Podcast appearances and mentions of Michael Falch

  • 23PODCASTS
  • 38EPISODES
  • 1h 23mAVG DURATION
  • ?INFREQUENT EPISODES
  • Nov 1, 2024LATEST
Michael Falch

POPULARITY

20172018201920202021202220232024


Best podcasts about Michael Falch

Latest podcast episodes about Michael Falch

Noget Ved Musikken
US Election Special: Beyoncé, The Rolling Stones, Tom Petty, Bruce Springsteen, Frank Sinatra, Stevie Wonder, ABBA, Bon Jovi & Village People

Noget Ved Musikken

Play Episode Listen Later Nov 1, 2024 66:43


I denne uges udsendelse tæller vi ned til det amerikanske præsidentvalg i næste uge, tirsdag den 5. november. Meget er på spil, men nu er vi jo ikke en politisk podcast men derimod en musikpodcast, og derfor skal vi selvfølgelig se om vi kan finde den perfekte, præsidentielle popmelodi. Det gør vi ved at kigge på sange der har været brugt (eller som nogle af de håbefulde kandidater enormt gerne ville have haft brugt) til de mange præsidentkampagner der har været gennem tiderne. Der er rigeligt at vælge imellem, og vi spiller bl.a. optimistiske numre fra Frank Sinatra og ABBA, pompøse sange fra Beyoncé og Katy Perry, håbefulde perler fra Tom Petty og Kid Rock og selvfølgelig spiller vi også et ret så dansabelt nummer fra Village People. Derudover afslører vi hvilke musikere (og der er en del) som har sagt nej til Donald Trump, men desuden også hvad man kan finde på hans helt egen Spotify-playliste. Vi overvejer om Michael Falch er en dansk pendant til Bruce Springsteen, om George W. Bush i virkeligheden var ret humoristisk, og så kommer vi også ind på en livredende Jon Bon Jovi, en skokastende journalist og Bill Clintons påvirkning af cigarsalget tilbage i 90'erne. Playliste: Johnny Marvin - Happy days are here again Frank Sinatra - High hopes Bruce Springsteen - Born in the U.S.A. Fleetwood Mac - Don't stop Tom Petty - I won't back down ABBA - Take a chance Stevie Wonder - Signed, sealed, delivered (I'm yours) Kid Rock - Born free Katy Perry - Roar The Rolling Stones - You can't always get what you want Beyoncé - Freedom Bon Jovi feat. The War And Treaty - The people's house Village People - Y.M.C.A. The Kiffness feat. Donald Trump - Eating the cats (Debate Remix)

PORTRÆTALBUM
2:2 – Jacob Dinesen og Mumford & Sons ”Babel”

PORTRÆTALBUM

Play Episode Listen Later Mar 8, 2024 55:47


“Den form for håndspillet musik som Tønder Festival præsenterer, blev en del af mit DNA.” Når Jacob Dinesen bliver spurgt, om Tønder Festivalen og hans sønderjyske ophav har haft direkte indflydelse på lyden af hans musik, så er han ikke i tvivl om svaret. For folk og folk-rock er blevet en uundgåelig del af hans signatur-udtryk. I denne anden del af ugens Portrætalbum kan du høre mere om Jacobs rejse fra den unge knægt, der med sine egne ord ”måske nok spillede dårlige koncerter – men til gengæld spillede rigtig lang tid” og frem til den forandring, der dukker op på hans nyeste album. Du kan også blive klogere på, hvorfor Bob Dylan har været så svær at komme i gang med for Jacob, og hvordan Michael Falch hjalp ham med at finde vejen ind til kernen af det enorme diskografi. Udsendelse nr.: 113 Vært: Anders Bøtter Klip og lyddesign: Emil Germod Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Produceret af: Bowie-JettSee omnystudio.com/listener for privacy information.

POINT of VIEW International
Gry Harrit - om modstand og fælleskab i musikbranchen, og en hyldest til Sebastian og Michael Friis

POINT of VIEW International

Play Episode Listen Later Feb 15, 2024 61:25


Vi kender alle lyden af korsangerne, der besmykker og bringer harmoni og luft i musikken. Vi hører dem løfte omkvæd efter omkvæd, men hvem er de? I denne POVcast taler Jan Eriksen med Gry Harrit, der medvirker på mere end 100 danske plader. Efter en pause i 0'erne vendte hun tilbage som korsanger nu kun for Sebastian – og ellers som solist. Det er blevet til et album, en EP og en del singler. Den aktuelle anledning, medio februar 2024, er Gry Harrits rolle som primus motor i en hyldestkoncert d. 25. februar i Amager Bio til ære for en anden af Sebastians musikere, bassisten Michael Friis, der døde lillejuleaften 2023. Det siger en del om Friis mangeårige karriere og betydning for den danske musikscene, at legendariske bands som Kenneth Knudsens Anima og Culpeppers Orchard er gendannet til lejligheden. Af andre navne ved koncerten kan nævnes Sebastian, Kenneth Knudsen, Paul Banks, Lasse & Mathilde, Ole Fick, Jesper Haugaard, Anne Eltard, Klaus Menzer, Øyvind Ougaard, Thommy Andersson, Esben Just, Søren Frost, Henrik “SP” Schou Poulsen, Perry Stenbäck, Ole “Fessor” Lindgreen, Søren Rislund, og Gry Harrit selv. Plus mange flere. "Det er meget sjældent, at man kan have et venskab på tværs af køn og som spænder over en stor aldersforskel. Jeg er stolt over, at Michael og jeg kunne sige, at vi elskede hinanden uden, at det handlede om, at vi skulle være kærester," siger Harrit. POVcasten er også en historie om hårde arbejdsvilkår i musikbranchen, hvor alle er freelancere og kun få er bedre end deres seneste hit. Som datter af saxofonisten Niels Harrit er Gry nærmest født ind i branchen. "Når man laver musik, bruger man afsindigt mange timer, og økonomisk er det også store udlæg. Indtjeningsmulighederne bliver færre og færre. Jeg er et ret handlingsorienteret menneske, og har også mange ressourcer, men jeg har også spildt mange ressourcer og lavet sindssygt mange fejl. Og forsøger på at undgå at gentage mine fejl," siger hun grinende. Gry Harrit og musikbranchen Det er en historie om arbejdsvilkårene i en hård branche, hvor Gry Harrit bl.a. har oplevet at ”blive lagt ned i en skuffe i tre år” på et pladeselskab. "Det var de hårdeste år i min karriere. Hver gang jeg mødte frem med nye sange blev de kastet ned i affaldskurven." Så det handler om tvivl, misogyni og modstand. Men POVcasten også en historie om de gode ting, venskaber, samarbejde, støtte, kærlighed i musikbranchen. Harrit er aktiv i Foreningen Musikbevægelsen af 2019, en forening for kvinder, ikke-binære og transpersoner med virke i musikbranchen. Med andre ord kønsminoriteter i musikbranchen. Foreningen arbejder bl.a. for at sprede budskabet, at – for nu at låne af Sebastian – du er ikke alene. Gry har blandt mange andre sunget kor på plader med og/eller optræde med bl.a. Lene Siel, Svenne & Lotta, Birthe Kjær, Michael Falch, Nikolaj Christensen, Peter Belli, Björn Afzelius, Ivan Pedersen, Anne Linnet, Big Fat Snake, SPJustFrost, Allan Olsen, Szhirley, Henning Kvitnes, Sebastian, Krebs – inden en selvvalgt pause. Nu udgiver hun selv musik og er engageret er altså en del af Sebastians band. "Det er fantastisk at arbejde sammen ham. Når vi turnerer oplever jeg hver eneste aften en ny vinkel i en af der tænder en følelse i mig på en anden måde. De sange er evig gyldige. Det er magisk for mig. Mange siger, at det er en stor ære. Og det er det også. Og så siger jeg bare, "Tak, Knud"," siger Gry Harrit. Denne POVcast er Gry Harrits historie – det er en hyldest både til sangerne i baggrunden uden hvem musikken ville miste en dimension – og det er en hyldest til Michael Friis. Og måske også lidt til Knud Christensen aka Sebastian. Og kan sagtens lyttes til efter mindekoncerten 25. februar 2024.

Mediano Music
Gry Harrit - om modstand og fælleskab i branchen - og hyldest til Sebastian og Michael Friis

Mediano Music

Play Episode Listen Later Feb 15, 2024 61:25


Vi kender alle lyden af korsangerne, der besmykker og bringer harmoni og luft i musikken. Vi hører dem løfte omkvæd efter omkvæd, men hvem er de? Mange af de såkaldte korsangere arbejder i skyggen af stjernerne. I denne POVcast taler Jan Eriksen med Gry Harrit, der medvirker på mere end 100 danske plader. Efter en pause i 0'erne vendte hun tilbage som korsanger nu kun for Sebastian – og ellers som solist. Foreløbig har Gry Harrit udgivet en del singler, et album og en EP. Den aktuelle anledning, medio februar 2024, er Gry Harrits rolle som primus motor i en hyldestkoncert d. 25. februar i Amager Bio til ære for en anden af Sebastians musikere, bassisten Michael Friis, der døde lillejuleaften 2023. Det siger en del om Friis mangeårige karriere og betydning for den danske musikscene, at legendariske bands som Kenneth Knudsens Anima og Culpeppers Orchard er gendannet til lejligheden. Af andre navne ved koncerten kan nævnes Sebastian, Kenneth Knudsen, Paul Banks, Lasse & Mathilde, Ole Fick, Jesper Haugaard, Anne Eltard, Klaus Menzer, Esben Just, Søren Frost, Henrik “SP” Schou Poulsen, Perry Stenbäck, Ole “Fessor” Lindgreen, Søren Rislund, og Gry Harrit selv. Plus mange flere. "Det er meget sjældent, at man kan have et venskab på tværs af køn og som spænder over en stor aldersforskel. Jeg er stolt over, at Michael og jeg kunne sige, at vi elskede hinanden uden, at det handlede om, at vi skulle være kærester," siger Harrit. POVcasten er også en historie om hårde arbejdsvilkår i musikbranchen, hvor alle er freelancere og kun få er bedre end deres seneste hit. Som datter af saxofonisten Niels Harrit er Gry nærmest født ind i branchen. "Når man laver musik, bruger man afsindigt mange timer og økonomisk er det også store udlæg. Indtjeningsmulighederne bliver færre og færre. Jeg er et ret handlingsorienteret menneske, og har også mange ressourcer, men jeg har også spildt mange ressourcer og lavet sindssygt mange fejl. Og forsøger på at undgå at gentage mine fejl," siger hun grinende. Det er en historie om arbejdsvilkårene i en hård branche, hvor Gry Harrit bl.a. har oplevet at ”blive lagt ned i en skuffe i tre år” på et pladeselskab. Så det handler om tvivl, misogyni og modstand. Men det er også en historie om de gode ting, venskaber, samarbejde, støtte, kærlighed i musikbranchen. Harrit er aktiv i Foreningen Musikbevægelsen af 2019, en forening for kvinder, ikke-binære og transpersoner med virke i musikbranchen. Med andre ord kønsminoriteter i musikbranchen. Foreningen arbejder bl.a. for at sprede budskabet, at – for nu at låne af Sebastian – du er ikke alene. Gry har blandt mange andre sunget kor på plader med og/eller optræde med bl.a. Lene Siel, Svenne & Lotta, Birthe Kjær, Michael Falch, Nikolaj Christensen, Peter Belli, Björn Afzelius, Ivan Pedersen, Anne Linnet, Big Fat Snake, SPJustFrost, Allan Olsen, Szhirley, Henning Kvitnes, Sebastian, Krebs – inden en selvvalgt pause. Nu udgiver hun selv musik og er engageret er altså en del af Sebastians band. "Det er magisk for mig. Mange siger, at det er en stor ære. Og det er det også. Og så siger jeg bare, "Tak, Knud"," siger Gry Harrit. Denne POVcast er Gry Harrits historie – det er en hyldest både til sangerne i baggrunden uden hvem musikken ville miste en dimension – og det er en hyldest til Michael Friis. Og måske også lidt til Knud Christensen aka Sebastian. Og kan sagtens lyttes til efter mindekoncerten 25. februar 2024.

Vi elsker The Beatles
91. Toppermost: Please Please Me. Med Søren Koch

Vi elsker The Beatles

Play Episode Listen Later Mar 10, 2023 98:14


Toppermost er tilbage med en vaskeægte 60-års fødselar. "Please Please Me" LP'en blev nemlig udsendt den 22.marts 1963 En plade der for alvor slog The Beatles fast på en uforberedt, skrigende og måbende scene.   Fra første "One" i "I saw Her Standing There" til sidste suk fra John Lennon efter "Twist And Shout" er det en magtdemonstration fra et band der med base i de 14 sange, gjorde klar til at indtage først England og sidenhen verden.   Pladen er sjældent blandt de højest rankende i afstemninger om udgivelser med The Beatles, men hos Søren Koch har "Please Please Me" altid haft et specielt sted i hjertet. For selvom han først lærte LP'en at kende i en anden, rodet rækkefølge på kassettebånd i 70`erne, har han et varmt og tæt forhold til de 14 sange.   I podcasten kommer du med på Sørens egen rejse med LP'en. Vi taler om instrumenter, forkølelse i studiet om at synge lidt falsk på et legendarisk album, om Latin-bølgen der ramte England i starten af 60'erne og ikke mindst om et band der springer ud i et fuldt flor, på en halv times tid.   Søren Koch er lige nu på turne med The Zombies, hvor han er bassist, men du kender ham nok også fra Beatophonics, Beat The Meetles, Sangskatten, Duo 413 og fra samarbejder med Tim Christensen, Marie Frank og Michael Falch.    Og så er han en fremragende samtalepartner med stor viden om og passion for The Beatles. Og han er klar til at spille på de rigtige instrumenter fra pladen undervejs.

dk4 podcast
Bog og forfatter med Bo Tao Michaëlis og Michael Falch

dk4 podcast

Play Episode Listen Later May 20, 2021 29:08


Michael Falch er først og fremmest rocksanger og sangskriver, men også en velrenommeret skuespiller og forfatter med en efterhånden omfattende række erindringsbøger bag sig. Nyeste udgivelse hedder ”Over stregen” med undertitlen: Umodne manddomserindringer. Hvad erindrer[...]

Mediano
Troels Bech i en samtale med Michael Falch

Mediano

Play Episode Listen Later May 18, 2021 80:55


Michael Falch - et liv med fodbold Hør rockikonet Michael Falch i en stærkt personlig samtale om fodbolden i hans liv. Manden, der har spillet sammen med Laudrup-brødrene, Flemming Povlsen, Lars Høgh, Peter Schmeichel og mange andre fodboldlegender - inklusive Knud Lundberg - fortæller om forskelle og ligheder mellem musik og fodbold. Vidste du, at frontfiguren fra Malurt og andre bands faktisk er særdeles følsom - og faktisk dårligt tåler kritik, endsige at brænde en stor chance..? Hvordan har han håndteret at være kendis? Får du mon også kuldegysninger, når Falchen fortæller om det forvrængede spejl som i et dobbeltsyn viser ham den offentlige identitet? Hør den reflekterede musiker, skuespiller og forfatter fortælle om et socialt væsen, der maksimalt rækker til 3-4 timer samvær - lige akkurat nok til en fodboldkamp med omklædning og opvarmning. Og gå ikke glip af den venstrebenede angribers danske All Star hold!

Bech Bag Bolden
Michael Falch - et liv med fodbold

Bech Bag Bolden

Play Episode Listen Later May 17, 2021 81:34


Hør rockikonet Michael Falch i en stærkt personlig samtale om fodbolden i hans liv. Manden, der har spillet sammen med Laudrup-brødrene, Flemming Povlsen, Lars Høgh, Peter Schmeichel og mange andre fodboldlegender - inklusive Knud Lundberg - fortæller om forskelle og ligheder mellem musik og fodbold. Vidste du, at frontfiguren fra Malurt og andre bands faktisk er særdeles følsom - og faktisk dårligt tåler kritik, endsige at brænde en stor chance..? Hvordan har han håndteret at være kendis? Får du mon også kuldegysninger, når Falchen fortæller om det forvrængede spejl som i et dobbeltsyn viser ham den offentlige identitet? Hør den reflekterede musiker, skuespiller og forfatter fortælle om et socialt væsen, der maksimalt rækker til 3-4 timer samvær - lige akkurat nok til en fodboldkamp med omklædning og opvarmning.Og gå ikke glip af den venstrebenede angribers danske All Star hold!

Tal til mig
Tal til mig - Michael Falch: My own personal Jesus

Tal til mig

Play Episode Listen Later Mar 19, 2021 56:08


Sangskriver Michael Falch sad en dag for 19 år siden i en skov og drak nogle øl. Det blev nok de sidste øl i hans liv, for lige dér indså han at der kun var to muligheder: At sige farvel til tilværelsen som han kendte den, eller blive ædru. Problemet med ædrueligheden var dog, at den fratog ham følelsen af at være beåndet. Opfyldt af noget større og opløftende. Og derfor besluttede Michael at opsøge en ny åndelig dimension: Gud. Og ja, rækkefølgen var: Først beslutningen, dernæst kom oplevelsen. Efter en del overvejelser, viste det sig dog at denne Gud befandt sig udenfor de etablerede trosfælleskaber, det blev en egen personlig Jesus, der mødte Michael. En Jesus der viste sig i et drømmesyn som så meget mere, end Michael Falch nogensinde havde turdet tro på. Vært: Iben Maria Zeuthen.

Kulturen på P1
Kulturen på P1 - 15. mar 2021

Kulturen på P1

Play Episode Listen Later Mar 15, 2021 114:10


World Press Photo of the Year: Et af de nominerede billeder til en af verdens mest prestigefyldte fotokonkurrencers hovedpris forestiller to personer i et inderligt kram. Imellem de to er et lag af plastik, der skal sikre, at ingen af dem smitter hinanden med Covid-19. Manden bag billedet er den danske fotograf på Politiken, Mads Nissen, og han kommer i studiet og fortæller historien bag. ARKEN fylder 25 år: Det hele begyndte med en politisk vision om, at den københavnske vestegn også skulle have et kunstmuseum, og i dag er det 25 år siden, at vestegnen fik netop det. ARKEN kan i dag kalde sig et internationalt anerkendt museum, men går stadig op i at have en stærk lokal forankring. Det fortæller museets direktør, som vi har mødt på det coronalukkede museum. Genåbningsbekymring: Folketingets partier er gået igang med at forhandle om en endelig genåbningsplan, og det betyder, at der om lidt over en uge burde være svar på, hvornår vi f.eks. kan gå i biografen igen. Vi taler med en biografejer, der glæder sig til at åbne, men som også frygter, at han skal åbne med så kraftige restriktioner, at det slet ikke kan svare sig. Andet: Sanger, skuespiller og forfatter Michael Falch har valgt tre stykker musik, der knytter sig til forskellige perioder i hans liv, når han fortæller om sin nye erindringsbog 'OVER STREGEN', og så skal vi bl.a. også tale om, hvorfor en af Norges største forfattere oplever en renæssance i Danmark mere end 50 år efter sin død. Værter: Jesper Dein og Tore Leifer.

Julies Jukebox
Julies Jukebox - det bedste

Julies Jukebox

Play Episode Listen Later Jan 1, 2021 117:00


De bedste øjeblikke og alle de unikke musikalske duetter fra sommerens udsendelser. Hør eller genhør Julies møde med Martin Brygmann, Søs Fenger, Carl Emil Petersen, Michael Falch og Christopher. Vært: Julie Berthelsen. Produceret for DR af Pibesovs Productions.

Mediano Music
Jonah Blacksmith: Dét, vi allerhelst vil ha', er fællesskabet med publikum

Mediano Music

Play Episode Listen Later Nov 14, 2020 59:29


Koldby, Thys egne Simon og Thomas Alstrup er hovedpersoner i denne podcast – som de er i bandet Jonah Blacksmith. Og har været det, siden de tog en tur i familiens jagthytte for at afprøve en gryende musikalsk vision. Det blev til musikken til Jonah Blacksmith og det første album 'Northern Trail', der bragte banjo, trædeorgel og mandolin tilbage i dansk rock. I denne podcast taler Jan Eriksen med Simon og Thomas Alstrup uundgåeligt om deres rødder i Thy – og det usædvanlig stærke familiesammenhold. ”Når vi havde været på jagt, så havde bedstemor linet op med mad, hvor det typisk var med sovs og kartofler. Og bagefter var der musik og dans, og det kunne typisk vare i tre timer,” siger Thomas Alstrup. Thomas og Simon er godt nok flyttet til hhv. Silkeborg og Aarhus, men Thy brager stadig tydeligt igennem i deres musik, senest på det nye album ’Brothers’. Og sådan er det også i podcasten – helt frem til den mest rørende afslutning endnu i en Mediano Music podcast. Inspirationen kommer fra deres farfar, hvis smedje har lagt navn til bandet, og farmor, der spillede, hvor de kunne komme til det. Når farfar ikke var på jagt eller spillede præmiewhist. Fornemmelsen og nærheden i forhold til publikum har brødrene med ind i Jonah Blacksmith. I denne podcast taler de om: - Sammenligningerne med Mumford & Sons. - Hvor meget deres brødresammenhold kan holde til. - Deres første turne. - Hvordan det var at møde idolet Daniel Lanois på den anden side af jordkloden. - Om vendepunktet, da det lykkedes dem at overtale Michael Falch til at komme til en af deres koncerter – sammen med otte andre publikummer. - Hvordan de bruger oplevelserne fra bedstefars og bedstemors stue i dag. - Hvordan man skriver sange i mellemstadiet mellem søvn og vågen, omgivet af børn og krimiserier på tv.

Mediano
Audi Talks #5 - Mød Kasper Hjulmand i en personlig samtale om livet, legen og landsholdet

Mediano

Play Episode Listen Later Nov 6, 2020 86:33


**Audi Talks er produceret af Audi og lavet i samarbejde med Mediano Media** I den femte udgave af samtaleformatet Audi Talks tager Kasper Hjulmand og Jakob Aagaard Mortensen lytterne med på tur til havnen i Gilleleje og sommerlandet, hvor han slapper helt af. På turen derop kan du høre en afslappet og ufiltreret Kasper Hjulmand fortælle om livet, karrieren, værdierne og hvor grænserne går. Du kan blandt andet komme helt på emner som: - Hvorfor han mener, at der bør rejses en statue af Morten Olsen - Hvordan han og Morten Wieghorst navigerede igennem en krise, da FC Nordsjælland-spilleren Simon Richter blev ramt af lynet og lå i koma. - Hvorfor han begyndte at indtale dagbøger i Tyskland, da fodboldverdenens grådighed pressede ham til kanten i Bundesliga-klubben Mainz. - Hvordan assistent Keld Bordinggaard forsøgte at overtale ham til at bide frustrationerne i sig og få det bedste ud af det. - Hvorfor han har talt med Helle Thorning-Schmidt, musiker Michael Falch og flere andre personligheder udenfor fodbolden, inden han skulle tiltræde som dansk landstræner. - Hvordan spillerne på landsholdet har grebet ham og fået ham til at forstå, hvad landsholdet kan - Et ret konkret bud på, hvad landsholdet skal være – og for hvem - Hvorfor børnene spiller en helt særlig rolle i den rolle, som han ser fodbolden spille i Danmark Dette er femte udgave af Audi Talks, hvor en profil fra fodboldens verden kommer med på tur i en Audi e-tron til en snak om byen, bolden og mennesket.

Kulturen på P1
Kulturen på P1 - 8. okt 2020

Kulturen på P1

Play Episode Listen Later Oct 8, 2020 114:08


Nobelprisen i Litteratur - I dag fik vi en ny Nobelpris-vinder i litteratur. Vi ser nærmere på forfatteren - og ser også på, om den store ballade, der nærmest imploderede Det svenske Akademi, har haft indflydelse på deres valg af årets vinder. Kommentarer til Lotte Rod - Alle fra det politiske parnas til det mørkeste folkedyb har en mening om Morten Østergaard i dag. Tilbage sidder Lotte Rod, der indberettede sagen hos De Radikale, og hun kan kigge på kommentatorspor på de sociale medier, hvor hun bliver svinet til fra højre til venstre. Vi ser på, hvor stor indflydelse SoMe-reaktioner kan have på kvinders lyst og mod til at stå frem med sexisme-sager. Normstormer-jagt - Normstormerne tager ud på skoler i København og Aarhus og lærer eleverne i de større klasser at tænke normkritisk. Og den slags kræver et åbent sind. Men når det gælder Normstormernes undervisningsmaterialer, bliver der lukket. Normstormerne vil forhindre en aktindsigt, der viser, hvilket materiale, de underviser efter, men vi er gået på jagt efter det. Falch'en flyver igen - Michael Falch har gennem 40 år huseret i dansk rock - og på film. Nu er han klar med en ny udgivelse, og vi taler med ham om både den - og om hans mange år i showbizz. Værter: Jesper Dein og Karen Secher.

Badabing
Badabing: Gæst Michael Falch - 4. okt 2020

Badabing

Play Episode Listen Later Oct 4, 2020 117:00


En radiofonisk brunchbuffet af musik, gæster og satirisk tandsmør! Vært: Carsten Bang.

st michael carsten bang michael falch
Breinholt taler ...med
Breinholt taler ...med Michael Falch

Breinholt taler ...med

Play Episode Listen Later Sep 14, 2020 59:23


Der er decideret legende-alarm en sommerdag på Frederiksberg for Anders har besøg af musiker og skuespiller mm., Michael Falch.I dette decideret historiske afsnit kan du blandt andet høre om Michaels had til træk, om at kvitte rygning, om at møde Rolling Stones, det bedste tip mod hæshed, om Michaels idé til mere Rejseholdet og selvfølgelig meget, meget mereLyt til alle afsnit af Breinholt taler ...med på Podimo. Hvis du opretter dig gennem følgende link, kan du prøve Premium gratis i 30 dage: https://podimo.com/dk/breinholt

Musik
Michael Falch - En rockpoet krydser sit spor - sange gennem 40 år - 6

Musik

Play Episode Listen Later Jul 31, 2020 113:04


Serien er nået til sidste afsnit, hvor vært og tilrettelægger Andreas Dahl taler med Michael Falch om hans seneste 3 albums, “Fodspor i havet”, “Sommeren kom ny tilbage” og det seneste “Pludselig alting samtidig”. Det bliver også til en snak om bl.a. Falchens forhold til København, om at se fremad mens man ældes og om at finde en passion i livet.  

Musik
Michael Falch - En rockpoet krydser sit spor - sange gennem 40 år - 6

Musik

Play Episode Listen Later Jul 31, 2020 113:04


Serien er nået til sidste afsnit, hvor vært og tilrettelægger Andreas Dahl taler med Michael Falch om hans seneste 3 albums, “Fodspor i havet”, “Sommeren kom ny tilbage” og det seneste “Pludselig alting samtidig”. Det bliver også til en snak om bl.a. Falchens forhold til København, om at se fremad mens man ældes og om at finde en passion i livet.  

Julies Jukebox
Julies Jukebox: Gæst Michael Falch

Julies Jukebox

Play Episode Listen Later Jul 26, 2020 117:00


Hvordan udfordrer Michael Falch sin stemme hver eneste dag? Hvilken sang er inspireret af hans bedstemor? Og hvordan lyder Michael Falchs første engelsksprogede sang nogensinde? Hør historierne og hemmelighederne bag Michael Falchs største hits, når vært Julie Berthelsen kigger ind i værkstedet hos den danske sanger og sangskriver. Produceret for DR af Pibesovs Productions.

Musik
Michael Falch - En rockpoet krydser sit spor - sange gennem 40 år - 5

Musik

Play Episode Listen Later Jul 24, 2020 135:41


Programrækken er nået til 5. afsnit, der handler om pladerne “Falder du nu” og “Sang til undren” der begge kom i kølvandet på Michael Falchs personlige og karrieremæssige deroute og var et nybrud i hans måde at skrive sange på. I samtale med vært og tilrettelægger Andreas Dahl dykker de ned i sangene, og drøfter temaer som alkoholisme, narcissisme, det ny testamente og at rejse sig fra livets...

Musik
Michael Falch - En rockpoet krydser sit spor - sange gennem 40 år - 4

Musik

Play Episode Listen Later Jul 17, 2020 105:46


”I dette afsnit taler Michael Falch med vært og tilrettelægger Andreas Dahl, om den hårde periode i 1990’erne, hvor Michael Falch var i en menneskelig krise og et kunstnerisk dødvande. Det bliver også til en snak om bl.a. de første forelskelser, om afsked med vores kære og digteren F.P. Jac.“

Musik
Michael Falch - En rockpoet krydser sit spor - sange gennem 40 år - 3

Musik

Play Episode Listen Later Jul 10, 2020 165:39


Programmet er nået til 1985 hvor Michael Falch udsender sin første af en række soloplader. I samtale med vært og tilrettelægger Andreas Dahl, gennemgår hovedpersonen sine tidlige soloplader fra midten af 1980’erne og frem til og med genstarten af MALURT i begyndelsen af de nye 90’ere. Det bliver til en snak om bl.a. elektronisk musik, religion, kærlighedsballaderne, livstemaer, Henrik Pontoppidan og altings dobbelthed.

spor programmet gennem sange henrik pontoppidan michael falch
Musik
Michael Falch - En rockpoet krydser sit spor - sange gennem 40 år - 2

Musik

Play Episode Listen Later Jul 3, 2020 124:21


I dette afsnit taler Michael Falch med vært og tilrettelægger Andreas Dahl om bl.a. gennembrudspladen “Vindueskigger” med al dens storbyfascination, paranoia og kærlighed i paddehattens skygge. Det bliver desuden til en snak om lyden af dansk rock i 80’erne, om fremmedgørelse, udbrændthed, flugt og prædikatet “Springsteens danske fætter”. 

Mediano Music
Album: Malurts 'Black-Out'. Lev stærkt - og tag konsekvenserne

Mediano Music

Play Episode Listen Later Jul 3, 2020 66:53


I 1978 vandt Malurt en talentkonkurrence i et lokale ved siden af Medianos nuværende studie i Kbh NV. Tre år senere brød de igennem med 'Superlove'. Fire år senere udgav gruppen albummet ’Black-Out’, det tredje album efter ’Kold krig’ og ’Vindueskigger’. Hør her Jan Eriksens samtale med Michael Falch om ’Black-Out’, hvor Malurt for alvor samlede inspirationen fra klassisk rock, engelsk ny-rock og den dengang nye, teknologiske digitale pop i en dyster fremtidsvision. Det er en samtale om: - at leve stærkt – og indimellem være ligeglad med konsekvenserne. - mødet med og inspirationen fra ham der fra New Jersey, der endte med at fylde lovlig meget. - comeback-turnéen i år, der kun kunne blive til noget, hvis tre overvægtige bandmedlemmer tabte 80 kilo tilsammen. ”Det bliver så let patetisk, når fem afdankede mænd stiller sig op på en scene”. Som så meget andet p.t. er turnéen med hele 31 festivaljob i sommer udsat. - inspirationen fra Martin Scorsese og Robert de Niro og film i det hele taget. - Warm Guns, The Jam og The Beatles, der inspirerede Malurts signaturnummer ’Mød mig i mørket’. - om truslen fra det golde eksistentielle mørke, som sangen måske i virkeligheden handler om - for både Falch og værten. - varmen i møderne mellem Falch og hans fans. - og barnebarnet, der er blevet stor Malurt-fan efter at have set morfar optræde live. Mediano Music Album, 'Black-Out' er blevet til i samarbejde med DJBFA – Danmarks største forening for komponister og sangskrivere. Vært: Jan Eriksen Producer: Peter Rubek Nielsen

Musik
Michael Falch - En rockpoet krydser sit spor - sange gennem 40 år - 1

Musik

Play Episode Listen Later Jul 1, 2020 75:54


I 1980 udkom rockbandet MALURT med deres første LP “Kold Krig”, som varslede en ny tid for dansk rock. Med hovedværket “Vindueskigger” og flere følgende albums satte de musik til tidsånden og de store følelser i 1980’erne, og forsanger Michael Falch blev verdensstjerne i Danmark. I en podcast-serie på 6 afsnit gennemgår vært og tilrettelægger Andreas Dahl - i selskab med hovedpersonen selv - Michael Falchs...

Fodboldklubben
Afsnit 14 - Med Kim Milton

Fodboldklubben

Play Episode Listen Later Jun 2, 2020 56:42


'Fodboldklubben' har i denne uge besøg af dommerlegenden Kim Milton, og det bliver til en hel del nedslag i en gloværdig karriere. Han fortæller blandt andet om dengang, han var ved at komme for sent til en VM-semfinale, om hvordan det var at dømme Champions League-finalen, og om en skelsættende udvisning på Camp Nou. Du skal også høre om et overset straffespark til Todi Jónsson, der fik en optikerkæde på banen, og om hvorfor Kim Milton altid havde en Gammel Dansk med i kufferten, når han rejste ud til de europæiske kampe. Derudover fortæller musikeren Michael Falch om sine yndlingsspillere, vi runder Superligaens genfødsel, og så bliver der også tid til at dykke ned i det meget omdiskuterede VAR."Fodboldklubben udgives af Oddset. Husk at du skal være minimum 18 år og spille med omtanke. Regler og vilkår gælder".

Fodboldklubben
Afsnit 12 - Med Klaus Berggreen

Fodboldklubben

Play Episode Listen Later May 19, 2020 56:28


Klaus Berggreen er ugens gæst i 'Fodboldklubben', og han får hele studiet til at sitre af 80'er-nostalgi og italiensk fodboldpassion. Vi skruer tiden tilbage til den gang Klaus spillede i Pisa, og får historien om en excentrisk præsident med vilde forhandlingsmetoder, om dengang Maradona ville have Berggreen til Napoli, og om at skrive hovedopgave, mens man er købt til Italien som en stor stjerne. Derudover så skal du høre Michael Falch fortælle, hvor meget "det smukke spil" egentlig betyder for ham, og så fortæller Klaus om 80'er-landsholdet, og hvor gode, de egentlig var. "Fodboldklubben udgives af Oddset. Husk at du skal være minimum 18 år og spille med omtanke. Regler og vilkår gælder"

Fodboldklubben
Afsnit 11 - Med Flemming Toft

Fodboldklubben

Play Episode Listen Later May 12, 2020 53:59


'Fodboldklubben' har besøg af én af Danmarks største fodboldstemmer. Flemming Toft gæster studiet og med sig har han stribevis af anekdoter b.la. om Serie A's store fodboldpersonligheder i slut 80'erne, om hvor tæt han egentlig har været på de helt store legender, og om den gang Michael Laudrup blev hans medkommentator ved et tilfælde. Vi skal selvfølgelig også tilbage til EM 92, hvor musiker Michael Falch har et fysisk smertefuldt minde fra, og så fortæller Flemming om, hvordan han fejrede triumfen efterfølgende. "Fodboldklubben udgives af Oddset. Husk at du skal være minimum 18 år og spille med omtanke. Regler og vilkår gælder"

dk4 podcast
Mais Litteraturkanon – Michael Falch – ”I et land uden høje bjerge”

dk4 podcast

Play Episode Listen Later Mar 5, 2019 7:35


Midt i Odense er der et sted med gamle bygninger og en fin stemning. Det adelige jomfrukloster er navnet, hvor der engang har været en bispegård, og hvor kongen har haft sin residens. Stedet har[...]

Tårekanalen
Frederik Rosgaard - The Queen Is Dead

Tårekanalen

Play Episode Listen Later Feb 18, 2019 74:18


Komiker Frederik Rosgaard er min første gæst i 2019, og vi starter ganske enkelt forrygende ud! Frederik fortæller om sit forhold til The Smiths - særligt Morrissey, hvordan han begyndte at lytte til dem forholdsvis sent, og hvorfor musikken rører ham. Vi taler også om linjer i tekster, man føler, taler direkte til en, lidt om Michael Falch og en særlig David Beckham-scoring i starten af dette årtusinde. God fornøjelse - og velkommen tilbage! Musik: Anders Colstrup Hvass & Jonas Wetterslev.   Støt Tårekanalen: 10er: https://taarekanalen.10er.dk Følg Tårekanalen: Instagram: @taarekanalen Twitter: @taarekanalen  Facebook: https://facebook.com/taarekanalen   Følg Frederik: Twitter/Instagram: @Frosgaard Se Måske for sidste gang: TV2 PLAY: https://play.tv2.dk/programmer/comedy/serier/frederik-rosgaard---maaske-for-sidste-gang/  Motherload: https://motherload.dk/packages/22-frederik-rosgaard-maaske-for-sidste-gang 

Kim Larsen Mindeudsendelse på P4
Kim Larsen Mindeudsendelse

Kim Larsen Mindeudsendelse på P4

Play Episode Listen Later Oct 1, 2018 69:45


Kim Larsen døde den 30. september 2018. P4 sendte samme dag fem timers radio med indspark fra kendte danskere, der kendte Kim Larsen krydret med masser af mennesker for hvem Larsen betød noget i deres liv. Blandt de medvirkende er Michael Falch, Jacob Haugaard, Jørgen De Mylius og en masse lyttere stod i kø for at dele deres bedste minder med Kim Larsen. Dette er et nedklip af de fem timer.

Mer' Monitor
Mer' Monitor: Gæst Michael Falch - 6. sep 2018

Mer' Monitor

Play Episode Listen Later Sep 6, 2018 117:00


I dagens program har Laust besøg af Michael Falch, der giver os anekdoter fra 40 år på scenen. Han fortæller blandt andet om den gang, han fik Bruce Springsteen til at komme med på scenen under en koncert, om sin nedtur i 90'erne, og om hvordan han har det på scenen i dag. Vært: Laust Sonne.

Neil Young - Dreamin' Man
Neil Young 2:5 - Mødet med Neil

Neil Young - Dreamin' Man

Play Episode Listen Later Jun 25, 2018 57:59


Selvom Neil Young er en af verdens største rockstjerner er han både dedikeret, imødekommende og sympatisk at være sammen med på tomandshånd. Det fortæller to danskere som begge har mødt manden under fire øjne og deres historier skal vi lytte til i det andet afsnit i temaserien om Neil Young. Den ene er sangeren og musikeren Michael Falch, der mødte Neil Young i København i 1982 og den anden er den tidligere leder af Roskilde Festival, Leif Skov, der holdt møder med Neil Young backstage under festivalen og i hans hus i Californien i 1990erne. Vært og tilrettelægger: Mikkel Falk Møller. Produceret af Munck Studios København.

Bruce Springsteen - Born to run
Bruce Springsteen 1:5 - The Boss in person

Bruce Springsteen - Born to run

Play Episode Listen Later Jun 25, 2018 57:54


Den typiske kliché om en rockstjerne er, at vedkommende er overfladisk, krukket og yderst egocentreret. Men i tilfældet Bruce Springsteen er det kun lutter lovprisninger og gode minder der trænger sig på, når man taler med folk, der har mødt manden på tomandshånd. I det første afsnit i den nye temaserie om Bruce Springsteen skal vi møde to danskere, der begge har været tæt på Bossen in person. Det er Hannah Louise Liljegren, der i 2012 lærte Bruce Springsteen dansk inden hans koncert på Roskilde Festival og kulturjournalist Henrik Queitsch som i 2005 lavede et langt interview med manden. Desuden skal vi høre historien om dengang den danske rockmusiker Michael Falch sang duet med Springsteen live i Forum i København i 1981. Vært og tilrettelægger: Mikkel Falk Møller. Produceret af Munck Studios København.

Neil Young - Dreamin' Man
Neil Young 1:5 - Michael Falch & Neil Young

Neil Young - Dreamin' Man

Play Episode Listen Later Jun 25, 2018 57:31


Igennem nu seks årtier har Neil Young været en stærk inspirationskilde for generationer af musikere, sangere og sangskrivere over hele verden. Det har han også været herhjemme, hvor vi i det første afsnit i temaserien om Neil Young skal møde en dansker, der i den grad har været og stadig er inspireret af Neil Youngs musik, liv og karriere. Det er sangeren, sangskriveren, musikeren, forfatteren og skuespilleren Michael Falch, der faldt pladask for Neil Young, da han hørte et nummer med ham for første gang i en biograf i Tønder i 1970. Lige siden har Neil Young været en fast følgesvend og et af de helt store soundtrack i livet for Michael Falch både personligt og professionelt. Vært og tilrettelægger: Mikkel Falk Møller. Produceret af Munck Studios København.

Walk to Explore
‘Walk to explore': Michael Falch

Walk to Explore

Play Episode Listen Later Jun 6, 2018 63:48


Podcasten er sponsoreret af Wellvita.Når vi lytter for at forstå og ikke for at svare, åbner vi sindet op og bliver klogere på livet. Når vi går er vi i bevægelse og det skaber et særligt nærvær i samtalen. Vi taler bl.a. om de værdier som styrer os i forskellige retninger. De evigt svære valg mellem at være noget for sig selv og være noget for andre. Lyt når Jakob Aagaard går tur med markante og interessante personligheder i podcast serien ”Walk to Explore”.I første afsnit går Jakob en tur med, sanger og sangskriver, Michael Falch.

Diva & Dario
Diva & Dario - 21. okt 2017

Diva & Dario

Play Episode Listen Later Oct 21, 2017 117:00


Et radiotalkshow med både sjov og alvor, hvor værterne Julie Bundgaard og Dennis Johannesson kommer længere ind og tættere på deres gæster. Programmet tager revolverjournalistikken til nye højder med spørgsmål hentet i 'Den Russiske Roulette'. Alle holder vejret - undtagen når de synger. Denne lørdag er der besøg af: Julie Zangenberg - skuespillerinden der lagde fra land allerede som 12-årig i filmen 'Klatretøsen'. Siden er det blevet til et hav af andre roller, men også både teater og TV-optræden. Og nu også en kogebog - Michael Falch - musikeren der har underholdt os i noget, der ligner en menneskealder, både som sanger, skuespiller og forfatter. Nu er han klar med sine erindringer - samt Tobias Kippenberger - sangeren fra bandet 'The Floor is made of Lava', der efter at de splittede op, blev revisor. Nu er han tilbage som solist, og denne gang på dansk.

tv diva denne siden programmet michael falch julie zangenberg tobias kippenberger julie bundgaard
Mig og Musikken
Mig og musikken: Michael Falch

Mig og Musikken

Play Episode Listen Later Jan 8, 2017 117:00


Et musikalsk møde med en kendt person. Charlotte Mørck har besøg i studiet. (Sendt første gang 8. januar). (Sendes også torsdag 19.03).