Podcasts about det kongelige bibliotek

Hvordan påvirker store historiske og politiske omvæltninger os som mennesker? Hvad sker der, når et samfund – og et individ – mister fodfæstet? Kan de magtmekanismer, vi ser i et politisk system, afspejle sig i et destruktivt kærlighedsforhold? Det undersøger en af Tysklands største forfattere, Jenny Erpenbeck, i Kairos. Romanen er en rystende fortælling om kærlighed, magt og afhængighed – og viser os, hvordan et samfunds totale sammenbrud kan spejles i en erotisk relation. I denne podcast taler Erpenbeck med ph.d. Anna Sandberg om hukommelse, magt og forandring med afsæt i Kairos. Podcasten er optaget til arrangementet "International Forfatterscene: Jenny Erpenbeck (DE) i samtale med Anna Sandberg", som foregik på Det Kongelige Bibliotek i Den Sorte Diamant 31. marts 2025. Det kan du læse mere om her. Forfatter: Jenny Erpenbeck Samtalepartner: Anna Sandberg Speak: Lise Bach Hansen Podcasten er produceret i samarbejde med GoLittle Creative.

Klog på Sprog vil tjek´, hvordan vi snyder påskeæg fra hinanden med gæk og skæg. Rim og remser, traditioner vintergæk og anemoner Påskeharen er vor fætter dagens dont du aldrig gætter! Med gæster: Caroline Nyvang, Seniorforsker på Det Kongelige Bibliotek, Peter Zinck Munksgaard, kommunikationsansvarlig for Enigma og teknoantropolog, Eva Skafte Jensen, seniorforsker ved Dansk Sprognævn. Vært: Adrian Hughes. Tilrettelægger: Hector Brunhøj Husum. I redaktionen: Gustav Sulsbrück Fallesen. Producer: Anna Sonja Bruhn.

Forfatter Édouard Louis har med politisk indignation skrevet sig vej til toppen af den internationale litteraturscene.  Édouard Louis skriver om sit ophav i en underklassens underklasse, et samfundslag, der er lige så hærget af vold, alkohol og racisme som altid. Og han gør det i en tid, hvor et ord som ‘proletariat' måske virker både antikvarisk og anakronistisk, trods diskussioner om klassesamfund og parallelsamfund er blandt de helt store sociale samfundsspørgsmål, som vi også forholder os til i de nordiske velfærdssamfund. I denne samtale mellem Édouard Louis og Matthias Dressler-Bredsdorff bliver de store samfundsspørgsmål debatteret i kontekst af Édouard Louis eget liv og samlede forfatterskab, der tæller bestsellere som Færdig med Eddy Belleguele, Forvandlingens Metode og En kvindes forvandling. Podcasten er optaget til arrangementet "International Forfatterscene: Édouard Louis (FR) i samtale med Matthias Dressler-Bredsdorff", som foregik på Det Kongelige Bibliotek i Den Sorte Diamant 12. februar 2025. Det kan du læse mere om her. Forfatter: Édouard Louis Samtalepartner: Matthias Dressler-Bredsdorff Oplæsning: Morten Hee Andersen Speak: Lise Bach Hansen Podcasten er produceret i samarbejde med GoLittle Creative.

Den norske forfatter, Tomas Espedal er gæst i dagens program. Han prøver at opklare noget af gåden om Marie Hamsun - børnebogsforfatteren, der var glødende nazist. I sit nye teaterstykke, 'Marie min' får tilskuerne nemlig et råt indblik i ægteskabet fra helvede, hvor både Knut og Marie havde litterære ambitioner og store drømme. Det blev dog Knut Hamsun, der løb med både plads og opmærksomhed, mens Marie måtte 'nøjes' med børnelitteraturen og lidt poesi. Begge hyldede de Adolf Hitler før og under Anden Verdenskrig - og begge blev de udstødte som landsforrædere efter krigen. Vært, Nanna Mogensen er også på Det Kongelige Bibliotek hos ansvarlig for specialsamlingerne, Sonny Ankjær Sahl for at se på originale Hamsun-breve. Redaktør: Hanne Barslund.

Nogle hader julen, mens andre elsker den, men ignorere den, det kan ingen. Julen er fuld af kontraster. Det er, som om, at julen synes mest virkelig og anmassende for dem, der ingen har at fejre den med. For dem, der ikke har julen, træder den tydeligst frem med sine lys, pakker, forventningsfulde børn, overdådige mad og bimlende kirkeklokker. Julen er på den ene side en kristen fest. Måske går vi i kirke, og måske donerer vi endda lidt penge til de fattige, men samtidig er julen den mest profane religiøse højtid af alle. Julen er et gaveorgie, hvor kærligheden til vores børn, forældre, onkler og tanter afvejes i gavernes pris og overdådighed. Vi ved godt, at julen burde handle om noget helt andet, noget med taknemmelighed, noget med det lille jesusbarn, noget med - ja, hvad egentlig? Sammen med Caroline Nyvang, historiker og traditionsforsker ved Det Kongelige Bibliotek, undersøger Udsyn i dag, hvorfra den underlige tradition, vi kalder jul her til lands, egentlig kommer fra, og hvordan højtiden har forandret sig gennem århundrederne. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Gennem årtier har Alison Taylor set, hvordan virksomheder, der tør tage de etiske udfordringer op, ikke bare overlever, men trives i en verden i forandring. I denne podcast møder du den britiske professor, forfatter og ekspert i bæredygtig virksomhedsledelse Alison Taylor i en samtale om etik som afgørende for, at virksomheder kan have succes med deres gøren og laden i dag. Samtalen kom også omkring hvordan virksomheder kan forberede sig på - og drage fordele af - at yngre generationer af medarbejdere i langt højere grad stiller kritiske spørgsmål til deres arbejdsgivere. Podcasten er optaget til arrangementet "International Samfundsscene: Alison Taylor (UK) i samtale med Jakob Garff, som foregik på Det Kongelige Bibliotek i Den Sorte Diamant 27. november 2024. Det kan du læse mere om her. Speak: Lise Bach Hansen Podcasten er produceret i samarbejde med GoLittle Creative.

Hvordan er det at være øjenvidne til bandekrigens rædsler, når bandemedlemmerne er dine bedste venner og brødre? Det fortæller den svenske forfatter og samfundsdebattør Faysa Idle om i samtale med Emma Holten. Faysa Idle er et nyt litterært fænomen i Sverige. Hun har skabt debat med sin bog Et ord for blod, hvor hun skriver fra midt i bandekrigens krydsild og om dem, man sjældent ser i overskrifterne: kvinderne, mødrene, døtrene og søstrene, der både er vidner og medafhængige af kriminaliteten. Podcasten er optaget til arrangementet "International Forfatterscene: Faysa Idle (SE) i samtale med Emma Holten", som foregik på Det Kongelige Bibliotek i Den Sorte Diamant 15. maj 2024. Det kan du læse mere om her. Speak: Lise Bach Hansen Podcasten er produceret i samarbejde med GoLittle Creative.

Kunstig intelligens kommer til at betyde en lige så stor forandring for vores tid, som industrialiseringen gjorde i slutningen af 1800-tallet. Det siger en af Danmarks mest indflydelsesrige politikere, herhjemme som internationalt, Magrethe Vestager. Margrethe Vestager har om nogen markeret sig i kampen for at sikre, at vi stadig har demokratisk indflydelse i den digitale tidsalder. I denne podcast taler hun med journalist Nynne Bjerre Christensen om sit arbejde som konkurrencekommisær og næstformand i Europa-kommissionen. Sammen kommer de omkring faren ved Snapchats AI-Friend, mulighederne for revolutionerende videnskabelige nybrug og hvorfor man bør have en golden retriever - i hvert fald hvis man er politiker. Podcasten er optaget til arrangementet "International Samfundsscene: Margrethe Vestager i samtale med Nynne Bjerre Christensen", som foregik på Det Kongelige Bibliotek i Den Sorte Diamant 7. oktober 2024. Det kan du læse mere om her. Speak: Lise Bach Hansen Podcasten er produceret i samarbejde med GoLittle Creative.

Hvad kan det enkelte menneske stille op i en verden fuld af kriser? Det kredser Auður Ava Ólafsdottirs bøger om. I denne episode af LIVE fra Det Kongelige Bibliotek møder du den islandske forfatter Auður Ava Ólafsdottir i anledning af hendes seneste bog, Eden. Med afsæt i den taler Ólafsdottir om at finde håb i træplantning, sprog og i omsorgen overfor andre. For hvordan kan det enkelte menneske leve i en til tider overvældende verden? Podcasten er optaget til arrangementet "International Forfatterscene: Auður Ava Ólafsdóttir (IS) i samtale med Kamilla Löfström", som foregik i Den Sorte Diamant 16. september 2024. Det kan du læse mere om her. Speak: Lise Bach Hansen Podcasten er produceret i samarbejde med Go Little Creative.

Vil du have drama? Så er det her episoden for dig! For ikke nok med at Nintendo sagsøger Palworld-udvikleren, og PlayStation-spillet Concord angiveligt har kostet 400 mio. dollars at lave og dermed er et af spilhistoriens største flop nogensinde. Desuden har den danske streamer og influencer Mathias Hjort og hans bagland forsøgt at lukke Arkadens YouTube-kanal. Mathias Hjort har nemlig haft en række problematiske udtalelser omkring kvinder og deepfakes på hans Twitch-stream, og det har vi lavet en artikel om samt inkluderet en video med sammendrag af alle disse udtalelser. Det har resulteret i en kæmpe boksekamp, som næsten kostede os vores YouTube-platform. Til sidst endte det dog med, at Mathias Hjort selv blev smidt på porten af både hans agentbureau og kommercielle sponsor. Hør os fortælle om det hele senere i episoden. En episode hvor vi også har besøg af den danske spilhistoriker Allan Christophersen, som arbejder på Det Kongelige Bibliotek. Og så får vi også besøg af den danske spiladvokat Robert Jønsson, som hjælper med at diskutere Nintendo og Pokémons store søgsmål mod Palworld. Har Nintendo overhovedet en sag? Det kan du få svaret på senere i episoden. I denne episode diskuterer vi blandt andet: - Streamer Mathias Hjort mener deepfake-p***o er kvinders egen skyld- Mathias Hjort droppet af L'Oreal- Arkadens YouTube-kanal bliver lukket- Arkaden får sin YouTube-kanal tilbage- Concord har angiveligt kostet 400 mio. dollars at udvikle- Concord-spildirektør træder tilbage- Silent Hill 2 bliver eksklusivt til PS5 i mindst et år- God of War Ragnarök bliver review-bombet på Steam- Xbox bruger milliarder på Game Pass- Rygter tager til: Xbox på vej med håndholdkonsol- Snart kan du starte karriere som virtuel pilot- Danske Fair Games takker deres fans efter milepæl- Nintendo Switch 2 læk er ægte, siger ekspert- Nintendo sagsøger Palworld-udvikler Og meget, meget mere. I denne episode medvirker advokat Robert Jønsson, dansk spilhistoriker Allan Christophersen, journalist Lau Mellemgaard Eskildsen, Microsoft Flight Simulator-ekspert Nicolaj Jyde, GameBoy Daniel Møgelhøj og spradebasse Morten Urup. Tusind tak fordi du lytter med.

Alle har holdninger til arkitektur, for arkitekturen har betydning for alle. Arkitekt Ane Cortzen og arkitekturjournalist Mark Isitt har dog mere kvalificerede holdninger til arkitektur end så mange andre. I denne episode af LIVE fra Det Kongelige Bibliotek bringer de to deres viden og humør i spil til en samtale om arkitektur i Norden med afsæt i Den Sorte Diamant. Diamantens åbning i 1999 indvarslede en ny æra for store kulturbyggerier, som siden har givet os Operaen, Skuespilhuset og BLOX, for blot at nævne tre i København. Her 25 år efter tager Cortzen og Isitt temperaturen på arkitekturens bedrifter og vilkår i Norden. Podcasten er optaget til arrangementet "Arkitektur på kanten: Mark Isitt (SE) i samtale med Ane Cortzen", som foregik i Den Sorte Diamant 13. maj 2024. Det kan du læse mere om her. Speak: Lise Bach Hansen Podcasten er produceret i samarbejde med Go Little Creative.

For 25 år siden blev der skabt et fundament for et øget kulturfællesskab mellem Danmark og Sverige. Det var i hvert fald visionen, da Øresundsbroen blev bygget. Lise Bach Hansen, der er leder af litteratur- og talk scenen på Det Kongelige Bibliotek i København, har i en årrække været involveret i flere nordiske kultursamarbejder. Hun giver en status på Nordens kulturudveksling her 25 år senere. Svampe har fået en kulturel opblomstring i løbet af de sidste par år. Svampebogen "Entangled life" blev en bestseller, "The mushroom at the end of the world" blev en anmelder-darling, Netflix-dokumentaren "Fantastic Fungi" en top-streamer, og "The last of us", hvor svampe overtager menneskehjerner og gør dem til zombier, et kæmpe hit. Kulturen undersøger den pludselige fascination af svampe sammen med en naturfilosof fra kunstkollektivet Mycelium. Værter: Karen Secher og Chris Pedersen.

Biblioteker er ikke bare hyggelige steder fyldt med børnebøger - de er også potentielle kamppladser i cybersikkerhedskrigen mellem Europa og Rusland. På baggrund af en aktindsigt kan vi her på Kulturen fortælle, hvordan Det Kongelige Bibliotek og Forsvaret Efterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed tidligere i år har holdt et møde om bibliotekernes sikkerhedssituation. Vi undersøger cybertruslen mod det danske nationalbibliotek? En advokatundersøgelse af Det Kongelige Teaters Balletskole viser et 'uacceptabelt hårdt undervisningsmiljø'. Ifølge undersøgelsen skyldtes det ikke enkeltpersoner men "systemiske forhold og selve kulturen på Balletskolen". Vi får besøg af teaterchef på Det Kongelige Teater, Kasper Holten, som forholder sig til advokatundersøgelsen. Værter: Linnea Albinus Lande og Chris Pedersen.

Et af de seneste års mest overraskende reality-koncepter handler ikke om folk med hul i pengepungen eller ondt i hjertet. I stedet handler det om noget så overraskende som kunst. DR-serien "Kunstnerkolonien" er elsket for sine oneliners og kaotiske øjeblikke, og det fik os til at tænke på, hvad reality formatet kan og hvorfor genren også kan omfavne et kunstprogram. Marlene Weybøll, vært på podcasten Reality Tjek og mangeårig caster på bl.a. "Big Brother", "Love Island" og "Kongerne af Marielyst". Virksomheder spiller aktivt en rolle i vores traditioner. Det gælder også i julen, og det er Tivolis julemarked et godt eksempel på. Vi ser på, hvordan de kommercielle interesseser, kommer til udtryk i traditionerne i Tivoli sammen med deres kommercielle direktør Niels Folmann og Caroline Nyvang, der er seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek. Værter: Chris Pedersen og Jesper Dein.

Hvad gør os danskere danske? Er det hang til stegt flæsk? En særlig indstilling til demokratiet? eller noget helt tredje? Ifølge dagens ekspert er helt forkert at tale om en særlig dansk folkesjæl eller folkeånd - for den findes simpelthen ikke, og det har den aldrig gjort. Så hvorfor - og ikke mindst hvordan - er myten om den danske folkeånd opstået? Medvirkende: Claus Møller Jørgensen, lektor i historie på Aarhus Universitet & Caroline Nyvang, seniorforsker på Det Kongelige Bibliotek. Vært: Emma Elisabeth Holtet. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Skal børn lave mad i skolen? - Ja, det skal de, men de skal også lære meget mere end dét! For madkundskab er i dag et fag, der skal forbedrede eleverne på intet mindre end voksenlivet! De skal bl.a. lære om deres omverden, deres medansvar for at skabe et bæredygtigt samfund, om sundhed, om kroppen og om naturvidenskab. Medvirkende: Helle Brønnum Carlsen, ph.d. Og lektor i madkundskab på Københavns Professionshøjskole, hertil madkundskabslærer i grundskolen og forfatter & Caroline Nyvang, Seniorforsker på Det Kongelige Bibliotek.See omnystudio.com/listener for privacy information.

De bedste historier fra ugen der gik i Kulturmagasinet. (01:22) Breddeidrætten er modtager af en kæmpe del af kulturministeriets samlede midler, men alligevel virker idrætspolitik ikke rigtig til at optage hverken medier eller politikere. Det paradoks vil forfatteren bag en ny bog om dansk idrætspolitik gøre op med. Han savner nemlig samlede ambitioner på området, så det ikke bliver de enkelte forbund, der skalter og valter med idrættens udvikling i Danmark. Kilde: Tidligere kontorchef i Kulturministeriet, direktør i Team Danmark og afdelingschef i DGI, Søren Riiskjær. (10:10) Tupperware-teknologi revolutionerede vores madkultur, men selvom plastic i bund og grund er et ultrabrugbart materiale, så har det fået et dårligt ry, ligesom plasticæstetikken er blevet nedkæmpet til fordel for keramik og glas. Opbevaringsbøtteaktien er styrtdykket, og virksomheden mangler milliarder. Derfor kiggede vi på Tupperwares kulturhistorie med Seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek og forsker i madkultur, Caroline Nyvang og Kok og Tupperware-forhandler, Lone Bøgeskov Kaas. (24:10) Nordens måske største nulevende forfatter Karl Ove Knausgård er romanaktuel med bind 3 i sin serie om Morgenstjernen. Han er mesteren af at spejle det allerstørste og mest universelle i menneskelivet med det allermindste og mest private, og derfor har han læsere over hele verden. Kulturmagasinet nørdede igennem forfatterskabet med en ekspert og en fan der hedder Rikke Andersen Kraglund, lektor på Nordisk Sprog og Litteratur på Aarhus Universitet og Kristoffer Lind, kulturjournalist og cand.mag. i litteraturvidenskab. (43:36) Det er på mange måder en legendarisk aften, den aften i Montmartre i København for 30 år siden, hvor Dizzy Mizz Lizzy fejede al modstand af banen og kickstartede den karriere, som blev en af de største i dansk rockhistorie - i parløb med Kashmir og Kasper Eistrup, der afslører at han ikke længere hører Kashmirs gamle materiale, selvom han mindes perioden som "sød". Kilder: Kasper Eistrup, tidl. forsanger i Kashmir og billedkunstner. Anders Bøtter, musikjournalist og radiovært på Radio4-programmet Portrætalbum. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Lene Grønborg Poulsen, Søren Berggreen Toft og Joachim Vestergård Jensen See omnystudio.com/listener for privacy information.

Tupperware-parties var med til at bane vejen for kvinders vej til arbejdsmarkedet. Dels ved at give mulighed for at gemme rester og dermed mindre tid ved køkkengryderne, dels ved at være en indtjeningskilde for husmødre med aftenarbejde. Men nu er Tupperware-brandet presset økonomisk. Plastic er nemlig passé. (02:03) Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har nedsat en arbejdsgruppe, der skal bane vejen for museumsreformen. Men uanset hvordan man vender og drejer reformen, så løber det ikke rundt uden ekstra midler, advarer museumsdirektør. Kilder: Kulturminister Jakob Engel-Schmidt. Museumsdirektør Trapholt Karen Grøn. (14:29) Kunstig intelligens virker med Chat-GPT 3 og 4 til at være stukket af, og den naturlige konsekvens er, at det bliver mere end svært at skelne mellem menneske og maskine på internettet. Kulturmagasinet går i panik over, hvilke konsekvenser det får for vores internetadfærd med en filosof, men beroliges af en lektor i medievidenskab: historisk tæmmer vi nemlig de fleste teknologiske udviklinger med tiden. Det tager bare et sted mellem 50 og 150 års tid. Kilder: Professor i filosofi og organisation ved CBS, Bent Meier Sørensen. Lektor i medievidenskab ved Aarhus Universitet, Jesper Tække. (30:41) Breddeidrætten er modtager af en kæmpe del af kulturministeriets samlede midler, men alligevel virker idrætspolitik ikke rigtig til at optage hverken medier eller politikere. Det paradoks vil forfatteren bag en ny bog om dansk idrætspolitik gøre op med. Han savner nemlig samlede ambitioner på området, så det ikke bliver de enkelte forbund, der skalter og valter med idrættens udvikling i Danmark. Kilde: Tidligere kontorchef i Kulturministeriet, direktør i Team Danmark og afdelingschef i DGI, Søren Riiskjær. (40:00) Tupperware-teknologi revolutionerede vores madkultur, men selvom plastic i bund og grund er et ultrabrugbart materiale, så har det fået et dårligt ry, ligesom plasticæstetikken er blevet nedkæmpet til fordel for keramik og glas. Opbevaringsbøtteaktien er styrtdykket, og virksomheden mangler milliarder. Derfor kigger vi på Tupperwares kulturhistorie. Kilder: Seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek og forsker i madkultur, Caroline Nyvang. Kok og Tupperware-forhandler, Lone Bøgeskov Kaas. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Louise Østerlund og Søren Berggreen Toft.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Et nyt radiodrama om Herman Bangs sidste timer af Morten Aagaard. I næsten et århundrede var Herman Bangs død i 1912 i et tog på vej fra Chicago til San Francisco et omdiskuteret mysterium. De virkelige omstændigheder omkring Herman Bangs død kom først for dagens lys i 2009, da Weekendavisen offentliggjorde et hidtil ukendt brev, dateret 18. februar 1912, fra journalist og opdagelsesrejsende Frits Holm sendt til Herman Bangs forlægger Peter Nansen på Gyldendal. Brevet fortæller en detaljeret beretning om Bangs sidste dage og timer i toget fortalt af en mand, som ledsagede ham på rejsen. Brevet befinder sig i dag på Det Kongelige Bibliotek. "Hen på eftermiddagen, da Bang intet livstegn gav fra sig i timevis, telegraferedes der til Ogden City i Utah, og der mødtes toget så af en ambulance og en læge, der beordrede Bang taget ud af toget. Herman Bang toges bevidstløs til hospitalet, hvor han hensov mandag morgen kl. 5 den 29. Januar 1912" - Brev af Frits Holm, New York - 12. februar 1912. Manuskript: Morten Aagaard Medvirkende: Julie Anna Hedegaard og Frank Kruse Optagelse: Kia Lundsgaard

I denne episode går vi helt tæt på et emne som rigtig mange har en mening om, men de færreste har en stor viden omkring. Det har psykolog Trine Askov til gengæld! Og hun kommer også med nogle meget vigtige budskaber og gode råd. I afsnittet vil du blive klogere på: - Hvad er ADHD egentlig? - Hvilke kriterier skal være opfyldt, for at man kommer over tærsklen for, at have en opmærksomhedsforstyrrelse?- Myter om ADHD - og hvorfor de gør ondt, når man selv har ADHD. - Medicin, terapi og rådgivning - hvad virker på hvad og hvorfor. - De personlige styrker og udfordringerTrines budskab: Når man har ADHD, er der ikke noget, der er 'gået i stykker'. Hjernen fungerer bare anderledes, end flertallets - og det gør det rigtigt svært, i en verden der er bygget op omkring hvordan majoriteten fungerer. Dagens anbefaling: - https://www.additudemag.comAdditude er et online magasin med artikler og forskning om ADD og ADHD. - www.nota.dk Det Kongelige Bibliotek for personer, der har brug for hjælp til læsning, herunder også studerende med ADHD. Dagens øvelse: Brugermanualen. Du kan læse om Trine her og booke tid direkte på dette link: https://innervention.dk/psykolog/trine-askov/ Husk at du meget gerne må give en anmeldelse af podcasten i Apple Podcast og på Spotify. Du finder også podcasten på instagram og Facebook - hvor vi idag lægger billeder op af Trine og artiklen med Bionic Reading. Trine Askov er en del af klinikken Psykologhuset Innervention. Du kan finde en masse spændende blogs, artikler og podcasts samt videoer på hjemmesiden: www.innervention.dk

När Thomas Anderssons fiskeskuta från Mollösund i Bohuslän förliste tillsammans med sju män sommaren 1669 uppkom snabbt rykte om att trolldom var orsaken till skeppsbrottet. Snart anklagades fyra kvinnor och två män att ligga bakom.Efter hårda förhör med tortyr och det förnedrande vattenprovet där alla som flöt på vattnet ansågs vara skyldiga dömdes de utpekade till döden och avrättades i april 1670. Händelsen var en av flera trolldomsrättegångar i Bohuslän, som hade startats med att Anna i Holta i juni 1669 anklagats för att gjort Sören Murmästare impotent med trolldom.I den nymixade reprisen av avsnitt 81 av podden Historia Nu samtalar programledare Urban Lindstedt med Göran Malmstedt, professor i historia vid Göteborgs universitet och författare till boken En förtrollad värld – Förmoderna föreställningar och bohuslänska trolldomsprocesser 1669-1672.Redan på 1450-talet inleddes de första häxprocesserna i Europa. Svårast drabbades Tyskland av trolldomsprocesserna. Under perioden 1560-1660 beräknas 30 000-35 000 ha avrättats i trolldomsrättegångar i Europa. Framförallt kvinnor drabbades även om det fanns regionala skillnader.I Sverige kulminerade trolldomsrättegångarna med närmast obligatoriskt fällande domar och avrättningar runt 1668-1676. De största häxprocesserna skedde i Dalarna, Norrland och Stockholm. Efter ett utpekande fälldes nästa alla anklagade efter långa plågsamma förhör med tortyr och vattenprov. Vittnesmål från barn var vanliga och små samhällen revs sönder när väl en person utpekats att i förbund med djävulen utövat trolldom.En förutsättning för att de otroliga trolldomsberättelserna med måltider med djävulen, byte av skepnad från människa till djur och färder till Blåkulla skulle kunna ligga till grund för hundratals dödsdomar var att människorna såg på sin omvärlds som magisk. Djupt religiösa fanns det ändå utrymme för en stark tro på magi och olika form av onda väsen.Musik: Voices In The Dark, Storyblocks AudioBild: Vattenprovet, anonymt träsnitt, Det Kongelige Bibliotek, Köpenhamn Become a member at https://plus.acast.com/s/historianu-med-urban-lindstedt. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Kim Fupz Aakeson, Thomas Brunstrøm og professor Nina Christensen fortæller om deres forhold til Ole Lund Kirkegaards bøger. Podcasten er optaget ved Klassikerdagen 2020 på Hovedbiblioteket. Klassikerdagen er indstiftet af Samrådet for de Litterære Selskaber og Danmarks Biblioteksforening. De står sammen med Det Kongelige Bibliotek og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab bag Klassikerdagen, hvor en komité står for arbejdet med hvert år at vælge årets klassiker og arrangere Klassikerdagen. Klippet sammen af Berit Freyheit.

"Vi skal ikke lade som om, at fraværet af de tolv tegninger på et museum for dansk bladtegning ikke er et nederlag af dimensioner. Vi må være ærlige: Vold virker." Det er ordene fra debattør og adjunkt på Aarhus Universitet Carsten Andersen. Han er forarget over, at Muhammed-tegningerne alligevel ikke bliver en del af udstillingen, når Muséet for Dansk Bladtegning flyttes fra Det Kongelige Bibliotek i København til Den Gamle By i Aarhus. Carsten er i studiet for at fortælle nærmere. Via oplink deltager islamforsker Jakob Skovgaard-Petersen, som selv har oplevet censuren. Vi har også stifter af Den Uafhængige Asger Juul med. Vi tager en snak omkring, om det vil gøre en forskel, hvis alle valgte at vise tegningerne.

Julie Bundgaard jagter flere oplysninger om sin kriminelle morfar Røde Ejnar, og denne gang fører jagten til en artikel om en af de sager Ejnar var anholdt for, nemlig Dollarsagen. Her støder vi på både topnazister, falske betjente og en kriminel kunsthandler, der får en psykopatforvaringsdom. Men på Det Kongelige Bibliotek finder Julie Bundgaard også et spor, der fører til Nordsjælland lige omkring krigens afslutning. Og så skal der selvfølgelig også følges op på HIII829-sagen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er noget af et detektivarbejde at datere de forskellige dele af Jammers Minde,” fortæller Marita Akhøj Nielsen. Hun beretter også den overraskende historie om overleveringen af både manuskripterne til Leonora Christinas franske selvbiografi og Jammers Minde. Begge værker var forsvundet i flere hundrede år, og det er lidt af et mirakel, at de nu findes på hhv. Det Kongelige Bibliotek og på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. Vært: Estrid Anker Olsen. Musik: Allan Sørensen, organist i Frederiksborg Slotskirke.

Allan Kirkeby er stadig på ferie, men heldigvis er der en anden Allan til stedet i salen - nemlig Allan Christophersen fra Det Kongelige Bibliotek. Der arbejder de med at bevare alt, der udgives officielt i Danmark, og specielt af danskere, hvilket er ekstra besværligt med rent digitale ting som for eksempel hjemmesider eller…computerspil! Allan fortæller om 00'erne, men som arkivar og historiker betyder det naturligvis, at han må begynde i 80'erne.

Finalen i Eurovision Song Contest finder sted på lørdag 22. maj 2021, og derfor er det temaet i denne Kraniebrud. Hvorfor opstod Eurovision Song Contest, og hvilken diplomatisk rolle spiller et upolitisk show som Eurovision? Det kan dagens gæst fortælle en masse om – også hvornår og hvordan politiske agendaer alligevel kommer til udtryk. Du bliver også klogere på, hvordan Melodi Grand Prix også samler folk på sociale medier, og så skal vi selvfølgelig også tale om årets Eurovision Song Contest. Medvirkende: Lisanne Wilken, lektor i Europastudier på Aarhus Universitet, Henrik Smith-Sivertsen, forsker ved Det Kongelige Bibliotek med speciale i musik og digital kulturarv, og Ole Tøpholm, journalist, radiovært og Melodi Grand Prix-entusiast. Vært: Maja Jensen

Møde nr. 118 i salen 1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). SPØRGSMÅL: 2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 224: Forslag til folketingsbeslutning om ændring af dimensioneringen for optaget på teologiuddannelserne. Af Birgitte Bergman (KF) og Mette Hjermind Dencker (DF) m.fl. (Fremsættelse 09.03.2021). 3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 282: Forslag til folketingsbeslutning om at bevare kræftbehandlingen af børn uændret på de nuværende fire lokationer i Danmark (borgerforslag). Af Leif Lahn Jensen (S), Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Karsten Hønge (SF), Andreas Steenberg (RV), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT), Aaja Chemnitz Larsen (IA) og Susanne Zimmer (UFG). (Fremsættelse 17.03.2021). 4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 283: Forslag til folketingsbeslutning om hurtig og rigtig hjælp til familier ved spædbarnsdød (borgerforslag). Af Leif Lahn Jensen (S), Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Karsten Hønge (SF), Andreas Steenberg (RV), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT), Aaja Chemnitz Larsen (IA) og Susanne Zimmer (UFG). (Fremsættelse 17.03.2021). 1) Til justitsministeren af: Per Larsen Hvad har ministeren tænkt sig at gøre ved de lange testventetider i København? (Spm. nr. S 1497 (omtrykt). Medspørger: Katarina Ammitzbøll (KF)). 2) Til justitsministeren af: Per Larsen Er ministeren bekendt med andre steder i landet, hvor testventetiderne er for lange, og i så fald, hvad har ministeren tænkt sig at gøre ved det? (Spm. nr. S 1498 (omtrykt). Medspørger: Katarina Ammitzbøll (KF)). 3) Til sundhedsministeren af: Peder Hvelplund Vil ministeren oplyse, om ministeren kan se fordelene i at gøre, som Norge har gjort med god effekt, nemlig at omfordele covid-19-vaccinedoser til områder med særlig høj smitte og lokale nedlukninger, og om ministeren er klar til at lave en lignende prioritering i Danmark? (Spm. nr. S 1470, skr. begr. (omtrykt)). 4) Til sundhedsministeren af: Jens Rohde Vil ministeren oplyse, om folk med psykiske lidelser er omfattet af grupperne af sårbare i forbindelse med udrulning af vacciner mod covid-19, og hvis dette ikke er tilfældet, vil ministeren så oplyse, om ministeren mener, at det vil være hensigtsmæssigt at indlemme dem i sårbarhedsgruppen? (Spm. nr. S 1506). 5) Til sundhedsministeren af: Inger Støjberg Kan ministeren fortælle, hvornår regeringen har tænkt sig at indkalde til drøftelse om den danske vaccine fra AdaptVac? (Spm. nr. S 1511. Medspørger: Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)). 6) Til sundhedsministeren af: Inger Støjberg Ønsker ministeren at uddybe, hvad der står i den uvildige rapport, som ministeriet og sundhedsmyndighederne skulle have fået udarbejdet omkring den mulige vaccine fra Bavarian Nordic? (Spm. nr. S 1512. Medspørger: Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)). 7) Til sundhedsministeren af: Jens Henrik Thulesen Dahl Hvad mener ministeren der nu forhindrer, at den danske stat økonomisk går ind og støtter udviklingen og testningen af den danske vaccine fra Bavarian Nordic? (Spm. nr. S 1513. Medspørger: Inger Støjberg (UFG)). 8) Til sundhedsministeren af: Jens Henrik Thulesen Dahl Mener ministeren, at en mulig dansk vaccine fra Bavarian Nordic burde være støttet langt tidligere i processen, eftersom udviklingen nu er sat tilbage grundet den manglende opbakning fra regeringen? (Spm. nr. S 1514. Medspørger: Inger Støjberg (UFG)). 9) Til transportministeren af: Niels Flemming Hansen Hvad vil ministeren gøre for at stoppe hamstringen af pladsbilletter i togene, således at vi får udnyttet vores togkapacitet, og er ministeren villig til at finde en løsning, der skal erstatte kravet om pladsbillet i togene? (Spm. nr. S 1515). 10) Til børne- og undervisningsministeren af: Mette Thiesen Hvad tænker ministeren om, at der i kommunale daginstitutioner i Danmark fejres ramadan og holdes eidfest? (Spm. nr. S 1526). 11) Til kulturministeren af: Christian Juhl Vil ministeren på baggrund af ønsket fra den norske kulturminister, Abid Q. Raja, og nationalbibliotekar, Aslak Sira Myhre, sikre, at Norge får 11 håndskrifter, der udgør nogle af Norges ældste bevarede dokumenter fra vikingetiden og højmiddelalderen, herunder Magnus Lagabøtes Landslov, tilbageleveret fra Det Kongelige Bibliotek i Danmark som en gave? (Spm. nr. S 1528, skr. begr.). 12) Til ministeren for udviklingssamarbejde af: Eva Flyvholm Mener ministeren, at USA’s opbakning til Indiens og Sydafrikas appel i WTO om en såkaldt TRIPS-waiver (suspendering af patent) vidner om en tiltagende enighed om, at intellektuelle rettigheder er en barriere for at sikre flere mennesker adgang til vacciner? (Spm. nr. S 1488 (omtrykt)). 13) Til ministeren for udviklingssamarbejde af: Christian Juhl Hvad er ministerens holdning til Israels bombninger af befolkningen i Gaza og den israelske regerings etniske udrensning af palæstinensere i Østjerusalem, og hvad vil den danske regering gøre for at stoppe drab på civile palæstinensere og israelere? (Spm. nr. S 1527 (omtrykt). Medspørger: Eva Flyvholm (EL)).

Møde nr. 118 i salen 1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). SPØRGSMÅL: 2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 224: Forslag til folketingsbeslutning om ændring af dimensioneringen for optaget på teologiuddannelserne. Af Birgitte Bergman (KF) og Mette Hjermind Dencker (DF) m.fl. (Fremsættelse 09.03.2021). 3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 282: Forslag til folketingsbeslutning om at bevare kræftbehandlingen af børn uændret på de nuværende fire lokationer i Danmark (borgerforslag). Af Leif Lahn Jensen (S), Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Karsten Hønge (SF), Andreas Steenberg (RV), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT), Aaja Chemnitz Larsen (IA) og Susanne Zimmer (UFG). (Fremsættelse 17.03.2021). 4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 283: Forslag til folketingsbeslutning om hurtig og rigtig hjælp til familier ved spædbarnsdød (borgerforslag). Af Leif Lahn Jensen (S), Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Karsten Hønge (SF), Andreas Steenberg (RV), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT), Aaja Chemnitz Larsen (IA) og Susanne Zimmer (UFG). (Fremsættelse 17.03.2021). 1) Til justitsministeren af: Per Larsen Hvad har ministeren tænkt sig at gøre ved de lange testventetider i København? (Spm. nr. S 1497 (omtrykt). Medspørger: Katarina Ammitzbøll (KF)). 2) Til justitsministeren af: Per Larsen Er ministeren bekendt med andre steder i landet, hvor testventetiderne er for lange, og i så fald, hvad har ministeren tænkt sig at gøre ved det? (Spm. nr. S 1498 (omtrykt). Medspørger: Katarina Ammitzbøll (KF)). 3) Til sundhedsministeren af: Peder Hvelplund Vil ministeren oplyse, om ministeren kan se fordelene i at gøre, som Norge har gjort med god effekt, nemlig at omfordele covid-19-vaccinedoser til områder med særlig høj smitte og lokale nedlukninger, og om ministeren er klar til at lave en lignende prioritering i Danmark? (Spm. nr. S 1470, skr. begr. (omtrykt)). 4) Til sundhedsministeren af: Jens Rohde Vil ministeren oplyse, om folk med psykiske lidelser er omfattet af grupperne af sårbare i forbindelse med udrulning af vacciner mod covid-19, og hvis dette ikke er tilfældet, vil ministeren så oplyse, om ministeren mener, at det vil være hensigtsmæssigt at indlemme dem i sårbarhedsgruppen? (Spm. nr. S 1506). 5) Til sundhedsministeren af: Inger Støjberg Kan ministeren fortælle, hvornår regeringen har tænkt sig at indkalde til drøftelse om den danske vaccine fra AdaptVac? (Spm. nr. S 1511. Medspørger: Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)). 6) Til sundhedsministeren af: Inger Støjberg Ønsker ministeren at uddybe, hvad der står i den uvildige rapport, som ministeriet og sundhedsmyndighederne skulle have fået udarbejdet omkring den mulige vaccine fra Bavarian Nordic? (Spm. nr. S 1512. Medspørger: Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)). 7) Til sundhedsministeren af: Jens Henrik Thulesen Dahl Hvad mener ministeren der nu forhindrer, at den danske stat økonomisk går ind og støtter udviklingen og testningen af den danske vaccine fra Bavarian Nordic? (Spm. nr. S 1513. Medspørger: Inger Støjberg (UFG)). 8) Til sundhedsministeren af: Jens Henrik Thulesen Dahl Mener ministeren, at en mulig dansk vaccine fra Bavarian Nordic burde være støttet langt tidligere i processen, eftersom udviklingen nu er sat tilbage grundet den manglende opbakning fra regeringen? (Spm. nr. S 1514. Medspørger: Inger Støjberg (UFG)). 9) Til transportministeren af: Niels Flemming Hansen Hvad vil ministeren gøre for at stoppe hamstringen af pladsbilletter i togene, således at vi får udnyttet vores togkapacitet, og er ministeren villig til at finde en løsning, der skal erstatte kravet om pladsbillet i togene? (Spm. nr. S 1515). 10) Til børne- og undervisningsministeren af: Mette Thiesen Hvad tænker ministeren om, at der i kommunale daginstitutioner i Danmark fejres ramadan og holdes eidfest? (Spm. nr. S 1526). 11) Til kulturministeren af: Christian Juhl Vil ministeren på baggrund af ønsket fra den norske kulturminister, Abid Q. Raja, og nationalbibliotekar, Aslak Sira Myhre, sikre, at Norge får 11 håndskrifter, der udgør nogle af Norges ældste bevarede dokumenter fra vikingetiden og højmiddelalderen, herunder Magnus Lagabøtes Landslov, tilbageleveret fra Det Kongelige Bibliotek i Danmark som en gave? (Spm. nr. S 1528, skr. begr.). 12) Til ministeren for udviklingssamarbejde af: Eva Flyvholm Mener ministeren, at USA’s opbakning til Indiens og Sydafrikas appel i WTO om en såkaldt TRIPS-waiver (suspendering af patent) vidner om en tiltagende enighed om, at intellektuelle rettigheder er en barriere for at sikre flere mennesker adgang til vacciner? (Spm. nr. S 1488 (omtrykt)). 13) Til ministeren for udviklingssamarbejde af: Christian Juhl Hvad er ministerens holdning til Israels bombninger af befolkningen i Gaza og den israelske regerings etniske udrensning af palæstinensere i Østjerusalem, og hvad vil den danske regering gøre for at stoppe drab på civile palæstinensere og israelere? (Spm. nr. S 1527 (omtrykt). Medspørger: Eva Flyvholm (EL)).

Dagens Kraniebrud stiller skarpt på god mad og gode madvaner. Men hvad er det? Når vi siger god mad, er det så smagen, det handler om? Er det, hvor klimavenligt det er? Eller hvor sundt det er? Svaret afhænger selvfølgelig af, hvem man spørger, men også hvornår, spørgsmålet er blevet stillet. For ser man tilbage i ældre kogebøger, kan man se, at idéen om god mad og gode madvaner har forandret sig meget gennem tiden. Medvirkende: Caroline Nyvang, seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek, og Jonatan Leer, docent ved Professionshøjskolen Absalon. Vært: Maja Jensen.

I dag skal det handle om brevet. I dag er det for det meste regninger, der lander i postkassen, og skulle man modtage et personligt brev, er det ofte en invitation eller noget sæsonbetonet, som et postkort, en julehilsen eller måske et gækkebrev. Men hvilken rolle har brevet spillet, før telefonen, e-mails og sociale medier tog over? Hvad kan vi lære om tidligere tider ved at læse store brevskriveres breve? Og hvor stammer gækkebrevstraditionen fra? Det kan du blive klogere på i dagens program. Medvirkende: Rikke Lagersted-Olsen, museumsinspektør på Bakkehuset, og Caroline Nyvang, seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek. Vært: Maja Jensen

Hør Poul Pilgaard optrevle, hvordan Herman Bang døde i et tog fra Chicago til San Francisco. I næsten 100 var Bangs dødsårsag et mysterium, indtil Poul Pilgaard fandt et glemt brev på Det Kongelige Bibliotek i København.See omnystudio.com/listener for privacy information.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kære lytter Den franske økonom og forfatter Thomas Piketty skriver i sin nye bog, at han tror på en deltagelsessocialisme. Han skriver også, at den bygger på liberale og demokratiske principper. Hans veldokumenterede bestsellere om kapitalismens historie og status i det 21. århundrede har de seneste år inspireret kampen mod ulighed og for social retfærdighed i hele verden. Jeg talte for nylig med ham på Det Kongelige Bibliotek i København om, hvad han så egentlig mener med socialisme, og hvordan det kan være løsningen på de problemer, som det liberale demokrati har ført med sig ind i det 21. århundrede. Jeg spurgte ham også om, hvordan han så præsidentvalget i USA, og hvilke forhåbninger han har til præsident Joe Biden. Her er samtalen, som jeg håber, du vil få lige så stor fornøjelse af at lytte til, som jeg havde af at deltage i den. Glædelig jul. Rune Lykkeberg

Kære lytter Den franske økonom og forfatter Thomas Piketty skriver i sin nye bog, at han tror på en deltagelsessocialisme. Han skriver også, at den bygger på liberale og demokratiske principper. Hans veldokumenterede bestsellere om kapitalismens historie og status i det 21. århundrede har de seneste år inspireret kampen mod ulighed og for social retfærdighed i hele verden. Jeg talte for nylig med ham på Det Kongelige Bibliotek i København om, hvad han så egentlig mener med socialisme, og hvordan det kan være løsningen på de problemer, som det liberale demokrati har ført med sig ind i det 21. århundrede. Jeg spurgte ham også om, hvordan han så præsidentvalget i USA, og hvilke forhåbninger han har til præsident Joe Biden. Her er samtalen, som jeg håber, du vil få lige så stor fornøjelse af at lytte til, som jeg havde af at deltage i den. Glædelig jul. Rune Lykkeberg

Nazi-Tysklands besættelse af Danmark. Kongens fødselsdag, der overskygger en væsentlig(ere) begivenhed. Og Familie Journalen nærstuderet på Det Kongelige Bibliotek af en nørd på efterløn. Det er blot nogle af ingredienserne i denne omgang Supersnak, hvor vi blotlægger dette lille stykke tegneseriehistorie og ser på, hvorledes begivenheder i den rigtige verden griber ind i Superman første (men ikke sidste) optræden i Danmark.

Tag en stærk musikalsk leder og hans ensemble. Tilsæt en nytænkende tysk pianist og den ene halvdel af Safri Duo. Og læg så programmet i hænderne på den iransk-fødte komponist Arash Safaian, der i sit virke har Bach som referencepunkt. Så har du aftenens noget usædvanlige P2-koncert. Bach er musik i sin reneste form, mener Safaian, så koncerten består både af Bachs egen musik og Safaians genkompositioner af Bach.Morten Friis, vibrafon.Sebastian Knauer, klaver.Spissky Musika.Musikalsk ledelse: Peter Spissky.(Dronningesalen, Det Kongelige Bibliotek 8. september). Kl. ca. 21.10: Schubert strygekvartet nr 14 "Døden og Pigen". Ven Kuijk Kvartetten. Vært: Anne Bro. www.dr.dk/p2koncerten

Selvom Folkemødet på Bornholm blev aflyst, skal det ikke afholde Kræs fra at tage pulsen på aktuelle kulturpolitiske spørgsmål og vigtige snakke om, hvorfor kulturen er vigtig for os som mennesker og samfund. I dag handler det om kultur og klima. Hvilken rolle skal kulturen spille i klimakampen? Hvilket ansvar har produktionerne i forhold til bæredygtighed? Og hvad nytter det egentlig at læse en bog om klimaet? I studiet er Josefine Madsen, Eco-manager i Jordnær Creative, Jacob Teglgaard, medstifter af Bæredygtigt Scenekunst NU samt Anna Chris Thompson, festivalleder på Klima- og litteraturfestivalen. Du kan også høre historien om, at det Det Kongelige Bibliotek indgår et samarbejde med TV2 om programmet 'Det sidste ord', hvor råbåndene offentliggøres 20 år efter optagelse for forskere - men ikke for andre.

När Thomas Anderssons fiskeskuta från Mollösund i Bohuslän förliste tillsammans med sju män sommaren 1669 uppkom snabbt rykte om att trolldom var orsaken till skeppsbrottet. Snart anklagades fyra kvinnor och två män att ligga bakom. Efter hårda förhör med tortyr och det förnedrande vattenprovet där alla som flöt på vattnet ansågs vara skyldiga dömdes de utpekade till döden och avrättades i april 1670. Händelsen var en av flera trolldomsrättegångar i Bohuslän, som hade startats med att Anna i Holta i juni 1669 anklagats för att gjort Sören Murmästare impotent med trolldom.I avsnitt 81 av podden Historia Nu samtalar programledare Urban Lindstedt med Göran Malmstedt, professor i historia vid Göteborgs universitet och författare till boken En förtrollad värld – Förmoderna föreställningar och bohuslänska trolldomsprocesser 1669-1672.Redan på 1450-talet inleddes de första häxprocesserna i Europa. Svårast drabbades Tyskland av trolldomsprocesserna. Under perioden 1560-1660 beräknas 30 000-35 000 ha avrättats i trolldomsrättegångar i Europa. Framförallt kvinnor drabbades även om det fanns regionala skillnader. I Sverige kulminerade trolldomsrättegångarna med närmast obligatoriskt fällande domar och avrättningar runt 1668-1676. De största häxprocesserna skedde i Dalarna, Norrland och Stockholm. Efter ett utpekande fälldes nästa alla anklagade efter långa plågsamma förhör med tortyr och vattenprov. Vittnesmål från barn var vanliga och små samhällen revs sönder när väl en person utpekats att i förbund med djävulen utövat trolldom.En förutsättning för att de otroliga trolldomsberättelserna med måltider med djävulen, byte av skepnad från människa till djur och färder till Blåkulla skulle kunna ligga till grund för hundratals dödsdomar var att människorna såg på sin omvärlds som magisk. Djupt religiösa fanns det ändå utrymme för en stark tro på magi och olika form av onda väsen.Musik: Voices In The Dark, Storyblocks AudioBild: Vattenprovet, anonymt träsnitt, Det Kongelige Bibliotek, KöpenhamnSee acast.com/privacy for privacy and opt-out information. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Taknemmelighed er en form for superpower, som du kan bruge til at vende selv den sværeste situation til noget bedre. Men ved første øje kast kan taknemmelighed virke lidt banalt. Kan noget så enkelt virkeligt gøre en forskel, når vi har det meget svært? Når alt i vores liv virker håbløst, og vi har svært ved at se vejen frem? Det er oplagt, at taknemmelighed kan hjælpe, hvis du bare er i lidt dårligt humør en dag, men hvad med, når livet for alvor bliver svært, tungt og mørkt og måske har været det i lang tid? I dette indlæg lærer du lidt om, hvad forskningen fortæller os om taknemmelighed og jeg kommer med mit bud på en taknemmelighedspraksis, som kan ændre alt. Og du kan også høre en forkortet udgave som podcastepisode her: Det er store ord, at taknemmelighed ligefrem kan ændre alt! Og ord, jeg ikke tager let på, for jeg ved godt, hvordan det er at have det meget svært. Men det er min erfaring, både personligt og via mit arbejde, at det at gøre en seriøs indsats for at vende dit sind i retning af taknemmelighed, kan have en afgørende betydning for dit liv. For dit humør, dit helbred og hvordan dit liv former sig fremadrettet. Positiv psykologi og taknemmelighed - en overfladisk trend? Helt tilbage i 2005, da jeg stadig læste psykologi, begyndte jeg at interessere mig for positiv psykologi. Jeg husker tydeligt, at jeg sad på Det Kongelige Bibliotek med første udgave af Oxfords Handbook of Positive Psychology på bordet foran mig. Det var spændende at se forskning i emner som håb, kærlighed, tryghed og taknemmelighed samlet på ét sted. Positiv psykologi skifter fokus væk fra det problematiske og kliniske og beskæftiger sig med menneskets handler om menneskets positive potentiale. Hvor vi vil hen frem for blot hvad vi gerne vil undgå. Dengang var denne gren af psykologien ny, men siden er forskning i diverse emner relateret til positiv psykologi vokset enormt. Positiv psykologi har eller i nogle kredse et lidt blakket ry. For at være for overfladisk og naivt. For overser man ikke det essentielle her i tilværelsen, hvis man kun fokuserer på det positive? Og er det ikke vigtigt at være kritisk. Alt kan jo bruges eller misbruges. Som med alle andre metoder og teorier, skal positiv psykologi og fx. og øvelser i taknemmelighed bruges med omtanke. For mit eget vedkommende fik det stor betydning for mit syn på positiv psykologi og på idéen om lykke generelt, at jeg mødte Matthieu Ricard (tidligere forsker i cellulær genetik og nu buddhistisk munk og forfatter til bla. bogen Happiness. A guide to developing life's most important skill) under et studieophold i Canada. Matthieu Ricard er en blanding af knivskarp intellektuel og vis munk og udstråler lykke på en måde, så jeg den dag i dag bliver glad af at tænke på hans forelæsninger. Han gjorde det klart, at vi i Europa har ophøjet intellektet og et negativt mennskesyn til at være det mest realistiske, og til gengæld har vi en tendens til at afskrive det at beskæftige sig med lykke eller optimisme som sentimentalt og naivt. Og jeg kan genkende det fra mig selv. Der er en del af mig, der synes, at fx taknemmelighed og lykke er banale emner.  Kan det virkeligt være så enkelt? Og ja det kan det, men enkelt er ikke lig med nemt. I dag har jeg et balanceret syn på positiv psykologi og ser ikke nogen modsætning mod at gå kritisk til værks og så at erkende, at sandheden og løsningen ofte ligger i det mest enkle og smukke. Taknemmelighed er sundt Længere nede deler jeg en specifik taknemmelighedsøvelse, men her vil jeg først komme ind på den forskning, der peger på, at taknemmelighed kan gavne på en lang række områder. Mange studier han vist, at taknemmelighed kan have en gavnlig effekt på krop og sind og fx. gavne mod depression. Ét studie viste fx. at det at skrive et taknemmelighedsbrev gav bedre psykologisk trivsel og at effekten var langvarig. Et andet studie peger på sammenhængen mellem taknemmelighed og bedre søvn, bedre humør,

Dette er ‘Brainstorm', Videnskab.dk's podcast-serie om hjernen - sponsoreret af Lundbeckfonden Amorinerne slippes løs i studiet, og tosomheden hyldes i denne udgave af Brainstorm, hvor Asbjørn overrasker Jais med en stor buket røde roser. I anledningen af valentinsdag dykker Videnskab.dk's hjerne-podcast ned i kærligheds-kemi, og undersøger hvad der sker i hjernen, når kærligheds-hormonet oxytocin slippes løs. Spørger man hjerneforskningen, sidder kærlighed nemlig ikke i hjertet men i hjernen. Vi undersøger hvordan den cocktail af hjerne-kemi, der gør dig forelsket, er forskellig fra den, som får dig til at forblive sammen med din kæreste. Og så en spoiler alert: hjerneforskerens bedste tip til et langt kæresteforhold er… mere sex! Lyt med, når Brainstorm dykker ned i hjernens kærligheds-kemi. **Medvirkende:** * Caroline Nyvang, seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek * Troels Wesenberg Kjær, overlæge på Roskilde Sygehus og klinisk professor på Københavns Universitet * Mikkel Wallentin, lektor i kognitionsvidenskab ved Aarhus Universitet **Produktion og musik:** Jais Baggestrøm Koch **Redaktion:** Anette Lilleøre, Asbjørn Mølgaard Sørensen og Jais Baggestrøm Koch **Kontakt:** * jbk@videnskab.dk * [Twitter](https://twitter.com/JaisBKoch) * [Facebook](https://www.facebook.com/VidenskabdkPodcast/) *Det er takket være sponsoratet fra Lundbeckfonden, at Videnskab.dk kan lave Brainstorm, og Videnskab.dk bestemmer indholdet og har fuld redaktionel frihed.

I sin nye bog Det populistiske manifest påstår Åsa Linderborg, at den stigende højrepopulisme ikke er nogen gåde. Vi bad selv om den, da vi nægtede at se den stigende ulighed og utryghed i øjnene. Hvor er modsvaret? Er det antipopulisme? Åsa Linderborg mener, at det er på tide at komme ud af handlingslammelsen og i stedet finde frem til visioner om et nyt samfund, vreden og magtkritikken. Chefredaktør Rune Lykkeberg interviewede Åsa Linderborg i Dronningesalen på Det Kongelige Bibliotek. Flere podcasts fra Information Køb bogen Det populistiske manifest af Åsa Linderborg og Göran Greide

Er demokratiet ved at gå under? Nej, men det giver ikke længere give dets befolkninger svar på tidens store kriser. Folk tager ikke fejl, når de ser på Trump og bliver mindet om fascister som Mussolini. Politikken lyder ens, og det er de samme institutioner, som blev svækket i 1930’erne. Men resten af samfundet er forandret. Folk er ti gange rigere og bedre uddannet. Demokratiet blev genfødt efter Anden Verdenskrig, men vi kan jo ikke gå og håbe på en ny krig. Chefredaktør Rune Lykkeberg har mødt et sine intellektuelle idoler, forfatter og professor i politik David Runciman, i Dronningesalen på Det Kongelige Bibliotek.

Flygtningekrisen har fundamentalt ændret den politiske virkelighed i Europa, og identitetspolitik er ikke længere kun forbeholdt minoriteter. Den højrenationalistiske populisme spreder sig, briterne er på vej ud, og de mere end 1,3 millioner migranter fra Mellemøsten, Nordafrika, og Sydasien har medført en politisk destabilisering på nationalt niveau over hele kontinentet. Det er ikke blot en populistisk revolte imod det etablerede system, der hjemsøger Europa, men vælgernes oprør mod de eliten.  Europas udfordring i dag er at imødekomme flertallets bekymringer og samtidig dæmme op for de reaktionære impulser, der ledsager dem – en udfordring, som Krastev forbereder os på i denne samtale med Lykke Friis, formand for Det Udenrigspolitiske Selskab. Samtalen er optaget i Dronningesalen på Det Kongelige Bibliotek i København. Ivan Krastevs bog Efter Europa handler om Europas fremtid – og muligheden for unionens opløsning. Europæiske Ideer er en podcastserie, der præsenterer perspektiver, analyser og fortællinger om et Europa i forandring. Hvor står Europa i dag, og hvor vi skal hen? I serien diskuterer førende tænkere Europas fremtid. Samtalerne foregår på engelsk. Podcastserien er udviklet i samarbejde med Det Kgl. Bibliotek og er optaget under live foredrag på International Forfatterscene i Dronningesalen, Den Sorte Diamant.  

»Mit navn det står med prikker, pas på det ikke stikker. « De fleste af os har nok prøvet at få et gækkebrev, og enten vundet eller måtte give afkald på et påskeæg, men hvor stammer den sære tradition egentlig fra? Det er ikke kun børn, der sender gækkebreve. Oprindeligt var det faktisk voksne, der enten drillede eller ligefrem flirtede med hinanden, fortæller Caroline Nyvang, der er seniorforsker på Dansk Folkemindesamling. Hun har i ugens podcast medbragt en forløber til gækkebrevet, nemlig et bindebrev fra 1641. **Medvirkende**: * Caroline Nyvang, seniorforsker på Dansk Folkemindesamling på Det Kongelige Bibliotek * Charlotte S.H. Jensen, mag.art. i nordisk folkemindevidenskab * Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk **Vært**: Jais Baggestrøm Koch **Redaktion**: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch **Musik**: Jais Baggestrøm Koch **Links**: * [Påsken er langt ældre end Jesus](https://bit.ly/2Ib5QJz)  * [Hvorfor falder påsken, som den gør?](https://bit.ly/2pLh9Bk)  * [Påsken gav astronomer smør på brødet](https://bit.ly/2GezEZ8)

Kritiker i Morgenbladet, Bernhard Ellefsen, kickstartet tidligere i år en lengre debatt om den forholdsvis nye biblioteksloven. Å kaste eller ikke kaste bøker var spørsmålet som sto sentralt, men hvordan og hvem skal vurdere hva som skal kasseres? Er det en myte eller sannhet at det kasseres for mye bøker? Kritikerne hevder at såkalt "eventifisering" av bibliotekene står i veien for boka og leseren, men er dette virkelig sant? Og er det nedlatende begrepet "eventisering" i det hele tatt riktig begrep på det som skjer på bibliotekene nå når vi ser at brukerne trenger de nye tjenestene som tilbys? På den andre siden: Er det egentlig riktig å trimme boksamlingene for å få mer plass til folk som vil henge ut og bruke biblioteket som møteplass? Kritiker Bernhard Ellefsen møter biblioteksjef i Bergen, Leikny Haga Indergaard og danske Pernille Drost, visedirektør ved Det Kongelige Bibliotek, til brennheit bibliotekdebatt. Ordstyrer: Knut Melvær.

Se video om konferencen Verdens Kvinder og Det Kongelig Biblioteks arbejde med at få store, udenlandske navne til Danmark. http://www.kunst.dk/statenskunstraad/formidling/kunst-i-fokus-formidling/naomi-wolf-paa-det-kongelige-bibliotek-med-stoette-fra-statens-kunstraad/

Se video om konferencen Verdens Kvinder og Det Kongelig Biblioteks arbejde med at få store, udenlandske navne til Danmark. http://www.kunst.dk/statenskunstraad/formidling/kunst-i-fokus-formidling/naomi-wolf-paa-det-kongelige-bibliotek-med-stoette-fra-statens-kunstraad/