Podcasts about flemming splidsboel

Normalt er det priserne på mad, manglen på strøm og udbredt korruption, der får ukrainere til at demonstrere i gaderne. Så hvad er det lige, der foregår i de her dage, hvor unge, vrede mennesker – højlydt protesterer over noget helt andet. De vil have præsident Zelenskyj til at genansætte den forsvarsminister, han har fyret. Og fyre en anden - nemlig landets forsvarschef. Og det sidste er faktisk lykkedes for dem. Udefra kan det være svært at se andet end de helt store linjer i krigen. Med russerne som aggressorer og ukrainerne som ofre. Men for ukrainerne selv er der mange andre kampe. Så hvad er det, der foregår lige nu? Er landet splittet? Er Zelenskyj svækket? Eller er det bare demokratiet, vi ser udfolde sig? Det svarer Flemming Splidsboel, der er seniorforsker ved DIIS, på. Vært: Nils Thorsen Producer: Karoline Fogh Lassen Research: Jonas Bach-Madsen Redaktør: Nina Kragh Har du fået downloadet vores nye app Politiken Lyd? Politiken Lyd er vores helt nye abonnement med eksklusive podcasts og artikler i én app. Prøv 3 måneder for 99 kr. her.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ukrainerne har mistet tilliden til Trumps forhandlinger med Putin om våbenhvile eller fred - og oplever Putins bombardementer tage til. Witkoffs otte rejser til Moskva er hidtil kikset. Han har aldrig været i Ukraine! Ukrainerne har adgang til Musks Starlink - med succes! Det har russerne ikke! Og USA leverer militære efterretninger til ukrainerne. Så det er først og fremmest ukrainerne selv, støttet af EU, der har skabt det, der ligner et vendepunkt i krigen! I dag leverer EU massiv finansiel støtte til Ukraine. Sverige har lige foræret Ukraine 16 Gripen-fly og solgt yderligere 20. Og EU forsøger at enes om en model, der knytter Ukraine tættere til EU. Imens prøver Trump at finde en vej ud af krigen med Iran. Hans Gaza-plan kan falde fra hinanden, nu hvor Netanyahu kræver 70 % af Gaza. Og så truer Trump Cuba med magtovertagelse. Så Zelensky og ukrainerne skal næppe regne med en større indsats fra Trump for den fred i Ukraine, han påstod at kunne skabe på 24 timer. Dagens gæster: Flemming Splidsboel, senior analytiker hos DIIS, Matilde Kimer, DR's Rusland- og Ukraine-korrespondent og Claus Mathiesen lektor ved Forsvarsakademiet. Vært: Steffen Gram.

Britiske Labour ser ud til at lide store nederlag, når der i dag afholdes en række lokalvalg i Storbritannien. Det beskrives samtidig som en skæbnestund for premierminister Keir Starmer. USAs udenrigsminister mødes i dag med Pave Leo, men kan han klinke skårene i Rom, mens hans chef, Donald Trump, fortsat kritiserer paven fra den anden side af Atlanten. Har Putin fået paranoia? Det konkluderer en lækket rapport fra en vestlig efterretningstjeneste, som flere internationale medier den senere tid har beskrevet. Men hvad har den russiske præsident at frygte? Vært: Amalie Schroll Munk og Adrian Busk. Medvirkende: Anna Gaarslev, international korrespondent, DR. Flemming Splidsboel, seniorforsker, DIIS.

"Russere - tag hjem" rungede det i gaderne i Budapest! Peter Magyar og vælgerne havde vristet Orbans autokratiske regime fra ham søndag aften. Det var et af disse historiske øjeblikke, hvor følelserne svulmer. Ungarerne dykkede ned i nationens traumer - og hentede deres råb fra oprøret mod den sovjetiske besættelse i 1956 frem. Og Orban erkendte sit nederlag. Nu får Ungarn en ny demokratisk chance. Peter Magyar vil tilbage til Europa - til EU, siger han. Og de højre-autokratiske kræfter har fået et vink med en vognstang. Der er grænser. Trumps støtte til Orban blev et dødskys. Putin kan rive sin 12-punktsaftale med Orban i stykker. Hans trojanske hest i det EU, han ville splitte, er væk. I Kyiv krydser Zelinskyj fingre - og håber på ny hjælp fra Europa. Og Peter Magyar og ungarerne - nej, de lægger sig ikke ned for kravene fra Bruxelles. De har både krav og forventninger til EU. Dagens gæster: Marlene Wind, professor i statskundskab, Vibe Termansen, historiker og Flemming Splidsboel, seniorforsker ved DIIS. Vært: Steffen Gram.

Siden 00'erne har vi talt om hybridkrig, men først for nylig er det blevet en fast del af vores sprog. Hybridkrig dækker over alt muligt, fra droneangreb til påvirkningskampagner. Spørgsmålet er, hvordan vi bør forstå begrebet, når det dækker over så meget. På den ene side peger begrebet på, hvordan nye teknologier og virtuelle arenaer skaber nye betingelser for, hvordan vi opfatter virkeligheden - og dermed for manipulation. På den anden side dækker begrebet over alle mulige fysiske aktiviteter, der skal destabilisere og på anden måde påvirke befolkninger. Måske er begrebets egentlige formål ikke så meget det, det forsøger at rumme, men mere det, det gør. Måske er begrebet en portal, en lille sprække i tiden, der tillader os at se konturerne af en mulig fremtid, hvor sandt og falsk, det virtuelle og det virkelige, er stadig mere sammenfiltret og ikke lader sig dechifrere med vores nuværende kognitive og politiske værktøjer. Udsyn spørger Flemming Splidsboel, seniorforsker ved DIIS, hvordan vi bedst forbereder os til fremtiden. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Hvem der står bag den syndflod af AI slam, som skyller ind over os på de sociale platforme?Det er seniorforsker ved DIIS, Flemming Splidsboel, ekspert i.Han har skrevet en ny bog om kunstig intelligens, og russisk politik med titlen  Hvordan forsvarer vi os mod hybridkrig?Hør mere i Techtopia med:Flemming Splidsboel, seniorforsker, DIISLinks:Bog:https://butik.information.dk/collections/moderne-ideer/products/hvordan-forsvarer-vi-os-mod-hybridkrigPodcast: https://research.diis.dk/da/publications/de-fcker-med-vores-hjerner-afsnit-1-hvorfor-løgn-føles-bedre-end-/ Foto lavet med AI. 

Gunilla Wolde skabte Totte og Lotte-universet for mere end 50 år siden. Hun fik selv to børn og har fortalt, at virkelighedens Totte var hendes søn, Per. Vi hører fra virkelighedens Totte i dagens program. Han er ikke ubetinget begejstret for Totte og Lotte-memeprofilen. Vi ser nærmere på, hvem der egentlig ejer et børneunivers som Totte og Lotte, og hvad der sker, når et gammelt univers vokser og forgrener sig lang tid efter sin tilblivelse. Medvirkende: Per Wolde, søn af Gunilla Wolde Sten Schaumburg-Müller, er Jura-professor ved Syddansk Universitet Peter Lund Paulsen, trommerslager og manager for Nordkraft Bigband Kira Skov, sanger og sangskriver Flemming Splidsboel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Vært: Morten Runge Producer: Casper Dyrholm Redaktør: Lasse Lauridsen

"Putin slår sig på lårene af grin," siger nogle efter droneaktionerne over Danmark! Næppe! Putins hybrid-krigere ved, hvad Danmark kan og ikke kan, og at hybrid-krigen skal ses i en meget større sammenhæng. Den kiksede i Moldova. Polakkerne vil skyde de næste russiske fly eller droner ned. Statsministeren taler om hybridkrig. Danmark, Tyskland og Frankrig har sendt jagerfly til Baltikum. Men den russiske hybridkrig vil fortsætte. Den skaber frygt og uvished. Sætter sig i folks sind, skaber mistillid til autoriteter og regeringer, satser på ekstreme politiske grupperinger. Så hvad handler hybridkrig om? Hvem og hvordan rammer den? Det analyserer tre af vores førende eksperter i Verden ifølge Gram. Gæster: Jeanette Serritzlev, Flemming Splidsboel og Yevgeniy Golovchenko. Vært: Steffen Gram.

Hvorfor lod millioner sig forføre af coronamyter? Under pandemien blev frygt, usikkerhed og vrede udnyttet systematisk – mens desinformation spredte sig hurtigere end virussen selv. Lone Simonsen, professor i epidemiologi ved Roskilde Universitet, taler med Flemming Splidsboel om, hvordan coronakrisen blev en case i international desinformation – og hvorfor nogle samfund var langt mere sårbare end andre. Hør, hvordan konspirationer blev dyrket og forstærket, og hvorfor tillid til myndigheder reddede menneskeliv. Kan næste krise kan blive en åben invitation til manipulation, hvis vi ikke lærer af erfaringerne? DE F*CKER MED VORES HJERNER er en serie i 6 afsnit om desinformation i en verden, hvor viden er blevet til våben. Seniorforsker Flemming Splidsboel fra DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier, undersøger sammen med en række eksperter, hvordan manipulation rammer os – fra internationale konflikter til vores sociale mediefeed derhjemme. Hvem står bag? Hvad gør os sårbare? Og hvordan bliver vi bedre rustet til at håndtere det? Produceret med støtte fra Carlsbergfondet af Pretty Clear Science Communication. Musik og post-produktion af William Zinckernagel.

Når informationsrummet oversvømmes af støj, løgne og halve sandheder, er det ikke kun vores viden, men selve demokratiets fundament, der bliver testet. Flemming Splidsboel spørger chefredaktør på Berlingske, Pierre Collignon, hvordan vi som borgere og samfund kan stå imod manipulation – og hvorfor netop tillid er vores stærkeste våben. En samtale om, hvorfor kritisk sans og åben debat er mere effektive end censur. Forstå, hvordan tillid til institutioner og oplysning gør os robuste. Og se, hvorfor kampen om sandheden i sidste ende er en kamp om demokratiets overlevelse. DE F*CKER MED VORES HJERNER er en serie i 6 afsnit om desinformation i en verden, hvor viden er blevet til våben. Seniorforsker Flemming Splidsboel fra DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier, undersøger sammen med en række eksperter, hvordan manipulation rammer os – fra internationale konflikter til vores sociale mediefeed derhjemme. Hvem står bag? Hvad gør os sårbare? Og hvordan bliver vi bedre rustet til at håndtere det? Produceret med støtte fra Carlsbergfondet af Pretty Clear Science Communication.

Hvad afslører dine data om dig – mere end du selv ved? Der findes ingen gratis tjenester online. Hver klik, hvert søg og hver lokation kan forvandles til data – og data kan forvandles til et våben. Flemming Splidsboel taler i dette afsnit med Tobias Hyrup, ph.d.-studerende i datalogi ved Syddansk Universitet, om, hvordan persondata bruges i moderne psykologisk krigsførelse – og hvorfor syntetiske data måske kan beskytte vores privatliv. Lyt med og opdag, hvordan dit digitale fodspor kan tegne en skræmmende præcis profil af dig, og forstå, hvordan kampagner målrettes til netop din sårbarhed. Det er dig selv, der er produktet, når noget online er gratis. Men én ting er at få vist reklamer for villatelte, noget andet er våbenliggjort desinformation … DE F*CKER MED VORES HJERNER er en serie i 6 afsnit om desinformation i en verden, hvor viden er blevet til våben. Seniorforsker Flemming Splidsboel fra DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier, undersøger sammen med en række eksperter, hvordan manipulation rammer os – fra internationale konflikter til vores sociale mediefeed derhjemme. Hvem står bag? Hvad gør os sårbare? Og hvordan bliver vi bedre rustet til at håndtere det? Produceret med støtte fra Carlsbergfondet af Pretty Clear Science Communication. Musik og post-produktion af William Zinckernagel.

Hvem bestemmer egentlig, hvad du ser online? Algoritmer styrer langt mere af dit liv, end du aner – fra nyhedsfeeds og reklamer til, hvem du dater, og hvordan du bevæger dig rundt i byen. Thore Husfeldt, professor ved IT-Universitetet, forklarer Flemming Splidsboel, hvordan algoritmer fungerer – og hvorfor de kan manipulere os, uden vi opdager det. Lyt med og hør, hvordan kunstig intelligens og skjult kodning styrer dine digitale valg. Forstå, hvorfor polarisering er indbygget i systemet, og bliv klogere på, hvorfor algoritmer ikke kun er farlige, men også helt uundværlige i dit daglige liv. DE F*CKER MED VORES HJERNER er en serie i 6 afsnit om desinformation i en verden, hvor viden er blevet til våben. Seniorforsker Flemming Splidsboel fra DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier, undersøger sammen med en række eksperter, hvordan manipulation rammer os – fra internationale konflikter til vores sociale mediefeed derhjemme. Hvem står bag? Hvad gør os sårbare? Og hvordan bliver vi bedre rustet til at håndtere det? Produceret med støtte fra Carlsbergfondet af Pretty Clear Science Communication. Musik og post-produktion af William Zinckernagel.

Mediebilledet er under forandring: Algoritmer, nye platforme og syntetiske tekster ændrer vores måde at møde virkeligheden på – og gør det sværere at skelne mellem sandhed og manipulation. Flemming Splidsboel taler med Janni Møller Hartley, professor i journalistik ved Roskilde Universitet om, hvordan det danske og internationale mediebillede er forandret – og om de mange måder, medierne er blevet en slagmark i informationskrigen. Hør, hvordan digitale aktører udnytter mediernes svagheder, og om hvorfor journalistikkens rolle som demokratiets filter ikke længere kan tages for givet. Troværdighed og teknologi hænger uløseligt sammen, når kampen om sandheden raser. DE F*CKER MED VORES HJERNER er en serie i 6 afsnit om desinformation i en verden, hvor viden er blevet til våben. Seniorforsker Flemming Splidsboel fra DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier, undersøger sammen med en række eksperter, hvordan manipulation rammer os – fra internationale konflikter til vores sociale mediefeed derhjemme. Hvem står bag? Hvad gør os sårbare? Og hvordan bliver vi bedre rustet til at håndtere det? Produceret med støtte fra Carlsbergfondet af Pretty Clear Science Communication. Musik og post-produktion af William Zinckernagel.

Hvordan kan vores hjerner være så avancerede – og samtidig så lette at manipulere? Hjernen belønner os, når vi bliver vrede, og søger konstant anerkendelse fra flokken – præcis de mekanismer, som kan udnyttes af dem, der vil splitte og manipulere. Flemming Splidsboel spørger videnskabsjournalist Charlotte Koldbye – som er forfatter til flere bøger om hjernen – hvorfor vi er biologisk sårbare over for manipulation, og hvordan hjernens fejl og belønningssystemer gør os til oplagte mål. Få forklaringen på, hvorfor vrede mobiliserer stærkere end positive følelser, og forstå, hvorfor algoritmer og den menneskelige hjerne er så farlig en cocktail. Og hør hvordan dagdrømme og kedsomhed kan beskytte mod manipulation – og hvorfor ingen af os kan sige os helt fri fra at være påvirkelige. DE F*CKER MED VORES HJERNER er en serie i 6 afsnit om desinformation i en verden, hvor viden er blevet til våben. Seniorforsker Flemming Splidsboel fra DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier, undersøger sammen med en række eksperter, hvordan manipulation rammer os – fra internationale konflikter til vores sociale mediefeed derhjemme. Hvem står bag? Hvad gør os sårbare? Og hvordan bliver vi bedre rustet til at håndtere det? Produceret med støtte fra Carlsbergfondet af Pretty Clear Science Communication. Musik og post-produktion af William Zinckernagel.

Er Ukraine igen underlagt Trumps humørsvingninger? Stoler Trump stadig på Putin? Skal ukrainerne igen betale prisen? Vil Europa igen opleve Trump ignorere sine allierede og skubbe dem ud på sidelinjen? Mens Putin har været strategisk tavs før mødet med Trump i Alaska, har Trump talt om land, der skal udveksles. Men han er tavs om knasterne: sikkerhedsgarantier, krigsskade-erstatninger, krigsforbrydelser og stjålne børn. Trump kalder det "respektfuldt" at invitere Putin til Alaska. Om respekten er gengældt, kan vi kun gisne om. Det endevender vi i Verden ifølge Gram. Deltagere: Valentyna Shapovalova , Flemming Splidsboel og Rasmus Brun Pedersen. Vært: Steffen Gram.

Fredsforhandlingerne i Tyrkiet virker ikke lovende. Faktisk kan det se ud, som om Rusland og Ukraine aldrig har været længere fra hinanden. Det handler nemlig ikke kun om udviklingen på slagmarken, og hvilke landområder Ukraine eventuelt ville kunne acceptere at miste - det handler også om landenes fremtidige sikkerhed. En sikkerhed, der for Ukraines vedkommende er afhængig af vestlige alliancer og militærstøtte - hvilket er præcis dét, Rusland på ingen måde vil acceptere. Samtidig ser det ud til, at Trump er ved at miste tålmodigheden, og flere eksperter vurderer nu, at USA vil trække sig helt ud af konflikten. Imens fortsætter krigen, der i stigende grad ligner en udmattelseskrig, hvor fronterne ikke flytter sig væsentligt, men hvor økonomi, kampgejst og mobilisering får større og større betydning. Udsyn spørger Flemming Splidsboel, seniorforsker ved DIIS, hvordan man overhovedet kan forestille sig en varig fred. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Vi skal helt ind på gangene i Harvard for at forstå det seneste kapitel mellem eliteuniversitetet og Trump. En rap battle i Hirtshals har gjort minister Magnus Heunicke særdeles upopulær. Rusland har indledt det største luftangreb mod Ukraine. Hvad blev der af fredsforhandlingerne? Vært: Amalie Schroll Munk. Medvirkende: Marc Sabatier, ph d.studerende på Harvard University. Flemming Splidsboel, seniorforsker på DIIS med speciale i Rusland.

Putin og Zelinskyj ansigt til ansigt i Istanbul! Det ville være historisk! Det sker næppe! For Putin anerkender hverken Zelinskyj eller den ukrainske stat. Og hvem ved, om Putin vil fred? Putin ønsker at gøre Trump tilpas, få EU ud på et sidespor - og fortsætte elimineringen af Ukraine som selvstændig nation. Så det var vigtigt at demonstrere magt med paraden på Den røde Plads og vise sine venner frem for omverdenen - men lykkedes det? Hvor stærk er manden i Kreml? Hvad vil han med Ukraine? Og hvad er prisen? Deltagere: Charlotte Flindt Pedersen, Claus Mathiesen og Flemming Splidsboel. Vært: Steffen Gram.

Dag efter dag kan en tilfreds præsident Putin betragte Vesten falde fra hinanden - ideologisk, militært og økonomisk! Putin oplever amerikanske forhandlere forstå ham, hans krav til en våbenhvile i Ukraine og presse ukrainerne! Han ser Trumps nærmeste udtrykke foragt for europæerne - som han i øvrigt selv ignorerer! Men ud af ruinerne kan et nyt oprustet Europa vokse frem - med en beslutsomhed, der ellers ikke har præget europæerne i årtier. Så hvordan ser fremtiden ud - når man ser den med Putins øjne? Deltagere: Matilde Kimer, Flemming Splidsboel, og Michael Zilmer-Johns. Vært: Steffen Gram.

Realitystjernen Janni Rees bog "Evig diva" har siden udgivelsen i sidste uge ligget på bestsellerlisten. Onsdag afgjorde retten, at bogen skal fjernes fra hylderne, fordi den bryder med en fortrolighedsaftale indgået mellem Janni og Karsten Ree. Janni Ree kommer i studiet og fortæller om den forbudte bog. I en tid hvor Ruslands ekspansion truer de små omkringliggende nationer, udkommer den finske forfatter Katja Kettu med bogen 'Den sandhedssøgende kat' på dansk. I bogen lander en magisk kat på en ø i Finland i 1917 - hvor borgerkrig, en revolution i Rusland og verdenskrig truer landets identitet. Anmelderne (Anne Sophia Hermansen og Flemming Splidsboel) har læst om Finlands nationsdannelse og livet med naturen, og spørger, hvad de temaer kan bruges til netop nu. Vært: Morten Runge

Han bliver latterliggjort, holdt udenfor, kaldt en middelmådig komiker. Men da Zelenskyj svarer igen, bryder helvede løs: Den amerikanske præsident kalder den ukrainske præsident for en diktator uden opbakning i Ukraine. Zelenskyj er fanget mellem to onder: Enten føje sig fuldstændig over for Trump eller risikere at miste en uvurderlig støtte fra USA. Flemming Splidsboel, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier fortæller om Zelenskyjs knibe. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 24. februar 2025.

Det var egentlig ventet, og så alligevel ikke. For få havde troet, at Trump mente, hvad han sagde i valgkampen om fred i Ukraine, samarbejde med Rusland og kritik af Europa. Men i den seneste uge er det hele blevet virkelighed, og nu forsøger Europa desperat at finde fodfæste. Får Ukraine og Europa plads ved bordet, når der skal forhandles fred? Og må Europa klare sin egen sikkerhed i fremtiden uden nogen garantier fra USA? Deltagere: Michael Zilmer-Johns, Flemming Splidsboel og Rasmus Brun Pedersen. Vært: Jakob Vinde Larsen.

Justitsministeren vil indføre en 'omvendt fodlænke', som skal sikre de tusindvis af danskere, der hvert år udsættes for stalking mod deres gerningsmand - men det nye værktøj kan også være en hjælp for dem, der stalker. Skyggeflåder, skurke og brud på kabler under havets overflade får flere NATO-lande - også Danmark - til at stemple sammen til topmøde om sikkerheden i Østersøen. Ukraines præsident vil forhandle fanger fra Rusland med to nordkoreanske soldater. Men ifølge Rusland har de intet med de tilfangetagne soldater at gøre - hvorfor vil de ikke kendes ved dem? Vært: Adrian Busk. Medvirkende: Laurids Møller, psykolog, Dansk Stalking Center og ekstern lektor, Københavns Universitet. Flemming Splidsboel, Seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier.

Stormflod, epidemier, cyberangreb, Putins hackere og atommissiler. Truslerne mod vores smørhul vokser i disse år. Spørgsmålet er, om vi er godt nok forberedt til at ride stormen af. En ny undersøgelse fra Ingeniørforeningen IDA konkluderer, at vi står til en halvlunken mellemkarakter. Ifølge et panel af 1500 IDA-eksperter indenfor et bredt felt, så er det danske kriseberedskab hverken katastrofalt dårligt eller fremragende. Og det er et problem, som skal løses. Derfor afholdt IDA en stor konference, som Techtopia tog pulsen på. Hvad siger undersøgelsen? Hvem truer os? Hvorfor er cybersikkerheden ikke i top? Og hvad er digital prepping? Medvirkende: Flemming Splidsboel, seniorforsker, DIIS Anders Overvad, cheføkonom, IDA Jacob Herbst, CTO, Dubex Mikael Ekman, politisk chef, Microsoft Links: IDA Kritisk Infrastruktur https://ida.dk/kritisk-infrastruktur

I USA bliver Trump præsident - og amerikanerne viser tegn på træthed med krigen i Ukraine. I Berlin ringer Scholz til Putin - for første gang i to år. Biden giver Ukraine lov til at bruge langtrækkende missiler. Men på G20-topmødet falder støtten til Ukraine og Vesten, og i Moskva arbejder Putin på, at det vestlige sammenhold bag Ukraine kollapser. Og ukrainerne er gået ind i den tredje vinter i krigen mod Rusland - svækket og presset, med mangel på energi, på basale fornødenheder, desillusionerede. Så hvad sker der med et splittet Europas garantier om at stå bag Ukraines forsvar for demokratiet til det sidste? Gæster: Flemming Splidsboel, Ole Wæver, Friis Arne Petersen. Vært: Steffen Gram.

Putin var for nylig vært for det årlige Valdai-møde, hvor forskere, politikere og diplomater fra hele verden mødes for at diskutere verdens tilstand. Putin holdt i den forbindelse en timelang tale for de delegerede, hvor han beskrev den nye verdensorden, som ifølge ham i stigende grad er kendetegnet ved, at flere og flere lande ikke længere vil lade sig diktere og holdes nede af Washington og Bruxelles, der på imperialistisk og endda, ifølge Putin, racistisk vis i århundreder har forsøgt at påtvinge andre sine værdier. Kritikken af Vesten er måske til dels berettiget, men det var alligevel bizart at høre Putin påstå, at han arbejder for alle landes ukrænkelige suverænitet, mens hans hær fører en brutal angrebskrig i Ukraine. Mødet i Valdai kommer få uger efter, at Rusland var vært for BRICS-landenes seneste møde. Udsyn ser i dag, sammen med seniorforsker på DIIS, Flemming Splidsboel, på, hvilken rolle Putin håber, at Rusland vil komme til at spille i den nye multipolære verdensorden, som måske kommer til at se lidt anderledes ud end mange forestiller sig. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Iklædt et McDonalds-forklæde serverer Donald Trump fritter og sender politiske stikpiller mod Kamala Harris. En rapport har set på flere scenarier for, hvordan en stormflod i fremtiden kan ramme danske kystbyer. Dyster læsning, lyder det. En video viser angiveligt nordkoreanske soldater på jorden i Rusland klar til at træde til fronten, men kan det virkelig passe? Vært: Adrian Busk. Medvirkende: Camilla Sebelius Winther, kampagneanalytiker og skribent ved netmediet Kongressen. Flemming Splidsboel, seniorforsker DIIS.

For to år siden gik vi nærmest og underholdt hinanden med, hvordan det uduelige russiske militær kørte fast og blev nedkæmpet i deres gamle, rustne materiel. Putins dage var nok talte, sagde vi dengang. For nu ville Ruslands økonomi gå i stå, og titusindvis af dræbte russiske soldater ville vende befolkningen imod ham. Men på trods af over et dusin sanktionspakker fra vesten mod Putins Rusland buldrer krigen fortsat derudaf. Og nu er Ukraines næststørste by, Kharkiv, under tungt angreb fra russerne. Så er det på tide, at vesten forbereder sig på et ukrainsk nederlag?Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, Flemming Splidsboel, der mener, at vi bør forholde os til muligheden for russisk fremgang i Ukraine.

Putin går gennem Kremls lange gange beklædt med historiske malerier, ud til sin limousine. Motorcykler eskorterer ham til Sankt Andreas salen, hvor eliten venter! Putin træder ind i salene med guld-belagte porte og vægge og vældige kandelabere, for at blive taget i ed som præsident for femte gang - i det historiske Kreml, med uendelige rigdomme og i Putins propaganda i sig selv alibiet for, at Rusland har krav på at indtage sin historiske plads som global supermagt! Og dermed invadere Ukraine, blande sig i Georgien, føre hybrid-krig mod og kappe båndene til Europa - og alliere sig med Kina. Det er Verden ifølge Gram! Gæster: Charlotte Flindt Pedersen, Søren Liborius, Flemming Splidsboel. Vært: Steffen Gram.

RÆSON Spørger er vores nye podcastserie, der stiller tidens store spørgsmål til dem, der ved mest. Dette er episode #13 med Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker på DIIS, om Ukrainekrigens seneste udvikling, hvor russerne vinder frem på slagmarken, og Putin foretager centrale udskiftninger i sin regering.

"Rusland er i krig", sagde Putins talsmand Peskov fredag morgen om krigen i Ukraine. Fredag aften indhentede krig Putin og Rusland - men en helt anden krig! Terrorister fra Islamisk Stat slog til i Moskva. 137 blev dræbt. Putin var gået til valg på sloganet om, at han kunne sikre Rusland! Det kan han ikke, viste terroristerne. Så hvad gør han nu? Mobiliserer flere soldater? Slår til mod muslimske indvandrere i Rusland? Skærper krigen mod Ukraine? Gæster: Matilde Kimer, Flemming Splidsboel og Claus Mathiesen. Vært: Steffen Gram.

Mens russiske soldater kæmper og dør i Ukraine, henter Putin det russiske folk til stemmeurnerne hjemme i Rusland. Der er præsidentvalg - og han vinder! Ikke fordi folket elsker Putin. Men fordi apatien og Putin har et fast greb om russerne. For tyve år siden oplevede de økonomisk vækst og stabilitet i Putins første periode som præsident. Fra 2012 har han år for år styret sit land og sit folk mod autokratiets afgrund. Og den sidste modstand forsvandt med Aleksej Navalnyj. I dag er Putins modstandere enten flygtet eller tavse - og flertallet følger diktatoren. Gæster: Charlotte Flindt Pedersen, Søren Liborius og Flemming Splidsboel. Vært: Steffen Gram.

Sportslige sanktioner rammer Rusland hårdt. De russiske fodboldhold, der i weekenden genstartede den nationale liga efter vinterpausen, er fortsat udenfor det fine europæiske selskab, og det russiske flag er ikke inviteret med til sommerens OL. I dagens episode fortæller Flemming Splidsboel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, hvorfor de sportslige sanktioner mod Rusland er blandt dem, der rammer det russiske folk hårdest. Vært: Mads Thyrsted.

Nato har været Vestens garanti for sikkerhed i årtier. Nato - og EU - har været med til at sikre fred i Europa og styrke demokratiet. Nu bliver Europa truet af Trump i Vest og Putin i Øst - der har besluttet sig for at omskrive historien, vælte den europæiske sikkerhedsarkitektur - og genskabe en ny, sin egen. Det er den udfordring Europa står over for i dag - den udfordring ledere fra den vestlige verden blev konfronteret med i München sidste weekend. Selvtilliden har fået et knæk - og udfordringerne tårner sig op. Det er Verden ifølge Gram. Gæster: Flemming Splidsboel, Bo Lidegaard og Rasmus Sinding. Vært: Steffen Gram.

Næsten nøgne - kun iklædt dyre smykker, lingeri og en strategisk placeret tennissok - fester Moskvas kulturelite, som de altid har gjort. Og mens Putin indleder et voldsomt vinterbombardement, der sender byger af missiler over Ukraine, regner det med guldkonfetti på det celebre selskab. Men nu er morskaben slut, for festen udløser hård offentlig fordømmelse, aflyste jobs, erstatningskrav, boykot og fængselsstraf. Så, hvorfor er festen forbi i Rusland? Det spørger Genstart seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, Flemming Splidsboel, om. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 10/1.

"Vores sandhed er, at dette er vores nation, vores land, vores børn. Vi vil fortsætte med at forsvare os. Det er alt, hvad jeg har at sige. Slava Ukraini. Jeg er ikke flygtet, det er her, jeg hører til". Det var ordene fra Volodymyr Zelenskyj, da han den 24. februar 2022 gik på gaden og filmede sig selv efter den russiske invasion. Men hvori består den ukrainske identitet for den oprindeligt russisktalende Zelenskyj? Hvad er det for en historie, han læner sig op ad, når han erklærer: "Her hører jeg til"? Og hvordan forholder han og ukrainerne sig til, at udtrykket Slava Ukraini trækker tråde tilbage til ukrainske ultranationalister i 1930'erne? Det er nogle af spørgsmålene i årets første udgave af Kampen om Historien, hvor Adam Holm taler med forfattere og Ukraine-kendere Flemming Splidsboel og Flemming Rose. Musik: Adi Zukanovic.

"Jeg vil gerne slå fast at Ukraine ikke bare er et naboland for os. Det er en del af vores historie, kultur og åndelige fælles rum". Sådan sagde Rusland præsident Putin i en tale tre dage før invasionen af Ukraine. Putin er kendt for sin brug af historien som rettesnor for den politik han fører. Det har vi flere gange fået demonstreret i relation til krigen i Ukraine og hans forståelse af Vestens rolle. Sovjetunionens kamp mod Hitlertyskland under Anden Verdenskrig - også kendt som Den Store Fædrelandskrig - spiller en særlig rolle for ham, men hvordan er hans syn på historien i grunden blevet formet? Og hvilke andre kapitler af den russiske historie lægger han vægt på? Det er et par af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med forfattere samt Ruslands-kendere Flemming Splidsboel og Flemming Rose. Musik: Adi Zukanovic.

Israels forsvar hævder at have fundet den hidtil største tunnel bygget af Hamas under jorden i Gaza. Hvad betyder det for krigen? Unge kvinder og piger tager stadig overdosis med hovedpinepiller. Putins fjende nummer ét, oppositionskritikeren Aleksej Navalnyj, er pist væk. Det er ikke tilfældigt, mener ekspert. Vært: Annika Wetterling. Medvirkende: Peter Viggo Jakobsen, lektor på forsvarsakademiet. Flemming Splidsboel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier med speciale i Rusland. Rettelse: Vi havde oprindeligt skrevet titlen 'panodil-overdosis', men det var en misvisende titel, da historien omhandler forgiftning med paracetamol, som er et stof i alle hovedpinepiller og altså ikke kun panodiler.

I disse dage er det sjældent, at Vladimir Putin forlader Rusland. Efter at Den Internationale Straffedomstol har udstedt en arrestordre mod ham, er der 123 lande, hvor han risikerer at blive anholdt. Men der er stadig lande, hvor han er velkommen, blandt andet Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, som han netop har besøgt. Og med god grund, for Rusland har mere end nogensinde brug for partnerskaber. Langt størstedelen af danskerne går op i dyrevelfærd. Alligevel er det pengepungen, der styrer, når vi læner os ind over køledisken. Og derfor er Danmarks største kyllingeproducent - ifølge dem selv - nødt til at droppe planerne om at udfase den såkaldte turbokylling. Men måske ville alle i virkeligheden være gladere, hvis vi slet ikke havde valget - og derfor ikke skulle afveje velfærd og pengepung? Gæster: Flemming Splidsboel, seniorforsker ved DIIS og Peter Sandøe, professor i bioetik ved Københavns Universitet. Tilrettelæggelse: Asta Handberg og Inge Scheel Kelstrup. Vært: Nickolaj Sander. Lyddesign: Malte Winter Bothe og Jonas Johs Andersen. Redaktør: Tine Møller Sørensen.

Carls far slår ham jævnligt og er i det hele taget noget af et dumt svin over for sin søn - men muligvis er han også en stor helt i den norske modstandsbevægelse. I Roy Jacobsens nye roman, 'De uværdige' er det svært at finde ud af, hvem der er ven, og hvem der er fjende. I dagens program får du et interview med forfatteren, og så kan du høre, hvad forsker i udenrigspolitik og diplomati, Flemming Splidsboel får ud af Roy Jacobsens historie. Flemming Splidsboel forklarer bl.a., hvordan fjendebilleder opstår - og hvordan man udfordrer dem. Vært: Nanna Mogensen.

Mens verdens øjne lige nu er på krigen mellem Hamas og Israel, er den efterhånden halvandet år gamle krig i Ukraine gledet i baggrunden. Vesten står nu over for at håndtere to krige på én gang - hvem vinder og taber på det? Den store kinesiske plan om en ny silkevej fejrer 10 års jubilæum. Det bliver markeret med stor fest med repræsentanter fra flere end 100 lande i verden. Men hvor meget er der i virkeligheden at fejre for Kina? Gæster: Flemming Splidsboel, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier og Tabita Rosendal, ph.d.-studerende på Lund Universitet. Tilrettelæggelse: Sven Johannesen og Elise Normann. Vært: Henrik Lerche. Lyddesign: Jonas Johs Andersen og Malte Winther Bothe. Redaktør: Nickolaj Sander.

Fra første januar eksisterer den selvudråbte republik Nagorno-Karabakh ikke længere. Det er den foreløbige kulmination på konflikten i området, der har fået tusinder af etniske armeniere til at flygte. De føler sig svigtet af Rusland, og det er de ikke ene om - flere og flere tidligere sovjet-republikker søger væk fra russisk indflydelse. I weekenden gik hundredtusindvis på gaden i protest mod den polske regering. For embedsmænd under det ellers nationalkonservative regeringsparti har angiveligt udstedt omkring 250.000 polske visa mod betaling. Og det er på trods af, at partiet har stået hårdt på lukkede grænser i EU. Regeringen kalder det selv "en lille sag", men kan de virkelig holde på magten til det forestående parlamentsvalg? Gæster: Flemming Splidsboel, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier og Anna Werenberg, forskningsmedarbejder ved Koldkrigsmuseet og Polen-ekspert. Tilrettelæggelse: Henrik Lerche og Inge Scheel Kelstrup. Vært: Brita Kvist. Lyddesign: Jonas Johs Andersen. Redaktør: Tine Møller Sørensen.

Ukraines skæbne bliver endevendt på konference i Saudi-Arabien. I Ukraine fortsætter blodsudgydelserne på slagmarkerne - hvor ukrainernes offensiv stadig kører i første gear. I Rusland forbereder unge russere sig på nye mobiliseringer - og Putin på en endeløs krig i Ukraine, der skal knække Ukraine og kappe Ruslands flere hundrede års bånd til Europa. Jo længere krigen trækker ud, jo sværere bliver det at stoppe den. Gæster: Flemming Splidsboel, Valentyna Shapovalova & Kristian Lindhardt. Vært: Steffen Gram.

Putin vil blive en international paria. Sådan lød det fra flere vestlige ledere, da Rusland invaderede Ukraine. Alligevel ser vi billeder af Putin i en sofa omgivet af andre statsledere, og han mødes med stormagtsledere, som Kinas Xi og Indiens Modi. Hvilke vigtige venner har Putin fået, mens vestlige statsoverhoveder har udråbt ham til skurk - og hvad kan han bruge dem til? Det undersøger Stéphanie Surrugue, DR's internationale korrespondent, og Brita Kvist, journalist og ruslandskender, i sidste afsnit om Putins verden i denne særudgave af Udsyn. Vært: Stéphanie Surrugue, international korrespondent. Gæst: Brita Kvist, journalist og ruslandskender og Flemming Splidsboel, seniorforsker, DIIS. Tilrettelægger: Elise Normann. Redaktør: Johanne Hesseldahl.

I Putins univers bliver forrædere dræbt. Lørdag morgen var Prigozhin, der sendte sine Wagner-enheder mod Moskva, en forræder. Men Putin blinkede. Han bad Belarus-diktatoren Lukasjenko om at forhandle med Prigozhin. Det lykkedes. Prigozhoin trak sig tilbage. Lørdag aften lod Putin ham gå i eksil - og reddede sit regime. Men mandag aften rasede Putin igen over Prigozhin, der med sit opgør mod Putins militære chefer, kastede Putin ud i hans største krise nogensinde. Men hvordan kunne Prigozhin begå mytteri? Hvorfor vidste Putin intet - når CIA vidste, hvad der kom? Hvem kan Putin stole på nu? Gæster: Flemming Splidsboel, Søren Liborius og Flemming Rose. Vært: Steffen Gram.

Det russiske folk kan ånde lettet op efter at have kigget ind i det, der ligner et væbnet oprør mod Putin. Det begynder med en vred besked fra Wagnerchefen, Prigozjin fredag aften, hvor han beskylder russiske styrker for at have angrebet og dræbt tusindvis af hans soldater. Lørdag morgen udvikler det sig så til det, der ligner et regulært kupforsøg. 4000 svært bevæbnede mænd fra den private Wagner-hær bevæger sig underligt uforstyrret mod den russiske hovedstad, Moskva, mod Putins Kreml. Men så stopper det brat - næsten lige så pludseligt som det gik i gang. Flemming Splidsboel, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, udlægger weekendens mislykkede mytteri og de rystelser, det har sendt gennem Kreml. Vært: Anna Ingrisch.

I slutningen af marts tegnede vi sammen med Ruslands-kommentator Flemming Splidsboel dette protræt af Jevgenij Prigosjin, som det seneste døgn har vendt sig mod Putin. Lyt med. Han har skabt en hær af internettrolde. Han har forsøgt at undergrave oppositionslederen Navalnyj indefra. Og i dag er han leder af Wagnergruppen – den berygtede russiske hær af lejesoldater og straffefanger hvervet direkte fra Ruslands fængsler. Jevgenij Prigosjin er en af de mest magtfulde personer på russisk side af krigen. For nylig skrev han et højst usædvanligt brev til Ruslands forsvarsminister – et nødråb om at Wagnergruppen har brug for hjælp. For ellers, skrev han, bliver vi afskåret og nedkæmpet af den ukrainske hær. Hvad siger det om Rusland, at en brutal tidligere straffet er blevet landets store helt? Og er han nu kommet i knibe? Politikens Ruslandskommentator Flemming Splidsboel tegner et portræt af Prigosjin.

Det bliver kaldt én af vor tids største kriminalsager. Lige siden de første gasbobler ramte Østersøens overflade, så har professionelle efterforskere og glade amatører forsøgt at finde ud af, hvem der stod bag Nord Stream-sabotagen. Og beskyldningerne fyger frem og tilbage mellem verdens stormagter. Flemming Splidsboel, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, fortæller om teorierne om sabotagen, og om, hvad der er på spil for verdens supermagter. Vært: Thomas Tjaerandsen.

Klimarådet er for tredje år i træk ikke overbevist om, at regeringens klimaplaner er tilstrækkelige til, at man når målsætningerne om klimareduktion inden 2025. Det fremgår af rådets seneste statusrapport. Det bør blandt andet ske mere for at sænke især landbrugets klimapåvirkning med en CO2-afgift. Hvad mener Landbruget selv, at der bør gøres? Debat mellem Peter Møllgaard formand for Klimarådet og Niels Peter Nørring, direktør i Landbrug og Fødevarer.Selvom Vladimir Putin som udgangspunkt sidder sikkert på præsidentposten i Rusland, så skal vi forberede os på alternativer. Der kan opstå protester og utilfredshed, som kan skubbe til det hele. Vi i Vesten skal derfor have en plan for, hvordan vi så kan reagere. Det skrev Ruslands-kenderen ph.D. Flemming Splidsboel tirsdag i en kronik i Berlingske. Han er gæst i programmet.Så kom der endelig en særaftale mellem EU og UK om Nordirland i kølvandet på Brexit-skilsmissen. Hvad indeholder den? Hvem har givet sig? Og vil aftalen tilfredsstille de nordirske politikere og Brexit-tilhængerne i premierminister Rishi Sunaks konservative parti? Vi får en analyse af Iben Tybjærg Schacke Barfoed, analyse og kommunikationschef i Tænketanken Europa.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Lørdag morgen vågner Putin op til endnu en ydmygende dag; En eksplosion på Krim-broen. Han er rasende og mandag morgen regner russiske missiler så indover Kyiv og flere andre ukrainske byer. Putin gør som han plejer, når han er trængt op i en krog - så eskalerer han. Og han er trængt nu. Intet går som planlagt. Hans mobilisering bliver en historie om fejl og flugt, og den annektering, der skulle fejres som en russisk sejr, bliver overskygget af et ydmygende og blodigt nederlag på slagmarken. Flemming Splidsboel, seniorforsker på DIIS, fortæller om dystre dage i Putins Rusland. Vært: Anna Ingrisch.