FinalCall.travel - Travel Smarter

Follow FinalCall.travel - Travel Smarter
Share on
Copy link to clipboard

Podcast for Frequent Travelers i Danmark fra Skandinaviens førende hjemmeside for alle som gerne vil rejse smartere. Lær mere om bonusprogrammer, point, rejser, kreditkort og meget mere, som hjælper dig med at rejse smartere og optimere dit rejsebudget. Podcasten udkommer fredag og har jævnligt inte…

FinalCall.travel


    • Dec 9, 2021 LATEST EPISODE
    • infrequent NEW EPISODES
    • 26m AVG DURATION
    • 78 EPISODES


    Search for episodes from FinalCall.travel - Travel Smarter with a specific topic:

    Latest episodes from FinalCall.travel - Travel Smarter

    #77 - Fundamentet i luftfarten ligger i lastrummet på flyet

    Play Episode Listen Later Dec 9, 2021 35:13


    I denne episode skal vi se på en vigtig del af luftfarten, som passagererne, ofte ikke hører så meget om. Men ikke desto mindre, så er den et område, som også har stor indflydelse de ruter som flyves og ikke mindst de priser man skal betale for flybilletterne. Luftfragt er ikke noget man som passager hører så meget om. Måske har du set nogle paller eller containere blive lastet på flyet, mens du har ventet på afgang - måske har du aldrig tænkt over det. Men virkeligheden er at fragt er en meget væsentlig del af luftfart - og ikke mindst har stor indflydelse på hvilke ruter som flyselskaberne kan flyve rentabelt eller ikke. Nogle vil måske endda gå så langt at sige at luftfragt er fundamentet i luftfarten. Vi har besøgt SAS Cargo, hvor vi har talt med selskabets chef, Max Knagge samt var med på rampen, hvor Michael Holde lod os følge lastningen af SK909, som var på vej til New York. --- Send in a voice message: https://anchor.fm/finalcalltravel/message

    #76 - Emirates fejrer 10 år i København / Hvordan er det at rejse for tiden?

    Play Episode Listen Later Aug 2, 2021 23:24


    I denne episode kigger vi nærmere på hvordan det har været at rejse denne sommer og hvilke udfordringer, som stadig findes. Rejserestriktioner er blevet lidt mere ensformede, men det kan stadig være en jungle at finde ud af hvad som gælder. Derudover så fejrer vi Emirates, som i søndags kunne fejre 10 års jubilæum for deres populære rute mellem Dubai og København. Vores udsendte var i Københavns Lufthavn og mødte Emirates landechef, Morten Balk, til en snak om ruten udvikling ligesom de også forsøger at spå lidt om hvad vi kan forvente os i fremtiden på ruten. --- Send in a voice message: https://anchor.fm/finalcalltravel/message

    #75 - Livet som digital nomade under Corona-pandemien

    Play Episode Listen Later Mar 17, 2021 38:36


    Når man lever som digital nomade og rejser verden rundt, så kan en global pandemi godt være en udfordring. I denne episode taler vi med Palle Bo og hører om de udfordringer, eventyr og oplevelser han har haft under pandemien. Palle Bo er digital nomade, podcaster og blogger. Han har i årevis rejst verden rundt og arbejdet fra de fleste steder i verden. Når en pandemi rammer verden, så skaber det naturligvis udfordringer med at rejse som man plejer. Vi taler med Palle Bo om hvordan han har oplevet pandemien i flere forskellige dele af verden og hvilke udfordringer, som er forbundet med at rejse i denne tid. Palle Bo fortæller også lidt om sin egen podcast, som du kan finde på Radiovagabond.dk --- Send in a voice message: https://anchor.fm/finalcalltravel/message

    #74 - Sådan er det at rejse under en pandemi

    Play Episode Listen Later Feb 4, 2021 29:52


    Langt de fleste af os har ikke været på rejse det seneste år, men man har stadig behov for at rejse i forbindelse med jobbet. I denne episode har vi talt med en frequent traveler, som har været på mange rejser i løbet af pandemiem. Høre mere om de udfordringer han har haft og hvordan det har været at rejse med alle de restriktioner, som er sat i værk. Vi har også premiere på vores nye afsnit, hvor du kan stille os spørgsmål og deltage i podcasten. Du kan stille spørgsmål eller sende os en lydbesked på dette link. --- Send in a voice message: https://anchor.fm/finalcalltravel/message

    #73 - Hvornår kan vi rejse igen // Et kig på fremtidens Norwegian

    Play Episode Listen Later Jan 15, 2021 32:22


    Et af de store spørgsmål, som alle i rejsebranchen, men også mange kunder stiller sig for tiden er hvornår det igen er muligt at rejse. Det giver vores redaktør sit bud på i denne podcast. Vi kigger også på Norwegians nye plan for fremtiden og deres vigtige rolle i skandinavisk luftfart. I denne episode af vores populære podcast-serie, så ser vi lidt nærmere på hvornår det er realistisk at vi igen kan komme ud at rejse. Hvornår åbner verden igen og hvor lang tid kan det tage inden efterspørgslen på rejser vender tilbage. Vores redaktør mener at vi kan opleve en reel "ketchup-effekt" i efterspørgslen når verden igen åbner sig. Vi ser også nærmere på den plan for fremtiden, som Norwegian har fremlagt i denne uge. Lyt med og hør hvorfor Norwegian spiller en vigtig rolle i skandinavisk luftfart.Læs også: Historien om Norwegian: Højt at flyve - dybt at falde

    #72 - Farvel til SAS sidste Airbus A340 - interview om flyets sidste rejse

    Play Episode Listen Later Dec 1, 2020 16:49


    En æra i SAS er slut. I dag udfases det sidste eksemplar af den trofaste arbejdshest, Airbus A340, og flyves til ophuggeren i Arizona. Vi fik lov at tage afsked med flyet og fik en snak med SAS Chief Fleet Pilot, Thomas Lunding.I denne episode af vores populære podcast, så tager vi afsked med det sidste eksemplar af Airbus A340 i SAS flåden. I dag flyves flyet på sin sidste rejse til Pinal Airport i Arizona.Vi mødtes SAS Chief Fleet Pilot, Thomas Lunding, i Københavns Lufthavn. Det er ham som skal flyve flyet til Arizona. Netop denne specielle tur samt flyet generelt fik vi en snak med ham om.Læs også:Farvel til den sidste SAS Airbus A340 - se de mange billeder fra det sidste besøg ombord.Del meget gerne denne podcast med dine venner. Vi vil blive meget taknemmelige, hvis du vil hjælpe os med at få spredt denne podcast, så endnu flere kan rejse smartere i fremtiden.Husk at følge vores ugentlige podcast, som bliver udgivet hver fredag. Du kan se alle de tidligere udgaver på dette link.

    #71 - Hvad kan vi forvente af luftfarten efter Corona-krisen?

    Play Episode Listen Later Nov 20, 2020 35:50


    Luftfarten befinder sig i øjeblikket midt i historiens største krise. Men hvad kan vi forvente os - som passagerer - efter krisen. Vil branchen ændre sig? Hvad skal der til for at vi igen får flyene i luften og hvornår kan vi regne med at det sker?I denne episode af vores populære podcast, så kigger vi nærmere på hvad der venter både passagerer og flyselskaber når vi begynder at bevæge os ud af Corona-krisen.Det er store udfordringer både branchen og passagerer står overfor.Hvad skal der til for at flyselskaberne igen kan få flyene i luften og vil passagererne skulle forberede sig på at branchen og produkterne bliver anderledes.Lyt med og hør vores bud på det.Læs også: Udenrigsministeriet vil lave regionsbaserede rejsevejledningerSå meget bidrager luftfarten til økonomien i Danmark

    #70 - Vejen frem for en luftfart der er i en historisk krise

    Play Episode Listen Later Nov 6, 2020 36:08


    Luftfarten er midt i en historisk krise og der er ikke meget lys for enden at tunnelen desværre. Men hvad skal der til at for branchen kan kæmpe sig tilbage? Det ser vi nærmere på i denne episode.Europakommissionen har foreslået fælles rejsevejledninger for Europa og luftfarten presser hård på for at erstatte restriktioner og karantænekrav med test inden afrejse. Men hvorfor handler de nationale politikere ikke?I denne episode ser vi på de udfordringer luftfarten har med de mange begrænsinger og usikkerhed, som nationale rejserestriktioner skaber.Læs også: Ufleksible rejserestriktioner giver kulsorte skyer over luftfarten

    #69 - Dette skal du være opmærksom på hvis du rejser i sommer

    Play Episode Listen Later Jun 9, 2020 32:25


    Mens mange lande har planer om at åbne for rejser denne sommer og flyselskaberne stille og roligt sætter flyene i luften igen, så fortsætter det danske Udenrigsministerium med at fraråde rejser til de fleste lande – ligesom Danmark holder grænserne lukkede for de fleste nationaliteter. Vælger du alligevel at rejse, så kigger vi her på hvad du skal være opmærksom på.Vi ser også nærmere på hvor effektivt luften bliver renset på moderne fly og kommer ind på hvorfor de nuværende rejserestriktioner er så alvorlige - ikke blot for luftfarten - men for hele samfundet.Links omtalt i denne episode:Dette skal du være opmærksom på hvis du rejser i sommerSå grundigt renses luften på passagerflyEmirates tilbyder gratis hygiejne-pakke

    #68 - Loyalitetsprogrammerne er ikke i karantæne

    Play Episode Listen Later Apr 8, 2020 44:54


    I denne udgave af vores populære podcast har vi besøg af Alan Isaacs fra Collinson Group i London. Han arbejder til dagligt med loyalitetsprogrammer over hele verden og giver sit syn på situationen med Corona-krisen, men også fremtiden for loyalitetsprogrammerne.Vi får en yderst interessant snak med Alan Isaacs fra Collinson Group i London, som til dagligt arbejder tæt med loyalitetsprogrammer i hele verden. I denne episode taler vi om hvordan programmerne håndterer deres bedste kunder under Corona-krisen, men kigger også lidt frem i tiden på hvordan flyselskaber og hoteller kan ændre programmerne til en ny virkeligheden efter krisen.Kan betalt loyalitet blive fremtiden for loyalitetsprogrammerne og flyselskaberne?

    #67 - Udfordringer i Corona-krisen - opsummering på Points & Chat

    Play Episode Listen Later Mar 31, 2020 28:55


    I torsdags afholdt vi vores populære Points & Pints i en onlineversion, som vi kaldte Points & Chat. Her fik vi besøg af flere gæster, som snakkede om de udfordringer der er i denne Corona-tid. Hør et sammendrag af onlinemødet her.Til Points & Chat fik vi besøg af Thorkild Lykke, som har mange års erfaring med sikkerhed på rejsen, rejserforsikring m.v. Han fortalte om den nuværende situation og kom med gode råd. Vi fik også at høre om de udfordringer som SOS International har lige nu.Derudover snakkede vi med British Airways, som kunne fortælle lidt om de mange udfordringer, som de har for tiden.Vi kiggede også lidt på hvor lang tid vi forventer at luftfarten er lukket ned.Desuden blev der også plads til at vores gæster svarede på mange spørgsmål fra deltagerne.Få et sammendrag af Points & Chat i denne podcast.

    #66 - Rejsebranchen efter Corona. Hvad kan vi forvente?

    Play Episode Listen Later Mar 23, 2020 33:11


    Rejsebranchen befinder sig lige nu midt i en historisk krise - hvor hotellerne er tomme og flyselskaber sætter hovedparten af deres fly på jorden. Men hvilken branchen kan vi forvente efter Corona-krisen? Er der store ændringer på vej?Hele rejsebranchen befinder sig lige nu midt i en historisk krise. Ingen ved hvor længe den varer og hvad fremtiden byder på. Er det en helt anden branche, som venter på os på den anden side af krisen? Er det slut på "Kapløbet mod bunden" eller bliver jagten på flere gebyrer endnu værre?Der er nok ingen tvivl om at vi kan forvente ændringer. Med omfanget af denne krise, så må det forventes at det også får indflydelse på hvordan branchen ser ud når vi bevæger os tilbage mod mere normale forhold. Det må også forventes at det tager lang tid inden efterspørgslen på flybilletter og rejser er tilbage på samme niveau, som før krisen.I denne podcast kigger vi nærmere på forskellige scenarier og ser nærmere på hvad flyselskaber og hoteller gør for at holde på deres mest loyale kunder. Der er nemlig stor forskel på hvordan situationen håndteres og hvor hurtigt de forskellige flyselskaber og hoteller har reageret.Læs også:Nordic Choice Club forlænger status for loyale kunderStore udfordringer for Norwegian - til trods for redningspakkeTidligere SAS-chef: Tid til nytænkning i nordisk luftfartFlyselskab forlænger statusperiode for loyale medlemmerDette bør flyselskaberne gøre for at forberede sig på tiden efter Corona-krisen

    #65 - Nye regler for passagerrettigheder på vej i EU. Godt eller skidt?

    Play Episode Listen Later Mar 6, 2020 29:58


    De nuværende regler for passagerrettigheder i EU er helt tilbage fra 2004 og har længe trængt til en opdatering. Nu har Europa Kommissionen fremsat et forslag til nye regler, som vi ser nærmere på. Er det godt eller skidt for passagererne?Der kan ikke være tvivl om at de nuværende reglerne for passagerrettigheder og flykompensation i EU er noget juridisk makværk, som helt siden indførelsen i 2004 har betydet, at reglerne tolkes forskelligt fra sag til sag og fra land til land. En klargørelsen af disse regler har både flyselskaber og passagerer længe ønsket sig.I denne episode ser vi nærmere på hvad de nye regler vil betyde for dig som passager, hvis de ender med at blive besluttet.Er det godt eller skidt?Lyt med her og hør vores mening om det nye forslag.Læs også:Alt du bør vide hvis dit fly er forsinket eller aflystNye regler for flykompensation på vej i EU

    #64 - Hvad betyder Corona-panik for rejsebranchen?

    Play Episode Listen Later Mar 3, 2020 35:50


    Flyselskaber, hoteller og rejsebranchen generelt i hele verden er ekstremt hårdt ramt af nedgangen i rejsen efter Corona-udbruddet. Men hvor alvorlig er situationen og hvor længe skal vi forvente den står på?I denne episode af vores populære podcast ser vi nærmere på hvor alvorligt Corona-situationen er for rejsebranchen - og specielt flyselskaberne. Nedgangen i forudbestillinger er faldet dramatisk den senere tid og det kan få katastrofale konsekvenser for flyselskaberne.Hvorfor er nedgangen i forudbestillinger en større trussel ned at aflyse afgange til udsatte områder? Det får du svar på i denne episode.Vi ser også nærmere på en virksomhedernes rejseforbud er fornuftigt eller om de blot er grebet af den paniske stemning, som medierne hyper op.Læs også:SAS skærer ned på afgange og indstiller Hong Kong-ruteBritish Airways fjerner gebyr for ombookingSAS tillader ombooking til tre italienske byer

    #63 - SAS i gigantisk shitstorm - Nyt fra OneWorld - Opdatering på Kina-ruter

    Play Episode Listen Later Feb 14, 2020 41:04


    I denne uge kan vi ikke komme uden om at tale om SAS nye reklamekampagne, som virkeligt har sat sindede i kog på internettet. Vi ser også på nyheder fra OneWorld, som næste år får et nyt medlem og opdaterer dig på flyselskabernes planer for at flyve til og fra Kina.SAS er havnet midt i en gigantisk shitstorm på internettet efter at de offentliggjorde en ny reklamefilm i denne uge.Deres påstånd om at "intet var skandinavisk" fik sindede i kog og gjorde at SAS først satte kampagnen i bero og senere udgav en redigeret udgave af filmen.Men hvordan har SAS håndteret situationen og hvorfor kunne de - i første omgang - finde på at udgive filmen. Burde de ikke have forudset reaktionerne? Det ser vi nærmere på i denne podcast.Vi taler også om nyheder i OneWorld alliance, som næste år får et helt nyt medlem og opdaterer dig på situationen om rejser til og fra Kina.Links som er aktuelle i denne podcast:Konkurrenterne driller SASSAS laver ny version af omstridt reklameNy SAS reklame i turbulens på sociale medierSAS mistænker koordineret angreb på ny reklameFlere Kina-aflysninger fra SAS og FinnairAnmeldelse af SAS Business Class på A350Anmeldelse af SAS Plus på A350

    #62 - SAS lover flere langruter og åbner Los Angeles rute. Codeshare med Star Alliance kan koste dig bonuspoint

    Play Episode Listen Later Jan 17, 2020 28:17


    I årets første podcast taler vi med SAS-chef, Simon Pauck Hansen, som afslører at vi kan forvente nye langruter fra SAS. Vi er også med til åbningen af SAS nye rute fra København til Los Angeles og ser nærmere på, at det kan koste dig mange bonuspoint at købe codehare flybilletter med Star Alliance.I denne uge genåbnede SAS deres ikoniske rute mellem København og Los Angeles. I den forbindelse mødte vi SAS-chef, Simon Pauck Hansen, som var stolt over at kunne tilbyde afgange til Los Angeles igen. Han afslørede også, at SAS forventer at åbne nye langruter i den kommende tid.Vi fik også en snak med direktør for Københavns Lufthavn, Thomas Woldbye, som fortalte at den danske hovedlufthavn endnu ikke har oplevet at passagererne lider af "flyskam".Sidst i podcasten ser vi nærmere på de problemer det kan skabe for dig, hvis du bestiller codeshare med Star Alliance. Det kan nemlig koste dig mange bonuspoint når du ender med at bestille "katten i sækken".Artikler som er omtalt i denne podcast:SAS fejrer første afgang fra København til Los AngelesHvilke nye langruter kan SAS overveje med nye fly?Star Alliance codeshare kan koste dig mange bonuspointSolstrålehistorie: SAS rydder op efter SWISS og Thai Airways

    #61 - SAS ruteplaner og Airbus indsats for at begrænse brændstofforbruget

    Play Episode Listen Later Dec 20, 2019 19:43


    I denne podcast taler vi med SAS omkring deres planer for langruterne i fremtiden. SAS løfter sløret før at de ældre Airbus A340 skal udfases og taler lidt om de muligheder de har for at åbne nye ruter. Vi taler med Airbus om deres A350 og ikke mindst den store indsats, som luftfarten har gjort for at begrænse brændstofforbruget og CO2 udledningen.I denne udgave taler vi med EVP for Commercial i SAS, Karl Sandlund, som fortæller, at SAS planlægger at udfase A340 når de får flere nye A350-fly. Han kommer også nærmere ind på de muligheder flyselskabet har for at åbne nye langruter med nye fly.Vi mødte også CCO for Airbus, Christian Scherer til en snak om deres moderne A350, men ikke mindst om den store indsats som luftfarten har gjort for at begrænse brændstofforbruget og CO2-udledningen. Selvom medier og politikere har stor fokus på dette område for tiden, så er det intet nyt for flyselskaber og flyproducenter. Faktisk har luftfarten skåret brændstofforbruget ned med 80% siden starten af jetalderen.Læs også: Luftfarten har begrænset CO2-udledningen med 50% siden 1990Læs også: Kom med ombord på SAS første Airbus A350

    Ekstra Podcast: Hvorfor lukker Norwegian langruterne fra Danmark og Sverige?

    Play Episode Listen Later Nov 27, 2019 17:33


    I denne ekstra udgave af vores populære podcast, så ser vi nærmere på hvorfor Norwegian lukker alle langruter fra Danmark og Sverige. Årsagen skal vi måske kigger efter i USA.Norwegian har idag meddelt, at de lukker alle langruter fra Danmark og Sverige og i stedet vil satse på større byer som London, Paris, Rom m.v. Men hvad er årsagen til dette?I denne podcast kigger vi lidt nærmere på hvad der kan være årsagen til dette. Måske det slet ikke handler så meget om det skandinaviske marked, men mere om det amerikanske?Vi ser også nærmere på hvad nedlæggelsen af disse ruter vil betyde for udvalget og prisniveauet fra Danmark.

    #59 - Spændende nyheder fra SAS omkring langruterne

    Play Episode Listen Later Nov 15, 2019 35:13


    I denne uges podcast ser vi nærmere på spændende nyheder fra SAS omkring langruterne. SAS har afsløret første destination for deres kommende Airbus A321LR fly.Vi ser nærmere på hvad du kan forvente dig ombord på flyet, konfigurationen og hvilke ruter de kan bruge flyet på. Vi har bl.a. nyt om hvordan Business Class, SAS Plus og SAS Go vil se ud på flyet.Vi kigger også på hvorfor flyet er perfekt for SAS på visse ruter.Derudover taler vi om leveringen af nye Airbus A350-fly, hvor SAS får leveret det første indenfor de næste par uger.Relaterede artikler:Bekræftet: SAS vil benytte A321LR på ruten til BostonDet ved vi om SAS nye A321LR flySAS A350 Inaugural Flight: Dette ved vi om SAS nye A350 flyDisse nye langruter kan SAS flyve med nye fly i flåden

    #58 - Går udviklingen i retning af bedre produkter på Economy Class?

    Play Episode Listen Later Nov 8, 2019 34:45


    Flyselskaberne har i årevis deltaget i "kapløbet mod bunden", hvor det primært har handlet om at skære omkostninger og fokusere på at tilbyde lave priser. Men er denne udvikling nu ved at vende, så der igen kommer fokus på produktets kvalitet? Vi har ihvertfald set de første spæde tegn og kan håbe at flere flyselskaber følger efter.Har du rejst på Economy Class de senere år, så du sikkert også lagt mærke til, at produkterne ombord er blevet mere og mere skrabede. Cateringen er skåret ned til et minimum og flere flyselskaber opkræver betaling for drikke, snacks m.v.Nu har vi dog set de første tegn på bedring i f.eks. Cathay Pacific har forbedret mad og drikkeudvalget på Economy Class ligesom Delta Airlines har indført forbedring i form af deres Bistro Style forplejning.Lufthansa og SAS skærer dog fortsat ned på serveringen, men kan de være tvunget til at følge efter de førende flyselskaber, så vi igen kan opleve forbedringer i hele branchen?Det ser vi nærmere på i denne udgave af vores populære podcast.Vi ser også på om vi kan forvente mere overskuelige produkter fra flyselskaberne i fremtiden.

    #57 - Er loyalitetsprogrammer ved at fjerne loyaliteten og blive til kundeklubber?

    Play Episode Listen Later Oct 24, 2019 36:02


    Det har været nogle hårde år, som frequent traveler. Devaluering efter devaluering fra loyalitetsprogrammerne og flyselskaberne er blevet dagligdag. Betyder det at loyalitetsprogrammerne er ved at fjerne loyalitetsdelen fra programmerne?Noget kunne tyde på det. Det er ihvertfald et faktum at der bliver mere fokus på, at sælge point til partnere og give færre point til egne kunder for at flyve hos flyselskaberne.I denne podcast ser vi nærmere på hvordan loyalitetsprogrammerne har udviklet sig de seneste år og hvad vi kan forvente i fremtiden.

    #56 - Ny SAS-bemaling og svar på læsernes spørgsmål fra EuroBonus-chefen

    Play Episode Listen Later Sep 19, 2019 21:33


    I denne episode af vores populære podcast er vi til præsentation af den nye bemaling af SAS-flyene. Hør hvad SAS-chef Richard Gustafsson sagde under præsentationen. Vi får også svar på vores læseres spørgsmål til EuroBonus.SAS har længe teaset for at de ville komme med ny bemaling på deres fly når de får leveret deres nye Airbus A350 i november måned. Torsdag kunne SAS så endeligt løfte sløret for hvordan flyene i fremtiden kommer til at se ud. Hør hvad SAS-chef, Richard Gustafsson sagde i forbindelse med præsentationen.Vi har også - tidligere på ugen - til SAS After Work, som er et arrangement for Diamond- og Pandion-medlemmer i EuroBonus. I den forbindelse havde medlemmerne af vores Facebook-gruppe samlet en masse spørgsmål og stemt på hvilke de helst ville have svar på. Vi mødte Thomas Engelhart, SVP for Loyalty i SAS og han stillede velvilligt op for at give os svar på de mest populære spørgsmål til EuroBonus.Læs også: Sådan kommer SAS-flyene til at se ud i fremtidenLæs også: SAS mødte Diamond-medlemmerne og fortalte om ændringer i EuroBonusDel meget gerne denne podcast med dine venner. Vi vil blive meget taknemmelige, hvis du vil hjælpe os med at få spredt denne podcast, så endnu flere kan rejse smartere i fremtiden.

    #55 - Hvorfor er det så svært at få værdi for sine bonuspoint

    Play Episode Listen Later Aug 29, 2019 30:45


    I denne episode af vores populære podcast, så ser vi nærmere på den "katten efter musen leg", som forholdet mellem loyalitetsprogrammer og kunder er. Hvorfor er det f.eks. så svært at finde ledige bonusrejser når man gerne vil?Flyselskaberne vil gerne have det til at lyde som om at det frit kan få gratis flyrejser når du blot har samlet point nok. Men alle "pointjægeren" ved godt at virkeligheden langt fra er sådan. Det kan være en meget stor udfordring at finde ledige bonusrejser - specielt på Business Class - når du gerne vil rejse. I mange perioder er det stort set umuligt.Vi ser nærmere på hvor mange ledige sæder SAS faktisk har på Business Class, som er jo er en af de bedste måder at benytte sine hårdt optjente point på. Vi fortæller også hvordan du lettere søger efter ledige pladser end ved at benytte SAS hjemmesiden.Et andet emne vi dækker er at det er langt sværere at være dansker i EuroBonus. Både i Norge og Sverige har medlemmerne langt bedre muligheder for at optjene point, men også bedre vilkår når de skal bestille bonusrejser.I udsendelsen omtaler vi et link til TravelHacks. Det hjemmeside finder du på dette link.

    #54 - Opdatering af nyheder for Frequent Travelers

    Play Episode Listen Later Aug 15, 2019 25:44


    Så er vi tilbage igen efter sommerferien med endnu en episode af vores populære podcast for frequent travelers i Danmark.I denne uge opdaterer vi dig på de interessante nyheder, som er sket i den seneste tid, mens vi har holdt sommerferie.Vi taler også om det populære den ultimate tur for flyinteresserede, MegaDo, som vi har muligheden for at invitere dig med til. Gå ikke glip af denne eksklusive tur behind the scenes i luftfarten.Vi fortæller mere om nye Airbus A350-fly til både British Airways og SAS, hvor vi også ser lidt nærmere på hvad man kan forvente sig som passager ombord på disse fly.Og så opdaterer vi dig på ændringer i vilkår, som du skal være opmærksom på når du bestiller fly og hotel.

    #53 - Hvad er op og ned i pilotkonflikten i SAS

    Play Episode Listen Later Apr 30, 2019 30:16


    I denne episode af podcasten, så ser vi nærmere på hvad der er op og ned i konflikten mellem piloterne og SAS. Hvad er årsagen til den omfattende strejke og hvad skal der til for at få løst den?Kan vi tro på de udtalelser som parterne som kommer med og er de overdrevet?Hør mere i denne episode.

    #52 - Wow Air konkurs, Boeing 737MAX status og gode bonuskampagner

    Play Episode Listen Later Mar 28, 2019 35:10


    I denne uge måtte islandske Wow Air opgive at fortsætte driften. Det betød også at titusindvis af flypassagerer var strandede eller fik deres fremtidige rejseplaner ødelagt. Men hvordan skal du forholde dig, hvis du bliver ramt af en konkurs i flybranchen? Er der nogle muligheder for at få pengene tilbage? Vi giver gode råd til hvordan du undgår store tab, hvis et flyselskab går konkurs.Vi ser også nærmere på hvad status er for det ulykkesramte fly, Boeing 737MAX. Hvad gør Boeing for at sikre flyet i fremtiden og er samspillet mellem flyproducent og myndigheder gavnligt for sikkerheden. Hvornår kan vi forvente at flyet er i luften igen? Vi har seneste nyt om ulykken i Ethiopien og Boeing kommende ændringer på flytypen.Slutteligt giver vi dig nogle gode fif til at udnytte aktuelle kampagner for at tjene flere bonuspoint.

    #51 - Boeing 737MAX er grounded. Men hvad er historien bag flyet og myndighedernes reaktioner?

    Play Episode Listen Later Mar 14, 2019 30:35


    Så blev det fredag igen og det betyder også at vi er klar med endnu en podcast. I denne episode ser vi nærmere Boeing 737MAX-flyet, historien bag og myndighedernes beslutning om at give flyet flyveforbud.Efter den tragiske ulykke i Ethiopien i søndags, så fulgte flere lande hurtigt op med at give Boeings 737MAX-fly flyveforbud. Men USA og Canada gik enegang i lang tid. For længe mener nogen, mens andre mener de øvrige lande overreagerede.Vi ser lidt nærmere på hvad der skete i den forgangne uge og kigger også lidt på historien bag Boeing 737MAX. Hvorfor blev den egentligt produceret og hvad er forskellen på den og tidligere udgaver af flytypen.

    #50 - Hvad er vigtigt for frequent travelers

    Play Episode Listen Later Feb 28, 2019 27:22


    I denne episode ser vi nærmere på hvilke ting som er vigtige for frequent travelers og forretningsrejsende.De ting, som frequent travelers og forretningsrejsende ofte ser som udfordringer kan for andre virke som bagateller og ligegyldigheder. Men det er forskellige ting man prioriterer, hvis man rejser flere gange om ugen fremfor nogle få gange om året.Man kan sammenligne det med at have en lille sten i skoen. Løber man en kort distance, så er den lille sten måske ikke være så betydelig, mens den kan være en smertefuld oplevelse hvis man løber en marathon.I denne episode ser vi nærmere på hvorfor det er så vigtigt for frequent travelers at optimere rejsen mest muligt - og ikke mindst undgå unødig ventetid.

    #49 - Sådan prissættes flybilletter

    Play Episode Listen Later Feb 14, 2019 28:48


    I denne episode ser vi nærmere på hvordan flybilletter prissættes. Ofte kan priserne på flybilletter være meget forskellige afhængigt af hvilket marked de sælges i. Det kan være meget forvirrende at være kunde og risikoen for at betale for meget er stor.Flybilletter prissættes ikke som de fleste andre varer. Normalt ville man kigge på kostprisen og lægge en avance ovenpå, men sådan er det ikke med flybilletter. Her kan den samme billet godt koste noget forskelligt afhængig af hvor du kommer fra. Ofte kan længere rejser være billigere end korte - selvom du er på samme fly det meste af rejsen.Her er det nemlig betalingsvilligheden, som er afgørende - ikke omkostningerne på produktet.

    #48 - Boeing 747 fylder 50 år - Hvordan ændrede flyet luftfarten

    Play Episode Listen Later Feb 7, 2019 29:00


    I morgen (9. februar 2019) er det 50 år siden, at Boeing 747-flyet lettede for første gang. Vi taler med en SAS mekaniker, som arbejdede med flyet da SAS havde det i flåden. Hør meget mere om hvordan Luftens Dronning ændrede luftfarten.Boeing 747 - også kendt som jumbojetten, Luftens Dronning eller Queen of the Skies. Muligvis verdens mest ikoniske fly, som revolutionerede luftfarten på mange måder.Første testflyvning fandt sted fra Everett udenfor Seattle d. 9. februar 1969 og siden da har flyet indtaget hele verden og fået titusindvis af flyinteresserede til at kigge interessant mod himlen.Vi har talt med Lars Lykke Hemmingsen, som har arbejdet som flymekaniker i SAS siden 1973. Som helt ung har han arbejdet med flyet og har et helt særligt forhold til Luftens Dronning. Hør ham fortælle om flyet og hvordan det har haft stor indflydelse på luftfarten.

    #47 - Det er lettere end de fleste tror at få status og fordele på casinoer

    Play Episode Listen Later Jan 31, 2019 26:07


    I denne episode af podcasten ser vi nærmere på et bonus- og loyalitetsområde, som de færreste kender særligt meget til. Nemlig Casinoer. Men det er meget lettere end de fleste tror, at få status og mange gode fordele indenfor dette område.Har du allerede hotelstatus, så er det enkelt at få statusmatch til casinoerne og opnå fordele, som gratis værelser, ingen resort fee, loungeadgang og meget mere.Vi mødte casino-guru, Michael Trager fra TravelZork.com, i London. Han fortæller os hvordan man lettest kommer igang med at få fordele fra casinoer i primært Las Vegas og Atlantic City - begge steder, som man rejser til på konferencer m.v.Lyt med og hør hvordan du enkelt kan få fordele, hvis du besøger en af de to byer.

    #46 - Det kræver næsten en uddannelse af være Frequent Traveler idag!

    Play Episode Listen Later Jan 24, 2019 38:23


    Næsten alle flyselskaber har et utal af produkter, som inkluderer forskellige ting. Bonusoptjeningen varierer ud fra bookingklasse, som de fleste aldrig har hørt om og det bliver mere og mere uoverskueligt at se hvor man får mest ud af sit rejsebudget. I dag kræver det nærmest en universitetsuddannelse af få overblik over flyselskabernes produkter.Vi ser nærmere på hvorfor flyselskaberne ikke bare sammensætter produkter, som kunderne let kan overskue og er tilfredse med. Kapløbet mod bunden i branchen lyder måske som en god idé for flyselskabernes økonomer på kort sigt, men er det ikke at skyde sig selv i foden på lang sigt?Når vi - som kunder - er blevet skuffede over produkterne længe nok, vil vi så fortsætte med at være loyale?Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyhederHusk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

    #45 - Gå ikke glip af bonuspoint - Disse kreditkort skal du vælge

    Play Episode Listen Later Jan 17, 2019 31:49


    Alt for mange danskere går glip af rigtigt mange bonuspoint fordi de vælger de forkerte betalingsmidler. Selvom Danmark er et kreditkort uland, så er det ikke ensbetydende med at man helt skal opgive at bruge de produkter som er på markedet.Som udgangspunkt kan du tjene bonus på alle dine betalinger, som du kan bruge på gratis rejser. Men hvilket kreditkort skal du vælge?Vi ser nærmere på de muligheder, der findes på det danske marked og giver dig gode råd om hvilke kort du skal vælge for både at optimere din pointindtjening og få mest ud af de andre fordele, som følger med visse kort.Artikler omtalt i denne episode:Er der bedring i vente i kreditkort-ulandet DanmarkAlt du bør vide om de nye kreditkortreglerDanskerne får dårligere og dyrere kreditkort end svenskerneAndre interessante links:FinalCall.travelFrequent Traveler Danmark Facebook-gruppe

    #44 - Loyalitet går begge veje, men glemmer flyselskaberne det?

    Play Episode Listen Later Jan 10, 2019 44:33


    Så blev det fredag igen og det betyder også at vi er klar med årets første podcast. I denne episode ser vi på at mange flyselskaber glemmer at loyalitetsprogrammer går begge veje. Specielt mens de tjener penge. Men skyder de ikke sig selv i foden på sigt ved at tænke sådan?2018 var et kedeligt år for skandinaviske frequent travelers. SAS devaluerede EuroBonus ganske kraftigt på Go Light og Go, pointpriserne for Star Alliance bonusrejser blev sat op og adgangen til tredjepartslounger blev stoppet for status- og Plus-kunder.Men glemmer de at loyalitet går begge veje? Kommer disse devalueringer ikke til at få kunderne til at få nok? Det ser vi nærmere på i denne episode.Loyalitetsprogrammer har helt siden starten i 80'erne kørt op og ned. Når flyselskaberne tjener penge, så skærer de ned på passagerernes fordele og når økonomien er dårlig i luftfarten, så er det til passagerernes fordel. Men skyder flyselskaberne ikke sig selv i foden ved at skære for meget ned i opgangstider? Får det ikke bare kunderne til at teste flyselskaber, som de ellers aldrig ville have overvejet?Omtalt i denne podcast:20% af flypassagererne kan miste deres status i 2019

    #43 - Vi ser tilbage på 2018 som Frequent Traveller

    Play Episode Listen Later Dec 21, 2018 46:27


    Det har været et hårdt år for frequent travelers. Bonusprogrammerne fortsætter med at devaluere og gøre bestillingen af flybilletter mere og mere uoverskuelige. Kort sagt er livet som frequent traveler ikke blevet lettere.I denne episode ser vi tilbage på 2018 og de ændringer vi har set og kommer med gode råd til, hvordan du får mest ud af din bonusoptjening i det kommende år. Vi ser nærmere på hvordan bonusprogrammer historisk har udviklet sig og hvad der skal til for at vi igen kan gå mere positive tider i møde.Links omtalt i denne podcast:Er det på tide med nye kompensationsregler i luftfarten?Sådan optjener du ekstra cashback på dine rejsebookinger (Topcashback)

    #42 - "Feel Good" miljøfokus i luftfarten / Kedelig trend hos bonusprogrammerne

    Play Episode Listen Later Dec 14, 2018 30:56


    Så blev det fredag igen og det betyder også at vi er klar med endnu en udgave af vores populære podcast. I denne episode ser vi nærmere på luftfarten store fokus på at se ud som om de gør meget for miljøet og en uheldig trend, som netop er startet i bonusprogrammerne.Flyselskaberne står i kø for at se ud som om de gør alt hvad de kan for miljøet. I miljøets navn har SAS testet veganermadog introduceret et nyt amenity kit på Business Class, som har fokus på at være bæredygtigt. Men er det ikke mest bare nogle "feel good" tiltag, som reelt ikke har nogen særlig betydning?Vi taler også om hvorfor flyskatter rent faktisk kan ende med at skade miljøet.I USA har et flyselskab netop startet en kedelig trend i deres bonusprogram, hvor light/billetter pludseligt er blevet sneget ind i udvalget af bonusbilletter. Den trend frygter vi også breder sig til Europa inden længe.

    #41 - Interview med hotelmogul Petter Stordalen om Københavns nye luksushotel, VILLA Copenhagen

    Play Episode Listen Later Nov 22, 2018 24:16


    Det er aldrig kedeligt når den karismatiske, norske hotelmogul, Petter Stordalen er i byen. Vi mødte ham i forbindelse med navngivningen af det kommende luksushotel, VILLA Copenhagen, til et eksklusivt arrangement i København.Stordalen fortæller bl.a. om at han valgte projektet - ikke fordi det var let - men fordi det var svært. Han kommer også ind på hvorfor det er vigtigt for hans virksomheder at fokusere på bæredygtighed, ligestilling og at tage ansvar for samfundets udfordringer.Vi mødte også hotellets direktør, Peter H. Pedersen, som fortæller om hvad vi kan forvente af det nye hotel. Ambitionerne er store og planen er at hotellet skal være langt mere end overnatning og konferencer. Målet med VILLA Copenhagen er at det skal være Københavns nye samlingssted.Læs også: Sådan bliver Københavns nye luksushotel, Villa CopenhagenFlere nyheder på: FinalCall.travel

    #40 - Bør flyselskaberne fokusere på kerneforretningen // Denne uges gode rejsedeals

    Play Episode Listen Later Nov 16, 2018 39:00


    Flere flyselskaber bruger enhver lejlighed til at fortælle om hvor meget godt de gør for miljøet. Men i en branche som - i sagens natur - er en af dem som bruger mest brændstof i verden - har de så fokus på de rigtige ting eller handler det mest om at fremstå politisk korrekte?Det taler vi om i denne episode.Sidst i udsendelse har vi også samlet nogle rigtigt gode rejsetilbud som er aktuelle lige nu og fortæller dig hvordan du får 2.500 gratis EuroBonus-point.Læs også:Bør flyselskaberne fokusere på kerneforretningenFå gratis lejebil i USA med SAS og AvisBritish Airways frigiver 50.000 flere bonussæder på Club WorldSAS med Points Bargains - 40% rabat på bonusrejserFå 2.500 gratis EuroBonus point

    #39 - Danske kunder nedprioriteres hos SAS EuroBonus

    Play Episode Listen Later Nov 9, 2018 29:58


    Som danske kunde hos SAS så opleves det ofte at flybilletter fra København er dyrere end fra Norge og Sverige og samtidigt, så er det betydeligt sværere at samle statuspoint via SAS partnere end det er i de øvrige skandinaviske lande.Vi ser nærmere for forskelsbehandlingen af de danske SAS kunder i denne episode.Til slut i udsendelse kommer vi også med et godt tip til hvordan du på en enkelt måde kan optjene status hos en stor hotelkæde.Læs også:Danske SAS kunder har dårligere muligheder for at få status hos EuroBonusGenvej til status hos Marriott Rewards

    #38 - Samtale med SAS koncernchef, Lars Sandahl Sørensen om ny lounge, flådeplaner og flyskatter

    Play Episode Listen Later Oct 25, 2018 24:59


    I denne uge sender vi podcasten fra den nyindviede SAS Gold Lounge i Københavns Lufthavn. Til indvielsen mødte vi SAS danske koncernchef, Lars Sandahl Sørensen, til en snak om den nye lounge, flådeplaner og ikke mindst flyskatternes indvirkning på flybranchen.Læs også: Kom med indenfor i den nyrenoverede SAS Lounge i KøbenhavnDerfor er flyskat en dårlig idé

    #37 - Står loyalitetsprogrammerne overfor store ændringer i fremtiden?

    Play Episode Listen Later Oct 18, 2018 34:55


    Ingen tvivl om at flyselskabernes loyalitetsprogrammer har været ekstremt succesfulde. Måske endda så succesfulde, at de er ved at sejre sig selv ihjel. I denne episode ser vi nærmere på hvilke udfordringer flyselskaberne har med deres loyalitetsprogrammer og hvad der skal til for at løse dem.Vi kommer med forslag til hvilke ændringer vi kan forvente i fremtiden og ser på hvordan der kan findes en balance mellem kundernes og flyselskabernes ønsker.Læs også med i vores artikler om samme emne på FinalCall.travel:Er loyalitetsprogrammerne ved at sejre sig selv ihjel?Loyalitetsprogrammerne må udvikle sig for at være attraktive

    #36 - Hvad kigger flyselskaberne på når de planlægger nye ruter? - Flybilletter som ingen flyselskaber ønsker at sælge

    Play Episode Listen Later Oct 11, 2018 30:44


    I denne uges episode kigger vi på to spændende emner. Vi taler med Johan Kofoed, som er ruteplanlægger i SAS, om hvad flyselskaber kigger på når de planlægger nye ruter. Der er mange faktorer som spiller ind. Det fortæller han mere om i dette interview.Derudover ser vi også på et lidt underligt fænomen i flybranchen. Nemlig typer af flybilletter, som flyselskaberne gør alt hvad de kan for ikke at sælge. Ja, det lyder skørt, men ikke desto mindre så er det oftest formålet med de billigste "light" billetter, som tilbydes i markedet idag.Læs også: Flybilletterne som flyselskaberne helst ikke vil sælgeMeld dig ind i vores Facebook-gruppe: Frequent Traveler Danmark

    #35 - Er det på tide at gennemgå dine bonusprogrammer for at optimere din optjening?

    Play Episode Listen Later Oct 4, 2018 30:39


    Der sker jævnligt ændringer i bonusprogrammernes vilkår. Derfor kan det være en god idé at man jævnligt gennemgår sit rejsemønster og pointoptjening for at tjekke om du kan få mere ud af dit rejsebudget i andre programmer en dem du bruger nu. Lyt også: Ekstra podcast om forringelserne i SAS EuroBonus Læs også: Så dyre bliver dine bonuspoint på de billige SAS billetter i fremtiden

    Ekstra episode #35: SAS forringer optjeningen af bonuspoint kraftigt på Go og Go Light

    Play Episode Listen Later Sep 30, 2018 22:05


    SAS har netop meldt ud at de fra 1. december 2018 vil forringe optjeningen af bonuspoint på Go og Go Light billetter ganske kraftigt. En devaluering i optjeningen på op til 95% og visse tilfælde vil man slet ikke opjene bonuspoint når man flyver med SAS. Derfor har vi lavet denne ekstra episode af podcasten for at gå i detaljer med disse ændringer. Læs mere om forringelserne på FinalCall.travel

    #34 - Mange nyheder på vej fra SAS EuroBonus - Vi taler med EuroBonus-chefen

    Play Episode Listen Later Sep 27, 2018 25:33


    I denne episode har vi talt med chefen for SAS EuroBonus, Johan Mägi, som fortæller om hvad man kan forvente sig af SAS i den kommende tid. Vi ser også nærmere på nogle af de nyheder, som SAS fortalte om på deres arrangement i mandags for Diamond- og Pandion-medlemmer. Bl.a. Wifi ombord på flyene, flådeplaner og nye værktøjer fra EuroBonus, som skal gøre det lettere for kunderne at booke bonusrejser. Bl.a. får du alle detaljerne om Family Pooling. Husk også at læse daglige nyheder på FinalCall.travel Rejser du mere end gennemsnittet, så husk også at melde dig ind i vores Facebook-gruppe: Frequent Traveler Danmark - husk at svare på de tre spørgsmål vi stiller ved tilmelding.

    #33 - Får bonusprogrammer os til at opføre os irrationelt?

    Play Episode Listen Later Sep 20, 2018 34:55


    Bonusprogrammer kan byde på mange fordele for mange rejsende, men træerne vokser ikke ind i himmelen. Vi har vel alle oplevet hvor svært det kan være at bruge sin hårdt opsparede bonuspoint på den mest attraktive måde. Kan det betale sig at være loyal eller er det en bedre forretning bare at være uafhængig og købe de billigste billetter eller hotelovernatninger?

    #32 - Hvad kan vi forvente os af SAS langruterne i fremtiden? Vind en AirMate!

    Play Episode Listen Later Sep 13, 2018 26:58


    I denne første episode af vores podcast efter sommerferien ser vi nærmere på hvad vi kan forvente os af SAS langruterne på sigt. Vi kigger lidt i krystalkuglen og analyserer de muligheder SAS har i fremtiden. Får de flere fly? Får de andre fly? Og hvordan kan de evt. bruges? Kan vi forvente nye ruter i fremtiden? Vi taler også med Mikkel Carstensen fra det danske firma Simplifiers, som har opfundet AirMate. Han fortæller om historien bag den lille dims, som skal gøre livet lettere når du rejser. Vi giver dig også muligheden for at vinde en flot præmie - du kan høre i udsendelsen hvordan du kan vinde.

    #31 - Mød en digital nomade - Palle Bo fortæller om hvordan det er at rejse rundt i verden i 2 år

    Play Episode Listen Later Jun 14, 2018 18:28


    I denne episode af vores podcast taler vi med Palle Bo fra Radiovagabond.dk, der lever som digital nomade. I to år har han rejst verden rundt, mens han har passet sit firma. Uden fast bopæl byder dagligdagen på mange udfordringer og spændende oplevelser. Lyt også med til Palle Bo's egen podcast, hvor FinalCall.travels redaktør, Flemming Poulsen, er gæst i denne uge for at hjælpe Palle Bo med at udnytte bonuspoint bedre på hans mange rejser. Radiovagabond podcasten kan du høre på: Radiovagabond.dk

    #30 - Frequent Travelerens gode tips til rejsen 4 - Thorkild Lykke

    Play Episode Listen Later Jun 7, 2018 51:47


    I denne uges episode af vores populære podcast har vi besøg af en meget erfaren forretningsrejsende, som deler ud af sine gode råd. Thorkild Lykke har rejst professionelt siden 1989 og har oplevet alle statusniveauer hos f.eks. SAS - alt fra basismedlemsskab til det eksklusive Pandion. Vi tager en snak med ham om hvordan han har oplevet udviklingen i branchen og ikke mindst hvad der gør hans rejser lettere og mere effektive, men vi kommer også rundt omkring mange andre spændende emner.

    #29 - Superhurtigt internet i luften hos SAS

    Play Episode Listen Later May 17, 2018 22:42


    I denne uge har vi været på en testflyvning med SAS, hvor vi fik lov at prøve deres nye superhurtige internet, som i disse dage rulles ud på kortruteflyene. I den forbindelse, så talte vi med SAS danske pressechef, Mariam Skovfoged, som kunne fortælle lidt mere om hvad passagererne kunne forvente sig af den nye service. Vi mødte også vice presidenten for leverandøren Viasat Inc., som gik lidt mere i detaljer med det tekniske omkring den nye løsning, som giver passagererne en langt hurtigere internetforbindelse på flyet. Husk også at læse vores anmeldelse af SAS WiFi som vi publiserede tidligere på ugen.

    #28 - Alt du bør vide om IHG Rewards Club

    Play Episode Listen Later May 10, 2018 25:32


    I denne episode har vi besøg af Nicki Lolk Sørensen, som er lidt af en ekspert når det gælder IHG Rewards Club. Han har i flere år boet på kæden mere end de fleste og har topniveauet Spire Elite hos dem. I podcasten deler han velvilligt ud af sine erfaring og hjælper os med at blive klogere på, hvordan man får mest ud af dette bonusprogram og sine hotelophold.

    hotels vide ihg ihg rewards club

    Claim FinalCall.travel - Travel Smarter

    In order to claim this podcast we'll send an email to with a verification link. Simply click the link and you will be able to edit tags, request a refresh, and other features to take control of your podcast page!

    Claim Cancel