Podcast appearances and mentions of anton geist

Israels angreb på Iran strider ifølge eksperter mod international ret, men udråbes alligevel som »legitim« af Vestens politikere og medier. Rune Lykkeberg og Anton Geist diskuterer konflikten og reaktionerne. Og så har Anita Brask Rasmussen set en fremragende eksistentiel horrorfilm om velfærdsstatens engle --- Den internationale retsorden er i dyb krise, og hidtil har vi givet de andre skylden. Men vi er selv med til at nedbryde den, når vi ignorerer, hvad der er den fremherskende vurdering blandt juridiske eksperter: At Israels angreb på Iran er i strid med international ret. Det skriver Anton Geist i en leder. Han uddyber, mens Rune Lykkeberg analyserer Israels motiver og Irans klemme. For faktisk trivedes Præstestyret bedre i den gamle verdensorden, hvor man nøjedes med at se truende ud. Nu fremstår de bare som som en papirtiger, siger chefredaktøren.  Og så har kulturredaktør Anita Brask Rasmussen set tredje og sidste del af Frelle Pedersens hjemstavnstrilogi. Hjem kære Hjem, hedder filmen, der foregår i den sydjyske hjemmepleje. Og den er en mesterlig eksistentiel horrorfilm om velfærdsstatens engle, mener hun. 

I ugens Radio Information forklarer Anton Geist, hvorfor der er behov for, at vi ser de lidelser, som Gazas børn gennemlever. Gry Inger Reiter udlægger den nye magtudredning, og Mikkel Vuorela fortæller om, hvordan Epstein-sagen er endt som en hovedpine for Trump-administrationen --- Torsdag udkom Dagbladet Information med en forside, der opfordrede til ikke at se væk fra grusomhederne i Gaza. Med inspiration fra den svenske avis Aftonbladet bragte avisen en række fotografier af de rædselsvækkende realiteter og konfronterede vores politikere med dem. For som chefredaktør Rune Lykkeberg skriver i torsdagens leder: »Det, du ser på billederne, er de helt forudsigelige konsekvenser af noget, som kun kunne ske, fordi Israels allierede lod det ske.« Men hvorfor valgte avisen at bringe de grusomme billeder? Journalistisk chefredaktør Anton Geist svarer på spørgsmål. Epstein-sagen kan betragtes som en slags MAGA-bevægelsens hellige gral. For spørgsmålet om, hvorvidt kendte amerikanere har været involveret i den sextrafficking af mindreårige, som rigmanden Jeffrey Epstein stod anklaget for, før han døde, har længe indtaget en særlig plads blandt en hård kerne af Trump-tilhængere. Men det ser ud til at ramme Trump-administrationen som en boomerang. For det var i forvejen svært at levere på løftet om at afsløre sandheden, altså endnu ikke kendt indhold i de såkaldte Epstein-files, og det blev ikke nemmere, da en forsmået Elon Musk i sidste uge greb til tasterne og påstod, at grunden til hemmeligholdelsen var, at Trump optrådte i filerne.  »Den verden, de har hjulpet til med at skabe, en verden hvor konspirationer ødelægger fakta, er nu den verden, de er nødt til at bebo,« sagde politologen Robert Muirhead for nylig til New York Times. Mikkel Vuorela udlægger sagen sidst i programmet Og så er det tid til folkemøde, hvor – ja, folket – møder politikerne. Og de stadig flere såkaldte politiske professionelle, der bebor vores demokrati. Magtudredningen 2.0, udformet af forskere fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, udpeger lobbyister og kommunikationsfolk som en særlig trussel mod demokratiet. Men udfylder de ikke bare det tomrum, der opstod, da alle vi andre valgte sofaen fremfor mødet i den lokale partiforening? Debatredaktør Gry Inger Reiter kommenterer konklusionerne.

I ugens Radio Information samler vi op på de sidste ugers dramaer i og omkring Trumps administration, vi sætter fokus på Israels fremfærd i både Gaza og på Vestbredden, og vi hylder Tessa i TV2's bundsolide tv-krimi 'Løgnen' --- I denne pinse-special af Radio Information skal vi en tur i Trump-land med Mathias Sindberg og Rune Lykkeberg. For der er lidt at samle op på: I forrige uge vedtog et snævert republikansk flertal i Repræsentanternes Hus det, Donald Trump har døbt »The Big Beautiful Bill«, men som, mener Sindberg, er svær at beskrive som andet end »et historisk klasseforræderi«. I sidste uge meldte Trump ud, at det var slut med udenlandske studerende på Harvard Universitet og i denne uge, efter sin afgang fra jobbet som chef for DOGE, skruer Elon Musk op for konflikten med sin gamle bonkammerat Trump. Lyt med og få en klog udlægning af begivenhederne. Og så skal det handle om Palæstina. For omsider er Israels allierede i Europa begyndt at lægge et vist pres på Benjamin Netanyahus regering i et forsøg på at bremse dens uhørt brutale krig i Gaza. Mindre opmærksomhed får Israels fremfærd på Vestbredden. Senest har den israelske regering annonceret, at den vil etablere 22 nye bosættelser på Vestbredden. Og som den israelske avis Haaretz konstaterer, er der tale om »en de facto annekteringsproces«. Anton Geist er gæst. Og så skal vi tale om TV2's hitserie Løgnen og ikke mindst den ene af de to hovedroller: Tessa, som har genskabt anmelder Bodil Skovgaard Nielsens tro på dansk tv-drama. Som hun skriver i ugens kulturkommentar: »Var du også lidt skeptisk, da du hørte, at rapperen Tessa ville springe ud som skuespiller i TV 2-serien 'Løgnen'? Så kom med i klubben, hvor vi æder vores fordomme.« Hør hende uddybe, hvad hun mener med dét.

Ugens Radio Information undrer sig over, at Københavns politikere tror, at man kan lave en plan uden konkrete tiltag, at den danske regering kan se relativt passivt til, hvad der sker i Gaza – og så skal vi lidt til Cannes --- Det israelske sikkerhedskabinet godkendte i denne uge en plan om at indkalde titusindvis af reservister for at eskalere offensiven yderligere i enklaven, indtage en endnu større andel af landområdet og fordrive størstedelen af befolkningen til en enkelt humanitær zone. FN vurderede for nylig, at situationen er værre end på noget andet tidspunkt i løbet af den halvandet år lange krig, og Røde Kors advarer om, at Gaza »i fraværet af øjeblikkelig handling« vil »synke dybere ned i et kaos, som humanitære indsatser ikke vil kunne afhjælpe«.  Men gør vi i Danmark nok for at bidrage til at forhindre dette civilisatoriske sammenbrud, beskytte civile og opretholde international ret?, spørger Anton Geist i en leder. Han kommer i studiet og udfolder de muligheder, som Danmark ville have – hvis Danmark faktisk ønskede at leve op til skåltalerne om den internationale retsorden.   Og så skal det handle om den københavnske klimaplan. Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation har meldt sig klar til at gøre noget, som andre politikere ryster i bukserne over: At gøre op med københavnernes tårnhøje klimaaftryk. De har derfor i kommunens nye klimastrategi foreslået et mål om at halvere udledningerne fra københavnernes forbrug – helst inden 2035. Men da rådhusets politikere blev præsenteret for en konkret plan – udformet af embedsværket – for, hvordan vi skal nå det nye progressive mål, udviklede det sig nærmest til et kapløb om at tage mest muligt afstand fra den. Marie Sæhl fortæller.  Og så skal vi sende Christian Monggaard pænt til Cannes – for 25 gang! Men lige inden han får lov til at dandere i det sydfranske med stråhat og hørsæt, skal han lige anmelde en ny dokumentarfilm om den tyske filmmager (og fascist) Leni Riefenstahl, der var kunstnerisk beundret for foruroligende innovative propagandafilm lavet til Adolf Hitlers ære, men som selv forsvarede sig med, at hun var var politisk naiv og kun interesseret i skønhed. 

Trump er vred. Rigtig vred. For han havde håbet at bruge forskningsmidler til at få de amerikanske universiteter til at give efter for sindelagskontrol, men i denne uge sagde USA's rigeste universitet, Harvard, fra. Vores USA-korrespondent, Martin Burcharth, følger balladen på eliteuniversitetet tæt fra sin bopæl i Boston nær campus.  Angrebene på Gaza er intensiveret, og onsdag meldte Israel ud, at de har tænkt sig at blive i de sikkerhedszoner, de har etableret i Gaza – også efter krigen. Samtidig vokser protesterne mod krigen fra blandt andet ansatte i hæren og efterretningsvæsenet. Er Israel ved at gå ind i slutfasen? Og er det Donald Trumps plan for forflyttelse af palæstinenserne, der er ved at tegne sig? Anton Geist giver nogle bud  Og så skal det handle om al den gode kultur, som vi kan bruge påskedagene på at nyde. Kulturskribenterne Bodil Skovgaard Nielsen og Matthias Dressler-Bredsdorff giver anbefalinger til, hvad du skal læse, se og opleve. Blandt andet kunne man jo vælge at droppe de mange amerikanske tv-serier om selvoptagede, brutale mænd – for måske de har normaliseret den mandetype så meget, at vi ikke opdagede det, da de tog magten. 

Ugens Radio Information sætter fokus på Europas svar på Trumps toldslingrekurs, vi fejrer den nye tiårsplan for psykiatrien, og vi samler op på sagen om de dræbte nødhjælpsarbejdere i Gaza --- Jo mere man gennem tiden har kritiseret politikerne for at forsømme at løse velfærdsstatens allervigtigste opgaver, desto højere skal man juble, når de faktisk gør noget – især når der tilmed følger nye penge med.  Sådan et tilfælde er den tiårsplan for psykiatrien som regeringen fremlagde tirsdag. Vores sundhedsmedarbejder Louise Drivsholm er i studiet for at fejre, at noget tyder på, vi endelig får en psykiatri, vi kan være bekendt.  Vi skal også til Gaza, hvor en massegrav med ligene af 15 redningsfolk fra Palæstinensisk Røde Halvmåne, og det israelske forsvars vildledning om drabene, bestyrker mistanken om, hvor beskidt en krig Israel fører: At palæstinensere bliver dræbt vilkårligt og på måder, der åbenlyst er i strid med krigens regler. Og at Israel målrettet går efter hospitaler og medicinsk personale, der ellers skulle være beskyttet af international ret. Journalistisk chefredaktør Anton Geist har fulgt sagen.  Det skal selvfølgelig også handle om ugens helt store historie: Den kovending i toldpolitikken, som Trump foretog denne uge, da han udsatte de ekstraordinære toldsatser 90 dage – på alle andre lande end Kina. Hvordan skal vi tolke det pludselig skifte – og hvad betyder det for Europa? Vores Europakorrespondent Tore Keller er igennem fra Paris om våbenhvilen i toldkrigen.

Ugens Radio Information handler om Trump-regeringens udvisninger, om Netanyahus motiver for at genoptage angrebene i Gaza og om en ny kunstudstilling om skønhed som modstand mod krig og undertrykkelse --- 8. marts blev den tidligere studerende og pro-palæstinensiske Mahmoud Khalil hentet uden for sin dør i New York af agenter fra de amerikanske immigrationsmyndigheder og sat i detentionscenter med henblik på udvisning. Det på trods af, at han har Green Card, altså opholds- og arbejdstilladelse i USA, og på trods af, at der ingen kriminelle anklager er blevet rejst imod ham. Rune Lykkeberg udlægger sagen og dens perspektiver for ytringsfriheden i Trumps USA.  Khalil var sidste år et af ansigterne på de omfattende studenterprotester mod Israels fremfærd i Gaza. Og kritik af Israels krigsforbrydelser er der ikke blevet mindre brug for, efter at landet tidligt tirsdag morgen brød våbenhvilen med massive luftangreb og siden med operationer på landjorden i Gaza. Men hvad får Benjamin Netanyahu til at genoptage den – også i Israel – upopulære offensiv? Anton Geist udlægger den aktuelle situation. Men det skal også handle om skønheden i verden. På Nivågaards Malerisamling kan man nemlig lige nu se en udstilling med og om den engelske Bloomsbury-gruppe. Gruppen, der bl.a. talte medlemmer som forfatter E.M. Forster og Virginia Woolf, hendes søster, maleren Vanessa Bell, og økonomen John Maynard Keynes, var et kunstnerisk og intellektuelt kraftcenter i England i begyndelsen af 1900-tallet, som eksperimenterende søgte efter intet mindre, end at gøre hele livet til kunst. Vores kunstanmelder Maria Kjær Themsen havde lyst til at flytte ind i den aktuelle udstilling, men valgte heldigvis i stedet at komme ind og fortælle om den i vores studie.   Og så hæng på til slut, for her fortæller Lærke Cramon om den 25-årige Salma, som for tiden ugentligt skrive breve i Moderne Tider fra Damaskus. Om drømme og håb og hverdagen i Syrien efter Assad-regimets fald. Læs eller lyt til alle hendes breve HER.

Ugens Radio Information handler om dilemmaer: Både dem, der omgiver Danmarks forsvarsaftale med USA. Dem, som fulgte med nedlukningen af Danmark for fem år siden. Og alle dem, som lige nu rejser sig i kølvandet på det grønlandske protestvalg --- Det blev et blåt protestvalg i Grønland. Vælgerne i Grønland har forkastet de to røde, traditionelle regeringspartier, mens det liberale Demokraatit er blevet tredoblet og nu er det største parti. Signalet til både København og Mar-a-Lago er klart, mener Lars Trier Mogensen: Grønlænderne har stemt for historisk forandring, men først og fremmest i form af kontante reformer af den hjemlige, økonomiske politik. Et klart flertal ønsker, at løsrivelse må vente, indtil Grønland står væsentligt stærkere rent økonomisk. Og at Trump skal stikke piben ind. Lars Trier Mogensen er igennem fra Nuuk, hvor han har fulgt valget.  Det er i denne uge fem år siden, at Danmark blev lukket ned for at dæmme op for coronasmitten. Og tilsyneladende har de fleste af os lagt den vilde og samfundsomvæltende begivenhed bag os. Men mens 70-80 procent af den danske befolkning kom ud på den anden side af nedlukningerne med en større tiltro til både egen og samfundets robusthed, viser den seneste valgundersøgelse fra Aarhus Universitet, at 15 procent i dag nærer »meget lille tillid« til de danske politikere. Glemte vi dem, der følte sig udskammet og overhørt?  I en ny serie undersøger Information coronanedlukningernes samfundsmæssige senfølger. Sundhedsmedarbejder Louise Drivsholm  har mødt en af dem, der mistede tilliden til samfundet under coronakrisen – førtidspensionisten Mette Bækgaard – og kommer i studiet og fortæller.  Vi skal selvfølgelig også forbi den helt store dagsorden, nemlig den europæiske sikkerhedssituation, som ikke er, hvad den har været, efter at vores største og vigtigste allierede ikke længere kan betegnes som en venligtstillet stat. Så hvad gør Danmark ved, at vi i 2023 indgik en aftale med USA, der åbner for amerikanske militærbaser på dansk jord? Og hvad stiller vi op med den gigantiske ordre, vi har ingået om amerikanske F35-kampfly? Chefredaktør Anton Geist undersøger mulighederne – også de knap så heroiske. 

Ugens Radio Information handler om det tyske valg, om Klimarådets årlige status og om DR's dramadokumentarserie 'Slave af Danmark', der allerede før den er udkommet har afstedkommet hed debat --- Holdet bag DR's dramadokumentar Slave af Danmark, der kan ses på DR fra 2. marts, er blevet opfordret til at læse essayet 'Om kunsten at give op' af dramatiker og mangfoldighedskonsulent Joan Rang Christensen på en workshop. Det fik DF's Morten Messerschmidt til at tale om »galskab«, mens kulturminister Jakob Engel-Schmidt kaldte forløbet for »fuldstændig vanvittigt«. Men hvordan kan man tage en linje ud af et litterært værk og behandle det som et selvstændigt udsagn? Bodil Skovgaard Nielsen har læst essayet og Lone Nikolajsen har set første afsnit af dokumentaren.     Og så er vi nået til det tidspunkt på året, hvor Klimarådet fremlægger sin årlige statusrapport. Og det er umiddelbart gode nyheder. Fem år skulle der gå, før det for første gang lykkedes regeringen at fremlægge en – i hvert fald på papiret – holdbar plan for, hvordan Danmark når sine klimamål i 2025 og 2030. Det er »en god nyhed«, siger formand for rådet Peter Møllgaard, som dog ikke springer rundt af glæde. »Man kan sige, at det er, ligesom når en cykelrytter får en god mellemtid på en enkeltstart. Vi er ikke i mål endnu.« Miljømedarbejder Marie Sæhl uddyber. Det skal også handle om det tyske valg, som forventeligt blev et strålende et af slagsen for det yderste højre, hvor Alternative für Deutschland fik 20,8 pct. af stemmerne. Men brandmuren holder. Så det mest sandsynlige scenarie er en gammel kending: En koalition mellem det konservative CDU og dets bayerske søsterparti, CSU – der fik 28,5 pct. – og det socialdemokratiske SPD, der fik 16,4 pct. Men vanskelige forhandlinger venter, hvis de to partier skal finde sammen påny. Og det bliver ikke nemmere af udfordringerne fra Trumps nye verdensorden. Journalistisk chefredaktør Anton Geist udlægger udfordringerne. 

Ugens Radio Information handler om de mange geopolitiske udspil, som Trump kastede verdens vej i ugen, der gik. Og så skal det handle om, hvad vi kan lære af den stormflod, der for præcis 200 år siden ramte den jyske vestkyst   Hvor alvorligt skal vi tage præsident Donald Trumps ønske om at omdanne Gaza til en mellemøstlig riviera? Hvad kan vi lære af, at de 25 pct. straftold, som han ellers havde garanteret, at han ville pålægge Mexico og Canada, nu alligevel ikke ser ud til at blive til noget? Og hvad er det, han har gang i, i forhold til Iran? I ugens Radio Information vil chefredaktørerne Rune Lykkeberg og Anton Geist forsøge at få hoved og hale i alt det, Trump kastede verdens vej i ugen, der gik.  Og så skal vi til det nordlige Danmark. Den 4. februar 1825 blev den jyske vestkyst ramt af en stormflod, der ikke bare ændrede livet for kystens beboere, men også Danmarkskortet for bestandigt. I vores nye serie Stormflod, der starter i kulturtillægget i denne uge, er journalist Johanne Pontoppidan Tuxen og fotograf Anders Rye Skjoldjensen taget til Limfjorden for at fortælle en historie, som vi kan lære meget af i dag. 

Ugens Radio Information har fokus på Trumps første uge i Det Hvide Hus, ikke mindst de mange anslag mod den grønne dagsorden. Og så anmelder vi den nye danske, Oscar-nominerede film, 'Pigen med nålen'   »Farvel til Den frie verden«, skrev chefredaktør Rune Lykkeberg i en leder mandag på dagen for Donald Trumps indsættelse – og han fortsatte: »Vi har ikke før set så mange magtfulde mennesker på så kort tid gå på knæ for en politisk leder, som ikke er kommet til magten endnu. Magtens centrum i Mar-a-Lago minder mere om et autoritært hof omkring kongen Trump end om en demokratisk regering.« Rune Lykkeberg er i studiet med chefredaktør Anton Geist til en snak om de sidste fire dage i den verden, som følger efter den fries endeligt.   En god håndfuld af de mange dekreter, Donald Trump underskrev mandag, handler om klima- og miljøområdet. Flere af dem giver så lidt mening i økonomisk forstand, at det ifølge klimamedarbejder Jørgen Steen Nielsen kun kan forklares med præsidentens »narcissistiske behov for via letkøbte, kortsigtede løsninger at blive klappet på skulderen af fossile CEOs og hyldet af akut trængte borgere«. Og så anmelder kulturredaktør Anita Brask Rasmussen den nye, netop Oscar-nominerede film Pigen med nålen – svenske Magnus von Horns blændende fortælling om spædbørnsdræberen Dagmar Overby med Trine Dyrholm som spiller »den perfekte blanding af moderlig og morderisk«. Det er en historie om dengang kvinder blev tvunget ud i de mest uhyrlige handlinger for at overleve, men også et værk, der kan minde os om det gode, vi har tilkæmpet, og som vi så nødigt skulle miste igen. Som Anita skriver. »Hvis det ikke var tydeligt før, så bidrager Pigen med nålen til det, vi allerede ved: Vores samfund blev et bedre sted af, at kvinder fik et valg.«

I ugens Radio Information siger vi farvel til Joe Biden og - forhåbentlig - velkommen til en våbenhvile i Gaza. Men smøgerne, dem må vi endelig ikke kvitte, hvis den danske stat skal have råd til det hele   Vi har fået et oligarki i Amerika, som har mere magt end oligarkerne i Rusland. Sådan siger den amerikanske stjerneøkonom Joseph Stiglitz i denne uges udgave af Informations klogepodcast Langsomme Samtaler. Og cirka det samme sagde den afgående amerikanske præsident Joe Biden, da han takkede af fra Det Hvide Hus onsdag eftermiddag. Radio Information siger i denne uge farvel til den grønneste præsident, USA har haft, men også til en tragisk figur, der snublede i sin egen manglende selvindsigt. (Og så gyser vi lidt over det, der kommer.) I sidste uge anbefalede Lægeforeningen, at prisen på en pakke cigaretter fordobles fra 60 kroner i dag til 120 kroner: »Det er et greb, der virker, og regeringen og Folketinget bør handle nu,« sagde formand for Lægeforeningen Camilla Rathcke. Nej, siger regeringen. For så er der ikke råd til forsvar og grøn omstilling. »Staten er altså blevet så afhængig af nikotin – om man vil – at den er nødt til at fastholde borgerne i deres afhængighed,« skriver Kristian Villesen i en leder. Han uddyber. Og så bliver der efter al sandsynlighed landet en våbenhvile i krigen mellem Hamas og Israel. Nyheden om en mulig våbenhvile vakte onsdag aften jubel og gadefest da Gaza, men allerede næste morgen meldte de første problemer sig. Chefredaktør Anton Geist fortæller om aftalen, dens knaster og mulighederne for, at den faktisk også kan føre til fred.     

Denne uges Radio Information handler om, hvordan udviklingen i Syrien påvirker flygtningenes status i Europa. Vi er med på en lytter, når frivillige hos Ældretelefonen taler med ældre om livet, døden og hverdagens op- og nedture. Og så anbefaler vi årets bedste bøger   Omkring 3.500 ældre har benyttet sig af den nye den anonyme samtalelinje Ældretelefonen, siden den åbnede i sommer.  Her sidder 15 frivillige klar i deres hjem til at besvare opkald fra ældre mennesker, der har brug for en at tale med. Om deres bekymringer og sorger, men også bare en at vende hverdagens små observationer med. Ida Nygaard Espersen har fået lov til at lytte med.  Vi får også besøg af vores to litteraturkritikere Lone Nikolajsen og Bodil Skovgaard Nielsen, som hver har taget en stak bøger med. De bøger, som har gjort størst indtryk på dem i år, og som de derfor mener, at du skal læse i julen eller give til en, du holder af, og som holder af at læse. Hør, hvorfor Jonas Eika, Liv Duvå, Fine Gråbøl og Matias Faldbakken har skrevet nogle af årets bedste bøger. Og så skal det handle om, hvor udviklingen i Syrien efterlader de omkring 13 millioner mennesker, der siden borgerkrigens begyndelse i 2011 er blevet sendt på flugt. For over hele Europa er asylbehandlingerne sat i bero og flere steder, herunder i Danmark, diskuteres det, om de, der har fået asyl, skal sendes hjem. Chefredaktør Anton Geist fortæller. 

Radio Information handler i denne uge om Sydkorea efter præsident Yoons opsigtsvækkende undtagelsestilstand i denne uge. Og så skal vi tale om både pesticider og de endelige tal for det amerikanske valg   I denne uge blev det sidste sæde i Repræsentaternes Hus besat, og det er derfor muligt at lave en endelig status på valget 2024. Og ja, vi var nogle, der i chok mistede al kritisk sans og brugte ord som »jordskred« og »historisk« i dagene efter valget, men tallene tegner et andet billede: Trump vandt fair and square, men sejren var kneben. Rune Lykkeberg dykker ned i tallene bag sejren. Og så skal vi tale om sprøjtegifte. For efter at have tygget sig igennem en stor mængde data kunne journalisterne i Informations gravergruppe påvise, at tusindvis af indberetninger til Miljøstyrelsen om brugen af sprøjtemidler viser overskridelser af dosis i en grad, der potentielt kan true grundvandet. Men det har bare ikke fået myndighederne til at reagere. Bo Elkjær og Anton Geist fortæller. Og så skal vi blive klogere på det drama, der i denne uge udspillede sig i Sydkorea, landet, der ellers er kendt for at være Asiens mest stabile demokrati. For sent om aftenen tonede præsident Yoon Suk-yeol pludselig frem på nationalt tv og erklærede militær undtagelsestilstand – efter eget udsagn for at beskytte landet. Men demokratiet virkede. I hver fald for nu. Udlandsredaktør og Asien-kender Lene Winther forklarer. 

Ugens Radio Information handler om arrestordren på Netanyahu, om klimatopmødet i Baku og om en biografaktuel israelsk-palæstinensisk dokumentarfilm. Og så taler vi om, hvad man skal lægge i, at Trump-regeringen kommer til at bestå af en hel del medlemmer med anklager om sexovergreb i bagagen   Torsdag eftermiddag udstedte Den Internationale Straffedomstol (ICC) en arrestordre på Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, den tidligere israelske forsvarsminister Yoav Gallant og Hamas-lederen Mohammed Deif – alle for krigsforbrydelser begået i Gazastriben, i Østjerusalem og på Vestbredden fra oktober 2023 til maj 2024. Chefredaktør Anton Geist gennemgår de potentielle juridiske, politiske og militære konsekvenser af den opsigtsvækkende udvikling. Og så er der kommet flere navne på de folk, der skal hjælpe den kommende præsident Trump med at realisere hans planer for USA. Og efterhånden er der så mange navne på ministerholdet, der har en historie med anklager om seksuelle overgreb, at det er svært ikke at se det som en anti-MeToo-reaktion. Dog måtte Matt Gaetz torsdag aften trække sit kandidatur til posten som landets justitsminister og demonstrerede dermed, at der trods alt stadig er grænser for, hvad man kan slippe afsted med i amerikansk politik. Rune Lykkeberg og Mathias Sindberg ser på ugen i Trumps overgangsteam.  Fredag slutter Klimatopmødet i Baku, men konflikterne om klimabistanden står i kø. De gamle i-lande, de nye i-lande og u-landene er uenige om, hvad det rette beløb er – og hvem der skal betale det. Jørgen Steen Nielsen forklarer. Og drømmer lidt. Og så bliver der også tid til at glæde sig forsigtigt over, at Den grønne trepart i denne uge blev gjort til politisk virkelighed. Spørgsmålet er, hvornår den kommer til at manifestere sig ude i landskabet. Dokumentarfilmen 'No Other Land' er ikke bare et vigtigt vidnesbyrd, men også en velfortalt film. Sådan skriver Lone Nikolajsen om den prisvindende dokumentarfilm, der skildrer de lokale palæstinenseres kamp for at få lov til at leve deres liv i Masafer Yatta på Vestbredden. Den er instrueret af palæstinensiske Basel Adra og  israelske Yuval Abraham og dén dobbelthed gør den mere end dobbelt så god, mener hun.   Og til sidst skal vi lige nå omkring en tilbagevendende tradition. Hvert år siden 2010 har vi nemlig på Information inviteret læsere og lyttere til at skrive med på en sang om det forgangne år – og i år gør vi det igen. Redaktionen bag læsernes julesang, Rasmus Bo Sørensen og Kristian Villesen, kigger forbi for at fortælle om konkurrencen – og spille en lille sang. 

Radio Information handler om, hvordan inflationen påvirkede valget i USA, om de sandsynlige konsekvenser for klimaet, og om mulighederne for at stække Trumps magt. Og så runder vi lige den tyske regeringskrise   Ugens Radio Information har fokus på det valgresultat, der lå klar onsdag morgen dansk tid: Den overvældende sejr til Donald Trump. Rune Lykkeberg har fulgt valgets sidste dage fra Pennsylvania, og vi taler med ham fra Philadelphia – USA's fattigste storby. Om den økonomi, der fik mange amerikanere til at miste tilliden til demokraterne og stemme på Trump. Og om det ansvar, der påhviler Joe Biden og Det Demokratiske Parti, der lod ham genopstille. Niklas Hessel og Mathias Sindberg har været fast panel i vores søsterpodcast Radio USA under valgkampen. De diskuterer, hvorvidt der er nogen som helst måde at bremse Donald Trumps politik, nu da det ligner, at republikanerne får magt over begge kamre i Kongressen. Og så kommer Anton Geist på besøg til en snak om, hvad Trumps sejr potentielt betyder for klimaet – inden vi også lige får tid til at vende Tyskland, hvor regeringen er havnet i en krise, der kan ende med at fremprovokere et snarligt valg. Vi taler om krisen og om dens forbindelser til det amerikanske valgresultat. 

Ugens Radio Information handler om den israelske beslutning om at forbyde FN's nødhjælpsorganisation at operere fra Israel, om Elons Musks rolle i valgkampen og om den kommende danske magtudredning   Elon Musk er ikke bare klodens rigeste mand, han er også ejer af et af verdens mest magtfulde medier, X, og de dobbeltmuskler har techmogulen nu sat i Trumps tjeneste op til valget tirsdag. Mediereporter Rasmus Elmelund fortæller historien om den visionære særling, der først smadrede Twitter og siden med stumperne forsøgte at hjælpe Trump til magten. Og vi skal tale mere magt. For da den første danske magtudredning præsenterede sin endelige rapport i 2003, lød hovedkonklusionen, at det danske folkestyre overordnet set havde det strålende. Torsdag på en konference på Christiansborg sagde forskerholdet bag den nye magtudredning, at man næppe vil nå frem til en lige så opmuntrende konklusion, når udredningen slutter i 2028. Det er først og fremmest Folketinget, der er blevet svagere. Louise Drivsholm har talt med professor Michael Bang Petersen, som står i spidsen for den nye magtudredning.  Situationen i Gaza er desperat, og nu truer et forbud mod FN-organet UNRWA med at forværre palæstinensernes lidelser. Knesset har vedtaget at forbyde UNRWA at operere fra Israel til trods for klare advarsler fra blandt andre USA, som vurderer, at tiltaget kan forværre den humanitære krise yderligere. Chefredaktør Anton Geist fortæller. 

Ugens Radio Information handler om Danish Crown, der giver sine grisechauffører mundkurv på, Socialdemokraterne, der vil kigge på pensionsalderen, og Kamala Harris, der kan vinde valget på kvindesagen   Når firmaet Dansk Grisetransport/SPF  – der er en del af Danish Crown og verdens største transportør af levende grise – ansætter nye chauffører, får de udleveret en »instruks« om, hvor meget de må sige til politiet i dyrevelfærdssager om for eksempel grise, der har været for syge til at blive transporteret til slagteriet. Eller nærmere, hvor lidt de må sige. Det er en praksis, som er lovlig, men som SF kalder »moralsk barokt«.  Marie Sæhl er kommet i besiddelse af instruksen og fortæller om en del af vores kødproduktion, hvor selv meget lempelige regler overtrædes og fører til politisager. Rune Lykkeberg er på besøg til en optur over, at den amerikanske valgkamp denne gang kommer til at handle om verdenshistoriens mest mobilisérbare politiske subjekt, nemlig kvinden. Og hendes frihed til at bestemme selv. Og så taler Anton Geist om ugens helt store politiske emne, nemlig Socialdemokraternes udmelding om, at de vil se på det danske pensionssystem. Men hvad er det egentlig, de lover? Er det bare signalpolitik? Og hvorfor kan det ende med at være knap så smart for dem, at de har åbnet for den?

I denne uges Radio Information fortæller Anton Geist om Tim Walz, Kamala Harris' valg til vicepræsidentkandidat. Og så skal det handle om, hvad vi kan forvente af det politiske efterår herhjemme, og om bonden i Lasse Lavrsen og alle os andre   -- Vi vidste, det ville blive en mand, og vi vidste, at han ville blive hvid. For sådan er politik stadig i USA. Men der var ikke mange, der havde gættet, at Kamala Harris ville vælge Minnesotas guvernør Tim Walz som sin runningmate. Chefredaktør Anton Geist har optur.  Og lige så actionpacked, amerikansk politik har været den seneste måned, lige så keeeedelig har den danske politiske sommer været. Men det slutter nu. Efteråret er fuld af svære reformer og – ikke mindst – den vanskelig opgave at revitalisere midterregeringen i vælgernes øjne.  Indlandsredaktør Jette Aagaard liner det politiske efterår op. Og så får vi besøg af skribent Lasse Lavrsen, som er en af de kolleger, der over sommeren har skrevet om sit personlige forhold til det danske landbrug i serien 'Bonden i mig'. For de fleste af os er forbundet med landbruget, i hvert fald hvis vi stikker et spadestik dybere i vores egen og slægtens historie. Men er det os, der forlod landbruget, eller er det landbruget, der forlod os? Læs hele serien HER. 

Livstid er den strengeste straf i det danske retssystem. Men det er i princippet ikke den længste straf. Bandekriminelle kan idømmes op til 20 års fængsel, mens livstidsdømte kan søge om prøveløsladelse efter kun 12 år. Det er forkert, mener Konservative, der vil have livstidsdommen ændret, så man tidligst kan søge prøveløsladelse efter 20 år. Men hvorfor forlænge straffen, når forskning peger på at det ikke virker? Vi debatterer også, om det skal være lovligt at billige terror. For det indskrænker både ytringsfriheden og forsyner personerne bag ytringerne med et martyrium, når vi straffer billigelse af terror. Det mener journalistisk chefredaktør på Information, Anton Geist. Vært: Mine Suurballe Medvirkende: Mai Mercado, retsordfører for Konservative. Bo Yde, formand for Fængselsforbundet.Anette Storgaard, forsker i kriminologi og professor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet.Knut Arild Gulbrandsen, landsformand og talsperson Offerrådgivningen. Anders Lomholt, vært på podcasten "Skyggesiden: Låst inde for livet". Anton Geist, journalistisk chefredaktør på Information. Niels Peder Ravn, medlem af Borgerrepræsentationen i København for Konservative. Sten Schaumburg-Müller, professor i jura med speciale i ytringsfrihed og medieret på Syddansk Universitet. Jaleh Tavakoli, talskvinde for Frit Iran.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Misbrugscentrene rundt om i landet ser for tiden en ny type misbruger: Et ungt menneske, der umiddelbart har sit på det tørre, er i uddannelse eller på arbejdsmarkedet og uden synlige sociale problemer, men med en afhængighed af opioider - nogle gange stoffer 100 gange stærkere end morfin. Og så er der valg i Storbritannien hvor det er lykkedes for Labours formand Keir Starmer at gøre sin kedsommelighed til sin styrke. I en uge med meget få lyspunker har Rune Lykkeberg optur over, at det er slut med konservativt styre i Storbritannien. Og så skal vi tale om billigelse af terror. Det er ulovligt og i denne uge skærpede landsretten dommen over influenceren Ahmad Elchaabi, der den 7. oktober sidste år fejrede Hamas' bestialske angreb mod den israelske musikfestival Supernova med en video på Snapchat. Men det er uklogt at straffe folk for holdninger, som vi ikke bryder os om, mener chefredaktør Anton Geist. Hør hvorfor. Vært: Anna von Sperling

I ugens Radio Information har Rune Lykkeberg nedtur over amerikansk politik, Anita Brask Rasmussen begejstres over Arbejdermuseet, og Anton Geist fortæller om arrestordren fra Den Internationale Straffedomstol.   I mandags udstedte chefanklager ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) Karim Khan en anmodning om en arrestordre mod de tre Hamas-ledere Yahya Sinwar, Mohammed Deif og Ismail Haniya samt den israelske forsvarsminister Yoav Gallant og premierminister Benjamin Netanyahu. Det har afstedkommet stærk fordømmelse fra USA og flere europæiske lande.  »Det står desværre også klart, at angrebene imod ICC fra især USA yderligere kan styrke mistanken om, at Vesten kun bakker op om den retsorden, som vi taler så meget om, når det ikke går ud over os selv og vores venner,« skriver Anton Geist i en leder. Han uddyber i programmet.  Og fordømmelse af ICC er ikke det eneste tossede, der er kommet ud af USA i denne måned. Rune Lykkeberg giver os fem scener fra amerikansk politik, der kan få enhver fjende af Guds eget land til at gnægge ondsidet. For de klarer helt selv at undergrave demokratiet. Chefredaktøren trækker i denne uge en af hans kun to årlige nedture. Heldigvis sker der også gode ting. For eksempel er Anita Brask Rasmussen ovenud begejstret over Arbejdermuseets nye permanente udstilling, der – udover at kunne fremvise Danmarks ældste madpakke – også i høj grad inviterer til samtale om »arbejdsvilkår, fællesskab, forhandling, strejke, skæbnefællesskaber og det dér store vi, der har været så stor en del af vores fælles historie,« skriver hun. Og det gør den ikke mindst ved at modstå fristelsen til at gå streamingtjenesterne i bedene og fortælle historien digitalt.  Som hun skriver i en leder: »Der findes større risici end den at komme til at kede folk, når man formidler historie.«   

Medierne har dækket udlændingeordfører Frederik Vads (S) omgang med svenske rapporter og bekymringer om integration, indstilling og infiltration grundigt - men hvordan? I selskab med ugens medvært, journalist Jesper Vestergaard Larsen, ser Tabloid nærmere på mediernes interesse for Vads påstande: Hvem har spurgt de faggrupper, Vad taler om? Hvad fik P3's Balalajka ud af at drage på reportage på Panum Instituttet i København? spørger vi P3-chef Isabella Hindkjær. Og hvorfor er Dagbladet Information mere optaget af granske svenske rapporter end de faktiske forhold i det danske samfund? spørger vi chefredaktør Anton Geist. På B.T. er chefredaktør Simon Richard Nielsen stolt af sin nye debat-podcast Borgerlig Tabloid - men er det journalistik at tale med hinanden om det, man er enige om? Vært: Marie Louise Toksvig. Skriv til os på tabloid@dr.dk.

Radio Information handler i denne uge om drabet på nødhjælpsarbejdere i Gaza. Om den måde, den fossile energi har skabt vores forestillinger om at være et moderne menneske på. Og om den tyske filosof Immanuel Kant, der fylder 300 år – og dét skal fejres!   Hvem var den eneste, som Kant havde et portræt af på væggen i sit hjem i Königsberg? Hvilken hobby var Kant så god til, at han eftersigende tjente penge på at undervise i den? Og hvilket berømt øgenavn fik Immanuel Kant tildelt af Friedrich Nietzsche? De spørgsmål og mange flere kan du i den kommende tid få besvaret, når Information fejrer den tyske filosof med manér – og nå ja, du vil også kunne læse en masse kloge mennesker udlægge hans erkendelsesteori, gennemtrawle hans moralfilosofi og beskrive hans æstetik i avisen. Men vi starter med en optur fra Rune Lykkeberg her i Radio Information.  Og så skal det handle om situationen i Gaza efter drabet på syv nødhjælpsarbejdere fra organisationen World Central Kitchen. Det israelske forsvar har forklaret, at angrebet var »en fejl«, men omstændighederne efterlader mistanke om, at israelske soldater gennemfører angreb på et alt for tyndt grundlag og i alt for høj grad er parat til at acceptere civile tab. Anton Geist analyserer.  Og så er vi i Børn af solen, vores serie om energiens historie, nået til den måde, den fossile energi har formet vores kultur og det moderne menneskes syn på sig selv på – med en samlet betegnelse 'petrokultur'.  Johanne Pontoppian Tuxen fortæller.  Ps. Kom d. 22 april og vær med til at synge 'Og når du hjem fra skole går. Hurra, hurra, hurra!' for Immanuel Kant. Tilmeld dig her.

Jens Hansen har en bondegård – eller det vil sige, det har han så ikke længere, nu er han indehaver af en industriel landbrugsbedrift i et hårdtprøvet erhverv, som står over for en radikal omstilling. En stigende bekymring for fremtiden råder i det på alle måder pressede konventionelle landbrug. Men samtidig bobler nye typer jordbrug og nye slags visioner frem – senest formuleret af Den Grønne Ungdomsbevægelse, som i denne uge lancerede et såkaldt »Manifest for Levedygtigt Landbrug«. Med dét ønsker de at vise en ny vej frem, blandt andet ved at se tilbage. Men er afstanden fra by til land allerede blevet for stor? Eller er det stadig muligt at slå bro mellem landmænd og landsmænd? Jørgen Steen Nielsen kigger forbi. Og vi bliver i det med landbruget. For i denne uge meddelte Mads Fuglede fra Venstre, at han skifter parti til Danmarksdemokraterne – netop på grund af Venstres politiske placering i spørgsmålet om landbrug og CO2-afgifter. Anton Geist analyserer partiets aktuelle krise og tegner et portræt af kvinden, der står og smiler skælmsk i kulissen bag det hele – Inger Støjberg – der nu definitivt er tilbage som en magtfaktor i dansk politik Vi skal også runde Montanas Litteraturpris, der i denne uge blev uddelt til forfatter Jens Smærup Sørensen for hans landbrugsroman Evigt i tiden. En roman, som ifølge litteraturredaktør Peter Nielsen er intet mindre end en genistreg. Og endelig kigger Rune Lykkeberg forbi med en optur over, at regeringen med netop Mads Fugledes partihop har mistet sit indenrigspolitiske flertal. Dermed er en kedelig, men lærerig parentes i dansk politik afsluttet. Med andre ord: Velkommen til en særudgave af Radio Information – i landbrugets tegn.

Radio Information handler denne uge om sult i Gaza, om tvang i psykiatrien og om den nye konservative leder, der måske kan gøre partiet til det grønne håb i blå blok.   25-årige Anna Schøning Frederiksen har som patient i psykiatrien været tvangsindlagt, tvangsmedicineret, har fået syet sine sår sammen med tvang og har været fastspændt med bælte flere gange, end de fleste mennesker har været til tandlæge. Nogle gange har det været unødvendigt, andre gange helt nødvendigt, fortæller Anna, og opfordrer til et mere nuanceret debat om tvang. For kravet om at nedbringe fysisk magtanvendelse i psykiatrien har stor opbakning. Men tvang må ikke i sig selv blive et fyord, lyder det fra en patient, en pårørende og en psykiater: »Vi kan lade folk gå i hundene og udskrive dem, og så får vi en flot statistik. Men sådan gør en ordentlig læge ikke«. Journalist Ida Nyegård Espersen udlægger dilemmaerne.  Vi skal også tale om den humanitære situation i Gaza. For en sultkatastrofe er lige så svær at bremse som et godstog i høj fart. Men Sydafrika forsøger at få Den Internationale Domstol til at trække i bremsen, efter at Israel demonstrativt har undladt at følge domstolens tidligere ordre. Anton Geist fortæller.  Og så har Rune Lykkeberg en grøn optur over, at det blev Mona Juul, der blev den nye konservative leder. Hun er nemlig mere end bare grøn i skåltalerne.   

Den grønne omstilling har kun en chance, hvis vi forstår dens kompleksitet. Vi må slippe den bekvemme position om, at det alene er de andres skyld, hvis vi skal kunne arbejde sammen om at løse den. Sådan skriver Jørgen Steen Nielsen i et essay, dels rettet mod Den Grønne Ungdomsbevægelse. Han uddyber. Anton Geist har fulgt udviklingen i Gaza tæt. Han giver en status. Hør blandt andet hvad udsigterne er til en våbenhvile. Og hør hvorfor det er så akut nødvendigt. Som generalsekretær i Red Barnet Johanne Schmidt-Nielsen sagde i et interview:»Alt det, der skal til, for at et barn kan overleve, det har de simpelthen ikke adgang til: Mad, vand, medicin, lægehjælp, sikkerhed, tryghed, tøj. Selv de mest erfarne Red Barnet-kolleger, og kolleger i andre organisationer, er rystede i deres grundvold og fortæller, at de aldrig har set noget lignende. Rune Lykkeberg er også forbi til en optur. Denne gang over det allerede legendariske tv-øjeblik ved årets Grammy hvor Tracy Chapman viste sig for osigen og havde taget countrystjernen Luke Combs til en uventet harmoni på nummeret 'Fast Car'. For intet er så smukt som når mennesker mødes på tværs af alt det vi går rundt og tror er vigtige forskelle. Og så skal i høre om kulturredaktionens forsøg på at finde en af den slags sange i den danske sangskat. De har iværksat en konkurrence mellem 20 af avisens skribenter om at finde intet mindre den smukkeste sang på dansk. Du kan følge sangene efterhånden som de landet på information.dk/lyd eller  i podcasten Den smukkeste sang på dansk – bla i vores app.

Klimaaktivister har under hele klimatopmødet stået klar til at demonstrere for klimaet, men hvordan gør man det, når man har fået mundkurv på? Tusindvis demonstrerede for Palæstina i København søndag. Vi hører fra nogle af demonstranterne. En aftale om en undersøgelse er på plads i historiens største efterretningsskandale, FE-sagen. Vært: Adrian Busk. Medvirkende: Selma De Montgomery, klimaaktivist i den Grønne Ungdomsbevægelse. Anton Geist, journalistisk chef på Dagbladet Information.

En mand, der har fået skåret sin penis af, puttet den i munden og ligger lemlæstet på jorden, mens en ung gut gør klar til at stikke ham i maven.Så brutalt og bestialsk er motivet på et af krigsfotografens Jan Grarups billeder fra Den Centralafrikanske Republik, som han besøgte i 2014.Men knap 10 år efter, at den danske fotograf beskrev den hæslige scene, bliver der nu sået tvivl om, hvorvidt billedet overhovedet eksisterer i Grarups arkiver. Gæst:Anton Geist, journalistisk chefredaktør InformationVært:August StenbroenTilrettelægger:Clara EdgarProducer:Jeppe Aamand ØvigRedaktør:Simon Reenberg

Man skal ikke ønske sig at være den embedsmand, der kommer uforberedt til et møde med Troels Lund Poulsen. Eller møder op uden at have nået at læse alle sagspapirerne igennem. For Venstres kommende formand har et ry for at have læst alle papirerne, også bilagene, og bilagene til bilagene. Vi tegner et portræt. Og sådan et har den engang udnyttede amerikanske popprinsesse, men nu voksne kvinde, Britney Spears, med egen stemme tegnet af sig selv. Bodil Skovgaard Nielsen har læst hendes længe ventede selvbiografi og er både rørt og oprørt. Og så kommer journalistisk chefredaktør Anton Geist forbi studiet til en lille optur over, at der trods alt findes nuancerede stemmer i debatten om krigen mellem Israel og Hamas.

Belejligt er det, at Jakob Ellemann-Jensen får mulighed for at forlade skandalerne i Forsvarsministeriet. Et ministerium, der har gjort sig mere end uheldigt bemærket med regelbrud, alvorligt rod i økonomien og senest den eskalerende skandale omkring indkøbet af artilleri fra det kontroversielle israelske våbenfirma Elbit. »Men netop her opstår også problemet,« skriver Anton Geist. »For ét er, at Jakob Ellemann i første omgang burde have valgt et andet sted at blive minister end det notorisk dysfunktionelle forsvarsministerium. Noget andet er, om det er i orden at forlade ministeriet midt i en skandale, hvor han selv har vist sig at have vildledt Folketinget på det groveste.« Anton uddyber. Vi skal også tale om de private sundhedsforsikringer. For hos Danica Pension har de besluttet ikke at inkluderer børne- og ungdomspsykiatri i deres børnesundhedsforsikringen for ikke at medvirke til at dræne det offentlige for personale. Louise Drivsholm forklarer. Og så har Martin Gøttske fået kloge Rusland-eksperter til et give et bud på, hvad Wagner-lederen Jevgenij Prigozjins død betyder for Putins magtposition. »Prigozjin udgjorde ingen trussel, men han døde for at sende et signal til andre, der vil udfordre for at sende et signal til den russiske elite: 'Hvis I går op imod mig, vil jeg ende jeres liv,« lyder et bud.

Vi endevender de sproglige kasser, som mænd i dag kan sætte sig i. Har vi brug for mere plads i kasserne, eller skal vi bare smadre dem? Hvad er en "softboy"? Og hvorfor går Danmark amok over mænd, der tantekysser og leger med perler i sommerens hotteste realityprogram? Gæster: Christian Groes, mandeforsker, Rasmus Andersen, medvirkende i Bachelorette, Asta-Maja Njor Boisen, instruktør i feministisk selvforsvar og studerende og Lars Trap Jensen, seniorredaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Husk at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk. Vært: Adrian Lloyd Hughes. Tilrettelæggere: Anna Sonja Bruhn og Tobias Hermann. Producer: Klara Witt. Rettelse: I denne udsendelse bliver det ved en fejl sagt, at Anton Geist er gået ned med stress. Det er han ikke.

Politikerne vil så gerne have, at vi arbejder noget mere. Men flere og flere danskere vil gerne arbejde mindre eller på andre måder. Hvorfor denne diskrepans? Det har min kollega Laurids Sandborg kigget på i denne artikel – og det skal vi selvfølgelig tale om.  Filmanmelder Christian Monggaard har været i biografen og set 'Air', Ben Afflecks nye film, der handler om manden, der overbeviste Michael Jordan om at gå i Air Jordans.  Og så er der jo indlandschef her på avisen, Anton Geist. Han skulle være ugens optursredaktør, fordi chefredaktør Rune Lykkeberg har ferie, men sådan en havde han ikke med til os. Til gengæld har han jo stået i Minkkommission til knæene de sidste år, og det giver os anledning til at se på, hvad der egentlig gik forud for, at embedsmændene i forrige uge fik taget deres advarsel tilbage. 

DR's seer-succes med dokumentarserien Spies og Morgenbolle-damerne fra efteråret 2022 bliver endevendt og kritiseret af freelancejournalist Bo Østlund, der i sin egen podcast-serie anklager DR og produktionselskabet bag Spies-serien for at mangle dokumentation, købe kilder, fordreje fakta og manipulere medvirkende. Nu svarer Lau Rabjerg-Eriksen fra Laud People og DR's chefredaktør Thomas Falbe på kritikken i Tabloid. Denne uges medvært, journalist, forfatter, tv-vært mm Michael Jeppesen, vil også gerne vide, hvorfor danske medier slet ikke interesserede sig for et internationalt klimapolitisk møde i København - vi spørger Informations indlandschef Anton Geist. Og så har kulturministeren lovet bl.a. lokale ugeaviser 43 millioner kroner i mediestøtte. Men hvordan bedriver ugeaviserne journalistik, der "spiller en vigtig rolle for lokaldemokratiet"? Vi spørger redaktør for Ugeposten Gribskov Camilla Nissen. Vært: Marie Louise Toksvig.

Der er opstået en fortælling om, at en uafhængig advokatvurdering vil kunne levere den endegyldige afklaring på, om Mette Frederiksen har brudt ministeransvarlighedsloven og derfor kan dømmes i en eventuel rigsretssag. Og nu ser kravet om en advokatvurdering ud til potentielt at kunne blokere for en regering hen over midten i dansk politik. Men der er grund til at være skeptisk over for fortællingen om en særligt autoritativ vurdering leveret af uvildige advokater. Det mener i hvert fald Anton Geist, som diskuterer emnet med Rune Lykkeberg i denne sidste udgave af Informations valgpodcast.

Det lyder som amerikanske tilstande, men det er skam Danmark, der er tale om: Blå blok fik sammen med Moderaterne flest stemmer ved folketingsvalget, og alligevel var det rød blok, der vandt valget. I denne episode forklarer Informations politiske analytiker, Lars Trier Mogensen, hvad der er sket. Og han og Anton Geist taler om, hvilken betydning det kan få for regeringsdannelsen. Desuden vender d'herrer en meget omtalt agurk, der stikker ud af inderlommen på Magnus Heunicke på forsiden af dagens udgave af Information.

Resultatet af tirsdagens folketingsvalg er en entydig sejr til Mette Frederiksen, der har sikret socialdemokraterne det højeste antal mandater i over 20 år. Og hendes forgænger som statsminister, Lars Løkke Rasmussen, må siges at være valgets anden sejrsherre. Med andre ord ser det ikke ud til, at de blå partier har haft held med deres kampagne imod Mette Frederiksen, som de har beskyldt for magtfuldkommenhed. Tværtimod har vælgerne bakket op om magtudøvelsen, vurderer Rune Lykkeberg og Anton Geist i Informations valgpodcast.

På valgkampens første dag skrev Rune Lykkeberg en leder om, at dette valg burde blive et klimavalg ligesom valget i 2019. Nu er valgkampen ved at være overstået, og han og Anton Geist diskuterer i dagens episode af Informations valgpodcast, om det gik, som de havde håbet på. Som altid runder de også 'dagens sprogblomst', der i denne episode bliver leveret af Enhedslistens Mai Villadsen i en karakteristik af Lars Løkke Rasmussen.

I den forgangne valgperiode oplevede både Mette Frederiksen og Inger Støjberg at få deres forvaltning som ministre undersøgt af en kommission. I Inger Støjbergs tilfælde var kommissionens konklusioner så alarmerende, at hun blev stillet for en rigsret, som endte med at idømme hende to måneders ubetinget fængsel. Mette Frederiksen fik en knap så hård medfart. Men alligevel er det, som om det er Inger Støjberg, der er kommet bedst videre.  Rune Lykkeberg og Anton Geist diskuterer det forbløffende forløb, der er endt med, at Mette Frederiksen gang på gang bliver anklaget for magtfuldkommenhed – mens Inger Støjberg bliver fremhævet som særligt troværdig.

Bedst som folk var ved at blive trætte af kritikken af Mette Frederiksen for magtfuldkommenhed, hælder forhenværende FE-chef Lars Findsen frisk benzin på bålet med sin nye bog. Midt i valgkampen vel at mærke. I dagens udgave af 'Information går til valg' diskuterer Lars Trier Mogensen og Anton Geist bogen. De opruller FE-sagen, dens forhistorie og de mulige politiske følger af Lars Findsens anklager imod regeringen og systemet. D'herrer er begge så optagede af sagen, at de taler alt for længe. Dobbelt så lang tid som planlagt faktisk. Så på forhånd undskyld, at dagens episode trækker lidt ud.

For en gangs skyld fylder udlændingepolitikken ikke meget ved dette folketingsvalg. Men der er dog alligevel et udlændingepolitisk tema, som bliver ved med at dukke op: regeringens planer om et modtagecenter for asylansøgere i Rwanda. I dagens udgave af podcasten 'Information går til valg' taler Informations Emil Høj og Anton Geist om den seneste tids debat om Rwanda-planerne. Desuden fortæller Emil Høj nærmere om et stort interview, han har lavet med en førende britisk ekspert på feltet, der ikke har meget tiltro til regeringens planer. Endelig plukker d'herrer en sprogblomst fra Kristendemokraternes landsmøde, hvor bestyrelsesformanden i partiets Silkeborg-kreds i denne weekend kom med en noget alternativ forklaring på problemerne med manglende arbejdskraft.

I dagens udgave af podcasten 'Information går til valg' dykker indlandsredaktionens redaktør Anton Geist og souschef Natalie Barrington Rosendahl ned i partilederdebatten og diskuterer blandt andet, hvem der klarede sig bedst, og ser nærmere på de politiske forskelle, der blev tegnet op under debatten.

I denne søde valgtid dykker vi i en daglig ny podcast ned i valgets vigtigste temaer. Rune Lykkeberg og Anton Geist er værter, og i denne første episode af 'Information går til valg' diskuterer de statsministerens udmelding om en regering med de borgerlige

Minkkommissionens beretning er et historisk chok for toppen i centraladministrationen og en falliterklæring for Mette Frederiksens (S) regeringsideologi. Så hvis Mette Frederiksen vil fortsætte som statsminister, skal hun finde en ny måde at regere på, skriver indlandsredaktør Anton Geist i en leder. Rasmus Bo Sørensen fanger ham på telefon efter statsministerens pressemøde til en snak om perspektiverne efter minkkommissionens beretning. I denne uge mødtes NATO's stats- og regeringschefer i Madrid for at vedtage alliancens strategiske hovedmål for det næste årti. Det blev et møde, der markerede det endelige opgør med det sikkerhedspolitiske paradigme i Europa som vi har kendt det siden den kolde krigs ophør. Tore Keller fortæller fra den spanske hovedstad, hvor han blandt andet fik anledningen til at tale med statsminister Mette Frederiksen om situationen i Ukraine. Og så kommer Rune Lykkeberg kommer fobi med en optur over, at det med afhøringen af Cassidy Hutchinson i denne uge lykkedes at finde et vidne, der kan godtgøre at Donald Trump havde direkte medansvar for stormen på Kongressen i december 2021. Hun var bomben. Men rammer bomben andre end os, der i forvejen mente at Trump er en skidt knægt?

En af landets mest kontroversielle og populære politikere er tilbage. Efter en fængselsdom i rigsretten og en bortvisning fra Folketinget, annoncerede Inger Støjberg i denne uge sit politiske comeback med det nye parti, Danmarksdemokraterne. Vi knapper en pakke Cola Zero op og vender historien om den fodlænkede politiker og landmandsdatter fra hendes politiske karriere begynder i gymnasiet og frem til i dag. Gæster: Hans Engell, politisk kommentator, Martin Hjort, forfatter til biografien "Inger - Der hvor hun kommer fra", Emil Winckler, politisk redaktør på 24syv og tidligere personlig rådgiver for Inger Støjberg. Anton Geist, indlandschef på Dagbladet Information samt musikerne Sussi og Leo. Vært: Mathias Bay Lynggaard.

For en kort stund virkede Esbjerg Havn i onsdags til at være EU's euforiske navle, da en håndfuld europæiske ledere skrev under på Esbjerg-erklæringen om at øge Vesterhavets vindkraftkapacitet til enorme 150 gigawatt. Vores europakorrespondent Mathias Sonne var der og fortæller om det vilde kvantespring i den europæiske energipolitik. Indlandsredaktør Anton Geist er også gæst, for ingen kan bedre give os baggrunden for al den ballade om ophævelse af tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksens immunitet, der torsdag endte med et flertal for at opretholde den. Anton Geist var nemlig sammen med en gruppe gode kolleger med til at afsløre samarbejdet mellem det danske og det amerikanske efterretningsvæsen tilbage i 2014 – den sag, som Claus Hjort Frederiksen angiveligt kom til at bekræfte i medierne, og som han i dag er sigtet for. Lyt med sidst i programmet. Og lyt også til chefredaktør Rune Lykkebergs begejstring over vores kollega Jørgen Steen Nielsens nye bog 'Vejen hjem til Jorden', der udkommer på Informations Forlag den 2. juni. Heri reflekterer Jørgen Steen Nielsen over et halvt århundredes engagement i miljøbevægelsen og klimakampen. Om sejrene og nederlagene – og ikke mindst, hvordan det, der kunne ses som nederlag, faktisk også bevægede verden i en bedre retning.

I denne uges Radio Information vender vi blikket lidt hjem og ser på et par af de afledte effekter som krigen i Europa har haft i den danske debat. Noget forbløffende er sket i dansk politik: Et bredt flertal i Folketinget annoncerer nu, at Danmark hjertens gerne tager imod flygtninge – når der tale om ukrainere på flugt fra den russiske invasion. Og det er godt. Kun godt. Men hvorfor efterlader det så alligevel en lille bismag af smykkelov og børneliv på Sjælsmark i munden på mange af os? Indlandsredaktør Anton Geist er i studiet. Og vi bliver ved de store hjemlige skred, der er sket i halen på den russiske invasion. For pludselig må virksomhederne navigere i en offentlig opinion, der ikke længere accepterer, at man må adskille forretning og politik. Og de lytter efter. For eksempel må vi have os en optur over, at Jysk har lukket sine butikker, men fortsætter med at give deres russiske ansatte løn. Sidst, men virkelig ikke mindst, har jeg besøg af min kloge kollega Anita Brask Rasmussen, der i ugen har anmeldt hele to kulturgreb på den danske besættelse. Filmen 'Hvidstengruppen II' og niende sæson af 'Badehotellet'. Begge bidrager de faktisk til noget nyt i den proces, der følger en krig, hvor eftertiden skal sætte brikkerne sammen. Og så får du en lille bid af en ny serie, vi starter i litteraturtillæget, hvor forfatteren Yevgenia Belorusets de næste uger vil skrive dagbog fra et hverdagsliv i Kyiv.

Inger Støjberg skulle pure frifindes, sagde hendes advokater under rigsretssagen. Men sådan gik det som bekendt ikke, og i denne episode af podcasten 'Støjbergs instruks' taler Anton Geist og Ulrik Dahlin med advokat René Offersen om, hvad der gik galt. René Offersen fortæller, hvordan det var at være advokat for en af landets mest profilerede og kontroversielle politikere i en danmarkshistorisk sag med enorm medieopmærksomhed. D'herrer dykker også ned i sagens substans og ser blandt andet nærmere på, præcis hvor dominobrikkerne ifølge René Offersen begyndte at falde. Nemlig da rigsretten valgte at tilsidesætte forklaringerne fra Inger Støjberg og de øvrige deltagere i et centralt møde, der fandt sted den 10. februar 2016. Desuden taler de om forsvarernes påstand om en såkaldt alvorlighedsbetingelse, der ifølge dem burde have betydet, at Inger Støjberg slet ikke ville kunne idømmes en straf. De troede, de i alvorlighedsbetingelsen havde en slags livsforsikring, som ville redde Inger Støjberg, hvis alt andet gik galt. Men det så rigsretten anderledes på.

En dag langt ude i fremtiden, måske det bliver på en tirsdag, vil det sidste menneske og det sidste dyr trække vejret for sidste gang. Solen vil brænde ud og blive til en lille hvid dværg – og hvis vi venter længe nok, vil også resten af universet gå under i en stille, kosmisk klynken. Nogenlunde sådan forudsiger Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen altings endeligt i deres store naturvidenskabelige serie, som finder sin egen afslutning i netop denne weekend. Igennem hele 2021 har de fortalt om naturvidenskabens største opdagelser, og den ene halvdel af duoen gæster studiet til en snak om arbejdet bag. For hvordan gaber man overhovedet over et pensum på flere hundrede års viden? Hvordan formidler man det, så folk gider at læse med? Og giver det overhovedet mening at fremskrive universets undergang, når man dårligt nok kan stole på en vejrudsigt? Og der er mere på programmet. For selv om en rigsretssag måske ikke syner af meget, sådan målt med evighedens målestok, så var det ikke desto mindre ugens helt store begivenhed her i vores egen lille jordiske offentlighed. 25 ud af rigsrettens 26 dommere kendte Inger Støjberg skyldigi sagen om den ulovlige instruks, og hun skal nu sone 60 dages ubetinget fængsel. Ovenikøbet har et flertal på Christiansborg besluttet at hun ikke længere er værdig til at sidde i Folketinget, og dermed synes derouten total for den tidligere udlændinge- og integrationsminister. Anton Geist og Ulrik Dahlin, der begge har dækket sagen intenst, udlægger dommen og giver et forsigtigt bud på, hvor den stiller Inger Støjbergs fremtidige politiske ambitioner. Og endelig er der hul igennem til chefredaktør Rune Lykkeberg. Han har i denne uge optur over den danske vaccinations- og testindsats, som samtidig er blevet et utilsigtet integrationsprojekt for danskere med minoritetsbaggrund. Fra det helt store til det helt små: Radio Information er med hele vejen, lige indtil solen brænder ud.

Inger Støjberg vil have sin rigsretssag vist i fjernsynet. Vi debatterer, om det er en god ide med Støjberg selv, Anton Geist og Mikael Sjöberg. Derudover er der interview om Louds downloadtal og Mette Frederiksens deltagelse i MGP. Programmet erproduceret af Rasmus SøgaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.See omnystudio.com/listener for privacy information.