Podcasts about bioteknologi

Bioteknologi er et af de områder, hvor AI bliver spået en stor fremtid. Ved at bruge alt fra "gammeldags" machine learning til avanceret generativ AI kan forskere tage syvmileskridt i deres arbejde, både når det gælder grundforskning og når det handler om udviklingen af nye lægemidler eller andre produkter.Det er i hvert fald håbet.I denne episode sætter vi fokus på to af de værktøjer, som måske kan hjælpe forskerne. Tim Jenkins fra DTU Bioengineering har sammen med sine kolleger og firmaet InstaDeep skabt to AI-modeller, InstaNovo og InstaNovo Plus som har særligt fokus på studiet af proteiner.Normalt kræver identifikationen af proteiner i en given prøve at man slår op i en database over allerede kendte proteiner – og identificeringen af hidtil ukendte proteiner kræver masser af tid og energi.Men med de nye modeller håber man altså, at avancerede AI-modeller kan speede processen op, og gøre det meget nemmere og hurtigere at analysere nye proteiner.I AI Siden Sidst skal det blandt andet handle om AI-regulering, AI-hype og bøger der ikke eksisterer...Lyt med!

I vår nyeste episode har vi gleden av å ha Jowan Österlund, gründer og CEO i MYRA, og Daniel Sunde-Hansen, leder for Center for the Edge, i studio for å diskutere om bioteknologi og hvordan den kan forbedre vår hverdag. Vi utforsker alt fra NFC-chiper til digitalt eierskap og hvordan disse teknologiene kan demokratiseres. Jowan deler innsikt om hvordan de har utviklet biokompatible NFC-chiper og gjøre de tilgjengelige for mange i Sverige. Mens Daniel reflekterer over de nødvendige teknologi-skiftene, og behovet for det i forebyggende helse. I episoden som er ledet av Julie McCarthy, ble vi vitne til noe som er uvanlig på et podkast-studio: Daniel får implantert en NFC-chip i hånden. Vi diskuterer de etiske og praktiske aspektene ved denne teknologien, og hvordan den kan revolusjonere måten vi interagerer med verden rundt oss på.

Midroll - 26.42See omnystudio.com/listener for privacy information.

34.22See omnystudio.com/listener for privacy information.

Bioteknologi kan redde liv. Men den samme teknologien kan også brukes til å ta liv. I kombinasjon med kunstig intelligens – som kan analysere enorme mengder data om ditt, mitt og andre organismers DNA –står verden nå overfor helt nye biotrusler.Denne episoden er opptak av et åpent møte om biotrusler og kunstig intelligens medDag Hareide, forfatter av boken Mennesket og teknomakteneTrygve Brautaset, professor i syntetisk biologi ved NTNU og nestleder i BioteknologirådetKeith Downing, professor i kunstig intelligens ved NTNUSamtalen ledes av Anne Marit Ryen, seniorrådgiver i Bioteknologirådet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Konvensyen Bandar Pintar & Ekonomi Digital Selangor (SDEC) anjuran kali ke-8 kembali menjadi tarikan banyak pengunjung dengan pameran yang lebih menarik, tiga persidangan utama dengan 13 topik menarik serta 65 penceramah berpengalaman.

Konvensyen Bandar Pintar & Ekonomi Digital Selangor (SDEC) anjuran kali ke-8 kembali menjadi tarikan banyak pengunjung dengan pameran yang lebih menarik, tiga persidangan utama dengan 13 topik menarik serta 65 penceramah berpengalaman.

Gita Wirjawan bertemu dengan 3 ilmuwan Indonesia dari 3 benua yang berbeda untuk menjawab 3 pertanyaan besar nasional hari ini: Ke mana bangsa ini harus mengarah? Bagaimana mengobati pemahaman investasi pendidikan yang salah kaprah? Mengapa kita butuh ‘diplomat sains' dengan rancang pikir yang gagah? #Endgame #GitaWirjawan #Education Tentang Narator: Sastia Putri adalah Associate Profesor bidang ilmu Bioteknologi di Osaka University, Jepang yang sekaligus menjabat sebagai Ketua dari organisasi i4 (Ikatan Ilmuwan Indonesia Internasional). Haryadi Gunawi merupakan Associate Professor Ilmu Komputer di University of Chicago, Amerika Serikat yang juga merupakan kepala dari UChicago systems research on Availability, Reliability, and Efficiency (UCARE). Bagus Muljadi ialah Associate Professor termuda di University of Nottingham, Inggris, Britania Raya. Ia juga memimpin kerja sama lintasdisiplin antara UK dengan Indonesia sebagai koordinator di UKICIS (UK-Indonesia Consortium). ------------------------ Lengkapi Percakapan Ini dengan Bacaan Berikut: Rethinking the Education Mess: A Systems Approach to Education Reform (2013) Globalisation, Ideology and Politics of Education Reforms (2015) ------------------------ Risalah Episode Ini: https://sgpp.me/eps152notes ------------------------ Berminat menjadi pemimpin visioner berikutnya? Hubungi SGPP Indonesia di: admissions@sgpp.ac.id https://admissions.sgpp.ac.id https://wa.me/628111522504 Playlist episode "Endgame" lainnya: Daring Entrepreneurs Wandering Scientists The Take Kunjungi dan subscribe: SGPP Indonesia Visinema Pictures

Dagens afsnit bevæger sig omkring en af de få kultbevægelser, der aldrig har fået ødelagt sig selv. I virkeligheden er det muligvis en bevægelse der har formået at klone et menneske for første gang nogensinde. Og så igen, og igen, og igen.Lyt med når Flemming fortæller om Raëlismen og deres forsøg på at klone mennesker, så de døde aldrig skal dø igen. Husk at lægge mærke til hvor stort et frøæg er i diameter.Kilder:https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4633995/8. Briggs R, King TJ. 1952. Transplantation of living nuclei from blastula cells into enucleated frogs' eggs. Proc. Natl Acad. Sci. USA 38, 455–463.https://etembassy.org/https://www.youtube.com/@RaelianMovement/videoshttps://www.rael.org/eb/intelligent_design_en/Support the showHvis du vil være med til at optage live med os på Discord kan du støtte os på 10er og blive en af vores kernelyttere https://vudfordret.10er.appDu kan også tjekke vores webshop: bit.ly/vushop. Der er en hønsetrøje!Send os vanvittig videnskab eller stil et spørgsmål på facebook, Instagram eller vudfordret@gmail.comTak til Christian Eiming for disclaimer.Tak til Barometer-Bjarke for Gak-O-meteret.Husk at være dumme

For længe har vi produceret et program uden at tage hensyn til vores egen passion. For længe har vi talt om emner, hvor vi er totalt på udebane. Det er tid til et afsnit... Hvor vi er eksperterne! Og hvis der er noget, vi ved lidt om, så er det bakterier!Glæd jer til Flemmings kærlighedserklæring til bakterier og hør hvordan bakterier er essentiel for al liv på jorden.Kilder:Support the showHvis du vil være med til at optage live med os på Discord kan du støtte os på 10er og blive en af vores kernelyttere https://vudfordret.10er.appDu kan også tjekke vores webshop: bit.ly/vushop. Der er en hønsetrøje!Send os vanvittig videnskab eller stil et spørgsmål på facebook, Instagram eller vudfordret@gmail.comTak til Christian Eiming for disclaimer.Tak til Barometer-Bjarke for Gak-O-meteret.Husk at være dumme

*Halløjsa, husk at tilmelde dig podcastens nyhedsbrev. Så sender jeg dig en kort mail, hver gang der kommer en ny episode. Det gør du her: https://mortenmunster.com/podcasts/*Vil du gerne leve et langt liv – mens du ser godt ud?Så skal du lytte med i dagens episode. Her taler jeg nemlig med Nicklas Brendborg om forskningens fremskridt inden for aldring og konkrete tips til at leve længere.Nicklas Brendborg er kandidat i bioteknologi fra Københavns Universitet og er en af de mest lovende forskningstalenter indenfor sit fagområde. Hvis ikke du allerede har læst hans bestseller 'Gopler ældes baglæns – videnskabens svar på et længere liv', så kan den varmt anbefales.I samtalen kommer vi ind på:Hvad Nicklas' yndlingsdyr erHvor langt de egentlig er ovre i Silicon Valley fra at udvikle anti-aldrings-pillenDet endegyldige svar på, om rynkecreme virkerDe mærkeligste genveje til større sundhed, som Nicklas er stødt påHvor meget længere vi ville leve, hvis vi fuldstændig blev fri for kræftHvilken konkret adfærd, der får dig til at ældes langsommere.Undervejs kommer vi bl.a. forbi gopler, nøgenrotter, cellulære skraldemænd og yamanaka-faktorerne undervejs. Det bliver nørdet og meget spændende samtidig!Du finder Nicklas herDu finder Nicklas på LinkedIn her

Det har vært mye diskusjon om kunstig intelligens, hva det kan brukes til og frykt for at utviklingen nå har gått for fort. Lærere har vært bekymret for at elever skal bruke språkmodeller til å jukse på innleveringer og eksamen, en bildemodell har utkonkurrert menneskelige kunstnere og det er stor bekymring for at kunstig intelligens kan brukes til å påvirke valg og andre demokratiske prosesser. Det du kanskje ikke har hørt så mye om er fremskrittene som er gjort med kunstig intelligens innen bioteknologi og medisin. Biotekpodden har denne gang besøk av Ishita Barua, som er utdannet lege med doktorgrad om bruk av kunstig intelligens på tarmkreft og varamedlem i Bioteknologirådet og Inge Jonassen, bioinformatiker og instituttleder ved Institutt for informatikk ved Universitetet i Bergen. Programleder: Mette Risa, kommunikasjonssjef i Bioteknologirådet. Ishita Barua jobber nå som konsulent for Deloitte. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Har du lurt på hva som skjer innen bioteknologi i Norge? Eller hvordan får vi næringstoffene tilbake i maten vi dyrker? Hva er diagnosen på jordhelsa? Dette er noen av spørsmålene LØRN belyser i denne panelsamtalen med Mireen Fikse (Bioner), Dag Olav Hessen (UiO) og Anja Røyne (UiO). Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

MS, multippel sklerose, er en sykdom hvor kroppens immunsystem angriper beskyttelsen rundt nervetrådene i sentralnervesystemet. Sykdommen kan føre til at også nervene blir skadet. Det finnes ingen kurerende behandling i dag. Noen MS-pasienter blir behandlet med stamceller i Norge for å stoppe sykdommen, andre reiser til utlandet for lignende stamcellebehandling for egen regning, men de fleste behandles med det som kalles bremsemedisin. Men et nytt prosjekt på Haukeland universitetssykehus skal nå se om en annen type stamceller kan reparere skadene på både nervetrådene og beskyttelsen rundt dem.    Med overlege Christopher Elnan Kvistad, forsker ved nevrologisk avdeling på Haukeland universitetssjukehus og lege og seniorrådgiver i Bioteknologirådet, Eirik Joakim Tranvåg. Programleder: Mette Risa

Bioflok adalah salah satu teknologi akukultur melalui rekayasa lingkungan dengan pemanfaatan mikroorganisme yang secara langsung. Teknik biofloc dilakukan dengan mempelajari parameter lingkungan dan bergantung pada mikroorganisme untuk mengendalikan daur unsur pada lingkungan budidaya. Biofloc sangatlah berguna untuk menghemat penggunaan air, pakan, serta menjaga kondisi objek budadaya selalu sehat dan terhidar dari beragam penyakit. Lalu bagaimana cara melakukan teknik ini? #darwinquestpodcast kali ini akan berdiskusi mengenai bagaimana biofloc bisa dimanfatkan dalam bidang aquaculture.

275 millioner kroner af EUs landbrugsstøtte er øremærket til oprettelse af biorafinaderier i Danmark, der skal producere protein af græs. Men hvorfor giver det mening at støtte, og hvad er potentialet for græsprotein? Er det bare en klimavenlig erstaning til vores gode samvittighed eller er kan blive en god forretning? Det taler vi i denne episode om med Mette Lübeck, der er lektor ved Institut for Kemi og Bioteknologi på Aalborg Universitet.  Vært: Michael Strandfelt. 

Banyak banget yang tanya, "aku suka pelajaran biologi di SMA" nanti S1 ambil bioteknologi aja ya" padahal biologi dan bioteknologi beda. Apa aja perbedaannya? Tonton aja di video ini sampai selesai ya

Apa alasan pribadi (personal reason) kamu kuliah di prodi bioteknologi? Kenapa personal reason penting? Karena kuliah bioteknologi ga gampang, sehingga kamu perlu punya alasan yang kuat untuk mulai kuliah, bertahan selama kuliah, dan lulus.

Akreditasi prodi S1 Bioteknologi itu apa? Prodinya berdiri tahun berapa? Udah punya lulusan belum? Nah semua jawabannya sudah aku jelaskan di video ini.

Di Universitas Atmajaya, bagi calon mahasiswa S1 pilihnya prodi biologi ya. Karena prodi bioteknologi itu untuk pascasarjana. Tapi tenang aja, prodi biologi ini mata kuliahnya sangat kental dengan bioteknologi kok

Program studi bioteknologi di Universitas Negeri Malang memang baru berdiri. Tapi mata kuliahnya seru banget. Detail mata kuliah dari semester 1 sampai semester 8 sudah aku share di video ini

S1 Bioteknologi di UB sudah akreditasi A loh. Apa aja mata kuliahnya selama 8 semester?

Setiap kampus punya fokus bioteknologinya masing-masing. Kamu harus tau ini sebelum memutuskan untuk melanjutkan kuliah biar ga ngerasa salah jurusan ya

Bioteknologi terbagi menjadi red biotech, blue biotech, green biotech, dan white biotech. Apa bedanya?

Forskere og virksomheder verden over arbejder på løsninger, som kan indfange CO2 og gøre den udskældte drivhusgas til en ressource frem for en belastning.I denne episode af Forskningsfortællinger ser vi nærmere på to danske projekter, der på hver deres måde søger at løse denne udfordring.Det ene projekt undersøger, hvordan CO2 ved hjælp af elektrokemi og mikrobiologi kan omdannes til byggesten, der kan bruges i den kemiske industri, mens det andet projekt handler om at indfange CO2 med hjælp fra biologiens verden.Medvirkende: - Anders Bentien, professor og sektionsleder på Institut for Kemi og Bioteknologi, Aarhus Universitet- Christina Lunde, Senior Science Manager, Novozymes A/S-----------------------Om podcasten Forskningsfortællinger: Forskningsfortællinger tager dig med bag om aktuelle samfundstemaer ved at dykke ned i forskningsbaseret viden.Podcasten er den lydlige forlængelse af Novo Nordisk Fondens nyhedsside sciencenews.dk, hvor du finder grundige artikler og videoer om et stort udvalg af de projekter, som fonden støtter.Udgives af Novo Nordisk Fonden.Produceres i samarbejde med podcastbureauet Kontekst & Lyd.Redaktion er podcastproducent Simon Brix og kommunikationspartner i Novo Nordisk Fonden, Sabina Askholm Larsen.

Apa alasan pribadi (personal reason) kamu kuliah di prodi bioteknologi? Kenapa personal reason penting? Karena kuliah bioteknologi ga gampang, sehingga kamu perlu punya alasan yang kuat untuk mulai kuliah, bertahan selama kuliah, dan lulus.

Akreditasi prodi S1 Bioteknologi itu apa? Prodinya berdiri tahun berapa? Udah punya lulusan belum? Nah semua jawabannya sudah aku jelaskan di episode ini. Happy watching :)

Bioteknologi biasanya masuk jurusan MIPA atau teknobiologi. Tapi di Universitas Esa Unggul, prodi bioteknologi masuk di FIKES, sehingga fokusnya lebih ke bioteknologi kesehatan dan kedokteran

Di Universitas Atmajaya, bagi calon mahasiswa S1 pilihnya prodi biologi ya. Karena prodi bioteknologi itu untuk pascasarjana. Tapi tenang aja, prodi biologi ini mata kuliahnya sangat kental dengan bioteknologi kok

Fyi, Prodi Bioteknologi sudah terakreditasi C oleh BAN-PT. Akreditasi ini diberikan tahun 2019. Akreditasi ini kemungkinan akan berubah jika beberapa tahun kedepan dilakukan akreditasi ulang

Program studi bioteknologi di Universitas Negeri Malang memang baru berdiri. Tapi mata kuliahnya seru banget. Detail mata kuliah dari semester 1 sampai semester 8 sudah aku share di episode ini

S1 Bioteknologi di UB sudah akreditasi A loh. Apa aja mata kuliahnya selama 8 semester?

Bioteknologi biasanya masuk jurusan MIPA atau teknobiologi. Tapi di Universitas Esa Unggul, prodi bioteknologi masuk di FIKES, sehingga fokusnya lebih ke bioteknologi kesehatan dan kedokteran

Setiap kampus punya fokus bioteknologinya masing-masing. Kamu harus tau ini sebelum memutuskan untuk melanjutkan kuliah biar ga ngerasa salah jurusan ya

Bioteknologi terbagi menjadi red biotech, blue biotech, green biotech, dan white biotech. Apa bedanya?

Perkembangan teknologi kini merambah ke berbagai sektor, tidak hanya di bidang sosial, namun juga di bidang science. ⁣ Salah satunya adalah Bioteknologi. Bioteknologi dimaksudkan untuk mempermudah pemanfaatan mahluk hidup untuk menghasilkan prouduk dan jasa. ⁣ Lantas apa saja inovasi di bidang bioteknologi dan bagaiamana manfaat nya di masa depan? ⁣⁣⁣ #kreenindonesia #kreenentertainment #eventorganizer #eventplanner #webinargratis #doorprize #techminar #ecertificate #Bioteknologi #teknologiterapan #teknologimasadepan #ilmubiologi #pertanian

Perkembangan teknologi kini merambah ke berbagai sektor, tidak hanya di bidang sosial, namun juga di bidang science. ⁣ Salah satunya adalah Bioteknologi. Bioteknologi dimaksudkan untuk mempermudah pemanfaatan mahluk hidup untuk menghasilkan prouduk dan jasa. ⁣ Lantas apa saja inovasi di bidang bioteknologi dan bagaiamana manfaat nya di masa depan? ⁣⁣⁣ #kreenindonesia #kreenentertainment #eventorganizer #eventplanner #webinargratis #doorprize #techminar #ecertificate #Bioteknologi #teknologiterapan #teknologimasadepan #ilmubiologi #pertanian

I Danmark har vi en stor produktion af både kød og mælk, der kommer fra køer. Det sætter et væsentligt klimaaftryk. Forskere fra blandt andet Aarhus Universitet har derfor sat sig for at undersøge, om man kan producere mere klimavenlig mælk i laboratoriet, end man kan på markerne.Men hvordan gør man det? Hvordan vil det smage, og hvornår kan man købe denne mælk i det lokale supermarked? Og er vi forbrugere parate til at købe den alternative komælk? Det sætter denne episode af Forskningsfortællinger fokus på.Medvirkende: - Stig Purup, seniorforsker på Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet- Michael Minter, programchef for Fremtidens Fødevarer i tænketanken Concito-----------------------Om podcasten Forskningsfortællinger: Forskningsfortællinger tager dig med bag om aktuelle samfundstemaer ved at dykke ned i forskningsbaseret viden.Podcasten er den lydlige forlængelse af Novo Nordisk Fondens nyhedsside sciencenews.dk, hvor du finder grundige artikler og videoer om et stort udvalg af de projekter, som fonden støtter.Udgives af Novo Nordisk Fonden.Produceres i samarbejde med podcastbureauet Kontekst & Lyd.Redaktion er podcastproducent Simon Brix og kommunikationspartner i Novo Nordisk Fonden, Sabina Askholm Larsen.

Bioteknologi adalah laboratorium favoritku yang adem, nyaman, dan ga penuh kaya lab mikrobiologi. Jadi penelitian di lab ini kondusif banget

Kamu lagi kuliah jurusan bioteknologi? Atau mau ngambil kuliah di jurusan bioteknologi? Kira-kira nanti lulusnya jadi apa ya? Prospek kerjanya apa ya?

Språkforsker Gunnstein Akselberg, kjent fra Linda Eides Språksjov på NRK, besøker Biotekpodden for å snakke om ord vi bruker når vi snakker om bioteknologi og genteknologi. Noen ord har blitt erstattet av mer nøytrale ord, andre ord har kommet til for å beskrive teknologisk utvikling. Hvorfor er det så viktig hvilke ord vi bruker? Medvirkende: Truls Petersen, seniorrådgiver i Bioteknologirådet.  Programleder: Mette Risa, kommunikasjonssjef i Bioteknologirådet.

Det blir fransk spesial når Ellen Emilie med direkte fra Paris! Der har det nemlig vært demonstrasjon, ettersom et lovforslag om eggdonasjon ble skrota. Begrepet islamo gauchisme har også stadig blitt mer aktuelt i Frankrike, så det prater Muna, Hanne og Ellen Emilie óg om. Her i Norge er det dessuten også aktuelle demonstrasjoner om dagen, og bondeopprørets slagkraft og aksjonsform hylles! Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Gimana rasanya kuliah jadi angkatan pertama di Prodi S1 Bioteknologi UB dan belum punya kakak tingkat? Kalau bingung dipikir sendiri dan gabisa minta saran maupun tanya-tanya kakak tingkat, karena emang baru angkatan pertama. Kalau kamu pingin kuliah di Bioteknologi Universitas Brawijaya, cari tau lengkapnya di episode ini

Masser af slanger, skorpioner, gopler, frøer og edderkopper bruger gift for at overleve. Enten til at lamme bytte eller for at forsvare sig mod fjender. Herhjemme er hugorm, fjæsing og gedehams blandt eksemplerne. Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen har lovet lytterne en omgang giftigheder, og de får farlig hjælp af en ekspert, som selv forsker i slangegift og modgift. Gæst: Andreas Hougaard Laustsen, lektor på DTU's Institut for Bioteknologi og Biomedicin. Værter: Johan Olsen & Vicky Knudsen. Producer: Carsten Nielsen. vildtnaturligt@dr.dk

Hun er blitt utpekt som Siv Jensens arvtager og bærer korset med stolthet. Hvorfor har det vært så høy temperatur mellom Sylvi Listhaug og Knut Arild Hareide? Hvorfor stemte hun for endringene i bioteknologiloven? Og har FrP tenkt å stå opp for trosfriheten under hennes lederskap? Stortingsrepresentant, nestleder i FrP og leder-favoritt, Sylvi Listhaug, er gjest i episode 2 av Oslo Sympoisum-podcast.

//dette er en reprise//I denne episoden av #LØRN snakker Sunniva med Daglig leder i Oslo Cancer Cluster, Ketil Widerberg. Ketil ser på science fiction som et substitutt for religion, og håpet om at vitenskapen kan forklare og gi mening var grunnen for at han ble så engasjert i Biotech. Oslo Cancer Cluster er en non profit-klynge som arbeider med å samle forskere fra universitetene, firmaer og investorer slik at man raskere kan utvikle nye behandlinger for kreft. I episoden forteller Ketil hvordan digital teknologi vil endre hvordan vi behandler sykdom i fremtiden.— Bioteknologi kan utgjøre en stor forskjell for mennesker. Et eksempel er celleterapi (CAR-T) hvor man tar celler ut fra kroppen, behandler dem slik at de angriper kreft, og setter dem tilbake i kroppen. Slik kan kroppens egne celler bekjempe kreftcellene, forteller han i episodenDette LØRNER duBiotech Kroppen CelleterapiAnbefalt litteratur:The Martian av Andy Weir Keiseren over alle sykdommer av Siddhartha Mukherjee Life decoded av Craig Venter Deep medicine - AI can make healthcare human again av Eric Topol See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Med foråret kommer blomsterne, de højere temperaturer, fuglesang... og hugormen! I Danmark har vi to slanger, og her i marts kommer hugormen altså frem fra sit vinterskjul. Men hvorfor er hugormen så fascinerende? Og hvor skal man gå hen, hvis man vil finde, eller vil undgå, hugormen? Det bliver du klogere på i dagens program. Medvirkende: Niels Dahlin Lisborg, naturforvalter og -vejleder, og Andreas Hougaard Laustsen, lektor ved Institut for Bioteknologi og Biomedicin på Danmarks Tekniske Universitet. Vært: Maja Jensen 

Mikroorganismer som gær og svampe kan gøre underværker i omstillingen til en mere grøn og bæredygtig produktion af blandt andet fødevarer og brændstof. Hør hvordan i denne første episode af 2. sæson af Forskningsfortællinger, hvor vi dykker ned i bioteknologiens rolle i den grønne omstilling.Vi besøger virksomheden Chromologics, der udvinder naturlige farver fra svampe til at farve spegepølser og andre fødevarer.Og så besøger vi DTU i Lyngby og bliver klogere på, hvorfor gær er genialt til mange ting, blandt andet i produktionen af grøn benzin.Medvirkende: - Gerit Tolborg, administrerende direktør i Chromologics- Michael Krogh Jensen, seniorforsker og gruppeleder på Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability (DTU Biosustain)-----------------------Om podcasten Forskningsfortællinger: Forskningsfortællinger tager dig med bag om aktuelle samfundstemaer ved at dykke ned i forskningsbaseret viden.Podcasten er den lydlige forlængelse af Novo Nordisk Fondens nyhedsside sciencenews.dk, hvor du finder grundige artikler og videoer om et stort udvalg af de projekter, som fonden støtter.Udgives af Novo Nordisk Fonden.Produceres i samarbejde med podcastbureauet Kontekst & Lyd.Redaktion er podcastproducent Simon Brix og kommunikationspartner i Novo Nordisk Fonden, Sabina Askholm Larsen.

«Samleiet og utløsningen ødelegger alt», mente Jean Paul Sartre. Men han var veldig positiv til sex. Kan man få bedre sex ved å høre på hans ideer? Hvem er best til å fortelle hva de vil i senga? Menn eller kvinner? En ny studie tyder på at det endrer seg med alderen. Og har sex kommet for å bli? Kanskje ikke, hvis hensikten er å lage barn. Bioteknologi gjør det snart mulig å lage barn med seg selv. Vil vi det da? Ukas makker: Zoolog Petter Bøckman

Tenk å finne ut hva genene dine sier om hvilke sykdommer du har anlegg for, sånn at du kan prøve å forebygge akkurat den eller de sykdommene. Men kan genetiske selvtester faktisk gjøre deg syk? Biotekpodden har besøk av hypokonderlegen Ingvard Wilhelmsen og vi snakker om hvordan mennesker reagerer på informasjon om risiko for sykdom, hva man kan finne ut med genetiske selvtester og hvordan vi skal forberede oss på en fremtid der vi kan få stadig mer informasjon om kropp og helse.

Bruk av genteknologi har gjort det mulig å lage vaksiner mot Covid-19 i rekordfart, men den avanserte teknologien gjør også distribusjonen mer utfordrende. Vi ser nærmere på teknologien som ble brukt, og fordeler og ulemper med denne. 

Fyi, Prodi Bioteknologi sudah terakreditasi C oleh BAN-PT. Akreditasi ini diberikan tahun 2019. Akreditasi ini kemungkinan akan berubah jika beberapa tahun kedepan dilakukan akreditasi ulang

Det er utrolig mye snakk om bioteknologi for tiden. Når jeg hører ordet tenker jeg automatisk på roboter og laberatorium. Men hva er egentlig biotek? Hvordan kan det hjelpe oss om vi skulle bli syke? Og hvordan kan man investere i sektoren? Med meg i studio for å svare på dette er Benedicte Bakke, forvalter av DNB Bioteknologi.

Det er utrolig mye snakk om bioteknologi for tiden. Når jeg hører ordet tenker jeg automatisk på roboter og laberatorium. Men hva er egentlig biotek? Hvordan kan det hjelpe oss om vi skulle bli syke? Og hvordan kan man investere i sektoren? Med meg i studio for å svare på dette er Benedicte Bakke, forvalter av DNB Bioteknologi.

belajar bisnis kudu sering update ini itu. yuk belajar bareng beraksi bareng..

Synne Lerhol er politisk rådgiver i Røde Kors, sentralstyremedlem i Senterungdommen og medlem i Bioteknologirådet. I denne episoden snakker hun om den nye bioteknologiloven, om hvorfor «sorteringssamfunn» er et dårlig begrep og hva hun tror blir viktige debatter i årene som kommer – og om å være del av verdens største minoritet. Med Elisabeth Gråbøl-Undersrud og Truls Petersen.

Historien om The Golden State Killer har vist at DNA-analyser kan brukes på nye måter for å oppklare uløste saker. Svensk politi har nylig oppklart et 16 år gammelt dobbeltmord ved å bruke slektskapsdatabaser. Er de nye metodene noe for norsk politi? Elisabeth Gråbøl-Undersrud og Truls Petersen har fått besøk at Turid Haugen Thor fra KRIPOS.

Vi står på kanten av å knekke vår egen biologiske kode, og dermed kunne overvinne selve alderdommen. Med stadig mer forskning på bioteknologi kan vi kanskje bli 150 år gamle snart - men burde vi det?

Gjest: Kristin Engh Førde, forsker, Universitetet i Oslo See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Visste du at bioteknologi kan ha en hel del å si for din sommer? Vi gir deg en god dose sommerkrim, forteller deg mer om sammenhengen mellom gener og smak. Og hvis du lurer på om genene dine vil bli påvirket av å være mange uker sammen med venner og familie, bør du lytte nøye. I en sommerspesial serverer vi selvsagt også ekte agurknyheter. God sommer!

Kembali bersama Kata Mahasiswa, pada episode kali ini kita akan sharing pengalaman senior kita tentang tugas akhir atau skripsi ditengah pandemi covid-19. Narasumbernya ada kak Mira (FST 2016, Teknik Industri), kak Dhea (FST 2016, Teknik Informatika), bang Achmad (FST 2016, Teknik Elektro), dan bang Alwan (FST 2015, Bioteknologi). Jangan sampai ketinggalan episode Kata Mahasiswa yang lainnya ya! Salam FST Satu!

Ved hjelp av genteknologi har amerikanske forskere utviklet en gullranke som kan rense luften for skadelige stoffer. For å få det til, måtte gullranken få en lever. Hvordan fikk de til det? Og hvor omstridt er det å genmodifisere planter?

Lang episode med flere heftige tema. Richard, Martin og Knut snakker om pride, opptøyene i USA og litt kort om bioteknologi.

Stortinget har vedtatt endringer i bioteknologiloven. Her er det mye å ta tak i, og SOSpodden ser nærmere på de politiske prosessene og kampen for og imot endringer i bioteknologiloven. SOSpodden tar også denne uken turen til Marias hjørne for en skarp og direkte analyse på debatten!

Denne podkasten ble litt sen grunnet ferie på hytta i Pinsen, men her kommer Gutta på Golvet podcast nr 11 i 2020 Meg Trond Wathne Tveiten og Anders Skoglund gir dere gode perspektiver på de viktigste sakene i Norge og verden akkurat nå. Som bland annet - Bioteknologi loven - Bønder og politikere som sutrer over årets tv aksjon - Klagestorm etter ID sending på NRK - Verdens største penis Dette og mye mer når Gutta På golvet slår seg løs. --- Send in a voice message: https://anchor.fm/trond-wathne-tveiten/message

Vi har med oss Benedicte Bakke i dagens episode. Hun er porteføljeforvalter for det nye fondet DNB Bioteknologi, og forteller mer om fondet og kriteriene som ligger bak hvilke selskaper de investerer i. Vi snakker også om ASCO, som er verdens største kreftkongress, og som i år går heldigitalt, Ultimovacs og Nordic Nanovector. Takk for spørsmål!

Har Sverige endelig blitt den ydmyke naboen dansker og nordmenn har drømt om? Er Danmark i ferd med å få sin egen Thomas Quick-sak? Og hvorfor har nordmenn vært så stokk konservative når det kommer til bioteknologi-lovgiving? Det er klart for hoderysting og personlige bekjennelser når Hilde Sandvik (N) møter Åsa Linderborg (S) og Hassan Preisler (DK) i dagens panskandinaviske familieterapi. Produsent for programmet er Henrik Hylland Uhlving.

Bioteknologi, ulv, KrF, Energi- og miljøkomiteen. Og fly i nord by Geir Pollestad - Sp

** First House og statsråder ** Debatt om Downs Stortinget ** Vil stille ansatte ansvarlig ** Ukritisk journalistikk om Erna ** - DNB gir feil råd ** Storbritannia og Cummings

Stortingsgarasjen på en inneklemt fridag...

DNB har nylig lansert et nytt helsefond som skal investere i biotekselskaper. I denne episoden møter du fondets forvalter, Benedicte Bakke, som forteller om både fondet, sektoren, investeringsmuligheter og trender. Programleder: Marius Brun Haugen, DNB Markets Produsent: Kim A. Farago, DNB Markets

** Equinor i utlandet ** Nullutslipp i verdensarvfjordene ** Bioteknologi lovendringer ** Narkomane får ikke medisin ** Kritisk for mat og helse

Verden får stadig flere munner å mette. Det legger et enormt press på jorda og de begrensede ressursene vi tross alt har. Noe må skje, og fagsjef for genteknologi i Landbrukssamvirket, Sigrid Bratlie, peker i dagens podkast på noen av svarene. Hun er tidligere seniorrådgiver i Bioteknologirådet, har doktorgrad i molekylærbiologi og er selverklært vitenskapsentusiast. Som om ikke det var nok er hun også spesialrådgiver i Kreftforeningen for genteknologi og persontilpasset medisin. Bratlie peker på to viktige trender som er viktige for alle som ikke orker tanken på bare å spise planter. Den ene handler om planter, men om å tilpasse dem slik at de i det minste smaker kjøtt. Den andre om å dyrke kjøtt i laboratorium. Får vi til det i stor skala, og billig nok, kan vi redusere arealene som i dag går med til dyreavl voldsomt. Men det er ikke nok. Vi må bruke bioteknologi for å få planter og dyr til å tåle de klimaendringene som nå skjer i et så høyt tempo at ikke en gang evolusjonen henger med. Kanskje kan vi også forbedre både næringsinnhold og utbytte i samme slengen. Og så må vi sørge for at sykdommer ikke ødelegger avlinger uten et voldsomt forbruk av sprøytemidler. Det kan være mulig å gjøre poteter motstandsdyktige mot tørråte, som til tross for intensiv og kostbar sprøyting, ødelegger for 60 millioner kroner årlig her i landet. Bioteknologi, brukt riktig, kan tilby mange løsninger på fremtidens behov til glede for mennesker og naturen rundt oss.

Verden får stadig flere munner å mette. Det legger et enormt press på jorda og de begrensede ressursene vi tross alt har. Noe må skje, og fagsjef for genteknologi i Landbrukssamvirket, Sigrid Bratlie, peker i dagens podkast på noen av svarene. Hun er tidligere seniorrådgiver i Bioteknologirådet, har doktorgrad i molekylærbiologi og er selverklært vitenskapsentusiast. Som om ikke det var nok er hun også spesialrådgiver i Kreftforeningen for genteknologi og persontilpasset medisin. Bratlie peker på to viktige trender som er viktige for alle som ikke orker tanken på bare å spise planter. Den ene handler om planter, men om å tilpasse dem slik at de i det minste smaker kjøtt. Den andre om å dyrke kjøtt i laboratorium. Får vi til det i stor skala, og billig nok, kan vi redusere arealene som i dag går med til dyreavl voldsomt. Men det er ikke nok. Vi må bruke bioteknologi for å få planter og dyr til å tåle de klimaendringene som nå skjer i et så høyt tempo at ikke en gang evolusjonen henger med. Kanskje kan vi også forbedre både næringsinnhold og utbytte i samme slengen. Og så må vi sørge for at sykdommer ikke ødelegger avlinger uten et voldsomt forbruk av sprøytemidler. Det kan være mulig å gjøre poteter motstandsdyktige mot tørråte, som til tross for intensiv og kostbar sprøyting, ødelegger for 60 millioner kroner årlig her i landet. Bioteknologi, brukt riktig, kan tilby mange løsninger på fremtidens behov til glede for mennesker og naturen rundt oss.

Denne episoden handler om ideene til den pessimistiske norske filosofen og anti-natalisten Peter Wessel Zapffe (1899-1990). Ole Martin Moen presenterer Zapffes fascinerende filosofi og undersøker hvordan den kan veilede oss i møte med moderne bioteknologi.

Assalamu’alaikum, Salam FST! SATU!Bapak Ary Syahriar merupakan salah satu pendiri Universitas Al Azhar Indonesia pada tahun 1999 yang juga pembentuk Fakultas Sains dan Teknologi, dan pada tahun 2000 UAI diberikan izin untuk melakukan kegiatan pembelajaran. Pada Agustus 2009 Fakultas Sains dan Teknologi terbentuk dari dua Fakultas yaitu Fakultas Teknik dan Fakultas MIPA. Fakultas Sains dan Teknologi saat itu memiliki 4 program studi aktif, yaitu Teknik Industri, Teknik Informatika, Teknik Elektro, dan Bioteknologi. Saat ini, FST UAI memiliki 6 program studi aktif dengan pembentukan program studi baru, yaitu Teknologi Pangan dan Ilmu Gizi. Untuk meningkatkan dan mempertahankan akreditasi kampus perlu adanya kontribusi maksimal dari mahasiswa maupun dosen FST UAI. Pembentukan FST UAI pada 2009 menyebabkan adanya perubahan filosofi fakultas, sehingga perkembangan visi dan misi memiliki perubahan dengan adanya unsur teknik dan sains. Kompak dan solid juga merupakan prinsip penting dalam Fakultas Sains dan Teknologi. Sikap legaliter atau sikap bebas berpandapat juga merupakan Filosofi yang diterapkan di FST UAI sehingga tidak ada rasa saling membenci saat ada perbedaan pendapat. “Tidak ada manusia yang bodoh, yang ada adalah hanya manusia yang mau atau tidak mau. Kalian mau atau tidak membuat sejarah untuk diri kalian sendiri”.

Hvor strengt bør politikerne regulere spørsmål omkring bioteknologi? Bør formålet med bioteknologiloven være å hindre utviklingen av et sorteringssamfunn? Og skal samfunnet legge til rette for at enslige kvinner kan få assistert befruktning? Dette er tredje og siste del i en mini-serie om sorteringssamfunnet hvor vi undersøker hva som er mulig å gjøre, hvilke etiske dilemmaer dette skaper og hvilke implikasjoner utviklingen bør få for politikken. Gjest i tredje del: Stortingsrepresentant for Høyre, Mathilde Tybring-Gjedde.

Adakah anda semakin berminat untuk bergiat dalam bidang bioteknologi dan ingin idea anda didengari? Jika anda ingin melakukan sedemikian, dengarkan selanjutnya perkongsian Leave a Nest dengan platform unik mereka. The post Ep114. Leave a Nest: Pengantarabangsaan dan Bioteknologi first appeared on eFM Live.

Apakah masa depan bidang bioteknologi di Malaysia? Ketahui lebih lanjut mengenai pengunaan 1000 ekar kawasan demi bioteknologi dengan perkongsian dari CEO Bio Bay. The post Ep113. Bio Bay perintis penyelidikan bioteknologi first appeared on eFM Live.

Episod ini meneruskan rentak dalam memberi pendedahan bidang bioteknologi dan biousahawan dengan menemubual Mohd Khairul Fidzal dari Malaysian Bioeconomy Dev Corporation. Dengarkan perkongsian lanjut beliau mengenai bioteknologi dalam episod ini! The post Ep111. Industri Bioteknologi dan Biousahawan di Malaysia first appeared on eFM Live.

Med dagens bioteknologi kan du potensielt endre helt på deg selv eller barna dine. Så i denne ukas sending av Uillustrert Vitenskap skal vi snakke om måter å gjøre det på, enten om det er mitokondriedonasjon, genredigering eller kloning du vil bruke denne gangen.

0909 - Nina Karin Monsen - Barnas nye verden bioteknologi og barnemarked 4/6 Opptak fra seminar om ekteskap og ekteskapslov i Tromsø. Temahelg om ekteskapet 25.-27. september 2009 http://taler.valgmenighet.no/wp-content/uploads/sites/6/2013/08/Ekteskap-ark-sept-09.pdf

Kjell Ingolf Ropstad er ikkje samlande nok til å leiie partiet, meiner fylkeslag. Leiarstriden i KrF er i gang. Og me går baklengs inn i framtida, når KrF får vetorett i bioteknoligspørsmål, seier Jonas Gahr Støre (Ap) Programleiar Astrid Randen.

KrF får endringar i abortlova som vil omfatte under 10 abortar i året, når regjeringa legg fram forslag til ny regjeringsplattform seinare i dag. Er endringane store nok til å begeistre KrFarane og små nok til at dei andre kan svelge dei? Ungdomspartileiarane svarar i Politisk kvarter.

Er det mulig å vaksinere seg mot kreft? Og hvordan vil digital teknologi endre hvordan vi behandler sykdom? I denne episoden av #LØRN snakker Sunniva og daglig leder i Oslo Cancer Cluster, Ketil Widerberg, om dette.— Bioteknologi kan utgjøre en stor forskjell for mennesker. Et eksempel er celleterapi (CAR-T) hvor man tar celler ut fra kroppen, behandler dem slik at de angriper kreft, og setter dem tilbake i kroppen. Slik kan kroppens egne celler bekjempe kreftcellene, forteller han i episoden.Bli en #lørner du også — abonner på podkasten vår!Følg oss gjerne i sosiale medier

Hva er biokunst? Og hvordan kan kunstnere og næringslivet samarbeide mer? I dagens podkastepisode møter du leder for i/o/lab, Senter for Framtidskunst, Hege Tapio. I episode #93 av podkastserien ‘De som bygger det nye Norge med Silvija Seres’ snakker Tapio om hvordan hun formidler kunst som berører ny teknologi og vitenskap og hvordan apparater og ny teknologi åpner for fornyet tolkning, kreativ misbruk og kritisk tenkning. I 2008 bidro hun også til å organisere den første nordiske masterklassen i Biokunst i samarbeid med SymbioticA og Stavanger Universitet. Du kan også høres hennes perspektiver på hva hun mener er forskjellen på menneskelig kreativitet og AI.For mer innhold, sjekk ut våre hjemmesider: https://www.obforum.no See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Teknolog Silvija Seres møter professor Trygve Brautaset ved NTNU til samtale om bioteknologi. Teknologien som kan endre maten vår og kurere sykdommer. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Bør eggdonasjon være tillatt? Hva med surrogati? 15. mai 2018 skal Bioteknologiloven behandles på Stortinget. Dette har skapt stor debatt i partiet Høyre. Hvordan bør Høyre-folk, gitt Høyres ideologiske grunnsyn, tenke om bioteknologi? Det diskuterer filosofene Ole Martin Moen og Aksel Braanen Sterri i denne episoden av Moralistene.

Vårt faste panel er tidlig ute med ukas «OmAdressert». Politisk redaktør Tone Sofie Aglen og kommentatorene Terje Eidsvåg og Harry Tiller oppsummerer nyhetene fra denne uka. Bioteknologi, kulturkamp og regionreform, sjakk og OL i Sør-Korea er noen av sakene. Vi har også fått kjeft for å knote på fintrøndersk, og legger oss flate.

Fonde og virksomheder smider millioner af kroner efter danske universitetsforskere og deres forskning. Det er helt normalt, og den danske forskningsverden ville næppe kunne fungere uden. Men hvilke faldgruber findes der, når forskningen er betalt af private lommer? Sponseret forskning er temaet i denne uges podcast. **Medvirkende**: * Mikkel Willum Johansen, lektor i videnskabsteori på Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet * Bjarke Bak Christensen, institutdirektør på Institut for Bioteknologi og Biomedicin på DTU * Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk **Vært**: Jais Baggestrøm Koch **Redaktion**: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch **Musik**: Jais Baggestrøm Koch **Links**: Tre Videnskab.dk-artikler om Arne Astup: * [Artikel 1](http://bit.ly/2ArhDTC) * [Artikel 2](http://bit.ly/2zRWQJk) * [Artikel 3](http://bit.ly/2kam3I7) * [ForskerZonen-indlæg af Mikkel Johansen](http://bit.ly/2Bns3Rh)

I november har det vært fokus på bioteknologi hos Nordnet. I denne episoden av #pengepodden får vi besøk av Jónas Einarson som står bak podcasten Radium. Han er grunnleggeren av Oslo Cancer Cluster og jobber i dag som CEO i Radforsk. Stiftelsen Radforsk er en del av Oslo Cancer Cluster, og jobber i dag med investeringer innen, og utvikling av bioteknologi-selskaper. Jónas går kort gjennom historien til Oslo Cancer Cluster og Radforsk. Han forteller at Radforsk har en portefølje på cirka 450 millioner og snakker om hvordan de jobber med å utvikle selskaper innen kreftforskning. Ofte har de en meget aktiv rolle fra selskapet blir etablert og helt til børsnotering, noen ganger lengre. Du får også høre hans syn på hvor langt fremme Norge er med tanke på kreftforskning sammenlignet med det internasjonale markedet.

Moderne bioteknologi åpner dører til både utopier og dystopier. Hvilke bioteknologiske sci fi-eksempler kan, rent teknologisk, la seg realisere? Stjerneforskere møter science fiction-idéer i Anvendt Science Fiction. Gjester: Sigrid Bratlie fra Bioteknologirådet, Hannah Kim Lindström fra biotek-selskapet Thermo Fisher, Jon Olav Vik fra Norges miljø- og biovitenskapelige universitet og kunstner og science fiction-entusiast Pablo Castro. Programleder: Andreas Kjensli Knudsen, Forskningsrådet. Produseres i forbindelse med Forskningsdagene 2017. Forskningsdagene.no Programleder: Andreas Kjensli Kn

Psykologiprofessor Svend Brinkmann kaster et kritisk blik på den teknologiske udvikling og møder de forskere, der står bag. Hvide kitler, reagensglas på høje borde og gule advarselsskilte på væggene. Sådan ser der ud i bioteknologernes verden, hvor livet bliver iagttaget gennem mikroskop, og hvor små laboratorieprøver bliver manipuleret til noget med stor betydning, uanset om det er enzymer til industrien eller bedre afgrøder til landbruget. Svend Brinkmann får besøg af professor Lene Lange, som er forskningsleder på DTU's Institut for Kemiteknik og pioner på området. Hun mener, at teknologien kan være med til at løse alvorlige problemer som klimaforandring og sult. Svend Brinkmann synes omvendt, at teknologien selv har været med til at skabe nogle af de problemer, den nu tilbyder at gøre noget ved. Vært: Svend Brinkmann. (Sendt første gang 26. april).

Bibeltimer, taler og seminarer fra UL2012 i Kongeparken

I framtida kommer vi til å stå overfor mange etiske dilemmaer - knyttet til bioteknologi.. Unge studenter får bryne seg på vanskelige spørsmål som surrogati og nedfrysing av egg. Reporter: Ivar Grydeland.

I denne første timen snakker vi om designerbarn - om å bli mor for enhver pris - om surrogati - om patent på gener. Programleder: Jan Erlend Leine

Hva vil vi vite om oss? Hva vil andre vite om oss? Framtidens utfordringer og muligheter. Programleder: Jan Erlend Leine.