Standard er et destillat af de fedeste tracks og vigtigste tendenser fra hiphoppens verden. Værterne Kristian Karl og Mads Viktor gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere hiphoppens dominerende rolle – også i mode, tv, film og overalt på internettet.
Efter tæt på 150 episoder, tre et halvt år og en masse gæster, har vi valgt at lukke og slukke for lysene i Standard-studiet: Denne uges afsnit af Standard bliver også det sidste. Siden det første afsnit i maj 2017, hvor Kesi kom forbi, har vi haft besøg af rappere som Suspekt, Tessa, Benal, Emil Stabil, Carmon, Kidd, Artigeardit og mange, mange, mange flere. Derudover har vi også talt med folk som producerne Hennedub, Lille Høg og Mike Lowrey samt eksperter som Pelle Peter Jensen, Astrid Storm, Ali Sufi, Danijel Drux og Fie Neergaard. For ikke at glemme de mange livepodcasts, vi har optaget til Podcast Festival eller INPUT Live, hvor vi fik besøg af folk som Reza, Lillebittebock, Jannic The Jeweler og (igen!) Suspekt og Kesi. Vi har også sendt fra Roskilde Festival, For Evigt Hip Hop og Distortion. Det har været en kæmpe glæde og lykke at få lov til at lave podcast hver uge med så mange geniale mennesker. Og det har været en kæmpe ære at have så dedikerede og fantastiske lyttere, at vi kunne lave en hel episode kun med spørgsmål fra dem. Det har alt i alt været nogle vanvittig spændende år at dække hiphopscenen. Og det har været sindssygt dejligt og privilegeret at tale direkte til vores lyttere hver uge. Så hvorfor stoppe? Det er et spørgsmål, der er lidt svært at forklare, for vi har indtil det sidste haft det ekstremt sjovt med at lave Standard. Hvilket vi også håber, skinner igennem i podcasten. Men tre og et halvt år er lang tid. 150 afsnit er virkelig mange. Og på et tidspunkt tror vi bare, man helt naturligt er nødt til at skifte spor. Prøve noget nyt og udfordre sig selv. Så derfor vil Kristian Karl – og Soundvenue – nu forsøge at udvikle nogle nye podcastformater i stedet. Vi kan ikke sige meget om, hvad det bliver. Men vi kan godt love, at vi ikke er færdige med at lave podcasts. Hvis du mangler en smule Standard-vibes i mellemtiden, har vi også en anbefaling: Tech-podcasten 56K, som Mads Viktor bestyrer, og som er helt vildt god (på trods af noget med, at værterne har et lidt stort forbrug af naturvin.) Ellers er der ikke så meget andet at sige, end skud ud til alle dem, der har lyttet med de sidste 3,5 år. Det her været en fornøjelse og en ære
Shooter Gang er et af de mest fascinerende og kontroversielle nye navne på den danske hiphopscene. For deres danske variant af den benhårde drill-lyd, er unægteligt exceptionelt effektiv. Men samtidig er Aarhus-gruppen blevet kritiseret af både politikere og medier for at forherlige vold i deres velproducerede musikvideoer, der viser fræsende scootere, maskerede mennesker, samt både våben og stoffer. Hvordan har den her trio fra Aarhus fundet frem til en så hårdtslående lyd? Hvor bogstaveligt skal man tage deres meget voldsomme univers? Og hvad tænker de selv om kritikken af deres musik? De spørgsmål diskuterer værterne Kristian Karl og Mads Viktor med Tan, Belly og Deniro fra Shooter Gang i det nye afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast. Og så leverer de tre rappere endda også en freestyle over Mobb Deeps klassiske 'Shook Ones, pt. 2'-beat. Derudover: Cardi B tager Offset tilbage, 50 Cent støtter Trump og Sleiman er officielt med på 6ix9ine-albummet. Standard udkommer en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet.
Denne uge er der et stort tema hos Soundvenue om ny dansk hiphop. Vi peger på de mest interessante nye rappere, diskuterer tendenser i tiden og har interviewet blandt andet Xabski, Sulka og Ham Fra Syd. Så i det nye afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast får vært Kristian Karl derfor først besøg af Soundvenues musikredaktør, Christian Wolkoff, til en snak om, hvordan de artikler er opstået. Og derefter taler vi med talentet Lamin – en af de rappere man skal holde øje med lige nu – der fortæller om, hvordan han hookede op med Kesi, Artigeardit og Icekiid på sange fra debut-ep'en 'Tour'. Standard udkommer en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet.
Den gruppe, der vandt Red Bulls hiphop-talentkonkurrence Mit Kvarter, var dem, der skilte sig mest ud. Hunnid22 brillerede nemlig med engelsksproget rap, der tager soulsamples og oldschool-lyd, og tilføjer et nyt twist samt ungdommelig energi. Lidt ligesom ASAP Mob, Odd Future og Flatbush Zombies gjorde det i USA i 2010'erne. Men hvem er det her unge og uregerlige crew egentlig helt præcis? Hvordan har de fundet frem til deres unikke stil? Og hvad er næste skridt, nu hvor de har vundet Mit Kvarter? De spørgsmål diskuterer vært Kristian Karl med Aarhus-kollektivet Hunnid22 i det nye afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast. Standard udkommer en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet.
Selv i et år med exceptionelt mange skøre historier, har den her skilt sig ud: Tilbage i juli blev Megan Thee Stallion – en af årets helt store solstrålehistorier og hiphopgennembrud – skudt i begge fødder. Og hun hævder, at det var den canadiske rapper Tory Lanez, der affyrede skuddene. De udsagn har stået ubesvaret hen indtil i fredags, hvor Lanez udgav albummet 'Daystar', et 17 sange langt konceptalbum om, at han er uskyldig, og at der er en form for større komplot mod ham. Hvordan er vi endt i den her fuldstændig vanvittige situation? Giver Tory Lanez' vidnesbyrdsalbum en form for forklaring på begivenhederne? Og er det en passende reaktion, når en række internationale medier kritiserer selve albummets eksistens – og stedvis endda blacklister rapperen? Med andre ord: Fortjener Tory Lanez at blive cancelled? De spørgsmål diskuterer værterne Kristian Karl og Mads Viktor i denne uges afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast. Derudover: Kanye angriber musikbranchen, Cardi og Offset skal skilles og Kidd skal spille hele otte koncerter på Store Vega. Standard udkommer en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet.
Drill-bølgen er allerede skyllet ind over Chicago, London og New York. Nu er stilen – der er blevet beskrevet som verdens farligste genre – kommet til Danmark. Det er for alvor blevet tydeligt nu, hvor både Molo-stjernen Benny Jamz og Youtube-sensationen Miklo har udgivet freestyles over drill-beats. Er dén genre så lyden af fremtidens danske hiphop? Hvilken betydning har det, at drill har et så voldsomt ry? Og hvordan kan det egentlig være, vi ser så mange freestyle-videoer for tiden? De spørgsmål diskuterer vært Kristian Karl med dennne uges gæst, Christian Wolkoff, i den nye episode af Standard – Soundvenues hiphop-podcast. Christian Wolkoff er musikredaktør hos Soundvenue, og har altid øjnene på samtidens store hiphoptendenser. Derudover: Icekiid samarbejder med en svensker, Belly fra Shooter Gang får lov til at skinne og to Aarhus-artister rapper om MasterChef. Standard udkommer en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet.
Standard-vært Kristian Karl er stadig på bryllupsrejse, men denne uge er han tilbage i podcasten via en telefonforbindelse, og vender ugens vigtigste historier med Mads Viktor. For hvis man har fulgt med i hiphopverdenen, er der især tre ting, man ikke har kunnet undgå at bemærke: Artigeardit har udgivet en overraskelses-ep, 6ix9ine er floppet fælt og Travis Scott har fået sin egen burgermenu hos McDonald's. De tre historier vender værterne i det nye afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast, hvor de blandt andet spørger: Hvorfor er ep-Artigeardit så anderledes end album-Artigeardit? Er dette slutningen på 6ix9ine-sagaen? Og hvorfor går folk så meget amok, hver gang Travis Scott laver samarbejder som det nylige parløb med McDonald's? Standard udkommer en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet.
Standard-vært Kristian Karl er simpelthen smuttet på bryllupsrejse, så denne uge er der ikke en helt ny episode. Men bare rolig: Vi har bikset noget særligt sammen til jer alligevel! I anledning af, at 6ix9ine har udgivet sit første album i næsten to år, har vi nemlig lavet et afsnit, der fortæller historien om verdens mest kontroversielle (læs: hadede) hiphopartist frem til nu. I denne uge bringer vi således både et klip fra vores store 6ix9ine-podcast fra maj måned, hvor vi kortlægger New York-rapperens karriere sammen med Soundvenues musikredaktør Christian Wolkoff. Og vi bringer vores interview med Sleiman fra 2019, der snakker om sine egne meget mærkelige oplevelser med 6ix9ine. Den dansker rapper fortæller blandt andet om dengang, han mødte rapperen i Milano, og købte et gæstevers for over 600.000 kroner – som han efterfølgende ikke måtte udgive. Forhåbentlig kan den her podcast på den måde fortælle historien om 6ix9ine. I næste uge er vi så tilbage med en normal episode, hvor vi blandt andet snakker om rapperens nye album. Standard udkommer en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet.
For 30 år siden mødte Karen Mukupa og Natasja hinanden som teenagere. De startede gruppen No Name Requested, der havde en del succes i starten af 1990'erne med en unik blanding af dancehall, reggae og hiphop. Siden fik begge solosucces, men for 13 år siden døde Natasja på tragisk vis i en trafikulykke på Jamaika. Men nu, i 2020, har vi alligevel fået en ny sang fra de to barndomsvenner. Nemlig tracket 'Til banken', der oven i købet også har fået et nyt feature fra ingen ringere end Tessa. I det nye afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast fortæller Karen Mukupa om sit lange venskab og samarbejde med Natasja, og om den lange kamp for at få udgivet 'Til banken'. Derudover hylder hun alle de nye kvindelige rappere, der er dukket op på det seneste – og teaser et muligt all star-remix af den nye single. Derudover: Karen Mukupa fortæller om mødet med Puff Daddy i New York, beskriver Natasjas succes på Jamaika – og afslører, at hun har flere uudgivne Natasja-tracks på harddisken. Standard udkommer en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet.
Fraads har altid givet et særdeles sanseligt og følsomt bud på dansk hiphop, men på deres nye album 'FRaaaDS' er de syret helt ud. Der er både fantasy-karakterer, magisk realisme og aquatiske sexscener. Fungerer den her konceptuelle, magiske hiphop? Hvordan skal man forstå Fraads' fantasy-symbolik? Og bliver det egentlig for meget, når nogle af de her erotiske aquatrap-tracks føles som sexscener med en fiskemand? De spørgsmål diskuterer værterne Kristian Karl og Mads Viktor i det nye afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast. Derudover: Nas har udgivet et overraskende stærkt album, Vega åbner op for sidde-koncerter og Megan Thee Stallion siger, at det var Tory Lanez, der skød hende i fødderne. Standard udkommer en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet.
Hvert år holder hiphopscenen vejret, når magasinet XXL peger på de bedste nye rappere. I år er valget faldet på de her 10 heldige artister: Polo G, Lil Tjay, Jack Harlow, Chika, Calboy, Lil Keed, Fivio Foreign, Rod Wave, Baby Keem, NLE Choppa, Mulatto og 24kGoldn. Er det virkelig årets bedste nye rappere? Hvad siger valget af netop de kunstnere om hiphopscenen lige nu? Og har nogen af dem potentialet til at blive fremtidens helt store rapstjerne? De spørgsmål diskuterer vært Kristian Karl med denne uges gæst, Lille Høg, i det nye afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast. Lille Høg har produceret for alle fra Tessa til Michael Williams, og er desuden altid top opdateret på, hvad der foregår på hiphopscenen. Derudover: Vi peger på nogle navne, XXL har overset, og så teaser Lille Høg et nyt album fra det danske talent Olivver. Standard udkommer en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet.
Cardi B og Megan Thee Stallion lægger ikke fingre eller noget som helst andet imellem på deres nye single 'WAP'. Titlen står for »wet-ass pussy«, og de tre ord bliver gentaget hele femten gange på den stort anlagte nye single. Dermed er der lagt en ny standard for, hvor eksplicit hiphop kan være – og det er fascinerende, at det er kvindelige rappere, der rykker grænserne. For hvor placerer Cardi og Megan sig i forhold til fortidens kvindelige rappere som Lil Kim og Khia, der jo også italesatte sex på lige fod med genrens mandlige artister? Hvad betyder det, at der nu ikke kun er én kvindelig rapstjerne, der snakker om sex, men en hel bølge af artister? Og hvordan har rappere som Tessa introduceret seksuelle tematikker til Danmark? De spørgsmål diskuterer værterne Kristian Karl og Mads Viktor med denne uges gæst Fie Neergaard i det nye afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast. Fie Neergaard har før skrevet for Soundvenue og haft hiphop-podcasten Fies Finest hos Heartbeats. Nu er hun vært på P3, hvor hun også en overgang hostede hiphop-programmet Sovsen. Derudover: Kanye West-sagaen fortsætter, Medina slår sig sammen med Artigeardit og festivalsommeren 2021 virker meget usikker. Standard udkommer en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet.
De sidste fem år har Kesi udgivet hit på hit, begået sig i et væld af genrer og markeret sig som dansk hiphops store besynger af det gode liv. Men siden 2015 har han ikke udgivet et album – før nu. Hvordan klarer dansk hiphops store single-artist springet til albumformat efter fem års pause? Får vi en mere personlig side af Kesi at se på 'BO4L'? Og hvor placerer det her album Nørrebro-rapperen på den danske hiphopscene? De spørgsmål diskuterer vært Kristian Karl med denne uges gæst, Niels Jul Bruun, i det nye afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast. Niels Jul Bruun er skribent hos Soundvenue, og har anmeldt både det nye Kesi-album samt sidste års '888'-ep. Derudover: Årets stærkeste sommersange, dansk drill fra Aarhus og et samarbejde mellem to store amerikanske stjerner. Standard udkommer en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet.
Det har været en underlig sommer. Ikke kun fordi coronavirus stadig sætter en stopper for mange rejser og koncerter, der ellers ville præge de varme måneder. Men også fordi en række foruroligende begivenheder har ramt musikverdenen. Kanye West har således tilsyneladende været ramt af en bipolær episode, Megan Thee Stallion er blevet skudt i fødderne og så er den danske rapper Shmur blevet dræbt. Og de begivenheder gør, at podcasten må stille sig nogle ret grundlæggende spørgsmål. For hvordan dækker vi Kanye nu, hvor han ikke længere bare er en fascinerende excentriker, men en mand i krise? Hvornår bliver de mange memes for meget, når vi har at gøre med en psykisk syg mand som Kanye – eller et skudoffer som Megan Thee Stallion? Og hvad betyder det for dansk hiphop (og dækningen af den), når et raptalent som Shmur bliver dræbt? De spørgsmål taler værterne Kristian Karl og Mads Viktor om i det nye afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast. Derudover: Det første posthume Juice WRLD-album er landet, Drake taler arabisk på ny sang og Nicki Minaj er gravid. Standard udkommer en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet.
Det har været et hårdt halvår. Det startede med at Pop Smoke, en af hiphoppens mest lovende ny stjerner, blev dræbt. Derefter fulgte så først corona og siden drabet på George Floyd, der satte gang i verdensomspændende protester. De begivenheder har sat tydelige spor i hiphoppen. Pop Smokes musik står større end nogensinde, takket være det posthume debutalbum 'Shoot For The Stars Aim For The Moon', corona har haft indflydelse på talrige udgivelser og så har mange rappere lavet sange, der forholder sig til Black Lives Matter-protesterne. Men hvor placerer Pop Smokes nye album ham egentlig? Ville han være blevet en verdensstjerne, hvis han var i live? Og hvem har egentlig ellers udgivet årets stærkeste rapsange? De spørgsmål diskuterer vært Kristian Karl med Christian Wolkoff i det nye afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast. Christian Wolkoff er musikredaktør hos Soundvenue. Dette afsnit er desuden det sidste inden sommerferien! De næste to uger er der pause – men derefter vender Standard tilbage med ugentlige episoder igen.
Lige som landet blev opslugt af en hedebølge, der viste, at sommeren for alvor er i gang, udgav Kå 10 turbulente klubrap-tracks på albummet 'Dum Flex'. Hvordan er den tidligere grime-artist nået frem til den her pulserende lyd? Hvordan er samarbejderne med folk som Emil Kruse, Tobias Rahim, Bette og Fraads kommet op at stå? Og hvad mener Kå, når han siger, at han vil finde ud af, hvor dum rap kan blive? De spørgsmål diskuterer Kå med værterne Kristian Karl og Mads Viktor i det nye afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast. Derudover: 6ix9ine lider et historisk hitliste-nederlag, Kanye forbereder sit store comeback og Black Lives Matter indtager BET Awards. Standard udkommer en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet.
I november 2019 gik det hele galt for Jamaika. Det kom frem, at han var efterlyst i forbindelse med et knivstikkeri, og at han var på flugt fra politiet. Samtidig udgav han musik og postede videre på Instagram. Men kort efter blev han anholdt, og siden har der været stille omkring rapperen – indtil nu, hvor han har udgivet singlen ’Hvem vil ik’. Men hvad sker der egentlig med Jamaika og hans retssag? Hvordan udgiver han overhovedet musik for tiden? Og hvad skete der i de vanvittige dage i slutningen af 2019, hvor han var på flugt? Det taler værterne Kristian Karl og Mads Viktor om med produceren Mike Lowrey i det nye afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast. Mike Lowrey er nemlig ikke bare manden bag Jamaikas beats. Det var også ham, der skabte musik med rapperen dengang i slutningen af 2019 – og nu er det ham, der har fået fuldmagt af Jamaika til at bestyre den fængslede rappers udgivelser. Derudover: Hiphoppen udgiver protestsange i kølvandet på Black Lives Matter-protesterne, en legendarisk Gilli-sang har endelig set dagens lys og så er 6ix9ine gået nummer 1, til stor ærgrelse for hele hiphopverdenen. Standard udkommer en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet.
Tessa har haft et sindssygt år. Både musikalsk, hvor hun igen har vist sit lyriske talent med en række singler, og skulle have spillet sommerens festivaler tynde. Men også gennem DR3’s dokumentarserie ‘Tessas hævn’, hvor hun fortæller historien om fortidens traumer – og om hvordan hun vil overvinde dem, og blive et forbillede for andre i lignende situationer. I det nye afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast prøver vi at komme tæt på begge sider: Solstrålehistorien om musikalsk succes samt den mørke bagside med fortidens historier, der spøger. Første halvdel af podcasten er således dedikeret til en Q&A med rapperen fra INPUT LIVE, hvor hun blev interviewet af Standard-vært Kristian Karl, og svarede på spørgsmål fra sine fans. Det er en exceptionelt veloplagt Tessa, vi møder her: Hun joker om, at hun ikke er nogens mor, giver brandtaler til ungdommen og fortæller om alt fra sin yndlingssang til sin favoritsnack. I anden halvdel af podcasten bringer vi et uddrag af sidste uges afsnit af Soundvenue Streamer, hvor Standard-vært Kristian Karl var forbi som gæst og talte om DR3’s dokumentarserie ‘Tessas hævn’ med Streamer-værterne Jacob Ludvigsen og Lise Ulrich. Standard udkommer en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet.
Vi burde have vidst, hvad der ville ske, når vi bad Suspekts fans om at sende deres spørgsmål ind til trioen, da vi interviewede dem til INPUT LIVE. For selvfølgelig kom der bunkevis af beskidte spørgsmål til de tre Albertslund-artister. Der blev blandt andet spurgt om, hvad der er det mest beskidte, de har gjort på en scene, og hvem der er mest liderlig af de tre. Men så blev der også spurgt ind til hvem, der er Suspekts yndlings-rapgruppe, og hvilket Rune Rask-beat, de elsker mest. Og der kom da også en noget overraskende respons, da vi fik svaret på, hvad Rune, Emil og Andreas havde lavet, hvis de ikke blev musikere. Derudover talte trioen også med Standard-værterne Kristian Karl og Mads Viktor om, hvordan corona smadrede deres sommerplaner, der egentlig skulle have inkluderet en Orange Scene-koncert. Samt hvordan de forvandlede karantænen til kreativitet – og nu glæder sig til deres arenashows senere på året. Standard udkommer en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet.
Den seneste uges tid har USA været præget af raceuroligheder og protester, efter at den sorte mand George Floyd blev dræbt af en hvid politibetjent. Den massive reaktion af chok og vrede, der er skyllet ind over USA – og som kan mærkes verden over – har også (og måske især) præget hiphopmiljøet, der jo er tidens dominerende sorte genre, og som derfor logisk nok har reageret særligt oprørt på begivenhederne. Men hvordan er hiphopscenen og de forskellige kunstnere gået ind i kampen mod racisme og politibrutalitet? Hvilken rolle har kampagner som Blackout Tuesday spillet? Og hvordan sætter en krise som denne spor i musikken – bliver hiphoppen nu måske endda mere politisk? De spørgsmål diskuterer vært Kristian Karl og denne uges gæst Christian Wolkoff, musikredaktør hos Soundvenue, i det nye afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast. Derudover spiller vi også et par af de vigtigste nye sange lige nu – inklusive nogle af de protestsange, der allerede er udkommet i kølvandet på protesterne. Og så annoncerer vi INPUT LIVE, hvor du den 9.-11. juni kan opleve koncerter med Tessa, Elias Boussnina, Artigeardit og Ida Laurberg samt intet mindre end en Standard-livepodcast med selveste Suspekt. Standard udkommer en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet.
I denne uges episode af Standard prøver vi noget helt nyt! Vært Kristian Karl og Soundvenues musikredaktør Christian Wolkoff taler nemlig ikke primært om ét emne, men ser tilbage på nogle af de mest opsigtsvækkende og spændende danske hiphopsange fra maj måned. For den seneste tid har budt på blandt andet bomstærk boom bap fra en kvindelig rapper, et storhit fra en kun 15-årig Nørrebro-artist og et møde mellem flere generationer af Aarhus-rap. Så i det nye afsnit af Standard sætter vi fokus på de mange forskellige strømninger, der gør dansk hiphop så spændende lige nu. Derudover har vi også fået lov til at spille Carmons nye single 'Modvind' eksklusivt i Standard en dag før udgivelsen – og det er en sang, der viser rapperen fra en helt ny side. Standard udkommer en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet.
Det er næsten som om, han aldrig har været væk. Kidd insisterer nemlig selv på, at hans første musik siden 2017 ikke er et comeback, og fansene er heller ikke forsvundet – rapperens nylig annoncerede Store Vega-koncert blev udsolgt på fem timer. Men hvis det ikke er et comeback, hvorfor har han så ikke udgivet musik i så lang tid? Hvad skal der ske med alle sangene, han har på lager? Og hvordan har Kidd ændret sig, nu hvor han udgiver musik igen? De spørgsmål svarer Kidd på i det nye afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast, hvor vi bringer et længere uddrag af en samtale, Standard-vært Kristian Karl havde med rapperen i forbindelse med et nyligt interview til sitet. Derudover: 6ix9ine-sagaen bliver skørere for hver dag, Kesi er ‘Tilbage’ og Tessa fortæller sin historie i ny DR3-serie. Standard udkommer en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet.
Man kan vist helt roligt sige, at hiphoppen aldrig har oplevet et comeback som 6ix9ines før. I efteråret 2018 havde rapperen nemlig en bande efter sig, og stod samtidig til minimum 32 år i fængsel. Efterfølgende brød han hiphoppens største tabu, og vidnede i retten mod sin tidligere bande. Nu er han så ude igen – og det er ikke gået stille for sig. For opmærksomheden enorm ham er enorm: Tekashi, som han kaldes, har slået rekorden for flest seere på Instagram Live og hans nye sang ‘Gooba’ er den hiphopvideo, der er set flest gange i løbet af de første 24 timer på Youtube. Hvordan i alverden er vi endt her? Kan det virkelig lade sig gøre at en rapper, der har vidnet mod sine tidligere samarbejdspartnere, er genrens mest omtalte person? Og hvordan har 6ix9ine helt præcis orkestreret det her utrolige comeback? De spørgsmål diskuterer vært Kristian Karl med denne uges gæst Christian Wolkoff i det nye afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast. Christian Wolkoff er musikredaktør hos Soundvenue. Derudover: Kidd er tilbage med en ny lyd, Lil Durk har lavet et ekstremt stærkt album og en række rappere disser 6ix9ine heftigt. Standard udkommer en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet.
Det er som om, Drake vågner hver dag, og tænker: Hvilken Drake har jeg lyst til at være i dag? Sådan føles det i hvert fald på det nye opsamlingsmixtape ‘Dark Lane Demo Tapes’, hvor vi får både UK-Drake, sad-Drake, mumble-Drake, drill-Drake og trap-Drake. Fungerer den nye udgivelse på trods af de mange stilskift? Hvilken lyd behersker den canadiske stjerne bedst? Og er Drake måske ved at miste magien en smule efter så mange år på toppen af hiphoppen? De spørgsmål diskuterer værterne Kristian Karl og Mads Viktor i det nye afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast. Derudover: 6ix9ine forbereder sit comeback, danske natklubber bløder under coronakrisen og så er dansk hiphop ved at vågne op igen med udgivelser fra TopGunn, Kidd, Noah Carter, Baby Bino og Artigeardit. Standard udkommer (også under coronakrisen!) en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet.
TopGunn har lige udgivet albummet ‘SAS’, der blandt andet gæstes af Medina og Branco, og som allerede hitter heftigt. Men samtidigt med udgivelsen annoncerede flyselskabet, som værket er opkaldt efter, massefyringer – og albummets intro handler desuden om at lukke restauranten MASH ned, hvilket selvsagt er en umulighed for tiden. Hvordan har det været at udgive sådan et album midt under en pandemi? Hvorfor blev ‘SAS’ oprindelig udskudt? Og hvad skal TopGunn bruge sommeren på, nu hvor alle koncerter er aflyst? De spørgsmål taler Kristian Karl om med rapperen i det nye afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast, hvor TopGunn også taler om albummets tilblivelse, og afslører, om hans albumcover egentlig er en homage til Drakes ‘Views’. Derudover: Musikredaktør Christian Wolkoff ringer ind til podcasten med en update på musikverdenens tackling af coronakrisen, og diskuterer Post Malone og Travis Scotts virtuelle events. Standard udkommer (også under coronakrisen!) en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet.
Vi har hørt de samme advarsler igen og igen: Coronakrisen kommer til at vare længere, end vi lige tror. Og der kan godt gå meget lang tid, før vi nærmer os noget, der ligner normaltilstanden. Men alligevel håber spillesteder og kunstnere på at kunne levere liveoplevelser allerede i september. Kan det på nogen måde blive til virkelighed, eller bliver der lukket ned for livekoncerter i endnu længere tid? Og hvor dyster er prognosen for fremtiden, nu hvor Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut har meldt ud, et der måske skal praktiseres social distance i et år endnu? De spørgsmål diskuterer værterne Kristian Karl og Mads Viktor i det nye afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast. Derudover: DaBaby har udgivet sit tredje album på lidt over et år, Travis Scott holder et event i Fortnite og så kan du vinde en weekend i selskab med Drake. Standard udkommer (også under coronakrisen!) en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet.
Sidste uge blev dette års musiksommer mere eller mindre lukket ned, da alle de næste måneders festivaler blev aflyst. Det er en sørgelig ting i sig selv – men kan de mange aflysninger også have bredere konsekvenser for musikbranchen? For det er vel de færreste, der vil udgive album midt i en krisetid, hvor man ikke engang kan gå på tour? Risikererer hele musikverdenen måske endda at gå i stå? De spørgsmål diskuterer vært Kristian Karl med Soundvenues musikredaktør Christian Wolkoff i det nye afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast, hvor de vender coronakrisen og dens indvirkning på musikverdenen. Derudover taler vi også om Kid Cudis første solosingle i årevis – og mindes den undervurderede rapper Chynna, der er død af en overdosis som 25-årig. Standard udkommer (også under coronakrisen!) en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet.
Så skete det. Sommeren 2020 er aflyst. Alle festivaler til og med august er simpelthen forsvundet ud af kalenderen. Hvad betyder det for alle de mange festivaler og kunstnere? Hvordan reagerer musikverdenen på det her slag? Og er der noget musikalsk lys i mørket i den her rimelig svære tid? De spørgsmål vender værterne Kristian Karl og Mads Viktor i det nye afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast, hvor de også går i dybden med Emil Kruses nye album ‘Side A’, der blandt andet byder på det første rapvers fra Kidd siden 2017. Derudover: 6ix9ine er på fri fod igen, Drake har fundet TikTok og værterne anbefaler ny musik. Standard udkommer (også under coronakrisen!) en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet.
Midt i disse dystre coronatider kom der et lys i mørket sidste uge i form af Lord Sivas nye album. Det mener vi faktisk helt bogstaveligt: Albummet hedder ‘Lys’, og er den ellers så melankolske sangers lykkeligste nogensinde. I det nye afsnit af Standard har vært Kristian Karl talt med Lord Siva om den nye udgivelse – og om hvad han ellers får karantænetiden til at gå med. Der er blandt andet én helt ny rapper, som han har optur over lige nu, fortæller sangeren i et kort telefoninterview. Desuden taler Kristian Karl med Soundvenues musikredaktør Christian Wolkoff, der giver en update omkring hvordan musikverdenen og hiphoppen tackler krisen. Der bliver blandt andet talt om Post Malones virtuelle beerbong-turnering, og om at Soundvenue for første gang har anmeldt en Instagram-koncert. Standard udkommer (også under coronakrisen!) en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet.
Standard er tilbage! Efter en uges pause, hvor Soundvenues hiphop-podcast lige skulle finde fodfæste her i coronakrisen, har vi lavet en episode om to af de vigtigste album, der er landet her i karantænetiden. Men skal man soundtracke karantænen med det nye album fra The Weeknd eller Chilldish Gambino? Har Abel Tesfaye skabt sit store pop-mesterværk? Og er Donald Glover lige så stor en kunstner som forebillederne Kendrick, Frank og Kanye? De spørgsmål diskuterer værterne Kristian Karl og Mads Viktor i det nye afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast, hvor de for første gang sidder og taler i hver sit rum. Det nye afsnit er nemlig første udsendelse under coronakrisen, og formatet er derfor ændret en smule: Standard er kortet lidt ned, og der er naturligt nok ingen gæster. Derudover: Koncerter bliver aflyst og rykket grundet coronavirus, Cardi B har lavet et coronameme og 6ix9ine er i livsfare – ifølge rapperens advokat. Standard udkommer en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet.
Denne uge lander der desværre ikke et helt Standard-afsnit, men kun en kort Corona-update fra vært Kristian Karl, der er optaget under et tæppe i et klædeskab. Årsagen er selvfølgelig Coronavirus, men vi har alligevel en god nyhed: Standard sender stadig, og vi arbejder få at finde ud af præcis, hvad er skal ske. Intet er på plads endnu, men vi lover at holde jer opdateret. I mellemtiden har vores isolerede Standard-vært Kristian Karl et par karantæne-anbefalinger til jer i denne korte update. Hold jer raske derude – og hold jer hjemme! Husk, der er over 100 afsnit af Standard, du kan gå i gang med. Vi høres ved i næste uge.
I fredags landede Lil Uzi Verts længe ventede nye album på jorden som en UFO. ‘Eternal Atake’ er nemlig et konceptalbum om rapperens udflugt til det ydre rum i traditionen fra tidligere rumrejse-rappere som Future og Lil Wayne. Har det her excentriske og exceptionelt ambitiøse album været ventetiden værd? Hvordan lyder det, når Lil Uzi Vert går all in på at skabe sit sci fi-hovedværk? Og kan ‘Eternal Atake’ endda blive en moderne hiphopklassiker? De spørgsmål diskuterer værterne Kristian Karl og Mads Viktor med Lille Høg i det nye afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast. Lille Høg har produceret for blandt andet Baby Bino, Lillebittebock og Tessa, og derudover også noget af en trap-connaisseur og Lil Uzi-ekspert. Derudover: Coronavirus rammer musikken, 6ix9ine er snart fri og RMR-sangen ‘Rascal’ er måske dette års ‘Old Town Road’. Standard udkommer en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet.
Tyler, Kendrick, Thug, Paak, Pusha, Dave, Slowthai, DaBaby. Suspekt, Malk De Koijn, Tessa. Årets hiphop-program på Roskilde Festival er flersidigt og overdådigt som aldrig før. Er lineuppet endda det bedste på festivalen nogensinde? Hvilke navne glæder vi os især til at se? Og hvad siger de her bookinger egentlig om Roskilde Festivals forhold til hiphop? De spørgsmål diskuterer vært Kristian Karl med Soundvenues musikredaktør Christian Wolkoff i det nye afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast. Christian Wolkoff skrev i 2016: »Roskilde Festivals hiphopprogram er det bedste i mands minde«. I år har Kristian Karl skrevet, at festivalen har »overgået sig selv«. Så selvfølgelig skal der også diskuteres, hvilket år, der havde det bedste program – 2016 eller 2020? Derudover: Vi spiller nogle af de tracks, vi glæder os mest til at høre på Roskilde – blandt andet med Suspekt, Young Thug og Pusha-T. Standard udkommer en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet.
Young Juus 'Kender ham godt' var et hit allerede før det blev udgivet. Først var sangen nemlig leaket i en tidlig version på Youtube, og derefter fik den sit eget liv på platformen TikTok, hvor sangen har sin egen dans, og er blevet delt flittigt. Hvordan har 'Kender ham godt' fået viral succes på den her særlige måde? Har Young Juu bevidst spredt sangen og dansen på TikTok? Og hvad er de fremtidige planer for den unge rapper og hans crew Iswaal? De spørgsmål taler vært Kristian Karl og Mads Viktor om med Young Juu i det nye afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast, hvor rapperen også spiller snippets af nye sange fra både Iswaal og sit soloprojekt. Derudover: Pop Smoke er død på tragisk vis, Roskilde Festival har offentliggjort det fulde program og Stormzy har gæstet Danmark. Standard udkommer en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet. Dette afsnit af Standard er bragt i samarbejde med Moodagent.
Stormzy slog igennem i 2015 med den helt hjemmelavede ‘Shut Up’-video, hvor han stod og rappede på en parkeringsplads. Nu, fem år senere, er han den største UK-rapper overhovedet, og er ude på en arenatour, der rammer Royal Arena den 21. februar. Hvordan er London-rapperen gået fra lokalhelt til globalt rapfænomen? Hvad kendetegner hans musik på det nylig udkomne ‘Heavy Is The Head’? Og har Stormzy egentlig overgået den evige konkurrent Skepta? De spørgsmål taler vært Kristian Karl om med denne uges gæst Danijel Drux i det nye afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast. Danijel Drux startede i sin tid den toneangivende hiphopblog Droz Daily Steezin og har siden gjort sig bemærket som både tv-vært, podcast-host og flittig booker af UK-rap. Han har desuden et tæt forhold til Stormzy, og har senest interviewet ham til sin podcast ‘Rejsen’. Derudover: Vi ser, hvad der ellers rør sig på UK-scenen – blandt andet med Dave, J Hus og Asco. Standard udkommer en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet. Dette afsnit af Standard er bragt i samarbejde med Moodagent.
Det kan godt være, at $hybxi er så genert, at han har skrevet ‘shy’ ind i sit navn, men hans stil og musik er alt andet end tilbageholdende. Rapperen optræder tit i pink, gult eller blåt hår, og hans melodiske, svævende hiphop er fuld af følsomme flows, der nikker til trap-ekspressionister som Young Thug. Hvem er den her gådefulde karakter, der er så genert og samtidig så farverig? Hvordan har han fundet frem til sin helt unikke stil? Og kan 2020 blive året, hvor han får sit gennembrud? De spørgsmål taler værterne Kristian Karl og Mads Viktor om med $hybxi i det nye afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast. Og så har den unge rapper endda et helt nyt, uudgivet track med i form af kærlighedssangen ‘Snake’. Derudover: Suspekt har et album på vej, der gæstes af Tessa, Megan Thee Stallion får snavet sin kind (!?) af G-Eazy og Post Malone har fået en ny ansigtstatovering. Standard udkommer en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet. Dette afsnit af Standard er bragt i samarbejde med Moodagent.
Så landede årets første helt store danske blockbuster-hiphopalbum! Gilli og Branco – Danmarks nok to største rappere lige nu – har lige udgivet ‘Euro Connection’, der er en form for lydmæssig interrail gennem Europa, og som gæstes af rappere fra både England og Frankrig. Men hvordan skiller det her album sig ud fra rappernes soloprojekter og deres gruppe-udgivelser med Molo og MellemFingaMuzik? Er der mere house-orienteret musik som på singlen ‘Verden vender’? Og hvordan fungerer det, når Gilli og Branco hiver franske og engelske rappere med ind på albummet? De spørgsmål taler vært Kristian Karl om med denne uges gæst Niels Jul Bruun i det nye afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast. Niels Jul Bruun er anmelder hos Soundvenue og har skrevet om ‘Euro Connection’. Han anmeldte desuden også Gilli-albummet ‘Kiko’ sidste år. Derudover: Drake og Future har muligvis et album på vej, og Lil Wayne har udgivet et ujævnt album, der dog byder på én vaskeægte genistreg. Standard udkommer en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet. Dette afsnit af Standard er bragt i samarbejde med Moodagent.
Alt er det samme hos Artigeardit, men samtidig er alt også forandret. For selvom den unge rapper fra København fortsat skaber dén poetiske, småmelankolske form for storby-rap, der er blevet hans kendetegn, er Ardit (som han hedder) samtidig også blevet større end nogensinde. Han er blevet en ægte rapstjerne. Er det her så Artigeardits store stjerne-moment? Hvilken retning går han egentlig i på det nye album ‘Idiot’? Og hvor placerer dén udgivelse Artigeardit på den danske hiphopscene? De spørgsmål taler værterne Kristian Karl og Mads Viktor om med rapperen i det nye afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast. Og så leverer den unge artist oven i købet sine tre yndlingsvers fra albummet ‘Idiot’ live i studiet. Derudover: Young Thug kommer til Roskilde, Eminem har udgivet endnu et album og Akon har fået sin egen by i Senegal med sin egen valuta. Standard udkommer en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet. Dette afsnit af Standard er bragt i samarbejde med Moodagent.
Vi står ikke bare i et nyt år, men i et helt nyt årti. Så hvilket tidspunkt kunne være bedre for en ung rapper at vise sit værd og slå igennem med en fascinerende historie, en unik stemme eller en original lyd? I det nye afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast går vi derfor på jagt efter de unge, uprøvede artister, der kan komme til at præge 2020. Hvilke tendenser kommer til at slå igennem? Kommer platforme som TikTok til at præge retningen musikken går i? Og hvilke navne skal man især holde øje med? De spørgsmål diskuterer Standard-vært Kristian Karl med denne uges gæst Astrid Storm, der er A&R hos pladeselskabet Universal, og som har fingeren på hiphop-pulsen som få andre. Derudover: Få historien om, hvordan drill-genren gik fra USA til England og tilbage igen, bliv introduceret for begrebet 'pain rap' og hør musik fra folk som Pop Smoke, Rod Wave og Lil Loaded. Standard udkommer en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet. Dette afsnit af Standard er bragt i samarbejde med Moodagent.
Hun stod for sidste års mest spektakulære hiphop-gennembrud, men alt tyder på, at 2019 kun var en forsmag. For Tessa er klar til at blive større end nogensinde i 2020. Det gjorde den veloplagte og selvsikre rapper klart, da hun startede det nye årti med et interview i Standard – Soundvenues hiphop-podcast. Men hvordan har det egentlig været at gå fra at være totalt ukendt til at blive en af tidens mest omtalte rappere? Hvad er planerne for 2020? Og har det været svært at deale med de ofte meget grænseoverskridende kommentarer, der kan være på nettet, når man er den første store kvindelige danske rapper i mange år? De spørgsmål diskuterer Tessa med værterne Kristian Karl og Mads Viktor i det nye afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast. Hun har desuden også en række råd til sine haters (»lad være med at råbe efter mig på gaden!«), og så giver hun en live-opførelse af sin nyeste single ‘Sjakalina’. Derudover: 50 Cent og French Montana beefer, Standard-vært Kristian Karl har fået en hilsen fra Riff Raff og så er der ny musik fra Benny Jamz, Jamaika og Benjamin Hav. Standard udkommer en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet. Dette afsnit af Standard er bragt i samarbejde med Moodagent.
2019 er lige ved at være forbi, og for at slutte året af med manér, har vi prøvet noget helt specielt i det nye afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast. Vi har nemlig taget studiet med hjem til Suspekt, og optaget en julehygge-episode med gløgg og røverhistorier med trioen fra Albertslund. Lyt med, når vi taler med Suspekt om årets højdepunkter, deres favoritsange fra 2019 og de største overraskelser i året der gik. Vi snakker også om, hvad gruppens juletraditioner er, hvad de har givet hinanden i gave og om hvordan sangen ‘Gonzo’ blev lavet til en påskefrokost. Og så hører vi trioens mening om ‘Old Town Road’, Tessa og Stormzy. Sidst men ikke mindst så har Suspekt endda helt ny musik med i det nye afsnit af Standard. De spiller nemlig Xander-samarbejdet ‘Cassie’, der udkommer officielt den 27. december. Standard udkommer en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet. Dette afsnit af Standard er bragt i samarbejde med Moodagent.
Den 8. december gik store dele af hiphopverdenen i chok, da det kom frem, at Juice WRLD var død af et anfald, efter at politiet havde fundet 32 kilo weed, andre stoffer og pistoler på hans privatfly. Han er – efter Lil Peep og XXXTentacions dødsfald – den tredje meget unge rapsterne der er død på omkring to år. Hvordan kunne det ende så galt for Juice WRLD og de andre unge rappere? Har vi igen undervurderet alvoren i en rappers tekster, selvom de handlede meget om stoffer, depression og ensomhed? Og hvad siger den her nye narkokultur om nutidens hiphop? De spørgsmål diskuterer vært Kristian Karl med K-phax i denne uges afsnit af Standard — Soundvenues hiphop-podcast, hvor vi også mindes Juice WRLDs liv og musik. K-phax er en rapper, der er meget inspireret af Juice WRLD, og som har fulgt ham siden han var en relativt ukendt rapper på Soundcloud. Derudover: Vi analyserer, hvordan hiphoppen blev så fascineret af hårde stoffer, og så spiller K-phax sin hyldest-sang til Juice WRLD, der hedder ‘I Don’t Understand’. Standard udkommer en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet. Dette afsnit af Standard er bragt i samarbejde med Moodagent.
Tiderne skifter, men Klumben og Raske Penge forbliver tro mod sig selv. Det indtryk fik Standard-værterne Kristian Karl og Mads Viktor i hvert fald, da de to karismatiske dancehall-genier gæstede podcasten, og fortalte om deres turbulente karriere – fra start-2010’ernes piratfester til storsuccesen med ‘Faxe Kondi’ til nu, hvor de for første gang har lavet et helt album sammen. Men hvordan føles det at tænkte tilbage til dengang, hvor en koncert kun varede indtil politiet kom og lukkede festen? Bliver de nostalgiske af at tænke på dengang, hvor hele Danmark hørte dancehall? Og hvor ser de sig selv nu, hvor de enndu engang har slået sig sammen med produceren TopGunn, for at slå et slag for dansksproget reggae? Det taler Kristian Karl og Mads Viktor om med Klumben og Raske Penge i det nye afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast. Derudover: Kanye har malet sig selv sølvfarvet, Kesi har udgivet sangen, han premierede i det allerførste afsnit af Standard – og emorap-stjernen Juice WRLD er død under tragiske omstændigheder. Standard udkommer en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet. Dette afsnit af Standard er bragt i samarbejde med Moodagent.
Det var ikke så overraskende, at der var mange hiphopsange med, da Spotify forleden udgav en playlist med 2010’ernes 50 største hits. Men det var interessant at se, hvor skævt sammensat blandingen af rappere på listen var. Hvide mainstreamstjerner som Eminem og Macklemore stod side om side med unge, innovative artister som XXXTentacion og Lil Nas X. Så hvad siger udvalget over årtiets største sange om hiphoppens udvikling? Hvilken slags rapper kan blive stor i streamingtjenesternes tidsalder? Og kan den her liste sige noget om hvor genren er på vej hen i fremtiden? De spørgsmål diskuterer vært Kristian Karl med denne uges gæst Christian Wolkoff, der er musikredaktør hos Soundvenue, i det nye afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast. Derudover: Vi vender blikket mod Danmark, og ser på hvilke artister, der blev spillet mest i 2019 hertillands – og hvad det siger om den danske hiphopscene. Standard udkommer en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet. Dette afsnit af Standard er bragt i samarbejde med Moodagent.
Vi ved godt, at tiden går hurtigt, når man har det sjovt, men har vi virkelig allerede lavet 100 episoder af Standard – Soundvenues hiphop-podcast? Det føles som i går at værterne Kristian Karl og Mads Viktor sad i Soundvenues studie sammen med Kesi, og optog den første episode nogensinde. Men det var faktisk maj 2017. Og siden er der sket en del. Standard har blandt andet haft besøg af folk som Suspekt, Benal, Artigeardit, Hennedub, Emil Stabil, Carmon og mange, mange flere. Der har også været freestyles af Moon Afflick, Michael Williams, Marvelous Mosell, Fraads, K-phax, samt mange af de ovennævnte gæster. Derudover har vi afholdt live-podcasts til Podcast Festival med Sivas’ producer Reza, og til Soundvenue INPUT med først Kesi og Jannic The Jeweler i 2018 og derefter Lillebittebock i 2019. Og så har der været livereportager fra festivaler som Roskilde Festival og For Evigt Hip Hop. Man bliver helt nostalgisk af at se tilbage på alle de afsnit, så vi har valgt at fejre episode nummer 100 af podcasten ved at genbesøge nogle af de bedste, skøreste og mest uforglemmelige momenter. Så det nye afsnit af Standard er en form for lille greatest hits, hvor vi afspiller klip fra de mest underholdende interviews, genbesøger nogle af de sjoveste øjeblikke og afspiller et par af de freestyles og eksklusive sange, der har været i løbet af de første 100 episoder. Standard udkommer en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet. Dette afsnit af Standard er bragt i samarbejde med Moodagent.
Aarhus er ved at vågne. Byen dominerede dansk hiphop i 00’erne med navne som L.O.C., Johnson, U$O og Marwan, men 2010’erne stod i Københavns tegn. Det er ved at ændre sig nu. Det fortæller Marwan og Xabski i det nye afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast. Men hvem er de nye rappere i Aarhus, der er ved at give byen en renæssance? Har rappere som Xabski en ny lyd, der er specifik for Aarhus? Og hvilken rolle spiller Marwan på scenen? De spørgsmål taler værterne Kristian Karl og Mads Viktor om med de to rappere. For lige nu bestyrer Marwan et studie i Aarhus, og kender nærmest alle af byens talenter, mens Xabski og hans crew Iswaal er nogle af de mest omtalte unge rappere fra Aarhus for tiden. Derudover: Kanye West arbejder på en udgivelse med Dr. Dre, Drake er blevet buhet af scenen og Jamaika er efterlyst af politiet. Standard udkommer en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet. Dette afsnit af Standard er bragt i samarbejde med Moodagent.
Der er få mennesker, der har været tættere på dansk hiphops puls i 2010’erne end Hennedub. Han startede årtiet med at producere Kidd-klassikeren ‘Uhh det er så svært at være så god’, og gik så videre til at producere stilskabende sange som Gillis ‘Orale’ og ‘Tidligt op’ samt en række kæmpehits for Kesi (bl.a. ‘Mamacita’ og ‘Kom over’). Hvordan har det været, at være med til at skrive dansk hiphophistorie? Hvordan er Kidd, Kesi og Gilli forskellige at være i studiet med? Og hvordan opstod ‘Orale’, som Soundvenue netop har kåret til 2010’ernes bedste hiphop-sang? De spørgsmål diskuterer værterne Kristian Karl og Mads Viktor med produceren Hennedub i det nye afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast, hvor de også taler om årtiet, der gik – og kårer 2010’ernes bedste sang, vigtigste artist og største fuck-up. Derudover: Vi får historien bag tilblivelsen af Jessie Reyez og 6lack-sangen ‘Imported’, der er produceret af Hennedub, og som lige nu hitter internationalt. Standard udkommer en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet. Dette afsnit af Standard er bragt i samarbejde med Moodagent.
2010’erne startede med Kidd. For efter at dansk hiphop i en årrække var gået lidt i stå, sparkede den unge Nørrebro-rapper det nye årti i gang med en helt ny lyd, og han udgav det hele selv via internettet, helt udenom den etablerede pladebranche. Dansk hiphop er ikke blevet den samme siden. Men hvordan føltes det, at skrive et kapitel af dansk musikhistorie? Forstod Kidd selv, hvad det var, der foregik omkring ham? Og hvad har konsekvenserne været af Cheffs danske hiphoprevolution? De spørgsmål talte vært Kristian Karl med Kidd om forleden, da han tilbragte en dag med rapperen. Det er der kommet et stort tekst-interview ud af hos Soundvenue, som vi nu bringer et større uddrag af i Standard – Soundvenues hiphop-podcast, hvor værterne Kristian Karl og Mads Viktor også prøver at analysere hvad Kidds succes har betydet for dansk musik. Derudover: Gilli og Branco laver house, der er hele to 6ix9ine-dokumentarer på vej og en liste over de værste rappere i verden skaber røre på internettet. Standard udkommer en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet. Dette afsnit af Standard er bragt i samarbejde med Moodagent.
Så kom det: Kanye Wests store gospelalbum! Efter flere udskydelser har Chicago-rapperen nu udgivet ‘Jesus Is King’, der er en slags fuldendelse af de Sunday Service-gudstjenester, han har holdt hele året. Rapperens niende album trækker nemlig på gospel-elementer, har ingen bandeord og fokuserer på Gud, Jesus og frelsen. Kan det her virkelig fungere – et værk der forener gospel, kristendom og hiphop? Er ‘Jesus Is King’ måske endda albummet, der frelser Kanye West som menneske og kunstner, efter at mange har afskrevet ham i kølvandet på Trump-støtte og svingende succes på musikfronten? Eller er det nu, det hele for alvor ramler for en af vor tids mest prægende musikere? De spørgsmål diskuterer vært Kristian Karl med Christian Wolkoff, der er musikredaktør hos Soundvenue, i det nye afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast. Derudover: Shybxi fortjener at blive en stjerne, Riff Raff er et lyrisk geni – og snart kommer der Standard-afsnit om årtiets vigtigste momenter (inklusive spændende gæster). Standard udkommer en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet. Dette afsnit af Standard er bragt i samarbejde med Moodagent.
2010’erne er ved at være slut, og i den forbindelse har vi hos Soundvenue sammenstillet en liste over de 20 bedste danske hiphopsange fra årtiet der gik. Det har nemlig været en eksplosiv årrække for genren, der både er blevet landets største, og samtidig har inkorporeret stilretninger som r’n’b, afrobeats, grime, trap, emorap, dancehall og masser af andet. Men hvordan laver man egentlig en top 20 over de bedste danske hiphopsange fra et så succesfuldt og flersidigt årti? Hvordan finder man frem til navnene, der skal ligge allerøverst? Hvilke sange kom lige akkurat ikke med – og hvad var begrundelsen? De spørgsmål diskuterer vært Kristian Karl med Christian Wolkoff, der er musikredaktør hos Soundvenue, i det nye afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast, hvor de også spiller nogle af deres favoritnumre, der lige akkurat ikke kom med på listen. Derudover: Glæd dig til de næste episoder af Standard, hvor vi fortsætter temaet om årtiet, og får besøg af en rapper og en producer, der har præget 2010’erne som få andre. Standard udkommer en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet. Dette afsnit af Standard er bragt i samarbejde med Moodagent.
Hvordan ville du have det, hvis du havde betalt over 650.000 kroner for en gæsteoptræden af en amerikansk rapper, blot for senere at finde ud af, at hans pladeselskab blokerede for udgivelsen af den sang, I havde lavet? Det var uheldigvis lige det, der skete, da Sleiman havde afleveret 88.000 euro til 6ix9ine: De indspillede en sang sammen, som dennes amerikanske label 10K blokerede, da de hævdede at eje rettighederne til al rapperens musik. Siden fulgte en længere saga, hvor Sleiman sagsøgte 6ix9ine, og sidstnævnte udgav en video, hvor han undskyldte til danskeren. Samtidig blev det hele ikke ligefrem nemmere af, at den amerikanske rapper blev fængslet, og stadig sidder inde. Alligevel er nummeret (‘R.E.D’) nu endelig udkommet – dog med det twist, at Gilli også gæster sangen, og endda disser 6ix9ine på den. Hvordan i alverden er den her vanvittige sang opstået? Hvordan har Sleiman det med 6ix9ine i dag? Og hvordan kan det være, at Gilli disser den amerikanske rapper på selvsamme sang? De spørgsmål taler værterne Kristian Karl og Mads Viktor om med Sleiman i det nye afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast, hvor vi får hele historien bag årets mest kontroversielle danske hiphop-sang. Derudover: Kanye sætter (endnu en gang) dato for udgivelsen af ‘Jesus Is King’, Travis Scott brækker (måske) sit knæ og Tyler, the Creator driller Eminem. Standard udkommer en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet. Dette afsnit af Standard er bragt i samarbejde med Moodagent.