Podcasts about sygdommen

Folk der har den utroligt sjældne genetiske sygdom progeria ældes 8 gange hurtigere end andre mennesker. Hvor tæt er vi på at behandle sygdommen og hvad ved vi egentligt om den?Køb biletterne her: https://videnskabeligtudfordret.dk/liveSupport the showHvis du vil være med til at optage live med os på Discord kan du støtte os på 10er og blive en af vores kernelyttere https://vudfordret.10er.appDu kan også tjekke vores webshop: bit.ly/vushop. Der er en hønsetrøje!Send os vanvittig videnskab eller stil et spørgsmål på facebook, Instagram eller vudfordret@gmail.comTak til Christian Eiming for disclaimer.Tak til Barometer-Bjarke for Gak-O-meteret.Husk at være dumme

KOL står for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Sygdommen udvikler sig snigende over mange år og giver åndenød, slim, hoste og infektioner i lungerne.62-årige Anne fik konstateret KOL for 10 år siden og lever nu med en lungekapacitet på under 50%. Da Anne fik diagnosen, stoppede hun straks med at ryge, begyndte at træne og er blevet så glad for det, at hun nu underviser andre lungepatienter. Anne prøver at holde fast i et positivt sind, men indimellem indhentes hun alligevel af angst, især når det er svært at trække vejret.

Dette afsnit handler om hudsygdommen HS, der kan give bylder de steder på kroppen, hvor hud møder hud – det kan for eksempel være i armhulerne eller i lysken. Tilstanden kan være smertefuld og er desuden enormt tabubelagt.Lyt til afsnittet, hvor 62-årige Bente fortæller, hvordan hun siden teenageårene har kæmpet smertefulde bylder, som hun ikke kunne få væk. Sygdommen holdt hende tilbage og gjorde hende meget blufærdig, fordi hun frygtede, hvad andre ville tænke. I dag taler hun åbent om sin sygdom, for at udbrede viden og nedbryde tabuet.

Sygdommen narkolepsi er en velbeskrevet, men ofte misforstået diagnose. I film ser man ofte, at sygdommen bliver beskrevet som folk, der pludseligt falder i søvn til komisk effekt. Men virkeligheden er som altid mere nuanceret - og livet med narkolepsi mere invaliderende end man umiddelbart skulle tro. I dagens Kraniebrud forsøger vi at forstå en sygdom, der rammer ganske få ganske hårdt. Hvordan lærer man at leve med diagnosen - og hvordan kan mus med influenza lære os mere om narkolepsi? Medvirkende: Birgitte Kornum, lektor og søvnforsker ved Københavns Universitet og Connie Landstedt, formand for Narkolepsiforeningen. Vært: Peter Løhde. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Søvnapnø er en sygdom, der giver dårlig søvn, og mennesker med svær søvnapnø er ofte udmattede. Sygdommen kan også medføre forhøjet blodtryk, hjerteflimmer og blodpropper i hjerne og hjerte. Der findes effektiv behandling i Danmark, men ikke i Grønland. Man kan kender heller ikke til udbredelsen af søvnapnø blandt mennesker med diabetes på Grønland, men det bliver der ændret på nu.ForskerMads Mose Jensen, reservelæge og Ph.d. hos Steno Diabetes Center GrønlandVærtSimon BrixDiabetesforskerne er udgivet af de 7 Steno Diabetes Centre og produceret af Kontekst & Lyd

Colitis ulcerosa er en kronisk betændelsestilstand i tyktarmen, som omkring 35.000 danskere er ramt af. Sygdommen kan være meget udfordrende at leve med, da symptomerne typisk viser sig som blodig diarré og akut trang til at komme på toilettet.I dette afsnit fortæller Marie åbent og ærligt om, hvordan hun fik de første symptomer, da hun var blot 15 år og i fuld gang med et efterskoleophold. Den pludselige trang til at gå på toilettet gjorde, at hun det meste af sin ungdom måtte orientere sig efter, hvor det nærmeste toilet lå.

Gay Pride Laspalomas på Gran Canaria var en kæmpe fest. Den varede 10 dage i maj, og mere end 80.000 mennesker fra hele verden var med. Nogle af dem havde andet end gode minder med sig hjem: Abekopper. Sygdommen spreder sig fortsat verden over, og Danmark har netop skruet op for vaccinerne. I dagens afsnit fortæller Politikens Sundhedsredaktør Lars Igum Rasmussen, hvad vi har i vente. Lyt med.

Arthritis urica også kendt som urinsyregigt er den mest udbredte inflammatoriske gigtsygdom og rammer et stigende antal danskere. Ugeskrift for Læger har snakket med overlæge Ole Slot, der mener, at arthritis urica ofte er underbelyst, underbehandlet og misforstået. På trods af at der findes en effektiv behandling af urinsyregigt, er det ikke ualmindeligt, at patienter kan gå med en ubehandlet sygdom i flere år. Sygdommen er nemlig ofte misforstået, da den forbindes med livsstil og alkoholisme, og det kan for mange patienter føre til skamfuldhed og fortielse. Gæst: Ole Slot, overlæge på Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme, Rigshospitalet, Glostrup. Tilrettelagt af Mie Brandstrup.

Kan man dø af hjertesorg?Det kan man faktisk godt.Og selvom hjertet ikke bliver knust som et glas, så kan hjertet ændre form blive ødelagt når du rammes af for eksempel sorg eller traumer. Der er nemlig en tæt forbindelse imellem hjernen og resten af kroppen.I dette indslag ser vi nærmere på hjertesygdommen Takotsubo som i daglig tale har fået navnet Broken Heart Syndrom. Sygdommen viser sig som et pludselig opstået hjertesvigt udløst af ekstrem stresspåvirkning. Du kan her høre Tine tale med professor, hjerteforsker og overlæge ved Skejby sygehus, Henning Mølgaard om hvad Broken Heart Syndrom er, hvorfor sygdommen fik dette navn og hvordan den viser sigDette indslag er Glorias Radios allerførste indslag og blev sendt i samarbejde med Radio Karen i november 2019. Det blev sendt live og har derfor ikke kunne høres online - før nu.God fornøjelse.MusikTen Fé

For Jussi Adler-Olsen har døden altid været tæt på. Som søn af en læge husker han, hvordan han allerede som femårig så et dødt menneske i sin fars konsultationsrum for første gang, og så har det også altid været en del af hans romaner, der ligger øverst på bestseller-listen i mange lande.Så for ham er spørgsmål som, hvor meget aske en kiste udgør, når den bliver brændt, og hvor længe hjernen bliver ved med at fungere, meget naturlige.Men i år 2000 kom døden helt ind på livet af Jussi Adler-Olsen, da han blev alvorligt syg af tarmkræft. “Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg skulle dø som 50-årig. Det var sorgfyldt, at min søn på 10 og min kone skulle leve uden mig,” fortæller han.Sygdommen blev derfor ikke længere blot en lægefaglig vurdering, men et spørgsmål om at sige farvel til sin lille søn og kone. “Den sommer var slem. Hele juli måned handlede det om at styrke mit immunforsvar, men det handlede også om at sige farvel. Jeg så min søn på stranden, og han var så fuld af liv, og jeg tænkte, det kunne være sidste gang. Det var sindssygt trist.”Jussi Adler-Olsen blev rask, og han opfordrer alle til at gå til lægen med den mindste mistanke.Vært: Le GammeltoftProducer: Katja Grande Redaktør: Emil Norsker

Dette afsnit af ‘Ramt af livet' sætter fokus på den livstruende sygdom lungehindekræft. Sygdommen rammer typisk personer, som har indåndet asbestfibre tidligere i livet. I gennemsnit tager det 40 år, fra man har indåndet asbest, til man udvikler lungehindekræft.Hør 77-årige Dorte fortælle åbent og ærligt om det at få konstateret en sygdom, man med stor sandsynlighed kommer til at dø af. Lægerne fortalte, at hun nok ikke ville have mere end 5 år tilbage at leve i - i dag er det 6 år siden.

For 3 år siden ændrede Olivias liv sig. Hun fik stillet diagnosen lichens sclerosus - en kronisk hudlidelse i underlivet. Sygdommen overtog Olivias liv og sendte hende helt ned i kulkælderen. Men olivia er ikke typen, som lægger sig ned og giver op, så hun leder efter lindring i kosten, og finder ud af, at med en diæt bestående udelukkende af animalske produkter - youghurt, kød, ost, indmad - så forsvinder den kroniske sygdom uforklarligt. Men det er ikke altid lige nemt, at have så speciel en kost. Særligt i denne tid. Reporter: Katrine Holst

Jorna Siegstad, 23 år og Aka-Bikki Frederiksen, 26 år. Begge er socialassistent-studerende ved Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat. De har lavet en podcastepisode om livet i gamle dage, hvor de har besøgt plejehjemmet Unganartoq, og interviewet William Halsøe på 80 år. I denne episode kan du høre Williams fortælling om oplevelser i gamle dage, hvordan hans opvækst var, hvad han har lavet dengang og hans oplevelse og vrede over at blive tvangsflyttet. William Halsøe er født og opvokset i Nuussuaq, Nordgrønland. Som 13-årig fik han en oplevelse, som han aldrig vil glemme. Hans familie blev tvangsflyttet fra Nuussuaq til Oqaatsut. Han var så fornærmet, at han besluttede, at han aldrig ville se Nuussuaq igen. Hans opvækst var hos ældre, hvor han blev behandlet blidt og elsket af mange. Allerede som barn lærte William at give omsorg og være ydmyg overfor andre mennesker. Da han var ung var han fisker for at forsørge hele familien, da han var eneste mand i søskendeflokken. Men han skiftede sit erhverv i 1966 til maler, og han arbejdede som maler indtil 2002. Det år viste det sig at han havde hjernesvulst. Sygdommen blev behandlet med medicin og i dag bor han på plejehjemmet.

I dette afsnit af ‘Ramt af livet' har vi igen fokus på modermærkekræft. Det er den hyppigste og mest skadelig form for hudkræft, som oftest er forårsaget af solens stråler. Sygdommen er meget alvorlig, hvis kræften har nået at sprede sig til organer i kroppen.Hør Per fortælle sin personlige historie om kampen mod spredt modermærkekræft. I dag er Per sygdomsfri, men vejen dertil har budt på mange udfordringer og tanker om livet og døden.

Afsnit 9 har igen fokus på kronisk lymfatisk leukæmi (CLL), som er en kræftdiagnose, der rammer cirka 450 danskere om året. CLL adskiller sig fra andre former for leukæmi, da halvdelen af alle personer med sygdommen aldrig får brug for behandling.Gennemsnitsalderen for diagnosticering er 70 år. Men i dette afsnit møder vi automekanikeren Lars Erik, som fik konstateret CLL som blot 34-årig. Hør hans historie om, hvordan han blandt andet har måtte lære at balancere livet som ægtefælle, familiefar, kollega og kronisk syg.

Afslag har i dag besøg af Jonathan Larsby Knudsen på 21 år. Jonatahan er 21 år gammel, og han fik for et år siden konstateret sukkersyge. Sygdommen har betydet, at han har måtte give afslag til en hverdag uden bekymringer. Han har også fået afslag fra kommunen til en sensor til blodsukkermåling, der kan hjælpe ham med hans sygdom.

En relativt stor del af danskere har parodontose, som i værste fald kan medføre, at tænderne mister fæstet og falder ud. Sygdommen forbindes normalt med infektion i tandkødet, og ny forskning peger på vigtigheden af at forhindre kroppens forsvarsmekanismer i at overreagere og skabe vævsødelæggelser.

Kresten Krab Thorup er CTO for Humio, en århusiansk log management-tjeneste, der i januar blev solgt for 2,4 milliarder. Ja, milliARDer. I 2016 havde Kresten konsolideret sig som medejer og CTO for Trifork, en af Danmarks mest succesrige software-virksomheder. Men noget manglede. Kresten havd nemlig som helt ung pådraget sig en kronisk sygdom i Silicon Valley i Steve Jobs sagnomspundne virksomhed NeXT. Sygdommen hedder den søde produktkløe, og den går aldrig væk. Derfor startede Kresten Humio sammen med sine to partnere. I dette interview deler han med os, hvorfor Humio er overlegent et produkt. Der er tale om en liflig cocktail af teknologisk nyfortolkning, en hidtil uset prismodel, stjernehøje ambitioner, verdensklasse kompetencer, ro (+ finansiering) til at forfine teknologien og ikke mindst en hold-ånd i Atos, Portos og Aremis-ligaen.Hvis du har savnet indhold om tekniske og arkitektur-mæssige del af produktudvikling, så er dette afsnittet for dig. Hvis du ikke har, så er det i endnu højere grad afsnittet for dig. Teknologi og arkitektur afgør nemlig forskellen på ok og verdensklasse. Bare spørg Kresten.

I et år har Danmark været påvirket af den globale COVID-19 pandemi. Sygdommen har både påvirket Forsvaret egne aktiviteter og givet dem en langt række ekstra opgaver. De har besvaret telefoner i callcentre, dirigeret trafik ved testcentre, transporteret patienter på tværs af landsdele og assisteret i den fuldstændige nedlukning af grænse. Forsvaret og Beredskabsstyrelsen er blevet tryktestet som sjældent før, men har de også løftet opgaven? Forsvarsordfører Jan Johansen (S) og Johnny G. Larsen, medlem af bestyrelsen i Folk & Sikkerhed og tidl. beredskabschef på Bornholm, tager debatten, mens CBRN-bataljonen fra Skive forklarer om deres indsats. Først kigger generallæge Sten Hulgaard tilbage på året.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvor hurtigt skal en genåbning af samfundet ske? Findes der en smartere løsning? Og forstår vi konsekvenserne af vores valg?De spørgsmål vender vi i dagens udgave af Touché, hvor vi også debatterer, om de lovlige rejser til Dubai er et udtryk for mangel på samfundssind.Dagens vært: Vitus Robak

Dagens gæst Claes Theilgaard er i studiet for at forklare hvorfor han mener at kuren er værre end sygdommen, når vi kigger på hvordan regeringen har håndteret coronakrisen. Vi snakker om året der er gået, hvad man kunne gøre anderledes og hvad vi skal være opmærksomme på i det nye år. Desuden leger vi "What would Claes do?"Dagens vært: Vitus Robak.

Vi har taget temperaturen på verdensøkonomien, og selv om det ser svært ud hen over vinteren, så tror vi på opsvinget næste år, og det kan faktisk komme til at gå rigtig stærkt. Vi ser også frem mod lidt af en skæbneuge i Europa, hvor Brexit-aftale helst skal på plads, EU's budget og genopretning hænger i en tynd tråd, og Den Europæiske Centralbank skal på banen med nye tiltag. Læs mere om verdensøkonomien i vores The Big Picture (på engelsk): https://research.danskebank.com/research/#/Research/article/6daba014-bc88-4b2c-bef2-71a2a0ddd214/EN

Hvad gør man som børne- og ungepsykiater med en patient der primært har fysiske symptomer? Som fx pigen der udmattet af træthed må lægge sig på gulvet blot hun har hjulpet med at skære grøntsager til aftensmaden. Og ingen blodprøver eller andre undersøgelser kan måle hvad der er galt...Funktionelle lidelser er noget af det mest kontroversielle i det danske sundhedssystem. Karen Kallesøe fortæller om hvordan hun hjælper sine unge patienter med funktionelle lidelser og hvad den nyeste forskning lærer os. Dette er femte afsnit ud af otte i serien Psykens Detektiver. Anders Lund Madsen taler i denne serie med børne- og ungepsykiatere om patienter og sager de aldrig glemmer. Hør hvordan det er at arbejde med de yngste, mest sårbare patienter der findes og om de mange fordomme der stadig findes om psykiske lidelser.Angst, depression, skizofreni, ADHD. Flere og flere børn får en diagnose for en psykisk lidelse - bl.a. fordi lægerne bliver bedre og bedre til at opdage når børn og unge har en psykisk sygdom. At være psykiater for børn og unge er som at være en slags detektiv, hvor man skal bruge alle sine faglige og personlige kompetencer for at finde ud af hvad der er galt, så man kan hjælpe den unge patient.Serien er produceret af Buddy Buddy for Børne- og Ungepsykiatrisk Selskab.Læs mere om børne- og ungepsykiaternes arbejde på bupnet.dk

Har du oplevet et underligt ubehag i benene nogle gange fulgt af små spjæt, der gør det svært at falde i søvn og sove? Så er du måske en af de op mod 600.000 danskere, der lider af Restless Legs Syndrome. Sygdommen blev i mange år ignoreret og behandlingen var ofte "gå en tur". Men nu tages den alvorligt - og behandles succesfuldt med medicin, der stort set ikke har bivirkninger. Mange er dog stadig ikke klar over, at de lider af en sygdom, som ødelægger deres nattesøvn. Men hvad er det her RLS så, hvorfor sker det for så mange - og hvordan behandler man det? Medvirkende: Poul Jennum, professor ved Rigshospitalet og leder af Dansk Center for Søvnmedicin. Merete Karlsborg, neurolog ved Bispebjerg Hospital. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Søren Bjørn-Hansen.

Megan bliver glædeligt overrasket af en graviditet netop som hun er kommet i behandling for en spiseforstyrrelse. Desværre får hun i tredje trimester konstateret graviditetssygdommen polyhydramnios. Her modtager hun også beskeden om, at hendes barn muligvis vil fødes med et handicap. Sygdommen gør, at Megan bærer rundt på 4 gange så meget fostervæske som normalt, […] The post Når uvished bliver til angst – Megans historie appeared first on Efterveer.

Osteoporose er en knoglesygdom, der rammer ca. hver 3. kvinde og hver 6. mand over 50 år. Sygdommen kan være decideret invaliderende, men studier har vist, at calcium udvundet af alger kan have gavnlig effekt.

Er du mere til at se videoen eller læse blogindlægget, skal du smutte forbi https://www.kvindeligeivaerksaettere.dk/, i stedet for

I begyndelsen af marts måned blev det første tilfælde af Covid-19 eller coronavirus i Danmark registreret, og den spredte sig hastigt. Så hastigt, at regering med opbakning fra resten af Folketinget indførte en række omfattende begrænsninger i befolkningens daglige aktiviteter og interaktion. Sygdommen har haft mange konsekvenser nationalt og internationalt, og viser tydeligt konsekvenserne af, at vi i dag lever i et globaliseret samfund. Det fordrer helt særlige kompetencer til risikomanagement, at skabe de nødvendige betingelser til forebyggelse, beredskab, sikkerhed, sikring og risikomanagement – både nationalt og globalt, når man som samfund skal forsøge at inddæmme eller kontrollere en international virus med store helbredsmæssige konsekvenser som her. I dag taler vi med lektor Lene Sandberg og adjunkt Liban Normann Holm, som begge er ansat på Katastrofe- og risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole for at blive klogere på, hvordan Danmark er rustet til at håndtere en sådan krise, både før, under og i et efterforløb, som vi forhåbentlig snart ser ind i.

I begyndelsen af marts måned blev det første tilfælde af Covid-19 eller coronavirus i Danmark registreret, og den spredte sig hastigt. Så hastigt, at regering med opbakning fra resten af Folketinget indførte en række omfattende begrænsninger i befolkningens daglige aktiviteter og interaktion. Sygdommen har haft mange konsekvenser nationalt og internationalt, og viser tydeligt konsekvenserne af, at vi i dag lever i et globaliseret samfund. Det fordrer helt særlige kompetencer til risikomanagement, at skabe de nødvendige betingelser til forebyggelse, beredskab, sikkerhed, sikring og risikomanagement – både nationalt og globalt, når man som samfund skal forsøge at inddæmme eller kontrollere en international virus med store helbredsmæssige konsekvenser som her. I dag taler vi med lektor Lene Sandberg og adjunkt Liban Normann Holm, som begge er ansat på Katastrofe- og risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole for at blive klogere på, hvordan Danmark er rustet til at håndtere en sådan krise, både før, under og i et efterforløb, som vi forhåbentlig snart ser ind i.

Bryghuset i Svendborg er specielt ved, at her kun bor demente i forskellige faser og grader. Sygdommen der kan være så uendelig svær at forstå. Mød blandt andre Owe, der nogengange inviterer hønsene med ind og se morgen-TV. Reporter: Mads Petter Kühnel. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph. (Sendt første gang 10. marts).

Bryghuset i Svendborg er specielt ved, at her kun bor demente i forskellige faser og grader. Sygdommen der kan være så uendelig svær at forstå. Mød blandt andre Tage, der løser krydsord for at træne og holde hjernen i gang. Reporter: Mads Petter Kühnel. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph. (Sendt første gang 3. marts).

Aktiemarkedet har reageret meget negativt på, at den nye coronavirus for alvor spreder sig uden for Kina. Sygdommen, og kampen mod den, er da også noget, der kan få ganske alvorlige økonomiske konsekvenser på kort sigt, også selv om man må regne med, at det går over igen.

I dette afsnit af HeartTalk taler læge Annemie Stege Bojer med overlæge Ulrik Dixen om sygdommen atrieflimren. Du kan læse mere om atrieflimren på www.hjerteforeningen.dk

Per Vers og Thomas Hartmann er i studiet for at snakke hip hop, ny plade, nye turné, comedy og meget meget mere. Og så er der besøg fra en herre der lider af en utroligt sjælden sygdom og som også har et helt specielt projekt. Sygdommen overskygger projektet kan vi godt afsløre. Megen moro.

Små pusfyldte blærer breder sig på hele kroppen som et tydeligt tegn på, at de livsfarlige kopper har slået til. Sygdommen dræber i flæng – og overlever man, er man vansiret for livet. Kopper er ikke kun en frygtet sygdom – den bruges også som våben i mod stærke fjender. En årvågen engelsk landmand opdager i slutningen af 1700-tallet noget, der skal vise sig at redde utallige og heriblandt tusinder af danske liv

En podcastserie, hvor radioelever fra Grundtvigs Højskole har interviewet unge, der lever med en sygdom. Lavet i samarbejde med Rigshospitalets Ungdomsmedicinsk Videnscenter. Musikken er skrevet og produceret af elever på Grundtvigs Højskole i faget ”Kreativ musik”

De fleste har prøvet at være kede af det, men kun de færreste forstår, hvad det vil sige at være deprimerede. Alligevel kan man se sygdommen omtalt i negative vendinger i både den almene debat og i medierne. Sygdommen bliver til tider omtalt som en epidemi behandlet med for store mængder ”lykke-piller”. Kan man ikke bare prøve at være lidt mere positiv? Prøver lægerne bare at spise patienterne af med lykkepiller? Vi søger at afdække disse spørgsmål og mange flere i vores podcast om depression. Hvad er depression, hvorfor får man det, og hvordan kommer man ud på den anden side? Lyt med, når professor i psykiatri Poul Videbech og alment praktiserende læge Anne Møller gør os klogere.Medvirkende: Poul Videbech, Anne Møller, David Aagaard Thein, Sigurd BrandtIndslag: 4:36 Depression som sygdom v. Professor Poul Videbech, 22:18 Depression i almen praksis v. Anne Møller

Dette program er det første i en række på tre programmer om den svenske forfatter Birgitta Trotzig (1929-2011). Vi introducerer Trotzig, hendes liv, værker og de store temaer, hun arbejder med: Den kristne tro, naturen og sproget selv. Senere i programmet kommer en gæst i studiet: Forfatter Malte Tellerup, som er i gang med at oversætte Trotzigs roman Sygdommen, der skal udkomme på dansk på Forlaget Arena til efteråret. Vi taler med Malte om Trotzigs særlige motiver og syntaks og om, hvorfor han som forfatter finder det spændende at oversætte netop Trotzig.

Laura Klein kender ikke nogen, der fejler det samme som hende. Hun er 27 år og fik som 15-årig den meget sjældne gigtsygdom CRMO: Chronic recurrent multifocal osteomyelitis. Eller på dansk: kronisk ikke-bakteriel knoglebetændelse. Det er en sygdom, som kun rammer én ud af en million. Sygdommen fik Lauras kraveben til at vokse og gøre sindssygt ondt. Men hun kaldte det ikke gigt dengang. For gigt er jo noget, kun gamle mennesker får. Laura havde nemlig lige fået briller og bøjle, og det her var endnu en ting, der gjorde hende anderledes. Du kan lytte med, når hun fortæller som sit liv i denne episode af Mig og min gigt – en del af Klog på Gigt, Gigtforeningens podcast. På www.gigtforeningen.dk/laura kan du læse mere om Laura. Udsendelsen er tilrettelagt af Alice Sprotte. Tak til netradioen Den2Radio for sparring i forbindelse med udsendelsen.

Sygdommen er inden i dig Gigtsvage fingre griber fumlende om mikrofonen. En ældet og gulnet negl banker tvivlende på den for at finde ud af om den er tændt. I de blodskudte øjne flakker den sidste gnist af bevidsthed bag de mange lag af grøn og grå stær. Mellem de sidste, standhaftige tænder fremkommer den […]