Podcast appearances and mentions of anita brask rasmussen

Denne uges Radio Information handler om at dele krigsplaner på en beskedtjeneste. Om en ny tv-serie, der opfordrer til, at vi taler noget mere med vores børn om deres liv på nettet. Og så om de store, små, smukke, grimme og helt uundværlige danske træer --- Alle taler om den britiske tv-serie Adolescence, der allerede er set af 66 millioner Netflix-brugere – og det skal vi naturligvis også. Serien følger en familie i Yorkshire, hvis liv rystes, da den 13-årige søn Jamie bliver arresteret, mistænkt for at have myrdet Katie, en pige fra hans skole. Den stiller flere svære spørgsmål, end den svarer på, og vores kulturredaktør Anita Brask Rasmussen vil meget gerne tale om netop dem. Hvad er det for eksempel for nogle maskuline forbilleder, vi giver vores drenge? Ved vi, hvad vores børn laver på internettet? Forstår vi overhovedet deres sprog?  Vi skal også til USA, hvor en voldsom skandale ruller over landet, efter at chefredaktør på The Atlantic Jeffrey Goldberg ved en fejl blev tilføjet en chattråd på beskedtjenesten Signal af USA's nationale sikkerhedsrådgiver Mike Waltz, hvor USA's forsvarsminister Pete Hegseth orienterede om luftangreb mod Houthi-bevægelsen i Yemen – to timer før, det skete. USA-korrespondent Martin Burcharth er igennem fra Boston.   Og så skal det handle om træer. De fineste af dem. For et flertal i Folketinget har besluttet, at Danmark skal have 250.000 hektar ny skov. Men hvilke træer skal vi plante? Biologer, naturvejledere, og andre trænørder fortæller Informations Otto Lerche Kristiansen om deres yndlingstræer i en ny serie i avisen. 

Ugens Radio Information har fokus på Trumps første uge i Det Hvide Hus, ikke mindst de mange anslag mod den grønne dagsorden. Og så anmelder vi den nye danske, Oscar-nominerede film, 'Pigen med nålen'   »Farvel til Den frie verden«, skrev chefredaktør Rune Lykkeberg i en leder mandag på dagen for Donald Trumps indsættelse – og han fortsatte: »Vi har ikke før set så mange magtfulde mennesker på så kort tid gå på knæ for en politisk leder, som ikke er kommet til magten endnu. Magtens centrum i Mar-a-Lago minder mere om et autoritært hof omkring kongen Trump end om en demokratisk regering.« Rune Lykkeberg er i studiet med chefredaktør Anton Geist til en snak om de sidste fire dage i den verden, som følger efter den fries endeligt.   En god håndfuld af de mange dekreter, Donald Trump underskrev mandag, handler om klima- og miljøområdet. Flere af dem giver så lidt mening i økonomisk forstand, at det ifølge klimamedarbejder Jørgen Steen Nielsen kun kan forklares med præsidentens »narcissistiske behov for via letkøbte, kortsigtede løsninger at blive klappet på skulderen af fossile CEOs og hyldet af akut trængte borgere«. Og så anmelder kulturredaktør Anita Brask Rasmussen den nye, netop Oscar-nominerede film Pigen med nålen – svenske Magnus von Horns blændende fortælling om spædbørnsdræberen Dagmar Overby med Trine Dyrholm som spiller »den perfekte blanding af moderlig og morderisk«. Det er en historie om dengang kvinder blev tvunget ud i de mest uhyrlige handlinger for at overleve, men også et værk, der kan minde os om det gode, vi har tilkæmpet, og som vi så nødigt skulle miste igen. Som Anita skriver. »Hvis det ikke var tydeligt før, så bidrager Pigen med nålen til det, vi allerede ved: Vores samfund blev et bedre sted af, at kvinder fik et valg.«

I denne nytårsudgave af Radio Information ser kulturredaktør Anita Brask Rasmussen og chefredaktør Rune Lykkeberg tilbage på året og forsøger at uddrage nogle erkendelser, vi kan tage med os ind i det nye   Nytåret er statustid. Og fordi 2024 har været et ekstra udfordrende et af slagsen, har vi fundet det nødvendigt at køre det helt tunge skyts frem. Årets nytårsudgave af Radio Information – den du hører, mens du koger fonden eller bare går en tur – har derfor besøg af både kulturredaktør Anita Brask Rasmussen og af chefredaktør Rune Lykkeberg. Sammen gennemgår de året og fremhæve begivenheder i den store verden, herhjemme og i kulturen, som de synes afstedkom vigtige erkendelser. Vi skal (selvfølgelig) til USA, hvor det kan undre, at Demokraterne klamrer sig så desperat til magten, at de ikke evner at forstå, hvad der sker omkring dem. Men vi skal også tale om den grønne kapitalisme, der er kollapset med så stort et brag, at de mest vulgære marxistiske forudsigelser viste sig sande. Om den grønne trepart, der nok havde problemer, men som satte gang i en frugtbar debat om, hvad vi vil med vores lands areal. Og om Mette Frederiksen, der igen er blevet en slags rød. Og så anbefaler Anita podcasten Vi blev statens børn, om en skole for blinde børn og dilemmaerne i velfærdsstaten, mens Rune fortæller, hvorfor han altid finder trøst i B.S. Ingemanns Dejlig er Jorden. Helst sunget af Caroline Henderson i en kirke. Men sgu da også den med Gasolin. Radio Information ønsker dig et rigtig godt nytår!

I ugens Radio Information tegner vi et portræt af Hamas' afdøde leder Yahya Sinwar og udlægger konsekvenserne af hans død. Vi anmelder Ali Abassis meget omtalte film om Donald Trump. Og så tager vi et dybt dyk ned i den danske politiske højrefløj, hvor der er noget i gære   En tidlig morgen i september klatrede en gruppe unge mænd iført stramme polotrøjer op på taget af en moske i Vejle. Her, i den klare morgensol, antændte de et par røgbomber og foldede et rød-hvidt banner ud fra taget med teksten: »Danmark er vores«. Blandt de unge mænd på taget af moskeen var medlemmer af Nye Borgerliges Ungdom. »Dejligt med noget ungdommeligt højrefløjsaktivisme«, skrev partiets formand Martin Henriksen under et billede fra aktionen – efterfulgt af en emoji, der viser OK-tegnet. Et tegn, som blandt højrefløjsgrupper symboliserer hvidt overherredømme. Aktionen understreger, at der er noget i gære – ikke bare blandt Nye Borgerlige – men på den yderste højrefløj i Danmark generelt. De mange partier søger i stigende grad inspiration fra deres europæiske kolleger, som stormer frem, men spørgsmålet er, hvilken lektie de tager med sig? Og om der er plads til dem alle? Sebastian Abrahamsen udlægger teksten. Og det er jo efterårsferie, så vi skal naturligvis også en tur i biografen. Kulturredaktør Anita Brask Rasmussen har set og anmeldt The Apprentice – Ali Abassis nye og længe ventede spillefilm om Donald Trumps formative år i 70'erne og 80'erne – og det er, mener hun, på alle måder en monsterfilm. Altså, også en monstergod én af slagsen. Men vi begynder med situationen i Gaza, som torsdag aften tog en dramatisk drejning med nyheden om, at israelsk militær har skudt og dræbt Hamas' leder Yahya Sinwar, der menes at være hjernen bag Hamas' angreb mod Israel den 7. oktober sidste år.

I denne uges Radio Information analyserer Rune Lykkeberg debatten mellem Trump og Harris, vi tegner et portræt af Pernille Rosenkrantz-Theil, og hører hvorfor den tyske sociolog Hartmut Rosa mener, at heavy metal gør det muligt at overvinde adskillelsen af krop og ånd   »Kamala Harris demonstrerede sin styrke i slagsmålet med Trump tirsdag – og udstillede sin svaghed ved ikke selv at stå for noget stort og progressivt, som kan frigøre USA fra den gamle verdens kampe« Sådan skriver Rune Lykkeberg i en leder efter den første – og måske sidste – debat mellem præsidentkandidaterne Kamala Harris og Donald Trump. Han er i studiet til en snak om alt det, der blev sagt – og det, der ikke blev. »Konsensus efter debatten er, at Harris vandt,« konkluderer han. » Spørgsmålet er, hvad en sejr i bokseringen gør for hende.« Og bokset blev der. Det var 90 minutter med angreb på angreb. For det ser ud til at blive ekstremt tæt, og partierne angriber hinanden med alt, hvad de har. Med god grund: Erfaringen viser nemlig, at negative kampagner virker, fortæller Villads Andersen, der har undersøgt hvad videnskaben siger om effekten af smædekampagner.    Pernille Rosenkrantz-Theil blev officielt Socialdemokraternes kandidat til overborgmesterposten i hovedstaden. Hun er i sit politiske liv gået fra at være revolutionær marxist til kompromissøgende socialdemokrat, der vil forandre tingene indefra. Er det sådan en kandidat, københavnerne drømmer om? Sebastian Abrahamsen tegner et portræt af politikeren, der skal vende partiets nedtur i hovedstaden.  Og så får vi besøg af kulturredaktør Anita Brask Rasmussen, der har læst den tyske sociolog Hartmut Rosas bog Når monstre brøler og engle synger – Heavy metal og resonans. Den forklarer i et forståeligt sprog, hvad det er, vi søger i kunsten – og hvorfor Anita selv blev et bedre menneske i mødet med heavy metal-bandet Tool på Dyrskuepladsen i Roskilde i 2006.

Det er punk at holde sommerferie, mener Rune Lykkeberg. Men ellers er han mest til jazz. Kulturredaktør Anita Brask Rasmussen mener, at du skal læse om George Orwells kærlighed til roser og give Badehotellet en chance, selv om du frygter folkekomedien.  Hør hvorfor, og få en bunke andre kulturanbefalinger til sommerferien fra chefredaktøren og den kommende kulturredaktør i denne særudgave af Radio Information, der handler om alt det kloge, smukke og sjove, man kan forlyste sig med, når man nu ikke skal på arbejde. 

I ugens Radio Information har Rune Lykkeberg nedtur over amerikansk politik, Anita Brask Rasmussen begejstres over Arbejdermuseet, og Anton Geist fortæller om arrestordren fra Den Internationale Straffedomstol.   I mandags udstedte chefanklager ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) Karim Khan en anmodning om en arrestordre mod de tre Hamas-ledere Yahya Sinwar, Mohammed Deif og Ismail Haniya samt den israelske forsvarsminister Yoav Gallant og premierminister Benjamin Netanyahu. Det har afstedkommet stærk fordømmelse fra USA og flere europæiske lande.  »Det står desværre også klart, at angrebene imod ICC fra især USA yderligere kan styrke mistanken om, at Vesten kun bakker op om den retsorden, som vi taler så meget om, når det ikke går ud over os selv og vores venner,« skriver Anton Geist i en leder. Han uddyber i programmet.  Og fordømmelse af ICC er ikke det eneste tossede, der er kommet ud af USA i denne måned. Rune Lykkeberg giver os fem scener fra amerikansk politik, der kan få enhver fjende af Guds eget land til at gnægge ondsidet. For de klarer helt selv at undergrave demokratiet. Chefredaktøren trækker i denne uge en af hans kun to årlige nedture. Heldigvis sker der også gode ting. For eksempel er Anita Brask Rasmussen ovenud begejstret over Arbejdermuseets nye permanente udstilling, der – udover at kunne fremvise Danmarks ældste madpakke – også i høj grad inviterer til samtale om »arbejdsvilkår, fællesskab, forhandling, strejke, skæbnefællesskaber og det dér store vi, der har været så stor en del af vores fælles historie,« skriver hun. Og det gør den ikke mindst ved at modstå fristelsen til at gå streamingtjenesterne i bedene og fortælle historien digitalt.  Som hun skriver i en leder: »Der findes større risici end den at komme til at kede folk, når man formidler historie.«   

"Hvorfor bliver nogle mennesker diktatorer? Den nye Hunger Games-film ved det ikke" Sådan lyder den overskrift, som anmelder Anita Brask Rasmussen har valgt at give sin anmeldelse af den nye film i Hunger Games-sagen, The Hunger Games: The Ballad of Songbirds and Snakes. Det er en okay actionfilm, men det er ikke så meget den, vi skal snakke om. For dens litterære forlæg, romantrilogien af Suzanne Collins, er en young adult sci-fi nyklassiker, som man ikke skal snyde sig selv for, mener Anita. Hør, hvorfor den også er for os, de helt voksne.  Rune Lykkeberg er her også til en optur. Over at Lars Løkke Rasmussen er endt i den situation, at han vandt den store battle mellem penionsmodeller til de nedslidte, men nu end ikke kan hovere over det, fordi han deler regering med taberen. Hør historien om seniorpension vs. Arne-pensionen, der i denne uge fik en ende.   Jeg får også besøg af Dagbladet Informations direktør, Stine Carsten Kendal, der forklarer, hvorfor det er nødvendigt at skaffe en langsigtet besparelse på 7,5 mio. kr. årligt for at sikre Informations økonomi og derfor i sidste uge fremlagde en spareplan, der indebærer, at avisens medarbejderstab skal reduceres med syv årsværk på tværs af den redaktionelle og den kommercielle afdeling.

Det er 50 år siden, at Danmark, efter årtiers kamp, fik sin første overenskomst med ligeløn. Et halvt århundrede senere er ligelønsspørgsmålet stadig omdiskuteret. For tallene viser, at kvinderne fortsat halter bagefter. Men er der gode forklaringer på det? Og betyder det i så fald, at løngabet er retfærdigt? Louise Drivsholm fortæller. Anita Brask Rasmussen har set filmen Ustyrlig af instruktør Malou Reymann, der fortæller historien om de kvinder, der blev sendt til kvindehjemmet på Sprogø i perioden 1923 til 1962 igennem pigen Maren. Men den er også historien om, hvordan åndssvageforsorgen blev en hjørnesten i den unge velfærdsstat. Og måske hænger noget af det ved. »Man kan ikke kan ignorere, at indretningen af arbejdsmarkedet og familielivet i dag i en vis grad stadig er formet af, at velfærdsstaten har brug for, at det er forbundet med skam at være unyttig og at bevæge sig uden for konformiteten,« skriver Anita. Og så er Rune Lykkeberg her også. Til en optur over, at vi er så gode mennesker, at vi ikke kunne drømme om at godte os over, at regningspartierne fik en seriøs lussing i den seneste meningsmåling.

Ikke siden demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads i Beijing i 1989 har man kunnet se så omfattende protester i Kina som dem, der de seneste dage har præget landet. I storbyer som Shanghai, Wuhan og Beijing er demonstranter gået på gaden for at vise deres utilfredshed med styrets strenge coronapolitik og den censur, som forbyder dem at kritisere den. Nogle holder blanke skilte op over hovedet som en symbolsk protest mod alt det, de ikke har lov til at sige. Andre har kastet al forsigtighed over bord og råber smædeord mod lederen af kommunistpartiet, Xi Jinping, som de kræver afsat. Den slags kritik er helt uhørt i kinesisk sammenhæng, og myndighederne har da også slået hårdt ned på uroen. Men hvor farlige er demonstrationerne for det kinesiske styre? Og kan de ende med at føre til faktiske ændringer i det kinesiske samfund? Udlandsredaktør og kinakender Lene Winther kigger forbi. Og så er det jo blevet december og dermed også sæson for årets tv-julekalendere. TV 2 havde egentlig planlagt at genudsende Alletiders julemand, der første gang løb over skærmen i 1997, men i sidste øjeblik har tv-stationen besluttet, at tredje sæson i serien om hip hop-nissen Pyrus ikke længere er tidssvarende, og de har fjernet den fra både programplanen og deres egen streamingtjeneste. »Alletiders julemand indeholder elementer, som har en forældet skildring af både mennesker og kulturer, og som kan misforstås af især børn, som ikke kan sætte fortællingen ind i en historisk kontekst,« lyder forklaringen fra den konstituerede fiktionschef på TV 2, Mette Nelund. Men er beslutningen om helt at gemme julekalenderen væk den rigtige? Eller er der andre måder at forholde sig kritisk til sit eget bagkatalog på? Det taler jeg med kulturjournalist Anita Brask Rasmussen om – som også har set de to nye julekalendere, der faktisk bliver vist på tv i år. Og dem skal vi selvfølgelig også tale om. Og endelig kigger chefredaktør Rune Lykkeberg forbi med en ordentlig stak papirer. I de papirer står en masse tal, og i de tal gemmer der sig en optur. Hvad den optur handler om – ja, det må I lytte med for at blive klogere på.

I denne uges Radio Information vender vi blikket lidt hjem og ser på et par af de afledte effekter som krigen i Europa har haft i den danske debat. Noget forbløffende er sket i dansk politik: Et bredt flertal i Folketinget annoncerer nu, at Danmark hjertens gerne tager imod flygtninge – når der tale om ukrainere på flugt fra den russiske invasion. Og det er godt. Kun godt. Men hvorfor efterlader det så alligevel en lille bismag af smykkelov og børneliv på Sjælsmark i munden på mange af os? Indlandsredaktør Anton Geist er i studiet. Og vi bliver ved de store hjemlige skred, der er sket i halen på den russiske invasion. For pludselig må virksomhederne navigere i en offentlig opinion, der ikke længere accepterer, at man må adskille forretning og politik. Og de lytter efter. For eksempel må vi have os en optur over, at Jysk har lukket sine butikker, men fortsætter med at give deres russiske ansatte løn. Sidst, men virkelig ikke mindst, har jeg besøg af min kloge kollega Anita Brask Rasmussen, der i ugen har anmeldt hele to kulturgreb på den danske besættelse. Filmen 'Hvidstengruppen II' og niende sæson af 'Badehotellet'. Begge bidrager de faktisk til noget nyt i den proces, der følger en krig, hvor eftertiden skal sætte brikkerne sammen. Og så får du en lille bid af en ny serie, vi starter i litteraturtillæget, hvor forfatteren Yevgenia Belorusets de næste uger vil skrive dagbog fra et hverdagsliv i Kyiv.

I ugens Radio Information har vores videnskabsjournalist Louise Drivsholm sat sig for at svare på spørgmålet: Blev kuren mod corona værre end sygdommen?Det mener flere eksperter og organisationer nemlig. For coronanedlukningerne har været et forstørrelsesglas på problemerne i vores sundhedsvæsen: Uligheden i sundhed er stigende, og børn og unges mistrivsel er forværret. Vi har også hul igennem til Tore Keller i Paris. Onsdag afgjorde EU-Domstolen, at EU kan sætte hårdt mod hårdt over for Polens og Ungarns overtrædelser af de såkaldte retsstatsprincipper, ved at fratage dem tilskud for milliarder. Det er dog ikke uden risici – blandt andet kan et angreb på Ungarn give Viktor Orbán gode kort på hånden kort før det ungarske valg – så spørgsmålet er nu, hvor hurtigt EU-Kommissionen vil samle bolden op, og hvor hårdt, de tør kyle den videre. Og så skal vi selvfølgelig tale om den nye sæson af tv-serien Borgen.Anita Brask Rasmussen er glad. For med temaet Grønland, Danmark og naturressourcerne er der smidt i gryden til en interessant sæson.

I 1988 brød TV 2 DR's monopol, trak dansk fjernsyn i en mere fræk og moderne retning og havde det tydeligvis rigtig sjovt imens. Men der var også en anden side af historien om TV 2. I dokumentaren MeToo: Sexisme bag skærmen fortæller nuværende og tidligere kvindelige medarbejdere i tv-stationens nyhedsafdeling om en kultur præget af en hård og sexistisk tone og grænseoverskridende og krænkende adfærd. Dokumentaren er produceret af Impact, men Information har deltaget i et samarbejde med produktionsselskabet. Ansvarlige for det var indlandsredaktør Anton Geist og journalist Laura Friis Wang. De er i studiet og fortæller om de journalistiske og etiske overvejelser, man må gøre sig, når man dækker MeeToo-sager. Læs en anmeldelse fra et svensk perspektiv her. Og så er det den tid på året, hvor jeg skal se årets julekalender med min søn og spørge Anita Brask Rasmussen om, hvorfor den er hhv. god eller mindre god (vi har ikke prøvet direkte rædsom endnu). I år skal vi tale om TV 2s Kometernes jul, som er; »et sympatisk dannelsesprojekt, der har lidt startproblemer i forhold til også at være en god julekalender.« Og så skal vi tale om den nye tyske regering og om, hvad den kommer til at betyde for Europa. Det ved Mathias Irminger Sonne noget om, men coronasituationen og spørgsmålet om vacciner fylder så meget i Tyskland lige nu, at det er svært overhovedet at tale om politik, der rækker meget mere end en måned frem. Vi prøver alligevel.

Forfatteren Dorthe Nors er kendt både i Danmark og udlandet for sine noveller og romaner, og i 2021 udkom Nors med 'En linje i verden', hvor hun gennem 15 tekster følger Vestkysten – fra Skagen i Danmark til Den Helder i Holland. Hendes tekster er en blanding af personlige refleksioner, historiske nedslag og portrætter af mennesker og landskaber Dorthe Nors besøgte Hovedbiblioteket i København i sensommeren 2021 til et publikumsarrangement hvor hun blev interviewet af kulturjournalist på Dagbladet Information, Anita Brask Rasmussen. Podcasten er tilrettelagt af Claus Vittus Musik brugt i podcasten; Mountain Air/ It´s Been So Long  af Cody Francis (www.epidemicsound.com) Lån romanen på de københavnske biblioteker:  

Er forskningsfriheden truet i Danmark? Det er det store spørgsmål i halen på den fejde om politisk indblanding i dansk forskning, som for tiden udspiller sig. I forrige uge slog et flertal i Folketinget fast, i en politisk vedtagelsestekst, at politik ikke må forklæde sig som forskning, men også, at politikerne ikke må blande sig i, hvad der forskes i og hvordan. Men hvis det bare er det, der står, hvorfor har flere tusindvis af forskere så skrevet under på et åbent brev, der kræver, at regeringen trækker støtten til teksten tilbage. Vi ser også angreb fra andre sider. Bl.a. har Bæredygtigt Landbrug lagt sag an mod en kritisk forsker.  Louise Drivsholm kommer i studiet og fortæller om brevets kontekst. Og vi har premiere på et helt nyt format, som vi har valgt at kalde Kernebegreberne i klimadebatten forklaret naturvidenskabeligt af folk, der heller ikke vidste, hvad det betød i går! – ja, PR-afdelingen er gået på ferie. De næste 5-6 uger vil mine to nyligt oplyste kolleger, Mikkel Vuorela og Johanne Pontopidan Tuxen, nemlig kigge forbi og forklare nogle af de begreber og fænomener, som hele tiden dukker op i klimadebatten, og som os fodfolk måske ikke forstår helt. Denne gang: CO2. Mikkel Vuorela tegner et portræt af skurkepartiklen. Anita Brask Rasmussen er her også. Hun har set den biografaktuelle film Tove af instruktør Zaida Bergroth, der handler om, hvad Anita mener er Finlands største forfatter, Tove Jansson. Det er en film, der på samme tid overhovedet ikke handler om Mumidalen og samtidig næsten ikke handler om andet. Hør, hvordan det hænger sammen. Kan man nyde heroin rekreativt? Ja da, mener den amerikanske forsker Carl Hart og forfatter til bogen Drug Use for Grown-Ups. Det gør han nemlig selv. Rune Lykkeberg har talt med ham og kommer herind og har en optur over, at der findes folk derude, der grundlæggende kan rykke ved vores verdensbilleder.

Denne gang skal en god bid af Radio Information handle om ’cancel culture’, det regime i den offentlige debat, hvor unge, woke venstreorienterede udpeger folk som racister og sexister og har  magten til at få dem fx fyret. En samlet dansk presse, herunder Information, kastede sig for eksempel ind i sagen om en journalist, der måtte forlade The New York Times efter på en studietur at have sagt ting, nogle studerende fandt anstødeligt. Men en anden historie om ytringsfrihed i den amerikanske medieverden har imidlertid ikke tiltrukket sig tilnærmelsesvis samme opmærksomhed. Den handler om Nathan Robinson, en ung, Harvard-uddannet venstreintellektuel, der i januar blev fyret som klummeskribent fra The Guardian. Hans forbrydelse? En vittighed på Twitter om USA’s massive økonomiske støtte til Israel. Mathias Sindberg har talt med ham og blandt andre politologen Norman Finkelstein om, hvad der sker, når kritik af statens Israel forveksles med antisemitisme.  Og vi bliver ved emnet, for i starten af måneden kom det frem, at forlaget, der har udgivet de i USA så populære børnebøger af Dr. Seuss, ikke længere vil udgive en del af titlerne på grund af deres fremstillinger af ikke-hvide folk. Men måske er der bøger, der simpelhen ikke behøver at blive genudgivet – og uanset, så bliver vi mere bevidste børnebogslæsere af at have diskussionerne, siger Anita Brask Rasmussen. Lasse Ellegaard er igennem på telefone. Det er nemlig her i marts 10 år siden, at borgerkrigen i Syrien startede – en krig, der blandt andet sendte halvdelen af befolkningen på flugt. Men hvordan kunne det ske, at det, der, på godt og ondt, lignende et stabilt land, endte i en så altomfattende krig? Lasse Ellegaard dækkede den fra starten og ser tilbage. Det samme gør Rune Lykkeberg – dog kortere og uden nogen som helst sammenligning – på et år under coronarestriktioner. Det har været træls, men det har ikke kun været en kollektiv nedtur. Hør hvorfor.

Lørdag fejrer vi, at en af verdenshistoriens vigtigste aftaler fylder fem år. Men det er en bittersød en af slagsen. Det er fem år siden, at alverdens lande til stående ovationer vedtog Parisaftalenom at bremse den globale opvarmning før to grader, og helst inden 1,5 grader. Og godt nok er den grønne omstilling i gang, men chancen for at sikre 1,5-gradersmålet er formentlig forpasset. I hvert fald konkluderer FN’s meteorologiorganisation, (WMO), ien status i anledningen af årsdagen, at der er en chance på mindst én til fem for, at vi overskrider 1,5 grader allerede i 2024. Jørgen Steen Nielsen fortæller. Og så mistede dansk litteratur i denne uge en kæmpe. Torben Brostrøm, litteraturforskeren, litteraturhistorikeren, litteraturambassadøren og kritiker her på avisen i over 60 år, er død, 93 år gammel. »Brostrøm blev sin generations definerende kritiker og udviklede det, der siden blev kaldt for den danske modernisme-konstruktion. Siden opfandt han betegnelsen ’knækprosa’ om den poesi fra 1970’erne, der ikke var tilsvarende modernistisk,« skriver Rune Lykkeberg og kommer i studiet og fortæller mere. Og læs også Erik Skyum Nielsensnekrolog.  For heldigvis hev Brostrøm en ung knægt med ind på avisen i slutningen af 1970’erne. Det var selvsamme Erik Skyum Nielsen. Han har igen i år læst dansk litteratur på kryds og tværs, og hvis der er nogen, der ved, hvad der skal under juletræet, så er det ham. Til gengæld er der ingen, der har bedre smag udi julekalendre end kulturkritiker Anita Brask Rasmussen. Og i år er hun summende glad. DR’s ’Julefeber’ er nemlig intet mindre end et mirakel. Hør hvorfor. Og ved I hvad; julen bliver et hit!

Fra Danmark til Luxembourg til Schweiz til Hongkong og videre til Singapore og det sortlistede skattely Caymanøerne. Den tredjestørste modtager af lønkompensation i Danmark, cateringselskabet Gate Gourmet, er ejet fra Caymanøerne, der er på EU’s sortliste. Alligevel er det tvivlsomt, om nye danske regler kan stoppe støtte til selskabet. Og der troede vi lige, at venstrefløjen havde fået en kæmpe sejr igennem. Hør, hvordan det kan hænge sammen, når graverduoen Lasse Skou Andersen og Sebastian Gjerding kommer i studiet. Anderledes heldig har DR været med deres nye store dramadokumentar Grænseland. I anledningen af 100-året for genforeningen har de valgt at fokusere på den opslidende konflikt, der gik forud. Det begejstrer vore historiemedarbejder Anita Brask Rasmussen. Rune er også i festhumør. Over, at coronakrisen tydeligvis er en af den slags kriser, der politisk set holder med de gode. Verden over vrider de autoritære ledere sig, fordi den her kan hverken forties eller køres hjem på charmen. (optur) Og sidst, men virkelig jo ikke mindst, skal vi snakke om nattehimlen. Det eneste, som vi deler over både tid og sted med vores ældste forfædre og vores fjerneste nulevende. Og den er ved at forandre sig på grund af – ja, du gættede det – mennesket. Blandt andet har den excentriske teck-milliardær Elon Musk fået tilladelse til at sende 12.000 satellitter op i de inderste baner, og de kan allerede ses med det blotte øje på nattehimlen. Det er nu, vi træffer valget, om vi skal skinne om kap med stjernerne. Mathias Sindberg har talt med en række eksperter – og en russisk reklamemand, der har ansøgt om at få lov til at skrive Coca-Cola over vores himmel. Lyt med: Der er garanti for at blive oprørt!

Samtlige moralske dilemmaer, som danskerne potentielt kunne stifte bekendtskab med under Besættelsen, men meget få i realiteten gjorde, sidder rundt om familien Skovs middagsbord i Anders Refns nye film De forbandende år. Det er ikke bare historisk utroværdigt. Det gør det desværre også til en film, der vil fortælle alt for meget og derfor ender med alt for lidt. Anita Brask Rasmussen har anmeldt filmen og gør det også her i Radio Information. Men måske var hun bare uopmærksom. I hvert fald er det en stadig større udfordring for kulturen at få vores udelte opmærksomhed i en virkelighed, der er stadig mere flimrende og digital. Det tager vi fat på i en ny serie, som vi har kaldt De moderne hjerner og kunsten. Rasmus Bo Sørensen kommer i studiet, hvor vi blandt andet skal tale om i søndags, hvor vi stenede over det samme maleri i en hel time.  Rune Lykkeberg kigger også forbi med en optur over, at vi ikke fik krig mellem USA og Iran og alle de andre i denne uge. Men forholdet mellem de to stormagter er historisk dårligt, og det vil få konsekvenser – måske for det kommende amerikanske præsidentvalg? Og lyt så med til allersidst i programmet, hvor I får lidt af Anna Lunds historie. Hun gjorde i en årrække skade på sig selv, når hun havde det dårligt. Du kan læse hendes historie og tre andre unge kvinders fortællinger om selvskade i Moderne Tider lørdag.

Du har måske ikke hørt ordet før, men du kender dem helt sikkert. En ’battlevest’ eller ’battle jacket’ er de jakker af denim eller læder – oftest med afklippede ærmer – som metalfans fylder med patches (lapper) og badges med ofte ulæselige bandnavne. Og i disse dage fylder de København. Der er Copenhell på Refshaleøen for tiende gang. Informations krigskorrespondent udi venlig voldelighed, Anita Brask Rasmussen, har fået en og kommer i studiet for at fortælle om sin kærlighed til musikken og den varme fest den skaber. Tysklands – og måske verdens – største nulevende filosof, Jürgen Habermas fyldte 90 år i denne uge. Men hvordan var det lige det var, det der med den kommunikative rationalitet, moderniteten og den borgerlige offentlighed? Tysklandskorrespondent Mathias Sonne sætter dig ind i sagerne på en telefonforbindelse fra Berlin. Og så har det ikke været svært for Rune Lykkeberg at banke en optur op i denne uge. Det er naturligvis over aftalen om at reducere den danske udledning af drivhusgasser med 70 procent i 2030. For med det er Mette Frederiksen med et en global klimahelt – ja, klimaets Kennedy har Rune lyst til at kalde hende, men gør det ikke, fordi det ville være lidt kikset.

Vi skal blive klogere på en sag, der på overfladen handler om noget så lavpraktisk som danske teleselskabers valg af leverandører. Men spørgsmålet om det kinesiske selskab Huaweis adgang til det danske telenet er meget mere end bare praktik. Det er en del af en geopolitisk stormagtskamp – og så sætter det Danmark i et svært dilemma. For når man har privatiseret sit telesystem, sååå må man vel også leve med, at de private udbydere selv bestemmer, hvem de vil lege med. Vores teknologimedarbejder Lasse Skou Andersen fortæller. Vi skal også tale om Skammerens Datter med børnelitteraturanmelder Anita Brask Rasmussen. Hun har anmeldt Skammerens Datter II, filmatiseringen af Lene Kaaberbøls ultrapopulære bogserie. Men hvad er det, der gør universet så fedt, at Antia kalder Kaaberbøls serie »noget af det bedste og mest mangefacetterede, der er skrevet på dansk indenfor fantasygenren de seneste 20 år«? I Venezuela kulminerede den økonomiske og politiske krise onsdag, da oppositionens leder og formand for parlamentet, Juan Guaidó, udnævnte sig selv som præsident. Den siddende præsident, Nicolas Maduro, har dog ikke umiddelbart tænkt sig at acceptere det, og samtidig har verden været hurtig til at blande sig. Trump sendte sin tilkendegivelse af støtte til den selvudnævnte Guaidó, mens Putin gav sin uforbeholdne opbakning til Maduro, der har papir på posten efter et valg med meget ringe legitimitet. Så hvad sker der nu? Jesper Løvenbalk kender sit Latinamerika og har et par bud på den sag, der nemt kan have udviklet sig – desværre også blodigt – når du læser dette.  Og bliver du hængende til allersidst, kan du høre Rune Lykkeberg have optur fra over, at ingen tilsynelandende prioriterer at hænge ud med de rige i Davos længere. Og så vil han gerne benytte lejligheden til at sige rundstyk for, at han i sidste udgave af Radio Information fik så stor en optur at det endte i... opspind.

Velkommen til endnu en omgang Radio Information, hvor Anita Brask Rasmussen har besøgt Nationalmuseets nye vikingeudstilling, der jo som bekendt er designet, til dels, af Jim Lyngvild. Ikke fordi du så bliver fri, men fordi hun er klog og derfor ikke bare forfalder til hån over det – hmm – usædvanlige valg. I stedet ser hun udstillingen som en art kulmination på museumsverdenens heftige formidlingsdebat. Rune Lykkeberg er på pletten. Med en optur over, hvad De Gule Vestes protester har ført med sig. For han var ikke begejstret over bevægelsen – der jo blandt andet er imod klimavenlige afgifter på benzin.  Men da Emanuel Macron mødte dem med en række indrømmelser, herunder en hævelse af mindstelønnen, ændrede Rune Lykkeberg mening.  Jørgen Steen Nielsen har været til mange COP'er. Og lige nu befinder han sig i den polske by Katowice til den firetyvende af slagsen, COP24. Vi ringer ham op om torsdagen, hvor han netop havde deltaget i et møde mellem dem, der for alvor skal leve med konsekvenserne: De sårbare østater og fremtidens generation, repræsenteret ved den 15 år gamle svenske skoleelev Greta Thunberg. Ikke en uge uden Brexit. Theresa May klarede lige netop ærterne i ugen, men hvad nu? Og hvad er udlandsredaktør på Danmarks klogeste avis tanker om, hvordan man dækker en sag, der trækker så meget ud, at den nødvendigvis må sætte læsernes tålmodighed på prøve. Udlandsredaktør Emil Rotbøll prøver at overbevise jeres vært om, at hun skal læse videre.  Og så slutter vi af med et lille digt i anledning af øen Lindholms nye plads i verden. I fredagens litteraturtillæg har 15 danske forfattere kastet sig over nye fortolkninger af den engelske poet John Donneden berømte sætning No Man is an Island.  Hvis du er glad for Radio Information, så smut ind i iTunes og giv os nogle stjerner. Så hjælper du andre med at finde podcasten.

Ole Wivel. Den gamle historie om den store mand i dansk kulturliv, der som ung flirtede med nazismen og senere brugte sin magt til senere at lægge låg på afsløringen af den vildfarelse. I denne uge udkom der en bog, der giver et nyt perspektiv på sagen. Det drejer sig om en bog med brevvekslingen mellem Ole Wivel og hans ven, billedkunstner Sven Havsteen-Mikkelsen. Bogen er blevet til, efter at litteraturprofessor Per Øhrgaard for 10 år siden fik eksklusiv adgang til Wivels arkiv. Så hvor meget klogere blev vi på den sag? Anita Brask Rasmussen, kulturskribent og forfatter til bogen Hånden over Ole, kommer i studiet. Der var valg i Venezuela. Et valg, der med vores latinamerikamand Jesper Løvenbalks ord ikke havde andet til fælles med et [...]

Lille Virgil. Silas og hans hoppe, Ylle, Dylle og Dolle. Så er der børnelitteratur. Fra 1967. Vi fejrer i weekenden 50 året for udgivelsen af nogle af de mest skælsættende bøger til og om børn. Anita Brask Rasmussen er i studiet. Og så skal vi selvfølgelig snakke om, hvordan i hele hule h… et af dansk forsvars skibe er blevet bygget med nordkoreansk arbejdskraft. Rune Lykkeberg har set den biografaktuelle dokumentar I’m Not Your Negro og giver en tur igennem de forskellige grundfortællinger om race i USA. Og hvis du bliver hængende, giver vi dig tysk popmusik! Tilmeld dig podcastens nyhedsbrev og få besked, når der er et nyt afsnit klar. Nyhedsbrevet giver dig også links til de artikler, gæsterne taler om.  Du kan finde flere podcasts fra Information i iTunes/Apple Podcasts og på

Hvorfor går aldri de litterære prisene til underholdende barnebøker, men bare til de dystre? Den danske illustratøren Rasmus Bregnhøi er lei av at alt skal være så sorgtungt og problematiserende. Møt også forfatterne Simon Stranger, Andri Snær Magnason, Barbro Lindgren - kritikeren Anita Brask Rasmussen og barnelitteraturforskeren Ulla Rhedin. Programleder er Anne Cathrine Straume