Podcasts about tv avisen

TV-Avisen, Den Store Bagedyst, Sara og Monopolet. Hip hurra! Danmarks Radio fylder 100 år. Men fylder DR også for meget? Har Danmarks Radio en politisk slagside? Eller er DR modig og går til kanten? Er tiden løbet fra public service? Eller har verden, fuld af fake news, mere end nogensinde brug for DR? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Ghita Nørby, skuespiller, Uffe Elbæk, tidl kulturminister, Bertel Haarder, tidl kulturminister, Henrik Qvortrup, podcastvært Q&CO, Katrine Daugaard (LA) kulturordfører og Mikkel Bjørn (DF), kulturudvalget. Vært: Gitte Hansen. Tilrettelægger og producer: Louise Reumert.

TV-Avisen, Den Store Bagedyst, Sara og Monopolet. Hip hurra! Danmarks Radio fylder 100 år. Men fylder DR også for meget? Har Danmarks Radio en politisk slagside? Eller er DR modig og går til kanten? Er tiden løbet fra public service? Eller har verden, fuld af fake news, mere end nogensinde brug for DR? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Ghita Nørby, skuespiller, Uffe Elbæk, tidl kulturminister, Bertel Haarder, tidl kulturminister, Henrik Qvortrup, podcastvært Q&CO, Katrine Daugaard (LA) kulturordfører og Mikkel Bjørn (DF), kulturudvalget. Vært: Gitte Hansen. Tilrettelægger og producer: Louise Reumert.

TV-Avisen, Den Store Bagedyst, Sara og Monopolet. Hip hurra! Danmarks Radio fylder 100 år. Men fylder DR også for meget? Har Danmarks Radio en politisk slagside? Eller er DR modig og går til kanten? Er tiden løbet fra public service? Eller har verden, fuld af fake news, mere end nogensinde brug for DR? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Ghita Nørby, skuespiller, Uffe Elbæk, tidl kulturminister, Bertel Haarder, tidl kulturminister, Henrik Qvortrup, podcastvært Q&CO, Katrine Daugaard (LA) kulturordfører og Mikkel Bjørn (DF), kulturudvalget. Vært: Gitte Hansen. Tilrettelægger og producer: Louise Reumert.

Kim Bildsøe Lassen er journalist og tv-vært, blandt andet kendt fra TV Avisen. I programmet taler vi med ham om at flyve i Air Force One med George Bush, hvordan han fejrede sin 60-års fødselsdag, hvilken slags drinks han foretrækker, hvilken slags musik han lytter til derhjemme, at blive klippet af stylisterne på Danmarks Radio og meget, meget mere.

Hun har været vært på TV Avisen i et lille årti og har derudover bestredet en lang række værtsroller på blandt andet DR2 Udland, Profilen, Temalørdag og P1 Debat. Tine Gøtzsche var i mange år billedet på noget trygt og troværdigt, hver gang hun tonede frem på TV-skærmen. Det sluttede dog i 2018, hvor hun valgte at bryde med DR efter mere end 20 år og søge efter en anden måde at gå til sit arbejde og tilværelsen på. Senest i sin medvirken i TV2's program Forræder viste hun en anden side, end den de fleste danskere hidtil havde kendt hende for. Med sætninger som 'Jeg strikker om dagen og myrder om natten', der hurtigt gav hende noget nær kultstatus. Til sit sidste måltid reflekterer hun over, hvordan hun er gået fra altid at søge og have brug for kontrol over tilværelsen til i større grad at slippe tøjlerne og give sig selv friheden til at sige, at det hele nok skal gå. Tine Gøtzsche er ugens gæst i Det Sidste Måltid.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Landstræner Kasper Hjulmand bebrejde sportsjournalister for at referere til opkast fra de sociale medier som sandhed - Tabloid spørger DBUs kommunikationschef, Jakob Høyer, hvilke historier, det handler om. Hvorfor ignorerede TV Avisen, at tusinder af mennesker gik på gaden i København for at demonstrere for humanitær nødhjælp og våbenhvile i Gaza? Vi spørger TV Avisens redaktionschef, Sabine Matz. Sammen med ugens medvært, tidligere chefredaktør Pernille Holbøll, skal vi også tale om mediernes dækning af sagen om Mike Villa Fonsecas forhold til en 15-årig pige. Og vi får besøg af den eneste journalist, der faktisk fik den unge kærestes familie i tale, nemlig Ekstra Bladets Mads Romme. Vært: Marie Louise Toksvig.

Simon Emil har besøg af journalist og forfatter Poul Smith, der gavmildt deler ud af historier fra sin karriere på Christiansborg, i Bruxelles og som Deadlinevært. Om Ritts tåre, der var lige ved ikke at komme med i TV-Avisen, om det første danske nyhedsindslag i farver, der var en bestillingsopgave fra det kommunistiske DDR, om Hartling der fortroligt fortalte, at han gik efter en ren Venstreregering efter valget i 1973 – inden han havde fortalt det til de konservative, der stadig håbede at komme med.

Ditte Okman mener at den brede presse er begyndt at behandle kongehuset mindre røvslikkende i 2022. Årets sidste Q&Co er en nytårsspecial hvor Qvortrup har givet ugens gæster lektier for: Ditte Okman (Det, vi taler om), Georg Metz (tidl. redaktør på TV-Avisen) og Mikkel Andersson (chefredaktør hos Kontrast) peger hver især på det mest bemærkelsesværdige ved det forgange medieår 2022. Godt nytår! Vært: Henrik Qvortrup. Producer: Søren Gregersen. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Sofie Rye.

Den danske nyhedstjeneste ”Frihedsbrevet” har gravet i en masse bilag. Denne gang er det ikke Morten Messerschmidts bilag der blev gransket, men derimod venstres Morten Løkkegård. Frihedsbrevet journalister har fundet frem til, at Løkkegaards politiske gruppe, Renew Europe, er blevet faktureret 1,2 mio kroner for 24 film. De 23 af dem handler, ifølge Frihedsbrevet og fagbladet Journalisten, om Morten Løkkegaard og om Venstres syn på Europa politikken. Vi har valgt at se lidt nærmere på de videoer, som er blevet lagt op. En del af dem er meget professionelle videoer som den du kan høre i podcasten. Her drager Løkkegaard og andre fra Europa Parlamentet rundt og lodder stemningen for en kommende frihandelsaftale, den såkaldte Mercosur-aftale. Nu er det ikke nogen hemmelighed, at Venstre går ind for frihandel, så det er da også den konklusion lederen af venstres gruppe i Europa Parlamentet når frem til i videoen. Indslaget er renset for de mange kritikpunkter modstanderne af den her frihandelsaftale har fremført. Fx er Greenpeace, Verdens Skove og andre miljøorganisationer meget bekymrede, da aftalen blandt andet kan medføre en øget afskovning. Morten Løkkegaards video er, med andre ord, et partsindlæg. Men… i bund og grund vel ikke så underligt, da det netop er EU's partimidler der er brugt på det her. En politiker der fremfører en modstanders politiske synspunkter hører som bekendt til de absolutte sjældenheder. De 1,2 millioner kroner er brugt siden 2009, altså rundt regnet 92.000 kroner om året, i de 13 år der gået. Javel ja, men hvad siger Morten Løkkegaard selv? Morten Løkkegaard skriver til Frihedsbrevet at han har valgt at bruge EU-pengene på at kommunikere om sit politiske arbejde gennem billede og lyd, da det er den mest effektive måde at nå borgerne på. At billede og lyd er en effektiv måde at kommunikere på, er der næppe nogen tvivl om. Det gælder ikke mindst på de sociale medier. Morten Løkkegaard selv er da på ingen måde en novice når det gælder netop medier. Han er uddannet på Journalisthøjskolen, og arbejdede ifølge hans egne cv på nettet blandt andet som tv-vært på DR's TV Avisen fra 1990-2005. Han driver den dag i dag stadig et kommunikationsbureau, hvor han er ”kommunikationsrådgiver”. Så vidt så godt. Men er der så nogen der ser de her indslag Morten Løkkegaard laver og som partimidlerne går til? Klikker man sig ind på hans Facebook side ser man en lang række af hans videoer. Det har for os ikke været muligt at se, om samtlige videoer er betalt af EU-gruppen. Så med det forbehold kaster vi os ud i nogen tal. Filmene er blevet vist mellem få hundrede gange til flere tusinde gange. Fx blev en video om a-kraft vist 3500 gange. Morten Løkkegaards Facebook Profil følges af 18.000 mennesker. Netop parlamentarikere i EU-Parlamentet er ofte blevet kritiseret for, at være for lukkede omkring deres arbejde. Så om det er en god ide at bruge 1,2 mio. kroner, eller hele 50.000kroner pr. video, der i sidste ende kommer fra skatteydere på de her film? Ja, det vil vi lade den enkelte vurdere.

Han er en af de største TV-værter i Danmark. Du kender ham fra Kontant og TV-Avisen, og mange ville nok kalde ham DRs stolthed, nemlig Kåre Quist. Dagens gæst i Tsunami arbejder samme sted som Kåre Quist, dog er han en langt dårligere og mere useriøs vært. Men ikke desto mindre er han vært på DR, hvilket er meget mere, end hvad vi nogensinde bliver. Dagens gæst er ham den skaldede bøsse fra det originale radio24syv, Mathias Helt!I dag skal vi finde ud af, hvordan Mathias tisser, vi skal snakke om Falster, og så skal vi selvfølgelig morgenbolle.Tsunami lærte:- Efter 7 dage med Torben Chris har man lyst til at slå ham ihjel- Niels Ellegaard mangler nu BEGGE BEN??!!- Mathias er lige begyndt at se MasterChef I GÅR!- Han har MANGE PENGE- Om 3000 år ser det lidt sort ud- Han har stadig sin møddom_____________________________________Værter: Sebastian Peebles & Chano JørgensenGæst: Mathias HeltProducer/tilrettelægger: Josephine Romby & Zoe ThulstrupMusik: Upright-Music

Hans jordemoder var nazist og mente, han skulle hedde Adolf. Hans forældre var af anden holdning. Han fik navnet Uffe Ellemann-Jensen og startede som sekretær i kødindustriens fabrikantforening og endte som en af landets absolut mest toneangivende politikere. Han blev Venstres store fyrtårn og tiltrak unge løver som Søren Pind og Lars Løkke Rasmussen. Inden da arbejdede han som journalist på Berlingske, hvor han mødte Hans Engell, der startede som elev på avisen og blev en torn i øjet på Borgen. Både Engell og Løkke medvirker i ugens Den, vi taler om, sammen med Lone Kühlmann, der mødte den charmerende og underholdende Uffe Ellemann-Jensen på Tv-Avisen. Lulu Roos producerede. Ditte Okman var vært. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Efter at vi i går fandt ud af, at der stadig er lyttere, der ikke har helt styr på, hvad dagens dementier er, har vi besluttet os for at åbne op for alle sluserne og lade alle stille spørgsmål, så ingen skal være i tvivl om noget i Curlingklubben længere. For eksempel har vi fået en mail fra en lytter, der ikke ved, hvad en MI'er er. Vi skal også finde folk, der udtaler ting forkert med vilje, og Maria skal teste Christian af som vært på forskellige programmer som X Factor og TV Avisen. Vi skal også grave efter gråt Facebook-guld, og i dag handler det om frugt. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

Rapperen Tessa langer ud efter X-Factor-dommer Thomas Blachman i en ny sang. Sangen er et svar på invitation til sex, som Thomas Blachman sidste år gav til hende fra scenen under Zulu Awards. På internettet bliver Tessa hyldet, og Thomas Blachman har meget lille chance for at svare igen, mener Michael José Gonzales, musikjournalist hos Gaffa, og rapperen Yepha, som vender sagen i programmet. Leonardo DiCaprio, Jennifer Lawrence og Meryl Streep er en del castet til den stjernebesatte klimasatire Don't Look Up, som er på sikker kurs mod at blive den mest sete film på Netflix nogensinde. Men ingen kan blive enige om den er god eller dårlig. Er filmen en forsimplet karikatur af klimaforandringerne, eller er den et velfortjent spark i røven på medierne? Den debat tager journalist på Information, Mathias Sindberg, og journalist og tidligere vært på TV-Avisen, Paula Larrain. Derudover handler det også om, at der kommer til at være mindre kød på restauranttallerkenerne i år. Det fortæller to kokke og løfter sløret for madtendenser i 2022. Vært: Maja Hald. Tilrettelagt af: Mathias Wissing, Esben Lund, Emil Mortensen og Karoline Kjær Hansen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mødet med legendariske Charlie Watts: I næsten 60 år satte han tempoet i The Rolling Stones bag sit trommesæt, med en stil der lød som han så ud - direkte og ligetil, med en næsten stoisk ro malet i ansigtet. Nu er det slut. Charles Robert Watts er død 80 år gammel. Erik Jensen, tidligere musikredaktør hos Politiken, forklarer hvorfor Charlie Watts var legendarisk og fortæller om sit eget møde med manden, der har lagt rytmen til den musikalske verdenshistorie. Nordkraft forvandlet til opera: Den rå skildring af det aalborgensiske misbrugsmiljø, som mange kender fra Jakob Ejersbos roman Nordkraft, har fået en følsom og eksperimenterende klang i klassisk komponist Signe Lykkes første opera. Men hvordan omsætter man en nyklassiker til lyd? Signe Lykke kommer forbi og fortæller og spiller lidt fra en opera, der skruer ned for det genkendelige og op for det udforskende. Kulturnyheder i TV Avisen: Hundredvis af kulturpersoner har skrevet under på, at der skal flere kulturnyheder ind i de store nyhedsudsendelser på DR1 og TV2. Underskriverne mener, at Kulturen - ligesom Sporten og Vejret - skal være en fast del af f.eks. TV Avisen. Vi har undersøgt mulighederne for det hos vores kollegaer på TV Avisen. Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.

Med Nana Mille Nilsson, radiovært på LOUD, Toke With, kulturredaktør på LOUD og Freja Fokdal, kandidat til kommunalvalget på Frederiksberg for Radikale. En illustration af en kvinde i niqab med to børn har skabt debat på Twitter. Den blev bragt i TV Avisen på DR1 med overskriften “Indvandrerkvinder i job”. Men kun godt 150 kvinder i Danmark går med niqab eller burka. Så spørgsmålet er, om illustrationen rammer helt ved siden af? Og om den fastholder et stereotypt af indvandrerkvinder? Vært, tilrettelægger og redaktør:Oliver Bærentsen

Med Pauline Kloster, radiovært, Anders Storgaard, kommunalkandidat for Konservative på Frederiksberg og Nana Harring, sygeplejerskestuderende og medlem af DF.Det var “en kæmpestor fejl” og “helt ved siden af skiven”. Det siger DR, efter at TV Avisen bragte en grafik med en kvinde i niqab for at illustrere indvandrerkvinder i arbejde. Men er det godt nok, at DR siger undskyld, men samtidig lader udsendelsen blive liggende på DRTV uden rettelser? Vært: Cecilie LangeTilrettelægger: Sofie LewringRedaktør: Oliver Bærentsen

Grafisk niqab - I et indslag i TV Avisen i går om indvandrerkvinder, der skal i arbejde, blev historien illustreret af en grafik med en kvinde i niqab. Og det fik børsterne til at rejse sig på bl.a. twitter, for kun ganske få hundrede kvinder bruger niqab. Tv Avisen har lagt sig fladt ned og undskyldt, men hvad betyder de her grafiske illustrationer overhovedet for vores opfattelse af en historie. Gys i mørket - En mølle ved Dronninglund danner museums-ramme om gamle, danske sagnvæsner, der engang blev brugt til at skræmme børn fra mosen og kirkegården - og til at binde os sammen i fortællinger. Nu kan man komme fysisk tæt på dem i en Dorf Mølle i en mørk og skræmmende installation, men kan de danske sagnvæsner hamle op med nutidens monstre? Gud ud af salmerne - Moderne kor-musik og Gud skrevet ud af teksterne. Det er recepten for Ghost Coast Choir, der kommer med et bud på, hvordan man kan forny den genre. Fra anden side kommer en komponist, der har salme-gjort Lars Lilholts 'Kald det kærlighed'. Salmer - eller noget der minder om - i dagens program. Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.

Hvordan er det at blive klippet igen? Er du glad for at komme i skole? Og hvad er det bedste ved at fitness åbner? Spørgsmålene er stillet igen og igen, senest ved denne uges corona-genåbninger. Tidligere TV Avis-vært Reimer Bo Christensen kalder resultatet "floskler og forudsigelige banaliteter", og han diskuterer dækningen med DR-redaktionschef Marie Buss. Rocker-far: Det gav genlyd, da Nynne Sass Larsen mandag fortalte om sine oplevelser, da B.T. og Ekstra Bladet i 2011 skrev om hendes fars - tidligere S-toppolitiker Henrik Sass Larsen - relationer med rockere. Men kritikken blev afvist, og måske er der ingen grænse for, hvad politikere og deres børn skal finde sig i? Nye normer: Efter måneders sexisme- og MeToo-debat er flere medier i gang med konkrete forandringer. "En chef skal ikke gå med på bar og lande i en syvhestes brandert", lyder det blandt andet i en kortlægning - En chef skal ikke gå med på bar og lande i en brandert (pov.international) -som journalist og tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet Karen Bro har lavet. Mere streaming: Kun to procent er ser jævnligt film og serier på Amazon Prime. Men det skal der laves om på; et offensivt indtog på det skandinaviske marked er i støbeskeen, fortalte Georgia Brown fra den amerikanske streaminggigant på konferencen Nordiske Mediedage torsdag. Skriv til menneskerogmedier@dr.dk. Vært og producent: Kurt Strand.

Med en stak plader i den ene hånd og en kop kaffe i den anden giver Mikael Simpson dig alt den musik, du ikke vidste, at du havde lyst til at høre. Gæst: Ulla Essendrop, vært på DR Nyheder. Det blev til en snak om DR-mini-serien "Mit liv på nettet" og livet som ny morgenvært på TV Avisen.

Den ene dag er man verdens mægtigste mand og USAs præsident, den næste er rollen en helt anden, som Donald Trump måske stadig ikke har fundet. Formiddag På 4'eren handler i dag om rolleskift. Både dem vi gerne vil og dem vi er knap så begejstrede for. Og spørgsmålet er, hvor let det er at skifte? Journalist Johannes Langkilde gør forsøget i morgen, når han hopper fra TV-Avisen til Fællessang, og han besøger Lotte og Knud i dag. www.dr.dk/formiddag

Efter optøjerne i USA besluttede Twitter at lukke den amerikanske præsident Trumps adgang til mediet. Det gjorde Facebook og Instagram også. Men måske kan det skabe yderligere polarisering. Samtidig har borgmesteren i Washington advaret mod en gentagelse af sidste uges voldelige optøjer i forbindelse med indsættelsen af den kommende præsident, Joe Biden, d. 20. januar. Bjarke og hans familie har planlagt hjemrejse til Danmark i flere måneder. Men de nye regler om corona-test før indrejse gør, at de lige nu er strandet i Canada, og udsigten til at komme hjem er ikke til at se. Tusindvis af danske virksomheder er i knæ efter, at de er blevet ramt af corona-restriktioner og tvangslukninger. Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget milliarddyre hjælpepakker til virksomhederne. Men flere virksomheder fortæller, at de har måttet vente i månedsvis på at få de penge, de har krav på. Men NU bliver der sat skub i udbetalingerne. Det bebudede fungerende erhvervsminister Dan Jørgensen i TV Avisen i går og igen på et samråd i dag i Folketingets erhvervsudvalg. Karin Axelsson og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter, Tine Møller Sørensen redigerer. www.dr.dk/orientering

Efter optøjerne i USA besluttede Twitter at lukke den amerikanske præsident Trumps adgang til mediet. Det gjorde Facebook og Instagram også. Men måske kan det skabe yderligere polarisering. Samtidig har borgmesteren i Washington advaret mod en gentagelse af sidste uges voldelige optøjer i forbindelse med indsættelsen af den kommende præsident, Joe Biden, d. 20. januar. Bjarke og hans familie har planlagt hjemrejse til Danmark i flere måneder. Men de nye regler om corona-test før indrejse gør, at de lige nu er strandet i Canada, og udsigten til at komme hjem er ikke til at se. Tusindvis af danske virksomheder er i knæ efter, at de er blevet ramt af corona-restriktioner og tvangslukninger. Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget milliarddyre hjælpepakker til virksomhederne. Men flere virksomheder fortæller, at de har måttet vente i månedsvis på at få de penge, de har krav på. Men NU bliver der sat skub i udbetalingerne. Det bebudede fungerende erhvervsminister Dan Jørgensen i TV Avisen i går og igen på et samråd i dag i Folketingets erhvervsudvalg. Karin Axelsson og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter, Tine Møller Sørensen redigerer. www.dr.dk/orientering

En hjælpepakke på 260 millioner kroner skulle have hjulpet en række danske luftfartsselskaber, som står i deres dybeste krise nogensinde. Men som vi i går kunne fortælle her i Orientering, så er ikke en eneste af millionerne blevet udbetalt på grund af et bureaukratisk kaos. Vi søger en forklaring hos transportminister Benny Engelbrecht. De to regeringsbærende partier vil ikke forbyde omskæring af drenge. Statsminister Mette Frederiksen er personligt imod omskæring, men som hun forklarede i går, vil partiet ikke forbyde omskæring af hensyn til det jødiske samfund. "Vi lovede efter Holocaust at passe på jøderne", sagde hun i TV-Avisen. Men hvad med muslimerne, hvordan har de det med debatten? En dom fra højesteret sætter nu alle forsikringsselskaber på ekstraarbejde. Sagen er principiel og handler helt enkelt om, hvem der skal arve, når der både er "dine og mine børn". Karin Axelsson og Brita Kvist er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktøren. www.dr.dk/Orientering

Et radio-talkshow med både sjov og alvor, hvor værterne Sara Otte og Dennis Johannesson kommer længere ind, og endnu tættere på deres gæster. Programmet tager revolverjournalistikken til nye højder med spørgsmål hentet i 'Den Russiske Roulette', ladt med spørgsmål fra tidligere gæster. Denne lørdag er der besøg af: Dan Jørgensen - Landets klima-, energi- og forsyningsminister. Tidligere fødevareminister og manden der gjorde stegt flæsk til Danmarks Nationalret. Tidligere på ugen indgik han sammen med et bredt flertal i Folketinget, den længe ventede klimaaftale. Paula Larrain - For rigtigt mange mennesker uløseligt forbundet med TV-Avisen. Forlod DR i 2007 for at blive selvstændig og prøve kræfter med politik, men er nu tilbage på DR-skærmen med programmet 'Det gode råd', med vejledning ud fra et åndeligt perspektiv.

Lyt med når Kaptajn Dan, Gud perspektiv, TV-Avisen og Erotiske ploptwists fylder din æter. Vi runder af med klip fra dagens workshops, sange fra Human Vocoder og helt nye sange fra Clara og Sofia, Bille og Lukas - God lytter!

Adam Duvå Hall er besat af biografier. Han har for nylig læst en, der virkelig gjorde indtryk. Det var ‘Journalist' af Lasse Jensen, som han har inviteret i studiet for at tale om et liv fyldt med historie fra Lasse Jensens lange karriere som journalist og ikke mindst krigskorrespondent. Udover at tale om Lasses karriere, så bliver der også videregivet råd til de yngre generationer, blandt andet om hvad man for alt i verden ikke skal prøve i dette liv.Podcasten ‘Bagom Bogen' tager dig med ind bag ordene og ind i mødet mellem to passionerede mennesker. I hvert afsnit inviterer en markant person en yndlingsforfatter i studiet for at tale om forfatterens seneste værk. Det handler om mødet mellem den passionerede læser og deres yndlingsforfatter, og om læsninger, om hvordan man gør, og hvordan man ikke gør. Om historien – og om alt andet end historien.Om bogen ‘Journalist':Fra en opvækst i et kritisk indstillet, kommunistisk hjem til et liv som betragter – af krige, samfund, oprør og ikke mindst mennesker. Fra den danske provins til Biafra, Vietnam, Cypern, Østpakistan, Chile, El Salvador og USA. Fra skolebladsredaktør til udenrigskorrespondent og chef for TV-Avisen.Lasse Jensen har været vidt omkring, for som hans gudfar ofte sagde det: ”Man skal prøve alt her i livet undtagen blodskam og folkedans”. I godt et halvt århundrede har han dog først og fremmest været journalist. “Med overskud, vid og bid fortæller dansk journalistiks grand old man om sit hæsblæsende reporterliv fra den ydmyge begyndelse som journalist i provinsen videre ud i verdens store brændpunkter og ind i mediernes magtkorridorer. En selvbiografi med internationalt format – en medrivende indre og ydre rejse.” Tom Buk-Swienty

Serien Vi så “Chernobyl” på HBO Nordic: https://www.hbo.com/chernobyl   Serien er skrevet og produceret af Craig Mazin, som (overraskende nok) står bag film som "Hangover Part II" og "Scary Movie 3" https://www.imdb.com/name/nm0563301/?ref_=ttfc_fc_wr1   Podcasten fra HBO som ikke er bange for at nørde ud: “Join host Peter Sagal (NPR’s “Wait Wait...Don't Tell Me!”) and series creator, writer and executive producer Craig Mazin after each episode as they discuss the true stories that shaped the scenes, themes and characters. Chernobyl airs Mondays at 9 PM on HBO and Tuesdays at 9 PM on Sky Atlantic. The Chernobyl Podcast is also available to stream on HBO NOW and HBO GO starting Monday, May 6 at 10 PM”. https://podcasts.apple.com/us/podcast/the-chernobyl-podcast/id1459712981   Historiske klip: TV-Avisen dengang: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/video-se-eller-gense-tv-avisens-nyhedsdaekning-af-katastrofen-i-tjernobyl   Danmarks Radio har også lavet lavet denne montage med historiske fotos, videoklip, interview m.v.: “Ifølge WHO deltager 240.000 mennesker i arbejdet fra start til slut. På trods af strenge forholdsregler vurderer WHO, at 2.000 arbejdere omkommer eller ender med at dø på grund af strålingsrelaterede sygdomme i løbet af de kommende år”. https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/tjernobyl DR: "Katastrofen der varede 30 år" https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/tjernobyl   TV2: Nu flytter ukrainerne tilbage til Tjernobyl http://nyheder.tv2.dk/udland/2019-03-31-nu-flytter-ukrainerne-tilbage-til-tjernobyl   DR: Gigantisk stålskelet er sænket ned over Tjernobyl-reaktor "Østbanken - eller den europæiske udviklingsbank EBRD - har været hovedsponsor på projektet, som har taget fem år at færdiggøre. Metalkonstruktionen, som blev færdig i dag, er 108 meter høj, og dermed højere end Frihedsgudinden i New York. Med en vægt på 36.000 ton er den tungere end Eiffeltårnet. Strukturen, som har kostet 1,5 milliarder euro at opføre, er sat ned over en eksisterende og delvis ødelagt struktur, som Sovjetunionen byggede i al hast efter atomkatastrofen 26. april 1986." https://www.dr.dk/nyheder/udland/gigantisk-staalskelet-er-saenket-ned-over-tjernobyl-reaktor BBC. Burying Chernobyl: https://www.bbc.co.uk/sounds/play/p03fb1t8 https://www.bbc.co.uk/programmes/p03fz0lf   Netflix-afsnit af Our Planet om skovenes tilbagekomst. https://www.netflix.com/watch/80094029?trackId=200257859 Nobelprisen: Den hviderussiske journalist Svetlana Aleksijevitj modtog en nobelpris for sin bog "Stemmer fra Tjernobyl" https://www.berlingske.dk/boeger/mette-hoeeg-nobelpristagers-vidnesbyrd-fra-tjernobyl-er-noget-af-det-mest Adam Higginbotham. Midnight in Chernobyl. The Untold Story of the World’s Greatest Nuclear Disaster. Bantam Press, 2019.   Leif Davidsen: https://politiken.dk/kultur/boger/art7069724/Det-var-ulykken-der-lagde-et-imperium-i-graven   Reaktor 4 var af RBMK-1000, som du kan læse mere om her: https://en.wikipedia.org/wiki/RBMK Og lidt mere her : http://www.world-nuclear.org/information-library/nuclear-fuel-cycle/nuclear-power-reactors/appendices/rbmk-reactors.aspx Og så er det forresten løgn, at det japanske Fukushima Daiichi-værk er nyere end Charnobyl. Faktisk blev det taget i anvendelse i 1971. https://en.wikipedia.org/wiki/Fukushima_Daiichi_Nuclear_Power_Plant   Norge og jodtabletter: Direktoratet for strålevern og atomtryggleik (tidlegare Statens strålevern) skriver: "Europas kjernekraftverk eldes og risikoen for alvorlige ulykker øker. Ferdselen med reaktordrevne fartøy langs norskekysten er sterkt økende og en ulykke med et slikt fartøy kan gi radioaktive utslipp som rammer Norge. Sannsynligheten for terroraksjoner har også økt. Dersom det blir et utslipp av radioaktivt jod, kan jodtabletter være ett av de beskyttende tiltak som myndighetene anbefaler. https://www.dsa.no/nyheter/94417/du-boer-ha-jodtabletter-hjemme Klip Vi brugte klip fra ekstra TV-Avis om atomulykken i Tjernobyl - 28. april 1986. ABC News Nightline: Chernobyl Accident - 28. april 1986. Musik: (CC) Følg os:Christian på Twitter @channibalDKJanus på Twitter @isdn Tech i TV på FacebookTech i TV på TwitterTech i TV på YouTubeTech i TV på SpotifyTech i TV på iTunes / Apple Podcast Mail techitv@hotmail.com  

Den populære vært Nina Munch-Perrin iførte sig høje hæle og lavede endnu en udgave af TV Avisen. Og så fik Politikens tv-anmelder nok. I denne udgave af Shitstorm på P1 spørger vi Nina Munch-Perrin, hvordan det føles, når organet for den højeste oplysning vurderer ens påklædning. Viktor Fischer røg i lovestorm, og så røg Dan Rachlin i shitstorm. I dag taler vi med den kendte radiovært, der skiftede mening fra den ene dag til den anden, om, hvad man egentlig må råbe, når man ser fodbold på stadion. Desuden besøg af fantastiske Nicolai Jespersen, der lider af tourettes, og som har brugt den forløbne uge på at forklare hele landet om sin sygdom - til stor applaus på de sociale medier. Værter: Mads Aagaard og Abdel Aziz Mahmoud.

Med Vibeke Hartkorn - Velkommen til TV-Avisen Hør om Vibeke Hartkorns start på TV-avisen. Om de sværeste udfordringer, om at være et kendt ansigt, der kommer ind i stuerne hos de fleste danskere og om, hvorfor hun valgte at stoppe på TV-avisen. Del 1 ud af 3.   http://www.vibekehartkorn.dk/index.html http://inspiremonday.dk 

Du lytter til podcasten Nulfejlskultur. Mit navn er Rebekka Bøgelund, og i dag har jeg besøg af den tidligere chef for DR Nyheder Ulrik Haagerup. Han er i dag stifter af og CEO for Constructive Institute. En NGO der inden for de kommende fire år vil gentænke hele journalistikbranchen og fokusere mere på objektive nyheder, der genererer håb frem for på sensationspræget og konfliktfyldt stof. En vision der i høj grad kræver en eksperimenterende tilgang og et mod til at turde at fejle. Der er en tendens til, at vi i journalistik vi skruer op for volumen knappen, vi råber højere, vi har mere i gult. Vi har mere breaking. Det skal være kortere og skarpere og vi gør det for færre penge med færre folk i traditionelle medier. Og det lyder jo ikke ligefrem som en vinderstrategi i andre brancher. Det er svært at gøre noget andet, fordi vi har så travlt i vores nyhedsbranche, så det kommer mere til at handle om at følge med og gøre det lidt hurtigere hver gang. Men der er brug for at stoppe op. Det var også derfor, at Ulrik sagde sit job op for at se sin branche ovenfra. Prøve at gentænke journalistikken uden at vi på nogen måde ændrer de værdier, som journalistikken bygger på, der er fair, afbalanceret og kritisk. Men ønsket er at bygge oven på det og lære at stille nogen spørgsmål, som ingen, der har taget en journalistuddannelse nogen sinde har lært at stille. Og de spørgsmål lyder, hvad så nu og hvordan? Det er jo spørgsmål, der peger ud i fremtiden. Så konstruktiv journalistik er journalistik, der fokuserer på fremtiden i stedet for på i går og lige nu. Kultur opstår jo på baggrund af, hvad der er sejt – hvad man får succes af. Dem man ser op til, hvad klapper de af, hvad får man anerkendelse for? I mit fag er kulturen i stor stil båret af ’If it bleeds, it leads’. Min første lærer på journalisthøjskolen fortalte, at en god historie er en dårlig historie, og hvis der ikke er nogle, der bliver sure, så skal man huske, at det er reklame. Det syntes vi, var virkelig sejt. Det var det, der bar journalistikken. Der skulle i være nogle, der syntes, at vi var ukritiske i vores journalistik. Vi skulle ikke lave historier om noget, der virkede, så reklamerede vi jo for den by eller den borgmester. Vi ville hellere vise de andre journalister, at vores mikrofon var et spyd eller en kniv, som vi kunne stikke lidt med. Konsekvensen af det var, at vi var mere optaget af, at andre journalister syntes, at vi var gode, end at vores kunder/brugere syntes vi var gode. Vi var mere optaget af et mål om at komme på forsiden, som vores redaktør kunne lide, så fik vi citater i andre medier eller vi kunne vinde priser fra andre journalister, der sad i komiteer og uddelte priser. Måske har det i høj grad været styrende for vores måde at filtrere verden på end vores oprindelige ønske om at gøre et eller andet godt for verden eller give et retvisende billede på komplicerede historier, hvor folk selv kunne tage stilling. Det hænger godt sammen med, at rigtig mange mennesker lever for at ’shine’. Vi er blevet fokuserede på at skabe præstationer og se ud på en bestemt måde. Det er farligt at turde og eksperimentere – for man kunne falde igennem. Ungdomskultur, som har mere fokus på at nå et bestemt snit end selve læringselementet. Alle i vores fag taler om fake news. Selvfølgelig er det et problem med misinformation. Der har altid været misinformation, nu går det bare hurtigere og spreder sig – men det er ikke fake news der er det store problem. Men det store problem er news. Journalister giver et skævvredet billede af virkeligheden, vi giver et skævvredet billede af virkeligheden, fordi vi dækker det ekstreme og unormale i en sådan grad, at du får det i din podcast, på dit ur, i din lomme, på din skærm og tv, at du tror, at det ekstreme bliver ’det er sådan verden er’ så bliver folk mere utrygge, end de har grund til at være. De bliver mere apatiske, end der er grund til at blive. Og det var ikke derfor, at jeg blev journalist. For at skabe frygt, apati, og gøre folk deprimerede, hvis der ikke er grund til det. Vi skal give et retvisende billede af virkeligheden. Da jeg fandt ud af, at jeg ville sige mit job op og koncentrere mig om det her emne – så blev jeg nødt til på et tidspunkt at sige ’nu gør jeg det selv’. Det skulle være en uafhængig organisation og ikke have ry for at føre bestemte brancher og synspunkter frem. En række af de dygtigste journalister i Danmark får mulighed for at blive fellows hos os i 10 måneder. Her får de mulighed for at fordybe sig i en række fag på universitetet og dykke ned i deres felt. Det er ren læring og ren lyst. De skal ikke tage en eksamen. Skal de ikke måles? Nej, de skal bruge tid på at få nye perspektiver på noget af det, de vidste i forvejen. De kommer tilbage i en bombe af energi, som de smitter alle mulige andre med. Så jeg er optaget af, hvad højskole tankegangen gør ved et menneske og hele det der måle/veje samfund. Vi vil skabe en innovativ kultur, hvor vi griner meget, og hvor det ikke er farligt at sige noget dumt. Jeg siger meget dumt selv. Er meget nysgerrig. Optaget af innovationsledelse, hvis man er en del af en kultur, hvor frygten for fejl er større end sulten efter succes. Hvis kulturen på en nyhedsredaktion er, at du er bange for at begå fejl, hvor vi jo netop lever af at kunne fortælle noget nyt, fortælle det originalt. Hvis kulturen er, at chefen slår ned på dig, hvis du laver noget nyt, der ikke virker, og du får skæld ud, så tør man kun komme med noget, hvis man ved, at det bliver en succes. Hvornår er man sikker på, at noget bliver en succes. Det er man kun, hvis man har prøvet det før. Hvis du har prøvet det før, så er det pr. definition ikke nyt længere. Så bliver hele fortiden støbt i beton, så kopierer vi bare det, vi plejer at gøre. Det afgørende for et samfund eller en virksomhed er modet til at turde at fejle og eksperimentere. Hvordan opbygger man en kultur med sårbarhed og ærlig og samtidig være visionær og udstikke en retning. Hvis man forsøger at opretholde et billede af sig selv som ufejlbarlig, så er det bedst, at man bliver inde på sit kontor. For lige så snart man kommer ud, kan folk se, at der er meget i vejen med det. Og hvis man forsøger at legitimere sit eget lederslips ved at rende rundt og påpege andres fejl, hvilket er en meget udpræget måde at lede på, redaktører har brugt enorme kræfter på at lave efterkritik, som i virkeligheden er en mandagstræner mail. Godt at vi udkom men hold kæft noget lort. Jeg er meget klogere, for jeg kritiserer andre. Det er ikke det vi siger – vi skal jo lære af vores fejl. De ville i virkeligheden ikke have efterkritik, de ville have ros for det gode de lavede. I stedet skal vi arbejde med konstruktiv feedback, hvad kunne fremadrettede mulige løsninger være på problemet. Jeg kan ikke ændre alle mulige andre – jeg bliver nødt til at starte med mig selv. Går jeg og peger fingre af nogle, roser jeg mine kollegaer, når de laver noget godt? Det er ikke kun en ledelsesopgave, vi kan alle sammen gøre noget. Folk kigger på en chef, hvad er det, man opnår anerkendelse for her. Hvis ikke man opdager, at råvaren som leder ændrer sig fra kilder og gode historier til at mit råstof, det var mennesker. Man kan ikke forestille sig en engelsk professor, der ikke elsker Shakespeare eller det britiske sprog. Eller at en dygtig violinist ikke passioneret elsker harmonier og Mozart. Men kan man forestille sig en leder, der ikke elsker mennesker. Det har man ligesom hørt om. Kan man være leder og ikke virkelig interessere sig for mennesker og hvad der får mennesker til at vokse. Det har man desværre set masser af eksempler på. I mit fag er det ikke nok at elske journalistik – man skal faktisk holde af journalister. Finde ud af, hvad der trigger dem, hvad der hjælper dem – hvordan kan jeg bidrage til at vedkommende får udfyldt sit potentiale. Hvis der kun er en tryg kultur – hvor man bare sander jord på problemerne, så bliver man måske lidt lad og så gør man det, man plejer at gøre. Der skal være en grundlæggende tillid, vi taler ordentlig til hinanden, men hvis der er noget, jeg er utilfreds med, så tager vi en snak om det. Derfor tror jeg på følgende: At der er nogen mål, at vi ved, hvad vi arbejder fælles om. Går vi på arbejde for at hugge sten eller er vi ved at bygge en katedral. Konstruktiv feedback kasse – hvordan har du det. Sidste kasse, som handler lidt om pres. Det er jo også et arbejde. Ultimativt sidste ende – dit problem – hvis du ikke skaber mere værdi, end du ønsker at få i løn, og det skal vi turde sige til hinanden. Underliggende når det handler om lederskab, så handler det om at være autentisk. Folk skal aldrig være i tvivl om, at hvis man får ros, så er det fordi man mener det. Du kan regne med det, jeg siger. Jeg holder hvad jeg lover. Mit fag har også båret præg af, at der har været rigtig mange ’managers’, at avisen kom til tiden, at der ikke var hvide huller på papiret. Alle chefer har jo en chef – og hvad er det i virkeligheden vi bliver belønnet for. Og rigtig meget kultur i dansk erhvervsliv handler om KPI’er og politiker, for det vigtigste er, at vi får en bundlinje som ser sådan her ud, så vores aktiekurs kan se sådan her ud. Da jeg startede som nyhedschef for DR, der havde jeg 62 såkaldte KPI’er, og jeg kunne dårligt huske 4. Det kan være udmærket, hvis man har nogle produktionsmål, vi skal lave så mange plastikspande. I en salgsorganisation kan det være meget fornuftigt. Det motiverer ikke mig til at finde på noget nyt, og det motiverede heller ikke ret mange af dem, jeg skulle lede. Det der motiverede dem, var ikke nødvendigvis at vi var større end TV2 eller at vi havde en share på TV Avisen på det procentpoint. Det var, lever vi op til det, der er vores mål – og hvad var nu målet? Det er at gøre danskerne klogere på sig selv og hinanden og på den verden, med henblik på at de selv kan tage stilling. Det er at binde det her land sammen. Det kan du jo ikke måle. Det vigtigste er at svare på spørgsmålet om, hvad vi går på arbejde for, hvad vi skal levere. Hvad skal vi gøre for dem, hvad skal vi gøre for det samfund, vi er en del af. Hvis det vigtige ikke er målbart, så bliver det, der kan måles for det vigtige. Antallet af likes og clicks. Jeg er bekymret for udviklingen. Hvordan genetablerer journalister et forhold til offentligheden, hvordan bliver vi en autoritet i vores samfund. Det bliver du kun, hvis du opfattes som en, der ved, hvad du snakker om. Og hvis du bliver opfattet som en, der sætter fællesskabet højere end dine egne interesser. Men måske handler det også om opdragelse af befolkningen – vi har en bias for det negative. Rent psykologisk er vi disponeret for at fokusere på det negative frem for det positive – men en kraft, der er højere er håb. Der er en grund til, at vi står op hver eneste morgen. Vi kan godt lide historier, der fortæller noget inspirerende, noget vi kan lære af. Det viser flere eksperimenter, som nyhedsformidlere er begyndt at lave i forhold til konstruktiv journalistik. The Guardian er et godt eksempel. De historier, der handler om håb og muligheder, nogle der har gjort noget, vi andre kan lære af, de historier bliver læst mere, læst i længere tid, og de bliver delt mere end en traditionel historie om en vejsidebombe eller dårligt vejr i Indonesien. Når nyhedsredaktioner finder ud af, at det ikke kun er godt for samfundet og demokratiet men at det også er godt for bundlinjen, når det begynder at trænge ind så bliver det her kæmpe stort. Derfor tror jeg, at vi vil være i stand til at ændre den globale nyhedskultur på 4 år. Sæt dig selv i spil, vis at du er et menneske, der kan være i tvivl. Vis, at du ikke ved alt, og det er derfor, at vi er et hold. Den tid er forbi, hvor det vi laver, kan skabes på enkeltmandskontorer. Det er ikke enkeltmandspræstationer det her. Journalistik er blevet et teamarbejde. Husk at grin – grin med nogen. Syng www.constructiveinstitute.org

Et radiotalkshow med både sjov og alvor, hvor værterne Britt Berglund og Dennis Johannesson kommer længere ind og tættere på deres gæster. Programmet tager revolverjournalistikken til nye højder med spørgsmål hentet i 'Den Russiske Roulette'. Alle holder vejret - undtagen når de synger. Denne lørdag er der besøg af: Ulla Henningsen - Skuespillerinden som mange sikkert husker for rollen som Iben Skjold Hansen i 'Matador'. Har boltret sig på mange af landets teater- og revyscener, og kan frem til den 17. november opleves i forestillingen 'Svejk' på Nørrebro Teater. Jesper Bergstrøm - Kropsprogsspecialisten der underviser både politi, advokater, sælgere, ledere og mange andre i kroppens eget sprog. På TV har man kunnet møde ham både på TV2, DR3 og lige nu på DR1, i programserien 'Mød dit urmenneske'. Bjarke Niemann - Musikeren vi lærte at kende via tre albums i bandet Spleen United. Herudover så er det også ham der sætter lyd-vignetter på en stribe TV-programmer og såmænd også vejrudsigten i TV Avisen. For tiden aktuel i projektet Lightwave Empire som vi spiller flittigt her på P4.

Langrendsløbere og curling-landshold dyster lige nu i de olympiske vinterlege PyeongChang i Sydkorea. De kæmper for at hænge medaljer om halsen, alt imens tilskuere fra hele verden hepper på deres landsmænd - enten på sidelinjen eller hjemme fra sofaen. Sporten har en stor plads i vores samfund. Den har sin egen nyhedsudsendelse i forlængelse af TV-Avisen, den fylder vores fjernsyn med daglige live-transmissioner. Men hvad er det, der får os til at følge passioneret med i sportsudøvernes strabadser? Og kan sporten bruges til mere end underholdning? Kan den ligefrem samle splittede nationer? Medvirkende: Hans Bonde, dr.phil og professor på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Henrik Liniger, journalist og kommentator på DR Sporten. Anne Phillipsen, tilrettelægger. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.

Rettet udgave: I første version var der fejl i målingen af mit CO2-aftryk. Det er nu rettet. Brug af andres materiale i optrædende rækkefølge: - TV AVISEN 21.00, DR1, 27. september 2013 med Kim Bildsøe Lassen - TV AVISEN 21.00, DR1, 8. september 2017 med Johannes Langkilde - Radioavisen 12.00, P4, 21. marts 2017 med Niels Christian Lang - A Dark Blue Ark Instrumental af Pipe Choir, forkortet og loopet. Under Creative Commons-licens creativecommons.org/licenses/by/4.0/ - Indian Bell> af Flemur. Under Creative Commons-licens creativecommons.org/licenses/sampling+/1.0/ - Time to funk af TRAFIC DE BLUES

Galaksens hersker Orthon begynder en dag i 1967 at tale gennem taxachaufføren Knud Weiking fra Brønshøj. Orthon fortæller, at jorden skal gå under i snarlig atomkrig, og at de skal bruge hjælp til en redningsaktion.En gruppe følgere samler sig om Knud Weiking og opretter et hovedkvarter i Borup. En dag fortæller Orthon, at de skal bygge en atombunker til 70 gravide kvinder, og at den skal stå klar til juleaften. Gruppen får pludselig meget travlt. Optaget, skrevet, redigeret og mixet af : Mikkel VuorelaSpeak: Malte VuorelaOplæsning: Christine RunøePolitikens podcastredaktør: Katrine Hornstrup YdeMusik af: Mikkel VuorelaHistoriske klip fra: Knud Weikings foredrag på Solvognen i Odense 1969, Jens Peter Jensens foredrag på Solvognen 1969, Orthon-møde i Brændstrup 1967, Orthons budskaber 1967, DR Orientering 1967, TV-Avisen 1967

I 1967 da den kolde krig var fuldstændig frosset fast, skete der noget temmelig utroligt i Brønshøj.En taxachauffør ved navn Knud Weiking kom hjem fra job en februarnat og pludselig talte et rumvæsen til ham. Det viste sig at være galaksens hersker Orthon, og allerede dagen efter begyndte Orthon at tale gennem chaufføren.Han advarede om en kommende atomkrig og fortalte om rumvæsenernes redningsaktion. Derfra tog begivenhederne fart Gennem en række gamle båndoptagelser af Orthons budskaber fra 1960'erne, obskure pamfletter fra rummet - og helt nye interview tager vi tilbage til dengang ufoer og atomkrig gik hånd i hånd med kaffe og kage.I afsnit 1 møder vi taxachaufføren Knud Weiking og hans tro væbnere fra den dag Orthon dukker op til de bliver forsidestof på alle landets aviser. Optaget, skrevet, redigeret og mixet af : Mikkel VuorelaSpeak: Malte VuorelaOplæsning: Christine RunøePolitikens podcastredaktør: Katrine Hornstrup YdeMusik af: Mikkel VuorelaHistoriske klip fra: Knud Weikings foredrag på Solvognen i Odense 1969, Orthons budskaber 1967, DR Orientering 1967, TV-Avisen 1967

I dette andet afsnit af ‘Poprefleksioner' handler det om det amerikanske præsidentvalg, når Erkan Özden gæster programmet. De to træder sammen et skridt tilbage og ser på nogle af de større strømninger i valgkampen. Özden har været vært på ‘DR2 Udland' og nyhedsoplæser for TV Avisen, hvor han tillige har været redaktionssekretær. I sommeren 2011 blev han DR's korrespondent i den amerikanske hovedstad Washington.