Podcasts about politiets

Politiet gjorde ikke arbejdet grundigt nok, da man sikrede sig beviser mod den tidligere minister Henrik Sass Larsen, der nu blandt andet er tiltalt for besiddelse af en sexdukke i barnestørrelse. Det mener den kendte advokat Mette Grith Stage, der blandt andet peger på, at politiet i forbindelse med den første ransagning hos Henrik Sass Larsen blot tog ét billede af dukken. Værter: Mathias Wissing og Kasper Harboe. Gæst: Mette Grith StageSee omnystudio.com/listener for privacy information.

I februar sendte justitsminister Peter Hummelgaard et lovforslag i høring, som skulle træde i kraft allerede 1. Juli. Loven handler om at udvidde PETs muligheder for at samle store datasæt på danske borgere. De seneste par uger har lovforslaget modtaget massiv kritik både fra medier, politiske partier samt en lang række organisationer, heruinder institut for menneskerettigheder, Amnesty International, PROSA, Justitia. Ovenpå den massive kritik Peter Hummelgaard har nu udskudt behandlingen af loven.Men den kommer op igen, derfor tager Cybernaut Henrik Chulu og Maia Kahlke Lorentzen PET loven, justitsministeriets overvågningsglæde og den amerikanske virksomhed Palantir der leverer software til både dansk politi og PET under (u)kærlig behandling i denne episode af Cybernormer.Vært: Maia Kahlke LorentzenGæst: Henrik Chulu, Bjørn KarlssonStøt Cybernauterne på Patreon: https://www.patreon.com/c/CybernauterneHandling mod PET loven:Demonstration 1. juni, se mere hos https://www.kritikdigital.dk/Kilder:Institut for Menneskerettigheders høringssvar: https://menneskeret.dk/files/media/document/H%C3%B8ringssvar%20-%20PET-loven.pdfÅbent Brev til ministeren: https://amnesty.dk/aabent-brev-nedsaet-en-privatlivskommission-og-stop-hastebehandling-af-pet-loven/ (Underskrevet af PEN, Amnesty, PROSA mfl)Amnesty rapporten coded injustice: https://amnesty.dk/danmark-algoritmer-masseovervaager-og-diskriminerer-udsatte-grupper-i-jagten-paa-svindel/ Politiets brug af Palantir: https://radar.dk/artikel/forsker-har-brugt-tre-aar-paa-granske-dansk-politis-brug-af-palantir-hans-dom-er-opsigtsvaekkende Peter Thiel om kvinders stemmeret: https://www.cato-unbound.org/2009/04/13/peter-thiel/education-libertarian/ Reaktioner og kritik af forslagethttps://www.berlingske.dk/politik/tidligere-efterretningschefer-i-voldsomt-angreb-paa-hummelgaards-pet-lovhttps://politiken.dk/danmark/art10405576/I-sin-iver-efter-overv%C3%A5gning-har-regeringen-glemt-et-tankesprog-om-demokratiet https://www.dr.dk/nyheder/politik/selv-i-regeringens-egne-raekker-vaekker-pet-lovforslag-bekymringer-patienter-skal

Møde nr. 92 i salen 1) 1. behandling af L 205 om ændring af straffelovens regler om restriktive foranstaltningerForslag til lov om ændring af straffeloven. (Restriktive foranstaltninger). Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).2) 1. beh. af L219 om politiets fysiske inddragelse af pas og Den Uafhængige Politiklagemyndigheds adgang til tv-overvågningsmaterialeForslag til lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. og retsplejeloven. (Politiets fysiske inddragelse af pas og Den Uafhængige Politiklagemyndigheds adgang til tv-overvågningsmateriale). Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).3) 1. behandling af L 220 om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalisering af stealthingForslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og forskellige andre love. (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalisering af stealthing). Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).4) 1. behandling af B 171 om scanning af forsendelser for at identificere illegale varerForslag til folketingsbeslutning om scanning af forsendelser for at identificere illegale varer. Af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Theresa Berg Andersen (SF).5) 1. behandling af L 217 om indfødsrets meddelelseForslag til lov om indfødsrets meddelelse. Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek).

Møde nr. 92 i salen 1) 1. behandling af L 205 om ændring af straffelovens regler om restriktive foranstaltningerForslag til lov om ændring af straffeloven. (Restriktive foranstaltninger). Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).2) 1. beh. af L219 om politiets fysiske inddragelse af pas og Den Uafhængige Politiklagemyndigheds adgang til tv-overvågningsmaterialeForslag til lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. og retsplejeloven. (Politiets fysiske inddragelse af pas og Den Uafhængige Politiklagemyndigheds adgang til tv-overvågningsmateriale). Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).3) 1. behandling af L 220 om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalisering af stealthingForslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og forskellige andre love. (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalisering af stealthing). Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).4) 1. behandling af B 171 om scanning af forsendelser for at identificere illegale varerForslag til folketingsbeslutning om scanning af forsendelser for at identificere illegale varer. Af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Theresa Berg Andersen (SF).5) 1. behandling af L 217 om indfødsrets meddelelseForslag til lov om indfødsrets meddelelse. Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek).

Dag-Inge Ulstein mener norsk narkotikapolitikk må håndheves hardere. Han frykter også at vi kan få parallelle samfunn i Norge hvis politikerne viser handlekraft. Hos «Stavrum & Eikeland» får du også høre Ulsteins bekymring over den naive poltikken Norge har ført rundt sikringen av kritisk infrastruktur i Nordsjøen, samt polariseringen av de kristelige verdiene i samfunnet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I ugens Radio Information taler vi om et kontroversielt amerikansk firma med adgang til følsomme oplysninger i dansk politi. Vi afliver historien om danskernes angiveligt dalende klimaengagement. Og så fortæller Rune Lykkeberg om den korrumperede katolske kirke – og sit eget forhold til Jesus --- En kontroversiel amerikansk virksomhed med tætte forbindelser til USA' s efterretningstjenester og præsident Trump har som it-leverandør til det danske politi direkte adgang til følsomme oplysninger. Virksomheden er ejet af den ekstremt højreorienterede rigmand Peter Thiel – og i en tid, hvor Danmark bliver stadig mere usikker på sit forhold til USA, vækker det bekymring hos forskere og eksperter i it-sikkerhed. For hvad kan de følsomme oplysninger bruges til, hvis de kommer i de forkerte hænder? Sebastian Gjerding og Lasse Skou Andersen fortæller. Mens millioner af katolikker verden over sørger over Pave Frans' bortgang, raser Rune Lykkeberg over den hykleriske, korrumperede og dybt antidemokratiske institution, der i årevis har set igennem fingre med og dækket over misbrug af børn og unge. Men midt i religionskritikken, bliver der også tid til at tale om chefredaktørens personlige mellemværende med det metafysiske og hans forhold til blandt andre – Jesus. Filmredaktør Christian Monggaard giver et overblik over nogle af de senere års mange pavelige film og tv-serier. Hvilke er værd at bruge tid på – og hvad skyldes den tilsyneladende umættelige appetit på Vatikanet og dets hemmeligheder?  Men vi begynder hos vores klimamedarbejder Marie Sæhl. For flere aviser kan for tiden berette om et dalende klimaengagement – i Danmark såvel som i resten af verden. Interessen for det grønne er angiveligt aftagende, og nu er det forsvar og sikkerhed, der fylder. Men passer det overhovedet, at danskerne har mistet interessen for klimaet? Eller er historien måske ligefrem den modsatte? 

Politiet står i stigende grad over for udfordringer i mødet med psykisk sårbare borgere. Sagerne er steget med 400 procent på 15 år – men er det politiets opgave at håndtere borgere i psykisk krise? Har de de rette kompetencer? Og hvad betyder det for resten af deres arbejde?I denne episode dykker vi ned i en ny analyse fra ROCKWOOL Fonden, der kortlægger udviklingen. Med i studiet er forskningsprofessor Lars Højsgaard Andersen og Politiforbundets formand Heino Kegel, som giver deres perspektiver på problemets omfang, årsager og løsninger.Lyt med, når vi stiller skarpt på politiets rolle i et presset system. Vært er Thomas Schmidt Jørgensen. Find rapporten her:https://rockwoolfonden.dk/udgivelser/politiet-haandterer-i-dag-fire-gange-saa-mange-opgaver-med-psykisk-saarbare-borgere/

Hans Myhre Sunde er politianalytiker med mastergrad i kriminologi fra Universitetet i Oslo og blodfersk doktorgrad fra Universitetet i Amsterdam. Avhandlingen hans heter Policing in Action: An Interaction-Ethological Study of Conflicts, Violence and De-Escalation og handler om møtet mellom politiet og publikum og politiets konfliktløsning ogmaktbruk. Sammen med prosjektgruppen han har vært del av har Hans brukt video av virkelige konflikthendelser for å se på hvordan slike situasjoner spiller seg ut i praksis. Lenke til opptak av Hans sin disputas: Policing in Action. An Interaction-Ethological Study of Conflicts, Violence and De-Escalation - Universiteit van Amsterdam

Etter at Odins eiendeler blir funnet ved havna, mener politiet at Odin kan ha valgt å avslutte livet sitt. Men hvorfor? Politiets nåværende teori settes kraftig på prøve når det gjøres nye funn langt unna havna. Hvis du vil høre hele serien, kan du starte abonnement på Svarttrost Dok via Spotify her: https://creators.spotify.com/pod/show/svarttrost/subscribe , ved å trykke på abonner-knappen i Apples podkastspiller eller ved å bli medlem på vår YouTube-kanal. «Sporene etter Odin» er laget av Haakon Lange, og produsert av Både Og for Svarttrost. Lyddesign ved Olav Nedberge. Ansvarlig redaktør i Svarttrost er Kari Hesthamar. Serien er fra 2025. 

Risiko fra Nasjonal sikkerhetsmyndighet (NSM) er en av tre offentlige trussel- og risikovurderinger som utgis i første kvartal hvert år. De øvrige gis ut av Etterretningstjenesten og Politiets sikkerhetstjeneste. NSMs årlige risikovurdering «Risiko 2025» bidrar til å se sikkerhet i en større sammenheng. Myndigheter og virksomheter må beskytte seg mot truslene som Etterretningstjenesten og PST peker på i sine trusselvurderinger. Risiko 2025 beskriver hvordan. Rapporten er som podkast delt inn i fjorten episoder og er lest inn i sin helhet bortsett fra enkelte grafiske figurer og illustrasjoner. Innlest av Roar Thon - Fagdirektør Nasjonal sikkerhetsmyndighet Forord ved Arne Christian Haugstøyl - Direktør Nasjonal sikkerhetsmyndighet

Risiko fra Nasjonal sikkerhetsmyndighet (NSM) er en av tre offentlige trussel- og risikovurderinger som utgis i første kvartal hvert år. De øvrige gis ut av Etterretningstjenesten og Politiets sikkerhetstjeneste. NSMs årlige risikovurdering «Risiko 2025» bidrar til å se sikkerhet i en større sammenheng. Myndigheter og virksomheter må beskytte seg mot truslene som Etterretningstjenesten og PST peker på i sine trusselvurderinger. Risiko 2025 beskriver hvordan. Rapporten er som podkast delt inn i fjorten episoder og er lest inn i sin helhet bortsett fra enkelte grafiske figurer og illustrasjoner. Innlest av Roar Thon - Fagdirektør Nasjonal sikkerhetsmyndighet Forord ved Arne Christian Haugstøyl - Direktør Nasjonal sikkerhetsmyndighet

Risiko fra Nasjonal sikkerhetsmyndighet (NSM) er en av tre offentlige trussel- og risikovurderinger som utgis i første kvartal hvert år. De øvrige gis ut av Etterretningstjenesten og Politiets sikkerhetstjeneste. NSMs årlige risikovurdering «Risiko 2025» bidrar til å se sikkerhet i en større sammenheng. Myndigheter og virksomheter må beskytte seg mot truslene som Etterretningstjenesten og PST peker på i sine trusselvurderinger. Risiko 2025 beskriver hvordan. Rapporten er som podkast delt inn i fjorten episoder og er lest inn i sin helhet bortsett fra enkelte grafiske figurer og illustrasjoner. Innlest av Roar Thon - Fagdirektør Nasjonal sikkerhetsmyndighet Forord ved Arne Christian Haugstøyl - Direktør Nasjonal sikkerhetsmyndighet

Risiko fra Nasjonal sikkerhetsmyndighet (NSM) er en av tre offentlige trussel- og risikovurderinger som utgis i første kvartal hvert år. De øvrige gis ut av Etterretningstjenesten og Politiets sikkerhetstjeneste. NSMs årlige risikovurdering «Risiko 2025» bidrar til å se sikkerhet i en større sammenheng. Myndigheter og virksomheter må beskytte seg mot truslene som Etterretningstjenesten og PST peker på i sine trusselvurderinger. Risiko 2025 beskriver hvordan. Rapporten er som podkast delt inn i fjorten episoder og er lest inn i sin helhet bortsett fra enkelte grafiske figurer og illustrasjoner. Innlest av Roar Thon - Fagdirektør Nasjonal sikkerhetsmyndighet Forord ved Arne Christian Haugstøyl - Direktør Nasjonal sikkerhetsmyndighet

Risiko fra Nasjonal sikkerhetsmyndighet (NSM) er en av tre offentlige trussel- og risikovurderinger som utgis i første kvartal hvert år. De øvrige gis ut av Etterretningstjenesten og Politiets sikkerhetstjeneste. NSMs årlige risikovurdering «Risiko 2025» bidrar til å se sikkerhet i en større sammenheng. Myndigheter og virksomheter må beskytte seg mot truslene som Etterretningstjenesten og PST peker på i sine trusselvurderinger. Risiko 2025 beskriver hvordan. Rapporten er som podkast delt inn i fjorten episoder og er lest inn i sin helhet bortsett fra enkelte grafiske figurer og illustrasjoner. Innlest av Roar Thon - Fagdirektør Nasjonal sikkerhetsmyndighet Forord ved Arne Christian Haugstøyl - Direktør Nasjonal sikkerhetsmyndighet

Risiko fra Nasjonal sikkerhetsmyndighet (NSM) er en av tre offentlige trussel- og risikovurderinger som utgis i første kvartal hvert år. De øvrige gis ut av Etterretningstjenesten og Politiets sikkerhetstjeneste. NSMs årlige risikovurdering «Risiko 2025» bidrar til å se sikkerhet i en større sammenheng. Myndigheter og virksomheter må beskytte seg mot truslene som Etterretningstjenesten og PST peker på i sine trusselvurderinger. Risiko 2025 beskriver hvordan. Rapporten er som podkast delt inn i fjorten episoder og er lest inn i sin helhet bortsett fra enkelte grafiske figurer og illustrasjoner. Innlest av Roar Thon - Fagdirektør Nasjonal sikkerhetsmyndighet Forord ved Arne Christian Haugstøyl - Direktør Nasjonal sikkerhetsmyndighet

Risiko fra Nasjonal sikkerhetsmyndighet (NSM) er en av tre offentlige trussel- og risikovurderinger som utgis i første kvartal hvert år. De øvrige gis ut av Etterretningstjenesten og Politiets sikkerhetstjeneste. NSMs årlige risikovurdering «Risiko 2025» bidrar til å se sikkerhet i en større sammenheng. Myndigheter og virksomheter må beskytte seg mot truslene som Etterretningstjenesten og PST peker på i sine trusselvurderinger. Risiko 2025 beskriver hvordan. Rapporten er som podkast delt inn i fjorten episoder og er lest inn i sin helhet bortsett fra enkelte grafiske figurer og illustrasjoner. Innlest av Roar Thon - Fagdirektør Nasjonal sikkerhetsmyndighet Forord ved Arne Christian Haugstøyl - Direktør Nasjonal sikkerhetsmyndighet

Risiko fra Nasjonal sikkerhetsmyndighet (NSM) er en av tre offentlige trussel- og risikovurderinger som utgis i første kvartal hvert år. De øvrige gis ut av Etterretningstjenesten og Politiets sikkerhetstjeneste. NSMs årlige risikovurdering «Risiko 2025» bidrar til å se sikkerhet i en større sammenheng. Myndigheter og virksomheter må beskytte seg mot truslene som Etterretningstjenesten og PST peker på i sine trusselvurderinger. Risiko 2025 beskriver hvordan. Rapporten er som podkast delt inn i fjorten episoder og er lest inn i sin helhet bortsett fra enkelte grafiske figurer og illustrasjoner. Innlest av Roar Thon - Fagdirektør Nasjonal sikkerhetsmyndighet Forord ved Arne Christian Haugstøyl - Direktør Nasjonal sikkerhetsmyndighet

Risiko fra Nasjonal sikkerhetsmyndighet (NSM) er en av tre offentlige trussel- og risikovurderinger som utgis i første kvartal hvert år. De øvrige gis ut av Etterretningstjenesten og Politiets sikkerhetstjeneste. NSMs årlige risikovurdering «Risiko 2025» bidrar til å se sikkerhet i en større sammenheng. Myndigheter og virksomheter må beskytte seg mot truslene som Etterretningstjenesten og PST peker på i sine trusselvurderinger. Risiko 2025 beskriver hvordan. Rapporten er som podkast delt inn i fjorten episoder og er lest inn i sin helhet bortsett fra enkelte grafiske figurer og illustrasjoner. Innlest av Roar Thon - Fagdirektør Nasjonal sikkerhetsmyndighet Forord ved Arne Christian Haugstøyl - Direktør Nasjonal sikkerhetsmyndighet

Risiko fra Nasjonal sikkerhetsmyndighet (NSM) er en av tre offentlige trussel- og risikovurderinger som utgis i første kvartal hvert år. De øvrige gis ut av Etterretningstjenesten og Politiets sikkerhetstjeneste. NSMs årlige risikovurdering «Risiko 2025» bidrar til å se sikkerhet i en større sammenheng. Myndigheter og virksomheter må beskytte seg mot truslene som Etterretningstjenesten og PST peker på i sine trusselvurderinger. Risiko 2025 beskriver hvordan. Rapporten er som podkast delt inn i fjorten episoder og er lest inn i sin helhet bortsett fra enkelte grafiske figurer og illustrasjoner. Innlest av Roar Thon - Fagdirektør Nasjonal sikkerhetsmyndighet Forord ved Arne Christian Haugstøyl - Direktør Nasjonal sikkerhetsmyndighet

Risiko fra Nasjonal sikkerhetsmyndighet (NSM) er en av tre offentlige trussel- og risikovurderinger som utgis i første kvartal hvert år. De øvrige gis ut av Etterretningstjenesten og Politiets sikkerhetstjeneste. NSMs årlige risikovurdering «Risiko 2025» bidrar til å se sikkerhet i en større sammenheng. Myndigheter og virksomheter må beskytte seg mot truslene som Etterretningstjenesten og PST peker på i sine trusselvurderinger. Risiko 2025 beskriver hvordan. Rapporten er som podkast delt inn i fjorten episoder og er lest inn i sin helhet bortsett fra enkelte grafiske figurer og illustrasjoner. Innlest av Roar Thon - Fagdirektør Nasjonal sikkerhetsmyndighet Forord ved Arne Christian Haugstøyl - Direktør Nasjonal sikkerhetsmyndighet

Risiko fra Nasjonal sikkerhetsmyndighet (NSM) er en av tre offentlige trussel- og risikovurderinger som utgis i første kvartal hvert år. De øvrige gis ut av Etterretningstjenesten og Politiets sikkerhetstjeneste. NSMs årlige risikovurdering «Risiko 2025» bidrar til å se sikkerhet i en større sammenheng. Myndigheter og virksomheter må beskytte seg mot truslene som Etterretningstjenesten og PST peker på i sine trusselvurderinger. Risiko 2025 beskriver hvordan. Rapporten er som podkast delt inn i fjorten episoder og er lest inn i sin helhet bortsett fra enkelte grafiske figurer og illustrasjoner. Innlest av Roar Thon - Fagdirektør Nasjonal sikkerhetsmyndighet Forord ved Arne Christian Haugstøyl - Direktør Nasjonal sikkerhetsmyndighet

Risiko fra Nasjonal sikkerhetsmyndighet (NSM) er en av tre offentlige trussel- og risikovurderinger som utgis i første kvartal hvert år. De øvrige gis ut av Etterretningstjenesten og Politiets sikkerhetstjeneste. NSMs årlige risikovurdering «Risiko 2025» bidrar til å se sikkerhet i en større sammenheng. Myndigheter og virksomheter må beskytte seg mot truslene som Etterretningstjenesten og PST peker på i sine trusselvurderinger. Risiko 2025 beskriver hvordan. Rapporten er som podkast delt inn i fjorten episoder og er lest inn i sin helhet bortsett fra enkelte grafiske figurer og illustrasjoner. Innlest av Roar Thon - Fagdirektør Nasjonal sikkerhetsmyndighet Forord ved Arne Christian Haugstøyl - Direktør Nasjonal sikkerhetsmyndighet

Risiko fra Nasjonal sikkerhetsmyndighet (NSM) er en av tre offentlige trussel- og risikovurderinger som utgis i første kvartal hvert år. De øvrige gis ut av Etterretningstjenesten og Politiets sikkerhetstjeneste. NSMs årlige risikovurdering «Risiko 2025» bidrar til å se sikkerhet i en større sammenheng. Myndigheter og virksomheter må beskytte seg mot truslene som Etterretningstjenesten og PST peker på i sine trusselvurderinger. Risiko 2025 beskriver hvordan. Rapporten er som podkast delt inn i fjorten episoder og er lest inn i sin helhet bortsett fra enkelte grafiske figurer og illustrasjoner. Innlest av Roar Thon - Fagdirektør Nasjonal sikkerhetsmyndighet Forord ved Arne Christian Haugstøyl - Direktør Nasjonal sikkerhetsmyndighet

Sager bliver lukket, uden at de er blevet tilstrækkeligt efterforsket, flere nuværende og tidligere politibetjente fortæller om en praksis i politiet, der har til formål at komme til bunds i sagsbunkerne. Blandt Grønlands politikere er der uenighed om, hvem der egentlig må stemme, hvis der skal være afstemning om selvstændighed. USA's nye præsident er hoppet med på en kryptovaluta-bølge - Donald Trump har lavet sin egen 'meme coin' og så har han nedsat en krypto-taskforce. Vil han gøre kryptovaluta mainstream? Vært: Adrian Busk. Medvirkende: Line Gertsen, DR's undersøgende korrespondent. Mads Eberhardt, kryptoanalytiker, Steeno Research.

I nat taler vi om at stjæle. Politiets resurser række ikke til det der er blevet en stigende plage landet over. Hvorfor gør man sig selv til tyv? Hvorfor stjæler man? Ligger det i virkeligheden i os alle? Alt det snakker vi om i nat - Lyt med!See omnystudio.com/listener for privacy information.

Før julen setter inn lager Kjetil Kolsrud og Mette Yvonne Larsen litt jussestemning i denne episoden, når vi går gjennom noe av det viktigste som har skjedd i desember. Månedens rettssak: Et søksmål om digital overvåkning mot deg og meg gikk for retten i desember – hva går det ut på? Månedens dom: En politibetjent ble tiltalt for vold og nå er Høyesteretts syn på saken klar. Hvilke konsekvenser får Høyesteretts dom for grensene for politiets maktbruk? Hvorfor er Kjetil ikke overrasket, mens Mette Yvonne er svært kritisk? Les dommen i HR-2024-2316-A Månedens lov(forslag) gjelder endringer i reglene om ofre og etterlattes rett til varsling i flere situasjoner knyttet til domfeltes soningsgjennomføring. Er det en god idé? Høringsforslaget kan leses her. Månedens juss-snakkis: Kan n-ordet føre til frifinnelse for kroppskrenkelse fordi det er en provokasjon? TROG-2024-89849 Kjetil er redaktør i Rett24 og Mette Yvonne er advokat og leder i forsvarergruppa. Det kommer en liten julebonus fra Jusspodden før jul, og så er vi tilbake med nye episoder fra slutten av januar. Har du noen ønsker til temaer i det nye året? Ta kontakt på jusspodden@gmail.com! God jul og godt nytt år! Jusspodden sponses av stiftelsen Lovdata. Lenke over leder til Lovdatas åpne sider. Jusspodden er uavhengig og Lovdata legger ikke føringer på produksjonen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Terje Nybøe er sjef for Spesialenheten for politisaker. I denne episoden forteller han hvordan Spesialenheten jobber og at sakene kan være svært krevende.

Kampagne-pengene har sjældent været flere end ved dette års valgkamp i USA. I Texas flyder oliepengene ind og sendes videre i politiske kampagner. Han var spået en formandspost i SF, kendt som en stærk politisk håndværker og satte fokus på stress. Jakob Mark siger farvel til politik. Regeringen vil give politiet lov til at lave AI-genereret overgrebsmateriale af børn. Det skal nemlig lokke forbrydere i fælden. Vært: Annika Wetterling og Adrian Busk. Medvirkende: Lasse Engelbrecht, journalist på DR's udlandsredaktion. Kasper Jørgensen, kriminolog ved Aalborg Universitet.

Regeringen vil give politiet mulighed for at skabe AI-generet overgrebsmateriale af børn. Politiet skal kunne dele overgrebsmaterialet i lukkede netværk, for at indfange mulige forbrydere. Men er det etisk forsvarligt, at politiet kan producere og distribuere AI-materiale af seksuelle overgreb mod børn? Risikerer man at seksualisere børn unødigt? Og hvor vide rammer skal politiet have i forsøget på at fange dem, der ser og deler seksuelt overgrebsmateriale med børn? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Bjørn Brandenborg, retsordfører, Socialdemokratiet, Jakob Agesen tillidsmand for NSK og medlem af Politiforbundet, Morten Bangsgaard, tidl. Etisk Råd, bestyrelsesmedlem i Tænketanken Prospekt, Ask Hesby, direktør i Digitalt ansvar, Rosa Lund, Retsordfører, Enhedslisten, Eva Flyvholm, medlem af Dataetisk Råd og tidl. MF, Enhedslisten og René Borg, Næstformand, Stabilt Demokrati og tidligere politibetjent. Vært: Oliver Breum. Producer: Camilla Michelle Mikkelsen. Tilrettelægger: Nina Lorenz Grimstrup.

Regeringen vil give politiet mulighed for at skabe AI-generet overgrebsmateriale af børn. Politiet skal kunne dele overgrebsmaterialet i lukkede netværk, for at indfange mulige forbrydere. Men er det etisk forsvarligt, at politiet kan producere og distribuere AI-materiale af seksuelle overgreb mod børn? Risikerer man at seksualisere børn unødigt? Og hvor vide rammer skal politiet have i forsøget på at fange dem, der ser og deler seksuelt overgrebsmateriale med børn? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Bjørn Brandenborg, retsordfører, Socialdemokratiet, Jakob Agesen tillidsmand for NSK og medlem af Politiforbundet, Morten Bangsgaard, tidl. Etisk Råd, bestyrelsesmedlem i Tænketanken Prospekt, Ask Hesby, direktør i Digitalt ansvar, Rosa Lund, Retsordfører, Enhedslisten, Eva Flyvholm, medlem af Dataetisk Råd og tidl. MF, Enhedslisten og René Borg, Næstformand, Stabilt Demokrati og tidligere politibetjent. Vært: Oliver Breum. Producer: Camilla Michelle Mikkelsen. Tilrettelægger: Nina Lorenz Grimstrup.

Regeringen vil give politiet mulighed for at skabe AI-generet overgrebsmateriale af børn. Politiet skal kunne dele overgrebsmaterialet i lukkede netværk, for at indfange mulige forbrydere. Men er det etisk forsvarligt, at politiet kan producere og distribuere AI-materiale af seksuelle overgreb mod børn? Risikerer man at seksualisere børn unødigt? Og hvor vide rammer skal politiet have i forsøget på at fange dem, der ser og deler seksuelt overgrebsmateriale med børn? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Bjørn Brandenborg, retsordfører, Socialdemokratiet, Jakob Agesen tillidsmand for NSK og medlem af Politiforbundet, Morten Bangsgaard, tidl. Etisk Råd, bestyrelsesmedlem i Tænketanken Prospekt, Ask Hesby, direktør i Digitalt ansvar, Rosa Lund, Retsordfører, Enhedslisten, Eva Flyvholm, medlem af Dataetisk Råd og tidl. MF, Enhedslisten og René Borg, Næstformand, Stabilt Demokrati og tidligere politibetjent. Vært: Oliver Breum. Producer: Camilla Michelle Mikkelsen. Tilrettelægger: Nina Lorenz Grimstrup.

(02:00): Det bliver dyrere at sætte Nationalbanken i stand end først antaget. Medvirkende: Ann-Pia Puggaard, chef for byggeriet på Havnegade. (11:00): Barn af tvunget fætter-kusine-ægteskab: ”Da mig og min søster blev født havde vi begge en hørenedsættelse”. Medvirkende: Deniz B. Serinci, barn af tvunget fætter-kusine-ægteskab. (16:00): Giorgia Meloni slår et slag for kvinder i deepfake-sagviden. Medvirkende: Alberte Bové Rud, analytiker på DIIS med fokus på Italien, diplomati og udenrigspolitik. (29:00): Må politikere udtale sig om Politiets arbejde imens efterforskningen stadig er i gang? Medvirkende: Sten Schaumburg-Müller, professor ved Juridisk Institut på SDU. (42:00): Lars Findsen går i rette med DR-dokumentar. Medvirkende: Lars Findsen, tidl. chef for PET og FE og departementschef i forsvarsministeriet. Værter: Anne Philipsen & Mathias WissingSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Lan Marie Berg forslår mensenfri, for det skal nemlig ikke være noen ulempe å være kvinne i arbeidslivet, problemet er bare at barna dine blir kriminelle hvis du jobber for mye, skal vi tro Hadia Tajik. Det er så man lurer på hvilken verden norske politikere egentlig lever i, men to ting har vi fått klart for oss det siste nyhetsdøgnet: Politiets oppgave er ikke barneoppdragelse og begrepet «trangboddhet» er oppbrukt. Tenk om politikerne tok tak i årsaken til problemene våre og ryddet opp, isteden for å fare med fjas, men i stedet får vi virkelighetsfjerne forslag som skal komplisere samfunnet, kulturen og debatten ytterligere. Velkommen til Dagsorden med Christian Skaug og Rebecca Mistereggen.

Politiets sikkerhetstjeneste har i lang tid fulgt med på høyreekstreme på nett. Det har ført dem til flere norske barn og tenåringer rundt omkring i landet. Hør alle episodene i appen NRK Radio

Du har sett ham på TV og bor du i Oslo-området har du nok sett ham på veien også. Av kolleger i politiet beskrives han som en av de absolutt mest kunnskapsrike og nå er han med i studio: Politioverbetjent Inge Frydenlund Trafikkorpset forteller om hvordan politiet jobber, hva de ser etter, hva som irriterer ham i trafikken og historien om da han måtte hoppe opp på et Jaguar-panser. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I 2022 la en politibetjent en mann i bakken og slo ham flere ganger med knyttet neve. I tillegg slo han en annen mann med batong. Videoen av dette gikk viralt og skapte sterke reaksjoner. Politibetjenten ble tiltalt og i april dømt for vold. Hva blir konsekvensene av dommen? Hvorfor ble han først frifunnet i tingretten og så dømt i lagmannsretten? Og hvor vanlig er det med politivold i Norge?   Førsteemanuensis ved Politihøgskolen Ingvild Bruce forsker på politiets metoder. Hun forteller om dommen, rammene for når politiet kan bruke makt og hva som vil skje videre.   Mer om politiets maktbruk og tidligere saker i episode 149 og tingrettsdommen i episode 167.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mens Viggo Kristiansen prøvde å få saken sin gjenopptatt og frafalt, forsøkte sentrale folk fra den gamle politietterforskningen å beskytte Jan Helge Andersens troverdighet gjennom utspill i pressen. Bør politiet gjøre sånt?  Hvis du vil høre alle seriene i Svarttrost Dok, kan du bli abonnent via Spotify her: https://podcasters.spotify.com/pod/show/svarttrost/subscribe, eller ved å trykke på abonner-knappen i Apple Podkaster. Sesong 2 av «Gåten Jan Helge Andersen» er laget av Bjørn Olav Jahr, Marte Solbakken og Sindre Leganger. Lyddesign ved Nils Jakob Langvik. Redaktør er Kari Hesthamar. Klipp er hentet fra NRK. Serien er fra 2024 og har fått støtte fra Fritt Ord. 

Københavns Politigård fylder 100 år, og derfor vil vi fra Politimuseet gennem fire afsnit fortælle nogle af de mange historier, der har sit udspring i bygningen og som har formet politiets udvikling helt frem til i dag.  Dette første afsnit handler om, hvorfor Politigården skulle bygges, om den transformation dansk politi gennemgik i starten af det 20. århundrede, og om hvordan opdelingen i et kommunalt og statsligt politi gav en hel det interne kampe på Politigården. Især mellem Politidirektøren for Københavns Politi, der fra sit kontor på 1. sal kunne se ud over Polititorvet, og Statspolitichefen, som havde sit kontor lige ovenover, på 2. sal. Politigården havde altså to chefer, som bestemt ikke var enige om retningen for politiet – og hvordan det gik, kan du blive klogere på i afsnittet.  Medvirkende: Frederik Strand, leder af Politimuseet  Produktion og tilrettelæggelse: Lasse BirchMusik og Lydmix: Anders Brandt Lundager. Politimuseet 2024.

Mød manden, der pressede på for at give politiet muligheder til at knække koden på uopklarede drab. Skyggesiden special afsnit fra Krimimessen i Horsens. Værter: Janni Pedersen og Carsten NortonMedvirkende: Martin Wittrup, efterforsker Københavns Politi og Jens Møller, tidl. chef for personfarlig kriminalitet, Københavns PolitiLyddesign: Leo Peter LarsenRedaktør: Amanda Heiberg Boberg Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Tirsdag formiddag troppede politiet op på et slagteri i Nordjylland og arresterede en 53-årig mand. Manden blev sigtet for drabet på Hanne With, som nytårsnat 1990 blev stukket ihjel i sin lejlighed i København.Gennem ny og banebrydende brug af dna-materiale mener Københavns Politi, at de efter mere end 30 års søgen endelig har identificeret en gerningsmand.Men hvordan kan den nye brug af dna hjælpe politiet? Og vil den føre til, at flere uopklarede sager kan afsluttes? Det svarer tidligere chef for Kriminalteknisk Afdeling Frank Jensen på i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken'.

Borger efterladt med nye spørgsmål efter skurvognsmøde. "Politiets brug af DNA slægtsskabssøgning er kriminal-historisk og kan betyde færre uopklarede drab i fremtiden". Ny forhandlinger mellem Israel og Hamas om våbenhvile. På trods af 0 opkald tror frivillig stadig på behovet. To blinde passagerer på så kort tid er helt uhørt. Værter: Anne Phillipsen & Michael Robak.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Laurids Hovgaard, Frederik Marcher Hansen og Bjørn Godske Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator skal det først handle om Sig Sauer P320, som er navnet på politiets nye tjenestepistol. Den har fået heftig kritik i USA, for den er uden fysisk sikring, der forhindrer den i at affyre i utide. I USA har medier kortlagt 100 tilfælde, hvor folk hævder, at deres P320-pistoler blev affyret, selvom de ikke havde trykket på aftrækkeren. Det snurrer ikke ligefrem for de danske havvindprojekter i år. Havmølleparkerne Vesterhav Syd og Nord er med deres samlede effekt på 344 MW de eneste, der bliver koblet på elnettet i år. I april underskrev Danmark og ni andre EU-lande ellers en aftale om ca. 120 GW havvind i Nordsøen i 2030. Flere store vindmølleprojekter er blevet droppet i den seneste tid, f.eks. Aflandshage Havvindmøllepark på 300 MW i Øresund og et havvindprojekt på 100 MW ud for Bornholm, og det betyder, at der mangler grøn strøm til storskalaproduktionen af bæredygtige e-brændstoffer. Det rammer bl.a. Ørsted, som overvejer at droppe power-to-x-projektet Green Fuels for Denmark ved Avedøreværket syd for København. Det skyldes både stigende omkostninger og manglen på ny, grøn strøm i Østdanmark. Udmeldingen fik 1. november Ørsteds aktie til at falde med 20 procent. Også den danske brintbranche er afhængig af grøn strøm, men her planlægger man i et noget længere perspektiv. Fokus er på at komme først som leverandør til de store forbrugscentre især i Tyskland. Det skal ske via et helt nyt net af brintkabler mellem de europæiske lande. Links Politiet køber kontroversiel pistol uden sikring - slagstiften er altid spændt Grøn omstilling bremser op: ‘Kriselignende tilstand i vindsektoren lige nu' Ørsteds krise stikker dybt: Nu er et af Danmarks største PtX-projekter 'udfordret' Industrieventyret, der kan blive en gamechanger: Spillet om brint er i gang

Videoen av pågripelse og vold på Kongsberg sjokkerte de fleste av oss. Det ble tatt ut tiltale for grov kroppskrenkelse og grov uforstand i tjenesten. Rettsaken gikk før sommeren og politibetjenten ble frifunnet. Hvorfor kom tingretten til dette resultatet? Betyr dette at slik atferd fra politiet nå er greit?Ukens gjeste er Morten Holmboe, professor i politivitenskap ved Politihøgskolen. Han forklarer tingrettens dom, hvorfor den har blitt kritisert og hva som vil skje videre. Dommen kan du lese her: TBUS-2023-70496Maglite-saken: Rt-2008-696 Lover og regler vi snakke rom i episoden:Rammene for politiets maktbruk i politiloven § 6PolitiinstruksenNødverge i straffeloven § 18Maktpyramiden er gjengitt i kap 5.3 Maktpyramiden i NOU 2017:9 Politiets bruk av maktmidler Jusspodden sponses av stiftelsen Lovdata. Lenker over leder til Lovdatas åpne sider. Jusspodden er uavhengig og Lovdata legger ikke føringer på produksjonen.

Hør hele episoden i Podme eller i VG med VG+. Det er ikke risikofritt å leve og PST kan ikke garantere mot all terror, men alt PST gjør skal beskytte demokratiet. Hør Beate Gangås, sjef i Politiets sikkerhetstjeneste (PST) og tidligere politimester i Oslo snakke om terrortrusler mot minoriteter, forsiktighetskultur, kontraetterretning, illegalister, og trusler mot politikere. Med VGs politiske redaktør Hanne Skartveit. Produsert av Magne Antonsen. Ansvarlig redaktør er Gard Steiro.

I disse uger lægges brikkerne til et puslespil, som politiet håber kan fælde den 29-årige mand, der ifølge dem myrdede Louise Borglit i 2016.Og det er ikke alene politiets hemmelige agent "Frank", som er en vigtig brik. Det er et kvindeligt vidne, der angiveligt så den tiltalte kort efter drabet, også. Hende fandt de to journalister Bo Nordström Weile og Jesper Vestergaard under deres omfattende kortlægning af sagen.Hør dem fortælle om hovedvidnet - og hør SE og HØR's kriminalreporter, som følger retsmøderne tæt, fortælle om den tiltalte og hans reaktioner i retten.Vært: Peer KaaeMedvært: Katrine Møller Rasmussen og Heine JørgensenRedaktion: Katrine Møller Rasmussen og Patrick E. NielsenTeknik: Heine JørgensenMusik: Frederik MagleRedaktør: Niels Pinborg

Når retssagen mod den mistænkte for drabet på Louise Borglit begynder i denne uge, bliver det en på alle måder usædvanlig retssag. For ikke nok med at manden, politiet har tiltalt, var i søgelyset få timer efter Louises brutale død i 2016.Han er angiveligt også blevet fældet af en politiagent, som sad ind i nabocellen. Sagen er faktisk så usædvanlig, at journalisterne Bo Nordström Weile og Jesper Vestergaard de seneste år har brugt det meste af deres liv på at kulegrave drabet.I dagens udsendelse fortæller Bo og Jesper indgående om drabet, om efterforskningen, der gik i stå, og ikke mindst om retssagen, som måske kan fælde den unge kvindes morder.Vært: Peer KaaeMedvært: Niels PinborgRedaktion: Katrine Møller Rasmussen og Patrick E. NielsenTeknik: Heine JørgensenMusik: Frederik MagleRedaktør: Niels Pinborg

Politiets efterforskning i sagen om Emilie Meng var for langsom, ukoordineret og lemfældig, har kritikken lydt i årevis. Syv år efter hendes forsvinden er sagen stadig uopklaret og ingen har været sigtet for drabet. Men nu arbejder politiet med en teori om, at den 32-årige mand, der er sigtet for at frihedsberøve og voldtage en 13-årig pige - også står bag andre forbrydelser, blandt andet drabet på Emilie Meng. Politiet indrømmer, at deres egen efterforskning KAN have stået i vejen for at opklare sagen. Kan politiet genoprette den tillid, de ødelagde dengang? Det taler vi med tidligere journalist på avisen Sjællandske, Helge Wedel, om. Vært: Anna Ingrisch.

Politiets sikkerhetstjeneste (PST) fikk informasjon om et mulig terrorangrep i Norge i fjor sommer. Men kunne informasjonen gjort at terrorskytingen i Oslos gater ble avverget? Hør hva PST sier nå. Med Tor-Erling Thømt Ruud og Øystein Milli Ansvarlig redaktør Gard Steiro

Politiets sikkerhetstjeneste tar over etterforskningen av dronesakene der sju russiske borgere er varetektsfengslet. Regjeringen, som daglig forteller hvor stramme tider det er, bruker 2,65 milliarder kroner på å kjøpe en privat eiendom. Kan penger fra staten brukes til å promotere privatskoler? Ja, mener skolekjeden Akademiet som gjorde dette. Mens en jurist mener det rett og slett kan være ulovlig. Hør episoden i appen NRK Radio

For to uger siden blev 22-årige Mahsa Amini stoppet af det iranske moralpoliti. Først lignede det noget, iranerne ser hele tiden. En ung kvinde bliver irettesat og får at vide, at hun ikke ser rigtig ud. Men denne gang skete der noget, som har fået tusindvis af unge iranere til at protestere mod præstestyret. Den unge kvinde døde nemlig i politiets varetægt, og siden har de iranske gader været en slagmark. Kvinder slår håret ud, brænder deres tørklæder og kræver retten til at leve frit. Med på gaden går mændene, og sammen råber de på et nyt Iran. I Danmark sidder Shekufe Heiberg og følger det hele. Hun er født i Iran, men har levet i Danmark siden hendes forældre flygtede, da hun var lille. I dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' fortæller hun om det iranske oprør, og hvordan det adskiller sig fra tidligere protestbevægelser.