Podcasts about virksomhederne

Danmark snorksover – så kontant er udmeldingen fra en af dansk erhvervslivs tungeste stemmer. Lars Sandahl, der er adm. direktør i Dansk Industri, mener nemlig, at der er alt for meget snak og for lidt handling, når det gælder om at forberede Danmark på trusler udefra. Virksomhederne famler i blinde, og der er ingen, der har taktstokken i forhold til et beredskab. Men har Lars Sandahl ret, og er det overhovedet hans plads at råbe op? Hør denne uges Bundlinje, hvor panelet også diskuterer transportgiganten DSV's rod i bestyrelseslokalet. Gæster: Joachim Sperling, direktør i Erhvervslivets Tænketank. Henrik Ørholst, erhvervskommentator. Søren Linding, erhvervskommentator og redaktør på Finans. Vært: Mads Ring. Producer: Kasper Søegaard.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det handler om matematik – så avanceret matematik, at det er ren volapyk for alle andre end få eksperter. Men det handler også om bundlinje. For den såkaldte kvantematematik er nu så velafprøvet, at den kan spare virksomheder for millioner af kroner - allerede inden computerdelen er færdigudviklet. Hør i denne Finans Perspektiv, hvordan matematiske algoritmer vil kunne effektivisere store virksomheder, og få et indblik i, hvor ubegribeligt hurtige fremtidens kvantecomputere vil være. Gæst: Jesper Kildebogaard, journalist, Finans. Vært: Mads Ring. Producer: Mads Ring.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mange virksomheder føler sig presset af Apple, Facebook, Amazon og Google. Tech-giganterne vokser og vokser, og breder sig ind i flere brancher. Men almindelige virksomheder har gode muligheder for at slå de magtfulde tech-giganter, siger professor Feng Zhu, Harvard Business School. Det gælder om adskille sig fra tech-giganterne, ikke om at efterligne dem. Men hvordan gør man det? Niels Lunde taler med Feng Zhu, som netop har udgivet bogen “Smart Rivals: How Innovative Companies Play Games That Tech Giants Can't Win”. Advarsel: Det bliver nørdet undervejs. 03.10: ”Det startede med, at vi undrede os.” 06.09: Se dybt i din forretning: Case: Domino's Pizza. 10.22: Udnyt dine ”strategiske konstanter”. Case: Amazon. 18.50: Brug dine data kreativt: Case: Skokæden i Kina 25.52: Tænk som en platform: Case: Kaffemaskinen. 33.36: Dilemma 1: Bør en virksomhed sælge sine varer på Amazon eller lade være? 40.57: Dilemma 2: Bør en bilproducent frygte Apple Car Play eller omfavne den? 47.25: Dilemma 3: Er kunstig intelligens en mulighed eller en trussel for Novo Nordisk? 52.19: Niels' opsamling. Producer: Peter-Emil Witt. Læs Niels Lundes interview med Feng Zhu i Børsen: https://borsen.dk/nyheder/perspektiv/harvard-professor-sadan-kan-virksomheder-klare-truslen-fra-tech-giganter?b_source=borsen&b_medium=row_4&b_campaign=perspektiv_news_1 Læs også: ”How to Avoid the Agility Trap” af Feng Zhu og Jianwen Liao i Harvard Business Review: https://hbr.org/2024/11/how-to-avoid-the-agility-trap Få Niels Lundes nyhedsbrev: Tilmelding på borsen.dk/nyhedsbreve.

Dette er en indlæst version af artiklen, der giver et overblik over, hvordan virksomheder kan samarbejde om bæredygtige tiltag og samtidig overholde konkurrencereglerne.  Grøn omstilling vinder frem og påvirker i stadigt stigende grad beslutninger hos forbrugere og virksomheder. Virksomhederne skal samtidig leve op til flere lovfæstede krav om bæredygtighed og rapportering herom, og udsagn om klima, miljø og bæredygtighed fylder i stigende omfang i virksomhedernes markedsføring. Bæredygtighed er på den måde også blevet en vigtig konkurrenceparameter.

Verden står over for en periode, hvor uforudsigeligheden er nærmest historisk stor. Med få dage til Donald Trumps indsættelse, står Danmark måske på tærsklen til en diplomatisk krise med vores største eksportmarked, og samtidig er krige i Ukraine og Mellemøsten uforløste. Til det skal lægges et indre marked i EU, der befinder sig i krise med Tyskland og Frankrig i økonomisk slæbegear. Nu lancerer Finans en ny podcast, der fokuserer på de globale udfordringer og uforudsigelige markeder, som præger og kommer til at præge verden de kommende år med fokus på danske virksomheder og de udfordringer og muligheder, de står overfor. Hør hvorfor verden er så svær at navigere i netop nu og få svar på hvorfor en podcast om emnet kan give vigtige pejlemærker og forståelse for den i denne udgave af Finans Weekend. Gæst: Thomas Høy. Vært: Mads Ring. Producer: Kasper SøegaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Europa er så presset i konkurrencen med USA og Kina, at der er behov for en politisk styret industripolitik, hvor man giver visse sektorer kunstigt åndedræt. Sådan lyder en opsigtsvækkende melding fra Dansk Erhverv.  Det er især på tre helt centrale områder, hvor Europa sakker bagud og derfor har brug for at skub og en større styring.  Og Dansk Erhverv står ikke alene i dette nybrud med måde at tænke erhvervsliv på.  Hør i denne Perspektiv hvor langt, man ønsker at gå, og hvorfor det er nødvendigt.  Gæst: Alexander Bitsch, journalist, Finans  Vært: Mads Ring  Podcastredaktør: Kasper SøegaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.

For omkring to og et halvt år siden blev danske virksomheder forpligtet til i højere grad at redegøre for deres arbejde med ligestilling. Virksomhederne blev pålagt selv at sætte måltal for, hvor mange kvinder der skule være i ledelsen, og ikke mindst at have en nedfældet politik for, hvordan de når i mål. Nu vil regeringen ifølge Berlingske rulle den lov tilbage og dermed skrotte en lang række regler om kønsbalance i ledelsestoppen. Men det giver ingen mening, lyder det fra tænketanken EQUALIS. Værter: Nicolai Dandanell og Mathias Wissing. Gæst: Gine Maltha Kampmann, administrerende direktør for tænketanken EQUALISSee omnystudio.com/listener for privacy information.

(00:51) Kåring af ugens optur og nedtur (05:43) Den forejlede grønne omstilling - borgernes eller politikernes ansvar? (22:48) Kan lilleput Danmark være med førehund i det teknologiske kapløb?  Gæster: Astrid Haug,ESG-kommentator, bestyrelsesmedlem, rådgiver.               Jens Klarskov, Senior public affairs-rådgiver i Rud Pedersen.              Søren Linding, Erhvervskommentator Finans Vært: Mads Ring, Nyhedsredaktør, Finans.  Producer: Kasper Søegaard, podcastredaktør. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ulrik har lavet sin helt egen Sorte-tal-AI undersøgelse. Ser de danske C25-virksomheder umiddelbart flest muligheder eller risici ved brugen af kunstig intelligens? Regnskaberne bliver ved med at vælte ind for de store danske C25-virksomheder - og i den her omgang vender vi Coloplast, Rockwool, GN Store Nord, Jyske Bank og Bavarian Nordic, som de seneste uger har oplevet en voldsom interesse for deres mpox-vaccine. Rutschebanerne i Tivoli er barnemad i forhold til det, som virksomheden oplever. Og bare rolig! Skulle du ikke være helt skarp på reglerne i C25-kvartalregnskabspoker, så forklarer vi dem igen efter en lytterhenvendelse. Dem kan vi i øvrigt godt lide, så fang os endelig på sortetal@dr.dk - eller diverse sociale medier. Vært: Ulrik Rosenkvist Schultz. Fast gæst: Sune Aagaard. Medvirkende: Lars Christensen, CEO hos Paice og Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet.

Virksomhederne jagter løbende forbedringer for at realisere strategiens store ambitioner, men vi ender med 69 priority projects, der sander organisationen til og smører ressourcerne tynde både på projekterne og i driften.Empirien er klar: Mindre end 1/3 af toplederne vurderer at deres forbedringsinitiativer giver og fastholder den forventede performance (McKinsey: Losing from day one, 2021)I episode 24 diskuterer vi, hvordan vi skal være brutale i vores prioritering for at lykkes med det, der er afgørende vigtigt i virksomhedens strategi. Det er svært og indeholder en masse forhindringer, som vi forsøger at løse med tung empiri i tasken.Vi kommer rundt om alle de klassiske indslag:1. En skarp at starte på: Er løbende forbedringer et godt mindset?2. Research – kontroversielt eller intuitivt: Masse empiri, der viser, hvorfor vi ikke lykkes med vores strategiske prioriteter3. Supermarkedet: Vi shopper en tilgang, der reducerer de klassiske forhindringer:Ledelsen forstår ikke hvordan strategiens dele hænger sammen på tværs Ledelsen er ikke alignet på tværs på de vigtigste prioriteter Strategien er ikke linket tydeligt til bunken af projekter i porteføljenMedarbejderne og ressourcerne er ikke allokeret rigtigt i projektporteføljenManglende løbende justeringer og re-prioriteringerIngen kritisk evaluering af forandringsprocesserne  Værterne er som altid Rasmus Fischer Smidt (CVP HR Novo Nordisk, tidl. konsulent) og Mogens Fog (Partner i GML-HR, tidl. Mærsk).God fornøjelse med showet

Søren Linding, virksomhedsredaktør på Finans, er gæst i ugens podcast fra Impact.Vi taler om, hvordan virksomhederne balancerer mellem hensynet til den finansielle kerne og et øget fokus på samfundsansvar.Vi kommer godt omkring, og runder blandt andet virksomheder som Mærsk, Ørsted, Chr. Hansen og AP Pension.(06:50) »Der er mere kort lys end langt lys lige nu«Vi står ifølge Søren Linding i en spændende og kritisk tid og dermed også en svær tid. Virksomhederne har plukket de lavthængende frugter, så der skal kravles lidt længere op i træet. Det koster mere, og virksomhederne står over for hårdere valg.(08:38) »Det har været en gratis omgang for A.P. Møller - Mærsk at sige, de er grønne«Det bliver ekstremt vanskeligt for A.P. Møller - Mærsk at sætte handling bag ordene, mener Søren Linding. Vil kunderne betale en højere pris for de grønnere løsninger? Shippingvirksomheden er løbet ind i finansielle problemer, og balancen mellem det finansielle fokus og de grønne investeringer bliver afgørende de næste år.(14:52) »Det handler om et paradigmeskifte, hvor du velvilligt træder ind i et minefelt«Ifølge Søren Linding skal virksomhedsledere acceptere, at de vil blive kritiseret, de vil komme til at træde nogle over tæerne, når de går ud og mener noget om samfundsansvar. Man kan ikke gøre alle tilfredse.I studiet: Virksomhedsredaktør Søren Linding og ESG-redaktør Signe Ferslev.Teknik og lyddesign: Kasper Søegaard og Anders Thykier.

”Net zero”, ”Carbon neutral” og ”bæredygtig”. Virksomhederne hopper ivrigt, og ofte ukritisk, med på klimakommunikationsbølgen – og lige ned i greenwashing-fælden.Sådan konkluderer forfatter og rådgiver, Astrid Haug, i sin nye bog "Klimakommunikation", der netop har ramt hylderne i de danske boghandler. Astrid opfordring er derfor klar: Skal vi løse klima- og kommunikationsproblemerne, skal vi først erkende, at den grønne omstilling er kompliceret, og at quickfixes både er umulige og utroværdige. Virksomhederne bliver derfor også nødt til at stille sig selv det afgørende spørgsmål: kan vi stå inde for det, vi prædiker?Lyt med, når Astrid og jeg snakker om:Hvordan Astrid holder sig opdateret på nye trends og fænomenerVigtigheden af bygge bro mellem virksomheder og klimaaktivisterHvordan vi undgår personlig udskamning og pege fingre i klimadebatten.

Har de danske virksomheder udnyttet perioden med høj inflation til at øge deres indtjening, og dermed pustet yderligere til inflationen? Det spørgsmål besvarer Morten Spange, chefrådgiver for pengepolitik, i Nationalbankens nye podcast 'Har virksomhederne øget inflationen?'Vært: Teis Hald JensenTeknik: Rune Holberg

(01:15) Kåre Schultz lufter det beskidte Novo Nordisk-vasketøjI en ny selvbiografi påstår Kåre Schultz, at det var et dårligt forhold til den tidligere formand i Novo Nordisk Fonden, Sten Scheibye, der kostede ham pladsen som kronprins i Novo Nordisk. Kåre Schultz kalder sig selv »en af Danmarks mest succesrige topchefer« i bogen. Men er han også en af de meste bitre?(20:30) Er danskerne dårlige ledere, når vi får fri?Ugens undren: Virksomhederne har aldrig arbejdet så meget med ledelse og ledelsesudvikling som i dag. Men de fleste glemmer det i det øjeblik, de træder ud ad døren til arbejdspladsen. For så bliver de frygtelige mennesker.(32:00) Danske hoteller har milliongæld i klemme hos booking-gigantMere end 30 danske hoteller har ikke fået betaling fra Booking.com siden juli. Flere af dem truer nu Booking.com med inkasso. Er man som forbruger og forhandler på netplatforme for dårligt beskyttet?(39:20) Kåring af ugens optur og nedturI studiet: Chef for global private banking i Danske Bank Anne Buchardt, kommunikationschef i Gyldendal Niels Overgaard, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og nyhedsredaktør Rasmus Bendtsen.Teknik: Kasper Søegaard.

Overenskomstforligene ruller ind som perler på en snor. Vi samler op og giver det store overblik. Imens har lønmodtagernes hovedforhandler, Claus Jensen, fmd. i Dansk Metal et klart budskab til arbejdsgiverne på, hvad der skal til, for at han er tilfreds. For selvom Industriens forlig er landet, så er arbejdet langt fra overstået. Følg Pengene sender de næste torsdage et særprogram, hvor vi følger overenskomstforhandlingerne tæt. Det handler om din løn, din hverdag og dit arbejdsliv. Gæster: Mira Persson, butiksansat i Føtex, Nana Wesley Hansen, lektor og arbejdsmarkedsforsker FAOS, Casper Schrøder, økonomikorrespondent DR. Vært: Mette Simonsen.

(01:00) Er de danske virksomheder klar på at droppe TikTok?Myndigheder, organisationer og politikere over hele verden har fået travlt med at slette den populære kinesiske app TikTok, der mistænkes for spionage. Vil de danske virksomheder følge trop? Eller vejer jagten på de unge, købestærke TikTok-brugere tungere end hensynet til sikkerhed?(24:10) Hvordan fyrer man bedst?Ugens undren: Mange danske virksomheder skal fyre det kommende år. Det mener i hvert fald en stor portion af cheferne selv, viser en ny undersøgelse. Men hvordan fyrer man som chef på den bedst mulige måde?(40:00) H&M vil intelligensteste ansatte inden stor fyringsrunde.Den svenske modegigant Hennes & Mauritz har planer om at lade sine medarbejdere gennemgå en række tests, herunder intelligenstests, inden en kommende fyringsrunde. Er det i orden?(47:30) Kåring af ugens optur og nedtur.I studiet: Bestyrelsesformand i HOFOR Susanne Juhl, ledelsesrådgiver og tidligere minister Lars Barfoed, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og nyhedsredaktør Rasmus Bendtsen.Teknik: Kasper Søegaard.

MÅ STUDERENDE BRUGE CAFÉER SOM LÆSESAL? De studerende lægger ikke nok penge, når de går på café for at læse, og de optager bordene for andre kunder. Det mener en caféejer, der har taget sagen i egen hånd. Men burde de studerende også selv tage mere hensyn? Medvirkende: Brian Frost, ejer af caféen Bingo og Esben Bjørn Salmonsen, forperson hos Dansk Studerende Fællesråd. HØRER MÆLK FORTIDEN TIL? Det 50 år siden, at den første letmælk blev sendt på markedet, og den lever stadig i bedste velgående i supermarkederne. Men bør vi snart sige farvel til mælken af hensyn til klimaet? Medvirkende: Jens Rikardt Andersen, lektor på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. ER DET I ORDEN, AT VIRKSOMHEDERNE FORSKELSBEHANDLER? "Det er desværre ikke sådan en som dig, vi søger. Vi skal helst have en der er etnisk dansk, og det er grundet mange af vores ældre kunder." Sådan lød et afslag, som en mor har delt på LinkedIn. Men kan det i nogle tilfælde være legitimt, at virksomheder forskelsbehandler? Medvirkende: Medlem af Dansk Folkeparti og Benny Yssing, Forbundsformand for fagforeningen Dansk El-Forbund.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Rigtig mange virksomheder fyrer folk, og nogle af dem, der bliver opsagt, er middelmådige sælgere. Virksomhederne har (iflg. en McKinsey analyse) valgt at investere i tech som en måde til at blive mere effektive indenfor bl.a. salg. Anders og Mikael taler i dag om, hvordan langsomme gamle salgsprocesser er ved at uddø og blive udkonkurreret af nye og smartere løsninger.

Seneste udgave af podcasten "Erhvervsklubben" ser vi nærmere for danskernes forbrug, der endelig begynder at vise tegn på afmatning. Endelig fordi, hvis ikke vi gør det, så får vi aldrig has på inflationen og de stigende renter 0.20: Overraskende mange fyringer i dansk erhvervsliv 2.20: Stop nu med at svinge dankortet 14.50: Mørke skyer trækker ind over mediebranchen 17.20: Møgår for dansk flyselskab varsler dyster tid forude 26.30: Carmen Curles-stifteren er død 40.10: Løvens hule får to ny markante løvinder på holdet Find "Erhvervsklubben" i appen "Nyhedskiosken" eller hvor du normalt hører podcast, f.eks. iTunes eller Spotify.

I dette afsnit af Regelstaten taler Jonas med Martin Kyed fra SMVdanmark om alt det papirarbejde, som Regelstaten påfører små virksomheder. Kontakt til vært: herby@cepos.dk Optaget d. 9. august 2022.

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i EU. Mange store virksomheder har omfattende og forkromede digitaliseringsstrategier, og det skorter ikke på historier med robotter, kunstig intelligens og omstillingsparathed. Men det er ikke hele billedet.Hos mange af de små og mellemstore virksomheder blæser det ikke i samme grad med teknologiske vinde. SMV'erne er over en bred kamp fortsat bagud, især når det kommer til brugen af nye og mere avancerede digitale teknologier. Og det skal der gøres noget ved.En del af løsningen er at sikre en teknologisk opkvalificering af virksomheder. Og den udfordring har 3 af Teknologipagtens 9 Fyrtårnsprojekter taget på sig.Vi møder Sofie Rasmussen fra KomDigital, Mette Beck-Nielsen fra Digital Dogme, Charlotte Holm Billund fra Mentorordning for kvinder i IT-branchen og Bo Wiberg, chefkonsulent i DI digital. Podcasten er lavet i samarbejde med Teknologipagten.

I dagens episode taler jeg endnu engang med Kristina og Louise fra Akademikerkampagnen. Vi taler om kontakt til små og mellemstore virksomheder, og hvordan man kan skabe sin egen stilling. Vi arbejder med udtrykket jobmager, hvor man kigger efter de arbejdsopgaver i de små og mellemstore virksomheder, som måske ikke lige er så synlige på overfladen. Hvor en alm jobtager er en som søger på almindelige opslåede stillinger. Kristina fortæller at grunden til at man vælger i kampagnen at tage udgangspunkt i sig selv som jobsøgende, og hvor man er i flow. På den måde kan man bedre skrue sin egen stilling sammen i forhold til de opgaver man gerne vil lave. Virksomhederne er meget optaget af at drifte, derfor har de ikke så meget opmærksomheden for at skulle ansætte, selv om de har behov for det. Bryder modellen De arbejder ud fra Bryder modellen, hvor der tages udgangspunkt i de opgaver og brancher, evt. geografi hvor man gerne vil arbejde. Når man har styr på den del, så går man ind på f.eks. CVR registret og finder en liste over potentielle virksomheder. Kontakt til SMV'erne Det går alt sammen ind forbi en ejerleders bord, da det er denne person som ved hvad der sker i virksomheden. Inden du kontakter virksomheden, skal du også have godt styr på dit materiale. Så skriver du en email til virksomheden, hvor du præsenterer dig med hvad du kan hjælpe med. Dertil også tilbyde at komme forbi og høre hvad virksomheden har af udfordringer eller hvad deres brændende platform er. Vi starter med passionen, fortæller Louise, fordi det er der man som jobsøgende bedst kan brænde igennem i forhold til kontakten til virksomheden. Research delen Start med at finde nogle af de lidt skjulte virksomheder Undersøg hvad der sker i den branche - Følg med i medierne, i brancheforeningerne, megatrends - Stil de rigtige spørgsmål Tilret dit CV Kontakt virksomheden En anden mulighed er at starte i dit eget netværk, nogen som allerede er i branchen. Spørg hvad den største udfordring i branchen lige nu den er. Du finder bogen Guide til job i SMV'er her Du finder akademikerkampagnen her Du kan nu også finde Jobeksperten på TikTok Du kan også connecte med mig på LinkedIn, og selvfølgelig finde meget mere på jobeksperten.dk Go Jobjagt /Diana

Ruslands krig mod Ukraine udvikler sig dag for dag, nærmest time for time. Er der et mønster i danske virksomheders krisestyring? Niels Lunde forsøger at gøre status, og har fem iagttagelser af virksomhedernes prioriteringer i krisens to første uger. 01.00: Virksomhederne forsøger at vinde tid … 08.40: … men er under pres for at træffe hurtige beslutninger 14.00: Forsyningssikkerhed: ”Teoretisk kan det lukke hele vores produktion globalt” 16.55: Alle har forhøjet deres cyberberedskab 18.29: Nu skal topchefer også føre udenrigspolitik

Dansk økonomi er kommet stærkt ud af coronakrisen. Virksomhederne tørster efter arbejdskraft, topøkonomer udtaler sig om, at milliardvækst i 2022 kan gå tabt, og Dansk Erhverv gør sit for at appellere til politikerne om at handle.Men hvor skal arbejdskraften komme fra?Alis Fædreland tager debatten med Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige og Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti.Vært: Ali Aminali.Producer og tilrettelæggere: Josephine Romby og Theis Eriksen.Sendt: 28/2-22.

Truslen mod Ukraine sætter stadig den internationale dagsorden. Godt et par håndfulde danskere er blevet tilbage i Kiev. Dem taler vi med, og vi følger også NATOs forsvarsministre, som mødes i dag i Bruxelles. Det begyndte som en lastbildemonstration for tre uger siden. Nu er den såkaldte Freedom Convoy Demonstration i Canada blevet så omfattende, at den canadiske premierminister Justin Trudeau har taget en særlig magtbeføjelse i brug, så især hovedstaden Ottawa kan vende tilbage til normale, fredelige tilstande. Vi får et indblik i situationen, som den ser ud netop nu. Deadline for tilbagebetaling af statslige coronalån nærmer sig. Fristen er sat til 1. april, men mange virksomheder har ikke nået at rette op på deres økonomi efter lang tids nedlukning. Virksomhederne vil gerne have deadline udskudt. Brita Kvist og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter. Birgitte Gadegaard redigerer. www.dr.dk/orientering

Der er stor forskel på, hvad forbrugerne siger og gør, når det handler om bæredygtighed. Indtil videre. Men virksomhederne har ikke noget valg, hvis de i fremtiden vil vinde markedet. Det giver kommunikation, marketing og salg nye udfordringer.

Virksomhederne mangler arbejdskraft og mener, at det skal være billigere at hente arbejdskraft fra resten af verden. Statsministeren åbnede i sin nytårstale for at se på det, og foreslår samtidig, at indvandrere skal arbejde for deres overførselsindkomst. Kritikere frygter, at begge dele betyder billig arbejdskraft, der vil trække lønningerne ned. Kan man løse integrations- og arbejdskraftsproblemerne uden at presse lønnen? Vært: Mathias Bay Lynggaard. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat

Virksomhederne mangler arbejdskraft og mener, at det skal være billigere at hente arbejdskraft fra resten af verden. Statsministeren åbnede i sin nytårstale for at se på det, og foreslår samtidig, at indvandrere skal arbejde for deres overførselsindkomst. Kritikere frygter, at begge dele betyder billig arbejdskraft, der vil trække lønningerne ned. Kan man løse integrations- og arbejdskraftsproblemerne uden at presse lønnen? Vært: Mathias Bay Lynggaard. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat

Virksomhederne mangler arbejdskraft og mener, at det skal være billigere at hente arbejdskraft fra resten af verden. Statsministeren åbnede i sin nytårstale for at se på det, og foreslår samtidig, at indvandrere skal arbejde for deres overførselsindkomst. Kritikere frygter, at begge dele betyder billig arbejdskraft, der vil trække lønningerne ned. Kan man løse integrations- og arbejdskraftsproblemerne uden at presse lønnen? Vært: Mathias Bay Lynggaard. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat

Fredagsspecial: En af de største historier i dansk og internationalt erhvervsliv i 2021 - i skyggen af corona, inflation og forsyningskæder - er, at virksomhedshandlerne slår alle rekorder. Men hvordan kan det være? Og fortsætter det i 2022? Børsens virksomhedsjournalist Morten Jasper giver et bud. Vært: Lasse Ladefoged (lala@borsen.dk)  

Coronaen raser videre, og smittetallene når nye højder lige nu. Men beskæftigelsen er tilsyneladende ligeglad. For der er fuldt tryk på arbejdsmarkedet. Ledigheden er i bund, og i november var der rekordmange jobopslag i Danmark. Ikke en gang den hidsige periode lige op til finanskrisen kan konkurrere. Virksomhederne råber på medarbejdere og er i nogle tilfælde parate til at udlove dusører for at få nye folk. Men hvad er egentlig forklaringen på, at arbejdsmarkedet kan blive ved med at vise muskler på den måde midt i en krisetid? Værter: Mette Simonsen og Jakob Ussing.

Skal vi forandre en branche, skal vi helt ud i virksomhederne og få dem med ombord. Det er dem, der er ansvarlige for at skabe gode arbejdspladser og sunde virksomhedskulturer. Og der er faktisk ret meget at hente ved at gøre plads til kvinderne. Det har de erfaret hos virksomheden Poul Sejr Nielsen, hvor det i bund og grund ikke handler om at man nu skal “behandle kvinderne ordentligt”, men om at sætte fokus på virksomhedskulturen og sikre, at alle behandler hinanden ordentligt. Og pludselig stiger bundlinjen. Lige præcis dén pointe, at det faktisk ikke handler om kvinderne men om kulturen, er vigtig for Amalie Maar, der er uddannet bygningssnedker. Amalie fortæller, hvordan det er at være ene kvinde på en mandsdomineret arbejdsplads, hvad fordelene kan være, men også hvilke udfordringer kvindelige håndværkere kæmper med. Denne sæson er sponsoreret af og udviklet i samarbejde med Boss Ladies. Find værktøjer og viden på www.boss-ladies.dk Gæster: Amalie Maar, bygningssnedker og Boss Ladies ambassadør. Jonas Bach, servicedirektør i Poul Sejr Nielsen A/S. Værter: Naja Lind og Rikke Østergaard

I denne uge byder Erhvervsklubben på: 1.42 - Jens Bertelsen, erhvervsredaktør, Avisen Danmark: Pinlig håndtering af direktørs krænkelser smitter af på Landbrug og Fødevarer. 9.53 - Las Olsen, Cheføkonom, Danske Bank: Den danske stat tjente godt på corona. Taberne blev i stedet virksomhederne og lønmodtagerne. 23.20 - Per Hansen, aktieanalytiker: Evergrande sendte ikke det globale aktiemarked ud i dyb krise, men risikoen for alvorlig korrektionen er stadig aktuel.

Virksomhederne mangler arbejdskraft. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har beregnet, at Danmark kommer til at mangle 100.000 faglærte i 2030. Og regeringen har varslet, at der i fremtiden skal satses markant på flere faglærte. Men i dag udfordres den vurdering af en analyse fra to konsulenthuse Iris Group og HBS Economics. Behovet er langt mindre, og det er ikke klassiske håndværkere i blå kedeldragt og skruetrækker i baglommen, som bliver den største mangel i fremtiden. Det bliver SUSO-assistenter! Shipping-industriens store spillere skruer nu op for de grønne ambitioner. I 2050 skal alverdens skibe sejle på grønne brændstoffer og udlede nul Co2. Det lyder flot, men det bliver ikke nemt: Grønne brændstoffer findes nemlig ikke i de mængder, der kræves. Og mange lande har ikke råd til at være med på den grønne bølge. Den britiske premierminister Boris Johnson tog til USA og ville gerne have en stor frihandelsaftale, men den fik han ikke. Vi forklarer hvorfor. Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktør. ww.dr.dk/Orientering

Virksomhederne mangler arbejdskraft. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har beregnet, at Danmark kommer til at mangle 100.000 faglærte i 2030. Og regeringen har varslet, at der i fremtiden skal satses markant på flere faglærte. Men i dag udfordres den vurdering af en analyse fra to konsulenthuse Iris Group og HBS Economics. Behovet er langt mindre, og det er ikke klassiske håndværkere i blå kedeldragt og skruetrækker i baglommen, som bliver den største mangel i fremtiden. Det bliver SUSO-assistenter! Shipping-industriens store spillere skruer nu op for de grønne ambitioner. I 2050 skal alverdens skibe sejle på grønne brændstoffer og udlede nul Co2. Det lyder flot, men det bliver ikke nemt: Grønne brændstoffer findes nemlig ikke i de mængder, der kræves. Og mange lande har ikke råd til at være med på den grønne bølge. Den britiske premierminister Boris Johnson tog til USA og ville gerne have en stor frihandelsaftale, men den fik han ikke. Vi forklarer hvorfor. Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktør. ww.dr.dk/Orientering

Store tech-giganter som Amazon, Apple, Google og Facebook bruger enorme summer på lobbyindsatser i EU, det viser en ny rapport. Virksomhederne forsøger at påvirke den lovgivning, som er under udarbejdelse i EU, og som vil regulere virksomhederne. Orienterings mand i Bruxelles har talt med en af forfatterne bag rapporten, og så spørger vi en af de parlamentarikere, der oplever det massive lobby-pres. Denne uges Orientering Europa er også i Tyskland, hvor der er valg om to uger. Venstrefløjspartiet Die Linke håber på at komme i regeringen med SPD og De Grønne, men det afviser De Grønne - hør hvorfor. Vært: Marianne Skovlunde. www.dr.dk/orientering/orientering-europa

Store tech-giganter som Amazon, Apple, Google og Facebook bruger enorme summer på lobbyindsatser i EU, det viser en ny rapport. Virksomhederne forsøger at påvirke den lovgivning, som er under udarbejdelse i EU, og som vil regulere virksomhederne. Orienterings mand i Bruxelles har talt med en af forfatterne bag rapporten, og så spørger vi en af de parlamentarikere, der oplever det massive lobby-pres. Denne uges Orientering Europa er også i Tyskland, hvor der er valg om to uger. Venstrefløjspartiet Die Linke håber på at komme i regeringen med SPD og De Grønne, men det afviser De Grønne - hør hvorfor. Vært: Marianne Skovlunde. www.dr.dk/orientering/orientering-europa

Virksomhederne mangler arbejdskraft og kan ikke få nok hænder, uanset om de skal bruge en tømrer eller en rengøringsassistent. Samtidig går over 100.000 ledige i Danmark. Det er et stort problem, lyder det fra både virksomheder, fagbevægelse - og nu også beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, som vil indkalde til trepartsforhandlinger for at løse problemet. Vi undersøger i dag, hvor gode chancer vi har for at få de ledige i arbejde. 45.000 unge står uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, lyder det fra regeringen, men hvem er de egentlig og er de allesammen i stand til at varetage et job eller uddannelse? Talibans magtovertagelse har fået mange, mange tusinde afghanere til at flygte ud af landet de seneste dage. Ingen ved hvor de vil tage hen, men er der noget de europæiske lande ikke ønsker sig, så er det at de bevæger sig i retning af EU's grænser. Derfor holder de europæiske indenrigs- og justitsministre lige nu et ekstraordinært ministerrådsmøde. Her skal de diskutere hvordan, man kan forhindre en gentagelse af flygtningekrisen i 2015, men samtidig hjælpe de mange tusinde afghanske flygtninge. Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen er dagens værter, Tine Møller Sørensen redigerer. www.dr.dk/orientering

Virksomhederne mangler arbejdskraft og kan ikke få nok hænder, uanset om de skal bruge en tømrer eller en rengøringsassistent. Samtidig går over 100.000 ledige i Danmark. Det er et stort problem, lyder det fra både virksomheder, fagbevægelse - og nu også beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, som vil indkalde til trepartsforhandlinger for at løse problemet. Vi undersøger i dag, hvor gode chancer vi har for at få de ledige i arbejde. 45.000 unge står uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, lyder det fra regeringen, men hvem er de egentlig og er de allesammen i stand til at varetage et job eller uddannelse? Talibans magtovertagelse har fået mange, mange tusinde afghanere til at flygte ud af landet de seneste dage. Ingen ved hvor de vil tage hen, men er der noget de europæiske lande ikke ønsker sig, så er det at de bevæger sig i retning af EU's grænser. Derfor holder de europæiske indenrigs- og justitsministre lige nu et ekstraordinært ministerrådsmøde. Her skal de diskutere hvordan, man kan forhindre en gentagelse af flygtningekrisen i 2015, men samtidig hjælpe de mange tusinde afghanske flygtninge. Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen er dagens værter, Tine Møller Sørensen redigerer. www.dr.dk/orientering

Hvis EU-Kommissionens planer bliver til virkelighed, skal også danske virksomheder til at tænke mere i CO2-kvoter, end de tidligere har gjort, og det kan blive nødvendigt at se nærmere på, hvilke leverandører, man skal bruge. Erhvervslivet står over for store investeringer, og man kan roligt regne med, at flere tiltag er på vej, for klimakrisen er reel og presserende.

Mia Wagner er en af de mest markante erhvervskvinder de seneste år. Mia har været direktør for Freeway koncernen, en samling af 34 virksomheder. I dag arbejder hun for bedre forhold for kvindelige iværksættere og bestyrelsesmedlemmer i virksomheden Nordic Female Founders. Hun er drevet af en virketrang og en idealistisk tanke om at gøre en positiv forskel i samfundet. Som Løvinde i Løvens Hule har hun også været meget i vælten og det har været en meget intens proces at deltage i. Dette er hendes iværksætterhistorie. Hør mere i vores podcast.    Artiklen er skrevet af Niklas Vinther Jakobsen Produceret af Podtribe media. Annoncør på afsnit er Lunar. Hvis du vil støtte vores lille medie, så kan du gøre det her på Patreon. Iværksætterfamilie med fart på Mia Wagners familie har altid været meget entreprenant. Faderen er advokat fra Hellerup, men familien flyttede til Midtjylland for at få job. Som helt ung ville Mia gerne være retsmediciner, men valget faldt på jura, hvor hun studerede samtidig med sin søster. Broren Morten Wagner læste også jura, men var lidt længere tid om studiet, da han samtidig grundlagde Dating.dk. Virksomheden blev en kæmpe succes og udviklede sig til Freeway koncernen. I perioden fra 2017 til oktober 2020 var Mia Wagner direktør for Freeway koncernen, men hun ville gerne skabe noget på helt egen hånd. Målet var, at arbejde for kvinders muligheder i erhvervslivet. Sammen med Anne Stampe Olesen grundlagde de Nordic Female Founders. Nordic Female Founders Nordic Female Founders kæmper for bedre forhold for kvinder i erhvervslivet på tre fronter. Som investor i virksomheder som Eyda, Female Invest og Decofarver. Hvis du ikke har hørt vores podcast med de virksomheder endnu, kan du trykke på linket. Virksomhederne har hun investeret i som en del af Løvens Hule. Nordic Female Founders er også et netværk for kvindelige iværksættere, som hjælper med råd og sparring. Arbejdet har været hæmmet af coronapandemien, men i takt med at Danmark hæver restriktionerne, forventer Mia Wagner, at Nordic Female Founders vil tilbyde endnu flere events og kurser. Den sidste måde Nordic Female Founders hjælper kvindelige iværksættere på, er gennem accelerator programmet Nordic Female Founders Growth. Det er en iværksætterskole, hvor kvindelige iværksættere hjælpes til at få succes med deres virksomhed. Alt det, og meget mere, taler vært Mette Bloch og gæst Mia Wagner om i dette afsnit af Iværksætterhistorier.  Hvis du ønsker at høre flere afsnit med deltagere fra Løvens Hule, så kan du gøre det lige her. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Patenter er en hellig gral for medicinalvirksomhederne. Virksomhederne forsvarer dem med hud og hår og med forsvarskampe i retssale. Nu vokser et krav til industrien om at give deres patenter fri, så lande som Indien kan få adgang til at slå coronaepidemien ned. Historisk er der en parallel situation med HIV-medicinen omkring 2000, hvor opgøret mod medicinalindustrien ved årtusindeskiftet reddede millioner af mennesker fra at dø af Aids. Samtidig advarer eksperter om, at det ikke hjælper at ophæve patenter på coronavaccinerne, for de bedste af vaccinerne er tæt på umulige at kopiere. Med den danske klimalov bandt et stort flertal i folketinget sig til en aftale om at reducere vores CO2-udledning med 70 procent i 2030. Men hvordan vi kommer derhen, er stadig til diskussion. Tidligere i dag blev regeringen og støttepartierne Enhedslisten, De Radikale og SF enige om, at Danmark i år 2025 skal have reduceret sin CO2-udledning med 50 til 54 procent - dermed er en aftale om et nyt og mere ambitiøst delmål i hus. Det er en rigtig god forretning at eje boliger i de større byer. En alt for god forretning, siger regeringens støttepartier. De er bekymrede for, at storbyerne bliver de riges byer. For det er langt fra alle, der har råd til at deltage i boligfesten. Nogle må tage konsekvensen og flytte langt væk fra storbyerne - og de høje boligpriser. Støttepartierne vil nu have Socialdemokratiet til at stramme grebet om boligejerne. Vi tager debatten med SF og Socialdemokratiet. Karin Axelsson og Søren Carlsen er dagens værter, Tine Møller Sørensen redigerer. www.dr.dk/orientering

Patenter er en hellig gral for medicinalvirksomhederne. Virksomhederne forsvarer dem med hud og hår og med forsvarskampe i retssale. Nu vokser et krav til industrien om at give deres patenter fri, så lande som Indien kan få adgang til at slå coronaepidemien ned. Historisk er der en parallel situation med HIV-medicinen omkring 2000, hvor opgøret mod medicinalindustrien ved årtusindeskiftet reddede millioner af mennesker fra at dø af Aids. Samtidig advarer eksperter om, at det ikke hjælper at ophæve patenter på coronavaccinerne, for de bedste af vaccinerne er tæt på umulige at kopiere. Med den danske klimalov bandt et stort flertal i folketinget sig til en aftale om at reducere vores CO2-udledning med 70 procent i 2030. Men hvordan vi kommer derhen, er stadig til diskussion. Tidligere i dag blev regeringen og støttepartierne Enhedslisten, De Radikale og SF enige om, at Danmark i år 2025 skal have reduceret sin CO2-udledning med 50 til 54 procent - dermed er en aftale om et nyt og mere ambitiøst delmål i hus. Det er en rigtig god forretning at eje boliger i de større byer. En alt for god forretning, siger regeringens støttepartier. De er bekymrede for, at storbyerne bliver de riges byer. For det er langt fra alle, der har råd til at deltage i boligfesten. Nogle må tage konsekvensen og flytte langt væk fra storbyerne - og de høje boligpriser. Støttepartierne vil nu have Socialdemokratiet til at stramme grebet om boligejerne. Vi tager debatten med SF og Socialdemokratiet. Karin Axelsson og Søren Carlsen er dagens værter, Tine Møller Sørensen redigerer. www.dr.dk/orientering

Virksomhederne overholder generelt loven. Hvis loven siger, at de skal angive forbruget af grønne kuglepenne i deres årsregnskab, så gør de det. Hvis loven siger, at de også skal angive antallet i Danmarks Statistiks formular, så gør de også det. Og siger loven, at de skal oplyse antallet til Kattenes Værn - ja så gør de også det. Danske virksomheder oplyser de samme tal igen og igen. Uanset om tallene nogensinde bliver brugt til noget eller ej. Det skaber en masse arbejde i virksomhederne. Men er det rigtigt arbejde, eller er det pseudoarbejde? Dagens gæst, Dennis Nørmark, er aktuel med bogen ”Tilbage til arbejdet”, der er en opfølgning på bogen ”Pseudoarbejde”. Og i dette afsnit gør Nørmark os klogere på, hvad Regelstatens rolle er i forhold til pseudoarbejde, og hvordan vi får Regelstaten til at tillade, at vi kan komme tilbage til arbejdet. Du kan købe Dennis Nørmarks bøger her: ·       ”Pseudoarbejde - hvordan vi fik travlt med at lave ingenting” https://www.saxo.com/dk/pseudoarbejde_dennis-noermarkanders-fogh-jensen_haeftet_9788702245325 (https://www.saxo.com/dk/pseudoarbejde_dennis-noermarkanders-fogh-jensen_haeftet_9788702245325) ·       ”Tilbage til arbejdet - Sådan bekæmper vi pseudoarbejde i organisationer” https://www.saxo.com/dk/tilbage-til-arbejdet_dennis-noermark_haeftet_9788702303612 (https://www.saxo.com/dk/tilbage-til-arbejdet_dennis-noermark_haeftet_9788702303612) Optagelsen er lavet 16. marts 2021.

SF vil have efterskoleeleverne tilbage, men støtter aftale om det modsatte. Hvorfor er Fanø Kommune Danmarks med biodiverse kommune? Underdødelighed i erhvervslivet: Virksomhederne har aldrig set en krise som coronakrisen. Vindmøller truer kongeørnen. Vægtløftning kan være fortid som OL-sportsgren i 2024. Værter: Kasper Harboe og Kristian Magnus Damsgaard.

Forårets coronanedlukning var en hårdere prøvelse for lederne end for medarbejderne i landets vidensvirksomheder. Virksomhederne skal blive bedre til at understøtte den enkelte distanceleder, lyder det fra en af forskerne bag nyt studie. Hør artiklen ”Coronanedlukningen var hårdere for lederne end deres medarbejdere” fra Lederstof.dk læst op af redaktør Jesper Dalgaard Pøhler.    

Lige så længe, folk har solgt produkter og ydelser, har folk reklameret. Først mundtligt og gennem skiltning, så i aviser og blade, så i radioen, i TV og på nettet. Men virker de overhovedet? Giver sponsoreret indhold på Instagram virkelig flere kunder? Og får online-casinoerne virkelig så meget ud af de mange tv-reklamer? Virksomhederne og reklamebureauerne har gennem tiden brugt forskellige strategier til markedsføring, og det afspejler ofte deres syn på forbrugeren. Men hvad ér synet på forbrugeren i dag, og hvordan var det for 100 år siden? I dag ser vi nærmere på reklamebranchen og de teorier og trends, der har banet vejen for en industri, der i dag sætter følelse og identitet over produktet. Medvirkende: Gry Høngsmark Knudsen, forskningschef for Anvendt Erhvervsforskning ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, og Hanne Feldthus, selvstændig kommunikationsrådgiver. Vært: Maja Jensen.

For tiden ser vi firmaer og brands på sociale medier, der siger, at de kæmper for eller har sympati med en sag. Opslag, tweets og videoer om Black Lives Matter fra nogle af verdens største brands. Virksomheder, der skifter profilbillede på sociale medier til en sort version af deres logo. Det ligner det, vi ser hvert år i denne periode under pride week, hvor alt bliver regnbuefarvet. I dette program taler Anton Gade-Nielsen med Mizz Privileze og Elijah Kashmir Ali. De står bag projektet Lev og Lad Leve, som er en aktion og bevægelse mod hadforbrydelser. Det startede som en reaktion på en video på instagram og kulminerede i en aktion på Christiansborg slotsplads med 500 deltagere og fortsætter med at være relevant og vigtig på instagram for evigt. Derudover medvirker Christian Langballe, som er creative director hos HelloGreatWorks. Han fortæller om hvordan man støtter en sag bedst. Spoiler alert - et hashtag og et opslag på instagram eller twitter er ikke nok… LINKS:Lev og Lad Leve: https://www.levogladleve.com/“If ‘Black Lives Matter' to brands, where are your black board members?” (artikel) https://www.marketingweek.com/mark-ritson-black-lives-matter-brands/“Statements Made By Top Tech Companies on Racial Justice, BLM, and George Floyd” (spreadsheet): https://bit.ly/2BToUxT Yalla Let's Talk (podcast): https://www.yallaletstalk.com/ Mizz Privileze' top 9 over Instagramprofiler med under 10k følgere, som du skal følge:YancemyahSolgudindeFrederiktaurusMica_hdifLior_lifeApinyacoladaThis.is.reiToocriptocareMbeydin

Coop smed buræggene ud af deres butikker, LEGO dropper måske plastic-klodserne i fremtiden, og Novo Nordisk kæmper for at forhindre type2-diabetes. Danske virksomheder tager i stigende grad et samfundsmæssigt ansvar, men er de også moralsk forpligtet til at gøre det? Og kan vi tillade os at have højere forventninger til den byrde virksomhederne skal løfte end den, vi selv løfter? Mia Holstein debatterer de etiske sider af virksomheders samfundsansvar med Uffe Elbæk, folketingsmedlem for Alternativet, og Lars Christensen, uafhængig økonom og tidl. chefredaktør for Euroinvestor, mens professor Jacob Dahl Rendtorff, Roskilde Universitet, og CSR-chef i Coop, Signe D. Frese, kommer med input undervejs.

Virksomhederne i hovedstadsområdet vil i 2020 mangle cirka 7.000 faglærte. Seks erhvervsskoler og Erhvervshus Hovedstadsregionen lancerer derfor "Restart - kompetenceforsyning til virksomheder i hovedstaden", hvor de tilbyder at kortlægge jeres nuværende kompetenceniveau og dernæst at give medarbejderne et kompetenceløft, som kan være med til at fremtidssikre din virksomhed. Uddannelseskonsulent Søren Aagaard Olsen fra Next Uddannelse København fortæller i denne podcast, hvordan virksomheder fra bl.a. Høje-Taastrup kan komme med i Restart.

I disse år, hvor renterne har bevæget sig meget langt ned, er det blevet næsten umuligt at få noget nævneværdigt afkast på obligationerne. Er oligationen som investering død? Det er Henrik Henriksen, chefstrateg hos pensionsselskabet Velliv, i studiet for at svare på. Ugens »MikroMakroMix« dykker ned i de vigtigste begivenheder for både den seneste og den kommende uge. Denne uge er et særafsnit, som retter fokus mod virksomhederne. »Dine penge« er tilrettelagt af Stefan Singh Kailay, Sara Sjølin, Ulrik Bie og Mia Svenningsen. See omnystudio.com/listener for privacy information. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Enhver generation har kendetegn og kæpheste, og nu er en ny generation på vej ind på arbejdsmarkedet og om få år, vil de sidde på fire ud af fem stole og udgøre 1,5 million af arbejdsstyrken. Det kommer til at have betydning for fremtidens arbejdsmarked og måden arbejdslivet vil forme sig. Den nye generation ønsker meningsfulde opgaver, som de kan løse i et arbejdsfællesskab, de ønsker work-life balance, hvor der er tid til andet og mere end arbejde, og hvor der er mulighed for at fordybe sig i de arbejdsopgaver de har. I denne podcast præsenterer Alexandra Krautwald hvilke udfordringer og muligheder den nye generation vil møde og blive mødt af i deres arbejdsliv. Alexandra Krautwald er beslutningsrådgiver og forfatter på ledelsesbøger og Managing Partner i konsulentvirksomheden Composing - http://composing.dk/ Medvirkende: Gæst: Alexandra Krautwald, Beslutningsrådgiver og forfatter til ledelsesbøger. Vært og tilrettelægger: Bessie Rauff Links: Alexandra Krautwald på linkedin https://www.linkedin.com/in/alexandrakrautwald/ Alexandra Krautwald er forfatter til bogen “Unge generationer på arbejde – vejen til et anderledes rigt liv” - bogen er udgivet af Dansk Psykologisk forlag. Som Krifa Plusmedlem og Krifa Startmedlem kan du få en arbejdslivssamtale, hvor der bliver sat spot på dit arbejdsliv, og hvordan du kan arbejde med din arbejdslyst - læs mere på https://krifa.dk/godarbejdslyst/samtaler/arbejdslivssamtale Tre fif til den nye generation (og os andre) 1. Tro ikke alt du hører er sandt 2. Gå ydmygt til dine opgave og skab et godt samarbejde med de ældre generationer 3. Hold fast i det balancerede liv [1:15] Den unge generation er vokset op i nogle nye strømninger. Unge opfører sig altid “ungt”, men samtiden har gjort de unge både sårbare og ressourcestærke. [2:33] De unge skal være perfekte og de kan altid finde nogen at sammenligne sig med. Og det betyder konkurrencen er benhård. [3:52] Den generation som er på arbejdsmarkedet, er resultatgenerationen, der har haft travlt med at tænke på egen karriere og hylder individet. Den nye generation har færten af det gode arbejdsliv på en anden måde. [6:55] De unge træder ind i et komplekst arbejdsliv, med mange krav og masser af forandringer hele tiden. [8:05] Den store grad af selvledelse på danske arbejdspladser gør de unge usikre. De unge lærer ikke at blive gjort klar til, hvordan arbejdslivet reelt fungerer. [10:03] De unge skal udvise ydmyghed og være bevidste om, at de kan lære af og trække på de ældre generationers viden og netværk i arbejdslivet. [12:00] De unge vil arbejde i socialt ansvarlige, etiske og bæredygtige virksomheder. De unge vil ses som hele mennesker, hvor der er transparent kommunikation. [13:40] De unge vil have hyppig feedback og arbejde i et nært og behageligt miljø, hvor arbejdsdagen er ukompliceret, og hvor opgaverne er meningsfulde. [14:31] Virksomhederne er ikke klar til at modtage den nye generation. Gør virksomhederne sig ikke umage skifter de unge job. [15:43] De unge er mere fællesskabsorienterede i arbejdslivet. De er hippie 2.0-agtige, og vil nå resultater sammen med andre. [16:40] De unge drømmer om at blive brugt godt, og set som de dygtige voksne de er, og ikke som forkælede børn. Og de har ambitioner om en bedre verden. [18:15] Når man ansætter en ung medarbejder, skal man være opmærksom på, at de kommer fra en anden virkelighed, end den man selv er præget af. Og være nysgerrig på deres ambitioner og forventninger. [19:40] De unge har brug for ledere, der sætter hjørneflag og giver tydelige rammer og masser af feedback. De unge har brug for en leder, der påtager sig en art forældrerolle. [22:00] De ældre kan også lære af de unges forventninger til et mere balanceret arbejdsliv. [22:35] De unge vil have et job, der giver mening. De vil have et job der giver mening, også på den helt store skala, hvor man ser ud over sig selv. [24:00] Tre gode råd til den nye generation.

Under årets Folkemøde var Margrethe Vestager inviteret til et arrangement hos Altinget, hvor temaet var, hvor stort et ansvar, de store virksomheder har for at sikre en bedre verden. Lyt til interviewet her. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

I denne podcast fra Kromann Reumert, optaget på Folkemødet 2019 på Bornholm, gør partner Tina Brøgger Sørensen og seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk, Anette Høyrup, status på virksomhedernes håndtering af databeskyttelsesreglerne ét år efter, at de fik virkning.Er de danske virksomheder nået helt i mål med GDPR, og hvordan arbejder virksomhederne med de nye regler? Det, samt gode råd til virksomhedernes videre arbejde med reglerne, kan du høre i podcasten.

Vi er et nyt og gratis forum med podcast, online seminarer og events, hvor mindre virksomheder kan få de bedste eksperters råd til at håndtere og løse nutidens og fremtidens udfordringer. Hvilke udfordringer er det?En undersøgelse udført af Topdanmark viser, hvad ejere af virksomheder bekymrer sig mest om. Topdanmark Livsforsikrings administrerende direktør, Vivian Byrholt, og fremtidsforsker Thomas Geuken fra Instituttet for Fremtidsforskning har talt om undersøgelsen. Personale og trivsel præger billedetPersonale og trivsel ligger mange mindre virksomheder på sinde, fortæller Vivian Byrholt. Vi har været ude og besøge en landmand i Lemvig, vi har mødt hr. og fru revisor og været rundt ved rigtig mange forskellige kundetyper i det danske land. ”Hvad er jeres udfordringer?” har vi spurgt og lyttet til, hvad de slås med. De små virksomheder fokuserer på noget lidt andet end dem, der er lidt flere, fortsætter Vivian. Fx bekymrer den lille virksomhed sig en del om administration og om, ”hvordan hjælper jeg min medarbejder, hvis han eller hun bliver syg?” Større virksomheder har tit nogen, der tager sig af netop det. Der er det så ikke dét, direktøren eller HR-partneren, som vi har mødt, bruger mest krudt på. Men fælles for dem alle sammen er, at de kigger på, hvordan de får nogle medarbejdere, der trives.Så det, de umiddelbart taler om, er ikke fremtiden. Det er ikke dét, vi oplever, optager dem mest – og heller ikke, hvor digitale vi skal være. Men det burde det måske være …Virksomhederne har ofte fokus på nuet Man fokuserer på nuet. Kun få virksomheder bekymrer sig om fremtiden, ifølge undersøgelsen. Men faktisk byder fremtiden på mange udfordringer for især mindre virksomheder, mener Thomas Geuken: Jeg tror, det er helt afgørende at have et mind-set, hvor man aktivt tænker fremtiden ind i den måde, man driver sin forretning på. Drift skygger for udviklingenEn af de udfordringer, man har som lille virksomhed, siger Thomas, er, at man er meget driftsorienteret. Man har hele tiden næsen i sporet og ligger måske i en situation, hvor man bare tænker på at overleve. Men vi ser store transformationer både i samfundet, i markedet og i mange industrier. Der kommer en række nye kerneteknologier, som ændrer rigtig meget i industrierne. Og det giver både nogle store risici for de mindre virksomheder – og samtidig nogle gevaldige muligheder. Det gælder om at sige, at det hverken er godt eller skidt med disse forandringer og udfordringer. De skaber nogle muligheder, og de skaber nogle risici. Mange må omlægge forretningenFremtidsforskeren fortsætter: Teknologier har gjort, at mange har måttet omlægge deres forretning. Man tænker ikke over det, men bilindustrien har jo faktisk stået stille i rigtig mange år. Indtil for cirka 5-6 år siden. Det betyder, at du har kunnet få lov til at være mekaniker i fred – og have dit lille værksted i mange, mange år. Men det, der sker nu, det er, at når elbiler kommer ind, så er der ikke så mange led og kuglelejer, der bevæger sig. Det betyder, at mængden af vedligeholdelsen af det her, daler helt vildt! Fra at være stille og rolig mekaniker, der skulle lave led og kuglelejer, så skal du faktisk begynde at betjene en masse teknologi. Du begynder at være operatør og skal lave maintenance gennem en computer. Din kerneforretning flytter sig et andet sted hen, fordi du nu skal betjene teknologi, mere end du skal fikse kuglelejer. I alle industrier ser vi det her ske. Bilindustrien er blot et eksempelDet er blot nogle eksempler på de udfordringer, mindre virksomheder står over for, og som Topdanmark Insights fremover vil forsøge at hjælpe med.Vivian siger: Jeg tænker ikke, vi kan gå ind og fortælle alle virksomheder, hvordan det vil blive i fremtiden. Formålet her er at sætte et mind-set og sige ”Husk nu på, at verden er foranderlig.” Nu snakkede du om bilindustrien. Det er klart, der sidder jo nogen virksomheder, som har en række medarbejdere, som måske ser ind i at de ikke har et job i fremtiden. For hvis de har siddet som mekanikere i de sidste 35 år, så er der i hvert fald noget omskoling, de skal i gang med, for at de kan håndtere det fremtidige job. Topdanmark Insights fremoverHvad skal du gøre, hvis en medarbejder er på vej ned med stress?Hvordan bruger du sociale medier professionelt? Hvordan kan du måske forebygge arbejdsulykker?Kan du få gavn af strategiske partnerskaber?Kan du rekruttere mere fremsynet?Følg med i Topdanmark InsightsHold øje med din e-mail eller abonnér på vores podcast:> Topdanmark Insights i Apple iTunes

Er din computer eller telefon allerede nu et springbræt for både spioner og it-kriminelle af værste slags? Altså porten til moderne "bankrøvere" og fx pædofile netværk? Det her er historien om kæmpe huller. Huller i din og andres viden om sikkerhed. Huller i systemerne, der skal sikre ikke bare vores sikkerhed, men hele landes sikkerhed. Huller i de offentlige systemer, men også i de private. Og huller mellem netop de offentlige systemer og de private. Resultatet? Ja, at lyssky forbrydere og agenter fra fjendtlige lande har frit spil. Til at bestemme et valg. Til at overvåge dig, og sidenhen måske bruge det imod dig. Men det her er også historien om en skjult form for kriminalitet. For bankerne vil ikke fortælle hvor ofte deres kunders bankkonto eller kreditkort bliver hacket. Virksomhederne vil af frygt for faldende aktiekurser heller ikke altid fortælle når it-kriminelle har låst hele deres system og kræver løsepenge.

Hvor sikker er du på nettet? Hvor godt er vores samfund sikret? Vi undersøger… Af journalist Jan Simmen, http://www.freelance-danmark.dk Er din computer eller telefon allerede nu et springbræt for både spioner og it-kriminelle af værste slags? Altså porten til moderne "bankrøvere" og fx pædofile netværk? Det her er historien om kæmpe huller. Huller i din og andres viden om sikkerhed. Huller i systemerne, der skal sikre ikke bare vores sikkerhed, men hele landes sikkerhed. Huller i de offentlige systemer, men også i de private. Og huller mellem netop de offentlige systemer og de private. Resultatet? Ja, at lyssky forbrydere og agenter fra fjendtlige lande har frit spil. Til at bestemme et valg. Til at overvåge dig, og sidenhen måske bruge det imod dig. Men det her er også historien om en skjult form for kriminalitet. For bankerne vil ikke fortælle hvor ofte deres kunders bankkonto eller kreditkort bliver hacket. Virksomhederne vil af frygt for faldende aktiekurser heller ikke altid fortælle når it-kriminelle har låst hele deres system og kræver løsepenge.

Virksomhederne tjener godt, væksttallene peger opad, og rentestigninger er et stykke væk. Det er et godt miljø for blandt andet virksomhedsobligationer, og det kan få mere medvind i en uge, hvor centralbanker næppe lægger op til stramninger, men hvor vækstindikatorer dog godt kan tænkes at aftage lidt.

Jobsøgning og usikkerhed med Kristoffer Sjølander   Jeg taler i denne episode med Kristoffer Sjølander fra IKU (Institut for karriereudvikling), om usikkerheden i at være jobsøgende. Kristoffer arbejder som udviklingschef, og har bl.a. ansvaret for kommunikation og rådgivning i IKU. Han har arbejdet inden for jobrådgivning og relaterede emner siden 2004.     Noget af det Kristoffer og IKU ligger vægt på er at jobsøgning og karriere ikke bare er vejledningsforløb og CV rådgivning, men at det også i høj grad hænger sammen med ’Det gode liv’.   Derfor har de nu fokus på at hjælpe folk til at få et bedre liv, både med og uden job. Igennem det arbejde har IKU og Kristoffer fået øjne op for en række ting, der giver nye muligheder, både i rådgivningen af jobsøgende og selve jobsøgningen   To af de ting sætter vi fokus på i dagens podcast (og en masse andet).   UMULIGE SPØRGSMÅL OG USIKKERHEDEN, VI MÅ LEVE MED Den bedste måde at sætte andre skakmat på, er ved at bede dem forudsige fremtiden: Hvad skal du være, når du bliver stor? Hvad vil du bruge din uddannelse til? Hvor ser du dig selv om fem år? Alle er de umulige spørgsmål at svare på. Og de er et dårligt sted st begynde en jobsøgning, fordi de lægger op til at vi BØR kunne svare på spørgsmålene.   Podcastens første tema eller spørgsmål er, hvordan vi giver slip på den slags umulige spørgsmål til og selv og i stedet begynder at stille andre mennesker spørgsmål, som er lettere at svare på.   Vi er gode til at lade som om at verden er et lineært og forudsigeligt sted. Det kræves der, for at det giver mening at lave planer. Og planer er en vigtig del af klassisk rådgivning til jobsøgende. Problemet er bare at verden hverken udvikler sig lineært eller forudsigeligt. Hverken på de helt små stræk, eller på de helt store linjer.   Det gode spørgsmål er så, hvad man gør som jobsøgende, hvis man ikke har en plan at arbejde ud fra? Det er det andet fokus, vi har i dagens podcast: Hvordan kan vi 'rumme' usikkerheden og stadig handle med mening og engagement?   Hvad svarer du når folk spørger hvordan det går med jobsøgningen? De fleste vil gerne svare at det ved de ikke, for det gør man jo reelt ikke. Når man så har fået jobbet, så ved man oftest heller ikke hvorfor det var man fik det. Kristoffer siger bl.a. at det er fordi at rigtig mange ting i både jobsøgningen og det der fører til at man får job, er tilfældigheder, og ting som er svære at forudsige.   Hvad er det folk er usikre på når de er jobsøgende? Langt de fleste er usikre fordi de ikke har en plan for fremtiden, og hvis de har, så ryger den i vasken når virkeligheden melder sig. Usikkerheden kommer derfor i at lige meget hvilket valg vi tager, så kan vi ikke være sikre på udfaldet, da vi ikke er de eneste influenser.   Lukkede døre Nogen gange er det en god ide at lukke nogle døre, og indse at tingene er umulige, for på den måde at komme videre.   Kristoffer anbefaler at du i stedet for at tænke alt eller intet begynder at tænke i grader, og prøver at lave en plan for hvordan du kan nå hen til drømmejobbet.   Det er nemmere at få et job når du har et job Det er bedre at have job som receptionist i et arkitektfirma hvis du drømmer om at arbejde som arkitekt, end ikke at have noget job. Husk at alle karriereoversigterne som virker logiske bagefter, de kommer trinvist og er en udvikling fra job til job   ’JEG TAGER FRA DET JEG OPLEVER ER TOPPEN – ikke nødvendigvis det der ER toppen, men det JEG oplever er toppen’ udtalt af virksomhedsejer.   Virksomhederne måler på det de selv finder vigtigt, det kan være titler, antal års erfaring, eller noget helt andet, som kan være rigtig svært for den jobsøgende at vide. Og det er heller ikke det samme fra virksomhed til virksomhed.   Hårdt arbejde, tillid og netværk Jobsøgning handler, ligesom et forhold, om hårdt arbejde, tillid og netværk. Når du først har erkendt at det er sådan, så har du noget at arbejde videre fra.   Usikkerhed kan håndteres ’Usikkerhed kan være belastende for andre, hvis vi afkræver dem at give os sikkerhed’   I stedet for at afkræve et svar, så henvend dig til folk og sig at du har nogle ting du skal have afklaret, og spørg om de spændende mennesker i dit netværk kan hjælpe dig med viden.   For langt de fleste mennesker er vejen til drømmejobbet ikke særlig lineær.   Kun 13% begyndte i deres drømmejob.   Find begejstringen Når du finder begejstringen i det du gerne til arbejde med er det også nemmere at rose folk som arbejder med det i dag. Når du har rost, kan du stille spørgsmål. Husk dog aldrig at spørge efter et job.     Her kan du så f.eks. spørge hvad personen ville gøre, hvis de var dig, for at komme i gang. Hvor skal man starte henne.   Du kan også bruge LinkedIn til at finde folk med den samme uddannelse som dig, eller som sidder i dit drømmejob, og se hvad deres karrierevej har været.   Del begejstringen Det Kristoffer mener er en god ide og en god basis for jobsøgningen er at finde ud af hvad er det der tænder en lampe hos arbejdsgiveren.   Kristoffers gode råd Spørg for at lære!     Kontakt Kristoffer her: LinkedIn - https://www.linkedin.com/in/sjoelander?authType=name&authToken=zL2q&trk=wonton-desktop IKU - https://institutforkarriereudvikling.dk Web: kristoffersjolander.dk Mail - kristoffer@sjolander.dk Tlf. -  23 44 77 33      

Karrieredagene med Annette Meding Annette er ansvarlig for at arrangere Danmarks største jobmesse, Karrieredagene. Den er henvendt for studerende og nyuddannede. Messen finder sted i uge 10, hvor de besøger, Aarhus, Aalborg, Odense og København. Der kommer typisk 150 virksomheder i forbindelse med messen. Der kommer både store virksomheder, samt lokale virksomheder i hver by. Messen er gratis for studerende og nyuddannede (færdig i op til 5-7 år), ellers koster det 100 kr. at komme ind. Dog er målgruppen for messen netop studerende som leder efter studiejobs, eller som gerne vil finde en speciale virksomhed, samt de nyuddannede. Det er denne målgruppe virksomhederne forventer at tale med på messen, og dem de har stillingsopslag med til. Der findes ikke umiddelbart en jobmesse for jobsøgende med flere års erfaring, da det stiller nogle problemer i forhold til at møde en evt. nuværende arbejdsgiver eller ansat på en sådan messe, hvilket dermed kan skabe nogle uheldige situationer. Sidder du med ideen til hvordan sådan en masse kan arrangeres, hvor der tages højde for denne problematik, så skriv meget gerne Annette.   Formålet med jobmesser 1: få udvidet din horisont – Det at komme ud og møde nogle virksomheder som du måske godt kender i forvejen, men ikke har tænkt over de ansættelsesmuligheder der kunne være for dig. Eller komme ud og møde nye virksomheder, som du ikke kendte i forvejen. Bliv inspireret! 2: Skabe relationer – Du får muligheden for at komme ud og skabe relationer samt at få en ide om hvordan en virksomhed er, og hvilken type af mennesker som arbejder i de forskellige virksomheder. Når du har møder virksomhederne ansatte får du mulighed for at stille spørgsmål og efterlade et godt indtryk.   Hvad kan du bruge det til De gode relationer og indtryk kan du bruge i dine ansøgninger fremadrettet. Brug den information du får i dine ansøgninger. Du kan motivere din ansøgning endnu bedre, da du har mulighed for at få insiderviden i forhold til andre ansøgere. Det kan lidt sammenlignes med at ringe og stille spørgsmål til virksomhederne, her er virksomhederne der bare specifikt for at svare på de spørgsmål du burde have. Virksomhederne bruger også talentpipelines, så gør du et godt indtryk kan dette bringe dig foran i jobkøen. Ved at blive skrevet op i deres database kan du være blandt de første som modtager jobopslag, og få et forspring på den måde.   Andre aktiviteter Ud over mødet i mellem jobsøgende og virksomheder, er der på messen også forskellige spændende og relevante foredrag. Der er mulighed for at få taget billede til dit CV (tag pænt tøj på), og mulighed for at få gennemgået dit CV.   Tiden på messen  Brug den tid du har til rådighed, også selv om det kun er 1,5 time. Du bruger bedst din tid ved at forberede dig ud fra programmet. De fleste bruger i gennemsnit 3-4 timer på messen.   Forberedelsen Gør dig klar inden du tager afsted, hvorfor du kommer på messen, brug messekataloget på at forberede dig på hvilke virksomheder du skal møde, og hvilket type af stillinger det vil være oplagt at søge. Forbered dine key sellingpoints – Hvad er det der adskiller dig fra de andre ansøgere! Hvem er du, hvad har du læst, hvad er du god til. Det skal være ganske kort (elevatortalen), da virksomhederne taler med rigtig mange mennesker i løbet af messen. Virksomhederne kan mærke forskellen på om du har forberedt dig eller ej, derfor kan du igen stille dig selv bedre, og give et bedre indtryk ved at have forberedt dig godt inden. Forbered spørgsmål, som er rettet mod de enkelte virksomheder! Husk samtidig at du også skal være åben over for andre virksomheder, så du kan blive inspireret af andre virksomheder.   På messen Start med at bruge jobgalleriet, hvor du kan se hvilken type af virksomheder der passer til dig i forhold til din profil. Brug herefter tiden til at skabe relationer og få visitkort som du kan bruge senere. Sidste år var der mere end 500 konkrete jobs med til messen, brug tiden på at finde dem som passer til dig. Husk at virksomheden er der for at finde medarbejdere til stillinger nu, eller til stillinger senere på året. Tænk over din påklædning, kommer du løbende ind og er gennemblødt af sved, så er du ikke super tiltrækkende at tale med. Det er ikke en jobsamtale, men sørg stadig for at være pænt påklædt, i en sammenhæng hvor du skal gøre et godt indtryk. Sørg for at have god tid, og vær tilstede der hvor du er. Det sender et dårlig signal at stå og kigge på uret. Samtidig skal du også ha respekt for messedeltagernes tid, da de skal nå at tale med mange mennesker på messen. Det kan være en god ide at tage af sted sammen med nogle andre, men når i begynder at tale med virksomhederne er det en god ide at gøre det hver for sig, da det sender det bedste signal. Er du ikke god til at tale med nye mennesker, eller potentielle arbejdsgivere, så brug dagen på at øve dig på at tale med virksomhederne. Det er en virkelig god ide for din egen skyld at notere stikord når du taler med folk, eller bagefter. Brug folks visitkort, så du ved hvor tingene hører til. Det kan være en stor hjælp når du skal til at handle på alle de informationer du har fået på messen. Spørg gerne virksomhederne om de tager i mod uopfordrede ansøgninger, om de gerne vil have at man skal skrives op i deres CV database, eller hvordan de genre vil have tingene. På den måde kan du også efterfølgende bruge din tid mest optimalt i forhold til den enkelte virksomhed.   Hvad skal du forvente at have med hjem og hvad gør du bagefter? Det afhænger meget af hvor forberedt du er. Du skal ud og søge information til de ansøgninger som du skal hjem og skriver. Få visitkort på de mennesker som du gerne vil sende dem til. Muligheden for kontaktpersoner som du kan ringe til efterfølgende. Du får ikke et job på selve messen, men du vil godt kunne få en aftale om en samtale eller et kaffemøde med hjem.   Når du skal gennemgå dine ting efterfølgende så gør det efter dine præferencer i din jobsøgning. Har du haft en god dialog med nogen fra messen, så skriv til dem efterfølgende. Sørg for at være top-of-mind hos de kontakter du har fået med dig hjem (uden at være pågående i det lange løb). Tilføj evt. virksomheder og medarbejdere på LinkedIn, hvis du har haft en god dialog med en fra messen. Husk at skrive hvorfor du gerne vil tilføje dem, henvis til den samtale i har haft.   Information om karrieredagene Du skal tilmelde dig på forhånd, det kan du gøre på karriererdagene.dk, her kan du også finde meget andet god information som deres messekatalog og inspirerende artikler om at gå på messe mm.   Annettes bedste råd Være opsøgende og lad være med at være begrænset af dine egene og andres fordomme! Hvis du ikke gør noget selv får du ikke et job.    

I denne In Between har jeg været til DK recruitment day.   Heidi Wassini kommer med nogle gode råd: Sæt dig ind i virksomheden, hvilke værdier og strategi har de. Virksomhederne vil også gerne føle sig specielle og at det virkelig er dem som er drømme virksomheden og jobbet.      Andre gode råd: Vær forberedt når du ringer til virksomhederne Lad nu vær' med at komme med kage Tænk over hvilket indtryk du efterlader Lad være med at aflevere ansøgningen personligt    

”Netværk er vigtigt hvis man netværker til det man har behov for” I denne episode taler jeg med Fabiola Christensen omkring frygtløs branding når man er jobsøgende.   ” Der er altid noget bedre lige rundt om hjørnet.” Fabiola er ekspert i personlig branding for foredragsholdere, og meget passioneret for at gøre andre folk glade og succesfulde. Hun har sin egen podcast Fabiola Share hvor hun interviewer eksperter i hvordan man kan blive endnu bedre og gøre en forskel med det man har at tilbyde.   Da finanskrisen kom blev Fabiola fyret fra sit drømmejob, og hendes drøm om at arbejde i den branche brast. Det hun har lært er at der altid er en grund til at vi kommer videre – Der er altid noget bedre lige rundt om hjørnet. Vi skal bruge de ting vi har lært til nogen. Efter at have arbejdet hos Novo Nordisk i et år indså hun at hun gerne ville noget andet, som mange af hendes kolleger, på trods af virkelig god løn og goder. ”Hvad hjælper det at have en masse penge og goder, hvis man ikke er lykkelig?” Brug lidt tid på at tænke over hvad du ville gøre hvis penge ikke er et issue – hvor ville du gerne være og hvad ville du lave? Fabiola brugte sociale medier til at finde sin mor og så noget i de sociale medier som gjorde at hun valgte at sige sit job op for at hjælpe virksomheder med at komme ud til dem de gerne vil i kontakt med.     Mærk efter, hvad brænder du får, sæt dig ned og find ud af hvad du gerne vil og hvordan du kommer videre. Hvad er det du brænder mest for, hvilket job gør at du hopper op af sengen om morgenen og 'siger YES jeg skal på job'. Også søg den type jobs. Findes disse jobs ikke så send uopfordrede ansøgninger - skab jobbet. Virksomhederne bliver glade for at der er nogen som viser interesse for deres virksomheder – de kan også godt lide komplimenter. ”Hvad er det du kan tilføje af værdi, som de mangler i lige netop deres virksomhed?” - Fortæl dem det! Vær aktivt søgende – lad være med at sætte dig ned og vente på at muligheden dukker op – inviter dig selv på kaffe. Tag på virksomhedsbesøg og mærk stemningen og find ud af om det er noget du har lyst til. Brug informationerne i din ansøgninger – altså hvis det er positivt. Man bør gøre det samme som jobsøgende som selvstændig – Gør opmærksom på dig selv, på præcis hvad du kan – skriv blog oplæg om hvad du kan, lave slideshare præsentationer, video´er. Jo flere der får gavn af din viden, jo flere finder også ud af at du ved noget om det og på at du er jobsøgende.   Husk at holde fokus på hvem din målgruppe er – hvem er det der skal blive opmærksom på dig? Brug netværk arrangementer klogt – man skal ikke bare gå til alle netværksmøder, aldrig netværke for netværkets skyld, det er tidsspilde. Netværk med dem i din branche som kan få dig inden for. Tænk kreativt – hvor kommer de mennesker som er i din branche? Find de mennesker som du kan lære noget af og som inspirerer dig – netværk med dem.   Husk på Hvor vigtigt er det at du kommer i job hvorfor er det vigtigt at du komme i job? Det skal være din drivkraft! Find ind til det som gør virkelig ondt! Husk altid på: Hvad er det værste der kan ske? For hvert nej jeg får er jeg tættere på et ja! Selv om man får et nej, så har du stadig gjort opmærksom på dig selv – og er måske allerede foran på point når man sender en ansøgning.   Du er produktet – du skal markedsføre dig selv som et produkt. Dine sociale medier er med fokus på dig Din ansøgning har fokus på virksomheden   Følg virksomhederne på de sociale medier – like, del, gør opmærksom på dig selv, så de allerede kender dig inden de læser din jobansøgning. Find ud af hvem der skal læse din ansøgning, hook up med dem på LinkedIn og Twitter – Det gør at de ser dig. Specielt Twitter er en meget nem og uformel måde at komme i kontakt med folk på – Husk at skrive i din bio at du er jobsøgende! Overvej om din branche har et hashtag hvor du kan blande dig i debatten – hvor kan du hjælpe eller hvor kan dit netværk hjælpe.   Bedste råd: Tør at være dig selv! Man skal kunne mærke dig!   Du kan finde Fabiola på hendes website: http://www.fabiola-christensen.com Og hendes podcast finder du her   Go' jobjagt! Lyden til episoden er redigeret af Kennet Olesen - Podcastninja.dk