POPULARITY
I denne uges udgave af MÅNEDENS UDBUDSKENDELSER taler Annelouise Dalgaard Pedersen og Rikke Munk Rye Andersen fra Horten om de seneste par ugers udbudsnyheder. Emnerne er bl.a. kendelser, hvor Klagenævnet for Udbud har taget stilling til, om nogle indgivne klager skulle tillægges opsættende virkning i sager, hvor klagerne påstod, at ordregivers evaluering og begrundelser var fejlbehæftede. Én af de seneste kendelser berører desuden, når der er sket ændring i en prækvalificeret ansøgers konstellation som følge af omstruktureringer. Desuden har Annelouise og Rikke noget af det seneste praksis fra EU-Domstolen med i forhold til rækkevidden for at foretage ændringer i koncessionskontrakter, dels i forhold til om vedtagelse af nationale særregler i forhold til forlængelse og afgifter i koncessionskontrakter er foreneligt med koncessionsdirektivet og dels om lovligheden af ændringer i koncessionskontrakter som følge af ordregivers uforudsete omstændigheder.
Møde i Europaudvalget 1) Møde i Europaudvalget. Siden sidstSiden sidst. Orientering om sag ved EU-Domstolen: sag C-214/23, Europa-Kommissionen mod Kongeriget Danmark vedr. manglende rettidig gennemførelse af DSM-direktivet. Orientering ved kulturministeren.2) Møde i Europaudvalget. Forslag til ændring af CO2-krav til nye lette køretøjer i 2025-2027Forslag til ændring af CO2-krav til nye lette køretøjer i 2025-2027. Forelæggelse ved klima-, energi- og forsyningsministeren.
Møde i Europaudvalget 1) Møde i Europaudvalget. Siden sidstSiden sidst. Orientering om sag ved EU-Domstolen: sag C-214/23, Europa-Kommissionen mod Kongeriget Danmark vedr. manglende rettidig gennemførelse af DSM-direktivet. Orientering ved kulturministeren.2) Møde i Europaudvalget. Forslag til ændring af CO2-krav til nye lette køretøjer i 2025-2027Forslag til ændring af CO2-krav til nye lette køretøjer i 2025-2027. Forelæggelse ved klima-, energi- og forsyningsministeren.
I september i år blev EU-Domstolen bedt om at tage stilling til, om den danske ghettolovgivning falder ind under EU's race- og diskriminationsdirektiv, og om den er direkte eller indirekte forskelsbehandlende. Er det direkte forskelsbehandlende, kan det betyde at den udviklingsplan, der i 2020 blev godkendt af Social- og Boligministeriet, og som blev eksekveret i Mjølnerparken er ugyldig. Afgørelsen ved EU-Domstolen kan få betydning ikke bare i Danmark, men for indvandrere og efterkommere i hele EU. I ugens afsnit af Magtens Tredeling får du en gennemgang af sagen. Gæst: advokat Petra Fokdal Vært: Cecilie Uhre Magtens Tredeling er en del af K-NEWS, som produceres og publiceres af Karnov Group Denmark. K-NEWS leverer gratis og uafhængig journalistisk dækning af juraens verden og er tilmeldt Pressenævnet.
Torsdagens udgave af MÅNEDENS UDBUDSKENDELSER, hvor Annelouise Dalgaard Pedersen og Rikke Munk Rye Andersen fra Horten talte om de seneste par ugers udbudsnyheder. De kom på webinaret bl.a. ind på, hvornår opfyldelsen af et krav er så skønsmæssigt, at det ikke egner sig til at være et mindstekrav, ligesom de også kom ind på de krav, der stilles, når en evalueringsmodel skal beskrives i udbudsgrundlaget. Yderligere blev et en række præjudicielle afgørelser fra EU-Domstolen om bl.a. fortolkningen af en offentlig bygge- og anlægskontrakt samt krav i forhold til udtrykket ”eller tilsvarende” gennemgået.
Irland har ydet ulovlig statsstøtte til Apple via skatten. Sådan lyder dommen, der efter otte års sagsforløb med skiftende medvind til EU-Kommissionen, Irland og Apple, blev afsagt i begyndelsen af september. Det startede i 2016, da Kommissionen pålagde Irland at indkræve 13 milliarder euro. Irland og Apple fik ved en tidlig retsinstans annulleret kravet. Men ved den sidste instans, EU-Domstolen, stod det klart, at Magrethe Vestager, der som konkurrencekommissær har indledt en række sager mod giga-techvirksomhederne, har ret. Men hvad er den retlige kerne egentlig i sagen? Handler det om skatteret, statsstøtteret, konkurrenceret eller andet? Og hvad gør, at Kommissionen får ret i en sag om skat, som i mange år har været udenfor deres harmoniserings-rækkevidde? Svaret handler grundlæggende om den måde EU-domstolen vælger at se selektivitetsbegrebet og de fakta, man lægger til grund, som den ene af episodens gæster opsummerer det. Gæster: Stine Andersen, advokat, skatteretekspert og -rådgiver, partner hos KPMG Law. Pernille Wegner Jessen, forsker med speciale i statsstøtte og konkurrenceret fra Juridisk Institut på Aarhus Universitet. Vært: Dan Poulsen. Magtens Tredeling er en del af K-NEWS, som produceres og publiceres af Karnov Group Denmark. K-NEWS, der leverer gratis og uafhængig journalistisk dækning af juraens verden, er tilmeldt Pressenævnet. Læs mere på k-news.dk.
EU-Domstolen er blevet anklaget for at være aktivistisk og afkoblet fra virkeligheden. Men hvad siger Danmarks EU-dommer til den kritik? Det svarer Lars Bay Larsen på i denne udgave af Altingets europæiske podcastsommerserie.Vært: Rikke Albrechtsen, EU-redaktør. Interview: Lars Bay Larsen, Dommer ved EU-Domstolen.Producer: Mads Outzen, video- og podcastredaktørLyt til podcasten i afspilleren øverst i artiklen eller i din app. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
EU-domstolen er korrupt. Denne ganske opsigtsvækkende kommentar kom fra den polske justitsminister Zbigniew Ziobro efter, at Polen har tabt en sag ved domstolen om det såkaldte ”disciplinær-kammer”, som regeringen har indført for lettere at kunne fyre dommere. Ved siden af har den polske regering også indført den såkaldte ”Tusk-lov”, der også får kritik fra både EU og USA. Vi taler med Polen-ekspert Michael Hardenfeldt.Justitsminister Tesfaye varsler nu et opgør med skærmtid i landets daginstitutioner så barndommen ikke spildes på nettet, men vil det hjælpe? Og hvad blev der af regeringens varslede tillid til de lokale medarbejdere? Debat mellem børneordførerne for Socialdemokratiet Astrid Krag og for Liberal Alliance Helena Artmann Andresen.Læreruddannelsen er blevet karakterløs, og de kloge hoveder vælger den fra, fordi de ikke orker at være omgivet af lave ambitioner og middelmådig arbejdsmoral. Sådan skriver en ung lærer, Martin Sidney Langdal Topf i et debatindlæg i Politiken, hvor han giver en forringet læreruddannelse sin del af skylden for Folkeskolens krise. Vi taler med ham.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Skatteparadiser har perfeksjonert kunsten å tilby tjenester som omgår lover og reguleringer i andre land. Mangelen på åpenhet om hvem som eier skallselskaper og truster, og hva som foregår der, har gjort skatteparadisene til et nyttig verktøy for alt fra skatteunndragelse til korrupsjon, hvitvasking og terrorfinansiering.Krav om større åpenhet om eierskap i skatteparadis har derfor vært kjernen i myndigheter og sivilsamfunnsorganisasjoners arbeid mot disse skadelige aktivitetene – en kamp hvor det virket som åpenhetsforkjemperne stadig vant nye slag, og hvor større åpenhet ble presset gjennom i stadig flere land. Men i november i fjor snudde det.For etter flere år med stadig fremgang med å få på plass offentlige registre over hvem som er faktiske eiere av et selskap kom det i fjor en dom fra EU-domstolen som beskrives som et enormt tilbakeslag i kampen for åpenhet.I dagens episode av Pengeland snakker vi med Maira Martini som vil gi oss en dypere forståelse av denne problematikken. Hun leder arbeidet for åpenhetsløsninger i det globale sekreteriatet til Transparency International, og er blant de fremste ekspertene i Europa på sitt felt.Programledere: Peter Ringstad og Julie Brun Bjørkheim.Miks og musikk: Kristoffer Lislegaard.
Møde i Europaudvalget 1) Møde i Europaudvalget. Annullationssøgsmål ved EU-Domstolen vedrørende direktiv om passende mindstelønninger i EUAnnullationssøgsmål ved EU-Domstolen vedrørende direktiv om passende mindstelønninger i EU. Orientering ved beskæftigelsesministeren.2) Møde i Europaudvalget. Rådsmøde (almindelige anliggender) den 6. februar 2023Rådsmøde (almindelige anliggender) den 6. februar 2023. Forelæggelse ved udenrigsministeren.3) Møde i Europaudvalget. Rådsmøde nr. 3928 (udenrigsanliggender) den 23. januar 2023Rådsmøde nr. 3928 (udenrigsanliggender) den 23. januar 2023. Forelæggelse ved udenrigsministeren.
Twitterbossens påstande om ytringsfrihed klinger hult, siger EU's topchef for det digitale marked. Mød kommissionens næstformand, Margrethe Vestager, og hør hendes advarsel til den amerikanske tech-milliardær i årets sidste udgave af Altingets podcast fra Bruxelles – hvor vi også taler om Vestagers serie af tabte sager ved EU-Domstolen.Vært: Thomas Lauritzen, Europa-analytiker.Gæst: Margrethe Vestager, ledende næstformand i EU-Kommissionen.Producer: Magnus Ebsen Bøgelund Pedersen, podcastassistent. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
En ny afgørelse fra EU-Domstolen har afgjort, at Danmark kan have adskilt utallige internationale familier ved en fejl. Over 2000 sager om familiesammenføring fra 2017 skal ses efter i sømmene og muligvis genoptages. Det vil føre til en lempelse af de danske regler, indrømmer integrations- og udlændingeminister Kaare Dybvad, der er dagens gæst i Alis Fædreland. Vært: Ali AminaliTilrettelægger: Line Schmidt MouridsenRedaktør: Julie Kragh
De konservative stormer frem i meningsmålingerne, og spekulationer om en tid under en ny konservativ statsminister tager til. Men hvordan kan man beskrive den konservative fremtidsvision? Hvad vil K ændre i forhold til dagens samfund. Vi spørger en af partiets ideologer MF Rasmus Jarlov. Tour de France kommer til Danmark, og det kommer til at koste kommuner og stat en sjat millioner af skatteborgernes kroner. Alligevel kalder erhvervsminister Simon Kollerup investeringen ”en ubeskrivelig god forretning for Danmark”. Har han ret? Vi spørger Berlingskes økonomiske redaktør Ulrik Bie, der også tager et generelt kig i krystalkuglen for dansk økonomi, hvor stadigt mørkere skyer viser sig. Få lande har som Polen bidraget til Ukraines forsvar efter Ruslands angreb på landet. Et flertal i EU-kommissionen vil gerne begrave stridsøksen over for Polen og udbetale de 35 milliarder euro, som siden 2020 har været tilbageholdt, fordi landets konservative PiS-regering har undermineret retsstaten. Noget den har fået adskillige domme ved EU-Domstolen for. Men har Polens regering ellers leveret indrømmelser på området, der kan retfærdiggøre det? Vi spørger Polens-kender Mikael Hardenfeldt. See omnystudio.com/listener for privacy information.
I ugens Radio Information har vores videnskabsjournalist Louise Drivsholm sat sig for at svare på spørgmålet: Blev kuren mod corona værre end sygdommen?Det mener flere eksperter og organisationer nemlig. For coronanedlukningerne har været et forstørrelsesglas på problemerne i vores sundhedsvæsen: Uligheden i sundhed er stigende, og børn og unges mistrivsel er forværret. Vi har også hul igennem til Tore Keller i Paris. Onsdag afgjorde EU-Domstolen, at EU kan sætte hårdt mod hårdt over for Polens og Ungarns overtrædelser af de såkaldte retsstatsprincipper, ved at fratage dem tilskud for milliarder. Det er dog ikke uden risici – blandt andet kan et angreb på Ungarn give Viktor Orbán gode kort på hånden kort før det ungarske valg – så spørgsmålet er nu, hvor hurtigt EU-Kommissionen vil samle bolden op, og hvor hårdt, de tør kyle den videre. Og så skal vi selvfølgelig tale om den nye sæson af tv-serien Borgen.Anita Brask Rasmussen er glad. For med temaet Grønland, Danmark og naturressourcerne er der smidt i gryden til en interessant sæson.
Teleselskaberne har i årevis gemt alle oplysninger om vores sms'er, telefonopkald og internetbesøg. Det har EU erklæret ulovligt, men nu vil regeringen lovliggøre logningen. Det vækker kritik og det har ikke mindst vakt kritik, at justitsminister Nick Hækkerup har kaldt EU-domstolen politisk og aktivistisk. Østre Landsret holder i dag procedure i en sag om en 31 årig kvinde, som sidder i syrisk fangelejr. Spørgsmålet er, om staten havde ret til administrativt at fratage hende det danske statsborgerskab uden at høre kvinden. Kvinden sidder fortsat i fangelejren Al Hol sammen med sine tre børn. Vi får en rapport fra retten og spørger, hvornår man kan fratage nogen statsborgerskab uden det er i strid med menneskerettighederne. Samtlige landets kommuner har problemer med at skaffe arbejdskraft. I går opfordrede de både rød og blå blok til at få løst problemet. Ellers får det store konsekvenser. Men hvad gør regeringen? Vi spørger beskæftigelsesminiser Peer Hummelgaard. Karen Hjulmand og Søren Carlsen er værter. Birgitte Gadegaard er redaktør. www.dr.dk/orientering
Hvorfor beskylder Frankrig den polske forfatningsdomstol for at ”angribe” EU? Og hvorfor skændes vi nu igen med briterne om EU-Domstolen, har de ikke meldt sig ud? Hør om det og mere til i ugens podcast fra Bruxelles.Omkring 100.000 polakker demonstrerede i weekenden i Warszawa, fordi de frygter at se regeringen og politisk manipulerede domstole trække deres land ud af EU.I denne uges udgave af Altingets europæiske podcast kan du høre analysen af, hvorfor en afgørelse fra Polens forfatningsdomstol har sendt rystelser gennem Bruxelles og omegn.”Det her er et angreb på Den Europæiske Union,” siger den franske europaminister, Clément Beaune.Hør forklaringen på hvorfor i podcasten, hvor værten Thomas Lauritzen og Altingets EU-redaktør, Rikke Albrechtsen, også kaster sig over en ny udvikling i sagaen om Brexit.Selv om det er over fem år siden, at briternes stemte sig ud af Unionen ved en folkeafstemning, og selv om Storbritannien formelt trådte ud i begyndelsen af 2020, så er forhandlingerne slet ikke overstået endnu.Problemer med protokollen om Nordirlands status truer aftalerne om fremtidens forhold over Den Engelske Kanal. I denne uge kom EU-Kommissionen med nye kompromisforslag, som allerede har fået en kølig modtagelse af den britiske regering.Du kan også høre om, hvordan statsminister Mette Frederiksens vaccineven i EU, Østrigs kansler Sebastian Kurz, pludselig måtte træde tilbage forleden dag.Hvad blev der egentlig af alle de ekstra vaccinedoser, som Frederiksen lovede, da hun tilbage i marts rejste til Israel sammen med Kurz for at skabe nye alliancer? See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.
29. september 2021 vant Vest-Sahara sin største rettslige seier i en europeisk domstol så langt. Aldri har domstolen vært tydeligere på at EU ikke kan drive business i territoriet under marokkanske avtaler. Dagens gjest er Manuel Devers fra Frankrike. Han har i et tiår spilt en nøkkelrolle i det rettslige teamet til frigjøringsbevegelsen Polisario. Arbeidet har hittil ledet fram til i fem dommer i EU-domstolene. Musikk: Aziza Brahim (Lagi, 2014, Glitterbeat records).
29. september 2021 vant Vest-Sahara sin største rettslige seier i en europeisk domstol så langt. Aldri har domstolen vært tydeligere på at EU ikke kan drive business i territoriet under marokkanske avtaler.Dagens gjest er Manuel Devers fra Frankrike. Han har i et tiår spilt en nøkkelrolle i det rettslige teamet til frigjøringsbevegelsen Polisario. Arbeidet har hittil ledet fram til i fem dommer i EU-domstolene.Musikk: Aziza Brahim (Lagi, 2014, Glitterbeat records).
Optakten var elendig. For Frankrig var møgsur over en vis ubådshandel, der gik i vasken. Alligevel gik det første møde mellem EU og USA i det nye Teknologi-og handels Råd godt. Det mener EUs vicekommisær, Margrethe Vestager. Vi skal høre Vestagers udlægning af mødet, der skal bringe USA og EU tættere sammen på strategisk vigtige områder som regulering af kunstig intelligens og krav til store tech selskaber. Vi taler også om EU's landenes ambition om at blive bedre til at stå på egne ben når det gælder sikkerhed og forsvar. Og der er lang vej igen før EU kan gøre noget på egen hånd, lyder det fra en militær-analytiker vi taler med. Der er også nyt om valget i Tjekkiet. Og om EUs handelsaftale med Marokko, der er blevet annulleret af EU Domstolen. Vært: Marianne Skovlund. www.dr.dk/orientering/orientering-europa
Optakten var elendig. For Frankrig var møgsur over en vis ubådshandel, der gik i vasken. Alligevel gik det første møde mellem EU og USA i det nye Teknologi-og handels Råd godt. Det mener EUs vicekommisær, Margrethe Vestager. Vi skal høre Vestagers udlægning af mødet, der skal bringe USA og EU tættere sammen på strategisk vigtige områder som regulering af kunstig intelligens og krav til store tech selskaber. Vi taler også om EU's landenes ambition om at blive bedre til at stå på egne ben når det gælder sikkerhed og forsvar. Og der er lang vej igen før EU kan gøre noget på egen hånd, lyder det fra en militær-analytiker vi taler med. Der er også nyt om valget i Tjekkiet. Og om EUs handelsaftale med Marokko, der er blevet annulleret af EU Domstolen. Vært: Marianne Skovlund. www.dr.dk/orientering/orientering-europa
Der gik lidt tid, og der skulle skrives lidt kritisk på sociale medier først. Men så kom CDU's kanslerkandidat Armin Laschet ud af starthullerne i Sydtyskland og hjem til de katastroferamte områder i nordvest for at forsøge at sætte sig på partiet De Grønnes budskab gennem 40 år. Vi ser på, hvor godt det lykkes. I Spanien stiger corona smitten igen. Flere regioner overvejer at indføre restriktioner og måske indføre udgangsforbud igen i visse tidsrum. Men den spanske forfatningsdomstol har netop kendt landets nødrets tilstand ulovlig. Så hvor langt må man egentlig gå? Og mere domstol. For onsdag slog EU Domstolen fast, at det omstridte disciplinær-kammer ved den polske højesteret ikke er partisk og uafhængig og derfor i strid med EU-ret. Men det har Polen ikke den store respekt for. Så hvad så nu? Og igen denne uge fokus på EU's genopretningsfond. Den danske plan er godkendt. Pengene kommer snart. Men i Dansk Erhverv har man øjnene rettet mere mod andre landes penge end dem Danmark får. Vært: Marianne Skovlund. www.dr.dk/orientering/orientering-europa
Der gik lidt tid, og der skulle skrives lidt kritisk på sociale medier først. Men så kom CDU's kanslerkandidat Armin Laschet ud af starthullerne i Sydtyskland og hjem til de katastroferamte områder i nordvest for at forsøge at sætte sig på partiet De Grønnes budskab gennem 40 år. Vi ser på, hvor godt det lykkes. I Spanien stiger corona smitten igen. Flere regioner overvejer at indføre restriktioner og måske indføre udgangsforbud igen i visse tidsrum. Men den spanske forfatningsdomstol har netop kendt landets nødrets tilstand ulovlig. Så hvor langt må man egentlig gå? Og mere domstol. For onsdag slog EU Domstolen fast, at det omstridte disciplinær-kammer ved den polske højesteret ikke er partisk og uafhængig og derfor i strid med EU-ret. Men det har Polen ikke den store respekt for. Så hvad så nu? Og igen denne uge fokus på EU's genopretningsfond. Den danske plan er godkendt. Pengene kommer snart. Men i Dansk Erhverv har man øjnene rettet mere mod andre landes penge end dem Danmark får. Vært: Marianne Skovlund. www.dr.dk/orientering/orientering-europa
Denne episode bygger videre på episode 10 om tredjelandsoverførsler (https://soundcloud.com/datatilsynet/10-tredjelandsoverforsler-hvornar-og-hvad-gaelder), efter EU-Domstolen har afsagt dom i Schrems II-sagen, der vedrører brugen af EU-Kommissionens standardkontrakter og Privacy Shield ved overførsel af personoplysninger til tredjelande. Episoden dykker ned i konsekvenserne af Schrems II-afgørelsen med fokus på overførselsværktøjer, supplerende foranstaltninger, de fire essentielle garantier og et essentielt, ækvivalent beskyttelsesniveau. Værterne er IT-sikkerhedsspecialist Allan Frank og fuldmægtig Lea Bruun fra Datatilsynet. Du kan læse mere om Schrems II-afgørelsen og tredjelandsoverførsler her: https://www.datatilsynet.dk/internationalt/schrems-ii https://www.datatilsynet.dk/internationalt/tredjelandsoverfoersler
I samarbejde med Rasmus Horskjær Nielsen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Martin Stæhr fra advokatfirmaet Stæhr Schütze Ingemann
Europa har nu for første gang en fælles offentlig anklagemyndighed, EU-Domstolen godkender demokratisag mod Orbán og Europa-Parlamentet kræver pengekassen lukket for synderlande. Altingets Bruxelles-podcast holder styr på en stor uge for europæisk retsstat. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.
Prøv Techliv gratis i 30 dage (https://techliv.dk/#/portal/signup/608abf3c362f552aca569ebb) og få adgang til den fulde version af podcasten og alle vores nyhedsbreve. Så nåede vi til episode 10 af Techliv podcast. Og vi har virkelig meget på programmet denne gang. Vi starter med en opfølger på Clubhouse' dalende brugertal, retssagen mellem Epic vs Apple og WhatsApps nye brugervilkår. I Bonusposen er det Nicolais tur til at trække en brik, som denne gang er skåret af et helt nyt materiale. I de korte nyheder skal vi runde: Elon Musks fornyede forståelse for, at bitcoin er en regulær klimaudfordring. En opdatering på, hvor mange Apple-brugere der siger nej til App Tracking. Nye tiltag i SoMe-land, der skal få brugerne til at skrue ned for de mest aggressive beskeder. Microsoft der dropper Windows 10X, hvilket også koster fremtidens dobbeltskærms-computer livet. Og Margrethe Vestager, der for anden gang på under et år bliver underkendt af EU-Domstolen i en sag om Techgiganternes skat. Her klapper betalingsmuren i, men hvis du siger ‘ja tak' til at prøve Techliv gratis i 30 dage (https://techliv.dk/#/portal/signup/608abf3c362f552aca569ebb), så får du mere end 30 minutter ekstra lytning (og selvfølgelig alle vores nyhedsbreve): Vores fokus er denne gang ikke på en, men to forskellige sager. Vi starter med at tale om Apple Musics nye lydformater — 3D lyd og Lossless — og hvordan særligt den nye højere lydkvalitet til samme pris, risikerer at eliminere flere konkurrenter fra markedet. Herefter taler vi om de største nyheder fra ugens store Google-event Google I/O. Vi kigger på, hvad der er nyt i Android 12, på smart-ur-fronten, og på to store moonshot-projekter, hvor du blandt andet kan høre, hvordan det lyder, når man har en samtale med planeten Pluto. Vi skal også høre om Anders har klaret sidste episodes Bonuspose-udfordring, hvor han skulle leve med Googles Nest Hub 2 ved sengekanten. Og hvis det ikke var nok, slutter vi ballet med ugens tip, som også handler om Google. Guide vi har lovet i podcasten: Sådan siger du nej til at en iPhone eller iPad-app må spørge dig, om den må tracke dig på nettet eller i andre apps: Gå til Indstillinger -> Anonymitet -> Sporing. Her slår du den knap fra ud fra “Apps må anmode om at spørge” (knappen skal være grå) God lyttelyst og god weekend, Anders og Nicolai
Når du ringer til en veninde eller sms'er din far, så gemmer teleselskaberne oplysninger om dig et helt år tilbage. Det kaldes logning, og det har stået på i årevis, selv om EU-Domstolen flere gange har kendt det ulovligt. Og det er fortsat under både blå og røde regeringer. Men hvorfor taler vi egentlig om logning for tiden? Hvad er det, der er sket i Folketingssalen i dag? Og hvorfor er der så meget debat om det? Det undersøger vi i den her udgave af Indsigt. Medvirkende: Jesper Lund, formand hos It-Politisk Forening. Jacob Mchangama, direktør i Justitia. Tilrettelægger: Razan El-Nakieb. Vært: Julie Vestergaard. Redaktør: Charlotte Bjerrekær.
Møde 89 i salen 1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). SPØRGSMÅL: 2) Forespørgsel nr. F 45: Forespørgsel til udenrigsministeren om udviklingen på Vestbredden. Af Karsten Hønge (SF), Martin Lidegaard (RV) og Christian Juhl (EL). (Anmeldelse 02.03.2021. Fremme 04.03.2021). 3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 266: Forslag til folketingsbeslutning om dansk traktatkrænkelsessag ved EU-Domstolen mod Polens indførsel af lgbtq-frie zoner. Af Søren Søndergaard (EL), Jan E. Jørgensen (V), Rasmus Nordqvist (SF), Henrik Vinther (RV), Katarina Ammitzbøll (KF), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT) og Uffe Elbæk (UFG). (Fremsættelse 09.03.2021. Omtrykt). 1) Til finansministeren af: Rune Lund Hvad er regeringens holdning til nødvendigheden af indgreb, der kan forhindre en overophedning af det danske boligmarked? (Spm. nr. S 1218). 2) Til finansministeren af: Rune Lund Hvad er regeringens vurdering af faren for, at de stigende boligpriser vil bidrage til at udløse en ny finanskrise i Danmark? (Spm. nr. S 1236). 3) Til finansministeren af: Jens Henrik Thulesen Dahl Vil ministeren redegøre for, hvorfor 50 pct. af ikkeoffentlige velfærdsaktører ikke har fået del i de 3,6 mia. kr., der er udmøntet som kompensation for coronarelaterede merudgifter, og for, om regeringen vil foretage sig noget, i forhold til hvordan pengene skal forvaltes af kommunerne, og sikre, at der er gennemsigtighed, i forhold til hvor pengene havner? (Spm. nr. S 1248). 4) Til udenrigsministeren af: Karina Lorentzen Dehnhardt Vil udenrigsministeren oplyse, om regeringens holdning til, at Danmark skal tage et ansvar, når det gælder omsorgssvigtede børn, også gælder danske børn, der befinder sig uden for landets grænser? (Spm. nr. S 1233). 5) Til udenrigsministeren af: Anni Matthiesen Mener udenrigsministeren, at det er rimeligt over for landets rejseudbydere og de mange rejselystne danskere, at de efter mere end et år i usikkerhed fortsat ikke får en konkret udmelding med dato på, hvornår det er muligt at rejse til udvalgte rejsemål i eksempelvis andre europæiske lande? (Spm. nr. S 1238. Medspørger: Ulla Tørnæs (V)). 6) Til justitsministeren af: Ulla Tørnæs Hvornår forventer ministeren at en lejekontrakt til et dansk feriehus eller en campingplads kan betragtes som et anerkendelsesværdigt formål ved indrejse til Danmark, forudsat at der kan fremvises en negativ covid-19-test ved grænsen? (Spm. nr. S 1221. Medspørger: Anni Matthiesen (V)). 7) Til justitsministeren af: Ulla Tørnæs Er ministeren enig i, at fremvisning af en negativ covid-19-test ved grænsen er en god forudsætning for at forhindre smitte fra udenlandske lejere af danske feriehuse eller campingpladser? (Spm. nr. S 1222. Medspørger: Anni Matthiesen (V)). 8) Til justitsministeren af: Karina Lorentzen Dehnhardt Vil ministeren oplyse, hvad regeringens holdning er til, at sikkerhedstruslen mod Danmark vokser i stigende takt med, at de danske børn bliver siddende i lejrene i det nordøstlige Syrien, som PET og andre instanser under regeringen samstemmende har vurderet? (Spm. nr. S 1232). 9) Til justitsministeren af: Anni Matthiesen Er ministeren enig i, at det er urimelig vanskeligt for vores hårdt ramte turisme- og oplevelseserhverv at forberede og iværksætte en genåbning, når de ikke har modtaget nogen former for indikationer, retningslinjer eller tidshorisont på, hvornår vi igen kan byde udenlandske gæster velkommen over den danske grænse? (Spm. nr. S 1239 (omtrykt). Medspørger: Ulla Tørnæs (V)). 10) Til justitsministeren af: Mette Thiesen Hvad tænker ministeren om den seneste tids knivstikkerier og voldsepisoder i Nordsjælland? (Spm. nr. S 1247). 11) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af: Torsten Gejl På vegne af Fridays for Future Denmark og da vi, børnene og ungdommen har bedt, tigget og råbt om hjælp, fordi vi ved, at vores fremtid hænger i en tynd tråd, og vi er bange, vil vi ikke bede ministeren om at sige undskyld for at have prøvet at benægte, at regeringens nuværende klimaindsats langt fra er ambitiøs nok, som der står tydeligt i Klimarådets rapport, men i stedet spørge helt enkelt: Vil ministeren leve op til sit ansvar og love, at rapporten næste år vil vise et positivt billede af et Danmark, der lever op til sit klimaansvar, og vil ministeren herunder lave grønne genforhandlinger, følge eksperternes råd og anskueliggøre vejen til de 70 pct. i 2030 og dermed være med til at sikre vores fremtid? (Spm. nr. S 1230). 12) Til uddannelses- og forskningsministeren af: Jens Henrik Thulesen Dahl Har ministeren tænkt sig at tage initiativer til at sikre, at det danske sprog bliver fastholdt og styrket som et videnskabeligt sprog på de danske videregående uddannelser, og hvis ikke, hvorfor? (Spm. nr. S 1249). 13) Til erhvervsministeren af: Signe Munk Vil regeringen tage internationalt klimalederskab og stoppe for ny støtte til fossil energi gennem EKF og IFU? (Spm. nr. S 1205, skr. begr. Medspørger: Rasmus Nordqvist (SF)). 14) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Morten Messerschmidt Kan ministeren forklare, hvorfor ministeren i undtagelsesbestemmelsen vedrørende, hvornår asylansøgere skal sendes til et tredjeland for at få deres sag behandlet, ikke har omtalt de internationale konventioner, når ministeren under spørgetiden den 17. marts har sagt, at det er dem, ministeren har haft i tankerne som undtagelser fra hovedreglen, og er ministeren enig i, at den undtagelsesbestemmelse, ministeren har foreslået, på ingen måde er begrænset til tilfælde, hvor det handler om internationale konventioner? (Spm. nr. S 1228). 15) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Morten Messerschmidt Hvilke muligheder ser ministeren i at indføre en islamlov efter østrigsk model, hvor det både kræves, at imamer i Østrig taler tysk, og at de næsten 450 muslimske organisationer i Østrig udviser »en positiv tilgang til samfundet og staten«, hvis de fortsat ønsker en statslig licens, jf. artiklen »Østrig har vedtaget omstridt islamlov« i Jyllands-Posten den 25. februar 2015? (Spm. nr. S 1229). 16) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Peter Skaarup Er det ministerens holdning, at kommuner, som Roskilde Kommune gør det, bør udlægge en grund med evighedskrav til en muslimsk gravplads? (Spm. nr. S 1242). 17) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Peter Skaarup Mener ministeren, at Dansk Islamisk Begravelsesfond med den berygtede Taiba-moské skal kunne købe et stykke land til at anlægge en muslimsk gravplads? (Spm. nr. S 1243). 18) Til indenrigs- og boligministeren af: Ole Birk Olesen Vil ministeren iværksætte en undersøgelse af, hvilken type offentligt støttede boliger landet har fået med den lovgivning, som giver kommuner ret til at kræve op til 25 pct. almene boliger i nye byudviklingsområder, herunder hvilke huslejeniveauer boligerne har sammenlignet med markedslejen, og hvor lange ventetiderne er for at kunne leje boligerne? (Spm. nr. S 1227).
Møde 89 i salen 1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). SPØRGSMÅL: 2) Forespørgsel nr. F 45: Forespørgsel til udenrigsministeren om udviklingen på Vestbredden. Af Karsten Hønge (SF), Martin Lidegaard (RV) og Christian Juhl (EL). (Anmeldelse 02.03.2021. Fremme 04.03.2021). 3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 266: Forslag til folketingsbeslutning om dansk traktatkrænkelsessag ved EU-Domstolen mod Polens indførsel af lgbtq-frie zoner. Af Søren Søndergaard (EL), Jan E. Jørgensen (V), Rasmus Nordqvist (SF), Henrik Vinther (RV), Katarina Ammitzbøll (KF), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT) og Uffe Elbæk (UFG). (Fremsættelse 09.03.2021. Omtrykt). 1) Til finansministeren af: Rune Lund Hvad er regeringens holdning til nødvendigheden af indgreb, der kan forhindre en overophedning af det danske boligmarked? (Spm. nr. S 1218). 2) Til finansministeren af: Rune Lund Hvad er regeringens vurdering af faren for, at de stigende boligpriser vil bidrage til at udløse en ny finanskrise i Danmark? (Spm. nr. S 1236). 3) Til finansministeren af: Jens Henrik Thulesen Dahl Vil ministeren redegøre for, hvorfor 50 pct. af ikkeoffentlige velfærdsaktører ikke har fået del i de 3,6 mia. kr., der er udmøntet som kompensation for coronarelaterede merudgifter, og for, om regeringen vil foretage sig noget, i forhold til hvordan pengene skal forvaltes af kommunerne, og sikre, at der er gennemsigtighed, i forhold til hvor pengene havner? (Spm. nr. S 1248). 4) Til udenrigsministeren af: Karina Lorentzen Dehnhardt Vil udenrigsministeren oplyse, om regeringens holdning til, at Danmark skal tage et ansvar, når det gælder omsorgssvigtede børn, også gælder danske børn, der befinder sig uden for landets grænser? (Spm. nr. S 1233). 5) Til udenrigsministeren af: Anni Matthiesen Mener udenrigsministeren, at det er rimeligt over for landets rejseudbydere og de mange rejselystne danskere, at de efter mere end et år i usikkerhed fortsat ikke får en konkret udmelding med dato på, hvornår det er muligt at rejse til udvalgte rejsemål i eksempelvis andre europæiske lande? (Spm. nr. S 1238. Medspørger: Ulla Tørnæs (V)). 6) Til justitsministeren af: Ulla Tørnæs Hvornår forventer ministeren at en lejekontrakt til et dansk feriehus eller en campingplads kan betragtes som et anerkendelsesværdigt formål ved indrejse til Danmark, forudsat at der kan fremvises en negativ covid-19-test ved grænsen? (Spm. nr. S 1221. Medspørger: Anni Matthiesen (V)). 7) Til justitsministeren af: Ulla Tørnæs Er ministeren enig i, at fremvisning af en negativ covid-19-test ved grænsen er en god forudsætning for at forhindre smitte fra udenlandske lejere af danske feriehuse eller campingpladser? (Spm. nr. S 1222. Medspørger: Anni Matthiesen (V)). 8) Til justitsministeren af: Karina Lorentzen Dehnhardt Vil ministeren oplyse, hvad regeringens holdning er til, at sikkerhedstruslen mod Danmark vokser i stigende takt med, at de danske børn bliver siddende i lejrene i det nordøstlige Syrien, som PET og andre instanser under regeringen samstemmende har vurderet? (Spm. nr. S 1232). 9) Til justitsministeren af: Anni Matthiesen Er ministeren enig i, at det er urimelig vanskeligt for vores hårdt ramte turisme- og oplevelseserhverv at forberede og iværksætte en genåbning, når de ikke har modtaget nogen former for indikationer, retningslinjer eller tidshorisont på, hvornår vi igen kan byde udenlandske gæster velkommen over den danske grænse? (Spm. nr. S 1239 (omtrykt). Medspørger: Ulla Tørnæs (V)). 10) Til justitsministeren af: Mette Thiesen Hvad tænker ministeren om den seneste tids knivstikkerier og voldsepisoder i Nordsjælland? (Spm. nr. S 1247). 11) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af: Torsten Gejl På vegne af Fridays for Future Denmark og da vi, børnene og ungdommen har bedt, tigget og råbt om hjælp, fordi vi ved, at vores fremtid hænger i en tynd tråd, og vi er bange, vil vi ikke bede ministeren om at sige undskyld for at have prøvet at benægte, at regeringens nuværende klimaindsats langt fra er ambitiøs nok, som der står tydeligt i Klimarådets rapport, men i stedet spørge helt enkelt: Vil ministeren leve op til sit ansvar og love, at rapporten næste år vil vise et positivt billede af et Danmark, der lever op til sit klimaansvar, og vil ministeren herunder lave grønne genforhandlinger, følge eksperternes råd og anskueliggøre vejen til de 70 pct. i 2030 og dermed være med til at sikre vores fremtid? (Spm. nr. S 1230). 12) Til uddannelses- og forskningsministeren af: Jens Henrik Thulesen Dahl Har ministeren tænkt sig at tage initiativer til at sikre, at det danske sprog bliver fastholdt og styrket som et videnskabeligt sprog på de danske videregående uddannelser, og hvis ikke, hvorfor? (Spm. nr. S 1249). 13) Til erhvervsministeren af: Signe Munk Vil regeringen tage internationalt klimalederskab og stoppe for ny støtte til fossil energi gennem EKF og IFU? (Spm. nr. S 1205, skr. begr. Medspørger: Rasmus Nordqvist (SF)). 14) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Morten Messerschmidt Kan ministeren forklare, hvorfor ministeren i undtagelsesbestemmelsen vedrørende, hvornår asylansøgere skal sendes til et tredjeland for at få deres sag behandlet, ikke har omtalt de internationale konventioner, når ministeren under spørgetiden den 17. marts har sagt, at det er dem, ministeren har haft i tankerne som undtagelser fra hovedreglen, og er ministeren enig i, at den undtagelsesbestemmelse, ministeren har foreslået, på ingen måde er begrænset til tilfælde, hvor det handler om internationale konventioner? (Spm. nr. S 1228). 15) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Morten Messerschmidt Hvilke muligheder ser ministeren i at indføre en islamlov efter østrigsk model, hvor det både kræves, at imamer i Østrig taler tysk, og at de næsten 450 muslimske organisationer i Østrig udviser »en positiv tilgang til samfundet og staten«, hvis de fortsat ønsker en statslig licens, jf. artiklen »Østrig har vedtaget omstridt islamlov« i Jyllands-Posten den 25. februar 2015? (Spm. nr. S 1229). 16) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Peter Skaarup Er det ministerens holdning, at kommuner, som Roskilde Kommune gør det, bør udlægge en grund med evighedskrav til en muslimsk gravplads? (Spm. nr. S 1242). 17) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Peter Skaarup Mener ministeren, at Dansk Islamisk Begravelsesfond med den berygtede Taiba-moské skal kunne købe et stykke land til at anlægge en muslimsk gravplads? (Spm. nr. S 1243). 18) Til indenrigs- og boligministeren af: Ole Birk Olesen Vil ministeren iværksætte en undersøgelse af, hvilken type offentligt støttede boliger landet har fået med den lovgivning, som giver kommuner ret til at kræve op til 25 pct. almene boliger i nye byudviklingsområder, herunder hvilke huslejeniveauer boligerne har sammenlignet med markedslejen, og hvor lange ventetiderne er for at kunne leje boligerne? (Spm. nr. S 1227).
SU-udgifterne til studerende fra andre EU-lande fortsætter med at stige - imod de danske politikeres ønske. Men skal det problem løses, skal kampen formentlig tages i EU. Vil Danmark gøre det?SU-udgifterne til udenlandske studerende fra EU er nu 170 millioner kroner over det loft, som politikerne ellers har vedtaget, og ifølge en ny prognose, vil de fortsætte med at stige.I forligskredsen er man ellers blevet enige om, at udgiften til den gruppe højst må være på 449 millioner kroner. Men problemet er ikke umiddelbart ligetil at løse. Enten kommer løsningerne til at gå imod EU-retten, eller også må man ændre på det danske SU-system også for danske studerende.Hvilken vej er regeringen indstillet på at gå? Har de planer om at udfordre EU på spørgsmålet - og hvordan kan de i så fald lykkes med det?Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor Altingets forskningspolitiske redaktør, Chris Lehmann, er gæst. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.
Mens Europas ledere stirrer ind i en lang og mørk vinter med nye covid-nedlukninger, står det politiske Danmark på hovedet i raseri over et direktivforslag om europæiske lønninger. Hør analysen fra en arbejdsmarkedsforsker i denne uges podcast.Det er påstand mod påstand mellem København og Bruxelles, efter at EU-Kommissionen i denne uge fremlagde et kontroversielt direktivforslag om mindsteløn i Europa.Eller kontroversielt er det i hvert fald for Danmark, Sverige og en lille håndfuld andre medlemslande, der baserer løndannelsen på kollektive aftaler mellem arbejdsmarkedets parter i stedet for lovgivning.Mens et flertal af EU-lande anført af Tyskland og Frankrig ser tanken om europæisk koordineret mindsteløn som et vigtigt skridt mod fattigdom blandt Europas arbejdere, så ser Danmark det som et farligt anslag mod vores arbejdsmarkedsmodel.I ugens europæiske podcast kan du høre, hvordan EU's beskæftigelseskommissær, Nicolas Schmit, under et møde med danske og svenske journalister lufter sin frustration over den nordiske modstand.”Jeg afviser fake news om så vigtigt et socialt tiltag for hele Europa. Læs nu venligst teksten, og så kan vi diskutere,” siger Schmit:”Dette forslag etablerer meget klart beskyttelsen af det kollektive aftalesystem, der fungerer i Sverige, Danmark og enkelte andre lande som Østrig og Finland. Der er ingen indblanding,” siger han.Men hvad handler bekymringen så om?Podcasten har besøg af arbejdsmarkedsforskeren Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet. Han forklarer blandt andet, at Danmark er bange for at se EU-Domstolen udvide det nye direktivs anvendelse med tiden.”Domstolen er traditionelt meget aktiv med afgørelser, der får indflydelse på den førte politik. Vi har set for eksempel, hvordan arbejdstidsdirektivet i princippet ikke skulle have indflydelse på det danske arbejdsmarked, men som alligevel førte til, at vi var nødt til at supplere med dansk lovgivning,” siger han:”Så modstanden og bekymringen kommer af erfaring, og ikke bare fordi man lægger armene over kors og siger, at man ikke vil være med ud fra nogle ideologiske grunde.”Du får den grundige analyse i podcasten – hvor Altingets eksperter Rikke Albrechtsen og Thomas Lauritzen også tager pulsen på de europæiske lederes videotopmøde om covid torsdag aften.De europæiske smittetal eksploderer på ny, og både Frankrig og Tyskland har annonceret nye nedlukninger i denne uge.”Situationen er meget alvorlig, og den risikerer at blive værre, hvis vi ikke handler med hurtige og drastiske tiltag. Men fremtiden er i vores hænder,” siger den erfarne belgiske epidemilæge Peter Piot, som er særlig coronarådgiver for EU-Kommissionens forkvinde, Ursula von der Leyen. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.
Medvirkende: Søren Sandfeld Jacobsen, advokat hos Gorrissen Federspiel og lektor på CBS, og Tim Krarup Nielsen, partner hos Dahl Advokater D. 16 juli kom EU-Domstolen med en afgørelse, ”Schrems II), som eksperter for datasikkerhed udråbte som ”en sejr” for de europæiske borgere (https://www.altinget.dk/artikel/eksperter-eu-dom-mod-facebook-er-en-sejr-for-de-europaeiske-borgere). Med afgørelsen sagde EU-domstolen, at de ikke mente, at EU-borgernes data var sikret godt nok mod, at eksempelvis amerikanske myndigheder kunne få adgang til dem, når data blev delt på tværs af Atlanten mellem EU og USA. Indtil da havde EU og USA ellers haft en aftale, kaldet Privacy Shield, der skulle sikre netop det – at borgernes data var beskyttet. Men aftalen fungerede ikke godt nok, lød dommen. Nu står datadeling mellem EU og USA altså igen på bar bund. Så hvad kommer det til at betyde, både for virksomheder, men også for borgernes persondatasikkerhed
Medvirkende: Søren Sandfeld Jacobsen, advokat hos Gorrissen Federspiel og lektor på CBS, og Tim Krarup Nielsen, partner hos Dahl Advokater D. 16 juli kom EU-Domstolen med en afgørelse, ”Schrems II), som eksperter for datasikkerhed udråbte som ”en sejr” for de europæiske borgere (https://www.altinget.dk/artikel/eksperter-eu-dom-mod-facebook-er-en-sejr-for-de-europaeiske-borgere). Med afgørelsen sagde EU-domstolen, at de ikke mente, at EU-borgernes data var sikret godt nok mod, at eksempelvis amerikanske myndigheder kunne få adgang til dem, når data blev delt på tværs af Atlanten mellem EU og USA. Indtil da havde EU og USA ellers haft en aftale, kaldet Privacy Shield, der skulle sikre netop det – at borgernes data var beskyttet. Men aftalen fungerede ikke godt nok, lød dommen. Nu står datadeling mellem EU og USA altså igen på bar bund. Så hvad kommer det til at betyde, både for virksomheder, men også for borgernes persondatasikkerhed
Møde nr. 117 i salen 1) Forespørgsel nr. F 51: Forespørgsel til uddannelses- og forskningsministeren om su til vandrende arbejdstagere. Af Ulla Tørnæs (V), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Katarina Ammitzbøll (KF) og Henrik Dahl (LA). (Anmeldelse 27.02.2020. Fremme 10.03.2020). 2) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). SPØRGSMÅL: 1) Til finansministeren af: Morten Messerschmidt Hvad er ministerens holdning til, at Frankrig og Tyskland vil lave en genopretningsfond på 500 mia. euro i kølvandet på coronakrisen, og kan den danske regering garantere, at Danmark ikke kommer til at hæfte for det lån, som skal finansiere fonden? (Spm. nr. S 1217). 2) Til finansministeren af: Marcus Knuth Er det ministerens hensigt at genåbne trepartsforhandlingerne, så virksomhederne kan imødese større fleksibilitet i forhold til anvendelse af deres medarbejdere parallelt med den generelle genåbning af Danmark, eller ønsker ministeren fortsat at lade virksomhederne være bundet af reglen om 30 pct. afskedigelse og hjemsendelse af minimum 50 personer, før der kan opnås lønkompensation? (Spm. nr. S 1237). 3) Til udenrigsministeren af: Niels Flemming Hansen Hvad er ministerens holdning til, at den amerikanske regering er ved at udarbejde en substantiel pakke med økonomisk støtte til Grønland? (Spm. nr. S 1165 (omtrykt)). 4) Til udenrigsministeren af: Morten Messerschmidt Hvad er udenrigsministerens holdning til, at den tyske forfatningsdomstol har dømt ECB’s opkøbsprogrammer »uholdbare« og sat EU-Domstolen til side som øverste myndighed? (Spm. nr. S 1214). 5) Til justitsministeren af: Peter Skaarup Hvad er ministerens holdning til og hvordan vil ministeren sætte ind over for bandemedlemmer, der i denne coronatid i stor stil kører over den dansk-svenske grænse uden at have et såkaldt anerkendelsesværdigt formål? (Spm. nr. S 1208 (omtrykt). Medspørger: Morten Messerschmidt (DF)). 6) Til justitsministeren af: Karina Lorentzen Dehnhardt Hvad er ministerens holdning til at placere den nye coronastyrelse i Kolding, jf. at Kolding Kommunes borgmester er kommet med et oplæg hertil? (Spm. nr. S 1216, skr. begr.). 7) Til justitsministeren af: Eva Kjer Hansen Får tyske turister lov til at komme til Danmark i pinsedagene i år? (Spm. nr. S 1232. Medspørger: Ulla Tørnæs (V)). 8) Til justitsministeren af: Ulla Tørnæs Hvad mente ministeren, da han som svar på spørgsmål nr. S 1143 i Folketingets spørgetid den 13. maj 2020 sagde følgende til spørgsmålet om at gøre et lejebevis til et sommerhus eller en campingplads til et anerkendelsesværdigt formål: »Det synes jeg faktisk er en fornuftig tilgang – altså, i stedet for at sige, at enten skal alt være åbent, eller også skal alt være lukket, synes jeg, at det med at sige, at vi må vurdere, hvad de anerkendelsesværdige formål er, er fornuftigt.«? (Spm. nr. S 1234 Medspørger: Eva Kjer Hansen (V)). 9) Til justitsministeren af: Bertel Haarder Hvorfor følger regeringen ikke op på den prisværdige åbning, ministeren gav i spørgetiden, hvor han åbnede for, at en sommerhuslejekontrakt kunne være et anerkendelsesværdigt formål for turisters indrejse, specielt når det er så afgørende, at lejerne får besked hurtigt, og når der tilmed er flertal for det i Folketinget? (Spm. nr. S 1240. Medspørger: Ulla Tørnæs (V)). 10) Til justitsministeren af: Nils Sjøberg Coronakrisen viser med al tydelighed, at Danmark har brug for at være forberedt til en eventuelt kommende pandemi, mener ministeren, at der er basis for at oprette en værnemiddelstyrelse, som kan have overblik over et produktionsapparat m.v., og som i løbet af kort tid kan fremskaffe eller producere de nødvendige værnemidler, så vi ikke skal være afhængige af det globale marked, og har ministeren gjort sig overvejelser om, hvor en sådan værnemiddelstyrelse skal placeres i Danmark? (Spm. nr. S 1244, skr. begr. (omtrykt)). 11) Til justitsministeren af: Anni Matthiesen Hvad er ministerens holdning til at åbne grænsen for tyske bådejere, som har båd i Danmark, på lige fod med tyske sommerhusejere? (Spm. nr. S 1256). 12) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af: Marie Bjerre Hvornår vil ministeren indkalde til forhandlinger om en langsigtet plan til sikring af alternative drivmidler som opfordret til af et bredt flertal i Folketinget under behandlingen af forespørgsel nr. F 26? (Spm. nr. S 1238). 13) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af: Marie Bjerre Hvordan mener ministeren at kravene for iblanding af biobrændstoffer, herunder det avancerede iblandingskrav, skal se ud efter 2020? (Spm. nr. S 1239). 14) Til sundheds- og ældreministeren af: Per Larsen Selv om et bredt flertal af Folketingets partier den 1. maj 2020 indgik en aftale om at styrke mulighederne for besøg i ældreplejen, har mange ældre i dag fortsat ikke mulighed for at få besøg, hvilket fremgår af Ældre Sagens pressemeddelelse »Beboere på plejehjem har ikke tid til at vente på flokimmunitet, behandling eller en vaccine« fra den 18. maj 2020, hvad er ministerens holdning til, at mange ældre fortsat ikke kan få besøg trods aftalen, og hvad vil ministeren gøre for at sikre, at flere ældre kan få besøg hurtigere af deres pårørende? (Spm. nr. S 1211). 15) Til sundheds- og ældreministeren af: Eva Kjer Hansen Hvorfor synes ministeren, at det sundhedsfagligt er vigtigt, at serveringssteder skal lukke kl. 24? (Spm. nr. S 1233. Medspørger: Ulla Tørnæs (V)). 16) Til sundheds- og ældreministeren af: Peter Skaarup Synes ministeren, det var retvisende, at det på pressemødet den 11. marts 2020 blev fortalt til danskerne, at nedlukningen af Danmark skete på myndighedernes anbefaling, og kan ministeren i givet fald oplyse, hvilke konkrete myndigheder der var tale om? (Spm. nr. S 1254 (omtrykt). Medspørger: René Christensen (DF)). 17) Til børne- og undervisningsministeren af: Peter Juel-Jensen Anerkender ministeren, at en kommende driftsoverenskomst ligger i forlængelse af erhvervsuddannelsesaftalen fra 2018 set i lyset af, at Bornholms borgmester i et brev af 5. maj 2020 har forespurgt om mulighed for dispensation fra folkeskolelovens § 20, stk. 1, så der kan indgås driftsoverenskomst med Campus Bornholm om et 10.-klassetilbud, hvor der forud ligger en længere dialog med ministeriet? (Spm. nr. S 1226). 18) Til erhvervsministeren af: Kim Valentin Hvad mener ministeren om, at markant færre virksomheder er gået konkurs i løbet af coronakrisens første 2½ måned i forhold til samme periode de seneste 5 år, og hvad er ministerens forventninger til omfanget af konkurser resten af året? (Spm. nr. S 1235). 19) Til erhvervsministeren af: Ulla Tørnæs Hvorledes og med hvilken hjemmel mener ministeren at det er blevet afklaret, at det såkaldte neutralitetsprincip fremover skal gælde for trepartsaftalen om lønkompensation? (Spm. nr. S 1250. Medspørger: Troels Lund Poulsen (V)). 20) Til erhvervsministeren af: Troels Lund Poulsen Vil ministeren oplyse sin politiske holdning til, at regeringen i et svar til Folketinget den 23. marts 2020 om lønkompensation, jf. svar på spørgsmål nr. 26 til lovforslag nr. L 141, bevidst har vildledt Folketinget, samt oplyse, hvad denne alvorlige vildledning giver anledning til? (Spm. nr. S 1251. Medspørger: Ulla Tørnæs (V)). 21) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Pia Kjærsgaard Mener ministeren, at Folketinget bør lovgive, således at det lokale selvstyre i højere grad skal kunne bestemme, hvordan den enkelte kommune indretter sig, så den f.eks. tilgodeser muslimske helligdage på samme vis, som den for nuværende er indrettet efter kristne helligdage, så kommunens institutioner holder lukket omkring fejringen af den muslimske eid, så elever kan få fri til fredagsbøn, så eleverne vil have mulighed for at bede undervejs i undervisningstiden, så klasserne er kønsopdelte, så klasserne varetages af en lærer af samme køn som eleverne, så de kommunalt ansatte ikke giver hånd til det modsatte køn, så islamundervisning får en større plads i undervisningen osv.? (Spm. nr. S 1230). 22) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Pia Kjærsgaard Anser ministeren et mere og mere opdelt dansk samfund for en succes, eftersom flere og flere kommuner tager flere og flere religiøse hensyn til muslimske særkrav, og ministeren ikke ønsker at lovgive imod det? (Spm. nr. S 1231). 23) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Nils Sjøberg Mener ministeren, at love og regler om dansk statsborgerskab (indfødsret) bliver forvaltet hensigtsmæssigt, når der ikke er mulighed for at søge dispensation for de gældende regler, og mener ministeren, at ansøgningsproceduren er tilstrækkelig fleksibel, når der ikke er mulighed for undervejs i ansøgningsforløbet at supplere med yderligere dokumentation og/eller supplere sin ansøgning med f.eks. en dansk 3? (Spm. nr. S 1243, skr. begr.). 24) Til kulturministeren af: Kim Valentin Hvad mener ministeren om, at Kulturministeriets daværende departementschef midt i marts ringede til DR og TV 2 og bad dem sende størstedelen af de medarbejdere hjem, som ikke lavede nyheder? (Spm. nr. S 1236). 25) Til kulturministeren af: Britt Bager Mener ministeren, at der har været lovhjemmel til at give instruks til DR og TV 2, da den daværende departementschef i Kulturministeriet bad dem sende størstedelen af deres medarbejdere hjem i forbindelse med nedlukningen af Danmark? (Spm. nr. S 1241). 26) Til kulturministeren af: Britt Bager Hvad er ministerens holdning til, at ensemblerne og orkestrene ikke er tænkt med i genåbningsplanen, og er ministeren enig i, at en kammermusik- eller jazzkoncert kan sidestilles med en teaterforestilling, som gerne må afholdes efter udvidelse af fase 2? (Spm. nr. S 1242). 27) Til kulturministeren af: Anni Matthiesen Mener ministeren, at det er rimeligt, at teatrene fortsat ikke ved, hvornår pengene fra hjælpepakken går ind på deres konto, og hvordan vil ministeren sikre, at dette sker hurtigst muligt? (Spm. nr. S 1255).
Møde nr. 117 i salen 1) Forespørgsel nr. F 51: Forespørgsel til uddannelses- og forskningsministeren om su til vandrende arbejdstagere. Af Ulla Tørnæs (V), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Katarina Ammitzbøll (KF) og Henrik Dahl (LA). (Anmeldelse 27.02.2020. Fremme 10.03.2020). 2) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). SPØRGSMÅL: 1) Til finansministeren af: Morten Messerschmidt Hvad er ministerens holdning til, at Frankrig og Tyskland vil lave en genopretningsfond på 500 mia. euro i kølvandet på coronakrisen, og kan den danske regering garantere, at Danmark ikke kommer til at hæfte for det lån, som skal finansiere fonden? (Spm. nr. S 1217). 2) Til finansministeren af: Marcus Knuth Er det ministerens hensigt at genåbne trepartsforhandlingerne, så virksomhederne kan imødese større fleksibilitet i forhold til anvendelse af deres medarbejdere parallelt med den generelle genåbning af Danmark, eller ønsker ministeren fortsat at lade virksomhederne være bundet af reglen om 30 pct. afskedigelse og hjemsendelse af minimum 50 personer, før der kan opnås lønkompensation? (Spm. nr. S 1237). 3) Til udenrigsministeren af: Niels Flemming Hansen Hvad er ministerens holdning til, at den amerikanske regering er ved at udarbejde en substantiel pakke med økonomisk støtte til Grønland? (Spm. nr. S 1165 (omtrykt)). 4) Til udenrigsministeren af: Morten Messerschmidt Hvad er udenrigsministerens holdning til, at den tyske forfatningsdomstol har dømt ECB’s opkøbsprogrammer »uholdbare« og sat EU-Domstolen til side som øverste myndighed? (Spm. nr. S 1214). 5) Til justitsministeren af: Peter Skaarup Hvad er ministerens holdning til og hvordan vil ministeren sætte ind over for bandemedlemmer, der i denne coronatid i stor stil kører over den dansk-svenske grænse uden at have et såkaldt anerkendelsesværdigt formål? (Spm. nr. S 1208 (omtrykt). Medspørger: Morten Messerschmidt (DF)). 6) Til justitsministeren af: Karina Lorentzen Dehnhardt Hvad er ministerens holdning til at placere den nye coronastyrelse i Kolding, jf. at Kolding Kommunes borgmester er kommet med et oplæg hertil? (Spm. nr. S 1216, skr. begr.). 7) Til justitsministeren af: Eva Kjer Hansen Får tyske turister lov til at komme til Danmark i pinsedagene i år? (Spm. nr. S 1232. Medspørger: Ulla Tørnæs (V)). 8) Til justitsministeren af: Ulla Tørnæs Hvad mente ministeren, da han som svar på spørgsmål nr. S 1143 i Folketingets spørgetid den 13. maj 2020 sagde følgende til spørgsmålet om at gøre et lejebevis til et sommerhus eller en campingplads til et anerkendelsesværdigt formål: »Det synes jeg faktisk er en fornuftig tilgang – altså, i stedet for at sige, at enten skal alt være åbent, eller også skal alt være lukket, synes jeg, at det med at sige, at vi må vurdere, hvad de anerkendelsesværdige formål er, er fornuftigt.«? (Spm. nr. S 1234 Medspørger: Eva Kjer Hansen (V)). 9) Til justitsministeren af: Bertel Haarder Hvorfor følger regeringen ikke op på den prisværdige åbning, ministeren gav i spørgetiden, hvor han åbnede for, at en sommerhuslejekontrakt kunne være et anerkendelsesværdigt formål for turisters indrejse, specielt når det er så afgørende, at lejerne får besked hurtigt, og når der tilmed er flertal for det i Folketinget? (Spm. nr. S 1240. Medspørger: Ulla Tørnæs (V)). 10) Til justitsministeren af: Nils Sjøberg Coronakrisen viser med al tydelighed, at Danmark har brug for at være forberedt til en eventuelt kommende pandemi, mener ministeren, at der er basis for at oprette en værnemiddelstyrelse, som kan have overblik over et produktionsapparat m.v., og som i løbet af kort tid kan fremskaffe eller producere de nødvendige værnemidler, så vi ikke skal være afhængige af det globale marked, og har ministeren gjort sig overvejelser om, hvor en sådan værnemiddelstyrelse skal placeres i Danmark? (Spm. nr. S 1244, skr. begr. (omtrykt)). 11) Til justitsministeren af: Anni Matthiesen Hvad er ministerens holdning til at åbne grænsen for tyske bådejere, som har båd i Danmark, på lige fod med tyske sommerhusejere? (Spm. nr. S 1256). 12) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af: Marie Bjerre Hvornår vil ministeren indkalde til forhandlinger om en langsigtet plan til sikring af alternative drivmidler som opfordret til af et bredt flertal i Folketinget under behandlingen af forespørgsel nr. F 26? (Spm. nr. S 1238). 13) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af: Marie Bjerre Hvordan mener ministeren at kravene for iblanding af biobrændstoffer, herunder det avancerede iblandingskrav, skal se ud efter 2020? (Spm. nr. S 1239). 14) Til sundheds- og ældreministeren af: Per Larsen Selv om et bredt flertal af Folketingets partier den 1. maj 2020 indgik en aftale om at styrke mulighederne for besøg i ældreplejen, har mange ældre i dag fortsat ikke mulighed for at få besøg, hvilket fremgår af Ældre Sagens pressemeddelelse »Beboere på plejehjem har ikke tid til at vente på flokimmunitet, behandling eller en vaccine« fra den 18. maj 2020, hvad er ministerens holdning til, at mange ældre fortsat ikke kan få besøg trods aftalen, og hvad vil ministeren gøre for at sikre, at flere ældre kan få besøg hurtigere af deres pårørende? (Spm. nr. S 1211). 15) Til sundheds- og ældreministeren af: Eva Kjer Hansen Hvorfor synes ministeren, at det sundhedsfagligt er vigtigt, at serveringssteder skal lukke kl. 24? (Spm. nr. S 1233. Medspørger: Ulla Tørnæs (V)). 16) Til sundheds- og ældreministeren af: Peter Skaarup Synes ministeren, det var retvisende, at det på pressemødet den 11. marts 2020 blev fortalt til danskerne, at nedlukningen af Danmark skete på myndighedernes anbefaling, og kan ministeren i givet fald oplyse, hvilke konkrete myndigheder der var tale om? (Spm. nr. S 1254 (omtrykt). Medspørger: René Christensen (DF)). 17) Til børne- og undervisningsministeren af: Peter Juel-Jensen Anerkender ministeren, at en kommende driftsoverenskomst ligger i forlængelse af erhvervsuddannelsesaftalen fra 2018 set i lyset af, at Bornholms borgmester i et brev af 5. maj 2020 har forespurgt om mulighed for dispensation fra folkeskolelovens § 20, stk. 1, så der kan indgås driftsoverenskomst med Campus Bornholm om et 10.-klassetilbud, hvor der forud ligger en længere dialog med ministeriet? (Spm. nr. S 1226). 18) Til erhvervsministeren af: Kim Valentin Hvad mener ministeren om, at markant færre virksomheder er gået konkurs i løbet af coronakrisens første 2½ måned i forhold til samme periode de seneste 5 år, og hvad er ministerens forventninger til omfanget af konkurser resten af året? (Spm. nr. S 1235). 19) Til erhvervsministeren af: Ulla Tørnæs Hvorledes og med hvilken hjemmel mener ministeren at det er blevet afklaret, at det såkaldte neutralitetsprincip fremover skal gælde for trepartsaftalen om lønkompensation? (Spm. nr. S 1250. Medspørger: Troels Lund Poulsen (V)). 20) Til erhvervsministeren af: Troels Lund Poulsen Vil ministeren oplyse sin politiske holdning til, at regeringen i et svar til Folketinget den 23. marts 2020 om lønkompensation, jf. svar på spørgsmål nr. 26 til lovforslag nr. L 141, bevidst har vildledt Folketinget, samt oplyse, hvad denne alvorlige vildledning giver anledning til? (Spm. nr. S 1251. Medspørger: Ulla Tørnæs (V)). 21) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Pia Kjærsgaard Mener ministeren, at Folketinget bør lovgive, således at det lokale selvstyre i højere grad skal kunne bestemme, hvordan den enkelte kommune indretter sig, så den f.eks. tilgodeser muslimske helligdage på samme vis, som den for nuværende er indrettet efter kristne helligdage, så kommunens institutioner holder lukket omkring fejringen af den muslimske eid, så elever kan få fri til fredagsbøn, så eleverne vil have mulighed for at bede undervejs i undervisningstiden, så klasserne er kønsopdelte, så klasserne varetages af en lærer af samme køn som eleverne, så de kommunalt ansatte ikke giver hånd til det modsatte køn, så islamundervisning får en større plads i undervisningen osv.? (Spm. nr. S 1230). 22) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Pia Kjærsgaard Anser ministeren et mere og mere opdelt dansk samfund for en succes, eftersom flere og flere kommuner tager flere og flere religiøse hensyn til muslimske særkrav, og ministeren ikke ønsker at lovgive imod det? (Spm. nr. S 1231). 23) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Nils Sjøberg Mener ministeren, at love og regler om dansk statsborgerskab (indfødsret) bliver forvaltet hensigtsmæssigt, når der ikke er mulighed for at søge dispensation for de gældende regler, og mener ministeren, at ansøgningsproceduren er tilstrækkelig fleksibel, når der ikke er mulighed for undervejs i ansøgningsforløbet at supplere med yderligere dokumentation og/eller supplere sin ansøgning med f.eks. en dansk 3? (Spm. nr. S 1243, skr. begr.). 24) Til kulturministeren af: Kim Valentin Hvad mener ministeren om, at Kulturministeriets daværende departementschef midt i marts ringede til DR og TV 2 og bad dem sende størstedelen af de medarbejdere hjem, som ikke lavede nyheder? (Spm. nr. S 1236). 25) Til kulturministeren af: Britt Bager Mener ministeren, at der har været lovhjemmel til at give instruks til DR og TV 2, da den daværende departementschef i Kulturministeriet bad dem sende størstedelen af deres medarbejdere hjem i forbindelse med nedlukningen af Danmark? (Spm. nr. S 1241). 26) Til kulturministeren af: Britt Bager Hvad er ministerens holdning til, at ensemblerne og orkestrene ikke er tænkt med i genåbningsplanen, og er ministeren enig i, at en kammermusik- eller jazzkoncert kan sidestilles med en teaterforestilling, som gerne må afholdes efter udvidelse af fase 2? (Spm. nr. S 1242). 27) Til kulturministeren af: Anni Matthiesen Mener ministeren, at det er rimeligt, at teatrene fortsat ikke ved, hvornår pengene fra hjælpepakken går ind på deres konto, og hvordan vil ministeren sikre, at dette sker hurtigst muligt? (Spm. nr. S 1255).
Møde nr. 117 i salen 1) Forespørgsel nr. F 51: Forespørgsel til uddannelses- og forskningsministeren om su til vandrende arbejdstagere. Af Ulla Tørnæs (V), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Katarina Ammitzbøll (KF) og Henrik Dahl (LA). (Anmeldelse 27.02.2020. Fremme 10.03.2020). 2) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). SPØRGSMÅL: 1) Til finansministeren af: Morten Messerschmidt Hvad er ministerens holdning til, at Frankrig og Tyskland vil lave en genopretningsfond på 500 mia. euro i kølvandet på coronakrisen, og kan den danske regering garantere, at Danmark ikke kommer til at hæfte for det lån, som skal finansiere fonden? (Spm. nr. S 1217). 2) Til finansministeren af: Marcus Knuth Er det ministerens hensigt at genåbne trepartsforhandlingerne, så virksomhederne kan imødese større fleksibilitet i forhold til anvendelse af deres medarbejdere parallelt med den generelle genåbning af Danmark, eller ønsker ministeren fortsat at lade virksomhederne være bundet af reglen om 30 pct. afskedigelse og hjemsendelse af minimum 50 personer, før der kan opnås lønkompensation? (Spm. nr. S 1237). 3) Til udenrigsministeren af: Niels Flemming Hansen Hvad er ministerens holdning til, at den amerikanske regering er ved at udarbejde en substantiel pakke med økonomisk støtte til Grønland? (Spm. nr. S 1165 (omtrykt)). 4) Til udenrigsministeren af: Morten Messerschmidt Hvad er udenrigsministerens holdning til, at den tyske forfatningsdomstol har dømt ECB’s opkøbsprogrammer »uholdbare« og sat EU-Domstolen til side som øverste myndighed? (Spm. nr. S 1214). 5) Til justitsministeren af: Peter Skaarup Hvad er ministerens holdning til og hvordan vil ministeren sætte ind over for bandemedlemmer, der i denne coronatid i stor stil kører over den dansk-svenske grænse uden at have et såkaldt anerkendelsesværdigt formål? (Spm. nr. S 1208 (omtrykt). Medspørger: Morten Messerschmidt (DF)). 6) Til justitsministeren af: Karina Lorentzen Dehnhardt Hvad er ministerens holdning til at placere den nye coronastyrelse i Kolding, jf. at Kolding Kommunes borgmester er kommet med et oplæg hertil? (Spm. nr. S 1216, skr. begr.). 7) Til justitsministeren af: Eva Kjer Hansen Får tyske turister lov til at komme til Danmark i pinsedagene i år? (Spm. nr. S 1232. Medspørger: Ulla Tørnæs (V)). 8) Til justitsministeren af: Ulla Tørnæs Hvad mente ministeren, da han som svar på spørgsmål nr. S 1143 i Folketingets spørgetid den 13. maj 2020 sagde følgende til spørgsmålet om at gøre et lejebevis til et sommerhus eller en campingplads til et anerkendelsesværdigt formål: »Det synes jeg faktisk er en fornuftig tilgang – altså, i stedet for at sige, at enten skal alt være åbent, eller også skal alt være lukket, synes jeg, at det med at sige, at vi må vurdere, hvad de anerkendelsesværdige formål er, er fornuftigt.«? (Spm. nr. S 1234 Medspørger: Eva Kjer Hansen (V)). 9) Til justitsministeren af: Bertel Haarder Hvorfor følger regeringen ikke op på den prisværdige åbning, ministeren gav i spørgetiden, hvor han åbnede for, at en sommerhuslejekontrakt kunne være et anerkendelsesværdigt formål for turisters indrejse, specielt når det er så afgørende, at lejerne får besked hurtigt, og når der tilmed er flertal for det i Folketinget? (Spm. nr. S 1240. Medspørger: Ulla Tørnæs (V)). 10) Til justitsministeren af: Nils Sjøberg Coronakrisen viser med al tydelighed, at Danmark har brug for at være forberedt til en eventuelt kommende pandemi, mener ministeren, at der er basis for at oprette en værnemiddelstyrelse, som kan have overblik over et produktionsapparat m.v., og som i løbet af kort tid kan fremskaffe eller producere de nødvendige værnemidler, så vi ikke skal være afhængige af det globale marked, og har ministeren gjort sig overvejelser om, hvor en sådan værnemiddelstyrelse skal placeres i Danmark? (Spm. nr. S 1244, skr. begr. (omtrykt)). 11) Til justitsministeren af: Anni Matthiesen Hvad er ministerens holdning til at åbne grænsen for tyske bådejere, som har båd i Danmark, på lige fod med tyske sommerhusejere? (Spm. nr. S 1256). 12) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af: Marie Bjerre Hvornår vil ministeren indkalde til forhandlinger om en langsigtet plan til sikring af alternative drivmidler som opfordret til af et bredt flertal i Folketinget under behandlingen af forespørgsel nr. F 26? (Spm. nr. S 1238). 13) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af: Marie Bjerre Hvordan mener ministeren at kravene for iblanding af biobrændstoffer, herunder det avancerede iblandingskrav, skal se ud efter 2020? (Spm. nr. S 1239). 14) Til sundheds- og ældreministeren af: Per Larsen Selv om et bredt flertal af Folketingets partier den 1. maj 2020 indgik en aftale om at styrke mulighederne for besøg i ældreplejen, har mange ældre i dag fortsat ikke mulighed for at få besøg, hvilket fremgår af Ældre Sagens pressemeddelelse »Beboere på plejehjem har ikke tid til at vente på flokimmunitet, behandling eller en vaccine« fra den 18. maj 2020, hvad er ministerens holdning til, at mange ældre fortsat ikke kan få besøg trods aftalen, og hvad vil ministeren gøre for at sikre, at flere ældre kan få besøg hurtigere af deres pårørende? (Spm. nr. S 1211). 15) Til sundheds- og ældreministeren af: Eva Kjer Hansen Hvorfor synes ministeren, at det sundhedsfagligt er vigtigt, at serveringssteder skal lukke kl. 24? (Spm. nr. S 1233. Medspørger: Ulla Tørnæs (V)). 16) Til sundheds- og ældreministeren af: Peter Skaarup Synes ministeren, det var retvisende, at det på pressemødet den 11. marts 2020 blev fortalt til danskerne, at nedlukningen af Danmark skete på myndighedernes anbefaling, og kan ministeren i givet fald oplyse, hvilke konkrete myndigheder der var tale om? (Spm. nr. S 1254 (omtrykt). Medspørger: René Christensen (DF)). 17) Til børne- og undervisningsministeren af: Peter Juel-Jensen Anerkender ministeren, at en kommende driftsoverenskomst ligger i forlængelse af erhvervsuddannelsesaftalen fra 2018 set i lyset af, at Bornholms borgmester i et brev af 5. maj 2020 har forespurgt om mulighed for dispensation fra folkeskolelovens § 20, stk. 1, så der kan indgås driftsoverenskomst med Campus Bornholm om et 10.-klassetilbud, hvor der forud ligger en længere dialog med ministeriet? (Spm. nr. S 1226). 18) Til erhvervsministeren af: Kim Valentin Hvad mener ministeren om, at markant færre virksomheder er gået konkurs i løbet af coronakrisens første 2½ måned i forhold til samme periode de seneste 5 år, og hvad er ministerens forventninger til omfanget af konkurser resten af året? (Spm. nr. S 1235). 19) Til erhvervsministeren af: Ulla Tørnæs Hvorledes og med hvilken hjemmel mener ministeren at det er blevet afklaret, at det såkaldte neutralitetsprincip fremover skal gælde for trepartsaftalen om lønkompensation? (Spm. nr. S 1250. Medspørger: Troels Lund Poulsen (V)). 20) Til erhvervsministeren af: Troels Lund Poulsen Vil ministeren oplyse sin politiske holdning til, at regeringen i et svar til Folketinget den 23. marts 2020 om lønkompensation, jf. svar på spørgsmål nr. 26 til lovforslag nr. L 141, bevidst har vildledt Folketinget, samt oplyse, hvad denne alvorlige vildledning giver anledning til? (Spm. nr. S 1251. Medspørger: Ulla Tørnæs (V)). 21) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Pia Kjærsgaard Mener ministeren, at Folketinget bør lovgive, således at det lokale selvstyre i højere grad skal kunne bestemme, hvordan den enkelte kommune indretter sig, så den f.eks. tilgodeser muslimske helligdage på samme vis, som den for nuværende er indrettet efter kristne helligdage, så kommunens institutioner holder lukket omkring fejringen af den muslimske eid, så elever kan få fri til fredagsbøn, så eleverne vil have mulighed for at bede undervejs i undervisningstiden, så klasserne er kønsopdelte, så klasserne varetages af en lærer af samme køn som eleverne, så de kommunalt ansatte ikke giver hånd til det modsatte køn, så islamundervisning får en større plads i undervisningen osv.? (Spm. nr. S 1230). 22) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Pia Kjærsgaard Anser ministeren et mere og mere opdelt dansk samfund for en succes, eftersom flere og flere kommuner tager flere og flere religiøse hensyn til muslimske særkrav, og ministeren ikke ønsker at lovgive imod det? (Spm. nr. S 1231). 23) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Nils Sjøberg Mener ministeren, at love og regler om dansk statsborgerskab (indfødsret) bliver forvaltet hensigtsmæssigt, når der ikke er mulighed for at søge dispensation for de gældende regler, og mener ministeren, at ansøgningsproceduren er tilstrækkelig fleksibel, når der ikke er mulighed for undervejs i ansøgningsforløbet at supplere med yderligere dokumentation og/eller supplere sin ansøgning med f.eks. en dansk 3? (Spm. nr. S 1243, skr. begr.). 24) Til kulturministeren af: Kim Valentin Hvad mener ministeren om, at Kulturministeriets daværende departementschef midt i marts ringede til DR og TV 2 og bad dem sende størstedelen af de medarbejdere hjem, som ikke lavede nyheder? (Spm. nr. S 1236). 25) Til kulturministeren af: Britt Bager Mener ministeren, at der har været lovhjemmel til at give instruks til DR og TV 2, da den daværende departementschef i Kulturministeriet bad dem sende størstedelen af deres medarbejdere hjem i forbindelse med nedlukningen af Danmark? (Spm. nr. S 1241). 26) Til kulturministeren af: Britt Bager Hvad er ministerens holdning til, at ensemblerne og orkestrene ikke er tænkt med i genåbningsplanen, og er ministeren enig i, at en kammermusik- eller jazzkoncert kan sidestilles med en teaterforestilling, som gerne må afholdes efter udvidelse af fase 2? (Spm. nr. S 1242). 27) Til kulturministeren af: Anni Matthiesen Mener ministeren, at det er rimeligt, at teatrene fortsat ikke ved, hvornår pengene fra hjælpepakken går ind på deres konto, og hvordan vil ministeren sikre, at dette sker hurtigst muligt? (Spm. nr. S 1255).
Podcastserien "Udbudsnyt" fra Kromann Reumert opdaterer dig i denne omgang på de nye tærskelværdier, udspil om grønnere indkøb samt de seneste kendelser fra Klagenævnet for Udbud, hvor vi giver vores anbefalinger til ordregivere og tilbudsgivere i lignende situationer. Serien er for både offentlige indkøbere og leverandører til det offentlige samt andre, der beskæftiger sig med udbud.I denne podcast gennemgår Christina Karstensen og Andreas Riis Madsen de vigtigste nyheder fra december 2019 og januar 2020 indenfor udbudsretten.Du bliver blandt andet klogere på de nye tærskelværdier og Klagenævnet for Udbuds præjudicielle forelæggelse for EU-Domstolen omkring angivelsen af mængden og værdien af rammeaftaler og konsekvensen heraf. Podcasten giver dig også en gennemgang af nogle af de nyeste kendelser, som behandler spørgsmålet om konsortiers lovlighed, om forbehold eller selvfølgelige forudsætninger, om forhandlingsmøder og om situationer, hvor udbudslovens undtagelse om at indgå kontrakt uden udbud, kan tænkes at finde anvendelse.
EU-Domstolen slog for nylig fast, at Skattestyrelsens praksis i sagerne om danske beneficial ownership-sager overordnet set er i overensstemmelse med EU-retten, og at medlemsstaterne er berettiget til at indeholde kildeskat, uanset om de har implementeret en anti-misbrugsbestemmelse i national ret eller ej. EU-Domstolen fastslog desuden, at sagerne skal afgøres ud fra et generelt anti-misbrugsprincip i EU-retten. Medvirkende Søren Jesper Hansen, partner i PwC Tax Vært Simon Brix
Åbent samråd i Udlændinge- og Integrationsudvalget om konsekvenserne af sagen ved EU-Domstolen om familiesammenføring fra Tyrkiet
Åbent samråd i Udlændinge- og Integrationsudvalget om konsekvenserne af sagen ved EU-Domstolen om familiesammenføring fra Tyrkiet
Kromann Reumert sætter fokus på to domme inden for sø- og transportret afsagt af den danske højesteret og EU-Domstolen. Partner Henrik Thal Jantzen og advokatfuldmægtig Thomas Åkerstrøm tager dig igennem Højesterets dom vedrørende afgræsningen mellem mangelsansvar og produktansvar i forbindelse med en producent af skibsmotorers levering af 7 skibsmotorer til et rederis nybygning af skibe. Partner Jakob Rosing og advokat Morten Schou Kierulff gennemgår en nylig afgørelse fra EU-domstolen om værneting ved direkte krav fra skadelidte mod en engelsk P&I-forsikring som følge af en skade forårsaget af et skib på en dansk havn.
Ole Egberg Mikkelsen, Danmarks ambassadør i Polen, gør status oven på en begivenhedsrig sommer. Polens diskussion med EU-Kommissionen både om den polske forfatningsdomstol og om omfordeling af flygtninge fra Grækenland og Italien er spidset til. Derudover har EU-Domstolen nedlagt øjeblikkeligt forbud mod skovning i et beskyttet naturområde. Politiske kræfter i Polen har også rejst spørgsmål om tyske krigsskadeerstatninger for 2. Verdenskrig og i forhold til Frankrig er der diskussion om sammenhængen mellem respekt for retsstatsprincipperne og modtagelse af EU-midler. Og endelig har der været russisk kritik af planer om flytning af militære mindesmærker fra 2. Verdenskrig.
Eu Domstolen slår fast att företag kan förbjuda politiska symboler och religös klädsel på en arbetsplats. Hur påverkar det kvinnor som vill bära slöja ?. Sverige har röstat fram ett bidrag tillS chalger festivalen. Vårtecken och väder. - Eu Domstolen slår fast att företag kan förbjuda politiska symboler och religös klädsel på en arbetsplats. Hur påverkar det kvinnor som vill bära slöja ?. Sverige har röstat fram ett bidrag tillS chalger festivalen. Vårtecken och väder.
Eu Domstolen slår fast att företag kan förbjuda politiska symboler och religös klädsel på en arbetsplats. Hur påverkar det kvinnor som vill bära slöja ?. Sverige har röstat fram ett bidrag tillS chalger festivalen. Vårtecken och väder. - Eu Domstolen slår fast att företag kan förbjuda politiska symboler och religös klädsel på en arbetsplats. Hur påverkar det kvinnor som vill bära slöja ?. Sverige har röstat fram ett bidrag tillS chalger festivalen. Vårtecken och väder.