Podcasts about symptomer

Måten vi blir møtt på som barn, former vår selvfølelse og egenverdi. Men det handler også om personlighet og hvordan vi tar imot og bearbeider det vi opplever. Kognitiv terapi kan sees som en opprydding, hvor man ser på tidligere erfaringer og plasserer dem der de hører hjemme. Vonde opplevelser bærer vi med oss hele livet, men kognitiv terapi kan hjelpe oss med å plassere dem riktig, slik at børen blir lettere å bære. I denne episoden av Helhjerta snakker Neeta om “den kognitive diamanten”, som består av tanker, følelser, kropp og adferd. Disse elementene henger sammen og påvirker hverandre. For mange av oss er den største utfordringen å tenke at vi er gode nok.

When the jakte på mennesker makes it out of the groupchat! Vi snakker om The Hunt (2020) logo: Madeleine Holme (@maddyee) theme: Levi NuetSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Hva er PCOS? Finnes det behandling for symptomene? Er det vanskelig å bli gravid med PCOS? Og hvordan får man diagnosen? PCOS (polycystisk ovariesyndrom) er et syndrom med mange ansikter. Kvinner har ulike symptomer og ulik intensitet i symptomene. Mange er ofte kraftigere, høyere og sterkere enn jevngamle. Noen får mer kroppshår, og har mer androgene hormoner. Mange har sjeldent mensen, men man kan også blø mye og ha veldig vondt ved menstruasjon. Fordi symptomene varierer så mye fra kvinne til kvinne, tar det ofte lang tid å få diagnosen. Det er fremdeles lav kunnskap om PCOS i Norge, og vi håper å øke kunnskapen med denne episoden. Gjester er overlege, gynekolog og forsker Nora Johansen ved Arendal sykehus, og Ann Helen Brendehaug, som selv har PCOS og er styreleder i foreningen PCOS Norge. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Dette er del 2. Del 1 er episode 133, d. 11. marts 2025, så gå tilbage og hør den først, hvis du ikke har hørt den ❤️ I denne episode snakker jeg med Mette Marie Wolfram, som jeg har udgivet to bøger sammen med:  "OrangeUsynlig": https://www.skriveboblen.dk/shop/orangeusynlig/  "Min indre familie er blå. En personlig beretning om heling af dybe traumer via den indre familie": https://www.skriveboblen.dk/shop/min-indre-familie-er-blaa-en-beretning-om-heling-af-dybe-traumer-via-den-indre-familie/  Du kan købe bøgerne samlet: https://www.skriveboblen.dk/shop/sampak-orangeusynlig-og-min-indre-familie-er-blaa/  I del 1 kan du bl.a. høre om: Mette har været svingdørspatient i psykiatrien i over 20 år. Mette er vokset op i en dysfunktionel familie; skilsmisse, alkohol, vold, seksuelle overgreb, svigt på svigt. Hele sit liv har hun haft følelsen af at være forkert. En spiseforstyrrelse er et symptom på, at du ikke er i kontakt med dig selv/du er i mistrivsel. Du er kommet væk fra DIG. Symptomer er altid uinteressante. Det er det, der ligger BAG, vi skal have fat på. Når man i en behandling blot slås med symptomerne, vil det aldrig gøre mennesket fri. Traumer er vi NØDT TIL at tage alvorligt i vores samfund. TraumeBevidstTilgang (TBT). Hvad er det, der går galt, når vi møder psykiatrien?  Hvordan har udviklingen i psykiatrien været de sidste 20 år? I del 2 kan du bl.a. høre om: Mette fortæller om, hvordan hun fik øjnene op for metoden/redskabet "indre familie". IFS (Internal Family System) kommer fra USA, men metoden kommer mere og mere til Danmark. Når man forstår sin indre familie, bliver man enormt selvhjulpen. Hvorfor hjælper det ikke bare at forhindre selvskade? Hvorfor kan det fx være nødvendigt at tillade én at kaste op?  Jo mere du forstår dig selv, jo mindre ydrestyret bliver du. Du bliver i stedet styret af dit indre univers (det er ikke at være egoistisk). Du lærer at AGERE i stedet for blot at REAGERE. Hele Mettes rejse med at lære sin indre familie at kende, kan du læse om i hendes bog. -- Mine hjemmesider: https://restenskalnydes.simplero.com/  https://www.skriveboblen.dk/shop/  Instagram: resten_skal_nydes  Facebook: https://www.facebook.com/mille.e.andersen/ og https://www.facebook.com/groups/527305391175683     

I denne episode snakker jeg med Mette Marie Wolfram, som jeg har udgivet to bøger sammen med:  "OrangeUsynlig": https://www.skriveboblen.dk/shop/orangeusynlig/  "Min indre familie er blå. En personlig beretning om heling af dybe traumer via den indre familie": https://www.skriveboblen.dk/shop/min-indre-familie-er-blaa-en-beretning-om-heling-af-dybe-traumer-via-den-indre-familie/  Du kan købe bøgerne samlet: https://www.skriveboblen.dk/shop/sampak-orangeusynlig-og-min-indre-familie-er-blaa/  Episoden er delt i to dele: del 1 som ligger her til jer alle ❤️ Og del 2 som er til mine medlemmer af podcasten ❤️  Læs mere på linket og meld dig til. Så støtter du mit arbejde + kan lytte til del 2 af alle episoder ❤️ Ingen binding, du kan melde dig ud, når du vil. Jeg håber meget, at flere vil bakke op, så podcasten kan fortsætte. https://restenskalnydes.simplero.com/podcast  I del 1 kan du bl.a. høre om: Mette har været svingdørspatient i psykiatrien i over 20 år. Mette er vokset op i en dysfunktionel familie; skilsmisse, alkohol, vold, seksuelle overgreb, svigt på svigt. Hele sit liv har hun haft følelsen af at være forkert. En spiseforstyrrelse er et symptom på, at du ikke er i kontakt med dig selv/du er i mistrivsel. Du er kommet væk fra DIG. Symptomer er altid uinteressante. Det er det, der ligger BAG, vi skal have fat på. Når man i en behandling blot slås med symptomerne, vil det aldrig gøre mennesket fri. Traumer er vi NØDT TIL at tage alvorligt i vores samfund. TraumeBevidstTilgang (TBT). Hvad er det, der går galt, når vi møder psykiatrien?  Hvordan har udviklingen i psykiatrien været de sidste 20 år? I del 2 kan du bl.a. høre om: Mette fortæller om, hvordan hun fik øjnene op for metoden/redskabet "indre familie". IFS (Internal Family System) kommer fra USA, men metoden kommer mere og mere til Danmark. Når man forstår sin indre familie, bliver man enormt selvhjulpen. Hvorfor hjælper det ikke bare at forhindre selvskade? Hvorfor kan det fx være nødvendigt at tillade én at kaste op?  Jo mere du forstår dig selv, jo mindre ydrestyret bliver du. Du bliver i stedet styret af dit indre univers (det er ikke at være egoistisk). Du lærer at AGERE i stedet for blot at REAGERE. Hele Mettes rejse med at lære sin indre familie at kende, kan du læse om i hendes bog. -- Mine hjemmesider: https://restenskalnydes.simplero.com/  https://www.skriveboblen.dk/shop/  Instagram: resten_skal_nydes  Facebook: https://www.facebook.com/mille.e.andersen/ og https://www.facebook.com/groups/527305391175683 

En Donneschdeg de Moien war d'Corona-Pandemie Thema an der Emissioun "Invité vun der Redaktioun".

Ungdomsinteresse for styrketrening øker, og vi diskuterer hva som er viktig for unge utøvere å vite når de begynner på treningssenter. Fra å unngå usunne snarveier innen kosttilskudd til å finne sunne forbilder, gir vi råd om hvordan unge kan maksimere treningsresultatene uten å falle for fristelser. Vi svarer også på spørsmål om proteininntak og mer. .

Gjester: Line Kapjon Kjellsby og Trude Salte fra Grunnlegene Line og Trude valgte å slutte i fastlegejobben for å skape et helsekonsept der fokuset er på å forstå de underliggende årsakene til pasientenes plager og sykdom, heller enn å bare behandle symptomene. Målet deres er å optimalisere grunnhelsen til hver enkelt, og på den måten bidra til fysisk og mental robusthet. I denne episoden får du blant annet høre om: Hvordan står det til med den norske folkehelsen? Ikke-smittsomme sykdommr preger helsebildet i stor grad Kronisk lidelser stiger Psykisk uhelse er økende, særlig hos unge Sykdomsgrupper er tett vevd sammen Symptomer som budbringere Forsvarsmekanismer Gå til årsak og underliggende drivere Cellens evne til å omsette energi - metabolisme Mitokondriene jobber ikke som de skal Lavgradig kronisk betennelse - felles driver Utrykket fra genene, arvemateriale og epigenetikk Grunnprinsipper som går igjen: matmiljø, søvn, bevegelse og kvalitet i relasjoner "Det er bare stress" - ikke riktig Det autonome nervesystemet Systemene må skrus av og på- belastning og hvile Strategier for å komme ut av beredskapsmodus Går du på akkord med deg selv? Å leve i tråd med det som dypest sett er viktigst for oss Rammebetingelsene er endret Gode overlevelsesstrategier Den nye normalen er ganske ekstrem Stimuli med skjerm Sykemelding og hvile Utbrenthet Hvor trykker skoen mest og hvor utbyttet er størst Trekke fra belastning og legge til restitusjon Vi trenger et par sånne Høybråthener Ressurser og risikovurdering Bruke tid i forarbeidet før vi forplikter oss til en endring Er betingelsene for god hjernehelse på plass? Før vi har forsikret oss at fysiologien er i balanse er det skummelt å tenke sykdom Skjerm i senga forstyrrer rem-søvnen Sjekk innover hvordan du har det Det å ordentlig ta på alvor at all vekst og alt som fremmer god helse skjer i vekslingen og balansen mellom belastning og hvile Hva vi trenger for å ha en god grunnhelse 3 helsetips fra Grunnlegene Takk for at DU lytter! Grunnlegene finner du her: www.instagram.com/grunnlegene www.grunnlegene.no Annette finner du her: www.instagram.com/annette_loeno www.nervusklinikken.no Jeg blir utrolig glad om du deler denne episoden med dine nære og på sosiale medier. Det er også til god nytte om du abonnerer og gir en god omtale i din podcastapp. * Episodens innhold er ikke ment å erstatte medisinske råd. Har du en medisinsk tilstand, ta kontakt med din fastlege eller annet kvalifisert helsepersonell. Reklame/rabatt: - Rødlysterapiapparatet FlexBeam fra Recharge Health. Rabattkode 'helsetipspodden. - 10% rabatt i Helsekostbutikken Superstate med koden 'nervus'. Velkommen til Vagus Magi dagsretreat Oslo. Asha Sundaran og Annette Løno har gleden av å invitere deg til en helt spesiell dag på nydelige Holmen Fjordhotell – en dag der kunnskap, praksis og egenomsorg møtes for å gi deg verktøyene du trenger for å styrke helsen din og finne en dypere tilstedeværelse i livet. 

I denne episoden utforsker vi utfordringene kvinner står overfor når det kommer til menstruasjonssmerter og tilstander som endometriose og adenomyose. Guri, overlege ved gynekologisk avdeling hos Oslo Universitetssykehus, deler sin innsikt om hvordan disse tilstandene underdiagnostiseres og underbehandles. Vi går nærmere inn på symptomene, behandlingene og livskvalitetsimplikasjonene, samtidig som vi bryter ned tabuene rundt kvinnehelse og oppfordrer kvinner til å søke hjelp. .

I denne episode diskuterer vi stigningen i ADHD-diagnoser hos kvinder fra 2011 til 2023 og de mulige årsager, herunder overlap med kompleks PTSD og stress. Vi ser på, hvordan ADHD-symptomer kan forveksles med andre lidelser og udforsker de energetiske aspekter af ADHD og følelsesmæssig trivsel. Vi taler om dybe indre transformationer og generationsskifte, hvor gamle mønstre udfordres. Desuden undersøger vi forholdet mellem kompleks PTSD og ADHD, samt kvinders tendens til at påtage sig overansvar i relationer (betonansvar) som ligger dybt i deres kroppe. Vi deler også indsigt i, hvordan energiarbejde kan hjælpe kvinder med at tage ansvar for deres helbred og finde balance.Temaer i podcasten:Stigning i ADHD-diagnoser:Undersøgelse af stigningen i ADHD-diagnoser hos kvinder fra 2011 til 2023.Mulige årsager til stigningen, herunder øget opmærksomhed og diagnosticering samt udfordringerne ved at stille en korrekt diagnose på grund af overlap med andre lidelser som kompleks PTSD og stress.Kompleksiteten i ADHD-diagnosen:Hvordan ADHD-symptomer kan overlappe med andre lidelser, hvilket gør det svært at diagnosticere korrekt.Eksempler på symptomer som problemer med fokus, tankemylder, uro i kroppen og problemer med at fuldføre opgaver.Energetiske aspekter af ADHD og følelsesmæssig sundhed:Teorien om, at en del af stigningen i ADHD-diagnoser kan skyldes dybere energetiske forandringer hos kvinder.Hvordan energiarbejde kan hjælpe med at håndtere og forstå disse symptomer, og hvordan kvinder kan tage ansvar for deres egen energi og helbred.Generationsskifte og evolutionær udvikling:Hvordan dybe indre transformationer udfordrer og transformerer gamle mønstre.Symptomer på lidelser som ADHD kan være en mulighed for dyb personlig vækst og udvikling.Kompleks PTSD og dets relation til ADHD:Hvordan kompleks PTSD kan have lignende symptomer som ADHD.Hvordan traumatiske oplevelser fra barndommen kan manifestere sig senere i livet og give indsigt i symptomer, der ligner ADHD.Kvinders rolle og relationelle ansvar:Hvordan kvinder ofte tager et overdrevent ansvar i relationer og familieliv, hvilket kan bidrage til følelsesmæssig og mental stress.Hvordan kvinder kan finde balance og tage bedre vare på deres egen sundhed og velvære gennem energiarbejde og personlig udvikling.OBS: Mette Miriam Sloth, cand. mag. i psykologi og filosofi, diskuterer disse emner ud fra egne perspektiver og hendes erfaringer med klienter i over 10 år, hun udtaler sig ikke som psykiater og stiller ikke diagnoser. Har du behov for en psykiatrisk udredning eller hjælp anbefaler vi, at du kontakter en psykiater.Hjemmeside: https://www.magdaleneeffect.org/velkommenWorkshops: https://www.magdaleneeffect.org/workshopsBooking https://www.magdaleneeffect.org/bookingInstagram: https://www.instagram.com/magdalene.effekten/Facebook: http://facebook.com/m.effektenApple: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/magdalene-effekten-dansk/id1666529748Spotify: https://open.spotify.com/show/73ur7nTpXaOufa2Podimo: https://podimo.com/dk/shows/magdalene-effekten-dansk

Endometrios ass déi zweetheefegst gynekologesch Krankheet. Dacks sinn d‘Symptomer esou schlëmm, datt déi Betraffen hirem Beruff net méi richteg kënnen no goen. Eng nei Petitioun fuerdert elo, datt d‘Endometrios endlech als chronesch Krankheet unerkannt soll ginn – ausserdeem soll et méi Flexibilitéit op den Aarbechtsplaze ginn. Am Podcast erkläert eis nei woxx–Journalistin Melanie Czarnik, wat et mat där Krankheet op sech huet, a wisou d‘Politik sech mat enger Unerkennung esou schwéier deet. Den Artikel, iwwert deen mir schwätzen: Endometriose: „Nein, wir übertreiben nichts!“ Update: Mëttlerweil huet d‘Petitioun déi 4.500 Ënnerschrëften erreecht.The post Endometrios: Wisou gëtt dës Krankheet net unerkannt? first appeared on Radio ARA.

Gjester: Ina og Margrethe fra Funkmedlivet- nevrologisk fysio og lege, mødre, helsenerder og funksjonellmedisinere. I denne episoden snakker vi om den nokså ukjente fawn-responsen. De fleste har kanskje hørt om fight, flight og freeze. Men det fins faktisk fire F'er. Har du vanskeligheter med å si nei, frykt for å si hva du virkelig føler og fornekter dine behov? Da er denne episoden spesielt viktig for deg. Noe av det vi snakker om i denne episoden: - Nervesystemets traumeresponser: fight, fligh, freeze og frawn - Hva skjer når fawn-respons aktiveres? - Hjernen lagrer nødvendige programmer for å holde deg trygg for overlevelse - Sunn kontakt med nervesystemresponsen din - Overtramp på egne grenser - Kontakt med egne behov og grenser - Gass, brems, nødbrems, parasympatisk overload og dorsal vagusnerve - People pleasing, ikke trygg til å stå opp for deg selv, legger deg flat og tar på deg skyld - Drive rovdrift på egen kropp og ikke i kontakt med egne behov - En epidemi av fawn fører til masse brenseløshet og utbrenthet - Ha rom til å være alle utgavene av deg selv - Sette kjærlige grenser for deg selv og de rundt deg - Behandle kroppen på en måte sånn at kroppen kan stole på at du er en trygg voksen som vil ivareta ressursene bærekraftig - Kroppen tvinger deg til å ta det med ro og ta vare på deg - Symptomer er en gave fra kroppen - Lukke øynene, legge hendene på kroppen og legge deg ned - Møte deg selv med kjærlighet, tålmodighet, forståelse, varsomhet og nysgjerrighet - Pust, yin yoga, natur, trygghetsanker og trygge relasjoner - Grensesetting - Fra trigger til trygger - Øve på å si nei og finne trygghet og ro - Praktisere hvile, finne av-knappen og utvide toleransevinduet - Pause med stillhet - Myk revolusjon Du finner Ina og Margrethe her: www.instagram.com/funkmedlivet www.funkmedlivet.com Du finner Annette her: www.instagram.com/annette_loeno www.nervusklinikken.no Informasjon og påmeldingslenker til Vagus Magi dagsretreat: annette_loeno | Instagram | Linktree * Episodens innhold er ikke ment å erstatte medisinske råd. Har du en medisinsk tilstand ta kontakt med fastlegen eller annet kvalifisert helsepersonell. Reklame/rabatt: - 1200 kr i rabatt på Flexbeam i juni, juli og august med koden 'helsetipspodden. En smart, bærbar infrarød terapienhet som stimulerer cellene til å produsere mer energi, så du kan reparere muskler, lindre smerte, og restituere deg raskere. - 10% rabatt i helsekostbutikken Superstate med koden 'nervus' Jeg blir veldig takknemlig og glad om du legger igjen en god vurdering og omtale av Helsetipspodden i din podcastapp. Det er også stas om du deler episoden med dine venner og på sosiale medier. Det bidrar til at kunnskapen når ut til enda flere. Takk for at DU lytter!

Du får høre om:· Hvordan Björg skapte seg et liv etter å bli enke i en alder av 30 år· Psykisk helse· Sorgarbeid· Viktigheten av å hjelpe hverandre· Verdier, og det å være snill· Kunst og personligheten til Björg· Viktigheten av økonomisk styring.· Symptomer på et usunt samfunn· Brennesle og billig mat· Islandske viking-gener· Trøstende kunst· Nordstjernen, historien bak Björgs smykkekolleksjon, og viktigheten av å følge sin egen unike vei· Den som gir, blir aldri fattig· Om å agere på det du reagerer på· Å gå på kompromiss med dine verdier· Å være kvinne i et ekskluderende kunstmiljø· Björgs beste tips til unge kunstnerspirer· Farmen! Behind the scenes. Masse om Farmen og samspillet med ulike deltakere, maten på Farmen og kjøkkenhagen. Björgs viktigste erfaringer fra oppholdet. · Björgs viktigste personer i livet· Å spise det som naturen gir og den store gleden av å ha akkurat nok· Om å ta det gode for gitt· Fellesskapsglede og samfunnsansvar· Gleden over langsomheten · Björgs kommende bok «Björgs glede»· Prisen for å leve· Sammenhengen mellom naturkontakt, fordøyelse og helse· Sunn økonomi og planlegging· Å lindre sin egen sorg ved å hjelpe andre Vil du ha Björgs nye bok, personlig signert? https://www.norli.no/boker/dokumentar-og-fakta/livssyn-og-selvutvikling/selvutvikling/destinasjon-glede?utm_source=adtraction&utm_medium=affiliate&utm_campaign=adtraction&at_gd=8C17DFE436776FBBB2B3234C5684AF4C04F9D4B9 Vil du lese mer om HJERTEFRED og Bjørgs kunst, strikke- og smykkekolleksjon? Se her: https://bjorgthorhallsdottir.com/ Takk til ukens sponsor EDERAGENHELSE, som gjør det mulig for meg å spre lys, kunnskap og økt bevissthet gjennom min podcast.Ved å bruke rabattkoden Hammer15, så får du 15% rabatt på ditt første kjøp, hvor du også kan kjøpe så mange esker du måtte ønske av EderaGard®Kosttilskuddet er utviklet av professor og æresdoktor, Jan Raa, og kompenserer for mangel på kontakt med jord i moderne samfunn.Produktet regulerer og gir gode vekstvilkår for det rike økosystemet av livsviktige mikrober i tarmen. I stedet for levende bakterier eller næringsstoffer inneholder EderaGard® kun fiberstoffer som finnes i jord og som fraktes gjennom fordøyelseskanalen uten å bli tatt opp i kroppen. Underveis er fiberstoffene i kontakt med cellene i tarmveggen og med tarmmikrobene vi mennesker er helt avhengig av for å holde oss friske. EderaGard® er et helt nytt produkt basert på et patentsøkt konsept, og kan kun kjøpes hos ederagenhelse.no Les mer om tilskuddet og handle tilskuddet på https://ederagenhelse.no/ Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Gjest: Laila Five, allmennlegespesialist i utdanning til psykiater Denne episoden handler om nevroplastisk trening. Metoden tar utgangspunkt i at langvarige, medisinsk uforklarlige lidelser er forårsaket av ubalanse i nervesystemet. Ubalansen i nervesystemet kan omfatte sensorisk, motorisk eller autonom ( det automatiske nervesystemet) ubalanse. Ved langvarig stress, kan du få varige forandringer i nervesystemet på grunn av nevroplastisitet (nervesystemets evne til å endre seg ut fra miljøet). Nevroplastiske lidelser varer ofte mer enn 3 måneder og kan inkludere tilstander som spenningshodepine, migrene, ansiktssmerte, øresus, muskel- og skjelettsmerter, magesmerter, intoleranser, utmattelse, utbrenthet, hjernetåke, hukommelsessvansker, og visse allergier. Ved å regulere stress, kan man påvirke hjernen, som igjen har effekt på nervesystemet, inflammasjon, immunsystemet, hormonutskillelse, og energibalansen i kroppen. Arbeid med tanker, følelser og stress kan bidra til å regulere vår fysiske helse. Stikkord for episoden: utrygghet, stress, alarmsystemet, trygghet, frykt, hjernen, limbiske system, aktivering, nervesystemet, programmering, ubalanser, fare, posttraumatisk stresssymptom, traumer, katastrofetanker, forståelse, triggere, trygghet, misforståelse, nevroplastisitet, sickness behavior, bevissthet, mistforståelse, mindfulness, visualisering, tørrtrening, støttespiller, selvkritikk, dømmende, misunnelse, anerkjennelse, følelser, aksept, støtte, overbelastning, bearbeidelse, helbrede, angst, depresjon, regulering, hvile, pust, stillhet, natur, robusthet. Lailas 3 helsetips: Ta gode pauser Sett deg selv høyest på prioriteringslisten Plei dine relasjoner Laila finner du her: www.instagram.com/doktorfive www.doktorfive.no Annette finner du her: www.instagram.com/annette_loeno www.nervusklinikken.no www.instagram.com/helsetipspodden.no * Episodens innhold er ikke ment å erstatte medisinske råd. Har du en medisinsk tilstand ta kontakt med fastlege eller annet kvalifisert helsepersonell. Reklame: Få 1200 kr i rabatt med koden 'helsetipspodden' på Flexbeam i juni, juli og august. En smart, bærbar infrarød terapienhet som stimulerer cellene til å produsere mer energi, så du kan reparere muskler, lindre smerte, og restituere deg raskere. 10% rabatt med koden 'nervus' i helsekostbutikken Superstate. Takk for at DU lytter. Det settes stor pris på om du deler episoden og gir en god vurdering av Helsetipspodden på din podcastapp

Om episodenSepsis er en tilstand som krever øyeblikkelig hjelp der det virkelig haster å bli diagnostisert og behandlet. Ofte har organsvikten sammenheng med en overdreven immunrespons. Sepsis hos barn kan – hvis den ikke behandles – gi rask forverring av tilstand som igjen kan føre til organsvikt, senskader og død. De fleste barn som dør, dør innen 48-72 timer etter oppstart av behandling.Det kan være vanskelig å gi eksakte tall på utbredelse og omfang, for det finnes ingen registere som samler inn disse dataene. Men studier har antydet at så mange som 4 % av innleggelsene på barneavdelinger har sepsis. Det er viktig å merke seg at symptomer på barnesepsis kan variere avhengig av barnets alder og den underliggende årsaken til infeksjonen.I denne episoden lærer du blant annet mer om når helsepersonell skal begynne å mistenke sepsis hos akutt syke barn, og hvor forskjellig behandlingen av barn og voksne er. Vi snakker også om hvor viktig det er å forstå pasienten, foreldrenes rolle og hva som vil være en god behandlingsstrategi.MedvirkendeI denne episoden snakker vi med:Håvard Trønnes, barnelege og seksjonsoverlege på avdeling for infeksjonssykdommer, lunge- og akuttmedisin på Haukeland universitetssykehus. Knut Anders Mosevoll, spesialist i infeksjonssykdommer og indremedisin samt forsker på Universitetet i Bergen (UIB) med fokus på sepsis.Rune Aalvik, anestesilege ved Haukeland universitetssykehus og luftambulanselege i Norsk Luftambulanse.NyhetsbrevMeld deg på nyhetsbrevet vårt her! eller send en sms til 09044 med kodeord FAG og din egen epostadresse.Kapittelinndeling(01:33) - Bli kjent med fagpanelet (02:55) - Hvordan forstå sepsis (05:36) - Hvor vanlig er forekomsten av sepsis (09:31) - Symptomer på sepsis (17:20) - Å forstå pasienten (20:25) - Væskebehandling (27:16) - Bruk av varmt- og kaldt sjokk (30:31) - Mulige bakenforliggende infeksjoner (32:12) - Blodtrykksgrenser (34:45) - Bruk av intubasjon (39:14) - Foreldrenes rolle (41:05) - Piloten og redningsmannens rolle (43:16) - Tidsaspekt og leveringssted (46:59) - En god behandlingsstrategi

Del 2: i forlængelse af sidste afsnit, taler vi om de fysiske symptomer og hvilken adfærd der kan stamme fra stress hos børn. Derudover dykker vi ned i hvad der stresser børn og unge, og hvordan det kan skifte i løbet af deres liv. 

Eirik Vikane er utdannet lege og idrettslege og er spesialist i fysikalsk medisin og rehabilitering. Vikane arbeider som overlege ved avdeling for fysikalsk medisin og rehabilitering ved Haukland sykehus i Bergen. Vikane står bak flere kliniske studier og bak forskning på mild traumatisk hjerneskade blant annet.

I denne episoden fortsetter på temaet kontroll, som var tema for episode 25. Mens vi i forrige episode så på hvordan vi ubevisst kan skape mer stress ved å prøve å kontrollere ting rundt oss, ser vi i denne episoden hvordan noen av oss bruker mye krefter og energi på å prøve å kontrollere våre følelser, og også forskjellige symptomer vi opplever. Dette er en strategi som faktisk kan virke mot sin hensikt, og gjøre følelser problematiske og symptomer verre. Jeg deler også hva jeg anbefaler at vi gjør istedenfor

Blodig alvor (3:3) Stå ved dine smerterEfter syv år med smerter får Sofie Lorenzen endelig bekræftet, at hun har endometriose, men der følger nye bekymringer med, og hun har mange spørgsmål, som hun ikke kan få svar på. Samtidig er endometriose endelig på den politiske dagsorden, og vi følger journalist Louise Dreisig til den åbne høring om endometriose på Christiansborg. For hvorfor er der ikke mere hjælp at få, når man har fået diagnosen? Og kan høringen ændre noget for kvinder med endometriose i Danmark? Podcasten er produceret og tilrettelagt af Anne Bjørnskov Matthiesen og Asta Holst Bach. Intromusik og speak er designet og produceret af Rasmus Schwenger.Musik: Epidemic Sound.*** Husk at du kan støtte Endometriose Fællesskabets arbejde ved at: Blive medlem på www.endo.dk (nu med mulighed for delt betaling)Sende et valgfrit beløb via MobilePay: 601184 Blive erhvervssponsor (læs mere på www.endo.dk eller kontakt administation@endo.dk) Vil du vide mere om endometriose og foreningens arbejde, så besøg Endometriose Fællesskabets hjemmeside www.endo.dk og følg os på sociale medier:

Blodig alvor (1:3) Er det normalt?Da Sofie Lorenzen er 13 år, får hun sin første menstruation. Hun har kraftige blødninger og stærke smerter, og derfor tager hun til lægen. Gang på gang får Sofie at vide af sin læge, at hendes smerter skyldes irritabel tyktarm. Hun bliver rådet til at spise HUSK, dyrke motion og leve glutenfrit, men intet hjælper - og en aften eskalerer hendes smerter.I episoden kan du desuden høre overlæge Dorthe Hartwell, der er leder af endometrioseteamet på Rigshospitalet, fortælle, hvad endometriose er, og hvilke symptomer man skal være opmærksom på samt behandlingsformer.

Lyt med på en ærlig og oplysende samtale om overgangsalderen i dagens episode af Ærlig talt. Vi byder velkommen til PiaMaria Manou, holistisk menopausementor, der med stor indsigt og varme deler ud af sin viden. Sammen udforsker vi overgangsalderens virkninger på både krop og psyke, og taler om hvordan vi bedst håndterer denne naturlige del af livet. Vi taler også om at der også kan være positive sider af menopausen? Sæt dig godt til rette og lad os tale ærligt om overgangsalderen. Besøg PiaMaria her: https://piamariamanou.dk/ Menopause Menopause er en naturlig livsfase for kvinder, som indtræffer når de ikke længere har menstruationer i mindst 12 måneder. Denne periode, også kendt som klimakteriet eller overgangsalderen, markerer slutningen på kvindens reproduktive år. Symptomer og forandringer under denne tid er resultatet af en nedgang i produktionen af østrogen og andre hormoner i æggestokkene. Disse kan omfatte hedeture, nattesved og humørsvingninger. Selvom alderen for menopausens indtræden kan variere, oplever de fleste kvinder denne fase i livet mellem 45 og 55 år. Det er vigtigt at bemærke, at mens menopause er en normal del af aldringen, kan dens symptomer og virkninger håndteres og lindres gennem forskellige behandlingsmuligheder og livsstilsændringer.

I denne episoden beskriver jeg hvordan hjernen kan produsere og forsterke symptomer, bare ved at vi frykter eller forventer dette. En del av dette kan forklares og forstås ved å se på nocebo og placebo effektene - som er godt dokumentert i forskning. Jeg beskriver disse effektene, med eksempel - og hvordan vi også kan forstå forverring av stressymptomer (særlig stressymptomer vi frykter, og som vi har opplevd mange ganger) ut i fra denne kunnskapen. Når hjernen opplever at et symptom er betydningsfullt (ved at vi blir redd og kanskje også grubler mye rundt det) - forsterker den symptomet - dette kan virke rart, men frykten gjør at hjernen opplever symptomet som viktig. Det kan også over tid forekomme en prosess som kalles sensitisering. Sensitisering gjør at du opplever at symptomet blir kraftigere og kraftigere - selv om det ikke er noen fysisk endring i vevet i kroppen din. Dette er mulig fordi kroniske symptomer, både smerte og andre symptomer, for det meste oppstår og eksisterer i hjernen og nervesystemet ditt. Jeg avrunder episoden med å beskrive hvordan vi kan begynne å behandle dette - med kunnskap hentet fra forskning rundt nevroplastisk smerte. Dersom du vil lese om nevroplastisk smerte, finner du en artikkel om dette i bloggen min www.psykologliv.no/blog God lytt!

En blodprop i lungen kaldes også for lungeemboli. Hvert år rammes ca. 3500 danskere af en lungeemboli. Afdelingslæge Gro Egholm forklarer hvad en lungeemboli er, hvor blodproppen typisk stammer fra og hvordan adskiller den sig fra en blodprop i hjertet. Læge Annemie Stege Bojer er vært.

Heldigvis er det sjelden små barn får alvorlige sykdommer, men alle barn blir syke iblant. Dette gjelder særlig i perioden frem til barnet er fire år og har utviklet et godt immunforsvar.Du får her kapittelet "Sykdommer og symptomer" fra Spedbarnsboken i lydformat. Det er skrevet av overlege Jostein Førsvoll. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Lista over symptomer på utbrenthet er lang og jeg skal ikke en gang forsøke å dele alle i denne episoden. Jeg oppdager stadig nye symptomer gjennom coachingkundene mine. Kroppen sier i fra, det er i hvert fall sikkert. I denne episoden deler jeg vanlige tegn og symptomer på utbrenthet og hvordan du kan forstå de ulike symptomene.Ta quizen “Er du stressa?” og motta tre videoer med mine beste tips til å dempe stress her: Klikk her!Se webinaret “Aldri mer utbrent” når og hvor du vil her: https://www.detlillepusterommet.no/aldriOm du ønsker gratis hjelp fra meg, så kan du sjekke ut dette:Last ned gratis meditasjon for styrket selvfølelse her:: https://www.detlillepusterommet.no/sterkEr du nysgjerrig på hvordan jeg kan hjelpe deg gjennom online coaching og hva du kan oppnå ved å få tett oppfølging av meg 1-1, bestill 30 min gratis coaching her: Klikk her!Bli med i online-fellesskapet Pusterommet her: Klikk her!Les mer om Grunnkurs i Enneagrammet her: https://www.detlillepusterommet.no/grunnkursFølg Det lille pusterommet på Instagram her: https://www.instagram.com/marenkvalvaagtoven/Følg Det lille pusterommet på Facebook her: https://www.facebook.com/detlillepusterommetMer informasjon om Det lille pusterommet, kurs og coaching finner du her: https://www.detlillepusterommet.no/ Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Les mer og bli med i Angstportalen her: https://www.angstportalen.no/Kjøp den bestselgende boken min Ikke ta deg sammen, en annerledes bok om angst her: https://bok.norli.no/ikke-ta-deg-sammen Du finner meg også her: Instagram: https://www.instagram.com/angstpedagogen/Facebook: https://www.facebook.com/angstpedagogenI denne episoden handler det om fysiske symptomer. De fysiske symptomene er for de fleste av oss selve manifesteringen av angstenMen felles for de fleste av oss er at vi mangler både kunnskap om, forståelse av og kontakt med kroppen.I denne episoden skal du blant annet få høre om både “gassen” og “bremsen”, og fysiske symptomer som er helt normale og vanlige og hvorfor dette skjer med kroppen vår. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Gjest: Tonje Oord - lege i spesialisering i psykiatri og grûnder av Samtalegen I denne episoden får du høre om: - Ytre og indre faktorer og basale behov - Symptomer ved dårlig balanse - Stressrespons, nervesystemet og ressursbruk - Varsellamper og bevisstgjøring - 5 grunnelementer for bedre balanse, stresstoleranse og robusthet - Bærekraftig livsstil og leve i tråd med egne verdier - Registrere, akseptere og refokusere - Sanser og pusten - Fleksibel oppmerksomhet, regulering, stressmestring og selvledelse - Mental kapital og selvivaretakelse - Verdistyrte handlinger, bevisstgjøring og oppmerksomt nærvær - Fokus og flyt, sortering og pauser fra stimuli - Energityv og oppmerksomtstyv - Ut og inn av komfortsonen, endring, grensesetting og voksesmerter - Sortere, prioritere og parkere Tonje finner du her: www.instagram.com/samtalelegen www.samtalegen.no Annette finner du her: www.instagram.com/annette_loeno www.nervusklinikken.no Annette holder workshop om vagus: Pulskuren Workshop: VAGUS. Kunnskap og verktøy som styrker kroppens evne til selvhelbredelse - Pulskuren.no * Denne episodens innhold er ikke ment å erstatte medisinske råd. Har du en medisinsk tilstand ta kontakt med din fastlege eller annet kvalifisert helsepersonell. Jeg setter stor pris på om du gir en vurdering av Helsetipspodden på din podcastapp. Det er også stas om du deler at du lytter!

Gjest: Psykologspesialist Liv Selland Hver fjerde person i Norge vil oppleve en angstlidelse i løpet av livet, mens hver tiende person til enhver tid har en angstlidelse. I denne episoden får du blant annet lære om: - hva angst er - hvordan og hvorfor angst oppstår - hvilke psykiske og fysiske symptomer angst kan gi - hvem som er mer utsatt for å få angst - hva du kan gjøre selv å håndtere og forebygge angst Dette er kunnskap som er til nytte for de som opplever angst, stress, bekymringer og uro. Liv Selland kan du finne her: www.instagram.com/psykologliv www.psykologliv.no Annette Løno kan du finne her: www.instagram.com/annette_loeno www.nervusklinikken.no Har du ønsker om gjest eller tema send det gjerne til Annette på instagram. Del gjerne når du lytter og det er stor stas om du legger igjen 5 stjerner på din podcastapp. Det bidrar til at enda oppdager Helsetipspodden. * Episodens innhold er ikke ment for erstatte medisinske råd. Har du en medisinsk tilstand anbefaler jeg å ta kontakt med fastlege eller annet kvalifisert helsepersonell. Reklame: 30 dagers gratis lytting i lydbokappen Storytel: https://www.filify.co/SHxO 10% avslag i helsekostbutikken superstate.no med koden Nervus

Vi snakker om ADHD i dag og har med oss nevrokiropraktor Kasper Andresen. Han brenner for saken og har gjort et unikt studie med 137 pasienter, denne studien viser at veldig mange blir bedre med medisin fri behandling. Han mener at hjernen som er plastisk kan forandre seg, og mener at man ikke trenger å ha denne diagnosen resten av livet. Det finnes behandling som er et alternativ til medisiner. Hjernen må være i harmoni for å fungere. Kasper har egen erfaring og vokste selv opp med ADHD og kjenner seg igjen i mange av de unge som kommer inn på klinikken hans med funksjonell nevrologi. Dette gjør at han har stor pasjon for sine pasienter og det de sliter med. Behandlingen han bruker et apparat som heter interaktiv metronom (opprinnelig laget for golfere) - han tester hvilken dysfunksjon i hjernen pasienten har, deretter setter han dem på metronomen, her trenger man 20-30 behandlinger, og metoden hjelper på dempings prosessen i hjernen. Kosthold, blodsukker kontroll, mindre skjermbruk, bevegelse og trening er alle viktige faktorer som kan bidra til forbedret tilstand. Han er veldig opptatt av kosthold og spisemønster hos sine pasienter og mener dette har utrolig mye å så. Han har også tro på supplementer som omega 3 og juice pluss. Symptomer på ADHD mener han er utålmodighet, utagerende adferd, skrive-og lese vansker, lite sosialt liv og grenseløshet. Det er tøft å leve med ADHD, og Kasper mener man trenger å forstå denne diagnosen med større perspektiv enn medisinering. Vi leser om sterk økning i personer med ADHD om dagen og Kasper ser det tydelig. Det har gjort noe med oss, og særlig barn, å sitte hjemme med skjerm de siste årene. Vi snakker også om spekteret av ADHD, og hvordan piker og gutter agerer forskjellig med diagnosen. Det beste stedet å finne Kasper Andresen er her: www.kaklinikken.no tlf til klinikken: 22516610 Om du booker time kan du også få en kopi av studien Kasper Andresen har gjort. For å melde deg på Biohacking Weekend sjekk her: https://www.kongresspartner.no/no/biohacking-weekend-2023

Symptomer der kan ligne autisme, angst og adhd kan dække over skizofreni, forklarer psykiater Karsten Gjessing Jensen. Han fortæller om arbejdet med at lære forpinte børn at håndtere forvrængede sanseindtryk og hallucinationer, og om de strategier, der kan holde sygdommen i skak. 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

D'Theme vun haut: Laangzäit-Symptomer no Covid-Vaccin, Gemengefusioun, Klimawandel, Iechternacher Séi a Fola-Kanech.

D'Theme vun haut: Laangzäit-Symptomer no Covid-Vaccin, Gemengefusioun, Klimawandel, Iechternacher Séi a Fola-Kanech.

Visste du at noen matvarer kan noen bli alvorlig syke av. Det er særlig endel grønnsaker, nøtter og frø som kan være triggere. Matvarene inneholder noe som heter oksalater - en organisk syre som finnes i mange planter og som kan binde mineraler som kalsium og jern, slik at kroppens tilgang til mineralene blir lavere. Sally Norton har skrevet bestselgeren "Toxic Superfoods" og er dagens gjest på Podcasten. Hun har selv vært alvorlig syk på grunn av oksalatforgiftning. Vi forsker stadig på symptomer der legene ikke finner årsakssammenhenger eller løsninger. God helse krever at cellene kan kontrollere sitt biokjemiske miljø og bevegelse. Har du for mye oksalater (en toksisk overload) kan disse utfordre biokjemien ved å forstyrre cellenes kontroll over mineralene (særlig kalsium). De blokkere ensymfunksjonen, ødelegger mitokondria, øke okisdativt stress og skade cellestrukturen, alt dette øker inflammasjon. Man kan bli syk med og uten symptomer. Symptomer kan være leddsmerter, lekktarm, autoimmun hypersensibilitet, matallergier, osteoporose, kronisk utmattelse, vulvodyni, eksem og kløe, astma, angst og panikkanfall, dette er bare noen. Hør Sally`s historie og hennes smertereise og hva som gjorde henne frisk. På torsdag kommer en utvidet norsk episode der vi diskutere enda mer (om mulig) tema. God lytt biohackere!! Her finner du Sally K. Norton: Instagram: @sknorton Hjemmeside https://sallyknorton.com/ Boken https://sallyknorton.com/toxic_superfoods/ Instagram https://www.instagram.com/sknorton/ Facebook https://www.facebook.com/BeFreetoThrive/ YouTube https://www.youtube.com/channel/UCFpmJtV19QCyjzaC5U691-A https://vulvalpainsociety.org/about-vulval-pain/treating-vulval-pain/the-low-oxalate-diet/

Tema: Overgangsalder/menopause. Kunnskap, symptomer, åpenhet og omsorg. Gjest: 'Menopause Yoga teacher' og 'Energy Leadership Coach' Torild Boe. Episoden handler om hva overgangsalder er, symptomer, tiltak man kan gjøre for å ha det bedre, åpenhet, kunnskap, tilrettelegging, selvomsorg og respekt. Du finner Torild her: ⁠www.instagram.com/torild.boe⁠ Annette deler forsknings- og erfaringsbasert kunnskap: ⁠www.instagram.com/annette_loeno⁠ ⁠Nervusklinikken⁠- blant Norges ledende klinikker innen stimulering av vagus og nervesystemet. Episodens annonsør er ⁠PUST av Anlo⁠. En smykkekolleksjon med ord og form som skal minne om at du skal ta vare på deg selv. Torild ønsker å gi Helsetipspoddens lyttere rabatt på GBP 100 på hennes kurs. Man får da tilbud om å kjøpe kurset for GBP 137 frem til slutten av mai ved å bruke kode «helsetipspodden». Første modul av 8 slippes 23 mai. Linken er her: https://www.torildboe.com/1-3-peace-with-ease * Episodens innhold skal ikke erstatte medisinske råd. Ta kontakt med fastlege eller annet kvalifisert helsepersonell dersom du har en medisinsk tilstand.

Siste nytt fra VG

Bekkenbunnsdysfunksjon rammer mange mennesker uavhengig av kjønn i løpet av et livsløp. I denne episoden snakker Mona og Ingvild om erfaringer og tilnærming til behandling av bekkenbunnsdysfunksjon. Det gjelder symptomer som vansker omkring vannlating eller avføring, ufrivillig lekkasjer av urin, luft eller avføring, erektil dysfunksjon med mer. Bli kjent med eget underliv! 

I denne episode har jeg besøg af Mia Beck Lichtenstein til en snak om spiseforstyrrelser i eliteidræt. Vi tager udgangspunkt i flere rapporter og forskningsresultater, der er blevet publiceret de senere år - og især i den nye rapport "Spiseforstyrrelser og lav energitilgængelighed i dansk elite- og subeliteidræt: Symptomer, udløsende faktorer og forslag til indsatser" af Mia Beck Lichtenstein og Anna Melin. I episoden snakker vi blandt andet om: * Hvorfor forekomsten af spiseforstyrrelser i elitesport er relativt høj - og hvordan det ikke passer med de fleste idealbillede af sportsudøvere. * Hvordan spiseforstyrrelser kan føre til alvorlige fysiske og psykologiske problemer for i elitesport. * De væsentlige forskelle på forstyrret spisning og spiseforstyrrelser samt hvordan elitesport stiller ekstreme krav. * Hvordan sportsudøvere kan opleve et øget pres for at opretholde en bestemt kropsstørrelse og -form, som kan føre til negative spisemønstre.  * Hvordan spiseforstyrrelser kan påvirke præstationer negativt med nedsat styrke og udholdenhed samt øget risiko for skader og sygdomme. * Vigtigheden at udviklingen af ​​positive trænings- og spisemønstre i eliteidrætsmiljøer - både for øget trivsel og sundhed, men også bedre præstationer. Læs meget mere på Maxer.dk

Noter og links på: SIVP.dk/171 Sara Nilsson er dyrlæge og har arbejdet i Sverige, hvor forekomsten af hugorme er noget større end i Danmark. Af den grund ser man også hugormebid hos kæledyr i Sverige. Sara er nu ansat hos AniCura Aarhus Dyrehospital. I denne podcast fortæller Sara om hugormebid hos kæledyr, herunder, hvad symptomerne er og hvordan man skal behandle hugormebid.

Mange danskere lever med både en hjertesygdom og med diabetes. Overlæge Peter Gæde forklarer om diabetes og om de tætte forbindelser mellem diabetes og hjertesygdom, forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk. Læge Annemie Stege Boyer er vært.

I denne episode taler jeg med Isabella, som har kæmpet med anoreksi i flere år. Isabella ønsker at dele den barske historie med en spiseforstyrrelse og hvordan hendes vej ud af spiseforstyrrelsen så ud. Hun deler for eksempel hvordan hun har skulle lære at håndtere og forstå sine angsttanker, hvorfor det at sætte grænser i relationer også var vigtigt for hende at lære, for at kunne slippe fri fra sin spiseforstyrrelse og hvordan det at få sin menstruation tilbage blev en stor del af hendes motivation. I dag har Isabella et meget mere afslappet forhold til sig selv, men oplever stadig at følelserne relateret til spiseforstyrrelsen dukker op i ny og næ, forskellen fra dengang og nu er, at hun har lært, at håndtere følelserne med andre og nye copingstrategier end spiseforstyrrelsens strategier.Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:• At opleve sine forældre blive udsat for psykisk og fysisk vold.• At genopfinde sin egen identitet.• Coping-teknikker.• Symptomer på en spiseforstyrrelse.• Sekundær manore.• Flugtstrategier og efterreaktioner.• At genbesøge traumer og følelser.• Turbulente parforhold.• Lyst til at ændre på kroppen for at sikre sig at man ikke bliver forladt.• At være sådan en der sørger for andre.• Antennebørn.• Sårbarhed, stressfaktorer og vedligeholdende faktorer.• Spiseforstyrrelsens mange ansigter.• Intuitiv spisning.Denne episode er sponsoreret af Zetland, hvor du lige nu kan få hele 2 måneders adgang til Zetland for kun 50 kr.!!Samtidig er du med til at støtte podcasten med hele 200 kr. når du tilmelder dig via linket nedenfor. Win win win! Start dine 2 måneder lige her: https://www.zetland.dk/kampagne/duburdeingentingLink til Isabellas facebook gruppe 'Intuitiv spisning - lær at stole på din krop': https://m.facebook.com/groups/5496690173742374/

I denne episoden har vi med urolog og forsker, Kirsti Aas! Prostata er en kjertel som befinner seg under urinblæra hos menn. Kreft i prostata er en svært vanlig kreftform, der høy alder er den viktigste risikofaktoren, men genetikken spiller nok også inn. Sykdommen kan være vanskelig å detektere, og er ofte uten symptomer i tidlig fase. For mange pasienter vil likevel diagnostisert kreft i prostata utgjøre liten risiko, men det er en utfordring å identifisere de aggressive kreftcellene. Vi lærer om utfordringer, forskning, diagnostikk, og at prostatakreft er et mannehelseproblem! Kirurgi tar vi idag for gitt, men når var det menneskeheten begynte å gjøre avansert kirurgi som amputasjoner?    Er det et tema dere ønsker å høre om? Eller noe dere ønsker at vi skal forske litt mer på? Ta kontakt med oss via lenkene under: Twitter: https://twitter.com/Labprat1 Facebook: https://www.facebook.com/Labprat1 Instagram: https://www.instagram.com/labprat/?hl=nb E-post: labprat@ous-hf.no

Vi føler den herlig Indian sommeren i september og nyter de siste rester av sommer før høsten setter inn for fullt... Høyere blodnivå av Vitamin D er assosiert med bedre helse og mindre risk for hjerte og karsykdommer, slag, demens, og flere typer kreft, samt beskyttelse av benstruktur og autoimmune sykdommer. Lave D vitamin verdier er så utbredt at det har blitt et folkeproblem, og mange nordmenn har suboptimale nivå, noe som viser at det kan være fornuftig med tilskudd av dette vitaminet. I ukens episode snakker vi om hva som skal til for å holde nivåene optimale gjennom vinteren, tiltak du kan gjøre og hvilke matvarer du kan spise. Symptomer på D-vitamin mangel kan være tretthet, smerter i muskler og ledd, svekket kraft i armer og ben og en økt risiko for benskjørhet. Episoden er litt teknisk og vi forsøker å forklare endel bekreper, og på slutten av episoden konkretiserer vi hvilke matvarer du kan spise og våre favoritt supplementer. God lytt og la oss sikre nivåene våre gjennom de mørke månedene som venter oss. Kilder: Natioal Institute of Health https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6068672/ forskning.no www.wikipedia.com

Gay Pride Laspalomas på Gran Canaria var en kæmpe fest. Den varede 10 dage i maj, og mere end 80.000 mennesker fra hele verden var med. Nogle af dem havde andet end gode minder med sig hjem: Abekopper. Sygdommen spreder sig fortsat verden over, og Danmark har netop skruet op for vaccinerne. I dagens afsnit fortæller Politikens Sundhedsredaktør Lars Igum Rasmussen, hvad vi har i vente. Lyt med.

I denne episode af Iværksætterhistorier skal du høre historien om MONSTRUM fortalt af Ole Barslund Nielsen. Hos MONSTRUM skaber de tematiske legepladser, der fascinerer og inspirerer både voksne og børn. Alle deres legeredskaber er håndlavede af træ på værkstedet i Brøndby. I Iværksætterhistorier har vi haft næsten 350 iværksættere på besøg i vores studie med vidt forskellige baggrunde, men det er første gang, at vi har kunne præsentere en uddannet billedkunstner. Vi taler bl.a. om, hvorfor han valgte at gå iværksættervejen, hvordan de har solgt legepladser til hele verdenen og selvfølgelig også om de mange bump på vejen, når man som Ole ikke kendte meget til forretningsstrategier på forhånd. Episoden er bragt til dig i samarbejde med Fundbricks.com - Få mere ud af din formue. Er du interesseret i at annoncere på Iværksætterhistorier? Så kontakt vores producer Jakob Sloth Linneberg på 71904292 eller jl@uglifruitproductions.dk Vi har også en lille gave til dig. Står du overfor at skulle pitche til Løverne i den kommende sæson af Løvens Hule, så kan du helt gratis hente Nikolai Høgkilde fra Skatteguidens bedste råd og do's & don'ts til kommende deltagere, samt hvilke spørgsmål du bør have et virkelig godt svar på. Der er virkelig guldkorn at hente og Nicolai gik jo fra programmet med en investering fra Jesper Buch på 1,5 kr. Hent guiden her: https://bit.ly/3s8Xmfg Din vært er Mark Anthony og podcasten er mixet og klippet sammen af Ugli Fruit ProductionsSee omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne episoden har vi besøk av naprapat Astrid Kvil. Vi snakker bl.a. om hvordan vi kan forstå kroppens fysiske symptomer på stress og hva det betyr å veksle mellom gassen og bremsen.Du kan lese mer om Astrid Kvil her: https://www.astridkvil.no/Følg gjerne Astrid videre på Instagram her: https://www.instagram.com/astridkvil/Sjekk gjerne ut onlinekurset “Skap en stressfri hverdag” her: Klikk her!Er du nysgjerrig på hvordan jeg kan hjelpe deg gjennom online coaching og hva du kan oppnå ved å få tett oppfølging av meg 1-1, bestill 30 min gratis coaching her: Klikk her!Du finner mer informasjon om Astrid Kvil og hva hun kan hjelpe deg med her: https://www.astridkvil.no/Følg Astrid på Instagram her: https://www.instagram.com/astridkvil/Om du ønsker gratis hjelp fra meg, så kan du sjekke ut dette:Ta quizen “Er du stressa?” og motta tre videoer med mine beste tips til å dempe stress her: Klikk her!Se webinaret “Tre steg til en stressfri hverdag” når og hvor du vil her: Klikk her!Følg Det lille pusterommet på Instagram her: https://www.instagram.com/marenkvalvaagtoven/Følg Det lille pusterommet på Facebook her: https://www.facebook.com/detlillepusterommetMer informasjon om Det lille pusterommet, kurs og coaching finner du her: https://www.detlillepusterommet.no/ Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I denne episoden er Janicke og Jenny sammen med overlege Kjartan Moe på sykehuset og snakker om svangerskapsforgiftning, eller det vi kaller for preeklampsi. Pre som i før, og eklampsi som betyr lyn- før lynet. Preeklampsi er en tilstand eller morkakesykdom som oppstår i noen få prosent av alle svangerskap, hvor den eneste behandlingen er å føde barnet og forløse morkaken. Kjartan har doktorgrad i preeklampsi og lærer både Janicke og Jenny, og dere lyttere, alt man trenger å kunne om svangerskapsforgiftning. Symptomer, risikofaktorer, forebygging også videre. Hovedbudskapet er "følg de oppsatte svangerskapskontrollene!" Trykk på play og få tikket av enda en godt-å-vite om svangerskap og fødsel.

Da jeg selv blev sygemeldt med alvorlig stress for nu godt 8 år siden, vidste jeg allerede en del om stress. Som psykolog havde jeg arbejdet med stress, og selv havde jeg oplevet milde symptomer på stress. Det var dog en helt anden oplevelse at blive ramt hårdt og mærke alvorlige stresssymptomer på egen krop. Stresssymptomer som gjorde, at jeg knap kunne fungere i en længere periode. Selv om det var dyre lærepenge, gav det mig en dybere forståelse for, hvordan krop og sind påvirkes af stress – og også, hvordan man får det bedre. I dette indlæg får du et overblik over almindelige fysiske, kognitive, mentale, følelsesmæssige og adfærdsmæssige symptomer på stress samt en forklaring på, hvordan stress kan påvirke os på så mange måder. Længere nede kan du hente en liste over stresssymptomer med plads til at sætte kryds, så du kan få et overblik over dine egne symptomer. Du finder også links til andre indlæg, der kan hjælpe dig på rette vej, hvis du oplever symptomer på stress. Lyt til podcasten om stresssymptomer: Stres ssymptomer – sådan spotter du stress Stresssymptomer kommer til udtryk på mange måder Stress kommer som regel snigende, og det er nemmere sagt end gjort at stoppe op i tide. Ofte er der mange ting, der virker vigtigere end at respektere kroppens signaler. Heldigvis stopper kroppen selv op på et tidspunkt – inden situationen bliver livstruende. Hvor upraktisk, det end kan føles, når kroppen pludselig siger stop ved at udvise symptomer på stress, skal vi være taknemmelige for det. Kroppen formår nemlig at tage hånd om situationen og få os til at stoppe op, når vi ikke selv kan eller vil. Stress kommer som regel snigende, og det er nemmere sagt end gjort at stoppe op i tide. Listen over symptomer på stress er ikke ment som en skræmmekampagne. Den er lavet for at give dig en forståelse for, at stress ikke bare er noget, der "sidder mellem ørerne" men kan have alvorlige konsekvenser for både dit fysiske og psykologiske helbred. Jeg har skrevet et andet indlæg om årsager til stress. Her går jeg ikke i dybden med præcis, hvorfor stress kan fremkalde diverse symptomer. Hvis du gerne vil dykke ned i, hvordan nervesystemet er indrettet, kan du læse mere om hvordan stress kan fremkalde fysisk og psykologisk sygdom. Symptomer på stress er tegn på overbelastning Helt enkelt forklaret, så er alvorlig stress et resultat af overbelastning. Din krop og hjerne er gearet til at reagere på trusler og udfordringer og så vende tilbage til en hviletilstand, når faren er drevet over. Din stressrespons, som man kalder den, er designet til at være kortvarig. Det er ikke meningen, vi skal være i alarmberedskab i lange perioder. Kroppen formår at få os til at stoppe op, når vi ikke selv kan eller vil. I vores samfund er der dog mange, der ender med at befinde sig i en mere eller mindre kronisk stresstilstand i lang tid. Og uanset årsagen, så reagerer kroppen, hjernen og sindet på langvarig overbelastning. Vi reagerer forskelligt på både akut og langvarig belastning, men da vi er udstyret med den samme hjerne rent biologisk, er der mange stresssymptomer, der går igen Stress er en "totalskade", forstået på den måde, at vi som regel rammes på mange områder: Fysisk Psykologisk Socialt Arbejdsmæssigt Identitetsmæssigt Relationelt Økonomisk Alvorlig sygdom eller "bare" stress? Hvordan ved du, om den måde, din krop reagerer på, er tegn på stress eller noget andet? Tag svimmelhed eller føleforstyrrelser i huden som eksempel. Det kan være tegn på stress, men kan også være tegn på noget neurologisk. Det er almindeligt, at vi bliver bange for stresssymptomer og tror, der er noget alvorligt i vejen. Som f.eks. et hjerteanfald, en hjernetumor, demens eller noget andet alvorligt. Maveproblemer, svimmelhed og stærk hovedpine kan naturligt nok også medføre bekymringer. Min erfaring er, at vi (inklusive mig selv) nemt falder i bekymringsfælden o...

Traumer - store og små - sætter sig i krop og sind. At være traumatiseret kan måske bedst beskrives som at opholde sig i et indre fængsel, som begrænser din frihed og mulighed for bare at leve dit liv, som du vil. Dette indlæg har fokus på symptomer på traumer og er 2. del af en serie på 5 om traumer. Her har du links til de andre dele af serien: PTSD - om årsager til traumer og undertyper af traumerBehandling af traumer – en guideSelvhjælp til traumer – 5 veje du kan gåNår traumer fører til trivsel – om “posttraumatisk vækst” I denne del kan du bl.a. lære om: Forskellen på en akut reaktion vs. kronisk PTSDHvorfor nogle mennesker får PTSD og andre ikke gørAlmindelige symptomer på traumer, herunder genoplevelse, undgåelse og meget andetSærlige konsekvenser af traumer: tab af relationer og tab af identitet og formål. Symptomer på traumer - bredt set Symptomer på PTSD eller traumer lidt bredere set kan være mangeartede, da symptomerne er et udtryk for en overvældende belastning, og vi reagerer vidt forskelligt. Her giver jeg dig et indblik i, hvilke symptomer der typisk optræder ved PTSD og traumer generelt. Det er godt at kende og forstå symptomer på traumer, men det er langtfra altid relevant at bruge tid på at finde ud af, om man lige lever op til de diagnostiske kriterier eller ej. Derfor fokuserer jeg heller ikke kun på de symptomer, der beskrives i diagnosemanualen men traumer bredere set, og herunder kan du lære om symptomer og kendetegn ved traumer delt op i forskellige underkategorier. Som du vil opdage i dette og de andre dele af denne serie, er min indstilling at diagnoser i sig selv er ret uinteressante. Hvis en diagnose kan give adgang til fx god behandling, så er det godt, men vi skal passe på med at stemple os selv eller andre som syge eller anderledes, bare fordi vi kæmper med naturlige følger efter traumer. Hvad der derimod er interessant er, hvordan vi får det bedre og lever og trives som mennesker, når vi har oplevet traumer, og det håber jeg, du vil blive klogere på her. Akutte og forbigående vs. kroniske symptomer på PTSD De fleste reagerer på den ene eller den anden måde umiddelbart efter et traume eller et chok. Reaktionen lige efter et voldsomt traume kan spænde fra voldsom uro, høj angst og et hektisk aktivitetsniveau til træthed, handlingslammelse og følelsesløshed. For de fleste vil symptomerne aftage af sig selv efter et stykke tid, Der er først tale om PTSD, når reaktionen enten er langvarig - altså at den akutte reaktion ikke går over af sig selv - eller kommer forsinket og heller ikke bare forsvinder igen. Tidligere mente man, at symptomerne som følge af et traume altid kom relativt kort tid efter traumet, men efterhånden anerkendes det, at PTSD kan udløses senere - nogle gange flere år efter et traume. Hvornår der er tale om akutte symptomer og hvornår tilstanden glider over i en mere kronisk og problematisk lidelse, kan der heller ikke sættes et bestemt antal dage eller uger på. Overordnet set kan man sige, at hvis symptomerne varer ved og griber ind i hverdagen og din livskvalitet, så er der behov for at du enten selv gør noget for at få det bedre eller får professionel hjælp. Når oplevelser ikke kan integreres, kan de sætte sig som traumer Overordnet set kan vi forstå symptomer efter traumer som tegn på, at oplevelsen ikke er blevet integreret i krop og sind. Traumer kan ses som en form for blokeret energi, og når en oplevelse er for overvældende rent følelsesmæssigt, kan det tage tid at integrere oplevelsen fuldt ud. Én af de ting, der kan gøre det svært at få bearbejdet traumatiske oplevelser er, at vi kan mangle ord for det, der er sket. Måske har du selv traumer med dig og kan nikke genkendende til, at traumet på den ene side har sat sig fast i dit system og på den anden side har du svært ved at sætte ord på, hvad der er sket eller hvordan du har det. Dét at udtrykke dig, omkring hvad der er sket ,

PTSD (posttraumatisk belastningsreaktion) er en specifik diagnose, men samtidig er traumer et vidt begreb. Her kan du blive klogere på PTSD og traumer generelt. Lyt med i podcastepisoden eller læs indlægget herunder. Traumer er et stort og vigtigt emne, som er relevant for stort set alle mennesker. Som den amerikanske psykiater og buddhistiske lærer Mark Epstein skriver i bogen The Trauma of Everyday Life: "Trauma happens to everyone. Some traumas - loss, death, accidents, disease, and abuse - are explicit; others - like the emotional deprivation of an unloved child - are more subtle; and some...seem to come from nowhere." I dette indlæg kommer jeg vidt omkring, og det kan læse det hele (eller lytte med i podcastepisoden herunder) eller orientere dig i indholdsfortegnelsen og springe ned til det, der fanger din interesse. Guiden er delt op i 5 dele - i denne uge kommer første del, og de kommende uger kommer de næste. Traumer er almindelige - om singularitet og følelsen af at være alene Min formål med denne guide er dermed at almengøre og afmystificere traumer - voldsomme såvel som de mere almindelige. Så du derude ikke sidder med en følelse af at være en undtagelse, syg, forkert eller at du skal skamme dig over, hvordan du har det. Det er selvfølgeligt en balance, for det er også vigtigt ikke at kalde almindelige belastninger for traumer. På den anden side er det også vigtigt at anerkende, at mange af os pådrager os traumer, som er vigtige at være bevidste om og arbejde med, så de ikke ødelægger vores trivsel. Når vi er traumatiserede, mister vi kontakten til andre, til os selv og til vores livsglæde samt vores handlekraft og fornemmelse af formål med tilværelsen. Især hvis du har oplevet voldsomme traumer, kan du have en fornemmelse af det, Mark Epstein kalder "singularity". Som om du er en undtagelse, isoleret og alene i din egen private virkelighed, som ofte er fyldt med svære tanker og følelser. Den følelse af isolation og måske opgivenhed håber jeg, dette indlæg kan hjælpe dig med at bryde ud af, og jeg desuden du vil blive inspireret til at opsøge hjælp eller gå i gang med selvhjælp, som du også finder forslag til længere nede. OBS: Denne guide er udelukkende vejledende og generel og kan ikke erstatte en konkret vurdering af din specifikke situation. PTSD - et overblik over denne guide I dette indlæg (og de 4 andre indlæg, dette hænger sammen med) kan du lære om: Hvad PSTD er og hvorfor PTSD ikke er en sygdomÅrsager til PTSDUdviklingstraumerNedarvede traumerSekundær TraumatiseringArbejdsrelateret traumatiseringTypiske symptomer på PTSDAkut reaktion vs. længevarende PTSDOm de psykologiske og fysiologiske mekanismerBehandlingsmetoder - psykologiske og andre behandlingsformerSelvhjælp til traumer - 5 veje at gåNår traumer fører til trivsel - om posttraumatisk vækst   Hvad PTSD er, og hvorfor PTSD ikke er en sygdom PTSD står for Posttraumatic Stress Disorder eller posttraumatisk stressforstyrrelse, som det hedder på dansk. PTSD er en reaktion på svære belastninger, og reaktionen kommer til udtryk i en række symptomer, som beskrives senere i indlægget. PTSD er i familie med andre stressrelaterede tilstande som akut belastningsreaktion og tilpasningsreaktion og bredere set er PTSD også nært beslægtet med både angst og depression. Op gennem historien har man beskrevet reaktioner på voldsomme traumer på forskellige måder (fx. Da Costas Syndrom og granatchok) og efter Vietnamkrigen begyndte man at bruge betegnelsen PTSD. Diagnosen blev dog først optaget i den amerikanske diagnosemanual i 1980 efter mange års faglig debat. PTSD er altså en psykisk lidelse, men som med mange psykiatriske diagnoser er det misvisende at se PTSD som en sygdom. Det er almentmenneskeligt at reagere på svære belastninger, og der er en flydende overgang fra svære og invaliderende reaktioner på traumer til de mere almindelige traumer og mindre voldsomme men stadig ødelæggende reaktioner,

Kan stress behandles med medicin? Ja og nej. Men mest nej. Det korte svar får du lige herunder, og længere nede kommer jeg ind på, at nøglen til at komme stress til livs i bund og grund er enkel, og hvordan effektiv medicin mod stress kan se ud. Og jeg kommer ind på hvad du konkret kan gøre på daglig basis for at begynde at hive stress op ved roden i dit eget liv. Men først det korte svar på, om stress kan behandles med medicin. Du kan også lytte til en intro til blogindlægget på lyd lige her: Symptomer på akut stress kan lindres med medicin Det korte svar er nej, men det kommer selvfølgelig an på, hvad vi forstår ved ordet "medicin". Og det kommer også an på, hvad vi forstår ved "stress". Hvis vi forstår stress som akut stress i forbindelse med en belastning, så kan man jo på sin vis sige, at der allerede findes medicin. Nogle går til lægen og får udskrevet beroligende i forbindelse med en eksamen. Andre selvmedicinerer med alkohol eller hash, der på kort sigt kan lindre akut stress. Både beroligende medicin på recept og selvmedicinering med fx. alkohol kan dog desværre have ret uheldige konsekvenser på sigt. Igennem historien har man brugt forskellige midler mod angst (Freud tog selv og udskrev massive mængder kokain). Ingen har vist sig at have nogen god langtidsholdbar effekt men kan derimod skabe mere uro og angst og føre til afhængighed. Man har i de senere år forsket i et stof, der har vist sig at forebygge følger af belastninger hos mus, men det kan vare mange år, før vi ved om effekten kan overføres på mennesker og om mulige bivirkninger og langtidsfølger. Så svaret på, om akut stress kan behandles med medicin må være, at lige nu kan man få præparater, der på kort sigt lindrer akut stress. Stress som følge af overbelastning kan ikke behandles med medicin - og kommer heller aldrig til det "Stress" er et vidt begreb. Ovenfor talte vi om akut stress, som fx. en ulykke, et overfald eller en anden voldsom oplevelse eller kortvarig men stor belastning. Men den form for stress mange danskere kæmper med har en anden karakter. Det er en reaktion på en langvarig belastning og har som regel komplekse årsager. Her en en enkel definition af stress: Stress er en reaktion på belastninger, der giver sig udslag i fysiske, psykologiske og kognitive symptomer. Hvis vi forstår medicin som et præparat, vi kan få udskrevet af lægen og gå hen på apoteket og købe, så er det enkle svar på, om vi kan medicinere os ud af denne form for stress: nej. Lige nu findes der ikke den form for medicin mod stress. Og sådan et præparat kommer heller aldrig. Og hvordan kan jeg vide det, spørger du nok. Er det ikke bare et spørgsmål om tid, før vi ved nok om neurobiologi, før vi kan lave et præparat, der virker og kan slukke for stress i nervesystemet og rette op på følgerne af langvarig stress? Nej, det tror jeg ikke. Og det bunder i det faktum, at stress ikke er en sygdom. Når det så er sagt, så er der andre former for medicin, der virker mod stress. Det kommer jeg ind på længere nede. Her er vi ovre i mind-body-medicine, som er noget helt andet end en tablet, du bare synker med et glas vand, og som kommer fra andre lægevidenskabelige traditioner som ser mere helhedsorienteret på mennesket. Men lad os lige opholde os ved det her med, at stress ikke er en sygdom. Når vi ændrer vores forståelse af stress og en række andre lignende problemer, så bliver det klart, at de skal behandles på en helt anden måde end en specifik sygdom - og at det ikke giver mening at tro, at vi kan medicinere os ud af problemet. Stress er ikke en sygdom - men et meget udbredt problem Man kan helt klart blive syg af stress, som alle, der har været ramt af stress har erfaret. Men stress er ikke en sygdom på linje med fx leukæmi eller influenza. Stress er i familie med en lang række andre problematikker, vi kæmper med her i Vesten, som vi bliver syge af men som ikke er specifikke sygdomme,