Podcasts about nutiden

Nutiden elsker stoicismen, men var den i virkeligheden græsk filosofis mest djøf-agtige bud på det gode liv?  Klassicist Marcel Lysgaard Lech fortæller om magtkritiske kynikere og om epikuræerne, der udforskede nydelsen og dyrkede indsigt i naturen som vej til erkendelse og lykke. 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Denne udgave af Kulissen undersøger, hvordan aktuelle temaer fra 2020'erne er med til at præge dramatiseringer af klassiske værker. Dramatiker og instruktør Christian Lollike er kendt for sit nutidige greb – nogen vil sige angreb - på klassiske værker – senest ”Leonora Christina – Sandhedens dronning”, som tager udgangspunkt i kongedatterens erindringsskrift efter 22 år i Blåtårn - ”Jammers Minde”. Gæster i studiet er skuespiller Nanna Bøttcher, Aarhus Teater og litteraturhistoriker Karen-Margrethe Simonsen, Aarhus Universitet. ”Det er en interessant tolkning i jeres version, at Leonora i nogle scener er hende, der har bukserne på i forhold til Corfitz Ulfeldt” Vært og tilrettelægger: Anders Lange, kulturjournalist.

I dag er Kraniebrud draget på museum for at blive klogere på vores natteliv og diskotekshistorie op gennem 1990erne og 00'erne. Vi er taget til VejleMuseerne, hvor vi bliver budt velkommen ind i en genopbygget gogo-bar fra Crazy Daisy, og dykker ned i røvgevirer, ungdomskultur, og så kommer vi også et smut forbi kridtpiber fra renæssancen og grimme slips på ”Røde Mølle”. Medvirkende: Rasmus Skovgaard Jakobsen, historiker og museumsinspektør på VejleMuseerne. Vært: Ditte Maj GregersenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Bibeltime v. Jørgen Jørgensen. Emne: "Der er puls men ingen liv." "Åb. 3,1-6." "Hurup Bibelcamping." Materialistisk. Dårlig moral. Sløvhed. Nutiden. Mismod. Ny kurs. Hvide klæder.

Vil du gerne, ligesom Lennon, gøre dig lidt klogere på den hårdføre milliardær i lædermaske og flagermusegadgets? Så er du kommet til det rigtige podcast! I denne uges program snakker Nosferatu om all things Batman, i anledning af Matt Reeves' nye fortolkning af den komplicerede helt. Men hvem er Bruce Wayne egentlig bag masken? Hvad gør 'The Batman' anderledes end de forrige fortolkninger af DC's mest filmatiserede karakter, og er det måske den bedste Batman-film? Dyk ned i Batmans fortid, nutid og fremtid sammen med os! OBS: Der er spoilersnak om 'The Batman' efter 53:23. Værter: Lennon Dikov, August Bybjerg og Otto Olsen Find out more at https://filmmagasinet-nosferatu.pinecast.co

Andagt v. Keld Dahlmann  Bibeltekst: Matt 24,36-51

Dumpet. 52 kendte og respekterede professorer, erhvervsfolk, kunstnere og fagforeningsfolk har skabt en pinlig retningsløs vision for Danmark 2050. Alt det vi kender skal bare være lidt bedre. Mig og min moster tager fat der, hvor det gør ondt og diskuterer, at vi har nået grænsen for effektivitet. Kravet om at få mere for mindre ødelægger menneskers trang til at gøre det godt og blokerer for at skabe en bedre fremtid for nevøens nyfødte søn.

Ni har ställt frågor och vi är här för att svara! Hur går tankarna när vi bara får sticka mönster från en designer? Var står vi i mohairfrågan och när är det egentligen dags att ge upp på ett projekt? Häng med när vi rör oss från dåtid in i Nutiden och delar våra bästa tips om att ta sig an denna ospunna garndröm. Puss & garn!Klicka här för shownotesStötta oss gärna på Patreon See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Trettioförsta delen av vår samtalsserie Bakom kulisserna och vi plockar fram de gamla stentavlorna för att undersöka hur de tio budorden kan relateras till vårt liv idag. Eller kan de det? Kan levnadsregler från då appliceras på ett nu? Hur förändras etik och moral över tid? Handlar de tio buden

Här är ett klipp från intervjun med Hans-Owe Sundberg i avsnitt 100. På telefon: Lacke Programledare: Jörgen Forsberg, Anders Malmrot och Markus Myron

Energikrise, inflation og nyt album fra ABBA. Nutiden har mange paralleller til 1970'erne. Hvis udviklingen holder stik bliver det en rædselsfuld periode for aktierne. Historien gentager sig trods alt sjældent, men hvordan bevarer man købekraften, hvis inflation for alvor får fat.Chefredaktør Simon Richard Nielsen er dagens vært, med i studiet er Lau Svenssen og så Millionærklubben også et par gode fifs af tech-investoren Mads Christiansen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Overbefolkning, fattigdom, krig, ressourceknaphed, ulighed, sygdom, nød og elendighed – og Klimaforandringer? - Det hele skal nok gå: Nutiden er bedre end vi tror, -meget bedre end fortiden og fremtiden bliver bedre endnu… I seks afsnit tager Mikkel Krause sammen med forskere afsæt i Hans Roslings bestseller fra 2018; ’Factfulness’. I dag kan du høre, hvad negative forventninger til fremtiden tidligere har betydet for historiens gang - og hvad de mange negative medieghistorier gør ved os hver især. -Medvirkende: Bertel Nygaard, lektor i historie, Aarhus Universitet, dk, Morten Skovsgaard, professor mso, Center for Journalistik, Syddansk Universitet. Vært: Mikkel Krause

Overbefolkning, fattigdom, krig, ressourceknaphed, ulighed, sygdom, nød og elendighed – og Klimaforandringer? - Det hele skal nok gå: Nutiden er bedre end vi tror, -meget bedre end fortiden og fremtiden bliver bedre endnu… I seks afsnit tager Mikkel Krause sammen med forskere afsæt i Hans Roslings bestseller fra 2018; ’Factfulness’. I dag kan du høre om, hvordan klodens befolkning udvikler sig og kommer til at udvikle sig - og hvor mange mennesker, vi ideelt skal ønske os på kloden. Medvirkende: Flemming Konradsen, professor, Global Sundhed, KU. Vært: Mikkel Krause

Overbefolkning, fattigdom, krig, ressourceknaphed, ulighed, sygdom, nød og elendighed – og Klimaforandringer? - Det hele skal nok gå: Nutiden er bedre end vi tror, -meget bedre end fortiden og fremtiden bliver bedre endnu… I seks afsnit tager Mikkel Krause sammen med forskere afsæt i Hans Roslings bestseller fra 2018; ’Factfulness’. I dag handler det om ressourcer, klimaproblemer - og hvor mange mennesker, vi ideelt skal ønske os på kloden. Medvirkende: Jørgen E. Olesen, professor, leder af Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Vært: Mikkel Krause.

Overbefolkning, fattigdom, krig, ressourceknaphed, ulighed, sygdom, nød og elendighed – og Klimaforandringer? - Det hele skal nok gå: Nutiden er bedre end vi tror, -meget bedre end fortiden og fremtiden bliver bedre endnu… I seks afsnit tager Mikkel Krause sammen med forskere afsæt i Hans Roslings bestseller fra 2018; ’Factfulness’. I dag ser vi nærmere på de ti instinkter, som farver vores syn på fremtiden. Medvirkende: professor i psykologi, Henrik Høgh-Olesen. Vært: Mikkel Krause.

Overbefolkning, fattigdom, krig, ressourceknaphed, ulighed, sygdom, nød og elendighed – og Klimaforandringer? - Det hele skal nok gå: Nutiden er bedre end vi tror, -meget bedre end fortiden og fremtiden bliver bedre endnu… I seks afsnit tager Mikkel Krause sammen med forskere afsæt i Hans Roslings bestseller fra 2018; ’Factfulness’. I dag handler det om uligheden i verden - bliver den et større eller mindre problem i fremtiden? Medvirkende: Kriustian Weise, genralsekretær, Oxfam IBIS. Vært: Mikkel Krause.

Overbefolkning, fattigdom, krig, ressourceknaphed, ulighed, sygdom, nød og elendighed – og Klimaforandringer? - Det hele skal nok gå: Nutiden er bedre end vi tror, -meget bedre end fortiden og fremtiden bliver bedre endnu… I seks afsnit tager Mikkel Krause sammen med forskere afsæt i Hans Roslings bestseller fra 2018; ’Factfulness’. I dag får du en introduktion til de ti instinkter, som får os til at misforstå verden og se sort på fremtiden. Medvirkende: Anne-Marie Dahl, Fremtidsforsker. Vært: Mikkel Krause.

Nutiden är svår, men när kommer framtiden, och hur blir den? Coronapandemins följder skapar psykisk ohälsa bland unga, med oro, stress och nedstämdhet. Men kanske behöver det inte bli så illa ändå? Rapporter och enkätstudier pekar åt samma håll: trenden sedan länge med ökande psykisk ohälsa bland unga förstärkas av coronapandemin. Många ungdomar upplever att de drabbas väldigt hårt i ett viktigt skede av livet, säger Annelie Sundler, professor i vårdvetenskap. Risken är uppenbar att klyftorna ökar mellan unga som det går bra för i skolan och hemma och för dem som redan före pandemin hade problem, enligt Curt Hagquist, professor i folkhälsovetenskap. Men Disa Bergnehr, professor i pedagogik ser att förutsättningarna att parera ökad psykisk ohälsa är goda, och att en ljusnande framtid kan vara nära. I programmet medverkar också forskarna Sabina Kapetanovic och Katherine Twamley, och 19-åriga Tilde Lövqvist.  Reporter Ylva Carlqvist Warnborg Producent Annika Östman annika.ostman@sverigesradio.se

Söndagspredikan av Lukas Gniste.

Vi kan ikke bare leve i nuet. Vi har brug for et større perspektiv. Nutiden får strøm fra fortiden og fremtiden. Evigheden er at kende Gud.

Nutiden. Alltid känt att den är svårast att fånga. Omöjligt ha perspektiv, på mig själv och allt jag ser. Som att jag konstant och underliggande genom varje rad jag skriver ifrågasätter min förmåga att sätta fingret på något. Särskilt något som ingen annan sett.Men nu ville jag göra ett försök.För det vi är med om nu… jag tror alla ser något som ingen annan har sett förut.Det har gått tre veckor sen jag skrev den här texten, och nu när jag lyssnar känns det redan som en historisk artefakt. Som att det jag tänkte då inte har relevans nu, när allt har förändrats så många gånger om.Ja. Det är svårt att säga saker om nutiden. Antar att den inte går att fånga helt och hållet, men det är alltid värt ett försök.Här är det absolut sista från Till och Från, ett specialavsnitt: första veckan med Corona.

Keith taler med lytterne om hvad vores forfædre ville sige om den verden vi lever i i dag

Episode nummer 24Titel: SLUTHvor du blandt andet kan høre:- om alt for stærk orangeade, der sved i maven og var tyk som grødis- om græsset på græsplænen, der stod som knappenåle med glasklare hoveder af dug- om astronauterne, der dansede i månestøvetMoren havde krydset de universelle koordinater og på den måde ubevidst udfordret – ja - var det tilfældet, var det skæbnen, jeg ved det ikke. Lars havde fået en viden, men kunne ikke bruge den til noget, tværtimod, forvirrede den ham bare, så han var nærmest forvirrende vidende. Faren vidste ikke noget eller gjorde han, jeg ved det ikke.Marken var forsvundet. Men den kunne vækkes til live.Duften af en nulret vild plante, lyden af frihed på en sommerblå himmel og smagen af små, vilde jordbær fra hemmelige steder. Intet var som før, det gamle forsvandt, og det var der ikke noget nyt i. Moren og faren var igen begyndt at gå ture på Fælleden. Næsten som i deres unge dage, i hånd, mest i tavshed. Hvis der lå lige så meget forude som altid, så gik de det måske i møde. Moren var forvirret og usikker på sine følelser, men var alligevel glad, når hun mærkede mandens arm om sine hofter. Først, da kærligheden var forsvundet, gav det mening at lede efter den igen, men hun havde jo også fundet noget, hvor hun ikke havde ledt. Kunne én som Smilet igen dukke op? Hun vidste det ikke – måske.Kunne kærligheden rumme alt? De gik tæt sammen. Den smalle sti krævede det, men de havde nok gjort det alligevel. Græsset var så højt på begge sider, at de kunne trække håndfulde af frø af, mens de gik, mærke dem i hånden og sprede dem. Tilsyneladende på må og få flakkede sommerfugle gennem luften, mens alle vækster omkring dem præcis afgav den duft, som var deres bidrag.

Episode nummer 23Har I ingen piger der, hvor du kommer fra?Hvor du blandt andet kan høre om:- ispapiret flaksede kluntet afsted, som en fugleunge, der lige havde forladt reden- må man se en ilde tilredt død ved det sidste farvel?- de sidste skal blive de førsteInden jeg fortæller om Lars, der måske endelig finder Siw, vil jeg tage fat i udtrykket de sidste skal blive de første.Hvis du ikke har lyttet til andre episoder af ”Romkugle-folket” tidligere, vil de sidste blive de første. De sidste to, nemlig denne og den allersidste, som bliver episode nummer 24, altså ligesom juleaften. Der bliver sendt søndag den 12. januar 12.25.De sidste kan på den måde blive en begyndelse.Jeg kommer til at tænke på Jesus mærkværdige ord om, at de sidste skal blive de første – hvad betyder det? Jeg gør det så kort, som overhovedet muligt.Jesus sagde: Himmerriget ligner en vingårdsejer, der tidligt om morgenen gik ud for at leje arbejdere til sin vingård. Daglønnen var en denar.På den 3. time ansatte han flere.På den 6. time og 9. time gjorde vingårdsejeren det samme, nemlig ansatte arbejdere.På den 11. time ansatte han de sidste, der havde stået ledige hele dagen.Da det blev aften uddelte han løn på den måde, at han begyndte med de sidste og sluttede med de første – og alle fik en denar.De, der havde arbejdet hele dagen, beklagede sig over, at de, der kun havde arbejdet én time fik det samme i løn.Men ejeren sagde til dem: Jeg gør jer ikke uret, blev vi ikke enige om 1 denar? Har jeg ikke ret til at gøre, hvad jeg vil, med det, der er mit?Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god?Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste.Tja. Giver det mening? Er der ikke noget med, at man skal yde før man kan nyde?Er det forskellen på kommunisme og kapitalisme? Skal det ikke kunne betale sig at yde noget ekstra?Eller er skal de bredeste skuldre ikke bære de tungeste byrder?Kan de efterladte tillade sig at være utilfredse, hvis den afdøde også tilgodeser én eller anden frivillig organisation? Dyrenes beskyttelse eller Arbejdsløse julemænd?Det afføder for mange spørgsmål det her.Jeg vil nøjes med at sige, at Jesus ord hentyder til en situation, hvor der bliver vendt op og ned på tingene – sådan som Himmerriget er udtryk for.Og hvem var det, der sagde, at vi ikke fik noget med herfra, sagde manden, der veltilfreds sad på en sky og talte sine penge.

Episode nummer 22”I min mands pung fandt jeg dit telefonnummer”Hvor du blandt andet kan høre:- mødet mellem Smilets kone og Lars´ mor- og selvfølgelig skulle hun ikke med til begravelsen- havde Lars´far kørt Smilet ned med vilje?Kvinden satte koppen igen.”Min mand er lige død, ja, det er meget trist,” sagde hun, da hun så morens reaktion, ”det er tre dage siden, og vi - ja, jeg har også en datter, vi prøver at overleve, men indrømmet, det er meget svært i øjeblikket.””Det er jeg ked af på jeres vegne.””Pænt af dig at sige det, men det skal du ikke bekymre dig om, nej, nu skal du høre, jeg rydder lidt op i nogle papirer i øjeblikket, og i min mands pung fandt jeg dit telefonnummer.”Moren så forskrækket på kvinden.”Min mand kunne godt lide kvinder, jeg ved ikke, om han var klar over, at jeg i flere år har vidst det, men det har jeg altså. Han havde mange affærer, og jeg tror, at du var én af dem.”

Episode nummer 21Den mystiske kvindeHvor du bl.a. kan høre:- at det ikke er rart at få tidligt fri, når årsagen er, at man har kørt en mand ihjel- om gule monstre, der buldrede rundt og høvlede alt af. - og om en mystisk telefonopringning Næste dag blev Lars vækket af motorlarm. Over havens hæk steg sort røg lodret op flere steder i samme rytme, som der blev gasset op. Straks buldrede gule monstre rundt og høvlede alt af. Saftige, grønne græsruller blev løsnet og trillede foran den meterbrede skovl og blev efterfølgende samlet i store jordbunker med strittende grene som arme, der forgæves prøvede at undslippe katastrofen. Sjælen var undsluppet. Allerede, da det uundgåelige var en kendsgerning, havde den forladt området og efterladt det goldt. Hele dagen sad udtryksløse ansigter og hev og sled i håndtag bag beskidte ruder. Tung udstødningsos blev ustandselig afleveret lodret op fra blanke rør, mens lygter sad højt på køleren og lurede som øjnene på et krybdyr. Ved fyraften drejede betalte håndlangere nøglen om og forlod stedet uden at se sig tilbage.

Episode nummer 20Smilet dørHvor du bl.a. kan høre:- hvordan den nye Düsseldorf – den nye sporvogn gled gennem gaderne- hvorfor det er vigtigt at snøre sine snørebånd- hvordan smerten i dødsøjeblikket bliver udløst i svævende blå Hvad sker der, når sådan noget sker?Er der noget med luftens koordinater?Luftens koordinater, der finder hinanden i en skæbnesvanger kombination?Er der system i det?Måske – og måske i en stemning som her: Koordinater knitrede, og skygger ledte efter genforening med lyset. Alt var som altid. Men betingelserne for uheldig krydskoordination var på forhånd givet. Regler lå fast, og ingen kendte dem. Kun brudstykker var synlige, var tilgængelige, men de gav ingen mening. Det trak stadig gennem bløde huller i Intet - det Intet, der adskilte tiderne. Som huller i luftig cellofan. Pluff! Der var en lyd, men ingen tillagde lyden noget.Og Smilet blev selvfølgelig begravet. Sorgen bandt de sørgende sammen, da højtideligheden omkring den døde krop blev afsunget og lukket med alvorlige ord. Med tiden skyllede tårer sorgen bort og efterlod tomhed, som fyldte alt og forhindrede, at andet fik plads. Smilet var blevet til en tåre i øjenkrogen, en trykken i brystkassen og et smilende fotografi på væggen. Han var andetsteds. I dødsøjeblikket havde Smilet oplevet en voldsom smerte blive forvandlet til svævende velvære i blåt. Han havde lyst til at forlade livet og blev nænsomt draget mod den uimodståelige, stille og lydløse blå. Der var naturligvis blevet ryddet op efter ulykken. Som når naturen rydder op efter et dødt dyr i vejkanten. Den tilkaldte læge kunne hurtigt konstatere, at tiden ikke var en afgørende faktor, og han beordrede, at et sidste farvel for de efterladte skulle ske med lukket kiste. Oprydningsholdet arbejdede systematisk og sluttede med at spule ned i kloakken.

Episode nummer 19Tårnspringerens dødHvor du blandt andet kan høre: - om en konfirmationsfest med kompromis- om en konfirmationsfest med vold- om tårnspringeren, der hængte sine underbukser til tørre – og det hedder hængte – det er først, når de hænger der, det hedder hang til tørre ...Der skulle tårnspringeren op. "Adræt trippede han op i voldsom fart, stoppede nogle gange undervejs og så ned på sit publikum, og så længere op af stigen, der blev smallere og smallere, men til sidst nåede han helt op til en meget lille platform. Her stod han et øjeblik og genvandt sin almindelige vejrtrækning. Tårnspringeren var halvgammel, havde Lars set, og lignede bestemt ikke ham på alle plakaterne, der havde hængt i lygtepælene i flere uger. Tårnspringeren havde begyndende måne og topmave i sit supermandslignende kostume. Pludselig blev vandet i det cirkelrunde bassin, som tårnspringeren skulle lande i, forvandlet til et flammehav, mens publikum gispede højlydt. Nu holdt alle vejret og så op - kun tårnspringeren så ned - løftede armene mod himlen for derefter at kaste sig ud på hovedet - slog to saltomortaler i luften og forsvandt med et gigantisk plask i det brændende vand. Og så skete der ikke mere. Alle stillede sig på tær og så forskrækket på sidemanden. Havde vandet ikke været dybt nok alligevel?"

Episode nummer 18In-A-Gadda-Da-VidaHvor du blandt andet kan høre:- om Lars´ øjne virkelig var trillet ud af hovedet- og kan skæve tænder være charmerende- og kan pandehår virkelig danseOg nu skulle han passe på, at han ikke kom til vrøvle om billederne fra tøjkataloget, det ville være for pinligt.I stedet fortalte han kort, syntes Lars i hvert fald selv, om deres fælles besøg på borgen, men han fortalte med en detaljerigdom, der tydeligvis imponerede pigen og Jens. Mens Lars fortalte, smilede pigen og afslørede en række hvide tænder, hvor to af dem tydeligvis sad skævt.Når hun smilede formede læberne sig til en smuk geometrisk figur, som ingen matematiklærer nogensinde ville fortælle om. Hele hendes ansigt var i det hele taget modelleret af former, som burde være obligatorisk stof, men formlerne ville nok være for komplicerede for selv de dygtigste. ”Hold da op, du har da set noget,” mente én af de to andre piger, som stod med en cigaret i hånden.…

Episode nummer 17Er du god til at gennemskue en løgn?Hvor du bl.a. kan høre:- Smilet lyver- Moren ved det næsten godt- Bliver løgnen afsløret?Sidste gang fortalte jeg om Lars, der var på lejrskole med sin klasse og på en ekskursion til en eller anden bygning – måske var det en slags borg – læreren fortalte ikke noget – han ville bare have ro – men pludselig kom en anden klasse også forbi – og så så Lars noget, der helt tog vejret fra ham – og det svimlede for hans øjne. Hvad det var, Lars så, vil jeg ikke fortælle noget om i dag, men jeg har da en idé om det, men det bliver først næste gang. I dag vil jeg fortælle om mødet mellem Lars´ mor og manden, som jeg har besluttet at kalde for Smilet."Fra den første boblende slurk til det sidste suk gik det hurtigt – alt for hurtigt – alt for forkert – men også rart.Bagefter lå de på ryggen og så op mod de højder, hvor de for kort tid siden havde været.Gardinet pustede sig let op, luftede med duvende bevægelser som et stort dyr under vand og lagde sig lodret tilbage igen. En støvtråd løsnede sig fra lysekronen og dalede i slow motion, mens boblerne i glassene fortsatte deres selvmorderiske opstigning mod overfladen. Afslappede smil blev sendt tværs over ingenmandsland fra deres to puder."

Episode nummer 16Din lejrskoleturHvor du blandt andet kan høre om:- forskellen på en god og dårlig lærer- og eleverne aner ikke, hvorfor de skal se lige den bygning- "Forældreforkert"ForældreforkertVi har gjort alt for digVi har forkæletFordelt Fordybet ForevigetForgudetForgyldtForherligetFornøjetForståetForsørget ...forgævesFor du siger, vi harFormørketForhindretForlangtForsømtForurettetForulempetForværretFormået ... for lidtDe har gjort alt - forkert for dig siger du og låner bilen

Episode 15 ”Her sidder jeg og skriver, mens bulldozeren river Vejen op”Hvor du bl.a. kan høre:- at hullerne i Vejen bliver brugt til at fylde op på lossepladsen- om skyggen fra Hiroshima, der stadig sidder og venter- og om seksdrageskrigen i 1967 med Syrien, Jordan, Egypten og Israel- og hvem skal man egentlig holde med, tænker LarsLars´ skygge var der stadig. Overalt på marken fandtes den – den havde brændt sig fast, som skyggen fra Hiroshima. Den berømte skygge fra Hiroshima. Her havde en ventende mand siddet på en trappe, da bomben sprang. Og lysglimtet fik manden til at kaste skygge, der fik skyggeområdet til at være lidt køligere end varmen fra området omkring skyggen. Og det er lige så uforståeligt, som det er sandt.Tænk sig at blive til en skygge.Manden sidder den dag i dag stadig og venter på trappen i sin egen skygge. Lars var ved at forlade de år, der senere ville blive husket for det glemte. Men samtidig husket, fordi det gode voksede sig selv over hovedet, fordi alt skete for første gang. Lars var på vej, men han blev forsinket af sin egen evne til at se flere forgreninger frem. Lykkelig er den, der blot kaster blikket til næste hjørne! Måske lykkelig uvidende, men dog lykkelig. Men han var ved at finde ud af det og var også snart den, der var skredet – akkurat som som skriget, der var skreget. For hans koordinater knitrede, og det kunne være et godt tegn.

Episode 14 / Waiting for the SunHvor du kan høre mere om:- den nye pladespiller, nu var intet som før!- Doors og ”Waiting for the Sun” - hvad var der nu galt med ”Lille sommerfugl,” spurgte moren- er reglerne for at kysse de samme som for at passere hinanden på gaden?Hvordan kyssede man egentlig? Det var ikke første gang, at han stillede sig selv spørgsmålet, men han kendte stadig ikke svaret. Hovedet skulle være lidt på skrå, men til hvilken side? Hvis han valgte højre, det ville være naturligt, så skulle hun jo gøre det samme, og ikke venstre, som man måske kunne tro, for så gik de jo begge til samme side. Så ville næserne støde sammen, og det ville være pinligt! Altså, egentlig på samme måde som fodgængere, der skal forbi hinanden. Samme regler måtte gælde, når man skulle kysse!

Första gången som jag träffade Emma Ridderstad golvades jag av hennes förmåga att balansera strategiska och operativa beslut. Kanske för att hon aldrig fått något gratis. Jag förstod direkt att jag hade fått äran att hänga med en vinnare. Då var vi kollegor på Metro. I dag driver hon Warpin, ett bolag som gör affärer […]

Episode nummer 13Titel: Giv dig tidJeg tror, at det bliver en god dag – sådan en dag, hvor:"Jeg vil jonglere med Jupiters månerIo, Europa, Ganymedes, Callisto, Amaltheakortlægge kometernes karriereflyve af sted på et stjerneskudgå hele Mælkevejenfor sådan en dag har jeg"Episode nummer 13Hvor du bl.a. kan høre om:- Giv dig tid- og pludselig kan Smilet ikke kan huske, at han er gift- København dækker op med kaffebord ned gennem StrøgetHvis du lytter til ”Romkugle-folket Essays,” ved du, hvad det vil sige at give sig tid. At give sig tid foregår mellem ørerne – at give sig tid er at falde i staver – at give sig tid er at glane – at give sig tid er at være uproduktiv – at give sig tid er tankestregen, der ikke bliver overskredet – tankestregen som diskretionslinje – vent lige lidt, ”jeg skal lige give mig tid.” I 1964 skete der noget interessant, nu skal I bare høre:

Episode nummer 12Preben Uglebjerg har hele Danmark i sin hule håndHvor du bl.a. kan høre:- om den 15. juni 1967, hvor København fylder 800 år- om verdens længste kaffebord med 80.000 kopper kaffe- og moren og Smilet sætter sig lige midt i mylderet Og ingen andre end den populæreste danske entertainer i 1967 skulle underholde på Rådhuspladsen til hovedstadens store fødselsdagsshow.Preben Uglebjerg.Hele Danmark kikker med ved tv-skærmene. Preben Uglebjerg. Samme sommer hitter han med sangen om ”Gyngerne og karrusellerne” i Glassalen i Tivoli – det kan ikke blive større.Showet på Rådhuspladsen forløber absolut ikke uden problemer, men så er det jo godt, at Danmarks mest populære mand er sat til at styre løjerne.Et år senere er han død.

Episode nummer 11En glød landede på en stak tipskuponer og åd sig vej mod Liverpool-Chelsea Hvor du kan høre om:- den slidte tobaksdåse med Canoe Shag Tobacco- om viskestykket, der lægger sig om den dampende tallerken, så man kan høre det varme sæbeskum med citronduft briste- om drømme, der dirigerer i alle retninger, som fodsporene i den nyfaldne sne- om København, der holder 800 års fødselsdag, og alle er inviteret til kaffebordJeg læste i Politiken i denne uge, at en gruppe unge var røget i totterne på hinanden. Kære Politiken, ord er vigtige, det lyder nærmest som noget fra Jan-bøgerne i 1950´ene. En af de unge blev rent faktisk knivdræbt!Så til Politiken vil jeg sige – tag jer sammen – ord betyder faktisk noget

Episode nummer 10”Står Jorden virkelig i flammer?”Hvor du bl.a. kan høre om:- morens møde med Smilet, der bliver i godt humør af hendes kasket- Lars, der stadig har dårlig samvittighed. Nu må han da komme videre- Lykken, der står den kække bi … men ikke myggene, for de er irriterende"Men du påstår roligt igenog igen og igen min venat du ikke trorden gamle Jord står i flammer" Halsen på guitaren pegede direkte mod solen. Han var en stor mand med en høj pande, forårsaget af pagehår, mens en bred næse hang halvt ned over et sort overskæg. Hans kraftige hænder ramte strengene på guitaren med voldsom kraft, og passede på den måde perfekt til ordene, der blev sunget med en dyb, rustenhæs stemme. Han gentog omkvædet med endnu kraftigere stemmeføring, så overbevisende og så pågående, at hun tog sig selv i at vende sig om for at se, om Jorden rent faktisk stod i flammer. Det var kun solens stråler, der sørgede for varmen, men den var til gengæld også så voldsom, at bare fødder blev brandmærket af byens fliser, skuldre og næser blev røde og henkastet tyggegummi boblede på lavasort asfalt. Selv duerne havde ekstra fart på i dag for ikke at brænde fødderne.

Episode nummer 10”Står Jorden virkelig i flammer?”Hvor du bl.a. kan høre om:- morens møde med Smilet, der bliver i godt humør af hendes kasket- Lars, der stadig har dårlig samvittighed. Nu må han da komme videre- Lykken, der står den kække bi … men ikke myggene, for de er irriterendeMen du påstår roligt igenog igen og igen min venat du ikke trorden gamle Jord står i flammer Halsen på guitaren pegede direkte mod solen. Han var en stor mand med en høj pande, forårsaget af pagehår, mens en bred næse hang halvt ned over et sort overskæg. Hans kraftige hænder ramte strengene på guitaren med voldsom kraft, og passede på den måde perfekt til ordene, der blev sunget med en dyb, rustenhæs stemme. Han gentog omkvædet med endnu kraftigere stemmeføring, så overbevisende og så pågående, at hun tog sig selv i at vende sig om for at se, om Jorden rent faktisk stod i flammer. Det var kun solens stråler, der sørgede for varmen, men den var til gengæld også så voldsom, at bare fødder blev brandmærket af byens fliser, skuldre og næser blev røde og henkastet tyggegummi boblede på lavasort asfalt. Selv duerne havde ekstra fart på i dag for ikke at brænde fødderne.

Episode nummer 9:Episoden hedder: Gjorde stuepigen virkelig det?Hvor I skal høre om:- Alle bebrejder Lars for, at han er skyld i, at Allan ligger på hospitalet- Moren blomstrer som stuepige på hotellet- Mændene stod tilbage forvirrede, usikre og forsmåede- Gik morens stuepigekollega virkelig i seng med en gæst? Omgivelserne, og navnlig forældrene, kendte ikke til nogen forskel på dem og os fra børnenes verden, så derfor gik Lars en svær tid i møde. Alle fra os-gruppen bebrejdede ham den fuldstændig vanvittige idé med vippen, og når Allan nu var så lille, jamen, hvad tænkte han dog på! Selv dem-gruppen så skævt til ham, og i skolen blev der kikket, talt og peget. Lars følte sig forfulgt, forhadt og helt alene, men hvad kunne han stille op?

Episode nummer 8Hvor du bl.a. kan høre om:- endelig oprandt B-dagen, hvor Beates besøgte Danmark- og en mor, der får arbejde- og en mor, der møder ”Smilet,” som sad på lige præcis hamMen først skal vi høre om drengenes allersidste møde i hulen. - og i går hørte jeg i tv-avisen, at der er flere folk – det var det ord, som journalisten brugte, i Esbjerg end der er giraffer i Afrika … hm hm – er der mon for mange folk i Esbjerg eller for få giraffer i Afrika? Men det er altså nødvendigt at gi-raffen beskyttelse – ka-niner mon også få det?Jeg tror, at der er flere vilde kaniner på Fanø end der er mennesker i Esbjerg - er vi i virkeligheden en truet art i Esbjerg?Jeg er kommet fra Amager, så nu mangler der én der!

Episode nummer 9:Episoden hedder: Gjorde stuepigen virkelig det?Hvor I skal høre om:- Alle bebrejder Lars for, at han er skyld i, at Allan ligger på hospitalet- Moren blomstrer som stuepige på hotellet- Mændene stod tilbage forvirrede, usikre og forsmåede- Gik morens stuepigekollega virkelig i seng med en gæst? Omgivelserne, og navnlig forældrene, kendte ikke til nogen forskel på dem og os fra børnenes verden, så derfor gik Lars en svær tid i møde. Alle fra os-gruppen bebrejdede ham den fuldstændig vanvittige idé med vippen, og når Allan nu var så lille, jamen, hvad tænkte han dog på! Selv dem-gruppen så skævt til ham, og i skolen blev der kikket, talt og peget. Lars følte sig forfulgt, forhadt og helt alene, men hvad kunne han stille op?

Episode nummer 8Hvor du bl.a. kan høre om:- endelig oprandt B-dagen, hvor Beates besøgte Danmark- og en mor, der får arbejde- og en mor, der møder ”Smilet,” som sad på lige præcis hamMen først skal vi høre om drengenes allersidste møde i hulen. - og i går hørte jeg i tv-avisen, at der er flere folk – det var det ord, som journalisten brugte, i Esbjerg end der er giraffer i Afrika … hm hm – er der mon for mange folk i Esbjerg eller for få giraffer i Afrika? Men det er altså nødvendigt at gi-raffen beskyttelse – ka-niner mon også få det?Jeg tror, at der er flere vilde kaniner på Fanø end der er mennesker i Esbjerg - er vi i virkeligheden en truet art i Esbjerg?Jeg er kommet fra Amager, så nu mangler der én der!

Romkugle-folket - essays og fortællinger til præcis dig- hvor du kan blive henført til steder, du måske engang har været- hvor du kan blive henført til de tanker, du måske engang har haft- hvor du kan få spørgsmålene fra fortiden og måske få svarene til nutiden Og vigtigst af alt:- hvor du kan lytte til fascinerende og spændende essays og fortællingerDenne podcast skal handle om os, for vi har oplevet det samme. Det er det samme, der sker til alle tider, årstallet ændrer sig, navnene ændrer sig, men oplevelserne og minderne er universelle.Hvem var jeg egentlig? Ville jeg kunne genkende mig selv, hvis jeg fik muligheden? Ville jeg være stolt af det jeg så? På den måde hænger nutiden og fremtiden i en tynd tråd i fortiden.Episode 7Hvor du kan høre om:- Allans mærkelige farmor- hr. Mae, skolelæreren, der måtte flygte til Sverige- fru Pedersen og Meyer – to af tidens lærere- manden, der drikker- hvordan Lars´ mor mødte sin veninde- den dag Allan fløj helt op til trætoppene

Romkugle-folket - essays og fortællinger til præcis dig- hvor du kan blive henført til steder, du måske engang har været- hvor du kan blive henført til de tanker, du måske engang har haft- hvor du kan få spørgsmålene fra fortiden og måske få svarene til nutiden Og vigtigst af alt:- hvor du kan lytte til fascinerende og spændende essays og fortællingerDenne podcast skal handle om os, for vi har oplevet det samme. Det er det samme, der sker til alle tider, årstallet ændrer sig, navnene ændrer sig, men oplevelserne og minderne er universelle.Hvem var jeg egentlig? Ville jeg kunne genkende mig selv, hvis jeg fik muligheden? Ville jeg være stolt af det jeg så? På den måde hænger nutiden og fremtiden i en tynd tråd i fortiden.Episode nummer 1:Hvor du bl.a. kan høre om:- grøftekælling, kongeløber, dåseskjul, kaffen er varm eller krig. - ansvaret kunne tynge en mor. En mor, der tænkte på, om det virkelig bare var det, som unge pigetanker havde formuleret i dagbøger? - Kanalen lå mellem Marken, hvor Amagerkollegiet nu ligger og militærets område, som nu er Ørestaden.- man var fjender med de andre på den anden side af åen.

Romkugle-folket - essays og fortællinger til præcis dig- hvor du kan blive henført til steder, du måske engang har været- hvor du kan blive henført til de tanker, du måske engang har haft- hvor du kan få spørgsmålene fra fortiden og måske få svarene til nutiden Og vigtigst af alt:- hvor du kan lytte til fascinerende og spændende essays og fortællingerDenne podcast skal handle om os, for vi har oplevet det samme. Det er det samme, der sker til alle tider, årstallet ændrer sig, navnene ændrer sig, men oplevelserne og minderne er universelle.Hvem var jeg egentlig? Ville jeg kunne genkende mig selv, hvis jeg fik muligheden? Ville jeg være stolt af det jeg så? På den måde hænger nutiden og fremtiden i en tynd tråd i fortiden.Episode nummer 2- hvor du som lovet skal høre om Anne- hvor du også kan høre om Vejen på forskellige årstider - hvor du skal høre om skolen, hvor helt andre regler gjaldt- The times they are a-changin´

Romkugle-folket - essays og fortællinger til præcis dig- hvor du kan blive henført til steder, du måske engang har været- hvor du kan blive henført til de tanker, du måske engang har haft- hvor du kan få spørgsmålene fra fortiden og måske få svarene til nutiden Og vigtigst af alt:- hvor du kan lytte til fascinerende og spændende essays og fortællingerDenne podcast skal handle om os, for vi har oplevet det samme. Det er det samme, der sker til alle tider, årstallet ændrer sig, navnene ændrer sig, men oplevelserne og minderne er universelle.Hvem var jeg egentlig? Ville jeg kunne genkende mig selv, hvis jeg fik muligheden? Ville jeg være stolt af det jeg så? På den måde hænger nutiden og fremtiden i en tynd tråd i fortiden.Episode nummer 6:Hvor du blandt andet kan høre om:- et færdselsuheld på Vejen - et færdselsuheld i alle farver og på den måde et færdselsuheld fuldstændig i tidens ånd- og høre om frihed, kvindens frihed til at tjene sine egne penge og en presset mand, der forgæves prøvede at opretholde det gamle, trygge kønsrollemønster, hvor han stod for familiens indtægt- og høre om kontormanden på Vejen, der forsvandt på mystisk vis- og til sidst høre om den eftertragtede nummerplade, der sad på præcis den ambulance, der hentede en død mand op af det iskolde vand

Romkugle-folket - essays og fortællinger til præcis dig- hvor du kan blive henført til steder, du måske engang har været- hvor du kan blive henført til de tanker, du måske engang har haft- hvor du kan få spørgsmålene fra fortiden og måske få svarene til nutiden Og vigtigst af alt:- hvor du kan lytte til fascinerende og spændende essays og fortællingerDenne podcast skal handle om os, for vi har oplevet det samme. Det er det samme, der sker til alle tider, årstallet ændrer sig, navnene ændrer sig, men oplevelserne og minderne er universelle.Hvem var jeg egentlig? Ville jeg kunne genkende mig selv, hvis jeg fik muligheden? Ville jeg være stolt af det jeg så? På den måde hænger nutiden og fremtiden i en tynd tråd i fortiden.Episode nummer 5Vigtig meddelelse: Du kan nå at følge med – også, hvis du først begynder nu. Hvor du får mere at vide om: - tyskertøsen, der får en hjernesvulst- kan en mor med to børn være rolig en sen aften, når manden er på arbejde og gadelygterne ikke lyser? - og den mærkelige mand, ”Mandoksen” – kan forældrene være trygge ved ham?

Romkugle-folket - essays og fortællinger til præcis dig- hvor du kan blive henført til steder, du måske engang har været- hvor du kan blive henført til de tanker, du måske engang har haft- hvor du kan få spørgsmålene fra fortiden og måske få svarene til nutiden Og vigtigst af alt:- hvor du kan lytte til fascinerende og spændende essays og fortællingerDenne podcast skal handle om os, for vi har oplevet det samme. Det er det samme, der sker til alle tider, årstallet ændrer sig, navnene ændrer sig, men oplevelserne og minderne er universelle.Hvem var jeg egentlig? Ville jeg kunne genkende mig selv, hvis jeg fik muligheden? Ville jeg være stolt af det jeg så? På den måde hænger nutiden og fremtiden i en tynd tråd i fortiden.Episode nummer 3Hvor du kan høre om:- månelandingen- hvordan den første mand på månen øver sig på sine berømte ord - hvordan alle dage er forskellige på en ens måde- og så skal du høre om ”Tyskertøsen,” der møder flokkens indestængte vredeAlle dage var vidt forskellige. Det syntes børnene i hvert fald. Somme tider måske på en ens måde, men alligevel forskellige.

Romkugle-folket - essays og fortællinger til præcis dig- hvor du kan blive henført til steder, du måske engang har været- hvor du kan blive henført til de tanker, du måske engang har haft- hvor du kan få spørgsmålene fra fortiden og måske få svarene til nutiden Og vigtigst af alt:- hvor du kan lytte til fascinerende og spændende essays og fortællingerDenne podcast skal handle om os, for vi har oplevet det samme. Det er det samme, der sker til alle tider, årstallet ændrer sig, navnene ændrer sig, men oplevelserne og minderne er universelle.Hvem var jeg egentlig? Ville jeg kunne genkende mig selv, hvis jeg fik muligheden? Ville jeg være stolt af det jeg så? På den måde hænger nutiden og fremtiden i en tynd tråd i fortiden.Episode nummer 4Hvor du kan høre:- det sidste om Bakken- børnenes jagt på nummerplader- om kvinden, der kunne hente sine ejendele på fortovet- at der selvfølgelig skulle bygges huler

Nyhetssändning från kulturredaktionen P1, med reportage, nyheter och recensioner.

Episode 7Hvor du kan høre om:- Allans mærkelige farmor- Hr. Mae, skolelæreren, der måtte flygte til Sverige- Fru Pedersen og Meyer – to af tidens lærere- Manden, der drikker- Hvordan Lars´ mor mødte sin veninde- Den dag Allan fløj helt op til trætoppene "Forsigtigt prøvede han at vende kammeraten om, som lå helt stille. Hovedet skulle nærmest graves op, men ved fælles hjælp fik de hele kroppen vendt. Med det samme fortrød de. Den ene arm var ligeglad med, hvilken stilling, den blev lagt i, og der lød knasende lyde fra skuldrene. Allans glade ansigt var åbenbart blevet i hullet, tilbage var en ukendelig klump, smurt ind i jord, græs og blod. En tand lå på hagen."

Episode nummer 6:Hvor du blandt andet kan høre om:- et færdselsuheld på Vejen - et færdselsuheld i alle farver og på den måde et færdselsuheld fuldstændig i tidens ånd- og høre om frihed, kvindens frihed til at tjene sine egne penge og en presset mand, der forgæves prøvede at opretholde det gamle, trygge kønsrollemønster, hvor han stod for familiens indtægt- og høre om kontormanden på Vejen, der forsvandt på mystisk vis- og til sidst høre om den eftertragtede nummerplade, der sad på præcis den ambulance, der hentede en død mand op af det iskolde vand

Episode nummer 5Vigtig meddelelse: Du kan nå at følge med – også, hvis du først begynder nu. Hvor du får mere at vide om: - Tyskertøsen, der får en hjernesvulst- Kan en mor med to børn være rolig en sen aften, når manden er på arbejde og gadelygterne ikke lyser?- og den mærkelige mand, ”Mandoksen” – kan forældrene være trygge ved ham?I mine små stemningserindringer og essays bruger jeg ikke mange navne. For nemheds skyld bruger jeg lejlighedsvis Allan, Lars, Finn og Anne, fordi jeg ikke kender nogen med disse navne.Jeg synes i øvrigt, det ville være spændende, hvis vi alle hed det samme, måske ét navn for hvert køn – uden at rode mig ind i, hvor mange navne, der så var brug for … for det ville medføre, at vi blev nødt til at huske personen og ikke bare navnet.Mange bliver imponeret over, ”hun kunne huske mit navn,” – ja, men det var altså også det eneste, hun kunne huske ved dig.Ét navn pr. køn – så havde vi alle samme udgangspunkt.Tænk på en klassesituation: ”Hvor mange er vi i dag?” 1-2-3 … vi er 12 Jan´er og 10 Mette´r, hvem mangler vi så? Lad mig se … vi mangler jo Jan og lad mig se … Mette er her da heller ikke.Ja, ja, nemt ikke? Og alligevel ikke helt vel, for hvilken Jan og hvilken Mette mangler vi?

Episode nummer 4Hvor du kan høre:- det sidste om Bakken- børnenes jagt på nummerplader- at ikke alt var idyl for kvinderne- at der selvfølgelig skulle bygges hulerOg det med kategorier, som jeg sagde lidt om sidst, vender jeg tilbage til en anden gang – bl.a. fordi Apple laver deres kategorier om for tiden, så det bliver jeg nødt til at sætte mig mere ind i.Så sæson 2 er altså ikke Comedy – det var sæson 1 sgu da heller ikke, vil nogen måske mene – men så tager I fejl – det var det – ikke lårklaskende Comedy – men comedy var det

Episode nummer 3Hvor du kan høre om:- månelandingen- og hvordan den første mand på månen øver sig på sine berømte ord - hvordan alle dage er forskellige på en ens måde- og så skal du høre om ”Tyskertøsen,” der møder flokkens indestængte vredeAlle dage var vidt forskellige. Det syntes børnene i hvert fald. Somme tider måske på en ens måde, men alligevel forskellige.

Sæson 2 / RkF-12.25 / Essays og fortællinger til præcis digEpisode 1- hvor du kan blive henført til steder, du måske engang har været- hvor du kan blive henført til de tanker, du måske engang har haft- hvor du kan få spørgsmålene fra fortiden og måske få svarene til nutiden- og hvor du får muligheden for at blive forenet med den bedste udgave af dig selv

Sæson 2 / RkF-12.25 / Essays og fortællinger til præcis digEpisode nummer 2- hvor du som lovet skal høre om Anne- hvor du også kan høre om Vejen på forskellige årstider - hvor du skal høre om skolen, hvor helt andre regler gjaldt- for tiderne – de skifter

Hvordan kommer arven efter Rom til udtryk i nutiden? Ikke så få steder. Det antikke Rom har haft stor betydning for vor egen tids politik, arkitektur, massekultur og ikke mindst vores opfattelse af lov og ret. Samtidig er det måske også Rom, vi kan takke for en god del af vores egen selvforståelse. Rom er på godt og ondt Europas arnested og på samme tid modbillede og ideal for nordiske grødbønder som os selv.

Aktiveringer af tilmeldingsformular til DD symposium 2018

I dag er temaet sufisme og kærlighed. Nour fortæller om Guds navne og hvordan de er vejen til at kende og elske Gud. Naveed snakker om forskellige begreber for kærlighed i koranen og i sufi traditionen.

Hør om det tætteste vi kommer en dansk Indiana Jones, og de maya-indianere han udforskede og som arkæologer og sprogforskere stadig arbejder på at forstå.Nutidens maya-forskere Jesper Nielsen og Christoph Helmke fra Kbh. Uni. fortæller om de fascinerende mayaer, der opbyggede en række højt udviklede bystater med enorme pyramider, avanceret landbrug, boldbaner og et skriftsprog.

Har noget der skete for over 500 år siden virkelig en indflydelse på den hverdag vi lever i dag? Og hvis ja, hvor stor er den indflydelse? Vi går på jagt efter svar og graver flere uventede ting op. Fx at vi netop nu lever i en tid hvor to reformationsbevægelser strides, uden at de fleste af os ved det. Selv om kampene er ganske kendte. Om lidt vil du blandt andet også kunne høre en overraskende pointe om, at Luthers arv er ved at blive tyndere og tyndere. Hvordan det hænger sammen med forsinkede DSB-tog, et skræntende skattevæsen og mange tests i Folkeskolerne kan du høre om i vores udsendelse: ”Martin Luther: Reformationens spor i nutiden”. Det er blandt andre lektor Ph.d. Bo Kristian Holm der medvirker. Journalisten bag den her podcast heder Jan Simmen. Det er Radio Mælkebøtten der er producenten og har lagt studie og teknik til, mens det er det danske Folketing der har været med til at finansiere produktionen. Du kan blandt andet finde den her podcast og andre historiske udsendelser på http://radiomb.dk/historie , eller downloade dem fra http://freelance-danmark.dk/podcast

Sømænd har en kvinde i hver havn, og når de ikke er sammen med kvinderne, drikker de tæt, og slår på tæven. Billedet er velkendt, men hvor kommer det fra, og er der noget om snakken? Nutiden er i hvert fald noget andet, for som museumsinspektør Morten Tinning fra Museet for Søfart fortæller, så kan man med den moderne losning og lastning måske nå ned i et supermarked og købe ind eller ringe hjem, når...

Sidste del af trilogien om FC Barcelona. Vi taler om nutiden, og nogle af de allerstørste levende legender - Messi, Xavi, Iniesta. Der bliver fortalt anekdoter, og vi diskuterer hvorvidt Pep eller Enrique's hold er blandt de allerbedste nogensinde. Hæng på til slut, hvor Nicklas fortæller om sit møde med Luis Enrique som bare 10-årig knægt udenfor Camp Nou.

Hvad er reenactment både i virkeligheden og i computerspil? Selve ordet betyder genopførelse, men begrebet dækker over, at både professionelle historikere, arkæologer og glade historisk interesserede amatører genopfører dele af historien.Traditionel reenacement er i Danmark nok mest kendt fra middelaldermarkeder eller vikingetræf. Årligt holdes der et vikingetræf ved Moesgaard Museeum i Århus, hvor frivillige, fra en stor del af verden, klæder sig ud og genopfører dele fra Vikingetiden.”Vikingerne” mødes for at genopføre slag, øve bueskydning, gøgle, sejle vikingeskibe, lave mad, fremstille våben, klæder og kunsthåndværk. Reenacment føles som en tidsrejseFælles for alle aktiviteterne er målet om autenticitet og indlevelse. Deltagere bestræber sig på at skabe klæder af historiske rigtige materialer og fremstillet på den historiske korrekte måde.Jeg interviewer museumsmedarbejder Sara Heil Jensen, om hvilken historiske værdi reenactment har, både som det praktiseres i traditionel reenactment i virkeligheden men også digital reenactment i computerspil.Sarah Heil Jensens centrale pointer er, at både den traditionelle og digitale reenactment kan ikke afløse den traditionelle akademiske historieskrivning men at reenactments værdi ikke skal måles ud fra traditionelle akademiske standarder.Reenactment kan skabe en nærhed med fortiden, der gøres synlig og håndgribelig. Fælles for både traditionel- og digital reenacment er, at de kan give historie både tempo, action og et bredt folkeligt engagement på en måde som historiebøger ofte har svært ved.Endelig fortæller Sara Heil Jensen om fremtidige muligheder for interaktion med historien i “Virtual Reality”God LytningHenning Romme Lund — Lektor ved Roskilde Gymnasium

Hvad er reenactment både i virkeligheden og i computerspil? Selve ordet betyder genopførelse, men begrebet dækker over, at både professionelle historikere, arkæologer og glade historisk interesserede amatører genopfører dele af historien.Traditionel reenacement er i Danmark nok mest kendt fra middelaldermarkeder eller vikingetræf. Årligt holdes der et vikingetræf ved Moesgaard Museeum i Århus, hvor frivillige, fra en stor del af verden, klæder sig ud og genopfører dele fra Vikingetiden.”Vikingerne” mødes for at genopføre slag, øve bueskydning, gøgle, sejle vikingeskibe, lave mad, fremstille våben, klæder og kunsthåndværk. Reenacment føles som en tidsrejseFælles for alle aktiviteterne er målet om autenticitet og indlevelse. Deltagere bestræber sig på at skabe klæder af historiske rigtige materialer og fremstillet på den historiske korrekte måde.Jeg interviewer museumsmedarbejder Sara Heil Jensen, om hvilken historiske værdi reenactment har, både som det praktiseres i traditionel reenactment i virkeligheden men også digital reenactment i computerspil.Sarah Heil Jensens centrale pointer er, at både den traditionelle og digitale reenactment kan ikke afløse den traditionelle akademiske historieskrivning men at reenactments værdi ikke skal måles ud fra traditionelle akademiske standarder.Reenactment kan skabe en nærhed med fortiden, der gøres synlig og håndgribelig. Fælles for både traditionel- og digital reenacment er, at de kan give historie både tempo, action og et bredt folkeligt engagement på en måde som historiebøger ofte har svært ved.Endelig fortæller Sara Heil Jensen om fremtidige muligheder for interaktion med historien i “Virtual Reality”God LytningHenning Romme Lund — Lektor ved Roskilde Gymnasium

Luther – en provokation til nutiden v. Jón Poulsen d. 15.03.2017 by

Prædiken af Olsen til gudstjenesten d. 15. november 2015.

Om ikke alle, så taler mange om det ønskelige i at kunne investere bredt med de mindst mulige omkostninger. Selv om ETF'erne er billige og passive på den fede måde og noget nær slavisk følger udviklingen i de respektive indeks, så er de danske investorer i høj grad trofaste mod de danske investeringsforeninger. I episode fire får du blandt andet svar på, hvad ETF'ere er, og hvorfor de kan være interessante. Og du får et bud på, hvorfor udbredelsen af ETF'ere egentlig ikke er større i Danmark. (Udgivet den 1. oktober 2015)

Seinfeld vs. Nutiden; Varför kvinnor inte borde vara i labb; Lite om kungahus; Kan man vara svart på insidan? Referenser hittar ni på: https://flipboard.com/@magnus_silfv/magnus-och-peppes-podcast-ige01e5my och facbook.com/magnusochpeppespodcast See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Det visade sig att nutiden var svårare att prata om än vi hade räknat med. Tydligen har vi en tendens att glida över i dåtiden. Men en podcast blev det i alla fall, kanske den underligaste hittills. Så, vill ni veta hur vidrigt tjejer tydligen behandlas när de söker jobb, vad Ludde tycker om Robert […]

Det tidiga 1980-talet kan beskrivas som populärkulturens Big Bang. En explosiv tid av utveckling av både mode och musik som kommit att prägla vår samtid, i kanske större utsträckning än vad vi tror. Denna stora smäll som gav syre till den kommande kulturella - och i viss mån kommersiella - utvecklingen av popkulturen skedde framför allt i New York. I veckans STIL zoomar vi oss tillbaka trettio år i tiden för att titta närmare på vad som egentligen hände. Kanske kan man till och med tidsbestämma denna popkulturella Big Bang till april 1982. Det var nämligen då som Madonna släppte sin första singel Everybody. Med den inledde hon inte bara sin egen karriär, utan kom även att bana väg för många andra artister som kommit att slå mynt av sitt så kallade ”varumärke”. Samma år släppte Grandmaster Flash and the Furious Five låten The Message, och etablerade därmed hip hop som ett begrepp, och i förlängningen ett mode. Samma år skapade även den amerikanske modeskaparen Stephen Sprouse sin första kollektion som gav honom möjlighet att några år senare slå modevärlden med häpnad över sin blandning av rockighet, graffititryck och hög kvalitet på hantverket. Ja, det var även den hösten som en viss modeskapare vid namn Karl Lagerfeld blev chefsdesigner för modehuset Chanel där han kom att plocka in flera av de influenser som bubblade fram från New Yorks musikscen. En av dem som kom att präglade flickors garderober rejält under denna tid var emellertid ingen modeskapare, utan en 26-årig sångerska vid namn Madonna. Med sin andra platta, Like a Virgin, från 1984 (med påföljande turné i USA året därpå och massiv exponering på den nya tv-kanalen MTV) blev Madonna den första popstjärna vars look fans kunde skaffa sig – utan större kostnad och besvär. På jakt efter vita spetsunderkjolar rotades det mammors underklädeslådor, det klipptes och klistrades och ingen hade inte en tanke på att magen – som skulle synas– skulle vara platt och vältränad och göra sig på bild. Det var en billig look, i flera bemärkelser. Men bakom den fanns faktiskt en stylist vid namn Maripol. Vad hände med henne? Ja, det berättar hon i veckans program. Vi har ringt upp henne och frågat. Vi har även varit i New York och besökt tidningsredaktören Kim Hastreiter. Tillsammans med David Hershkovitz grundade hon 1984 Paper Magazine som fångade upp dåtidens trender, som inte fick utrymme i annan media. Tidningen lever vidare och Kim Hastreiter är fortfarande lika nyfiket entusiastisk inför nya begåvningar. 2010 tilldelades hon den amerikanska modebranschorganisationen CFDA:s mediapris, The Eugenia Sheppard Award. Vi har även mött Disey, en av de första i Sverige med att måla graffiti. Han och hans gäng blev stilpionjärer som hämtade inspiration från New York. Veckans gäst är Claes Blom, chefredaktör för Sköna Hem med en lång karriär på tidningen Vecko-Revyn bakom sig.