AI Denmark Podcast

Peter Stenbæk – multimedial instruktør, reklamemand, musiker og kreativt hoved – har i det sidste års tid kastet sig ud i at eksperimentere på livet løs med videoskabende AI-værktøjer.Nogle af videoerne laver han for sine kunder, men derudover bruger han rigtig meget tid på at lege med værktøjerne og se hvad de kan – og resultaterne deler han løbende på sin YouTube-kanal.Idag er der massevis af værktøjer som kan lave AI-video ud fra prompts eller still-billeder – Adobe Firefly, Sora, Pika, Runway og mange andre – og selvom kvaliteten afgjort er svingende, så sker udviklingen også her i fuld fart.Videoerne giver – som alle de andre slags generativ AI – anledning til en hel masse diskussioner. Men i denne episode omfavner vi mulighederne, og ser på om og hvordan videoskabende AI også kan ses som en ny slags pensel eller kamera.Hør mere når Peter fortæller om sine eksperimenter og erfaringer med video-AI.Lyt med

I denne episode skal det handle om AI og kreative processer.Jeg har talt med professor Peter Dalsgaard fra Aarhus Universitet, der sammen med en række kolleger har undersøgt hvordan det påvirker en kreativ samarbejdsproces, at der er en chatbot med i arbejdet.Eksperimentet gik ud på at brainstorme på ideer til et tema-bryllup med rekvisitter og udklædning – og Peter fortæller altså meget mere om hvordan det gik og hvad forsøget siger om AI og kreativitet.I AI Siden Sidst skal det blandt andet handle om terapirobotter, en AI Labyrint og ny ledelse af Apple Intelligence.Lyt med

I 2019 lancerede regeringen en national strategi for kunstig intelligens, som lovede, at ”Den offentlige sektor skal anvende kunstig intelligens til at tilbyde service i verdensklasse”.I kølvandet på strategien oprettede regeringen, KL og Danske Regioner en investeringsfond på 187 mio. kr. der finansierede 40 såkaldte signaturprojekter i perioden 2020-2022.Formålet var at teste udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens i den offentlige sektor, både ift. effektivisering og kvalitet i den borgerrettede service.For nylig kom den den officielle Deloitte-evaluering, der blandt andet nævner at jura og GDPR-spørgsmål har været nogle af de største snubleklodser. Men Deloitte er ikke de eneste, der har undkastet AI signaturprojekterne et kritisk blik.Lektor Helene Friis Ratner fra Aarhus Universitet og PhD Jakob Laage-Thomsen fra CBS har i regi af projektet Algoritmer, Data og Demokrati skrevet artiklen "Kunstig intelligens i den offentlige forvaltning: sammenhænge mellem algoritmisk regulering og automatisering af beslutninger i de danske AI ”signaturprojekter”".Deres analyse handler blandt andet om hvordan man kan kategorisere forskellige anvendelser af AI med udgangspunkt i hvor stort indgreb det potentielt har i den enkelte borgers tilværelse, og om der er tale om brug af AI som beslutningsstøtte eller som fuldautomatiseret løsning – og generelt om begrebet 'algoritmisk regulering', der bruges som en slags samlebetegnelse for den slags projekter.I AI Siden Sidst har jeg pga. langtrukken sygdom sny...undskyld, eksperimenteret med at få en chatbot til at finde og skrive nyhederne...Lyt med

EU-forordningen for kunstig intelligens blev vedtaget for omkring et år siden, men er stadig på vej igennem systemet.Der er stadig dele af forordningen som ikke er trådt i kraft når det gælder virksomheder og organisationers pligt til at overholde kravene, men det kommer i løbet af det næste års tid.Rundt omkring i Europa er man nemlig igang med det lange og komplicerede arbejde at "oversætte" AI Act til standarder, som skal gøre det nemmere for virksomheder og organisationer derude at sørge for at de overholder forordningen og den danske lov.Nogle af standarderne er dybt tekniske, andre handler mere om ledelse, og atter andre om medarbejdernes kompetencer.Og apropos kompetencer, så skal danske virksomheder og organisationer forholde sig helt konkret til Forordningen, fordi kravene der handler om AI-færdigheder er trådt i kraft 2. februar.I denne episode dykker vi ned i AI-standarder og AI-færdigheder, og jeg har besøg af hele tre eksperter, som er involveret i arbejdet på forskellige måder.Det er Kim Skov Hilding fra Dansk Standard, Grit Munk fra Ingeniørforeningen IDA, og Peter Damm fra computer vision-virksomheden Milestone.Lyt med

I denne episode handler det om hvordan man kan lave meget små og effektive generative sprogmodeller, som er trænet til at løse specifikke opgaver, og som derfor kræver meget lidt energi og kan køre i noget der ligner realtid.Det kan bruges til fx at skrive tekster og replikker i computerspil, men de små modeller har vist sig at have et meget større potentiale end "bare" i spil.Det siger i hvert fald dagens gæster, der kommer fra det danske spilfirma Raw Power Games – eller rettere, fra firmaets research- og udviklings-afdeling Raw Power Tools.Hør Annemette Kiil Mørup og Dirk Johannes (DJ) fra Raw Power Tools fortælle om dét, de har døbt AI Diamanter.I Siden Sidst skal det blandt andet handle om et europæisk AI-konsortium, og nedenfor finder du også bonuslinks bla. til en artikel om selvreplikerende sprogmodeller.Lyt med

Sundheds-startuppen Melatech laver mobil-baserede værktøjer som kan hjælpe praktiserende læger og hudlæger med at identificere potentielt problematiske hudforandringer – men nu er de også igang med at bruge sprogmodeller til at hjælpe med at strømline kommunikationen mellem lægerne.Det er ikke fancy AI-visioner om at revolutionere sundhedsvæsenet, men et hverdagsligt værktøj der kan give masser af værdi i praksis.Scenariet er, at en borger besøger sin praktiserende læge med fx et modermærke eller en anden plet på huden, som ser lidt mystisk ud.Lægen tager et billede, og sender det med øvrig relevant information til en hudlæge, der så vurderer om det er noget man skal undersøge yderligere.Vurderingen kommer i form at en kort, skrevet rapport fra hudlægen til den praktiserende læge – og det er præcis dén rapport, Melatech gerne vil hjælpe lægerne med at skrive så hurtigt og klar som muligt, ved hjælp af AI.Jeg har besøgt direktør og læge Niels Kvorning Ternov fra Melatech og Hubert Dariusz Zajac fra Københavns Universitet, der igennem AI Denmark-projektet har hjulet Melatech med at udvikle prototypen.I AI Siden Sidst ser vi nærmere på gigantprojektet Stargate, den kinesiske opkomling Deepseek og en ny evaluering af danske offentlige AI-projekter.Lyt med

I denne episode er jeg taget ud på genbrugsstationen i Gentofte for at høre mere om udviklingen af en ny AI-guide, der skal hjælpe borgerne med at sortere ting til affald og genbrug.Prototypen bygger på RAG-princippet, hvor AI'en kombinerer sin viden med kommunens eksisterende sorteringsguide.På genbrugsstationen mødtes jeg med Tom Jørgensen, der er dataansvarlig i Affald og Genbrug i Gentofte, og Mathilde Henneberg, der er leder i kommunens afdeling for Digitalisering og informationssikkerhed.Tom og Mathilde viser rundt på pladsen og giver bagefter en kop kaffe i varmen, mens de fortæller om arbejdet med at udvikle løsningen og hvorfor de synes det er en god idé.Projektet sker i samarbejde med Alexandra Instituttet, og selvom guiden endnu ikke er klar til brug, kan den blive første skridt mod flere AI-løsninger i kommunen.I Siden Sidst skal det blandt andet handle om BBCs udfordringer med Apple Intelligence og en supercomputer fra Nvidia – og så har jeg eksperimenteret med endnu et AI-værktøj til podcasts, denne gang også på dansk...Lyt med

I denne episode skal vi på besøg hos logistikvirksomheden H. Daugaard i Kolding, der med sine cirka 90 lastbiler og 300 anhængere hvert år transporterer massevis af gipsplader og papiruller og tanke med alle mulige kemiske væsker, og i størrelsesordenen 750.000 tons stål.Det er dog ikke en triviel udfordring at planlægge kørslen af så meget gods, for det skal jo helst ske med de kortest mulige ruter og uden alt for mange overflødige kilometers kørsel uden last – og det er så her, at algoritmerne kommer ind.H. Daugaard har været igennem et forløb hos projektet AI Denmark, hvor de har fået hjælp fra Alexandra Instituttet til at udvikle en prototype af et værktøj, der kan hjælpe med planlægningen.Jeg har talt med Michael Dixi Nielsen, Lars Romsøe og Mathias Bo Nielsen fra H. Daugaard og Tue Boesen fra Alexandra Instituttet.Og i Siden Sidst skal det blandt andet handle om video-generatorer, træningsdata og militær AI.Episoden her er i øvrigt den sidste i 2024, men AI Denmark vender selvfølgelig tilbage igen i januar 2025.Pas godt på jer selv så længe!LINKSNYHEDER- OpenAI har lanceret Sora | The Verge- Google's generative AI-videoværktøj VEO | The Verge- Pika video udfordrer Sora og Google Veo- OpenAIs 12 dages julenyheder | OpenAI- OpenAI samarbejder med Anduril | The Verge- Til demonstration af Andurils forsvars-tech | Technology Review- Harvard udgiver massivt træningsdatasæt med 1 mio bøger | Wired- BONUS: Sådan stopper du AI-firmaerne fra at træne på dine data | The VergeLOGISTIK- H. Daugaard logistik- Tue Boesen, Alexandra Instituttet- AI Denmark- Traveling salesman problem | Wikipedia- Tue har brugt Google OR-værktøjet til udviklingen hos H. Daugaard

I denne episode besøger vi Universal Robots i Odense, for at se nærmere på hvordan AI kan bruges til at hjælpe robotter med blandt andet at forstå deres omverden bedre, selv i relativt dynamiske miljøer som pakke-lagre, hvor robotterne skal kunne genkende og flytte alt fra hobbysakse og kaffefiltre til mobilopladere og hockeystave…Jeg har talt med vicepræsident Anders Billesø Beck om hvordan firmaet foreløbig har integreret AI i deres ‘cobots' med det nye AI Accelerator-kit, og hvad mulighederne er på den lidt længere bane?I studiet får jeg besøg af min nye stemmeklon, der hjælper mig med de korte AI-nyheder.Lyt med!

I denne episode skal vi høre om hvordan forskere og eksperter forholder sig til kunstig intelligens, når de skriver videnskabelige papers om AI.Hvilke emner og problemstillinger bliver udforsket i de videnskabelige artikler, som dataloger, matematikere ingeniører, softwareudviklere og andre eksperter skriver om machine learning, neurale netværk og andre slags kunstig intelligens?Er de utopiske? Er de dystopiske? Eller er de måske i virkeligheden fokuseret mere på konkrete anvendelser af AI, og mindre på kontroversielle fortolkninger af de mulige og spekulative konsekvenser, på godt og ondt?Professor Anders Kristian Munk fra DTU har sammen med en række kolleger undersøgt over 1,2 millioner uddrag fra artikler om algoritmer, og selvfølgelig brugt masser af digitale værktøjer til at udforske og kategorisere indholdt.I Siden Sidst skal det blandt andet handle om en ny nyhedsapp og et meget dyrt domænenavn…Lyt med

Denne gang skal vi dykke ned i hvordan man forholder sig til implementeringen af generativ AI i organisationer og virksomheder, og ikke mindst hvordan man i denne sammenhæng også bør reflektere kritisk over hvilken værdi, teknologien giver – både når det handler om effektivitet og optimering, og måske især når det handler om trivsel og mening med arbejdet.Vi har besøg af Louise Harder Fischer fra ITU og Martin Lassen-Vernal fra Teknik- og Miljø-forvaltningen i Københavns Kommune som har arbejdet sammen på et projekt som ikke bare undersøger forvaltningens forsøg med generativ AI, men også har lavet en model for hvordan man andre steder kan arbejde med implementeringen, vurderingen og den fortsatte evaluering af de AI-værktøjer og processer man indfører.Det er, med deres egne ord, en lille smule langhåret, men der er afgjort også masser af eksempler og gode råd, som man forhåbentlig kan tage med sig ud i sin egen organisation!I AI Siden Sidst skal det blandt andet handle om søge-AI, knap-så-supercomputere og en AI, der måske kan hjælpe en splittet befolkning med at finde enighed…Lyt med

Selvom talen hurtigt falder på dræber-robotter, så finder den militære brug af AI finder sted i et bredt spektrum. Det handler også “bare” om at bruge ChatGPT til at skrive breve eller lidt mere alvorligt om at bruge avancerede algoritmer til at analysere luftfotos for potentielle trusler.Men det handler altså også om mere eller mindre autonome våben, der allerede forlængst er i anvendelse i krig – og det er naturligvis noget, der virkelig deler vandene.Et eksempel er de ukrainske Saker Scout-droner, der indenfor visse rammer selv kan vælge og angribe mål på jorden.Jeg har talt med adjunkt Daniel Møller Ølgaard fra Forsvarsakademiet om nogle af de mange udfordringer ved både den principielle og praktisk anvendelse af AI i militæret.Det handler om alt fra basale tekniske problemer til spørgsmål om folkeret og hvordan man måske giver afkald på tidligere tiders nationale sikkerhed, når man lægger centrale funktioner i militæret i hænderne på udenlandske techgiganter…Lyt med

Der er ingen tvivl om, at datacentrenes computere og deres kolossale energiforbrug er en af af de største aktuelle udfordringer med især generativ AI.Men måske lurer en helt ny type af computere i baggrunden, som potentielt kan være med til at løse problemet. De kaldes neuromorfiske computere, og bliver bygget efter samme principper som biologiske hjerner – og de er ekstremt energieffektive, sammenlignet med de computere vi kender.Dagens gæst er Jens Egholm Pedersen, Phd-studerende ved KTH i Stockholm. Jens' forskningsfokus drejer sig især om hvordan man kan lave programmeringssprog og andre værktøjer til neuromorfiske computere – når de så småt begynder at blive virkelighed…I Siden Sidst skal vi høre om det nye danske grundforskningscenter TEXT, om YouTube-AI-licenser, og så er der selvfølgelig mere ballade i OpenAI.Lyt med

Det er ikke nogen ny idé at bruge kunstig intelligens til diagnoser, samtaler og behandling på både hospitaler, klinikker, plejehjem og i hjemmet.Spørger man AI-entuasiasterne er AI – selvfølgelig – løsningen på alle vores problemer, og vi skal både have chatbots og avanceret analyse af alle vores journaler og sundhedsdata og personaliseret behandling og hele balladen.Men i praksis handler AI i sundhedsvæsenet meget mere om traditionel mønstergenkendelse, machine learning og den slags – og ikke mindst om test, validering, databeskyttelse, bias, regulering og jura.Det dykker vi ned i denne gang med et besøg på Center for Clinical AI på Odense Universitetshospital – CAI-X. Jeg har talt med centerleder Peter Børker Nielsen, med beskrivende radiograf Janni Jensen og med chefkonsulent Troels Martin Range – og vi skal både høre om visioner, tillid, røntgenbilleder og forudsigelser af patientflow i akutmodtagelsen.I AI Siden Sidst skal det blandt andet handle om CAPTCHAs, OpenAIs ny “ræsonnements-model” og om Darth Vader…Lyt med

På forsiden af bogen “AI-strategi – drejebog for digital intelligens” står Jesper Bove-Nielsen som forfatter, men inde i bogen indrømmer han, at forlaget Spintypes AI-assistent faktisk har skrevet cirka 20 procent af bogen.I denne episode skal vi se nærmere på to værktøjer, der kan hjælpe forfattere med at skrive.Først fortæller Jesper Bove-Nielsen mere om hvordan man som forfatter “samarbejder” med Spintype AI.Bagefter har jeg Martin Pichlmair i studiet til at fortælle om Writers Room, hvor man har adgang til en hel håndfuld af vidt forskellige AI-assistenter, der kan hjælpe med alt fra grammatik til plot-ideer.Inden da skal vi som sædvanlig have en kort omgang siden sidst – denne gang blandt andet om tv-shows og AI-regulering.Lyt med

Hvordan tror GenAI at en by ser ud? Og hvordan forestiller den sig ekstremt rige eller fattige bydele?Det var nogle af de spørgsmål, som Rolf Lyneborg Lund fra Aalborg Universitet stillede sig selv, da han kombinerede satellitfotos og billedskabende algoritmer.Billederne fra AI'en – ja, de lignende nogle gange byer som vi kender dem, men andre gange så lå betonhøjhusene midt på motorvejen, og alle de store rigmandsvillaer havde luksusyachter stående på taget...Hør mere om hvordan machine learning, registerdata, billeder og generativ kunstig intelligens kan bruges i den sociologiske forskning.I AI Siden Sidst skal det blandt andet handle om billedtjenester, sagsanlæg og noget så funky som Microsofts brugerbetingelser.Velkommen til AI Denmark

Velkommen tilbage til AI Denmark, hvor jeg i denne første episode efter sommerferien har besøg af illustrator Malene Hald og infografiker Martin Kirchgässner.De er ikke ligefrem enige om værdien, potentialet eller truslerne i billedskabende AI, men i fællesskab dykker vi ned i hvad genAI kan og ikke kan, og hvad teknologien og værktøjerne betyder for grafiske designere, illustratorer og andre som arbejder med billeder.Det handler både om hvordan grafikere selv bruger tjenesterne, om det generelle kvalitetsniveau af AI-skabt grafik, og om den potentielle trussel mod grafikernes levebrød.Derudover er der som sædvanlig korte historier fra AI-land – denne gang om præsidentkampagner, AI-bobler, talentspotting og meget mere.Lyt med

Den 20. juni var AI Denmark-podcasten med til en workshop om AI, hvor deltagerne i fællesskab skulle forsøge at se 10 år ud i fremtiden, til 2034, og lave forskellige scenarier for hvordan AI på godt og ondt kunne komme til at påvirke vores private, professionelle og sociale liv – og endda også pitche firmaideer til de forskellige fremtidsscenarier.AI Lab blev arrangeret af Innovation Center Denmark i Silicon Valley, Teknologisk Institut og det relative nystartede danske Institute of AI, og målet var at samle et bredt spektrum af både eksperter, studerende, virksomhedsfolk og almindeligt nysgerrige, og få en masse vidt forskellige perspektiver og scenarier.Vi har talt med to arrangørerne, med en af oplægsholderne og selvfølgelig også med en håndfuld af deltagerne fra workshoppen AI Lab.Lyt med

I denne episode får jeg besøg af antropolog og arbejdsmarkedsforsker Mark Friis Hau fra Københavns Universitet.Han har netop forfattet en rapport om generativ AI og fremtidens arbejdsmarked, og har blandt andet set på hvordan de særlige danske forhold med stærke fagforeninger, overenskomstforhandlinger og flexicurity måske kan spille en rolle.Mark Hau udforsker to grundlæggende scenarier:- Det ene scenarie er, at AI overtager en hel masse af vores arbejdsopgaver så mange af os bliver arbejdsløse i kortere eller længere tid.- Den anden mulighed er,  at AI giver os mulighed for at omforme og udvikle vores opgaver med hjælp fra kunstig intelligens, så vi fortsat kan blive på arbejdsmarkedet, men løser vores opgaver på nye måder. Hør meget mere om dét i denne episode af AI Denmark, hvor vi også vender Apples bud på AI i din iPhone (AI står for Apple Intelligence!), og danske mediers trussel mod OpenAI.Lyt med

De store sprogmodeller som GPT4 og Gemini og Claude er efterhånden blevet ekstremt avancerede og kapable. Men måske har de alligevel nogle svagheder.Det er fx uklart og omdiskuteret hvilke data de er trænet på – og ikke mindst om de har haft ret til at bruge de store datasæt – og de engelske modeller kan også nogle gange havde udfordring med at skrive på små sprog som dansk.Det er bare et par af de ting, som Dansk Sprogmodel Konsortium gerne vil tackle, og de håber at danske organisationer og virksomheder gerne vil donere data til arbejdet.Jeg har besøgt Alexandra Instituttet, der er en af de stiftende partnere i konsortiet for at høre mere om ideen, arbejdet og udfordringerne. Her talte jeg med Jens Kaas Benner, leder af AI Lab i Alexandra Instituttet, og Anders Jess Pedersen og Rasmus Larsen, som er AI-specialister sammesteds.Derudover er der selvfølgelig kort nyt fra AI-land, om Scarlett Johansson, GDPR-ballade og meget mere.God fornøjelse

Den tilsyneladende uafvendelige AI-bølge rammer naturligvis også skoler, gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner, hvor man slås med truslen om snyd på steroider, men hvor man også mange steder har kastet sig over at udforske, hvordan man kan undervise i og med AI.Det mener de i hvert fald på Odense Tekniske Gymnasium, hvor første hold af elever til efteråret begynder på en studieretning i AI, i forsøget på at gøre eleverne klar til både skole, job og hverdag i en verden af kunstig intelligens.For nylig besøgte jeg OTG for at tale med to af underviserne, Claus Scheuer-Larsen og Per Størup Lauridsen, og vi fik også selskab af rektor Birgitte Veje Bredahl.De fortalte meget mere om baggrunden, visionerne og planerne for den kommende AI-studieretning.Lyt med

Værktøjer som ChatGPT, Copilot og Gemini kan være fristende at bruge – men man skal have styr på sin sikkerhed – ligesom med alle andre it-løsninger.Og især i firmaer og organisationer bør LLM-sikkerhed afgjort være på dagsordenen. Det gælder både vurdering af selve modellerne man bruger, udefrakommende manipulation af prompts, hvilke firmadata man risikerer at lække til modellerne, hvilke resultater man får og hvad man bruger dem til.Jeg har haft besøg i studiet af Zaruhi Aslanyan, som er sikkerhedsarkitekt på Alexandra Instituttet og Michael Rømer Bennike, der er senior sikkerhedsarkitekt samme sted, for at høre mere om udfordringerne og hvad man kan gøre.Desværre er der – ligesom med al anden it-sikkerhed – ikke nogle nemme løsninger...Lyt med

Det er knap halvandet år siden ChatGPT blev lanceret, og bølgen af AI er skyllet ind over mange brancher – inklusive journalistikken, hvor både researchere, journalister, podcastere, redaktører, grafikere, fotografer og andre på godt og ondt har oplevet at generativ AI er blevet en del af hverdagen.Men måske er vi alligevel ikke kommet særlig langt? Måske er vi stadig der hvor vi bruger teknologien til at gøre som vi plejer, bare hurtigere, i stedet for for at prøve helt nye og anderledes ting af? Eller måske rettere; at vi spørger hvordan vi kan bruge AI til at løse journalistikkens kerneopgave på en bedre måde?Jeg har besøg af journalist, redaktør og SDU fellow Ida Ebbensgaard og af adjunkt Peder Hammerskov fra journalistuddannelsen på DJMX, som kom i studiet direkte fra Nordic AI in Media Summit 2024.Derudover har vi som sædvanlig et par korte nyheder fra AI-land – denne gang blandt andet om spillelister i Spotify og endnu en satsning fra OpenAI-direktør Sam Altman.LINKSNYHEDERSpotify lancerer (begrænset) test af AI-skabte spillelisterSam Altman og Jony Ive jagter penge til AI-hardwareSilo AI lancerer nordiske sprog i Viking-modellerneAI OG JOURNALISTIKIda Ebbensgaard, SDU fellowPeder Hammerskov, DJMXNordic AI in Media 2024Alle præsentationerne fra NAMS 2024Financial Times afprøver chatbotten "Ask FT"Newsquest har syv AI-assisterede reporterGrønlandsk-dansk oversættelsesværktøjer hos SermitsiaqSermitsiaq – nyheder i GrønlandRune Ytreberg - nyheder fra Tromsø[Podimo afprøver AI-støttet søgning og 'discovery'](https://podimo.com/en/newsroom/podimo-tests-new-ai-feature-conversational-interface-to-aid-in-podcast-discoveryRapport og undersøgelse fra AP: "Generative AI in Journalism"

I denne episode skal det handle om vejret og selvfølgelig om hvordan machine learning og AI kan hjælpe med at lave vejrudsigter og prognoser.Google, Nvidia og Huawei har alle præsenteret AI-vejrmodeller som metodisk gør helt op med de kendte vejrmodeller, som typisk baserer sig på simulationer af atmosfæren og matematiske ligninger.Vi har besøg af seniorforsker Leif Denby fra DMI, hvor man også er gået igang med at undersøge hvordan AI-metoderne kan bruges til at supplere de "gammeldaws" modeller.Derudover er der også kort nyt fra AI-land, denne gang blandt andet om den lille karibiske nation, hvis top-level domæne ender på .aiLyt med

Der er næppe tvivl om at brugen af kunstig intelligens bringer mange problemer med sig. Det som virker smart på whiteboardet kan hurtigt blive ramt af både tekniske, juridiske og etiske bomber under systemet.Der bliver talt meget om hvordan vi skal gøre AI mere gennemskueligt, og hvordan vi skal sikre os at de svar algoritmerne giver er korrekte. Og det er ambitioner som det er svært at være uenige med.Men hvordan kan man vurdere AI-løsningerne, og forsøge at sikre sig, at de så godt som muligt overholder både etiske principper og gældende lovgivning?Det er spørgsmålet som Per Rådberg Nagbøl fra ITU har forsøgt at besvare med værktøjet XRAI, som er udviklet i samarbejde med ErhvervsstyrelsenXRAI opdeler udvikling, evaluering og tilpasning af AI-systemer i fire faser, med masser af tjeklister og kontrolpunkter – i håbet om at kunne hjælpe både offentlige institutioner og private virksomheder, der arbejder med AI.Derudover er der også AI Siden Sidst – med historier om både industrispionage, AI Act og nye Nvidia-chips.Lyt med

I denne episode ser vi nærmere på deepfakes og ikke mindst på de juridiske aspekter af fænomenet – fra personlighedsret til de strafferetlige forhold.Deepfakes er en teknologi, der bruger kunstig intelligens til at skabe overbevisende billeder, lyd og video, hvor en persons ansigt eller stemme bliver erstattet med en andens. Afhængig af omstændighederne kan det faktisk give indhold, der er fuldstændig kunstigt fabrikeret, men ser helt ægte ud.Deepfakes kan misbruges på mange måder – til politisk propaganda, phishing-angreb og fake news, men det er måske også på sin plads at nævne, at de 'syntetiske medier' også sagtens kan anvendes i mere positive sammenhænge.Det er ikke umiddelbart åbenlyst hvad man kan gøre for at begrænse de negative konsekvenser af deepfakes, udover at retsforfølge de tilfælde hvor teknologien bliver misbrugt og overtræder gældende lov.Det fortæller advokat Jakob Plesner Mathiasen fra Gorrissen Federspiel, som især beskæftiger sig med det man kalder entertainment-ret.Lyt med

I denne episode ser vi nærmere på brugen af AI i advokatbranchen.I juni sidste år fik den amerikanske advokat Steven Schwartz ørerne i maskinen, da det viste sig at han havde fået hjælp af ChatGPT i forberedelsen til en af sine sager.Flere af de retssager som ChatGPT fandt frem til Steven Schwartz og hans hold var det pure opspind. ChatGPT havde ganske enkelt hallucineret dem frem. Ups.Men derfor kan der jo sagtens være andre måder at bruge AI på i hverdagen, også hvis man er advokat eller arbejder i et advokatfirma. Og der er næppe tvivl om, at vi med de nyeste AI-modeller har fået værktøjer som sagtens kan tackle mange af advokaternes opgaver.Jeg har besøgt Marlene Winther Plas og Sarah Paustian Sander i DLA Piper for at høre mere om hvordan advokater bruger AI i hverdagen – og ikke mindst hvor man måske skal være mere varsom...Lyt med

Femtech er teknologi – gadgets, apps og tjenester – der er målrettet kvinder. Det kan være små devices der kan hjælpe med at forudsige at der er en hedetur på vej, apps som kan lave analyser af hvornår brugeren har ægløsning, eller "bare" almindelige tjenester som handler om at tracke sundhed og aktivitet, men som har særlig fokus på kvinders fysiologi og behov.Og naturligvis kan AI også spille en stor rolle her – selvom det ligesom i alle andre sammenhænge kræver at man er bevidst om beskyttelsen af private data, problemer med bias, manglende transparens og de andre udfordringer ved anvendelsen af AI.Jeg har haft besøg i studiet af Vanessa Carpenter, der blandt andet har arbejdet med forskning i produkter og tjenester i kategorien femtech.Derudover er der som sædvanlig også korte AI-nyheder, denne gang blandt andet om deepfakes og hvordan spædbørn lærer sprog.Lyt med

Som mange nok husker, så var der i starten af december sidste år temmelig meget tovtrækkeri i de sidste forhandlinger om den såkaldte AI Act, altså den europæiske forordning om kunstig intelligens.Hele 37 timer skulle parterne sidde omkring bordet, helt op til deadline – og lidt over – før de blev enige, blandt andet om hvordan man overhovedet skal definere AI.AI Act er blevet beskrevet som en regulering der tager udgangspunkt i beskyttelse af EUs borgere, og det er der naturligvis mange som er glade for – men ikke alle. AI Act er også blevet kritiseret for at lægge for store begrænsninger og administrative byrder på virksomheder, og kritikerne siger at det vil hæmme innovationen i Europa.I denne episode dykker vi ned i EUs AI Act, som nu meget snart blandt andet kommer til at betyde, at alle tjenester, værktøjer eller produkter som bruger kunstig intelligens skal klassificeres for hvilket niveau af risiko løsningen har for brugerneVi har talt med professor Rebecca Adler-Nissen fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet om hendes vurdering af forordningen, balancen mellem regulering og forretning, og hvordan den kommer til at beskytte EUs borgereDerudover er der som sædvanlig korte AI-nyheder fra nær og fjern – denne gang blandt andet om kaniner og Kina.Lyt med!

De store AI-modeller er trænet på helt kolossale mængder af data. Og modeller som fx Stable Audio, der kan lave AI-genereret musik, er trænet på tusinder og atter tusinder af sange, symfonier, tekster og andet input, og det er dét materiale som er råstof til de tekster eller musikstykker, som modellerne spytter ud.Men det er ikke helt ligetil at finde ud af hvilke sange der er del af træningsmaterialet, eller hvordan sangskriverne (måske) skal kompenseres, hvis deres værker er blevet brugt i de store AI-modeller.Som et nedslag i dén problematik har jeg inviteret Nicolai Franck fra KODA i studiet til en snak om sangskrivere, træningsdata, generativ AI og ikke mindst om penge og ophavsret.LINKSNYHEDER"AI" i fastfood-drivethrough114 millioner km i selvkørende bilerCyberRunner labyrint-kuglespil videoApple vil lave AI 'on device'New York Times sagsøger OpenAI og MicrosoftMUSIK OG AIKODANicolai Franck – tech scout i KODAEd Newton-Rex stopper i Stability AIAI allevegne i musikbranchenKulturministeren vil reformere ophavsret i AI-alderenHvorfor AI-firmaer ikke vil betale for brug af træningsdata?

I denne episode af AI Denmark ser vi tilbage på 2023 – året hvor både sprogmodeller, AI-regulering og dystopiske fremtidsvisioner for alvor blev mainstream.Det bliver dog langtfra en altomfattende eller udtømmende gennemgang – til gengæld bliver det forhåbentlig afvekslende. Det har i hvert fald for mig været både informativt, hyggeligt og ikke mindst overraskende at tage sådan en lyntur gennem 2023, for det *er* virkelig vildt hvad der er sket på bare ét år.Men for at skabe bare en lille smule overblik og ikke bare slavisk gennemgå 2023 måned for måned, så har jeg lavet en håndfuld kategorier, og fundet nogle af de vigtigste, sjoveste eller mest interessante historier fra hver kategori. Kategorierne er:- techgiganter og big business- produkter og tjenester- kreative outputs- kunstig intelligens i Danmark- regulering og jura- hype og dystopiVelkommen til en tur med snapshots fra Mindernes Allé.Tak for i år – og jeg håber vi høres ved igen i AI-året 2024

Tidligere i år præsenterede Goldman-Sachs en analyse, som viste at AI og automatisering globalt helt eller delvis ville overtage i størrelsesordenen 300 millioner jobs.Det er dog klart, at det er meget svært at forudsige noget særligt præcist om konsekvenserne af AI-bølgen for arbejdsmarkedet – dels fordi det afhænger temmelig meget af den konkrete branche og det specifikke job, dels fordi der er voldsomt meget usikkerhed på spil.Ser man lidt nærmere på den enkelte jobs, så er der nogle undersøgelser der viser, at konsulenter, der bruger AI er markant mere produktive end dem der ikke gør. Omvendt bliver resultaterne typisk mere ensartede og mindre kreative.For at få et overblik på hvordan AI rammer jobs og arbejdsmarked i denne omskiftelige tid har jeg talt med Jacob Rubæk Holm, der er lektor på Aalborg Universitets Business School. Han har forsket i hvordan automatisering har påvirket arbejdsmarkedet, og følger naturligvis også den aktuelle bølge af generativ AI tæt.Lyt med

I denne episode skal det handle om OpenAI og nyhederne fra deres udviklerkonference Dev Day.Det er svært at forudsige hvad Sam Altmans fyring kommer til at betyde for OpenAI og udviklingen af nye tjenester og produkter, men firmaet har ansat en ny direktør og man må formode at de fortsætter driften, inklusive lanceringen af de nye produkter, de fortalte om på deres konference den 6. november.Så i et hektisk forsøg på at følge bare nogenlunde med, sætter vi fokus på nyhederne fra Dev Day, med hjælp fra machine learning ingeniør Kasper Junge og lektor Roman Jurowetzki.Og der er masser at tale om. Vi fik blandt andet en ny opdateret version af GPT-4 – som nu kommer med turboboost – lavere priser for forbrug, bedre tekst-til-tale, og meget mere. Og så var der især fokus på en slags personlige ChatGPT-assistenter, som firmaet kalder GPTs.Lyt med

I denne episode besøger vi Thomas Terney, der aktuelt er stifter og direktør i svømmetracker-virksomheden Athlee, men også har en AI-forskerkarriere og mange års ledelseserfaring bag sig.Han fortæller om hvordan han selv bruger generativ AI til massevis af opgaver i hverdagen, og ser et kæmpe potentiale i teknologien, ikke mindst for ledere.Derudover har vi et par korte AI-nyheder – denne gang med fokus på regulering af kunstig intelligens.Lyt med

Det er efterhånden et kendt problem, at internettet og de store datacentre bruger store mængder af strøm. Det bliver anslået, at nettet og datacentrene står for cirka 2 procent af vores samlede udledning af CO2, hvilket er omtrent det samme som flybranchen.Derfor skal vi selvfølgelig være fokuseret på hvordan vi kan effektivisere og spare energi og mindske CO2-udledningen også – og det gælder også internettet og den aktuelle eksplosion i brugen af generativ kunstig intelligens.Det er svært at få præcise tal uden at lave en masse overslag og antagelser, men på trods af udfordringerne er der heldigvis mange som forsøger at analysere strømforbruget – i håbet om at det også kan være med til at sætte gang i arbejdet med at effektivisere og optimere de store sprogmodeller.Jeg har haft besøg i studiet af Kasper Groes Albin Ludvigsen, der har lavet indtil flere artikler med vurderinger af hvor meget strøm og CO2, de store sprogmodeller koster.Derudover har vi også 3 korte AI-nyheder – om film, chips og privatliv.Lyt med

Midt i en tid, hvor vi bliver overvældet af chatbots fra store amerikanske techfirmaer som OpenAI og Microsoft er der også masser af danske forskere, som arbejder på at lave dansk sprogmodeller, som både handler om konkrete værktøjer og en form for kulturkamp.En af dem er professor Kristoffer Nielbo fra Aarhus Universitet, der i denne episode fortæller om kulturkamp, computerkraft og kolossale mængder af træningsmateriale, også her i Danmark.Bagefter skal vi helt op i det store perspektiv, når vi spørger hvad det er, der gør mennesker til mennesker – og om maskiner en dag kan matche os på alle områder?Christiane Vejlø forsøger at få os til at tænke over disse spørgsmål i sin nye bog, "Argumenter for mennesker", og du kan møde Christiane i anden halvdel af episoden.God fornøjelse

I denne episode skal vi fejre åbningen af et nyt center for forskning i sprog og kunstig intelligens, nemlig Center for Language Generation and AI (CLAI) på Aarhus Universitet.Målet for centret er – som navnet antyder – at samle og styrke arbejdet med at forstå den generative AI, især set med danske briller.CLAI åbnede officielt den 20. september med en heldagskonference på Aarhus Universitet, men allerede ugen inden var jeg ovre at snuse til arbejdet og tale med nogle af folkene bag.Jeg talte med centerleder og professor Mads Rosendahl Thomsen om centrets vision, og med viceleder Rebekah Baglini om et par af de allerede igangværende projekter – som blandt andet handler om hvordan man skelner mellem tekst der er lavet af mennesker, og tekst der er lavet af AI.Derudover har vi selvfølgelig korte AI-nyheder – om nye tilbud fra OpenAI, flere sure forfattere, og Amazons investering i Anthropic.LINKSNyhederFlere forfattere sagsøger OpenAI – men har de en sag, spørger Techdirt?OpenAI lokker med flere funktioner – tal-til-din-chatbot og ny version af DALL-EAmazon investerer i AI-firmaet AnthropicBonusDrømmen om de digitale assistenterCLAICenter for Language Generation and AIProfessor Mads Rosendahl ThomsenViceleder Rebekah BagliniSkelne mellem AI-tekst og mennesketekstKan man stole på sin chatbot?

Der er næppe tvivl om, at chatmaskinerne er kommet for at blive – på godt og ondt. Ikke mindst i skolerne, hvor mange lærere og elever mere eller mindre åbent har brugt input fra samtale-robotterne i hverdagen.Og det er netop en af motivationerne bag projektet SkoleGPT, der som navnet antyder er en chatbot som er beregnet til anvendelse i forbindelse med undervisningen i danske skoler – og som er gratis, overholder GDPR, og i øvrigt bygger på en open source-sprogmodel.SkoleGPT er udviklet af Future Classroom Lab og Center for Undervisningsmidler ved Københavns Professionshøjskole – og de skriver at, "...som lærer kan du trygt inddrage ressourcen, når du arbejder med teknologiforståelse og tager de kritiske dialoger med dine elever om brug af AI som værktøj."Der er både tekniske, regulatoriske og undervisningsmæssige aspekter af chatbotten som langt fra er færdige eller bare nogenlunde afklaret. Det er folkene bag de første til at indrømme.Så der er åbenlyst tale om en prototype, men det er faktisk en del af konceptet, fordi målet er at få en åben og oplyst dialog om hvor og hvordan man overhovedet kan og skal bruge den slags værktøjer i skolerne – en dialog som så kan være med til også at udvikle SkoleGPT videre.AI Denmark har besøg i studiet af to af folkenbag, Martin Sønderlev Christensen fra Københavns Professionshøjskole, og Martin Exner fra Future Classroom Lab.God fornøjelse

At lægge gode planer for optimal udnyttelse af ressourcer er absolut ikke et trivielt problem. Man skal ikke have særlig mange bolde i spil for antallet af mulige løsninger bliver decideret astronomisk.Firmaet ClinicDrive arbejder med at tackle planlægningsudfordringerne på tandlægeklinikker, hvor man selvfølgelig gerne vil have en optimal udnyttelse af både tandlæger, assistenter, kliniklokaler, stole og andet udstyr.ClinicDrive laver allerede software til klinik-planlægning, men har deltaget i AI Denmark-projektet for at få hjælp af en AI-ekspert og for at se om en solid dosis databehandling og et lag algoritmer kan gøre planlægningsværktøjet endnu bedre.Jeg har haft besøg i studiet af direktør Michael Fynboe fra ClinicDrive og Nicolai Siim Larsen, der er adjunkt på DTU Compute.Derudover har vi også tre korte AI-nyheder – og de handler denne gang om ophavsret, tyske AI-investeringer og Pink Floyd.Lyt med!

Vi er tilbage fra sommerferie, og glæder os til et efterår med masser af interviews og historier fra den stadig boblende gyde af kunstig intelligens.I denne episode lægger vi ud med projektet "Øget kontinuitet i ældreplejen ved hjælp af kunstig intelligens", der kort fortalt går ud på at hjælpe til med at planlægge kørsel og opgaver for personalet i ældreplejen i kommunerne.Foreløbig har man afprøvet beslutnings-algoritmerne i både Aalborg og Syddjurs kommune, og det kan man høre meget mere om i denne omgang AI Denmark.Inden da har vi selvfølgelig de korte AI-nyheder, hvor vi også kigger lidt tilbage på historier fra sommerpausen – og det skal både handle om OpenAI, om Zoom og om cybersikkerhed!LINKS OpenAIs "tillids-chef" siger op Gruppesøgsmål mod OpenAI og Microsoft Zoom: nej, vi bruger ikke jeres videomøder til at træne vores AI AIxCC – AI-cybersikkerheds-konkurrence i USA Retningslinjer for kunstig intelligens - Teknologirådet i Norge PLAI-projekt om "Øget kontinuitet i ældreplejen ved hjælp af kunstig intelligens" QAMPO laver AI til beslutningsstøtte

Podcastproduktion er ikke længere noget, der nødvendigvis kræver menneskelig indblanding – og det kan jo godt gøre mig lidt nervøs her i AI Denmark-podcasten.Ikke desto mindre skal vi denne episode dykke ned i Botcaster-projektet og den automatiserede nyhedspodcast 5at8, der måske nu for alvor har smidt benzin på den brændende platform under mediebranchen.Mød Rune Vendler og kom med bag kulissen når Botcaster producerer en podcast-episode.I de korte AI-nyheder skal det handle om testfaciliteter og sædkvalitet, og så kommer vi med en anbefaling til mere AI-stof, hvis man ikke har fået nok.God fornøjelse – og god sommer! AI Denmark holder ferie frem til midten af august, hvor vi forhåbentlig høres ved igen

(Servicemeddelelse: I introen nævne jeg, at det er 6 måneder siden ChatGPT blev lanceret. Det er selvfølgelig 7 måneder. Suk. Jeg skulle have spurgt en AI om at tjekke

I denne episode skal vi se nærmere på ChatGPTs fætter, AutoGPT.Auto står for 'automatisering' og har ikke noget med biler at gøre. AutoGPT kan nemlig i en vis udstrækning handle selvstændigt, og peger måske på en fremtid med rigtige digitale assistenter, der kan lave ting for os i baggrunden.Til at fortælle mere om AutoGPT har jeg haft besøg i studiet af Adam Hede, der arbejder med generative AI i Implement Consulting Group, både internt og med firmaets kunder.Han er på seneste især blevet nysgerrig på de noget mere selvstændige alternativer som AutoGPT, BabyAGI, Godmode og flere andre projekter fra samme skuffe. Og Adam har også taget en version af AutoGPT med i studiet, så vi kan prøve at se hvad vi kan få sådan en AutoGPT til at hjælpe os med.LINKSNYHEDERDræbte en drone in operatør i en simulation?Endnu en udtalelse om truslen fra AINVIDIA er blevet MANGE penge værdKan OpenAI finde på at trække sig ud af EU?AUTOGPTAutoGPTs projektsiteWireds test af AutoGPTImplement Consulting GroupAdam Hede på LinkedIn

I denne første "rigtige" episode af AI Denmark (version 2) får jeg besøg af adjunkt Sine Zambach fra Copenhagen Business School. Sine er også medlem af Det Dataetiske Råd hos Akademiet for Tekniske Videnskaber, en tænketank som netop har offentliggjort deres 5 dogmer – bud på hvordan man kan forholde sig overordnet til både muligheder og udfordringer ved kunstig intelligens.Inden vi byder velkommen til Sine skal vi have en lille håndfuld korte AI-nyheder fra den store verden – og det kommer denne gang til også at handle om nogle af de store spørgsmål, om AI-regulering, muligheden for at indbygge en slags grundlov i sprogmodeller, og om risikoen for selve menneskehedens udryddelse...God fornøjelse

Velkommen til den nye version af podcasten AI Denmark!Projektet AI Denmark er et stort, dansk samarbejde som hjælper små og mellemstore virksomheder med at komme hurtigere i gang med at udnytte data og AI-værktøjer i deres digitale omstillingsproces.Og indtil nu har podcasten AI Denmark primært være fokuseret på at fortælle om de virksomheder, der har deltaget i projektet – men nu skifter podcasten spor.Fremover vil vi nemlig udvide perspektivet voldsomt og se på en lang række aspekter af AI-udviklingen, og samtidig dykke ned i både muligheder og udfordringer når det handler om kunstig intelligens – fortsat med udgangspunkt i Danmark og det danske samfund.Værten er fortsat Anders Høeg Nissen, og i denne første, korte pilot-episode præsenterer Anders den nye version af podcasten, og sætter scenen for de – forhåbentlig – mange efterfølgende episoder

Lejecykler og løbehjul kan være supersmarte til korte ture rundt i byen. Men det er kun rigtig smart, hvis der altid er en cykel i nærheden når man skal bruge den...Donkey Republic er et firma, der via en mobilapp udlejer cykler i mange byer rundt om i verden. De karakteristiske orange bycykler bruges primært til kortere ture rundt i byerne, og kan lejes på minutbasis eller som abonnement.Det er dog en udfordring for den slags løsninger, at det ikke altid er lige nemt at regne ud hvor cyklerne skal placeres, så de er parat til de næste brugere. Og sådan en bycykel-udlejningsordning er jo kun rigtig interessant, hvis der altid lige er en cykel i nærheden, når man skal bruge den.I denne episode taler vi med Juri Krasilnikoff, Head of Rider Product hos Donkey Republic og statistisk konsulent PhD Anders Reenberg Andersen fra DTU, der har arbejdet sammen om at tackle udfordringen.Links AI DenmarkDonkey RepublicAnders Reenberg Andersen, DTU

I denne episode handler det om droner og ikke mindst hvordan man opdager dem. Normalt sker det ved at opfange radiokommunikationen mellem drone og base, men måske kan man også simpelthen bare *lytte* efter lyden af droner?Droner er forlængst blevet en del af krige og konflikter rundt om i verden – hvor man fx bruger små droner til overvågning eller modificerer dem, så de kan bruges som deciderede våben.Derfor er teknologi som kan hjælpe med at opdage og udpege droner i luftrummet også blevet en vigtig del af forsvaret af både personnel og materiel.Hidtil er dronedetektionen primært sket ved at spore dronernes radiokommunikation, men måske kan man også simpelthen lytte efter *lyden* fra de små maskiner.Vi taler med Chief Technology Officer Jan Johansson fra firmaet MyDefence, der sammen med lektor Jesper Rindom Jensen fra Aalborg Universitet har undersøgt om det kan lade sig gøre at automatisere identifikationen af lyden fra droner.LinksAI DenmarkMyDefenceJesper Rindom Jensen, Aalborg Universitet

Hvis man følger med i moderne sport, så ved man også at data spiller en stadig større rolle. Det gælder naturligvis også i fodbold, hvor de mange data kan bruges af trænere og spillere til at analysere og forhåbentlig forbedre deres præstationer – men det kan også bruges til at vurdere en spillers markedsværdi.I denne episode tager vi et aktuelt kig på, hvordan teknologi og data spiller en stadig større rolle i fodbold – ikke så meget på banen, men i stedet når det handler om hvordan agenter bruger avancerede algoritmer og datamining til at formidle kontakten mellem fodboldklubber og spillere.I agenturet People in Sport begyndte det med en slags pilotprojekt med fokus på målmænd, men der kom snart flere ideer til – om automatisk match af spillere og klubber, om spillerskader, fastsættelse af markedsværdi og meget mere.Vi skal vi møde Tim Hilbert fra People in Sport, og postdoc Primoz Konda fra Aalborg Universitets Business School, som har været AI Denmarks ekspert på dette projekt.Til orientering: Interviewet med Tim og Primoz foregik på engelsk, men der vil være forklaringer på dansk undervejs.Links AI DenmarkPeople in SportPrimoz Konda

Rundt omkring i verden dør millioner af kvinder og børn i forbindelse med graviditet, fødsel eller efterfølgende komplikationer. Med appen Safe Delivery forsøger Maternity Foundation at vejlede fødselshjælperne – og nu skal AI gøre undervisningen i appen endnu bedre.For mange mennesker er det opfyldelsen af en livsdrøm at skulle have et barn. Men desværre er det ikke altid at graviditeten går efter planen, og rundt omkring i verden dør hvert eneste år millioner af kvinder og børn i forbindelse med fødslen eller på grund af efterfølgende komplikationer. Problemet er særlig slemt i lande og områder, hvor der er begrænsede ressourcer og hvor der er svært at få den rette hjælp med adgang til hospitaler og jordmødre.Organisationen Maternity Foundation arbejder på at gøre noget ved problemet, blandt andet med appen Safe Delivery, som kan give hjælp og støtte til fødselshjælpere, der skal tackle de svære situationer. Den indeholder masser af guides og vejledning, og har også integreret en e-læringsplatform, hvor brugerne hele tiden kan tilegne sig mere viden.Appen har været genstand for et udviklingsprojekt hos AI Denmark, hvor man har undersøgt om man kan bruge data og algoritmer til at understøtte et godt læringsforløb.Det fortæller denne gang Astrid Grønbæk fra Maternity Foundation og Daniel Hain fra Aalborg Universitet.Til orientering: Interviewet med Astrid og Daniel foregik på engelsk, men der vil være forklaringer på dansk undervejs.Links AI DenmarkMaternity FoundationDaniel Hain, AAU Business School

Når man bygger et nyt hus eller en ny skole eller et nyt kontor, så er det sjælendt en del af proceduren at arkitekten og de nye beboere eller brugere af bygningen mødes efter 1 år for at se om hverdagen mellem væggene også lever op til de store visioner for de nye rum.Når man bygger et nyt hus eller en ny skole eller et nyt kontor, så er det en del af proceduren at man mødes i den færdige bygning for at se om alting er lavet ordentligt, og om murene og vinduerne og indretningen nu er der, hvor arkitekten havde lovet.Til gengæld er det sjældent at arkitekten og de nye beboere eller brugere af bygningen mødes efter måske 1 eller 3 år, for at se om hverdagen mellem væggene også lever op til de store visioner for de nye rum.En mulig løsning på dén udfordring kunne være at bruge sensorer til at samle data om hvordan byggeriet bliver brugt i den første tid, analysere sensordata med AI, og se om brugen stemmer overens med drømmene og forventningerne.I denne episode møder vi arkitekt Niels Toft Wendelboe fra JJW Arkitekter og arkitekt Rune Wehner fra Alexandra Instituttet.Links AI DenmarkJJW ArkitekterAlexandra Instituttet

De fleste danskere drikker kaffe. Meget kaffe. Men hvor kommer kaffebønnerne egentlig fra? Er det fairtradebønner? Hvor langt er de blevet transporteret? Har kaffebonden brugt kunstgødning? Og er ristningen sket med vedvarende energi?Længere tekst m. linksI denne episode skal det handle om kaffe og bæredygtighed, og om hvordan man kan samle, analysere og anvende data om dyrkning, transport, ristning og alt det andet der hører til produktion og distribution af kaffe.For de fleste danskere drikker kaffe. Meget kaffe. Men hvor kommer kaffebønnerne egentlig fra? Er det fairtradebønner? Hvor langt er de blevet transporteret? Har kaffebonden brugt kunstgødning? Og er ristningen sket med vedvarende energi?Vi skal møde Christina Singh fra Peter Larsen Kaffe og Fritz Henglein fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet.Til orientering: Interviewet med Christina og Fritz foregik på engelsk, men der vil være forklaringer på dansk undervejs.Links AI DenmarkPeter Larsen KaffeFritz Henglein, DIKU