Podcasts about per juul carlsen

  • 7PODCASTS
  • 196EPISODES
  • 1h 3mAVG DURATION
  • 1MONTHLY NEW EPISODE
  • Mar 31, 2025LATEST

POPULARITY

20172018201920202021202220232024


Best podcasts about per juul carlsen

Latest podcast episodes about per juul carlsen

Kulturen på P1
Far er et skvat

Kulturen på P1

Play Episode Listen Later Mar 31, 2025 57:04


I børns kulturuniverser er faren-figuren altid medgørlig og uden rygrad. Det mener forfatter Daniel Dalgaard, som forgæves jager den nuancerede far i børnelitteratur- og film. Dagens K-Live stiller skarpt på, hvordan manden fremstilles i danske kulturprodukter: Hvor lever han mellem det bløde, det macho og det forglemmelige? I denne uges Virkelig spørger Morten Runge ind til, hvordan Kristian von Hornsleth, som kapitalisthadende og ytringsfrihedselskende provokunstner, kan holde fast i sine synspunkter, samtidig med at han udstiller og sælger kunst i den autoritære stat Dubai. Vært: Jesper Dein. Producer: Anna Correll. Redaktør: Lasse Lauridsen. Medvirkende: Daniel Dalgaard, Marie Hobitz, Kristian von Hornsleth, Per Juul Carlsen, Astrid Bruus Thomsen, Mette-Marie Zacher Sørensen, Emilia van Hauen & Christoffer Zieler.

Kulturen på P1
Mand dig op!

Kulturen på P1

Play Episode Listen Later Mar 31, 2025 57:03


Manderollen i dansk litteratur, film og andre kulturprodukter er til genforhandling akkurat som i resten af samfundet. Vi spørger om, hvorvidt manden er i kulturkrise, efterlyser rollemodeller og bringer de nuancerede mandeskildringer frem i lyset. Vært: Jesper Dein. Producer: Anna Correll. Redaktør: Lasse Lauridsen. Medvirkende: Daniel Dalgaard, Marie Hobitz, Kristian von Hornsleth, Per Juul Carlsen, Astrid Bruus Thomsen, Mette-Marie Zacher Sørensen, Emilia van Hauen & Christoffer Zieler.

KRÆS
Øjenåbneren Osama bin Laden

KRÆS

Play Episode Listen Later Nov 17, 2023 55:13


Hvis du gik og spekulerede på, hvad der sker på internettet, så kan jeg fortælle dig at unge amerikanere har set lyset med terrorist og Al-Qaeda-grundlægger Osama bin Ladens hadebrev til Vesten og især til USA, "Letter to America." Det har fået internettet op af stolene. (02:32) Men i virkeligheden har ekkokamrene på de sociale medier skabt en storm i et glas vand og gjort bin Laden-historien langt større, end den i virkeligheden er, ved at omtale sagen. Vi udreder internettrådene med en ekspert i digital kultur. Medvirkende: Maia Kahlke Lorentzen, specialist i digital kultur og medstifter af Cybernauterne. (13:30) Filmbranchen har fået en ny filmaftale, og det er alt sammen meget godt - men ifølge filmjournalist og forfatter Per Juul Carlsen kræver det mere end ussel mammon, hvis dansk film skal have en ny guldalder. Medvirkende: Per Juul Carlsen, filmjournalist. (26:37) Paradise Hotel version 2.0 med mere inklusion og bedre repræsentation var en fuser, så derfor er Viaplay nu gået tilbage til en slags Paradise Hotel version 1.2. Det betyder, at strandbabes og løver er tilbage - men alligevel er der sket en hel del med samtalen om samtykke, seksualitet og etnicitet. Deltagerne afspejler nemlig at den yngre generation har flyttet sig, mener en faginspektør fra KØN. Medvirkende: Signe Uldbjerg, faginspektør Museet Køn. (40:29) Sjette og sidste sæson af den populære Netflix-basker The Crown er lidt af en fuser. Det virker nemlig til at holdet bag serien har taget fløjlshandskerne på da det kom til Prinsesse Dianas traumatiserende død, og det gør at serien taber flyvehøjde. Medvirkende: Lone Theils, forfatter og tidl. London-korrespondent. Emma Paaske, historiker og vært på Dronningeriget. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Lene Grønborg og Søren Berggreen Toft See omnystudio.com/listener for privacy information.

AFTENKLUBBEN
AFTENKLUBBENGÆST: Per Juul Carlsen

AFTENKLUBBEN

Play Episode Listen Later Nov 7, 2023 57:08


Hvad er den bedste danske film ifølge danskerne? Og hvad skete der i 90'erne og 00'erne, som forandrede dansk film? Per Juul Carlsen, filmekspert, anmelder og forfatter til bogen ”Miraklet 1996-2006: Ti år der forandrede dansk film”, gæster studiet til en snak om, hvad der skete dengang, som gjorde at der udkom den ene succes efter den anden, samt hvordan det har påvirket dansk fim den dag i dag. Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.

KRANIEBRUD
90'er-film og Kaffepause

KRANIEBRUD

Play Episode Listen Later Nov 7, 2023 51:32


Kraniebrud er taget til Bogforum for at tale ned nogle af de største stjerner på den litterære himmel. I selskab med den bogaktuelle filmanmelder Per Juul Carlsen og skuespiller Thomas Bo Larsen rejser vi tilbage til 90'erne, hvor nogle af de største, danske publikumssucceser fandt vej til biograflærredet. Efterfølgende inviterer læge og forfatter Kjeld Hermansen på en velfortjent kaffepause og en snak om de ristede bønners sundhedsfremmende effekter og kulturhistorie. Medvirkende: Per Juul Carlsen, kulturjournalist og forfatter til bogen: "Miraklet 1996-2006: 10 år der forandrede dansk film", skuespiller Thomas Bo Larsen og læge og forfatter Kjeld Hermansen. Vært: Peter Løhde.See omnystudio.com/listener for privacy information.

film efterf peter l miraklet bogforum per juul carlsen kraniebrud
Kulturen på P1
'Shaft'-helten er død og miraklernes tid i dansk film

Kulturen på P1

Play Episode Listen Later Oct 26, 2023 57:12


Richard Roundtree, der spillede John Shaft i 'Shaft'-filmene i 1970'erne er død 81 år gammel. Roundtree brændte igennem som den første sorte actionstjerne, men filmgenren Blaxploitation blev måske en hæmsko for hans videre karriere. Vi tegner et portræt af Roundtree. I årene 1996-2006 skete der virkelig meget i dansk film. Så meget, at man kan tale om et mirakel. Det mener filmentusiasten gennem årtier, anmelder og nu også forfatter, Per Juul Carlsen, der er aktuel med bogen 'Miraklet 1996-2006 - Ti år der forandrede dansk film'. Vi peger sammen med Per Juul Carlsen på nogle af de forhold, der gjorde, at miraklet blev muligt. Værter: Karen Secher og Jesper Dein.

Kulturen på P1
Kulturen: Året der kommer i film og tv - 5. jan 2022

Kulturen på P1

Play Episode Listen Later Jan 5, 2022 57:11


Vi står ved begyndelsen af et nyt år, men hvad kommer der til at ske på kulturfronten i 2022? Det sætter vi fokus på her i Kulturen. I dag kigger vi nærmere på hvilke film og TV-serier vi skal glæde os til i år. Derfor har vi inviteret vores egen filmekspert Per Juul Carlsen i studiet. Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.

tv film kommer kulturen derfor og tv tore leifer per juul carlsen
KRÆS
Årets bedste film i 2021

KRÆS

Play Episode Listen Later Dec 30, 2021 54:49


Det er tid til at kåre årets bedste film. Vi kårer en vinder i kategorierne årets danske, årets udenlandske og årets dokumentar sammen med tre filmeksperter. Gæsterne er freelancejournalist og filmanmelder på online-kultursitet Soundvenue, Freja Dam, filmjournalist og vært på radioprogrammet Filmland på P1, Per Juul Carlsen og lektor på filmuddannelsen Multiplatform Storytelling på VIA University College, Henrik Højer. Vært: Rikke Collin. Tilrettelægger: Karoline Kjær Hansen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Filmland
Filmland: Allersidste omgang Filmland ønsker et nyt og meget bedre nytår

Filmland

Play Episode Listen Later Dec 30, 2021 56:40


En epoke er forbi! Allersidste udgave af Filmland udkommer lige før nytår 2021 - midt i et nyt sort hul for filmmediets gamle templer, biograferne, der igen er lukket ned takket være coronapandemien. Ingen af de traditionelle julepremierer kommer op i biffen i år, men det skal ikke forhindre Filmland i at ønske godt nytår ved at skue ud mod nye tider. Gæst i programmet er Tea Lindeburg, der skulle have vist sin debutspillefilm, 'Du som er i himlen', fra de 7. januar 2022. Nu bliver det i stedet et uvist tidspunkt i det nye år. Og så er der anmeldelse af dokumentaren 'The Rescue'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

Kulturen på P1
Kulturen: 'Being the Ricardos' og 'The Rescue' - 23. dec 2021

Kulturen på P1

Play Episode Listen Later Dec 23, 2021 30:12


Per Juul Carlsen har set de to nye film og kaster sin dom over dem i den allersidste udgave af Filmfilialen - og vi diskuterer blandt andet, hvor stor betydning brug af botox og fillere får for skuespilleres mimik og udtryk. Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.

rescue kulturen ricardo s tore leifer per juul carlsen
Filmland
Filmland: 'Vi har skruet ned i filmen - virkeligheden var meget værre'

Filmland

Play Episode Listen Later Dec 23, 2021 57:10


Det var planen, at familien Danmark frivilligt skulle supplere æbleskiverne og andestegen med en film om to kvinder, der bliver pint og plaget gennem tyske fængsler og koncentrationslejre under 2. verdenskrig. Det bliver ikke til noget. Takket være coronapandemien og den nye, tredje nedlukning af biograferne, får 'Hvidstengruppen II - De efterladte' ikke premiere første juledag. Men det skal ikke forhindre Filmland i at få en grundig snak med instruktør Anne-Grethe Bjarup Riis om opfølgeren til succesen med 'Hvidstengruppen', om kvinder i krig og om hvorfor hun var nødt til at skrue for virkelighedens brutalitet for at fortælle om kvinderne fra Hvidstengruppens skæbne. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

Filmland
Filmland: Sølle mænd med svære følelser

Filmland

Play Episode Listen Later Dec 16, 2021 57:10


Indtil videre er 'Vildmænd' bedst kendt som den der film om danskeren, der skyder med bue og pil i Norge, og som derfor fik sin premiere udskudt fordi en anden dansker gjorde præcis det samme. Bare i virkeligheden. Og med fem dødsofre til følge. Men 'Vildmænd' er naturligvis mere end det, en medrivende, morsom og rørende film om mænd, der kæmper for at finde ud af sig selv. Filmland taler med instruktøren Thomas Daneskov om sølle mænd med svære følelser, og anmelder derudover den franske musical 'Annette' og den nye og tredje Spider-man-film 'No Way Home'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

Filmland
Filmland: Hvad kommer det til at betyde, at producenterne pludselig ved en masse om danskernes film- og seriesmag?

Filmland

Play Episode Listen Later Dec 9, 2021 57:10


Det gi'r ret meget god mening, at danske film- og serieproducenter ved noget om de danskere, de producerer film og serier til. Alligevel har det været svært at få præcis viden, fx om hvor mange i Danmark, der ser med på de amerikanske streamingserier. Det retter Det danske Filminstitut op på med en række tiltag, bl.a. Viden om Publikum, der giver et klart indtryk af danskere og deres vaner og lyster. Men hvad kommer det til at betyde for fremtidens film og serier? Det undersøger Filmland, der også anmelder to amerikanske storfilm, den stjernebesatte katastrofekomedie 'Don't Look Up' og Steven Spielbergs nye udgave af 'West Side Story' Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

Filmland
Filmland: Historier er til for at få orden i kaos

Filmland

Play Episode Listen Later Dec 2, 2021 56:40


40 år. Så længe har den danske filmklipper Niels Pagh Andersen bakset med diverse film for at få den skarpeste og bedste historie ud af dem. Det har givet ham så seriøs en ballast, at han nu har samlet sin tanker i en bog. Den har titlen 'Order in Chaos'. Han mener nemlig, at 'vi mennesker fortæller hinanden historier for at få orden i kaos omkring os'. Filmland interviewer Niels Pagh Andersen og anmelder desuden italieneren Paolo Sorrentinos ungdomsminder fra Napoli i 'The Hand of God' og Ridley Scotts modedrama, 'House of Gucci'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

Filmland
Filmland: Intet er som det plejer i fortællingen om den hvidpudrede vandmåleraflæser

Filmland

Play Episode Listen Later Nov 25, 2021 56:40


Virker det nogle gange som om danske film fortæller de samme historier i de samme omgivelser og med de samme skuespillere? Så er 'Den næstsidste' lige en film for dig. Intet er som det plejer i historien om en vandmåleraflæser, der ikke kan få lov at gøre sit arbejde i et mystisk samfund bag en kæmpemur. Filmland taler med spillefilmsdebutanten Jonas Kærup Hjort om 'Den næstsidste' og om at skabe sit eget univers helt fra bunden. Derudover er der anmeldelser af bl.a. den svenske anti-pornofilm 'Pleasure' og den stilige gyser 'Last Night in Soho'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

Filmland
Filmland: Fallossymbolerne er overalt omkring os, men hvad symboliserer en fisse?

Filmland

Play Episode Listen Later Nov 18, 2021 57:10


'Jeg er optaget af fissen som symbol', udtaler instruktøren Anna Emma Haudal i løbet af ugens udgave af P1. Det gør hun i anledning af hendes første spillefilm, 'Venuseffekten', der beretter om en ung kvinde, som troede, at hun havde fuldstændig styr på, hvem hun er. Men der tog hun grundigt fejl. Udover interview med Haudal om hendes fascination af kønsdele og mennesker, der skal finde sig selv, bringer Filmland tre anmeldelser, bl.a. af Jane Campions 'The Power of the Dog' og den nye 'Ghostbusters'-film. Vært: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

Filmland
Filmland: Hvad gør en ung kvinde, der har mistet hele sin familie?

Filmland

Play Episode Listen Later Nov 11, 2021 57:10


Hvad gør en ung kvinde, der har mistet hele sin rige familie? Hun forsøger at ta' sit eget liv i et sportsfly, men bortset fra det? Hvad gør hun så? Og hvorfor? Det undersøger 'Kamikaze' - den første danskproducerede serie på den amerikanske streamingtjeneste, HBO max. Filmland taler med instruktør Kaspar Munk og forfatter Johanne Algreen, og anmelder desuden årets vinder af Den gyldne palme i Cannes, den utæmmelige og uforudsigelige 'Titane'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

Filmland
Filmland: Hvorfor har verden brug for en film om en kvinde, der har sex med en bil?

Filmland

Play Episode Listen Later Nov 4, 2021 57:10


Midt i sommervarmen, på en coronaudfordret Cannes-festival, stak en ung instruktør af med den feterede guldpalme for 'Titane' - en vild og voldsom film om en kvinde, der har sex med en bil. Hvad var nu det for noget? Hvad fortæller det os om filmverdenen nu om dage? Og hvem er instruktøren Julia Ducournau? Det spørger Filmland i selskab med filmjournalisterne Nanna Frank Rasmussen (Politiken), Jakob Ludvigsen (Soundvenue) og Christian Monggaard (Information), der alle var med i Cannes. Derudover er der anmeldelser af bl.a. den smukke og tankevækkende dokumentar 'Trøffeljægerne fra Piemonte'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

Filmland
Filmland: Hvordan sikres fremtidens 'Druk' og 'Ternet Ninja'?

Filmland

Play Episode Listen Later Oct 28, 2021 57:09


Det går skiiiidegodt for dansk film. 'Druk', 'Retfærdighedens ryttere', 'Ternet Ninja 2', 'Pagten' og 'Margrete den første' har trukket forbavsende mange danskere i biffen. Men er det godt nok? Hvad skal dansk film gøre for at undgå at publikum pludselig svigter? Hvor skal dansk film hen? De spørgsmål stiller Filmland til den unge filmskaber Tone Ottilie, til filmkonsulent Silje Riise Næss og til den erfarne filmproducent Regner Grasten. Derudover er der anmeldelser af Ole Bornedals 'Skyggen i mit øje' og et par asiatiske film, japanske Naomi Kawases 'Når det bliver morgen' og sydkoreanske Bong Joon-Hos 'Barking Dogs Never Bite'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

Filmland
Filmland: Den dag Gud tabte sin blyant og var travlt optaget af at samle den op

Filmland

Play Episode Listen Later Oct 21, 2021 57:10


Det største blodbad på dansk grund under 2. verdenskrig var ikke et sammenstød mellem danskere og tyske besættelsestropper. Det var derimod engelske piloters bombardement af uskyldige skolepiger på Frederiksberg. Den uforståelige og ulykkelige begivenhed har Ole Bornedal nu vakt til live på film i 'Skyggen i mit øje'. Filmland taler med Bornedal om en film, som man som instruktør skal være særlig ydmyg overfor. Derudover anmeldelser af skuffende amerikanske 'The French Dispatch' og opløftende franske 'Gagarine'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

Filmland
Filmland: Er biograferne faktisk ved at uddø?

Filmland

Play Episode Listen Later Oct 14, 2021 57:10


Ovenpå coronanedlukningerne trækker biograferne nu folk til sig som de ikke har gjort i mange, mange år. Alligevel bliver filmenes gamle templer spået en snarlig død. Men er det så slemt? Og hvis ja, hvad kan biograferne så gøre for at overleve? Det undersøger Filmland i selskab med biografdirektør og filmproducent Michael Obel samt lanceringskonsulent Sanne Juncker Pedersen fra Det danske Filminstitut. Derudover anmeldelser af bl.a. Ridley Scotts kønspolitiske ridderdrama, 'The Last Duel' og noget så sjældent som et klimadrama fra Mongoliet, 'Den gyldne jord'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

Filmland
Filmland: Hvordan får man danskerne ind at se de nye danske film?

Filmland

Play Episode Listen Later Oct 7, 2021 57:10


Hvordan sælger man en film? Hvordan sørger man for at hive flest mulige mennesker i biograferne til de nye danske film? Og hvorfor er det gået over forventning med film som 'Pagten', 'Margrethe den første' og 'Ternet ninja 2', men ikke så godt med 'Centervagt' og 'Marco-effekten'? Er det danske publikum overhovedet til at stole på? De spørgsmål stille Filmland til en række marketingsfolk i branchen. Derudover er der anmeldelser af den tyske film om politisk ungdom, 'Und morgen die ganze welt', og den amerikanske komedie, 'Shiva Baby'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

Filmland
Filmland: Agent 007: Better Late than Never

Filmland

Play Episode Listen Later Sep 30, 2021 57:10


Sjældent har en film været så længe om at ankomme til biograferne. Men nu flytter coronapandemien sig endelig for den nye Bond-film, 'No Time to Die', der skulle have haft premiere i foråret 2020. Filmland taler med David Dencik, der spiller russisk videnskabsmand i 'No time to Die', og som beretter om filmoptagelser med sjældent meget tys-tys og hemmeligheder - fx måtte han selv kun læse de første 70 sider af manuskriptet inden optagelserne. Derudover anmeldelser af bl.a. 'No Time to Die' og den systemrevsende iranske film 'Der findes ingen ondskab'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

Filmland
Filmland: Det er efterår - det er tid til at korsfæste kastanjer

Filmland

Play Episode Listen Later Sep 23, 2021 57:10


Hvad kan krimier bruges til at fortælle? Hvorfor er krimier så fascinerende? Og hvad er særligt fascinerende ved Netflix' nye danske krimiserie, 'Kastanjemanden'? De spørgsmål torturerer Filmland seriens bagmænd med - Søren Sveistrup, der har skrevet romanen bag serien, medforfatter Dorte Warnøe Høgh og instruktør Mikkel Serup. Derudover anmeldelser af bl.a. dramaet 'Nowhere Special' og den danske dokumentar 'Kandis for livet'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

Kulturen på P1
Kulturen på P1: Mysteriet om verdens dyreste maleri - 21. sep 2021

Kulturen på P1

Play Episode Listen Later Sep 21, 2021 114:15


Mysteriet om Salvator Mundi: 2,8 mia. kr. Det er, hvad du skal give for et mysterie... Mysteriet om verdens dyreste maleri, der måske - måske ikke - er malet af Leonardo da Vinci. Trine Ross, kunsthistoriker og kunstanmelder ved Politiken, og Kasper Nielsen, vurderings- og salgsdirektør hos Bruun Rasmussen, forklarer, hvordan mysteriet om Salvator Mundi har skabt verdens dyreste maleri. "Frankenstein" genfortolket: Mary Shelleys roman "Frankenstein" blev i 1818 trykt i 500 eksemplarer, og en af førsteudgaverne er nu blevet solgt hos Christies for næsten 7,5 millioner kroner. Den gamle fortælling er da også stadig relevant i dag, mener børne- og ungdomsforfatter Kenneth Bøgh Andersen, der i sin nye bog "Frankenstein genfortalt" har gennemskrevet historien, der handler om mennesket over for videnskaben og de fantastiske og farlige muligheder, der følger. Klimadepression i streg: Tegneren Line Kjeldsen Jensen er kendt for sine satiriske tegninger om hverdagsliv og familie, men nu bruger hun sin pen til at udtrykke sin angst og afmagt i forhold til klimakrisen. Tegningerne er en del af et projekt, der vil forsøge at råbe magthaverne op med andet end tal og rapporter. Og så har Per Juul Carlsen har et interview med instruktør Jesper Dalsgaard om dokumentaren "Kandis for livet". Værter: Karen Secher og Tore Leifer.

Filmland
Filmland: De største følelser hvor du mindst venter det

Filmland

Play Episode Listen Later Sep 16, 2021 57:10


Hvad er god kunst? Hvad er dårlig kunst? Kan musik stemples som noget underlødigt skrammel selvom det har reddet flere menneskers liv? De spørgsmål bliver stillet - meget indirekte - i dokumentaren 'Kandis for livet', der viser hvor meget gruppen Kandis betyder for deres største fans. Og det er er ikke så lidt. Filmland taler med instruktøren Jesper Dalgaard om at finde de største følelser hvor man mindst venter det. Derudover anmeldelser af bl.a. den danske storfilm 'Margrete den første' og science fiction-eventyret 'Dune'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

Kulturen på P1
Kulturen på P1 - 15. sep 2021

Kulturen på P1

Play Episode Listen Later Sep 15, 2021 113:29


Instagram er "gift" for unge piger: 20 procent af Instagrams unge pigebrugere får det værre med sig selv og deres krop, når de er på Instagram. Det viser interne undersøgelser fra Facebook, som den amerikanske avis Wall Street Journal har fået fingre i. Facebook ved altså det, som adskillige psykologer har advaret om i årevis, men alligevel har Facebook nedtonet den viden i deres offentlige optrædener. Vi får en reaktion fra Anna Bjerre, der er formand i non-profit organisationen Girl Talk, der arbejder for at hjælpe piger og unge kvinder mellem 12 og 24 år. Pladeselskab om ny repræsentationsrapport: "Det er nedslående": Fire gange så mange kvinder som mænd oplever diskrimination i musikbranchen. Og hvis man så ovenikøbet er en etnisk minoritet eller handicappet, så står det endnu værre til. Det viser rapporten "Repræsentation i musikbranchen - på og bag scenen 2021", der udkommer i dag. Vi talte allerede om resultaterne af rapporten i mandags, og i dag taler vi med Karen Vincent, der er chef for al ny musik hos Warner Music om, hvordan pladeselskaber sikrer en bedre repræsentation fremadrettet. Dansk bidrag til Chicago Architecture Biennal 2021: Når USA's største arkitektur- og designbegivenhed åbner på fredag, så er det danske design- og arkitekturfaglige team Soil Lab blandt deltagerne. To af Soil Lab-folkene kommer i studiet og fortæller om, hvordan man forvandler et hårdtprøvet kvarter i Chicago til et nyt, fælles byrum, der kan skabe positiv forandring. Og så har Per Juul Carlsen lavet et interview med instruktør Charlotte Sieling, der har instrueret en af de dyreste film i Danmarkshistorien: 'Margrete den Første' har premiere i morgen. Værter: Tore Leifer og Karen Secher.

Filmland
Filmland: Hvad skal vi egentlig med de der filmfestivaler?

Filmland

Play Episode Listen Later Sep 9, 2021 57:10


Hvad skal vi egentlig med filmfestivaler? Det kan man jo godt spørge sig selv når man har set nok af billeder af smukke filmstjerner, der feder den med hinanden på farvestrålende røde løbere. Men det korrekte svar er faktisk: Rigtig meget. Det understreger Filmland i Venedig, til verdens ældste filmfestival, der har haft store logistiske problemer, men til gengæld har vist virkelig gode film. Og det er jo ikke mindst det, det handler om. Derudover interview med Charlotte Sieling om den danske storfilm 'Margrete den første' og anmeldelser af filmene 'Undine' og 'Miss Osaka'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

Kulturen på P1
Kulturen på P1 - 2. sep 2021

Kulturen på P1

Play Episode Listen Later Sep 2, 2021 114:13


Provins-portrætter - I går fortalte vi om, hvordan danske tv-produktioner i højere grad bliver optaget i provinsen. Og at resultatet ikke altid er lige retfærdigt i sit udtryk. I dag bliver vi helt konkrete i vores lille undersøgelse, for vi taler både med en instruktør om at undgå stereotyp-fælden og med en location scout, der kører riget rundt for at finde de helt rigtige steder at filme. Antikkens B-sider - Antikkens gyldne storhedstid i Grækenland for 2500 år siden er på mange måder fundamentet for hele Europas kultur. Vi har hørt det mange gange. Her opstod demokratiet, filosofien og videnskaberne. Årets Golden Days handler om antikken, og i dag ser vi på periodens B-sider. Genopstår ABBA? - ABBA-fans over hele verden er fulde af forventning og krilder i maven. 18.45 i aften kommer legendariske ABBA med en "særlig offentliggørelse". Hvad kan det være? Nyt album? Genforening? Turné? Vi taler med en af Danmarks STØRSTE ABBA-fans. Og så anmelder Per Juul Carlsen to rigtig gode premierefilm. Den barske "Quo Vadis, Aida" om folkemordet i Srebrenica i Bosnien-Hercegovina. Og en ny italiensk filmatisering af "Pinocchio", den klassiske børnebog om trædukken, der så brændende ønsker sig at blive en rigtig dreng. Langt fra Disneys hygge - og tæt på romanens uhygge og gru. Vært: Tore Leifer.

Filmland
Filmland: De er pakket ind i mundbind og tests, men filmfestivalerne insisterer mere end nogensinde på at betyde noget

Filmland

Play Episode Listen Later Sep 2, 2021 57:09


Det gamle filmmedie er hårdt ramt ovenpå coronapandemien, og mere end nogensinde er der brug for de glamourøse festivaler for at skabe opmærksomhed om nye, kunstneriske film. Derfor pakker verdens ældste filmfestival, Mostraen i Venedig, sig ind i coronarestriktioner for at præsentere en ordentlig håndfuld nye film fra hele verden. Filmland er i Venedig og interviewer desuden danske Daniel Dencik om hans nye biografpremiere, 'Miss Osaka'. Derudover anmeldelser af bl.a. den modige bosniske krigsfilm 'Quo Vadis, Aida' og en ny magisk Pinocchio-film. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

Filmland
Filmland: Her er Stine - hun får Onkel Stewart til at bevæge sig

Filmland

Play Episode Listen Later Aug 26, 2021 57:10


Set udefra virker det som om 'Ternet Ninja' er et soloprojekt for komikeren Anders Matthesen. Det er det ikke. Bag kulisserne gemmer sig bl.a. en ekstra instruktør og et hold af animatorer, der skal give Matthesens figurer krop og sjæl. Filmland taler med med-instruktør Thorbjørn Christoffersen og animator Stine Sørensen om animationens særlige væsen. Og om hvorfor en 39-årig mor til to er særlig god til at styre bralrerøven Onkel Stewarts kropssprog. Derudover anmeldelser af bl.a. Aretha Franklin-biopic'en 'Respect' og den norske vampyrkomedieserie 'Post Mortem - ingen dør i Skarnes'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

Filmland
Filmland: Den svære 2'er er uhyggelig svær for Anders Matthesen

Filmland

Play Episode Listen Later Aug 19, 2021 57:10


Knap 929.000 biografbilletter blev solgt til 'Ternet Ninja' i 2018 og 2019. Det gør Anders Matthesens og Thorbjørn Christoffersens animationsfilm til den største succes i dansk film siden 1985. Nu skal succesen følges op med den svære 2'er. Hvordan gør man det? Gør man overhovedet det? spørger Filmland Matthesen. Derudover anmeldelser af de mest spændende af ugens premierefilm, bl.a. den franske teenageromance 'Sommeren '85' og netop 'Ternet Ninja 2'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

Filmland
Filmland: Hvor mange gange har Bille August solgt sin sjæl til Djævelen?

Filmland

Play Episode Listen Later Aug 12, 2021 56:40


En dag i 1948 cyklede den unge forfatter Thorkild Bjørnvig hen til den verdensberømte forfatter Karen Blixen i Rungstedlund. Bjørnvig ville gerne hjælpes til at blive en bedre forfatter - men Blixen ville mere, hun ville indgå en pagt, baseret på hendes egne erfaringer med at sælge sin sjæl til Djævelen. Den virkelige historie fortæller Bille August om i filmen 'Pagten', baseret på Bjørnvigs erindringer. Nu cykler Filmland på besøg hos Bille August for at spørge ham hvornår han selv har solgt sin sjæl til Djævelen. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

Filmland
Filmland: Vil det lykkes Cannes at understrege hvor vigtigt filmmediet stadig er?

Filmland

Play Episode Listen Later Jul 15, 2021 57:09


Ingen tvivl om at det er en vis pandemi, der stjæler opmærksomheden på årets udgave af verdensmesterskaberne i film, festivalen i Cannes. Alligevel insisterer de franske arrangører på, at de i år vil genrejse filmmediet ovenpå nedlukningen af alverdens biografer. Men er det andet end flotte ord og store paroler? Kan Cannes faktisk diske op med usete filmperler, der understreger hvor vigtigt filmmediet stadig er? Det tjekker Filmland ud i selskab med Dagbladet Informations filmredaktør Christian Monggaard. Og der er også tid en snak med bl.a. norske Joachim Trier om hans konkurrencefilm, 'Verdens værste menneske'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

men cannes ingen hvor stadig alligevel tilrettel lykkes joachim trier vigtigt filmland christian monggaard dagbladet informations per juul carlsen
Kulturen på P1
Kulturen på P1 - 14. jul 2021

Kulturen på P1

Play Episode Listen Later Jul 14, 2021 114:06


Feriecenter eller sommerhus? Flere supersommerhuse skyder op, og det stiller krav til såvel kommunal planlægning som naboers overbærenhed. Mange af husene er større end 250 kvm, opføres i klynger, og har ofte swimmingpool og spabad - og ikke mindst højlydte fester, som skaber stor debat i lokalområderne. Men er kritikken i virkeligheden bare snobbet smagsdommeri, som ikke anerkender, at supersommerhusene bidrager til en moderne kultur, og holder feriebyerne i live om vinteren? Vi tager en tur til nordsjællandske Asserbo for at undersøge de kulturmøder, der opstår, når supersommerhusene kaster skygge over de små sommerhuse. Youtube går til kamp mod TikTok: Med lanceringen af Youtube Shorts i 100+ lande har videogiganten taget konkurrencen op mod TikTok. Det nye Yotube-format gør det muligt at lave helt korte videoer på maksimalt 60 sekunder. Men er Youtube Shorts overhovedet en reel konkurrent til stærkt etablerede TikTok? Fra den franske riviera taler Per Juul Carlsen med 21-årige Sandra Guldberg Kampp, som er aktuel i to danske film på Cannes filmfestivalen - og tilsyneladende altid får den samme slags rolle. Vært: Karen Secher.

Kulturen på P1
Kulturen på P1 - 12. jul 2021

Kulturen på P1

Play Episode Listen Later Jul 12, 2021 114:12


Sløseriombudsmanden: Troll eller debattør? I norsk kulturliv raser en debat om ytringsfrihed. I fredags fortalte vi om den udskældte og omdiskuterede Facebook-profil, Sløseriombudsmanden. Profilen skriver kritisk om forvaltningen af statslige midler i kunst- og kulturlivet, og 15 norske kunstnerorganisationer har skrevet et opråb, efter at Sløseriombudsmanden var inviteret til en debat hos den norske Ytringsfrihedskommision. Vi fortsætter dækningen af den norske provokatør og taler blandt andet med en norsk kunstner, som har udlovet en dusør på 200.000 norske kroner. Lyt med. Racisme mod fodboldspillere: Efter at engelske Marcus Rashford, Jadon Sancho og Bukayo Sako i går brændte på de afgørende straffespark, som afgjorde EM-finalen mod Italien, er de blevet udsat for racisme på sociale medier. Og det er ikke de første spillere, der oplever det: Også den franske stjerne Kylian Mbappé har været udsat for hadefulde ytringer, efter han brændte et afgørende straffespark for Frankrig. Vi ser nærmere på racismen mod fodboldspillere, og hvad myndigheder og fodboldforbund gør for at stoppe det. Joachim Trier er manden bag filmen 'Verdens værste menneske', som er nomineret til Den Gyldne Palme. Per Juul Carlsen har mødt Trier i Cannes. Og så bringer vi første afsnit af serien "Hele verden på tallerkenen" - i dag om intet mindre end hummuskrigen.... Vært: Karen Secher.

Kulturen på P1
Kulturen på P1 - 8. jul 2021

Kulturen på P1

Play Episode Listen Later Jul 8, 2021 114:11


Hvordan trives foreningslivet efter corona? I hele landet er foreningerne ramt af dalende medlemstal, og en ny undersøgelse i Københavns Kommune har vakt bekymring. Derfor har kommunen nu afsat en pulje på 4,5 millioner kroner til foreningerne. Vi tager temperaturen på foreningslivet og diskuterer fremtiden. I'll tell you what I want, what I really, really want: Spice Girls' girlpower-debutsingle "Wannabe" fylder 25 år i dag, og det skal selvfølgelig fejres. Vi spicer udsendelsen op og ser nærmere på det aftryk de fem kvinder og den ikoniske sang har sat på både kvinderettigheder og popkultur. Vi skal selvfølgelig også en tur til Cannes, hvor vores filmmand Per Juul Carlsen befinder sig - og han har oven i købet to dugfriske anmeldelser klar til dagens udsendelse. Og så bringer vi endnu et afsnit af serien "For meget succes?", der undersøger om Silkeborg har markedsført sig selv lidt for godt som Danmarks 'outdoor hovedstad'. Vært: Karen Secher.

Filmland
Filmland: Kan Cannes hive filmen ud af coronadepressionen?

Filmland

Play Episode Listen Later Jul 8, 2021 57:10


Filmkunsten lever og har det godt! Det er den altoverskyggende overskrift på årets filmfestival i Cannes, der insisterer på at komme videre i fuld firspring ovenpå coronapandemien. Sidste år blev festivalen aflyst - i år er den skubbet til varme juli for at få al Covid-19 på afstand. Men virker det? Kan Cannes redde troen på at filmverdenen sprudler og bobler? Det spørger Filmland om, der er på plads i det sydfranske i selskab med Dagbladet Informations filmredaktør Christian Monggaard. Derudover anmeldelser af bl.a. spindramaet 'Den gode spion' og ungdomsfilmen 'Shithouse'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

covid-19 men cannes hive filmen derudover sidste tilrettel filmland christian monggaard dagbladet informations per juul carlsen
Kulturen på P1
Kulturen på P1 - 6. jul 2021

Kulturen på P1

Play Episode Listen Later Jul 6, 2021 114:11


Dansker opdager glemt musik fra Verdi: I år vil publikum ved en stor Verdi-festival i Italien høre et stykke Verdi-musik, som ikke har været opført siden 1848. Værket har været gået i glemmebogen - indtil en dansk forsker for nylig fik værket gravet frem. Og i 30 år har han haft fornemmelsen af, at han var på sporet af noget stort. Hør ham fortælle om det spektakulære fund i Kulturen på P1. Den femte facade: Du tænker måske, at dit valg af nyt tag primært betyder noget for at holde gulvet tørt, men blandt arkitekter går taget under navnet 'den femte facade'. I Aarhus har rådmanden netop varslet, at man er ved at udvikle en ny arkitekturpolitik, som skal have særligt fokus på byens tage - især fokus på færre flade tage. Vi ser nærmere på, hvilken rolle tagene spiller for byudvikling og arkitektur. Nyt fra Cannes: Efter at filmfestivalen blev aflyst sidste år, er folk fra det meste af verden nu igen samlet i Cannes, hvor de skal se film, film og atter film. Vores filmanmelder Per Juul Carlsen er med fra den franske riviera. Vært: Karen Secher.

nyt cannes italien kulturen verdi vores dansker i aarhus per juul carlsen karen secher
Filmland
Filmland: Vi vil ha' det hele!

Filmland

Play Episode Listen Later Jun 17, 2021 57:09


'Jeg vil ha' det hele', siger Maggie, en af hovedpersonerne i den nye danske film, 'Smagen af sult' - hun vil have lækre børn, lækker mand, lækker lejlighed og ikke mindst en lækker Michelin-stjerne til parrets restaurant. Maggie er langtfra alene med de store krav til livet og til sig selv, og lige præcis den altopslugende sult fortæller filmens instruktør Christoffer Boe om i Filmland. Derudover anmeldelser af bl.a. den sære gyser 'Hunter Hunter' og den svenske original Roy Anderssons nye film, 'Om det uendelige'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

Filmland
Filmland: Hvad er sjovt? Hvad griner vi af? Og hvad griner vi slet ikke af?

Filmland

Play Episode Listen Later Jun 10, 2021 57:10


Hvad er sjovt? Hvad griner vi af? Og hvad griner vi slet ikke af? Det er et oplagt emne at endevende i selskab med instruktøren Rasmus Heide. Han har haft stor succes hos publikum med komedier som 'Blå mænd' og 'Alle for en', 'Alle for to' og 'Alle for tre', men er til gengæld løbet ind i drøje hug fra anmelderne. I denne uge står han formentlig i samme situation med sin nye film, 'Centervagt'. Derudover anmeldelser af bl.a. Anthony Hopkins i 'The Father' og den danske animationsdokumentar, 'Flugt'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

Filmland
Filmland: Fra drøm til mareridt og tilbage til drøm igen

Filmland

Play Episode Listen Later Jun 3, 2021 57:10


Først skulle den have været med til Cannes-festivalen i 2020. Så blev festivalen aflyst. Derefter kom den med til Sundance-festivalen i USA i år, hvor den blev så godt modtaget, at der allerede er nogen, der taler om Oscar-statuetter i 2022. Dokumentaren 'Flugt' har været noget af en følelsesmæssig rutsjetur for instruktøren Jonas Poher Rasmussen, men nu er den særprægede animationsdokumentar om en flugt fra Afghanistan langt om længe klar til sin danske biografpremiere. Filmland interviewer instruktøren og anmelder bl.a. ungdomsfilmen 'Rocks' samt 'Tove', biografien om Mumitroldenes skaber, finske Tove Jansson. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

Filmland
Filmland: Har vi solgt den fælles kulturelle dannelse til tech-giganterne?

Filmland

Play Episode Listen Later May 27, 2021 57:10


Engang anmeldte dagbladene, der så en dyd i at styrke den fælles kulturelle dannelse, alle biografpremierer. Nu skærer medierne tilsyneladende ned på dækningen af film, samtidig med at antallet af film og serier bare vokser og vokser. Går alting bare ad helvede til i almindelighed? Eller er situationen mere nuanceret og kompleks end det lige kan formuleres i en overskrift? Det ser Filmland nærmere på og anmelder derudover den nye Jussi Adler-Olsen-filmatisering fra Afdeling Q, 'Marcoeffekten', samt franske 'Gloria Mundi'... hvori alting faktisk går ad helvede til. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

Filmland
Filmland: Hvad gør Ulrich Thomsen som Nikolaj Lie Kaas ikke gjorde?

Filmland

Play Episode Listen Later May 20, 2021 57:10


Først var det Nikolaj Lie Kaas, der gik rundt og var megamuggen på verdens vegne nede i Afdeling Q. Nu har en anden populær dansk skuespiller, Ulrich Thomsen, overtaget rollen som den martrede kriminalkommissær Carl Mørck. Hvad betyder det for filmatiseringerne af Jussi Adler-Olsens storsælgende krimier? Det taler Filmland om med instruktør Martin Zandvliet i anledning af det nye mørke Mørck-epos, 'Marco-Effekten'. Derudover er der anmeldelser af bl.a. den klassiske sydkoreanske thriller, 'Memories of Murder' og Netflix' zombiesplatterbrag 'Army of the Dead'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

Filmland
Filmland: Hvordan fungerer Anders Morgenthalers hjerne egentlig?

Filmland

Play Episode Listen Later May 13, 2021 57:10


Der er plads til meget inde i Anders Morgenthaler. Til den politisk ukorrekte flodhest Dolph, til pruttehumor og andre platheder, til moralske dyrefabler for børn, til indigneret klimakamp og miljøbevidsthed og til alvorlige kunstfilm som 'I Am Here' og 'Princess'. Hvordan hænger det sammen - hvis det hænger sammen? Spørger Filmland i anledning af Morgenthalers og Allan Hydes nye serie 'Tryhard', om en gamer, der drømmer om at blive en verdensstjerne. Derudover anmeldelser af bl.a. 'Blackbird', den amerikanske genindspilning af Bille Augusts 'Stille hjerte' og Netflix' 'Kvinden i vinduet'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

Filmland
Filmland: Danske filmfolk drager på eventyr i det store udland.

Filmland

Play Episode Listen Later May 6, 2021 56:40


Biograferne genåbner! Danske filmfolk drager på eventyr i den store filmverden! Begge dele bliver fejret i ugens Filmland, der taler med Christian Torpe, hvis manuskript til Bille Augusts 'Stille hjerte' nu er blevet filmatiseret i USA, og med Mikkel E. G. Nielsen, der netop har vundet en Oscar for sit arbejde som klipper på filmen 'Sound of Metal'. Derudover anmeldelser af biografpremiererne 'Minari', 'Promising Young Woman' og 'Chaos Walking'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

4-TOGET
UFO'er, lukningen af Filmland og Low Vision Song Contest

4-TOGET

Play Episode Listen Later May 6, 2021 55:00


For ikke ret mange år siden var det at tro på UFO’er et stort skridt i retningen af sige, man havde kuk i kasketten. Men det er nu blevet mere okay og mere almindeligt – og nu anerkender selv The New Yorker muligheden. LEGO Masters brager deruda’ på TV2, hvor de alle sammen drømmer om at blive det, som Casper Bennedsen er - en LEGO Master Builder. I morgen skal der igen findes et dansk bud på en deltager i den europæiske grand prix. Denne gang er det Low Vision Song Contest Danmark – melodi grandprix med blinde og svagtseende. Fra 1. januar lukker DR sit eneste tilbageværende filmprogram: Radioens ’Filmland’ med Per Juul Carlsen, der har eksisteret i små 20 år. Medvirkende: Jacob Ludvigsen, filmredaktør på Soundvenue. Kim Preuthun, deltager med sangen "Fat i Firsterne" til Low Vision Song Contest Danmark". Jannie Hammershøj, medlem af forretningsudvalget i Dansk Blindesamfund. Casper Bennedsen, LEGO Master Builder. Frederik Dirks Gottlieb, vært på DR-podcasten "Flyvende tallerken".

Filmland
Filmland: Er filmen som kunstart døende? Eller er filmtosserne bare blevet gamle?

Filmland

Play Episode Listen Later Apr 29, 2021 57:08


'Filmkunsten devalueres systematisk, køres ud på et sidespor, nedværdiges og reduceres til dens laveste fællesnævner, nemlig indhold'. Sådan skrev den måske mest beundrede nulevende filminstruktør, Martin Scorsese, fornylig i et essay, hvor han hyldede filmen som kunstart i en tid præget af streamingtjenester og superhelte. Men er Scorsese bare en nostalgisk filmtosse? Eller har han ret i at filmkunsten lider i vore dages ufattelige film- og seriebombardement? Det ser Filmland nærmere, midt mellem anmeldelser af en film, Scorsese må elske, 'Nomadland', og en superhelteserie, han formentlig afskyr, 'Falcon and the Winter Soldier'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

Filmland
Filmland: Den ene tankevækkende og verdensudvidende dokumentar efter den anden

Filmland

Play Episode Listen Later Apr 22, 2021 57:08


Dokumentarerne har overtaget Danmark - i hvert fald i et par uger - takket være festivalen CPH:DOX, der præsenterer den ene tankevækkende og verdensudvidende dokumentar efter den anden. Denne uge taler Filmland med fire aktuelle instruktører, der har verdenspremiere på DOX med film om 1. hvordan vi redder verden, om 2. hvordan det er at være forælder til et barn, der har begået et skoleskyderi og 3. om dyrs og menneskers forhold til hinanden på grænsen mellem vand og land. Derudover anmeldelse af bl.a. 'Judas and the Black Messiah'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

Filmland
Filmland: Intet er som det plejer, men CPH:DOX er stadig årets højdepunkt for dokumentarfilm

Filmland

Play Episode Listen Later Apr 15, 2021 56:38


Intet i filmverdenen er som det var før coronaen, men noget står dog fast - fx at københavnske CPH:DOX er en af verdens vigtigste festivaler for dokumentarfilm. Sidste år endte DOX med at være en ren virtuel festival, i år er den delvist virtuel og delvist fysik ude i biograferne som i de go'e gamle dage. I de kommende uger udplukker Filmland en række af de danske instruktører, der deltager på festival med deres spritnye film, deriblandt Phie Ambo med '70/30', Nikolaj Møller med 'Soldaten' og Frigge Fri med 'Klub Kranium'. Og så er der anmeldelser af bl.a. Netflix-filmene 'Love and Monsters' og 'Thunder Force'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film