Podcasts about sydfrankrig

  • 25PODCASTS
  • 30EPISODES
  • 51mAVG DURATION
  • ?INFREQUENT EPISODES
  • May 13, 2025LATEST

POPULARITY

20172018201920202021202220232024


Best podcasts about sydfrankrig

Latest podcast episodes about sydfrankrig

Fodboldlisten
Alletiders jyske landshold med Anders Agger, AGF-nedrykninger og trusler

Fodboldlisten

Play Episode Listen Later May 13, 2025 72:02


Alletiders brasilianske landshold, alletiders italienske, tyske og argentinske landshold. Ja, Fodboldlisten har været vidt omkring, men nu kommer en af de helt store episoder. Journalist og fodbold-afficionado af jysk nåde, Anders Agger, er inviteret i studiet, og sammen med Andreas Kraul forsøger han at sætte en start 11'er over 'Alletiders jyske landshold'. Det lyder måske simpelt, men der er nogle vilde valg og ikke mindst fravalg. For kan man vælge mellem Flemming Povlsen og Ebbe Sand? Kan Kraul virkelig udelade Gravesen? Og må man egentlig i dag lave sjov med AGF's nedrykninger den dag i dag? Derudover med Agger både i Sydfrankrig og til fodbold i serie 6 samt link til Alex Ferguson og DR's bedste Tommy Troelsen-imitation. Vært: Thomas Loft

Du lytter til Politiken
Først ville hun bare dø. Nu er hun ikon og vidner i Frankrigs største voldtægtssag

Du lytter til Politiken

Play Episode Listen Later Sep 20, 2024 20:52


I en retssal i Sydfrankrig kan man i de her dage opleve et helt usædvanligt skue. På anklagebænken sidder nemlig ikke bare en mand ved navn Dominique Pélicot, som er tiltalt for i næsten 10 år systematisk at have bedøvet sin kone og udsat hende for voldtægt, uden at hun opdagede noget. Der sidder også 50 andre mænd, som er tiltalt for at have deltaget i voldtægterne. Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' er journalist Tine Kirkensgaard, som selv har oplevet dramaet i retssalen, der fortæller hvordan de årelange overgreb overhovedet kunne finde sted, hvordan mændene forsvarer sig, og hvorfor offeret– Giséle Pélicot – selv har insisteret på, at dørene blev åbnet for offentligheden og medierne.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvad drikker Lillelund?
Tour de France Special - Seksstjernet rødvin til under en hund vinder spurten (3:3)

Hvad drikker Lillelund?

Play Episode Listen Later Jul 12, 2024 35:13


Årets Tour de France slutter som noget helt ekstraordinært i Sydfrankrig, for Paris er fyldt med OL. Podcast-touren insisterer dog på Champagne, men kommer dog forbi Côstières-de-Nîmes og finder en seksstjernet naturvin. Særlig gæst. Jesper Haue, Jyllands-Postens cykelreporter. Vine: Château Morgues du Gres RAW - Côstières-de-Nîmes 2022. 95 kr. (tilbud v/ 6 fl.) hos Bichel Michel Gassier - Notre Païs 2021.  119 kr. (tilbud) hos Otto Suensom Domaine Fontchene - Aupiho - IGP Alpilles 2021. 235 kr. (v/ 3 fl.) hos Vinova Champagne CV 1830. Blanc de blancs extra brut NV. 399 kr. (tilbud) hos Otto SuensonSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Til valg med Corydon & Co.
Valg i Storbritannien, anden valgrunde i Frankrig og status på USA

Til valg med Corydon & Co.

Play Episode Listen Later Jul 9, 2024 78:10


Bjarne Corydon er stadig på ferie i Sydfrankrig, mens Rune Lykkeberg befinder sig i regnfulde København på Informations kontorer. Der er nok at snakke om for tiden. Lykkeberg er netop hjemvendt fra Roskilde Festival, hvor han igen er blevet imponeret over evnen til at skabe et uges mini-samfund.   Herefter går samtalen først på valget i Storbritannien og det valgsystem, de har. Keir Starmer fra Labour vandt valget og sætter sig på premierministerposten - men ifølge de to chefredaktører går han en uhyre kompliceret periode i møde.   Der har også været valg i Frankrig, hvor den helt store overraskelse var, at Rassemblement National ikke gik tilnærmelsesvis så meget frem, som de fleste troede. Noget, som både Lykkeberg og Corydon er lettede over.   Til sidst gør chefredaktørerne status over situationen i USA, hvor den yderst pressede præsident Biden har givet et interview med formålet at demonstrere, at sidste uges katastrofale debat var en engangsforestilling.

Til valg med Corydon & Co.
TV-debatten i USA, valget i Frankrig og et vanvittigt eksperiment i Holland

Til valg med Corydon & Co.

Play Episode Listen Later Jul 4, 2024 72:53


I dette afsnit er Corydon taget til solrige Sydfrankrig på ferie, mens Lykkeberg sidder i regnfulde Danmark på kontoret hos Information. De har begge set fredagens tv-debat mellem præsident Joe Biden og Donald Trump. Lykkeberg mener, at debatten bekræftede skræmmekampagnerne fra Fox News og de højreorienterede medier: “Dette er en mand, som ikke kan tale uden teleprompter”. Corydon er enig: “Biden er et menneske, som ikke længere fungerer intellektuelt”. De er også enig i, at det mest skræmmende ikke er hans mentale tilstand, men at det politiske system omkring ham ikke stopper ham. “Dem som for alvor har svigtet, er lederne i det demokratiske parti,” som Lykkeberg formulerer det. Spørgsmålet er nu, hvornår Biden trækker sig? Lykkeberg og Corydon har hver deres bud, og Lykkeberg fremhæver den demokratiske guvernør Gretchen Whitmer som en, man særligt skal holde øje med. Vi vender også blikket mod første runde af det franske valg til Nationalforsamlingen i søndags. Corydon konstaterer, at meningsmålingerne desværre havde ret. Han mener, at det er “tragisk og alvorligt og skaber enorme risici for Frankrig og Den Europæiske Union.” Men hvad er gået galt for præsident Emmanuel Macron? Corydon har tre forklaringer - eller fornemmelser, som han ydmygt kalder det. Til sidst ser vi mod Holland, hvor det politiske system er ved at ændre sig markant. Det udvikler sig til et mere fluktuerende politisk system med nye skillelinjer mellem et presset centrum og yderfløje. Hollands nye regering er et vanvittigt eksperiment, som Lykkeberg og Corydon ser frem til at følge. Lyt med!

Hvis du vil vide mere
Den sande historie om Lauritz.coms fald

Hvis du vil vide mere

Play Episode Listen Later Jun 24, 2024 27:15


Da Lauritz.com var størst, havde virksomheden 25 auktionshuse, 350 ansatte og omsatte for en milliard, men sidste sommer sluttede eventyret brat, da onlineauktionshuset gik konkurs, og en masse kunder stod tilbage uden at have fået deres penge. Nu er kuratorerne ved at afklare, hvem der hæfter for gælden efter Lauritz.com, og noget tyder på, at der kan være grundlag for en politisag mod ejerne af virksomheden, ægteparret Mette og Bengt Sundstrøm, som fortsat ejer et vinslot fuld af uvurderlig kunst i Sydfrankrig. For bestyrelsesreferater og intern korrespondance beviser en skov af røde flag, som ledelsen i Lauritz.com ignorerede i ræset mod afgrunden.    Gæst: Lone Andersen, undersøgende journalist for Finans Vært: Jacob Grosen Tilrettelæggelse: Mathias Bonde og Pernille Skytte Klip og produktion: Pernille Skytte   Der er lånt klip fra DRSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Kulturen på P1
Kunst om homoseksuelle traumer og nynazistiske festivaler i Vesteuropa

Kulturen på P1

Play Episode Listen Later Feb 22, 2024 57:11


I filmen "All of us Strangers" tager den ene af filmens hovedkarakterer på en rejse tilbage i sine minder. Her besøger han sit barndomshjem og de forældre han ikke har set i 30 år. Det giver ham mulighed for endelig at tale med sine forældre om sin homoseksualitet. I dagens kulturen besøger vi det grundtraume, som filmen italesætter, når vi får besøg af Skuespilchef på Det Kongelige Teater, Morten Kirkskov. I de nazistiske blackmetal-miljøer væves paganisme, satanisme og dødsmetal sammen med nazistisk symbolik og hadtale. I denne weekend afholdes en neo-nazistisk musikfestival et hemmeligt sted i Sydfrankrig. 'Call of Terror' hedder den. Og i marts afholdes endnu en nazi-musikfestival i Italien i marts. Det er første gang, at nazi-festivalerne i Vesteuropa er blevet afholdt siden corona-pandemien. Vi ser nærmere på koblingen mellem metalmusik og nynazismen. Værter: Karen Secher & Chris Pedersen.

Ugen der gik
Ugens Kraniebrud - Den gamle mand og timian

Ugen der gik

Play Episode Listen Later Sep 30, 2023 54:44


I Ugens Kraniebrud får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I lørdagens program skal vi undersøge fordommene bag en ofte overset gruppe, nemlig de gamle mænd. Vi skal også et smut forbi bjergene i Sydfrankrig, for at besøge en helt særlig krydderurt, der måske rummer svaret på, hvordan planterne skal overleve i et varmere klima. Vi skal både dufte og høre mere om - timian. Medvirkende: Karen Pallesgaard Munk & Bodil Ehlers. Vært: Zelina Ozol. See omnystudio.com/listener for privacy information.

mand gamle ugens sydfrankrig kraniebrud
Vin for begyndere
35 - Sydrhône - Costières de Nîmes

Vin for begyndere

Play Episode Listen Later Sep 14, 2023 78:33


Vinene i afsnittet er skænket af Pelican Wines https://pelican-wines.dk/   Smagekasse med 6 vine her: https://pelican-wines.dk/collections/alle-vine/products/smagekasse-vin-for-begyndere   Brug rabatkoden “vfb2023” og få 10% rabat på hele webshoppen i september måned 2023. …………………..     Vi skal i dette afsnit blive klogere på den aller sydligste del af Rhône og vinene fra området, som er sine helt egne i forhold til resten af Rhône og naboområdet Lanquedoc.   Vinmageren Scamandre udfordrer reglementet i området fordi huset benytter et stort antal druesorter i flere af deres vine. Derfor må huset Scamandre benytte IGP Gard-niveauet til deres mere vilde vine, som gerne indeholder 7 druesorter.   Hvad vil det sige at smage “nøgen” vin, hvilke udtryk kommer vinene med og hvordan smager de?   Til slut skal vi høre en lille rejsebeskrivelse fra Sydfrankrig og så svarer vi på to spørgsmål; hvad gør at vin kan lagre og hvordan skal man ilte sine vine?     Kort over området: https://media.winefolly.com/12x16-France-Rhone-wine-map2.jpg     Vi smager på   1) Les Terrasses d'Hortense, White par Scamandre 2022 https://pelican-wines.dk/collections/scamandre/products/les-terrasses-dhortense-whote-2021     2) Côme Autrefois, 2021 https://pelican-wines.dk/collections/scamandre/products/come-autrefois-2021     3) Scamandre, 2015 https://pelican-wines.dk/collections/scamandre/products/scamandre-2015   ....................   Køb bogen Vin for begyndere her: http://vinforbegyndere.com/   Støt Vin for begyndere podcast her https://vinforbegyndere.10er.app/   Besøg os på Facebook og Instagram, hvor man kan se billeder af vinene og få tips til vin og mad sammensætning.   https://www.facebook.com/vinforbegyndere   https://www.instagram.com/vinforbegyndere   Web: https://www.radioteket.dk/   Kontakt: radioteket@radioteket.dk   Musik: Jonas Landin Lyt vores bog som lydbog her: Køb den her https://www.saxo.com/dk/vin-for-begyndere-og-oevede_lydbog_9788773397374 Eller lyt her med abonnement   Mofibo https://mofibo.com/dk/books/vin-for-begyndere-og-%C3%B8vede-2505752   Podimo https://share.podimo.com/dk/audiobook/bbbe261a-d96c-4274-9c9b-352cbe86325c?creatorId=e494f4c0-8cf7-4de1-9e26-ba60987e837d&key=rjtG4gAYMSUc&source=ln&from=mobile

Alis fædreland
Skal velfærdsstaten afløses af en velfærdsbutik?

Alis fædreland

Play Episode Listen Later Aug 22, 2023 52:31


Skal velfærdsstaten som vi kender den afvikles og erstattes af private forsikringer, brugerbetaling og serviceniveau på plejehjem svarende til kundens pengepung? Og hvis ja, kommer vi så ikke til at få et A- og B-hold i samfundet? Den tidligere toppolitiker med flere ministerposter på CV'et, Brian Mikkelsen (K), forsvarer i dag erhverslivets interesser. Men betyder det, at hans fremtidsvision om flere private alternativer i velfærdsstaten bare er et lobbyist-indlæg, eller ser han for sig en redning af vores alle sammens velfærdsstat? For hvad kan vi forvente os af sikkerhedsnettet i fremtiden? Og risikerer flere mennesker at falde igennem de store masker?Gæst:Brian Mikkelsen, adm. direktør, Dansk Erhverv.***Fra ca. 40:33:Til sidst i programmet stiller Ali om til Frankrig.Den seneste tids debat om koran-afbrændinger har som bekendt vakt enorm vrede i udlandet.Men det er ikke kun muslimer, der er sure på Danmark. Finn Majlergaard er dansker bosat i Sydfrankrig. Han er forfatter, stifter og direktør i en virksomhed, der underviser i kulturel mangfoldighed. Forleden skrev han et vredt debatindlæg i Berlingske med overskriften “Skam jer, danskere!”, hvor Finn Majlergaard bl.a. spørger: "Hvorfor skal i brænde Koranen af, bare fordi I kan? Hvorfor er I så bange for, at nogen tror på noget, værdsætter noget? Psykologisk set er det et udtryk for, at I har en høj selvtillid, men et meget lavt selvværd, hvilket i sig selv er en smule patetisk”. Ali spørger Finn, hvorfor han er så vred på danskerne.Gæst: Finn Majlergaard, stifter og direktør, Gugin.Vært: Ali Aminali.Redaktør: Pola Rojan Bagger.

De Tog Ud
Anita - Limoux, Frankrig

De Tog Ud

Play Episode Listen Later Sep 12, 2022 88:25


I denne episode taler jeg med Anita fra Limoux i Sydfrankrig. Kom ind til en spændende snak om at gribe ud efter sine drømmen og ikke ende med en dag at sidde tilbage og fortryde ting man ikke fik gjort. Anita og hendes mand Carsten har længe været vilde med Sydfrankrig og derfor købte de til en start et feriehus i Provence - de blev dog hurtigt så vilde med stedet at de kun ville være i Sydfrankrig. Derfor rev de hele tilværelsen op i Danmark og startede eget firma i Provence. Nu er parret så flyttet 400 km længere vest på til byen Limoux. Vi vender det hele i denne episode. Hør hele historien nu.

Klassisk musik
Musikfestival i Orange, Sydfrankrig 2022

Klassisk musik

Play Episode Listen Later Sep 2, 2022 66:56


I denne uge sender den2radio en rapport fra årets musikfestival i det antikke romerske amfiteater i Orange i Sydfrankrig. Jesper Tang har tilrettelagt.  

Pilestræde – Berlingskes nyhedspodcast
Tanden der rokker ved fortiden

Pilestræde – Berlingskes nyhedspodcast

Play Episode Listen Later Mar 29, 2022 22:27


I en grotte i Sydfrankrig har arkæologer gjort et »fuldstændig vildt« fund: En 54.000 år gammel knækket homosapiens-mælketand. Den kan potentielt omskrive historiebøgerne, fortæller arkæolog Trine Kellberg Nielsen. Vært: Kaare Svejstrup.See omnystudio.com/listener for privacy information.

tanden fortiden sydfrankrig
Litteratur
Anslag - januar 2022 - 3

Litteratur

Play Episode Listen Later Jan 14, 2022 10:46


I denne uge sender vi det sidste program i serien Anslag. Gennem 70 uger har Jacques Berg nu læst op af sine daglige notater om verdens gang set fra Luberon i Sydfrankrig.  Tilrettelæggelse: Jesper Tang

Take Away Podcasten
Livet Banker På!

Take Away Podcasten

Play Episode Listen Later Jun 13, 2021 25:12


Afsnit 12 Sæson: 3Titel:  Livet Banker På!Mad: ?Peter & USO er tilbage med Sæson 3 af Take Away Podcasten.Hvorfor har Peter en bagkant?Skal Uso vaccineres?Kommer Take Away til Sydfrankrig?Hvorfor skal du kigge på Spotify nu?Det og meget mere kan du høre i dette afsnit af Take Away Podcasten…… Som altid er maden leveret af: Just-EatFølg os her:Instagram: @TakeawaypodcastenFacebook: www.facebook.com/TakeAwayPodcast

Litteratur
Anslag - marts 2021 - 2

Litteratur

Play Episode Listen Later Mar 12, 2021 10:10


 Høns giver Jacques Berg uforklarlige mareridt. Han hader dem. TRUMP er et brand der skaffer sig billig reklame i form af en valgkampagne. Analysen af det vanetyngede parforhold ender med konklusionen: ”Alt er skrevet i sand”. Forfatteren Jacques Bergs ugentlige Anslag fra Sydfrankrig. Jesper Tang har tilrettelagt.

Langt hjemmefra
Sisse's historie om livet før børn og om at leve i en anden kultur

Langt hjemmefra

Play Episode Listen Later Feb 14, 2021 46:20


I dagens episode snakker Helene og jeg lidt om mit liv inden jeg mødte Martin, om at blive mor og de følelser som jeg ikke havde forberedt mig på og derfor gjorde den første tid som mor hård. Den forestilling jeg havde om livet i Sydfrankrig, da Martin kom hjem og fortalte han havde fået tilbudt en kontrakt, til pludselig at leve i en kultur som jeg på nogle områder aldrig lærte at forstå og som derfor gjorde en ende på vores tid i Frankrig.

Litteratur
Anslag - november 2020 - 1

Litteratur

Play Episode Listen Later Oct 30, 2020 11:52


Anslag på tasterne giver mange tanker til forfatteren Jacques Berg der har boet i Sydfrankrig i årtier. Dem sender han til den2radio hver uge og denne uges tanker og taster handler om populisme og ti svage punkter ved den femte franske republik, og hvorfor den socialistiske franske skude egentlig er strandet? Om socialister i kashmirsweater og rullekrave samt lidt om  machohørm.

dem sydfrankrig
Det, vi taler om
Bent Fabricius er gået bort. Kanye West nedsmelter på fjernsyn. Prins Joachim får blodprop i hjernen, og gider slet ikke være i Frankrig

Det, vi taler om

Play Episode Listen Later Jul 31, 2020 115:56


Det er fredag og Danmarks bedste sladdermagasin giver dig ugens bedste sladderhistorier.  I studiet sammen med vikaren fra helvede Anna Thygesen, sidder Marlene Weibøl, Jacob Heinel Jensen og Thomas Heurlin. Med på telefon i første time har vi Jakob Steen Olsen. Så den får ikke for lidt denne fredag.  Den folkekære musiker Bent Fabricius Bjerre afgik efter kort tids sygdom ved døden i denne uge. Han huskes for hans flotte klavermelodier og Jakob Steen Olsen tegner sammen med panelet et portræt af manden og hele hans meget lange karriere. Prins Joachim fik tidligere på ugen en blodprop i hjernen. alt tyder heldigvis han kommer sig uden mén. Lige nu er han indlagt på et universitetshospital i Sydfrankrig. I sidste uge formåede Jacob Heinel Jensen at interviewe ham og konen, prinsesse Marie, om hvordan hans syn på hele militærattacheprojektet ser ud, og alt er ikke så fryd og gammen som man ellers hører så tit fra Amalienborgs pressemeddelelser.  Og så er fogedforbuddet mod TV2's dokumentar om Else og plejehjemmet endelig blevet løftet, men hvorfor blev det overhovedet nedlagt i første omgang? Og hvorfor er fagforeningen FOA lynhurtigt ude og forsvare de ansatte, når de tydeligvis har været galt på den? Alt dette, og mange flere historier kan du høre i dagens udgave af Det, vi taler om. Programmet er produceret for B.T. af David Vestergaard See omnystudio.com/listener for privacy information. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Go' Morgen P3
Go' Morgen P3 - 15. maj 2020

Go' Morgen P3

Play Episode Listen Later May 14, 2020 175:59


Det er fredag, og det betyder, at vi skal have gang i 100-sekunders quizzen for at teste, hvor godt lytterne har fulgt med i løbet af ugen. Facebook har sendt en kæmpe erstatning ud til en masse medarbejdere. De her medarbejderes opgave er at moderere i alle de vilde, grænseoverskridende og forfærdelige ting, der også ligger på Facebook. Det har bevirket, at nogle af medarbejderne f.eks. har fået PTSD. Frederik Kulager, journalist på Zetland, gør os klogere på deres arbejde. Den Blå Planet har været ekstremt presset økonomisk her under coronakrisen. Men nu har de modtaget 2,3 millioner kroner i donationer fra danskerne, så de nu kan købe foder til fiskene. Vi har kurator fra Den Blå Planet, Lars Skou Olsen, med til at fortælle om, hvor langt donationerne rækker. Et af de spørgsmål, der trænger sig på her frem mod sommeren, er naturligvis: Kan vi komme på sommerferie? Thomas Benfield, overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre, fortæller, hvad der egentligt skal til for, at vi kan komme på ferie til Sydfrankrig i sommerferien. Instrukskommissionen startede i går. Det er en kommission, der skal undersøge, om Inger Støjberg, tidligere Udlændinge- og Integrationsminister for Venstre, har overholdt loven og handlet, som hun skulle i forbindelse med adskillelsen af asylpar tilbage i 2016. Henrik Qvortrup, politisk kommentator på Ekstra Bladet, løber sagen igennem og giver sit bud på, hvilke konsekvenser sagen kan få for Støjberg alt afhængigt af udfaldet. Coronakrisen betyder, at mange af os nok kommer til at holde årets sommerferie i Danmark. Derfor er flere danske kommuner gået i gang med en charmeoffensiv for at skaffe en masse danske turister - med en masse kampagner og slogans. Vi smider den ud til lytterne og får en masse geniale bud på lokale by-slogans. Vi slutter selvfølgelig med fredagssangen. Det blev endnu en gang ikke Boten Anna, desværre!

ManFred
Højkvist om sangskrivning i en bunker, blafning og sin nyeste single

ManFred

Play Episode Listen Later Oct 21, 2019 24:16


Lyt med til en spændende snak, hvor musikeren Højkvist fortæller, hvor hans inspiration kommer fra samt hvordan en blaffertur til Sydfrankrig kan se ud. Vi var også så heldige at få lov at høre en liveudgave af hans nummer "Det ta'r tid", inden værterne sendte ham igennem en associationsrunde, hvor musikeren for alvor giver en smag på den krøllede tankegang, han besidder. Værterne er: Sofie Christensen og Alexander Vinther

ManFred
Cécile Desaint om dokumentarfilmen 'You Before Me'

ManFred

Play Episode Listen Later Sep 12, 2019 14:48


Cécile Desaint mister sin mor i 2016 og beslutter sig for at skabe sit eget rum hvor hun kan tillade sig at arbejde med sorgen. Det bliver til en rejse tilbage i tiden, til Sydfrankrig, til de mennesker og omgivelser som formede hendes mor og banede vejen til deres liv sammen og til den smukke og rørende dokumentarfilm 'You Before Me'. Lyt med og hør Céciles historie og process omkring sorgen og filmen. Filmen 'You Before Me' bliver vist i Ukirke den 24. oktober kl. 19:00.

lyt cile dokumentarfilmen sydfrankrig desaint
Klassisk musik
Wilhelm Tell – helt* uden at ville det

Klassisk musik

Play Episode Listen Later Sep 6, 2019 66:24


Vi sender en reportage fra opførelsen af Rossinis sidste og sjældent spillede opera Guillaume Tell i det romerske amfiteater i Orange, Sydfrankrig. »Et forræderi«, mener stadig mange elskere af Rossinis belcanto-operaer: De begræder fraværet af Rossinis sædvanlige bravurstykker og falsetsang. »Eviggyldig musik«, kaldte Wagner derimod kompositionen, der da også klart lægger op til den store, romantiske opera. Det er i...

Taste The World - Rejsepodcast
Rejsetips fra danske Laura, der bor i Cape Town

Taste The World - Rejsepodcast

Play Episode Listen Later Mar 24, 2019 54:14


I denne episode af rejsepodcasten fra Taste the World skal vi til Cape Town in Sydafrika. I februar 2019 besøgte jeg danske Laura Lykkegaard, som har boet i mere end 20 år i byen. Sydafrika er kontrasternes land. Her vil du opleve helt uovertrufne naturoplevelser. Cape Town ligger smukt ved foden af Table Mountain og ud til Atlanterhavet. Kører du blot 10-20 km udenfor byen står du i den vildeste natur med bavianer, strudse og pingviner. Du kan også køre til vinområderne, og pludselig er du i et område, der minder om Sydfrankrig. Jeg mødte Laura hjemme i hendes smukke have, hvor Laura blandt andet gav mig en række insider-tips til ting at opleve og se i byen, som man normalt ikke finder i en guidebog. Vi fik også en snak om landets historie, politik og fremtid. Og så spurgte jeg også til sikkerheden i landet. Sydafrika har meget kriminalitet, men det er heldigvis sjældent, at det går ud over turisterne. Jeg spurgte også Laura om landets store ulighed. Hvordan er det at bo i et land, hvor ekstrem rigdom og fattigdom lever side om side? Og hvordan skal man som turist forholde sig til den fattigdom, som man møder? Rejsetips fra Laura I podcasten nævner Laura en række steder, som hun anbefaler, at man skal besøge. Nedenfor finder du mere information om de enkelte steder: Lion’s Head - vandretur i fuldmåne Bjerget som nærmest er lillesøsteren til Table Mountain, som Laura anbefaler at bestige, når der er fuldmåne. The Drinkery En af Lauras yndlingsbarer i centrum af Cape Town Klein Constantia En af de ældste vingårde i Western Cape Kirstenbosch Botanical Gardens Cape Towns botaniske have.Oversigt over koncerter i haven Robben Island Øen, hvor Nelson Mandela sad fængslet i 18 år. Table Mountain Tag svævebanen til toppen af Cape Towns ikoniske bjerg De røde busser - Hop ON-hOP Off Tours Turbusser, der kører rundt til de største turistattraktioner i byen. En god måde at få et overblik byen. Om dagens gæst Laura Lykkegaard har boet i mere end 20 år i Cape Town. Hun flyttede oprindeligt til byen for at starte Den Blå Avis op, men er blevet i byen lige siden. Senere blev hun direktør for Europæiske Rejseforsikring i Sydafrika. I dag har hun sit eget konsulentfirma, hvor 95 % af kunderne er skandinaviske virksomheder, som ønsker hjælp til at komme ind på det sydafrikanske og/eller andre afrikanske markeder. Blandt hendes kunder tæller blandt andet Hennes & Mauritz, Jysk og en række firmaer, der arbejder med vand, vind og miljø Laura bor i en forstad til Cape Town sammen med sine to drenge. Du kan læse mere om Laura på LinkedIn: Laura Lykkegaard, Connector & Expeditor at CapeCapacity   Hvad synes du? Hvis du kan lide denne podcast, så giv gerne et like på iTunes eller der, hvor du lytter til podcast. Har du kommentarer til dagens afsnit, så send mig en mail på per@tastetheworld.dk Om TASTE THE WORLD TASTE THE WORLD er for alle os, som elsker at rejse og gerne vil have rejseinspiration med kant. Udover podcasts, så finder du en masse rejseartikler her på hjemmesiden, Du kan også følge TASTE THE WORLD her: Facebook Instagram Twitter Brug af billeder Billeder af Laura og hendes familie har jeg venligst fået lov til at bruge af Laura. Fotograf: Simon Watson. De øvrige billede har jeg selv taget. Billeder må ikke bruges uden forudgående accept.  

Podcast for Samtidskunst
Lydmaler Knud Viktor

Podcast for Samtidskunst

Play Episode Listen Later Mar 22, 2019 49:21


I Provence følger cikadernes lyd lysets bevægelser. Det opdagede kunstneren Knud Viktor, da han i 1961 flyttede til Luberon-bjerget for at male. Men naturens lyde kaldte på hans opmærksomhed, og i stedet begyndte han at afbilde sin omverden i lyd. Denne episode af podcasten tager udgangspunkt i særudstillingen ‘Bjerget Synger’, om den danske kunstner og lydmaler Knud Viktor. Hør historien om, hvordan et teknikprogram på fransk TV lærte Knud Viktor at konstruere elektronik og mikrofoner, om hvordan nærlytning gav ham ører for, hvordan naturen forandrede sig, og om hvordan dyrene langsomt gjorde deres indtog i hans hus ved foden af bjerget i Sydfrankrig.

Flaskens Ånd
Med egne hænder

Flaskens Ånd

Play Episode Listen Later Jan 17, 2019 54:41


Rasmus Aamand Olesen er egentlig biolog og hjerneforsker, men en dag tog han konsekvensen af det vacuum, han følte inden i, når endnu en dag foran computeren var omme. Han længtes efter at komme udenfor og helst ud og klatre i bjerge, og så købte han to vinmarker i bjergene i Roussillon i Sydfrankrig. Nu er hans allerførste årgang kommet på markedet, og han har lavet vinen med sine egne to hænder. Vin: 2017 Nénu - vin de deux mains, La fleur d'un coeur de beurre og Le roi nu, Collioure Rouge. See omnystudio.com/listener for privacy information.

I Kassen med David Bjerre
I Kassen #434: The Lady in the Car with Glasses and a Gun (2015)

I Kassen med David Bjerre

Play Episode Listen Later Jun 17, 2018 17:25


Den unge sekretær Dany låner sig chefs bil og tager på et lille hyggetur rundt i Sydfrankrig. Der går dog ikke langt tid, før hun begynder at opleve nogle mærkelige ting. Overalt, hvor hun kommer frem bliver hun genkendt. Også selvom hun aldrig har været her før! Eller har hun? Dany har et rigt fantasi liv. Betyder det her, at hun nu endelig har mistet grebet om virkeligheden, eller er der noget helt andet på spil? http://www.ikassenshow.dk/2018/06/i-kassen-434-lady-in-car-with-glasses.html

Ingen Kvaler Vi Taler
9: DA FUTURE

Ingen Kvaler Vi Taler

Play Episode Listen Later Jun 11, 2018 60:00


Hvor ser vi os selv om 20 år? Hvor er Danmark, datingskulturen og vores generation? Alt dette og mere taler vi om i dagens afsnit, hvor vi reflekterer over, hvad DA FUTURE mon bringer. Vi har selv store visioner om hus i Sydfrankrig, lederjob, musikerliv i Californien og med Mexico som baghave. Vi slutter igen af med en gratis opfordring, som vi har indført de sidste par afsnit (og i dag med en suprise). I dag deler Olivia en tanke, og det kun kærlighed. Lyt med og få et godt grin.

Kuffert & Kørehandskers automobilpodcast
Psykopaten Ford Fiesta ST og dens ekstremt fornuftige bror Fiesta Active – med Anders Berner

Kuffert & Kørehandskers automobilpodcast

Play Episode Listen Later May 17, 2018 36:15


Jeg er i Sydfrankrig sammen med Anders Berner fra Bilbasen for at kører de to nye Ford Fiesta-modeller Active og ST. Den første er en praktisk gris med SUV-aspirationer og den anden afløseren til markedets ultimativt sjoveste GTI. Vi er rygende uenige om Ford Fiesta Active men elsker begge Ford Fiesta ST. Ford Fiesta ST fremkalder din indre kørerdynamiske romantiker, der får lidt onde øjne og lyst til at køre, som havde han stjålet bilen. Hør hvorfor den er så forrygende fed, når Anders Berner fra Bilbasen.dk og jeg tager endnu en tur i den automobilnørdede arena, og hør Anders Berners seneste bud på en drømmegarage, hvor der er plads til både gamle BMW'er (respekt!!!) og en Volkswagen Golf Variant (gaaaabbbbbb...)

Papskubbers Papstinenser
Lyden af Carcassonne

Papskubbers Papstinenser

Play Episode Listen Later Feb 10, 2017


Vi bringer Carcassonne på bordet. Hvad er det med en by i Sydfrankrig og brætspillere? Hvad driver begejstringen for at bygge landskaber, og er Carcassonne et hyggeligt spil for venner og familie, eller er det et blodigt, strategispil, hvor man er i struben på sine rivaler hele tiden? Papstinenser tager et kig på en moderne klassiker, som er kendt for sit store udvalg af udvidelser og mange varianter. Det handler om at anbringe fliser af pap – eller tiles – og det er kendt som Carcassonne. Store øjeblikke i brætspil El Grande A Touch of Evil Mall of Horror Spillene vi fik nævnt Carcassonne Carcassonne – Inns & Cathedrals Carcassonne – The River Carcassonne – The River II Carcassonne – Bridges, Castles & Bazaars Carcassonne – The Count Carcassonne varianter Carcassonne – The Ark of the Covenant Carcassonne – New World / Mayflower Carcassonne – Neues Land / The Discovery Carcassonne – Winter Edition Carcassonne – Gold Rush Carcassonne – South Seas Carcassonne – The Castle Carcassonne – Hunters & Gatherers Andre spil med tiles eller fliser Isle of Skye Castles of Mad King Ludwig