Podcasts about mikkel vuorela

Han har slået et telt op i stuen, og han kan hverken tænde for lyset eller skylle ud i toilettet. Imens de fleste af os måske har prøvet at forestille os, hvordan tre dage i krise vil føles, så har Mikkel Vuorela, journalist ved Dagbladet Information, sat sig for at gennemleve det. Afsættet for hans eksperiment er selvfølgelig myndigheders anbefalinger om, at alle skal kunne klare sig selv i tre døgn, hvis Danmark for eksempel skulle blive udsat for et hybridangreb. I dagens Genstart besøger vi Mikkel i hans parallelle virkelighed for at finde ud af, hvordan det føles, hvis krisen rent faktisk rammer. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 1/7.

Denne uges Radio Information handler om afskaffelsen af store bededag. En beslutning, der fortsat trækker lange skygger over Socialdemokraterne. Og så skal vi tale om Klimarådets nye rapport og takke af for denne gang i serien 'Børn af Solen'. »Danmark er et land af fritidskæmpere,« skriver Lars Trier Mogensen i en analyse af det forløb, der ledte op til afskaffelsen af Store Bededag. Og som har vist sig at være overordentlig politisk omkostningsfuld for statsminister Mette Frederiksen. Lars Trier Mogensen leverer en analyse – og smager for første gang i sit liv de varme hveder, der trods alt endnu ikke er afskaffet. Rune Lykkeberg har en optur over en ny analyse fra Klimarådet, der viser, at hvis vi omlægger en tredjedel af landbrugets marker til natur og skov, så kan vi stadig nå vores klimamål og samtidig få rene farvande og bedre biodiversitet – og prisen er endda »beskeden«. Og så – snøft – er det sidste gang, vi får besøg af de gode folk bag 'Børn af Solen'. I et år har Johanne Pontoppidan Tuxen og Mikkel Vuorela hver uge fortalt et nyt kapitel i energiens historie, men lørdag i Moderne Tider er sidste artikel. Hør om den menneskeskabte sol, fusionsreaktoren JET. Og om de erkendelser, som de to har gjort sig under arbejdet – blandt andet på bunden af en kulmine og på toppen af en vindmølle.

I denne uges Radio Information skal I høre historien om en heldig kartoffel. Erna Lorentzen hed hun, og Østerbro kaldte hun sit hjem, lige indtil at hun i julen 1957 deltog i en »storslået konkurrence« i damebladet Femina med en præmie, der var »enestående i dansk bladhistorie«. Femina havde fået designet et fantastisk eventyrhus fyldt med tiptop moderne udstyr: Klædeskabet var fyldt med polyestertøj, kælderen fyldt med vin, vaskemaskine, centrifuge og oliefyr i bryggerset og – hold fast – en garage inklusive en ny bil og en scooter. Alt dette vandt Erna. Hun blev firstmover i den vilde opgangstid, der prægede Danmark op igennem 1960'erne. Men Ernas drømmehus faldt også sammen med det, vi har lært at kende som overgangen til den antropocæne æra. Mikkel Vuorela fortæller om den vilde forbrugsfest og julens afsnit af Børn af Solen.  Der er meget hygge at nå i den kommende tid, men husk også at nå at læse en bog. Litteraturanmelder Bodil Skovgaard Nielsen fortæller om tre bøger fra 2023, der har gjort særligt indtryk på hende. Hør, hvorfor du skal læse Édouard Louis, Amina Elmi og Mathilde Walter Clark, mens sneen daler/støvregnen pisker.  Og så er der en lille juleoptur fra chefredaktøren inspireret af et interview, han lavede med den italienske forfatter Giuliano da Empoli, som du kan læse/lytte meget mere til i denne uges Langsomme samtaler.  OG GOD JUL!

Da statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag lagde blomster ved den israelske ambassade og dermed viste sin sympati for de civile israelske ofre for Hamas' grusomme terrorhandlinger i weekenden, blev hun spurgt af TV 2, om hun havde tænkt sig at gøre noget lignende i forhold til den palæstinensiske civilbefolkning, hvor både børn og voksne i disse dage mister livet under israelske luftangreb mod Gaza, forsvandt sympatien.  »Jeg må indrømme, at jeg synes, du bidrager til at relativere noget, som ikke er sammenligneligt,« sagde Mette Frederiksen og fortsatte: »At en dansk journalist stiller spørgsmålet, er for mig dybt bekymrende, vil jeg gerne sige, og aldeles historieløst.« Rune Lykkeberg er i studiet og forholder sig til statsministrens position i den voldsomt opblussede konflikt. Det skal også handle om den første mand, der udvandt olie i USA og derved var med til at starte den moderne tidsregning i energiens historie. Mikkel Vuorela fortæller i ugens afsnit af Børn af Solen, Informations store energiserie, om den første olieboring USA i 1850'erne. Boringen blev drevet af en mand, der var absolut forudsætningsløs: Det var nemlig ikke lige til at foruse, at det skulle blive Edwin Drake, som startede det amerikanske olieventyr.

Vi har fri bevægelighed og skal derfor slet ikke have grænsekontrol, men det har vi alligevel haft siden 2016, og for nylig valgte regeringen igen at forlænge kontrollen – endnu en gang med henvisning til trusler mod Danmark. Men det er usikkert, om begrundelsen lever op til EU-rettens krav, erkender justitsminister Peter Hummelgaard nu. Og dermed erkender han jo også, at Danmark potentielt krænker borgernes ret til uhindret at krydse grænserne. Lasse Skou Andersen fortæller. Rune Lykkeberg har en optur over, at #Metoo stadig virker. Og over de nye aspekter, som sagen om Lizette Risgaard åbenbarer. Men bliver man smidt ud, skal man også kunne lukkes ind igen. Ellers overfører vi bare højrefløjens strafbegejstring. Og så har vi premiere på den nye serie Børn af solen, hvori Johanne Pontoppidan Tuxen og Mikkel Vuorela fortæller energiens historier forfra. HELT forfra. Og det vil de gøre helt op til i dag i et helt år. De kigger forbi og fortæller om serien. Og om solen. Åh, solen …

»Grandonkel Usko er afgået ved døden sammen med årtiers globale sikkerhedsorden.« Sådan skrev jorunalist Mikkel Vuorela i en feature i Moderne Tider i sidste uge. Han besøgte sit andet hjemland for at deltage i bisættelsen af sin farmors lillebror og tog i den forbindelse på jagt efter svar på, hvad landets beslutning om at søge om medlemskab ind i den mægtige militæralliance NATO betyder for finnernes syn på sig selv og på forholdet til den store nabo Rusland.  Vores tv-anmelder Lone Nikolajsen er også på besøg til en snak om den nye danske Netflix-serie Skruk, som hun kalder »den bedste danske komedieserie i årevis«. Den handler om den 37-årige fertilitetslæge Nana, der kommer til at insiminere sig selv med sin ekskærestets sæd stjålet fra en sædbank i en syvhestes brandert. Det kan jo ske for selv den bedste. »Persongalleriet stråler, og mange scener er så herlige, at man får lyst til at spole tilbage og se dem igen,« skriver Lone Nikolajsen. Og så er Rune Lykkeberg her naturligvis. Til en optur over, at det efterhånden ser ud til, at også erhvevslivet er vågnet op til, at vi ikke bare skal udvikle nye energiformer, men at vi skal starte med at spare på den, vi allerede bruger. Og når jeg nu har ham, så spørger jeg, hvorfor Dagbladet Information har fået nyt avishoved. Hvad var der i vejen med det gamle?

I 2017 udgav Kendrick Lamar albummet 'DAMN.', og nu, fem år efter, er han tilbage med det længe ventede album 'Mr. Morale & The Big Steppers'. I denne uge har Poptillægget gravet i arkivet, og du kan lytte til udsendelsen om Kendrick Lamar, som vi lavede tilbage i 2017. Der er bred enighed om, at Kendrick Lamar er et lysende talent på musikscenen. Med hans dybe tekstunivers, skarpe verdenssyn og unikke flow er han en af de få hiphopmusikere, der har formået at komme i fast rotation hos både oldschool hiphopfans, elitære anmeldere og festende teenagere.Men han er også en kunstner, der vil det hele. Han laver politisk musik, der skriver sig ind i komplekse diskussioner om race og religion, men han laver også fængende tracks, der får folk til at hoppe og synge i kor til stadionkoncerter. Han veksler mellem storhedsvanvid og ydmyghed, og måske er spørgsmålet, om kunstnere i dag overhovedet behøver at vælge en af delene?I ugens Poptillægget taler det nørdede panel desuden om Kendrick Lamars mangeartede albums, om hans rødder i Compton og selvfølgelig om albummet 'DAMN.', der atter viser en helt ny side af den talentfulde rapper.Panel: Kristian Karl, skribent på Soundvenue og redaktør på Redbull Music; Michael Charles Gaunt, musikredaktør på Berlingske. Vært: Lucia OdoomRedaktion: Lucia Odoom, Christne Runøe, Astrid Skov og Mikkel Vuorela

Under Den Kolde Krig havde Danmark forkromede planer for, hvad vi skulle stille op, hvis atomkrigen pludselig ramte. Putins invasion i Ukraine har pustet nyt liv i den gamle frygt. Fire ud af ti danskere frygter nu for atomvåben og 3. verdenskrig. Så Genstart tager på roadtrip i Danmark og ser på det i dag rustne krigsberedskab sammen med journalist Mikkel Vuorela, og spørger: Bør vi stadig have en plan, hvis krigen kommer? Vært: Anna Ingrisch.

En dag langt ude i fremtiden, måske det bliver på en tirsdag, vil det sidste menneske og det sidste dyr trække vejret for sidste gang. Solen vil brænde ud og blive til en lille hvid dværg – og hvis vi venter længe nok, vil også resten af universet gå under i en stille, kosmisk klynken. Nogenlunde sådan forudsiger Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen altings endeligt i deres store naturvidenskabelige serie, som finder sin egen afslutning i netop denne weekend. Igennem hele 2021 har de fortalt om naturvidenskabens største opdagelser, og den ene halvdel af duoen gæster studiet til en snak om arbejdet bag. For hvordan gaber man overhovedet over et pensum på flere hundrede års viden? Hvordan formidler man det, så folk gider at læse med? Og giver det overhovedet mening at fremskrive universets undergang, når man dårligt nok kan stole på en vejrudsigt? Og der er mere på programmet. For selv om en rigsretssag måske ikke syner af meget, sådan målt med evighedens målestok, så var det ikke desto mindre ugens helt store begivenhed her i vores egen lille jordiske offentlighed. 25 ud af rigsrettens 26 dommere kendte Inger Støjberg skyldigi sagen om den ulovlige instruks, og hun skal nu sone 60 dages ubetinget fængsel. Ovenikøbet har et flertal på Christiansborg besluttet at hun ikke længere er værdig til at sidde i Folketinget, og dermed synes derouten total for den tidligere udlændinge- og integrationsminister. Anton Geist og Ulrik Dahlin, der begge har dækket sagen intenst, udlægger dommen og giver et forsigtigt bud på, hvor den stiller Inger Støjbergs fremtidige politiske ambitioner. Og endelig er der hul igennem til chefredaktør Rune Lykkeberg. Han har i denne uge optur over den danske vaccinations- og testindsats, som samtidig er blevet et utilsigtet integrationsprojekt for danskere med minoritetsbaggrund. Fra det helt store til det helt små: Radio Information er med hele vejen, lige indtil solen brænder ud.

Alt er stadig neglebidende åbent op til det tyske valg på søndag: Merkels CDU/CSU er kun få procentpoint fra SPD, og søsterpartierne kan stadig nå at overhale socialdemokraterne og skabe et »sort mirakel« lige før målstregen. Sådan skriver Berlin-korrespondent Mathias Irminger Sonne og derfor skal Radio Information jo naturligvis give den fuld valggas her i den sidste episode inden vores store naboland skal træffe en beslutning, der potentielt kan få enorm betydning – ikke mindst for den grønne omstilling i Europa. Lyt med og få perspektiverne og et par portrætter af de to (ikke særlig sprælske) mænd, det nu står imellem. Men I skal heller ikke snydes for at blive mindet om noget af det bedste ,der lige for tiden kan læses i en dansk avis, nemlig serien »Vi fortæller naturvidenskaben forfra«, der nu er nået til et af de største mysterier: Den menneskelige hjerne. Mikkel Vuorela kommer i studiet og fortæller. Og så er Rune Lykkeberg her også til en opper. Den gang over, hvad han måske mener er den vigtigste historie i år.

I mandags blev den svenske statsminister Stefan Löfven væltet ved en mistillidsafstemning, som den første svenske statsminister nogensinde. Den konkrete anledning var et forslag om liberaliseringen af loven om huslejefastsættelse, som støttepartiet Vänsterpartiet ikke kunne acceptere. Onsdag trak Centerpartiet så forslaget tilbage, så i princippet kunne Löfven samle pjalterne sammen og danne regering igen. Men er det realistisk? Jeg taler med vor mand i det svenske, Lasse Skou Andersen, om den aktuelle udvikling, og med Enhedslistens tidligere strateg og nu kommentator her på avisen, Pelle Dragsted, der kender Vänsterpartiet og dets dilemmaer indgående. Chefredaktøren har en datter, der denne uge fik huen på som så mange andre unge, der gjaldede glade i gaderne, så man skulle være et seriøst dumt svin for ikke at være glad med dem. Han er derfor med på en linje ude fra et på alle måder fejrende sommerkøbenhavn, hvor han i disse dage har en kæmpe optur over fælleskabet. Det var nok ikke sket, havde vi ikke været lukket inde i vores små bobler i halvandet år, mener Rune Lykkeberg. Og så har vi tredje afsnit af vores nye serie »centrale begreber i klimadebatten fortalt videnskabeligt af folk, der heller ikke forstod det i går«. Denne gang Mikkel Vuorela om selveste termodynamikken. Tungen lige i munden, venner!

Er forskningsfriheden truet i Danmark? Det er det store spørgsmål i halen på den fejde om politisk indblanding i dansk forskning, som for tiden udspiller sig. I forrige uge slog et flertal i Folketinget fast, i en politisk vedtagelsestekst, at politik ikke må forklæde sig som forskning, men også, at politikerne ikke må blande sig i, hvad der forskes i og hvordan. Men hvis det bare er det, der står, hvorfor har flere tusindvis af forskere så skrevet under på et åbent brev, der kræver, at regeringen trækker støtten til teksten tilbage. Vi ser også angreb fra andre sider. Bl.a. har Bæredygtigt Landbrug lagt sag an mod en kritisk forsker.  Louise Drivsholm kommer i studiet og fortæller om brevets kontekst. Og vi har premiere på et helt nyt format, som vi har valgt at kalde Kernebegreberne i klimadebatten forklaret naturvidenskabeligt af folk, der heller ikke vidste, hvad det betød i går! – ja, PR-afdelingen er gået på ferie. De næste 5-6 uger vil mine to nyligt oplyste kolleger, Mikkel Vuorela og Johanne Pontopidan Tuxen, nemlig kigge forbi og forklare nogle af de begreber og fænomener, som hele tiden dukker op i klimadebatten, og som os fodfolk måske ikke forstår helt. Denne gang: CO2. Mikkel Vuorela tegner et portræt af skurkepartiklen. Anita Brask Rasmussen er her også. Hun har set den biografaktuelle film Tove af instruktør Zaida Bergroth, der handler om, hvad Anita mener er Finlands største forfatter, Tove Jansson. Det er en film, der på samme tid overhovedet ikke handler om Mumidalen og samtidig næsten ikke handler om andet. Hør, hvordan det hænger sammen. Kan man nyde heroin rekreativt? Ja da, mener den amerikanske forsker Carl Hart og forfatter til bogen Drug Use for Grown-Ups. Det gør han nemlig selv. Rune Lykkeberg har talt med ham og kommer herind og har en optur over, at der findes folk derude, der grundlæggende kan rykke ved vores verdensbilleder.

Nu skal du høre, hvor galt det kan gå, når de bedst sælgende bøger i dansk litteraturs historie skal laves til film – også selvom de viser sig at være blandt de mest sete i dansk films historie. Med over 700.000 solgte billetter hver er de første fire Zentropa-producerede filmatiseringer af Jussi Adler-Olsens Afdeling Q-serie alle blandt årtusindets ti mest succesfulde danske biograffilm. Men én, hvis mening vejede tungt, var ikke fan. Jussi Adler-Olsen har ved flere lejligheder ytret sin utilfredshed med filmatiseringerne, som ifølge forfatteren har misforstået bøgernes univers. Derfor solgte han i 2016 filmrettighederne til de sidste seks bøger til Nordisk Film, så Marco Effekten, der har premiere i denne uge, er med helt nye folk (og penge) i ryggen. Journalist Jesper Olsen fortæller historien og filmredaktør Christian Monggaard vurderer resultatet. Og se blev det en vild og god uge for klimaet. I hvert fald skete der hele tre ting, der vil trække den fossile energi-gignater i en grønnere retning. I en sag anlagt af grønne organisationer og 17.000 hollændere dømtes Shell onsdag til i 2030 at reducere sine CO2-udledninger med 45 procent i forhold til 2019-niveauet. Onsdagens andet vink med en vognstang kom på generalforsamlingen hos USA’s største olieselskab, ExxonMobil, hvor det lykkedes aktivister fra den lille grønne investeringsfond Engine No. 1 at få valgt to personer ind i Exxons bestyrelse på en dagsorden om at sætte klimaet i centrum. Og sidst, men ikke mindst, stemte 61 procent af aktionærerne til Chevrons generalforsamling for, at Chevron nu skal udarbejde en strategi for markante reduktioner af CO2-udledningerne ved forbrug af selskabets olieprodukter verden over. BAM, BAM, BAM! Rune Lykkeberg har optur. Men i en vis fostand er det for sent. Olien, og ikke mindst alle de andre materialer, vi har skabt ved hjælp af den, har nemlig allerede lejret sig i jordlagene, og dem undersøger geologer lige nu for at fastslå om de faktisk mener at man kan tale om at vi befinder os i den antropocæne tidsalder. Den idé har gået sin sejrsgang i samfunds- og humanvidenskaberne og kunsten, men geologerne er stadig ikke helt sikre og undersøger fortsat sagen. Mikkel Vuorela fortæller om det arbejde. Og så skal vi tale om coronatests. For vi bruger dem alle sammen, men virker de? Altså på den helt store skala? Bo Elkjær har talt med en række eksperter, og de er uenige.

I denne uge udkommer Moderne Tider i en særudgave med tyve fortællinger om livet i de kinesiske genopdragelseslejrei landets nordvestlige provins Xinjiang. Her er hundredtusinde mennesker fra de muslimske minoriteter interneret og gennemgår såkaldt genuddannelse – og tortur.  Den amerikanske journalist Ben Mauk har gennem rejser til grænselandet i Kasakhstan indsamlet vidnesbyrd fra tidligere fanger og pårørende til internerede. En kvinde har mistet tre sønner og 14 børnebørn, en mand sin kone, et lille barn sin mor. Andre er undsluppet, men er blevet tortureret, ydmyget og forsøgt hjernevasket. Hør redaktør Mikkel Vuorela fortælle om det kinesiske genopdragelsesprojekt af op mod to millioner mennesker. Og hør et uddrag af 31 årige Rahima Senbais vidensbyrd. Og så var det ugen, hvor den danske forfatter Jonas Eika modtog Nordisk Råds Litteraturprisog valgte at bruge anledningen til at sende en slagside mod en feststemt statsminister. I Danmark trives »statsracismen«, sagde forfatteren og opfordrede til at lukke udrejselejrene. Var det tog til tiden eller langt over grænsen?Jeg spørger litteraturanmelder Lone Nikolajsen. Og sidst, men ikke mindst kommer Rune Lykkeberg forbi og har en optur over, at Twitter nu vil forbyde politiske annoncer. En lidt billig omgang, fordi det så absolut gør mere naller på konkurrenten Facebook, men ikke desto mindre en godomgang.

På onsdag er det 100 år siden, at Finland erklærede sig uafhængig. Moderne Tider har derfor dedikeret hele nummeret til vores nordiske søsternation. Mikkel Vuorela, redaktør og stolt halvfinne kommer i studiet og fortæller historien – den store om nationen og den mindre om hans familie og deres blodige anekdoter. Rune Lykkeberg kommer også. Han har læst Emma Gad og har opturens optur over hendes samfundsanalyse og progressive syn på mennesker i fællesskab. Hendes ’Takt og Tone – Hvordan vi omgaas’ udkom i 1918. Vi taler om bogen og om, at Dagbladet Information i årets julekalender giver lidt tilbage i form af 24 nye sociale påbud. Lyt med og gå ikke glip af, at David Rehling skal forsøge at få en 90’er-ironisk feminist som yours truly til at grine ad det lumre vittighedsblad Hudibras. Tilmeld dig podcastens nyhedsbrev og få besked, når der er et nyt afsnit klar. Nyhe [...]

Journalist David Rehling og chefredaktør Rune Lykkeberg i studiet for at vende verden. Vi taler om Søren Pinds opfordring til, at vi skal ’klynge os til Europa’ og muligheden for nye alliancer i dansk politik på EU-spørgsmålet. Filmredaktør Christian Monggaard er i studiet til en snak om Abernes Planet: Opgøret – trilogiens tredje og desværre nok sidste del, som har premiere i denne uge. Og så bliver vi guidet til de lækreste havnefester af vores havnefest-aficionado, Moderne Tiders netop tiltrådte redaktør Mikkel Vuorela.  Tilmeld dig podcastens nyhedsbrev og få besked, når der er et nyt afsnit klar. Nyhedsbrevet giver dig også links til de artikler, gæsterne taler om.  Du kan finde flere podcasts fra Information i iTunes/Apple Podcasts og på information.dk/podcast. [...]

Landet forsvinder i havet. I Lønstrup nær Hjørring går det rigtig stærkt. Kirken er væk, fyret ryger som det næste - en dag vil hele byen ryge i Vesterhavet. Tre beboere fortæller om tabet, livet og havet. Medvirkende: Inger Lauritzen, Dorte Visby og Svenning Christensen Optagelse, klip og mix: Eva Lange Jørgensen og Jeppe Vestergaard NielsenMusik: Eva Lange JørgensenRedaktør: Mikkel Vuorela

Man kan tåle et vist antal ydmygelser. Nadias grænse er nået. Hendes datter blev bortført, og Nadia spiller ikke bortførerens spil mere. Nu venter hun på sin pige i Danmark.Medvirkende: Kim Faber, Flemming Christiansen, Nadia Kjærgaard Jensen. Tekst: Flemming Christiansen Tilrettelæggelse, klip, mix og musik: Theis Ehler Molin Redaktør: Mikkel Vuorela.

Da Nadia endelig har haft et dejligt møde med sin datter, der blev bortført 16 år før fra Danmark, er det hårdt dagen efter også at skulle møde hendes egyptiske ex-mand, der stod bag forbrydelsen. Og hans familie. Men hun skal.Medvirkende: Kim Faber, Flemming Christiansen, Nadia Kjærgaard Jensen.Tekst: Flemming ChristiansenTilrettelæggelse, klip, mix og musik: Theis Ehler MolinRedaktør: Mikkel Vuorela

Der er langt ned fra euforiens høje tårn. Det sander Nadia nogle måneder efter, at hendes bortførte datter Salima i Egypten har brudt mange års tavshed og ringet til sin mor i København. De har haft en vild og sjov periode med chats og telefonsnak og har lært hinanden lidt bedre at kende. Ellers er de jo to fremmede. For Salima blev bortført, da pigen var bare et år gammel. Efter at kontakten nu er genetableret har Nadia på grund af sygdom ikke straks kunnet rejse til Egypten for at se sin datter - og nu ved hun heller ikke, om hun overhovedet magter det.Medvirkende: Kim Faber, Flemming Christiansen, Nadia Kjærgaard Jensen.Tekst: Flemming ChristiansenTilrettelæggelse, klip, mix og musik: Theis Ehler MolinRedaktør: Mikkel Vuorela

Så sker det endelig. Efter fem års jagt på sin forsvundne datter i Egypten, mange retssager, forkastede planer om at kidnappe pigen tilbage, barske aftaler - og derefter ti års afbrudt kontakt skal Nadia Kjærgaard Jensen nu se, røre ved, indsnuse og tale med sin nu 17-årige datter. I hemmelighed. Den Salima der blev bortført af sin far fra Danmark, da hun var bare et år gammel.Medvirkende: Kim Faber, Flemming Christiansen, Nadia Kjærgaard Jensen.Tekst: Flemming ChristiansenTilrettelæggelse, klip, mix og musik: Theis Ehler MolinRedaktør: Mikkel Vuorela

Det bliver en af de dage, der vender op og ned på livet. Pludselig ringer Nadia Kjærgaard Jensens bortførte datter i Egypten, som hun ikke har haft kontakt med i otte år. Den nu store teenagepige vil vide, hvorfor hun ikke hører noget fra sin mor. Nadia bliver overvældet af glæde, men også uro. For hun kan Nadia mærke, at datteren måske ikke ved, hvad der egentlig er sket. At hun blev bortført fra Danmark af sin far Abdul, da hun var bare et år gammel, at Nadia ledte efter hende i årevis. Og da hun fandt sit barn, kunne hun ikke få hende tilbage - selv om hun har forældremyndigheden.Medvirkende: Kim Faber, Flemming Christiansen, Nadia Kjærgaard Jensen.Tekst: Flemming ChristiansenTilrettelæggelse, klip, mix og musik: Theis Ehler MolinRedaktør: Mikkel Vuorela

Nadia Kjærgaard Jensen finder to trofaste hjælpere i Kairo, der kæmper som amatørdetektiver for at finde den forsvundne Salima. Og de skyr nærmest ingen midler: tager på togter i skumle slumkvarterer og opsøger højtstående politibosser. Hør også Nadia selv berette om, hvad hun tænker om den hjælp, hun fik fra det officielle Danmark.Medvirkende: Kim Faber, Flemming Christiansen, Nadia Kjærgaard Jensen.Tekst: Kim Faber og Flemming ChristiansenTilrettelæggelse, klip, mix og musik: Theis Ehler MolinRedaktør: Mikkel Vuorela

Rædslen er endeløs, da Nadia opdager, at hendes datter Salima på ét år er kidnappet og taget ulovligt ud af landet af Abdul, barnets far. Og hun finder ret hurtigt ud af Abduls motiv: Han vil afpresse hende… bakket op af sine forældre i Kairo, som hjælper ham med at skjule barnet. Men Nadia har en plan. Om et baghold. Som lykkes. I dette afsnit kan du også høre Nadia berette i studiet om, hvordan hun og Abdul begge brugte gemene kneb i en magtkamp mellem to unge forældre.Medvirkende: Kim Faber, Flemming Christiansen, Nadia Kjærgaard Jensen.Tekst: Kim Faber og Flemming ChristiansenTilrettelæggelse, klip, mix og musik: Theis Ehler MolinRedaktør: Mikkel Vuorela

Al slags hjælp er velkommen, da Nadia sætter alle sejl til for at finde sin bortførte datter i Kairo, hvor Salima bliver holdt skjult af sin far, Abdul. Hun samarbejder både med en egyptisk hotelkonge, Udenrigsministeriet, den danske ambassade i Kairo og en frivillig aktivistorganisation. Hvis Nadia kan finde Abdul og Salima, har hun ligefrem planer om at kidnappe barnet tilbage. Hun fortæller i studiet om, hvor desperat man kan være for at få hjælp, når det dyrebareste, man har, er blevet stjålet. Og er pist væk.Medvirkende: Kim Faber, Flemming Christiansen, Nadia Kjærgaard Jensen.Tekst: Kim Faber og Flemming ChristiansenTilrettelæggelse, klip, mix og musik: Theis Ehler MolinRedaktør: Mikkel Vuorela

Nadia Kjærgaard Jensen er ved at være mør. Men efter over tre år kommer der lidt fremgang: De egyptiske domstole bakker efter mange retsmøder den danske kvinde op i hendes krav på at få sin datter tilbage. Nadia tager i 2005 på endnu en rejse til Egyptens hovedstad – men nu sker der noget totalt overraskende. Og i studiet kan du høre om Nadias sværeste valg nogensinde.Følg med når sæson 2 af Englevingen starter søndag den 18. juni - et nyt afsnit hver dag.Medvirkende: Kim Faber, Flemming Christiansen, Nadia Kjærgaard Jensen.Tekst: Kim Faber og Flemming ChristiansenTilrettelæggelse, klip, mix og musik: Theis Ehler MolinRedaktør: Mikkel Vuorela

Abduls og Nadias parforhold er eskaleret til det ekstreme med vold og fortvivlelse. Men da Nadia finder ud af, at hun er gravid, falder der alligevel en vis ro over hende. Det barn vil hun have, uanset hvad. I studiet beretter Nadia om, hvorfor hun valgte at blive sammen med en mand, der truede hende på livet – mens hun var højgravid.Medvirkende: Kim Faber, Flemming Christiansen, Nadia Kjærgaard Jensen.Tekst: Kim Faber og Flemming ChristiansenTilrettelæggelse, klip, mix og musik: Theis Ehler MolinRedaktør: Mikkel Vuorela

Danske Nadia Kjærgaard Jensen er blevet ret glad for sin nye egyptiske kæreste Abdul, som hun har mødt i Kairo. Selv om hun også synes, at han kan være lovlig påtrængende. Hun tager ned til ham én gang til og inviterer ham til Danmark. Og pludselig står han ved hendes gadedør. Men hurtigt blegner idyllen og bliver til et mareridt. I studiet fortæller Nadia midt i podcastafsnittet om, hvordan hun kunne falde pladask for en mand, som senere skulle gøre hende så ufattelig meget ondt.Medvirkende: Kim Faber, Flemming Christiansen, Nadia Kjærgaard Jensen.Tekst: Kim Faber og Flemming ChristiansenTilrettelæggelse, klip, mix og musik: Theis Ehler MolinRedaktør: Mikkel Vuorela

Nadia Kjærgaard Jensens datter er blevet bortført. I 2003 har hun fundet to egyptere, som hjælper hende rundt i Kairos snævre gader i hendes jagt på at finde datteren Salima. Det er tre år siden, datterens far bortførte pigen og gemte hende af vejen et eller andet sted i Egyptens hovedstad. Engang var Nadia betaget af manden, hun fik Salima med. Nu hader hun ham. I studiet fortæller Nadia om, hvorfor hun begyndte at samarbejde med Politikens journalister dengang – og hvorfor hun helt op til nu har valgt at være åben om sin historie.Medvirkende: Kim Faber, Flemming Christiansen, Nadia Kjærgaard Jensen.Tekst: Kim Faber og Flemming ChristiansenTilrettelæggelse, klip, mix og musik: Theis Ehler MolinRedaktør: Mikkel Vuorela

Forfatter Jens Blendstrup har samlet på havelåger siden han var 8 år. Hør ham fortælle hvorfor i ugens Bogfolk, hvor du også kan møde fotografen Lars Gundersen, som sammen med Jens Blendstrup har rejst land og rige rundt for at tage billeder af havelåger og digte historier om de mennesker, der bor bag dem. »Her boede Jæger Knud. Hans kone døde tidligt, men han udstillede hendes røv på væggen. Så kunne han sidde der og ryge pibe og se hendes dejlige ende imens.«Sådan starter en af de løjerlige havelågefortællinger, som Jens Blendstrup har opdigtet i 'Havelågebogen' - en bog fuld af fotos, digte og fortællinger om KeramikBitten, Den langsomme løgner, Piberygeren, Mogens Mundlæder, kørerlærer Ibsen, Manden der led af nedfaldende Bjarne og mange flere opdigtede skæbner med havelåger.Jens Blendstrup og Lars Gundersen, der henholdsvis har skrevet og fotograferet indholdet i 'Havelågebogen', fortæller i denne uges Bogfolk om deres særegne interesse for havelåger.Hvordan kan en havelåge være mistænkeligt pæn? Kan en havelåge udstråle melankoli? Kan det passe, at de har fundet Chris McDonalds havelåge? Og hvor kommer den egentlig fra - havelågefetishen? Medvirkende: Jens Blendstrup og Lars GundersenVært: Jes Stein PedersenRedaktion: Jes Stein Pedersen, Silke Fensman Hanne Budtz-Jørgensen og Mikkel Vuorela

Festival var en gang lig med smat, lunkne dåseøl og sparsom nattesøvn i utætte (og måske fremmede) telte. Sådan er det ikke længere. Med de nye danske festivaler som Northside, Heartland og Haven er det blevet en økologisk wellness-oplevelse at tage på festival. Publikum kommer lige så meget for naturvin, krebsesandwiches og inspirerende talks, som de kommer for musikken. Måske endda mere. Men handler festivaler ikke om at få et afbræk fra hverdagen, fra pænheden og fra fornuften?Er de danske festivaler er blevet for magelige og luksuriøse? Eller er det ikke meget rart med rene toiletter, økologiske hotdogs og velopdragne koncertgængere, når man nu har betalt over tusind kroner for billetten?Ugens panel diskuterer den danske festivalscene, og taler om, hvad vi glæder os til, hvad vi godt kunne undvære og hvad vi savner i festivallandskabet. Og så får du en lang række musikalske anbefalinger til sommerens festivaler, ikke mindst til panelets storfavorit, Roskilde Festival.Panel: Simon Lund: Musikredaktør på Politiken, Pernille Jensen: IByen-redaktør på Politiken. Vært: Lucia OdoomRedaktion: Lucia Odoom, Christine Runøe, Astrid Skov og Mikkel Vuorela.

I 1991 blev vi efterladt med en af tidens største cliffhangers og nogle mystiske udsagn om tyggegummi. Nu er 'Twin Peaks' tilbage efter 25 år, og som David Lynch understreger, er det altså ikke en længe ventet sæson 3 i den højt elskede og omdiskuterede kultserie. Næh, det er 'det helt nye Twin Peaks' og det skal ses med dyb koncentration og uden telefoner og tablets i hånden, formaner instruktøren.Politikens Poptillægs producer, Christine Runøe, samlede d. 31 maj i Politikens Hus et panel af højt dedikerede og nørdede Twin Peaks-fans og -eksperter for at diskutere det gamle 'Twin Peaks' og de nye afsnit, der udråbes til at være både geniale og alt, alt for mærkelige.Hvis du ikke nåede forbi arrangementet, kan du i denne podcast høre, hvordan det lød, da panelet diskuterede Twin Peaks i ord, billeder og musik. Hvad er der så særligt ved instruktør David Lynchs univers? Hvorfor blev serien så kult, da den første gang rullede over tv-skærmene i 1990? Og hvordan skal vi forstå det nye Twin Peaks (hvis man da overhovedet kan?)Både gamle og nye fans kan lytte med. Vi spoiler kun meget lidt! Panel: Thomast Thorhauge; Tegner for Politiken,Peter Albrechtsen; Filmlyddesigner, Andreas Halskov; Twin Peaks-fan og forfatter til flere bøger om serien og David Lynch, Anne Jerslev; Arbejder på afdeling for film- medie og kommunikation på Københavns UniversitetRedaktion: Lucia Odoom, Christine Runøe, Astrid Skov og Mikkel Vuorela

Den jødisk-serbiske performancedronning Marina Abramovic er aktuel med selvbiografien 'At gå igennem mure'. Hun er fortryllende, mener Lilian Munk Rösing. Og så er ungarsk-schweiziske Agota Kristofs samlede udgave af trebindsværket om det indespærrede kommunistiske diktatursamfund en nyklassiker, mener Hans Hertel. Hør mere i ugens Bogfolk.I 2010 sad performancekunstneren Marina Abramovic hver dag på en stol i tre måneder i MoMa's forhal og mødte sit publikum i en intens og ordløs udveksling. I selvbiografien 'At gå gennem mure' fortæller hun om det at træde ind i en særlig bevidstshedstilstand igennem smerten.Lilian Munk Rösing har læst bogen og genset dokumentarfilmen ’The Artist is Present’, og hun fortæller i ugens Bogfolk, hvorfor performancedronningen med det lange sorte hår er så fortryllende.Og så er den ungarsk-schweiziske forfatterinde Agota Kristof aktuel med et trebindsværk på dansk, som fortæller om forfatterens eksilliv, hvor hun, som mange andre på det tidspunkt, flygtede fra Ungarn til Schweiz via Østrig, efter opstanden i 1956. Agota Kristof fik sit gennembrud med romanen ’Det store stilehæfte’ i 1986, og de næste bind, ’Beviset’ (1988) og ’Den tredje løgn’ (1991) er nu, sammen med gennembrudsromanen, udkommet som tre sammenhængende romaner i ét samlet bind.Værket har status som nyklassiker, det er et mesterværk, men det ender med at opløse sig selv, forklarer Hans Hertel i denne uges Bogfolk.Medvirkende: Lilian Munk Rösing og Hans HertelVært: Jes Stein PedersenRedaktion: Jes Stein Pedersen, Silke Fensman, Hanne Budtz-Jørgensen og Mikkel Vuorela

Hun kan ikke altid genkende sit spejlbillede. Nogle gange bliver hun i tvivl om, om hendes arme er hendes egne - og om hun overhovedet eksisterer. Lige siden hun var teenager har 25-årige Christine følt, at der var noget galt, men ingen har kunne forklare, hvad det var. I foråret 2016 begynder hun at optage sig selv, når hun har det rigtig skidt. Podcasten følger Christines lydnotater fra kort efter, hun besøger psykiatrisk skadestue for første gang til hun endelig får en form for afklaring. 'Støj Indefra' er produceret af Parentes Radio for Poltiken. Ide, tilrettelæggelse, klip, mix og lyddesign fra 21:10-24:10: Christine Swanson og Silja Thøgersen.Al øvrig lyddesign: Xenia Xamanek Lopez - www.xeniaxamanek.comRedaktør: Mikkel VuorelaKontakt Parentes Radio på parentesradio@gmail.com

Hvad foregår der? Kattene forsvinder fra et lille villakvarter i Rønne på Bornholm. 50 katte i løbet af de sidste par år - måske flere. Hvad bliver der af dem? Er der en naturlig forklaring? Er tale om en forbrydelse? Er der nogen, der får kattene til at forsvinde? Der må være en forklaring. Third Ear sætter Rikke Houd til at undersøge sagen i villakvarteret ved skoven i det nordlige Rønne Fortalt, skrevet, researchet og redigeret af Rikke HoudIde, story editor, og konsulent er Krister MoltzenMusik, redigering, sound design og mix af Tim HinmanResearch assistent, Nanna Hauge Kristensen Politikens podcast-redaktør er Mikkel Vuorela

Det er aldrig sjovt at være ulykkeligt forelsket. Og man kan føle sig så helt aldeles alene. Men det er man heldigvis ikke, fpr der findes et væld af sange, film, bøger og kunstværker, der alle henvender sig til de knuste hjerter og bitre, vrede sind. I popkulturen kan du finde lindring mod alle slags hjertesorger, hvad enten du har brug for store svulstige ballader, rendyrket melankoli eller slet og ret distraktion fra al din elendighed.I ugens panel taler vi om, hvor vi går hen i popkulturen, når vi har ondt i hjertet. Hvilke sange, vi tårerblændet hørte igen og igen (og hvilke sange vi nu SLET ikke kan høre mere). Hvilke film vi ser, hvilke digte vi læser, hvilke podcasts vi lytter til, og hvilken kunst vi ser på. Så uanset om du er mest til rødvinsterapi med vennerne, rasende udbrud mod en boksebold eller at hyggesørge alene med upassende store mængder junkfood, så har vi et middel i vores popkulturelle førstehjælpskasse.For den her podcast er til alle dem, der går rundt og gemmer deres knuste hjerter lidt af vejen i den smukke forårssol. I er ikke alene.Panel: Tilde Bang; P6-vært på programmet 'Debut', Torsten Bøgh-Thomsen; Ph.d-studerende på SDU på Institut for kulturvidenskaber, Theis Ehler Molin; Producent på Politiken PodcastVært. Lucia OdoomRedaktion: Lucia Odoom, Christine Runøe, Astrid Skov og Mikkel Vuorela

I en lang periode har tv-serier som 'GIRLS' og 'LOVE' domineret den popkulturelle debat og sat emner som parforhold, milleniumgenerationen og kropsidealer på programmet. Men i dette forår skyller den næste tv-seriebølge ind over streamingtjenesterne, og denne gang med en langt mere alvorlig understrøm.I denne uges Politikens Poptillæg handler det om tre banebrydende og debatrejsende tv-serier, som alle snakker om lige nu: '13 reasons why', 'Dear White People' og 'The Handmaid's Tale'. Alle serier, der på hver deres måde beskæftiger sig med store samfundsproblematikker som voldtægtskultur, strukturel racisme og religiøs fundamentalisme.'13 reasons why' behandler på stereotyp og alvorlig highschool-manér hyperaktuelle emner som hævnporno, voldtægt og selvmordskutlur, mens 'Dear White People' er et mere humoristisk men stadig seriøst take på, hvordan raceminoriteter geberder sig på et hvidt elitecollege i USA. 'The Handmaid's Tale' er en sitrende smuk og skræmmende fremtidsdystopi, hvor fødedygtige kvinder tages som slaver af den fundamentalistisk religiøse overklasse. Ugens panel diskuterer, hvordan de tre forskellige serier lykkes eller ikke lykkes med at fortolke aktuelle samfundsproblemer, og hvilken debat og hvilke tanker, de sætter i gang.Ugens panel.: Eva Eistrup, forlagsredaktør og kulturskribent på Information; Jakob Ludvigsen, filmredaktør på Soundvenue; Nafisa Fiidow, statskundskabsstuderende og politisk assistent for AlternativetVært: Lucia OdoomRedaktion: Lucia Odoom, Christine Runøe, Astrid Skov og Mikkel Vuorela

Der er bred enighed om, at Kendrick Lamar er et lysende talent på musikscenen. Med hans dybe tekstunivers, skarpe verdenssyn og unikke flow er han en af de få hiphopmusikere, der har formået at komme i fast rotation hos både oldschool hiphopfans, elitære anmeldere og festende teenagere.Men han er også en kunstner, der vil det hele. Han laver politisk musik, der skriver sig ind i komplekse diskussioner om race og religion, men han laver også fængende tracks, der får folk til at hoppe og synge i kor til stadionkoncerter. Han veksler mellem storhedsvanvid og ydmyghed, og måske er spørgsmålet, om kunstnere i dag overhovedet behøver at vælge en af delene?I ugens Poptillæg taler det nørdede panel desuden om Kendrick Lamars mangeartede albums, om hans rødder i Compton og selvfølgelig om albummet 'DAMN.', der atter viser en helt ny side af den talentfulde rapper.Panel: Kristian Karl, skribent på Soundvenue og redaktør på Redbull Music; Michael Charles Gaunt, musikredaktør på Berlingske. Vært: Lucia OdoomRedaktion: Lucia Odoom, Christne Runøe, Astrid Skov og Mikkel Vuorela

I en slags retrospektiv udstilling af sit eget forfatterskab, forsøger Hans Otto Jørgensen at frigøre sig fra erindringens fastlåsende forræderi i romanen ’Revolutionær - en Andy Warhol-komposition’. Hør ham i samtale med Jes Stein Pedersen i denne uges Bogfolk. Romanen hedder ’Revolutionær - en Andy Warhol-komposition’. Forfatteren hedder Hans Otto Jørgensen og er i følge Politikens anmelder en af landets bedste og mest produktive forfattere. I den 400 siders lange roman udstilles en række af de samme traumatiske barndomserindringer, som tidligere er beskrevet i den selvbiografiske romanserie i foreløbig fire bind: ’Hestenes øjne’, ’The Factory’, ’Sæt Asta fri’, og ’Strange Days Indeed’.Men hvad sker der, når de samme barndomsoplevelser fastfryses af bestemte udlægninger af historien? Kan man lide af sine egne erindringer? Og hvad er det for en selvbiografisk smerte, Hans Otto Jørgensen skriver frem?Det og meget andet spørger Jes Stein Pedersen forfatteren om i denne uges Bogfolk, som også undersøger, hvad det vil sige, at oprøret altid kommer fra neden, fra et ophøjet sted. Vært: Jes Stein PedersenMedvirkende: Hans Otto JørgensenRedaktion: Jes Stein Pedersen, Silke Fensman, Hanne Budtz-Jørgensen og Mikkel Vuorela

Denne uges Poptillæg er lidt særligt. Det er nemlig en Politikens Poptillæg SPECIAL, hvor du får mulighed for at høre, hvordan det gik, da producer og skribent Christine Runøe var i LA for at interviewe kongen af filmmusik, Hans Zimmer. Stjernekomponisten er nemlig på vej på en verdensomspændende turné, hvor han sammen med en kæmpestort orkester og flotte visuals fremfører sit kæmpe repetoire.Det kan godt være du ikke kender navnet Hans Zimmer, men du kender helt sikkert musikken. I hvert fald hvis du har set 'Gladiator', 'Inception', 'Løvernes Konge', 'Pirates of the Caribbean', 'Interstellar', 'The Dark Knight' eller en af de mange andre storfilm, som Hans Zimmer har sat musik til gennem årene.I interviewet kan du høre, hvordan det gik, da Christine Runøe mødte Hans Zimmer i hans studie i LA, og hører ham fortælle om, hvordan han arbejder med at komponere nyskabende og prisvindende filmmusik.Reporter og producent: Christine RunøeMusik: Hans ZimmerRedaktion: Lucia Odoom, Christine Runøe, Astrid Skov og Mikkel Vuorela

Hvis man forstår de ord, man bruger, forstår man sine følelser og tanker. Det mener den ulykkeligt præcise ordsmed og filosof, professor emeritus ved CBS, Ole Fogh Kirkeby, som i denne uges Bogfolk fortæller om sin nye bog 'Ordet er sjælens spejl'. Hvordan kan de ord, man bruger, spejle et menneskes sjæl? Hvordan kan samtaler befri os fra det uvæsentlige i vores liv? Kan man gøre noget uden bagtanker? Og hvorfor er ingen ord tilfældige? I filosof og professor emeritus ved CBS, Ole Fogh Kirkebys nye bog 'Ordet er sjælens spejl' møder Kirkebys fiktive alterego, Jakobsen, ni forskellige mennesker i en række eksistentielle samtaler om livet, døden, selvet, sproget og virkeligheden. Målet med samtalerne er for Jakobsen, at få mennesket til at reflektere over betydningen af et ord. For ingen ord er tilfældige. Ord er kød og blod, og når man taler med et andet menneske, bliver man opmærksom på sig selv. Alt det og meget mere forklarer Ole Fogh Kirkeby i denne uges Bogfolk, hvor Jes Stein Pedersen spørger ind til de samtaler og bevidsthedsstrømme i bogen, som det kræver betydelig livsklogskab, poetisk og sproglig præcision at skrive frem. Vært: Jes Stein PedersenMedvirkende: Ole Fogh KirkebyRedaktion: Jes Stein Pedersen, Silke Fensman, Hanne Budtz-Jørgensen og Mikkel Vuorela

Sarah Engell er magnetisk. Hun har krystalklare, mandelformede øjne og kridhvidt hår. Hun er mor til to drenge, Jonathan og Julius. Og så er hun den absolutte nummer et, både for børnene og for deres far René, som elsker hende over alt på jorden. Men kan man være alles nummer et?I denne uges 'Plus En - Politikens podcast om livet med børn' kan du høre en fuldblodig og levende karikatur af Sofokles' berømte tragedie om Ødipus udspille sig for fuld udblæsning i et helt normalt hjem. Sarah Engells ældste søn Jonathan ønskede nemlig i den allermest ødipale fase af sin barndom at faren skulle dø, så han kunne få sin mor helt for sig selv. I to år var Jonathans kærlighed til sin mor så besidderisk, at han flere gange ugentligt forklarede sin mor, hvordan han ville dræbe sin far og hvordan han på alle måder skulle blive væk. Hvad gør man? Er det egentlig normalt? Eller hvordan skal vi forstå Ødipuskomplekset anno 2017?Hør mere i denne episode af 'Plus En', hvor du kan møde Sarah Engell, hendes mand René,deres to drenge Jonathan og Julius samt psykoanalytiker og professor i Psykologi, Bent Rosenbaum.Vært: Hanne Budtz-JørgensenProduceret og tilrettelagt af: Hanne Budtz-JørgensenMedvirkende: Bent Rosenbaum, Sarah Engell, René Kumar Engell, Jonathan Kumar Engell og Julius Kumar EngellRedaktion: Hanne Budtz-Jørgensen, Mikkel Vuorela, Astrid Skov og Silke FensmanJingle: Sandra BossMusik: Jonas Olesen

Det er nok den mest hypede podcastserie siden Serial. Og det er da også samme produktionsselskab, der står bag podcasten S-town, hvor reporteren Brian Reed bliver kontaktet af John B. McLemore, en urmager med en dybt fascinerende personlighed og et meget komplekst had/kærlighedsforhold til sin hjemby, Woodstock, Alabama. Podcasten hyldes for sine nærmest litterære kvaliteter, og for nuanceret at skildre et lille stykke af USA, der oftes bliver portrætteret stereotypt i medierne. Men der er også blevet spørgsmålstegn ved Brian Reeds journalistisk etik, og om de ikke taler alt for meget i telefon.I denne uges Politikens Poptillæg har vi samlet et podcastkyndigt panel, der diskuterer den banebrydende podcastseries stjernestunder og problematiske aspekter. Vi taler om John B. McLemore, der muligvis er den mest interessante og rørende dokumentariske hovedperson i lang tid, og om hvad du ellers skal kaste dig over af podcast, hvis du har slugt S-town og er sulten efter mere. Panel: Anne Pilegaard Petersen; Radiodokumentarist på P1 Baglandet, Lone Nikolajsen; Kulturskribent på information, Mikkel Vuorela; Podcastredaktør og journalist på Politiken.Vært: Lucia OdoomRedaktion: Lucia Odoom, Christine Runøe, Astrid Skov og Mikkel Vuorela

Racediskussionen i USA fylder mere og mere i popkulturen; Tænk på Beyoncés 'Lemonade', film som 'Hidden Figures' eller 'Selma' og på Black Lives Matter-bevægelsens ekko i kunst og aktivisme. Det er dog stadig et ømtåleligt emne, der kan være svært at tale om. Men måske hjælper det, hvis man kan gøre grin med det?I ugens Poptillæg skal det handle om film og tv-serier, der går til raceproblematikken med en god portion humor og skarpe observationer. Vi taler om komedie-gyseren 'Get Out', der tog røven på hele filmverdenen, og om Michaela Coels slapstick-komedie 'Chewing Gum', og hvordan de lykkes og ikke lykkes som morsomme indspark i den ellers gravalvorlige racedebat i USA.Hør ugens panel, bestående af Frederik Dirks Gottlieb, Moussa Mchangama og vores egen Lucia Odoom, tale om geniale manuskripter, hvorfor sorte bare ikke ser gyserfilm eller spiller golf,og hvorfor Frederik synes, at 'Get Out' er årets bedste film.Redaktion: Lucia Odoom, Christine Runøe, Astrid Skov og Mikkel Vuorela

De fleste sætter nok lighedstegn mellem fødsler og smerte. På film er fødsler lig med blodige lagener, fostervand der vælter ud mellem benene og skrigende kvinder, der taler grimt til deres kærester, når der kommer en ve. Det virker da også usandsynligt, at man kan presse et barn på gennemsnitligt 3,5 kg ud, uden at det gør bare en lille smule ondt. Men måske kan det lade sig gøre?Elisabet Kiss havde en forfærdelig førstegangsfødsel, og da hun blev gravid igen, forberedte hun sig ved hjælp af fænomenet 'Smertefri Fødsel' - et program der lover en smertefri fødselsoplevelse, hvis man laver særlige vejrtræknings- og visualiseringsøvelser. Det endte med at Elisabet fødte sin datter på toilettet i sin lejlighed, næsten ude at mærke noget som helst. XX havde også en smertefri fødsel, men hun opnåede den ved hjælp af selvhypnotisering og en kæreste, der hjalp til ved at hviske mantra i hendes øre. Ja, i nogle kulturer er der ligefrem tale om, at manden fuldstændig overtager kvindens smerter.Men er det en myte, det her med at kunne føde sit barn uden smerter? Eller handler det måske om, hvordan vi opfatter smerten og håndterer den? Og hvordan kan det være, at kvinder i nogle kulturer bare sætter sig på hug når de skal føde, og vender tilbage til arbejdet umiddelbart bagefter, mens vi i vores kultur nærmest behandler børnefødsels som var det en sygdom og fødende som var de syge?I denne episode af 'Plus En' - Politikens podcast om livet med børn' undersøger vært Hanne Budtz-Jørgensen smerten ved fødsler, og forskellige kvinders måde at håndtere smerten på.Vært: Hanne Budtz-JørgensenProduceret af: Hanne Budtz-JørgensenMedvirkende: Elisabet Frederikke Vollquarts Kiss, Sofie Raiser, Astrid Skov, Lars BjarnøRedaktion: Hanne Budtz-Jørgensen, Mikkel Vuorela, Astrid Skov og Silke FensmanJingle: Sandra BossMusik (smertemusik): Katrine Møllebæk

Den sociale krimi, den apokalyptiske krimi, livsstilskrimien, eventyrkrimien, metakrimien og den politisk ukorrekte 'femikrimi'. Krimigenren er fuld af facetter, blodige intriger og litterære mord.Men er den sociale krimi på retur? Hvad er en metakrimi, en livsstilskrimi og en eventyrkrimi? Hvad var egentlig højdepunkterne på årets krimimesse? Og hvorfor er det politisk ukorrekt at bruge betegnelsen 'femikrimi'?Det og meget andet spørger Jes Stein Pedersen Politikens to krimieksperter Bo Tao Michaëlis og Kim Skotte om i denne uges Bogfolk.Medvirkende: Bo Tao Michaëlis og Kim SkotteVært: Jes Stein PedersenRedaktion: Jes Stein Pedersen, Silke Fensman, Hanne Budtz-Jørgensen og Mikkel Vuorela

»Death is real / Someone's there and then they're not / And it's not for singing about / It's not for making into art«Sådan lyder det på Mount Eeries nye album 'A Crow Looked at Me', som han udgav efter at have mistet sin hustru efter kort tids sygdom. Og selv om han synger, at døden ikke er noget, man kan lave kunst om, så gør han og mange andre store kunstnere netop det.Når Nick Cave, David Bowie, Mount Eerie, Naja Marie Aidt og Marie Gerhardt synger og skriver om døden og sorgen og meningsløsheden, så gør de det muligt for alle os andre at tage del i den erfaring, det er at miste. Kunsten giver os alle sammen et sprog for at tale om døden, som ellers kan være rimelig svær at tale om.I denne uges Poptillæg handler det om sorgen ved at miste, og hvordan den sorg kan blive til smuk og vedkommende kunst. Vi taler om, hvordan det føles at gå ind i et værk om et andet menneskes private sorg, om død overhovedet stadig er et tabu, og om døden bliver noget helt andet i en nær science-fiction fremtid.Panelet kommer også med en lang række smukke og tankevækkende værker, du kan kaste dig over, hvis du har trang til at mærke lidt vemodighed i hjertet.Ugens panel: Line Miller, litterær forlagsredaktør på Politiken; Lone Nikolajsen, kulturskribent på Information; Simon Lund, musikredaktør på PolitikenVært: Lucia OdoomRedaktion: Lucia Odoom, Christine Runøe, Astrid Skov og Mikkel Vuorela

I 1758 bliver den 8-årige afrikanske slavedreng Kwasi fjernet fra sin familie i Dansk Vestindien og sejlet til Danmark. Herefter forærer den danske stat drengen som gave til det svenske kongehus. Ved de svenske hof giver de ham navnet Badin, som på fransk betyder spilopmager, og opdrager ham efter Jean Jacques Rousseaus forskrifter.Men da Badin dør i Stockholm i en alder af 72 år har han skiftet navn til Adolph Ludvig Gustaf Albrecht Badin-Couschi. Hoffets sorte, lille slavedreng har nemlig forvandlet sig til at være en diplomat af rang, som alle elsker og holder af.Hør forfatter og journalist Alex Frank Larsen fortælle om sin dokumentarroman ’Kongehusets joker’ i denne uges Bogfolk, der markerer hundredeåret for salget af Dansk Vestindien og spørger ind til, hvorvidt Danmark bør undskylde for sin fortid som slavenation. I bogen zoomer Alex Frank Larsen ind på den utrolige historie om den sorte slavedreng, der blev fortrolig med det svenske kongepar og endte sine dage som kristendøbt, diplomatisk, belæst intellektuel med sit eget kæmpestore bibliotek. Medvirkende: Alex Frank LarsenVært: Jes Stein PedersenRedaktion: Jes Stein Pedersen, Silke Fensman, Hanne Budtz-Jørgensen og Mikkel Vuorela

Politikens Poptillæg tager de nostalgiske briller på og skruer tiden 20 år tilbage, hvor vi så Puls i fjernsynet, købte cd'er for at sidde og læse med i bookletten, og hvor man i det hele taget hørte meget mere forskelligt musik, fordi man ikke rigtig havde noget valg. 1997 var året, hvor Elliot Smith og Celine Dion stod på samme scene til årets Oscar-uddeling, hvor Missy Elliot så småt gjorde sin entré, hvor vi gik fra Oasis til Radiohead, hvor Spice Girls og Aqua festede derudad sammen med Erykah Badu og Janet Jackson, mens Nick Cave trak sig ind i selv og lavede et sine bedste albums, 'The Boatmans Call'.Panelet trækker tråde fra slut-90'ernes tendenser til nutidens store musikalske ikoner, og taler om, hvad der stadig holder den dag i dag. Glæd dig til et forrygende program med et virkelig stærkt soundtrack. Panel: Simon Lund; Musikredaktør på Politiken, Emil Eggert Scherrebeck; musikanmelder og skribent hos Information, Josefine Winding; Booker på Manna, driver pladeselskabet Wild North MusicVært: Lucia OdoomRedaktion: Lucia Odoom, Christine Runøe, Astrid Skov og Mikkel Vuorela

Den nye filmatisering af Disney-klassikeren er nærmest er 1:1 filmatisering af tegneserieklassikeren fra 1991, nu bare med 'rigtige' mennesker og Emma Watson virker som det oplagte valg i rollen som den belæste, drømmende og rastløse landsbypige Belle, der keder sig gevaldigt i udkants-Frankrig.Filmen er før blevet opfattet som progressiv, fordi hovedrollen for en gangs skyld er en aktivt handlende kvinde, der ender med at redde alle mændene. og da moral er moderne, har Disney givet den gas i den nye filmatisering, hvor der er smidt et par brune biroller ind og endda en homoseksuel karakter. Men bliver Disney nogensinde sådan rigtigt progressiv? Og burde Belle ikke bare have sagt farvel til både Udyret og Gaston, taget et sabbatår i Paris og skrevet en roman?I denne uges udgave af Politikens Poptillæg skal det handle om, hvad det gør ved de gamle klassikere, at de skal relanceres med avanceret CGI og nye agendaer.Ugens panel har været inde og se 'Beauty and the Beast' og diskuterer creepy lysestager, magiske scener og Disney-nostalgi. Du kan også høre, hvilke Disney-film, de drømmer om at se i real-live-action og selvfølgelig også, hvilke popkulturelle ting de har optur over i denne uge.Panel: Linea Maja, anmelder og skribent ved Weekendavisen; Lise Ulrich, filmanmelder på Soundvenue og fotografVært: Lucia OdoomRedaktion: Lucia Odoom, Christine Runøe, Astrid Skov og Mikkel Vuorela

Hvad sker der, hvis man som forælder simpelthen ikke kan finde ud af at finde et navn til sit barn? Hør mere om navngivning, skildpadder, skinnende fugle i Grand Canyon og ubeslutsomme individer i denne episode af 'Plus En - Politikens podcast om livet med børn'.Hvorfor har Hanne Budtz-Jørgensens ældste søn en forbindelse til en skinnende, hellig fugl i Grand Canyon? Hvordan fik Krister Moltzens datter sit navn på grund af en skildpadde? Hvorfor går Christina Haugaard så meget op i at finde et navn så smukt som Hugo Balthasar? Hvor kommer navnet 'Plus En' fra? Og hvorfor betyder navngivning egentlig så meget?I denne episode af 'Plus En - Politikens podcast om livet med børn' kan du høre eksempler på nogle af de udfordringer, man kan stå over for, hvis man som forælder skal give navn til sit barn. Vært: Hanne Budtz-JørgensenProduceret af: Hanne Budtz-JørgensenOptagelser af: Silke Fensman og Astrid SkovFinal cut og lydmix: Hanne Budtz-JørgensenMedvirkende: Christina Haugaard, Krister Moltzen, Birgit EggertRedaktion: Hanne Budtz-Jørgensen, Mikkel Vuorela, Astrid Skov og Silke FensmanJingle: Sandra BossMusik: komponist og musiker Katrine Møllebæk i samarbejde med Mads Bendsen (bas og mixing) og Sven Meinild (sax)Find 'Plus En' i iTunes, på pol.dk/podcast eller i vores app 'Politiken Podcast'Find os på Facebook

Den tyske nobelprisvinder Günter Grass' egensindige og krævende romanværk 'Hundeår' kan læses som en ellers tavs forfatters forsøg på at give sprog til det umulige, kollektive traume efter Holocaust. Hør mere i denne uges Bogfolk, hvor vi også når omkring Chris Kraus' feministiske kultklassisker 'I love Dick' og Peter-Clement Woetmanns nye digtsamling 'Bag bakkerne, kysten'I 1963 skrev den tyske forfatter Günter Grass romanen ’Hundeår’, og cirka 10 år før hans død i april 2015 indrømmede han, at han som ung havde flirtet med nazismen. Med den viden i baghovedet læser Politikens litteraturanmelder Alexander Vesterlund i denne uges Bogfolk Günter Grass' 700 siders lange bastardroman, der handler om en nazist, som forsøger at konfrontere sin fortid.Jes Stein Pedersen taler med Alexander Vesterlund om forfatterens selvopfundne, idiosynkratiske syntaks og om Grass' krævende værk, som i sig selv væmmes ved nyere, tysk historie og ved den indstilling, at man efter krigen hyklerisk ville lægge det hele bag sig.Vi når også omkring Chris Kraus' feministiske hovedværk fra 1997 'I love Dick', som netop er blevet genudgivet, og som vores anmelder Mikkel Krause Frantzen kalder for et mesterværk.Medvirkende: Alexander Vesterlund og Mikkel Krause FrantzenVært: Jes Stein PedersenRedaktion: Jes Stein Pedersen, Hanne Budtz-Jørgensen, Silke Fensman og Mikkel VuorelaTil sidst i programmet retter vi opmærksomheden mod et væsentlig nyere, poetisk værk, nemlig Peter-Clement Woetmanns nye digtsamling 'Bag bakkerne, kysten', som handler om flygtningekatastrofen, hvor både Alexander Vesterlund og Mikkel Krause Frantzen taler med.

Det skorter ikke på parforholds-reality på skærmene i disse dage. Netop nu sendes 4. sæson af 'Gift ved første blik' og 14. sæson af 'Paradise Hotel' på DR1 og TV3, og det kalder naturligvis på en dybdegående analyse af kontakthungrende kroppe, Paradise Hotel-matriarkatet og akward misforståelser i det hverdagslige tvangsægteskab. I den nye sæson af 'Gift ved første blik' kæmper parrene med gensidig tiltrækning, geografisk afstand og forskellighed, og der er ikke skyggen af seksuel gnist. I 'Paradise hotel' derimod er der ingen skam i at onanere for åben skærm til Daimi's 'Jeg kommer', og de unge, der medvirker, har en helt anden tilgang til forhold, seksualitet og ikke mindst de allestedsnærværende kameraer. Men hvorfor ser vi de her programmer? Hvad er det, der gør det så interessant at følge helt almindelig menneskers følelsesmæssige forviklinger og seksuelle eksapader? Hvordan er de to programmer forskellige som sociale eksperimenter - og hvad har de til fælles?Ugens panel dykker ned i realitysuppen, og diskuterer casting, skurkeroller, feministisk onani og menneskelige relationer i dette forrygende program.Panel: Rasmus Gejl, redaktionsschef på Paradise Hotel denne sæson; William Abrahamsen, redaktionschef og tv-tilrettelægger; Lone Nikolajsen; kulturjournalist og kritikerRedaktion: Lucia Odoom, Christine Runøe, Astrid Skov og Mikkel Vuorela

I denne specialudgave af Bogfolk bringer vi en håndfuld highlights fra den store uddelingsfest i Pressen d. 9 marts 2017, hvor aftenens hovedperson, forfatter Merete Pryds Helle, modtog Politikens Litteraturpris 2016 for romanen ’Folkets Skønhed’. Hør digteren Asger Schnacks energiske tale til litteraturen, ophavskvinden til bogen ’Lilys Danmarkshistorie’, Pia Fris Laneths hyldesttale til Merete Pryds Helle, som satte ’Folkets Skønhed’ ind i et større kvindepolitisk perspektiv. Hør også Merete Pryds Helles egen takketale til læserne samt vinderen af Politikens Frit Flet-pris, Louis Jensen, der i aftenens anledning bød på en særlig overraskelse, nemlig historie nr. 1002 i rækken af firkantede fortællinger, som han sammen med illustrator Lilian Brøgger har skabt siden 1992 Medvirkende: Asger Schnack, Pia Fris Laneth, Merete Pryds Helle og Louis JensenVært: Jes Stein PedersenRedaktion: Jes Stein Pedersen, Hanne Budtz-Jørgensen, Silke Fensman og Mikkel Vuorela

Kan lægerne redde flere liv, hvis de lærer at dirigere? Komponisten Ture Larsen er ikke tvivl. Vi følger ham fra hans kunsteriske højdepunkt, hvor han taber sig selv i en opera og mister sit job. Da han er på røven, møder han den basunspillende læge Randi, som får en fiks idé: Måske kan Ture bruge sine kunsteriske evner til at redde liv på hospitalet.Optaget, skrevet, klippet, mikset af Mikkel Vuorela.Konsulent: Ingo Kottkamp, Deutschlandradio Kultur.Dokumentaren er blevet til som en del af Åke Blomström Award 2016

Politikens Frit Flet-pris går i år til forfatter Louis Jensen, som begyndte sin enestående og firkantede udgivelsesserie i 1992 og som nu afslutter livsværket så smukt, at man får lyst til at starte forfra. Hør ham i denne uges Bogfolk.I Bogfolk har vi længe fulgt de 7 nominerede til Politikens Litteraturpris 2016. En pris, som engagerer mange tusind læsere i afstemningen om, hvilket værk, der skal belønnes med æren og med 200.000 kr. Prisen er de seneste år gået til forfattere som Yahya Hassan, Jens Andersen, Maria Gerhardt og i år Merete Pryds Helle. Men også andre fremragende bøger lever et mere stille liv og får - trods indlysende kvaliteter - ikke altid den opmærksomhed, de fortjener. Derfor indførte vi her på avisen i 2015 den såkaldte Frit Flet-pris, som tager navn efter det originale bogværk om sammenhængen mellem litteratur og liv, ’Frit Flet – Fællesbogen’ (FFF) af Naja Marie Aidt, Line Knutzon og Mette Moestrup.Politikens Frit-Flet-pris går i år til forfatteren Louis Jensen for bogen 'Der er ingen ende – altid en ny historie' - et eksperimenterede og nytænkende værk, som belønnes med æren og 50.000 kroner.I denne uges Bogfolk kan du høre Jes Stein Pedersen i samtale med Louis Jensen om de mange firkantede fortællinger, som er blevet trykt som små firkanter i de blanke siders gyldne snit. Louis Jensen fortæller om begyndelsen på værket for 24 år siden, om de 1.001 firkanter, som han har sendt ud i livet, om arbejdsprocessen, tankerne og den evindelige begyndelse - for med Louis Jensen kan man altid starte forfra.Medvirkende: Louis JensenVært: Jes Stein PedersenRedaktion: Jes Stein Pedersen, Hanne Budtz-Jørgensen, Silke Fensman og Mikkel Vuorela

Han kæmpede sig fra middelklassen ind i hiphoppen, og lavede sit helt eget mix af r'n'b, hiphop, soul og indsmigrende pop. Nogen elsker ham, andre elsker at hade ham, men der er ingen tvivl om, at Drake er blevet en samlende stemme for internetgenerationen. Han er kongen af internetmemes, han udgiver 'playlister' i stedet for 'albums' og han hænger med alle de største pop- og hiphopstjerner. Han giver den gerne både som fuckboy, trussetyv og selvironisk klovn i 'Saturday Night Live', men hvem er han egentlig som kustner og musiker? Og hvad er det, der har gjort Drake til en af tidens mest definerende kunstnere? Ugens panel taler om tirsdagens koncert i Royal Arena, hvor Drake gav den fuld charmearm, om hvilke plader, der afgjorde deres Drake-fascination, og om hvordan han er blevet ikon for en ny slags mand i hiphoppen, der både kan være sjov, sensitiv og vred.Dagens panel er: DJ og journalist Nanna Balslev, musikredaktør på Berlingske Michael Charles Gaunt og Politikens musikredaktør Simon Lund.Vært: Lucia OdoomRedaktion: Lucia Odoom, Christine Runøe, Astrid Skov og Mikkel Vuorela

»Jeg følte mig som en kæmpe fiasko. Det var så ekstremt skamfuldt, at den der glæde ikke indfandt sig,« fortæller Linea Maja Ernst, som i sommeren 2016 blev mor til Alia.I tiden efter den ellers vellykkede hjemmefødsel væltede følelserne af fremmedgørelse, skam og selvhad indover hende, og kort efter blev hun indlagt på psykiatrisk afdeling med en fødselsdepression.Linea Maja Ernst var blandt de efterhånden mange førstegangsfødende, der i dag bliver ramt af en fødselsdepression. Cirka 1 ud af 10 nybagte mødre diagnosticeres med fødselsdepression, mens op mod hver 7. mand føler sig aggressive eller indesluttede som følge af en fødselsdepression.Hør Linea Linea Maja Ernst fortælle sin modige historie, om følelserne, skammen, fremmedgørelsen og indlæggelsen, i denne uges 'Plus En - Politikens podcast om livet med børn'. Vært: Hanne Budtz-JørgensenProduceret af: Hanne Budtz-JørgensenHistorie af: Silke FensmanMedvirkende: Linea Maja ErnstRedaktion: Hanne Budtz-Jørgensen, Mikkel Vuorela, Astrid Skov og Silke FensmanMusik 'Mindprison': Anja StenderupJingle og musik: Sandra BossFind os på Facebook

Vi både elsker og hader de fire, forkælede millenium-veninder i Lena Dunhams monstersucces 'Girls', der netop nu kører på 6. og sidste sæson. Da serien kom frem provokerede den med nøgenhed og realistiske sexscener, og den har fortsat markeret sig som et politisk kultureksperiment, der vil det hele - og i hvert fald lykkes med noget af det. Politikens Poptillæg siger farvel til en serie, der er lige så røvirriterende som den er elskelig, og taler om had til Millenium-generationen, om Lena Dunham er den nye Woody Allen, og hvad serien kommer til at betyde for ungdoms-tv fremover.I panelet er Eva Eistrup, Benedikte Granvig og Torsten Bøgh Thomsen. Vært: Lucia OdomRedaktion: Lucia Odoom, Mikkel Vuorela, Christine Runøe og Astrid Skov

De sprudlende, islandske forfattere viser os, at Island altid er i oprør og i udbrud. I denne uges Bogfolk kan du høre Lise Garsdal fortælle om Ófeigur Sigurdssons aktuelle roman om landet med de mange udråbstegn. Og så når vi også omkring Paul Austers nye mammut-roman '4321'.Titlen på islanske Ófeigur Sigurdssons nye roman om den unge præst Jon Steingrimsson er ikke ligefrem mundret. Den er derimod alenlang og lyder sådan her:'En roman om Jon og hans breve til sin gravide kone, da han opholdt sig i en grotte hen over vinteren og forberedte hendes ankomst og de nye tider'.Bogen er også en roman, der ifølge vores litteraturanmelder her på avisen, Lise Garsdal, viser os, at Island er et land i oprør, i udbrud og i konstant poetisk affekt. Hør hvorfor i denne uges Bogfolk, hvor Jes Stein Pedersen spørger ind til den islandske litteratur og til Ófeigur Sigurdsson særlige katastrofe-roman.Senere i programmet går vi også i dybden med Paul Austers nye mammutroman '4321', som Bo Tao Michaëlis har anmeldt.Medvirkende: litteraturkritikere Lise Garsdal og Bo Tao MichaëlisVært: Jes Stein PedersenRedaktion: Jes Stein Pedersen, Hanne Budtz-Jørgensen, Silke Fensman og Mikkel Vuorela

De kan swipe på en iPad, før de kan gå, og de ser flere videoer på YouTube end de ser Ramasjang i fjernsynet. Nutidens børn er digitalt indfødte og lever i højere og højere grad et liv med skærme og digitale fællesskaber. I denne episode af Plus En dykker vært Hanne Budtz-Jørgensen ned i YouTubes forunderlige, farverige og (for voksne) helt uforståelige verden. For hvad er det, der er så dragende ved at se på unge mennesker, der spiser Jelly Beans og spiller Minecraft på YouTube? Mød Lasse på 5 år, der har lært sig selv at tale engelsk ved at se YouTube-videoer. Og hør historien om Max på 7 år, der er begyndt at lave sine egne videoer, og drømmer om at blive en kendt YouTuber. Og så taler Hanne med den 17-årige Youtuber Judex, der er på kanten af et gennembrud som dansk YouTube-stjerne. Vært: Hanne Budtz-JørgensenProduceret af: Hanne Budtz-JørgensenHistorier lavet af: Astrid Skov og Kirsten NilssonMedvirkende: Max Hein, Kirsten Nilsson, Lasse Høm, David Jæger a.k.a JudexRedaktion: Hanne Budtz-Jørgensen, Mikkel Vuorela, Silke Fensman, Astrid SkovJingle: Sandra Boss

Ugens ekspertpanel har alle sammen kroppene fulde af kærlighed til Twin Peaks’ underlige, vidunderlige univers. Serien rummer utallige narrativer og er ligeledes indhyllet i myter, og i denne uge vil Poptillægget forsøge at oprullere nogle af alle disse historier, myter og gimmicks. Thomas Thorhauge tegner i studiet, imens panelet ser nærmere på kult-begrebet og diskuterer, hvorfor Twin Peaks har kunnet generere 25 års hype. Panelet ser frem imod den nye sæson og taler om, hvilke karakterer de håber at møde igen – og hvem af dem, de virkelig godt kunne undvære i den nye sæson. Og så giver de selvfølgelig også en popkulturel anbefaling med på vejen.Ugens panel: professor i Film- og Medievidenskab ved Københavns Universitet, Anne Jerslev; filmekspert og ekstern lektor ved Aarhus Universitet, Andreas Halskov; og tegner og tegneserie-aktivist, Thomas Thorhauge.Redaktion: Christine Runøe, Lucia Odoom, Astrid Skov og Mikkel Vuorela.

Kirsten Thorups roman 'Erindring om kærligheden' er et portræt af en kvinde, der ikke kan indfinde sig i det såkaldt normale liv. Det er en roman om det at være enlig mor, om det komplicerede mor-datter-forhold, om psykologiske mønstre, skæve eksistenser og samtidens bevægelser.Og så er det en roman, som af litteraturredaktionen her på avisen, er blevet nomineret til Politikens litteraturpris på 200.000 kroner.I denne uges Bogfolk kan du høre Jes Stein Pedersen i samtale med Kirsten Thorup om romanen 'Erindring om kærligheden', som hun også læser op fra.Gæst: Kirsten ThorupVært: Jes Stein PedersenRedaktion: Jes Stein Pedersen, Hanne Budtz-Jørgensen, Silke Fensman og Mikkel Vuorela

Hvad er det, der gør "Kender Du Typen?" så appellerende, at programmet har kunnet overleve på sendefladen i over 20 år? Ugens panel tester deres egne evner som livsstilseksperter og diskuterer deres egen voyeuristiske tendenser. Og så anbefaler de naturligvis deres popkulturelle optur.Ugens panel: TV-vært og tilrettelægger Chris Pedersen, kulturskribent Lone Nikolajsen, og stilbevidst akadermikerspire Nanna Friis.Redaktion: Lucia Odoom, Christine Runøe, Astrid Skov og Mikkel Vuorela.

Er det ulækkert at amme hinandens børn?I denne episode af Plus En kan du møde Sofie og Fatima. De er bedste veninder, og så ammer de hinandens børn. Der blev rynket på næsen i mødregruppen, men for Fatima og Sofie er det det mest naturlige i verden. Fatima er fra Afrika og Sofie er fra Danmark, og deres venskab er kun blevet stærkere af, at deres børn nu er ammebrødre. Ifølge Fatimas tro, islam, bliver børnene nemlig brødre, når de ammes af hinandens mødre. Det er en udbredt tradition i Mellemøsten, men nærmest uhørt i Danmark. Men hvad står der egentlig i Koranen om amning? Lyt med og bliv klogere!Vært Hanne Budtz-Jørgensen besøger de to veninder, der fortæller om brystmælk, beduiner og brodeskab, og om hvor stor forskel der kan være på ammekultur forskellige steder i verden.Vært: Hanne Budtz-JørgensenProduceret af: Hanne Budtz-JørgensenMedvirkende: Sofie Ramsing, Fatima Osborne, Tarek OmarRedaktion: Hanne Budtz-Jørgensen, Mikkel Vuorela, Astrid Skov og Silke FensmanJingle: Sandra BossBalalaika: Freesound.org

Joni Mitchell må aldrig dø! Politikens Poptillæg gør op med 2016's dommedagsagtige, posthume portrætter af musikalske koryfæer og dykker i denne uge ned i den 73-årige sangerindes alsidige register af plader. Hvem er Joni Mitchell, og hvilke roller har hun spillet i sin samtid? Hvad er biografien bag de stærke, poetiske og følelsesfulde sange? Ugens panel er lige så forelskede i Joni, som de er mystificerede og fascinerede af hende, og de fortæller, hvordan de blev ledt ind i hendes musikalske univers. Derudover deler de selvfølgelig også ugens populærkulturelle optur.Ugens panel: Journalist Sofie Tholl; musikredaktør på Politiken, Simon Lund; og kulturskribent Michael Bo.Redaktion: Lucia Odoom, Mikkel Vuorela; Christine Runøe og Astrid Skov.

I 2006 var mindet om Orthon og hans danske følgere efterhånden blevet temmelig tåget. Den kolde krig var for længst forbi, nye generationer var vokset op, og ikke mange tænkte på, at der engang havde ligget en atombunker lidt uden for Borup.Men en vinterdag dukkede en slovak ved navn Branjo op i Borup. Han havde blaffet det meste af vejen til Midtsjælland for at finde frem til den gamle rum-profet Knud Weiking.Derfra begyndte begivenhederne igen at tage fart - komplet med ufoer, profetier om undergang og et rumvæsen på vej til Nørrebro i København. Optaget, skrevet, redigeret og mixet af : Mikkel VuorelaSpeak: Malte VuorelaOplæsning: Christine RunøePolitikens podcastredaktør: Katrine Hornstrup YdeMusik af: Mikkel VuorelaHistoriske klip: Orthons budskaber 1967.

På juleaftensdag er der krise blandt Orthons følgere.På nærmest mirakuløs vis er det lykkedes dem at bygge en atombunker på blot få uger, men atomkrigen lader vente på sig. Knud Weiking er stresset og irritabel, da telefonen pludselig ringer. En københavnsk musiker har fået tegningerne til en rumskibsmotor - er det løsningen på det hele? Optaget, skrevet, redigeret og mixet af : Mikkel VuorelaSpeak: Malte VuorelaOplæsning: Christine RunøePolitikens podcastredaktør: Katrine Hornstrup YdeMusik af: Mikkel VuorelaHistoriske klip: Knud Weikings foredrag på Solvognen i Odense 1969, Orthon-møde i Brændstrup 1968, Orthons budskaber 1967 og 1968.

Galaksens hersker Orthon begynder en dag i 1967 at tale gennem taxachaufføren Knud Weiking fra Brønshøj. Orthon fortæller, at jorden skal gå under i snarlig atomkrig, og at de skal bruge hjælp til en redningsaktion.En gruppe følgere samler sig om Knud Weiking og opretter et hovedkvarter i Borup. En dag fortæller Orthon, at de skal bygge en atombunker til 70 gravide kvinder, og at den skal stå klar til juleaften. Gruppen får pludselig meget travlt. Optaget, skrevet, redigeret og mixet af : Mikkel VuorelaSpeak: Malte VuorelaOplæsning: Christine RunøePolitikens podcastredaktør: Katrine Hornstrup YdeMusik af: Mikkel VuorelaHistoriske klip fra: Knud Weikings foredrag på Solvognen i Odense 1969, Jens Peter Jensens foredrag på Solvognen 1969, Orthon-møde i Brændstrup 1967, Orthons budskaber 1967, DR Orientering 1967, TV-Avisen 1967

I 1967 da den kolde krig var fuldstændig frosset fast, skete der noget temmelig utroligt i Brønshøj.En taxachauffør ved navn Knud Weiking kom hjem fra job en februarnat og pludselig talte et rumvæsen til ham. Det viste sig at være galaksens hersker Orthon, og allerede dagen efter begyndte Orthon at tale gennem chaufføren.Han advarede om en kommende atomkrig og fortalte om rumvæsenernes redningsaktion. Derfra tog begivenhederne fart Gennem en række gamle båndoptagelser af Orthons budskaber fra 1960'erne, obskure pamfletter fra rummet - og helt nye interview tager vi tilbage til dengang ufoer og atomkrig gik hånd i hånd med kaffe og kage.I afsnit 1 møder vi taxachaufføren Knud Weiking og hans tro væbnere fra den dag Orthon dukker op til de bliver forsidestof på alle landets aviser. Optaget, skrevet, redigeret og mixet af : Mikkel VuorelaSpeak: Malte VuorelaOplæsning: Christine RunøePolitikens podcastredaktør: Katrine Hornstrup YdeMusik af: Mikkel VuorelaHistoriske klip fra: Knud Weikings foredrag på Solvognen i Odense 1969, Orthons budskaber 1967, DR Orientering 1967, TV-Avisen 1967

Under den kolde krig gemte de danske myndigheder to mystiske kasser et hemmeligt sted i Grønland. Indholdet skulle hjælpe danskerne med at genopbygge nationen efter en atomkrig, men noget gik galt, og ingen aner længere, hvor skatten er. Nu tager Politiken til Sisimiut i Grønland for at finde den. Første afsnit.Optagelse, redigering og musik: Mikkel Vuorela

I jagten på de forsvundne dommedagskasser sejler skattejægerholdet ud til et par ubeboede øer vest for Sisimiut. De ved, at folkene bag den hemmelige operation har været her i 1952 - og spørgsmålet er, om det var her, de skjulte skatten. Mens de undersøger området, dukker resterne af et dødt menneske op.Optagelse, redigering og musik: Mikkel Vuorela

Måske-sidste afsnit af Mikkel Vuorelas vilde jagt efter begravede koldkrigs-dokumenter på Grønland: Skattejægerne får brug for det tunge udstyr i forsøget på at udgrave en uforklarlig tunnel. På vej ud for at skaffe bor og generator får Politikens udsendte en oplysning, der vender op og ned på det hele. Samtidig er en mærkelig stemning ved at sænke sig over hele projektet.Optagelse, redigering og musik: Mikkel Vuorela

Politikens jagt på skjulte koldkrigsdokumenter fortsætter:Alle spor tyder på, at danskerne gemte skatten der, hvor Sisimiuts lufthavn ligger i dag. Med hjælp fra lokale studerende lykkes det reporter Mikkel Vuorela at finde en tunnel, der fører to meter ned i ingenting, og ingen kan forklare, hvad den dog skal bruges til.Optagelse, redigering og musik af Mikkel Vuorela