Podcasts about sammenh

Forfatter Suzanne Brøgger i samtale om at skabe mening og Sammenhæng i en verden af opbrud. TiIlrettelæggelse: Anders Laugesen.

Lige som COVID-19 pandemien var over os samlede Professor Michael Bang Petersen fra Institut på Statskundskab på Århus Universitet et "Dream team" af forsker-kolleger fra hele landet, der skulle følge hvordan COVID-19 blev kommunikeret, og hvordan befolkningen reagerede på de anvisninger som blev udstukket fra officielt hold. Blandt de store spørgsmål var, hvor transparent skulle man fortælle om COVID-19, vacciner, mundbind osv. Hvordan var befolkningens reaktioner, og hvordan reagerede vi i forhold til befolkninger i andre lande. Hvad har vi lært, og hvordan vil man håndtere kriser i fremtiden. Videnskabsjournalist Jens Degett stiller spørgsmålene til Professor Michael Bang Petersen. Læs mere om HOPE projektet her: https://hope-project.dk/#/ Foto kredit: Jens Degett

”Folkeskolen er sammenhængskraften i vores samfund. Derfor er det problematisk, når så mange elever går i privatskole,” udtalte undervisningsordfører for Socialdemokratiet Anette Lind i 2019. Tilsvarende har AE rådet (2022) samt Institut for menneskerettigheder (2021) peget på, at stigende sociale og etniske forskelle mellem skolerne udfordrer sammenhængskraften.   Men er det rigtigt? Er der overhovedet et problem med sammenhængskraften? Og hvis der er, hvordan håndterer man det så politisk? Det er emnet for denne episode af Regelstaten, hvor Jonas har besøg af sin kollega og forskningschef i CEPOS, Karsten Bo Larsen.   Links Karstens notat: https://cepos.dk/artikler/arbejdspapir-76-sammenhaengskraften-paavirkes-ikke-af-fri-og-privatskoler-eller-elevfordeling/ Kontrol eller tillid: https://www.saxo.com/dk/kontrol-eller-tillid_gunnar-lind-haase-svendsenurs-steiner-brandtgert-tinggaard-svendsen_haeftet_9788750058021 Social Justice Fallacies: https://www.saxo.com/dk/social-justice-fallacies_bog_9781541603929

Der er overlappende faktorer mellem psykisk sårbarhed og rusmiddelbrug, men sammenhængen er kompleks. En øget forståelse for de fælles genetiske, neurale, personlige og miljømæssige faktorer kan føre til bedre behandling for mennesker med samtidig rusmiddelafhængighed og psykisk lidelse.

Han er misbrugeres, hjemløses og psykisk syges læge I denne episode af Sundhedsvisioner møder du Gadelægen Henrik Thiesen, der går forrest, når det gælder at sørge for at sårbare udsatte danskere kan få hjælp, når de er syge – og i det hele taget få en bedre sundhedstilstand. Hans vigtigste formål er at udligne den ulighed i sundhed, som gælder dem. Som han siger: ”De socialt udsatte kommer ikke hen til en praksis eller et sundhedshus. Hvis vi vil hjælpe dem, må vi møde dem der, hvor de er. " Det har han nu gjort i mere end 20 år. 13,7 diagnoser Som forholdsvis nyuddannet alment praktiserende læge arbejdede Henrik Thiesen med misbrugsbehandling og som skolelæge. Det arbejde fandt han meningsfyldt og spændende. ”Jeg kunne have faderen i misbrugsbehandling, og datteren kunne jeg tage hånd om som skolelæge”, fortæller han. Det gav ham mulighed for at arbejde med den sociale del af lægegerningen, som han finder meget vigtig, og som han mener er blevet gjort besværlig. Alment praktiserende læger nemlig ikke længere mulighed for at tage på hjemmebesøg i samme omfang som før. ”'Et hjemmebesøg giver informationer, som kan være meget vigtige. De informationer får du ikke, når patienterne kommer nyvaskede hen på en klinik”, mener han. For mere end 20 år siden så Henrik Thiesen en ledig tidsbegrænset stilling som læge i et nystartet projekt, der skulle arbejde med socialt udsatte i København. Han søgte stillingen og fik den. Og frisk fra fad – blev han kastet ud i den københavnske underverden af socialt udsatte for at undersøge, hvordan deres sundhedstilstand og tilfredshed med systemerne var. Deres sundhedstilstand viste sig at være meget ringe, og deres tillid og tilfredshed med systemerne kunne ligge på et meget lille sted. Han fandt i gennemsnit 13, 7 diagnoser på hver patient. Det var en skønsom blanding af somatiske, psykiatriske- og misbrugsdiagnoser. De var hverken tilfredse med deres sagsbehandler eller deres læge – som de i øvrigt yderst sjældent besøgte. Hans undersøgelse viste, at kontakten til sundhedsvæsnet oftest var med skadestuer og akuttilbud. Hans fund var dengang helt nye, men er siden udbygget og dokumenteret yderligere. Henrik Thiesen kunne se, at hvis denne gruppe skulle have mulighed for at få hjælp, når de var syge og få et sundere liv, skulle der noget helt nyt til.  Med udgangspunkt i patientens behov Ved at ændre på traditionel praksis og fokus skabte Henrik Thiesen derfor et tilbud, som hedder: SundhedsTeam, og som nu har eksisteret siden 1. maj 2005. Det er en del af Københavns Kommunes tilbud til hjemløse og andre socialt udsatte mennesker. Gadelægen tog udgangspunkt i brugernes konkrete behov og ressourcer og designede det tilbud, som passede til dem. Det betyder, at han og hans team går ud i Københavns lille verden af hjemløse, misbrugere og psykisk syge og gør en forskel – lige der – på gaden, på herberget, i varmestuen. Henrik Thiesen har fået lavet beregninger, som viser, at han sparer samfundet for op til 1,2 millioner kroner på én patient blot ved at være tilstede. Det tværgående sundhedsteam er et sundhedstilbud, som ligger under socialforvaltningen i Københavns Kommune. Det har været vigtigt for ham, at hans tilbud er et socialt tilbud, så han kan arbejde på tværs af social- og sundhedsområdet. Han mener, at folkesundhed er en vigtig del af lægens arbejde, og den kan han arbejde optimalt med i denne organisering. Han er ansat til en fast løn i stedet for at blive honoreret som alment praktiserende læger ellers gør – som er pr. patient.  Ønsker 'Doktor Hansen' tilbage Henrik Thiesen opfordrer sundhedsminister Ellen Thrane Nørreby til at se på, hvordan man kan tilføje noget elastik til den måde, alment praktiserende læge honoreres på. Han ønsker sig 'Doktor Hansen' (matadorlægen) tilbage. Ikke sådan at han mener, at lægen skal til at lave papirarbejde og arbejde gammeldags – men på den måde, at alment praktiserende læger skal have større mulighed for at forlade praksis, gå derhen hvor patienterne er og have mulighed for at se og vurdere hele patientens livssituation. Det, mener han, især er vigtigt, når det drejer sig om sårbare og socialt udsatte borgere. Han synes, det skal være muligt for de praktiserende læger at kunne tilbyde at være til stede på det lokale værested en halv eller en hel dag om ugen. Som honoreringen af den alment praktiserende læge er i dag, er det ikke muligt.  Sammenhæng i systemet = sammenhæng for brugeren Henrik Thiesen har skabt sammenhæng for sine patienter og for dem, som arbejder i systemet. Som så mange andre steder i sundheds- og socialvæsnet vidste det ene sted ikke altid, hvad det andet gjorde. Patienterne kunne derfor blive sat i gang med forskellige behandlinger forskellige steder. Ved at tage det overordnede ansvar, skabe systematik og gennemsigtighed og sørge for at kommunikere med alle på rette tid og om de rette ting, er det ikke længere tilfældet. En patient kan nu gå ind i en varmestue på Nørrebro, blive sat i gang med en behandling der og fortsætte den samme behandling på eksempelvis Sundholm.  Vil du vide mere om gadelægen? Du er velkommen til at kontakte gadelægen Henrik Thiesen. Telefon:  26 75 89 11 E-mail: gg63@sof.kk.dk   Sundhedsvisioner vil gerne høre fra dig Hvis du har forslag eller ønsker til indhold, er du velkommen. Skriv til line@sundhedskommunikation.com eller ring: +45 2628 7065

Missionen handler om organisationens eksistensberettigelse - om den værdi, som organisationen er sat i verden for at skabe. Men hvordan relaterer missionen sig til beslægtede begreber, som kerneopgave og kerneydelser? Hvordan kan missionen bruges til at tydeliggøre det meningsfulde i det arbejde, som dine ansatte udfører? Og hvordan skal du kommunikere mission, kerneopgave og kerneydelser, når du vil sikre, at du skaber en fængende fortælling om din organisations virke? Det fortæller Christian Nyvang Qvick, forfatter til flere ledelsesbøger og partner i LEAD, om i denne podcast.

Er du lige nu sygemeldt med stress, eller overvejer du, om du skal sygemeldes? Denne guide er lavet til dig. Jeg er autoriseret psykolog og har stor erfaring med stress. Jeg har været i kontakt med flere tusinde stressramte over årene, bl.a. gennem mit forløb RO, som er udviklet til dig, der ønsker mindre stress og mere ro, nærvær og glæde. Min dybeste erfaring med stress har jeg dog fra mit eget liv. Jeg blev selv alvorligt stressramt og sygemeldt i 2014. Det var en blanding af, at mit barn har en kronisk sygdom samt et krævende arbejdsliv, der samlet set blev for stor en belastning. I denne guide har jeg samlet viden og tips til dig, der er sygemeldt med stress, så du ved, hvordan du skal forholde dig – og så du kan tage næste skridt i den rigtige retning. Ønsker du RO i krop og sind?Hop over og læs mere om RO – et 8 ugers online forløb for stressramte. Læs mere om RO her >> Indholdsfortegnelse Her kan du se, hvad indlægget og lydguiden indeholder. Du kan se minuttal i indholdsfortegnelsen, som angiver, hvor du kan lytte til de enkelte emner. Hvorfor denne guide til dig, der er sygemeldt med stress? (05:00) Grader af stress (05:49) Om symptomer på stress (08:24) Sammenhængen mellem stress, angst og depression (10:43) Hvornår bør du sygemelde dig med stress? (13:16) Hvor lang tid kan man være sygemeldt med stress? (17:43) Hvorfor det at være sygemeldt kan være stressende (23:17) Stresssygemelding og jobcenter – hvad gør du? (25:49) Sådan får du ro under din sygemelding (29:51) Næste skridt... (40:18) Lyt til podcasten om at være sygemeldt med stress: Hvorfor denne guide til dig, der er sygemeldt med stress? Når man bliver sygemeldt med stress, er man ofte forvirret og overvældet. For hvad med jobbet, hvad med kommunen, hvad med familien, hvad med økonomien – og får du det nogensinde bedre? Da jeg selv blev ramt af stress, lovede jeg mig selv, at når jeg fik det bedre, ville jeg gøre viden tilgængelig, der ville gøre det lidt nemmere at navigere i en så svær situation. Derfor har jeg lavet denne guide, der besvarer alle de vigtigste spørgsmål, man som stressramt ofte har i forbindelse med en stressygemelding. Grader af stress Er du først ramt af alvorlig stress, så påvirker det både kroppen, hjernen og resten af nervesystemet samt tanker og følelser. Fordi stress påvirker os på så mange måder, er listen over mulige stressymptomer også nærmest uendelig. Det er som regel overvældende og skræmmende at blive ramt af alvorlig stress, og det kan føles som om, det kommer som et lyn fra en klar himmel. Men husk, at selv en alvorlig stresstilstand kan bedres over tid. I denne guide kommer jeg ikke ind på årsagerne til stress, men her kan du lære mere om forskellige årsager til stress. Stress findes i mange grader og former, og det kan være gavnligt at dele stress op i forskellige grader. På billedet herunder kan du se de forskellige grader af stress. Om symptomer på stress Det kan virke mærkeligt, at stress kan give fysiske symptomer, men stress giver ofte fysiske symptomer i første omgang. Det sker, fordi krop og sind er i alarmberedskab og efterhånden bliver overbelastet. Krop og sind hænger sammen, og det mærker vi i den grad, når vi rammes af stress, fordi det føles som en "totalskade". På sin vis er kroppens og hjernens måde at reagere ved stress en beskyttende mekanisme, der gør, at du tvinges til at stoppe op frem for at belaste systemet yderligere. Forestil dig, at din krop ikke sagde stop – det ville ikke være hensigtsmæssigt. Ikke desto mindre kan det være skræmmende, når vi tvinges til at stoppe op på grund af stress, og det kan være svært at få hovedet til at forstå, hvad kroppen ved. Det mest almindelige er, at du som tidligere nævnt reagerer med fysiske symptomer i begyndelsen, derefter psykologiske symptomer og derefter adfærdsmæssige og kognitive.

Stress og angst optræder ofte sammen, og der er mange overlap, når det kommer til symptomer på stress og angst. Omvendt er det vigtigt at kunne skelne, da stress og angst ikke er det samme og på visse måder skal håndteres helt forskelligt. Her får du en guide til sammenhængen mellem stress og angst, og hvorfor det er vigtigt at skelne mellem de to. Jeg kommer også ind på, hvordan stress og angst skal håndteres forskelligt, og hvad du gør, hvis du er ramt af både stress og angst. OBS! Længere neden kan du få adgang til denne guide som e-bog. Ganske gratis! Du kan både læse og lytte til denne miniguide, hvor jeg kommer ind på følgende: Hvad taler vi om, når vi taler om angst?Hvorfor er vi mere åbne omkring stress end omkring angst?Hvorfor åbenhed omkring angst er nødvendigt, fordi det ellers koster os alt for dyrt.Hvordan stress og angst hænger sammen, og hvorfor stresshåndtering altid er en del af kuren mod angst.Hvad er forskellen på stress og angst, og hvorfor er det vigtigt at kunne skelne?Et par ord om depression i kølvandet på stress og angst.Hvad skal du stille op, når du både er ramt af stress og angst? Lyt til podcasten om stress og angst:   Angst er kendetegnet ved frygten for noget, der ikke er sket endnu Angst er et vidt begreb, men helt enkelt kan man sige, at angst er en grundlæggende menneskelig emotion, vi har haft med os i hele menneskehedens historie. Angst aktiverer nervesystemet, som igen aktiverer kroppen samt sindet – og kan typisk medføre: uro og nervøsitet i kroppenet bankende hjertekvalme, svimmelhed eller indre ubehagen følelse af at være alt fra lidt spændt til rædselslagenuvirkelighedsfornemmelsefrygtbaserede tanker, der kører i høj fart Bliv klogere på angst i guiden Angst fra A-Z >> Angst kan give alle mulige fysiske, tankemæssige og kognitive symptomer, og det er meget forskelligt, hvordan vi hver især oplever angst. Stærk angst føles ikke altid som uro men kan også være en fornemmelse af, at man f.eks. lukker ned eller bliver træt eller forvirret. Nogle gange ved vi, hvad der forårsager angsten. Måske skal du holde oplæg til et møde, eller måske befinder du dig i et lille lukket rum, der giver anledning til angst. Andre gange er det ikke så nemt at sætte en finger på, hvad der fremkalder angst, og det er måske en mere generel fornemmelse af uro og ubehag. Hvad end angst er specifik eller mere generel, så er angst kendetegnet ved frygten for noget, der kunne ske, men som ikke er sket endnu – hvad end det er om et øjeblik eller længere ude i fremtiden. Angst får hele dit system til at gå i alarmberedskab, og består derfor af både kropslige fornemmelser og tanker. Angst er et større tabu end stress – men et kæmpe problem Min erfaring er, at vi hellere vil tale om stress end om angst, selvom angst er meget udbredt. Det er også relativt nyt, at vi taler så meget om stress, som vi gør i dag. De seneste 15 år er stress blevet et alment kendt og accepteret fænomen. Stress fylder i den offentlige debat samt på arbejdspladser – og vi kender allesammen nogen, der har haft stress, hvis vi ikke selv har været ramt. På arbejdspladser er der stresspolitikker og fokus på mental trivsel, og vi får mere og mere viden om, hvorfor så mange i vores samfund rammes af stress. Jeg vil gå så langt som til at sige, at der er langt mere prestige i stress end angst. Stress er et ord, mange af os forbinder med hårdt arbejde, og at vi er pligtopfyldende. Men hvad med angst? Mig bekendt er der ikke ret mange steder, man taler om angstpolitik, angstforebyggelse eller håndtering af angst på arbejdspladsen eller i privatlivet. Og de færreste ser angst som noget, der er værd at skilte med. Vi er ikke lige så åbne omkring angst, og det kan der være flere årsager til: Vi ved ikke så meget om angst og mistolker symptomer som stress eller en fysisk sygdom.Angst kan i nogle tilfælde være lettere at skjule,

Stress og angst optræder ofte sammen, og der er mange overlap, når det kommer til symptomer på stress og angst. Omvendt er det vigtigt at kunne skelne, da stress og angst ikke er det samme og på visse måder skal håndteres helt forskelligt. Her får du en guide til sammenhængen mellem stress og angst, og hvorfor det er vigtigt at skelne mellem de to. Jeg kommer også ind på, hvordan stress og angst skal håndteres forskelligt, og hvad du gør, hvis du er ramt af både stress og angst. OBS! Længere neden kan du få adgang til denne guide som e-bog. Ganske gratis! Du kan både læse og lytte til denne miniguide, hvor jeg kommer ind på følgende: Hvad taler vi om, når vi taler om angst?Hvorfor er vi mere åbne omkring stress end omkring angst?Hvorfor åbenhed omkring angst er nødvendigt, fordi det ellers koster os alt for dyrt.Hvordan stress og angst hænger sammen, og hvorfor stresshåndtering altid er en del af kuren mod angst.Hvad er forskellen på stress og angst, og hvorfor er det vigtigt at kunne skelne?Et par ord om depression i kølvandet på stress og angst.Hvad skal du stille op, når du både er ramt af stress og angst? Lyt til podcasten om stress og angst:   Angst er kendetegnet ved frygten for noget, der ikke er sket endnu Angst er et vidt begreb, men helt enkelt kan man sige, at angst er en grundlæggende menneskelig emotion, vi har haft med os i hele menneskehedens historie. Angst aktiverer nervesystemet, som igen aktiverer kroppen samt sindet – og kan typisk medføre: uro og nervøsitet i kroppenet bankende hjertekvalme, svimmelhed eller indre ubehagen følelse af at være alt fra lidt spændt til rædselslagenuvirkelighedsfornemmelsefrygtbaserede tanker, der kører i høj fart Bliv klogere på angst i guiden Angst fra A-Z >> Angst kan give alle mulige fysiske, tankemæssige og kognitive symptomer, og det er meget forskelligt, hvordan vi hver især oplever angst. Stærk angst føles ikke altid som uro men kan også være en fornemmelse af, at man f.eks. lukker ned eller bliver træt eller forvirret. Nogle gange ved vi, hvad der forårsager angsten. Måske skal du holde oplæg til et møde, eller måske befinder du dig i et lille lukket rum, der giver anledning til angst. Andre gange er det ikke så nemt at sætte en finger på, hvad der fremkalder angst, og det er måske en mere generel fornemmelse af uro og ubehag. Hvad end angst er specifik eller mere generel, så er angst kendetegnet ved frygten for noget, der kunne ske, men som ikke er sket endnu – hvad end det er om et øjeblik eller længere ude i fremtiden. Angst får hele dit system til at gå i alarmberedskab, og består derfor af både kropslige fornemmelser og tanker. Angst er et større tabu end stress – men et kæmpe problem Min erfaring er, at vi hellere vil tale om stress end om angst, selvom angst er meget udbredt. Det er også relativt nyt, at vi taler så meget om stress, som vi gør i dag. De seneste 15 år er stress blevet et alment kendt og accepteret fænomen. Stress fylder i den offentlige debat samt på arbejdspladser – og vi kender allesammen nogen, der har haft stress, hvis vi ikke selv har været ramt. På arbejdspladser er der stresspolitikker og fokus på mental trivsel, og vi får mere og mere viden om, hvorfor så mange i vores samfund rammes af stress. Jeg vil gå så langt som til at sige, at der er langt mere prestige i stress end angst. Stress er et ord, mange af os forbinder med hårdt arbejde, og at vi er pligtopfyldende. Men hvad med angst? Mig bekendt er der ikke ret mange steder, man taler om angstpolitik, angstforebyggelse eller håndtering af angst på arbejdspladsen eller i privatlivet. Og de færreste ser angst som noget, der er værd at skilte med. Vi er ikke lige så åbne omkring angst, og det kan der være flere årsager til: Vi ved ikke så meget om angst og mistolker symptomer som stress eller en fysisk sygdom.Angst kan i nogle tilfælde være lettere at skjule,

For nylig gav tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K) i en kronik sit bud på, hvordan konservatismen, som politisk ideologi giver mening i en dansk udenrigspolitik. For eksempel at små nationer må fremme det internationale retssamfund. Hvor der er lov og orden, beskytter loven den svage. Den stærke klarer sig fint uden. Vi taler med Per Stig Møller.Reformkommissionen er barslet med endnu et par forslag, der kan effektivisere uddannelsessystemet, sådan at flere unge får en ungdomsuddannelse og at der sker et skifte fra at mange unge går i gymnasiet til at flere prøver kræfter med erhvervsuddannelserne. Medlem af kommissionen professor i økonomi og prorektor ved Københavns Universitet, David Dreyer Lassen er i studiet for at fortælle, hvad der ligger bag forslagene.KLAR er en ny reformalliance i dansk politik bestående af Konservative, Liberal Alliance og de radikale. Man har allerede fået bremset regeringens tanker om at fjerne Seniorpensionsordningen, og senest foreslår man øget indvandring af arbejdskraft fra lande udenfor EU. Hvorfor er Martin Lidegaard gået med i denne alliance og hvad er det strategiske sigte med alliancen? Vi spørger Lidegaard, der kommer i studiet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Tør vi drømme om et sammenhængende sundhedsvæsen på tværs af kommuner, regioner og almen praksis? Der er store udfordringer på sundhedsområdet. Vi mangler hænder til at tage sig af patienterne på hospitalerne og af de ældre i kommunen. Vi ser ind i en fremtid, hvor andelen af ældre vil stige, og der vil være flere borgere med komplekse sygdomsforløb. Måske er vi nødt til at gøre noget radikalt anderledes, end vi har gjort før? Og måske er et mere sammenhængende sundhedsvæsen en del af løsningen?I dette afsnit af Ledelsesalmanakken taler partner i Mobilize Dorte Bukdahl med gæsterne Per Okkels, selvstændig konsulent og tidligere departementschef i Sundheds- og Ældreministeriet og Rolf Dalsgaard Johansen, direktør for Social & Sundhed i Haderslev Kommune. Vi drøfter både ud fra et kommunalt- og regionalt perspektiv, hvordan udfordringen kan mærkes lige nu. Og hvordan begge parter må tage et ansvar på sig. Måske er der også behov for helt at nytænke almen praksis, så de får et større ansvar for forebyggelse og for koordinering i sundhedssektoren? Radikale og mindre radikale veje til mere sammenhæng kommer på bordet. Frisættelse er måske en del af løsningen – fx ved afbureaukratisering og ved at frisætte frontpersonalet i ældresektoren med selvstyrende teams. Samtidigt er der også behov for central styring, hvis vi skal evne at skalere ny innovation –selvom det vil begrænse det kommunale og regionale selvstyre. ”Vi er ude i noget, som ligger langt ud over, hvad vi kan løse bare ved at dreje på små tandhjul – vi står i noget, der kan minde om den perfekte storm”, siger Rolf Dalsgaard Johansen. Og Per Okkels tilføjer: ”Det kan ikke lade sig gøre med de sædvanlige måder at gøre tingene på”.Lyt med når vi taler om sammenhæng i sundhedsvæsnet! Rigtig god lyttelyst! Månedens gæster: Per Okkels, selvstændig konsulent og tidl. departementschef i Sundheds- og Ældreministeriet og Rolf Dalsgaard Johansen, direktør for Social & Sundhed i Haderslev KommuneVært: Dorte Bukdahl, partner i Mobilize Strategy ConsultingTitelmusik: “Idéer ad omveje” af Asbjørn Busk Jørgensen

Denne tredje podcast om bioinformatik handler om forskelle mellem kønnene, om alle de parametre i vores liv, som gør at vi overlever en krise på intensivafdelingen eller ej, om hvad der har mest indflydelse - livsstil, medicin eller gener, og hvorfor man er begyndt at give personnumre til danskere som er født for 200 år siden. Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Professor Søren Brunak fra Københavns Universitet i dette tredie og sidste program, i en serie om bioinformatik og systembiologi. Foto kredit: Chris Heller for Science Stories.

I dag deler jeg noget, jeg ikke er særligt god til selv og har brug for at blive bedre til - nemlig at være syg. Det måtte jeg konstatere i den forgange weekend, hvor jeg blev syg og ikke lykkedes så godt med at give slip pg hvile mig. Det gik op for mig, at der findes en særlige form for "kvindeinfluenza" som et modsvar til "mandeinfluenza.". Det er selvfølgeligt en stereotypisk beskrivelse, men hvad end du er mand, kvinde eller noget andet, så kender du måske tendens til, at vi nægter at overgive os til det faktum, at vi er syge og har brug for at ligge i sengen i hvile os. Under alle omstændigheder er det vinter, og jeg er nok ikke den eneste, der får influenza og har svært ved at melde mig syg og slappe nok af for at komme mig. Og jeg er måske heller ikke den eneste, der oplever, at fysisk sygdom, stress og følelser er to ting, der hænger uløseligt sammen. Lyt her og lær om de 3 ting, du skal acceptere, hvis du vil passe på dig selv, når du er syg Lyt med herunder, hvor jeg kommer ind på: Hvorfor det kan være svært at give slip og hvile, når vi bliver syge.Sammenhængen mellem stress, følelser og influenza.At du må acceptere, at tingene ikke går efter planen (og at din plan heller ikke altid er den bedste).Balancen mellem at tage kontrollen og give slip på den, så du kan slappe ordentligt af og aktivere afslapningsresponsen og kroppens selvhelende ressourcer.Hvor svært det kan være at have tillid til, at alt ordner sig, selvom du er syg og slapper af.Hvorfor din indre kontrolfreak kan være en ressource men også skal styres.Vigtigheden af at give slip på den mentale kontrol, så du kan mærke, hvordan du og din krop har det.Og så fortæller jeg om den kommenede nytårsworkshop, som du kan læse mere om her: Nytårsworkshop med Birgitte Jeg håber, du blev inspireret. Tjek også disse episoder ud: 7 grunde til at skærmtid ikke er god hvile for din stressramte hjerneHjemmeretræte for dig, der trænger til at få ro og ny energiGiv pauser ærespladsen i dit liv

I dag deler jeg noget, jeg ikke er særligt god til selv og har brug for at blive bedre til - nemlig at være syg. Det måtte jeg konstatere i den forgange weekend, hvor jeg blev syg og ikke lykkedes så godt med at give slip pg hvile mig. Det gik op for mig, at der findes en særlige form for "kvindeinfluenza" som et modsvar til "mandeinfluenza.". Det er selvfølgeligt en stereotypisk beskrivelse, men hvad end du er mand, kvinde eller noget andet, så kender du måske tendens til, at vi nægter at overgive os til det faktum, at vi er syge og har brug for at ligge i sengen i hvile os. Under alle omstændigheder er det vinter, og jeg er nok ikke den eneste, der får influenza og har svært ved at melde mig syg og slappe nok af for at komme mig. Og jeg er måske heller ikke den eneste, der oplever, at fysisk sygdom, stress og følelser er to ting, der hænger uløseligt sammen. Lyt her og lær om de 3 ting, du skal acceptere, hvis du vil passe på dig selv, når du er syg Lyt med herunder, hvor jeg kommer ind på: Hvorfor det kan være svært at give slip og hvile, når vi bliver syge.Sammenhængen mellem stress, følelser og influenza.At du må acceptere, at tingene ikke går efter planen (og at din plan heller ikke altid er den bedste).Balancen mellem at tage kontrollen og give slip på den, så du kan slappe ordentligt af og aktivere afslapningsresponsen og kroppens selvhelende ressourcer.Hvor svært det kan være at have tillid til, at alt ordner sig, selvom du er syg og slapper af.Hvorfor din indre kontrolfreak kan være en ressource men også skal styres.Vigtigheden af at give slip på den mentale kontrol, så du kan mærke, hvordan du og din krop har det.Og så fortæller jeg om den kommenede nytårsworkshop, som du kan læse mere om her: Nytårsworkshop med Birgitte Jeg håber, du blev inspireret. Tjek også disse episoder ud: 7 grunde til at skærmtid ikke er god hvile for din stressramte hjerneHjemmeretræte for dig, der trænger til at få ro og ny energiGiv pauser ærespladsen i dit liv

Rigshospitalet udskriver mange patienter til videre behandling på andre hospitaler, hos læger, i kommuner og i eget hjem. Den færd kan for mange være uoverskuelig, og Rigshospitalet er nødt til at passe på patienten hele vejen. Det skal den nyoprettede Enhed for Sammenhængende Patientforløb hjælpe med. Opgaven er blandt andet at beskytte de svageste patienter og sikre lighed i sundhed, siger enhedschef Irene Harboe Brandt i en samtale med Per Christiansen.

Foreningen Bækkensmerter.dk har set mønstre, der gentager sig, når det drejer sig om øgede bækken­smerter i sammenhæng med ændringer i kroppens hormonniveau. Igennem kvindens liv sker der forandringer i den hormonelle cyklus, foruden ændringer i forholdet mellem østrogen og progesteron. Det påvirker blandt andet bindevæv, muskelvæv og ledbånd (ligamenter, sener). Erfaringsmæssigt har foreningen oplevet, at mange kvinder, der lider af bækkenrelaterede smerter, får øgede smerter og gener i forbindelse med menstruation, graviditet, ægløsning, perimenopause og selve menopausen. I mange tilfælde er det den berømte ”dråbe, der får bægeret til at flyde over”, når hormonbalancen ændres.

Vinene i dette afsnit er skænket af Juuls Vin og Spiritus https://www.juuls.dk/ Smagekasse: https://www.juuls.dk/radioteket ………………… Vi skal til et område i den østlige del af Washington State, Columbia Vallay og mere specifikt i Walla Walla, hvor klimaet er perfekt til at dyrke cabernet sauvignon. Hvordan smager cabernet sauvignon i sin rene form i området og hvordan smager den, når den er i et bordeaux-blend? Hvordan er klimaet i og hvilke forskelle er der på den vestlige og østlige del af Walla Walla? Hvordan ser det ud med nedbør og temperaturer og hvad svarer det til i Europa? Hvorfor laver man ikke kun enkeltmarksvine i den forbindelse; hvorfor laver man sammenstik med druer fra 10 marker? Hvorfor er der opstået denne særlige lille appellation Walla Walla og hvilket terroir gør sig gældende her? Hvad kan man spise til cabernet sauvignon og hvor længe kan vin egentlig tåle at lægge på træfade? Skal vi mon lave en lille pariser-smagning med jer lyttere og se om Amerika slår Frankrig igen? Det kunne være sjovt! Til slut snakker vi om 100-pointsskalaen og hvordan den kan og skal forstås til eget brug og til brug ved indkøb.   100-points skala (starter ved 50 point)   Farve 5 point Aroma 15 point Intensitet og kompleksitet Smag 20 point Følesans, smagssans, struktur, syre, tannin, alkohol,  intensitet og kompleksitet, balance og længde Overordnet kvalitet og finish 10 point Sammenhæng mellem de tre foregående punkter samt det “subjekltive element”   Men hey; hvad med stedsmagning og kontekst?! Hvor spiller det ind?   Vi smager på 1) Woodward Canyion, Artist Series #26, Cabernet Sauvignon, 2017 https://www.juuls.dk/roedvin/varekort/woodward-canyon-artist-series-26 2) L'Ecole No 41, Cabernet Saouvignon, Columbia Valley, 2018 https://www.juuls.dk/roedvin/varekort/lecole-no-41-cabernet-sauvignon-columbia-valley-1 3) L'Ecole No 41, Estate Ferguson Vineyard, 2018 https://www.juuls.dk/roedvin/varekort/lecole-no-41-estate-ferguson-vineyard-4 ....................... KØB BOGEN HER http://vinforbegyndere.com/ Besøg os på Facebook og Instagram, hvor man kan se billeder af vinene og få tips til vin og mad sammensætning. https://www.facebook.com/vinforbegyndere https://www.instagram.com/vinforbegyndere Web: https://www.radioteket.dk/ Kontakt: radioteket@radioteket.dk Musik: Jonas Landin

Louise er oprindeligt uddannet fysioterapeut, men har under tiden skrevet en afhandling om at genfinde sammenhæng mellem krop, sind og følelse. Men som akademiker med en Phd i bagagen ligger spiritualitet måske ikke lige til højrebenet. Alligevel har Louise været klient hos mig i flere år. Hør med i dagens afsnit af Lajlas Spirituelle Hjørne og hør en spændende samtale om spiritualitet, akademisk tankegang og om, at der måske alligevel ikke er så langt imellem.  Du kan også blive en del af et større fællesskab inde på Facebookgruppen: "Your Journey: Din guide til meditation og andre spirituelle redskaber": https://www.facebook.com/groups/516085252877969/

Måske er du lige nu sygemeldt med stress, eller også overvejer du, om du skal sygemeldes. Denne guide er lavet til dig. Jeg er autoriseret psykolog og har stor erfaring med stress. Jeg har været i kontakt med flere tusinde stressramte over årene bl.a. gennem mit forløb RO, som du kan læse mere om lige her. Min dybeste erfaring med stress har jeg dog fra mit eget liv. Jeg blev selv alvorligt stressramt og sygemeldt i 2014. Det var en blanding af, at mit barn har en kronisk sygdom samt et krævende arbejdsliv, der samlet set blev for stor en belastning. Jeg håber, du vil finde hjælp i denne guide, så du ved, hvordan du skal forholde dig og tage næste skridt i den rigtige retning. Ønsker du dig RO i krop og sind?Hop over og læs mere om RO – et 8 ugers forløb for stressramte. Tilmelding er åben nu.Tjek det ud her Indholdsfortegnelse Her kan du se, hvad indlægget og lydguiden indeholder. Du kan se minuttal i indholdsfortegnelsen, som angiver, hvor du kan lytte til de enkelte emner. Hvorfor denne guide (05:00)Grader af stress (05:49)Om symptomer på stress (08:24)Sammenhængen mellem stress, angst og depression (10:43)Tegn, der kan betyde, du skal sygemeldes med stress (13:16)Hvor længe skal man være sygemeldt? (17:43)Hvorfor selve dét at være sygemeldt kan være stressende (23:17)Særligt om at håndtere et forløb i jobcentret, når du er sygemeldt (25:49)Sådan får du ro under din sygemelding (29:51)Næste skridt (40:18) Hvorfor denne guide? Når man bliver sygemeldt med stress, er man ofte forvirret og overvældet. For hvad med jobbet, hvad med kommunen, hvad med familien, hvad med økonomien, og får du det nogensinde bedre? Da jeg selv blev ramt af stress, lovede jeg mig selv, at når jeg fik det bedre, ville jeg gøre viden tilgængelig, der ville gøre det lidt nemmere at navigere i en svær situation. Derfor har jeg lavet denne guide, der besvarer alle de vigtigste spørgsmål, man som stressramt ofte har i forbindelse med en stressygemelding. Grader af stress Er du først ramt af alvorlig stress, så påvirker det både kroppen, hjernen og resten af nervesystemet samt tanker og følelser. Derfor er listen over mulige stressymptomer også nærmest uendelig, fordi stress påvirker os på så mange måder. Det er som regel overvældende og skræmmende at blive ramt af alvorlig stress, og det kan føles som om, det kommer som et lyn fra en klar himmel. Men husk, at selv en alvorlig stresstilstand kan bedres over tid. I denne guide kommer jeg ikke ind på årsagerne til stress, men her kan du lære mere om forskellige årsager til stress. Stress findes i mange grader og former, og det kan være gavnligt at dele stress op i forskellige grader. På billedet herunder kan du se de forskellige grader af stress.   Om symptomer på stress Det kan virke mærkeligt, at stress kan give fysiske symptomer, men stress giver ofte fysiske symptomer i første omgang. Det sker, fordi krop og sind er i alarmberedskab og efterhånden bliver overbelastet. Krop og sind hænger sammen, og det mærker vi i den grad, når vi rammes af stress, fordi det føles som en "totalskade". På sin vis er kroppens og hjernens måde at reagere ved stress en beskyttende mekanisme, der gør, at du tvinges til at stoppe op frem for at belaste systemet yderligere. Forestil dig, at din krop ikke sagde stop – det ville ikke være hensigtsmæssigt. Ikke desto mindre kan det være skræmmende, når vi tvinges til at stoppe op på grund af stress, og det kan være svært at få hovedet til at forstå, hvad kroppen ved. Herunder kan du se en række almindelige symptomer. Det mest almindelige er, at du i begyndelsen reagerer med fysiske symptomer, derefter psykologiske symptomer og og derefter adfærdsmæssige og kognitive. Men igen – vi er forskellige og reagerer forskelligt. Fysiske symptomer: Smerter fx hovedpine og muskelsmerterAnspændthed og uroGentagne infektionerProblemer med fordøjelsenSvimmelhedTræthedKroniske lidelser og allergier forværresTinnitu...

Lige som COVID-19 pandemien var over os samlede Professor Michael Bang Petersen fra Institut på Statskundskab på Århus Universitet et "Dream team" af forskerkolleger fra hele landet, der skulle følge hvordan COVID-19 blev kommunikeret, og hvordan befolkningen reagerede på de anvisner som blev udstukket fra officielt hold. Blandt de store spørgsmål var, hvor transparent skulle man fortælle om COVID-19, vacciner, mundbind osv. Hvordan var befolkningens reaktioner, og hvordan reagerede vi i forhold til befolkninger i andre lande. Hvad har vi lært, og hvordan vil man håndtere kriser i fremtiden. Videnskabsjournalist Jens Degett stiller spørgsmålene til professor Michael Bang Petersen. Læs mere om HOPE projektet her: https://hope-project.dk/#/ Foto kredit: Jens Degett

Har spillere med ungdomslandsholdserfaring, større sandsynlighed for at spille fodbold på allerhøjeste niveau? Det har to norske forskere undersøgt på baggrund af data fra flere europæiske lande, heriblandt Danmark. Det har de to norske forskere Henrik Herrebrøden fra University of Oslo og Christian Thue Bjørndal fra Norwegian School of Sport Sciences nemlig undersøgt med data fra seks forskellige lande, herunder Danmark. De konkluderer, at der ikke er en klar sammenhæng mellem præstationer på ungdomsniveau og en succesfuld seniorkarriere. De to forskere fremhæver, at deres fund bør få fodboldorganisationer til at revurdere deres strategi for talent identifikation og talentudvikling. I denne podcast har jeg diskuteret undersøgelsens konklusioner med Henrik Herrebrøden og Christian Thue Bjørndal. I podcasten diskuteres det om vi helt skal droppe unglandsholdene, hvilket pres det medfører for en ung spiller at blive udtaget til et unglandshold og blandt meget andet kommer vi ind på hvordan vækst og modning kan influere på talentidentificeringen.

”Ja altså, hvis jeg mangler penge nu her, og der kommer én med 2500 om lidt, og han måske ikke er lige så sød, som han kunne være, så bider jeg lige i det sure æble og tager et glas vin mere og får det overstået," siger Rosa på 26. Rosa er ligesom 59 andre unge blevet interviewet til en undersøgelse om unge, der sugardater i Danmark. Undersøgelsen viser, at unge bruger alkohol og stoffer til at kunne gennemføre sugardates, og nogle oparbejder et problematisk forbrug af stoffer og alkohol som konsekvens af at have sex med mænd for penge, gaver eller rusmidler. Sammenhængen mellem rusmidler og sugardating er tydelig og kan føre til uoverskuelige problemer for de unge, og de efterspørger hjælp fra voksne mennesker, gerne fagpersoner, som vil lytte og spørge fordomsfrit til de unges erfaringer og problemer.

Vibe Aarkrog og Bjarne Wahlgren fra DPU, Aarhus Universitet, fortæller om teori og praksis i erhvervsuddannelserne. Du møder også Marie Borg Lidbjerg, der underviser på kokkeuddannelsen på Kokke- & Tjenerskolen ved ZBC i Slagelse, og Helle Trysø Birkkjær, der underviser på sosu-uddannelsen på SOSU Nord i Aalborg. De fortæller om deres erfaringer med at få teori og praksis til at hænge sammen i hverdagen.

Hvordan har du det med succes og velvære? Giver du dig selv lov til at have det godt? Eller får du dårlig samvittighed eller ødelægger den gode følelse med bekymringer om fremtiden eller måske en følelse af, at du ikke helt har fortjent at have det godt? Dagens podcastepisode handler om netop det emne. Lyt med her og lær om: Hvad det vil sige at give dig selv lov til at have det godtDa jeg selv stødte på en begrænsende følelse af ikke at have lov til at have det godtHvorfor det kan være svært at tillade os selv at have det godt, bruge penge på os selv og tage tid til os selv væk fra familienAt dét at være mønsterbryder kan gøre det svært at nyde det gode, du har kæmpet for at fåSammenhængen mellem at nyde andres succes og kunne nyde vores egenHvad der typisk sker, når vi bruger et positivt mantra og hvordan, det ikke skal brugesJeg giver dig et mantra, du kan bruge for at blive bedre til at tillade dig selv at have det godt (kan downloades til print herunder). Hvis du blev inspireret af denne episode, så tjek også følgende ud: 10 ting du kan gøre for at løfte dit humør her og nu og på en langtidsholdbar mådeSelvkultivering - en enkel vej til holdbar ro og lykkeSådan ændrer du dybe og negative overbevisninger - en anden vej

Hvordan har du det med succes og velvære? Giver du dig selv lov til at have det godt? Eller får du dårlig samvittighed eller ødelægger den gode følelse med bekymringer om fremtiden eller måske en følelse af, at du ikke helt har fortjent at have det godt? Dagens podcastepisode handler om netop det emne. Lyt med her og lær om: Hvad det vil sige at give dig selv lov til at have det godtDa jeg selv stødte på en begrænsende følelse af ikke at have lov til at have det godtHvorfor det kan være svært at tillade os selv at have det godt, bruge penge på os selv og tage tid til os selv væk fra familienAt det at være mønsterbryder kan gøre det svært at nyde det gode, du har kæmpet for at fåSammenhængen mellem at nyde andres succes og kunne nyde vores egenHvad der typisk sker, når vi bruger et positivt mantra og hvordan, de ikke skal brugesJeg giver dig et mantra, du kan bruge for at blive bedre til at tillade dig selv at have det godt (kan downloades til print herunder).     Hvis du blev inspireret af denne episode, så tjek også følgende ud: 10 ting du kan gøre for at løfte dit humør her og nu og på en langtidsholdbar mådeSelvkultivering - en enkel vej til holdbar ro og lykkeSådan ændrer du dybe og negative overbevisninger - en anden vej

I dagens episode har jeg den store fornøjelse at tale med kropsterapeut, coach og iværksætter Pernille Skall. I dette virkelig spændende interview kommer vi til, at tale om sammenhængen mellem krop og sind. Hvordan kan du leve mere autentisk og følge dit hjerte, så du bygger dit liv op om dine ægte værdier Hvorfor kaldes din mave for "den 2. hjerne"? Og hvordan øger vi livsglæden og powere ved, at turde "mærke" vores mave? Har du nogensinde sammenlignet dig selv med andre og derefter følt dig mindre værd? Giver du dig selv lov til, at græde og mærke alle dine følelser, så du kan få fuld forløsning og lethed? Disse spørgsmål - OG MEGET MERE - vil du få svar på i denne fantastiske samtale. Find Pernille på Instagram her: @PernilleSkall Og besøg: www.SmoonClub.dk @Livness.dk www.Livness.dk

I dag fortæller Martin, om sin egen lille uvidenskabelige undersøgelse omkring sammenhængen mellem kåring og livsydelse. Heldigvis har Rasmus foretaget en lidt større undersøgelse omkring det samme emne, som han også bringer i spil i dagens program. Men hvad er en kåring egentlig - og hvad kan du bruge den til? Landbrugspodcasten har samlet tre avlsnørder i studiet. Lyt med når Anders Nøhr Lau, Martin Nørgaard Rasmussen og Rasmus Stephansen tager dig med bag tallene.

Har du nogen sinde taget til en arrengement med svedige håndflader, fordi du ikke kender nogen?  Så ved du også hvor akavet det føles, at stå blandt en masse mennesker uden at vide hvad du skal sige eller gøre.  I dagens podcast episode giver jeg dig min 3 bedste tips til hvordan at du kan føle dig selvsikker i alle sociale sammenhæng, selv hvis du ikke kender nogen.

I ugens episode har Jonas igen besøg af den gode Mark Andersen, til en snak omkring myter denne gang omhandlende træning!Skriv dig op til et vægttabs forløb med ValintinCoachingwww.valintincoaching.dkFølg ValintinCoaching på Instagram:https://www.instagram.com/jonasjonesvalintin/https://www.instagram.com/alicekjestine/https://www.instagram.com/markandersenn/Beregn dit ligevægtsindtag:https://www.jonascoaching.dk/download-automatisk-ligevaegts-beregner/

I denne samtale gennemgår vi bl.a. Putins og Zelenskyys horoskoper. Ruslands ubarmhjertige invasion af Ukraine vedrører os alle og vi ønsker at kunne appellere til mere medmenneskelighed! I dette afsnit får du information om den bagvedliggende energetiske virkelighed. Hvad kræver denne tid af os, hvad vil den os, hvordan står vi bedst? Vi taler med Nina Bentzon der har været astrolog i mange år, så du får en yderst kompetent astrologisk vinkel på det, der foregår. Nina Bentzon arbejder med spirituel og psykologisk astrologi, og i denne samtale deler hun ud af sine indsigter om situationen, fremsynede ideer og måden vi bedst forholder os på lige nu. Det er anden gang Nina joiner os - find teaser her: https://youtu.be/XqOvgKSzpe8 Lyt med når vi taler om: - Nye tider -  Zelenskyys og Putins horoskoper og transitter - Uranus - Saturn kvadratet - Udløser krigen i Ukraine 3. verdenskrig? - Hvilken astrologi var der den 24. februar 2022? - Sammenhængen mellem indre og ydre fred - Hvordan astrologien tillader os at være hele mennesker - At fjerne barrieren for kærligheden - En hel del om vandbærer og vægt - Transitter frem i tid; hvordan ser det ud fremover? Hvad sker der for præsidenterne?  - Bevidsthedsniveauer og de forskellige skoler vi går i her på jorden- de højere og lavere udgaver af samme placeringer - Læring på et åndeligt plan - Venus som det der får os til at smile - DET VIGTIGSTE ER AT VÆRE MENNESKE - Og hvorfor Jonathan Spang burde blive statsminister - Behovet for forbindelse til andre mennesker og hvordan vi kan undgå at lære igennem krig! - Planeten, klimaet og behovet for at blive uafhængig af gas - Vigtigheden af handling - Hvad den 2. Saturn runde indebærer (som sker når vi er 59-60 år) OG en helt masse faktuelt omkring den aktuelle situation, plus Ninas tolkning af Jupiter i løven i 10 hus. Bog: 10 Global Trends Every Smart Person Should Know af Bailey/Tupy.   Læs mere om Nina Bentzon lige her: https://ninabentzon.dk/ Min hjemmeside er her: https://www.mannahguldager.com/  

I denne episode af Samtaler om Sundhedsinnovation er det faktisk en podcast vi har fået lov at videredele af NHS, der er det er det nationale sundhedssytem i England, Wales og Nordirland.Tilbage i 2020 sendte NHS en reporter til Danmark for at interviewe Regionsdirektør Jane Kraglund, Kvalitetskonsulent på Sygehus Sønderjylland Tove Larsen, samt Syddansk Sundhedsinnovations Enhedschef for Digital innovation Christian Mercado om integrated care modeller. Du kan lytte til resultatet lige her!

Hvordan kan vi skabe øget behandlingskvalitet af patienter i et sundhedsvæsen, der er under pres? Det er et vigtigt spørgsmål - som vi i denne måneds udgave af Ledelsesalmanakken undersøger sammen med lægefaglig direktør for Hospitalsenhed Midt, Claus Brøckner Nielsen, og partner i Mobilize Claus Bjørn Billehøj. Et muligt svar på det spørgsmål kan have forbindelse til et projekt kaldet KUF, der står for Kliniske Uddannelses- og Forskningsfælleskaber, der i 2021 blev igangsat i Region Midtjylland. ”Vi skal stoppe med at se på klinik, uddannelse og forskning som hinandens besværligheder, men i stedet som hinandens forudsætninger og synergier - På den måde får vi en mere spændende arbejdsplads, og vi får udviklet vores sundhedsvæsen til gavn for patienterne”, mener Claus Brøckner Nielsen. Intentionen med projektet KUF er at skabe et fælleskab, der hurtigt kan omsætte viden til praksis. Det har været helt særligt for strategien i projektet at balancere bottom-up og top-down-processer, fordi det har været vigtigt at inkludere lokale områder, som faktisk skal arbejde med udkommet i hverdagen. Lyt med, når vi sætter fællesskabet i sundhedsvæsenet på dagordenen – og gør os klar til at tage arbejdshandskerne på. God lyttelyst! Månedens gæster: Claus Brøckner Nielsen, lægefaglig direktør for Hospitalsenheden Midt & Claus Bjørn Billehøj, partner i Mobilize Strategy ConsultingVært: Mads Jakobsen fra Mobilize Strategy ConsultingTitelmusik: “Idéer ad omveje” af Asbjørn Busk Jørgensen

Dette er en indtalt version af en publikationsartikel i serien Velfungerende Markeder. Artiklen viser, at der overordnet ikke er  sammenhæng mellem danske vandselskabers niveau af forsyningssikkerhed og deres målte økonomiske effektivitet. Vandselskaber med et højt niveau af forsyningssikkerhed stilles derfor ikke over for højere effektiviseringskrav i den økonomiske regulering.

Den største sejr for en Movieboxvært er, når han har en film med til en filmaften, som ingen af de andre nogensinde har hørt om, og som de får lyst til at se MED DET SAMME. Netop dette yderst sjældne fænomen finder sted i denne episode, hvor vi fylder tanken, spænder sikkerhedsselen og trykker sømmet i bund! Ask lægger stille og roligt ud med ozploitation-klassikeren 'Road Games'. Sammenhængende og dybt plot, kendte skuespillere, velskrevet manus. Det lyder jo ikke som en Ask-film, men det er den i høj grad. Niels håber bare hans film er halvt så fed som forsiden på kassetteomslaget, for George A. Romeros 'Knightriders'. Og Sonny har kørt til helvede tur-retur med den helt afsindige B-roadmovie 'Highway to Hell'.  Rigtig god fornøjelse og husk: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Med venlig hilsen, Ask, Sonny, Niels & Casper

Du har sikkert prøvet at opleve smerter, der kom ud af det blå, og som kort tid efter gik i sig selv uden, at du rigtig forstod hvorfor. Sådan startede Kristinas hoftesmerter i 2016, men i stedet for at gå i sig selv begyndte smerterne langsomt at blive værre uden, at hun forstod hvorfor. Tidligere havde fysisk aktivitet fyldt meget i hendes liv, men dette blev nu skiftet ud med undgåelse af bevægelser og belastning i et forsøg på at passe godt på krop og hofte. Endelig fik hun diagnosen ledlæbeskade, som kunne forklare, hvorfor hun havde ondt -  eller kunne den nu også det? Kristina er selv fysioterapeut og læser kandidat i folkesundhed ved Aalborgs universitet. Hun forsøgte selv og sammen med sine kolleger at forstå, hvorfor hun havde ondt, og hvordan hun skulle komme af med sine hoftesmerter; desværre uden held. Hun søgte derfor lægehjælp, og hun fik gennem en scanning konstateret, at der var en ledlæbeskade på hendes hofte. Det var en labrumlæsion på 2 cm, og hun fik at vide, at den var årsagen til hendes smerter. Hun blev stillet overfor 3 valg: operation, tage smertestillende medicin dagligt eller ligge på sofaen og spise småkager hver dag. Ingen af de valg virkede umiddelbart særligt tiltrækkende, men det åbenlyse valg var operation. Dette var dog kun indtil, hun kom på et kursus hos Smertevidenskab omhandlende den nyeste viden om kroniske smerter. Kristina fik på baggrund af kurset og få samtaler med Smertevidenskab kæmpet sig igennem sine smerter og er i dag smertefri og dyrker igen crossfit, løber og er fysisk aktiv uden begrænsninger. Hovedpunkter  Hvad gør du, når du bliver stillet for 3 muligheder: operation, medicin eller sofaen? Hvordan påvirker det én, når man ikke kan det, man gerne vil? Hvad sker der, når du bruger undgåelse som strategi for at kontrollere dine smerter? Sammenhængen mellem ledlæbeskade og kroniske hoftesmerter. Hvad kan du gøre inden, du starter en aktivitet, når du har smerter? Hvad sker der med oplevelsen af ens krop, når man ændrer sit mindset omkring kroppen? Vi kan ikke skille krop og psyke ad Smerter er en proces at komme ud af. Hvilke spørgsmål kan man stille sig selv som sundhedsfaglig, inden man rådgiver sine patienter? Vi håber, du vil nyde Kristinas historie og måske finde inspiration til selv at komme ud af smerter God fornøjelse Referencer til episoden Register B, et al. Prevalence of abnormal hip findings in asymptomatic participants: a prospective, blinded study. Am J Sports Med. 2012 Blankenstein T, el al. MRI hip findings in asymptomatic professional rugby players, ballet dancers, and age-matched controls. Clin Radiol. 2020

Prædiken fra Menighedslejren 2021. Apg. 2: 44-47. Bliv forbundet. Bliv involveret. Find ud af hvor din missionsmark er.

Den dybe sammenhæng. 6setrin1 2021. Jakob V. Olsen by Emdrup kirke

"Hvis vi ikke giver plads til dem, vi er inderst inde, er det svært at fuldføre nogen af vores oprindelige formål med at blive født på jorden. Som healer ønsker jeg selvfølgelig at være til rådighed som kanal, men i virke- ligheden kunne jeg ønske mig, at jeg blev arbejdsløs. For det ville betyde, at mennesker havde lært selv at åbne sig for deres sjæls- bevidsthed og den støtte, der altid er til stede fra den åndelige verden." Sådan skriver Marzia Techau på side 83 i sin nye bog. I interviewer du skal høre siger hun: "Du hører til - Akkurat din kombination er her nu og kommer ikke igen" --- SE LIGE TEASEREN HER OG ENDELIG ABONNER på youtubekanalen så du kan se alle teasers: https://www.youtube.com/watch?v=KeKU7mWaP2s --- LYT med til intet mindre end Marzcias tredje gang i podcasten.  Vi taler om: - Hvad forskellen på sjælsessens og den åndelige verden er - Sammenhæng mellem ånd og krop - Liv mellem liv tilstand - Ønsket om at forlade denne jord Og meget mere -- men det er alt sammen for at forstå sjælsperspektivet. Vi taler også kort om løven, der helst skal finde et sted, hvor den kan skabe livsgnist i andre, ud fra hvem løve-personen helt autentisk og ægte i hjertet er. Marzcia taler netop ind i det omkring at finde hjem i sig selv. Det får mig til at nævne 2.hus som netop understreger vigtigheden af at leve efter egne værdier. Find mere om Marzcia og bogen her: https://www.marzcia.dk/ Og de to tidligere samtaler her i podcasten finder du her: https://lydenafetbedreliv.libsyn.com/116-marzcia-techau-guider-engle-en-sjle-af-lys-fysisk-form-kontra-inderste-essens-indsigter-via-afddekontakt-lyden-af-et-bedre-liv og: https://lydenafetbedreliv.libsyn.com/healing-i-sundhedsvsenet Min hjemmeside er som følger: https://www.mannahguldager.com/  

**Bragt i samarbejde med HR-On** Stemmer Fra Ådalen er klar med en ny Special, hvor vi sætter fokus på de ting uden for banen, der har betydning for de ting, der foregår inde på banen. Vi har tidligere kaldt formatet SFÅ Business, men da vi gerne vil have, at dette format favner bredere, har vi omdøbt det, så det nu hedder SFÅ Udefra – netop fordi vi beskæftiger os med de ting, der foregår uden for græsplænen. Vi skal i denne podcast tale om nogle lidt bredere temaer omkring OB. Vi skal tale om fællesskabet i og omkring OB, om forholdet mellem holdet på banen, fansene på tribunen og sponsorerne i loungen. Vi skal tale om OB som klub. Og vi skal tale om stemningen og forventningerne til OB. Medvirkende er: Jeppe Tverskov, viceanfører i OB Søren Udesen, OB-fan og debattør gennem mange år Michael Damsgaard, Assistant Director, Earnst & Young (OB-sponsor) Vært: Martin Davidsen

Rigtig mange børn og unge, der vokser op uden for hjemmet, er fagligt udfordret – set over en bred kam klarer de sig langt dårligere end børn og unge på deres egen alder. Hør, hvordan de i Kolding Kommune arbejder på at vende denne udvikling med en systematisk tilgang til det tværprofessionelle samarbejde, der tydeliggør ansvarsfordeling, arbejdsgange og sikrer, at lærere og andre professionelle omkring eleverne bliver klædt på til at understøtte børn og unges læring og trivsel. Læs mere om anbragte børn og unge på emu.dk her: https://emu.dk/grundskole/saerlige-elevgrupper/anbragte-boern-og-unge?b=t5-t136 Medvirkende Inge M. Bryderup, adjungeret professor på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet. Thomas Bertelsen, PPR-konsulent i Kolding kommune Vært Simon Brix, podcastproducent i Kontekst & Lyd

Chefer skal sikre sammenhæng i ledelseskæden, både opad, nedad og til siden. Men det er ikke lige til. Lyt med når ledelsesambassadør Jette Runchel sammen med en direktør og en chef drøfter chefens svære, men vigtige rolle i forhold til at sikre sammenhæng i ledelseskæden.

Endelig! Som overskriften også fortæller har det været en 14 årig lang tørke siden seneste liga sejr på Old Trafford. Derudover er det også første udebane sejr mod et top 6 hold siden 0-2 sejren ude mod City tilbage i 2015.  De første tre linjer her beskriver meget godt den ekstase der afspejler en vigtig sejr. Kawsi er tilbage som gæst, og så skal der til sidst i afsnittet quizzes. Dine værter er Malte Gjandrup Møller og Emil Valdbjørn Christensen, og denne podcast er lavet med kærlighed til den klub vi alle elsker- ARSENAL og præsenteres i samarbejde med EatDealer.dk Podcasten kan som altid lyttes til på Spotify, Apple Podcast og Goodle Podcasts.  Er du selv restaurationsejer eller kender en der er kan de gratis oprette sig her:http://eatdealer.com/?fbclid=IwAR3EoN-al7v4on_0rlzFtADHbmFcN3vQ0QOmVp4AsXLQMz7eN-oEMo1CEv4  SoMehttps://www.facebook.com/KongerneafLondon/https://www.instagram.com/kongerne_af_london/ Music Credit: Dj QuadsTrack Name: "It's Near"Music By: Dj Quads @ https://soundcloud.com/aka-dj-quadsOriginal upload HERE - https://www.youtube.com/watch?v=UI79n... Music promoted by NCM: https://goo.gl/fh3rEJ 

Denne podcast om bioinformatik handler om forskelle mellem kønnene, om alle de parametre i vores liv, som gør at vi overlever en krise på intensivafdelingen eller ej, om hvad der har mest indflydelse - livsstil, medicin eller gener, og hvorfor man er begyndt at give personnumre til danskere som er født for 200 år siden. Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Professor Søren Brunak fra Københavns Universitet i dette tredie og sidste program, i en serie om bioinformatik og systembiologi. Foto kredit: Chris Heller for Science Stories.

Den prestigefyldte Digitaliseringspris blev for nylig uddelt på den virtuelle konference OffDig Week. Digitaliseringsprisen fremhæver og belønner succesfulde og værdiskabende digitaliseringsinitiativer, der gavner samfund og borgere, og som tjener til inspiration for andre og kommende projekter. Digitaliseringsprisen bliver uddelt i fire kategorier – Innovationsprisen, Implementeringsprisen, Sammenhængsprisen og Publikumsprisen. I denne episode af Dansk IT’s podcast handler det om Region Hovedstadens Akutberedskab, der i år vandt Innovationsprisen for at anvende kunstig intelligens til at redde liv. AI-løsningen, der har været i brug siden 2018, er blevet til i et offentligt/privat samarbejde mellem Akutberedskabet og virksomheden Corti, der arbejder med kunstig intelligens. Den kunstige intelligens hjælper sygeplejersker og paramedicinere på Region Hovedstadens Vagtcentral med at opdage flere hjertestop i tide. Medvirkende: Freddy Lippert, direktør i Akutberedskabet i Region Hovedstaden Andreas Cleve, medstifter og adm. direktør i Corti Vært: Kim Stensdal Foto: Thomas Voss

Sprog binder os sammen, det er sproget der giver os mennesker muligheden for at fungere effektivt i grupper og samfund. Uden sprog intet samfund og ingen sammenhængskraft. Men sproget samler ikke kun det splitter også. Vi vurderer og dømmer lynhurtigt andre på deres sprog og sproget kan være et effektivt middel til at skabe identitet i en gruppe og til at udgrænse de andre. I dag undersøger vi hvordan det danske sprog bliver brugt og hvad det gør ved os. Medvirkende: Ole Lauridsen. Vært Emil Hoffmann Nielsen

Hvis du er ramt af stress eller depression (og det er der mange, der oplever at være, fordi de to ting ofte hænger sammen) er det vigtigt at vide, hvad du skal gøre for at få det bedre. Dette er en guide, du kan læse eller lytte til, som giver dig en bedre forståelse for sammenhængen og også giver dig konkret viden om, hvad du kan gøre for at få det bedre, hvad end du er ramt af stress, depression eller – hvad der gælder for mange – begge dele. Du kan klikke på punkterne herunder og springe direkte ned til de forskellige afsnit. I dette indlæg: får du viden om stress og depression – hvad er forskellen?lærer du om sammenhængen mellem stress og depressionfår du en helhedsorienteret forståelse for stress og depressionlærer du om andre årsager til depression og om stress-sårbarhedsmodellenbliver du klogere på stressreaktionens 3 faser, og hvordan stress bliver til depressionfår du viden om stress og depression i kroppen og hjernen, og om hjernen kan blive permanent påvirket af stress og depressionfår du gode råd til, hvad du konkret kan gøre, hvis du er sygemeldt med eller påvirket af stress og depression Lyt til podcasten om stress og depression: Stress og depression – guide til, hvad du selv kan gøre Hvad er forskellen på stress og depression? Selvom stress og depression næsten altid hænger sammen og har mange fælles symptomer, giver det stadig mening at tale om "stress" og "depression" som to forskellige ting.  Når jeg taler om "stress", mener jeg ikke dagligdags stress men alvorlig stress med symptomer på overbelastning, der gør det svært at fungere. Og med "depression" mener jeg ikke, at du føler dig almindeligt træt eller ked af det – men træthed, nedtrykthed og håbløshed i et omfang, der gør det svært at fungere i dagligdagen. Både "stress" og "depression" er så brede diagnostiske kategorier, at der er et meget stort overlap af symptomer. F.eks. kan følgende symptomer være tegn på både stress og depression: TræthedSøvnproblemerKognitive problemer (hukommelse, koncentration)Tendens til vredeSmerterGrådlabilitetSelvbebrejdelser Selvom de to tilstande er meget brede, er der vigtige forskelle mellem stress og depression. Kernen i en stressreaktion er typisk fysiske symptomer som følge af overbelastning. Her er det ofte kroppen, der reagerer først via diverse fysiske symptomer. Til gengæld er man ikke nødvendigvis nedtrykt eller føler sig deprimeret. Depression kan opstå af andre årsager, og derfor behøver der ikke være tegn på overbelastning. Typiske symptomer på depression er: Meningsløshed og håbløshedManglende evne til glædeSkyldfølelser og selvbebrejdelserSøvnproblemerNedtrykthed og evt. selvmordstankerTræthedSmerterKort lunteMisbrug Ved depression er det altså typisk stemningslejet, tankeindholdet og energiniveauet, der er påvirket. Det kan det også være, når man er ramt af stress, men sådan er det ikke altid. Sammenhængen mellem stress og depression Et stykke hen ad vejen er skellet mellem "stress" og "depression" et kunstigt eller unødvendigt skel. Det skyldes, at depression ofte er en naturlig reaktion i både krop og sind efter langvarig stress. Det kan måske virke overraskende, for vi er vant til at hænge os meget i enkeltdiagnoser. Jeg er som psykolog mindre optaget af diagnoser, når der er tale om så brede og almindelige tilstande som stress og depression og vil hellere skifte fokus fra, hvilken sygdom, mennesket har til hvilket menneske, sygdommen er opstået hos. Og derudover ser jeg ikke stress og depression som sygdomme men som naturlige og almenmenneskelige reaktioner, der altid har en årsag. Stress og depression er i følge Verdenssundhedsorganisationen samlet set langt de største helbredsmæssige udfordringer vi har. Stress og depression er et problem i sig selv, men kan også føre til mange kroniske sygdomme. Det kommer jeg mere ind på længere nede. Sammenhængen mellem stress og depression kan bedst beskrives som en proces ov...

Niels Nyman Eriksen prædiker i pinsen over Apostelenes gerninger 2: 1-11 

Claircast # 112 - Jette Harthimmer - Knogleskørhed - del 3:3.   I dette afsnit hører du om hvordan jeg har valgt at tackle min knogleskørhed og hvilke guldkorn jeg har fundet i min søgen om emnet. Du hører om hvilke tiltag jeg har taget, for at bremse knoglenedbrydningen.Du hører desuden om:Knoglevenlig mad.Kalk, vitaminer og mineraler.Søvn og meditation.Balance og core-øvelser.Sammenhæng mellem stress og osteoporose.Knogleskørhed medicinfri behandling.7 % forbedring af min knogletæthed på blot 6. mdr.Min hverdag med fokus på genopbygning af min knoglemasse. Her er hvad jeg gør.Lydfilen er 3. og sidste del i serien "Knogleskørhed - hvad kan du gøre"? I de 2 forgående afsnit (110) mødte du henholdsvis professor Peter Schwarz der er en af Danmarks førende indenfor osteoporose og i afsnit (111) kunne du høre du ph.d Rasmus Just fortælle om OsteOstrong - en medicinfri vej til stærkere knogler. Hør lydfilen.Lydfilen varer 49 min og du kan høre/downloade den på harthimmer.dk/podcastVælg lydfil / podcast nr. 112Lydfilen er produceret af Jette Harthimmer.

I denne episode sidder jeg bag mikrofonen med Emmamaria Padma Vincentz. Min stund med Emmamaria sidder stadig i kroppen, fordi at møde et menneske, der ligesom jeg, brænder for at gøre en forskel i verden, det er dybt inspirerende og utrolig berigende.   EmmaMaria er stifter af 'Lille Yogahus' på Amager, hvorfra hun arbejder med børneyoga og bæredygtighed. Hun har en lang række yogalærer- og terapeutiske uddannelser bag sig, men det har altid været yogaens gamle visdom, som har været udgangspunktet for hendes virke.   Yoga betyder forbundethed. Forbundethed med os selv, hinanden, med naturen, med jorden og det, som er større end os selv. Følelsen af at være forbundet til os selv og verden omkring os, er forudsætningen for at vi passer bedre på os selv og den verden vi lever i.   Emmamaria deler sine indsigter og erfaringer med, hvad det vil sige, at være menneske i vores tid, og hvordan vores kontakt til vores indre direkte afspejler sig i, hvordan vi behandler vores omverden og dermed også naturen.   I denne episode snakker vi bl.a. om: - Sammenhængen mellem yoga og bæredygtighed - Om at udleve sin passion for bæredygtighed via yoga, meditation og mindfulness - Om at omsætte yoga og dens livsmoral til det levede liv  - Hvordan vi via yogaen kan genopdage, at vi er forbundne og ikke er adskilte fra andre - Om at integrere den østlige visdom og den vestlige videnskab som fx neurovidenskab og epigenetik   - Om hvordan yoga kan styrke børn til at bevare forbindelsen til sig selv og naturen   Vi taler om, hvordan vi kan føle os utilstrækkelige og afmægtige i det virvar af muligheder og valg der er i verden i dag. EmmaMaria kommer ind på, hvordan yogaen virker regulerende og kan få os tilbage i kroppen, så vi derfra kan mærke, hvem vi er, og hvad vi hver især kan bidrage med. Det etablerer en indre bæredygtighed, en modstandskraft, hvor vi kan mærke, hvad der er godt for os selv, give os håb, som vi så kan bringe med ud i verden i vores daglige handlinger.   Og så taler vi selvfølgelig også om børneyoga. Hvordan yoga kan styrke børnene og skabe et rum, hvor de bliver set som dem, de er. Hvor vi kan lære børnene at mærke forbundetheden til naturen, til elementerne og etablere sunde vaner fra barnsben.    Vi når også omkring alt fra citronyogatræer til værdien af fællesskaber og om at skabe et kor af naturens advokater. Så lyt med og hold godt fast, for det er svært ikke at blive smittet af EmmaMarias ild og passion for at forandre verden til et endnu bedre sted.   Du kan læse mere om EmmaMaria og hendes arbejde her.... Hjemmeside Facebook Instagram  

3 episode af podcasten på Indsigt.nu er dels en eftertanke baseret på det aktuelle stadie af digital transformation men også tanker om digital ædruelighed og, hvordan Norden kan være med til at sætte retningen i en tid, hvor globaliseringen ligger bag os. Det er også en slags programerklæring for indsigt nu i efteråret. Aktuelle links fra dette afsnit: Economist: Open Future: Globalisation is dead and we need to invent a new world order Lean ICT: Towards Digital Sobriety

Dokument: Retfærdig retning af Danmark, Kap. 6 - Et samfund med større tillid og sammenhængskraftDanmark er et af de samfund i verden, der bygger allermest på tillid. Det er udviklet over generationer, er dybt folkeligt forankret og præger alle dele af vores samfund.Vi stoler på, at alle bidrager med det, de kan. Vi har tiltro til hinanden. Og derfor tør vi gå sammen om de store opgaver: fødestuer, folkeskoler, folkepension. Om børnene og bedsteforældrene. Og om hinanden.Tillid giver tryghed, og tryghed giver mod. I Danmark tør vi sige, vi er i tvivl, fordi vi stoler på, at ingen bruger det imod os. Vi tør tage en chance og skifte spor. Vi tænker højt og siger fra, fordi vi er vokset op i et samfund, hvor vi tror på retfærdighed. Vi har tillid til det fællesskab, vi er en del af.Desværre er der særligt i de senere år slået skår af tilliden. Det underminerer den samfundskontrakt, vi har med hinanden, og det er alvorligt. Hvis alle ikke bidrager, er der til sidst ingen, der bidrager.Mest tydeligt har vi måske set det med skandalerne i Skat og afsløringerne af, hvordan de europæiske samfund er blevet snydt for milliarder, at store banker har svigtet deres samfundsansvar, og at myndighederne ikke har været sig sit ansvar bevidst.Men de voksende økonomiske forskelle er også med til at sætte tilliden under pres. Det er en bekymrende udvikling, når en direktør i en af landets 100 største virksomheder nu tjener 17 gange mere end en almindelig medarbejder. Det er næsten en fordobling siden årtusindeskiftet. Også på indkomster fra formue er forskellene blevet fordoblet de sidste tyve år.Samtidig er tilliden til både politikere og medier på et meget lavt niveau. Den moderne medievirkelighed udfordrer vores evne til at skabe en fælles samtale i det offentlige rum, ligesom de sociale medier, der spiller en stadig større rolle for meningsdannelsen, først meget sent er begyndt at påtage sig et samfundsansvar.En ny regering skal føre en politik, der genopbygger samfundsbærende institutioner som blandt andet Skat, som mindsker forskellene i Danmark, og som bidrager til at øge tilliden til politikere og medier.At genopbygge tilliden og dermed forstærke den danske samfundskontrakt kan ikke gøres med en enkeltstående handling. Det kræver strukturelle politiske løsninger, men også et forpligtende samarbejde mellem politikere, medier, erhvervsliv, samfundsbærende institutioner og civilsamfund.En ny regering vil: Lede den offentlige sektor på en ny måde. Der er brug for et opgør med den kortsigtede styring af den offentlige sektor, hvor for meget bureaukrati og kontrol og for mange krav om dokumentation fjerner tid fra kerneopgaverne og mindsker medarbejdernes arbejdsglæde. En ny regering vil sammen med de faglige organisationer, de offentlige arbejdsgivere og andre relevante parter drøfte, hvordan der skabes en større grad af tillid til den enkelte medarbejder og institution, og til at man lokalt kan finde de løsninger, man vurderer er bedst for borgerne. Det vil være en ny regerings udgangspunkt, at den offentlige sektor omfattes af færre mål, at gevinster ved effektiviseringer kan gavne lokalt, og at det overvejes, hvordan der kan indføres flerårige budgetter, der kan skabe større stabilitet i planlægningen. En ny regering vil også arbejde for at fremme ytringsfriheden for offentligt ansatte, så ytringsfriheden kan bruges inden for gældende begrænsninger uden frygt for direkte eller indirekte negative reaktioner fra ledelsen. Dette forhold skal indskærpes overfor offentlige ledere, og de ansatte skal informeres om mulighederne for at bruge deres ytringsfrihed.Styrke skattevæsenet. Tilliden til skattemyndighederne er på mange måder fundamentet for den høje danske skattemoral hos det store flertal af borgere og virksomheder. Når enkelte snyder eller på anden vis unddrager sig skat, underminerer det ikke alene finansieringen af vores velfærdssamfund, men også den grundlæggende tillid vi har til hinanden om, at alle bidrager. Derfor er det en bunden opgave at genoprette og styrke skattevæsenet både for at mindske skattegabet og øge tilliden til Skat som myndighed. Det skal blandt andet ske ved at ansætte flere medarbejdere til skattekontrol. Styrke den danske arbejdsmarkedsmodel. Det skal ske i samarbejde med parterne samt ved at se på, hvordan de kommende overenskomstforhandlinger på det offentlige arbejdsmarked kan organiseres anderledes og bedre end i dag, så forhandlingerne i højere grad præges af respekt og dialog, og at der bliver større fokus på langsigtet ledelse i stedet for kortsigtet styring. Styrke det danske demokrati. Det skal blandt andet ske gennem følgende initiativer:o Kortlægge og afvikle bureaukratiske byrder for det frivillige foreningsliv og udbrede fritidspas til udsatte og børn og unge, så flere får mulighed for at deltage i foreningslivet.o Igangsætte et udredningsarbejde, der skal anbefale tiltag, som kan styrke tilliden til centraladministrationen, medierne og de politiske beslutningsprocesser samt følge op på den beretning, Udvalget for Forretningsordenen i Folketinget afgav om parlamentariske undersøgelser.o Styrke dansk public service. Efter folketingsvalget er der ikke længere flertal bag medieaftalen. Regeringen vil gøre status på implementeringen af aftalen og på den baggrund indbyde til politiske drøftelser med det mål at styrke dansk public service og blandt andet tage initiativ til, at streaming-tjenester bidrager mere til danskproduceret indhold.o For at sikre respekten for demokratiske beslutninger vedrørende kommissioner nedsat af Folketinget skal det sikres, at igangsatte undersøgelser færdiggøres, for eksempel ved at indføre krav om at en regering ikke selv kan beslutte at nedlægge en kommission.---------------------Produceret af: KhAg - Podcast Made By // www.khag.dk // anders@khag.dk

Er det nødvendigt, med levende tro blandt danskerne for at opretholde fælles værdier? Gæster: Chefredaktør Erik Bjerager og højskoleforstander Bjørn Bredal.

"Du er allerede den, som du gerne vil være." I dagens episode er Luca Sofia gæst på sin egen podcast. Hun interviewes af skønne @sasselade omkring sin unikke terapeutiske tilgang, som forener selvværdsarbejde, manifestation, Human Design og psykomotorisk terapi. Episoden indeholder bl.a. - Selvværd, hvordan man arbejder med det og betydningen af det - Luca Sofias proces med sit eget selvværd - Autenticitet og personlig frihed - hvad er det - Sammenhængen mellem krop og psyke - Hvad er Human Design og hvad kan man bruge det til - Hvordan det har ændret Luca Sofias liv at kende til Human Design - Sammenhængen mellem manifestation, Human Design og psykomotorisk terapi - Hvordan man manifesterer på den nye måde - Oprydning i underbevidstheden - Hvad tests er inden for manifestation - Nogle af Luca Sofias seneste manifestationer og en test, hun failede - Er det grådigt at manifestere? - Cellesnak, at tale med sin krop og SoulMedis - Og som sædvanligt meget mere! Tak fordi du lytter med!   Find Luca Sofia: lucasofia.dk Human Design Readings: Human Design SoulMedi-bibliotek: SoulMedi Instagram

"Du er allerede den, som du gerne vil være." I dagens episode er Luca Sofia gæst på sin egen podcast. Hun interviewes af skønne @sasselade omkring sin unikke terapeutiske tilgang, som forener selvværdsarbejde, manifestation, Human Design og psykomotorisk terapi. Episoden indeholder bl.a. - Selvværd, hvordan man arbejder med det og betydningen af det - Luca Sofias proces med sit eget selvværd - Autenticitet og personlig frihed - hvad er det - Sammenhængen mellem krop og psyke - Hvad er Human Design og hvad kan man bruge det til - Hvordan det har ændret Luca Sofias liv at kende til Human Design - Sammenhængen mellem manifestation, Human Design og psykomotorisk terapi - Hvordan man manifesterer på den nye måde - Oprydning i underbevidstheden - Hvad tests er inden for manifestation - Nogle af Luca Sofias seneste manifestationer og en test, hun failede - Er det grådigt at manifestere? - Cellesnak, at tale med sin krop og SOULmedi'er - Og som sædvanligt meget mere! Tak fordi du lytter med!   Find Luca Sofia: lucasofia.dk Human Design Readings: Human Design SOULmedi-bibliotek: SOULmedi instagram

Arbejdsglæde er en flygtig følelse. Den kommer og går, og er noget andet end job tilfredshed, men hvordan får vi mere af den? Hør med når vi har besøg af Alexander Kjerulf, stifter af Arbejdsglæde.nu, forfatter til fem bøger og hyppig foredragsholder om arbejdsglæde. Alexander og hans kollegaer har netop holdt foredrag i land nummer 50! I episoden deler Alexander en masse spændende cases og fletter viden og forskning om arbejdsglæde ind undervejs. Emner som vi kommer igennem i denne episode: Forskellen mellem arbejdsglæde og tilfredshed med sit arbejde. Hvad arbejdsglæde betyder for vores liv? (hint: meget!) Arbejdsglæde er en forventning i Danmark, men direkte omvendt andre lande. Hvad de positive og negative historier gør forskelligt. Tydelig forskning, som viser den mest effektive måde at opnå mere arbejdsglæde. Hvem er ansvarlig for medarbejderens arbejdsglæde? Sammenhængen mellem arbejdsglæde, motivation og produktivitet. Forskningens bud på én ting man kan gøre for at få mere arbejdsglæde.

Claircast # 105 - Lars Muhl - Lyset i et menneskes hjerte. Claircast # 105 - Lars Muhl - Lyset i et menneskes hjerte.Forfatter, mystikker og musiker Lars Muhl fortæller om sin nyeste bog: Lyset i et menneskes hjerte.Lyset i et menneskes hjerte henvender sig til alle, der ønsker at skabe en bedre balance og harmoni mellem den indre og ydre verden – og som har modet til at begive sig ud på rejsen mod lyset i hjertet. Lars siger i interviewet: Det er den vigtigste bog jeg har skrevet og måske nogensinde kommer til at skrive.Lars Muhl fortæller om: Lysets love - Livets flow.Hvordan vi praktiserer spiritualitet i hverdagen.Sammenhæng mellem mad og sygdom.Økologi.Hvordan opøver du kontakten til din intuition. Hvorfor bliver vi ved med at løbe ind i de samme problematikker?Hør lydfilen.Lydfilen varer 62 min og du kan høre/downloade den på harthimmer.dk/podcastVælg lydfil / podcast nr. 105Lydfilen er lavet af Jette Harthimmer.

"Vi skal være sultne, modige og tillade en fejlkultur – og så skal vi lære at lære."I denne episode ser vi på, hvordan det står til med sammenhængskraften i Danmark. På den lange bane bliver fokus på en stærk grundskole, kompetenceudvikling og udenlandsk arbejdskraft helt afgørende. Vi hører Tommy Ahlers, Steen Riisgaard og Jeff Gravenhorsts bud på, hvordan vi bedst styrker sammenhængskraften. Vi vil være en del af noget større, og vi vil have alle med.

I denne episode af Sundhedsvisioner skal du møde Allan Flyvbjerg. Han er direktør i Steno Diabetescenter Copenhagen (SDCC). Allan Flyvbjerg har beskæftiget sig med diabetesområdet i mange år og har også været formand for Diabetesforeningen. Han er en herre med meget på hjerte, stor energi og viljen til at gøre en forskel. Allan Flyvbjerg mener, at for at skabe sammenhæng for patienterne i sundhedsvæsnet, skal man blive bedre til at danne relationer på tværs af fag og sektorer. Han mener også, at der både er brug for klinikere og ’djøffere’. Og så synes han, sundhedsvæsnet skal være meget mere serviceorienteret og brugerorienteret. Selv om det er noget, som der er stort fokus på i hans egen organisation og i resten af sundhedsvæsnet, er der stadig langt igen. Han mener også, at der gerne måtte være flere dygtige ledere. Ledelse er noget han selv er optaget af og er blevet klogere på med tiden. – Tidligere var jeg nok ikke så god til at få alle med, det gør jeg mig umage med i dag, fortæller han. ​Steno Diabetes Center har i mere end 85 år været drevet som et hospital, specialiseret i behandling, forskning, forebyggelse af diabetes og i uddannelse af sundhedspersonale inden for diabetes. Centret er tidligere eget af medicinalvirksomheden Novo Nordisk, men er i dag overdraget til Region Hovedstaden.  Da SDCC blev overdraget til Region Hovedstaden, blev der doneret 3. milliarder kroner fra Novo Nordisk fonden. Centret har derfor en særdeles god økonomi, der giver mulighed for at gøre noget helt ekstraordinært. En vigtig del af centrets virke er at dele den viden som centret har med diabetesafdelingerne på hospitalerne i Region Hovedstaden. Der deles ikke blot viden, der ydes også kontant støtte til afdelingerne. Eksempelvis har man sørget for at alle hospitaler i regionen kan tilbyde den bedste behandling af diabetespatienternes fod-problemer, ved at give støtte til at der kan etableres særlige rum til behandling af fødder og ansættes fodterapeuter. Håbet er, at de forbedrede behandlingsmuligheder kan reducere frekvensen af amputationer med 85%, sådan som den tilsvarende behandling på SDCC har vist. Pengene fra Novo Nordisk Fonden bliver også brugt på større projekter. For eksempel på Bornholm hvor 7. millioner kroner skal gøre godt i et projekt, der skal undersøge, hvordan man kan skabe bedre sammenhæng for patienterne – især for dem, der har flere sygdomme på samme tid.

Åh sammenhængskraften er truet! Jeg kalder ævl!

Citat: ”Kjerlighedens skjulte Liv er i det Inderste, uudgrundeligt, og da igjen i et uudgrundeligt Sammenhæng med hele Tilværelsen. Som den stille Søe grunder dybt i de skjulte Kildevæld, hvilke intet Øie saae, saaledes grunder[...]

Luther og reformationen i en historisk sammenhæng Intet kommer af sig selv. I udsendelsen her rejser vi tilbage til middelalderens slutning. Vi ser på de mange ting der faktisk skulle falde i hak for at Martin Luther reformation i 1536 kunne lykkedes. Det her er en historie om blandt andet utilfredse præster, der var tvungne til at hutle sig igennem og en opfindelse af en fantastisk propagandamaskine. Martin Luther fik ikke sine tanker ud af det blå. Det var et resultat af at søge tilbage og Martin Luther var ikke den eneste der prøvede at granske sin samtid og sammenligne den med fortiden. Det var ligefrem en strømning i samtiden. Lidt sjovt, tænker jeg. De granskede også i historien dengang, nøjagtig som vi gør nu med udsendelsen her, hvor vi er tilbage ved middelalderen slutning… altså en søgen tilbage til kilderne. Medvirkende er lektor Ph.D Lars Bisgaard fra SDU og Martin Wangsgaard Jurgensen, fra National Museet. Journalisten bag heder Jan Simmen. Det er Radio Mælkebøtten der er producenten og har lagt studie og teknik til, mens det er det danske Folketing der har været med til at finansiere produktionen. Web-udgivelser har Freja S. Ludvigsen stået for. Udsendelsen er en del af en serie, som ser på konsekvenserne af reformationen, og lader de førende forsker komme til orde. Du kan finde flere udsendelser på vores hjemmeside http://radiomb.dk/historie , eller find den som podcast på http://freelance-danmark.dk/luther.htm Her kan du blandt andet finde podcast’s om hekseafbrændinger, om middelalderens internetrevolution, eller blive klogere på de sammenhænge der kan spores mellem reformationen og velfærdsstat, ligestilling af kvinder samt vores demokratiopfattelse.

I anden episode af TI STILLE taler Bastian Overgaard med filosof og professor Emeritus, Ole Fogh Kirkeby om bl.a.: - De mange slags stilhed der findes: Fx stilheden før stormen. - At stilheden kræver mod. - At mennesker snakker alt for meget og bruger for mange ord. - At stilheden kan udvikle en anden slags praksis for samtale. - Om magt og stilhed. - Om tavshedsløfter og tavshedspåbud blandt skeptikerne i den græske filosofi. - Om kropslig støj og det positive ved apati. - Larmer universet? - Sammenhængen mellem åndedrættet og stemmen. - Stilhedens overvældende intimitet og afslørende egenskab. - At stilheden paradoksalt nok både kan være faretruende og dybt tryghedsskabende. - At vores kultur er præget pacificerende rytmer. - At aftale og dyrke stilheden sammen for at den ikke bliver destruktiv. - Autentisk ledelse. - Om at stilhed kan gavne på bundlinjen. - At det er logik for burhøns, at vi har brug for ro. - Om stilheden som frugtbart mellemrum. - At man skal være lidt af en bisse for at etablere et stilhedskodeks i en organisation. - At gøre stilhed til at krav over for omverden og sig selv. - At du ikke kan tænke ordentligt hvis du ikke behersker en mental stilhed. - At stilhed giver os frihed til at styre vores egne tanker

I denne udgave af Ugeskriftets videnskabelige podcast fortæller læge Usman Khalid om sine forskningsresultater og baggrunden for sin Ph.D. Denne gang blev vi klogere sammenhængen mellem psoriasis og hjertekarsygdomme. Og hvordan immunologiske, genetiske og miljømæssige faktorer kan påvirke patienternes helbred i en større perspektiv.

Hit med jobbet – Skriv dig til jobbet med Steen Kræmer Rasmussen Steen er forfatter til bogen ’Hit med jobbet’. Han er uddannet journalist og har tidligere arbejdet afdelingsleder på et uddannelsescenter og i den sammenhæng ansat mange mennesker og læst endnu flere ansøgninger. Med udgangspunkt i de ansøgninger har han kigget på hvad der fangede ved dem. Overraskende nok var det IKKE dem der beskrev sig selv og fortalte om hvad de har lavet før. Det var derimod dem, som turde at have nogle holdninger og brænde igennem med deres faglighed.      Kan man skrive den rigtige ansøgning? Man kan ikke sætte en formel op for den rigtige ansøgning. Der er forskel på virksomheder og personer, så den enkelte ansøgning skal målrettes måde virksomheden og modtageren så meget, som det er muligt.  Netop derfor er research vigtigt i ansøgningsprocessen; du kan bruge alle informationer, du finder, til at målrette din ansøgning. Den rigtige ansøgning er den, der får dig til samtale.   Genbrug gerne dele af din ansøgning Mange af de afsnit, en ansøgning består af, kan genbruges alt efter hvilken type virksomhed, du søger hos. Det er ikke alle afsnit, som nødvendigvis behøves at målrettes virksomheden. Det, som er vigtigst, er, at motivationen rammer plet hos den virksomhed, du søger hos.   De 4 overordnede steps til at skrive en god ansøgning Research – du skal lave god research på virksomheden og samtidig kende dig selv, så du kan bringe dig selv i spil i forhold til det, du finder ud af. Skriv godt – sproget skal være i skabet, fordi hvert eneste ord, du skriver, sender signaler om dig. Hvad får virksomheden ud af mig – formuler det i forhold til den konkrete virksomhed Redigering og visuel præsentation   Det er et stort stykke arbejde at skrive sådan en ansøgning, men som Steen siger: ´Den er det værd´. Research er vigtig, fordi du skal skrive en ansøgning, som gør, at virksomheden har lyst til at møde os. Når du gør det, skal du altid tage udgangspunkt i virksomheden. Det er den, der beslutter, om du skal til samtale. Derfor skal du kende dem så godt at du kan skrive målrettet den konkrete virksomhed. Hvad kan researchen bestå af: Opsøge og ringe til folk             Søg på nettet             Brug biblioteket og deres ressourcer   Med god research bliver ansøgningen også meget nemmere at skrive. Researchdelen kan også gøre at du finder ud af at du ikke har lyst til at arbejde for virksomheden, f.eks. fordi den har nogle værdier, som ikke passer til dig.   Den professionelle personlighed Det er der, hvor du viser hvad du leverer til virksomheden, og hvordan du løser dens opgaver. Det skal bygges op som en faglig påstand efterfulgt af en uddybning, som handler om dig selv. Påstanden handler ALDRIG om dig. Der skal gerne være 2-3 afsnit i en ansøgning som omhandler din professionelle personlighed og ingen afsnit må være over 5 linjer. Hvis du starter ansøgningen med et af disse afsnit har du sat dig selv i scene med det samme, hvilket Steen anbefaler at man gør.   Motivationen Motivationsafsnittet er vigtigt i ansøgningen. Det er noget af det, som virksomhederne efterspørger allermest. Det skal IKKE være ’Jeg synes, I er en spændende virksomhed, som jeg gerne vil arbejde for’. Det fortæller ikke virksomheden noget. Brug i stedet motivationsafsnittet på at rose virksomheden. Det skal være for noget som er relevant for det job du søger. Noget, du ved, de selv er stolte af. Bring så dig selv i spil i forhold til, hvad du kan byde ind med i den sammenhæng.   Læs ansøgningen højt for dig selv og andre Start altid med at læse din ansøgning højt for dig selv. Få derefter en anden til at læse den højt, hvis du har muligheden for det. Du kommer til af fange mange flere fejl på denne måde. Det kan være, du bruger det samme ord mange gange i et afsnit, eller nogle ord som minder meget om hinanden.   Ansøgningens opbygning Evt. en indledning, her kan du også bruge et af dine professionel personlighedsafsnit, og så skal der være en motivation for jobbet. Meget gerne 1-2 jeg afsnit, det skal være en god kombination, også afslutter man med en god afslutning. Der skal være en overskrift, som skal vække opmærksomheden, den skal give lyst til at læse ansøgningen  - også skal den være dækkende for indholdet. Sørg for at afveksle mellem de forskellige afsnit gennem ansøgningen.   Sammenhæng mellem ansøgning og CV Ansøgningen skal være fremadrettet, mens CV´et er bagudrettet. Sender du en ansøgning, som er en omskrivning af dit CV, fortæller du virksomheden hvad du har lavet før, men ikke hvordan du kan hjælpe den. CV´et er bare et faktatjek, hvor ansøgningen nemlig viser, hvad virksomheden får ud af at ansætte dig. Husk også at målrette dit CV til den enkelte virksomhed. Prioriter opgaverne i dine enkelte ansættelser, som passer til den type af job du søger.   Steens allerbedste jobsøgningsråd Gå all-in på researchdelen Kend dig selv, vid hvad du kan levere til virksomheden Tør have holdninger  Få det til at se godt ud – Det visuelle indtryk er vigtigt.   Hvor finder du Steen   Bogen hjemmeside hitmedjobbet.dk LinkedIn  Facebook Kraemer.dk   Go’ Jobjagt Diana  

Sammenhængen mellem direktionens strategi og styringen af virksomhedens menneskelige ressourcer er blevet grundigt drøftet hos CfL, senest på et klubhusmøde med fokus på emnet. Lyt med i dette podcast fra CfL