POPULARITY
Verdens største designmuseum Victoria & Albert Museum i London har netop erhvervet sig 80.000 enkelte dele af Bowies univers. Der håndskrevne sangtekster og sjove kulisser - og så er der alle hans fænomenale outfits fra den lange karriere. Vi remixer tøj, stilikonografi og musik. Inden verdens is smelter helt, tager en forfatter og en videnskabsmand fat på at fortælle isens kulturhistorie i ny bog. Her berettes om, hvordan det på engang stenhårde og samtidig så skrøbelige element har formet og dannet vores klode og menneskeheden. Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.
Der er mange mennesker, der har utroligt svært ved at slippe de sociale medier i mange minutter ad gangen. En af dem besøger os i studiet i dag, hvor vi zoomer ind på problemet og hvad man kan gøre ved det. Og så får vi besøg af en bemærkelsesværdig kvinde, der netop har løbet fra alt og alle i Laplands sne og kulde. Ultraløb er hårdt for kroppen, men 230 km. I heftige kuldegrader er direkte brutalt. Vinderen af Ice Ultra er løbet til vores studie i Vejle og sidder klar. Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.
James Bond-romaner fra 50'erne og 60'erne er blevet sprogligt revideret, hvorefter man blandt andet har fjernet en række racereferencer. Det sker i forbindelse med en genudgivelse af Ian Flemings populære 007-romaner for at markere, at det er 70 år siden, at den første bog, 'Casino Royale', blev udgivet. Spionbøgerne er blevet gennemgået af sensivitetslæsere, som har peget på potentielt stødende ord og vendinger. Vi ser på briternes forhold til Bond sammen med Lone Theils, forfatter og tidligere korrespondent i Storbritannien. Repræsentanter fra museer i hele landet er i dag inviteret til møde med kulturminister Jakob Engel-Schmidt for at komme med forslag til den kommende museumsreform. 'Kulturen' er med og samler op efter mødet. Værter: Karen Secher og Tore Leifer.
En af verdens bedste kvindelige fodboldspillere, franske Wendie Renard, har meldt afbud til VM i protest over dårlige forhold. "Jeg elsker Frankrig mere end noget andet. Jeg er ikke perfekt - langt fra. Men jeg kan ikke længere bakke op om det nuværende system, som er langt fra de standarder, det kræver på det højeste niveau," skriver Wendie Renard på sine sociale medier. Og hun er ikke den første, der sætter foden ned over for dårlige forhold i kvindefodbolden, fortæller Amalie Bremer, vært på 'Kvindefodboldpodcasten'. For nogle uger siden vandt Ali Abbasis "Holy Spider" 11 priser ved Robert-prisen. Ali Abbasi, som er uddannet fra Den Danske Filmskole, vandt blandt andet prisen for bedste instruktion og bedste manuskript - men filmen blev også årets danske film, og der var priser til filmen for årets bedste fotograf og årets bedste filmmusik. 'Kulturen' dykker ned i musikken med filmens Robert-vindende komponist, Martin Dirkov. Værter: Karen Secher og Tore Leifer.
Kunstværker på Syddansk Universitets bibliotek i Sønderborg har vakt debat. Faktisk var virakken så stor, at Syddansk Universitet i første omgang bad kunstneren bag, Torben Schrøder-Jørgensen, om at fjerne sine værker. Siden har de ombestemt sig - nu får værkerne lov til at hænge. Har du nogensinde tænkt over, hvorfor nogle mennesker nyder jazz, mens andre får total stress af det? Det har et hold på tre forskere fra Center for Music in The Brain forsøgt at finde svaret på. Det viser sig, at jazzens komplekse akkorder er noget, ens hjerne lige skal vænne sig til at kunne nyde, fortæller Peter Vuust, der er professor, musiker og centerleder på Center for Music in the Brain. Vi lever i en AI-begejstret tid, men problemerne begynder også lige så stille at melde sig. Først blev en AI-genereret tegneserie pillet af streamingplatformen Twitch, fordi den var begyndt at lave transfobiske jokes. I sidste uge måtte TikTok tage en deepfake video af podcastværten Joe Rogan ned, fordi folk simpelthen ikke kunne se den var fake, og så peger et studie fra Stanford, Georgetown og OpenAI på, at den populære nye ChatGPT-Robot kan risikere at skabe problemer ved valg, da den er blevet lidt for dygtig til at påvirke folks holdninger og lave fake news... Vi ser på AI-problemerne med Morten Axel Petersen, leder af Copenhagen Center for Social Data Science. Værter: Tore Leifer og Karen Secher.
Det britiske forlag Puffin Books er blevet beskyldt for censur, fordi forlaget har valgt at rense den britiske forfatter Roald Dahls børnebøger for potentielt stødende ord. Men det er helt normal praksis at justere børnelitteratur, når man genudgiver en næsten 60 år gammel bog, fortæller Nina Christensen, der er professor i børnelitteratur. Stalins død har optaget historikere i årtier - den er skildret i den franske tegneserie "Stalins død", i filmen af samme navn - og nu også teaterstykket, som havde premiere i Nørrebro Teater i fredags. Vi taler med den franske tegneserietegner, teaterstykkets instruktør og tegneseriens danske redaktør. De danske kor har svært ved at tiltrække drenge. Ifølge en undersøgelse fra Kornyt er 9 ud af 10 korsangere i landets største kororganisation, Folkekirkens Ungdomskor, kvinder eller piger. Mette Rasmussen, chefdirigent i Sønderjysk Pige- og Drengekor fortæller, at drengene egentlig gerne vil synge, men at det at synge bliver relateret til noget feminint. Værter: Tore Leifer og Karen Secher.
I dag er der premiere på dokumentarfilmen 'All the Beauty and the Bloodshed' om den banebrydende amerikanske fotograf Nan Goldin. Filmen er instrueret af den amerikanske dokumentarist Laura Poitras, og filmen følger Goldins kamp mod den stenrige Sackler-familie, der står bag den berygtede opioid-medicin, der har kostet hundredtusinder af menneskeliv i USA. På lørdag er der børne-MGP; en konkurrence, der for nylig blev kritiseret af tidligere deltagere i en TV-dokumentar. Kulturen taler med forældre til nogle af de børn, der skal på scenen i år. To 3800 år gamle lertavler giver os nyt indblik i fortidens sprog. De to tavler er blevet analyseret af to forskere fra henholdsvist England og Tyskland, og for nylig udgav de en akademisk artikel, der har vakt stor opmærksomhed. Værter: Jesper Dein og Tore Leifer.
Kvinder bør genstarte deres pornoforbrug, og mænd bør betale for deres. Akkompagneret af støn og samleje fortæller forfatteren til en ny Tænkepause om pornoens udvikling og status lige nu. Og så har vaginaer og kønsbehåring sneget sig ind i den seneste opdatering af computerspillet The Witcher 3. Det er usædvanligt i spilbranchen, der har hårdere censur end i spillefilm. Kulturen undersøger, hvad der er sket. I Skagen er der strid blæst om opførelsen af et nyt motormuseum på havnen. Pengemanden bag er en lokal storfisker, men beboerne føler sig slet ikke hørt, så nu arrangerer de en række møder for at tage skeen i egen hånd. Det første var i aftes. Værter: Jesper Dein og Tore Leifer.
På Harvard-universitetet i USA har forskere siden 1938 fulgt to grupper af mænd for at kommer tættere på en forståelse af, hvad der skaber det gode liv. Nu er resultaterne omsider blevet opsummeret i en bog - som Kulturen studerer sammen med den danske lykke-forsker Christian Bjørnskov. Vores sprog ændrer sig hele tiden - til glæde for nogen og til irritation for andre, der godt ved, at en bjørnetjeneste ikke er noget positivt og at det ikke hedder "Overdrivelse forfremmer forståelsen". Vi ser på "Sproglige tildenser" ... som er titlen på en bog om netop det - sammen med forfatteren, Dansk Sprognævns Marianne Rathje. Victoria Benedictsson var en svensk forfatter, der levede fra 1850 til 1888 og skrev romaner, egnsfortællinger og skuespil under et mandligt navn - og så er hun et forbillede for en af dansk museumslivs topkvinder, Jane Mylenberg, direktør for museet ENIGMA, der snart åbner efter flere års forarbejde. Jane Mylenberg har lagt vejen forbi Kulturens radiostudie. Værter: Karen Secher og Tore Leifer.
Helt som ventet ryddede musikkens superstjerner det meste af bordet, da der blev uddelt Grammy-priser i Los Angeles i nat - men der var også overraskelser, blandt andet den 73-årige blues- og countrysanger Bonnie Raitt, der vandt kategorien "Årets sang". Vi scanner årets Grammy-liste sammen med Berlingskes musikredaktør Nanna Balslev. Der er stadig masser af 16-årige åleslanke 1.80 m høje kvinder på modeverdenens shows, men en ny tendens med ældre kvinder på catwalken er begyndt at titte frem. Kulturen ser på den nye trend og får besøg af to frontløbere, 62-årige Dorrit Bøilerehauge og 77-årige Grethe Kaspersen. ..og vi når også at runde de flere end 650 jazzkoncerter, der de næste tre uger kan opleves på 180 spillesteder i hele Danmark under paraplyen "Vinterjazz". Værter: Karen Secher og Tore Leifer.
Hvilken forfatter får boghandlernes pris "De Gyldne Laurbær" i år? I skrivende stund kendes svaret kun af de få, der her i formiddag var med til at tælle stemmer op - men kl. 15 banker Laurbær-komiteen på hos årets intetanende vinder. Kulturen sender direkte fra overraskelsesbesøget. Den nye danske film "Meter i sekundet" har biografpremiere i dag og bliver pænt modtaget af de fleste anmeldere. Hvad måtte der files på i Stine Pilgaards bestseller-roman for at den kunne fungere som film? Kulturen får besøg af de to manuskriptforfattere Jenny Lund Madsen og Ida Maria Rydén. Den amerikanske fotokunstner Cindy Sherman er blevet berømt ved at tage billeder af sig selv i vilde udklædninger. Om få dage kan 13 af hendes "selfies" ses på kunstmuseet ARoS i Aarhus ... blæst op i gigantisk format. Kulturen var med, da den bogstaveligt talt meget store kunst blev hængt op. Værter: Karen Secher og Tore Leifer.
Onsdag aften vedtog byrådet i Aarhus et sparekatalog, der med ét slag fjerner det økonomiske eksistensgrundlag for et af byens teatre og tvinger et andet til at flytte. Vi gør status over Aarhus' kulturbesparelser og taler med Jyllands-Postens teaterkritiker Trine Wøldiche om konsekvenserne. Historien om greven og vampyren Dracula blev skrevet i 1890'erne - men fortællingen dukker stadig op med jævne mellemrum, senest i en ny stor opsætning på Aarhus Teater. Hvad kan vi bruge Dracula til i 2023? Vi spørger instruktøren Martin Lyngbo og manden, der har komponeret musikken til stykket, Marcus Aurelius Hjelmborg. Digteren Caspar Eric er her, der og allevegne - og fredag sender han en ny digtsamling, "Nye balancer", på gaden. Hvor får han det hele fra? Få svaret i "Kulturen" i dag, hvor Caspar Eric fortæller om sit kunstneriske forbillede. Værter: Karen Secher og Tore Leifer.
Det danske bidrag til arkitekturbiennalen skal i år sætte fokus på "naturbaserede designløsninger i kampen mod globale udfordringer som stigende havvand og stormflod". Josephine Michau, kurator for den danske pavillion, forklarer, hvad vi skal se for os, når landets arkitektur-visioner bliver delt med hele verden i maj. Vi kan give hinanden omsorg af ren og skær kærlighed. Og så er der dem, der også giver det i form af deres arbejde. Forfatter Cæcilie Højberg Poulsen er aktuel med digtsamlingen 'Flair', der på forskellige måder vender og drejer omsorg som lønarbejde. En samling af digte, der blandt andet forsøger at forstå den relation, der opstår mellem giver og modtager af omsorg. Maiken Wessberg, sygeplejerske og klinisk underviser på Rigshospitalet har læst 'Flair' med hospitalets læsekreds. Værter: Jesper Dein og Tore Leifer.
To iranske influencere er for nylig blevet idømt ti år og seks måneders fængsel hver, fordi de har filmet sig selv danse på den offentlige plads Azadi Square, Frihedspladsen, i Teherans midte. De er dømt for at "forstyrre den nationale sikkerhed og opildne til propaganda", fordi de hver har over en million følgere på Instagram, der kunne se med, da de tog de forbudte trin. Kulturen ser på influencernes muligheder og begrænsninger i et protestpræget Iran sammen med forfatter Shahin Aakjær. Et sted mellem den 19. og 22. januar skulle der efter sigende være blevet delt informationer om russiske jetfly i computerspillet "War Thunder". Informationerne stammer fra russiske militærfolk, der, i deres iver efter at rette andre, er kommet til at dele militære hemmeligheder om navngivne russiske jetfly. Mikkel Storm Jensen, major og militær analytiker ved Forsvarsakademiet, tager os igennem tidligere læk af denne karakter. Værter: Jesper Dein og Tore Leifer.
Sø- og Handelsretten har i dag dømt ernæringseksperten Christian Bitz og virksomheden F & H til at betale en millionstor erstatning til keramikeren Kasper Würtz. Erstatningen skal betales for krænkelse af ophavsretten. Hos Forbundet Arkitekter og Designere har de fulgt sagen tæt, og vi giver en vurdering af dommens betydning fremadrettet. Børnebogen 'Den magiske lænestol' handler om Oda, der lige så stille begynder at finde nydelse i at sidde på armlænet i den lænestol, der står inde i familiens stue. Hun gnubber sig op ad stolen, indtil "magien kommer, og hun bliver varm og slap over hele kroppen." Men skal vi tale om 'onani' med vores børn helt ned til 4-års alderen? Bogens forfatter Jacinta Madsen, Pernille Ane Egebæk, pædagogisk konsulent ved Sex & Samfund og sexolog Christian Graugaard fra Aalborg Universitet tager debatten. Værter: Tore Leifer og Karen Secher.
Bogpriserne stiger voldsomt i Egypten, og det får nu den internationale forening The Egyptian Publishers Association til at tilbyde, at man kan købe bøger på afbetaling, så betalingen for en bog spredes ud over en periode på ni måneder. Vi ser på den egyptiske bogkrise med Ulla Prien, studielektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet. Mikkel Bogh har i ni år været direktør på landets nationalgalleri, Statens Museum for Kunst, men fra slutningen af april er det slut. Bogh ønsker nemlig ikke at forlænge sin kontrakt. Kulturen handler i dag om, hvordan det er at forlade landets vigtigste kunstmuseum, og om Mikkel Boghs kunstneriske forbillede. Værter: Tore Leifer og Karen Secher.
Efteråret 2022 kom i høj grad til at stå i AI'ens tegn. Den kunstige intelligens blev først voldsomt hypet med billed-programmer, der kan støvsuge nettet for inspirationer og stilarter, så du skabe flotte billeder bare ved at bede programmet om det. Og siden kom ChatGPT, der kan formulere formfuldendte svar på alverdens spørgsmål. Men hvor bevæger Ai-teknologien sig hen med disse stormskridt? Det spår vi om i dag. Og så er der ny dansk Netflix-serie, som Nicolas Vinding Refn har instrueret. Copenhagen Cowboys har premiere i morgen. Vi fortæller om serien i dag. Værter: Linnea Albinus Lande og Tore Leifer.
Det er ikke gået stille af sig, at det er en russisk juryformand i spidsen for uddelingen af H.C.Andersen-prisen, der uddeles hvert andet år til en børnebogs-forfatter og -illustrator. Bl.a. har Ukraine, de baltiske lande og Norge, Sverige og Finland krævet jury-formandens afgang. Dronning Margrethe har været protektor for prisen til nu, men nu har kongehuset meddelt, at dronningen trækker sig pga. balladen. Vold i sumobryder-miljøet i Japan er kommet frem. De yngste brydere har oplevet at få hældt kogende vand over sig og blive tæsket med træstykker. Sådan har det altid været, men nu kommer det ud i offentligheden, for det moderne Japan vil ikke bare acceptere de gamle, hierarkiske traditioner. Værter: Linnea Albinus Lande og Tore Leifer.
Hun var meget citér-bar, Lise Nørgaard. Så meget at der forrige år udkom en bog med citater og fyndord. De er samlet af forfatteren Jacob Wendt Jensen, der også har skrevet en biografi om hende. Han gæster os i dag. På museerne gør man alt muligt for at bevare de gamle malerier i bedst mulig stand, men mange af tiltagene virker slet ikke, viser ny forskning. Forskeren besøger os. Og så kommer verdens første retssag baseret på en film-trailer. I traileren til filmen 'Yesterday' ser man nemlig en skuespiller, der viser sig at være klippet helt ud af den endelige film. Så nu er selskabet bag filmen sagsøgt for falsk markedsføring. Vært: Tore Leifer.
Lise Nørgaard er død 105 år gammel. Og inde bag alle Matador-myterne og folkekær-ligheden var Lise Nørgaard en kvinde med både holdninger og principper. Hun fortalte om dem i portrætprogrammet Besøgstid for en del år siden. Nu siger hun det igen. Og så har den japanske kunstner Yayoi Kusama lavet et samarbejde med modehuset Louis Vuitton, så hun nu skal male sine karakteristiske pletter direkte på tasker og jakker. Vært: Tore Leifer.
Den Hirschsprungske Samling efterlyser værker af fire kvindelige kunstnere fra Det moderne gennembrud. Hvem er kvinderne, og hvorfor blev de glemt? Vi spørger projektleder fra og kurator ved samlingen, Lene Bøgh Rønberg. Berlingskes teaterredaktør kigger tilbage på scenekunstens året der gik med både coronanedlukning, lavere besøgstal og et par af anmelderens storhittende favoritforestillinger. Det tæller blandt andet en ny måde at lave teater på - hvordan? Jakob Steen Olsen fortæller. Vært: Tore Leifer.
Dagens julegæst fortæller om sin seneste roman om billedhuggeren, Sonja Ferlov Mancoba: "Kriger uden maske". Hun kigger tilbage på det forgangne år, på kulturpolitikken og på den danske rapper SULKA's vredesfyldte hyldest til Hanne-Vibeke Holst: "LA NU VÆR (H.V.H)". Vært: Tore Leifer.
Han var den første, der skrev en digtsamling på færøsk om kærlighed mellem mænd. Nu udkommer Beinir Bergssons efter færøske forhold grænseoverskridende digte på dansk - Kulturens Tore Leifer fangede ham under et kort ophold i Danmark. Hvad kommer der til at ske på kunstscenen det næste års tid? Det spørgsmål vovede Politikens kunstanmelder Mathias Kryger et svar på, da 2021 gik på hæld. I dag er Mathias Kryger igen gæst i Kulturen hvor vi ser på, om han fik ret - eller tog fejl. I 1993 fik manden bag et lille jysk bookingfirma en vild ide: Han ville hente verdens-superstjernen Whitney Houston til Danmark. Det lykkedes - men absolut ikke uden dramatik. På dagen, hvor en ny Whitney Houston-film har biografpremiere, fortæller John Christophersen den fantastiske historie om sine fem dage med Whitney. Vært: Tore Leifer.
På Færøerne vakte den tidligere kulturminister Jenis av Rana international opsigt med udtalelser om, at han ikke ville kunne støtte en dansk regering med en homoseksuel statsminister. Han blev fyret, der blev udskrevet valg - og i dag blev den nye færøske regering præsenteret. Hvem er den nye kulturminister Sirið Stenberg og hvad vil hun? Den færøsk avis-chefredaktør Sveinur Trondarson tegner et portræt. I skrivende stund venter Færøernes beboere på at få præsenteret landets nye regering, der nu er klar efter valget den 8. december. Kulturområdet, blandt andet filmstøtten, har tidligere været kampplads i det nordatlantiske land, og Kulturen holder øje med, hvem den nye kulturminister bliver og hvad han eller hun vil. Hvem vil vove at lægge musikalsk arm med The Cars' ikoniske "Drive" eller Dolly Parton og Whitney Houstons "I will always love you"? Det vil Bjørn Fjæstad, til daglig sanger i rockbandet Baal - men nu ude med et solo-album med følsomme fortolkninger af sange, han var vild med som ung. Bjørn Fjæstad kigger forbi Kulturens radiostudie. Hvis du tror, at julen begyndte med et barn i en krybbe i en stald for godt og vel et par tusinde år siden, tror du fejl. Men hvor kom den så fra, julen? Folkemindeforsker Caroline Nyvang er pilot på en tur i jule-tidsmaskinen. Vært: Tore Leifer
Forskere dykker ned i emner, som de derefter kan og skal videreformidle til alle os andre gennem undervisning og formidling, men den sidste del - formidlingen - er under pres på grund af øget kritik. I sommer fejrede Langelandsfestival sit 30 års jubilæum, men til næste år er festivalen aflyst på grund af økonomiske problemer. Vi ser tilbage på festivalen sammen med Langelands borgmester, der er kommet på festivalen i alle årene, og som også kan fortælle om festivalens betydning for den lange ø, der til næste år må undvære sin festival. Shëkufe Tadayoni Heiberg er dansk-iransk forfatter, performancekunstner, forlægger og oversætter af persisk litteratur. Og så er hun gæst i Kulturen i dag, hvor hun fortæller om sit kunstneriske forbillede. Værter: Tore Leifer og Linnea Albinus Lande.
Et planlagt luciaoptog foran det lokale regions-kontor i Bollnäs, midt i Sverige, er blevet centrum for en diskussion om armslængdeprincippet. Politikerne sagde nemlig nej tak, fordi luciabruden var en nonbinær. Og det er bare en af flere episoder, der har startet en diskussion om armslængdeprincippet i vores naboland efter dannelsen af den nye borgerlige mindretalsregering. Vi ser tilbage på Gaming-året 2022 sammen med Sara Miller, E-sportsjournalist og gamingekspert. Komponist Kirstine Lindemann har i fem år undersøgt åndedrættet som et kropsligt og musikalsk udtryk, og så har hun komponeret musik, der består af lungepatienter med nedsat lungefunktions åndedræt. Vi taler med hende om at bruge åndedrættet som instrument. Værter: Tore Leifer og Linnea Albinus Lande.
Kulturen indsamler alternative julesange og er i dag nået til den danske guitarstjerne, Tina Dickow, der foreløbigt har skrevet én eneste julesang - om at være langt væk fra familien for at holde juleferie i varmen. Danmarks egnsteatre spiller en betydelig rolle i lokalsamfundene, viser en ny rapport. Hvorfor er deres eksistensgrundlag alligevel usikre? Vi spørger forskningsleder på Aarhus Universitets Center for Kulturevaluering, der står bag undersøgelsen. Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.
I Putins forsøg på rekruttering pønser han og det russiske forsvarsministerium på at tage alternative metoder i brug: De vil servere opera, skuespil og cirkus for soldaterne i fronten. Vi spørger en militæranalytiker til effekten af underholdning midt i en krig. Juledagene er for mange forbundet med film, og mange af dem er lige så store, årlige gengangere som Whams julehit. Men hvad gør egentlig en god julefilm? Vi undersøger sagen. Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.
For 20 år siden hørte verden for første gang om Nik & Jay. Vi benytter de aldrende drenges jubilæum til at se på deres betydning for dansk musik. Og så har vi sneget os ind i biografmørket for at se Avatar 2 sammen med det rigtige publikum. Får når vi skræller al ståhej og teknisk lir væk - er Avatar 2 så en god film? Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.
Museerne har i snart mange år ventet på den store reform, der skal redefinere, hvad vi vil med museerne. Og nu er reformen skrevet ind i regeringsgrundlaget, så vi kan tillade os at have forventninger. Dem åbner vi for nu. VM i Qatar er til gengæld lukket og slukket. Men hvordan ser bundlinjen ud for Qatar? Fik de det ud af VM i fodbold, de håbede på - eller var der for meget negativ opmærksomhed for dem? Vi sætter to forsigtige streger under det PR-mæssige VM-regnskab. Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.
Casper Christensen og Mikael Bertelsen i 'All Exclusive' og 'Harry & Megan' på Netflix. To eksempler på tv-udsendelser, hvor berømtheder giver deres version af egen historie. Og der er masser af eksempler på andre kendte, der laver egen-producerede dokumentarer om den selv. Vi ser nærmere på selvfortæller-trenden. I 2024 er der VM i svømning og i 2025 VM i bordtennis. Begge foregår i Qatar. Hvad har vi lært af fodbold-VM i Qatar - og hvad har Qatar lært? Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.
Zlatko Buric er kåret som årets europæiske skuespiller for sin rolle i den svenske film 'Triangle of Sadness'. Vi tegner et portræt af den dansk-kroatiske skuespiller. Og så går nogle imamer i rette med den nye mulighed - at besøge Mekka på en pilgrimsrejse - igennem Virtual Reality-briller. For er oplevelsen ægte nok til at være 'rigtig' og dermed en mulighed for de mange - eller er det en farlig og forloren vej for de rettroende? Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.
På mandag vil en lang række danske og iranske kunstnere støtte de iranske kvinders frihedskamp gennem taler, musik og sang på Bellevue Teatret nord for København. Organistmanglen har aldrig været større og lige nu er der en meget stor gruppe organister, der skal på pension. Derfor har organisten Katrine Immerkjær Kristiansen stiftet Orgelklubben, der skal vække børns interesse for at spille på orgel. Katrine Dirckinck-Holmfeld blev i efteråret sidste år tiltalt ved Københavns Byret for groft hærværk efter at hun en novemberdag i 2020 var med til at skubbe en buste af Frederik V i Københavns Havn. I dag varmer vi op til retssagen med en status på hvilke vidner den tidligere institutleders advokat må føre i sagen. Værter: Karen Secher og Tore Leifer.
Tilbage i 2020 gik tysk politi på jagt i haven hos en af de mistænkte, der i går blev anholdt i en historisk stor politiaktion rettet mod den ekstreme højrefløj. Her fandt de ammunition til pistoler og rifler, en skudklar automatriffel, sprængstof og... SANGBØGER fra Adolf Hitlers SS-korps. Vi ser på sangen som kampmiddel. I morges udkom første halvdel af dokumentarserien om Prins Harry og Meghan på Netflix. Parret er ikke gået stille med dørene siden de smækkede dem bag sig og forlod deres royale pligter i det britiske kongehus i 2020. I marts sidste år gav parret et stort interview til Oprah Winfrey, hvor de blandt andet fortalte om deres oplevelser med racisme i hoffet og Meghans selvmordstanker. Nu bliver der, i form af Netflix-serien, båret yderligere brænde til bålet under det britiske kongehus. Vi sender en Emily Brontë-kender i biografen og får en anmeldelse af 'Emily', der følger den anerkendte britiske forfatter i perioden op til at hun skrev klassikeren 'Stormfulde højder' i 1847. Værter: Karen Secher og Tore Leifer.
'Gaslighting' er årets ord i USA. Vi fortæller om det teaterstykke (og siden film), begrebet stammer fra. 1600 filmkritikere har kåret den belgiske "Jeanne Dielman" fra 1975 som verdens bedste film. Det plejer at være Citizen Kane eller Godfather, der topper, men tiderne har ændret sig - så det har filmsmagen også. Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.
En japansk mand spiste medstuderende og blev en celebrety. Nu er han død. Og to ungdomsbogs-forfattere har sammen skrevet en roman om at være ung og føle sig aseksuel i en seksualiseret verden. Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.
I november blev ultraløber Kristina Schou Madsen løbets bedste kvinde ved Desert Ultra - et 255 kilometer langt løb gennem Namibias ørken. I Kulturen fortæller hun om at løbe i 31 timer, 5 minutter og 40 sekunder, når det er op mod 50 grader varmt. Kærlighed og chemsex - der er et udtryk for sex under påvirkning af hårdere stoffer - er hovedtemaerne i Nikolaj Tange Langes nye roman "Romeo & Seahorse". Den franske baguette er blevet verdensarv. Journalist og forfatter Signe Wulff, der tidligere var med i den jury, der skulle kåre Danmarks bedste baguette, fortæller baguettens kulturhistorie. Værter: Tore Leifer og Maja Nyvang Christensen.
I Norge har fire af de største forlag fået en stor økonomisk lussing. Det norske konkurrencetilsyn har set nærmere på den måde forlagene samarbejder på og konkluderet, at de overtræder konkurrenceloven. Vi ser på dansk og norsk forlagspraksis sammen med Lene Juul, forperson i Danske Forlag og direktør i JP/Politikens Forlag. Solvej Balle fik for fire uger siden dette års Nordisk Råds Litteraturpris på 300.000 kroner. "Et mesterværk til tiden", lød juryens begrundelse. Og det mesterværk er syvbindsværket "Om udregning af rumfang", hvor fjerde bind lige er udkommet. Solvej Balle er gæst hos Kulturen. Et af Agnes Slott-Møllers hovedværker, "Jomfru Blidelil" skulle egentlig have været på auktion hos Christie's i Amsterdam, men statens Kulturværdiudvalg har sat foden ned: maleriet skal blive på danske hænder. Og de danske hænder kunne meget vel være fra Lolland, for både de, der sælger billedet og Fuglsang Kunstmuseum på Lolland vil rigtig gerne have "Jomfru Blidelil" som fast beboer på Fuglsang Kunstmuseum. Museets direktør Anna Schram Vejlby fortæller om jagten på "Jomfru Blidelil". Værter: Tore Leifer og Maja Nyvang Christensen.
Tøjmærket Balenciaga har trukket en reklamekampagne tilbage, der viser mindre børn med bamser iklædt bondage og læder. Kritikken om BDSM-associationer har fået modehuset til at undskylde og forklare med en 'manglende godkendelse'. Vi spørger en kommunikationsrådgiver, om kampagnen fungerer. I DR's nye serie "MGP - Børnefesten, der gik amok" optræder børnestjerner, der brød igennem på farverige grand prix-scener i begyndelsen af 00'erne. De oplevede bogstavelig talt bagsiden af medaljen i drømmen om eksponering, og i dag har ikke kun kulørte magasiner men også sociale medier betydning for berømmelsen i børnehøjde. Vi taler med Stine Liv Johansen, lektor på Center for Børns Litteratur og Medier på Aarhus Universitet. Vært: Tore Leifer.
Efter et hårdt år for dansk film, indgik den danske filmbranche mandag en længe ventet rettighedsaftale med streamingtjenester som Netflix. Men aftalen, som skal beskytte danske producenter, gælder foreløbigt for serier - ikke film. Hvorfor? Vi spørger formand for Skuespillerforbundet og ordfører for organisationen Create Denmark, Benjamin Boe. I protest mod et forslag om 'hindi' som officielt sprog i Indien har en 85 årig mand har sat ild til sig selv - og er afgået ved døden. Han reagerede på indenrigsministerens ønske om at skifte engelsk ud med hindi, hvilket under halvdelen af den indiske befolkning forstår og taler. Vi får en rapport fra landet med de mange modersmål. Vært: Tore Leifer.
Fattige malere, der bytter deres værker væk for et måltid mad eller en seng i en uge - det er noget, der hører kunsthistorien til. Men også noget, der foregår i dag - i gråzonen mellem bytteøkonomi og sort arbejde. Sanger Johan Olsen får den store hovedrolle, når Pink Floyds The Wall bliver en teaterkoncert næste efterår. Allerede nu hiver vi Johan Olsen i studiet for at tale om det skelsættende værk - og om at forløse det på en teaterscene. Værter: Maja Nyvang Christensen og Tore Leifer.
I weekenden har Pyrus fået mere opmærksomhed end hele resten af året, og det er fordi julekalenderen med ham ikke bliver sendt på TV2. Og så har de sociale medier kogt, artikler er blevet skrevet og en underskriftsindsamling er sat i gang. For børne-tv er en ideologisk kampplads, og vi taler om kampene i dag. Under corona blev der lavet en ordning, hvor gamle og ensomme kunne få musikalske besøgsvenner hjem i privaten og spille. Nu er der forsket i, hvad dette tiltag kan betyde for livskvaliteten, og resultatet af forskningen får du hos os i dag. Værter: Maja Nyvang Christensen og Tore Leifer.
Koreografen John Neumeier, den tyskamerikanske balletskaber, der er smidt ud af Det Kongelige Teater, udtaler sig endelig efter knap to ugers tavshed. Pia Schwarz-Lausten, lektor i italiensk litteratur, har set Guillermo del Toros nye, animerede udgave af den populære italienske børnebog Pinocchio. Skuespiller Jesper Zuschlag medvirker i sin første internationale film, når han fra i dag kan ses som en af hovedrollerne i "Året, jeg begyndte at onanere og stoppede med at præstere". Kulturen taler med ham om hvordan filmen handler om et liv, som mange, ifølge Zuschlag, lever i dag. Værter: Karen Secher og Tore Leifer.
De russiske kunstnere og tvillingesøstre Maria og Natalia Petschatnikov fik i marts aflyst deres udstilling på Horsens Kunstmuseum pga. den russiske invasion af Ukraine, men på lørdag udstiller de på et lille galleri i Odense. Maiken Bent bruger materialer som reb, læder og kæder til at skabe associationer til både møbelklassikere og seksuelle fetisher. I dag modtager hun sammen med 12 andre Niels Wessel Bagges hæderslegat på 100.000 kr. Sproget Ithkuil er et mærkeligt lille sprog, der stort set ikke kan tales, som er meget svært at læse, og hvis udbredelse er sådan cirka nul. Kulturen nørder kunstsprog. Værter: Karen Secher og Tore Leifer.
Når Danmark i morgen skal på græs mod Tunesien, bliver det uden et regnbuefarvet anførerbind. Simon Kjær vil nemlig få gult kort, hvis han har det på, har FIFA bestemt. Vi taler om FIFA og Qatars uskønne samarbejde om at holde enhver frihedsytring væk fra VM. Og så tester vi en ny bog, der gengiver Grundloven i en udgave for børn. Hør hvad en 2. klasse kan få ud af den bog - og om forfatternes vision. Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.
Der ligger ca. 50 års samarbejde mellem Den Kongelige ballet og John Neumeier i bagagen, men nu har balletten sendt balletkoreografen hjem. Er det et farvel til dansk ballets særkende eller et opgør med en alt for gammeldags tænkemåde? Musikeren Katinka gæster i dag studiet for at tale om en af dem, der virkelig inspirerer hende - nemlig den danske digter Bjørn Rasmussen. Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.
I Drømmenes København gennemgår Berlingskes arkitekturredaktør Holger Dahl den by, som København kunne have været, hvis de bygninger, der står i dag, blev erstattet af alle de arkitektoniske værker, der aldrig blev en realitet. KATASTROFER er Tone Ottilies afgangsfilm fra Den Danske Filmskole og for den er hun nomineret i kategorien "bedste fiktion" ved Ekko Shortlist Awards, som finder sted på lørdag. Vi ser på boykot af VM i Qatar fra andre vinkler end dem sportsjournalistikken normalt præsenterer i selskab med Lars Laursen fra tidsskriftet MÅL og digter Caspar Eric. Værter: Jesper Dein og Tore Leifer.
Et nyt maleri af den verdensberømte kunstner Asger Jorn er dukket op på Museum Jorn i Silkeborg. I Smuglerlandet Danmark beskriver historiker Nils Valdersdorf Jensen det maritime smugleris historie i Danmark. En af landets bedst betalte teaterinstruktører, Katrine Wiedemann, kommer med sine ønsker til en kommende kulturminister. Værter: Jesper Dein og Tore Leifer.
Med den nye borgerlige regering i Sverige diskuterer man nu, om vort broderland skal gå ned ad den sti, vi i Danmark betrådte med Brian Mikkelsen som kulturminister i midten af 00'erne. Danmarks kulturkanon udkom i 2006, men har den overhovedet haft nogen betydning? Og vil den få det i Sverige? Vi taler med en dansk direktør for et svensk teater om en eventuel svensk kanon. Vært: Tore Leifer
Det virker som en lille revolution, der er gang med at rulle ud over kunstverden, når man taler kunstig intelligens. Computerne bliver bedre og bedre til at imitere den menneskeskabte kunst, og flere kunstnere bruger nu aktivt den kunstige intelligens til at forbedre deres værker. På Det kongelige Akademi i København diskuterer man i dag den kunstige intelligens' indflydelse på kunsten - og vi kører et øjebliksbillede gennem den radiofoniske matrix. Vært: Tore Leifer.