Lundbeckfonden.

Tim Hinman tager dig med på en sonisk rejse ind i dit hoved sammen med professor Peter Vuust, leder for Center for Music in the Brain ved Aarhus Universitet, for at finde ud af hvordan musik påvirker hjernen. Tilrettelæggelse, research og produktion: Tim Hinman, Julie Bang, Anne Obel, Anna Thaulow. Musik i Hjernen er støttet af Lundbeckfonden.

Kan din hjerne spille dig et puds når du hører musik, og få dig til at opleve ting som faktisk ikke er der? Tim Hinman tager dig med på en sonisk rejse ind i dit hoved sammen med professor Peter Vuust, leder for Center for Music in the Brain ved Aarhus Universitet, for at finde ud af hvordan musik påvirker hjernen. Tilrettelæggelse, research og produktion: Tim Hinman, Julie Bang, Anne Obel, Anna Thaulow. Musik i Hjernen er støttet af Lundbeckfonden.

Fantomsmerter, intelligens, optiske illusioner, tarmbakterier og beatboxende forskere. Brainstorm har været vidt omkring i sin femte sæson i jagten på at gøre dig klogere på din og andres hjerner.  Nu er sæsonen ved vejs ende. Og det markerer værterne med et awardshow, hvor de serverer en kavalkade af højdepunkter og fraklip - og uddeler priser, naturligvis, til nogle af de forskere, der har gjort et særligt indtryk i den forgangne sæson.  Hvem løber mon med prisen for ‘Årets Forskningsord'? Hvem vinder mon i kategorien ‘Største X-faktor-talent'? Og hvem går Brainstorms Ærespris til? Lyt med i podcasten, og kom med på en rejse gennem femte sæson af Brainstorm, hvor du får et gensyn med sæsonens highlights og nogle af de bedste bloopers. I det sidste afsnit i sæson 5 får du også svar på: Hvilket kæledyr Brainstorms husforsker – Albert Gjedde – mon har. Hvad en pooper scooper er. Hvad nummerplader har med hjerneforskning (og forældreskab) at gøre. Tak, fordi I lytter med. Tak til forskerne for at styre os sikkert igennem hjernelandskabet. Og tak til Lundbeckfonden for at gøre det muligt. Følg Brainstorm på Instagram. Links:  Din hjerne snyder dig hver dag – og det er faktisk en god ting Kan ‘fingergymnastik' gøre din hjerne skarpere? Hvorfor giver musik mig lyst til at danse? Svaret findes i hjernen Sidder anoreksi i tarmen? Eksperimenter på dyr og gravide kvinder gjorde 1800-talsforskere klogere på smerte Episoden med Anne Sophies stamcelle-sang finder du her Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'Souza

Tim Hinman tager dig med på en sonisk rejse ind i dit hoved sammen med professor Peter Vuust, leder for Center for Music in the Brain ved Aarhus Universitet, for at finde ud af hvordan musik påvirker hjernen. I det her afsnit starter vi helt fra begyndelsen og kigger på menneskets musikalske evolution - og vi har et live band i studiet! Tilrettelæggelse, research og produktion: Tim Hinman, Julie Bang, Anne Obel, Anna Thaulow. Musik i Hjernen er støttet af Lundbeckfonden.

Vækkeuret ringer, det er mørkt og efterårsagtigt, og du er træt. Men heldigvis venter dig en god kop kaffe, der kan kvikke dig op.  For mange mennesker er kaffe en fast del af morgenritualet - og for så vidt også eftermiddags- og aftenritualet - fordi det får os til at føle os mere friske.  Men hvorfor gør kaffe dig mere frisk? Og er kaffe i det hele taget sundt?  Det kan du blive klogere på i denne uges episode af Brainstorm - Videnskab.dk's hjernepodcast, hvor værterne Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen undersøger kaffes effekt på hjernen.  Nana føler sig nemlig lidt efterårs'smattet' og drikker ekstrameget kaffe for tiden, så hun vil gerne vide, hvordan den sorte drik påvirker hjernen til at blive mere vågen.  I episoden får du også svar på, om det er smart at drikke kaffe inden sengetid, på hvordan kaffe påvirker dine kognitive evner, og på hvordan effekten af koffein hænger sammen med dine gener.  Denne episode er en versionering af Videnskab.dk'-videoen ‘Er kaffe sundt eller usundt?', som du kan se her.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Kjeld Hermansen, lektor emeritus, Institut for Klinisk Medicin - Hormon- og Knoglesygdomme, Aarhus Universitet  Birgitte Rahbek Kornum, professor, Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet  Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'Souza Links: Søvnforskning med mus  Studie om kaffes kobling til kognitive evner  Studie, der undersøger koblingen mellem kaffe og dødelighed

Hvorfor kan vi ikke sidde stille til musik? I dette afsnit bliver vi klogere hvordan musikken møder vores hjerne og manifesterer sig som dans og bevægelse. Tim Hinman tager dig med på en sonisk rejse ind i dit hoved sammen med professor Peter Vuust, leder for Center for Music in the Brain ved Aarhus Universitet, for at finde ud af hvordan musik påvirker hjernen. I det her afsnit starter vi helt fra begyndelsen og kigger på menneskets musikalske evolution - og vi har et live band i studiet! Tilrettelæggelse, research og produktion: Tim Hinman, Julie Bang, Anne Obel, Anna Thaulow. Musik i Hjernen er støttet af Lundbeckfonden.

Brainstorm holder efterårsferie i den her uge og i næste uge. Vi er tilbage i dit podcastfeed igen i uge 43 - nærmere bestemt den 24. oktober.   I mellemtiden kan du jo altid gå på jagt i vores arkiv. Hvis du ikke har fået hørt vores sommerserie om smerte, så har du hele fire afsnit dér, som du kan lytte til - det passer på en eller anden måde meget godt til gråvejret.  I serien kan du bl.a. høre om, hvad de gamle grækere troede, der skete, når noget gør ondt, og hvordan man for 150 år siden i USA delte morfin ud til højre og venstre og gav det til alt fra stressede husmødre til hostende børn.  Og apropos gråvejr, så kan også lytte til vores episode om vinterdepression, hvor I kan få konkrete råd til, hvordan I kan hjælpe jeres hjerne gennem den mørke tid.    I kan også hoppe over til vores gode venner, Emma og NC. de laver Videnskab.dk-podcasten Plantejagten - og sammen med dem kan I bl.a. tage på fossiljagt eller blive klogere på klokkeensianen og de bedrageriske larver, som lever i den.   Du finder sommerserien om smertens historie her: AV! Hvilke forestillinger havde de gamle grækere om smerte? Eksperimenter på dyr og gravide kvinder gjorde 1800-talsforskere klogere på smerte Morfinen flød frit og skabte morfinjunkier i 1800-tallets USA Fantomsmerter og kroniske smerter blev opfattet som ‘kvindagtige' i begyndelsen af 1900-tallet ... og så er der også lige dette 'bonustrack': Smerteforsker: Sådan lærer man at leve med kroniske smerter Episoden om vinterdepression er her: »Kom ud i lyset!« og andre råd mod vinterdepression: Sådan hjælper du din hjerne gennem den mørke tid Og du kan tage med på plantejagt her: En portal til fortiden findes i gamle plantefossiler Klokkeensian er vært for et smukt, men bedragerisk insekt Ha' det godt derude - god efterårsferie til de af jer, der har fri. God arbejdslyst til jer andre. Og tak fordi I lytter med.   Brainstorm er støtte af Lundbeckfonden.  Følg Brainstorm på Instagram. Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'Souza

Du har sikkert prøvet det. Du ligger med din telefon i hånden, og det er som om, at du er klæbet fast til sofaen. Du scroller igennem en masse sjove, korte videoer på Facebook, Instagram eller TikTok. Du ved egentlig godt, at du burde komme op fra sofaen og lægge telefonen væk. Men det bliver en hård kamp, og det er ikke altid, du vinder den.  Men hvorfor? Hvorfor stjæler telefonen så meget af vores tid? Og hvorfor er det så forbandet svært at lægge den fra sig igen?    Det undersøger vi i denne episode af Brainstorm, hvor vi dykker ned i, hvad der egentlig sker i hjernen, når vi scroller - og hvilke mekanismer, der får os til at blive ved og ved og ved og ved med at scrolle.  Vi dykker også ned i to berømte eksperimenter fra 1950'erne, som har været afgørende for vores forståelse af de mekanismer, der holder os låst fast til mobilen. Og så får du også nogle konkrete råd til, hvordan du kan stoppe scrolleriet og komme op ad sofaen.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Aida Bikic, psykolog og lektor ved klinisk institut på Syddansk Universitet Ulrik Lyngs, Research Associate ved Department of Computer Science på Oxford University Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'Souza Links: Her kan du se en video om det berømte Skinners Boks-eksperiment Rottestudiet om dopamin kan du læse om her - og se en video om her Ulrik Lyngs forskningsgruppes hjemmeside med digitale værktøjer til at hjælpe dig til at styre dit skærmforbrug finder du her Megafonmåling om voksne danskere skærmvaner   Artikel fra The Guardian om sociale medier og metoder fra gamblingverdenen  Artikel fra The Economist om sociale medier og adfærdspsykologi   Skolebørnsundersøgelsen 2022 Bogen 'Vanedyr' af Nicklas Brendborg kan du læse om her

Tim Hinman tager dig med på en sonisk rejse ind i dit hoved sammen med professor Peter Vuust, leder for Center for Music in the Brain ved Aarhus Universitet, for at finde ud af hvordan musik påvirker hjernen. I det her afsnit starter vi helt fra begyndelsen og kigger på menneskets musikalske evolution - og vi har et live band i studiet! Tilrettelæggelse, research og produktion: Tim Hinman, Julie Bang, Anne Obel, Anna Thaulow. Musik i Hjernen er støttet af Lundbeckfonden.

Forestil dig et æble.  Hvordan ser du det for dig? Står det knivskarpt og livagtigt for dit indre øje, eller er det slørret, simplificeret og tegneserieagtigt?  Forestil dig nu, at det rådner eller skifter farve. Kan du manipulere med æblets udseende, dreje det rundt og zoome ind på det, eller er din forestillingsevne mere begrænset? I de seneste år har videnskaben for alvor fået øjnene op for, hvor stor forskel der er på folks visuelle forestillingsevner. Interessen er især vokset for den kognitive ekstrem, der hedder hyperphantasia. Det er en sjælden evne til at danne så stærke og virkelighedstro forestillingsbilleder, som hvis der udspillede sig en film for dit indre blik. På den anden side af spektret findes folk, der har aphantasia. Et endnu sjældnere fænomen, hvor man slet ikke kan visualisere ting. Den indre skærm er helt sort. Denne tilstand har også nydt stor videnskabelig popularitet i de seneste år. Derfor sætter værterne Anne Sophie og Nana sig for at undersøge, hvorfor der er så kæmpestor forskel på, hvordan vi forestiller os ting visuelt. Undervejs finder de ud af, at både en meget veludviklet og en meget underudviklet forestillingsevne kan have store konsekvenser for folks liv og dagligdag. Endelig tager værtsduoen også en videnskabelig test, der vurderer, hvor god ens evne til at forestille sig ting er - og om man har hyperphantasia. Hvis du selv har lyst til at teste din forestillingsevne, ligger testen frit tilgængeligt her. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Erling Nørkær, ph.d.-studerende, Institut for Psykologi, Københavns Universitet Thomas Alrik Sørensen, lektor, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'Souza Links: Videnskabelig gennemgang af neurologien bag visuel forestillingsevne Studie om forbindelsen mellem hyperphantasia og skizofreni Studie om forbindelsen mellem hyperphantasia og PTSD

Stig ombord på hjerneflyet!  I denne uge tager vi jer nemlig med på en overflyvning over hjerneforsknings-landskabet anno 2024. Bag roret sidder Brainstorms husforsker - professor emeritus og hjernefyrtårn Albert Gjedde - og han har udpeget de tre mest interessante nedslagspunkter lige nu. Stop nummer 1 er en blindgyde. Til trods for årtiers ihærdige forsøg er det nemlig stadig ikke lykkedes forskerne at finde den underliggende forklaring på, hvorfor  psykiske lidelser opstår i hjernen. Men hvordan kommer vi så ud af blindgyden?   Derefter lander vi midt i en sprængfarlig debat om tro og videnskab - og undersøger, om det virkelig kan gøre os sundere at tro på noget? Til sidst skal vi forbi et nyt videnskabeligt studie, som - måske - skaber håb for fremtidens Alzheimers-behandling. Med på flyet er også Brainstorms værter, Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen.  Vi ønsker jer en behagelig flyvetur!  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Albert Gjedde, professor emeritus i neurobiologi og farmakologi ved Københavns Universitet Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'Souza Links: Musestudie om potentiel dopaminbehandling mod Alzheimers Review om religion, spiritualitet og mentalt velvære  Studie om hjernens anatomi hos personer med skizofreni, der også henviser til anden litteratur herom  

I dette andet afsnit lytter vi til stemmen og hvordan den virker på vores menneskehjerner. Vi møder sanger og komponist Randi Pontoppidan og førende forskere på området. Tim Hinman tager dig med på en sonisk rejse ind i dit hoved sammen med professor Peter Vuust, leder for Center for Music in the Brain ved Aarhus Universitet, for at finde ud af hvordan musik påvirker hjernen. Tilrettelæggelse, research og produktion: Tim Hinman, Julie Bang, Anne Obel, Anna Thaulow. Musik i hjernen er støttet af Lundbeckfonden.

Vi kender alle Bamse fra fjernsynet. Den store, gule, barnlige bjørn, som bor i et lille, skævt legehus af træ i en skov. Han er egoistisk, i sine følelsers vold og så er han ikke altid så god til at tage hensyn til andre - særligt ikke hans bedste ven, Kylling. Bamse skal forestille at være ligesom et almindeligt børnehavebarn. Men er børn virkelig lige så onde som Bamse? Og hvad foregår der egentlig inde i hovedet på dem? Det undersøger podcast-værterne Nana Elving Hansen og vikar-vært Benjamin D'Souza i denne episode af Brainstorm.  For at blive klogere på børns udvikling har de snakket med to forskere, Dora Kampis og Toril Sveistrup Jensen, der hver dag arbejder med at finde ud af, hvad børn mon tænker. Forskerne fortæller, hvordan små børn forstår verden omkring dem - og så giver de også et par gode råd til, hvad du kan gøre, hvis dit barn opfører sig lige så tarveligt som Bamse. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Dora Kampis,  adjunkt og ledende forsker ved Center for Småbørns Kognition på Københavns Universitet Toril Svejstrup Jensen, adjunkt på VIA University College Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza Links: Dora Kampis' studie om super sociale småbørn Toril Sveistrup Jensens Videnskab.dk-artikel om hendes forskning i små børns hukommelse Review, der viser, at børn under 4 år systematisk klarer sig dårligere i falsk antagelses-tests  Eyetracker-studie med 15 måneder gamle børn, der peger på, at også yngre børn kan klare testen med falske antagelser  Gennemgang af Theory of Mind-begrebet. Hvordan feltet har udviklet sig, og hvilke indsigter der er opnået  

Bomber regner ned over Ukraine, mpox-virus breder sig i Afrika, krigen raser i Gaza og klimaet bliver hele tiden varmere. Selv om verden statistisk set er et bedre sted at være i dag, end den var for 100 år siden, så kan det godt føles som om, at verden vælter sig i kriser - og at de rykker tættere på vores dørtærskel.    Ligesom 4,5 mio. andre danskere, har de to Brainstorm-værter Anne Sophie og Nana netop fået Beredskabsstyrelsens nye pjece ‘Forberedt på kriser' ind i deres digitale postkasse. Og i sidste uge fik Danmark også et ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab.  Men hvad gør dét egentlig ved vores psyke hele tiden at få nyheder om kriser?  Hvorfor er der nogle, der hamstrer toiletpapir, mens andre bliver klima-benægtere? Og hvilken type er du?   Det kan du blive klogere på i denne episode, hvor værterne sammen med psykologiprofessor Jesper Dammeyer dykker ned i krisens psykologi - og giver et bud på, hvordan vi kan blive bedre til at håndtere kriser. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Jesper Dammeyer, professor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet  Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza Links: Artikel om, hvorfor man kan se verdens situation som en polykrise FN-rapport, der gør status på verdensmålene  Studie om danskeres holdning til de menneskeskabte klimaforandringer World Happiness Report fra 2024 Videnskab.dk-artikel om, hvordan man måler lykke Studie om, hvordan personlighed hænger sammen med klimabenægtelse Jesper Dammeyers studie om sammenhængen mellem personlighed, holdninger og hamstring under corona Studie om den psykologiske påvirkning, medieeksponering har på unge

Første afsnit i serien der rejser med musikken ind i vores hjerne. Tim Hinman tager dig med på en sonisk rejse ind i dit hoved sammen med professor Peter Vuust, leder for Center for Music in the Brain ved Aarhus Universitet, for at finde ud af hvordan musik påvirker hjernen. I det her afsnit starter vi helt fra begyndelsen og kigger på menneskets musikalske evolution - og vi har et live band i studiet! Tilrettelæggelse, research og produktion: Tim Hinman, Julie Bang, Anne Obel, Anna Thaulow. Musik i Hjernen er støttet af Lundbeckfonden.

I april vurderede landets tre retsmedicinske institutter i en rapport, at opioider er de farligste stoffer i Danmark. Men hvorfor er opioiderne så farlige, og hvad sker der i hjernen, når man indtager dem? Det har podcastværterne Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen sat sig for at undersøge i denne uges episode af Brainstorm – Videnskab.dk's podcast om hjernen. I episoden har de allieret sig med Lars Arendt-Nielsen, som er smerteforsker og professor på Aalborg Universitet. Han forklarer blandt andet, hvorfor stofferne fentanyl, ‘oxy' og ‘dolol' er så afhængighedsskabende, hvordan det dulmer din smertesans og påvirker den del af hjernen, der styrer din vejrtrækning - og hvilke ændringer der sker i hjernen på folk, der tager opioider igennem længere tid. Anne Sophie og Nana har også samarbejdet med Videnskab.dk-podcasten Plantejagten, så i episoden kan du også høre, hvorfor opiumsvalmuen i det hele taget har lavet et stof, der er så farligt for mennesker. I episoden kan du også høre mere om: Hvilke abstinenser en afhængig hjerne kan opleve, når den hungrer efter endnu en dosis opioider. Hvorfor opioider er blevet udråbt som det farligste stof i Danmark. Om vi danskere skal frygte en opioidkrise på niveau med den i USA. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Lars Arendt-Nielsen, professor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet  Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza Links: Den nye farlighedsvurdering: Sundhedsfaglig vurdering af skadevirkning og farlighed af euforiserende stoffer Studie fra 2010, der peger på, at amygdala krymper Systematisk review, der peger på, at hjerneskade kan opstå efter overdosis Digtet af John Keats er oversat af Louise Stuhr   Lydeffekter: Freesound.org - Robinhood76 og Slanesh 

Tim Hinman tager dig med på en sonisk rejse ind i dit hoved sammen med professor Peter Vuust, leder for Center for Music in the Brain ved Aarhus Universitet. I det her sidste afsnit hører vi om musikalsk hukommelse, om absolut gehør og autisme, og om hvordan fremtidens brug af AI kan påvirke musik. Gæster: Anders Øland, Hans Esbjerg m.fl. Tilrettelæggelse, research og produktion: Tim Hinman, Julie Bang, Anne Obel, Anna Thaulow. Musik i hjernen er støttet af Lundbeckfonden. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Tim Hinman tager dig med på en sonisk rejse ind i dit hoved sammen med professor Peter Vuust, leder for Center for Music in the Brain ved Aarhus Universitet. I det her afsnit hører vi om, hvordan musik kan forandre hjernen helt fysisk, og også være med til at genopbygge og hele skadede hjerner. Gæster: Cand.mag. i Musikterapi Line Malmskov, Professor Nina Krauss, Dame Evelyn Glennie, Hørekonsulent Mathilde Lumbye Orry m.fl Husk, at du altid kan lave et abonnement på Third Ear på thirdear.dk Tilrettelæggelse, research og produktion: Tim Hinman, Julie Bang, Anne Obel, Anna Thaulow. Musik i hjernen er støttet af Lundbeckfonden. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Efter Brainstorm udgav den fjerde og sidste episode i serien om smertens historie, fik vi en mail fra smerteforsker Morten Høgh.  Som smerteforsker har Morten fingeren på pulsen i forhold til de sidste nye teorier og metoder på området, og han syntes, at vi manglede at komme ind på, hvordan smerteforskere forstår kronisk smerte og arbejder med at gøre livet bedre for kroniske smertepatienter i dag. Derfor kommer her den femte og sidste episode i serien om smertens historie. Her ringer værterne Nana og Anne Sophie til Morten Høgh og tager en snak med ham om den nyeste viden samt de nyeste behandlinger og teorier, når det gælder kroniske smerter.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Morten Høgh, lektor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet  Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza Links: Studie om løft og rygsmerter Morten Høghs ‘SmerteVejleder Podcast' om kroniske smerter her

Tim Hinman tager dig med på en sonisk rejse ind i dit hoved sammen med professor Peter Vuust, leder for Center for Music in the Brain ved Aarhus Universitet. I det her afsnit hører vi om musik som kun findes inde i hovedet - musikalske hallucinationer og signaler dybt inde i hjernen. Gæster: Professor Tim Griffiths, Professor Mark Grimshaw Aaagard, komponisten Nick Ryan m.fl. Tilrettelæggelse, research og produktion: Tim Hinman, Julie Bang, Anne Obel, Anna Thaulow. Musik i hjernen er støttet af Lundbeckfonden. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Tim Hinman tager dig med på en sonisk rejse ind i dit hoved sammen med professor Peter Vuust, leder for Center for Music in the Brain ved Aarhus Universitet. I det her afsnit hører vi om hvordan forskellige dyr opfatter musik, og om hvad dyrene kan lære os mennesker om vores musikalske hjerner. Gæster: Professor Henkjan Honing Professor Andrea Ravignelli m.fl. Tilrettelæggelse, research og produktion: Tim Hinman, Julie Bang, Anne Obel, Anna Thaulow. Musik i hjernen er støttet af Lundbeckfonden. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Man hører så meget om babyhjernen under udvikling, om teenagehjernen under ombygning og om den ældre hjerne.  Men hvordan ser hjernen ud, når du er midt i livet?  Middellevetiden for danske kvinder er 83 år og 79 for mænd, så hvis du er omkring de 40, kan man godt sige, at din hjerne er ‘midaldrende', og netop dette stadie i hjernens ‘livsfaser' ser Brainstorm nærmere på i dag. Værterne Nana og Anne Sophie stiller spørgsmålene: Er hjernen allerede i gang med så småt at lukke butikken, når du runder de 40? Mister du nerveceller?  Hvor god er hjernens forskellige områder til at kommunikere med hinanden? Hvad sker der med dine kognitive evner? Hvad kan du selv gøre for at passe på din midaldrende hjerne? Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Torben Moos, professor, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza Links: Studiet, der peger på, at hjernen begynder at krympe ved 40 års-alderen  Studiet, der har samlet scanninger af over 100.000 hjerner - som var i alderen fra 16 uger gamle fostre til voksne på 100 år De to Brainstorm-episoder om intelligens kan du finder her:    Intelligens: Hvad er det egentlig – og hvad kan jeg gøre for at booste min IQ? Hvor kommer vores intelligens fra?

Tim Hinman tager dig med på en sonisk rejse ind i dit hoved sammen med professor Peter Vuust, leder for Center for Music in the Brain ved Aarhus Universitet. I det her afsnit hører vi om, hvordan musik kan påvirke vores bevægelser. Blandt andet om lysten til at danse, vores præstationer når vi træner med musik, og om musikkens lindring af patienter med parkinsons. Gæster: Jennifer Wagstaffe, Glen Estrin. Professor Costas Karageorghis m.fl. Tilrettelæggelse, research og produktion: Tim Hinman, Julie Bang, Anne Obel, Anna Thaulow. Musik i hjernen er støttet af Lundbeckfonden.– Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Tim Hinman tager dig med på en sonisk rejse ind i dit hoved sammen med professor Peter Vuust, leder for Center for Music in the Brain ved Aarhus Universitet, for at finde ud af hvordan musik påvirker hjernen. I det her afsnit hører vi om, hvordan musik kan påvirke vores følelser på alle mulige niveauer. Gæster: Willy Egmose, Professor Thomas Fritz, Professor David Huron, Peter Albrechtsen og Professor Boris Kleber. Tilrettelæggelse, research og produktion: Tim Hinman, Julie Bang, Anne Obel, Anna Thaulow. Musik i hjernen er støttet af Lundbeckfonden.– Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

For nylig udkom et stort studie, der peger på, at omega-3 kan mindske voldelig og aggressiv adfærd. Og forskerne bag studiet anbefaler omega-3 som middel mod vold på samfundsmæssigt plan.  Men er det virkelig så enkelt? Kan omega-3 skrue ned for kriminaliteten i samfundet og give roligere skolebørn?  Uanset hvad svaret er, lader det i hvert fald til, at omega-3 har flere virkninger på hjernen, der er positive i mange situationer.  Derfor undersøger Anne Sophie og Nana, der nu er tilbage efter ferie, hvad det er for positive virkninger, omega-3 har på vores adfærd og på vores hjerner.  Vi kommer helt ind i hjernens maskinrum i vores søgen efter svaret på, hvordan omega-3 arbejder inde i hjernens celler, og vi giver råd til, hvor meget omega-3 man bør tage for at høste de positive effekter. Denne episode er inspireret af - og delvist baseret på - Videnskab.dk-artiklen ‘Omega-3 kan reducere aggressiv adfærd, konkluderer nyt studie' skrevet af Sara Oline Jørgensen.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Lotte Lauritzen, professor, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza Links: Det nye britiske studie om omega-3 og aggressiv adfærd Japansk studie om omega-3 og aggressiv adfærd Rottestudie om omega-3's effekt på stresslignende adfærd Lotte Lauritzens studie om omega-3's effekt på skolebørn

Tim Hinman tager dig med på en sonisk rejse ind i dit hoved sammen med professor Peter Vuust, leder for Center for Music in the Brian ved Aarhus Universitet, for at finde ud af hvordan musik påvirker hjernen. I det her afsnit hører vi om hjernens særlige evne til at kontrollere vores stemmer både bevidst og ubevidst. Gæster: Randi Pontoppidan, Stefan Bruun, Dresden Ramos og Boris Kleber. Tilrettelæggelse, research og produktion: Tim Hinman, Julie Bang, Anne Obel, Anna Thaulow. Musik i hjernen er støttet af Lundbeckfonden.– Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Tim Hinman tager dig med på en sonisk rejse ind i dit hoved sammen med professor Peter Vuust, leder for Center for Music in the Brain ved Aarhus Universitet, for at finde ud af hvordan musik påvirker hjernen. I det her afsnit starter vi helt fra begyndelsen og kigger på menneskets musikalske evolution - og vi har et live band i studiet! Tilrettelæggelse, research og produktion: Tim Hinman, Julie Bang, Anne Obel, Anna Thaulow. Musik i hjernen er støttet af Lundbeckfonden.– Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den 12. august 1917 var en fatal dag for den unge Frank Hopkinson. Han var soldat for den engelske hær under Første Verdenskrig, og netop den dag blev han ramt af en bombe, der ændrede hans liv. Bomben ødelagde Franks ben, så det måtte amputeres, og det blev starten på et liv med fantomsmerter: En type smerte, du kan opleve, når du har ondt i en legemsdel, du har mistet. I denne fjerde og sidste episode i miniserien om smertens historie, rejser Anne Sophie og vikar-Benjamin op gennem 1900-tallet og ser på, hvordan opfattelsen af smerte har udviklet sig. De følger både Franks kamp mod fantomsmerterne, men også lægernes og forskernes kamp med at forstå de uforklarlige smerter, der clasher med tidligere tiders forståelse af smerte.  Kaster forskerne de gamle teorier om smerte under bussen? Hvad sker der med Frank og hans fantomsmerter? Hvordan har 1900-tallets smerteopfattelse udviklet sig til den, vi kender i dag? Er 'det dorsale horn' et instrument fra en fantasy-roman eller en kropsdel? Få alle svarene i denne episode af Brainstorms sommerserie om smertens historie! -- I anledning af sommerferien har Anne Sophie lavet denne miniserie om smertens historie i fire dele. For hvilken bedre måde at nyde sin sommerferie på end at lytte til fascinerende fakta om smerte, vel? Nana er taget på ferie, så Anne Sophie har inviteret Videnskab.dk's podcastredaktør Benjamin D'Souza med i studiet for at snakke om smerte. I denne fjerde og sidste episode rejser de op gennem 1900-tallet og frem til i dag. -- Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Adam Bencard, lektor i medicinsk humaniora ved Medicinsk Museion på Københavns Universitet og gruppeleder i The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza

Siden 1990'erne har en opioidkrise, hvor et stigende antal mennesker er blevet afhængige eller er døde af de smertestillende midler, opioider, hærget  i USA, og senest også i Danmark. Men faktisk blev USA allerede kastet ind i sin første opioidkrise for over 150 år siden, da det smertestillende middel morfin eksploderede i popularitet på det amerikanske marked. Morfin blev hældt i medicin mod alt fra graviditetskvalme og diarre til mavesmerter og hostesaft til børn. Stoffet blev hyldet som et mirakelmiddel, men det efterlod også hundredetusinder af amerikanere i dyb afhængighed. Den såkaldte 'morfinisme' eller 'morfin-mania' blev især drevet af de mange soldater, der fik skudt arme og ben af under den amerikanske borgerkrig, og da krigen var ovre i 1865, stod en generation af unge mænd tilbage med afgrundsdybe misbrugsproblemer. Hvad der skete med de mange afhængige borgerkrigsveteraner? Hvordan styrede USA ud af den store opioid-epidemi? Og hvad gik videnskabsmændene i sidste halvdel af 1800-tallet og troede, at smerte var for en størrelse? Find ud af alt det og mere til i denne episode i Brainstorms sommerserie om smertens historie! -- I anledning af sommerferien har Anne Sophie lavet denne miniserie om smertens historie i fire dele. For hvilken bedre måde at nyde sin sommerferie på end at lytte til fascinerende fakta om smerte, vel? Nana er taget på ferie, så Anne Sophie har inviteret Videnskab.dk's podcastredaktør Benjamin D'Souza med i studiet for at snakke om smerte. I denne tredje episode besøger de andenhalvdel af 1800-tallet. -- Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Adam Bencard, lektor i medicinsk humaniora ved Medicinsk Museion på Københavns Universitet og gruppeleder i The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza

I første halvdel af 1800-tallet begyndte den vestlige verden at komme op i gear, når det gjaldt videnskab og teknologi. Forskernes forståelse af smerte blev også revolutioneret. Indtil nu havde fragmenter af ældgamle ideer om smerte fra antikkens Grækenland klæbet til lægevidenskaben, men i begyndelsen af 1800-tallet blev de for alvor udfordret. Videnskabsfolk fik nemlig bedre mikroskoper og undersøgelsesmetoder, men ak! De store fremskridt i smerteopfattelsen blev ledsaget af vilde, vulgære og vederstyggelige eksperimenter, der gik samfundet til at gispe. I denne episode af Brainstorm kan du finde ud af, hvilke - efter nutidens standarder - fuldstændig uortodokse metoder 1800-tallets læger tog i brug, når de testede nye smertebehandlinger. Du kan også blive klogere på, hvorfor begyndelsen af 1800-tallet var en virkelig dårlig periode at være kanin i, og du kan lære, hvorfor lægerne var betænkelige ved at smertedække fødende kvinder.   -- I anledning af sommerferien har Anne Sophie lavet denne miniserie om smertens historie i fire dele. For hvilken bedre måde at nyde sin sommerferie på end at lytte til fascinerende fakta om smerte, vel? Nana er taget på ferie, så Anne Sophie har inviteret Videnskab.dk's podcastredaktør Benjamin D'Souza med i studiet for at snakke om smerte. I denne anden episode besøger de første halvdel af 1800-tallet.  -- Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Adam Bencard, lektor i medicinsk humaniora ved Medicinsk Museion på Københavns Universitet og gruppeleder i The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza

Når du støder foden på en dørkarm, ved du sikkert godt, at det er din hjerne, der opfanger smertesignalet fra din dunkende tå, men i Antikkens Grækenland havde man nogle helt andre forestillinger om smerte. En af datidens største tænkere Aristoteles troede for eksempel, at smerte kom fra hjertet - ikke fra hjernen. Han var overbevist om, at hjertet var centrum for alle vores tanker og følelser, og altså herunder for smerte. Men hvor dælen fik Aristoteles her ide fra? Hvilke andre skøre og overraskende forestillinger havde de gamle grækere? Og hvordan behandlede de smerter? Det kan du finde ud af i denne episode af Brainstorm - spoileralarm: Grækernes smertebehandlinger får dig til at takke nutidens sundhedsvæsen! -- I anledning af sommerferien har Anne Sophie lavet denne miniserie om smertens historie i fire dele. For hvilken bedre måde at nyde sin sommerferie på end at lytte til fascinerende fakta om smerte, vel? Nana er taget på ferie, så Anne Sophie har inviteret Videnskab.dk's podcastredaktør Benjamin D'Souza med i studiet for at snakke om smerte. I denne første episode rejser de tilbage til Antikkens Grækenland. -- Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Adam Bencard, lektor i medicinsk humaniora ved Medicinsk Museion på Københavns Universitet og gruppeleder i The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza

I denne anden og sidste episode i miniserien om intelligens går Nana og Anne Sophie på jagt efter svaret på et af videnskabens helt store spørgsmål:  Skyldes vores intelligensniveau vores gener eller det miljø, vi vokser op i? Jagten på svaret fører værterne helt tilbage til barndommen, hvor de ser på, hvilke faktorer der påvirker et barns intelligensniveau, når det bliver voksent.  Nana og AS optrevler også en årelang videnskabelig strid om, hvorvidt det er vores arv eller vores miljø, der bestemmer vores intelligensniveau. Det er ikke en helt nem opgave at løse, men værterne finder frem til forskernes bedste bud ud fra den nyeste intelligensforskning. Det kan du høre meget mere om i episoden.  Lyt til den første episode i miniserien om intelligens her.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Lars Larsen, professor MSO ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet Trine Flensborg-Madsen, professor ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin Færge D'Souza Studier:  Trines studie om, at børns udvikling af sprog og motorik hænger sammen med deres IQ senere i livet: Her, her og her Studie om  døve børn med døve eller hørende forældre Norsk studie om, at den ældste søskende får den højeste IQ Studie om, hvor stor en rolle arv spiller i intelligens Videnskabelig kommentar om, at de fleste lande ikke er WEIRD Studie om, hvordan gener og miljø påvirker hinanden og samtidig vores IQ

Brainstorm er ramt af sygdom, så derfor genudsender vi i denne uge en tidligere episode, der handler om kvindehad, og hvordan vi kan bekæmpe det. Episoden blev udgivet af Brainstorms tidligere værter Jais og Asbjørn i 2022, men den er desværre aktuel igen i kølvandet på DR's dokumentar om sexisme i musikbranchen. Derfor får I en genlytning. I episoden giver tre forskere deres råd til, hvordan vi skal komme kvindehadet til livs, og mange af rådene taler direkte ind i de oplevelser, man kan have, hvis man er offer for sexisme på arbejdspladsen. For eksempel i musikbranchen, som der er fokus på i disse dage. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Christian Mogensen, specialkonsulent ved Center for Digital Pædagogik og næstforperson i Dansk Mandesamfund Jakob Rosendal, postdoc ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet og på Museet Køn Signe Uldbjerg Mortensen, ph.d. og videnskabelige assistent ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet Anna Kågesten, lektor ved Department of Global Public Health på Karolinska Institutet Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin Færge D'Souza

Synstab, lammelser, problemer med balancen og overvældende træthed. Det er bare nogle af de symptomer, mennesker med sklerose oplever - en sygdom, hvor immunforsvaret angriber hjernen. I Danmark lever lidt over 18.600 mennesker med sklerose. Og inden for de seneste 20 år er antallet af folk med diagnosen steget. Samtidig er det ofte i de unge år, at sygdommen rammer - altså allerede i 20'erne og 30'erne. Men hvorfor bliver nogle ramt af sklerose? Og hvad sker der i hjernen, når man får de fysiske og kognitive problemer som synstab og ekstrem træthed, som sygdommen medfører? Det undersøger vi i denne uges episode af Brainstorm sammen med Helle Hvilsted Nielsen, som er professor i neurologi med fokus på sklerose på Syddansk Universitet. Du kan også blive klogere på:  Hvad Eske Willerslev og yamnajafolkets ældgamle DNA har at gøre med sklerose Hvorfor du kan gå med sklerose i flere år uden at opdage det Hvordan immunceller kan opføre sig som små gløder, der ligger og ulmer i hjernen Hvordan forskerne arbejder på en behandling, der hjælper hjernecellerne med at reparere sig selv igen efter immuncellernes angreb Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Helle Hvilsted Nielsen, professor i neurologi på Klinisk Institut på Syddansk Universitet Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus Links: Eske Willerslev & Co's sklerose-studie Studie om sammenhængen mellem kyssesyge og sklerose

Brainstorm udgår i denne uge. Men! Vi er tilbage i næste uge med en ny episode, og her skal det handle om sklerose - en sygdom, hvor immunforsvaret angriber hjernen. Den rammer oftest yngre mennesker, og så er det en sygdom, hvor forskerne faktisk ikke rigtig ved, hvorfor man får den.   Mens du venter på dét, så kan du jo altid dykke ned i Brainstorms arkiv. Det kan f.eks. være, at du står og skal til eksamen? Så kan du få fem forskningsbaserede råd til at optimere læseferien i denne episode: ‘Eksamen på hjernen: Sådan husker du bedst dit pensum' Eller: Hvis du står og skal på festival om lidt - ja, så kan det være, du bliver glad for at høre, at det faktisk kan være godt for dit sind! Hvordan dét hænger sammen kan du høre her i episoden: ‘Festivaler er gode for din mentale sundhed – sådan maksimerer du effekten'  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.  Følg Brainstorm på Instagram.

Forskning peger på, at mennesker med en høj intelligens kan se frem til et markant bedre liv end mennesker med en lav intelligens. Intelligens er nemlig den menneskelige egenskab, der hænger tættest sammen med vores uddannelsesmæssige, arbejdsmæssige, økonomiske og sociale forhold.  Men hvad vil det egentlig sige at være klogere end gennemsnittet, og kan du træne din intelligens, så den bliver højere - og du dermed kan øge chancerne for et lidt federe liv? Det undersøger podcastværterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted i denne uges episode af Brainstorm.  Lyt med og bliv klogere på: Hvornår i livet du har bedst mulighed for at træne din intelligens Om uddannelse giver dig en højere intelligens Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Lars Larsen, professor MSO ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet Trine Flensborg-Madsen, professor ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov Studier: Amerikansk studie om IQ's indflydelse på dødelighed og din evne til at navigere i sundhedsvæsnet  Amerikanske studier, der peger på, at IQ i høj grad går i arv: Her og her  Amerikansk studie om IQ's indflydelse på ens arbejde, uddannelse, økonomi  og sociale kompetencer Studie, der finder lav evidens for teorien om mange intelligenser

Du kan nok huske historien om Karius og Baktus, der kommer på besøg og laver huller i dine tænder, hvis du ikke børster dem. Men huller i tænderne er faktisk ikke den eneste grund til at være grundig med tandbørstningen. Bakterier bliver nemlig ikke bare i munden. Der er solid forskning, som viser, at bakterier fra munden kan rejse rundt i kroppen og blandt andet spiller en rolle i forhold til leddegigt, diabetes og åreforkalkning. Og: Bakterier fra munden kan også havne i hjernen!  Her kan de give hjernebylder, og det tyder også på, at der kan være en sammenhæng mellem dårlig mundhygiejne og hjernesygdommen Alzheimers. Men hvordan kan tandsundhed overhovedet påvirke din hjerne, og skal du være bange for at få demens, hvis du ikke altid er så grundig med tandbørstningen? Det kan du blive klogere på i denne episode af Brainstorm, hvor podcast-værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted undersøger sammenhængen mellem tændernes og hjernens sundhed. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende Birita Ellefsen, studielektor på Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet Christian Damgaard, lektor på Odontologisk Institut på Københavns Universitet Redaktion  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov Studier Studiet fra 2019, der fandt mundbakterier i hjernen på afdøde Alzheimers-patienter Dansk studie om P. Gingivalis-bakteriens rejse rundt i kroppen  

I køleskabe på Oxford Universitet ligger over 4.000 ældgamle hjerner opbevaret. Hjernerne kommer fra alle mulige og umulige steder på Jorden, men de har allesammen det til fælles, at de har formået at overleve tidens tand. Hjernerne er nemlig ufatteligt gamle. Ja, faktisk er den ældste over 12.000 år gammel.  I denne episode af Brainstorm går Anne Sophie og Nana på jagt i det store hjernearkiv sammen med forsker Martin Wirenfeldt Nielsen. De undersøger, hvem hjernerne har tilhørt, hvorfor de er blevet bevaret i så mange årtusinder, og hvad hjernerne kan lære os om moderne hjernesygdomme. Vi skal på en rejse fra menneskeofringer på toppen af et højt bjerg i Inkariget til massegrave fra Den Spanske Borgerkrig i jagten på hjernernes oprindelse. Vi skal også høre om en svensk mand, der led en forfærdelig skæbne i Stenalderens nordøstlige Sverige.  Du kan godt glæde dig! *I episoden siger vi, at hjernerne fra Inkariget er fra 1450 før vores tid. Det er selvfølgelig en fejl. Hjernerne er fra år 1450.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.  Denne episode er baseret på to artikler på Videnskab.dk skrevet af Mette Mølgaard. Følg Brainstorm på Instagram. Artikler, episoden er baseret på ‘Menneskehjerner er blevet bevaret på mystisk vis i tusinder af år', Videnskab.dk, 2024 ‘Arkiv med fortidshjerner kan være med til at kaste lys over sygdomme i hjernen', Videnskab.dk, 2024 Medvirkende Martin Wirenfeldt Nielsen, overlæge og patolog, Syddansk Universitetshospital, ansvarlig for Syddansk Universitets medicinske hjernesamling Redaktion  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov Studie Studie, hvor forskerne kortlagt over 4.000 fortidshjerner 

Lort på pille.  Ja, det lyder jo knapt så delikat, men det er ikke desto mindre dét, et forskerhold fra Københavns Universitet har givet en gruppe kvinder med anoreksi.  Forskerne er i gang med at undersøge, om det kan lade sig gøre at behandle anorektikere med tarmbakterier fra andre mennesker. Det lader nemlig til, at anorektikere mangler nogle bestemte tarmbakterier, og at det kan være en del af årsagen til deres lidelse.  I dagens afsnit af Brainstorm dykker værterne Nana og Anne Sophie ned i forskningsprojektet sammen med Kenneth Barfod, som er en af forskerne bag. Og de går på opdagelse i tarmens ‘økosystem' for at få svar på, hvad der i det hele taget lader til at gå galt i tarmen på anorektikere. I episoden kan du også få svar på:  Hvordan den mulige nye behandling til anorektikere virker  Om det i det hele taget kunne lade sig gøre, at få kvinderne i forsøget til at sluge en pille med andre menneskers afføring i Hvordan mus reagerer, når man giver dem tarmbakterier fra anorektikere Hvordan fæcestransplantation måske kan hjælpe mennesker med mange andre psykiske lidelser end anoreksi Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende Kenneth Barfod, lektor i mikrobiologi, Institut for Fødevarevidenskab - KU Food, Københavns Universitet Mette Bentz, forsker og psykolog, Region Hovedstadens Psykiatri Redaktion  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov Studier Kenneth Barfod og kollegaers preprint-studie, hvor de har givet mus tarmbakterier fra anorektikere Det danske studie, der har kortlagt tarmbakterier fra 77 anorektikere ... og så lige to andre Brainstorm-afsnit om tarmen og hjernen: Mærk dig på maven – derinde sidder din ‘anden hjerne' Kan tarmen gøre din hjerne syg?

Kan du meditere dig til et sundere sind? Det er hovedspørgsmålet i dagens episode. Nana og Anne Sophie har nemlig besøg af den amerikanske forsker Richard Davidson i studiet, der gæster København i forbindelse med sin deltagelse i arrangementet Science and Cocktails. Richard Davidson har studeret meditation og meditationens kobling til mental trivsel i over 40 år ved hjælp af hjernescanninger og psykologiske metoder, og i dette afsnit skal du høre om resultaterne.  Vi dykker blandt andet ned i, hvordan meditation kan gøre dig bedre til at håndtere livskriser som stress, skilsmisse eller ensomhed. Vi ser også på, om meditation kan lindre psykiske lidelser og hjernesygdomme såsom angst, depression og Alzheimers.  Ja, meditation lover meget, men kan meditationen holde, hvad den lover?  Meditation er omgivet af en ekstrem hype, og der bliver tjent masser af penge på bøger, workshops og apps om meditationstræning. Derfor benytter vi også anledningen til at rydde op i myter og misforståelser om meditation og finder ud af, præcis hvad det kan. I episoden kan du også få svar på: Hvorfor tibetanske munkes hjerner er helt ekstraordinære Hvordan Richard Davidson mødte og blev nære venner med Dalai Lama Om meditation kan være farligt for nogle mennesker Hvordan du selv kan bruge meditation til at øge din trivsel, hvis du er nybegynder  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende Richard Davidson, professor i psykologi og psykiatri, leder af Center for Healthy Minds, University of Wisconsin-Madison Redaktion  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov Studier Studier der nævnes i podcasten: Studie, der viser, at ensomhed (manglende connection) er farligere end at ryge 15 cigaretter om dagen Studie, der viser en kobling mellem høj dødelighed og følelsen af ikke at have et formål i livet (manglende purpose) Mental trivsel kan øges af ‘the four pillars of well-being' Studie om tibetanske munkes hjerneaktivitet Studie om smerteforsøg med rutinerede meditatorer og nybegyndere Andre studier: Systematisk gennemgang finder blandet evidens for meditations virkning mod smerter, træthed, dårlig søvn m.fl. ved sygdomme såsom kræft, Parkinsons og kroniske smerter Videnskabelig gennemgang af mindfulness-forskning, der rydder op i myter og overdrivelser Videnskabelig gennemgang, der finder moderat evidens for, at meditation hjælper på angst, depression og smerter  Meta-analyse, der viser, at mindfulness-baserede interventioner kan lindre depression Videnskabelig gennemgang, der viser, at meditation kan hjælpe på stress

Kan du huske den stribede kjole, der skiftede farve, alt efter hvem der kiggede på den?  Vi diskuterede allesammen på livet løs, om kjolens striber mon var guldfarvede, eller om de egentlig var sorte. Men kjolen var faktisk ingen af delene. I virkeligheden er den nærmere orange! Vi blev allesammen snydt af en optisk illusion.  Så hvad er det, der kortslutter i hjernen, siden vi ser noget, der er helt forkert? Hvordan kan optiske illusioner snyde os til at tro, at en kjole har en anden farve, end den har - eller at noget for eksempel  bevæger sig, selvom det står bomstille? Det undersøger værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted i denne episode af Brainstorm, hvor vi er taget på illusionsmuseum!  Til at os værterne rundt i illusionernes verden får vi selskab af professor på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet - og illusionsentusiast - Randi Starrfelt, som forsker i, hvordan vi mennesker opfatter verden ud fra de visuelle input, vi får.  Lyt med og bliv klogere på: hvordan optiske illusioner et smuthul til at forstå, hvordan hjernen fungerer om vi overhovedet kan regne med noget af det, vi ser hvorfor det egentlig er meget godt, at vores hjerne ‘opdigter' ting Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Randi Starrfelt, professor, Institut for Psykologi, Københavns Universitet Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov Links: Artikel om #kjolegate Studie om rotating snake-illusionen, som bliver nævnt i podcasten Studie om, hvordan hjernen udfylder huller for at skabe et sandsynligt billede  Studie om, hvad visuel perception fortæller os om hjernen og sindet

Der er fuldt knald på stamcelleforskningen i disse år!  Lige nu er tre forskergrupper i Japan, USA og vores broderland Sverige i fuld gang med at udvikle stamcellebehandlinger, der skal hjælpe Parkinsons-patienter.  I dagens episode af Brainstorm dykker Nana og Anne Sophie derfor ned i, hvordan stamceller kan hjælpe på Parkinsons-patienters ryste-symptomer, og hvorfor behandlingen tager så pokkers lang tid at udvikle...  Forskere har nemlig været i gang med at lave forskellige typer af celleterapi i flere år, men vi har stadig til gode at kunne blive behandlet med stamceller på hospitalet.  Så, hvornår kommer behandlingen? Hvordan fungerer den? Og hvad er de største udfordringer på vejen mod stamceller? Det spørgsmål stiller værterne til Josefine Rågård Christiansen. Hun er nemlig en af de forskere, der har haft fingrene godt nede i de svenske forsøg.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Josefine Rågård Christiansen, ph.d.-studerende, Novo Nordisk Foundation Center for Stem Cell Medicine, Københavns Universitet Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov Links: Studie, der gik forud for klinisk forsøg med en ny stamcelle-baseret terapi til behandling af Parkinson's sygdom i Sverige: ‘Preclinical quality, safety, and efficacy of a human embryonic stem cell-derived product for the treatment of Parkinson's disease, STEM-PD', Cell Stem Cell, 2023 Prækliniske studier, der har gået forud for, at myndigheder har godkendt menneskeforsøg med Parkinson's patienter:  Amerikansk studie: ‘Preclinical efficacy and safety of a human embryonic stem cell-derived midbrain dopamine progenitor product', MSK-DA01, Cell Stem Cell, 2021 Japansk studie: ‘Pre-clinical study of induced pluripotent stem cell-derived dopaminergic progenitor cells for Parkinson's disease', Nature Communications, 2020 Review-artikel om succeser og udfordringer med udvikling af stamcelleterapi: ‘Clinical translation of pluripotent stem cell-based therapies: successes and challenges', Stem Cells & Regeneration, 2024. Musik: ‘Stem Cells - Science Revision Song' af Hannah's Science World på YouTube

Hvad har kolde tæer med hjernesundhed at gøre? Er nogle motionsformer bedre for psyken end andre? Og er det faktisk sundt for dit mentale helbred at tage på festival? Det kan du få svar på i denne uges episode af Brainstorm - Videnskab.dk's hjernepodcast - hvor vært Nana Elving Hansen er gået en tur i arkiverne og har fundet fire tips til en sundere hjerne. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende: Albert Gjedde, professor emeritus ved Københavns Universitet, gæsteforelæser på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitetshospital og Brainstorm-redaktionens helt egen husforsker. Birgitte Rahbek Kournum, lektor ved Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet Aksel Tjora, professor på Institutt for Sosiologi og Statsvitenskap, Norges Teknisk-naturvitenskapelige Universitet (NTNU)  Links: Artikel om hvilke typer motion, der er bedst for vores mentale sundhed  Brainstorm-episoder  ‘Festivaler er gode for din mentale sundhed – sådan maksimerer du effekten‘ ‘Hvor meget ved ChatGPT om hjernen?' ‘Søvn-special fra Folkemødet: Sådan sover din hjerne godt om natten' ‘Hjernespecial: Sov sødt kære lytter og visselul… sådan kan musik få dig til at sove'  Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus  Følg Brainstorm på Instagram.

Av for satan!  Du bevæger tommelfingeren, og en skarp smerte skyder op gennem hånden og fingeren. Du har vist scrollet lige lovligt meget på mobilen, og dine led er ikke begejstrede. En fodboldtræner fra 80'erne ville måske sende dig ud og ‘løbe det væk'. Men frygt ej! Forskere fra Aalborg Universitet arbejder på at finde en løsning, hvor patienter med de såkaldte muskuloskeletale smerter skal prøve at kontrollere deres egne hjernesignaler og på den måde dulme smerterne.  Men kan man virkelig træne sine døds-scroll-skavanker væk med hjernegymnastik? Det undersøger værterne Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen i denne uges episode af Brainstorm.  Episoden er optaget live på Experimentariums Store Scene foran en masse gymnasieelever i forbindelse med Hjernedag 2023 - et arrangement lavet af Experimentarium i samarbejde med Etisk Råd og støttet af Lundbeckfonden. Med på scenen er forskerne Sabata Gervasio og Patrik Kjærsdam Telléus. De er begge lektorer på Aalborg Universitet i henholdsvis sundhedsteknologi og filosofi. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.  Medvirkende: Sabata Gervasio, lektor i sundhedsteknologi ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet  Patrik Kjærsdam Telléus, lektor i filosofi ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet  Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Anna Cæcilie Majholm, Astrid Marie Wermus  Følg Brainstorm på Instagram.