Podcasts about bioteknologi

For én spesifikk gruppe kreftpasienter er det to mulige behandlinger som kanskje kan forlenge pasientens liv. Men hvordan kan legene vite hvilken av de to behandlingene som har best effekt på den enkelte pasienten, uten at pasienten selv må prøve ut behandlingen? Det er det en gruppe forskere ved St. Olavs hospital, NTNU og SINTEF som forsøker å finne ut av. Biotekpodden har besøk av lege og stipendiat Ingrid Aune Bergstrøm fra St. Olavs hospital og NTNU og forsker og bioteknolog Tonje Husby Haukaas ved avdeling for Bioteknologi og nanomedisin ved forskningsinstituttet SINTEF som forklarer hvordan de bruker pasientens kreftceller til å lage minisvulster på laboratoriet.Programleder: Mette Risa, kommunikasjonssjef i BioteknologirådetIllustrasjonsfoto: Chinnapong/iStock Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hva kommer du til å huske fra året som gikk? Og hva ser du frem til å følge med på i året som kommer?Bioteknologirådets sekretariat tar en gjennomgang av noen av av det vi vil huske best i krysningspunktet bioteknologi, samfunn og etikk fra 2025, og hva vi ser frem til å følge med på i året som kommer.Med i studio og på bildet (fra venstre):Bakerste rad: Anne Marit Ryen, Svein Isungset Støve og Petter Frost (direktør)Sittende: Håvard Mallinson Eggestøl, Caroline Bianchi Strømme, Stine Hufthammer Indrelid og Mette Risa (programleder) Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Bioteknologi er et af de områder, hvor AI bliver spået en stor fremtid. Ved at bruge alt fra "gammeldags" machine learning til avanceret generativ AI kan forskere tage syvmileskridt i deres arbejde, både når det gælder grundforskning og når det handler om udviklingen af nye lægemidler eller andre produkter.Det er i hvert fald håbet.I denne episode sætter vi fokus på to af de værktøjer, som måske kan hjælpe forskerne. Tim Jenkins fra DTU Bioengineering har sammen med sine kolleger og firmaet InstaDeep skabt to AI-modeller, InstaNovo og InstaNovo Plus som har særligt fokus på studiet af proteiner.Normalt kræver identifikationen af proteiner i en given prøve at man slår op i en database over allerede kendte proteiner – og identificeringen af hidtil ukendte proteiner kræver masser af tid og energi.Men med de nye modeller håber man altså, at avancerede AI-modeller kan speede processen op, og gøre det meget nemmere og hurtigere at analysere nye proteiner.I AI Siden Sidst skal det blandt andet handle om AI-regulering, AI-hype og bøger der ikke eksisterer...Lyt med!

I vår nyeste episode har vi gleden av å ha Jowan Österlund, gründer og CEO i MYRA, og Daniel Sunde-Hansen, leder for Center for the Edge, i studio for å diskutere om bioteknologi og hvordan den kan forbedre vår hverdag. Vi utforsker alt fra NFC-chiper til digitalt eierskap og hvordan disse teknologiene kan demokratiseres. Jowan deler innsikt om hvordan de har utviklet biokompatible NFC-chiper og gjøre de tilgjengelige for mange i Sverige. Mens Daniel reflekterer over de nødvendige teknologi-skiftene, og behovet for det i forebyggende helse. I episoden som er ledet av Julie McCarthy, ble vi vitne til noe som er uvanlig på et podkast-studio: Daniel får implantert en NFC-chip i hånden. Vi diskuterer de etiske og praktiske aspektene ved denne teknologien, og hvordan den kan revolusjonere måten vi interagerer med verden rundt oss på.

Midroll - 26.42See omnystudio.com/listener for privacy information.

34.22See omnystudio.com/listener for privacy information.

Bioteknologi kan redde liv. Men den samme teknologien kan også brukes til å ta liv. I kombinasjon med kunstig intelligens – som kan analysere enorme mengder data om ditt, mitt og andre organismers DNA –står verden nå overfor helt nye biotrusler.Denne episoden er opptak av et åpent møte om biotrusler og kunstig intelligens medDag Hareide, forfatter av boken Mennesket og teknomakteneTrygve Brautaset, professor i syntetisk biologi ved NTNU og nestleder i BioteknologirådetKeith Downing, professor i kunstig intelligens ved NTNUSamtalen ledes av Anne Marit Ryen, seniorrådgiver i Bioteknologirådet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Konvensyen Bandar Pintar & Ekonomi Digital Selangor (SDEC) anjuran kali ke-8 kembali menjadi tarikan banyak pengunjung dengan pameran yang lebih menarik, tiga persidangan utama dengan 13 topik menarik serta 65 penceramah berpengalaman.

Konvensyen Bandar Pintar & Ekonomi Digital Selangor (SDEC) anjuran kali ke-8 kembali menjadi tarikan banyak pengunjung dengan pameran yang lebih menarik, tiga persidangan utama dengan 13 topik menarik serta 65 penceramah berpengalaman.

Gita Wirjawan bertemu dengan 3 ilmuwan Indonesia dari 3 benua yang berbeda untuk menjawab 3 pertanyaan besar nasional hari ini: Ke mana bangsa ini harus mengarah? Bagaimana mengobati pemahaman investasi pendidikan yang salah kaprah? Mengapa kita butuh ‘diplomat sains' dengan rancang pikir yang gagah? #Endgame #GitaWirjawan #Education Tentang Narator: Sastia Putri adalah Associate Profesor bidang ilmu Bioteknologi di Osaka University, Jepang yang sekaligus menjabat sebagai Ketua dari organisasi i4 (Ikatan Ilmuwan Indonesia Internasional). Haryadi Gunawi merupakan Associate Professor Ilmu Komputer di University of Chicago, Amerika Serikat yang juga merupakan kepala dari UChicago systems research on Availability, Reliability, and Efficiency (UCARE). Bagus Muljadi ialah Associate Professor termuda di University of Nottingham, Inggris, Britania Raya. Ia juga memimpin kerja sama lintasdisiplin antara UK dengan Indonesia sebagai koordinator di UKICIS (UK-Indonesia Consortium). ------------------------ Lengkapi Percakapan Ini dengan Bacaan Berikut: Rethinking the Education Mess: A Systems Approach to Education Reform (2013) Globalisation, Ideology and Politics of Education Reforms (2015) ------------------------ Risalah Episode Ini: https://sgpp.me/eps152notes ------------------------ Berminat menjadi pemimpin visioner berikutnya? Hubungi SGPP Indonesia di: admissions@sgpp.ac.id https://admissions.sgpp.ac.id https://wa.me/628111522504 Playlist episode "Endgame" lainnya: Daring Entrepreneurs Wandering Scientists The Take Kunjungi dan subscribe: SGPP Indonesia Visinema Pictures

Dagens afsnit bevæger sig omkring en af de få kultbevægelser, der aldrig har fået ødelagt sig selv. I virkeligheden er det muligvis en bevægelse der har formået at klone et menneske for første gang nogensinde. Og så igen, og igen, og igen.Lyt med når Flemming fortæller om Raëlismen og deres forsøg på at klone mennesker, så de døde aldrig skal dø igen. Husk at lægge mærke til hvor stort et frøæg er i diameter.Kilder:https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4633995/8. Briggs R, King TJ. 1952. Transplantation of living nuclei from blastula cells into enucleated frogs' eggs. Proc. Natl Acad. Sci. USA 38, 455–463.https://etembassy.org/https://www.youtube.com/@RaelianMovement/videoshttps://www.rael.org/eb/intelligent_design_en/Support the showHvis du vil være med til at optage live med os på Discord kan du støtte os på 10er og blive en af vores kernelyttere https://vudfordret.10er.appDu kan også tjekke vores webshop: bit.ly/vushop. Der er en hønsetrøje!Send os vanvittig videnskab eller stil et spørgsmål på facebook, Instagram eller vudfordret@gmail.comTak til Christian Eiming for disclaimer.Tak til Barometer-Bjarke for Gak-O-meteret.Husk at være dumme

For længe har vi produceret et program uden at tage hensyn til vores egen passion. For længe har vi talt om emner, hvor vi er totalt på udebane. Det er tid til et afsnit... Hvor vi er eksperterne! Og hvis der er noget, vi ved lidt om, så er det bakterier!Glæd jer til Flemmings kærlighedserklæring til bakterier og hør hvordan bakterier er essentiel for al liv på jorden.Kilder:Support the showHvis du vil være med til at optage live med os på Discord kan du støtte os på 10er og blive en af vores kernelyttere https://vudfordret.10er.appDu kan også tjekke vores webshop: bit.ly/vushop. Der er en hønsetrøje!Send os vanvittig videnskab eller stil et spørgsmål på facebook, Instagram eller vudfordret@gmail.comTak til Christian Eiming for disclaimer.Tak til Barometer-Bjarke for Gak-O-meteret.Husk at være dumme

*Halløjsa, husk at tilmelde dig podcastens nyhedsbrev. Så sender jeg dig en kort mail, hver gang der kommer en ny episode. Det gør du her: https://mortenmunster.com/podcasts/*Vil du gerne leve et langt liv – mens du ser godt ud?Så skal du lytte med i dagens episode. Her taler jeg nemlig med Nicklas Brendborg om forskningens fremskridt inden for aldring og konkrete tips til at leve længere.Nicklas Brendborg er kandidat i bioteknologi fra Københavns Universitet og er en af de mest lovende forskningstalenter indenfor sit fagområde. Hvis ikke du allerede har læst hans bestseller 'Gopler ældes baglæns – videnskabens svar på et længere liv', så kan den varmt anbefales.I samtalen kommer vi ind på:Hvad Nicklas' yndlingsdyr erHvor langt de egentlig er ovre i Silicon Valley fra at udvikle anti-aldrings-pillenDet endegyldige svar på, om rynkecreme virkerDe mærkeligste genveje til større sundhed, som Nicklas er stødt påHvor meget længere vi ville leve, hvis vi fuldstændig blev fri for kræftHvilken konkret adfærd, der får dig til at ældes langsommere.Undervejs kommer vi bl.a. forbi gopler, nøgenrotter, cellulære skraldemænd og yamanaka-faktorerne undervejs. Det bliver nørdet og meget spændende samtidig!Du finder Nicklas herDu finder Nicklas på LinkedIn her

Det har vært mye diskusjon om kunstig intelligens, hva det kan brukes til og frykt for at utviklingen nå har gått for fort. Lærere har vært bekymret for at elever skal bruke språkmodeller til å jukse på innleveringer og eksamen, en bildemodell har utkonkurrert menneskelige kunstnere og det er stor bekymring for at kunstig intelligens kan brukes til å påvirke valg og andre demokratiske prosesser. Det du kanskje ikke har hørt så mye om er fremskrittene som er gjort med kunstig intelligens innen bioteknologi og medisin. Biotekpodden har denne gang besøk av Ishita Barua, som er utdannet lege med doktorgrad om bruk av kunstig intelligens på tarmkreft og varamedlem i Bioteknologirådet og Inge Jonassen, bioinformatiker og instituttleder ved Institutt for informatikk ved Universitetet i Bergen. Programleder: Mette Risa, kommunikasjonssjef i Bioteknologirådet. Ishita Barua jobber nå som konsulent for Deloitte. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Har du lurt på hva som skjer innen bioteknologi i Norge? Eller hvordan får vi næringstoffene tilbake i maten vi dyrker? Hva er diagnosen på jordhelsa? Dette er noen av spørsmålene LØRN belyser i denne panelsamtalen med Mireen Fikse (Bioner), Dag Olav Hessen (UiO) og Anja Røyne (UiO). Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

MS, multippel sklerose, er en sykdom hvor kroppens immunsystem angriper beskyttelsen rundt nervetrådene i sentralnervesystemet. Sykdommen kan føre til at også nervene blir skadet. Det finnes ingen kurerende behandling i dag. Noen MS-pasienter blir behandlet med stamceller i Norge for å stoppe sykdommen, andre reiser til utlandet for lignende stamcellebehandling for egen regning, men de fleste behandles med det som kalles bremsemedisin. Men et nytt prosjekt på Haukeland universitetssykehus skal nå se om en annen type stamceller kan reparere skadene på både nervetrådene og beskyttelsen rundt dem.    Med overlege Christopher Elnan Kvistad, forsker ved nevrologisk avdeling på Haukeland universitetssjukehus og lege og seniorrådgiver i Bioteknologirådet, Eirik Joakim Tranvåg. Programleder: Mette Risa

Bioflok adalah salah satu teknologi akukultur melalui rekayasa lingkungan dengan pemanfaatan mikroorganisme yang secara langsung. Teknik biofloc dilakukan dengan mempelajari parameter lingkungan dan bergantung pada mikroorganisme untuk mengendalikan daur unsur pada lingkungan budidaya. Biofloc sangatlah berguna untuk menghemat penggunaan air, pakan, serta menjaga kondisi objek budadaya selalu sehat dan terhidar dari beragam penyakit. Lalu bagaimana cara melakukan teknik ini? #darwinquestpodcast kali ini akan berdiskusi mengenai bagaimana biofloc bisa dimanfatkan dalam bidang aquaculture.

275 millioner kroner af EUs landbrugsstøtte er øremærket til oprettelse af biorafinaderier i Danmark, der skal producere protein af græs. Men hvorfor giver det mening at støtte, og hvad er potentialet for græsprotein? Er det bare en klimavenlig erstaning til vores gode samvittighed eller er kan blive en god forretning? Det taler vi i denne episode om med Mette Lübeck, der er lektor ved Institut for Kemi og Bioteknologi på Aalborg Universitet.  Vært: Michael Strandfelt. 

Banyak banget yang tanya, "aku suka pelajaran biologi di SMA" nanti S1 ambil bioteknologi aja ya" padahal biologi dan bioteknologi beda. Apa aja perbedaannya? Tonton aja di video ini sampai selesai ya

Apa alasan pribadi (personal reason) kamu kuliah di prodi bioteknologi? Kenapa personal reason penting? Karena kuliah bioteknologi ga gampang, sehingga kamu perlu punya alasan yang kuat untuk mulai kuliah, bertahan selama kuliah, dan lulus.

Akreditasi prodi S1 Bioteknologi itu apa? Prodinya berdiri tahun berapa? Udah punya lulusan belum? Nah semua jawabannya sudah aku jelaskan di video ini.

Di Universitas Atmajaya, bagi calon mahasiswa S1 pilihnya prodi biologi ya. Karena prodi bioteknologi itu untuk pascasarjana. Tapi tenang aja, prodi biologi ini mata kuliahnya sangat kental dengan bioteknologi kok

Program studi bioteknologi di Universitas Negeri Malang memang baru berdiri. Tapi mata kuliahnya seru banget. Detail mata kuliah dari semester 1 sampai semester 8 sudah aku share di video ini

S1 Bioteknologi di UB sudah akreditasi A loh. Apa aja mata kuliahnya selama 8 semester?

Setiap kampus punya fokus bioteknologinya masing-masing. Kamu harus tau ini sebelum memutuskan untuk melanjutkan kuliah biar ga ngerasa salah jurusan ya

Bioteknologi terbagi menjadi red biotech, blue biotech, green biotech, dan white biotech. Apa bedanya?

Forskere og virksomheder verden over arbejder på løsninger, som kan indfange CO2 og gøre den udskældte drivhusgas til en ressource frem for en belastning.I denne episode af Forskningsfortællinger ser vi nærmere på to danske projekter, der på hver deres måde søger at løse denne udfordring.Det ene projekt undersøger, hvordan CO2 ved hjælp af elektrokemi og mikrobiologi kan omdannes til byggesten, der kan bruges i den kemiske industri, mens det andet projekt handler om at indfange CO2 med hjælp fra biologiens verden.Medvirkende: - Anders Bentien, professor og sektionsleder på Institut for Kemi og Bioteknologi, Aarhus Universitet- Christina Lunde, Senior Science Manager, Novozymes A/S-----------------------Om podcasten Forskningsfortællinger: Forskningsfortællinger tager dig med bag om aktuelle samfundstemaer ved at dykke ned i forskningsbaseret viden.Podcasten er den lydlige forlængelse af Novo Nordisk Fondens nyhedsside sciencenews.dk, hvor du finder grundige artikler og videoer om et stort udvalg af de projekter, som fonden støtter.Udgives af Novo Nordisk Fonden.Produceres i samarbejde med podcastbureauet Kontekst & Lyd.Redaktion er podcastproducent Simon Brix og kommunikationspartner i Novo Nordisk Fonden, Sabina Askholm Larsen.

Apa alasan pribadi (personal reason) kamu kuliah di prodi bioteknologi? Kenapa personal reason penting? Karena kuliah bioteknologi ga gampang, sehingga kamu perlu punya alasan yang kuat untuk mulai kuliah, bertahan selama kuliah, dan lulus.

Akreditasi prodi S1 Bioteknologi itu apa? Prodinya berdiri tahun berapa? Udah punya lulusan belum? Nah semua jawabannya sudah aku jelaskan di episode ini. Happy watching :)

Bioteknologi biasanya masuk jurusan MIPA atau teknobiologi. Tapi di Universitas Esa Unggul, prodi bioteknologi masuk di FIKES, sehingga fokusnya lebih ke bioteknologi kesehatan dan kedokteran

Di Universitas Atmajaya, bagi calon mahasiswa S1 pilihnya prodi biologi ya. Karena prodi bioteknologi itu untuk pascasarjana. Tapi tenang aja, prodi biologi ini mata kuliahnya sangat kental dengan bioteknologi kok

Fyi, Prodi Bioteknologi sudah terakreditasi C oleh BAN-PT. Akreditasi ini diberikan tahun 2019. Akreditasi ini kemungkinan akan berubah jika beberapa tahun kedepan dilakukan akreditasi ulang

Program studi bioteknologi di Universitas Negeri Malang memang baru berdiri. Tapi mata kuliahnya seru banget. Detail mata kuliah dari semester 1 sampai semester 8 sudah aku share di episode ini

S1 Bioteknologi di UB sudah akreditasi A loh. Apa aja mata kuliahnya selama 8 semester?

Bioteknologi biasanya masuk jurusan MIPA atau teknobiologi. Tapi di Universitas Esa Unggul, prodi bioteknologi masuk di FIKES, sehingga fokusnya lebih ke bioteknologi kesehatan dan kedokteran

Setiap kampus punya fokus bioteknologinya masing-masing. Kamu harus tau ini sebelum memutuskan untuk melanjutkan kuliah biar ga ngerasa salah jurusan ya

Bioteknologi terbagi menjadi red biotech, blue biotech, green biotech, dan white biotech. Apa bedanya?

Perkembangan teknologi kini merambah ke berbagai sektor, tidak hanya di bidang sosial, namun juga di bidang science. ⁣ Salah satunya adalah Bioteknologi. Bioteknologi dimaksudkan untuk mempermudah pemanfaatan mahluk hidup untuk menghasilkan prouduk dan jasa. ⁣ Lantas apa saja inovasi di bidang bioteknologi dan bagaiamana manfaat nya di masa depan? ⁣⁣⁣ #kreenindonesia #kreenentertainment #eventorganizer #eventplanner #webinargratis #doorprize #techminar #ecertificate #Bioteknologi #teknologiterapan #teknologimasadepan #ilmubiologi #pertanian

Perkembangan teknologi kini merambah ke berbagai sektor, tidak hanya di bidang sosial, namun juga di bidang science. ⁣ Salah satunya adalah Bioteknologi. Bioteknologi dimaksudkan untuk mempermudah pemanfaatan mahluk hidup untuk menghasilkan prouduk dan jasa. ⁣ Lantas apa saja inovasi di bidang bioteknologi dan bagaiamana manfaat nya di masa depan? ⁣⁣⁣ #kreenindonesia #kreenentertainment #eventorganizer #eventplanner #webinargratis #doorprize #techminar #ecertificate #Bioteknologi #teknologiterapan #teknologimasadepan #ilmubiologi #pertanian

I Danmark har vi en stor produktion af både kød og mælk, der kommer fra køer. Det sætter et væsentligt klimaaftryk. Forskere fra blandt andet Aarhus Universitet har derfor sat sig for at undersøge, om man kan producere mere klimavenlig mælk i laboratoriet, end man kan på markerne.Men hvordan gør man det? Hvordan vil det smage, og hvornår kan man købe denne mælk i det lokale supermarked? Og er vi forbrugere parate til at købe den alternative komælk? Det sætter denne episode af Forskningsfortællinger fokus på.Medvirkende: - Stig Purup, seniorforsker på Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet- Michael Minter, programchef for Fremtidens Fødevarer i tænketanken Concito-----------------------Om podcasten Forskningsfortællinger: Forskningsfortællinger tager dig med bag om aktuelle samfundstemaer ved at dykke ned i forskningsbaseret viden.Podcasten er den lydlige forlængelse af Novo Nordisk Fondens nyhedsside sciencenews.dk, hvor du finder grundige artikler og videoer om et stort udvalg af de projekter, som fonden støtter.Udgives af Novo Nordisk Fonden.Produceres i samarbejde med podcastbureauet Kontekst & Lyd.Redaktion er podcastproducent Simon Brix og kommunikationspartner i Novo Nordisk Fonden, Sabina Askholm Larsen.

Bioteknologi adalah laboratorium favoritku yang adem, nyaman, dan ga penuh kaya lab mikrobiologi. Jadi penelitian di lab ini kondusif banget

Kamu lagi kuliah jurusan bioteknologi? Atau mau ngambil kuliah di jurusan bioteknologi? Kira-kira nanti lulusnya jadi apa ya? Prospek kerjanya apa ya?

Språkforsker Gunnstein Akselberg, kjent fra Linda Eides Språksjov på NRK, besøker Biotekpodden for å snakke om ord vi bruker når vi snakker om bioteknologi og genteknologi. Noen ord har blitt erstattet av mer nøytrale ord, andre ord har kommet til for å beskrive teknologisk utvikling. Hvorfor er det så viktig hvilke ord vi bruker? Medvirkende: Truls Petersen, seniorrådgiver i Bioteknologirådet.  Programleder: Mette Risa, kommunikasjonssjef i Bioteknologirådet.

Det blir fransk spesial når Ellen Emilie med direkte fra Paris! Der har det nemlig vært demonstrasjon, ettersom et lovforslag om eggdonasjon ble skrota. Begrepet islamo gauchisme har også stadig blitt mer aktuelt i Frankrike, så det prater Muna, Hanne og Ellen Emilie óg om. Her i Norge er det dessuten også aktuelle demonstrasjoner om dagen, og bondeopprørets slagkraft og aksjonsform hylles! Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Gimana rasanya kuliah jadi angkatan pertama di Prodi S1 Bioteknologi UB dan belum punya kakak tingkat? Kalau bingung dipikir sendiri dan gabisa minta saran maupun tanya-tanya kakak tingkat, karena emang baru angkatan pertama. Kalau kamu pingin kuliah di Bioteknologi Universitas Brawijaya, cari tau lengkapnya di episode ini

Masser af slanger, skorpioner, gopler, frøer og edderkopper bruger gift for at overleve. Enten til at lamme bytte eller for at forsvare sig mod fjender. Herhjemme er hugorm, fjæsing og gedehams blandt eksemplerne. Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen har lovet lytterne en omgang giftigheder, og de får farlig hjælp af en ekspert, som selv forsker i slangegift og modgift. Gæst: Andreas Hougaard Laustsen, lektor på DTU's Institut for Bioteknologi og Biomedicin. Værter: Johan Olsen & Vicky Knudsen. Producer: Carsten Nielsen. vildtnaturligt@dr.dk

Hun er blitt utpekt som Siv Jensens arvtager og bærer korset med stolthet. Hvorfor har det vært så høy temperatur mellom Sylvi Listhaug og Knut Arild Hareide? Hvorfor stemte hun for endringene i bioteknologiloven? Og har FrP tenkt å stå opp for trosfriheten under hennes lederskap? Stortingsrepresentant, nestleder i FrP og leder-favoritt, Sylvi Listhaug, er gjest i episode 2 av Oslo Sympoisum-podcast.

//dette er en reprise//I denne episoden av #LØRN snakker Sunniva med Daglig leder i Oslo Cancer Cluster, Ketil Widerberg. Ketil ser på science fiction som et substitutt for religion, og håpet om at vitenskapen kan forklare og gi mening var grunnen for at han ble så engasjert i Biotech. Oslo Cancer Cluster er en non profit-klynge som arbeider med å samle forskere fra universitetene, firmaer og investorer slik at man raskere kan utvikle nye behandlinger for kreft. I episoden forteller Ketil hvordan digital teknologi vil endre hvordan vi behandler sykdom i fremtiden.— Bioteknologi kan utgjøre en stor forskjell for mennesker. Et eksempel er celleterapi (CAR-T) hvor man tar celler ut fra kroppen, behandler dem slik at de angriper kreft, og setter dem tilbake i kroppen. Slik kan kroppens egne celler bekjempe kreftcellene, forteller han i episodenDette LØRNER duBiotech Kroppen CelleterapiAnbefalt litteratur:The Martian av Andy Weir Keiseren over alle sykdommer av Siddhartha Mukherjee Life decoded av Craig Venter Deep medicine - AI can make healthcare human again av Eric Topol See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Med foråret kommer blomsterne, de højere temperaturer, fuglesang... og hugormen! I Danmark har vi to slanger, og her i marts kommer hugormen altså frem fra sit vinterskjul. Men hvorfor er hugormen så fascinerende? Og hvor skal man gå hen, hvis man vil finde, eller vil undgå, hugormen? Det bliver du klogere på i dagens program. Medvirkende: Niels Dahlin Lisborg, naturforvalter og -vejleder, og Andreas Hougaard Laustsen, lektor ved Institut for Bioteknologi og Biomedicin på Danmarks Tekniske Universitet. Vært: Maja Jensen 

Verden får stadig flere munner å mette. Det legger et enormt press på jorda og de begrensede ressursene vi tross alt har. Noe må skje, og fagsjef for genteknologi i Landbrukssamvirket, Sigrid Bratlie, peker i dagens podkast på noen av svarene. Hun er tidligere seniorrådgiver i Bioteknologirådet, har doktorgrad i molekylærbiologi og er selverklært vitenskapsentusiast. Som om ikke det var nok er hun også spesialrådgiver i Kreftforeningen for genteknologi og persontilpasset medisin. Bratlie peker på to viktige trender som er viktige for alle som ikke orker tanken på bare å spise planter. Den ene handler om planter, men om å tilpasse dem slik at de i det minste smaker kjøtt. Den andre om å dyrke kjøtt i laboratorium. Får vi til det i stor skala, og billig nok, kan vi redusere arealene som i dag går med til dyreavl voldsomt. Men det er ikke nok. Vi må bruke bioteknologi for å få planter og dyr til å tåle de klimaendringene som nå skjer i et så høyt tempo at ikke en gang evolusjonen henger med. Kanskje kan vi også forbedre både næringsinnhold og utbytte i samme slengen. Og så må vi sørge for at sykdommer ikke ødelegger avlinger uten et voldsomt forbruk av sprøytemidler. Det kan være mulig å gjøre poteter motstandsdyktige mot tørråte, som til tross for intensiv og kostbar sprøyting, ødelegger for 60 millioner kroner årlig her i landet. Bioteknologi, brukt riktig, kan tilby mange løsninger på fremtidens behov til glede for mennesker og naturen rundt oss.