Podcast appearances and mentions of peter nedergaard

”Det er så yndigt at følges af”, heder det sig. Netop nu kan Danmark fejre Guldbryllup. I 50 år har vores land været i et forhold der er blevet tættere og tættere. Det betyder dog ikke, at alt har været fryd og gammen. Slet ikke. Ligesom i alle andre ægteskaber har der været knas. De knaster ser vi på i løbet af udsendelsen. Men hvad med fremtiden? Vil forholdet holde så længe, at vi kan fejre diamantbryllup om 10 år? Ja, hvad det er for et ægteskab og hvordan vil det udvikle sig kan du høre i vores udsendelse. Velkommen til vores program EU Indefra. I udsendelsen er det professor Peter Nedergaard fra Københavns universitet der agerer vores faglige guide igennem tiderne.

EU's Europa-Parlament fejrede 70 års fødselsdag forleden. 70 års debatter, 70 års kompromisser og politiske aftaler. Med andre ord: 70 års demokrati i EU, som den danske EU Kommissær Margrethe Vestager fastslog. Det skulle fejres og det blev gjort med blandt andet sang og taler. Når vi bruger musikken som et springbræt til romertiden, så er det ikke fordi Romerriget var sidste gang så mange forskellige europæiske lande var samlet under én paraply. For den påstand ville mange historikere kunne rive fra hinanden og betegne som usand. Af mange årsager i øvrigt, et af dem er, landene i EU ikke blev tvunget ind. Nej, når vi tager turen til Romerriget så er det fordi der i romertiden var en meget populær leg. En stoleleg hvor deltagerne skulle danse rundt om en cirkel af stole, og når musikken stoppede… ja, så galt det om at finde sig en taburet. Der var altid én mindre og den der ikke fik nogen, ja han eller hun tabte. Den leg kender man også i EU. Bare med modsat fortegn. Det ser nemlig ud til at stolelegene sker i de enkelte lande, og at en del parlamentarikere bare venter på, at få en plads i deres hjemland, for så at forlade pladsen i Europa Parlamentet omgående. Sådan kunne det i hvert fald godt se ud. Ikke mindst efter det netop overståede Folketingsvalg. Der har nemlig været stor udskiftning blandt de danske Europa Parlamentarikere. Til det siger professor Derek Beach fra Århus universitet: - Det er et ret uheldigt signal for at formulere det pænt, når man sender det signal til vælgerne, at parlamentet er knap så vigtigt som Folketinget. Citat slut. Men om selve signalet lidt senere hvor vi giver ordet til en anden professor. Netop nu har flere medlemmer nemlig sagt farvel til parlamentet til fordel for Folketinget. Det er Peter Kofod fra Dansk Folkeparti, der nu byttes ud med Anders Vistisin. Sidst nævnte havde også en plads i parlamentet fra 2014-19, men måtte så vige afgive pladsen til samme person, han nu har fået den tilbage fra. I Partiet Venstre har der været særdeles meget gennemtræk siden valget til Europa Parlamentet. Både Søren Gade, Linea Søgaard-Lidell samt Kim Valentin har forladt deres pladser i Europa Parlamentet til fordel for en plads i Folketinget. Pladserne der nu efter folketingsvalget blev ledige blev overtaget af henholdsvis Bergur Løkke Rasmussen, Erik Poulsen. Stolelegen er i fuld gang. Hos de Radikale har der ikke været udskiftning, men Karen Melchior har forladt partiet og gruppen for at blive løsgænger. Det skete inden valget efter en heftig kritik af hendes ledelsesstil overfor sine ansatte Også hos Socialdemokraterne har der været udskiftning på holdet, om end det ikke er sket fornyeligt. Jeppe Kofod forlod omgående sin post, da han fik tilbudt og takkede ja til posten som udenrigsminister. Hos SF var det Karsten Hønge der valgte at gå, selv om han under valgkampen bedyrede det modsatte. Ind kom Kira Marie Peter-Hansen. Hvorfor er udskiftningerne uheldige? Til det kan man sige, at de politikere der har valgt at rømme pladsen tilsammen fik en halv million danske vælgers personlige stemmer. En halv million danskere har altså ønsket sig, at netop den person det stemte på ville blive repræsenteret i Europa-Parlamentet. Det er det ene argument. Det andet er selve signalværdien. Når politikerne forlader deres poster i EU for at komme hjem, så sender man samtidig et signal der godt kunne tolkes i retning af, at EU ikke er vigtig nok. Når det i forvejen er svært at få danskerne, eller europæerne til at interessere sig for EU, for slet ikke tale om journalister, så bidrager det til en uheldig cirkel, fortæller professor Peter Nedergaard fra Københavns Universitet. Der er dog næppe noget der tyder på, at stolelegene lige stopper med det samme. Som nævnt har SELVE legen været spillet siden romerriget, mens stolelegen i Europa Parlamentet… ja, den er netop fyldt 70 år.

Under titlen ”konferencen om EU's fremtid” har der været afholdt borgerhøringer over hele EU. I over to år er EU's borgere blevet spurgt, hvad de mener at EU skal beskæftige sig med. Der kom mange forskellige forslag op, og det er svært at se en rød linje i de mange ønsker. Groft sagt så har forskellige landes indbyggere, forskellige ønsker. Men et ønske gik dog på tværs af grænserne. Ønsket om at EU ikke skal virke som fjern. Men… er det et realistisk ønske? Jeg har besøgt professor Peter Nedergaard på Institut for Statskundskab, Københavns universitet, for at få svar. Lyt til hvad svaret er, og hvorfor det i bund og grund er et urealistisk ønske i vores udsendelse her. I øvrigt: Hvis du har lyst til at høre et magasinprogram hvor Peter Nedergaard går i dybden med vores 50 års medlemskab af EU, så kan du finde podcasten på vores hjemmeside. Her kan du blandt andet høre hans vurdering af, de mange alvorlige problemer EU netop nu står overfor, og hvorfor han tror, at det vil være med til at styrke EU. Hvis du hellere vil høre mere om EU's borgerhøringsprojekt, ”Konferencen om EU's fremtid”, ja så kan du også finde et magasinprogram om det på vores hjemmeside. Adressen er radiomb.dk/eu Udsendelsen her kan du også genhøre som podcast på adressen radiomb.dk/eu-kort.

Peter Nedergaard er Badminton Danmarks nye talentudviklingskonsulent, men hvem er Peter egentlig? Og hvilke ambitioner har han for badmintonsporten? Alt dette og meget mere kan du få svar på i dagens episode, hvor Peter er inde og fortælle om hans store kærlighed for sporten og ikke mindst, hvad han godt kunne tænke sig at bidrage med.  Vi vil rigtig gerne sige tak til alle jer der lytter med, det betyder vi kan blive ved med at lave den her podcast om verdens fedeste sport. Men vi skal stadig sprede budskabet, så del meget gerne dagens udsendelse med alle I kender, og giv os meget gerne en anmeldelse i iTunes og send nogle stjerner af sted, så vi ved, om vi er lykkedes, eller hvordan vi kan gøre det endnu bedre!

ARISTOTELES (384-322 f.Kr.) er den græske oldtids universalfilosof, og blandt hans hovedværker er Politikken. Det handler specifikt om den oldgræske bystat (polis), men Aristoteles' generelle analyse af menneskets sociale og politiske adfærd har gjort skriftet til et hovedværk i politisk tænkning. Hans opfattelse af, at mennesket af natur er et politisk væsen, er et af de hyppigst citerede og mest diskuterede udsagn i den politiske filosofis historie. Hans opdeling af styreformerne i enevælde, fåmandsvælde og folkevælde er blevet den klassiske behandling af forfatningstyper. Hans skildring af det demokratiske frihedsbegreb viser, at grækerne i de demokratisk styrede bystater foregreb den moderne sondring mellem positiv og negativ frihed. Hans kliniske analyse af konflikt og klassekamp vidner om en indsigt og et overblik, der kan række langt ud over oldtiden. Men hans hierarkiske menneskeopfattelse og kritik af den individuelle frihed røber også det tidsbundne i hans tænkning, der på mange punkter er i modstrid med de idéer, som vi hylder i dag. ”Aristoteles”, der indgår i bogserien Statskundskabens klassikere, er skrevet af Mogens Herman Hansen. I denne podcast hører du en forelæsning om Aristoteles af Mogens Herman Hansen. Han bliver introduceret af bogseriens redaktør, professor i statskundskab, Peter Nedergaard.

PLATON (ca. 427-347 f.Kr.) er berømt for sin påstand om, at stater aldrig vil blive ordentligt styret, medmindre man giver magten til dem, der mindst ønsker den: filosofferne. Han foretrak meritokrati for demokrati. Han opfattede den individuelle frihed som en demokratisk misforståelse af menneskelivets mening. Han mente ikke, at alle mennesker er lige, men at de bedste bør belønnes efter fortjeneste. Platons grundholdninger er ofte de omvendte af den herskende ideologi i den vestlige verden i det enogtyvende århundrede. Men netop fordi han så dybsindigt formulerede sine synspunkter, er hans statstanker stadigvæk aktuelle, især i forbindelse med den kritik af det liberale demokrati, som høres med stedse større styrke. ”Platon”, der indgår i bogserien Statskundskabens klassikere, er skrevet af Mogens Herman Hansen. I denne podcast hører du en forelæsning om Platon af Mogens Herman Hansen. Han bliver introduceret af bogseriens redaktør, professor i statskundskab, Peter Nedergaard.

Professor Peter Nedergaard om Tysklands valg - og Tysklands fremtid: "Jeg er ret sikker på, at Tyskland om 10 år er det europæiske lederland helt ubetinget. Ikke noget med at være nølende eller tøvende. Tyskland vil være et lederland i den forstand, at man ikke bestemmer alt, men at Tyskland sætter takten. De vil konsultere Frankrig i de store udenrigspolitiske sager, men de vil være førerhunden, mens franskmændene vil være med i en konsultativ rolle". Læs interviewet på: www.raeson.dk

Professor Peter Nedergaard om Tysklands valg - og Tysklands fremtid: "Jeg er ret sikker på, at Tyskland om 10 år er det europæiske lederland helt ubetinget. Ikke noget med at være nølende eller tøvende. Tyskland vil være et lederland i den forstand, at man ikke bestemmer alt, men at Tyskland sætter takten. De vil konsultere Frankrig i de store udenrigspolitiske sager, men de vil være førerhunden, mens franskmændene vil være med i en konsultativ rolle". Læs interviewet på: www.raeson.dk

I dagens Genau samler vi en masse af det materiale, som vi ikke har samlet sammen til et enkelt program endnu. Derfor er dagens Genau en samling af flere emner. Vi skal først vende et emne, der er blusset op igen i Tyskland, hvor man nærmer sig valget i september. Den tyske efterretningstjeneste advarer nemlig igen om russisk indblanding i valget. Derudover skal det handle om hausfraus og mütterrente og til sidst om ordoliberalisme. Medvirkende: Rasmus Andresen (Europaparlamentsmedlem, De Grønne), Aleksandr Korostelev (programdirektør, RT Deutsch), Birgit Kelle (forkvinde, Frau2000Plus og medlem af CDU), Peter Nedergaard (professor i statskundskab). Vært: Thomas Schumann.

I 13. og foreløbig sidste afsnit om de britiske statsledere efter 1945 kan du lytte til en samtale mellem Peter Nedergaard og Olaf Corry. Peter og Olaf taler om Boris Johnson, som har været premierminister siden 2019.

FRITZ W. SCHARPF (f. 1935) er en af de største nutidige tyske samfundsforskere. Hans forskning har haft banebrydende betydning for statskundskaben og dannet skole for en praksisnær, men teoretisk informeret forskning af blandt andet beslutningsprocesser, politikforandring, legitimitet og studier af EU samt velfærdsstater. Scharpfs udvikling af aktørcentreret institutionalisme har været et hovedværk i forskningen omkring politiktilblivelse. Hans idé om den fælles beslutningsfælde har bidraget med fundamentale indsigter i, hvorfor føderale systemer har så svært ved at levere løsninger på presserende samfundsudfordringer. ”Fritz W. Scharpf”, der indgår i bogserien Statskundskabens klassikere, er skrevet Mads Dagnis Jensen og Dorte Sindbjerg Martinsen. I denne podcast er Otto Brøns-Petersen i samtale med professor i statskundskab Peter Nedergaard. Husk at abonnere på vores podcast, find os i iTunes eller i din podcast-afspiller.

I 12. afsnit om de britiske statsledere efter 1945 kan du lytte til en samtale mellem Peter Nedergaard og Malte Frøslee Ibsen. Peter og Malte taler om Theresa May, som var premierminister i perioden 2016 til 2019. Til sidst i podcastet er der en opdaterering af Malte Frøslee Ibsen ift. Theresa Mays afgang som premierminister.

I 11. afsnit om de britiske statsledere efter 1945 kan du lytte til en samtale mellem Peter Nedergaard og Malte Frøslee Ibsen. Peter og Malte taler om David Cameron, som var premierminister i perioden 2010 til 2016 .

I tiende afsnit om de britiske statsledere efter 1945 kan du lytte til en samtale mellem professor Peter Nedergaard og Dekan Mikkel Vedby Rasmussen. Peter og Mikkel taler om Gordon Brown, som var premierminister i perioden 2007 til 2010

I niende afsnit om de britiske statsledere efter 1945 kan du lytte til en samtale mellem professor Peter Nedergaard og Dekan Mikkel Vedby Rasmussen. Peter og Mikkel taler om Tony Blair, som var premierminister i perioden 1997 til 2007.

James M. Buchanan (1919-2013) var økonom og anvendte ikke alene økonomiske redskaber til at belyse snævre økonomiske problemer, men også bl.a. politiske. Han er en af grundlæggerne af public choice-teorien (rational choice), dvs. studiet af politik med udgangspunkt i vælgere og beslutningstagere som rationelle, egennyttige aktører. Tilgangen fik afgørende indflydelse på moderne politologi, og han modtog i 1986 Nobelprisen i økonomi på baggrund af denne forskning. ”James M. Buchanan”, der indgår i bogserien Statskundskabens klassikere, er skrevet Otto Brøns-Petersen. I denne podcast er Otto Brøns-Petersen i samtale med professor i statskundskab Peter Nedergaard. Husk at abonnere på vores podcast, find os i iTunes eller i din podcast-afspiller.

I ottende afsnit om de britiske statsledere efter 1945 kan du lytte til en samtale mellem Peter Nedergaard og Olaf Corry. Peter og Olaf taler om John Major, som var premierminister i perioden 1990 til 1997.

Niccolò Machiavelli Niccolò Machiavelli (1469-1527) har altid haft et blakket ry for sin fremstilling af politik som et kynisk magtspil, hvori vold, list og gunstne overlæg tæller. Derfor har Machiavelli altid været sortlistet af tidens skiftende moralister med Kirken i spidsen. Han forstod som få i samtiden, hvor udsat staterne og befolkningerne var i en verden præget af voksende geopolitisk usikkerhed. ”Niccolò Machiavelli”, der indgår i bogserien Statskundskabens klassikere, er skrevet af Gert Sørensen. I denne podcast er Gert Sørensen i samtale med professor i statskundskab Peter Nedergaard. Husk at abonnere på vores podcast, find os i iTunes eller i din podcast-afspiller.

I syvende afsnit om de britiske statsledere efter 1945 kan du høre en samtale mellem instituttets professor Peter Nedergaard og Adjunkt på University of Essex Lasse Aaskoven. Peter og Lasse taler om Margaret Thatcher, som var premierminister i perioden 1979 til 1990.

I sjette afsnit om de britiske statsledere efter 1945 kan du høre en samtale mellem instituttets professor Peter Nedergaard og postdoc Rune Møller Stahl. Peter og Rune taler om James Callaghan, som var premierminister i perioden 1976 til 1979.

Femte afsnit i serien om de britiske statsledere efter 1945 handler om Edward Heath, som var premierminister i perioden 1970 til 1974. Her kan du lytte til en samtale mellem instituttets professor Peter Nedergaard og generalsekretær i Atlantsammenslutningen Lars Bangert Struwe.

Montesquieu (1689-1755) er en af de helt centrale skikkelser i oplysningstidens politiske tænkning. Han har haft helt afgørende betydning for de moderne idealer om retsstat og liberalt demokrati. Særligt kendt er han for sin lære om magtens tredeling, som han formulerer i hovedværket Om lovenes ånd. For Montesquieu er magtdeling begrundet i idealet om frihed: Kun ved at begrænse magten, kan vi skabe et samfund, hvor borgerne er frie. ” Montesquieu”, der indgår i bogserien Statskundskabens klassikere, er skrevet af Adam Diderichsen. I denne podcast er Adam Diderichsen i samtale med professor i statskundskab Peter Nedergaard. Husk at abonnere på vores podcast, find os i iTunes eller i din podcast-afspiller.

I fjerde afsnit om de britiske statsledere efter 1945 kan du høre en samtale mellem instituttets professor Peter Nedergaard og postdoc Rune Møller Stahl. Peter og Rune taler om Harold Wilson, som var premierminister i perioden 1964 til 1970 og igen fra 1974 til 1976.

Tredje afsnit i sæsonen om de britiske statsledere er en samtale mellem Lars Bangert Struwe, generalsekretær i Atlantsammenslutningen, og Peter Nedergaard, Professor i europæisk politik på institut for statskundskab. Her kan du lytte til en samtale om Harold Macmillan, som er Storbritanniens premierminister i perioden 1957-1963.

Andet afsnit i sæsonen om de britiske statsledere er en samtale mellem Lars Bangert Struwe, generalsekretær i Atlantsammenslutningen, og Peter Nedergaard, professor i europæisk politik på institut for statskundskab. Her kan du lytte til deres samtale om Winston Churchill.

I anden sæson af Europæiske Statsledere vil du blive klogere på de britiske statsledere. I sæsonens første afsnit af Europæiske Statsledere vil du lytte til en samtale mellem Malte Frøslee Ibsen, som er ekstern lektor på instituttet og Peter Nedergaard, som er professor på institutet. Malte og Peter snakker om Clement Attlee.

Ottende afsnit af podcastserien "Europæiske Statsledere efter 1945" er en samtale mellem Peter Nedergaard, professor ved Institut på Statskundskab på KU, og Lasse Aaskoven, Adjunkt på university of Essex

Syvende afsnit af podcastserien "Europæiske Statsledere efter 1945" er en samtale mellem Jens Hoff og Peter Nedergaard, begge professorer ved Institut for Statskundskab på KU.

Sjette afsnit i podcastserien "Europæiske Statsledere efter 1945" er en samtale mellem Jørn Boisen, institutleder ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på KU, og Peter Nedergaard, professor i Europæisk Politik ved Institut for Statskundskab på KU.

Femte afsnit i podcastserien "Europæiske Statsledere efter 1945" er en samtale mellem Jørn Boisen, institutleder ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på KU, og Peter Nedergaard, professor i Europæisk Politik ved Institut for Statskundskab på KU.

Fjerde afsnit i podcastserien "Europæiske Statsledere efter 1945" er en samtale mellem Rune Møller Stahl, post.doc ved Institut for Statskundskab, og Peter Nedergaard, professor i Europæisk Politik ved Institut for Statskundskab.

Tredje afsnit i podcastserien "Europæiske Statsledere efter 1945" er en samtale mellem Henrik Breitenbauch, leder af Center for Militære Studier, og Peter Nedergaard, professor i Europæisk Politik ved Institut for Statskundskab

Andet afsnit i podcastserien "Europæiske Statsledere" er en samtale mellem Henrik Breitenbauch, Leder for Center for Militære Studier, og Peter Nedergaard, Professor i Europæisk Politik ved Institut for Statskundskab.

Første afsnit i podcastserien "Europæiske Statsledere" er en samtale mellem Henrik Breitenbauch, Leder for Center for Militære Studier, og Peter Nedergaard, Professor i Europæisk Politik ved Institut for Statskundskab.

Pierre Bourdieu (1930 – 2002) står som en af de mest indflydelsesrige europæiske sociologer i det 20. århundrede. Bliv klogere på Bourdieus sociologi og politiske tænkning.  Forfatteren til bogen om Bourdieu, Gitte Sommer Harrits, er i samtale med professor i statskundskab Peter Nedergaard. Husk at abonnere på vores podcast, find os i iTunes eller i din podcast-afspiller. Læs mere om Djøfs podcasts

Hannah Arendt (1906-1975) er en af de få store politiske teoretikere, som forsvarer politikkens værdighed. Hvor andre filosoffer har forsøgt at skrive sig væk fra det politiske og reduceret politik til moral, økonomi eller velfærd, skriver Arendt sig ind i politikken for at forstå dens egenart. Det moderne menneskes tab af en politisk eksistens er det centrale problem, som Arendts værker forsøger at forstå. ”Hannah Arendt”, der indgår i bogserien Statskundskabens klassikere, er skrevet af Christian F. Rostbøll. I denne podcast om den tyske politolog er professor MSO Christian F. Rostbøll i samtale med professor i statskundskab Peter Nedergaard.   Husk at abonnere på vores podcast, find os i iTunes eller i din podcast-afspiller. Læs mere om Djøfs podcasts

Max Weber (1864-1920) er ubestridt en af det 20. århundredes helt store klassikere inden for statskundskaben. Denne bog giver en omfattende indføring i hans tanker om politik, der tager udgangspunkt i hans krav om videnskabens værdifrihed og hans tanker om en principiel værdikonflikt. ”Max Weber”, der indgår i bogserien Statskundskabens klassikere, er skrevet af Hans Henrik Bruun. I denne podcast om den tyske økonom og politolog er lektor Hans Henrik Bruun i samtale med professor i statskundskab Peter Nedergaard.   Husk at abonnere på vores podcast, find os i iTunes eller i din podcast-afspiller. Læs mere om Djøfs podcasts

Niklas Luhmann (1927-1998) er en af de helt centrale tænkere for enhver, der ønsker at forstå det moderne samfunds kompleksitet og aktuelle betingelser for politik, styring og ledelse. "Niklas Luhmann", der indgår i bogserien Statskundskabens klassikere, er skrevet af Justine Grønbæk Pors og Niels Åkerstrøm Andersen. I denne podscast om den tyske sociolog er professor Niels Åkerstrøm Andersen i samtale med professor i statskundskab Peter Nedergaard. Husk at abonnere på vores podcast, find os i iTunes eller i din podcast-afspiller. Læs mere om Djøfs podcasts

Jürgen Habermas hører til blandt vores samtids allervigtigste og mest indflydelsesrige tænkere. Bliv klogere på hans politiske teori og hans interdisciplinære tilgang. Forfatteren af bogen om Habermas, Christian F. Rostbøll er i samtale med professor i statskundskab Peter Nedergaard. Husk at abonnere på vores podcast, find os i iTunes eller i din podcast-afspiller. Læs mere om Djøfs podcasts

Fortællingen om Tyskland - Afsnit #5 - Fra D-mark til Euro, men altid med ordoliberalismen for øje. I dette femte og sidste afsnit sættes fokus på den økonomiske tankegang i Tyskland. Det hele tager afsæt i ordoliberalismens fader Walter Eucken. Ligesom der ses på de afgørende ændringer og tiltag - herunder Hartz-reformerne, der er kommet til at spille en afgørende rolle også udenfor Tysklands egne grænser. I afsnittet stilles spørgsmål fra Friis Arne Petersen, dansk ambassadør til Tyskland, om den nuværende og fremtidige politiske scene i Tyskland. Ligesom RÆSONs eget forlag med bogen Verdens Magter, hvor Lykke Friis med kapitlet Tyskland, sætter spørgsmålstegn ved Tysklands position i et forandret Europa. Afsnittets temaer lægger sig opad bogen Tyskland - en grundbog i politik og økonomi af Peter Nedergaard.

Fortællingen om Tyskland - Afsnit #1 - Tysklands fødsel I dette første afsnit indleder vi med den tyske historie. Fra den dag, hvor nabolandet for alvor kan kaldes Tyskland, og helt frem til Preussens storhedstid og 1. verdenskrig. En stor rolle spiller både tysk-romerske kejser, Martin Luther og Otto Von Bismarck, når vi bevæger os igennem reformation, religionskrige og føderalisme - et Tyskland vævende mellem decentralisering og centralisering. I afsnittet stilles spørgsmål fra Siegfried Matlok, medlem af grænseforeningen og chefredaktør på Der Nordschleswiger fra 1979 til 2013, om det tyske mindretal, 100-året for genforeningen og den gængse grænseopfattelse dengang og i nutidens Europa. Afsnittets temaer lægger sig opad bogen Tyskland - en grundbog i politik og økonomi af Peter Nedergaard.

Fortællingen om Tyskland - Afsnit #3 - Stunde Null, hvad gør man nu? I dette tredje afsnit træder Tyskland igen fra hinanden og deles. Fra 1945 og til murens fald kører Vesttyskland og DDR videre, i starten i to forskellige retninger, men til sidste frem i parløb og mod forsoningen. Hvordan endte man sammen igen? Gennemgangen tager os forbi de store tyske kanslere: Konrad Adenauer, Willy Brandt, Helmut Schmidt, Helmut Kohl, Gerhard Schröder til nyvalgte og genvalgte Angela Merkel. I afsnittet stilles spørgsmål fra Friis Arne Petersen, dansk ambassadør til Tyskland, om den nuværende og fremtidige politiske scene i Tyskland. Ligesom Lykke Friis i kapitlet om Tyskland fra bogen Verdens Magter (RÆSONs Forlag) sætter spørgsmålstegn ved Tysklands position i et forandret Europa. Afsnittets temaer lægger sig opad bogen Tyskland - en grundbog i politik og økonomi af Peter Nedergaard.

Fortællingen om Tyskland - Afsnit #4 - Forstå SPD, CDU og AfD og det politiske system i Tyskland I dette fjerde afsnit skal det tyske føderale system forklares. For man har faktisk to stemmer i Tyskland, og hvem og hvad bestemmer, når krydsene er sat. Og så giver afsnittet en solid forståelse af partierne i Forbundsdagen. Den politiske historie spiller i den grad ind på, hvordan man agerer i dag, men tiderne har ændret sig fra SPD's ægteskab med Karl Marx og er tiden med CDU som traditionsrigt stærkt magtbærende parti ved at vende? I afsnittet stilles spørgsmål fra Karl Christian, lektor i tysk og vesteuropæisk samtidshistorie med ekspertise i Tysklands historie i det 20. århundrede, der blandt er interesseret i at høre Peter Nedergaard, hvordan meningsdannelse og den politiske fortid er med til at forme partier og politisk debat den dag i dag - Paragraf 21 tages under lup. Afsnittets temaer lægger sig opad bogen Tyskland - en grundbog i politik og økonomi af Peter Nedergaard.

Fortællingen om Tyskland - Afsnit #2 - Tyskland i en krigstid I dette andet afsnit er Weimarrepublikken omdrejningspunkt klemt inde mellem de to verdenskrige. Efter 1. verdenskrig er vi kommet forbi Det Første Rige og Det Andet Rige i tysk historie, men Weimarrepublikken kunne ikke samle stumperne og med et land i dyb splittelse og i knæ økonomisk var et senere sammenbrud uundgåeligt. Hvorfor lykkedes det aldrig at stabilisere Tyskland, og hvad kom med Det Tredje Rige? Afsnittets temaer lægger sig opad bogen Tyskland - en grundbog i politik og økonomi af Peter Nedergaard.

Sådan fungerer EU - afsnit 4: Landbrugspolitik De sidste år har en serie af kriser fået mange til at stille spørgsmålstegn ved EU's fremtid. I denne podcast diskuterer en af Danmarks førende EU-eksperter, professor Peter Nedergaard, unionens fortid, nutid og fremtid. Afsnit 4 tager fat på landbrugspolitikken, som udgør en stor del af EU's samlede budget. Men hvorfor er den så vigtig? Og hvorfor holder den ved i en tid, hvor Europa omlægges teknologisk og til mere avanceret industri? I afsnittet følger vi EU's landbrugspolitik henover smørbjerge og vinsøer til amerikansk pres om liberalisering af fødevareproduktionen og et større fokus på miljø og omfordeling af landbrugsstøtten. I serien taler Nedergaard med Viktor Bournonville (vært på afsnit 4) og Loke Bisbjerg Nielsen, og besvarer i hvert afsnit spørgsmål fra en række udfordrere - i dette afsnit 4 er der spørgsmål fra Landbrug og Fødevarer og Tænketanken FREJ. Serien er lavet i anledning af et kursus, hvor følgende litteratur har været tilknyttet dette afsnit: - Nedergaard: Business and Politics in the European Union, Djøf Forlag, side 77-110. - Wallace, Pollack og Young: Policy-Making in the European Union, Oxford University Press, side 72-112 samt side 196-219. - Jensen, Jopp og Nedergaard: Coordination of EU Policy Positions in Germany and Denmark: A Politics of Institutional Choice Approach. Journal of Contemporary European Research.

Sådan fungerer EU - afsnit 11: Klima og Energi (og Sikkerhed) De sidste år har en serie af kriser fået mange til at stille spørgsmålstegn ved EU's fremtid. I denne podcast diskuterer en af Danmarks førende EU-eksperter, professor Peter Nedergaard, unionens fortid, nutid og fremtid. Sidste afsnit tager fat på energi- og klimapolitikken. Den står på tre søjler. En konkurrencesøjle - hvad gør vi med monopoler, men også hvordan EU har skabt et socialt sikkerhedsnet, så konkurrencen ikke hiver el, vand og varme væk fra udsatte EU-borgere. Derudover snakkes der om energiafhængighed og et større fokus på miljøet, som er en del af de to resterende søjler. I klimadelen vurderer Nedergaard også kvotepolitikken på området. I serien taler Nedergaard med Viktor Bournonville (vært på afsnit 11) og Loke Bisbjerg Nielsen, og besvarer i hvert afsnit spørgsmål fra en række udfordrere - i dette sidste afsnit er der spørgsmål fra Christian Ibsen, Direktør i CONCITO. Sikkerhedsspørgsmål kommer fra både Cecilie Felicia Stokholm Banke, Dansk Institut for Internationale Studier, Stine Bosse, forkvinde for Europabevægelsen og Maria Stage, forkvinde for Rådet for International Konfliktløsning. Serien er lavet i anledning af et kursus, hvor følgende litteratur har været tilknyttet dette afsnit: - Wallace, Pollack og Young: Policy-Making in the European Union, Oxford University Press, side 319-366. - Nello: The European Union. Economics, Policies & History, tredje udgave, McGraw-Hill, side 311-337 samt side 375-385.

Afsnit 10 - Lobbyisme De sidste år har en serie af kriser fået mange til at stille spørgsmålstegn ved EU's fremtid. I denne podcast diskuterer en af Danmarks førende EU-eksperter, professor Peter Nedergaard, unionens fortid, nutid og fremtid. I dette afsnit 10 stiftes bekendtskab med nogle af de store aktører indenfor Lobbyisme i EU og i Bruxelles. Hvordan spiller lobbyister en rolle og påvirker institutionerne - kommissionen, ministerrådet og parlamentet? Og dagens emne er stort, for både de to hovedorganisationer Business Europe og EFS for lønmodtagerne (LO og Akademikernes A-kasse), men også fagområder som lærerne, jurister og læger har delegationer i EU. Lobbyismen involverer alle, fordi EU vedtager direktiver og lovgivning, der involverer alle. Også dig. Lyt med. I serien taler Nedergaard med Viktor Bournonville og Loke Bisbjerg Nielsen (vært på afsnit 10), og besvarer i hvert afsnit spørgsmål fra en række udfordrere - i afsnit 10 er der spørgsmål fra Kasper Ernst, Chef for Dansk Erhvervs EU- og internationale afdeling. Serien er lavet i anledning af et kursus, hvor følgende litteratur har været tilknyttet dette afsnit: - Hix og Høyland: The Political System of the European Union, side 159-186. - Bouwen: Exchanging access goods for access: A comparative study of business lobbying in the European Union institutions. European Journal of Political Research Vol. 43. - Nørgaard, Nedergaard og Blom-Hansen: 'Lobbying in the EU Comitology System', Journal of European Integration, Vol. 36, No. 5, 4, pp. 491-507.

Afsnit 9 - Beskæftigelsespolitik De sidste år har en serie af kriser fået mange til at stille spørgsmålstegn ved EU's fremtid. I denne podcast diskuterer en af Danmarks førende EU-eksperter, professor Peter Nedergaard, unionens fortid, nutid og fremtid. I dette afsnit 9 tages fat på beskæftigelsespolitik, der i EU balancerer på to ben. Et hard-law ben og et soft-law ben. Hvordan kan man lære af hinanden i Europa, når det gælder beskæftigelsespolitik? Er det en fordel eller ulempe med fri bevægelighed af arbejdskraft. Arbejdsmarkedet er en harmonika, fortæller Nedergaard, men hvordan spiller EU på instrumentet? I serien taler Nedergaard med Viktor Bournonville (vært på afsnit 9) og Loke Bisbjerg Nielsen, og besvarer i hvert afsnit spørgsmål fra en række udfordrere - i dette afsnit 9 er der spørgsmål fra Mads Andersen, gruppeformand i 3F og medlem af Tænketanken Europas Advisory Board samt Pia Bang Jensen, tidligere konsulent i BAT-kartellet. Serien er lavet i anledning af et kursus, hvor følgende litteratur har været tilknyttet dette afsnit: - Wallace, Pollack og Young: Policy-Making in the European Union, Oxford University Press, side 263-318. - Nedergaard: Which countries learn from which? Cooperation and Conflict. - Martinsen og Vollaard: "Implementing Social Europe in Times of Crisis: Re-established Boundaries of Welfare", West European Politics. 37, 4, s. 677-692.

Afsnit 8 - Industripolitik, transport- og regionalpolitik De sidste år har en serie af kriser fået mange til at stille spørgsmålstegn ved EU's fremtid. I denne podcast diskuterer en af Danmarks førende EU-eksperter, professor Peter Nedergaard, unionens fortid, nutid og fremtid. Hvorfor ikke bare outsource industrien til Kina eller tredjeverdenslande med mindre produktionsomkostninger, hvorfor er det så vigtigt for EU at bevare en industripolitik? Og hvad har EU gjort på transportsiden, men måske endnu vigtigere, hvad vil man gøre for at styrke transporten blandt EU-landene. I serien taler Nedergaard med Viktor Bournonville og Loke Bisbjerg Nielsen (vært på afsnit 8), og besvarer i hvert afsnit spørgsmål fra en række udfordrere - i dette afsnit 8 er der spørgsmål fra Jan E. Jørgensen (EU-ordfører for Venstre) og Kasper Ernst, Chef for Dansk Erhvervs EU- og internationale afdeling. Serien er lavet i anledning af et kursus, hvor følgende litteratur har været tilknyttet dette afsnit: - Wallace, Pollack og Young: Policy-Making in the European Union, Oxford University Press, side 243-262. - Nello: The European Union. Economics, Policies & History, tredje udgave, McGraw-Hill, side 246-260. - Johnson og Turner: European Business, Routledge, side 211-233.

Afsnit 7 - Den Økonomiske og Monetære Union - ØMU'en De sidste år har en serie af kriser fået mange til at stille spørgsmålstegn ved EU's fremtid. I denne podcast diskuterer en af Danmarks førende EU-eksperter, professor Peter Nedergaard, unionens fortid, nutid og fremtid. Euro-samarbejdet går i høj grad ud på, at man skal have prisstabilitet, stabile rentesatser og undgå for store budgetunderskud. Hvem overholder kravene? For ikke alle har været lige gode gennem tiden. Det skyldes selvfølgelig finanskrisen, der udløste eurokrisen. Det græsk-tyske ægteskab vendes, og er euroen robust til at overleve endnu en krise? I serien taler Nedergaard med Viktor Bournonville (vært på afsnit 7) og Loke Bisbjerg Nielsen, og besvarer i hvert afsnit spørgsmål fra en række udfordrere - i dette afsnit 7 er der spørgsmål fra Jan E. Jørgensen (EU-ordfører for Venstre) og Center for Vild Analyse. Serien er lavet i anledning af et kursus, hvor følgende litteratur har været tilknyttet dette afsnit: - Wallace, Pollack og Young: Policy-Making in the European Union, Oxford University Press, side 166-195. - Nedergaard og Snaith: 'As I Drifted on a River I Could Not Control': The Unintended Ordoliberal Consequences of the Eurozone Crisis. Journal of Common Market Studies . - Nedergaard: The Influence of Ordoliberalism in European Integration Processes - A Framework for Ideational Influence with Competition Policy and the Economic and Monetary Policy as Examples: http://mpra.ub.uni-muenchen.de /52331/1/MPRA_paper_52331.pdf.

Afsnit 6 - Det indre marked og konkurrencepolitik De sidste år har en serie af kriser fået mange til at stille spørgsmålstegn ved EU's fremtid. I denne podcast diskuterer en af Danmarks førende EU-eksperter, professor Peter Nedergaard, unionens fortid, nutid og fremtid. Bøvlet. Sådan kan beskrive samhandlen før EU fik det indre marked. Elektronisk udstyr skulle registreres i det sydvestlige hjørne af Frankrig, før man kunne sælge sine produkter i Frankrig. Samtidig blokerede Tyskland for importen af Cassis de Dijon, fordi man ikke mente, at alkoholprocenten var høj nok til, at det kunne betragtes som en likør. Mange af de barrierer røg, da det indre marked for alvor tog fart. Hør, hvordan og hvorfor i dette afsnit 6. I serien taler Nedergaard med Viktor Bournonville (vært på afsnit 6) og Loke Bisbjerg Nielsen, og besvarer i hvert afsnit spørgsmål fra en række udfordrere - i dette afsnit 6 er der spørgsmål fra Stine Bosse, formand for Europabevægelsen og Kenneth Kristensen Berth (EU-ordfører Dansk Folkeparti). Serien er lavet i anledning af et kursus, hvor følgende litteratur har været tilknyttet dette afsnit: - Wallace, Pollack og Young: Policy-Making in the European Union, Oxford University Press, side 115-165. - Nedergaard: Business and Politics in the European Union, Djøf Forlag, side 39-76.

Sådan fungerer EU - afsnit 3: EU's Institutioner De sidste år har en serie af kriser fået mange til at stille spørgsmålstegn ved EU's fremtid. I denne podcast diskuterer en af Danmarks førende EU-eksperter, professor Peter Nedergaard, unionens fortid, nutid og fremtid. I dette afsnit tre kommer du til at forstå EU's netværk af institutioner: Ministerrådet, Parlamentet, Generaldirektorater mv. Kommissionen danner udgangspunkt for forståelsen af EU-institutionen, og der gives en grundig indførelse i, hvordan et forslag vedtages. I serien taler Nedergaard med Viktor Bournonville og Loke Bisbjerg Nielsen (vært på afsnit 3), og besvarer i hvert afsnit spørgsmål fra en række udfordrere - i dette afsnit 3 er der spørgsmål fra Anders Ladefoged, direktør for Dansk Industris international afdeling i Bruxelles, som fortæller om hans daglige arbejde med institutionen og spørger, om de danske EU-forbehold hindrer Danmark i at udøve indflydelse i EU. Serien er lavet i anledning af et kursus, hvor følgende litteratur har været tilknyttet dette afsnit: - Wallace, Pollack og Young: Policy-Making in the European Union, Oxford University Press, side 72-112 samt side 196-219. - Nedergaard: Business and Politics in the European Union, Djøf Forlag, side 77-110. - Jensen, Jopp og Nedergaard: Coordination of EU Policy Positions in Germany and Denmark: A Politics of Institutional Choice Approach. Journal of Contemporary European Research.

Sådan fungerer EU - afsnit 5: Handelspolitikken De sidste år har en serie af kriser fået mange til at stille spørgsmålstegn ved EU's fremtid. I denne podcast diskuterer en af Danmarks førende EU-eksperter, professor Peter Nedergaard, unionens fortid, nutid og fremtid. Afsnit 5 handler om handelspolitik. Hvad betyder det, at man i EU har en toldunion? Noget som med TTIP, CETA (samhandel med Canada), FTA (samhandel med Sydkorea) og forhandlinger med Japan igen og igen kommer på tapetet. EU er en stor aktør på verdensplan og står for 35 % af verdens eksport. I afsnittet kan du blive klogere på toldunionen, import og eksportmarked. I serien taler Nedergaard med Viktor Bournonville og Loke Bisbjerg Nielsen (vært på afsnit 5), og besvarer i hvert afsnit spørgsmål fra en række udfordrere - i dette afsnit 5 er der spørgsmål fra Afrika Kontakt, en NGO der arbejder med handel og udvikling i det Globale Syd, og Anders Ladefoged, direktør for Dansk Industris international afdeling i Bruxelles. Serien er lavet i anledning af et kursus, hvor følgende litteratur har været tilknyttet dette afsnit: - Wallace, Pollack og Young: Policy-Making in the European Union, Oxford University Press, side 388-406. Nedergaard: Business and Politics in the European Union, Djøf Forlag, side 111-140. - De Ville og Orbie: Everything but arms: Much more than appears with first sight. - Udenrigsministeriet: 1. Ny handelspolitisk strategi. http://um.dk/da/udenrigspoliti k/handelspolitik/dansk-handels politisk-strategi/ side 16-32.

Sådan fungerer EU: En RÆSON-podcast med Peter Nedergaard / Afsnit 1: Hvad er EU? De sidste år har en serie af kriser fået mange til at stille spørgsmålstegn ved EU’s fremtid. I denne podcast diskuterer en af Danmarks førende EU-eksperter, professor Peter Nedergaard, unionens fortid, nutid og fremtid. Første afsnit giver det historiske overblik - og starter med samarbejdets første årtier, før EU blev til EU. Hvorfor gik arvefjenderne Tyskland og Frankrig sammen? Hvorfor ville Frankrig ikke have Storbritannien med? Og hvad er professor Nedergaards egne bud på EU’s fremtid? I serien taler Nedergaard med Viktor Bournonville og Loke Bisbjerg Nielsen (vært på afsnit 1), og besvarer i hvert afsnit spørgsmål fra en række udfordrere - i premiereafsnittet Jan E. Jørgensen (EU-ordfører for Venstre) og Kasper Ernst, chef for Dansk Erhvervs EU- og Internationale Afdeling. Serien er lavet i anledning af et kursus, hvor følgende litteratur har været tilknyttet dette afsnit: - Policy-Making in the European Union Oxford University Press, Wallace, Pollack og Young (2015) (red.): side 3-11. - Supplerende læsning: Simon Hix og Bjørn Høyland (2011). The Political System of the European Union: side 1-101.

Sådan Fungerer EU - afsnit 2: Teoretiske perspektiver på EU De sidste år har en serie af kriser fået mange til at stille spørgsmålstegn ved EU’s fremtid. I denne podcast diskuterer en af Danmarks førende EU-eksperter, professor Peter Nedergaard, unionens fortid, nutid og fremtid. Andet afsnit giver overblikket over, hvordan forskerne ser på EU og forklarer Unionens styrker og svagheder. Nedergaard gennemgår også, hvordan folk har forudset EU’s udvikling - og hvordan de har forestillet sig Unionens endelige udformning. I serien taler Nedergaard med Viktor Bournonville (vært på afsnit 2) og Loke Bisbjerg Nielsen, og besvarer i hvert afsnit spørgsmål fra en række udfordrere - i afsnit 2 Rina Ronja Kari, medlem af Europa-Parlamentet for folkebevægelsen mod EU og Stine Bosse, forperson for Europabevægelsen. Serien er lavet i anledning af et kursus, hvor følgende litteratur har været tilknyttet dette afsnit: - Wallace, Pollack og Young: Policy-Making in the European Union Oxford University Press, side: 12-71. - Bang, Jensen og Nedergaard: ‘We the People’ versus ‘We the Heads of States’: the debate on the democratic deficit of the European Union. Policy Studies. - Nedergaard (nævnt i afsnittet): Byg EU om, http://raeson.dk/2017/peter-nedergaard-byg-eu-om/

Interviews med en række af forfatterne i det nye nummer af RÆSON. Med det nye nummer af RÆSON (der til næste år kan markere 10 år på tryk) er det første gang, vi nærmer os et decideret temanummer. Trumps sejr, hans idéer, hans betydning for verden og de opgaver, der venter ham, bliver systematisk analyset i en serie artikler. Blandt forfatterne til dette nummer: Noa Redington (der skriver i RÆSON for første gang), Mikkel Vedby Ramussen, Peter Nedergaard, Lykke Friis, Helle Malmvig, Asger Røjle Christensen, Stine Bosse og Søren Espersen. Interview af Martin Krag Andersen, chefredaktør på RÆSON. Bliv abonnent (250 kr/året, 200 for studerende) og læs mere på www.raeson.dk